Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2325873_0001.png
FAKTAARK
–
FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
JANUAR 2021
Det finanspolitiske rammeværk:
Den offentlige gæld
CENTRALE BEGREBER
Med den offentliges sektors
gæld mener økonomer ofte
den
offentlige sektors finansielle
nettogæld,
der opgør den of-
fentlige sektors samlede finan-
sielle formue. Nettogælden frem-
kommer ved at fratrække det of-
fentliges aktiver (såsom aktier og
obligationer) fra det offentliges
passiver (såsom gæld). Netto-
gælden opgøres typisk til kurs-
værdi, dvs. til markedsværdien.
ØMU-gælden
er derimod et
bruttogældsbegreb, der ikke
medregner det offentliges aktiver
(eksempelvis obligationer og ak-
tier), men alene tager udgangs-
punkt i den offentlige sektors
gæld/lån. Endvidere opgør EU
ØMU-gælden til den nominelle
værdi.
INSTITUTIONELLE KRAV
EU stiller et traktatfæstet krav til
alle
EU-lande om, at ØMU-gæl-
den som udgangspunkt ikke må
overstige 60 pct. af BNP.
DANSK LOVGIVING
Budgetloven stiller ikke krav til
størrelsen af den offentlige gæld.
De finanspolitiske målsætninger
har således primært fokus på
saldoen og udgiftssiden.
Finansministeren er ved lov be-
myndiget til at optage statslån op
til en vis grænse, mens det er in-
denrigsministeren, der fastsæt-
ter reglerne for kommunernes og
regionernes mulighed for at op-
tage gæld.
LÆS MERE HER:
Altandetlige.dk
DK2025 - en grøn, retfærdig og an-
svarlig genopretning af dansk øko-
nomi
Økonomisk Redegørelse dec. 2020
EU medregner ikke offentlige aktiver
Når økonomer skal opgøre den
samlede offentlige sektors gæld,
sondrer de normalt mellem den of-
fentlige nettogæld og ØMU-gæl-
den. De to gældsbegreber er ikke
identiske og afviger derfor fra hin-
anden med hensyn til opgørelses-
metode.
Mange økonomiske analyser, som
eksempelvis
Finansministeriets
holdbarhedsberegning, tager ud-
gangspunkt i den offentliges sek-
tors samlede finansielle nettogæld.
Nettogælden viser den offentlige
sektors aktuelle finansielle forplig-
tielse, hvis alle finansielle aktiver
(herunder eksempelvis aktier i Ør-
sted) indløses, og passiverne ned-
bringes med de frigjorte midler.
ØMU-gælden
EU stiller ikke krav til det offentli-
ges nettogæld, men derimod til alle
EU-landenes ØMU-gæld.
ØMU-gælden er et bruttogældsbe-
greb. Det betyder f.eks., at statens
andel i det børsnoterede selskab
Ørsted ikke indgår i ØMU-gælden.
Det samme gælder det offentliges
beholdning af obligationer. Til for-
skel fra det offentliges nettogæld
opgør EU ikke ØMU-gælden til
markedsværdien, men derimod til
den nominelle værdi
–
dvs. som
det beløb, der skal betales, hvis
gælden først afdrages, når den ud-
løber.
EU stiller et traktatfæstet krav om,
at ØMU-gæld som udgangspunkt
ikke må overstige 60 pct. af BNP.
Hvis et medlemsland har en gæld, der
er større end det, skal landet præsen-
tere en plan for, hvorledes det grad-
vist vil reducere gælden ned mod
grænsen på 60 pct. af BNP.
Danmark opfylder EU’s krav
Finansministeriet forventer, at ØMU-
gælden vil udgøre 40,9 pct. af BNP i
2021. Samtidig forventer Finansmini-
steriet, at det offentliges samlede ak-
tiver overstiger det offentliges passi-
ver. Dermed vil det offentlige have en
lille nettoformue, se også figuren ne-
denfor (dvs. en negativ nettogæld i
2021).
ØMU-gæld forventes at stige
ØMU-gælden forventes at stige til
godt 60 pct. af BNP frem mod 2050.
Det betyder,
at EU’s krav til
ØMU-
gælden forventes overskredet en
smule fra 2052 til 2054. Da overskri-
delsen kun er kortvarig, har den i
praksis ingen konsekvenser, jf. fak-
taark om den offentlige saldo.
Covid-19-pandemien har ledt til en
økonomisk krise og større ØMU-
gæld. En del af stigningen i ØMU-
gælden fra 2019 til 2020 skyldes dog
ikke coronakrisen men en ny model
for finansiering af almene boliger.
Dvs. at låntagningen fra den almene
boligsektor er lagt over på staten. Det
modsvares af en stigning i beholdning
af almene boligobligationer, hvorfor
nettogælden ikke stiger lige så meget
som bruttogælden. Tilsvarende påvir-
ker en del af covid-19-hjælpepak-
kerne, f.eks. udskydelser af skattebe-
talinger, også som udgangspunkt
alene bruttogælden.
