FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Europaudvalget 2020-21

EUU Alm.del - EU-note E 23

Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget

Ordningen for EU’s egne indtægter

Sammenfatning

Aftalen om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 med ud-

gifter for 1.074 mia. euro (2018-priser) omfatter også en aftale om ind-

tægtssiden til EU’s budget

i form af en ny afgørelse om den såkaldte ord-

ning for EU’s egne indtægter.

Som noget helt ekstraordinært indeholder den nye

ordning for EU’s egne

indtægter også bemyndigelse og sikkerhed for Kommissionens optagelse

af et fælles EU-lån på 750 mia. euro (2018-priser) til genopretningsfon-

den.

Forslaget til den nye ordning for EU’s egne indtægter introducerer også

en ny indtægtskilde til EU-budgettet i form af et bidrag baseret på med-

lemslandenes ikkegenanvendt plastemballageaffald samt en forenkling af

den momsbaserede indtægtskilde. Forslaget indeholder også den danske

rabat på budgetbidraget.

Forslaget til Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter blev

vedtaget den 14. december 2020 af Rådet men skal efterfølgende ratifi-

ceres i de enkelte medlemslande, før den kan træde i kraft med tilbage-

virkende effekt fra 1. januar 2021.

22. februar 2021

Kontaktperson

Martin Jørgensen

(3622)

Indledning

Den historiske beslutning om at optage fælles lån for at finansiere genopret-

ningen af den europæiske økonomi forudsætter en sikkerhed for lånene i EU-

budgettet. Derfor er der ved vedtagelse af denne flerårige finansielle ramme

(MFF)

ekstra fokus på vedtagelse af ordningen for EU’s egne indtægter.

Side 1 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

Denne ordning er vedtaget af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet (se

mere om processen for denne beslutning neden for), men den mangler at

blive ratificeret i alle 27 lande. I syv medlemslande kan regeringen ratificere

alene, i de øvrige skal det ske i de nationale parlamenter. I Folketinget er rati-

fikationsprocessen gået i gang med førstebehandling af beslutningsforslaget

B 135 den 23. februar 2021. (For en status for ratifikationsprocessen i alle

lande se nedenfor).

Ordningen for EU’s egne indtægter

Ordningen for EU’s egne indtægter fastsætter

de forskellige indtægtskilder til

EU’s budget

og metoden til beregning af de enkelte medlemslandes bidrag til

budgettet. Ordningen fastsætter også det maksimale beløb som kan opkræ-

ves af medlemslandene til EU-budgettet

udtrykt i procent af EU’s bruttonatio-

nalindkomst (BNI). Ordningen indeholder også de rabatordninger, som nogle

medlemslande, heriblandt Danmark, har forhandlet sig frem til i forhold til

budgetbidraget.

Nuværende ordning

EU’s egne indtægter

til finansiering af EU-budgettet består i dag af:



Afgifter i forbindelse med EU's markedsordning for sukker.

Toldindtægter fra EU's samhandel med lande udenfor EU.

Et momsbidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet sats

på 0,30 pct. af et harmoniseret momsberegningsgrundlag.

Et BNI-bidrag fra medlemslandene udregnet som en ensartet pro-

centsats af medlemslandenes BNI (bruttonationalindkomst).

Foruden egne indtægter finansieres EU-budgettet også af såkaldte andre

indtægter, der bl.a. består af bøder udstedt til virksomheder i forbindelse med

EU’s konkurrenceregler.

De nuværende indtægtskilder til EU-budgettet bevares i den nye ordning. Der

sker dog en forenkling af det momsbaserede bidrag

. Endelig introduceres

der en ny indtægtskilde til EU-budgettet.

Ny indtægtskilde

Ordningen for EU’s

egne indtægter indeholder en ny indtægtskilde baseret

på et bidrag fra medlemslandene beregnet på baggrund af landenes ikke-

genanvendt plastemballageaffald. Bidraget er fastsat til 0,8 euro pr. kilo ikke-

Forenklingen går ud på, at et lands samlede momsindtægter divideres med landets vægtede

gennemsnitsmomssats i 2016. Hvis den hermed beregnede momsbase er større end 50 pct. af

landets BNI reduceres det til 50 pct. af BNI. Herefter beregnes landets bidrag som 0,3 pct. af

den beregnede momsbase (eller 50 pct. af BNI).

