Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2416404_0001.png
Juni 2021
SKIBSFARTENS OG LUFTFARTENS REDNINGSRÅDS
ÅRLIGE REDEGØRELSE FOR SØ- OG FLYVEREDNINGSTJENESTEN
I DANMARK 2020
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0002.png
Resumé
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent målt over en femårig periode. Over den seneste femårige periode
har sø- og flyveredningen haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,0 procent, hvorved
mål- og resultatkravet er opfyldt. Isoleret betragtet for 2020 har redningsprocenten været på
95,5 procent.
Det er sammenfattende Redningsrådets vurdering, at redningstjenestens resultat for 2020 i
forhold til mål- og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er tilfredsstil-
lende.
Indledning
Denne rapport er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelse for sø- og
flyveredningstjenesten i dansk eftersøgnings- og redningsområde (figur 1).
Figur 1.
Kort over dansk eftersøgnings- og redningsområde.
JRCC
Søredning er betegnelsen for indsatsen til redning af nødstedte på havet med alle nødvendi-
ge midler.
Flyveredning er betegnelsen for den redningsindsats, der udføres til undsættelse af fly i nød.
Rapporten er baseret på indrapporteringer fra medlemmerne af Den Operative Kontaktgrup-
pe for Sø- og flyveredningstjenesten i Danmark. Rapporten indeholder bl.a. en statistisk be-
handling af aktiviteterne, der er udført af sø- og flyveredningstjenesten i 2020, herunder en
sammenligning med rapporterede tal for bl.a. 2019. Rapporten beskriver endvidere opfyldel-
sesgraden for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds mål- og resultatkrav for sø- og flyve-
redningstjenesten i Danmark.
Side 2/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0003.png
Sø- og flyveredningstjenesten
I Danmark er der oprettet en eftersøgnings- og redningstjeneste, der dagligt benævnes SAR-
tjenesten (Search And Rescue). Opgaver, organisation og ansvar er fastlagt i henhold til in-
ternationale forpligtelser, nationale behov samt aftaler indgået med såvel nationale som in-
ternationale bidragsydere. SAR-tjenesten har til formål at sikre, at der under hensigtsmæssig
anvendelse af de til rådighed værende midler ydes den bedst mulige indsats for redning af
nødstedte.
Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) Danmark er organisatorisk placeret i Nationalt Mari-
timt Overvågningscenter (NMOC) ved Søværnskommandoen, som er en del af Forsvarskom-
mandoen.
JRCC Danmark har, i dansk eftersøgnings- og redningsområde, ansvaret for at assistere nød-
stedte personer, skibe, havanlæg og luftfartøjer. SAR-tjenesten består endvidere af en struk-
tur med permanente statslige ressourcer samt bidrag fra såvel kommunale myndigheder som
private og frivillige organisationer.
De
faste operative indsatsenheder omfatter:
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets Kystredningstjeneste
Søværnets maritime indsatsenheder
Marinehjemmeværnets fartøjer
Fiskeristyrelsens fartøjer
Søfartsstyrelsens inspektionsfartøjer
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
I medfør af anbefaling i betænkning af 27. juni 1957 om skibsfartens og luftfartens rednings-
tjenester og efter aftale med berørte ministerier er Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd
nedsat af forsvarsministeren den 25. maj 1960. Redningsrådet har til opgave at overveje og
indstille til vedkommende ansvarlige ministre om foranstaltninger til den bedst mulige gen-
nemførelse af eftersøgnings- og redningsoperationer, som det efter gældende bestemmelser
påhviler danske myndigheder at udføre eller lade udføre i relation til skibsfarten og luftfarten,
jf. gældende cirkulære om Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd af 18. juni 2012.
Redningsrådet består af medlemmer, der udpeges af henholdsvis Forsvarsministeriet, Er-
hvervsministeriet, Justitsministeriet, Transportministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri, Sundhedsministeriet samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Forsvarsministeriet varetager formandskabet. Redningsrådet afholder planmæssigt to møder
om året.
Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjenesten Danmark (OKD) har til opga-
ve at styrke og udvikle det tværgående praktiske samarbejde mellem de bidragende myndig-
heder og enheder inden for sø- og flyveredningstjenesten. Kontaktgruppen refererer direkte
til Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, hvilket bl.a. sikrer, at vurderinger og anbefalinger
Side 3/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
fra de operative aktører hurtigt kan behandles i Redningsrådet og evt. implementeres. Kon-
taktgruppen har i 2020 afholdt ét møde, imod de normalt to årlige møder. Forårsmødet i
2020, som var planlagt til afholdelse i marts, måtte aflyses på grund af corona-pandemien i
Danmark. Endvidere deltager formændene for Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyve-
redningstjenesten Danmark og Den Operative Kontaktgruppe for Sø- og flyveredningstjene-
sten Arktis i Redningsrådets møder for at styrke og udvikle det tværgående arbejde mellem
de bidragende myndigheder.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd har udarbejdet mål og resultatkrav for de permanen-
te eftersøgnings- og redningsressourcer. Kravene skal bl.a. sikre, at det er muligt at evaluere
den samlede indsats, herunder belyse og afdække eventuelle tendenser og udsving i den
operative indsats. Dermed åbnes mulighed for løbende at vurdere eventuelle behov for til-
pasninger. Mål og resultatkrav skal ses som dynamiske krav, som løbende evalueres og til-
passes i rammen af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd.
