FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Fire faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 71
Offentligt

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

JANUAR 2021

Det finanspolitiske rammeværk:

Offentlig saldo

Hvorfor en strukturel saldo?

CENTRALE BEGREBER

Den faktiske offentlige saldo

viser forskellen mellem det of-

fentliges faktiske indtægter og

udgifter.

Den strukturelle offentlige

saldo

er derimod en beregnet

størrelse, der opgør den faktiske

saldo ’renset’ for midlertidige på-

virkninger fra f.eks. konjunkturer

og udviklingen på de finansielle

markeder.

INSTITUTIONELLE KRAV

EU-LOVGIVNING

Ifølge EU må underskuddet på

den faktiske saldo kun i særlige

tilfælde (f.eks. en særlig økono-

misk krise som under covid-19-

pandemien) være større end 3

pct. af BNP. Samtidig leder EU-

reglerne til et landespecifikt mini-

mumskrav til den strukturelle

saldo. For Danmark er kravet -1

pct. af BNP fra 2017 til 2022.

DANSK LOVGIVING

Ifølge finanspagten, der er en

mellemstatslig aftale uden for

EU-lovgivningen, skal Danmark

indarbejde kravet til den struktu-

relle saldo i national lovgivning.

Kravet, der betegnes den mel-

lemfristede budgetmålsætning

(kaldes også MTO), må gerne

være mere restriktivt end EU’s

krav og er således fastsat til -0,5

pct. af BNP i budgetloven.

Med budgetloven må den struk-

turelle saldo således højest ud-

vise et underskud på 0,5 pct. af

BNP, med mindre der foreligger

exceptionelle omstændigheder

som coronakrisen. Ifølge budget-

lovens §3 skal regeringen dog

først gribe ind og fremlægge en

konkret plan, hvis det i forbin-

delse med vedtagelsen af et fi-

nanslovsforslag skønnes, at det

kommende års strukturelle saldo

er mindre end -1 pct. af BNP.

LÆS MERE HER:

De Økonomiske Råd

Finansministeriets metoder

Den offentlige saldo viser forskellen

mellem den offentlige sektors indtæg-

ter og udgifter. Der er overskud på den

offentlige saldo, når indtægterne er

større end udgifterne

–

i modsat fald

er der underskud.

Når økonomer taler om den offentlige

saldo, skelner de mellem den faktiske

og den strukturelle saldo.

Den faktiske saldo

Den faktiske saldo opgør det offentli-

ges faktiske indtægter fra skatter m.v.

fratrukket de faktiske udgifter til offent-

ligt forbrug, indkomstoverførsler m.v. i

løbet af året.

Den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er et mål for den

underliggende stilling på de offentlige

finanser og er den offentlige saldo ren-

set for bidrag fra konjunkturudsving og

andre midlertidige forhold.

Hvorfor en strukturel saldo?

Den faktiske saldo er meget konjunk-

turfølsom. Når det økonomiske aktivi-

tetsniveau er lavt, er skatteindtæg-

terne typisk også lave, mens de of-

fentlige udgifter til eksempelvis kon-

tanthjælp og dagpenge er relativt

høje. Dermed er den faktiske saldo ty-

pisk negativ under en lavkonjunktur

med lav økonomisk aktivitet.

EU-retten indeholder et traktatfæstet

krav om, at underskuddet på den fak-

tiske saldo kun i helt exceptionelle til-

fælde (som f.eks. under coronakrisen)

må være større end 3 pct. af BNP.

Hvis et land skal være sikker på at

overholde dette krav under en (nor-

mal) lavkonjunktur, er der behov for at

finde ud af, hvor stort underskuddet

må være i en normalsituation, hvor

der hverken er høj- eller lavkonjunk-

tur. Hvis regeringen først skal til at til-

passe den offentlige saldo til 3-pro-

cents-kravet, når lavkonjunkturen op-

står, risikerer den førte politik at for-

værre den økonomiske krise. Derfor

har man udviklet begrebet den struk-

turelle saldo, der måler den underlig-

gende stilling på de offentlige finan-

ser.

Kravet til den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er en beregnet

størrelse, som beror på et betydeligt

element af skøn. EU-kommissionen

og Finansministeriet benytter sig af

forskellige regnemetoder og har der-

for hvert deres skøn for størrelsen af

den strukturelle saldo et givent år.

Det betyder, at de to institutioner også

har hvert deres bud på, hvad det

strukturelle underskud højest må

være, hvis underskuddet på den fakti-

ske saldo ikke skal blive større end 3

pct. ved en (normal) lavkonjunktur.

Det har ledt til, at EU’s minimumskrav

til Danmarks strukturelle saldo på -1

pct. af BNP er mindre restriktivt end

Finansministeriets skøn på -0,5 pct. af

BNP. Det er Finansministeriets skøn,

som er indarbejdet i budgetloven.

Finansministeriets nuværende frem-

skrivning indebærer, at den struktu-

relle saldo (først) overskrider budget-

lovens krav efter 2029. Den seneste

udvikling i covid-19-pandemien er dog

ikke indarbejdet i fremskrivningen.

