FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 6
Offentligt

23. oktober 2020

Samlenotat vedrørende uformel videokonference

økonomi- og finansministre den 4. november 2020.

for

EU's

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Konklusioner om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst samt Revisionsrettens rapport

om det Europæiske Semester

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Opfølgning på IMF- og G20-møder 14.-16. oktober 2020 og orientering om udvikling i

den internationale drøftelse af beskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag til et EU-genopretningspro-

spekt

KOM(2020)281

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af regler for secu-

ritisering

KOM(2020)283

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Genopretningspakke på kapitalmarkedsområdet

–

forslag om ændring af direktiv om

markeder for finansielle instrumenter (MiFID)

KOM(2020)280

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 2 af 26

Dagsordenspunkt 3

Rådskonklusioner om den årlige strategi for

bæredygtig vækst og revisionsrettens rapport

vedr. det europæiske semester

KOM(2020)575

1. Resume

ECOFIN skal behandle rådskonklusioner vedr. Revisionsrettens rapport om det europæiske se-

mester af 3. september 2020 og rådskonklusioner om Kommissionens strategi for bæredygtig vækst

for 2021 af 17. september 2020. Rådkonklusionerne vedtages i skriftlig procedure snarest.

Revisionsretten fremfører i sin rapport en vurdering af Kommissionens implementering af det euro-

pæiske semester, samt en række anbefalinger på baggrund heraf. Revisionsretten anbefaler over-

ordnet Kommissionen at styrke implementeringen af det europæiske semester, herunder bl.a. ved at

styrke overvågningen af implementeringen af landespecifikke anbefalinger. I rådskonklusionerne

tilkendegives overordnet støtte til flere af budskaberne og anbefalingerne i revisionsrettens beretning.

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst for 2021, der blev offentliggjort 17. september, fast-

sætter fire overordnede prioriteter for det økonomiske samarbejde i 2021: 1) bæredygtighed, 2)

produktivitet, 3) social retfærdighed og 4) makroøkonomisk stabilitet. Derudover foreslår Kom-

missionen en række midlertidige justeringer af det europæiske semester i 2021 i strategien for

bæredygtig vækst mhp. at tilpasse det europæiske semester til arbejdet med genopretningsfaciliteten.

I konklusionerne ventes ECOFIN bl.a. at dele Kommissionens vurdering af prioriteterne for det

økonomiske samarbejde fastsat i strategien for bæredygtig vækst, herunder at der er behov for at

fremme de europæiske økonomiers bæredygtighed og omstillingen til klimaneutralitet. Der ventes

desuden generel støtte til de midlertidige tilpasninger af det europæiske semester i 2021.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne om Revisionsrettens rapport vedr. det europæiske seme-

ster og rådskonklusionerne om Kommissionens strategi for bæredygtig vækst med det ventede ho-

vedindhold. Regeringen støtter generelt, at Kommissionen styrker sin implementering af det euro-

pæiske semester og støtter det europæiske semesters fokus på klimaindsatsen og bæredygtighed.

Regeringen kan samtidig støtte de midlertidige justeringer af det europæiske semester i 2021.

2. Baggrund

ECOFIN skal 4. november 2020 behandle rådskonklusioner om Revisionsrettens

rapport om det europæiske semester af 3. september 2020 og Kommissionens årlige

strategi for bæredygtig vækst for 2021 af 17. september 2020. Rådkonklusionerne

vedtages i skriftlig procedure snarest.

revisionsrettens rapport vedr. det europæiske semester

undersøges det, om

Kommissionen på effektiv vis har gennemført de fastlagte procedurer under det

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 3 af 26

europæiske semester

, herunder vha. vurderinger af efterlevelsen af Europa 2020-

målene og udformningen og implementeringen af landespecifikke anbefalinger.

