FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 106: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordningen for pensionslignende ydelse for udsendt personel m.v.), fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 106
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsvarets personel

(Udvidelse af ordningen for pensionslignende ydelse for udsendt personel m.v.)

§1

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539

af 18. december 2018 og lov nr. 328 af 30. marts 2019, foretages følgende ændringer:

§ 11 b, stk. 1-3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering

af civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer til skade eller omkommer under eller som

følge af tjenesten under udsendelse til udlandet, kan få udbetalt en supplerende skattepligtig

løbende ydelse. Ved tilskadekomst udbetales ydelsen til den skadelidte, og en tillægsydelse

udbetales til den skadelidtes børn under 21 år. Ved dødsfald udbetales ydelsen til den efter-

ladte ægtefælle og børn under 21 år.

Stk. 2.

Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om ydelsen efter stk. 1. Der kan i

reglerne bl.a. fastsættes kriterier for beregning af ydelsen samt nærmere kriterier for tilde-

ling af ydelsen, herunder krav om, at der foreligger en anerkendt arbejdsskade, krav til er-

hvervsevnetab, krav om, at skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse, samt

regler om vurderingen i sager, hvor der foreligger konkurrerende afskedigelsesårsager.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 11 b, stk. 4, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »påført varigt men«

til: »kommet til skade«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

Regler, der fastsættes i medfør af loven, kan helt eller delvis tillægges virkning for

afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færø-

ske eller grønlandske forhold tilsiger.

Side 1 af 15

FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 106: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordningen for pensionslignende ydelse for udsendt personel m.v.), fra forsvarsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Modtagerkredsen for den supplerende skattepligtige løbende ydelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udbetaling af tillægsydelse til skadelidtes børn under 21 år

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ændring af øvrige kriterier for udbetaling

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Forsvarets medarbejdere udsendes jævnligt til udlandet, hvor de bl.a. deltager i konfliktfo-

rebyggende, fredsbevarende, fredsskabende og humanitære opgaver. De udsendte medar-

bejdere sætter her deres liv og helbred på spil for Danmarks sikkerhed.

Det er derfor vigtigt, at der er sikkerhed for, at medarbejderne og deres pårørende får den

nødvendige støtte i de tilfælde, hvor der er medarbejdere, som kommer til skade eller i vær-

ste fald omkommer under eller som følge af en udsendelse til udlandet.

I dag er der efter lov om forsvarets personel (personelloven) mulighed for at yde støtte i

form af forskellige former for økonomisk kompensation til medarbejdere og deres efterladte.

Loven giver blandt andet mulighed for, at overenskomstansatte medarbejdere og deres

eventuelle efterladte kan få udbetalt en supplerende ydelse, der svarer til den, en tjeneste-

mand eller dennes efterladte i en tilsvarende situation ville få.

Der har imidlertid ikke været lovhjemmel til at udbetale ydelsen til medarbejdere, der selv

har opsagt deres stilling i Forsvaret, ligesom der ikke har været hjemmel til at udbetale en

tillægsydelse til børn af skadelidte medarbejdere. Forsvarsministeriet har imidlertid konsta-

teret, at begge grupper i en længere årrække har fået udbetalt disse ydelser, men altså

uden at der har været den fornødne lovhjemmel.

Side 2 af 15

Regeringen ønsker med dette lovforslag først og fremmest at skabe hjemmel til, at der fort-

sat kan udbetales ydelser til medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling, og til efterlad-

te ægtefæller og børn. Det gælder både i forhold til dem, der i dag modtager ydelserne, og i

forhold til fremtidige sager. Regeringen ønsker endvidere, at der skabes hjemmel til, at børn

af skadelidte medarbejdere kan modtage en tillægsydelse. Det gælder ligeledes både i for-

hold til de børn, der i dag modtager ydelsen, og i forhold til fremtidige sager. Endeligt ønsker

regeringen at sikre, at der skabes hjemmel til, at der kan fastsættes klare regler om de kri-

terier, der anvendes ved behandling af sager på området.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Modtagerkredsen for den supplerende skattepligtige løbende ydelse

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 11 b, stk. 1, i lov om forsvarets personel (personelloven), jf. lovbekendtgø-

relse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved lov nr. 1264 af 16. december 2009, lov nr.

