FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 74
Offentligt

4. februar 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 16. februar 2021

1a) Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske situation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

1b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

1c) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af EU-instrument til understøttelse af

nationale lønkompensationsordninger (SURE)

KOM (2020) 139

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

1d) Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af genopretningsinstrumentet (NGEU)

KOM (2020) 411

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Retningslinjer for

EU’s budget for 2022

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Internationale emner: Forberedelse af G20-møde for finansministre og centralbankchefer,

26.-27. februar 2021 og økonomiske udfordringer i udviklingslande

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 2 af 43

Dagsordenspunkt 1a:

Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske

situation

1. Resume

På ECOFIN 16. februar 2021 ventes en drøftelse af den økonomiske situation, hvor Kommis-

sionen forventes at præsentere sin økonomiske vinterprognose, der efter planen offentliggøres 11.

februar 2021. COVID-19-krisen har ramt EU-landene hårdt økonomisk i 2020, men der er

udsigter til gradvis økonomisk genopretning over de næste par år. Den økonomiske situation er

dog fortsat exceptionel usikker. Yderligere vil der ift. de offentlige finanser være en udfordring med

den offentlige gæld, der er blevet optaget som led i krisehåndteringen

–

det gælder især i lande med

høj gæld inden krisen. Regeringen vil tage drøftelsen og Kommissionens prognose til efterretning.

2. Baggrund

ECOFIN ventes på mødet 16. februar 2021 at drøfte den økonomiske situation i

lyset af COVID-19-krisen. Drøftelsen af den økonomiske situation ventes at tage

udgangspunkt i Kommissionen kommende vinterprognose, der ventes offentlig-

gjort 11. februar 2021. Vinterprognosen ventes at indeholde nye skøn for vækst og

inflation i EU-landene, mens skønnene for de offentlige finanser først opdateres i

forbindelse med forårsprognosen. Vinterprognosen opdaterer Kommissionens ef-

terårsprognose af 5. november 2020 og tager højde for den økonomiske udvikling

henover årsskiftet.

3. Formål og indhold

I efterårsprognosen 2020 skønnede Kommissionen et fald i realt BNP i EU og eu-

roområdet på 7,4 hhv. 7,8 pct. i 2020 efterfulgt af en genopretning med vækst på

4,1 hhv. 4,2 pct. i 2021,

jf. tabel 1.

For Danmark skønnede Kommissionen et fald i

BNP på 3,9 pct. i 2020 efterfulgt af en genopretning med vækst på 3,5 pct. i 2021.

Finansministeriet skønner i Økonomisk Redegørelse fra december 2020 et fald i

BNP på 3,8 pct. i 2020 og vækst på 2,8 pct. i 2021.

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst i udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020

Realvækst, pct.

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

USA

Verden

2019

1,5

1,3

0,6

1,5

0,3

2,0

1,7

2,8

1,3

2,3

2,7

2020

-7,4

-7,8

-5,6

-9,4

-9,9

-12,4

-5,3

-3,9

-3,4

-10,3

-4,6

-4,3

2021

4,1

4,2

3,5

5,8

4,1

5,4

2,2

3,5

3,3

3,7

4,6

2022

3,0

2,6

3,1

2,8

4,8

1,9

2,4

2,1

2,5

3,6

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020, 5. november 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 3 af 43

Kommissionen skønnede i efterårsprognosen en lav inflation i EU og euroområdet

på 0,7 hhv. 0,3 pct. i 2020, efterfulgt af en stigning i priserne på 1,3 hhv. 1,1 pct. i

2021. De negative effekter fra COVID-19-krisen på de europæiske arbejdsmarkeder

skønnedes at være relativt moderate i 2020 og 2021, hvilket i høj grad kan tilskrives

implementeringen af midlertidige og målrettede hjælpepakker. Ledigheden i EU

som helhed ventes således at stige fra 7,5 pct. i 2019 til 8,3 og 9,4 pct. i 2020 hhv.

2021.

Kommissionen bemærkede i efterårsprognosen, at finanspolitikken er blevet lem-

pet markant i 2020 som følge af støttetiltag for at afbøde konsekvenserne af CO-

VID-19-pandemien. Det har været med til at begrænse tilbageslaget og de negative

konsekvenser heraf. Kommissionen har antaget, at støttetiltagene gradvist vil blive

udfaset i 2021. Tilbageslaget og de finanspolitiske lempelser indebærer, at de offent-

lige finanser generelt svækkes kraftigt. Det offentlige underskud skønnes at stige fra

0,4 pct. af BNP i 2019 til 8,6 pct. af BNP i 2020 i EU som helhed, og at stige fra

0,6 pct. af BNP i 2019 til 8,8 pct. af BNP i 2020 i euroområdet,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Skøn for offentlige finanser for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020

Pct. af BNP

2019

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Nederlandene

Danmark

Sverige

USA

-0,5

-0,6

1,5

-3,0

-1,6

-2,9

1,7

3,8

0,5

-2,3

-7,2

Offentlig saldo

2020

-8,4

-8,8

-6,0

-10,5

-10,8

-12,2

-7,2

-4,2

-3,9

-13,4

-15,3

2021

-6,1

-6,4

-4,0

-8,3

-7,8

-9,6

-5,7

-2,5

-9,0

-6,9

2022

-4,5

-4,7

-2,5

-6,1

-6,0

-8,6

-3,8

-1,9

-1,4

-7,6

-4,7

2019

-1,3

0,9

-3,3

-1,9

-4,0

0,3

3,5

0,4

-3,5

Strukturel saldo

2020

-4,8

-3,4

-5,1

-5,8

-6,0

-4,6

-0,4

-1,4

-8,7

2021

-4,2

-4,3

-2,7

-5,7

-5,0

-6,0

-3,9

-0,4

-0,9

-5,9

2022

-3,5

-3,7

-1,9

-4,8

2019

79,2

Offentlig gæld

2020

93,9

2021

94,6

2022

94,9

85,9 101,7 102,3 102,6

59,6

71,2 701,1

69,0

98,1 115,9 117,8 119,4

-4,3 134,7 159,6 159,5 159,1

-7,2

-2,7

0,0

-0,2

-5,4

95,5 120,3 122,0 123,9

48,7

33,3

35,1

60,0

45,0

39,9

63,5

41,1

40,5

65,9

40,9

40,3

85,4 104,4 111,0 113,7

108,7 127,9 128,7 128,7

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020, 5. november 2020.

Underskuddene i både EU og euroområdet mindskes kun gradvist i 2021 og 2022

under antagelse af, at den økonomiske genopretning fortsætter samtidig med, at de

finanspolitiske lempelser og støttetiltag gradvist udfases.

Som følge af faldene i BNP og de store underskud på de offentlige finanser skønnes

den offentlige bruttogæld i EU at stige fra 79,2 pct. af BNP i 2019 til 93,9 pct. af

BNP i 2020, mens gældskvoten i euroområdet skønnes at stige fra 85,9 pct. af BNP

i 2019 til 101,7 pct. af BNP i 2020. Gældskvoterne skønnes at udvise moderate

yderligere stigninger i 2021 og 2022, hvor de fortsat store underskud på de offent-

lige finanser ventes delvist opvejet af stigende vækstrater i BNP.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 4 af 43

Der har været en tendens til, at de lande, der allerede inden krisen havde høj gæld

og strukturelle underskud (særligt i Sydeuropa), også er de lande, der har oplevet

den største gældsstigning under COVID-19-krisen,

jf. figur 1 og figur 2.

De meget

høje gældsniveauer i nogle lande kan øge sårbarheden over for eventuelle rentestig-

ninger og udsving i markedernes tillid.

Figur 1

Skøn for offentlig bruttogæld for udvalgte lande

med moderate gældsniveau

Pct. af BNP

180

Figur 2

Skøn for offentlig bruttogæld for udvalgte lande

med højt gældsniveau

Pct. af BNP

180

160

140

120

100

Spanien

2019

Frankrig

Portugal

2020

Italien

2021

Pct. af BNP

180

160

140

120

100

Pct. af BNP

180

160

140

120

100

160

140

120

100

Danmark

2019

Sverige

Nederlandene

2020

Tyskland

2021

Anm.: Den stiplede linje angiver Stabilitets- og Vækstpagtens 60 pct.-grænse for ØMU-gælden:

Kilde: Kommissionens efterårsprognose 2020, 5. november 2020.

Det er muligt, at Kommissionen vil justere sine vækstskøn for 2020-2022 i sin kom-

mende vinterprognose, om end retning og omfang af ændringer er ukendt. Øvrige

internationale institutioner har på det seneste også justeret deres prognoser. Senest

har IMF i en prognoseopdatering af 26. januar 2021 opjusteret sit skøn for væksten

i 2020 i euroområdet med 1,1 pct.-point ift. sit skøn fra oktober,

jf. Figur 3

Fejl!

Henvisningskilde ikke fundet.

. IMF har omvendt generelt nedjusteret sine

vækstskøn for eurolandene i 2021, hvor vækstskønnet for euroområdet som helhed

er nedjusteret med 1,0 pct.-point,

jf. Figur 4.

Figur 3

IMF’s skøn

for BNP-vækst i udvalgte økonomier

i 2020

Pct.

Figur 4

IMF’s skøn for BNP-vækst

i udvalgte økonomier

i 2021

Pct.

-2

-4

-6

-4

-6

-8

-10

-8

-10

-12

-14

-12

-14

Prognose fra januar 2021

Prognose fra oktober 2020

Prognose fra januar 2021

Prognose fra oktober 2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 5 af 43

Kilde: IMF, World Economic Outlook Update, 26. januar 2021, og World Economic Outlook, oktober 2020.

Ud over en generel opdatering af konjunktursituationen, herunder i lyset af de se-

neste måneders fremskridt med vacciner samt aftalen mellem EU og UK, vil Kom-

missionens vinterprognose også afhænge af, i hvilken grad de økonomiske effekter

fra genopretningsfaciliteten (RRF) medregnes. I sin efterårsprognose medregnede

Kommissionen kun i et begrænset omfang potentielle effekter af genopretningsfa-

ciliteten. I lyset af de afsluttede forhandlinger med Europa-Parlamentet d. 18 de-

cember 2020 og fremskridt i dialogen mellem Kommissionen og landene om lan-

denes genopretningsplaner, kan Kommissionen muligvis nu i et større omfang tage

højde for de positive effekter fra genopretningsfaciliteten i sine vækstskøn for 2021.

