Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 90
Offentligt
2348207_0001.png
8. marts 2021
Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-
nomi- og finansministre den 16. marts 2021
1) Beskatning af den digitale økonomi
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2a) Økonomisk genopretning i EU: Økonomisk situation og Kommissionens meddelelse om
retningslinjer for den videre finanspolitiske håndtering af COVID-19-krisen
KOM (2021) 105
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM (2020) 408
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3) Rådskonklusioner om det fremadrettede arbejde med detailbetalinger i EU
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 26. februar 2021, samt forberedelse af
IMF- og G20-møder 7.-10. april 2021
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-
ninger (SURE)
KOM (2021) 104
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
9
15
20
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0002.png
Side 2 af 24
Dagsordenspunkt 2a:
Økonomisk genopretning i EU: Økonomisk
situation og Kommissionens meddelelse om
retningslinjer for den videre finanspolitiske
håndtering af COVID-19-krisen
KOM (2021) 105
1. Resume
ECOFIN skal drøfte økonomisk genopretning i EU. Drøftelserne ventes at vedrøre den økono-
miske situation og finanspolitik under COVID-19-krisen. Dagsordenspunktet om genopretning
omfatter også
implementeringen af EU’s genopretningsfacilitet
(se særskilt punkt i samlenotatet).
Kommissionen har den 3. marts 2021 offentliggjort en meddelelse om finanspolitik i lyset af CO-
VID-19-krisen. Meddelelsen indeholder information og grundlæggende principper for Kommissi-
onens tilgang vedr. kommende vurderinger og anbefalinger om EU-landenes finanspolitikker, som
ventes offentliggjort i maj 2021. Kommissionen lægger ikke op til beslutninger nu, men oplyser
bl.a., at Kommissionens stillingstagen til den videre brug af den såkaldte generelle undtagelsesklau-
sul og implementeringen af
EU’s finanspolitiske regler vil bygge på en helhedsvurdering
af økono-
mien. Hovedkriteriet ventes at være, hvornår BNP i EU og euroområdet skønnes at nå et niveau
omtrent som i 2019 inden COVID-19 krisen. Kommissionen venter på det forelæggende grund-
lag, at den generelle undtagelsesklausul fortsat ville skulle være aktiv i 2022, men ikke i 2023.
Kommissionen vil dog afvente den videre udvikling og vurdere sagen i lyset af sin forårsprognose i
maj, før der tages konkret stilling.
EU-landene ventes generelt at dele Kommissionens overordnede vurderinger af de økonomiske ud-
sigter og den store usikkerhed. Det er uklart, hvordan landene konkret vil stille sig ift. Kommis-
sionens meddelelse om finanspolitik.
Regeringen tager Kommissionens meddelelse om finanspolitik i lyset af COVID-19-krisen til
efterretning og støtter, at den videre implementering af EU’s finanspolitiske regler, herunder Kom-
missionens anvendelse af den generelle undtagelsesklausul, bygges på en helhedsvurdering af økono-
mien og genopretningen i EU og euroområdet, som inddrager Kommissionens kommende prognose.
Regeringen er enig i, at den økonomiske usikkerhed stadig er betydelig.
2. Baggrund
ECOFIN skal drøfte økonomisk genopretning i EU. Drøftelserne ventes at vedrøre
den økonomiske situation og finanspolitik under COVID-19-krisen. Dagsordens-
punktet om genopretning omfatter også
implementeringen af EU’s genopretnings-
facilitet, som behandles særskilt i samlenotatet.
Den økonomiske situation
Drøftelsen af den økonomiske situation ventes at tage udgangspunkt i bl.a. vækst-
og inflationsforventningerne i Kommissionens vinterprognose, som blev præsen-
teret på ECOFIN 16. februar 2021, og eventuelle efterfølgende udviklinger.
Kommissionens næste prognose for udviklingen i EU-landenes økonomier (forårs-
prognosen) forventes offentliggjort i maj 2021.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0003.png
Side 3 af 24
Retningslinjer for den videre finanspolitiske håndtering af COVID-19-krisen
Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i en meddelelse fra Kommissionen af 3.
marts 2020 om den finanspolitiske reaktion på COVID-19-krisen.
Meddelelsen skal ses i relation til tidligere meddelelser fra Kommissionen om fi-
nanspolitikken i EU i lyset af COVID-19, jf. nedenfor.
Kommissionen har konkret tidligere offentliggjort en meddeleles af 20. marts 2020
(KOM(2020)123)
om aktivering af den såkaldte ”generelle
undtagelsesklausul”,
hvor
Kommissionen henviste til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag.
Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibilitet
i EU’s
fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer,
at der kan tages højde for
alvorlige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet
ifm.
vurderinger af EU-landenes finanspolitik.
EU’s finansministre blev
den 23. marts 2020 enige om en erklæring, der fastslog, at
finansministrene delte Kommissionens vurdering vedr. det alvorlige økonomiske
tilbageslag. Erklæringen var en principiel hensigtserklæring om støtte til brug af
fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten.
Den konkrete virkning af undtagelsesklausulen afhænger af Kommissionens imple-
mentering, herunder eventuelle udspil til egentlige formelle beslutninger i Rådet om
gennemførelse af de fælles finanspolitiske rammer og regler.
Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den
økonomiske udvikling foreløbigt valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne
i form af henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om
efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedrin-
ger. Kommissionen konkluderede fx i rapporter i foråret 2020, at der ikke burde
træffes beslutninger om at igangsætte proceduren for uforholdsmæssigt store un-
derskud og tildele landene henstillinger i lyset af situationen med den store usikker-
hed om den økonomiske udvikling. Kommissionen har samtidig oplyst, at man vil
revurdere brugen af reglerne løbende.
