FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 109
Offentligt

AUGUST 2021

Regeringens strategi for

dansk forsvarsindustri

Styrket samarbejde for dansk sikkerhed

Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

På forsiden ses Forsvarets første satellit i kredsløb om jorden.

Denne nano-satellit, der måler 30x20x10 centimeter og vejer otte kilo, er et innovativt dansk produkt, der blev

videreudviklet og afprøvet i et tæt samarbejde mellem Forsvaret, forskningsverdenen og dansk forsvarsindustri.

Denne satellit-type er en bæredygtig og omkostningseffektiv kapacitet, der kan bidrage til overblik i Arktis og

understøtte Forsvarets civile opgaveløsning – eksempelvis søredning.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsvarsindustrien og dansk sikkerhed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsvarsministeriets anskaffelsespraksis

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsvarsindustrien i Danmark

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forsvarsindustriens konkurrencebetingelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Teknologiske prioritetsområder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indsatsområder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

Forsvarsindustrien udgør et

af flere lag i fundamentet

for dansk sikkerhed

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forord

Nye og komplekse trusler sætter Danmarks sik-

kerhed og tryghed under pres. Trusselsbilledet har

ændret sig og er blevet mere uforudsigeligt – fra

Østersøen til Arktis, fra cyberspace til kapløbet

om fremtidens teknologi og forsyningskæder. Det

nye trusselsbillede og den rivende teknologiske

udvikling stiller ikke alene nye og skærpede krav

til varetagelsen af danske væsentlige sikkerheds-

interesser og vores militære kapaciteter, men også

til dansk forsvarsindustri. Regeringen anerkender

dansk forsvarsindustris rolle i varetagelse af vores

nationale sikkerhedsinteresser og ønsker med stra-

tegien at styrke samarbejdet. Det er en vigtig del

af regeringens samlede indsats på det udenrigs- og

sikkerhedspolitiske område, der skal give mere

tryghed for Danmark.

Dansk forsvarsindustri er vigtig for dansk sikker-

hed og for fællesskabet med vores allierede og

partnere. Forsvarsindustrien bidrager til, at danske

myndigheder og operative enheder har de rette

værktøjer til at imødegå trusler mod Danmark.

Uden for landets grænser er danske forsvarsvirk-

somheder attraktive samarbejdspartnere, hvis

løsninger styrker Danmarks militære samvirke med

vores allierede og partnere. Forsvarsindustrien

rummer centrale ressourcer for vores sikkerhed

og tryghed. Samtidig indgår forsvarsindustrien i

internationale forsyningskæder, som giver Dan-

mark adgang til vigtige samarbejdspartnere og

markeder.

Internationalt søsættes transatlantiske og europæ-

iske initiativer, der skal sikre et industrielt grundlag

for forsvarssamarbejder, hvor fælles trusler kan

adresseres. Danmarks sikkerhed afhænger af for-

pligtende fællesskaber med andre lande, men i

sidste ende er Danmarks suverænitet og selvstæn-

dighed vores eget ansvar. Derfor skal Danmark

opretholde og udvikle konkurrencedygtige industri-

elle kompetencer og kapaciteter på områder med

strategisk betydning for varetagelsen af Danmarks

væsentlige sikkerhedsinteresser.

Regeringen lægger vægt på, at forsvarsindustrien

har gode forudsætninger for at gå udviklingen på

området

i møde til gavn for vores fælles sikkerhed.

I dialog med danske forsvarsindustrielle aktører

har regeringen udvalgt syv indsatsområder, der

skal styrke dansk forsvarsindustri nu og i frem-

tiden, så industrien fortsat kan levere et stærkt

bidrag til varetagelsen af Danmarks væsentlige

sikkerhedsinteresser.

Indsatserne skal øge samarbejdet og styrke ram-

mevilkårene

på det forsvarsindustrielle område. De

skal styrke adgangen til internationale forsynings-

kæder og markeder og bygge bro mellem forskning,

udvikling og anvendelse på udvalgte områder.

Herudover skal indsatserne sikre et bæredygtigt og

tidssvarende teknologisk fokus – både blandt myn-

digheder og i forsvarsindustrien.

Strategien skal understøtte, at vi får en større, stær-

kere og mere bæredygtig dansk forsvarsindustri.

Det bidrager til varetagelsen af Danmarks væsent-

lige sikkerhedsinteresser. Og det skaber vækst og

arbejdspladser i hele Danmark. Med denne strategi

tager regeringen bestik af industriens strategiske

rolle for dansk sikkerhed og fremlægger forstær-

kede rammer for at fremme industrien yderligere.

Samtidig forventer regeringen, at dansk forsvarsin-

dustri, på lige fod med andre brancher, er sit sam-

fundsansvar bevidst og tager medansvar for den

generelle samfundsudvikling. Teknologisk, socialt

og på det grønne område.

Erhvervsminister,

Simon Kollerup

Forsvarsminister,

Trine Bramsen

Udenrigsminister,

Jeppe Kofod

Uddannelses- og Forskningsminister,

Ane Halsboe-Jørgensen

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

Regeringen vil opretholde og udvikle

industrielle kompetencer og kapaciteter på

områder med betydning for Danmarks

væsentlige sikkerhedsinteresser

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Indledning

Danmark er afhængig af militært materiel for at

sikre dansk sikkerhed. Leverancer fra forsvarsin-

dustrien – dansk og udenlandsk – er afgørende for

varetagelsen af Danmarks væsentlige

sikkerhedsin-

teresser. Nu og i fremtiden.

Vi må derfor løbende styrke vores tilpasningsevne

til forandringer i trusselsbilledet og den teknologi-

ske udvikling. Det gælder både vores operative og

industrielle tilpasningsevne, idet dansk forsvars-

industri udgør et af flere lag i fundamentet for

dansk sikkerhed. Den danske forsvarsindustri er en

vigtig kilde til, at vores operative enheder har de

rette værktøjer til at sikre danskernes sikkerhed og

tryghed.

Forsvarsindustrien bidrager samtidig til at styrke

vores kollektive forsvar gennem eksport til vores

allierede. Et godt eksempel er udviklingen af F-35

kampflyet, hvor danske forsvarsvirksomheder igen-

nem årtier har bidraget til udvikling og produktion

af femtegenerationskampflyet. Et andet eksempel

er de danske virksomheder, som engagerer sig i

europæiske konsortier i regi af EU’s Forsvarsfond.

Forsvarsindustriens eksport og internationale indu-

strielle samarbejde styrker vores kollektive forsvar,

skaber gensidige afhængigheder og styrker grund-

laget for støtte fra allierede, hvis Danmarks sikker-

hed trues. Endelig er samarbejdet mellem myndig-

heder og industrien på forsvarsområdet afgørende

for Danmarks forsyningssikkerhed. Covid-19-pan-

demien har tydeliggjort vigtigheden af at råde over

nationale forsyninger af kritiske ressourcer. Det

er særligt vigtigt på forsvarsområdet. I krisetider

kan Danmark ikke forlade sig på, at andre lande vil

stille kritiske industrielle kapaciteter til rådighed for

danske styrker, før egne nationale styrkers behov

er dækket.

I dag står Danmark over for et nyt trusselsbillede,

hvis kompleksitet og forandringshastighed for-

stærkes af den teknologiske udvikling. Her spiller

forsvarsindustrien og danske forskningsinstituti-

oner også en særlig rolle for at sikre, at ny viden

samt grønne og teknologiske muligheder omsættes

til gavn for dansk sikkerhed gennem udvikling af

nye løsninger på forsvarsområdet. Et tæt samspil

mellem myndigheder, dansk forsvarsindustri og

danske forskningsinstitutioner er centralt for, at vi

kan følge med udviklingen.

Stigende forsvarsbudgetter internationalt udgør en

mulighed for at konsolidere strategisk vigtige kom-

petencer i den danske industribase. Dansk forsvars-

industri er afhængig af eksportmarkederne, da

den nationale efterspørgsel ikke alene kan danne

grundlag for en levedygtig dansk forsvarsindustri.

Det internationale marked for forsvarsmateriel er

dog præget af nationale beskyttelseshensyn, hvil-

ket gør det vanskeligt for danske virksomheder at

konkurrere på eksportmarkedet. Det stiller særlige

krav til, at vi støtter op om dansk forsvarsindustri

med henblik på at opbygge en relevant national

forsvarsindustribase.