Den økonomiske situation er fortsat exceptionel usikker. Dette ventes også at af-

spejle sig i skønnene i Kommissionens vinterprognose 2021. Kommissionen og

IMF fremhæver en række konkrete risici i deres seneste prognoser. På den positive

side vil nyheder i forhold til fremskridt i produktionen og udrulningen af vacciner

kunne bringe pandemien hurtigere under kontrol end tidligere antaget og dermed

understøtte en forventning om en hurtigere genopretning. Ligeledes kan yderligere

finanspolitisk stimulus, end der er lagt til grund, bidrage til at løfte aktiviteten. På

den negative side kan pandemien få et mere alvorligt forløb end antaget, blandt

andet som følge af nye varianter af COVID-19. Ligeledes vil negative nyheder i

forhold til udrulning og effektivitet af vacciner kunne føre til nedjusterede vækst-

skøn. Hvis den økonomisk-politiske støtte trækkes for hurtigt tilbage vil det for-

sinke genopretningen. En for langsom tilbagerulning af den økonomisk-politiske

støtte er dog også forbundet med negative risici, dels i det omfang at et stigende

gældsniveau kan øge sårbarheden over for blandt andet rentestigninger, og dels ved

at hjælpepakker over en længere tidshorisont

kan understøtte såkaldte ’zombievirk-

somheder’

og ’zombiejobs’

(dvs. at urentable og lavproduktive virksomheder, der

ikke er selvstændigt levedygtige, kan blive holdt i live af offentlig støtte).

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens vinterprognose og drøftelsen på ECOFIN vil ikke i sig selv have

samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 6 af 43

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens vinterprognose 2021 til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens vinterprognose og præsentation i ECOFIN om

den økonomiske situation til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 7 af 43

Dagsordenspunkt 1b:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020)408

1. Resume

EU-landene nåede 18. december 2020 i trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kom-

missionen til endelig enighed om EU’s genopretningsfacilitet

med økonomisk assistance på 672,5

mia. euro (heraf 312,5 mia. euro i direkte støtte (tilskud) og 360 mia. euro i lån), som har til

hensigt at bidrage til økonomisk genopretning i særligt de hårdest ramte EU-lande i lyset af CO-

VID-19-krisen.

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at hjemtage de midler, som

landene har adgang til under genopretningsfaciliteten, skal landene udarbejde nationale genopret-

ningsplaner, som beskriver de tiltag, hvortil midlerne skal anvendes. ECOFIN ventes 16. februar

2021 at gøre status for arbejdet med implementering af genopretningsfaciliteten og landenes respek-

tive genopretningsplaner.

Landene kan aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen, når genopretningsfaciliteten træ-

der i kraft og senest 30. april 2021. Det ventes, at ECOFIN i 1. halvår 2021 løbende vil drøfte

status for genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner. ECOFIN havde

en første drøftelse heraf 19. januar 2021.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten

i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 19. januar 2021.

Det Europæiske Råd (DER) nåede 17.-21. juli 2020

–

i tillæg til en aftale om den

flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-27

–

til enighed om en aftale vedr. økono-

misk genopretning i lyset af COVID-19-krisen. Aftalen suppleres af DER-konklu-

sionerne af 10.-11. december 2020 vedr. MFF og genopretning.

Aftalen indebærer et genopretningsinstrument

(”Next Generation EU”),

der tilve-

jebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i alt 750 mia. euro, som udmøntes

gennem en række EU-programmer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til

312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Genopretnings-

faciliteten og

–instrumentet

omfatter alle EU-lande.

Den direkte støtte fra genopretningsfaciliteten, som hver af landene kan modtage,

følger en fastlagt fordelingsnøgle, hvor 70 pct. af den mulige direkte støtte tilkendes

til EU-landene i 2021-22 efter befolkningsstørrelse i 2019, BNP pr. indbygger i 2019

og ledighed i perioden 2015-19. De resterende 30 pct. af den direkte støtte tilkendes

2. Baggrund

Link til DER-konklusioner af 10.-11.december 2020:

file:///C:/Users/B017902/Desktop/1011-12-20-euco-

conclusions-da.pdf.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 8 af 43

i 2023 efter en fordelingsnøgle, hvor landenes reale BNP-fald i perioden 2019-21

erstatter ledighedskriteriet. Derved sikres det, at den direkte støtte særligt målrettes

EU-lande, der er økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Genopretnings-

midlerne kan udbetales og anvendes i perioden 2021-26.

Genopretningsfaciliteten har til formål at fremme

EU’s økonomiske, sociale og ter-

ritoriale samhørighed, økonomisk og social konvergens, forbedre landenes ro-

busthed, tilpasningsevne, imødegå sociale og økonomiske konsekvenser af CO-

VID-19-krisen, styrke den grønne og digitale omstilling samt styrke økonomisk

vækst og arbejdspladser.

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, hvor Kommis-

sionen fremsatte sit forslag 28. maj 2020. Rådet vedtog 9. oktober 2020 en generel

indstilling om forslaget, som udmønter DER-aftalen af 21. juli 2020.

Europa-Par-

lamentet fastlagde sin holdning til forslaget 9. november 2020.

Der blev 18. december 2020 opnået enighed om forslaget i trilogforhandlinger mel-

lem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen,

jf. bilag 1.

Forordningen ventes

formelt vedtaget i løbet af februar 2021. For beskrivelse af aftalen henvises til sam-

lenotat forud for ECOFIN 19. januar 2021.

3. Formål og indhold

Genopretningsplaner

–

prioriteter

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de

tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretnings-

faciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (europæiske semester), grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed,

jf. bilag 2.

Rammerne for landenes

genopretningsplaner er generelt fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten

og i supplerende retningslinjer udarbejdet af Kommissionen.

Link til Rådets generelle indstilling om genopretningsfaciliteten af 9. oktober 2020:

https://www.consi-

lium.europa.eu/en/press/press-releases/2020/10/09/covid-19-council-agrees-its-position-on-the-recovery-

and-resilience-facility/?utm_source=dsms-auto&utm_medium=email&utm_campaign=COVID-

19%3a+Council+agrees+its+position+on+the+Recovery+and+Resilience+Facility.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer af 17. september 2020:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/reco-

very-and-resilience-facility_en.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 9 af 43

Genopretningsplaner

–

proces

Genopretningsplaner kan formelt afleveres til Kommissionen, når forordningen er

trådt i kraft og senest 30. april 2021,

jf. tabel 1.

Når genopretningsplanerne er afle-

veret, skal de vurderes af Kommissionen og efter forslag fra Kommissionen god-

kendes af Rådet med kvalificeret flertal.

Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten vil ske i takt med, at landene opnår mile-

pæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respek-

tive genopretningsplaner og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kommissio-

nen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle komité (EFC).

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Trin

Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land

Tidsperspektiv

Fra 15. oktober 2020

Løbende og/eller efter aflevering af

udkast til genopretningsplan

Fra forordning om

genopretningsfaciliteten træder i kraft

og som hovedregel inden 30. april

2021

Inden for to måneder fra aflevering

Inden for fire uger fra forslag

Kommissionen vurderer anmodning

inden for to måneder fra anmodning

Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner

Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra

Kommissionen iht. de fastlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner

Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Der er løbende mulighed for bilateral dialog mellem det enkelte land og Kommis-

sionen om landets genopretningsplan, evt. på basis af udkast til genopretningsplan.

Formålet med dialogen er, at landene kan styrke deres genopretningsplaner, forud

for at landene formelt afleverer planerne, herunder sikre at planerne lever op til de

krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten.

Den danske genopretningsplan

Der udarbejdes en dansk genopretningsplan under genopretningsfaciliteten mhp. at

opnå adgang til de midler, som Danmark er tilkendt i form af direkte støtte.

Det skønnes foreløbigt, at Danmark vil kunne modtage samlet set op mod 11,4 mia.

kr. i direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Hertil bemærkes, at 30 pct. af den

13 pct. af den direkte støtte til et land kan forudbetales, dvs. efter et land har afleveret sin genopretningsplan

og anmodet om forudbetaling, og planen er godkendt af Rådet efter forslag fra Kommissionen, men inden

reformer og investeringer er gennemført.

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden

2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet

for den oprindelige plan. EU-landene ventes generelt at aflevere deres genopretningsplaner inden 30. april 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 10 af 43

direkte støtte tildeles som beskrevet ovenfor på baggrund af EU-landenes økono-

miske udvikling i 2019-21, hvorfor der er usikkerhed forbundet med dette skøn.

Der er i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler

om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet

at tilvejebringe finansiering

fra EU’s genopretningsfacilitet

til aftalerne. Den danske

genopretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.

ECOFIN 16. februar 2021

ECOFIN ventes at gøre status for implementering af genopretningsfaciliteten, her-

under arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Kommissionen ventes

som opfølgning på ECOFIN 19. januar 2020 at give en overordnet status for ud-

viklingen i arbejdet, herunder muligvis med fokus på balancen mellem reformer og

investeringer, fastlæggelsen af konkrete milepæle og målsætninger, sammenhængen

med landespecifikke anbefalinger mv.

Der er således lagt op til tværgående drøf-

telser om arbejdet med genopretningsplanerne.

Det ventes fremhævet, at genopretningsfaciliteten først træder i kraft, når samtlige

EU-lande

har ratificeret aftalen om en ny ordning for EU’s egne indtægter, som

ligger til grund for genopretningsinstrumentet, der tilvejebringer finansiering til en

række genopretningstiltag, særligt genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende at drøfte arbejdet med landenes genopretningsplaner

frem mod fristen ultimo april. ECOFIN skal senere i 1. halvår 2021 og evt. i starten

af 2. halvår stilling til vurdering og forslag fra Kommissionen om godkendelse af

landenes genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten.