Kommissionen meddelte ifm. Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst
af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020
1
,
at undtagelsesklausulen også vil være aktiv i 2021. Den årlige strategi for bæredygtig
vækst blev drøftet på ECOFIN 6. oktober 2020.
3. Formål og indhold
Den økonomiske situation
Kommissionen opjusterer i vinterprognosen af 11. februar 2021 skønnet for real-
væksten i EU med 1,1 pct.-point i 2020 ift. efterårsprognosen af 5. november 2020,
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-economic-
governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-growth-
pact_en
1
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0004.png
Side 4 af 24
så faldet i BNP nu skønnes at have udgjort 6,3 pct. Opjusteringen skyldes bl.a. et
højere privatforbrug i 3. kvartal end forventet. Kommissionen nedjusterer sit vækst-
skøn for EU i 2021 fra 4,1 til 3,7 pct. grundet fortsatte nedlukninger og nye virus-
mutationer. I 2022 skønnes væksten at lande på ca. 3,9 pct., hvilket er en opjustering
på 0,9 pct.-point. Prognosen viser, at Danmark foreløbigt har klaret sig relativt godt
igennem krisen sammenlignet med andre EU-lande,
jf. tabel 1.
Tabel 1
BNP-skøn for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020 og vinterprognose 2021
Kommissionens vinterprognose, feb. 2021 Kommissionens efterårsprognose, nov. 2020
Realvækst, pct.
EU
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Nederlandene
Danmark
Danmark (ØR)
Sverige
2020
-6,3
-6,8
-5,0
-8,3
-8,8
-11,0
-4,1
-3,5
-3,8
-2,9
2021
3,7
3,8
3,2
5,5
3,4
5,6
1,8
2,9
2,8
2,7
2022
3,9
3,8
3,1
4,4
3,5
5,3
3,0
3,6
3,1
4,0
2020
-7,4
-7,8
-5,6
-9,4
-9,9
-12,4
-5,3
-3,9
-
-3,4
2021
4,1
4,2
3,5
5,8
4,1
5,4
2,2
3,5
-
3,3
2022
3,0
3,0
2,6
3,1
2,8
4,8
1,9
2,4
-
2,4
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020, 5. november 2020, Kommissionens vinterprognose 2021, 11. februar
2021 og Økonomisk Redegørelse (ØR), december 2020.
Inflationen i EU ventes i prognosen at stige gradvist fra et meget lavt niveau på 0,5
pct. i 2020 til et niveau på 1,5 pct. i 2021 og 2022.
Risici: Den økonomiske situation er fortsat meget usikker. Hurtigere vaccinationer,
et tiltagende globalt opsving og Biden-administrationens omfattende stimuluspakke
er faktorer, der kan fremme genopretningen. Omvendt kan forsinkede vaccineud-
rulninger, nye virusmutationer og forlængede restriktioner hæmme opsvinget.
Kommissionen peger også på, at en for hurtig tilbagetrækning af den økonomiske
støtte vil forsinke genopretningen. En for langsom tilbagerulning af støtten er dog
også forbundet med risici, dels fordi et stigende gældsniveau øger sårbarheden over
for bl.a. rentestigninger, og dels fordi hjælpepakkerne kan understøtte
’zombievirk-
somheder’ (dvs. urentable virksomheder, der ikke er selvstændigt levedygtige).
For yderligere om den økonomiske situation henvises til samlenotatet forud for
ECOFIN 16. februar 2021.
EU-landenes finanspolitikker under COVID-19-krisen
Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 om finanspolitik i lyset af COVID-
19-krisen indeholder information og grundlæggende principper for Kommissio-
nens tilgang vedr. kommende vurderinger og anbefalinger om EU-landenes finans-
politikker, som Kommissionen planlægger at fremlægge sammen med sin næste
prognose i Kommissionens forårspakke under det europæiske semester, som ventes
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 5 af 24
offentliggjort i maj 2021. Kommissionen lægger ikke op til konkrete beslutninger
nu.
Meddelelsen omhandler særligt følgende:
Meddelelsen omfatter
generelle principper for landenes finanspolitikker,
som samler op på tidligere retningslinjer, herunder at landenes tiltag bør være
rettidige, midlertidige og målrettede og tilpasset de landespecifikke situationer.
Finanspolitikkerne bør justeres i takt med, at smitten nedbringes, og genopret-
ningen skrider frem, således at økonomien og arbejdsmarkedet kan omstilles
gradvist, og så der tages skridt i retning af sundere og mere holdbare offentlige
finanser. Landene bør generelt prioritere offentlige og private investeringer, her-
under med et grønt og digitalt fokus.
Kommissionen har fortsat ikke afgjort, om den såkaldte
generelle undtagel-
sesklausul
også vil være aktiv efter 2021. Denne beslutning ventes truffet se-
nere ifm. Kommissionens forårspakke. Kommissionen oplyser dog, at Kom-
missionens stillingstagen vil bygge på en helhedsvurdering af økonomiens til-
stand, som inddrager kvantitative kriterier. Hovedkriteriet vil være, hvornår
BNP i EU og euroområdet skønnes at nå et niveau omtrent som i 2019, inden
COVID-19-krisen brød ud. Det bemærkes, at det Europæiske Finanspolitiske
Råd (EFB) tidligere har peget på dette kriterium som en rettesnor for, hvornår
det alvorlige økonomiske tilbageslag (som udløste Kommissionens aktivering af
den generelle undtagelsesklausul) kan siges at være afsluttet.
Kommissionen oplyser, at en foreløbig vurdering pba. Kommissionens vinter-
prognose 2021 indikerer, at den generelle undtagelsesklausul fortsat ville skulle
være aktiv i 2022, men ikke i 2023. Kommissionen vil dog afvente den videre
udvikling og vurdere sagen i lyset af sin forårsprognose, der blandt andet vil
indeholde endelige tal for 2020, før der tages konkret stilling.