Side 2 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

genanvendt plastemballageaffald. De nationale bidrag beregnes ud fra data

fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, hvor medlemslandene i forvejen indbe-

retter data om omfanget af plastikaffald i forbindelse med direktiv 94/62/EF

om emballage og emballageaffald. En række lande

med et BNI under EU-

gennemsnittet i 2017

har fået en årlig ”rabat”

på deres bidrag beregnet på

baggrund af ikkegenanvendt plastaffald.

Godtgørelse for opkrævning af egne indtægter

Med den nye ordning får medlemslandene mulighed for at tilbageholde 25

pct. af de toldindtægter, landene opkræver på vegne af EU til administration

af opkrævningen mod 20 pct. under den nuværende ordning. Det har selv-

følge størst betydning for de medlemslande, hvor mange varer kommer ind i

EU fra tredjelande som eksempelvis Holland.

Finansiering af genopretningsfonden

EU-budgettet anvendes som sikkerhed i forbindelse med at optage det fælles

EU-lån på 750 mia. euro (2018-priser) på de finansielle markeder ved at ud-

stede obligationer. Medlemslandene hæfter altså for det fælles EU-lån i for-

hold til deres relative finansieringsandel af EU-budgettet.

For at opnå en god kreditværdighed kræver det, at investorerne har tillid til, at

der er nok frie midler i EU-budgettet til at tilbagebetale lånet og tilhørende

renter. Derfor skal der sikres en tilstrækkelig budgetkapacitet (headroom),

hvilket vil sige forskellen mellem loftet for, hvad medlemslandene maksimalt

kan blive bedt om at indbetale til budgettet, og loftet for betalingerne i MFF-

rammen. Denne ”friværdi” fungerer altså som en

garanti for lånoptagelsen.

Den del af EU-lånet, der går til tilskud, vil blive tilbagebetalt via fremtidige EU-

budgetter i tidsperioden efter 2027 og senest den 31. december 2058.

Der har været spekulationer om, hvorvidt modellen med genopretningsfon-

den og den fælles EU-lånoptagelse er foreneligt med EU-traktaten, hvilket

Rådets juridiske tjeneste har bekræftet

Rabatten svarer til 3,8 kilogram multipliceret med de pågældende medlemslands befolkning i

2017. Det giver følgende årlige beløb i løbende priser: 22 mio. euro for Bulgarien, 32,2 mio.

euro for Tjekkiet, 4 mio. euro for Estland, 33 mio. euro for Grækenland, 142 mio. euro for Spa-

nien, 13 mio. euro for Kroatien, 184,05 mio. euro for Italien, 3 mio. euro for Cypern, 6 mio. euro

for Letland, 9 mio. euro for Litauen, 30 mio. euro for Ungarn, 1,4 mio. euro for Malta, 117 mio.

euro for Polen, 31,3 mio. euro for Portugal, 60 mio. euro for Rumænien, 6,3 mio. euro for Slo-

venien og 17 mio. euro for Slovakiet.

Rådets juridiske tjeneste har i en

vurdering

fundet forslaget til genopretningsfond forenelig med

EU’s princip om budgetbalance og disciplin (artikel 310 TEUF) samt integriteten af systemet

med egne indtægter (artikel 311 TEUF). Retsgrundlaget for genopretningsfonden (artikel 122

TEUF) vurderes også som værende passende, og forslaget strider ifølge den juridiske tjeneste

ikke med ”no bail-out”-klausulen

(artikel 125, stk. 1 TEUF).

Side 3 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne ind-

tægter. Indtægtsloftet er fastsat

i ordningen og udgør i dag 1,26 pct. af EU’s

BNI for forpligtelser og 1,20 pct. af EU’s BNI i betalinger.