Sø- og flyveredningstjenesten udfører opgaver, som beskrevet i den af Skibsfartens og Luft-
fartens Redningsråds udgivne publikation SAR Danmark. Disse kan overordnet opdeles i tre
hovedgrupper:
Egentlige redningsoperationer, herunder patientevakueringer fra skibe og offshore-
installationer. Kendetegnende for disse redningsoperationer er, at JRCC Danmark har den
koordinerende ledelse.
Støtte til politiet i form af assistance ved blandt andet humanitære eftersøgninger på
land, hvor politiet har den koordinerende ledelse.
Støtte til sundhedsvæsenet i form af ambulanceflyvninger fra mindre sygehuse til de stør-
re regionssygehuse samt til større hændelser med flere og/eller svært tilskadekomne.
Disse flyvninger foretages normalt kun på anmodning fra de regionale akutmedicinske
koordinationscentre.
Egentlige redningsoperationer i 2020
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2020 enten ledet egne eller assisteret andre nationers sø-
og flyveredningstjenester i 642 redningsoperationer. De 642 redningsoperationer omfatter:
patientevakueringer fra skibe, eftersøgnings- og redningsoperationer til nødstedte skibe,
havanlæg, nødstedte fly (civile som militære) samt personer i vandet, det være sig i forhold
til badeulykker, fritidsfiskere og tilsvarende.
Da en femårig rullende periode er lagt til grund for Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds
Mål- og Resultatkrav, indeholder efterfølgende grafer en statistisk sammenligning af de sene-
ste fem års tal for perioden 2016-2020.
Tallene for egentlige redningsoperationer (figur 2) baserer sig på anmeldelserne og ikke ka-
rakteren af den udførte assistance. Det vil i praksis sige, at en operation, der efterfølgende
har vist sig ikke at være en nødsituation, i opgørelsen er fastholdt som en redningsoperation.
Sø- og flyveredningstjenesten behandler således ethvert nødsignal som et reelt nødsignal,
indtil situationen er afklaret.
Side 4/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0005.png
Figur 2.
Antal sø- og flyveredningsoperationer for perioden 2016-2020.
700
638
600
500
430
400
419
457
429
300
Søredning
Flyveredning
200
100
6
0
2016
2017
2018
2019
2020
7
3
2
4
SAR-operationer
De 642 SAR-operationer i 2020 var fordelt med 638 søredningsoperationer
1
og fire flyvered-
ningsoperationer
2
.
For de fire foregående år er det gennemsnitlige antal søredninger 434. Tallet for 2020 ligger
således på et højere niveau end gennemsnittet for de foregående år. Årsagen vurderes at
være, at flere danskere end normalt har holdt ferie i Danmark pga. corona-pandemien, samt
at flere end vanligt har investeret i både og deltaget i andre fritidsaktiviteter på og ved havet.
Antallet af flyveredningsoperationer i 2020 var fire, hvilket er på niveau med de foregående
fire år.
Personer i fare for at omkomme ved henholdsvis sø- og flyulykke (fig. 3 - 5).
I figur 3 er antallet af personer i fare for at omkomme opdelt i henholdsvis sø- og flyvered-
ningsoperationer.
1
En søredningsoperation omfatter nødstedte fra skibe og offshore anlæg til søs såvel som badeulykker og mulige
selvmordsforsøg i JRCC Danmarks ansvarsområde.
2
En flyveredningsoperation omfatter nødstedte fra fly til søs og på land. Eksempelvis indgår en nødlanding af et fly i en
lufthavn i statistikken som flyveredningsoperation, såfremt JRCC har været alarmeret i den forbindelse.
Side 5/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0006.png
Figur 3.
Antallet af personer i nød i perioden 2016–2020.
700
662
600
544
509
534
Sø-ulykker
Fly-ulykker
500
405
400
300
200
141
100
15
0
2016
2017
9
2018
6
2019
6
2020
Antallet af personer i fare for at omkomme ved søulykker er steget fra 534 personer i 2019 til
662 personer i 2020.
Hvad angår flyveredningsoperationer er der tale om fire hændelser; to med civile luftfartøjer
og to med militære luftfartøjer. Samlet for 2020 var seks personer i fare for at omkomme ved
flyulykker, og af disse er fire blevet reddet af SAR-enheder eller ved egen hjælp, og to er
omkommet.
