Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del Bilag 102
Offentligt
2424001_0001.png
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
23. juni 2021
Kære beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
I forlængelse af mit brev den 16. september 2020 sender jeg dig her en yderligere ori-
entering om de beslutninger, som Erhvervssygdomsudvalget har truffet på baggrund af
den medicinske udredningsrapport om PTSD, som AES og Erhvervssygdomsudvalget
modtog i april 2021.
Emnet har været behandlet på møder i Erhvervssygdomsudvalget den 26. maj og 22.
juni 2021.
Beslutninger i Erhvervssygdomsudvalget om forelæggelsespraksis i sager om
PTSD
På baggrund af dommen fra Vestre Landsret af 26. juni 2020 bestilte Erhvervssygdoms-
udvalget en ny medicinsk udredning om den tidsmæssige sammenhæng mellem den
traumatiske hændelse og udviklingen af PTSD (forskningsudredningen er vedlagt til din
orientering).
Forskningsudredningen gav ikke anledning til at udvide fortegnelsens krav til PTSD,
da den medicinske dokumentation i langt overvejende grad ikke var opfyldt. Udrednin-
gen gav heller ikke grundlag for et selvstændigt forslag til retningslinjer for en ny fore-
læggelsespraksis for Erhvervssygdomsudvalget i AES vedrørende sager om PTSD.
Udredningen indeholdt dog nogle elementer, der under samtidig hensyntagen til Vestre
Landsretsdommen af 26. juni 2020, giver grundlag for tilføjelser til udvalgets eksiste-
rende forelæggelsespraksis jf. nedenfor. Tilføjelserne supplerer således den forelæg-
gelsespraksis, som udvalget hidtil har haft, og den hidtidige forelæggelsespraksis vil
stadig også finde anvendelse.
De mest centrale elementer i udredningsrapporten peger således på, at de fleste får de
første PTSD-symptomer inden for det første år efter den traumatiske hændelse, selvom
den fulde PTSD-diagnose først manifesterer sig senere. Udredningen peger også på,
at den fulde diagnose for PTSD kan optræde med 3-10 års forsinkelse efter den trau-
matiske hændelse, men at grundlaget for at vurdere årsagssammenhæng mellem hæn-
delsen og den forsinkede diagnosticering af PTSD bliver svagere, jo længere tid, der
går fra hændelsen til udviklingen af PTSD. Dette er ny viden i forhold til tidligere forsk-
ning på området, om end evidensen i udredningsrapporten ikke er stærk.
Pension & Erhvervssikring
Kongens Vænge 8,
3400 Hillerød
Tlf.: 70 11 12 13
Fax: +45 48 20 48 00
www.atp.dk
CVR-nr.: 43405810
Telefontid:
Mandag - Torsdag: 8.00-16.00
Fredag: 8.00-15.30
1
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om Erhvervssygdomudvalgets konklusion om resultatet af udredning om PTSD, fra beskæftigelsesministeren
2424001_0002.png
Som følge af udredningsrapporten har Erhvervssygdomsudvalget på møde den 22. juni
2021 besluttet at foretage en tilføjelse til den eksisterende forelæggelsespraksis, og
PTSD-sager vil derfor fremover blive behandlet efter nedenstående praksis jf. tabel 1.
Tabel 1. Tilføjelse til forelæggelsespraksis i sager om PTSD på baggrund af
udredningsrapporten
Sager om PTSD bliver indstillet til anerkendelse eller åben drøftelse, formentlig
anerkendelse, hvis følgende kriterier er opfyldt.