I rapporten vurderer Revisionsretten bl.a. følgende:



Der er gjort mærkbare fremskridt med opfyldelsen af seks af Europa 2020-stra-

tegiens otte mål for 2020

. Målene vedr. beskæftigelse, uddannelse (to mål),

energi (to mål) og klima er således opfyldt eller tæt på at være opfyldt. Der er

dog ikke gjort tilstrækkelige fremskridt ift. at nå målene vedr. dels reduktion af

fattigdom og dels forskning og udvikling.



I de landespecifikke anbefalinger opfordres der til vigtige strukturreformer.

Kommissionens flerårige vurderinger viser, at EU-landene fra 2011 til 2018 har

implementeret 26 pct. af de landespecifikke anbefalinger fuldt ud eller i væsent-

lig grad og 44 pct. til en vis grad, mens der kun er gjort begrænsede fremskridt

eller ingen fremskridt med implementeringen af de resterende 30 pct. af anbe-

falingerne.



Revisionsretten vurderer, at de landespecifikke anbefalinger generelt omhandler

de spørgsmål, der er fastlagt i Kommissionens landerapporter, samt priorite-

terne i den årlige strategi for bæredygtig vækst (kendt som den årlige vækstun-

dersøgelse frem til og med 2018) og i Rådets overordnede økonomiske retnings-

linjer og beskæftigelsesretningslinjerne (Broad Economic Policy Guidelines og

Employment Guidelines). Revisionsretten vurderer endvidere, at de landespe-

cifikke anbefalinger er effektive til at identificere politikområder, hvor EU-lan-

dene har udfordringer, men anbefavurlingerne mangler ofte en tilstrækkelig re-

degørelse for, hvorfor visse reformer bør prioriteres frem for andre.



Revisionsretten finder, at Kommissionens landerapporter generelt fastlægger de

væsentligste risici og tjener som et godt grundlag for formuleringen af landespe-

cifikke anbefalinger.



De nationale reformprogrammer giver et overblik over EU-landenes egne vur-

deringer af økonomiske udfordringer og risici og politiske tiltag, men i nogle

tilfælde indeholder de ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvilke prioriteter og

mål de beskrevne tiltag skal bidrage til at opfylde.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af ovenstående vurdering Kommissionen at

styrke følgende:

1. Det europæiske semesters fokus på den sociale dimension og forskning.

2. Overvågningen af implementeringen af de landespecifikke anbefalinger.

3. Sammenhængen mellem EU-midler og de landespecifikke anbefalinger.

Fastlagt i forordning (EU) nr. 1466/97.

De otte 2020-mål er som følger: 1) En beskæftigelsesfrekvens på mindst 75 pct. af befolkningen i aldersgrup-

pen 20 til 64 år. 2) Årlige investeringer på mindst 3 pct. af BNP i forskning og udvikling. 3) Reduktion af

drivhusgasemissioner med mindst 20 pct. i forhold til 1990-niveauet eller med 30 pct., hvis betingelserne er til

stede. 4) Vedvarende energi skal udgøre mindst 20 pct. af det endelige energiforbrug. 5) Energieffektiviteten

skal øges med 20 pct. målt i forhold til det forventede energiforbrug. 6) Andelen af unge, der forlader skolen

tidligt, skal reduceres til 10 pct. 7) Andelen af befolkningen i alderen 30 til 34 år, der har en uddannelse på

tertiært niveau, skal øges til mindst 40 pct. 8) Antallet af EU-borgere, der lever under de nationale fattigdoms-

grænser, skal reduceres med 25 pct. ift. antallet i 2008.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 4 af 26

4. Kvaliteten af formuleringen af de landespecifikke henstillinger.

5. Vurderingerne af de nationale reformprogrammer.

Det europæiske semester indledes hvert år med offentliggørelsen af

Kommissio-

nens årlige strategi for bæredygtig vækst

(ASGS) året forinden. Kommissionens

årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021 blev offentliggjort 17. september 2020

og dermed tidligere end normalt (ASGS’en offentliggøres normalt i november), da

Kommissionen med strategien for 2021 bl.a. ønsker at tage højde for arbejdet med

genopretningsfaciliteten og landenes genopretningsplaner.

