Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2325680_0001.png
Statusrapportering om Næste generation
Digital Post for 4. kvartal 2020
Projektets status
Projektudgiften forøges med 9,7 pct. i forhold til det budget på 277,5 mio. kr.,
der blev bevilliget af Finansudvalget ved godkendelsen af aktstykke Æ den 26.
september 2019. Projektets lancering udskydes med ca. 4 måneder, således at
ny dato for idriftsættelse forventes at være 30. november 2021. Såfremt der i
fremtiden kommer yderligere fordyrelser, således at udgiftsforøgelsen oversti-
ger 10 pct., vil nyt aktstykke jf. budgetvejledningen blive forelagt Finansudval-
get. Forsinkelsen holdes inden for NgDP-projektets bevilling.
Udskydelsen skyldes en række øgede risici i projektet. Der er behov for at
sikre bedre tid til omlægning for myndigheder og leverandører, der i vid ud-
strækning har oplevet pres på egne opgaver i forbindelse med COVID-19.
Den nye Digital Post-løsning lanceres på en bestemt skæringsdato, hvor syste-
met bag digital post fra offentlige myndigheder skifter leverandør. Det medfø-
rer et øget fokus på, at alle er klar til denne dato. Da myndigheder og leveran-
dører i lighed med resten af samfundet har været udfordret af hjemsendelser
og andre udfordringer forårsaget af COVID-19 vurderes det, at der er behov
for at lægge ekstra tid ind til deres omstilling.
Derudover er der behov for at foretage tilpasninger ifbm. brugerrettighedssty-
ring som følge af forsinkelse i NemLog-in3-projektet, hvis funktionalitet var
tænkt anvendt i NgDP-projektet. Finansministeren har den 12. november
2020 orienteret Finansudvalget om forsinkelsen af NL3.
Endelig vurderes det, at udskydelsen af lanceringen vil reducere risici i forhold
til datamigrering fra den eksisterende leverandør e-Boks.
Udviklingen af den nye Digital Post-løsning går nu ind i sidste fase frem mod
overtagelsesprøven, der ligeledes flyttes ca. 4 måneder, og skal afvikles i slut-
ningen af august 2021.
I forhold til datamigrering er første dataleverance fra e-Boks forsinket med 3
uger. Ny dato for modtagelse af første dataleverance er nu 28. januar 2021.
Udviklingsorganisationen og leverandørsamarbejdet er tæt forankret og forlø-
ber tilfredsstillende. Det er i samarbejde med Netcompany lykkedes at etablere
virtuelle arbejdsprocesser til sikring af fremdrift i projektet på trods af udfor-
dringer med hjemmearbejde som følge af COVID-19.
Projektets fremdrift
NemLog-in3 (NL3) har udmeldt en opdateret tidsplan, der giver anledning til
et øget risikobillede for NgDP grundet afhængigheden til den fællesoffentlige
brugerstyring. Ligeledes er der identificeret yderligere behov for funktionalitet
til bl.a. brugerrettighedsstyring til brug for NgDP. Det er derfor nødvendigt at
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Status for Næste generation Digital Post for 4. kvartal 2020, fra finansministeren
2325680_0002.png
Side 2 af 4
anskaffe funktionalitet til brugerrettighedsstyring til brug for NgDP gennem et
særskilt projekt, hvilket kræver tilpasninger i NgDP-løsningen, men som ned-
bringer risikoen væsentligt ift. afhængighed til NL3.
Der er indgået en Plan for ophør med den nuværende leverandør e-Boks. Pla-
nen er iværksat, og første testdataleverance modtaget i efteråret. e-Boks har
den 28. december 2020 udmeldt forsinkelse af første dataleverance grundet
tekniske udfordringer og har anmodet om udskydelse til 28. januar 2021, hvil-
ket er givet på ekstraordinært styregruppemøde. e-Boks har dog anført, at det
forventes, at forsinkelsen kan indhentes inden for den oprindelige tidsplan.
Det er dog vurderingen, at planen nu er mere risikofyldt grundet denne indle-
dende forsinkelse.
Sideløbende med udviklingen af selve Digital Post-løsningen arbejdes der på at
udvikle brugergrænseflader på borger.dk og Virk samt udvikle app til digital
post. Arbejdet forventes afsluttet til løsningens idriftsættelse.
Over sommeren 2020 har udkastet til tilslutningsaftalen for kommercielle vis-
ningsklienter været til offentlig kommentering. Tre udbydere har underskrevet
en hensigtserklæring om, at de ønsker at blive kommerciel visningsklient: Net-
company, e-Boks og Charlie Tango (KMD). Der arbejdes på at indgå tilslut-
ningsaftaler og give basisgodkendelser i løbet af Q1 2021.
Implementeringsarbejdet hos myndighederne forløber overordnet set plan-
mæssigt, men mange organisationer er pressede på tid og ressourcer som følge
af COVID-19. Digitaliseringsstyrelsen ønsker at sikre, at COVID-19 ikke be-
virker, at borgere og virksomheder oplever en tryg og nem overgang til den
nye Digital Post-løsning. Digitaliseringsstyrelsen har fokus på at følge op på
restgruppen af myndigheder, der ikke er gået i gang og på at sikre, at myndig-
hedernes it-leverandører påbegynder arbejdet og integrerer til testmiljøet.