Kommissionen vil i foråret lave nye
rapporter med vurderinger af landenes
offentlige finanser
ift. Stabilitets- og Vækstpagten (rapporter under EU-trak-
tatens artikel 126.3 om landenes offentlige finanser ift. reglerne om et faktisk
underskud, der er under 3 pct. af BNP, og en ØMU-gæld, der er under 60 pct.
af BNP eller tilstrækkeligt faldende). Kommissionen vil her tage højde for bl.a.
den store usikkerhed om økonomien og anbefalingerne til finanspolitikken i
2021. Kommissionen offentliggjorde også sådanne rapporter i foråret 2020 (20.
maj 2020), hvor Kommissionen konkluderede, at der på daværende tidspunkt
ikke burde træffes beslutninger om at igangsætte proceduren for uforholdsmæs-
sigt store underskud og tildele landene henstillinger i lyset af situationen med
den store usikkerhed om den økonomiske udvikling.
Rådet vedtog i juli 2020 anbefalinger vedr. EU-landenes finanspolitik i 2021
som led i de årlige landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester.
De finanspolitiske anbefalinger var i lyset af krisen og den store usikkerhed re-
lativt enslydende og fokuserede især på behovet for at understøtte økonomierne
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 6 af 24
og indeholdt ikke nogen kvantitative anbefalinger til EU-landenes finanspolitik-
ker. I den nye meddelelse fremgår det, at Kommissionen i sine
kommende
forslag til anbefalinger vedr. de enkelte landes finanspolitikker i 2022
vil
anlægge en mere differentieret tilgang på tværs af landene og vil inkludere en
form for kvantitative retningslinjer samt et mellemfristet element (forventes
fremsat i maj 2021).
Den
normale fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten vil fortsat gælde,
når den generelle undtagelsesklausul ikke længere finder anvendelse. Det vil så-
ledes være muligt at tage højde for usædvanlige begivenheder, de finanspolitiske
krav vil fortsat være gradueret efter de enkelte landes økonomiske situation, de
normale fleksibilitetsklausuler for investeringer og reformer anvendes fortsat
mv.
Kommissionens evaluering af EU’s finanspolitiske rammer og procedu-
ren for makroøkonomiske ubalancer
er fortsat sat på pause som følge CO-
VID-19. Kommissionen oplyser, at de forventer at genstarte evalueringen, når
den økonomiske genopretning er kommet godt på sporet.
I det første år af COVID-19-krisen, har EU-landene taget en lang række finanspo-
litiske instrumenter og tiltag i brug for at håndtere de økonomiske konsekvenser
forårsaget af COVID-19-pandemien.
EU-landene har bl.a. gennemført en række diskretionære finanspolitiske tiltag mhp.
at understøtte virksomheder og lønmodtagere. De finanspolitiske tiltag tæller bl.a.
kompensationsordninger til virksomheder omfattet af restriktioner, støtte til opret-
holdelse af beskæftigelsen i virksomheder i form af bl.a. lønkompensation samt ge-
nerel understøttelse af arbejdstagere ved at sikre bedre adgang til fx dagpenge. For-
uden finanspolitiske tiltag har landene også gennemført tiltag mhp. at understøtte
virksomhedernes likviditet, herunder vha. af udskudt skat, lån og garantier.
Kommissionens seneste skøn for de offentlige finanser i EU-landene blev offent-
liggjort 5. november 2020 i Kommissionens efterårsprognose (vinterprognosen in-
deholder kun skøn for vækst og inflation),
jf. tabel 2.
Kommissionen bemærkede i
efterårsprognosen, at finanspolitikken er blevet lempet markant i 2020 som følge af
støttetiltag for at afbøde konsekvenserne af COVID-19-pandemien. Det har været
med til at begrænse tilbageslaget og de negative konsekvenser heraf. Kommissionen
har antaget, at støttetiltagene gradvist vil blive udfaset i 2021. Tilbageslaget og de
finanspolitiske lempelser indebærer, at de offentlige finanser generelt svækkes kraf-
tigt. Der har desuden været en tendens til, at de lande, der allerede inden krisen
havde høj gæld og strukturelle underskud (særligt i Sydeuropa), også er de lande,
der har oplevet den største gældsstigning under COVID-19-krisen. De meget høje
gældsniveauer i nogle lande kan øge sårbarheden over for eventuelle rentestigninger
og udsving i markedernes tillid.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0007.png
Side 7 af 24
Tabel 2
Skøn for offentlige finanser for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020
Pct. af BNP
2019
EU
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Nederlandene
Danmark
Sverige
UK
-0,5
-0,6
1,5
-3,0
-1,6
-2,9
1,7
3,8
0,5
-2,3
Offentlig saldo
2020
-8,4
-8,8
-6,0
-10,5
-10,8
-12,2
-7,2
-4,2
-3,9
-13,4
2021
-6,1
-6,4
-4,0
-8,3
-7,8
-9,6
-5,7
-2,5
-2,5
-9,0
2022
-4,5
-4,7
-2,5
-6,1
-6,0
-8,6
-3,8
-1,9
-1,4
-7,6
2019
-1,3
-1,3
0,9
-3,3
-1,9
-4,0
0,3
3,5
0,4
-3,5
Strukturel saldo
2020
-4,8
-4,8
-3,4
-5,1
-5,8
-6,0
-4,6
-0,4
-1,4
-8,7
2021
-4,2
-4,3
-2,7
-5,7
-5,0
-6,0
-3,9
-0,4
-0,9
-5,9
2022
-3,5
-3,7
-1,9
-4,8
2019
79,2
Offentlig gæld
2020
93,9
2021
94,6
2022
94,9
85,9 101,7 102,3 102,6
59,6
71,2 701,1
69,0
98,1 115,9 117,8 119,4
-4,3 134,7 159,6 159,5 159,1
-7,2
-2,7
0,0
-0,2
-5,4
95,5 120,3 122,0 123,9
48,7
33,3
35,1
60,0
45,0
39,9
63,5
41,1
40,5
65,9
40,9
40,3
85,4 104,4 111,0 113,7
Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020, 5. november 2020.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens nye meddelelse om fi-
nanspolitikkerne.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Kommissionens vinterprognose, Kommissionens meddelelse om finanspolitik og
drøftelsen på ECOFIN ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, er-
hvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at dele Kommissionen overordnede vurderinger af de
økonomiske udsigter og den store usikkerhed. Der har foreløbigt været bred støtte
til den finanspolitiske strategi vedr. betydelige, midlertidige og målrettede finanspo-
litiske lempelser i lyset af det økonomiske tilbageslag. Det er uklart, hvordan lan-
dene konkret vil stille sig ift. Kommissionens meddelelse om finanspolitik.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 8 af 24
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen tager Kommissionens meddelelse om finanspolitik i lyset af COVID-
19-krisen til efterretning og støtter, at den videre implementering
af EU’s finanspo-
litiske regler, herunder Kommissionens anvendelse af den generelle undtagelses-
klausul, bygges på en helhedsvurdering af økonomien og genopretningen i EU og
euroområdet, som inddrager Kommissionens kommende prognose. Regeringen er
enig i, at den økonomiske usikkerhed stadig er betydelig.