Derfor har regeringen sat fornyet fokus på forsvars-

industrien i Danmark og udviklet denne strategi for

dansk forsvarsindustri. Formålet med strategien

er at opretholde og udvikle konkurrencedygtige

industrielle kompetencer og kapaciteter på områder

med strategisk betydning for varetagelsen af Dan-

marks væsentlige sikkerhedsinteresser. Det skal

understøtte et stærkt og moderne forsvar i en mere

uforudsigelig sikkerhedspolitisk virkelighed.

Strategien består af seks afsnit. Indledningsvis

introduceres Danmarks væsentlige sikkerheds-

interesser med særlig betydning for udviklingen

af dansk forsvarsindustri. Dernæst præsenteres

Forsvarsministeriets tilgang til forskning, udvikling

og materielanskaffelser. Herefter skitseres dansk

forsvarsindustris karakteristika og udviklingsmu-

ligheder samt de konkurrencebetingelser, som

industrien opererer under. Endelig fastlægges tek-

nologiske prioritetsområder, og der præsenteres

syv indsatsområder i arbejdet for at fremme strate-

gisk vigtige kompetencer i dansk forsvarsindustri.

Arbejdet med strategiens indsatsområder vil foregå

i samarbejde med aktører på tværs af myndigheder,

industri og forskningsinstitutioner.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forsvarsindustrien

og dansk sikkerhed

Regeringens kommende Udenrigs- og Sikker-

hedspolitiske strategi udstikker rammerne for de

væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Disse

sikkerhedsinteresser sikres gennem en vifte af

virkemidler, herunder også via samarbejdet med

dansk forsvarsindustri. Dansk forsvarsindustri

udgør dermed et af flere lag i fundamentet for

dansk sikkerhed.

NATO, USA og internationalt samarbejde

Dansk sikkerhed afhænger af forpligtende fælles-

skaber med andre lande – herunder operativt og

forsvarsindustrielt. Dansk forsvarsindustri udvikler

værktøjer, som anvendes til at imødegå trusler

mod Danmark, vores allierede og partnere. Fælles

industrielle løsninger understøtter Danmarks mili-

tære samvirke med allierede og partnere og styrker

grundlaget for allierede og partneres støtte, hvis

Danmarks trues. Regeringen prioriterer et tæt for-

svarsindustrielt samarbejde med Danmarks vigtig-

ste allierede og samarbejdspartnere. Den danske

forsvarsindustrielle base skal understøtte, at Dan-

mark kan indgå i internationalt forsvarssamarbejde.

Arktis og Nordatlanten

Situationen i Arktis og Nordatlanten er under for-

andring. Klimaforandringerne og den geopolitiske

situation har medført øget tilstedeværelse og akti-

vitet. Det har betydning for vores sikkerhed, herun-

der forsvarets vigtige civile opgaveløsning i Arktis.

Også her er forsvarsindustrien vigtig. Grundet sær-

egne topografiske og klimatiske forhold i Arktis kan

vi ikke forlade os på, at det internationale forsvar-

sindustrielle marked fuldt ud kan være i stand til at

levere materiel, der lever op til de særegne behov.

Regeringen lægger derfor vægt på, at evnen til at

opretholde og udvikle nationale forsvarsindustrielle

kompetencer og kapaciteter, der kan anvendes til at

løse opgaver i Arktis.

Forsyningssikkerhed

Covid-19 pandemien har tydeliggjort vigtigheden

af national forsyningssikkerhed. Det er vigtigt på

det forsvarsindustrielle område, hvor evnen til at

holde danske styrker kampklare kan afhænge af

dansk forsvarsindustri under kriser. Selvom Dan-

mark er afhængig af udenlandsk forsvarsmateriel,

skal dansk forsvarsindustri kunne håndtere materiel

inden for udvalgte områder, hvor Danmark har

særlige nationale behov. På andre områder har

Danmark behov for at være tæt forbundet med

udenlandske leverandører og sikre udenlandsk

interesse i at fastholde leverancer til Danmark.

Regeringen lægger derfor vægt på at opretholde og

udvikle nationale forsvarsindustrielle kompetencer

på udvalgte områder og reducere risikoen for leve-

rancesvigt fra udlandet.

Digitalisering og cybersikkerhed

Danmark er et af verdens mest digitaliserede sam-

fund. Mange kritiske sektorer i Danmark er digita-

liserede og vigtige for, at samfundet kan fungere.

Cyberangreb udgør derfor en særlig trussel mod

Danmark. Regeringen lægger vægt på, at Danmark

bevarer og udvikler nationale cyberkompetencer,

der kan beskytte det danske samfund og dansk

forsvarsindustri mod angreb udefra. For eksem-

pel ved at opbygge cybersikring af platforme og

våbensystemer i Forsvaret samt ved at afdække

mulighederne for selvstændige kapabiliteter inden

for krypteret kommunikation, avanceret cybersik-

kerhed mm.

Regeringen lægger herudover vægt på

muligheden for samarbejde med virksomheder om

disruptive teknologier herunder kunstig intelligens.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Totalforsvar

Samfundets samlede beredskab – totalforsvaret

–skal sikre koordineret indsats af samfundets sam-

lede ressourcer i tilfælde af kriser, katastrofer eller

krig. For et land af Danmarks størrelse er det nød-

vendigt, at militære kapaciteter også kan anvendes

til ikke-militære opgaver. Enheder på forsvarsom-

rådet løfter eksempelvis opgaver inden for sneryd-

ning, søredning og fiskeriinspektion. Særligt i Grøn-

land er civilsamfundet ofte afhængig af militære

kapaciteter i forbindelse med eftersøgning, miljø-

katastrofer og særlige hændelser som vaccineud-

rulning til lokalsamfund. Regeringen lægger derfor

vægt på, at militære kapaciteter kan indgå bredt

i Danmarks totalforsvar. Her er det afgørende, at

dansk forsvarsindustri opbygger teknologiske kom-

petencer, der kan gå på tværs af etablerede skel

mellem civil og militær teknologi.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Den maritime industri og danske

væsentlige sikkerhedsinteresser

Danmark har en markant placering på det maritime

verdenskort som en af verdens førende maritime

lande. Forsvaret og sikkerheden om det maritime

Danmark er samtidig afgørende for Danmarks sik-

kerhed – både operativt og industrielt.

Danmark skal kunne kontrollere stræder og sund,

så vi kan håndhæve vores suverænitet og sikre

allierede styrkers adgang til dansk territorium af

søvejen. 70% af den samlede danske import går via

søvejen og inkluderer forsyninger af medicin, føde-

varer og andre kritiske ressourcer, der uhindret skal

kunne opretholdes. Konflikter i vores nærområder

kan kræve, at der skal skabes transportveje i Øster-

søen til vores allierede. NATO anser det danske

landterritorium som opmarch- og gennemgangs-

område. Her er etablering af lokalt søherredømme

inklusive sikring af sejlrender vigtigt omkring vores

modtagehavne for at sikre, at forsyninger og for-

stærkningsstyrker kan tilgå via søvejen.

Danmark, Grønland og Færøerne har tilsammen

verdens fjerde længste kystlinje. Det stiller særlige

krav til Søværnets skibe, der varetager en række

nationale opgaver. Geografien, klimaet og kyst-

linjen fordrer særligt udrustede, specialiserede og

tilpassede maritime løsninger. Søværnets skibe

skal kunne klare ekstreme forhold og tilpasses til

at kunne løse både militære og civile opgaver. Det

afføder særlige krav om tekniske kompetencer

inden for design, konstruktion og vedligehold i

dansk forsvarsindustri.

Danmark opererer verdens femtestørste handels-

flåde. Danmark skal kunne værne om væsentlige

nationale sikkerhedsinteresser relateret til Dan-

marks handelsflåde. Vi skal kunne sikre vores civile

skibe imod fjendtlige handlinger fra statslige og

ikke-statslige aktører. Både i egne farvande og

fjernt fra den danske kyst. Handelsflåden kan i til-

fælde af krise eller krig anvendes til at flytte mate-

riel, forsyninger og krigsmateriel til konfliktområder,

hvilket både har betydning for Danmark og vores

allierede og partnere. Regeringen prioriterer at

styrke den maritime sikkerhed for den civile skibs-

fart i udsatte områder, hvilket stiller krav til dansk

sømilitær formåen. Og det stiller krav om en dansk

maritim industri, der kan imødekomme operative

behov på forsvarsområdet.