I ASGS’en for 2021 har Kommissionen valgt at fastholde prioriteterne fra 2020 for

det økonomiske samarbejde i 2021. Kommissionen fastlægger således følgende pri-

oriteter for det økonomiske samarbejde i 2021:



Bæredygtighed:

Kommissionen fremhæver, at genopretningen efter COVID-19-krisen giver

mulighed for at accelerere overgangen til klimaneutralitet i 2050. EU-landenes

genopretningsplaner skal understøtte DER-aftalen om et klimamål på 30 pct.

for den flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrumentet, målet om kli-

maneutralitet i 2050 og et kommende styrket reduktionsmål for 2030. Kommis-

sionen opfordrer generelt EU-landene til at gennemføre tiltag inden for bl.a.

vedvarende energi, bæredygtig transport, cirkulær økonomi og biodiversitet.



Produktivitet og digitalisering:

Kommissionen opfordrer også til at benytte genopretningen til at fremme den

digitale omstilling i EU's økonomier. Kommissionen fremhæver bl.a. reformer

og investeringer, der kan fremme den digitale infrastruktur og digitale færdighe-

der samt styrke de europæiske sektorer inden for bl.a. kunstig intelligens og cy-

bersikkerhed mhp. at styrke produktivitet og EU's konkurrenceevne på længere

sigt.



Social retfærdighed:

Kommissionen understreger, at genopretningen og den grønne og digitale om-

stilling skal være inklusiv, og bidrage til at styrke den sociale samhørighed og

social retfærdighed. Genopretningsfaciliteten skal bl.a. bidrage til at håndtere

strukturelle, sociale udfordringer, som er blevet forstærket af COVID-19-kri-

sen.



Makroøkonomisk stabilitet:

Kommissionen fremhæver, at der fortsat er behov for målrettede og midlerti-

dige ekspansive finanspolitiske tiltag i 2021, under samtidig hensyntagen til den

finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. I takt med at de økonomiske

omstændigheder tillader det, skal landene have mere fokus på at sikre sundere

og mere holdbare offentlige finanser. Det finanspolitiske råderum i landene bør

genopbygges over tid for at være forberedt på fremtidige kriser. Øget kvalitet i

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 5 af 26

de offentlige finanser (f.eks. sikring af en passende, effektiv og målrettet sam-

mensætning af indtægter og udgifter) vil også bidrage til vækst, digitalisering og

omstilling til klimaneutralitet. Herudover skal der tages passende tiltag, der sik-

rer en holdbar udvikling i private husholdningers og virksomheders gæld.

I Kommissionens strategi for bæredygtig vækst forslås bl.a. følgende midlertidige

tilpasninger af det europæiske semester i 2021:



Genopretningsplanerne under genopretningsfaciliteten vil i 2021 være landenes

primære planer til EU om økonomisk-politiske tiltag. Kommissionens opfor-

drer EU-landene til at offentliggøre genopretningsplanerne i samme dokument

som deres nationale reformprogrammer.



Kommissionens vurderinger af genopretningsplanerne erstatter i 2021 Kom-

missionens

landerapporter.

Kommissionen vil fortsat offentliggøre dybdegående

analyser for lande med risici for makroøkonomiske ubalancer. De dybdegående

analyser offentliggøres sammen med Kommissionens vurderinger af landenes

Stabilitets- og Konvergensprogrammer, som EU-landene skal offentliggøre in-

den udgangen af april.



Kommissionen fremlægger ikke udkast til landespecifikke anbefalinger i 2021

for de lande, som vælger at indsende genopretningsplaner, men vil fremlægge

en form for anbefaling vedr. landenes finanspolitik.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 4. november behandle konklusioner om revisionsrettens

rapport om det europæiske semester og konklusioner om Kommissionens strategi

for bæredygtig vækst for 2021. Rådkonklusionerne vedtages i skriftlig procedure

snarest.