395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539 af 18. december 2018 og lov nr. 328 af 30. marts 2019, at

forsvarsministeren fastsætter regler for udbetaling af en supplerende skattepligtig løbende

ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 510 af 18. maj 2017, eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i

forsvaret (civilarbejderloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004, omkommer

eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet

med henblik på deltagelse i de i lovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver. Det er en betingelse

for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt dødsfaldet

eller tilskadekomsten som en arbejdsskade.

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 3, at udbetaling af ydelsen ved varigt mén forud-

sætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at den pågældende har lidt et tab af

erhvervsevnen på mindst 15 pct.

§ 11 b blev indsat i personelloven ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov om

forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov (Antagelse af kvin-

der på værnepligtslignende vilkår, kulancemæssig godtgørelse, pensionsmæssig sikring af

overenskomstansat personel m.v.). Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 1997-98, tillæg A, side 2166-2167, fremgår det, at bestemmelsen har til formål at

sikre den overenskomstansatte en løbende ydelse svarende til den, en tjenestemand i en

tilsvarende situation ville få. Ordningen skal ikke i pensionsmæssig henseende stille over-

enskomstansat personel bedre end tjenestemandsansat personel. Det følger af bemærknin-

gerne, at det ikke generelt har været hensigten at lade personellet omfatte af tjeneste-

mandslovens vilkår, og at henvisningen til den tilsvarende ordning for tjenestemænd alene

vedrører, hvordan ydelsen skal beregnes.

Forsvarsministeren fastsætter efter personellovens § 11 b, stk. 1, regler om udbetaling af

den supplerende ydelse. I bemærkningerne til bestemmelsen er det uddybet, at forsvarsmi-

nisteren efter bestemmelsen er bemyndiget til at fastsætte regler for beregning og udbeta-

ling af ydelsen. Der er hidtil ikke udstedt administrative forskrifter i medfør af bestemmel-

sen.

Side 3 af 15

Udbetaling af den supplerende ydelse forudsætter

–

udover de kriterier, der fremgår af lo-

vens § 11 b, stk. 1 og 3

–

at der er sket afskedigelse eller kontraktophævelse som følge af

tilskadekomsten. Hvis den tilskadekomnes kontrakt var tidsbegrænset og allerede er udlø-

bet, når sagen behandles

–

hvorved der ikke vil kunne ske en afskedigelse som følge af til-

skadekomsten

–

foretages der en hypotetisk vurdering af, om pågældende ville være blevet

afskediget som følge af tilskadekomsten, jf. også bemærkningerne til lov nr. 1539 af 18.

december 2018 om ændring af lov om forsvarets personel (Udvidelse af ordninger om pensi-

onslignende ydelse og kulancemæssig godtgørelse for svie og smerte for udsendt personel),

jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 5 som fremsat, side 2 og 4.

Ved aktstykke nr. 319 af 24. juni 2021 er der skabt hjemmel til, at der i finansåret 2021 kan

ske fortsat udbetaling af den supplerende ydelse til medarbejdere, der selv har opsagt deres

stilling i Forsvaret. Der er endvidere med aktstykket skabt hjemmel til, at eventuelle efter-

ladte ægtefæller og børn, der i dag modtager en ydelse efter en afdød, som efter reglerne

ikke har været berettiget til at modtage ydelsen, fortsat kan modtage ydelsen.

Baggrunden for aktstykket var, at Forsvarsministeriet havde konstateret, at Forsvarsministe-

riets Personalestyrelse siden 2011 har anlagt en uhjemlet praksis, hvorefter den supplerende

ydelse er blevet udbetalt til skadelidte, der selv har opsagt deres stilling, hvis de i øvrigt

opfyldte betingelserne for at modtage ydelsen. I 2017 blev den anlagte praksis skærpet,

således at der også blev stillet krav om, at de pågældende efter en hypotetisk vurdering ville

være blevet afskediget fra Forsvaret som følge af tilskadekomsten under udsendelsen. Sty-

relsens praksis har i tilfælde af, at de pågældende afgik ved døden, også omfattet udbetaling

af ydelser til efterladte, hvilket ligeledes har været uhjemlet.

2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Da der ikke er hjemmel til at udbetale en supplerende skattepligtig løbende ydelse i de til-

fælde, hvor den skadelidte selv har opsagt sin ansættelse i Forsvaret, selv om den pågæl-

dende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, har der siden 2011 været an-

lagt en fejlagtig praksis. Det indebærer, at der i dag er skadelidte, der modtager en ydelse,

som de efter loven ikke har været berettigede til, samt at der tilsvarende er efterladte, der

modtager en ydelse, som de efter loven ikke har været berettiget til at modtage.