De danske værfter har gennem mange år leveret,

udrustet og vedligeholdt Søværnets skibe. Samar-

bejdet mellem værfterne og Søværnet har udgjort

et af flere lag i fundamentet for dansk sikkerhed og

understøttet Forsvarets behov for særlige kompe-

tencer og kapaciteter til brug i nationale operatio-

ner, i Arktis samt i internationale operationer. Den

maritime industris evne til at forsyne Forsvaret nu

og på sigt hænger tæt sammen med Forsvarets

tilgang til fremtidige maritime anskaffelser. Opret-

holdelse af disse kompetencer kræver løbende

opgaver, hvis den danske forsvarsindustri skal

kunne opretholde en effektiv forsyningsrolle over

for Forsvaret. Det er derfor centralt, at der værnes

om nationale kritiske maritime kompetencer, så vi

øger vores forsyningssikkerhed og mindsker afhæn-

gigheden af udenlandske maritime leverancer.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forsvarsministeriets

anskaffelsespraksis

For at sikre den operative evne til at løse opgaver

på forsvarsområdet nu og i fremtiden gennemfø-

res der løbende forsvars- og sikkerhedsrelaterede

anskaffelser. Dette omfatter alt fra små lokale

køb til store anskaffelser af eksempelvis skibe,

fly og helikoptere samt kampvogne og øvrige

våbensystemer.

Hovedparten af større forsvarsrelaterede mate-

rielanskaffelser foretages på det internationale

marked via internationale systemleverandører.

International forsvarsindustri leverer ofte færdige

våbensystemer og teknologier, som er nødvendige

for, at særligt Forsvaret har den påkrævede kamp-

kraft og materielsammenfald med allierede.

Triple helix

samarbejde på

droneområdet

Udviklingen på droneområdet kræver hastighed og fleksibilitet i Forsvarsministeriets anskaffelsesproces. Det skyldes dels, at den

teknologiske udvikling på området går stærkt, men også at mindre kommercielle droner er blevet let tilgængelige og i stigende grad

bliver anvendt i konflikter med betydelig effekt. Den hastige udvikling på området gør droner til en tiltagende trussel mod dansk

sikkerhed. Det er derfor nødvendigt, at Forsvarsministeriet, industrien og forskningsinstitutioner samarbejder tæt - særligt hvis der

skal kunne anskaffes relevante modforanstaltninger.

Forsvaret er eksempelvis allerede engageret i et såkaldt triple telix samarbejde på droneområdet, hvor forskningen, industrien og

staten går sammen. Det foregår via UAS Denmarks testcenter ved Hans Christian Andersen Lufthavn. UAS Denmark er et part-

nerskab mellem Odense Kommune, Syddansk Universitet, Udvikling Fyn og Hans Christian Andersen Lufthavn på Fyn. Forsvaret

samarbejder med UAS Denmark ved at udveksle erfaringer, deltage i UAS Denmarks Advisory Board samt ved at nyttiggøre den

kapacitet, som UAS Denmark stiller til rådighed. Der er potentiale for et styrket samarbejdet om udviklings-, test og videndelingsak-

tiviteter. Erfaringerne fra samarbejdet kan samles og udbredes til øvrige relevante områder. Droneområdet er generelt et område,

hvor et tæt samspil mellem relevante aktører kan udgøre et afsæt for at undersøge muligheden for innovative anskaffelsesforløb.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Modernisering af Forsvarsministeriets anskaffelser

Regeringen vil sætte fokus på følgende områder i relation til Forsvarsministeriets

anskaffelser: Hastighed, fleksibilitet, gennemsigtighed, øget triple helix

samarbejde mellem industri, forskning og myndigheder samt fokus på innovation

via samarbejde med små- og mellemstore virksomheder.

Hastighed og fleksibilitet

For at følge med udviklingen skal der øget opmærksomhed på hastighed

og fleksibilitet i Forsvarsministeriets anskaffelsespraksis. Forsvarsministe-

riets overordnede anskaffelsespraksis for at købe ’hyldevarer’ flugter med

målet om at kunne omstille sig og anskaffe det seneste og bedste materiel

på markedet. I fremtiden vil nogle typer af materiel, systemer og ydelser

kræve hurtig udvikling og kontinuerlige forbedringer. Regeringen vil derfor

arbejde på at udvikle mere fleksible anskaffelses- og udviklingsmetoder,

som supplement til den traditionelle anskaffelsesmetode. Det er særligt

vigtigt for den del af industrien, hvor udviklingen går hurtigst.

I Danmark findes kun få systemleveran-

dører, der kan levere komplette systemer

til militære slutkunder. Derfor forud-

ses udenlandske leverandører fortsat,

som hovedregel, at indtage rollen som

systemleverandører.

Ved anskaffelser af forsvarsmateriel har

Danmark klare fordele ved det tættest

mulige materiel- og systemsammenfald i

forhold til nære allierede. For det første

åbner det for samarbejde med allierede

om anskaffelser, drift, vedligeholdelse,

træning og uddannelse. For det andet

giver det mulighed for at trække på alliere-

des vedligeholdelseskapacitet og materiel-

reserver i forbindelse med internationale

operationer. For det tredje bliver det mere

rentabelt for industrien at udvikle og for-

bedre materialer og systemer, når antallet

af brugere stiger. Endelig muliggør det, at

Danmark kan tilvejebringe militær kapa-

citet, som Danmark ikke selv besidder.

Det gælder for eksempel adgang til sikker,

operativ kommunikation via satellitter.

Ved anskaffelser på det internationale

marked er det en prioritet, at danske

forsvarsvirksomheder har adgang til at

indgå i strategiske forsvarsindustrielle

forsyningskæder.

Udviklingen i trusselsbilledet og den

teknologiske udvikling har betydning for

Danmarks operative behov. Forsvarsmi-

nisteriets anskaffelsespraksis kan dog

anvendes som løftestang til at imødegå

disse udviklinger i samarbejde med dansk

forsvarsindustri.

Samspil og brobygning

Regeringen vil også arbejde for mere transparens i Forsvarsministeriets

anskaffelsesbehov og planer, så fremtidige anskaffelser bliver mere forud-

sigelige og gennemskuelige. Derfor offentliggøres større, forventede mate-

rielinvesteringer og materieldriftsopgaver for at give industrien et overblik

over kommende materielrelaterede initiativer og give industrien bedre

betingelser i planlægningen af produktion og udvikling.

Forudsigelighed og gennemsigtighed

Regeringen vil styrke samspillet mellem Forsvarsministeriet, forsvarsindu-

strien og forskningsinstitutionerne mhp. at kunne møde fremtidige opera-

tive behov. Kompleksiteten i nye teknologier stiller nye krav til samarbejde

og dialog. De operative behov definerer efterspørgslen på forsvarsmateriel,

men forsvarsindustriens teknologiske indsigt kan levere nye innovative

løsninger, som understøtter de operative behov på nye måder. Det gælder

også for danske forskningsinstitutioner, der har overblik over og skubber

frontlinjen for teknologisk viden på en række forsvarsteknologiske områ-

der. I den sammenhæng kan der være merværdi i at inddrage relevante

aktører fra industrien og forskningen tidligere i anskaffelsesprocessen –

eventuelt i de indledende faser, hvor de operative behov defineres, mens

specifikationer og krav endnu ikke er fastlagt.

SMV’er og innovation

Endelig ser regeringen behov for fokus på det innovationspotentiale,

der findes i små og mellemstore virksomheder og forskningsmiljøer. Det

gælder både den traditionelle forsvarsindustri og i det såkaldte spin-in

segment af civile højteknologiske virksomheder, der med civil teknologi

potentielt kan forbedre traditionelle forsvarsindustrielle løsninger. Mindre

virksomheder har gode forudsætninger for at føre nye teknologier ind

på markedet og ’disrupte’ eksisterende løsninger. Derfor fødes en række

mindre danske forsvarsvirksomheder ud af danske universitetsmiljøer. Det

er væsentligt, at Forsvarsministeriet er til stede og understøtter denne type

videns- og udviklingsmiljøer. Forsvaret engagerer sig eksempelvis allerede

på droneområdet i et triple helix samarbejde mellem industri, forskning og

myndigheder, hvor erfaringerne kan danne grundlag for nye samarbejder.

Erfaringerne fra samarbejde med dansk forsvarsindustri via medfinansie-

ringspuljen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kan

også med fordel inddrages.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forsvarsministeriets

styrkede klimaindsats

Klimaudfordringen er en af vor tids største globale

udfordringer, som kræver handling her og nu. Dan-

mark skal lede gennem det grønne eksempels magt

– også på forsvarsområdet.

Regeringen har derfor oprettet et 14. klimapart-

nerskab på forsvarsområdet. Klimapartnerskabets

opgave bliver at kortlægge, hvilke klimavenlige løs-

ninger, der er under udvikling på forsvarsområdet

og skabe en spill-over effekt, så civile, innovative

løsninger kan anvendes på Forsvarsministeriets

område. Det kan for eksempel være alternativer til

fossile brændstoffer og power-to-X.