Rådskonklusioner vedr. Revisionsrettens rapport om det europæiske semester

Der ventes i rådskonklusionerne om revisionsrettens rapport lagt vægt på følgende:

1. Rådet bifalder den Europæiske Revisionsrets rapport vedr. det europæiske se-

mester.

2. Rådet understreger, at det europæiske semester udgør en essentiel ramme for

koordinering af økonomisk politik. Rådet bifalder, at rapporten finder, at stra-

tegien for bæredygtig vækst for 2020 medførte et øget fokus på bæredygtig

vækst, herunder verdensmålene og den europæiske grønne pagt. Rådet under-

steger vigtigheden af en effektiv digital og grøn omstilling. Rådet understreger,

at koordineringen af økonomisk politik har vist sig vigtig under den nuværende

pandemi, og at koordineringen er altafgørende for at sikre en hurtig genopret-

ning, styrke den økonomiske og sociale robusthed, styrke bæredygtighed og

sikre et velfungerende indre marked.

3. Rådet understreger, at rapporten hjælper med at evaluere det europæiske seme-

ster og identificere mulige forbedringer.

4. Rådet bifalder rapportens tilgang, hvor fremskridtene med Europa 2020-målene

og formuleringen, implementeringen og overvågningen af landespecifikke an-

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 6 af 26

befalinger evalueres. Rådet finder, at rapporten komplementerer Revisionsret-

tens tidligere rapporter vedr. Stabilitets- og Vækstpagten og samarbejdet om

makroøkonomiske ubalancer

. Rådet henviser i den forbindelse til de respektive

rådskonklusioner om de to rapporter

5. Rådet understreger, at rapporten blev udarbejdet før udbruddet af COVID-19,

og at rapporten således ikke tager højde for pandemien. Rådet finder, at rappor-

tens budskaber generelt fortsat er relevante i den ændrede økonomiske og poli-

tiske kontekst.

6. Rådet noterer sig, at rapporten fremhæver, at seks ud af de otte Europa 2020-

mål sandsynligvis vil blive efterlevet, mens målene for dels reduktion af fattig-

dom og dels forskning og udvikling ikke ventes efterlevet. Efterlevelse af forsk-

nings- og udviklingsmålet forbliver vigtigt for at forbedre produktiviteten og

den globale konkurrenceevne. Indsatsen med at reducere fattigdom og social

eksklusion forbliver relevant i lyset af den nuværende krise og behovet for at

forbedre EU-landenes økonomiske og sociale modstandsdygtighed.

7. Rådet er enig i rapportens budskab om, at implementeringen af landespecifikke

anbefalinger har været utilstrækkelig og bør forbedres. Rådet finder, at der er

behov for løbende overvågning af anbefalingernes implementering. Rådet un-

derstreger, at det er nødvendigt, at EU-landene føler ejerskab til anbefalingerne

for at styrke reformimplementeringen. Rådet opfordrer til øget gennemsigtig-

hed og dialog mellem Kommissionen og EU-landene mhp. at identificere de

væsentligste reform- og investeringsudfordringer.

8. Rådet noterer sig rapportens vurdering af, at de nationale reformprogrammer

ikke altid giver en tilstrækkelig beskrivelse af indholdet i nationale tiltag. Rådet

understreger, at de nationale reformprogrammer er et nationalt politisk værktøj,

der forberedes i konsultation med nationale interessenter og tilpasses nationale

behov. Rådet anerkender, at der som led i den løbende dialog med Kommissi-

onen og i forbindelse med den multilaterale overvågning kan gives mere infor-

mation om nødvendigt. Rådet understreger, at flere retningslinjer og mere

strømlining af programmerne vil forbedre gennemsigtigheden og sammenlighe-

den af de nationale reformprogrammer samt reducere de nationale myndighe-

ders administrative byrder.

9. Rådet finder, at der er plads til i højere grad at benytte tilgængelig EU-finansie-

ring til at understøtte reformimplementering. Rådet fremhæver, at genopret-

ningsfaciliteten kan fremme reformer -og investeringer.