I alt blev 638 personer reddet ud af de 668 personer, som var i fare for at omkomme (se fi-
gur 4). Af de 30 personer, som ikke blev reddet, er 26 konstateret omkomne
–
enten i for-
bindelse med eftersøgningsoperationer eller efterfølgende ved fund og identifikation af politi-
et. Der savnes fortsat fire personer for 2020 (se figur 5).
Figur 4.
Samlet oversigt over antallet af reddede i perioden 2016–2020.
700
600
500
400
659
300
638
505
518
397
200
100
0
2016
2017
2018
2019
2020
Side 6/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0007.png
Figur 5.
Samlet antal omkomne og savnede for sø- og flyveredninger i perioden 2016–2020.
4
1
Savnede
Omkomne
0
2
25
19
15
16
26
6
2016
2017
2018
2019
2020
Samlet redningsprocent
Mål- og resultatkravet for sø- og flyveredningstjenesten i Danmark er en gennemsnitlig red-
ningsprocent på 94 procent
3
målt over en femårig periode. Over den seneste femårige perio-
de har der for sø- og flyveredningen været en gennemsnitlig redningsprocent på 96,0 pro-
cent, hvilket er tilfredsstillende i forhold til mål- og resultatkravet. Dette fremgår af figur 6.
I 2020 var 668 personer i nød, hvoraf 638 personer blev reddet. Der omkom 26 personer
som følge af nødsituationer. Der savnes fortsat fire personer ved årets udgang. Derved er
redningsprocenten isoleret betragtet for 2020 på 95,5 procent. Resultatet for 2020 er dermed
tilfredsstillende i forhold til det gennemsnitlige mål.
Figur 6.
Den gennemsnitlige redningsprocent for de seneste fem år. Kravet er mindst 94 procent.
96,8
96,6
96,6
96,4
96,2
96,2
96,0
96,0
95,8
95,6
95,4
95,2
2016
2017
2018
2019
96,0
95,7
2020
3
Det bemærkes, at kravet til en redningsprocent på 94 procent ikke er et udtryk for, at der accepteres et tab på seks
procent, men derimod et udtryk for, at det realistisk ikke er muligt at redde 100 procent. Der vil altid være tilfælde,
hvor personer bevidst har valgt eksempelvis at springe i havet (fx ved selvmordsforsøg).
Side 7/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0008.png
Typer af redningsaktioner
De 642 redningsoperationer er opdelt i forskellige kategorier, jf. figur 7. I 2020 er der gen-
nemført i alt 178 operationer, hvor det, på trods af anmeldelse herom, ikke har været muligt
at konstatere tegn på ulykke. Det svarer til lidt under en tredjedel af det samlede antal
iværksatte operationer. Ud af disse 178 operationer stammer 23 fra anmeldelser om observa-
tioner af nødraketter, hvilket svarer til ca. 13 procent. Som oftest sker disse anmeldelser om
observation af nødraketter i god tro, men observationen kan hidrøre fra andre lysfænomener,
eller fra nødraketter, som er afskudt, uden at der er tale om en nødsituation.
Det bemærkes, at tallene i figur 7-10 ikke kan sammenholdes direkte, idet registreringen fra
én redningsaktion kan fremgå i flere forskellige kategorier i de enkelte figurer.
Som det fremgår af figur 7 herunder, har der i 2020 været en markant stigning på næsten 50
procent i forhold til de iværksatte operationer i 2019. Denne stigning skyldes primært en
markant forøgelse af søredningsoperationer relateret til fritidssejlere. Endvidere ses mere end
en fordobling af iværksatte operationer, hvor man ikke har konstateret en reel søulykke.
Begge forhold vurderes at være en følge af den øgede aktivitet på havet og ved strandene
blandt danskere, som har opholdt sig i Danmark grundet corona-pandemien.
Figur 7.
Fordeling i undergrupper af årets i alt 642 gennemførte eftersøgnings- og redningsoperationer.
20
15
Formodet selvmord
Sø- og flyulykke ej
konstateret
178
88
Flyredningsoperation,
erhverv og fritid
4
2
2020
2019
Søredningsoperation
erhverv
108
98
Søredningoperation
fritid
0
20
40
60
332
228
80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360
I figur 8 sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sørednings-
operationer, erhverv” i 2019
og 2020. I 2020 var der et fald til næsten det halve inden for
kategorien passagerskibe. Disse hændelser drejer sig hovedsagligt om evakueringer af pati-
enter fra krydstogtskibe. På grund af corona-pandemien har der været langt færre af disse i
danske farvande. I kategorien
”Fiskefartøj”
ses en stigning med 13 hændelser. Af de 34
hændelser med fiskefartøjer er de 26 med kuttere, hvilket svarer til 2019, og de resterende
otte er fiskejoller.
Side 8/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0009.png
Figur 8.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”Erhverv” opdelt efter
skibstype.