Regeringen støtter generelt, at EU-landene gennemfører målrettede og midlertidige
tiltag afstemt med den sundhedsmæssige og økonomiske situation. Regeringen støt-
ter, at genopretningsarbejdet i EU har et stærkt fokus på bæredygtighed og grøn
omstilling.
Der skal findes en løbende balance. Det er vigtigt at sikre en robust genopretning
af de europæiske økonomier, samtidig med at landene
–
i takt med at økonomierne
kommer tilbage på sporet
–
gradvist retter mere fokus på at sikre sunde og holdbare
offentlige finanser, så det finanspolitiske råderum i landene genopbygges over tid
for at være forberedt på nye kriser.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om den økonomiske situation
forud for ECOFIN 16. februar 2021.
Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering
af den såkaldte ”generelle
undtagelsesklausul”
og ECOFIN’s erklæring ifm. det ufor-
melle videomøde i ECOFIN 23. marts 2020. Kommissionens udmelding om den
fortsatte brug af klausulen i 2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-
tering ifm. punktet ”Evaluering af det europæiske semester 2020 og vejen frem i en
genopretningskontekst” forud for ECOFIN
6. oktober 2020.
Sagerne om de landespecifikke anbefalinger for 2021 under det europæiske seme-
ster og Kommissionens rapporter med vurderinger af landenes offentlige finanser
ift. Stabilitets- og Vækstpagten (artikel 126.3-rapporter) af 20. maj 2020 blev forelagt
Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020. Folketingets Euro-
paudvalg og Finansudvalg fik desuden en skriftlig orientering om de landespecifikke
anbefalinger 19. juni 2020, der efter aftale med udvalgene trådte i stedet for det
vanlige samråd i juni om de landespecifikke anbefalinger, der følger af beretningen
om Folketingets behandling af det europæiske semester af 21. juni 2013.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 9 af 24
Dagsordenspunkt 2b:
Økonomisk
genopretning
Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
i
EU:
KOM (2020) 408
1. Resume
EU’s genopretningsfacilitet
er formelt trådt i kraft 19. februar 2021, og EU-landene kan derfor
nu og senest 30. april 2021 formelt aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen, som
herefter vil skulle godkendes af ECOFIN efter indstilling fra Kommissionen. Udbetalinger under
genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande har ratificeret en aftale om en ny
ordning for EU’s egne indtægter,
således at Kommissionen kan rejse finansiering til genopretnings-
faciliteten ved at foretage obligationsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt de enkelte landes
genopretningsplaner. Udbetalinger vil blive besluttet i takt med, at landene opnår milepæle og
målsætninger i deres genopretningsplaner.
ECOFIN ventes 16. marts 2021 at gøre status for arbejdet med implementering af genopret-
ningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. ECOFIN drøfter løbende drøfte status
for genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner. ECOFIN havde den
første drøftelse 19. januar 2021 og den seneste drøftelse 16. februar 2021.
Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten
i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 16. februar 2021.
EU har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument
(”Next Ge-
neration EU”),
der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i alt 750
mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-
ningsfacilitet
(”Recovery and Resilience Facility”)
på 672,5 mia. euro, heraf direkte
støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og
udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser).
Genopretningsfaciliteten og
–instrumentet
omfatter alle EU-lande. Genopretnings-
midlerne kan udbetales og anvendes i perioden 2021-26.
Genopretningsfaciliteten har til formål at fremme EU’s økonomiske, sociale og ter-
ritoriale samhørighed, økonomisk og social konvergens, forbedre landenes ro-
busthed, tilpasningsevne, imødegå sociale og økonomiske konsekvenser af CO-
VID-19-krisen, styrke den grønne og digitale omstilling samt styrke økonomisk
vækst og arbejdspladser.
Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft
19. februar 2021. For beskrivelse af aftalen henvises til samlenotat forud for ECO-
FIN 19. januar 2021.
2. Baggrund
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0010.png
Side 10 af 24
3. Formål og indhold
Genopretningsplaner
–
prioriteter
Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage
midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale
genopretningsplaner
(”Recovery and Resilience Plans”),
hvor landene beskriver de
tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretnings-
faciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.
Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger
som led i det økonomiske samarbejde i EU (europæiske semester), grøn og digital
omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til
økonomisk, social og territorial samhørighed. Rammerne for landenes genopret-
ningsplaner er generelt fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten og i sup-
plerende retningslinjer udarbejdet af Kommissionen.
2
Genopretningsplaner
–
proces
Idet genopretningsfaciliteten er trådt i kraft, kan EU-landene nu og senest 30. april
2021 formelt aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen. Når genopret-
ningsplanerne er afleveret, skal de vurderes af Kommissionen og efter forslag fra
Kommissionen godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.
Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande
har ratificeret en
aftale om en ny ordning for EU’s egne indtægter,
således at Kom-
missionen kan rejse finansiering til genopretningsfaciliteten ved at foretage obliga-
tionsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt genopretningsplanerne. Udbeta-
linger fra genopretningsfaciliteten vil generelt ske i takt med, at landene opnår mi-
lepæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respek-
tive genopretningsplaner og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kommissio-
nen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske
og finansielle komité (EFC).
Tabel 1
Genopretningsfaciliteten
–
tidslinje for operationalisering
Trin
Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til
Kommissionen
Dialog mellem Kommissionen og land
Tidsperspektiv
Fra 15. oktober 2020
Løbende og/eller efter aflevering af
udkast til genopretningsplan
Fra forordning om
genopretningsfaciliteten træder i kraft
og som hovedregel inden 30. april
2021
3
Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner
Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-
planer:
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-
cility_en.
3
EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som
hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.
2
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0011.png
Side 11 af 24
Tabel 1
Genopretningsfaciliteten
–
tidslinje for operationalisering
Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte
kriterier
Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra
Kommissionen iht. de fastlagte kriterier
Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med
opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner
Inden for to måneder fra aflevering
Inden for fire uger fra forslag
Kommissionen vurderer anmodning
inden for to måneder fra anmodning
Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.
Der er løbende mulighed for en uformel bilateral dialog mellem det enkelte land og
Kommissionen om landets genopretningsplan, evt. på basis af udkast til genopret-
ningsplan. Formålet med den uformelle dialog er, at landene kan styrke deres gen-
opretningsplaner, forud for at landene formelt afleverer planerne, herunder sikre at
planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaci-
liteten.
Den danske genopretningsplan
Der udarbejdes en dansk genopretningsplan under genopretningsfaciliteten mhp. at
opnå adgang til de midler, som Danmark er tilkendt i form af direkte støtte.
Det skønnes foreløbigt, at Danmark vil kunne modtage samlet set op mod 11,4 mia.
kr. i direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Hertil bemærkes, at 30 pct. af den
direkte støtte tildeles på baggrund af EU-landenes økonomiske udvikling i 2019-21,
hvorfor der er usikkerhed forbundet med dette skøn.
Det er i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler
om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet
at tilvejebringe finansiering
fra EU’s genopretningsfacilitet
til aftalerne. Den danske
genopretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.
ECOFIN 16. marts 2021
ECOFIN ventes i forlængelse af drøftelserne 19. januar 2021 og 16. februar 2021
at gøre status for implementering af genopretningsfaciliteten og arbejdet med lan-
denes nationale genopretningsplaner. Kommissionen ventes som opfølgning på de
hidtidige drøftelser at give en overordnet status for udviklingen i arbejdet, herunder
muligvis også for balancen mellem reformer og investeringer, fastlæggelsen af kon-
krete milepæle og målsætninger, sammenhængen med landespecifikke anbefalinger
mv.
4
Der er således lagt op til tværgående drøftelser om arbejdet med genopret-
ningsplanerne.
lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i
2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden
2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet
for den oprindelige plan. EU-landene ventes generelt at aflevere deres genopretningsplaner inden 30. april 2021.
4
Kommissionen har til gennemførelsen af genopretningsfaciliteten etableret en intern arbejdsgruppe (RECO-
VER), som, i koordination med Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender
(DG ECFIN) rapporterer til kommissionsformanden.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0012.png
Side 12 af 24
Det ventes fremhævet, at genopretningsfacilitetens implementering i praksis afven-
ter EU-landenes
ratificering af aftalen om en ny ordning for EU’s egne indtægter,
som ligger til grund for genopretningsinstrumentet, der tilvejebringer finansiering
til en række genopretningstiltag, særligt genopretningsfaciliteten.
ECOFIN ventes løbende at drøfte arbejdet med landenes genopretningsplaner
frem mod fristen ultimo april. ECOFIN skal senere i 1. halvår 2021 og evt. i starten
af 2. halvår stilling til vurdering og forslag fra Kommissionen om godkendelse af
landenes genopretningsplaner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-
mentering af genopretningsfaciliteten.
Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering
fra genopretningsfaciliteten, efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstats-
principper, og at genopretningsplaner bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,
samhørighed samt en styrket krisehåndtering.
5
Der blev 18. december 2020 opnået enighed om genopretningsfaciliteten med Eu-
ropa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv lov-
givningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.
Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en
forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-
opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som
Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 13 af 24
Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i
det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk
genopretning, grøn og digital omstilling, samt vækst og arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig
selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Genopretningsplaner kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang de opnår formålet med faciliteten. Midler til Danmark som led i genopret-
ningsinstrumentet kan understøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejds-
pladser og grøn omstilling i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang de opnår formålet med faciliteten.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse om implementering af genopret-
ningsfaciliteten til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage en drøftelse om implementering af genopretningsfaciliteten til
efterretning.
Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-
res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at
opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og
investeringer i grøn og digital omstilling mv.