Der vil ligeledes fremover være en gruppe af skadelidte, der ikke vil være berettiget til den

supplerende ydelse, fordi de selv vil have opsagt deres kontrakt med Forsvaret.

Forsvarsministeriet finder ikke, at omstændighederne omkring den pågældendes fratrædelse

fra Forsvaret fremadrettet bør være afgørende for, hvorvidt den skadelidte omfattes af ord-

ningen, når de øvrige kriterier for at modtage ydelsen er opfyldt. De skadelidte, der selv

opsiger deres kontrakt, har deltaget i løsningen af Forsvarets internationale opgaver, og de

er som følge af deres deltagelse heri kommet til skade. Forsvarsministeriet finder på den

baggrund, at det alene bør være afgørende, om den pågældende er blevet

–

eller efter en

hypotetisk vurdering ville være blevet

–

afskediget som følge af tilskadekomsten. Forsvars-

ministeriet finder derfor, at der bør skabes hjemmel til, at ordningen kan udvides i overens-

stemmelse hermed.

Side 4 af 15

Det bemærkes, at en sådan ordning vil adskille sig fra den ordning, der gælder for tjeneste-

mænd, idet tjenestemænd, der opsiger deres stilling, ikke kan modtage tilskadekomstpensi-

on. Det vurderes imidlertid, at ordningen for overenskomstansatte på dette område ikke bør

følge ordningen for tjenestemænd, fordi tjenestemænd i modsætning til overenskomstansat-

te sjældent vælger at forlade Forsvaret og dermed opsige deres stilling.

De skadelidte, der på baggrund af den fejlagtige praksis i dag får udbetalt en supplerende

ydelse, er typisk sårbare veteraner, der som følge af deres udsendelse til udlandet har på-

draget sig svære psykiske og fysiske skader. Der er samtidig tale om skadelidte, der for

langt størstedelens vedkommende antageligt har indrettet sig på at modtage den suppleren-

de ydelse.

Forsvarsministeriet finder derfor også, at der bør skabes hjemmel til at sikre, at alle de ska-

delidte medarbejdere og omkomne medarbejderes efterladte, der i dag modtager en ydelse,

kan blive ved med at modtage ydelsen, herunder også hjemmel til, at tidligere afgørelser,

hvor der ikke er foretaget en hypotetisk vurdering, kan opretholdes.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, der udvider

modtagerkredsen for den supplerende skattepligtige løbende ydelse til også at omfatte ska-

delidte, der selv har opsagt deres stilling i Forsvaret. Det foreslås samtidig, at en forudsæt-

ning for udbetaling af ydelsen

–

som det også er tilfældet i dag ved tidsbegrænsede kontrak-

ter

–

vil være, at den pågældende efter en hypotetisk vurdering ville være blevet afskediget

som følge af tilskadekomsten.

Det foreslås endvidere, at de nærmere regler, der fastsættes i medfør af lovforslaget, helt

eller delvis kan tillægges virkning for afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden.

Dermed vil der i reglerne kunne fastsættes den nødvendige hjemmel til, at de afgørelser,

som er truffet efter den hidtidige

–

og fejlagtige

–

praksis, kan fastholdes i uændret form.

Det vil også omfatte afgørelser fra den periode, hvor der ikke er foretaget den hypotetiske

vurdering af, om den pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.

Der henvises til den foreslåede § 11 b, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 1, samt lovforslagets §

2 og bemærkningerne hertil.

2.2. Udbetaling af tillægsydelse til skadelidtes børn under 21 år

2.2.1. Gældende ret

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 2, at den supplerende skattepligtige løbende ydelse

ved dødsfald udbetales til den efterladte ægtefælle og børn under 21 år. Ved varigt mén

udbetales ydelsen til den skadelidte.

2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Forsvarsministeriet har konstateret, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse siden 2009 har

anlagt en praksis, hvorefter der er blevet udbetalt en særlig tillægsydelse til børn under 21

Side 5 af 15

år, når forælderen får udbetalt en supplerende skattepligtig løbende ydelse efter personello-

vens § 11 b.

Der er imidlertid ikke hjemmel til at udbetale en ydelse i de tilfælde, hvor den skadelidte

forælder ikke er afgået ved døden.

Den fejlagtige praksis indebærer, at der i en årrække har været

–

og fortsat er

–

børn under

21 år, der modtager en ydelse, som de efter loven ikke er berettigede til at modtage.