Loftet for egne indtægter hæves permanent til 1,46 pct. af EU’s BNI til forplig-

telser og 1,40 pct. til betalinger med henvisning til det stigende brug af finan-

sielle instrumenter, Storbritanniens udtræden af EU

, integreringen af Den

Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet og senest det forventede fald i

EU’s BNI ifm. covid-19.

I tillæg til den generelle forhøjelse bliver indtægtslof-

tet midlertidigt forhøjet med 0,6 til 2,0 pct. af BNI i perioden indtil det fælles

EU-lån ifm. genopretningsfonden er afdraget.

Loft for medlemslandenes betalinger Budgetkapacitet (headroom)

Indtægter fra det fælles EU-lån

Midlerne fra det fælles EU-lån vil udgøre såkaldte formålsbestemte indtæg-

ter

, hvilket vil sige, at de modsat de normale indtægter til EU-budgetter skal

anvendes til finansiering af en række specifikke udgifter. Det betyder samti-

dig, at de udgifter der finansieres med de formålsbestemte indtægter ikke

regnes med under MFF’ens udgiftslofter. Formålsbestemte indtægter er hel-

ler ikke omfattet af den årlige budgetprocedure

Rabatter

De nuværende rabatlande

får alle den samme type bruttorabatter på BNI-bi-

draget (svarende til den danske rabattype) i hele MFF-perioden 2021-2027.

Rabatterne skal årligt udgøre følgende beløb (i 2020-priser):

Storbritanniens andel af BNI har udgjort omkring 15 pct. af EU-landenes samlede BNI.

Formålsbestemte indtægter er defineret i artikel 21 i Finansforordningen (2018/1046).

Den interinstitutionelle aftale fra den 16. december 2020 adresserer dette ved at introducere en

procedure for Rådet og Europa-Parlamentets inddragelse i forvaltningen af eksterne formålsbe-

stemte indtægter under genopretningsfonden.

Under ordningen dækkende 2014-2020 har Tyskland (rabat på UK-rabatten samt momsbidra-

get), Holland (rabat på UK-rabatten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget),

Side 4 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten



Danmark: 377 mio. euro.

Tyskland: 3.671 mio. euro.

Holland: 1.921 mio. euro.

Østrig: 565 mio. euro.

Sverige: 1.069 mio. euro.

Rabatterne påvirker ikke de øvrige indtægtstyper, og de skal finansieres af

alle 27 medlemslande, efter deres relative BNI-andel. Det betyder, at den

danske nettorabat, som rent faktisk modregnes i BNI-bidraget er noget min-

dre, da Danmark jo også skal betale til finansieringen af alle rabat-

landenes rabatter, herunder rabatten til Danmark. Nettorabatten i Danmarks

BNI-bidrag bliver i omegnen af 203 mio. euro (1,5 mia. kr.), når man har mod-

regnet Danmarks bidrag til alle rabatlandenes rabatter.

Danmarks betaling til rabatlandenes rabatter, og den resulterende nettorabat,

kan ses herunder (2020-priser).

Køreplan for introduktion af nye egne indtægter

I konklusionerne fra EU-topmødet den 17.-21.

juli 2020 fremgår det, at ”Unio-

nen vil i de kommende år arbejde hen imod en reform af ordningen for egne

indtægter og indføre nye egne indtægter”.

Hensigten er, som det lyder videre,

Sverige (rabat på UK-rabatten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Østrig

(rabat på UK-rabatten og bruttorabat på BNI-bidraget til og med 2016) og som bekendt Dan-

mark (bruttorabat på BNI-bidraget) en rabat på budgetbidraget. Hertil kommer selvfølgelig selve

UK’s rabat.

Side 5 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

at ”provenuet

fra de nye egne indtægter, som indføres efter 2021, vil blive an-

vendt til førtidig indfrielse af lån optaget under Next Generation EU”

(genop-

retningsfonden).

