FAKTAARK
–
FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
JANUAR 2021
Det finanspolitiske rammeværk:
Budgetlov, udgiftslofter og sanktioner
CENTRALE BEGREBER
Med budgetloven er der med
virkning fra 2014 indført et nyt
udgiftspolitisk
styringssystem.
Det betyder, at der skal vedtages
bindende årlige udgiftslofter for
stat, regioner og kommuner for
en 4-årig periode.
Udgiftslofterne udgør en øvre
grænse for de årlige udgifter på
et givent område.
Der er fem udgiftslofter i budget-
loven, jf. tabellen nedenfor.
Udgiftslofterne indbefatter som
udgangspunkt ikke ledighedsre-
laterede udgifter. Det betyder ek-
sempelvis, at udgifter til arbejds-
løshedsdagpenge og kontant-
hjælp ikke er omfattet.
Af andre udgifter, der ikke er om-
fattet skal fremhæves det offent-
liges anlægsudgifter og statens
renteudgifter.
EU-LOVGIVNING
Budgetloven implementerer bl.a.
finanspagtens krav til det offent-
liges strukturelle saldo i dansk
lov, der på grund af covid-19-
pandemien, er sat ud af kraft i
2020 og 2021, jf. faktaark om
den offentlige saldo.
Ligesom EU’s finanspolitiske
regler indeholder budgetloven
klausuler, der tillader Danmark at
fravige fra de finanspolitiske
krav, såfremt der er en ekstraor-
dinær økonomisk krise eller be-
givenhed. I december 2020 vur-
derede Finansministeriet, at
Danmark alene befinder sig i en
ekstraordinær økonomisk krise i
2020, og at budgetlovens finans-
politiske rammer derfor skal
være opfyldt i 2021.
Finanspagten stiller ikke krav om
lovfastsatte udgiftslofter, som
Danmark aktuelt har vedtaget.
LÆS MERE HER:
FM: Budgetlov og udgiftslofter
Budgetloven (Lov nr. 547 af 18. juni
2012)
Mau (2018). Statens styring af kom-
munerne
Budgetloven blev vedtaget af (V, S,
RV, SF og KF) i Folketinget i juni 2012
og har i praksis haft virkning fra finans-
året 2014. LA og DF har dog stemt for
lovforslagene om sanktioner over for
kommunerne og regionerne, der un-
derstøtter overholdelse af udgiftslof-
terne i budgetloven.
Med budgetloven er finanspagtens
krav til de offentlige finanser imple-
menteret i dansk lovgivning, jf. fak-
taark om den offentlige saldo.
Udgiftslofter
Med budgetloven blev der indført ud-
giftslofter for stat, kommuner og regio-
ner. Udgiftslofter sætter en øvre
grænse for de årlige udgifter på de
loftbelagte områder og omfatter ca. ¾
af de samlede offentlige udgifter i stat,
kommuner og regioner. Udgiftslof-
terne fastsættes med udgangspunkt i
en fremskrivning af dansk økonomi,
der bl.a. skal overholde regeringens
mål for de offentlige finanser.
Udgiftslofterne dækker en rullende 4-
årig periode. De første udgiftslofter for
2014-2017 blev vedtaget i 2013. Der
fastsættes årligt udgiftslofter for et nyt
fjerde år. Det sker samtidigt med fi-
nansloven vedtages.
aftaler om kommunernes og regioner-
nes økonomi og vedtagelse af det år-
lige bloktilskudsaktstykke om fastsæt-
telse af statens bloktilskud til kommu-
ner og regioner.
Som følge af kommune og regionsaf-
talen 2021 blev der således ompriori-
teret midler fra det statslige delloft for
driftsudgifter til det kommunale ud-
giftsloft og det regionale delloft for
sundhedsområdet.
Udgiftsstyringens 1-årige sigte har
dermed ikke ændret sig med budget-
loven, selv om udgiftslofterne dækker
en 4-årig periode.
Økonomiske sanktioner
Overholdelsen af udgiftslofterne er
understøttet af økonomiske sanktio-
ner i forhold til både budgetter og
regnskaber.
Kommunernes serviceudgifter
Finansministeren kan nedsætte blok-
tilskuddet med op til 3. mia. kr. i det
efterfølgende år, hvis kommuners ser-
viceudgifter i budgetter og regnskaber
ikke overholder en række fastsatte
krav.
Regionernes driftsudgifter
Finansministeren kan nedsætte blok-
tilskuddet med op til 1 mia. kr. i det ef-
terfølgende år, hvis regionernes drifts-
udgifter i budgetter og regnskaber ikke
overholder en række fastsatte krav.
Staten
Grundlaget for bemyndigelse til afhol-
delse af udgifter for staten er finanslo-
ven. Sanktioner ved udgiftsskred un-
der det statslige delloft for indkomst-
overførsler er lempeligere end under
det statslige delloft for driftsudgifter,
da indkomstoverførslerne overve-
jende består af lovbundne bevillinger.
De kan være svære at styre, da de af-
hænger af aktiviteten på området.
Som udgangspunkt placeres det fi-
nanspolitiske råderum under det
statslige delloft for driftsudgifter.
Ligeledes i forbindelse med fastsæt-
telsen af udgiftslofterne for det nye
fjerdeår i 2024 er hele det finanspoliti-
ske råderum inkl. reserver til håndte-
ring af covid-19 og yderligere stimulis-
tiltag placeret under det statslige del-
loft for driftsudgifter.
Udgiftsstyring fortsat 1-årig sigte
Den konkrete fordeling af lofterne mel-
lem de tre sektorer (kommuner, regio-
ner og staten) aftales dog først efter-
følgende i forbindelse med de 1-årige
Tabel over udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Mia. kr.
Det statslige delloft for driftsudgifter
Det statslige delloft for indkomstoverførsler
Et kommunalt udgiftsloft
Det regionale delloft for sundhedsområdet
Det regionale delloft for udviklingsopgaver
Kilde: FIU L 3 som vedtaget, 2020-21.
2021
220,4
271,6
267,5
121,8
2,6