Forsvarsministeriet finder, at den nuværende ordning bør udvides, så der skabes hjemmel

til, at børn modtager en tillægsydelse, hvis deres forælder kommer til skade som led i løs-

ningen af Forsvarets internationale opgaver. Dermed vil ordningen også komme til at svare

til ordningen i tjenestemandspensionslovens § 14, hvorefter en tjenestemands børn bliver

berettigede til et børnepensionstillæg, når tjenestemanden som følge af en arbejdsskade

bliver utjenstdygtig og dermed pensioneres.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ordningen med den supplerende skattepligtige løbende ydelse udvides, såle-

des at der skabes hjemmel til at udbetale en tillægsydelse til den skadelidtes børn under 21

år, og at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås endvidere, at de nærmere regler, der fastsættes i medfør af lovforslaget, helt

eller delvis kan tillægges virkning for afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden.

Dermed vil der i reglerne kunne fastsættes den nødvendige hjemmel til, at de afgørelser,

som er truffet efter den hidtidige

–

og fejlagtige

–

praksis, kan fastholdes i uændret form.

Der henvises til den foreslåede § 11 b, stk. 1 og 2, i lovforslagets § 1, nr. 1, samt

lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.3. Ændring af øvrige kriterier for udbetaling

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 11 b, stk. 1, i personelloven, at forsvarsministeren fastsætter regler for udbe-

taling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er

omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i

forsvaret, omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under ud-

sendelse til udlandet med henblik på deltagelse i de i lovens § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver.

Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har an-

erkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade.

Det fremgår endvidere af lovens § 11 b, stk. 3, at udbetaling af ydelsen ved varigt mén for-

udsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at den pågældende har lidt et tab

af erhvervsevnen på mindst 15 pct.

Ved udbetaling af den supplerende ydelse forudsættes det herudover, at der er sket afskedi-

gelse eller kontraktophævelse som følge af tilskadekomsten. Hvis den tilskadekomnes kon-

trakt var tidsbegrænset og allerede er udløbet, når sagen behandles

–

hvorved der ikke ville

Side 6 af 15

kunne ske en afskedigelse som følge af tilskadekomsten

–

foretages en hypotetisk vurdering

af, om pågældende ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten, jf. nærmere

herom i afsnit 2.1.1 ovenfor.

2.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Forsvarsministeriet har konstateret, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse har anlagt en

praksis, hvor lovens krav om, at det bl.a. er en forudsætning for udbetaling af den supple-

rende skattepligtige løbende ydelse, at der er tale om varigt mén, ikke er blevet efterlevet.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse har i stedet administreret ordningen således, at der

alene er blevet stillet krav om, at den skadelidte skal have lidt et erhvervsevnetab på mindst

15 pct., jf. personellovens § 11 b, stk. 3. Det svarer til den tilsvarende ordning efter tjene-

stemandspensionslovens § 8.

I de tilfælde, hvor den skadelidte har et erhvervsevnetab på mindst 15 pct., vil den skadelid-

te typisk også have varigt mén. Forsvarsministeriet finder, at det alene bør være graden af

erhvervsevnetab, der bør indgå som kriterium.

Ved anvendelsen af kriteriet om, at der skal være sket afskedigelse som følge af tilskade-

komsten, har det endvidere været Forsvarsministeriets Personalestyrelses praksis, i de til-

fælde hvor den pågældende er afskediget, men hvor tilskadekomsten som følge af udsendel-

sen ikke er anført som afskedigelsesårsagen, at sager anerkendes, såfremt der vurderes at

være årsagssammenhæng mellem tilskadekomsten som følge af udsendelsen og den hel-

bredsmæssige afskedigelse.

Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der bør skabes en klar hjemmel, der fastsætter de

kriterier, som kan indgå i vurderingen af sager, hvor der ikke er sket afskedigelse direkte

som følge af tilskadekomsten, men hvor der har været en sammenhæng.

Ved anvendelsen af det hypotetiske afskedigelseskriterium i sager, hvor medarbejderen ikke

er blevet afskediget, har det herudover været Forsvarsministeriets Personalestyrelses prak-

sis, at sager anerkendes, hvis det vurderes godtgjort, at tilskadekomsten som følge af ud-

sendelsen ville have medført afskedigelse fra Forsvaret, forud for at eventuelle andre (kon-

kurrerende) forhold kunne have medført afskedigelse. Såfremt andre forhold, eksempelvis

en dom for kriminalitet eller helbredsforringelse af andre årsager end tilskadekomsten som

følge af udsendelsen, kunne have medført afskedigelse, gives der afslag.

Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der bør skabes en klar hjemmel, der fastsætter de

kriterier, som kan indgå i den hypotetiske vurdering af sager, hvor der foreligger konkurre-

rende afskedigelsesårsager.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det ikke skal være et selvstændigt krav for udbetaling af den supplerende

skattepligtige løbende ydelse, at der er påført varigt mén. I stedet vil der i de regler, som vil

blive udstedt med hjemmel i lovforslaget, blive fastsat krav om, at udbetalingen forudsætter

et erhvervsevnetab på mindst 15 pct. Dermed vil ordningen følge den tilsvarende ordning

efter tjenestemandspensionsloven. Kravet om, at der skal være et erhvervsevnetab på

Side 7 af 15

mindst 15 pct., svarer til det gældende krav i personellovens § 11 b, stk. 3, der foreslås op-

hævet og videreført i de administrativt fastsatte regler.

Det foreslås i den forbindelse, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at dette krite-

rium har tilbagevirkende kraft, således at eventuelle afgørelser, hvor kravet om varigt mén

ikke har været opfyldt, står ved magt.

Endvidere foreslås det, at det tydeliggøres, at der i de nævnte regler kan fastsættes nærme-

re rammer for de kriterier, som kan inddrages, når det skal vurderes, om der er årsags-

sammenhæng mellem en afskedigelse, hvor tilskadekomsten som følge af udsendelsen ikke

er anført som afskedigelsesårsagen, og tilskadekomsten.

Desuden foreslås det, at der skabes hjemmel til, at der i de nævnte regler kan fastsættes

nærmere rammer for de kriterier, som kan inddrages i den hypotetiske vurdering, når kon-

kurrerende afskedigelsesårsager skal vurderes.

Der henvises til den foreslåede § 11 b, stk. 1 og 2, i lovforslagets § 1, nr. 1, samt

lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for staten. Omkostningerne afholdes inden

for Forsvarsministeriets eksisterende rammer.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

Lovforslaget har ikke i øvrigt væsentlige økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser og miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser eller miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Side 8 af 15

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. august 2021 til den 30. august 2021 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for Stampersonel (CS), Danmarks Ve-

teraner, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Danske Patienter, Danske Regio-

ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation (FH), Hovedforeningen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hoved-

organisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening

(HKKF), Institut for Menneskerettigheder, Interforce, Justitia, KL, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-

den på Færøerne, samtlige byretspræsidenter og Soldaterlegatet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslaget medfører økonomi-

ske konsekvenser for staten.

Omkostningerne afholdes inden

for Forsvarsministeriets eksiste-

rende rammer.

Ingen.

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige kon-

sekvenser og miljø-

og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Side 9 af 15

regulering / Går

videre end mini-

mumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 1, at forsvarsministeren fastsætter regler for udbe-

taling af en supplerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er

omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering af civilt personel m.v. i

forsvaret, omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af tjenesten under ud-

sendelse til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,

fredsskabende, humanitære og andre lignede opgaver. Det er en betingelse for udbetaling af

ydelsen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekom-

sten som en arbejdsskade.

Det følger endvidere af personellovens § 11 b, stk. 2, at den supplerende skattepligtige lø-

bende ydelse ved dødsfald udbetales til den efterladte ægtefælle og børn under 21 år. Ved

varigt mén udbetales ydelsen til den skadelidte.

Det følger herudover af personellovens § 11 b, stk. 3, at udbetaling af ydelsen ved varigt

mén forudsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at den pågældende har lidt

et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct.

Det foreslås, at § 11 b,

stk. 1, 1. pkt.,

nyaffattes, således at det fremgår af bestemmelsen,

at personel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov om pensionering

af civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer til skade eller omkommer under eller som

følge af tjenesten under udsendelse til udlandet, kan få udbetalt en supplerende skattepligtig

løbende ydelse.

Bestemmelsen har til formål at sikre den overenskomstansatte en supplerende ydelse, der

for så vidt muligt er svarende til den, en tjenestemand i en tilsvarende situation ville få.

Bestemmelsen er i det væsentligste en videreførelse af den gældende bestemmelse, idet

kravet om, at udbetaling af den supplerende ydelse forudsætter varigt mén, dog foreslås

ophævet. Det indebærer, at der fremover efter stk. 1, 1. pkt.