Motorbåd
Forskningsskib
Sejlskib
Lodsfartøj
Bugserfartøj
Orlogsfartøj
Passagerskib
Havvindmøller
Off Shore
Handelsskib
Fiskefartøj
Anden type
0
3
3
5
10
15
20
25
30
35
40
21
0
0
9
6
29
28
34
0
0
0
0
2
0
20
36
2020
2019
1
0
0
0
10
3
I figur 9 herunder sammenholdes fordelingen af skibstyper involveret i hovedkategorien ”Sø-
redningsoperationer, fritid” for 2019
og 2020.
Af figur 9 fremgår det, at der for ulykker i kategorien fritidsaktiviteter (bl.a. surfing, sejlads
med sejlbåde samt jolle- og gummibådssejlads) har været en stigning i forhold til året før.
Disse er alle aktiviteter, hvor stigningen vurderes at have baggrund i corona-pandemien, der
som nævnt vurderes at have medført, at flere personer end normalt har opholdt sig på og
ved havet. Det samme vurderes at ligge til grund for den markante stigning i hændelser,
hvor der ikke er involveret et fartøj, herunder fx badeulykker.
Figur 9.
Fordelingen af søredningsoperationer inden for hovedkategorien ”fritidsulykke”.
Andet fartøj
Dykning
Vandscooter
Tømmerflåde
Surfer
Speedbåd/Motorbåd
Sejlbåd/Motorsejler
Luftmadras/Badedyr
Kano/Kajak
Jolle
Gummibåd
Intet fartøj involeret
0
20
40
7
4
133
55
60
80
100
120
140
2
5
20
9
32
20
19
30
50
27
0
12
1
0
1
0
55
37
2020
2019
12
29
Side 9/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0010.png
Sæsonudsving
Fordelingen af redningsoperationer over året adskiller sig ikke væsentligt fra normalbilledet.
Der er således det forventede sæsonudsving som følge af fritidssejler- og badesæson mv.
Figur 10.
Antallet af redningsoperationer fordelt over årets 12 måneder.
120
110
110
100
84
80
69
62
60
47
40
57
62
54
45
2019
2020
34
30
29
35
25
35
31
25
26
26
23
19
20
17
18
0
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
Sø- og flyveredningsressourcer
I 2020 er der ikke sket ændringer i forhold til antallet af beredskaber, hverken permanente
eller frivillige.
Assistance til andre myndigheder
Sø- og flyveredningstjenesten har i lighed med tidligere år ydet assistance til politiet og
sundhedsvæsenet, jf. JRCC Danmark SAR-plan (SAR Danmark bind 1 tillæg B).
Politi
I 2020 blev der gennemført 53 assistancer i form af eftersøgninger til støtte for politiet. Det
er en stigning fra 18 assistancer i 2019, hvilket svarer til en tredobling. Antallet af timer til
støtte for politiet med helikopter udgjorde i 2020 60 timer, hvor der til sammenligning i 2019
blev ydet 20 timer
–
timemæssigt ligeledes en tredobling. Fra 2018 til 2019 skete et fald på
ca. 80 procent i antallet af assistancer til politiet (92 assistancer til politiet i 2018). Der er så-
ledes et betydeligt udsving i antallet af assistancer til politiet over de seneste tre år. Det be-
mærkes i den forbindelse, at i de tilfælde, hvor Flyvevåbnets Operationscenter vurderer, at
indsættelsen i en assistance er meget tidskritisk, anmodes JRCC om at indsætte en EH101-
helikopter fra SAR-beredskabet, idet disse er på højere beredskab end helikopterne af FEN-
NEC-typen i det såkaldte Beredskab Danmark, som bl.a. skal støtte politiet.
Sundhedsvæsenet
I 2020 udførte flyvevåbnets redningshelikoptere i alt 154 assistancer for sundhedsvæsenet.
Side 10/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0011.png
Det udgør en mindre stigning på syv assistancer set i forhold til 2019. Fra 2018 til 2019 var
der et markant fald, hvilket blev tilskrevet anvendelse af yderligere en helikopter under akut-
lægehelikopterberedskabet i det nordjyske område. Det bemærkes, at de operationer, som
udføres af Forsvarets helikoptere til støtte for sundhedsvæsenet, ofte sker under svære for-
hold i dårligt vejr, hvor helikoptere fra akut-lægehelikopter-beredskabet ikke kan indsættes.
De 154 assistancer viser det samlede antal assistancer til sundhedsvæsenet. Samtlige assi-
stancer bestod i ambulanceflyvninger fra øer og andre isolerede lokaliteter samt overflytnin-
ger mellem hospitaler.
Der blev i 2020 fløjet 226 timer, hvor der til sammenligning i 2019 blev fløjet 211 timer, hvil-
ket svarer til en stigning på ca. 7 procent.
Antallet af ambulanceflyvninger for de seneste fem år fremgår af figur 11.
Figur 11.
Antallet af ambulanceflyvninger 2016-2020.
300
262
245
250
207
200
147
150
154
100
50
0
2016
2017
2018
2019
2020
Figur 12 giver en oversigt over fordelingen mellem de rekvirerende regioners akutmedicinsk
koordinering.
Figur 12.