For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-
tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg
16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets
Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-
lingsoplæg 16. juni 2020, forud for ECOFIN 6. oktober 2020, forud for ECOFIN
19. januar 2021 og forud for ECOFIN 16. februar 2021.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 14 af 24
Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-
valget 25. juni 2020.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0015.png
Side 15 af 24
Dagsordenspunkt 4:
Internationale møder: Opfølgning på G20-møde
26. februar 2021, samt forberedelse af IMF- og
G20-møder 7.-10. april 2021
1. Resume
ECOFIN ventes 16. marts 2021 at drøfte internationale møder.
EU-formandskabet og Kommissionen ventes at afrapportere fra G20-møderne for finansministre
og centralbankchefer 26. februar 2021.
Fra EU’s side
lagde man på møderne vægt på det fortsatte
behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og midlertidig, og som samtidig værner
om den mellemfristede holdbarhed af de offentlige finanser. EU lagde også vægt på, at G20 fortsat
bør samarbejde om at understøtte den globale økonomi og de sundhedsmæssige tiltag samt fremme
en grøn og digital genopretning. EU støtter de multilaterale initiativer ift. gæld i udviklingslande,
og støtter at
bæredygtig finansiering og klimarisici skal være en del af G20’s dagsorden. Der skal
også sikres fremskridt i det internationale skattesamarbejde, hvor det bør have den højeste prioritet
at finde globale løsninger vedr. beskatningen af den digitale økonomi.
ECOFIN ventes ydermere at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre
og centralbankchefer og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,
der
afholdes i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens
virtuelle forårsmøder 7.-10. april 2021.
Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet
eller EU’s fælles skriftlige
erklæring til mødet i IMFC, men EU-holdningerne til disse møder ventes generelt at afspejle den
fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 26. februar 2021.
2. Baggrund
Italien overtog 1. december 2020 det roterende formandskab for G20 fra Saudi-
Arabien. Hovedprioriteterne for det italienske G20-formandskab er delt op i tre
overskrifter:
Mennesker:
Bekæmpe ulighed, herunder mellem køn, og med særligt fokus på de
mest udsatte lavindkomstlande, særligt i Afrika.
Jorden:
Opprioritere FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) og den
grønne dagsorden. Sidstnævnte vil være tæt koblet til FN's klimakonference i
november 2021 (COP26), hvor UK er vært i partnerskab med Italien.
Velstand:
Promovere vækstskabende initiativer ved at fremme retfærdig og digi-
tal omstilling samt prioritere multilateralt samarbejde, særligt på handelsområ-
det.
Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 26. februar
2021, som blev forberedt på ECOFIN 16. februar 2021.
EU’s overordnede positi-
oner ift. G20-mødet var blandt andet følgende:
Der ventes en gradvis genopretning af den globale økonomi. Genopretningen
ventes dog ulige på tværs af lande og sektorer, og den vil være afhængig af til-
gængeligheden af effektive vacciner.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0016.png
Side 16 af 24
EU ser fortsat behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og
midlertidig, og som samtidig værner om den mellemfristede holdbarhed af de
offentlige finanser. Finanspolitikkerne bør løbende justeres i lyset af pandemi-
ens udvikling.
EU støtter stærkt det italienske G20-formandskabs prioriteter. Håndtering af
klimaforandringerne bør igen placeres centralt på G20-dagsordenen. G20 bør
fortsat samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og sundhedsmæs-
sige tiltag, samt udnyttelse af de grønne og digitale muligheder ifm. genopret-
ningen. Investeringer og reformtiltag bør styrkes for at fremme en global øko-
nomisk vækst, der er stærkere, mere bæredygtig og retfærdig.
EU støtter en gennemsigtig implementering af det fælles G20-Parisklub
6
initia-
tiv til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pan-
demien (Debt
Service Suspension Initiative, DSSI).
EU-landene opfordrer til, at G20-
Parisklub-aftalen om en fælles ramme for behandling af uholdbare gældsudfor-
dringer
7
implementeres hurtigt. EU er åben for at se nærmere på, om den fælles
ramme skal udvides for mellemindkomstlande med gældsudfordringer, mens at
det anerkendes, at ressourcer til gældslettelser bør prioriteres til lavindkomst-
lande. EU er også åben for at drøfte muligheder for at håndtere lavindkomst-
landes finansieringsudfordringer, hvis der er behov, og ser frem til IMF og Ver-
densbankens kommende analyse om det eksterne finansieringsbehov i lavind-
komstlande de kommende år.
EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-
sourcer. Internationale finansielle institutioner som IMF skal fortsat udforske
nye værktøjer, der kan bistå lande, efterhånden som krisen udvikler sig. EU er
her villige til at støtte en ny generel tildeling af SDR (dvs. IMF skaber nye SDR
til alle centralbanker i IMF-landene, hvorefter lavindkomstlande kan veksle de
nye SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier
8
) på
basis af IMF's vedtægter og et detaljeret IMF-forslag, der dokumenterer behov
og effekter.
EU støtter IMF’s øgede fokus på makro-kritiske
klimaudfordringer
(dvs. bredere økonomiske risici forbundet med klimaændringer).
EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger vedr.
beskatningen af den digitale økonomi. EU-landene opfordrer til, at der opnås
en global konsensusløsning senest medio 2021. EU støtter det italienske G20-
formandskabs prioriteter om at fremme implementering af BEPS-anbefalin-
gerne (Base
Erosion and Profit Shifting),
som bekæmper udhuling af selskabsskat-
tebasen og kunstig flytning af overskud til lavskattelande, sikre robuste skatte-
systemer og skattegennemsigtighed samt fortsat støtte udviklingslande i arbejdet
med at styrke deres nationale skattesystemer.
6
Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler
gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.
7
For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's økonomi-
og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2021.