Hvis grønne, teknologiske løsninger kan integreres i

Forsvarsministeriets kapaciteter på sigt, er det ikke

alene en fordel for klimaet, men også for Forsvars-

ministeriets opgaveløsning. Udviklingen af nye tek-

nologier kan være med til at gøre Forsvaret mindre

afhængig af traditionelle energikilder og give mere

handlefrihed i operationerne

Erfaringer fra Afghanistan viser, at det kan kræve

ca. 12 liter benzin at transportere én liter til en

missionsbase i Afghanistan. Det gør alt andet lige

forsyningskæden – og dermed soldaterne – mere

udsatte. Forsvarsministeriets arbejde med det

grønne kan derfor gå hånd-i-hånd med de operative

hensyn. Og en grøn indsats på Forsvarsministeriets

område kan på sigt blive en operativ fordel til gavn

for soldaternes sikkerhed.

Et klimapartnerskab kan gøre Danmark til et fore-

gangsland for, hvordan grønne løsninger kan bruges

operationelt på forsvarsområdet og understøtte

dansk forsvarsindustris grønne eksportmuligheder

ude i verden.

NATO og andre internationale organisationer udvi-

ser stor interesse for at mindske CO

-udledningen

fra militære aktiviteter og etablissementer. Den

amerikanske administration har annonceret, at kli-

maforandringer skal være et centralt element i den

amerikanske forsvars- og sikkerhedspolitik. Også i

EU er der en stærk bevægelse mod grøn omstilling,

blandt andet gennem den europæiske Forsvarsfond,

der blandt andet har fokus på grønne teknologier i

den europæiske forsvarsindustri. Med denne udvik-

ling kan Forsvaret fungere som et ”grønt udstillings-

vindue” for anvendelsen af grønne teknologier i et

operativt miljø og styrke dansk forsvarsindustri og

den grønne omstilling.

Forsvaret er allerede i gang med den grønne

omstilling og har gennem flere år haft fokus på at

nedbringe energiforbruget – både på kapaciteters

-udledning ved hjælp af simulationsudstyr og

på etablissementsområder, hvor kaserner miljø- og

energioptimeres. Dette styrkes yderligere i Forsvars-

ministeriets politik og handleplan for den grønne

indsats 2021-2025, der skal understøtte regerings

ambition om en reduktion af CO

med 70% i 2030.

Som statens største indkøbsorganisation er For-

svarsministeriets i en særlig position til at påvirke

den grønne dagsorden. Derfor er Forsvarsministe-

riets Materiel- og Indkøbsstyrelse i gang med at

implementere regeringens ’Grønne indkøb for en

grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb’.

Formålet med strategien er, at offentlige indkøb

får et markant lavere klimaaftryk og bidrager til de

danske klimamål.

På den lange bane skal eksisterende og nye grønne

teknologier bane vejen for et grønnere og stærkere

forsvar.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forsvarsindustrien

i Danmark

Danmarks forsvarsindustri er en strategisk vigtig

sektor.

Forsvarsindustrien udgør ét af flere lag i det sam-

lede fundament for dansk sikkerhed. Den danske

forsvarsindustri bidrager til, at forsvarsområdet

har de rette kapaciteter og kompetencer til at imø-

degå trusler mod Danmark. Dansk forsvarsindustri

styrker den europæiske og nordamerikanske for-

svarsindustri, hvor danske virksomheder bidrager

til løsningen af fælles internationale udfordringer.

Forsvarsindustriens eksport og internationalt indu-

strisamarbejde skaber gensidige afhængigheder og

styrker grundlaget for støtte fra allierede, hvis Dan-

marks sikkerhed og selvstændighed trues.

I Danmark vurderes mere end 200 virksomheder

at være del af en forsvarsindustri, der designer,

udvikler, producerer, servicerer og/eller videreud-

vikler produkter og systemer til militær anvendelse.

Dette inkluderer også virksomheder, der leverer

produkter med dobbelt-anvendelse (dual-use pro-

dukter) og civile virksomheder, hvis produkter eller

ydelser indgår som del af en forsvarsindustriel slut-

leverance. I Danmark findes kun enkelte system-

leverandører, der leverer komplette systemer til

militære slutkunder. Branchen består primært af

specialiserede underleverandører inden for højtek-

nologiske områder, samt af komponentleverandø-

rer, der leverer enkeltkomponenter af høj kvalitet.

Danske forsvarsvirksomheder nyder anerkendelse

i udlandet og leverer typisk højteknologiske pro-

dukter og delsystemer til internationale forsynings-

kæder. Ud af industriens samlede årlige omsætning

på ca. 3-4 mia. kr. kommer ca. 80 % fra eksport, og

danske virksomheder indgår i internationale forsy-

ningskæder, hvilket øger den gensidige industrielle

afhængighed mellem Danmark og vores allierede.

USA er det største og vigtigste eksportmarked for

dansk forsvarsindustri. Herudover er eksport i EU

også et centralt marked. På mange markeder anes

nye muligheder for dansk forsvarsindustri i takt

med, at forsvarsbudgetter øges og nye internati-

onale forsvarsindustrielle udviklingsprogrammer

oprettes. Det skal dansk forsvarsindustri positio-

neres til at kunne udnytte mhp. at styrke de gensi-

dige industrielle afhængigheder til gavn for dansk

sikkerhed.

Dansk forsvarsindustri er rent privatejet og fun-

gerer på kommercielle vilkår, hvilket er et særsyn i

en international kontekst, hvor forsvarsindustrien

ofte er statsejet, statskontrolleret eller statsstøttet.

Den danske branche navigerer efter forsvarsforlig

og anskaffelsesplaner og er dermed påvirket af de

politiske prioriteringer på området. Dog altid ud

fra et armslængdeprincip. Det bidrager til industri-

ens innovations- og konkurrenceevne. Samtidig

stiller det særlige krav til tæt dialog og samar-

bejde mellem danske forsvarsvirksomheder og

myndighederne.

Rammevilkårene på det forsvarsindustrielle område

er særegne. Der stilles en række særlige sikker-

hedskrav, hvilket afspejles i fremstillingstilladelser,

eksportkontrolregler og sikkerhedsgodkendelser.

Forsvarsindustrien opererer samtidig under særlige

udbudsretlige rammer, der blandt andet skal sikre

den rette balance mellem et konkurrencepræget

marked og tiltag, der skal bevare og udvikle en nati-

onal forsvarsindustriel base i tråd med Danmarks

væsentlige sikkerhedsinteresser. Disse rammevilkår

er afgørende for dansk og international sikkerhed

og tilpasses internationale standarder, som kon-

stant er i udvikling. I takt med at danske og inter-

nationale rammevilkår for branchen udvikles, er det

vigtigt at sikre, at de fortsat er sammenhængende,

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Dansk forsvarsindustri er eksportorienteret og afsætter primært til Nordamerika og EU

47%

Nordamerika

34%

EU/EØS

11%

Øvrige

Europa

Mellemøsten

Asien

Syd-

Mellemamerika

<1%

Afrika

Oceanien

<1%

Gennemsnitlig andel af dansk forsvarsindustriel eksport i perioden 2009-2019.

En betydelig del af dansk forsvarsindustri samarbejder med Forsvaret om udvikling og test

100%

106

30%

23%

20%

17%

Alle

virksomheder

Intet samarbejde

med Forsvaret

Samarbejde

med Forsvaret

Udvikling

Test

Videndeling

Salg

12%

Kompetence-

udvikling

Dansk forsvarsindustri ﬁndes primært inden for produktion...

... og inden for domænområdet luft- og rum

Rådgivning

30%

Maritim

44%

Luft og

Rum

37%

Ydelser

og service

56%

Produktion

26%

Land

Kilde 1: Intern analyse gennemført af Forsvarsministeriet pba. data fra Justitsministeriet, 2021

Kilde 2: Intern analyse gennemført af Forsvarsministeriet, 2020

Kilde 3: Data fremsendt til Forsvarsministeriet af Dansk Industri (FAD) i 2019 (analyse fra 2017)

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Dansk forsvarsindustri understøtter dansk sikkerhed på en række områder

Operativ opgavevaretagelse

Industrien bidrager til den operative opgaveva-

retagelse ved at levere produkter og systemer,

der er nødvendige for særligt Forsvarets kampkraft og

opgaveløsning. Dansk forsvarsindustri leverer produkter

og ydelser direkte til Forsvaret inden for en række områder

f.eks. maritime kapaciteter, kommando- og kontrolsystemer,

radarteknologi, selvbeskyttelsesløsninger, pansring, simula-

torer, informationssikkerhed mv. Derudover indgår danske

virksomheder som vigtige underleverandører til udenland-

ske systemleverandørers slutleverancer til Forsvaret.

