Aktstykke nr.
342
Folketinget 2020-21
Afgjort den 16. september 2021
342
Forsvarsministeriet.
København, den 25. august 2021.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende yderligere 250,6
mio. kr. til opgradering og levetidsforlængelse (Mid-Life update) af Leopard 2, således at totaludgif-
ten øges fra 1.475,6 mio. kr. (2021-pl) til 1.726,2 mio. kr. Moderniseringen sker i perioden frem til
2024.
Forøgelsen af totaludgiften skyldes øget behov for vedligehold, øgede udgifter til tilkøbsmateriel
og udgifter til indbygning af Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk (HTK) i seks kampvogne,
samt enkeltstående mindre udgifter.
Den ændrede disponering medfører en mindreudgift på 39,0 mio. kr. af den på finansloven for 2021
opførte bevilling på § 12.13.04. Materielanskaffelser.
Finansudvalget tiltrådte ved aktstykke nr. 48 af 13. december 2018 at øge udgifterne til modernise-
ring af de danske Leopard 2 kampvogne fra 609,0 mio. kr. til 1.438,3 mio. kr. (2018-pl) i perioden
2016-2023. Baggrunden var forlængelse af kampvognenes operative levetid frem til 2035 samt
forbedret funktionalitet.
Projektets totaludgift er nu forøget til 1.726,2 mio. kr., hvilket svarer til en merudgift på 250,6
mio. kr. Fordyrelsen kan primært henføres til 3 forhold vedr. øget vedligeholdelse, tilkøbsmateriel og
indbygning af Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk (HTK) i seks kampvogne.
Øget vedligeholdelse
Fordyrelsen skyldes overvejende et øget behov for vedligehold på grund af kampvognenes nedslid-
te stand. En del af årsagen hertil er, at opgraderingens start har været udskudt i forhold til normale
forudsætninger om opgradering. Grundet uventede revnedannelser omfatter en del af vedligeholdel-
sen tillige indkøb af nye skrog. Merudgiften til øget vedligeholdelse udgør 165,5 mio. kr.
Tilkøbsmateriel
Udgifterne til tilkøbsmateriel i form af bl.a. optik, afstandsmålere mv. indgik på det oprindelige
aktstykke i driftsudgifter. Efter en revurdering betegnes disse som anlægsudgifter, hvorfor de nu
indgår i anskaffelsesudgifterne. Derudover har udgifterne været højere end forventet. Merudgiften til
tilkøbsmateriel udgør samlet 55,2 mio. kr.
b.
AG000990
Forsvarsmin., j.nr. 2021/002818