Der forberedes kommunikation om den nye Digital Post-løsning til borgere
og virksomheder. I den forbindelse indhentes erfaringer fra relevante organisa-
tioner, herunder både offentlige myndigheder og interesseorganisationer, så
det sikres, at kommunikationen om den nye løsning tilgodeser alle relevante
målgrupper. Derudover påbegyndes en dialog med de kommende kommerci-
elle visningsklienter for at sikre, at kommunikationen fra de private aktører til
brugerne er afstemt ift. kommunikation.
Den nye Lov for Digital Post blev enstemmigt vedtaget i Folketinget i decem-
ber 2020. Med loven skabes lovhjemmel til migrering af data fra den tidligere
løsning, dataansvaret gøres tydeligt, ejerskab for løsningen og beslutningskom-
petencer fastlægges hos Digitaliseringsstyrelsen, og der etableres lovhjemmel
for kommercielle visningsklienter.
Den sidste delleverance, Delleverance 3, er planlagt og eksekveres nu i samar-
bejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany med god fremdrift i
projektet. Dog følger DIGST nøje udviklingen i datakonvertering, da denne
aktivitet er afhængig af tidsplanen for dataleverancer fra e-Boks samt kvalite-
ten af de leverede data.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Status for Næste generation Digital Post for 4. kvartal 2020, fra finansministeren
2325680_0003.png
Side 3 af 4
Særlige opmærksomhedspunkter i det kommende kvartal
Tilrettelægge, modtagelse og anvendelse af den nødvendige funktionalitet af
bl.a. bruger- og rettighedsstyring i den ny Digital Post-løsning frem mod idrift-
sættelse.
Fortsætte det velfungerende samarbejde med Netcompany i den resterende
udviklingsfase frem mod overtagelsesprøven.
Tæt samarbejde med afgivende leverandør e-Boks om datamigrering, fortsat
opfølgning på Plan for ophør, herunder rettidighed i dataleverancer.
Indgåelse af tilslutningsaftale og basisgodkendelse til kommercielle visningsak-
tører.
Løbende sikring af at myndighederne følger implementeringsplanen, samt for-
beredende arbejde i forbindelse med kommunikationskampagner til borgere
og virksomheder.
Udvalgte økonomiske nøgletal
Tabel 1 - Udvalgte økonomiske nøgletal (mio. kr.)
Forventning ved
baseline
(oktober 2019)
Forventede samlede pro-
jektudgifter, ekskl. renter
Heraf udvikling
1
Heraf øvrige udgifter
(udbud, projektteam mv.)
Heraf risikopulje
Samlet forbrug pr. ultimo
2020
Heraf udvikling
1
Heraf øvrige udgifter
(udbud, projektteam mv.)
277,5
89,1
159,0
29,4
-
-
-
Status
ultimo 2019
278,3
89,3
159,6
29,4
84,9
2
1,0
83,9
Status
1. kvt. 2020
272,8
89,2
154,2
29,4
103,3
17,3
86,0
Status
2. kvt. 2020
273,6
89,9
154,3
29,4
128,7
18,8
109,9
Status
3. kvt.2020
273,6
89,9
154,3
29,4
139,8
22,6
117,1
Status
ultimo 2020
304,3
121,5
173,7
9,1
149,7
28,2
121,5
Anm.: Økonomiske nøgletal for 1.-3. kvartal 2020 er angivet i 2020-PL, mens Forventning ved baseline og Status
ultimo 2019 er fastholdt i 2019-PL af hensyn til sammenlignelighed med tidligere statusrapporteringer.
1: ’Udvikling’ omfatter udgifter til udviklingen af den samlede NgDP-løsning,
herunder brugergrænseflader
på Virk.dk og borger.dk samt mobilapplikation.
2: Forbrug t.o.m. 2019 er korrigeret bagudrettet ift. endelige regnskabstal for 2019. Dette har ikke
indvirkning på det samlede forbrug pr. ultimo 2020.
Afvigelser i totaler skyldes afrunding.
Kilde: Projektets business case og regnskabstal.
Siden seneste status er de forventede projektudgifter opjusteret med i alt 30,7 mio.
kr. Dette skyldes især øgede udgifter til udvikling i form af ændringsanmodninger i
projektet. Derudover har projektet haft større behov for specialistbistand end for-
ventet som følge af opgaver vedr. kommercielle visningsklienter, brugerrettigheds-
styring, implementering m.v. Endelig er projektet forsinket i cirka fire måneder,
hvilket også medfører en mindre fordyrelse. Det forventede merforbrug finansie-
res af disponering fra projektets risikopulje samt øvrige mindre besparelser.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 70: Status for Næste generation Digital Post for 4. kvartal 2020, fra finansministeren
2325680_0004.png
Side 4 af 4
Forbruget for 4. kvartal 2020 ligger på det forventede niveau, idet der ikke har væ-
ret afholdt betalingsmilepæle i kvartalet.
Milepæle i projektets tidsplan
Tabel 2 - Milepæle i projektets tidsplan
Milepæle
Godkendt afklaringsfase
Godkendt Proof of Concept*
Godkendt Delleverance 1*
Godkendt Delleverance 2*
Godkendt Overtagelsesprøve
Idriftsættelse af ny løsning
Projektafslutning
Planlagt tidspunkt
04-12-2019
10-03-2020
18-05-2020
08-07-2020
August 2021
30-11-2021
30-11-2022
Status
Realiseret til tiden
Realiseret til tiden
Realiseret til tiden
Realiseret til tiden
Forsinket ca. 4 måneder
Forsinket ca. 4 måneder
Forsinket ca. 4 måneder
* Leveret uden datamigreringsaktiviteter, se uddybning i tekst.