Som eksempler på nye egne indtægter nævner konklusionerne en CO

grænsetilpasningsmekanisme, (også kaldet en klimatold), en digital afgift

samt et revideret forslag om kvotehandelssystemet ETS, der eventuelt kan

udvides til luftfart og søfart.

Endelig nævnes en mulig afgift på finansielle transaktioner.

I den interinstitutionelle aftale mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Par-

lamentet er der i aftalens bilag II en køreplan hen imod indførelse af nye

egne indtægter. Køreplanen indeholder foruden den nye indtægt på bag-

grund af ikkegenanvendt plastemballageaffald en tidsplan for introduktion af

nye egne indtægter opdelt i tre skridt fra 2021 til 2026.

Første skridt 2021

Kommissionen vil i juni 2021 fremsætte forslag om nye egne indtægter base-

ret på:



en digital afgift



en CO

-grænsetilpasningsmekanisme



et revideret emissionshandelssystem (ETS)

Andet skridt 2022 og 2023

Inden 1. juli 2022: drøftelser i Rådet af nye egne indtægter.

1. januar 2023: mulig indførelse af nye egne indtægter foreslået i 2021.

Tredje skridt 2024-2026

Kommissionen bestræber sig på at fremsætte forslag senest i juni 2024 om

nye egne indtægter baseret på:



afgift på finansielle transaktioner



et finansielt bidrag, der er knyttet til erhvervssektoren, eller et nyt fæl-

les selskabsskattegrundlag.

Inden 1. juli 2025: drøftelser i Rådet af nye egne indtægter.

1. januar 2026: mulig indførelse af nye egne indtægter foreslået i 2024.

De tre forslag er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2021 (KOM

(2020) 690).

Det portugisiske EU-formandskab har sat en drøftelse på arbejdsgruppeniveau af den finan-

sielle transaktionsafgift på dagsordenen den 24. februar på baggrund det eksisterende forslag

til forstærket samarbejde.

Side 6 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

Foruden den nye indtægt baseret på ikkegenanvendt plastikemballageaffald

indeholder selve teksten til

afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter

dog ikke nye egne indtægter eller en tidsplan for introduktion af nye egne ind-

tægter. Der henvises dog i de indledende bemærkninger til konklusionen fra

EU-topmødet om at arbejde hen imod en reform af ordningen for egne ind-

tægter og indføre nye egne indtægter (bemærkning nr. 6) og de mulige nye

egne indtægtstyper (bemærkning nr. 8).

Betydning for Danmarks bidrag til EU’s budget

Ifølge Finansministeriets vurdering vil aftalen fra EU-topmødet den 17.-21. juli

2021 om MFF’en

den nye ordning for EU’s egne indtægter medføre et

ekstra dansk gennemsnitligt årligt EU-bidrag på 4,5 mia. kr. (2018-priser) i

perioden 2021-2027 sammenholdt med perioden 2014-2020. Dermed skøn-

nes det gennemsnitlige årlige danske bidrag i perioden at blive 24,3 mia. kr.

(2018-priser).

Status på ratifikation

Finansieringen af genopretningsfonden, og herunder den såkaldte genopret-

ningsfacilitet, er betinget af EU-landenes

ratifikation af ordningen for EU’s

egne indtægter. Først når det er sket, kan Europa-Kommissionen begynde at

udstede obligationer og optage det fælles EU-lån på samlet 750 mia. euro.

De første udbetalinger fra genopretningsfaciliteten i forbindelse med godken-

delse af medlemslandenes genopretningsplaner ventes at ske til sommer

På nuværende tidspunkt har Rådet registreret

, at syv medlemslande har

gennemført den nationale ratifikation. Det drejer sig om Kroatien (12/1-21),

Cypern (14/1-21), Portugal (3/2-21), Slovenien (8/2-21), Frankrig (10/2-21),

Malta (17/2-21) og senest Bulgarien (18/2-21). Rådet forventer, at samtlige

medlemslande har gennemført den nationale ratifikation i løbet af april 2021.