1. Når sagen ikke kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsens
punkt F.1 og gruppe l. 1, og
2. der er dokumenteret/sandsynliggjort en belastning, der er exceptionelt
truende og/eller katastrofeagtig, og som opfylder de øvrige krav, der
skal til for at medføre diagnosen PTSD og
3. lovkravet om, at sygdommen PTSD anses for overvejende eller ude-
lukkende at være forårsaget af påvirkningen er opfyldt og
4. nogle symptomer er debuteret inden for 1 år* og diagnosen PTSD er
fuldt til stede inden for 3-10 år** efter det tidspunkt påvirkningerne/be-
lastningerne er ophørt. Hvis der er gået længere end 3 år, skal et eller
flere af følgende kriterier som udgangspunkt være til stede for at øge
sandsynligheden for årsagssammenhæng mellem den traumatiske
hændelse og udviklingen af forsinket PTSD***:
Svære direkte traumer
Overbevisende brosymptomer
Et sygdomsbillede præget af traumespecifikke symptomer
Trigger events med paralleller til det primære traume
* I forhold til sandsynliggørelse af debut følger AES hidtidig praksis både administrativt og ved
forelæggelse for udvalget
**Når vi skriver, at PTSD er fuldt til stede, menes der det tidspunkt, hvor en psykiater på baggrund
af en undersøgelse, fx i forbindelse med udfærdigelsen af en erklæring eller lægelige journaler,
kan stille diagnosen PTSD første gang. Det vil sige, hvor både kravet om belastningen og det
fulde symptombillede er til stede. Det betyder ikke, at symptomerne ikke kan have været der forud
for, men at det er dette tidspunkt, hvor der er lægelige dokumentation for diagnosen.
*** Årsagssammenhængen mellem den traumatiske hændelse og udviklingen af forsinket PTSD
svækkes ifølge rapporten gradvist, jo flere år der går.
Det skal indledningsvist bemærkes, at ovenstående tilføjelse til forelæggelsespraksis
er inden for rammerne af udredningsrapporten. Kriterie 1-4 skal i udgangspunktet for-
stås som kumulative.
2
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om Erhvervssygdomudvalgets konklusion om resultatet af udredning om PTSD, fra beskæftigelsesministeren
2424001_0003.png
Vestre Landsretsdommens betydning for den fremtidige forelæggelsespraksis
Ovenstående forslag til forelæggelsespraksis kan ikke stå alene. AES skal følge doms-
praksis og dermed Vestre Landsrets dommen af 26. juni 2020. Der var i den konkrete
dom en række forhold, der blev lagt til grund i vurderingen af, om der var årsagssam-
menhæng mellem den traumatiske hændelse og diagnosen stillet 15 år efter belastnin-
gerne var ophørt. Disse forhold vil blive inddraget i vurderingen af fremtidige konkrete
sager, hvor der er tvivl om den tidsmæssige sammenhæng. Hvis kriterierne i Vestre
Landsrets dommen er opfyldt, vil sagen blive forelagt udvalget til åben drøftelse, for-
mentlig anerkendelse.
Udvalget har derfor besluttet, at forelæggelsespraksis ud over udredningsrapporten til-
lige tilpasses på baggrund af Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 i sager om PTSD
jf. tabel 2 nedenfor.
Tabel 2 Tilføjelse til fremtidig forelæggelsespraksis i sager om PTSD på bag-
grund af Vestre Landsretsdommen
Sager om PTSD bliver indstillet til anerkendelse eller åben drøftelse, formentlig
anerkendelse, hvis følgende kriterier er opfyldt.
1. Hvis sagen ikke opfylder forelæggelsespraksis som nævnt i tabel 1 og
2. Hvis følgende kriterier er opfyldt:
2.1 Dokumentation for psykiske symptomer senest 4 år efter belastningens
ophør
I forhold til dokumentation for debut vil AES således inddrage,
hvorvidt der er dokumentation for psykiske symptomer senest
4 år efter belastningens ophør
2.2 Beskrivelse af symptomudvikling/brosymptomer frem til diagnostice-
ring af PTSD
AES vil således inddrage de samlede oplysninger og tillægge
det betydning, hvorvidt tilskadekomne har henvendt sig til læ-
ger og lignende med symptomer af psykisk karakter løbende
frem til diagnosticering af PTSD. AES vil desuden tillægge det
vægt, hvis der retrospektivt er beskrevet nogle symptomer på
PTSD.