Europa-Parlamentet fastlagde 9. november 2020 sin holdning til forordningen om

genopretningsfaciliteten.

Europa-Parlamentet støtter generelt genopretningsfacili-

teten til økonomisk genopretning i lyset af COVID-19-krisen, herunder baseret på

landenes nationale genopretningsplaner.

Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering

fra genopretningsfaciliteten, efterlever EU’s fundamentale rettigheder og retsstats-

principper, og at genopretningsplaner bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling,

samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

Kommissionen har til gennemførelsen af genopretningsfaciliteten etableret en intern arbejdsgruppe (RECO-

VER), som, i koordination med Kommissionens generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender

(DG ECFIN) rapporterer til kommissionsformanden.

Link til Europa-Parlamentets holdning af 9. november 2020:

https://www.europarl.eu-

ropa.eu/news/en/press-room/20201105IPR90912/covid-19-first-go-ahead-given-to-the-new-recovery-and-

resilience-facility.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 11 af 43

Der blev 18. december 2020 opnået enighed om genopretningsfaciliteten med Eu-

ropa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling, samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

Midler til Danmark som led i genopretningsinstrumentet kan understøtte den øko-

nomiske genopretning, vækst, arbejdspladser og grøn omstilling i Danmark. Det er

i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler om

stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet at

tilvejebringe finansiering fra genopretningsfaciliteten til aftalerne. Den danske gen-

opretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 12 af 43

Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse om implementering af genopret-

ningsfaciliteten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse om implementering af genopretningsfaciliteten til

efterretning.

Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-

res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at

opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og

investeringer i grøn og digital omstilling mv.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og senest forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-

lingsoplæg 16. juni 2020, forud for ECOFIN 6. oktober 2020 og forud for ECO-

FIN 19. januar 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 13 af 43

Bilag 1: Genopretningsfaciliteten

–

udformning

Tabel 2

Genopretningsfaciliteten

–

udformning

Emne

Formål

Udformning

Formålet struktureres i seks

overordnede områder (”Six Pillars”): 1) grøn omstilling, 2)

digital omstilling, 3) vækst, arbejdspladser, produktivitet, konkurrenceevne, forskning,

indre marked, 4) samhørighed, 5) sundhed og robusthed, 6) børn og unge

Direkte støtte:

312,5

Lån:

360

I alt:

672,5

Forpligtigelser:

2021-22 (70 pct.) og 2023 (30 pct.)

Periode

Udbetalinger:

2021-26

Direkte støtte:

2021-22:

KOM-forslag

2023:

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21 erstatter ledighed 2015-19 (ellers KOM-

forslag)

Fordelingsnøgle

Udlån:

6,8 pct. af BNI

Lande kan benytte op til 4 pct. af egen direkte støtte og lån fra faciliteten under InvestEU

og teknisk reformstøtteinstrument

Forudbetaling

(pct. af

midler)

13 pct.

Reformer og investeringer påbegyndt efter 1. februar 2020

Planer afleveres 15. oktober

–

30. april

Genopret-ningsplaner

Planer vurderes af Kommissionen inden for 2 måneder fra aflevering. Godkendes af

Rådet inden for 4 uger fra forslag

Løbende rapportering fra lande og Kommissionen samt dialog mellem Kommissionen,

Rådet og EP om gennemførelse

Etablering af resultattavle (”Scoreboard”) til at overvåge gennemførelse

Klimamål

(pct. af

midler)

Digitalt mål

(pct. af

midler)

Retsstats-principper

og fundamentale

rettigheder

Mindst 37 pct. (til klima og biodiversitet)

Mindst 20 pct.

Reference til retsstatsmekanisme samt ligestilling og lige muligheder for alle

Generel retsstatsmekanisme vil finde anvendelse

Eksplicitte værnsregler mhp. imødegåelse af svindel, korruption, interessekonflikter,

skatteunddragelse mv. Kommissionen skal hertil etablere et overvågningssystem

(database)

EU’s generelle budgetregler finder anvendelse, herunder en konditionalitet hvor

midler

kan suspenderes, såfremt EU’s budgetregler ikke efterleves

Afhængig af milepæle og målsætninger

Udbetaling

Besluttes af Kommissionen efter høring af EFC

Evaluering

3 år efter etablering og 2 år efter 2026

Størrelse (mia. euro,

2018-priser)

Andre ting

Kilde: Kommissionen, Rådet og egen tilvirkning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 14 af 43

Bilag 2: Kriterier for hjemtag af midler fra genopretningsfaciliteten

Et EU-lands genopretningsplan skal særligt indeholde tiltag og Kommissionen skal

i sin vurdering tage hensyn til, om:

Relevans:



Økonomiske og sociale situation:

Genopretningsplanen udgør et omfat-

tende og balanceret svar på et lands økonomiske og sociale situation, og der-

igennem bidrager til genopretningsfacilitetens overordnede formål, idet der ta-

ges hensyn til landets specifikke udfordringer og midler tildelt fra faciliteten.



Landespecifikke anbefalinger mv.:

Genopretningsplanen bidrager effektivt

til at adressere landets udfordringer som identificeret i anbefalingerne til landet

som led i det europæiske semester, herunder fiskale aspekter herved, samt

makroøkonomiske ubalancer.



Økonomisk genopretning:

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske og so-

ciale robusthed, imødegå økonomiske og sociale konsekvenser af krisen, øko-

nomisk, social og territorial samhørighed samt konvergens.



“Do-no-significant-harm”-princip:

Reformer og investeringer inkluderet i

genopretningsplaner må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål

(“do-no-significant-harm”-princip).



Grøn omstilling:

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive

bidrag til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klima-

tiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen.



Digital omstilling:

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som er effektive

bidrag til den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitali-

seringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen.

Effektivitet:



Varig virkning:

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning

for det pågældende land.



Gennemførelse:

Genopretningsplanen indeholder tiltag, der er tilstrækkelige til

at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af genopretningsplanen, her-

under gennem fastsættelse af milepæle, målsætninger og relaterede indikatorer.

Efficiens:



Finansieringsbehov:

Genopretningsplanen indeholder begrundelse for, at

størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er ri-

meligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og

står mål med den forventede effekt på økonomien og beskæftigelsen.



Imødegå misbrug til kriminelle formål:

Genopretningsplanen indeholder til-

tag, der kan forventes at forhindre, identificere og korrigere korruption, svindel,

interessekonflikter, herunder undgå dobbeltfinansiering, i brugen af midler.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 15 af 43

Samhørighed:



Samhørighed:

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre refor-

mer og investeringer, der repræsenterer samhørighedsfremmende tiltag.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 16 af 43

Dagsordenspunkt 1c:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af EU-instrument til understøttelse af nationale

lønkompensationsordninger (SURE)

KOM (2020) 139

1. Resume

På ECOFIN 16. februar 2021 ventes Kommissionen at orientere om udmøntningen af EU-

instrumentet til understøttelse af nationale lønkompensationsordninger (SURE), herunder pågå-

ende obligationsudstedelser mhp. udbetaling af lån til modtagerlande.

2. og 3. Baggrund, formål og indhold

EU-landene vedtog 19. maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansie-

ringsinstrument til finansiel assistance mhp. at understøtte EU-landenes nationale

ordninger mod ledighed såsom

lønkompensationsordninger o.l. tiltag (”Support

mitigate Unemployment Risks in an Emergency”

–

SURE).

Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-

fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,

der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-

timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.

Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske

og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020

som en

direkte

følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til

at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19.

Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-

landene samlet set. Assistancen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår

og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse af fælles EU-lån på kapital-

markeder mv. (udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-

budgettet og i nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet. Modtager-

lande betaler en lånerente svarende til den rente, hvortil Kommissionen optager lån,

tillagt administrative omkostninger forbundet med assistancen.

De nationale garantier til EU-budgettet udgør tilsammen 25 mia. euro. Danmarks

nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3 pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575

mia. euro (ca. 4,3 mia. kr.).Hidtil har 18 EU-lande anmodet om og er blevet tilkendt

lån under SURE for samlet set ca. 90,3 mia. euro,

jf. bilag 1.

Det er særligt lande,

som via SURE forventes at kunne finansiere sig på bedre vilkår, end de vil kunne

via egne nationale statsgældsudstedelser. Danmark har ikke anmodet om lån under

SURE.

Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020:

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 17 af 43

Det er Kommissionen, der har ansvaret

for udmøntningen af EU’s obligationsud-

stedelser, herunder også udstedelser under SURE. Kommissionen har indledt ud-

stedelser og udbetaling af lån til modtagerlande under SURE. Kommissionen havde

primo december 2020 (seneste tal) foretaget udstedelser og udbetalt lån til modta-

gerlande under SURE for i alt ca. 39,5 mia. euro (af de i alt ca. 90,3 mia. euro,

hvorom der er søgt finansiel assistance) fordelt på tre udstedelser (se bilag 1 for

uddybning).

Der sigtes efter, at obligationsudstedelser og lån for hvert modtagerland vil få en

gennemsnitlig løbetid på ca. 15 år. På ECOFIN 16. februar 2021 ventes Kommis-

sionen at orientere om udmøntningen af SURE, herunder de allerede foretagne ob-

ligationsudstedelser og planen for kommende udstedelser.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om orienteringen om udmøntning af

SURE.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne om udmøntning af SURE har ikke i sig selv lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om udmøntning af SURE har ikke i sig selv statsfinansielle konse-

kvenser.

SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en for-

ventning om aktivering af garantien og deraf følgende tab, og har ikke i sig selv

direkte statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres

lån under SURE, og garantien aktiveres, vil garantistillelsen have negative statsfi-

nansielle konsekvenser.

Kommissionens foreløbige udstedelser under SURE har haft en løbetid på 5 år (8 mia. euro, 2. udstedelse),

10 år (10 mia. euro, 1. udstedelse), 15 år (8,5 mia. euro, 3. udstedelse), 20 år (7 mia. euro, 1. udstedelse) og 30

år (6 mia. euro, 2. udstedelse). Renten på udstedelserne er ca. -0,51 pct. (5 år), ca. -0,24 pct. (10 år), ca. -0,1 pct.