Danmark som alliance- og samarbejdspartner

Som en del af den vestlige industribase bidrager

danske virksomheder til Danmarks position som

en attraktiv og troværdig alliancepartner gennem deltagelse

i internationale forsyningskæder på forsvarsmarkedet.

Med en eksportandel på op mod 80 % af omsætningen er

industrien integreret i internationale forsyningskæder, hvil-

ket medvirker til at sikre gensidig industriel afhængighed

mellem Danmark og vores allierede. Dansk forsvarsindustri

leverer produkter og systemer til vores partnere i NATO og

indgår i internationale konsortier med kritiske komponenter

og delsystemer. Det gælder eksempelvis Danmarks nye

kampfly og nye luftforsvarsmissiler til Søværnet.

Teknologisk indsigt og innovationskraft

Danmarks evne til at forstå og imødegå nye trus-

ler understøttes løbende af danske virksomheder,

der bidrager med indsigt og innovation inden for forsvars-

relaterede og civile teknologiområder. Stigende teknologisk

kompleksitet generelt i samfundet såvel som på forsvars-

området medfører et øget behov for, at der trækkes på

højteknologiske kompetencer i industrien.

Opretholdelsen af materiel

Enheder på Forsvarsministeriets område opret-

holder beredskab til varetagelsen af nationale

og internationale opgaver og skal have evnen til at reagere

med kort varsel under alle forhold. Det kræver, at materiel

og kapaciteter skal være operativt og klar til indsættelse til

enhver tid. På en række materielplatforme, såsom nye pans-

rede mandskabsvogne, leverer danske virksomheder ydelser

inden for udvikling, montage, levering, drift og vedligehold.

Dette sker enten ved direkte leverancer til Forsvaret eller

som underleverandør til udenlandske systemleverandører.

gennemsigtige og understøttet af effektiv

administration.

Eksportkontrol er et centralt rammevilkår for for-

svarsindustrien og indgår således som et integreret

element i regeringens strategi. Det er vigtigt for

regeringen at sikre passende kontrol med danske

virksomheders eksport af militærteknologi- og

udstyr samt dual-use produkter for at sikre, at

denne form for udstyr ikke eksporteres i strid med

en eventuel FN, OSCE, eller EU vedtaget våbe-

nembargo. Danmark fører generelt en restriktiv

våbeneksportpolitik baseret på en konkret vur-

dering i henhold til EU’s fælles regler for kontrol

med eksport af militærteknologi og militært udstyr.

Samtidig lægger regeringen vægt på, at danske virk-

somheder ikke stilles ringere end europæiske kon-

kurrenter, hvorfor regeringen i EU løbende arbejder

for øget europæisk koordination og harmonisering

af udmøntningen af de fælles regler.

Virksomhederne i branchen er bredt fordelt over

hele Danmark og bidrager lokalt med arbejdsplad-

ser og velfærd – for maskinarbejdere såvel som

ingeniører. Den geografiske fordeling bidrager

samtidig til dansk sikkerhed, da strategiske kom-

petencer på forsvarsområdet er til rådighed lokalt

flere steder i landet.

Forsvarsindustrielle virksomheder bidrager også

bredere til det samfund, de indgår i. Det sker

eksempelvis ved at oprette lærepladser til vores

unge og ved at ansætte veteraner. Forsvarsindu-

strien skal, på linje med øvrige brancher, udvise

samfundsansvar både herhjemme og i ude i verden.

Regeringen vil fortsat have fokus på at sikre, at

vores veteraner har gode rammer på arbejdsmarke-

det via Forsvarsministeriets veteranindsats, hvor et

godt samarbejde med danske forsvarsindustrielle

virksomheder er afgørende.

Regeringen vil med strategien tage højde for dansk

forsvarsindustris særlige karakteristika og lægge

vægt på at styrke rammerne for innovation, inter-

nationalisering og samarbejde på forsvarsområdet,

så danske virksomheder får bedre adgang til slut-

kunde og markeder. Dertil vil regeringen fokusere

på en fortsat effektiv og transparent administration

af området.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forsvarsindustrien i udvikling

En række væsentlige makrotendenser driver udvik-

lingen på det forsvarsindustrielle felt.

I fremtiden forventes grænserne mellem forsvar-

svirksomheder, dual-use virksomheder og civile

højteknologiske virksomheder at blive mere fly-

dende. Over tid får nye områder sikkerhedspolitisk

betydning, og civile teknologier får øget militær

relevans. EU har også sat fokus på disse nye dyna-

mikker med Kommissionens handlingsplan for

synergier mellem den civile industri, forsvarsin-

dustrien og rumindustrien. Her sættes der fokus

på muligheder for spin-in og spin-off på tværs af

traditionelle sektorskel. Der er derfor perspektiv i

at være på forkant sammen med de virksomheder,

der har fingeren på pulsen – også uden for det

traditionelle forsvarsindustrielle område. Danmark

har civile virksomheder i verdensklasse inden for

eksempelvis digitalisering, life science, audio, grøn

teknologi og energilagring mm., ligesom Danmark

på robotics, automatisering og droneområdet har

en industriel styrkeposition. Et øget samarbejde

på tværs af traditionelle sektorskel rummer nye

muligheder for at nyttiggøre styrkepositioner i

den danske civile industri til gavn for Danmarks

sikkerhed.

Figur 1

Industripartnerskabet for forsvarsrelateret

eksport til USA

F-35 er udviklet og produceret i et amerikansk

ledet partnerskab, hvor Danmark deltager. Alle

ordrer på produktion, drift og vedligehold af F-35

foregår efter et ”Best Value”-princip, hvor virksom-

heder fra F-35 landene er i intern konkurrence om

at levere bedst og billigst.

Siden Danmarks

indtræden i

F-35 program-

met har danske

virksomheder

modtaget ordrer

for ca. 3,7 mia.

kr. relateret til

udvikling og

produktion af

flyet.

Kompositter

til de

vandrette

haleplan

Software

Maskindele

Våbenkapsler

Komponenter

til radar

Kompositter til

ﬂyskrog

Komponenter

til motor

Forkant og inden-

bords kant til de

vandrette haleplan

I Danmark er ”Industripartnerskabet for forsvarsre-

lateret eksport til USA” etableret som en gruppe af

myndigheder og industrielle aktører, der arbejder

for at styrke samarbejdet med Danmarks ameri-

kanske partnere i forbindelse med anskaffelsen af

F-35-kampfly til Forsvaret. Partnerskabet arbejder

for at understøtte danske virksomheders mulig-

heder for at konkurrere om opgaver relateret til

produktion og vedligehold af F-35 og åbne døre til

anden højteknologisk eller forsvarsrelateret eksport

til USA.

Partnerskabet arbejder med indsatser over for

danske virksomheder, amerikanske virksomhe-

der og amerikanske myndigheder, blandt andet

igennem business-to-business arrangementer og

andre eksportfremstød i både Danmark og USA.

Det skaber løbende nye muligheder for danske

virksomheder. Siden Danmarks indtræden i F-35

programmet har danske virksomheder modtaget

ordrer for ca. 3,7 mia. kr. relateret til udvikling og

produktion af flyet. Det er forventningen, at danske

ordrer relateret til produktionen fortsætter.

Danmark fik overdraget sit første F-35 kampfly

i april 2021. I takt med at flyene leveres, vil der

komme øget fokus på drift og vedligehold af F-35

både i Danmark og globalt. Regeringen vil arbejde

for at positionere danske virksomheder til at

udnytte disse muligheder.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Produktion i

forsvarsindustrien

Dansk forsvarsindustri

leverer avancerede

produkter af høj kvalitet.

Her spiller en velkvalifi-

ceret dansk arbejdsstyrke

en afgørende rolle via alt

fra industriteknikere til

IT-ingeniører.

Stigende krav om automa-

tisering og digitalisering af

produktion gør sig gælden-

de på tværs af sektorer og

også i forsvarsindustrien.

Virksomhederne i forsvar-

sindustrien opgraderer

allerede på området med

styrket kvalitet, produkti-

vitet og leveringssikkerhed

til følge. Fra offentligt hold

understøttes udviklin-

gen blandt andet via det

danske erhvervsfremme-

system.

