Folketingets Forsvarsudvalg
Orientering om forlængelse af Afghanistan-tolkeaftalen
Til Forsvarsudvalgets orientering har partierne bag aftale af 22. maj
2013 om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i
Afghanistan (tolkeaftalen) besluttet at forlænge tolkeaftalen med yder-
ligere ét år til udgangen af 2021.
Tolkeaftalen blev indgået mellem den daværende regering (Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti. Aftalen, som indlednings-
vist skulle gælde frem til udgangen af 2015, er blevet forlænget fem
gange siden aftalens indgåelse.
Den seneste opgørelse viser, at der i alt er behandlet sager vedrørende
137 tolke og andre lokalt ansatte afghanere, der har bedt om støtte fra
Danmark. Af disse har 74 modtaget støtte, herunder 17 i form af asyl i
Danmark.
Der er ikke siden seneste forlængelse modtaget nye anmodninger om
støtte. Der er behandlet én anmodning om genoptagelse, mens tre
anmodninger om genoptagelse afventer behandling pga. COVID-19-
rejserestriktioner.
Status omkring implementering af tolkeaftalen bliver løbende offentlig-
gjort på Forsvarets hjemmeside. Seneste statusopgørelse vedlægges.
Dato: 21. december 2020
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1