–

som noget nyt

–

i forhold til

tilskadekomst alene vil være et krav, at den pågældende er kommet til skade under eller

som følge af tjenesten under udsendelse til udlandet. De nærmere kriterier for, hvornår en

tilskadekomst er omfattet af ordningen, vil blive fastsat i de regler, der vil blive udstedt i

medfør af den foreslåede § 11 b, stk. 2, jf. nedenfor.

Udsendelse til udlandet vil

–

som efter de gældende regler

–

skulle forstås i overensstem-

melse med personellovens § 11 a, stk. 1.

Side 10 af 15

Det foreslås endvidere med § 11 b,

stk. 1, 2. pkt.

3. pkt.,

at ved tilskadekomst udbetales

ydelsen til den skadelidte, og en tillægsydelse udbetales til den skadelidtes børn under 21

år. Ved dødsfald udbetales ydelsen til den efterladte ægtefælle og børn under 21 år.

Bestemmelsen fastlægger modtagerkredsen for ydelsen. Der er tale om en delvis viderefø-

relse af den gældende § 11 b, stk. 2. Bestemmelsen indebærer imidlertid som noget nyt, at

der skabes hjemmel til at udbetale en tillægsydelse til børn under 21 år, samtidig med at

den skadelidte forælder fortsat modtager den supplerende ydelse.

Ved »ægtefælle« forstås ægtefællen på dødstidspunktet. Der kan således efter bestemmel-

sen ikke ske udbetaling til tidligere ægtefæller eller til samlevere. Begrebet skal i øvrigt for-

tolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i tjenestemandspensionsloven.

Ved »børn« forstås egne biologiske børn, adoptivbørn og stedbørn, hvis den berettigede til

den supplerende ydelse er gift med stedbarnets forælder, og stedbarnet er medtaget til for-

sørgelse i det fælles hjem. Begrebet skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med det til-

svarende begreb i tjenestemandspensionsloven.

Ved »skadelidte« forstås den, der under eller som følge af tjenesten under udsendelse til

udlandet er kommet til skade, og som i øvrigt opfylder de nærmere kriterier for at modtage

en supplerende skattepligtig løbende ydelse, jf. den foreslåede § 11 b, stk. 1, 1. pkt., og

regler fastsat i medfør af det foreslåede stk. 2.

Det foreslås med § 11 b,

stk. 2,

at forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om ydelsen

efter stk. 1. Der kan i reglerne bl.a. fastsættes kriterier for beregning af ydelsen samt nær-

mere kriterier for tildeling af ydelsen, herunder krav om, at der foreligger en anerkendt ar-

bejdsskade, krav til erhvervsevnetab, krav om, at skaden skal have været egnet til at med-

føre afskedigelse, samt regler om vurderingen i sager, hvor der foreligger konkurrerende

afskedigelsesårsager.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere

regler om bl.a. kriterier for beregningen af den supplerende ydelse til skadelidte og deres

efterladte ægtefæller og børn samt tillægsydelsen til børn af skadelidte. Ydelsen til

overenskomstansatte, der er kommet til skade, vil blive søgt beregnet således, at der i

videst muligt omfang skabes økonomisk ligestilling med tjenestemænd i en tilsvarende

situation. Tilsvarende vil beregningerne i størst muligt omfang skulle sikre, at eventuelle

efterladte ægtefæller og børn kan modtage den supplerende ydelse, hvor den samlede

udbetaling i størst muligt omfang svarer til det, der ville blive udbetalt til efterlevende

ægtefæller og børn efter en tjenestemand. Endeligt vil beregningerne så vidt muligt skulle

sikre, at den tillægsydelse, som børn af skadelidte kan modtage, beløbsmæssigt svarer til

det børnepensionstillæg, som en tjenestemands børn bliver berettigede til, når tjenesteman-

den som følge af en arbejdsskade bliver utjenstdygtig og dermed pensioneres.

Den supplerende ydelse vil skulle udgøre differencen mellem de ydelser, den overenskomst-

ansatte får udbetalt i tilknytning til vedkommendes statslige ansættelser samt som følge af

tilskadekomsten i tjenesten, og de ydelser, den pågældende ville have fået, hvis vedkom-

mende havde været ansat som tjenestemand. Samme ydelser indgår ved beregning af den

supplerende ydelse til en efterladt ægtefælle, hvor ydelser, som den efterladte ægtefælle

modtager som følge af den overenskomstansattes dødsfald, dog også indgår.