Antallet af ambulanceflyvninger fordelt på regionerne.
70
60
50
40
64
62
32
30
22
20
2019
26
2020
28
28
21
11
10
0
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
7
Sjælland
Hovedstaden
Side 11/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0012.png
De geografiske steder, hvor Forsvarets helikoptere i 2020 oftest støttede akutmedicinsk ko-
ordinering er opgjort herunder:
Rønne til København:
Læsø til Jylland:
Ærø til Fyn:
Samsø til Jylland:
59
18
10
16
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
rekvisitioner
(Region
(Region
(Region
(Region
Hovedstaden)
Nordjylland)
Syddanmark)
Midtjylland)
De resterende 51 rekvisitioner fordeler sig jævnt inden for de enkelte regioners geografiske
områder.
Anvendte ressourcer til redning
Anvendelsen af de permanente sø- og flyveredningsressourcer i 2020 fremgår af tabel 1.
Tabel 1.
Anvendelsen af de permanente ressourcer i 2020.
Udførende enheder
Søværnets Kystredningstjeneste
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Søværnets enheder
Søfartsstyrelsen
I alt
Antal udkald
Antal timer
293
483
85
133
8
45
513
613
73
127
1
2
973
1403
Antallet af udkald samt forbrug af timer for de permanente ressourcer er endvidere opgjort i
figur 13 og 14. Udover ovennævnte var der i årets løb bidrag fra en række andre, ikke-
permanente myndigheder og institutioner.
Figur 13.
Antallet af udkald fordelt på redningsenheder i 2019 og 2020.
Søværnets enheder
73
62
513
463
8
20
85
86
293
258
1
1
0
100
200
300
400
500
600
2020
2019
Flyvevåbnets redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
Marinehjemmeværnet
Kystredningstjenesten
Søfartsstyrelsen
Side 12/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0013.png
Figur 14.
Antallet af timer, som de permanente redningsressourcer har været indsat i 2019 og 2020.
Søværnets enheder
Flyvevåbnets
redningshelikoptere
Fiskeristyrelsen
45
130
127
130
613
619
2020
2019
205
Marinehjemmeværnet
133
Kystredningstjenesten
2
12,5
483
431
Søfartsstyrelsen
0
100
200
300
400
500
600
700
Elektroniske alarmer
Sø- og flyveredningstjenesten har i 2020 registreret i alt 59 alarmer fra Global Maritime Di-
stress and Safety System (GMDSS)
4
. Inden for GMDSS skelnes der mellem alarmer fra det
såkaldte COSPAS-SARSAT-system
5
, hvor der er registreret 57, og alarmer fra det såkaldte
DSC-system
6
, hvor der er registeret to alarmer. Som det fremgår af figur 15, er der sket et
markant fald i antallet af COSPAS-SARSAT-alarmer sammenholdt med 2019.
Man har med implementeringen af nyere satellitter opbygget et forbedret system. Med denne
opgradering har man opnået en hurtigere og mere nøjagtig geografisk stedfæstelse af aktive-
rede nødsendere gennem triangulering fra flere satellitter, som samtidigt registrerer nødsig-
nalet. Dette har endvidere frasorteret mange ”falske” alarmer,
som i hovedsagen fremkom-
mer af, at polært cirkulerende satellitter afgiver to positioner for en aktiv nødsender, hvoraf
kun den ene er reel. Dette vurderes at være hovedårsagen til det store fald i antallet af
COSPAS-SARSAT-alarmer.
Figur 15.
Antallet af GMDSS-alarmer i 2019 pog 2020.
DSC
2
3
2020
2019
COSPAS/SARSAT
57
185
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
4
Global Maritime Distress and Safety System består af en satellitkommunikationsdel, benævnt COSPAS-SARSAT (se no-
te 7) og en stationær VHF-del, benævnt DSC (se note 7).
5
Betegnelsen dækker de russiske ord for ”satellitsystem til eftersøgning af skibe i nød” (COSPAS) og det engelske ”Se-
arch And Rescue Satellite-Aided
Tracking” (SARSAT). Systemet består af et antal satellitter, der kan beregne positioner
på nødsendere, der sender på systemets frekvenser.
6
DSC står for ”Digital Selective Call” og indebærer, at man fra stationære
VHF-anlæg kan udsende nødopkald automa-
tisk.
Side 13/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0014.png
Mål og resultatkrav for søredningstjenesten
I 2020 har Søredningstjenesten indsamlet data for at måle graden af opfyldelse for de af
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd opstillede mål og resultatkrav for søredningstjene-
sten.
De anførte mål og resultatkrav omfatter følgende permanente bidragsydere til søredningstje-
nesten:
Forsvaret
Marinehjemmeværnet
Fiskeristyrelsen
Søfartsstyrelsen
Disse myndigheder bidrager med faste ressourcer til det maritime redningsberedskab. De
operative indsatsenheder kan opdeles i to kategorier; helikoptere og skibe. En helikopter er
karakteriseret ved, at den på kort tid kan afdække et stort område, men samtidig er begræn-
set af operationstiden. Skibe bruger længere tid på at afdække et område, men de har lang
operationstid.