Den offentlige nettogæld er lavere end ØMU-gælden
Finansministeriets skøn over ØMU-gælden og den offentlige nettogæld
Pct. af BNP
60
50
ØMU-gæld
40
Offentlig nettogæld
30
EU's grænse (ØMU-gæld)
20
10
0
-10
2000
2010
2020
2030
2040
2050
2060
Kilde: "Økonomisk Redegørelse", Finansministeriet dec. 2020, DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig
genopretning af dansk økonomi", Finansministeriet aug. 2020 og Stabilitets - og Vækstpagten.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Fire faktaark om centrale finanspolitiske begreber, fra de økonomiske konsulenter
2325873_0002.png
FAKTAARK
–
FOLKETINGETS ØKONOMISKE KONSULENTER / DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
JANUAR 2021
For særligt interesserede
Reglerne vedrørende EU’s krav til den offentlige gæld er komplekse.
Nedenfor dykkes ned i fire aspekter. Oplysnin-
gerne er tiltænkt særligt interesserede. For en uddybning kontakt økonomisk chefkonsulent Kathrine Lange (3323),
[email protected]
Sammenhæng mellem den offentlige saldo samt ØMU- og nettogælden
Der er ikke nogen en-til-en-sammenhæng mellem budgetunderskuddet og ØMU-gælden. Det skyldes bl.a., at
ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb og dermed ikke måler den offentlige sektors egentlige finansielle nettofor-
mue. Hvis den offentlige sektor optager lån for at investere midlerne i statsvirksomheder eller obligationer, kan
det føre til, at ØMU-gælden stiger
–
også selv om nettogælden ikke er steget, og der egentlig er overskud på den
offentlige saldo.
Der er heller ikke nogen entydig sammenhæng mellem saldoen og udviklingen i nettogælden. Det skyldes blandt
andet, at nettogælden også omfatter offentlige aktiver, og at afkastet fra et aktiv også kan bestå af kursgevin-
ster/kurstab, der ikke indgår i den offentlige saldo. Det kan sammenlignes med, at afkastet fra aktier jo ikke bare
består af udbytte, men typisk også af kursgevinsten (stigninger i aktiekursen) på selve aktien. For Danmarks ved-
kommende leder dette forhold til, at man kommer til at undervurdere det offentliges formueudvikling, hvis man
alene fokuserer på udviklingen i saldoen: Betalingen for den offentlige sektors passiver/gæld optræder primært i
form af egentlige renteudgifter, der bidrager negativt til den offentlige sektors saldo. Afkastet fra den offentlige
sektors aktiver
–
eksempelvis afkastet fra statsvirksomheder
–
består derimod (typisk) også af kursgevinster.
Danmarks Statistik og Finansministeriet indberetter til EU
Statsgælden
Statsgælden omfatter
udelukkende statens
gæld og dermed ikke
gælden i de øvrige of-
fentlige delsektorer.
Statsgælden er lige-
som ØMU-gælden en
bruttostørrelse, men i
definitionen er der til-
ladt en modregning
af omsættelige akti-
ver forvaltet af Dan-
marks Nationalbank.
Det inkluderer inde-
ståendet på statens
konto, almene bolig-
obligationer og vær-
dipapirbeholdninger i
de statslige fonde
(Den Sociale Pensi-
onsfond, Innovations-
fonden og Fonden for
Forebyggelse og
Fastholdelse).
Danmarks Statistik er ansvarlig for indberetning af de faktiske (historiske) tal for den
offentlige saldo og ØMU-gælden til EU, mens Finansministeriet er ansvarlig for ind-
beretning af prognoser (forventede tal). Finansministeriets seneste skøn fra Økono-
misk Redegørelse fra december 2020 blev foretaget inden den seneste udvikling i
covid-19-pandemien i december 2020.
Danmark har i et internationalt perspektiv en lav ØMU-gæld
Det økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-pandemien og de markante
hjælpepakker har ledt til større gæld i en lang række lande. Set i et internationalt
perspektiv har Danmark stadig en lav ØMU-gæld.
Danmark har en relativ lav ØMU-gæld
ØMU-gælden i 2019, 2020, 2021 og 2020 i pct. af BNP for udvalgte lande
Pct. af BNP
250
200
2020
2019
2021
2022
150
100
50
0
SWE DK NLD FIN DEU AUT EU UK FRA BEL ESP USA PRT ITA GRC
Kilde: "Økonomisk Redegørelse", Finansministeriet dec. 2020
Anm.: Mærkerne angiver nationalregnskabstal for 2019 og skøn for 2021 og 2022, mens søjlerne angiver
skøn for 2020.