Side 11 af 15

Det vil i reglerne kunne fastsættes, at beløb fra Forsvarets særlige erstatningsordning, even-

tuel erstatning fra FN, gruppelivsforsikring, frivillige bidrag til arbejdsgiverfinansierede pen-

sionsordninger samt private pensions- og forsikringsordninger ikke indgår i beregningen af

den supplerende ydelse.

Det forudsættes, at det i reglerne sikres, at der i tilfælde af tilskadekomst foretages en be-

regning af de ydelser, som vil tilkomme den skadelidte efter henholdsvis de almindelige reg-

ler og den foreslåede ordning, og at den skadelidte herefter tildeles ydelser efter den mest

gunstige ordning.

Forsvarsministeren vil desuden efter bestemmelsen blive bemyndiget til bl.a. at fastsætte

regler om nærmere kriterier for tildeling af ydelserne. Der vil i reglerne blive fastsat krav

om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have anerkendt tilskadekomsten eller døds-

faldet som en arbejdsskade, samt krav om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have

vurderet, at den pågældende har lidt et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct. Tilsvarende

krav følger efter gældende ret af § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og § 11 b, stk. 3, der med lovforsla-

get foreslås ophævet.

Endvidere kan der i regler, der udstedes i medfør af bestemmelsen, fastsættes krav om, at

skaden skal have været egnet til at medføre afskedigelse. Kravet vil indebære, at det vil

være en forudsætning for udbetaling af ydelsen, at den pågældende er blevet afskediget

som følge af tilskadekomsten, eller at den pågældende efter en hypotetisk vurdering ville

være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.

De nærmere rammer for vurderingerne vil blive fastsat i de regler, der udstedes.

I de tilfælde hvor den pågældende er afskediget, men hvor tilskadekomsten som følge af

udsendelsen ikke er anført som afskedigelsesårsagen, vil det i forbindelse med vurderingen

af, hvorvidt den pågældende er blevet afskediget som følge af tilskadekomsten bl.a. blive

vurderet, om der er årsagssammenhæng mellem afskedigelsen og tilskadekomsten.

I forbindelse med en vurdering af, om den pågældende efter en hypotetisk vurdering ville

være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten, vil der skulle tages højde for, at der

kan gå lang tid fra den skadelidtes fratrædelse fra Forsvaret til den pågældendes erhvervs-

evne bliver påvirket grundet skaden. Ved vurderingen vil den skadelidtes erhvervsforløb ef-

ter afgangen fra Forsvaret blive vurderet. Dette vil ske med henblik på at afklare, hvornår

tilskadekomsten har gjort den skadelidte uarbejdsdygtig i et omfang, hvor det er sandsyn-

ligt, at denne ville være blevet afskediget. Der vil i den forbindelse bl.a. blive lagt vægt på

afgørelse om førtidspensionering, arbejde på skånevilkår eller lignende, som kan henføres til

tilskadekomsten.

Der vil endvidere i reglerne ske en nærmere regulering af, hvilke kriterier der skal indgå ved

vurdering af konkurrerende afskedigelsesårsager, hvor tilskadekomsten som følge af udsen-

delsen ikke er angivet som årsag ved en egentlig afskedigelse, eller hvor en hypotetisk af-

skedigelse kunne være sket af andre grunde end tilskadekomsten. Såfremt andre forhold,

eksempelvis en dom for kriminalitet eller helbredsforringelse af andre årsager end tilskade-

komsten, har eller kunne have medført afskedigelse, vil der kunne gives afslag.

Side 12 af 15

Til nr. 2

Det følger af personellovens § 11 b, stk. 4, at udbetaling af den supplerende skattepligtige

løbende ydelse for personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller som følge

af tjeneste under udsendelse den 14. august 1996 eller senere, tidligst kan ske med virkning

fra den 14. august 1996. For personel, der er omkommet eller påført varigt men under eller

som følge af tjeneste under udsendelse før den 14. august 1996, kan udbetaling af den sup-

plerende skattepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 1. januar

2018.

Det foreslås, at ”påført

varigt men”

i § 11 b, stk. 4, der fremadrettet bliver

stk. 3,

ændres til

”kommet

til

skade”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede § 11 b, stk. 1, jf. lovforslagets §

1, nr. 1, hvorefter kravet om, at den skadelidte skal være påført varigt mén, foreslås ophæ-

vet.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås med

stk. 2,

at regler, der fastsættes i medfør af loven, helt eller delvis kan til-

lægges virkning for afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden.

