Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 114
Offentligt
NORDIC
a n a l y t i c
Fagområde: Forsvar
Journal nr.: PB151555-01
Dato: 25.08.2021
NOTAT
Udkast til forslag om lov til ændring af lov om omdannelse af
forsvarsforbeholdet til en tilvalgsordning
BAGGRUND
Det fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde er under udvikling,
hvilket tydeligst er kommet til udtryk i det permanente struktureret samarbejde, kaldet
PESCO, som blev introduceret i efteråret 2017. Samarbejdet omfatter 25 ud af 27
medlemslande og omfatter en række fælles projekter vedrørende udvikling af militær
teknologi og fælles operationelle kapaciteter.
De lande som har valgt at stå udenfor PESCO tæller Danmark, og Malta. Men vil Danmark
have (med)indflydelse og bidrage til den videre udvikling af den fælles europæiske
sikkerheds- og forsvarsarkitektur, vurderes det indlysende og logisk, at man fra dansk side
omend ikke afskaffer så i det mindste ændrer status på det danske forsvarsforbehold.
Den tidligere regering og daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ville en
folkeafstemning om forsvarsforbeholdet før udskrivelse af Folketingsvalget, som fandt sted
den 5. juni 2019. Ifølge Claus Hjort Frederiksen skulle folkeafstemningen bero på en
forinden grundig debat herom.
Omvendt forholder det sig med den nuværende regering, hvor forsvarsminister Trine
Bramsen har ladet forstå, at man ikke på finder det relevant og aktuelt med hverken en
debat eller folkeafstemning herom. Bevæggrundene til afvisningen af en debat og
folkeafstemning om det danske forsvarsforbehold foreligger ikke indlysende.
Ikke desto mindre synes de nye omstændigheder med usikkerhed omkring det amerikanske
engagement og NATO’s Artikel 5, et mere aggressivt optrædende Rusland, Tyrkiets offensiv
i Syrien og et stadig mere selvbevidst optrædende Kina, at indbyde til såvel en debat som
folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.
1
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Henvendelse af 26/8-21 vedrørende omdannelse af forsvarsforbeholdet til en tilvalgsordning, fra NORDIC dialogue
UDGANGSPUNKT
Forsvarsforbeholdet udgør det ene af de i alt fire forbehold Danmark fik forhandlet sig frem
til på topmødet i Edinburgh i december 1992 efter et flertal i den danske befolkning i en
folkeafstemning den 2. juni 1992, havde afvist Maastricht-Traktaten.
I en ny folkeafstemning i 1993 stemte et flertal dog ja til Maastricht-Traktaten med en række
danske undtagelser, herunder forsvarsforbeholdet, som kun kan bringes til ophør med en
ny folkeafstemning, såfremt der ikke er 5/6 flertal i Folketinget.
Ved indgåelse af Amsterdam-Traktaten blev forbeholdene i Edinburgh-Traktaten suppleret
med en Protokol om Danmarks stilling. Formålet med denne var først og fremmest at sikre,
at forbeholdenes rækkevidde ville være uændret, det være sig også efter ikrafttrædelse af
Amsterdam-Traktaten og dennes bestemmelser.
Bestemmelserne om forsvarsforbeholdet er indeholdt i protokollens Artikel 6, hvori det
hedder at Danmark efter denne artikel heller ikke er forpligtet til at deltage i finansieringen
af de udgifter, der er forbundet med udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og
forsvarspolitik, idet disse falder under forbeholdet, undtaget er de administrative udgifter.
At Danmark ikke involverer sig i udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og
forsvarspolitik, er ikke ensbetydende med at man fra dansk side vil hindre de øvrige
medlemslande i, at der udvikles et stadig tættere samarbejde på det pågældende område.
Dog vil Danmark til hver en tid, og i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige
bestemmelser, kunne meddele de øvrige medlemslande om, at man ikke længere ønsker
at benytte sig af alle eller en del af bestemmelserne i protokollen. En dansk meddelelse
herom vil først kunne afgives, efter at spørgsmålet har været undergivet en folkeafstemning
eller at der findes 5/6 flertal i Folketinget.
Nuværende og tidligere regeringers holdning til deltagelsen i opbygningen af en fælles
europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik er baseret på Folketingets vedtagelser, senest i
december 1999, hvor Folketinget opfordrede regeringen til nøje at følge udviklingen og
deltage aktivt i alle drøftelserne og sikre danske interesser i det videre arbejde i EU om
krisestyring og den europæiske forsvarsdimension under fuld respekt for det danske
forbehold.
INDSTILLING
Udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik er inde i en essentiel
opbygningsfase. At Europa kan og skal gøre mere når det handler om sikkerheds- og
forsvarspolitik, har ikke blot Frankrig og Tyskland givet til udtryk. Også formanden for EU-
kommissionen Ursula von der Leyen omtalte i sit politiske oplæg før sin tiltræden behovet
for et stærkt optrædende Europa på verdensscenen.
Ifølge Ursula von der Leyen må Europa være sig sit ansvar bevidst, og derfor også indtage
en mere fremtrædende rolle på globalt plan, herunder også i forhold til udviklingen af en
2
 FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 114: Henvendelse af 26/8-21 vedrørende omdannelse af forsvarsforbeholdet til en tilvalgsordning, fra NORDIC dialogue
fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. Ikke mindst fordi udfordringerne er mange,
og har fået karakter af hverdag.
Af samme årsag vil Ursula von der Leyen tage en række initiativer, som skal styrke
udviklingen af en fælles europæisk sikkerheds- og forsvarspolitisk dimension. Ikke som en
slags erstatning for NATO, men supplement til den transatlantiske alliance.
Det er ikke fordi Europa skal opgive hverken NATO eller USA. Omvendt skal EU kunne
agere selvstændigt, og varetage egne fælles europæiske værdier og interesser. Ikke mindst
fordi vi ikke kan foranledige os på amerikanske kapaciteter eller opbakning i de situationer,
hvor vi har at gøre med divergerende interesser, og i den henseende er der intet alternativ
til et militært samarbejde.
På daværende tidspunkt hvor forsvarsforbeholdet blev vedtaget, var det ovenud vanskeligt
at forudse i alle detaljer, hvorledes og i hvilken udstrækning forsvarsforbeholdet ville spille
ind i de forskellige mulige scenarier, som kunne tænkes.
Anderledes forholder det sig i dag, hvor konsekvenserne meget vel vil kunne få store
konsekvenser for Danmarks sikkerheds- udenrigs- og forsvarspolitisk handlefrihed og
manøvrerum. Det være sig deltagelse i missioner og operationer, hvor Danmark normalt
deltager i regi af FN, OSCE og NATO.
Det skal derfor indstilles at man fra Folketingets side fremsætter forslag til lov om ikke en
afskaffelse af forsvarsforbeholdet, men en omdannelse af dette til en tilvalgsordning, og
efterfølgende sat til folkeafstemning.
Med lovforslaget og omdannelse af det nuværende forbehold vedrørende samarbejdet om
sikkerhed og forsvar til en tilvalgsordning, vil det muliggøres Danmark at deltage på de
områder og i de aktiviteter, som regeringen og Folketinget måtte finde foreneligt med danske
interesser på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område.
3