Det skal bemærkes, at den efterfølgende endelige aftale med Europa-Parlamentet den 10. no-

vember 2020 medførte tilførsel af yderligere 15 mia. euro (2018-priser) til en række program-

mer i perioden 2022 til 2027 og 1 mia. euro ekstra til fleksibilitetsinstrumentet. Af de 15 mia.

euro vil de 11 mia. euro komme fra bødeindtægter til EU. Bødeindtægter indgår normalt som

indtægt til EU-budgettet

under kategorien ”andre indtægter” og er dermed med til at reducere

EU-landenes bidrag til EU-budgettet.

13 pct. af de tildelte midler til det enkelte medlemsland under genopretningsfaciliteten på sam-

let 672,5 mia. euro (2018-priser, 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro til lån), kan blive ud-

betalt i før-finansiering, når det enkelte medlemslands genopretningsplan er blevet godkendt.

Udbetalingen af medlemslandets resterende midler vil ske løbende frem til 2026 i takt med

medlemslandets opfyldelse af de enkelte mål og milepæle i deres genopretningsplaner.

Rådets oversigt i

aftaledatabasen.

Side 7 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

Beslutningsforslaget om den danske ratifikation af afgørelsen om ordningen

for EU’s egne indtægter

B 135

blev fremsat af finansministeren den 28. ja-

nuar 2021 og skal førstebehandles den 23. februar 2021.

Ordningen for EU’s egne indtægter træder i kraft, når

samtlige EU-lande har

ratificeret den. Ordningen anvendes herefter med tilbagevirkende effekt fra

den 1. januar 2021.

Sådan blev ordningen for EU’s egne indtægter besluttet

Kommissionen fremsatte den 2. maj 2018 forslaget til Rådets afgørelse om

ordningen for EU’s egne indtægter

som led i den samlede MFF-pakke for

2021-2027. I lyset af det reviderede forslag til MFF som følge af covid-19 og

den tilknyttede særlige genopretningsfond fremsatte Kommissionen den 28.

maj 2020 et revideret forslag til afgørelsen om ordningen for EU’s egne ind-

tægter

. Stats- og regeringscheferne blev på EU-topmødet den 17.-21. juli

2020

enige om MFF-pakken

og herunder ordningen for EU’s egne indtæg-

ter, hvorefter Europa-Parlamentet vedtog det påkrævede høringssvar i form

af en lovgivningsmæssig beslutning den 16. september 2020

Den 10. november 2020 indgik Rådet og Europa-Parlamentet en aftale om

MFF’en

og herunder en interinstitutionel aftale

om bl.a. en køreplan for in-

troduktion af nye egne indtægter i perioden 2021-2026. Forudsætningen for

aftalen om MFF’en var den forudgående aftale den 5. november mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet om den tilknyttede retsstatsmekanisme. Rådets

vedtagelse af ordningen for EU’s egne vedtægter blev dog forsinket af den

polske og ungarske modstand mod netop retsstatsmekanismen, hvilket dog

blev løst på EU-topmødet den 10.-11. december 2020 med en fortolkende

KOM (2018) 325:

Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne

indtægter.

KOM (2020) 445:

Ændret forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Uni-

ons egne indtægter.

Konklusioner

fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 17.-21. juli 2020.

Europa-Parlamentets

lovgivningsmæssige beslutning

af 16. september 2020 om udkast til Rå-

dets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter.

Rådets

forordning 2020/2093

af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finan-

sielle ramme for årene 2021-2027.

Interinstitutionel aftale

mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Eu-

ropa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig

økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse

af nye egne indtægter.

Side 8 | 9

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 83: EU-note om ordningen for EU's egne indtægter, fra EU-konsulenten

tekst

. Herefter var vejen banet for Rådets vedtagelse af afgørelsen om ord-

ningen for EU’s egne indtægter den 14. december 2020

. Den nationale rati-

fikation af afgørelsen i de 27 EU-lande blev herefter indledt.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

EU-Nyt:

Løsning på budgetveto

Rådets afgørelse

2020/2053 af 14. december 2020 om ordningen for Den Europæiske Unions

egne indtægter.

Side 9 | 9