Med bestemmelsen vil bekendtgørelser, der udstedes med hjemmel i den foreslåede § 11 b,

stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, kunne tillægges virkning for afgørelser, som Forsvarsmini-

steriets Personalestyrelse

–

eller andre myndigheder

–

har truffet forud for den 1. januar

2022.

Dermed vil det kunne sikres, at forsvarsministeren også kan fastsætte regler om, at ændrin-

gerne har tilbagevirkende kraft, således at de hidtidige afgørelser, hvor de foreslåede æn-

dringer har været anvendt uden hjemmel, står ved magt. Det vil også omfatte afgørelser fra

den periode, hvor der ikke er foretaget den hypotetiske vurdering af, om den pågældende

ville være blevet afskediget som følge af tilskadekomsten.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Personelloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 39 i lov nr. 530 af 24. juni 2005, § 3 i

lov nr. 1264 af 16. december 2009, § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539 af 18.

december 2018 og lov nr. 328 af 30. marts 2019, direkte gældende for Færøerne og Grøn-

land.

Ændringerne af personelloven i lov nr. 1539 af 18. december 2018 om ændring af lov om

forsvarets personel samt lov nr. 328 af 30. marts 2019 om ændring af lov om forsvarets

personel er dog sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 2016 af 18. december

2020 om ikrafttræden for Grønland af visse love om ændring af lov om forsvarets personel.

Side 13 af 15

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland,

men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne

og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side 14 af 15

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december 2009, §

15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, lov nr. 1539 af

18. december 2018 og lov nr. 328 af 30. marts

2019, foretages følgende ændringer:

§ 11 b.

Forsvarsministeren fastsætter regler for

udbetaling af en supplerende skattepligtig løben-

de ydelse i tilfælde, hvor personel, der ikke er

omfattet af lov om tjenestemandspension eller lov

om pensionering af civilt personel m.v. i forsva-

ret, omkommer eller påføres varigt mén under

eller som følge af tjenesten under udsendelse til

udlandet med henblik på deltagelse i de i § 11 a,

stk. 1, nævnte opgaver. Det er en betingelse for

udbetaling af ydelsen, at Arbejdsskadestyrelsen

har anerkendt dødsfaldet eller tilskadekomsten

som en arbejdsskade.

Stk. 2.

Ved dødsfald udbetales ydelsen til den

efterladte ægtefælle og børn under 21 år. Ved

varigt mén udbetales ydelsen til den skadelidte.

Stk. 3.

Udbetaling af ydelsen ved varigt mén

forudsætter, at Arbejdsskadestyrelsen vurderer,

at den pågældende har lidt et tab af erhvervsev-

nen på mindst 15 pct.

§ 11 b, stk. 1-3,

ophæves, og i stedet ind-

sættes:

»Personel, der ikke er omfattet af lov om tje-

nestemandspension eller lov om pensionering af

civilt personel m.v. i forsvaret, og som kommer

til skade eller omkommer under eller som følge

af tjenesten under udsendelse til udlandet, kan

få udbetalt en supplerende skattepligtig løbende

ydelse. Ved tilskadekomst udbetales ydelsen til

den skadelidte, og en tillægsydelse udbetales til

den skadelidtes børn under 21 år. Ved dødsfald

udbetales ydelsen til den efterladte ægtefælle

og børn under 21 år.

Stk. 2.

Forsvarsministeren fastsætter nærme-

re regler om ydelsen efter stk. 1. Der kan i reg-

lerne bl.a. fastsættes kriterier for beregning af

ydelsen samt nærmere kriterier for tildeling af

ydelsen, herunder krav om, at der foreligger en

anerkendt arbejdsskade, krav til erhvervsevne-

tab, krav om, at skaden skal have været egnet

til at medføre afskedigelse, samt regler om vur-

deringen i sager, hvor der foreligger konkurre-

rende afskedigelsesårsager.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 11 b, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

der bliver stk.

3, 1. og 2. pkt., ændres »påført varigt men« til:

»kommet til skade«.

Stk. 4.

For personel, der er omkommet eller

påført varigt men under eller som følge af tjene-

ste under udsendelse den 14. august 1996 eller

senere, kan udbetaling af den supplerende skat-

tepligtige løbende ydelse efter stk. 1 tidligst ske

med virkning fra den 14. august 1996. For perso-

nel, der er omkommet eller påført varigt men

under eller som følge af tjeneste under udsendel-

se før den 14. august 1996, kan udbetaling af den

supplerende skattepligtige løbende ydelse efter

stk. 1 tidligst ske med virkning fra den 1. januar

2018.

Side 15 af 15