Nytænkning og nye partnerskaber er nødvendige

for, at myndigheder på forsvarsområdet og forsvar-

sindustrien er klar til fremtiden. Danske universite-

ter opruster på forsknings- og innovationsområdet

for at sikre Danmarks position som digitalt fore-

gangsland. Særlige indsatser rettes mod områder

som kunstig intelligens, big data og kvantetekno-

logi. Danske forskningsinstitutioner er samtidig

verdensførende inden for udvalgte rum- og militær-

teknologiske områder. Denne forskning kan under-

støtte Danmarks sikkerhed, når ny viden omsættes

til innovation i danske virksomheder og til løsninger

for Danmarks operative enheder. I Danmark er

forsvarsrelateret viden spredt ud blandt en række

universiteter og de såkaldte Godkendte Teknologi-

ske Serviceinstitutter (GTS-institutter) med speciale

i forskellige teknologiske hjørner af forsvars- og

sikkerhedsområdet. Forskningsinstitutionerne kan

understøtte og styrke danske forsvarsvirksom-

heders teknologiske konkurrencefordele gennem

tættere og mere målrettet dialog og samarbejde.

De senere år har rumområdet indtaget en større

rolle inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken

både nationalt og internationalt. NATO har erklæ-

ret rummet som et nyt separat operativt domæne,

og EU har sat fokus på synergierne mellem den

civile industri, forsvarsindustrien og rumindustrien.

Interessen for rumteknologier øges, idet teknolo-

gien i stigende grad udgør en præmis for, at vores

samfund fungerer og for vores evne til at overvåge,

færdes og kommunikere i områder af national inte-

resse. Danmark huser et rumerhverv, der er innova-

tivt, agilt og specialiseret, og som i fremtiden bliver

afgørende for at kunne understøtte dansk sikker-

hed i og fra rummet. Det fordrer, at myndigheder,

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forsvarsvirksomheders universitetssamarbejde...

...fordelt på udvalgte institutioner i Danmark

Danmarks Tekniske Universitet

32%

24%

17%

14%

Aalborg Universitet

Syddansk Universitet

106

Aarhus Universitet

Københavns Universitet

Copenhagen Business School

Alle

virksomheder

Uden

forskningssamarbejde

Forsknings-

samarbejde

Kilde: Intern analyse gennemført af Forsvarsministeriet, 2020

forskningsinstitutioner og virksomheder styrker og

udnytter vidensopbygningen, dialogen og samarbej-

det om rumteknologier af militær relevans til gavn

for Danmarks sikkerhed.

For at bevare konkurrenceevnen har forsvar-

sindustrien behov for kvalificeret arbejdskraft.

Særligt efterspørgslen efter dimittender fra en

række STEM-uddannelser (Science, Technology,

Engineering & Mathematics) er stor. Der har

som led i viden- og kompetenceopbygningen

i en årrække været fokus på at øge optaget på

STEM uddannelserne, og det er lykkedes at øge

tilgangen til ikke-dimensionerede videregående

STEM-uddannelser med 81 % i perioden 2009-

2019. Det går dermed i den rigtige retning, men der

er fortsat stor efterspørgsel efter arbejdskraft med

bestemte STEM-kompetencer. Der kræves derfor

vedvarende fokus på STEM dagsordenen. For

yderligere at fremme udviklingen blev der i 2018

oprettet en Teknologipagt, der samler aktørerne på

området og støtter projekter til fremme af STEM

dagsordenen. På en række af de STEM relevante

uddannelser er der nedsat aftagerpaneler, hvor

industrien og uddannelsessektoren kan gå i dialog

om fremtidens behov for tekniske kompetencer.

Forskningssamarbejde

Danske forskningsinstitutioner

har viden og kompetencer

inden for teknologiområder af

værdi for danske forsvarsvirk-

somheder og Forsvaret.

Det dækker områder som

avancerede materialer, der

kan klare særlige klima-

forhold i Arktis, robot- og

automatiseringsteknologier,

satellitteknologier, energi-

teknologier og meget andet.

Det er ikke blot større danske

systemleverandører, der har et

tæt samarbejde med danske

forskningsinstitutioner.

Flere små og innovative

startup-virksomheder fødes ud

af universitetsmiljøerne og har

tæt tilknytning til den danske

forskningsverden.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Forsvarsindustriens

konkurrence-

betingelser

Et åbent, frit og konkurrencepræget marked for

forsvarsmateriel er en dansk prioritet.

Danmark arbejder løbende for at sikre et åbent

konkurrencepræget internationalt marked for

forsvarsmateriel, som fremmer innovation og kon-

kurrenceevne i forsvarsindustrien. Målet er både at

sikre markedsadgang for dansk forsvarsindustri, og

at Forsvaret kan anskaffe moderne materiel af den

rette kvalitet og til den rigtige pris på det internati-

onale marked for forsvarsmateriel.

Danmark foretager som udgangspunkt anskaffelser

af forsvarsmateriel og tjenesteydelser på forsvars-

området gennem anvendelse af EU’s forsvars- og

sikkerhedsdirektiv 2009/81/EF om anskaffelser

på forsvarsområdet. Danmark støtter desuden

EU-Kommissionens bestræbelser for at udvikle en

konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri og

engagerer sig aktivt i, at EU’s Forsvarsfond i størst

mulig grad skal bidrage hertil.

Det internationale marked for forsvarsmateriel er

dog fortsat præget af en udbredt beskyttelse af

nationale producenter af hensyn til at varetage

nationale sikkerhedsinteresser. Det gør det vanske-

ligt for især små og mellemstore virksomheder fra

mindre lande at få adgang til at samarbejde med og

blive underleverandører til de store internationale

leverandører.

Forsvarsmarkedet er samtidig præget af en række

branchespecifikke adgangsbarrierer, som i praksis

udfordrer små- og mellemstore virksomheder. Der

stilles eksempelvis strenge krav til kvalitetsstyring,

produktions- og udførselstilladelser, cybersikkerhed

og branchespecifikke certificeringer. Derudover

er markedet kendetegnet ved få slutkunder, store

enkeltanskaffelser samt et irregulært efterspørg-

selsmønster, hvor forsvarsbudgetternes størrelse

bl.a. varierer i takt med den sikkerhedspolitiske

situation. Det skaber samlet set et marked, hvor

virksomheder kan have svært ved at tilrettelægge

produktion og investeringer hensigtsmæssigt på

længere sigt.

Det er nødvendigt for Danmarks sikkerhed, at

Danmark råder over konkurrencedygtige forsvar-

sindustrielle kompetencer og kapaciteter på områ-

der med strategisk betydning for varetagelsen af

Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, samt

at danske forsvarsindustrielle virksomheder har en

central placering i internationale forsvarsindustri-

elle forsyningskæder.

For det første er Danmark ultimativt ansvarlig for

egen sikkerhed, suverænitet og selvstændighed.

Derfor skal Danmark i uforudsete krisesituationer

selv kunne forstå, vurdere og udvikle modtræk mod

nye trusler herunder i nærmere omfang selv kunne

opretholde centrale systemer og materiel. For det

andet skal Danmark forblive en attraktiv og tro-

værdig partner i det internationale samarbejde om

sikkerhed i forbindelse med varetagelsen af fælles

sikkerhedsinteresser og styrkelse af den europæ-

iske og nordamerikanske forsvarsindustri. Ved at

være en attraktiv partner og skabe gensidig afhæn-

gighed i varetagelsen af de fælles sikkerhedsinte-

resser kan Danmark styrke grundlaget for partneres

støtte, hvis Danmarks sikkerhed og selvstændighed

trues.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

EU’s Forsvarsfond

De seneste år har EU sat fokus på, hvordan samarbejde og vidensdeling

kan styrkes på tværs af den europæiske forsvarsindustri og på tværs

af traditionelle sektorskel. Danmark støtter Kommissionens bestræ-

belser for at udvikle en konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri,

bl.a. gennem arbejdet med EU’s Forsvarsfond og ved at styrke spin-off

og spin-in gennem det gensidige samarbejde mellem civil-, rum-, og

forsvarsområderne.

I maj 2021 blev EU’s Forsvarsfond vedtaget. Fondens formål er at skabe

bedre betingelser for medlemslandenes samarbejde om forskning, udvik-

ling og indkøb af forsvarsmateriel samt at sikre en åben, innovativ og

konkurrencedygtig forsvarsindustri i Europa. Forsvarsfonden udmønter

ca. 8 mia. euro over en 7-årig periode fra 2021-2027.

