Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2269096_0001.png
Til Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
16. september 2020
Oplys venligst ved
Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets drøftelse den 15.
september 2020 af konsekvenserne af Vestre Landsrets dom
af 26. juni 2020
Kære Peter Hummelgaard,
Der blev den 15. september 2020 afholdt principielt møde i Erhvervssygdomsudvalget,
hvor blandt andet Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 blev drøftet på baggrund af din
henvendelse af 15. juli 2020.
Erhvervssygdomsudvalget var overordnet enig i, at det helt centrale i dommen er
tilsidesættelsen af udvalgets nuværende praksis for den tidsmæssige sammenhæng
og diagnosen PTSD i forbindelse med sager om PTSD uden for fortegnelsen.
Dommen ændrer ikke de øvrige kriterier for anerkendelse af PTSD, herunder
belastninger og diagnose samt vurdering af evt. konkurrerende forhold.
Praksis har frem til Vestre Landsrets dom været, at disse sager kunne forelægges
udvalget med henblik på anerkendelse, hvis sygdommen var debuteret inden for 6
måneder, og diagnosen var fuldt til stede inden for 3-4 år. Hvis der ikke havde været
debut af symptomerne inden for 6 måneder, kunne sagen anerkendes, hvis man
havde diagnosticeret PTSD i fuldt omfang inden for få år.
Erhvervssygdomsudvalget konstaterer, at man med dommen ikke har fastsat nogle
nye kriterier, men at vurderingen beror på, om årsagssammenhængen konkret er
bevist.
Erhvervssygdomsudvalget blev enige om følgende:
Der udbydes en forskningsudredning/anden medicinsk forskningsredegørelse
med fokus på at få belyst den tidsmæssige sammenhæng og udviklingen af
PTSD.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 72 20 60 00
www.aes.dk
CVR-nr.: 37624780
Telefontid:
Mandag
onsdag: 9.00-15.00
Fredag: 9.00-12.00
De PTSD-sager, hvor det tidsmæssige aspekt er det helt centrale (ligesom i VL-
1
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets og AES' opfølgning på PTSD-landsretsdom
2269096_0002.png
dommen), forelægges udvalget på sagsmøderne til den konkrete individuelle
afgørelse, som det er udvalgets opgave at foretage. Så vidt muligt også med
inddragelse af uafhængig ekstern, medicinsk ekspertise. På baggrund af
dommen kan afviste sager om PTSD genoptages, hvis årsagen til afvisning
alene har været manglende tidsmæssig sammenhæng.
På baggrund af udvalgets beslutninger vil sekretariatet for Erhvervssygdomsudvalget
nu gå i gang med forberedelse af forelæggelse af de sager, som pt. har afventet
udvalgets drøftelser.
Der vil blive publiceret en nyhed om udvalgets beslutninger
på AES’ hjemmeside,
herunder om muligheden for at anmode om genoptagelse, idet det bemærkes, at AES
ikke har mulighed for at fremsøge sager, hvor det tidsmæssige aspekt har været det
helt centrale for en afvisning.
Venlig hilsen
Anne Kristine Axelsson
Formand for Erhvervssygdomsudvalget
2