Med fokus på ”redning af menneskeliv” er formålet
med mål- og resultatkravene at sikre, at
SAR-tjenesten effektivt og afpasset skal kunne reagere på samtlige modtagne nødopkald i
den danske SAR-organisations geografiske ansvarsområde. Herunder skal organisationen
kunne koordinere og indsætte passende og relevante enheder
–
også enheder, der ikke ind-
går i den etablerede SAR-struktur. Samtlige enheder i den nationale SAR-struktur skal kunne
reagere inden for det fastsatte varsel. Andre relevante enheder, der ikke indgår i denne
struktur, skal kunne indsættes i fornødent omfang og med så kort reaktionstid, som det er
muligt.
Beredskab
I det følgende gennemgås målopfyldelsesgraden for de enkelte delelementer af beredskabet.
Søværnskommandoen skal kontinuerligt opretholde tre maritime indsat-
senheder (MI-enheder) svarende til 1.095 sejldøgn.
Flyverstaben skal kontinuerligt opretholde et SAR-beredskab med tre
redningshelikoptere i alt 1.095 døgn samt en fjerde helikopter ved
Bornholm under særlige vind og vejrforhold.
Søværnskommandoen skal opretholde døgnvagt ved 21 kystrednings-
stationer.
Marinehjemmeværnet skal med 27 enheder opretholde 9362 bered-
skabsdøgn.
Fiskeristyrelsen skal opretholde mindst 620 sejldøgn årligt fordelt på fi-
skerikontrolskibene ”VESTKYSTEN” og ”HAVØRNEN”.
Fiskeristyrelsen skal opretholde mindst 240 dage med sejlads med fiske-
rikontrolskibet ”HAVTERNEN”.
Samlet vurdering for beredskabet
Opfyldt
Opfyldt
Delvist opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Ikke Opfyldt
Opfyldt
Side 14/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
Af skemaet fremgår det, at målopfyldelsen
for beredskabet samlet set vurderes at være ”op-
fyldt”. Følgende skal fremhæves vedrørende de enkelte delelementer i beredskabet:
SAR-beredskab med redningshelikoptere stationeret i hhv. Aalborg, Skrydstrup og Roskil-
de har været opfyldt i 1.095 beredskabsdøgn, hvilket er resultatkravet. Hermed er mål-
kravet opfyldt. En redningshelikopter har i 2020 været forlagt til Rønne Lufthavn en gang,
opgjort til ét beredskabsdøgn. Der har været udfald på helikopterne, primært af tekniske
årsager, svarende til sammenlagt 175 timer. De 175 timer, hvor SAR-beredskabet ikke
har været fuldt operativt, er opgjort ved at summere antallet af timer, hvor SAR-
beredskabet kortvarigt ikke har været klar enten pga. teknisk fejl eller sygdom blandt
personel. Disse timer forekommer jævnt henover årets 12 måneder. Der har ikke været
tilfælde, hvor en specifik SAR-vagt har været ude af beredskabet i et helt døgn eller me-
re. Det har i alle tilfælde kun været nogle få timer af gangen, indtil SAR-vagten igen har
været fuldt operativ. Målet er derfor opfyldt. Det bemærkes, at der kontinuerligt har væ-
ret mindst to operative helikoptere i det planlagte beredskab.
Fiskeristyrelsens fiskerikontrolskibe VESTKYSTEN og HAVØRNEN har leveret 656 sejldøgn
i forhold til resultatkravet på 620 sejldøgn,
hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Fiskeristyrelsen
fiskerikontrolskib ”HAVTERNEN” har leveret
194 dage med sejlads i for-
hold til resultatkravet på 240 dage, hvilket giver målopfyldelsen ”Ikke Opfyldt”.
Årsagen til den manglende målopfyldelse for HAVTERNEN er et maskinhavari, som har
medført, at skibet har ligget på værft fra medio oktober og den resterende del af 2020.
Søværnets tre maritime indsatsenheder har i 2020 leveret 1.095 sejldøgn i forhold til re-
sultatkravet på 1.095
døgn, hvilket giver målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Kystredningstjenesten har opretholdt døgnvagt ved samtlige 21 kystredningsstationer.
Motorredningsbådenes funktionstid har i 2020 været 80 procent, hvor kravet er 95 pro-
cent. Motorredningsbådskapacitetens målopfyldelse er dermed ikke opfyldt. De lette red-
ningsbåde har i 2020 haft en funktionstid på 98,7 procent, hvor kravet er 98 procent.