8
For uddybning se bilag.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0017.png
Side 17 af 24
EU støtter, at bæredygtig finansiering igen bliver en del af G20's diskussioner
og støtter videre arbejde med at analysere klimarisici i relation til det finansielle
system. EU ser også frem til evalueringer vedr. de foreløbige erfaringer med den
økonomiske håndtering af COVID-19, grænseoverskridende betalinger og mu-
ligheden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene finder, at
ingen såkaldte
globale "stablecoins"
(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes til vær-
dien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af centralbanker og med potentiale
for global udbredelse) bør benyttes før alle lovgivningsmæssige og tilsynsmæs-
sige krav for disse er tilstrækkeligt behandlet.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes at blive orienteret af EU-formandskabet og Kommissionen ved-
rørende G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 26. februar 2021.
Det italienske G20-formandskab har efter mødet offentliggjort en pressemedde-
lelse, som angiver, at G20 støtter en styrkelse af det internationale samarbejde for
at håndtere globale udfordringer. G20 bakker op om det igangværende OECD-
arbejde med beskatning af den digitale økonomi, hvor målet er at opnå enighed om
en løsning medio 2021. G20 gentog også støtten til de mest sårbare lande og anmo-
der internationale finansielle institutioner om fortsat at udforske nye værktøjer, der
kan bidrage til at håndtere de globale langsigtede finansieringsbehov. G20 opfordrer
desuden til, at IMF fremlægger et forslag til en ny generel SDR-tildeling.
ECOFIN ventes ydermere at drøfte de kommende IMF- og G20-møder for finans-
ministre og centralbankchefer i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens
virtuelle
forårsmøder 7.-10. april 2021, herunder mhp. forberedelse af
1)
en fælles EU-hold-
ning (Terms
of Reference)
til G20-mødet 7.-8. april 2021 samt
2)
EU’s fælles skriftlige
erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC,
8.-9. april 2021.
Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet
eller EU’s
fælles skriftlige erklæring til mødet i IMFC. ECOFIN ventes på basis af drøftelsen
af de kommende IMF- og G20-møder at give Rådets Økonomiske og Finansielle
Udvalg (EFC)
mandat til at færdiggøre EU’s position til møderne. Holdningerne
ventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre
og centralbankchefer 26. februar 2021.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 18 af 24
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes at tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og
centralbankchefer 26. februar 2021 til efterretning, samt generelt at kunne støtte
den fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-8. april 2021 og den fælles EU-erklæring
til IMFC-mødet 8.-9. april 2021.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og cen-
tralbankchefer 26. februar 2021 til efterretning.
Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-8. april 2021 og fæl-
les EU-erklæring til IMFC-mødet 8.-9. april 2021 i forlængelse af hidtidige EU-pri-
oriteringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
For sagen vedr. forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankchefer
26. februar 2021 henvises til samlenotatet vedr. ECOFIN 16. februar 2021 over-
sendt til Folketingets Europaudvalg 3. februar 2021.
Sagen om IMF- og G20-møder 7.-10. april 2021 er ikke tidligere forelagt Folketin-
gets Europaudvalg.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 19 af 24
Bilag: SDR og generel tildeling af SDR
SDR (Special Drawing Rights).
SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene,
og er et aktiv, der kan bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for
IMF. SDR skabes af IMF og tildeles IMF-lande proportionalt i forhold til deres
IMF-kvoter (IMF-kvoter er blandt andet baseret på et lands økonomiske størrelse).
SDR er værdisat
ud fra en samling (”kurv”) af de store valutaer, dvs. amerikanske
dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske renminbi. Aktuel kurs pr. 26.
marts 2021 er 8,8343 kr. pr. SDR. SDR er ikke en egentlig valuta, men en potentiel
fordring på brugbar valuta hos andre centralbanker i IMF-lande med en stærk be-
talingsbalance og god valutastilling, f.eks. Danmarks Nationalbank. Lande med en
stærk betalingsbalance er således forpligtet til at veksle SDR til rigtig valuta op til
det punkt, hvor en centralbanks SDR-beholdning udgør tre gange landets oprinde-
lige tildeling. I praksis har systemet dog fungeret ved frivillighed.
Hvis et land holder
færre
SDR end tildelt af IMF, betaler landet en rente af forskel-
len. Tilsvarende vil et land modtage renter for sin SDR-beholdning, der ligger
over
den oprindelige tildeling. Renten er den såkaldte SDR-rente, der er baseret på et
vægtet gennemsnit af pengemarkedsrenter i de valutaer, som SDR bygger på.
Ny generel SDR-tildeling
Ved en såkaldt generel SDR-tildeling skaber IMF nye SDR. IMF tildeler herefter
alle centralbanker i IMF-landene de nye SDR til deres valutareserver proportionalt
ift. blandt andet økonomisk størrelse. Formålet er, at f.eks. lavindkomstlande kan
veksle deres nye SDR til hård valuta hos andre centralbanker.
En generel SDR-tildeling blev senest foretaget i 2009 efter anmodning fra et G20-
møde for stats- og regeringschefer i London i april 2009. Her blev IMF-landenes
centralbanker tildelt SDR for ca. 291 mia. dollar. Den samlede mængde af tildelt
SDR steg dermed fra 21,4 til 204,1 mia. SDR.
Der foreligger ikke et forslag fra IMF til en evt. ny SDR-tildeling.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0020.png
Side 20 af 24
Dagsordenspunkt 5:
Implementering af EU-instrument til
understøttelse af nationale
lønkompensationsordninger (SURE)
KOM (2021) 104
1. Resume
Kommissionen har 26. februar 2021 fremsat forslag til implementerende retsakt om lån til Est-
land under EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompensationsordninger mv.
(SURE). Lånene til Estland udgør 230 mio. euro, og vil medføre, at det samlede udlån under
instrumentet i alt udgør ca. 90,6 mia. euro af en samlet pulje på 100 mia. euro.