10. I lighed med revisionsrettens rapport opfordrer Rådet Kommissionen til fortsat

at forklare rationalet bag de konkrete reform- og investeringsprioriteter i de lan-

despecifikke anbefalinger. Rådet understreger behovet for at fastsætte klare

overordnede målsætninger for den økonomiske politik for også at øge sammen-

ligneligheden og muligheden for at evaluere de enkelte delmål under det euro-

Revisionsrettens rapport vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer af 23. januar 2018 og Revisions-

rettens rapport vedr. Stabilitets- og Vækstpagten af 12. juli 2018.

Rådets konklusioner af 13. marts 2018 vedr. Revisionsrettes rapport vedr. proceduren for makroøkonomiske

ubalancer og Rådets konklusioner af 4. december 2018 vedr. Revisionsrettens rapport vedr. Stabilitets- og

Vækstpagten.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 7 af 26

pæiske semester. Rådet understreger, at de landespecifikke anbefalinger skal for-

muleres, så landene har fleksibilitet ift., hvordan de vælger at adressere anbefa-

lingerne.

11. Rådet noterer sig, at flere strukturreformer, herunder pensionsreformer og skat-

tereformer, er komplekse og tager flere år at gennemføre. Rådet opfordrer der-

for til, at de landespecifikke anbefalinger fokuserer på udfordringer på mellem-

lang sigt, alt imens der fastholdes momentum i reformimplementeringen vha.

løbende overvågning.

12. Rådet anerkender, at det europæiske semester for 2021 tilpasses genopretnings-

faciliteten, hvilket midlertidigt ændrer det europæiske semester sammenlignet

med de processer for det europæiske semester, som Revisionsretten har evalu-

eret. Rådet opfordrer til at bruge genopretningsfaciliteten til at styrke reform-

implementeringen og sikre en effektiv og sammenhængende koordinering af

politiktiltag omfattet af det europæiske semester.

Rådskonklusioner om strategien for bæredygtig vækst for 2021

ECOFIN ventes som opfølgning på Kommissionens strategi for bæredygtig vækst

for 2021 at vedtage rådskonklusioner, der lægger vægt på følgende:

1. Rådet erklærer sig enig i, at det i lyset af den pludselige og dybe recession forsa-

get af COVID-19-pandemien

er særdeles vigtigt at beskytte EU’s borgere, deres

helbred og deres arbejdspladser.

2. Rådet noterer sig den tidlige publikation af den årlig strategi for bæredygtig

vækst for 2021, der fastlår at genopretningsfaciliteten er afgørende for at sikre

en hurtig genopretning og modstandsdygtige økonomier i EU vha. investeringer

og reformer. Rådet understreger, at der skal opnås enighed om faciliteten, og at

den skal implementeres uden forsinkelser.

Rådet bifalder, at faciliteten tager udgangspunk i EU’s mål om at opnå konkur-

rencedygtig bæredygtighed og samhørighed på linje med den europæiske grønne

pagt. Rådet erklærer sig enig i at fastholde de fire prioriteter i strategien for bæ-

redygtig vækst: makroøkonomisk stabilitet, bæredygtighed, produktivitet og ret-

færdighed. Prioriteterne vil være de vejledende principper for EU-landenes gen-

opretningsplaner. Rådet understreger, at et velfungerende indre marked er es-

sentielt for at sikre en hurtig genopretning, retfærdig konkurrence, velfunge-

rende grænseoverskridende værdikæder, fri bevægelse af arbejdstagere og varer

samt for at forbedre de socialøkonomiske betingelser. Rådet understreger, at

indsatsen med at adressere udfordringerne vedr. klima og miljø kan bidrage til

at omstille de europæiske økonomier på bæredygtig vis. Rådet understreger, at

genopretningsplanerne skal være i overensstemmelse med reguleringen vedr.

genopretningsfaciliteten.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 8 af 26

