Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2289411_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål G om den ak-
tuelle FE-sag den 17. november 2020 klokken 14.30-15.30
***
Tak for indkaldelsen til samrådet. Jeg sætter altid pris på at komme her i ud-
valget. Som jeg har nævnt i de to foregående samråd om samme sag, hen-
holdsvis den 23. september og 12. november, kan jeg godt forstå interessen.
Det
er
en alvorlig kritik, det uafhængige tilsyn har rejst.
Der er tale om en alvorlig sag. En sag, der skal undersøges. Det er også en
særlig sag, fordi den omhandler fortrolige forhold. Det hører under justitsmi-
nisteren at nedsætte undersøgelseskommissioner. Derfor har justitsministe-
ren som bekendt fremsat et lovforslag om en særlig undersøgelseskommis-
son til at gennemføre en undersøgelse.
Inden jeg går videre til selve samrådsspørgsmålene, vil jeg også i dag under-
strege nogle generelle forhold. Det er forhold, jeg også har nævnt i de to fo-
regående samråd, og som er helt centrale.
For det første vil jeg ikke have mulighed for at kommentere på fortrolige for-
hold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Fortrolige forhold på
efterretningsområdet hører til i det relevante folketingsudvalg. Det er de spil-
leregler, vi har aftalt i vores demokrati.
At jeg ikke kan udtale mig om fortrolige forhold, er ikke det samme, som at
jeg fortier oplysninger. Sådan er det blevet udlagt af nogen. Det er ikke kor-
rekt. Når der er tale om klassificerede forhold, er det yderst begrænset, hvad
jeg kan sige i dette udvalg. Det gælder også her i dag i min tale og mine svar
på jeres efterfølgende spørgsmål.
For det andet vil jeg igen i dag understrege, at hverken jeg eller regeringen
har kommenteret eller kommer til at kommentere på fortrolige oplysninger.
Det er de vilkår, vi har aftalt, når vi har at gøre med efterretningsmæssige
forhold, der har stor sensitivitet.
Jeg vil samtidig appellere til, at vi alle holder danskernes sikkerhed for øje,
når vi taler om efterretningsmæssige forhold. Jeg skal derfor for en god or-
dens skyld minde om, at det er strafbart efter straffeloven uberettiget at vi-
deregive fortrolige oplysninger. Det gælder for alle, der er kommet i besid-
delse af sådanne fortrolige oplysninger. Og tavshedspligten gælder også,
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Talepapir fra samrådet 17/11-20 om Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, fra forsvarsministeren
2289411_0002.png
selvom man ikke længere har den stilling eller post, man havde, da man
modtog oplysningerne.
Det håber jeg, at ingen kan være i tvivl om.
For det tredje vil jeg og regeringen ikke
hverken her eller andre steder
gå ind i spekulationer fra pressen og andre.
***
Og nu til selve samrådsspørgsmålet
eller mere præcist spørgsmålene.
Peter Skaarup spørger til mit kendskab til den alvorlige kritik, som Tilsynet
med Efterretningstjenesterne fremsendte den 21. august 2020, vedrørende
FE. Peter Skaarup nævner, at jeg allerede den 4. februar 2019 har været
orienteret om whistleblowernes kritik af FE.
Lad mig i forhold til spørgsmålet endnu en gang slå fast: Forsvarsministeriet
modtog først den 21. august 2020 det uafhængige tilsyns klassificerede un-
dersøgelsesrapport sammen med en kopi af den pressemeddelelse, som til-
synet efterfølgende offentliggjorde den 24. august 2020. Jeg havde ikke
kendskab til tilsynets konklusioner og alvorlige kritik før den 21. august
2020. Det har jeg også redegjort for i de to tidligere samråd og i en række
svar på udvalgsspørgsmål. Og jeg vil gerne gentage det her i dag.
Som jeg også tidligere har oplyst, har jeg selvsagt været orienteret om den
særlige undersøgelse. Og jeg har udtrykt min støtte til en grundig undersø-
gelse af materialet. Men at jeg har været bekendt med undersøgelsen er ikke
det samme, som at jeg har kendt til konklusionerne. Såfremt konklusionerne
på forhånd havde været kendt, havde tilsynet næppe fundet behov for at
gennemføre en flere måneder lang særlig undersøgelse.
Jeg kan i øvrigt henvise til mine besvarelser af udvalgets spørgsmål nr. 27 og
28 af 29. oktober 2020. Her oplyser jeg, at jeg fik kendskab til den konkrete
og alvorlige kritik den 21. august 2020. Det var den dag, hvor Forsvarsmini-
steriet modtog tilsynets undersøgelsesrapport med konklusioner og en kopi
af tilsynets pressemeddelelse. I mine svar oplyser jeg også, at jeg har været
orienteret om undersøgelsen men ikke tilsynets konklusioner.
***
Hvad angår spørgsmålet om Statsministeriet, kan jeg
som det i øvrigt
fremgår af udvalgssvar
oplyse, at Forsvarsministeriet orienterede Statsmi-
nisteriet om det uafhængige tilsyns konklusioner og alvorlige kritik den 21.
august 2020. Som nævnt var det den dag, Forsvarsministeriet modtog tilsy-
nets klassificerede undersøgelsesrapport og en kopi af tilsynets pressemed-
Sagsnr.: 2020/007431
Dok.nr.: 160069
Side 2 af 3
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Talepapir fra samrådet 17/11-20 om Tilsynet med Efterretningstjenesternes kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, fra forsvarsministeren
delelse. Jeg kan desuden oplyse, at Forsvarsministeriet har orienteret Stats-
ministeriet om undersøgelsen.
Jeg kan i øvrigt henvise til statsministerens besvarelse af den 8. oktober
2020 af udvalgets spørgsmål nr. 161. Her oplyser statsministeren, at jeg har
orienteret hende om undersøgelsen, og at hun blev orienteret om tilsynets
vurderinger og anbefalinger i forlængelse af, at jeg modtog resultaterne af
tilsynets undersøgelse den 21. august 2020.
***
Hvad angår spørgsmålet om samarbejdet mellem Forsvarsministeriet og
Justitsministeriet kan jeg helt generelt oplyse, at der er et tæt samarbejde
mellem Forsvarsministeriet og Justitsministeriet i sager, der vedrører sikker-
heds- og efterretningsmæssige forhold. Det er også tilfældet i sagen her.
Forsvarsministeriet har holdt Justitsministeriet orienteret om tilsynets under-
søgelse, ligesom Forsvarsministeriet har drøftet og afklaret relevante forhold
med Justitsministeriet.
***
Afslutningsvis til spørgsmålet om ledelsesmæssige ændringer i FE. Som jeg
tidligere har oplyst, havde jeg inden den 21. august 2020 overvejelser om
ledelsesmæssige ændringer i FE. Overvejelser om ledelsesmæssige forhold
er almindelig praksis, også i en stor koncern som Forsvarsministeriets.
Der er tale om personalemæssige forhold, og jeg ønsker derfor ikke at udtale
mig nærmere herom.
***
Efter samrådet vil jeg oversende min taleseddel.
Tak for ordet.
Sagsnr.: 2020/007431
Dok.nr.: 160069
Side 3 af 3