Den strukturelle saldo varierer mindre end den faktiske

Finansministeriets skøn for faktisk og strukturel saldo

Pct. af BNP

-2

-4

2000

2010

2020

2030

2040

2050

Kilde: "Økonomisk Redegørelse", Finansministeriet dec. 2020, "DK2025 - En grøn, retfærdig og

ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020", Finansministeriet aug. 2020 og

budgetloven

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Budgetlovens grænse for strukturel saldo

EU's grænse for faktisk saldo

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Fire faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra de økonomiske konsulenter

FAKTAARK

–

FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT

JANUAR 2021

For særligt interesserede

Reglerne for EU’s krav

til den offentlige saldo m.v. er komplekse. Nedenfor dykkes ned i fire aspekter. Oplysnin-

gerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine Lange (3323),

[email protected]

EU’s minimumskrav til den strukturelle saldo udgør

-1 pct. af BNP

EU stiller et landespecifikt minimumskrav til den strukturelle saldos størrelse. Det har ledt til introduktionen af begrebet

den

mellemfristede minimums budgetmålsætning

(minimums-MTO). For et land som Danmark med holdbare of-

fentlige finanser og en ØMU-gæld, der kun i en meget kort periode omkring år 2050 forventes at overskride 60 pct. af

BNP, betyder EU-reglerne, at den danske minimums målsætning skal opfylde følgende tre betingelser:



Den skal mindst udgøre -1 pct. af BNP



Den skal som minimum sikre, at Danmark afdrager offentlig gæld over 60 pct. af BNP og tage højde for fremtidige

stigninger i de offentlige udgifter relateret til aldring.



Danmark skal kunne lade de automatiske stabilisatorer virke i en normal lavkonjunkturer og alligevel overholde

grænsen for det faktiske offentlige underskud på 3 pct. af BNP.

Kommissionen har fastslået, at første punkt ovenfor udgør det mest restriktive krav for dansk økonomi i perioden 2020

til 2022, hvorfor Danmarks mellemfristede minimums budgetmålsætning er fastlagt til -1 pct. af BNP i denne periode.

Finansministeriet skønner, at sidste punkt kræver, at det strukturelle underskud ikke må være større end 0,5 pct. af

BNP. Danmark har på den baggrund fastsat sin mellemfristede budgetmålsætning til -0,5 pct. af BNP i budgetloven.

Regeringen, De Økonomiske Råd samt EU

har hver deres bud på strukturel saldo

Det er Danmarks Statistik, der står for den regnskabs-

mæssige opgørelse af den

faktiske saldo

i de

histori-

ske år.

Regeringen, De Økonomiske Råd, Nationalban-

ken samt EU afgiver løbende skøn for den fremtidige

udvikling i den faktiske saldo. Skønnene må nødvendig-

vis baseres på en række antagelser.

Den

strukturelle saldo

er en beregnet størrelse og af-

hænger derfor af beregningsmetoden. Ifølge De Økono-

miske Råd vil underskuddet på den strukturelle saldo

blive større end budgetlovens krav i 2021 og 2023. Ifølge

Finansministeriets seneste fremskrivning fra december

2020 vil budgetlovens krav være opfyldt frem til 2029.

Regeringen har i øvrigt tilrettelagt finanspolitikken ud fra

et mål om balance på den strukturelle saldo i 2025.

EU’s vurdering

af budgetlovens krav sker med udgangs-

punkt i EU’s eget skøn

for den strukturelle saldo.

Med covid-19 bliver underskud

større end EU’s grænse. H

vad så?

Finansministeriet forventer et underskud på

den faktiske offentlige saldo på 3,5 pct. af BNP

i 2020 som følge af den globale covid-19-pan-

demi. Underskuddet er dermed større end de 3

pct. af BNP, som ifølge EU’s regler udgør

grænsen for underskuddet på den faktiske

saldo

under normale omstændigheder.

Det store underskud i 2020 har dog hverken

betydning i forhold til EU’s regler eller budgetlo-

ven. Det skyldes, at begge regelsæt indeholder

undtagelsesklausuler, der træder i kraft i til-

fælde af en usædvanlig begivenhed eller så-

fremt Euroområdet eller unionen som helhed

rammes af en alvorlig generel økonomisk ned-

tur.

I den aktuelle coronakrise har Kommissionen

og Rådet aktiveret den såkaldte generelle und-

tagelsesklausul i såvel 2020 som 2021. Der-

med vil landene i

praksis

(kortsigtet) kunne fra-

vige 3-procentskravet til den faktiske saldo og

kravet til den strukturelle saldo i begge år. Det

vides endnu ikke, hvornår klausulen ophæves,

herunder om den vil være aktiv i 2022.

Andre saldobegreber

Den

primære saldo

er det offentliges faktiske saldo fra-

regnet det offentliges renteindtægter og -udgifter.

DAU-

saldoen

vedrører statens finanser.