4. Rådet noterer sig flagskibsinitiativerne

præsenteret i den årlige strategi for bæ-

redygtig vækst for 2021, der reflekterer udfordringer, der kan adresseres med

koordinerede investeringer og reformer. Rådet opfordrer til at EU-landene gen-

nemfører reformer og investeringer, der adresserer nationale strukturelle udfor-

dringer, herunder udfordringerne reflekteret i de landespecifikke anbefalinger

for 2019 og 2020, samt fremmer langsigtet, bæredygtig og inklusiv vækst og

robusthed. Reformerne og investeringerne kan også tage hensyn til flagskibsini-

tiativerne forslået af Kommissionen.

5. Rådet anderkender, at det er nødvendigt med midlertidige tilpasninger af det

europæiske semester for at sikre en effektiv implementering af genopretnings-

planerne. Rådet noterer sig Kommissionens intention om at erstatte det euro-

pæiske semesters landerapporter for 2021 med analytiske dokumenter, der eva-

luerer EU-landenes indsendte genopretningsplaner. Rådet understreger vigtig-

heden af at fastholde horisontale drøftelser under det europæiske semester i re-

levante komiteer. Rådet opfordrer EU-landene til at indsende nationale reform-

programmer og deres genopretningsplaner i et enkelt integreret dokument.

6. Rådet noterer sig, at Kommissionen ikke vil foreslå de normale landespecifikke

anbefalinger i 2021 til de EU-lande, der indsender genopretningsplaner. Rådet

understreger vigtigheden af at fortsætte den multilaterale overvågning af EU-

landene på trods af justeringerne af det europæiske semester for 2021. Rådet

fremhæver, at overvågningen og de horisontale drøftelser af bl.a. strukturpolitik

bør forsætte, alt imens der sikres en effektiv proces for håndteringen af landenes

genopretningsplaner. Rådet opfordrer til at vende tilbage til de normale proce-

durer under det europæiske semester så hurtigt som muligt.

7. Rådet opfordrer Kommissionen til at tilpasse de etablerede processer under det

europæiske semester, så de understøtter en effektiv implementering af genop-

retningsplanerne. Rådet opfordrer EU-landene til at etablere passende nationale

rammer til håndtering af genopretningsplanerne.

8. Rådet er enig i, at EU landene skal gennemføre målrettede og midlertidige ek-

spansive finanspolitiske tiltag i 2021, under samtidig hensyntagen til den finans-

politiske holdbarhed på mellemlang sigt samt behovet for at fremme investerin-

ger. Rådet finder, at tiltagene mhp. at understøtte genopretningen og timingen

af tiltagene bør variere EU-landene imellem afhængig af de landespecifikke og

sektorbestemte behov, der følger af udviklingen i pandemien.

9. Rådet noterer sig Kommissionens intention om at fremsætte forslag om lande-

specifikke anbefalinger vedr. finanspolitikken i 2021. Rådet finder det vigtigt, at

man reflekterer over de finanspolitiske prioriter og retningsliner fremadrettet.

Rådet understreger, at landene i deres finanspolitik skal tage højde for den høje

I strategien for bæredygtig vækst oplister Kommissionen en række

flagskibsinitiativer,

som EU-landene opfor-

dres til at afspejle i deres genopretningsplaner. Flagskibsinitiativerne er følgende: 1)

Ny energi:

Udvikling og

intensiveret brug af bæredygtige energikilder. 2)

Renovering:

Renovering af offentlige og private bygninger

mhp. at fremme energi- og ressourceeffektivitet. 3)

Adgang til opladning og nyt brændstof:

Fremme af

bæredygtig transport, herunder vha. bedre adgang til opladning af elbiler og optankning af brintbiler. 4)

Bedre

forbindelse:

Fremme af adgangen til højhastighedsinternet. 5)

Modernisering:

Øget digitalisering af offentlige

serviceydelser og offentlig administration. 6)

Opskalering:

Udvikling og fremme af energieffektive computer-

processorer og kapacitet til håndtering af data. 7)

Uddannelse og bedre færdigheder:

Øget efteruddannelse,

træning og opkvalificering af arbejdsstyrken.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 9 af 26

usikkerhed om udviklingen af COVID-19-pandemien og dens økonomiske og

sociale konsekvenser.

