Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2307069_0001.png
December 2020
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Forsvarets fraflytning
af Grønnedal
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 37: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets fraflytning af Grønnedal, december 2020
2307069_0002.png
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Forsvarets fraflytning af Grønne-
dal (beretning nr. 11/2013)
7. december 2020
RN 201/20
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Forsvarets fraflytning af Grønne-
dal, som blev indledt med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i notat
til Statsrevisorerne af 23. maj 2014.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Konklusion
Rigsrevisionen konstaterer, at forudsætningerne for at følge op på baggrund af en af-
tale om fraflytning af Grønnedal har ændret sig, da Forsvaret har valgt at bibeholde
tilstedeværelsen og har iværksat oprydning. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan af-
sluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Det er ikke længere relevant at indgå en aftale om oprydning i forbindelse med fra-
flytning, da det politisk blev besluttet at genetablere Forsvarets tilstedeværelse i
Grønnedal.
Med afsæt i et møde mellem den daværende forsvarsminister og landsstyreforman-
den i 2017 blev det via en fælles pressemeddelelse meldt ud, at Forsvarsministeriet
med start i 2018 ville iværksætte nedbrydning af bygninger og miljøoprydning i
Grønnedal.
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
www.rigsrevisionen.dk
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2014 en beretning om Forsvarets fraflytning af Grøn-
nedal. Beretningen handlede om udviklingen i de estimerede omkostninger til miljøop-
rydning i forbindelse med Forsvarets fraflytning. I august 2011 besluttede forligskred-
sen bag forsvarsforliget 2010-2014 at nedlukke Grønlands Kommando i Grønnedal
og etablere Værnfælles Arktisk Kommando i Nuuk. Beretningen havde fokus på det
økonomiske grundlag for beslutningen om at fraflytte Grønnedal, udviklingen i de es-
timerede omkostninger til miljøoprydning af Grønnedal og Forsvarsministeriets orien-
tering af forligskredsen herom. Nedlukning af et militært anlæg kan medføre omkost-
ninger til miljøoprydning og nedbrydning af bygninger mv.
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 37: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets fraflytning af Grønnedal, december 2020
2
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det ikke tilfredsstillende, at
Forsvarsministeriet i det skriftlige beslutningsgrundlag til forligskredsen ikke havde ty-
deliggjort, at der var stor usikkerhed forbundet med at opgøre de forventede omkost-
ninger ved at flytte Grønlands Kommando fra Grønnedal.
Statsrevisorerne kritiserede desuden, at Forsvarsministeriet ikke havde oplyst en for-
ventet omkostning på 50 mio. kr. til en eventuel nedbrydning af bygningerne i Grøn-
nedal i beslutningsgrundlaget, uanset at beløbet havde været kendt siden 2010.
4. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse, at han var enig i, at det burde have
fremgået, at der var stor usikkerhed forbundet med de anførte tal i
Rapport vedrøren-
de placeringen af Værnfælles Arktisk Kommando
(VAK-rapporten). Ministeren oply-
ste endvidere, at estimatet på 50 mio. kr. til en eventuel rømning og nedbrydning med
fordel kunne have fremgået af VAK-rapporten. Rigsrevisionen fandt redegørelsen til-
fredsstillende og vurderede i notat til Statsrevisorerne af 23. maj 2014, at sagen kun-
ne afsluttes.
5. Statsrevisorerne optog sagen i
Endelig betænkning over statsregnskabet for 2013
som fortsat sag med en bemærkning om, at Statsrevisorerne havde besluttet at følge
sagen, indtil Rigsrevisionen kan rapportere om, at der er indgået aftale mellem Grøn-
lands Selvstyre og Forsvarsministeriet om omfanget af nedbrydning af bygninger og
miljøoprydning i Grønnedal.
6. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på,
om der er indgået aftale mellem Grønlands Selvstyre og Forsvarsministeriet om om-
fanget af nedbrydning af bygninger og miljøoprydning i Grønnedal.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Forsvarsministeriets initiativer
7. Vi gennemgår i det følgende Forsvarsministeriets initiativer i forhold til det udestå-
ende opfølgningspunkt. Gennemgangen er baseret på brevveksling.
8. Den 8. december 2016 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende re-
gering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om at styrke For-
svarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis. Partierne var enige om, at styrkel-
sen af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis var nødvendig set i lyset af den for-
ventede udvikling i området. Klimaforandringerne bevirkede en øget geografisk tilgæn-
gelighed i det arktiske område, hvilket bl.a. øgede opmærksomheden på udvindingen
af naturresurser samt større kommerciel og videnskabelig aktivitet. Arktis’ geopoliti-
ske betydning blev derfor anset som stadigt mere betydningsfuld.
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 37: Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets fraflytning af Grønnedal, december 2020
3
Som en del af aftalen var partierne enige om at genetablere Forsvarets tilstedeværel-
se i Grønnedal i form af et strategisk, logistisk støttepunkt, som kunne anvendes dels
til oplægning af brændstof, opbevaring af havmiljøbekæmpelsesmateriel mv., dels til
øvelses- og uddannelsesformål. Grønnedal kunne derudover stilles til rådighed for øv-
rige myndigheders opgaveløsning i det arktiske område.
9. Politiske aftaler på forsvarsområdet forhandles normalt med partierne i forsvars-
forligskredsen. Folketingets udvalg, herunder Forsvarsudvalget og Grønlandsudval-
get, inddrages sædvanligvis ikke i den forbindelse. Selvstyret var imidlertid forud for
indgåelsen af den politiske aftale af 8. december 2016 blevet orienteret om de forny-
ede overvejelser om Grønnedals fremtidige anvendelsesmuligheder.
10. På et møde den 13. juni 2017 indgik den daværende forsvarsminister og formanden
for Naalakkersuisut (Grønlands regering) en aftale om at påbegynde oprydningen i
Grønnedal. Denne tog form af en fælles pressemeddelelse. Det blev aftalt, at opryd-
ningen skulle iværksættes hurtigst muligt i et tæt samarbejde og i dialog mellem For-
svarsministeriet og selvstyret. Aftalen indebar, at bygninger, der ikke længere skulle
anvendes, skulle fjernes, ligesom Forsvarsministeriet og de grønlandske myndigheder
ville fortsætte drøftelserne om håndteringen af olieforureningen.
Miljøoprydningsopgaven ledes internt i Forsvarsministeriets koncern af en styregrup-
pe under ledelse af Forsvarsministeriet med deltagelse af relevante styrelser og myn-
digheder. Arbejdet tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med de grønlandske
myndigheder i en følgegruppe, der fra grønlandsk side har repræsentation fra Depar-
tementet for Forskning og Miljø samt Kommuneqarfik Sermersooq.
Den seneste handle- og tidsplan for miljøoprydning i Grønnedal er af 29. oktober 2020.
Heraf fremgår det, at den egentlige miljøoprydning af olieforureningen iværksættes i
juni 2021 med udgangspunkt i en plan for håndtering af olieforureninger, der skal drøf-
tes mellem selvstyret og Forsvarsministeriet i starten af 2021. Den samlede opryd-
ning forventes at strække sig over en længere årrække.
11. Rigsrevisionen kan konstatere, at forudsætningerne for at følge op på baggrund af
en aftale om fraflytning af Grønnedal har ændret sig, da det politisk blev besluttet at
genetablere Forsvarets tilstedeværelse i Grønnedal. Rigsrevisionen kan ligeledes kon-
statere, at der er etableret et samarbejde med Grønlands Selvstyre og igangsat miljø-
oprydning. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Lone Strøm