Forslaget vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene ventes at støtte forslaget. Fra
dansk side vil man ligeledes kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslaget. Der ventes
rådsgodkendelse i løbet af marts 2021.
Der henvises i øvrigt til samlenotater om SURE forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder
samlenotat vedr. forhandlingsoplæg i Europaudvalget 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april
2020 og samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020. Desuden henvises til samlenotater om im-
plementerende retsakter om lån til konkrete EU-lande under SURE samt skriftlige orienteringer
oversendt 17. september 2020, 22. oktober 2020 og 23. november 2020.
Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 16. marts 2021, men ventes snart vedtaget på
teknisk niveau.
2. Baggrund
EU-landene vedtog 19. maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansie-
ringsinstrument til at yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk ud-
fordret i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger mod
ledighed såsom
lønkompensationsordninger o.l. tiltag (”Support to mitigate Unem-
ployment Risks in an Emergency” –
SURE).
9
Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-
fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,
der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-
timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.
Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske
og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020
som en
direkte
følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til
at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19. Hidtil er vedtaget
Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020:
https://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672.
9
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0021.png
Side 21 af 24
støtte gennem instrumentet til 18 EU-lande,
jf. bilag 1.
Der henvises i øvrigt til sam-
lenotater om implementerende retsakter under SURE og skriftlige orienteringer
herom oversendt hhv. 17. september 2020, 22. oktober 2020 og 23. november 2020.
Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-
landene samlet set. Assistancen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår
og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv.
(udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i
nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør
tilsammen 25 mia. euro. Danmarks nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3
pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro (ca. 4,3 mia. kr.).
I SURE-forordningen er der fastlagt regler for fordelingen af den finansielle assi-
stance på EU-landene. Det indebærer, at de tre modtagerlande med den største
andel af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som
overstiger 60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 100 mia. euro. Det
skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på nogle få
og store lande.
Af forordningen fremgår derudover, at det lægges til grund, at EU-lande, som mod-
tager finansiel assistance under SURE, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder.
Det omfatter også enhver form for diskrimination. Kommissionen skal gennemgå
de tiltag, som lånene finansierer mhp. at sikre, at disse ikke er i strid med EU's
grundlæggende rettigheder.
Det bemærkes, at SURE-forordningen ikke muliggør suspendering af midler, hvis
modtagerlandet ikke efterlever retsstatsprincipper.
3. Formål og indhold
Kommissionen har 26. februar 2021 under SURE-instrumentet fremsat forslag til
implementerende retsakt om lån til Estland på 230 mio. euro.
10
Modtagerlande ven-
tes generelt at kunne opnå finansiering via SURE-lånene på mere attraktive vilkår,
end de vil kunne på egen hånd.
Forslaget indebærer, at Estland kan anvende SURE-lån finansiering af nationale
midlertidige lønkompensationsordninger etableret i lyset af COVID-19.
Den implementerende retsakt fastlægger rammerne for finansiel assistance. SURE-
lånet til Estland har en gennemsnitlig løbetid på højst 15 år og vil blive udbetalt i
rater. Lånet er til rådighed for udbetaling i en periode på 18 måneder fra vedtagelsen
af den implementerende retsakt, og renten for lånene svarer til renten, som Kom-
missionen skal betale for at fremskaffe lånene. Derudover betaler Estland gebyrer
og andre omkostninger forbundet med finansieringen.
Link til forslag om midlertidig støtte til Estland under SURE fremsat 26. februar 2021: https://eur-lex.eu-
ropa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=COM%3A2021%3A104%3AFIN&qid=1614339568323
10
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 22 af 24
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller forslag til im-
plementerende retsakter.
Rådet skal orientere Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel
assistance til EU-lande.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-
ser. SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en
forventning om aktivering af garantien og tab heraf, og har ikke i sig selv direkte
statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres lån un-
der SURE, og garantien aktiveres og statslige midler ikke tilbagebetales, vil garanti-
stillelsen have negative statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. SURE-forordningen kan have positive sam-
fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i andre EU-lande og
styrke det indre marked i sin helhed, hvilket kan have positive afsmittende effekter
i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der ventes at være opbakning fra EU-landene til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tilslutte sig den enighed om SURE-lån til Estland, der kan opnås på
grundlag af Kommissionens forslag.
Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande
kommer bedst muligt ud af krisen. Lånene ventes overordnet at bidrage til stabilitet
og til at mindske de økonomiske konsekvenser af den aktuelle krise i Estland.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
Side 23 af 24
Regeringen har i forhandlingerne om SURE-forordningen arbejdet for danske in-
teresser iht. Europaudvalgets mandat af 6. april 2020. I den forbindelse har regerin-
gen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finansielle assi-
stance, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder,
som også omfatter enhver
form for diskrimination.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19.
maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.
Derudover er tidligere forslag til implementerende retsakter under SURE forelagt
Folketingets Europaudvalg skriftligt 17. september 2020, 22. oktober 2020 og 23.
november 2020.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 90: Samlenotat vedr. ECOFIN den 19. marts 2021, fra finansministeren
2348207_0024.png
Side 24 af 24
Bilag 1
–
EU-lande tildelt lån under SURE
Tabel 1
EU-lande tildelt lån under SURE
Land
Belgien
Bulgarien
Cypern
Grækenland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Malta
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tjekkiet
Ungarn
Irland
Estland
I alt
Beløb (mia. euro)
7,80
0,51
0,48
2,73
27,44
1,02
0,19
0,60
0,24
11,24
5,93
4,10
0,63
1,11
21,32
2,00
0,50
2,47
0,23
90,57
Kommissionens forslag
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
7. oktober 2020
16. november 2020
26. februar 2021
-
Rådets godkendelse
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
23. oktober 2020
4. december 2020
Udestår
-
Kilde: Kommissionen og Rådet.