Redningskøretøjernes funktionstid har i 2020 været på 97,8 procent, hvor kravet er 98
procent. Kystredningstjenestens materielle beredskab vurderes samlet set ikke helt til-
fredsstillende. Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd følger området meget tæt, herun-
der de udfordringer, som ligger til grund for vurderingen heraf. Skibsfartens og Luftfar-
tens Redningsråd drøftede situationen på sit møde i december 2020 og har efterfølgende
anmodet de relevante myndigheder om at iværksætte tiltag, der kan forbedre situatio-
nen, herunder sikre en øget beredskabsgrad og stabil drift. Skibsfartens og Luftfartens
Redningsråd vil fortsat følge udviklingen tæt, indtil Kystredningstjenestens beredskab igen
kan opfylde kravene.
Marinehjemmeværnet har med deres 27 fartøjer leveret 9.778 beredskabsdøgn i forhold
til resultatkravet på 9.362 beredskabsdøgn. Dette giver
samlet målopfyldelsen ”Opfyldt”.
Søfartsstyrelsen har bidraget med et inspektionsfartøj, når det var operativt eller lå for
anker.
Dette giver en samlet målopfyldelse ”opfyldt”.
Side 15/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0016.png
Reaktionstid
Den maksimale reaktionstid i redningscentralen (JRCC) ved eftersøgnings-
og redningsoperationer skal i 98 procent af alle indsættelser være under 6
min.
Den gennemsnitlige reaktionstid skal være under 5 min.
Den maksimale reaktionstid for søværnets maritime indsatsenheder i havn
og til ankers er 45 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 45 min.
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 0700-2200 er 15 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 0700-2200 er op til 13 min.
Opfyldt
Den maksimale reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter indenfor
tidsrummet 2200-0700 er 30 min. i mindst 98 procent af indsættelserne.
Den gennemsnitlige reaktionstid for indsættelse af redningshelikopter inden-
for tidsrummet 2200-0700 er op til 25 min.
Den maksimale reaktionstid for Fiskeristyrelsens skibe er 30 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid i havn skal være under 25 minutter.
Den maksimale reaktionstid for Søværnets Kystredningsenheder er 20 mi-
nutter.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 15 min.
Den maksimale reaktionstid for Hjemmeværnets enheder er 60 min.
Den gennemsnitlige reaktionstid er op til 45 min.
Den maksimale reaktionstid for Søfartsstyrelsens enheder er 30 min.
Samlet vurdering af reaktionstiden
Opfyldt
Ikke
opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Delvis
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Opfyldt
Målopfyldelsen for reaktionstiden vurderes samlet set at være opfyldt. Følgende skal frem-
hæves vedrørende de enkelte reaktionstider:
JRCC reaktionstid har i 619 tilfælde ud af 638 været inden for den maksimalt fastsatte re-
aktionstid, svarende til 97 procent, og dermed er målkravet ikke opfyldt. Den gennemsnit-
lige reaktionstid var 1 minutter og 44 sekunder, dermed er dette målkrav opfyldt. Årsagen
til den manglende opfyldelse af reaktionstiden i de 19 resterende tilfælde er, at det har
været nødvendigt at indhente præciserende eller supplerende information, inden en be-
slutning om iværksættelse af aktion er blevet truffet. Endvidere bemærkes det, at fem ud
af de 19 tilfælde omhandler evakuering af patienter fra skibe. Her er tidsfaktoren typisk
ikke helt så afgørende, idet patienten ofte opholder sig under sikre forhold ombord på
Side 16/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0017.png
skibet. Derfor kan der benyttes ekstra tid på planlægning af missionen, hvis det vurderes
relevant, og der ikke er fare for liv.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i 2020 i tidsrummet 0700-2200 udført 261 SAR-
missioner. Af disse var reaktionstiden mindre end 15 minutter i 249 tilfælde, hvilket udgør
95,4 procent af missionerne. Dette svarer til
”delvist opfyldt”.
Årsagen til den manglende
opfyldelse kommer af missioner, hvor det har været nødvendigt enten at få yderligere op-
lysninger eller tanke ekstra brændstof
–
altså forårsaget af udefra kommende faktorer og
dermed ikke forhold, som det ses muligt at regulere på internt. Normalbilledet fra tidligere
år er, at målopfyldelsen ligger på
”delvis opfyldt”,
hvilket i lyset af årsagerne vurderes ac-
ceptabelt.
Den gennemsnitlige reaktionstid for tidsrummet mellem kl. 0700-2200 var i 2020 otte mi-
nutter, hvorved målkravet er opfyldt.
Flyvevåbnets redningshelikoptere har i tidsrummet mellem kl. 2200-0700 i 2020 udført 42
SAR-missioner. Alle havde en reaktionstid på mindre end 30 minutter, hvilket svarer til
100 pct. af missionerne, dermed er målkravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid for
tidsrummet mellem kl. 2200-0700 var 14 minutter, og dermed er målkravet opfyldt.
Fiskeristyrelsens inspektions- og redningsskibe har været involveret i otte eftersøgnings-
og redningsaktioner. Alle indsættelser havde en reaktionstid på under 30 minutter, og
dermed er målkravet opfyldt.