(15 år), ca. 0,13 pct. (20 år) og ca. 0,32 pct. (30 år). Se bilag 1 vedr. timing af udstedelse 1, 2 og 3.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 18 af 43

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om udmøntning af SURE har ikke i sig selv samfunds- eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

SURE-forordningen kan have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i andre EU-lande og styrke det indre marked i sin helhed, hvilket

kan have positive afsmittende effekter i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

EU-landene ventes at tage en orientering om udmøntning af SURE til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en orientering om udmøntning af SURE til efterretning.

Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande

kommer bedst muligt ud af COVID-19-krisen, hvilket SURE kan bidrage til.

Regeringen lægger generelt vægt på, at obligationsudstedelserne under SURE sker

på de for EU-landene bedst mulige vilkår og under hensyn til lige konkurrence.

Dette vil understøtte den økonomiske genopretning.

Regeringen har i forhandlingerne om SURE-forordningen arbejdet for danske in-

teresser iht. Folketingets Europaudvalgs mandat af 6. april 2020. I den forbindelse

har regeringen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finan-

sielle assistance, respekterer

EU’s grundlæggende rettigheder, som også omfatter

enhver form for diskrimination.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

SURE-forordningen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19. maj forud

for ECOFIN 19. maj 2020.

Grund- og nærhedsnotat om SURE-forordningen er oversendt til Europaudvalget

30. april 2020.

Derudover er forslag til implementerende retsakter under SURE om lån til modta-

gerlande forelagt Europaudvalget skriftligt 17. september 2020, 22. oktober og 19.

november 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 19 af 43

Bilag 1

–

EU-lande tildelt lån under SURE og status for udstedelser/udbetalinger

Tabel 1

EU-lande tildelt lån under SURE og foreløbige udstedelser

Udstedelser/udbetalinger

Land

Forslag fra

Rådets

Kommission godkendelse

Lånebeløb i alt

1. Ultimo

2. Medio

(mia. euro) oktober 2020 november 2020

(mia. euro)

7,80

0,51

0,48

2,73

27,44

1,02

0,19

0,60

0,24

11,24

5,93

4,10

0,63

1,11

21,32

2,00

0,50

2,47

90,34

17,00

14,00

8,50

0,20

6,00

0,20

4,00

1,00

3,00

0,30

10,00

0,25

2,00

6,50

0,51

0,12

0,30

0,12

3. Ultimo

november/pri

mo december

(mia. euro)

2,00

Belgien

Bulgarien

Cypern

Græken-

land

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Malta

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Ungarn

Irland

I alt

24/8-20

7/10-20

16/11-20

25/9-20

23/10-20

4/12-20

Kilde: Kommissionen, Rådet og egen tilvirkning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 20 af 43

Dagsordenspunkt 1d:

Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af

genopretningsinstrumentet

KOM (2020) 411

ECOFIN 16. februar 2021 ventes at gøre status for operationaliseringen af EU’s genopretnings-

instrument, som tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånoptagelse på 750 mia. euro til

finansiering af en række EU-budgetprogrammer vedr. økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen, herunder genopretningsfaciliteten (se særskilt dagsordenspunkt om implemente-

ring heraf).

Det Europæiske Råd (DER) nåede 17.-21. juli 2020

–

i tillæg til en aftale om den

flerårige finansielle ramme (MFF) 2021-27

–

til enighed om en aftale vedr. økono-

misk genopretning i lyset af COVID-19-krisen.

Aftalen suppleres af DER-kon-

klusioner af 10.-11. december 2020 vedr. MFF og genopretning.

Aftalen indebærer et genopretningsinstrument (”Next

Generation EU”),

der tilveje-

bringer finansiering i form af fælles EU-lånoptagelse på kapitalmarkederne (obliga-

tioner mv.) på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia.

euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360

mia. euro (alle 2018-priser). Genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

omfatter

alle EU-lande.

Rammerne for genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

er fastlagt i forordninger.

Før genopretningsmidlerne kan udmøntes, skal forordningerne endeligt vedtages

og træde i kraft. Forordningen om genopretningsinstrumentet er endeligt vedtaget

i december 2020, mens forordningen om genopretningsfaciliteten ventes endeligt

vedtaget i løbet af februar 2021 efter aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og

Kommissionen 18. december 2020. Derudover skal alle EU-lande nationalt ratifi-

cere en ny ordning for EU’s egne indtægter, hvilket aktuelt pågår. Ordningen inde-

bærer, at Kommissionen gives bemyndigelse til på vegne af EU-landene at optage

fælles EU-lån mhp. at tilvejebringe finansiering under genopretningsinstrumentet

til de tilhørende genopretningsprogrammer.

2. og 3. Baggrund, formål og indhold

1. Resume

Link til Kommissionens hjemmeside for EU’s genopretningsplan i lyset af COVID-19-krisen:

Genopret-

ningsplanen for Europa | Europa-Kommissionen.

Link til DER-konklusioner af 10.-11.december 2020:

file:///C:/Users/B017902/Desktop/1011-12-20-

euco-conclusions-da.pdf.

Lofterne med den nye ordning for egne indtægter er 1,40 pct. af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI)

for betalinger og 1,46 pct. for forpligtelser. Disse forhøjes midlertidigt begge med 0,6 pct.-point for at opfylde

forpligtelser ifm. låntagningen af de 750 mia. euro under genopretningsinstrumentet. Når de optagne lån er

tilbagebetalt (senest 2058), ophører den midlertidige forhøjelse af lofterne. Det bemærkes, at denne midlertidige

forhøjelse af lofterne

ikke må anvendes til at dække andre af EU’s forpligtelser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 21 af 43

Der sigtes efter, at genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

bliver operationelle

hurtigst muligt i 2021.

Det er Kommissionen, der har ansvaret for EU’s obligationsudstedelser,

herunder

også kommende udstedelser under genopretningsinstrumentet.

På ECOFIN 16. februar 2021 ventes det portugisiske formandskab at give status

for fremdrift med at operationalisere genopretningsinstrumentet, herunder lande-

nes ratificering af ordningen om egne indtægter. Kommissionen vil muligvis orien-

tere om sin plan for udstedelser under genopretningsinstrumentet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om drøftelsen om finansiering af gen-

opretningsinstrumentet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv be-

tydning for gældende dansk ret.

Genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

er forordninger, som vil være direkte

gældende i EU-landene.

For at ordningen for EU’s egne indtægter får virkning i

Danmark skal Folketinget meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rå-

dets afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter, som er en forudsætning for

genopretningsinstrumentets og

–facilitetens

virke. I Danmark ratificeres ordningen

om EU’s egne indtægter ved en folketingsbeslutning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

vil have direkte nega-

tive statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage di-

rekte støtte fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den

direkte støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 22 af 43

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

kan generelt på den ene side have posi-

tive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, i det omfang assistancen bi-

drager til genopretning af økonomierne i modtagerlandene, som Danmark har sam-

handel med. På den anden side kan det generelt have negative samfundsøkonomi-

ske konsekvenser for Danmark, at den finansielle assistance gør brug af ressourcer,

som ellers kunne have understøttet økonomisk aktivitet i Danmark.

Midler til Danmark som led i genopretningsinstrumentet kan understøtte den øko-

nomiske genopretning, vækst, arbejdspladser og grøn omstilling i Danmark. Der er

i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler om

stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet at

tilvejebringe finansiering fra genopretningsfaciliteten til aftalerne. Den danske gen-

opretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsinstrumentet og

–faciliteten

kan have positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang assistancen styrker erhvervslivets rammevilkår.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en drøftelse om finansiering af genopretningsinstrumen-

tet til efterretning. Nogle lande vil muligvis understrege vigtigheden af landenes

fremskridt med ratificering af ordningen om egne indtægter, så genopretningsin-

strumentet hurtigt kan udmøntes og understøtte den økonomiske genopretning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse om finansiering af genopretningsinstrumentet til

efterretning. Regeringen støtter operationaliseringen af genopretningsinstrumentet,

herunder landenes ratificering af ordningen for EU’s egne indtægter

og Kommissi-

onens arbejde med obligationsudstedelser, mhp. at understøtte den økonomiske

genopretning, vækst, arbejdspladser og den grønne og digitale omstilling. Regerin-

gen lægger generelt vægt på, at obligationsudstedelserne under genopretningsinstru-

mentet sker på de for EU-landene bedst mulige vilkår og under hensyn til lige kon-

kurrence. Dette vil understøtte den økonomiske genopretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 23 af 43

For danske generelle prioriteter vedr. genopretning af EU-landenes økonomier i

lyset af COVID-19 frem mod DER-aftalen henvises til samlenotat vedr. forelæg-

gelsen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 16. juni 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsinstrumentfacilitet tilgik

Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020 og forud for forelæg-

gelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020. Grund- og nærhedsnotat om genopret-

ningsinstrumentet er oversendt til Europaudvalget 25. juni 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 24 af 43

Dagsordenspunkt 2:

Rådets

henstilling

Kommissionens budgetimplementering i 2019

decharge

til

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Rådet forventes på ECOFIN den 16. februar 2021 at vedtage sin henstilling til Europa-Parla-

mentet vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelse for regnskabsåret 2019 af 10.

november 2020.

Revisionserklæringen for 2019 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om regn-

skabernes rigtighed. En positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed for budgettets

indtægter samt udgiftsområderne ”naturressourcer (direkte støtte)” og ”ad-

ministration”. Disse områder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en estimeret

fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes lovlighed og

formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk,

social og territorial samhørighed” og ”naturressourcer (markedsordninger, udvikling af landdi-

strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”. Den estimerede

fejlforekomst på disse udgiftsområder

overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.

Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som

helhed er steget fra 2,6 pct. i 2018 til 2,7 pct. i 2019. I mere end halvdelen af de reviderede

udgifter lå fejlforekomsten på 4,9 pct., dvs. over væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten afgiver

derfor en negativ erklæring for udgifterne samlet set. Det bemærkes dog fra Revisionsrettens side,

at dette ikke skyldes en tilbagegang i forvaltningen af midler, men at en større del af EU-budgettet

nu anvendes på områder, hvor der generelt er en højere fejlforekomst. Det skyldes, at der på tværs

af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og

strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 13. år i træk har kunnet give en

positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regnskaber for at give et ret-

visende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det grundlæggende utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsaget til at

give et negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen har en vis forståelse for, at en

stigning i den overordnede fejlrate kan henføres

til en ændring i EU’s budgettets sammensætning

hen imod udgifter med højere risiko. Regeringen finder det meget vigtigt, at problemer med fejlbe-

hæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og af medlemslandene, således at Re-

visionsretten fremadrettet kan give en positiv revisionserklæring samt at denne bliver med så få

forbehold som muligt.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen

skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-

gerne i såvel Europa-Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 25 af 43

Dechargeproceduren

Rådet forventes på ECOFIN den 16. februar 2021 at vedtage en rådshenstilling

vedr. Revisionsrettens

årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabs-

året 2019, der blev fremlagt d. 10. november 2020. Rådshenstillingen sendes til Eu-

ropa-Parlamentet med meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for

budgetgennemførelsen i 2019.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-

nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og

hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-

derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-

ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstalt-

ninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab gi-

ver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler

sig på den baggrund om,

hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og

finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er

registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle

rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-

nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-

rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-

vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2 pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-

lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte

medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,

at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-

regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne

eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for 13. år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnskabernes

rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's

finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra

dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug

for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 26 af 43

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed kon-

kluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-

ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet og ”2 –

natur-

ressourcer (direkte støtte)”, idet den estimerede fejlrate her er under

væsentlig-

hedsgrænsen på 2 pct.



Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Det drejer sig om ”1a –

konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; ”1b –

økonomisk, social og ter-

ritorial samhørighed” og ”2 –

naturressourcer (markedsordninger, udvikling af

landdistrikter,

miljø, klimaindsats og fiskeri)”.



Retten afgiver samlet set en

negativ erklæring

om udgifterne som helhed. Dette

skyldes dels, at udgifter

i EU’s budget

i 2019, der vurderes at have høj risiko

for fejlforekomst, udgør en større andel af det samlede budget end tidligere,

og dels, at graden af fejlforekomst blandt udgifter med høj risiko er steget.

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en

måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne,

der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse

med de gældende regler og bestemmelser. Svig er derimod forsætlig vildledning for

vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF,

Det Eu-

ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efterforsker og følger

op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2019 sendte 9 sager til OLAF med

mistanke om svig på grundlag af 747 reviderede transaktioner. Dette svarer ifølge

Revisionsretten til antallet af rapporterede sager i de foregående år.

Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som

helhed ligger på 2,7 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til sidste år,

hvor den anslåede fejlforekomst lå på 2,6 pct. Det er andet år i træk at fejlraten

stiger,

jf. figur 1.

At niveauet for fejl generelt ligger lavere de seneste år relativt til tidligere afspejler

en overordnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende fakto-

rer bl.a. har været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt

regelforenkling.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 27 af 43

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-

2019)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

Fejlraterne varierer dog i høj grad på tværs af udgiftskategorierne. Revisionsretten

konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1a

– ”konkurrence-

evne for vækst og beskæftigelse” (4,0 pct.)

og udgiftskategori 1b

–”økonomisk, so-

cial og territorial samhørighed” (4,4 pct.),

jf. figur 2.

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2019 (pct.)

Pct.

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Total

1a - Konkurrenceevne for vækst

og beskæftigelse

2014

2015

2016

1b - Økonomisk, social og

territorial samhørighed

2018

2019

2 - Naturressourcer

5,6

5,7

5,2

4,8

4,4

3,8

3,1

2,4

2,6 2,7

2,0

4,4

4,1 4,2

4,0

3,6

3,0

2,9

2,5 2,4 2,4

1,9

5,0

4,4

2017

Anm.: Revisionsretten har ikke specificeret fejlraten for udgiftsområde 3 - sikkerhed og medborgerskab, 4

–

globalt

Europa, 5

–

administration eller de særlige fleksibilitetsinstrumenter. Revisionsretten oplyser, at den manglende

anslåede fejlrate for udgiftsområde 3 og 4 skyldes at de udvalgte strikprøver på budgetområderne havde til

formål at bidrage til en samlet revisionserklæring fremfor at være repræsentativ for budgetområderne.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 28 af 43

For første gang i perioden er den overordnede fejlrate for 2

– ”naturressourcer” på

1,9 pct. og dermed under væsentlighedstærsklen på 2 pct. Omvendt er fejlraten for

– ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse” fordoblet

fra 2018 til 2019 (idet

niveauet i 2019 dog fortsat er lavere end niveauet i 2014-2017). For udgiftsområde

–

administration oplyser Revisionsretten, at området som i forudgående år er uden

væsentlig fejlforekomst.

Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter

afholdes på og risikoen for fejlforekomst. Revisionsretten har skelnet mellem om-

råder, hvor der vurderes at være høj og lav risiko i forhold til lovlighed og formel

rigtighed. Områder med høj risiko er hovedsaligt

godtgørelsesordninger,

hvor EU godt-

gør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgifts-

anmeldelse. Områder med lav risiko er hovedsaligt

rettighedsordninger,

hvor der ikke

godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser er op-

fyldt.

Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper i høj risiko konstateret af Revisionsretten

samt angiver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 3

Fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2016-2019

2016

2017

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

20%

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

11%

18%

16%

20%

2018

10%

2019

20%

30%

40%

50%

60%

53%

39%

40%

32%

29%

34%

61%

Betalinger uden dokumentation

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter med høj risiko

kommer stadig fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive

godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i

omkostningsanmeldelser). Disse udgør 40 pct. af den samlede anslåede fejlfore-

komst i 2019. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støt-

teberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (34 pct.) og alvorlige fejl i

forbindelse med offentligt indkøb (20 pct.).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 29 af 43

Revisionsretten oplyser, at i 2018 udgjorde udgifterne med høj risiko 61 mia. euro

(svarende til ca. 50 pct.). I 2019 var dette steget til 66,9 mia. euro og udgør nu over

halvdelen af den reviderede population (svarende til 53,1 pct.), som er den del af

EU-budgettet, som er genstand for Revisionsrettens arbejde ifm. årsrapporten

Denne stigning i udgifter med høj risiko kan ifølge Revisionsretten generelt henfø-

res til EU-budgettets sammensætning og udvikling over tid, navnligt at en større del

af revisionspopulationen i 2019 udgøres af de generelt mere fejlbehæftede samhø-

righedsbetalinger, både i absolutte tal og relativt ift. øvrige udgiftsområder.

Figur 4 viser den procentvise fordeling af udgifter med høj risiko fordelt på udgifts-

områderne

i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Figur 4

Udgifter med høj risiko fordelt på udgiftsområder

i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020,

2019

11%

16%

1a - Konkurrenceevne

1b - Samhørighed

2 - Naturresourcer

27%

3 - Sikkerhed og

medborgerskab

4 - Et globalt Europa

43%

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.

Samtidig er der sket en stigning i andelen af væsentlige fejl i udgifterne med høj

risiko, idet denne er steget fra 4,5 pct. i 2018 til 4,9 pct. i 2019. Disse tendenser med

en stigende andel af udgifter i høj risiko i revisionspopulationen samt en stigning i

fejlraten blandt disse udgifter skyldes ifølge Revisionsretten

ikke,

at der var en over-

ordnet stigning i fejl på tværs af områderne. Det skyldes derimod at områder med

høj risiko for fejl nu fylder mere i revisionspopulationen.

På denne baggrund har Revisionsretten givet en negativ erklæring om udgifterne.

Dette bryder dermed med de seneste tre år, hvor retten har afgivet en positiv erklæ-

ring med forbehold om udgifterne, hvor det blev vurderet, at fejlene ikke var gen-

nemgribende.

Revisionspopulationen er de betalinger, som undersøges af Revisionsrettens i forbindelse med årsrapporten.

Revisionspopulationen for 2019 var ifølge Revisionsretten på i alt 126,1 mia. euro. Beløbet dækker over enkelt-

betalinger, mellemliggende betalinger godkendt af Kommissionen, endelige betalinger, afregninger af forfinan-

siering og årlige afgørelser om godkendelse af regnskaber. Den andel af forfinansiering under samhørighed der

er mellemliggende betalinger vedrørende programperioden 2014-2020 indgår

ikke

i revisionspopulationen i

forbindelse årsberetningen for 2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 30 af 43

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

–

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, og forsk-

nings- og innovationsprogrammerne udgjorde med 46 pct. af udgifterne den største

post under budgetkategorien i 2019.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ikke-støtteberettigede om-

kostninger såsom personaleomkostninger, der var sat for højt eller godtgørelse af

rejseomkostninger, som enten ikke vedrørte det reviderede EU-projekt eller ikke

var afholdt. Der blev ligeledes konstateret sager, hvor der var diskriminerende ud-

vælgelseskriterier i udbudsbekendtgørelse eller -materiale.

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt til

at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,1 procentpo-

int lavere.

Langt hovedparten af de fejl der blev fundet i personaleomkostninger under forsk-

ningsområdet skyldes, at timesatsen eller månedssatsen var beregnet forkert. Revi-

sionsretten bemærker, at beregningsmetoden herfor på nogle punkter er blevet

mere kompleks end under tidligere forskningsprogrammer.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at Kommissi-

onen styrker sin kontrol

af SMV’ernes omkostningsanmeldelser og styrker sin vej-

ledning og oplysningskampagne vedr. finansieringsregler under Horizon 2020 (her-

under særligt anmeldelse af personaleomkostninger).

–

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Samhørig-

hedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Hovedparten af udgifterne afholdes

under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Revisionsretten fremhæver, at de vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er

ikke-støtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for de indre marked

(herunder regler for offentligt udbud og statsstøtte). Revisionsretten konkluderer,

at der er høj iboende risiko for fejl på området, og at de nationale forvaltningsmyn-

digheders kontroller stadig ofte er ineffektive. Revisionsretten har ligeledes konklu-

deret, at Kommissionens skøn over fejl på området er undervurderede, hvorfor

retten foreslår at Kommissionen analyserer nærmere de primære kilder til uopda-

gede fejl og i samarbejde med de nationale revisionsmyndigheder udvikler de nød-

vendige foranstaltninger for at øge pålideligheden af medlemsstaternes egne revisi-

oner.