Forsvarsfonden er ikke omfattet af Danmarks forsvarsforbehold, og

Danmark – såvel myndigheder som private aktører – deltager derfor på

lige fod med andre EU-medlemslande. Forsvarsfondens testprogram,

European Defence Industrial Development Programme (EDIDP) har vist,

at danske virksomheder succesfuldt kan deltage i programmet. Dansk

deltagelse i konsortier under Forsvarsfonden er vigtigt i forhold til sam-

arbejder med forsvarsindustrielle virksomheder på tværs af EU og for at

udvikle teknologier og kapaciteter i dansk forsvarsindustri til gavn for

Danmarks sikkerhed.

Danmark har en national handlingsplan for EU’s Forsvarsfond, der skal

sikre øget hjemtag af midler til Danmark fra fonden. Danmark arbejder

aktivt for at udvikle Forsvarsfonden i en retning, der i højere grad tilgo-

deser små- og mellemstore virksomheder fra de mindre medlemslande

for at fremme konkurrence og innovation på det europæiske marked.

Myndighederne vil fortsat yde støtte og vejledning til danske virk-

somheder og forskningsinstitutioner, der ønsker at deltage i projekter

under Forsvarsfonden. Derudover arbejder Danmark for i højere grad

at inkludere spin-in-teknologier såsom energioptimering og nye inno-

vative teknologier i udmøntningen af fondens midler. Dette er særligt

vigtigt på forsvarsområdet i fremtiden og udgør danske industrielle

styrkepositioner.

Regeringen lægger derfor vægt på, at Danmark

i særlige tilfælde, når det vedrører væsentlige

nationale sikkerhedsinteresser, kan gennemføre

nødvendige og proportionale markedskorrige-

rende foranstaltninger, der sikrer vedligehol-

delse og udvikling af den nationale forsvarsin-

dustrielle base vedr. kritisk forsvarsmateriel.

Eventuelle foranstaltninger vil altid fastsættes

efter en individuel og konkret vurdering i over-

ensstemmelse med EU-retten på området, her-

under artikel 346 i Traktaten om den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde (TEUF).

EU’s Forsvarsfond er en videreførelse af to forudgående test-programmer – forskningsprogrammet ’Preparatory Action for

Defence Research’ (PADR), der løb fra 2017 til 2020 og udviklingsprogrammet ’European Defence Industrial Development

Programme’ (EDIDP), der løb fra 2019 til 2021.

2017

2018

PADR –

€

90 mio.

2019

2020

2021-2027

Forskning

€

25 mio.

€

40 mio.

€

25 mio.

Forsvarsfond –

€

8 mia.

EDIDP –

€

500 mio.

Udvikling

Kilde: EU’s flerårige budget (MFF) for perioden 2021-2027

€

245 mio.

€

255 mio.

Forskning

€

2 mia.

Udvikling

€

6 mia.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Teknologiske

prioritetsområder

Visse industrielle kompetencer og kapaciteter

har særlig betydning for opgavevaretagelsen på

forsvarsområdet og for varetagelsen af Danmarks

væsentlige sikkerhedsinteresser. De tilhørende

industrielle kompetencer og kapaciteter har derfor

særlig strategisk betydning for Danmarks sikker-

hed. De teknologiske områder angiver prioriteterne

for samarbejdet mellem Forsvarsministeriet og

dansk forsvarsindustri.

De teknologiske prioritetsområder skal kunne

opretholdes, styrkes og udvikles i samarbejde med

forsvarsindustrien i Danmark for at understøtte

danske væsentlige sikkerhedsinteresser med sær-

ligt fokus på vores sikkerhedsinteresser i Arktis og

Nordatlanten. Områderne tager endvidere hensyn

til, hvor det er i Danmarks interesse at bidrage til

internationale forsvarsalliancer, herunder også at

Danmark kan efterleve sine NATO-forpligtelser.

Områderne skal fungere som et retningsanvisende

prioriteringsværktøj og danne grundlag for en

dialog med industrien om samarbejde. Områderne

er gensidigt afhængige. Eksempelvis forudsætter

systemintegration, at der er relevante kapaciteter,

der kan integreres på tværs af værn. Områderne er

endvidere afhængige af ændringer i trusselsbilledet

og den teknologiske udvikling såvel som udviklin-

gen i Danmarks alliancer og de anskaffelsesbehov,

der kan opstå, for at Danmark kan forblive en

aktivt understøttende alliancepartner. Områderne

er også afhængige af udviklingen i det internati-

onale forsvarsindustrielle landskab. I takt med at

nye løsninger udvikles og samarbejder dannes, vil

nye teknologier og kompetencer få betydning for

danske sikkerhedsinteresser.

I forbindelse med konkrete anskaffelser af forsvars-

materiel vil de teknologiske prioritetsområder indgå

som en del af det samlede beslutningsgrundlag i

vurderingen af eventuelle foranstaltninger i medfør

af art. 346 TEUF. Eventuelle foranstaltninger afgø-

res individuelt og på baggrund af nødvendigheds-

og proportionalitetsvurderinger i overensstem-

melse med EU-retten.

Regeringen vil prioritere de aktuelt væsentligste

seks områder i samarbejdet mellem myndigheder

og dansk forsvarsindustri:

Domænespecifikke teknologier af kritisk

betydning for militære operationer

Dette omfatter særligt kritiske teknologier i kæden

af operative aktiviteter fra detektion af trusler til

eksekvering og evaluering af operationer inden

for alle domæner. Der lægges vægt på tilpasnings-

dygtige og modulære teknologier, der løbende

kan fremtidssikres i forhold til omskifteligheden i

trusler, teknologi, klima og miljø af særlig betydning

for national sikkerhed. Endvidere lægges der særlig

vægt på teknologier tilpasset de særegne forhold i

Arktis. Endelig lægges der vægt på fleksible tekno-

logier inden for de domænespecifikke teknologier,

som kan styrke det danske totalforsvar og indgå i

samfundets samlede beredskab i tilfælde af kriser.

Der fokuseres særligt på:

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Modulære maritime teknologier

Dette omfatter særligt teknologier, der kan

sikre evnen til at tilpasse sig udviklingen og

operere i Nordatlanten, Arktis og Østersøen,

hvorfor særligt teknologier inden for modulære

maritime platforme prioriteres, herunder tek-

nologier til fleksibel opgaveløsning.

Rumteknologier til overvågning og kommunikation

Dette omfatter særligt teknologier, der styrker

evnen til at operere i Arktis. Arktis stiller sær-

lige krav til blandt andet overvågning og kom-

munikation. Derfor prioriteres satellitteknologi

samt teknologier inden for satellitbaserede

sensorer og kommunikationssystemer tilpasset

de operative behov.

Autonome og ubemandede systemer

Dette omfatter særligt teknologier til udvik-

ling og produktion af et spænd af dronetyper

(mikro til mellemstore) samt tilhørende sensor-

pakker. Det omfatter teknologi til avanceret

anvendelse af droner, eksempelvis sværmende

droner samt autonome droneoperationer.

Droneoperationer i Arktis stiller særlige tekno-

logiske krav til materiellet grundet de specielle

klimatiske og topografiske forhold. Herudover

omfatter det særligt teknologier inden for

modforanstaltning til detektion og bekæmpelse

af autonome og ubemandede systemer, herun-

der bekæmpelse af luftbårne droner (C-UAS).

Kritiske teknologier til brug for komman-

dokontrol- og informationssystemer samt

systemintegration

Dette omfatter særligt teknologier, der kan sikre

situations- og efterretningsbilledet i et stort ope-

rationsområde som Arktis, og som kan understøtte

evnen til planlægning og gennemførsel af opera-

tioner. Området omfatter også særligt teknolo-

gier som beslutningsstøttesystemer, der styrker

beslutningsevnen på kamppladsen. Der lægges

vægt på systemintegration, som omfatter evnerne

til at vælge og kombinere forskellige delsystemer,

herunder særligt multidomæne kommando- og

kontrol systemer. I den sammenhæng er sikker

databehandling og overførsel af data afgørende. I et

bredere perspektiv lægges der vægt på den natio-

nale teknologiske evne til sikker kommunikation og

beskyttelse af information af særlig kritisk betyd-

ning for national sikkerhed.

Avanceret software, kunstig intelligens og

cyberteknologi

Dette omfatter særligt teknologier og systemer,

der kan samle og analysere store mængder data,

og som selvstændigt evner at understøtte kon-

klusioner af værdi for militære operationer. Det

indbefatter også det teknologiske område, der

fremmer samspillet mellem autonome systemer

og mennesker. Disse områder forventes at få øget

betydning for den operative opgaveløsning. I lyset

af Danmarks brede og dybe digitalisering på tværs

af samfundet er det centralt for Forsvarsministe-

riets område at følge med den digitale udvikling

inden for cyberteknologi, kunstig intelligens og

øvrig udvikling og brug af avanceret software.