Kystredningstjenestens enheder har i 288 tilfælde ud af 293 udkald haft en reaktionstid
på mindre end 20 minutter, svarende til 98,3 procent, og dermed er målkravet opfyldt.
Den gennemsnitlige reaktionstid var 8 minutter og 42 sekunder, og dermed er målkravet
opfyldt.
Marinehjemmeværnet var i 2020 involveret i 85 redningsaktioner. I 83 tilfælde af disse
var reaktionstiden mindre end 60 minutter, svarende til 97,6 procent, og dermed er mål-
kravet opfyldt. Den gennemsnitlige reaktionstid var 20,9 minutter, og dermed er målkra-
vet opfyldt.
Søfartsstyrelsens enheder har været indsat en gang. Reaktionstiden var på mindre end 30
minutter, og dermed er målkravet opfyldt.
Redning
Redde ikke mindre end 94 procent af nødstedte, der er i fare for at om-
komme i dansk SAR-organisations geografiske område.
Opfyldt
Antallet af omkomne som følge af nødsituationer var 26. Der er fortsat fire savnede per-
soner. Ud af de 668 personer i nød i det danske SAR-område, er der således reddet 638,
svarende til 95,5 procent.
Uddannelse
Operative enheder, som er fast tilknyttet søredningstjenesten, deltager i mi-
nimum én sørednings- eller samarbejdsøvelse inden for en toårig periode.
Der gennemføres som minimum:
én national øvelse hvert andet år, som inddrager alle myndigheder med
Ikke
Opfyldt
Side 17/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
2416404_0018.png
operative ressourcer i søredningstjenesten.
én øvelse hvert andet år, som har karakter af og fokus på redning i for-
bindelse med en maritim katastrofe.
én international øvelse hvert tredje år, som tilstræbes på skift at involve-
re lande, med hvem Danmark har operative samarbejdsaftaler.
Målopfyldelsen for uddannelse vurderes ikke at være opfyldt. Følgende skal fremhæves ved-
rørende uddannelse:
Søværnskommandoen havde i 2020 planlagt at afholde en national redningsøvelse (SAREX) i
Kattegat samt at deltage i to NATO SAR-øvelser (Dynamic Mercy), som var planlagt afholdt i
Nordsøen. Øvelsernes formål var træning af JRCC og på enhedsniveau. Pga. corona-
pandemien har det ikke været muligt at afholde de planlagte øvelser i 2020.
Søværnets enheder har med henblik på at vedligeholde de operative færdigheder løbende
gennem 2020 afholdt egne SAR-uddannelser og øvelser i mindre skala.
Marinehjemmeværnet har ligeledes gennemført mindre, interne SAR-øvelser.
Politi og Redningsberedskab har tilstræbt at vedligeholde deres operative niveau gennem et
lille antal lokalt baserede beredskabsøvelser med bl.a. mindre SAR-scenarier på enhedsni-
veau.
Ovenstående lokale tiltag vurderes dog ikke at gøre det op for de aflyste øvelser. Målkravet
er dermed ikke opfyldt.
Konklusion
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd kan konkludere, at der for sø- og flyverednings-
tjenesten i 2020 har været en markant stigning i antallet af redningsoperationer
sammenholdt med året før. Dette forhold tilskrives en væsentlig forøgelse af antallet af dan-
skere, som har holdt ferie i Danmark henset til corona-pandemien, herunder at flere end
normalt har investeret i motorbåde, sejlskibe samt andre fritidsfartøjer. I 2020 var der 26
omkomne ved sø- og flyveulykker. Det er et højere antal end de foregående år. Herudover
savnes der fortsat fire personer fra hændelserne i 2020.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsrådet kan konstatere, at corona-pandemien har haft en
negativ indflydelse på mulighederne for at gennemføre flere af de planlagte øvelser og plan-
lagt uddannelse. Det er Redningsrådets vurdering, at der
–
på baggrund af de mitigerende
tiltag i form af afholdelse af lokale, mindre øvelser
–
ikke er sket afgørende tab af erfaring el-
ler træning ved JRCC eller på enhedsniveau. Uddannelse og træning vil være et opmærk-
somhedspunkt for Redningsrådet i 2021 som opfølgning herpå.
Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd vil nøje følge tiltag for håndtering af udfordringerne
ved Kystretningstjenestens materiel, herunder bl.a. driften af motorredningsbåde.
Side 18/19
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds årlige redegørelser for sø- og flyveredningstjenesterne i Danmark og i Grønland for 2020, fra forsvarsministeren
Det er sammenfattende Skibsfartens og Luftfartens Redningsråds vurdering, at redningstje-
nestens resultat for 2020 i forhold til mål og resultatkravene for sø- og flyveredningstjenesten
i Danmark er tilfredsstillende. Over den seneste femårige periode, inkl. 2020, har sø- og fly-
veredningstjenesten haft en gennemsnitlig redningsprocent på 96,0 procent, hvorved mål- og
resultatkravet på mindst 94 procent er opfyldt.
Side 19/19