Revisionsretten anbefaler herudover Kommissionen, at det præciseres i retningslin-

jerne, hvornår et projekt kan siges at være fuldt ud afsluttet, idet medlemsstaterne

nemmere kan kontrollere at ikke-støtteberettigede operationer afvises. Det skal ses

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 31 af 43

i lyset af, at der er fundet eksempler på, at projekter, der var afsluttet på ansøgnings-

tidspunktet imod gældende regler har modtaget støtte. Herudover anbefales det at

primære kilder til uopdagede fejl analyses og nødvendige foranstaltninger udvikles

sammen med forvaltningsmyndighederne.

–

Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljø- og kli-

maforanstaltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik

tegner sig for 98 pct. af udgifterne. Kommissionen deler forvaltningen af den fælles

landbrugspolitik med medlemsstaterne.

Revisionsretten konstaterer, at der ikke er væsentlig fejlforekomst i de direkte beta-

linger, som hovedsaligt er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal. Disse

udgifter udgør 70 pct. af udgifterne under budgetkategorien. Revisionsretten kon-

staterer derimod, at udgifter af godtgørelseskarakter til landdistrikter, markedsfor-

anstaltninger, fiskeri, miljø og klima i højere grad er behæftet med fejl. Disse udgif-

ter udgør 30 pct. af udgifterne under budgetkategorien.

Der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mellem den direkte støtte og godtgø-

relsesbetalingerne under bl.a. Landdistriktsfonden. For så vidt angår førstnævnte

har en kontinuerlig forbedring af kontrolsystemerne medvirket til at bringe fejlraten

ned under væsentlighedstærsklen på 2 pct., mens der vedbliver at være en relativt

høj og systematisk fejlforekomst for de øvrige dele af budgetkategorien.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på sam-

hørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren eller ud-

giften, der forklarer hovedparten af fejlene.

Revisionsretten anbefaler bl.a. Kommissionen at udføre en analyse af medlemssta-

ternes foranstaltninger til forebyggelse af svig, at opdatere sin analyse af risikoen for

svig hyppigere, samt at udbrede bedste praksis for anvendelse af IT-systemer til at

identificere projekter, støttemodtagere og entreprenører i risiko for svig og uregel-

mæssigheder.

–

Sikkerhed og medborgerskab

Udgiftskategorien omfatter udgifter til grænsekontrol og sikkerhed, herunder Asyl-

, Migrations- og Integrationsfonden samt Fonden for Intern Sikkerhed samt en

række agenturer (herunder Frontex). Hovedparten af udgifterne afholdes under delt

forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

Revisionsretten undersøgte en række nationale revisionsmyndigheders kontrolar-

bejde vedr. AMIF og ISF og kunne konstatere, at fundene generelt var tilstrække-

lige. Revisionsretten har konstateret, at i visse tilfælde havde medlemslandenes re-

visionsmyndigheders arbejde været utilstrækkeligt for så vidt angår delstikprøvetag-

ning. Revisionsretten anbefaler derfor Kommissionen at udsende retningslinjer til

medlemsstaternes revisionsmyndigheder.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 32 af 43

–

Globalt Europa

Udgiftskategorien omfatter udenrigspolitik, før-tiltrædelsesbistanden samt udvik-

lingsbistand og humanitære bistand. Udgifterne afholdes enten direkte af Kommis-

sionen igennem generaldirektorater eller EU-delegationer, eller indirekte igennem

modtagerlande og internationale organisationer.

Revisionsretten konkluderer, at transaktioner under delt forvaltning mellem inter-

nationale organisationer og EU er mindre udsat for fejl end transaktioner under

direkte forvaltning af EU. Revisionsretten har særligt fokus på Genereldirektoratet

for Naboskab og Udvidelse (GD NEAR).

Revisionsretten anbefaler bl.a. en række tiltag i GD NEAR vedr. undersøgelse af

restfejlfrekvensen i direktoratets aktivitetsrapporter samt at der i højere grad tages

højde for den øgede risiko, der er forbundet med tilskud under direkte forvaltning

af Kommissionen.

–

Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Revisionsretten

oplyser, at området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst. Dertil

oplyser Revisionsretten, at der blev fundet færre fejl end tidligere år vedrørende

forvaltning af familietillæg. Derudover fandt Revisionsretten i regi af Europa-Par-

lamentet fejl i én betaling til et politisk parti.

Revisionsretten konkluderer dog, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg endnu ikke har udviklet en politik for følsomme funktioner i overensstemmelse

med sine standarder for intern kontrol. Revisionsretten anbefaler derfor, at der gen-

nemføres en sådan politik.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Revisionsretten præsenterede 13. november for første gang en særskilt statusrap-

port om EU-budgettets performance for udgangen af 2019. Rapporten skal ses som

en del af Revisionsrettens årsberetning om gennemførslen af EU-budgettet for

2019, og er et led i Revisionsrettens øgede fokus på performancevurdering i de se-

neste år.

Kommissionen udarbejder årligt en rapport

om EU’s udgiftsprogrammers perfor-

mance. Retten konkluderer overordnet set, at Kommissionens rapportering støt

forbedres og bygger på en solid procedure. Det anerkendes også, at de reviderede

enheder har gennemført langt hovedparten af Revisionsrettens tidligere anbefalin-

ger. Der er dog fortsat forskel på kvaliteten af Kommissionens performancevurde-

ring af udgiftsprogrammerne ligesom der fortsat for nogle udgiftsprogrammer er

begrænset data til rådighed. Retten fremfører også, at der er udfordringer med at

opstille solide og informative performanceindikatorer.

Revisionsretten har på baggrund af Kommissionens performancevurdering og de-

res egne revisioner konkluderet, at fsva. de vigtigste EU-programmer leveres der

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 33 af 43

væsentligt på målsætningerne. En gennemgang af enkelte udgiftsprogrammer under

de forskellige budgetkategorier fremgår nedenfor:

Horizon 20020 leverer vellykkede projekter, og har høj grad af EU-merværdi. Den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer står til at have mobiliseret 500 mia.

euro i investeringer, idet det private marked dog alternativt kunne have leveret en

del af disse. Multiplikatoreffekten kan derfor være overvurderet.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden har

–

trods

nedjustering af forventningerne for indeværende MFF-periode

–

leveret begrænset

på målsætningerne. Fsva. beskæftigelses- og uddannelsesmålene har der været frem-

skridt (idet COVID-19 dog efterfølgende kan have medført tilbageskridt). Der er

dog manglende fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion. Re-

visionsrettens vurdering stemmer her overens med Kommissionens egen vurde-

ring.

Fsva. naturressourcer mener Revisionsretten at Kommissionens rapportering er for

gunstig, og at der særligt herfor er problemer med performanceindikatorer. Revisi-

onsretten vurderer, at de direkte betalinger til landmændene har reduceret ind-

komstudsving, men har haft begrænset fokus på at sikre rimelig levestandard. Her-

udover leverer landbrugsstøtten en ringe effekt ift. håndtering af klimaforandringer.

Inden for migrationsområdet viser indikatorerne positive resultater fsva. lovlig mi-

gration, men langsigtede virkninger som forskelle i jobmuligheder blandt migranter

og EU-borgere ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt. Dette understreger vig-

tigheden i, at EU-programmer skal evalueres ud over MFF-perioden. Dette skyldes,

at en række af EU’s programmer

har meget langsigtede mål, hvorfor resultater først

vil vise sig efter MFF-perioden er afsluttet.

Fsva.

EU’s naboskabspolitikker

er der tegn på forbedringer vedr. fattigdomsbe-

kæmpelse, uddannelse, kønsligestilling, men en negativ udvikling fsva. politisk sta-

bilitet og retsstatsforhold.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling ind-

går som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 34 af 43

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten,

jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3.

Dette indebærer, at Rigsrevisionen

altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance

med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid for-

skellige opfattelser af, hvor positivt et billede, der med Revisionserklæringen for

EU’s budgetgennemførsel for

2019 er grundlag for at tegne, og dermed forskellige

opfattelser af den rette overordnede tone i henstillingen samt hvilke midler, der skal

tages i brug for at nedbringe fejlraten.

Det er generelt blevet modtaget negativt, at fejlraten fortsat er over væsentligheds-

tærsklen på 2 pct.

En større gruppe lande ønsker, at henstillingen skal give udtryk for, at den negative

erklæring skyldes en stigning i andelen af budgettet, der udgøres af såkaldte høj-

risiko-udgifter, som er særlig eksponerede for fejl grundet kompleksiteten i regel-

sættet. Disse lande finder, at den negative erklæring ikke er tegn på en forværring,

hvilket understreges med at den samlede fejlrate er omtrent på niveau med foregå-

ende år (2,7 pct. i 2019 mod 2,6 pct. i 2018). Omvendt ønskes fra denne gruppe

fokus på, at fejlraten under såvel budgetkategori 1b (økonomisk, social og territorial

samhørighed) som budgetkategori 2 (naturressourcer) er reduceret.

En række lande i Rådet arbejder derimod sammen med Danmark for, at Rådets

henstilling i stedet tydeligt afspejler, at Rådet finder Revisionsrettens negative er-

klæring vedr. udbetalingerne dybt beklagelig og et tegn på en forværring af den for-

melle rigtighed og lovlighed af EU’s udbetalinger ift. de seneste års revionserklæ-

ringer.

Herudover er der forskellige opfattelser af, hvordan Revisionsrettens rapport om

EU-budgettets performance skal håndteres. En række lande, herunder Danmark,

arbejder for, at Revisionsrettens rapport om performance behandles som en inte-

greret del af dechargeproceduren, idet EU-budgettets resultater ses som essentielle

i vurderingen af budgetforvaltningen. Konkret arbejdes der bl.a. på, at det fremgår

tydeligt, hvis Revisionsretten vurderer at et program har problemer med at levere

på de ønskede parametre. Andre lande ønsker derimod, at performance-rapporten

behandles særskilt, herunder med henvisning til udfordringer med tilgængeligheden

af og validiteten af data.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 35 af 43

Henstillingen forventes vedtaget med et kvalificeret flertal.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 13. år i træk har kunnet

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regn-

skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle

stilling.

Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-

get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen aner-

kender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget kompliceret

opgave. Regeringen har ligeledes en vis forståelse for, at en stigning i den overord-

nede fejlrate kan henføres til en ændring i revisionspopulationens sammensætning

hen imod en højere grad af godtgørelsesordninger.

Regeringen finder det i forlængelse heraf også utilfredsstillende, at den overordnede

fejlrate for 2019 er steget fra 2,6 til 2,7 pct., og bevæger sig væk fra væsentligheds-

tærsklen på 2 pct. Regeringen finder det derfor vigtigt, at problemer med fejlbehæf-

tede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene, så-

ledes at Revisionsretten fremadrettet kan give en positiv revisionserklæring samt at

denne bliver med så få forbehold som muligt.

Det vil kræve, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på de udgifts-

områder, der generelt er fejlbehæftede, og i særdeleshed når disse udgifter vokser i

både absolut størrelse og som andel af Revisionsrettens revisionspopulation. Dette

gælder også i forhold til decideret svig, hvor Revisionsretten selv har peget på øgede

foranstaltninger inden for budgetområde 2

– ”naturressourcer”.

Inden for rammen af dette finder regeringen det tilfredsstillende, at Revisionsretten

giver en positiv erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed ved-

rørende egne indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer –

direkte støtte”

og på administrationsområdet, samt at fejlraten samlet for udgiftsområde 2 -

”na-

turressourcer” nu ligger under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en negativ

erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a

– ”konkurrence for vækst og

beskæftigelse”, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt 2 – ”na-

turressourcer

–

markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats

og fiskeri”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen

på 2 pct.

Det er ligeledes en central prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere. Dette gælder i

særdeleshed for forskningsområdet, hvor Revisionsretten tilskriver kompleksitet i

reglerne for en stor del af fejlene. Herudover finder regeringen det vigtigt at adres-

sere primære kilder til uopdagede fejl ved at fremme nødvendige foranstaltninger i

samarbejde med forvaltningsmyndighederne.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 36 af 43

Det er dog fortsat regeringens holdning, at krav om stadig mere kontrol står mål

med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet.

Regeringen hilser Revisionsrettens rapport om performancevurdering velkommen,

idet den er relevant ift. at vurdere, hvilke programmer der leverer EU-merværdi.

Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten har et øget fokus på effektmåling

og vurdering af resultatopnåelsen ved programmer finansieret

gennem EU’s ind-

satser. Regeringen fremhæver dog samtidig, at en øget performancevurdering skal

stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at det ikke udvander

Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om rigtig-

heden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og for-

melle rigtighed.

Revisionsretten har understreget vigtigheden i at EU’s finanser forvaltes på en for-

svarlig og effektiv måde de næste par år. Dette skal ses

i lyset af at EU’s

udbetalinger

forventes at stige væsentligt som følge af EU’s respons på COVID-19

krisen. Re-

geringen vil fortsætte arbejdet for, at der fra Kommissionen og medlemsstaternes

side vil være stigende fokus på fejl og svig både i forbindelse med det ordinære EU-

budget og i den finansielle støtte, der ydes via Next Generation EU.

Regeringen finder det centralt, at danske og Danmarks kerneallieredes interesser er

tilstrækkeligt afspejlet i Rådets henstilling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 26. november 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 37 af 43

Dagsordenspunkt 3:

Retningslinjer for EU’s budget for 2022

KOM dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resume

Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prio-

riteter for EU’s budget

for det kommende år.

Rådet forventes bl.a. at fremføre, at der i budgettet skal sikres tilstrækkelig margen til lofterne til

håndtering af uforudsete udgifter. Rådet forventes ligeledes at opfordre til ansvarlig budgettering

samt overholdelse af sunde budgetprincipper, herunder med særskilt fokus på, at alle EU’s insti-

tutioner afdækker potentielle effektiviseringsgevinster. Rådet forventes endvidere at understrege væ-

sentligheden i forudsigelighed

i medlemsstaternes bidrag til EU’s budget.

Regeringen agter på det foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusionerne om retningslinjerne

for EU’s

2022-budget.

2. Baggrund

Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste års

budget, således at disse kan fremføres i god tid før Kommissionen fremlægger sit

budgetforslag for 2022. Medlemslandene forventes at opnå enighed om konklusio-

nerne på ECOFIN-rådsmødet den 16. februar 2021.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2022 er det andet budget under en

ny flerårig finansiel ramme (MFF) for 2021-2027, og at budgettet derfor spiller en

vigtig rolle i at udvikle og levere på EU’s prioriteter. Dette omfatter også EU-bud-

gettets bidrag til den økonomiske genopretning af de europæiske økonomier i køl-

vandet på COVID-19-pandemien.

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at

alle EU’s institutioner respekterer alle

elementerne i MFF-aftalen. Det forventes ligeledes, at Rådet vil fremføre, at det

fremsatte budget skal være i overensstemmelse med de budgetmæssige principper,

der fremgår af

EU’s

finansforordning, herunder princippet om etårighed, sund fi-

nansforvaltning og gennemsigtighed. Det forventes dertil, at Rådet vil understrege,

at der skal udvises budgetdisciplin og fremhæve, at finansieringen af nødvendige

udgifter skal ske ved prioriteringer i overensstemmelse med de politiske målsætnin-

ger.

Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2022 skal være realistisk, at budget-

teringen skal være hensigtsmæssig, og at der i overensstemmelse med den interin-

stitutionelle aftale med Europa-Parlamentet af 16. december 2020 sikres tilstrække-

lig margen under udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter. Det forventes

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 38 af 43

dertil, at der vil blive lagt vægt på, at der er tilstrækkelige ressourcer til implemente-

ring af EU’s prioriteter og igangsættelse af nye programmer. Dette indebærer,

budgettet honorerer forpligtigelser fra foregående MFF-periode. Det understreges,

at der som led heri skal afdækkes muligheder for finansiering via omprioriteringer.

Samtidig forventes det, at der vil være fokus på kontinuerlig monitorering af ni-

veauet for indgåede forpligtelser, der henstår til betaling.

Det forventes, at Rådet vil fremhæve behovet for forudsigelighed i medlemsstater-

nes bidrag til EU’s budget og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne. Det under-

streges i den forbindelse, at både over- og underbudgettering af medlemsstaternes

bidrag skaber udfordringer i de nationale budgetter. Rådet fremhæver vigtigheden

i, at fremskrivninger er pålidelige og præcise, så medlemsstaterne har mulighed for

rettidigt at håndtere deres bidrag til EU’s

budget.

Det forventes, at Rådet understreger, at brugen af ændringsbudgetter bør begræn-

ses, samt at fremsættelse af ændringsbudgetter bør ske rettidigt med henblik på at

undgå afbrydelser i EU’s programmer. Rådet inviterer Kommissionen til at frem-

sætte ændringsbudgetter vedrørende indtægtssiden særskilt og umiddelbart efter, at

de relevante data er til rådighed. Rådet understreger sin forpligtelse til at forholde

sig til ændringsbudgetterne så hurtigt som muligt.

I lyset af COVID-19-pandemien forventes Rådet

at opfordre til, at alle EU’s insti-

tutioner udarbejder en udførlig plan, der tager stilling til niveauet for stillingsforteg-

nelser, afdækker effektiviseringsgevinster ved nye arbejdsformer, og som fortsat til-

stræber effektiviseringsgevinster i ikke-lønrelaterede udgifter, herunder ved at ud-

bygge det interinstitutionelle samarbejde.

Rådet forventes at opfordre Kommissionen til rettidigt at fremsætte budgetforslaget

for 2022, således Rådet og de nationale parlamenter har mulighed for at analysere

forslaget og foretage en grundig forberedelse af sin position. Kommissionen opfor-

dres ligeledes til at fortsætte sine bestræbelser for at forbedre de forklarende doku-

menter, der ledsager budgetforslaget, ved at gøre dem simplere, mere præcise og

mere transparente. Kommissionen anmodes om at stille det fulde sæt af dokumen-

ter til rådighed, som retningslinjerne i artikel 41 i finansforordningen foreskriver.

Dette gælder også dokumenter om midlerne under EU’s genopretningsinstrument.

Rådet forventes ligeledes at anmode Kommissionen om løbende at informere om

formålsbestemte indtægter, der tilføres EU-budgettet,

herunder midler under EU’s

genopretningsinstrument.

Endelig forventes det, at Rådet vil opfordre alle institutioner til at sikre en effektiv

og konstruktiv budgetprocedure i overensstemmelse med de frister, der fremgår af

Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU). I særdeleshed invi-

teres Kommissionen til at spille rollen som ærlig mægler under hele budgetproce-

duren. Rådet anmoder Kommissionen om at understøtte forligsproceduren ved at

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 39 af 43

sikre rettidig levering af budgetudkastene for fælles konklusioner med al relevant

information.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser.

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske el-

ler administrative konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet set delt i to grupper af lande: På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener til brug

for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. På den anden side lægger en

gruppe af lande vægt på, at der i budgettet sikres et tilstrækkeligt niveau for betalin-

ger, herunder særligt til samhørighedspolitikken.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side finder man det centralt, at det fremgår af retningslinjerne, at der

sikres tilstrækkelige margener til udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgif-

ter, og at budgettet overholder sunde budgetprincipper. Regeringen finder det i for-

længelse heraf vigtigt, at der er fokus, at merudgifter i høj grad finansieres via om-

prioriteringer.

Regeringen understreger, at alle EU’s institutioner skal udarbejde en udførlig plan,

der tager stilling til niveauet for stillingsfortegnelser, afdækker effektiviseringsgevin-

ster ved nye arbejdsformer samt fortsat tilstræber at indhente effektiviseringsgevin-

ster i ikke-lønrelaterede udgifter.