2.3 Lægelig dokumentation for diagnosen PTSD ikke senere end 15 år efter
belastningens ophør.
I forhold til dokumentation for diagnose vil AES således ind-
drage, hvorvidt der er lægelig dokumentation for diagnose ikke
senere end cirka 15 år efter belastningens ophør samt at det
skal være ubestridt, at diagnosen er PTSD.
2.4 Fravær af andre årsager til diagnosen PTSD
3
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om Erhvervssygdomudvalgets konklusion om resultatet af udredning om PTSD, fra beskæftigelsesministeren
2424001_0004.png
AES vil lade private belastninger i form af traumatiserende be-
givenheder af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig na-
tur i tidsmæssig sammenhæng med PTSD, tale for en afvisning.
Øvrige private belastninger vil umiddelbart ikke tale for en af-
visning.
I de sager, hvor diagnosen PTSD stilles op til 15 år efter belastningen jf. Vestre
Landsret dommen, vil der blive indhentet en uafhængig psykiatrisk ekspertudtalelse,
ligesom det skete i de sager, udvalget behandlede i interim perioden på sagsmøderne
fra december 2020 til og med april 2021.
AES vil ved vurderingen af
,
om en sag skal forelægges til åben drøftelse, formentlig
anerkendelse på baggrund af Vestre Landsrets dommen, inddrage kriterierne som føl-
ger af tabel 2 ovenfor, der alle efter en konkret vurdering skal være opfyldt. Hvis sagen
ikke opfylder de ovenstående kriterier, der fremgår af dommen, vil sagen blive afvist
administrativt.
AES skal i tilknytning til ovenstående tilføjelser til forelæggelsespraksis bemærke, at
der altid vil blive foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt en sag om PTSD vil kunne
forelægges for udvalget, selvom de ovenfor nævnte kriterier til den forslåede tilføjelse
til forelæggelsespraksis ikke er opfyldt, ligesom det gælder for udvalgets praksis på
andre sygdomsområder.
Konsekvenser af tilføjelsen til forelæggelsespraksis
Den ovenfor nævnte tilføjelse til forelæggelsespraksis, som udvalget har besluttet som
følge af udredningsrapporten og Vestre Landsrets dommen, vil få konsekvenser i for-
hold til de sager, der tidligere er behandlet efter særloven, som omhandler veteraner
og andre udsendte statsansatte.
Sager om PTSD hos veteraner eller andre udsendte statsansatte behandles som ud-
gangspunkt efter Arbejdsskadesikringsloven (ASL), og særloven finder først anven-
delse, når mulighederne for anerkendelse efter ASL, enten administrativt eller ved fo-
relæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, er udtømt. Det følger direkte af bemærknin-
gerne til særloven.
Ovenstående forelæggelsespraksis medfører, at sager, som efter tidligere praksis (før
Vestre Landsrets dommen og udredningsrapporten) blev forelagt udvalget til anerken-
delse, fortsat forelægges for udvalget til anerkendelse. Ændringen i forhold til den nye
tilføjelse til forelæggelsespraksis vedrører derimod de sager vedrørende veteraner og
andre udsendte statsansatte, som efter tidligere praksis blev afvist administrativt uden
forelæggelse for udvalget efter ASL, og herefter anerkendt eller afvist administrativt
efter særloven.
4
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om Erhvervssygdomudvalgets konklusion om resultatet af udredning om PTSD, fra beskæftigelsesministeren
2424001_0005.png
Disse sager skal nu alle forelægges for udvalget med henblik på enten anerkendelse
eller afvisning, inden sagen administrativt kan afgøres efter særloven. Dette medfører
en forlænget sagsbehandlingstid for alle sager, der skal forelægges udvalget. Særligt
for veteraner og andre udsendte statsansatte betyder ændringen, at de ikke kan afgøres
administrativt efter særloven, da sagerne først er færdigbehandlet efter ASL, når de har
været forelagt udvalget. Dette gælder uanset, at sagerne ville kunne anerkendes admi-
nistrativt efter særloven.