Avanceret materialeteknologi og -behandling

til militære formål

Dette omfatter særlige materialeteknologier, der er

specifikt konstruerede til militære formål af kritisk

betydning for operativ opgaveløsning, herunder

materialer der er velegnet til operationer i det ark-

tiske klima. I lyset af de særegne behov for materi-

aleteknologi med særlige egenskaber, kan Danmark

ikke forlade sig på, at alle nødvendige typer mate-

rialeteknologier og –behandling er tilgængelige på

det kommercielle marked. Dette stiller særlige krav

til samspillet mellem myndigheder på forsvarsområ-

det og industrien.

Energi- og miljøoptimering samt energilagring i

relation til operativ opgaveløsning

Dette omfatter særligt teknologi, der understøtter

den operative opgaveløsning. Den stigende digi-

talisering af Forsvaret stiller øgede krav om flere

teknologiske og elektriske systemer ved alle enhe-

der i Forsvaret. De ekstreme forhold i Arktis med

store afstande og manglende infrastruktur medfø-

rer behov for særlige løsninger, der er energi- og

miljøoptimerede. Dette stiller tilsvarende øgede

krav til smartere energiløsninger, herunder mere

mobile og mere effektive energilagringsenheder.

Der lægges generelt vægt på et samarbejde med

forsvarsindustrien om grønne løsninger, der kan gå

hånd-i-hånd med operative hensyn – eksempelvis

ved at gøre operative forsyningskæder mindre

afhængig af fossile brændstoffer.

Kritisk vedligehold og levetidsstøtte for mil-

itære systemer

Dette omfatter særligt forsyninger og reserve-

dele, reparations- og vedligeholdelseskapaciteter

samt levetids- og opdateringsprogrammer. Den

vedvarende teknologiske udvikling stiller stadig

større krav til kontinuerlige levetidsopdateringer af

anskaffede kapaciteter og materielsystemer. Områ-

det omfatter endvidere særligt kritiske kompeten-

cer, som kan opretholde og udvikle særligt kritisk

materiel.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

Indsatsområder

I dialog med forsvarsindustriens aktører har regeringen identificeret syv

indsatsområder, som skal styrke Danmarks forsvarsindustri. Indsatsområ-

derne vil fungere som pejlemærker for arbejdet og kan suppleres med

konkrete indsatser alt efter udviklingen i Forsvarets behov og i dialog med

branchens aktører. I tillæg til strategien er der udarbejdet et initiativkata-

log, hvor konkrete initiativer fremlægges. Arbejdet med strategiens ind-

satsområder vil foregå i samarbejde med aktører på tværs af myndigheder,

industri og forskningsinstitutioner.

Styrket samarbejde mellem Forsvarsministeriet og industrien

Regeringen vil styrke samarbejdet mellem Forsvarsministeriet, forsvarsindustrien og den civile højtek-

nologiske industri for at øge videndeling, teknologiudvikling og kompetenceudveksling. Forsvaret er

afhængigt af produkter og kompetencer i forsvarsindustrien. Samtidig er forsvarsindustrien afhængig af

indblik i slutbrugerens behov. Derudover sættes der fokus på den civile højteknologiske industris rolle i

forhold til spin-in af nye løsninger til den klassiske forsvarsindustri til gavn for både dansk sikkerhed og

udviklingen i forsvarsindustrien.

2. Internationalisering

og adgang til udenlandske markeder

Regeringen vil styrke forsvarsindustriens eksportmuligheder og fremme internationalt forsvarsindustrielt

samarbejde. Dansk forsvarsindustris høje eksportandel er værdifuld for Danmark, da forsvarsindustrielt

samarbejde udgør et fundament for operativt samarbejde med alliancepartnere på grund af systemsam-

menfald og interoperabilitet. Samtidig skaber det forsyningssikkerhedsmæssige afhængigheder til Dan-

mark. Derudover er indtjeningsmulighederne på eksportmarkedet afgørende for dansk forsvarsindustris

levedygtighed.

3. Gode

rammevilkår for forsvarsindustrien

Regeringen vil sikre gode rammevilkår på det forsvarsindustrielle område for at optimere forsvarsindu-

striens muligheder for at bidrage til dansk sikkerhed. Forsvarsindustriens rammevilkår er særegne, og

industrien er underlagt en række nationale og internationale regelsæt og kontrolordninger. Disse regler

er afgørende for dansk og international sikkerhed. Regeringen lægger samtidig vægt på, at forsvarsindu-

strien mødes af en effektiv og transparent administration af reglerne på forsvarsindustriområdet. I takt

med at rammevilkår for branchen udvikles, er det vigtigt at sikre, at de fortsat er sammenhængende,

transparente og understøttet af effektiv administration.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

4. Målrettet

industristøtte- og samarbejde

Regeringen vil sikre opbygning af strategiske kompetencer i dansk forsvarsindustri af hensyn til vareta-

gelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Dette kan i konkrete sammenhænge kræve foranstalt-

ninger af markedskorrigerende natur med henblik på at sikre forsvarsindustriel kapacitet på dansk grund.

Dette kan på baggrund af en konkret vurdering blandt andet ske ved at forpligte udenlandske leveran-

dører af materiel til Forsvaret til at indgå samarbejde med danske virksomheder inden for de udvalgte

teknologiske prioritetsområder.

Stærkere forsknings- og innovationssamarbejde

Regeringen vil bygge bro mellem forskning, industri og myndigheder på det forsvarsteknologiske

område. Nye teknologier får tiltagende betydning og er samtidig så komplekse, at de kun kan beher-

skes i samarbejde med industri og forskningsinstitutioner. Dette gælder særligt udviklingen på

rumområdet, hvor rummet har fået stigende sikkerhedspolitisk betydning, hvilket aktualiserer øget

samarbejde på tværs af traditionelle sektorskel mellem forsvar, rum og civil højteknologi. Endelig

ser regeringen perspektiver i at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark i samarbejde med

forskningsinstitutionerne.

6. Styrket

socialt engagement og grønt fokus i forsvarsindustrien

Regeringen vil understøtte forsvarsindustriens sociale og grønne fokus. Regeringen har en målsætning

om at styrke den grønne omstilling i Danmark. Forsvarsindustrien har både et ansvar for at bidrage til

den grønne omstilling samt særlige styrkepositioner, der kan danne afsæt for grøn eksport. Tilsvarende

har myndighederne ansvar for, at forsvarsindustriens rammevilkår kan fremme den grønne omstilling.

Forsvarsindustrien er også i en særlig position til at støtte danske veteraner og løfte lærlinge ind på det

danske arbejdsmarked. Endelig har regeringen en ambition om, at danske virksomheder skal være dri-

vende i arbejdet for at styrke forretningsdrevet samfundsansvar. Det gælder også forsvarsindustrien.

Tidssvarende teknologifokus

Regeringen vil fremme et tidssvarende teknologifokus på forsvarsområdet og i forsvarsindustrien. Dan-

mark har en stærk innovationsinfrastruktur (GTS-institutter, klynger, universiteternes eksterne samar-

bejde) til gavn for innovationen i dansk erhvervsliv. Regeringen ser potentiale i, at forsvarsindustrien i

højere grad benytter den etablerede innovationsinfrastruktur via de nyligt udpegede klynger. Derudover

er der potentiale i, at forsvarsindustriens generelle forretningsrelaterede udfordringer og muligheder

støttes via rådgivningstilbuddene i det danske erhvervsfremmesystem.

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

REGERINGENS STRATEGI FOR DANSK FORSVARSINDUSTRI

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

Juni 2021

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: +45 33 92 33 50

Email: [email protected]

ISBN 978-87-93823-68-6 (digital version)

ISBN 978-87-93823-67-9 (trykt version)

2020/21:17

Design: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout: Rosendahls a/s

Fotos: Forsvarsgalleriet

Publikationen kan hentes på

www.regeringen.dk

www.em.dk

www.fmn.dk

Side 1: Foto: GomSpace

Side 9: Foto: Forsvarsgalleriet

Side 10: Foto: Forsvarsgalleriet

Side 12: Foto: Forsvarsgalleriet

Side 14: Foto: Forsvarsgalleriet

Side 20: Foto: Colourbox

Side 21: Foto: Unsplash

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 109: Regeringens strategi for dansk forsvarsindustri

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 Købeanhavn K

Tlf.: +45 33 92 33 50

Email: [email protected]