På ovenstående baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det

foreliggende udkast

til retningslinjer for EU’s 2022-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 40 af 43

Dagsordenspunkt 4:

Internationale emner: Forberedelse af G20-møde

for finansministre og centralbankchefer, 26.-27.

februar 2021 og

økonomiske udfordringer i

udviklingslande

1. Resume

ECOFIN ventes 16. februar 2021 at drøfte den overordnede fælles EU-holdning til G20-mødet

for finansministre og centralbankchefer 26.-27. februar 2021. Det er det første G20-møde for

finansministre og centralbankchefer under det italienske G20-formandskab. Danmark er på

G20-mødet repræsenteret gennem EU ved det portugisiske EU-formandskab og Kommissionen.

ECOFIN ventes under overskriften ’EU Global Recovery Initiative’ også at drøfte udviklings-

landenes udfordringer ift. økonomisk genopretning, gældslettelse og opfyldelse af FN' verdensmål

for bæredygtig udvikling (SDG).

2. Baggrund

Italienske G20-formandskabsprioriteter og G20-møde 25.-26. januar 2021 for

vicefinansministre og -centralbankchefer

Italien overtog 1. december 2020 det roterende formandskab for G20 fra Saudi-

Arabien. Hovedprioriteterne for det italienske G20-formandskab er delt op i tre

overskrifter:



Mennesker:

Bekæmpe ulighed, herunder mellem køn og beskæftigelse og med

særligt fokus på de mest udsatte lavindkomstlande, særligt i Afrika.



Jorden:

Opprioritere FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG) og den

grønne dagsorden. Sidstnævnte vil være tæt koblet til FN's klimakonference i

november 2021 (COP26), hvor UK er vært i partnerskab med Italien.



Velstand:

Promovere vækstskabende initiativer ved at fremme retfærdig og digi-

tal omstilling samt prioritere multilateralt samarbejde, særligt på handelsområ-

det.

På løbende møder under formandskabet vil G20-finansministrene og -centralbank-

cheferne drøfte de økonomiske og finansielle emner. Møderne skal bidrage til at

forberede G20-topmødet for stats- og regeringschefer, der afholdes 30.-31. oktober

2021 i Rom, Italien.

Forud for G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 25.-26. februar 2021

blev der afholdt G20-møder blandt vicefinansministre og -centralbankchefer 25.-

26. januar 2021. På møderne i januar lagde EU vægt på følgende:



Der ventes en gradvis genopretning af den globale økonomi. Genopretningen

ventes dog ulige på tværs af lande og sektorer, og den vil være afhængig af til-

gængeligheden og fordelingen af effektive vacciner.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 41 af 43



Fra EU’s side ser man fortsat behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig,

målrettet og midlertidig. I takt med at de økonomiske omstændigheder tillader

det, skal landene igen have mere fokus på at sikre sundere og mere holdbare

offentlige finanser.



EU-landene støtter det italienske G20-formandskabs prioriteter. Håndtering af

klimaforandringerne bør igen placeres centralt på G20-dagsordenen. G20 bør

fortsætte med at gennemføre sin COVID-19-handlingsplan vedr. samarbejde

om understøttelse af den globale økonomi og sundhedsmæssige tiltag under

COVID-19-pandemien, samt udnyttelse af de grønne og digitale muligheder

ifm. genopretningen. Investeringer og reformtiltag bør styrkes for at fremme en

global økonomisk vækst, der er stærkere, mere bæredygtig og retfærdig.



EU-landene støtter en gennemsigtig implementering af det fælles G20-Paris-

klub

gældshenstandsinitiativ (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI

). EU-lan-

dene opfordrer til, at G20-Parisklub-aftalen om en fælles ramme for behandling

uholdbare

gældsudfordringer

implementeres hurtigt. EU kan støtte mulig-

heden for, at den fælles ramme udvides for mellemindkomstlande, samtidig med

at ressourcer til gældslettelser prioriteres til udviklingslande. EU-landene opfor-

drer også multilaterale udviklingsbanker, såsom Verdensbanken, til fortsat at

understøtte DSSI. EU støtter desuden arbejdet i IMF og Verdensbanken med

at fremme gældsholdbarhed og -gennemsigtighed.



EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-

sourcer, der er i centrum af det globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene

opfordrer IMF, Verdensbanken og andre internationale finansielle institutioner

til fortsat at udforske muligheder for yderligere instrumenter til at adressere CO-

VID-19-krisen.

Endvidere støtter EU IMF’s øgede indsats

i rådgivningen ift.

makro-kritiske klimaudfordringer (dvs. de bredere økonomiske risici forbundet

med klimaændringer).



EU-landene støtter G20-formandskabets bestræbelser for at implementere

G20’s principper for kvalitetsinfrastruktur, herunder udviklingen

af indikatorer

under G20's initiativ for data om infrastrukturinvesteringer.



EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger vedr.

beskatningen af den digitale økonomi. EU-landene opfordrer til, at der opnås

en global konsensusbaseret løsning senest i midten af 2021. Endvidere bør G20

arbejde for at sikre skattegennemsigtighed og fortsat støtte udviklingslande i ar-

bejdet med at styrke deres nationale skattesystemer.



EU støtter, at bæredygtig finansiering igen bliver en integreret del af G20's dis-

kussioner. Endvidere finder EU-landene, at ingen såkaldte

globale "stablecoins"

(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes til værdien af f.eks. en eller flere valutaer

udstedt af centralbanker, og med potentiale for global udbredelse) bør benyttes

før alle relevante juridiske, lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige krav for den

type kryptoaktiver er tilstrækkeligt behandlet.

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

Initiativ til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 42 af 43

G20-Parisklub initiativer samt fælles EU-tilgang til gældslettelsesindsats i udviklingslande

COVID-19-krisen har ledt til stigende gældsudfordringer i mange udviklingslande,

som også har udfordringer med at finansiere økonomiske genopretningstiltag.

Ifølge IMF har de avancerede økonomier gennemført tiltag (udgiftstiltag, likvidi-

tetstiltag, garantier mv.) til at understøtte den økonomiske genopretning svarende

til ca. 20 pct. af BNP, mens emerging markets og lavindkomstlande har gennemført

tiltag svarende til hhv. 6 og 2 pct. af BNP. Endvidere estimerer IMF, at de afrikan-

ske lande har et meget stort finansieringsbehov i de kommende år.

I lyset af de stigende gældsudfordringer i udviklingslandene blev G20 og Parisklub-

ben i april 2020 enige om et fælles gældshenstandsinitiativ (Debt

Service Suspension

Initiative, DSSI),

der giver fattige lande mulighed for at sætte betalinger af afdrag og

rente på pause frem til udgangen af 2020. På G20-mødet for finansministre og cen-

tralbankchefer 14. oktober 2020 var der enighed om at forlænge DSSI til og med

juni 2021. På et ekstraordinært G20-møde for finansministre og centralbankchefer

13. november 2020, blev man endvidere enige om en fælles G20-Parisklub ramme

for behandling af uholdbare gældsudfordringer i lavindkomstlande.

ECOFIN behandlede 1. december 2020 rådskonklusioner om international gæld-

slettelse

som en del af den fælles EU-tilgang til den internationale gældslettelse-

sindsats. Rådskonklusionerne støttede bl.a. det fælles G20-Parisklub gældshen-

standsinitiativ og forlængelse af dette initiativ til medio 2021 samt den fælles G20-

Parisklub ramme for behandling af uholdbare gældsudfordringer.

Sagen om en fælles EU-tilgang til den internationale gældslettelsesindsats blev også

drøftet i Rådet blandt udviklingsministre (FAC/udvikling) 23. november 2020. Her

drøftede man også

EU’s såkaldte ”Team

Europe”-indsats,

der er en koordineret og

omfattende indsats fra EU og EU-landene mhp. at hjælpe bl.a. udviklingslande og

at støtte multilateralisme også i udviklingsarbejdet.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at drøfte den overordnede fælles EU-holdning til G20-mødet for

finansministre og centralbankchefer 26.-27. februar 2021. G20-mødet afholdes vir-

tuelt. Danmark er repræsenteret gennem EU ved det portugisiske EU-formandskab

og Kommissionen. ECOFIN ventes på basis af drøftelsen af den fælles EU-hold-

ning at give Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) mandat til at færdig-

gøre EU’s position til G20-mødet.

Holdningen ventes generelt at afspejle den tidli-

gere fælles EU-holdning til G20-mødet for vicefinansministre og -centralbankche-

fer 25.-26. januar 2021.

For uddybning henvises til samlenotat vedr. den uformelle

videokonference for EU’s økonomi-

og finans-

ministre 1. december 2020, der blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. november 2020.

For uddybning henvises til samlenotat vedr. den uformelle videokonference for EU’s udviklingsministre 23.

november 2020, der blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. november 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 74: Samlenotat vedr. Ecofin den 16. februar 2021, fra finansministeren

Side 43 af 43

ECOFIN ventes under overskriften

’EU Global Recovery Initiative’

også at drøfte ud-

viklingslandenes udfordringer med økonomisk genopretning, gældslettelse og op-

fyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes bredt at støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 26.-27. februar

2021 i forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer, ligesom landene ventes at støtte

initiativerne ift. gældslettelse mv. for udviklingslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 26.-27. februar 2021 i

forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer.

Regeringen kan støtte, at en fælles EU-tilgang til international gældslettelse under-

støtter udviklingslandenes opfyldelse af FN' verdensmål for bæredygtig udvikling

(SDG). Regeringen arbejder for, at fremtidig gældsbehandling sker med bred kredi-

tordeltagelse, styrket transparens og god regeringsførelse i udviklingslande som cen-

trale principper. Regeringen lægger bl.a. vægt på antikorruption samt fremme af

holdbare offentlige finanser til gavn for hele befolkningen i udviklingslandene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Vedr. sagen om rådskonklusionerne om international gældslettelse, særligt i Afrika,

henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. november 2020

forud den uformelle videokonference for EU's økonomi- og finansministre 1. de-

cember 2020.

Vedr. sagen om fælles EU-tilgang til den internationale gældslettelsesindsats henvi-

ses til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. november 2020 forud

den uformelle videokonference for EU’s udviklingsministre 23.

november 2020.