Ovenstående gælder f.eks. de sager, hvor der er symptomer inden for de første seks
måneder, og hvor dokumentationen for fuld PTSD først foreligger flere år efter udsen-
delsen.
Til orientering er det AES´ vurdering, at 16 ud af 17 veteransager, der blev anerkendt i
interimsperioden efter Vestre Landsretsdommen (december 2020 til og med april
2021) af Erhvervssygdomsudvalget, kunne have været anerkendt administrativt efter
særloven.
Som ovenstående afspejler, vil formålet med særloven, herunder at sikre en så kort
sagsbehandlingstid som muligt for veteraner og andre udsendte statsansatte, blive
vanskeligt at opfylde.
Særligt for sager vedrørende andre faggrupper, fx. politibetjente
Den foreslåede tilføjelse til forelæggelsespraksis vil desuden medføre en ændring for
faggrupper som fx politibetjente og fængselsbetjente. Med den foreslåede udvidelse af
tidskriteriet vil flere sager vedrørende disse faggrupper kunne forelægges Erhvervs-
sygdomsudvalget til anerkendelse. Hvor de tidligere ikke kunne få anerkendt PTSD,
hvis sygdommen var udviklet senere end cirka 4 år efter belastningens ophør, vil de
med den foreslåede tilføjelse til forelæggelsespraksis på op til 10 års forsinkelsesinter-
val, og i særlige tilfælde efter Vestre Landsret dommen op til 15 års forsinkelsesinter-
val, have udvidet mulighed herfor. Det skal i den forbindelse understreges, at dette i
praksis ikke vil være et stort antal sager, da forskellige PTSD-kriterier skal være op-
fyldt (fx dokumentation for relevant belastning mv.). Det er dog ikke muligt at skønne
præcist over antallet.
Det betyder sammenfattende, at for andre faggrupper end veteraner og andre ud-
sendte statsansatte vil den foreslåede tilføjelse til forelæggelsespraksis medføre, at
flere sager end tidligere vil kunne forelægges udvalget til anerkendelse.
Mulighed for tilpasning af særloven
Som en mulig løsning på ovennævnte problemstilling indstiller udvalget, at ministeren
overvejer, at der foretages en mindre præcisering af særloven, så de sager vedrø-
rende veteraner og andre udsendte statsansatte, der ville kunne anerkendes direkte
efter særloven, kan afgøres administrativt efter særloven, uden at sagerne først skal
forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.
En tilpasning af særloven vil få den afledte konsekvens, at mængden af alle PTSD-
sager, der vil skulle forelægges udvalget efter tilføjelsen til forelæggelsespraksis, be-
grænses med deraf afledte kortere sagsbehandlingstider for disse sager.
Erhvervssygdomsudvalget og jeg står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning
af ovenstående, og AES stiller sig også gerne til rådighed i forhold til eventuelle ændrin-
ger af særloven.
5
FOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 102: Orientering om Erhvervssygdomudvalgets konklusion om resultatet af udredning om PTSD, fra beskæftigelsesministeren
2424001_0006.png
Erhvervssygdomsudvalget forventer at orientere om udredningsrapporten og tilføjelsen
til forelæggelsespraksis
på AES’ hjemmeside
den 29. juni 2021.
AES vil sammen med Erhvervssygdomsudvalget evaluere forelæggelsespraksis, når
denne har fungeret et par år, ligesom udvalget vil følge status på området årligt. Derud-
over vil Erhvervssygdomsudvalget løbende drøfte praksis, hvis der sker ændringer i
retspraksis, og inden ICD-11 træder i kraft som den nye internationale diagnoseklassi-
fikation i Danmark inden for de kommende år.
På vegne af udvalget.
Anne Kristine Axelsson
Formand i Erhvervssygdomsudvalget
6