Fra:
Dato:
26. august 2021 kl. 07.19.49 GMT-2
Emne: Udkast til forslag om lov til ændring af lov om omdannelse af forsvarsforbeholdet til en
tilvalgsordning
Til medlemmer af Forsvarsudvalget
Venligst find i vedhæftede dokument notat med forslag til lov om ændring af lov om omdannelse af
forsvarsforbeholdet til en tilvalgsordning, som er sendt til Folketingets partiers respektive
forsvarsordførere. Forslag om en tilvalgsordning, skal betragtes som et alternativ til en egentlig
afskaffelse af forbeholdet, idet regeringen ikke synes indstillet på en folkeafstemning herom.
Udgangspunkt:
Da ark har stået ude for EU’s fælles forsvarssa arbejde so følge af et da sk ej til Maastricht-
traktaten i 1992. Aldrig nogensinde har det dog været så vigtigt for Danmark at tiltræde et fælles Europæisk
sikkerheds- og forsvarsarbejde, derfor må debatten om det danske forsvarsforbehold tages igen før det er
for sent, som også understreget af formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen i dagens udgave af
Berlingske Tidende.
Cyberangreb mod det Europæiske Lægemiddelagentur, SolarWinds-angrebene, lækkede persondata og et
stigende antal af cyberangreb mod danske private virksomheder, er blot få af utallige hændelser der
opleves i netop disse år
–
og der er intet der tyder på, at cyberangrebene foreløbigt vil stoppe.
Tværtimod viser henholdsvis det nuværende cybertrussel niveau og en udredning fra Dansk Institut for
Internationale Studier (DIIS), at cybertrussel mod Danmark er alvorlig, rettet mod alle og at Danmark
samtidig har sværere ved at indgå i internationalt samarbejde vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af
cyberterrorisme. Et fremtidigt cyberangreb vil kunne ramme den danske infrastruktur, lamme samfundet
og sætte alt i stå, hvis ikke vi gør noget ved det nu.
Til efteråret har NORDIC dialogue planlagt en konference med fokus på landets kritiske infrastruktur og
hvordan samfundet kan genopstartes i tilfælde af cyberangreb. Dette debatindlæg vil diskutere nogen af de
konsekvenser som Danmark står overfor, ved ikke at være en del af den fælles europæiske sikkerheds- og
forsvarspolitik.
Den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen ville en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet før
udskrivelsen af et nyt Folketingsvalg, som skulle finde sted juni 2019. En måneds tid og ny forsvarsminister
senere, lod Trine Bramsen sig forstå under et interview i Paris på Bastilledagen, at hun ikke fandt en
folkeafstemning relevant, hvilket udenrigsminister Jeppe Kofod ligeledes udtrykte til Politiken kort tid efter.
År forinden stod det anderledes til, hvor Socialdemokratiet var af lodret modsat opfattelse og
argumenterede for ophævelsen af forsvarsforbeholdet. Argumentet bag var af samme so
DIIS’s
nuværende udredelse; at Danmark står uden for samarbejde på det fælles europæiske forsvarsområde.
Spørger man Socialdemokratiet, så skal forsvarsforbeholdet den ene dag ophæves, og den anden dag er det
hverken aktuelt eller relevant at holde en folkeafstemning herom.