Oversigt over foreslåede udvidelser af ordningen for udbetaling af
ydelser til visse veteraner
Forsvarsministeriet er blevet opmærksom på, at Forsvarsministeriets Personalestyrelse i en
årrække har udbetalt ydelser til en større personkreds, end lovgivningen giver mulighed for.
Det drejer sig om ydelser, der udbetales, hvis veteraner er kommet til skade eller er om-
kommet i forbindelse med udsendelser til udlandet.
Da udbetalingen altså ikke har haft lovhjemmel, har Forsvarsministeriet besluttet at frem-
sætte et lovforslag, som skal sikre, at alle veteraner
–
og deres pårørende
–
fortsat kan
modtage de ydelser, som de er blevet tilkendt. Endvidere vil lovforslaget indebære, at per-
sonkredsen udvides permanent, således at der også i fremtidige sager vil ske udbetaling til
hele den kreds af veteraner, som i dag i praksis modtager ydelserne.
Lovforslaget sendes i første omgang i høring hos bl.a. de faglige organisationer. Derefter
fremsættes det for Folketinget, og hvis lovforslaget vedtages af Folketinget, vil Forsvarsmi-
nisteriet få bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, som fastsætter de detaljerede
regler om udbetaling af ydelserne. Hvis lovforslaget vedtages, vil lovforslaget og bekendtgø-
relsen tilsammen indebære følgende:
Udvidelse af kredsen af modtagere af ydelserne
Ydelserne kan fremover også udbetales til overenskomstansatte veteraner, der selv
har opsagt deres stilling i Forsvaret. Denne gruppe har ikke hidtil været omfattet,
men de har ved en fejl alligevel fået udbetalt ydelserne.
De veteraner, der ved en fejl har fået udbetalt ydelserne, vil fortsat modtage ydel-
serne på samme vis som hidtil. Der skal ikke ske nogen tilbagebetaling.
Tillægsydelse til børn
Der kan fremover udbetales en tillægsydelse til tilskadekomne veteraners børn under
21 år. Loven har hidtil ikke givet mulighed for at udbetale en sådan tillægsydelse,
men den er ved en fejl alligevel blevet udbetalt.
De børn, der ved en fejl har fået udbetalt tillægsydelsen, vil fortsat modtage ydelsen
på samme vis som hidtil. Der skal ikke ske nogen tilbagebetaling.
Klare kriterier for udbetaling
Hvis en veteran selv har opsagt sin stilling, vil en forudsætning for udbetaling af ydel-
sen være, at det vurderes, at veteranen ville være blevet afskediget som følge af til-
skadekomsten, hvis ikke vedkommende selv havde sagt op. Sådan er det også i dag,
men der fastsættes nu klare regler for vurderingen.
Der fastsættes ligeledes klare regler for, hvordan vurderingen skal foretages, hvis der
opstår en situation, hvor veteranen ville være blevet afskediget af andre årsager,
f.eks. hvis veteranen har pådraget sig anden skade.
Spørgsmål om lovforslaget kan rettes til Forsvarsministeriet. Hvis du som veteran har
spørgsmål til de kommende regler, er du også velkommen til at kontakte Forsvarsministeri-
ets Personalestyrelse på telefon 3266 5153 mandag til torsdag mellem kl. 9.00 og kl. 12.00.
Side 1 af 1