Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 75
Offentligt
2399740_0001.png
Aktstykke nr.
242
Folketinget 2020-21
Afgjort den 20. maj 2021
242
Forsvarsministeriet.
København, den 12. maj 2021.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende 128,7 mio. kr. i
perioden 2021-2023 til anskaffelse af materiel til opbygning samt klargøring af ca. 110 pansrede
køretøjer af typen Piranha 5 med henblik på, at disse kan fungere som kommandostationer samt
prototypeopbygning af Piranha 5-varianterne Communication and Information Systems (CIS) og
Geospatial (GEO).
Anskaffelsen omhandler materiel til opbygning samt klargøring af køretøjer, som allerede indgår i
Forsvarsministeriets igangværende anskaffelse af Piranha 5.
Udgiften i 2021 på 77,6 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2021 opførte bevilling på §
12.13.04. Materielanskaffelser.
I henhold til Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023 skal Danmark kunne opstille en deployerbar
brigade, der opfylder NATO’s styrkemål til en medium brigade. Dette indebærer, at brigaden skal
råde over kommando-, kommunikations- og informationssystemer.
Anskaffelsen omfatter materiel til opbygning i form af kabler, skærme, hårdføre computere, krypte‐
ret netværksudstyr, dataradioer mv. samt klargøring, som er nødvendigt for, at køretøjerne bl.a. kan
fungere som kommandostationer. Anskaffelsen er dermed en forudsætning for, at de pågældende
kommando-, kommunikations- og informationssystemer kan integreres.
Den samlede anskaffelse af materiel til opbygning samt klargøring af brigadens køretøjer til
understøttelse af kommando-, kommunikations- og informationssystemer sker i to dele. Dette akt‐
stykke vedrører første del af den samlede anskaffelse og tilgodeser hensynet til den igangværende
anskaffelse og opbygning af Piranha 5 ved leverandører, jf. akt. 81 af 1. april 2016, samt opbygning
af prototyper af to varianter af Piranha 5. Det angår varianterne Communication and Information
Systems (CIS), som anvendes til føringsstøtte, og Geospatial (GEO), som anvendes til geografiske
analyser og udarbejdelse af kortgrundlag.
Det vurderes mest fordelagtigt og rentabelt at foretage klargøring af Piranha 5 til understøttelse af
kommando-, kommunikations- og informationssystemer samt prototypeopbygning direkte ved leve‐
randøren i forbindelse med den igangværende konstruktion af Piranha 5. Anskaffelsen er forhandlet
som tillæg til det eksisterende aftalegrundlag med GDELS-Mowag GmbH. Ydermere anskaffes
enkelte af komponenterne gennem eksisterende rammeaftale med MILDEF AB.
AG000983
b.
Forsvarsmin., j.nr.
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende anskaffelse af materiel til opbygning samt klargøring af Piranha 5 til kommando-, kommunikations- og informationssystemer samt opbygning af prototyper, fra forsvarsministeren
2399740_0002.png
2
Anden del af den samlede anskaffelse af materiel til opbygning samt klargøring af brigadens
køretøjer til understøttelse af kommando-, kommunikations- og informationssystemer omhandler
opbygning af visse køretøjer i Forsvarets eksisterende flåde af pansrede køretøjer. Anden del af
anskaffelsen forventes forelagt Finansudvalget ultimo 2021.
De samlede udgifter til anskaffelsen forventes afviklet med følgende afløb:
§ 12.13.04. Materielanskaffelser
(mio. kr., 2021-pl)
Finansåret 2021
Finansåret 2022
Finansåret 2023
I alt
77,6
41,1
10,0
128,7
Der kan forekomme afvigelser i det anførte betalingsafløb afhængigt af kontraheringstidspunkt og
den endelige fastsættelse af produktions- og leveringsforløb med videre.
De samlede udgifter forbundet med anskaffelsen fordeler sig således:
Samlet udgiftsfordeling for perioden 2021-2023
(mio. kr., 2021-pl)
Anskaffelsesudgifter, § 12.13.04. Materielanskaffelser
(Anlægsbev.)
Anskaffelsesrelaterede udgifter, § 12.13.02. Materieldrift
(Driftsbev.)
Drift og vedligeholdelse 2021-2026, § 12.13.02. Materieldrift
(Driftsbev.)
I alt
128,7
14,3
43,0
186,0
Anskaffelsesrelaterede udgifter dækker over analyser, sikkerhedsakkreditering samt afklaring af
teknologiske muligheder, hvilke har været nødvendige for at sikre, at den pågående konstruktion af
Piranha 5 flåden kan anvendes i regi af CIS. Udgiften estimeres til 14,3 mio. kr. og finansieres på §
12.13.02. Materieldrift.
Opbygningen af de relevante Piranha 5 sker i perioden 2021-2026. Udgiften til drift og vedlige‐
holdelse i perioden estimeres til 43,0 mio. kr. og finansieres på § 12.13.02. Materieldrift. Den
fremadrettede drift og vedligeholdelse er indeholdt i driftsbudgettet til den igangværende anskaffelse
af Piranha 5 samt Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk.
Udgifterne til anskaffelsen af kapaciteten og den efterfølgende drift og vedligehold afholdes inden
for Forsvarsministeriets eksisterende, økonomiske rammer.
Industrisamarbejde
Anskaffelsen gennemføres via det eksisterende aftalegrundlag, hvor der af Erhvervsstyrelsen er
pålagt krav om industrisamarbejde på 100 procent.
Risikovurdering
Der vurderes ikke at være væsentlige risici forbundet med anskaffelsen.
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 75: Kopi til orientering af aktstykke vedrørende anskaffelse af materiel til opbygning samt klargøring af Piranha 5 til kommando-, kommunikations- og informationssystemer samt opbygning af prototyper, fra forsvarsministeren
2399740_0003.png
3
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget, da igangsættelse af materielanskaffelser med en samlet kon‐
traktsum på 60 mio. kr. eller derover kræver særskilt forelæggelse for Finansudvalget, jf. den særlige
bevillingsbestemmelse til Budgetvejledningens pkt. 2.8.3 på § 12.13.04. på finansloven for 2021.
Under henvisning til ovenstående søger Forsvarsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at
anvende 128,7 mio. kr. i perioden 2021-2023 til anskaffelse af materiel til opbygning samt klargøring
af ca. 110 pansrede køretøjer af typen Piranha 5 med henblik på, at disse kan fungere som kom‐
mandostationer samt prototypeopbygning af Piranha 5-varianterne Communication and Information
Systems (CIS) og Geospatial (GEO).
Udgiften i 2021 på 77,6 mio. kr. afholdes af den på finansloven for 2021 opførte bevilling på §
12.13.04.
Materielanskaffelser (Anlægsbev.).
Finansministeriets tilslutning foreligger.
e.
f.
København, den 12. maj 2021
Trine Bramsen
/ Lars Bo Olsen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 20-05-2021 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget, der stemte imod aktstykket).