10. Rådet anerkender, at det store økonomiske tilbageslag forårsaget af COVID-

19-krisen med stor sandsynlighed vil forværre nogle eksisterende makroøkono-

miske ubalancer og kan forårsage risici for nye ubalancer, herunder særligt som

følge af stigende privat og offentlig gæld, hvilket også kan påvirke den finansielle

sektor. Rådet er enig i behovet for en forsat omfattende overvågning af EU-

landenes økonomier for at sikre rettidig identifikation og håndtering af udfor-

dringer. Rådet bifalder Kommissionens intention om at publicere varslingsrap-

porten og forsætte overvågningen af makroøkonomiske ubalancer, herunder

vha. af offentliggørelsen af dybdegående analyser i 2021 for EU-lande med fare

for ubalancer.

11. Rådet opfordrer til at gøre mest mulig brug af genopretningsfaciliteten og im-

plementere produktive investeringer og strukturelle reformer på linje med prio-

riteterne i EU for at styrke økonomiernes modstandsdygtighed og styrke vækst-

potentialet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om revisionsrettens rapport vedr. det europæiske semester og

den årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021 har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om revisionsrettens rapport og den årlige strategi for bæredyg-

tig vækst for 2021 har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester,

vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i

EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 10 af 26

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at støtte rådskonklusionerne med det ventede hoved-

indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen kan tage Revisionsrettens rapport vedr. det europæiske semester til ef-

terretning og er positiv over for revisionsrettens generelle anbefaling om at styrke

implementeringen af det europæiske semester.

Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens strategi for bæ-

redygtig vækst for 2021 og ser derfor positivt på rådskonklusionernes opbakning til

prioriteterne i strategien. Regeringen lægger stor vægt på, at det økonomiske sam-

arbejde i EU tager højde for og bidrager bedst muligt til at løse klimaudfordringerne.

Regeringen støtter derfor Kommissionens fokus på bæredygtighed og omstillingen

til klimaneutralitet i strategien for bæredygtig vækst.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om rådskonklusio-

nerne vedr. revisionsrettens rapport om det europæiske semester og rådskonklusi-

onerne vedr. Kommissionens strategi for bæredygtig vækst for 2021.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens strategi for bære-

dygtig vækst for 2021 forud for ECOFIN 6. oktober 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 11 af 26

Dagsordenspunkt 4

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 14.-16.

oktober 2020 og orientering om udvikling i den

internationale drøftelse af beskatning

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen og det tyske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-møderne

for finansministre og centralbankchefer, som blev afholdt i forbindelse med IMF’s og

Verdensban-

kens årsmøder 12.-16. oktober 2020. Der er blevet offentliggjort skriftlige kommunikéer fra

IMF-møderne samt fra G20-mødet. Kommunikéerne er bl.a. præget af den økonomiske situation

i lyset af COVID-19 - som er forbedret ift. tidligere, men som fortsat er meget usikker - samt af

behovet for økonomisk-politiske tiltag ift. at støtte den økonomiske genopretning. Endvidere lægges

vægt på at finde en global konsensusløsning på beskatning af den digitale økonomi medio 2021.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 6. oktober 2020 en fælles EU-holdning (Terms of

Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 14. oktober 2020

og EU’s fælles skriftlige erklæring (statement) til mødet i IMF’s ministerkomité

(IMFC) 15.-16. oktober 2020. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lagde

bl.a. vægt på, at hurtige og omfattende finans- og pengepolitiske tiltag har været

med til at begrænse faldet i den globale økonomiske aktivitet, at de grønne og digi-

tale muligheder bør udnyttes ifm. genopretningen samt, at der bør findes globale

løsninger på beskatning af den digitale økonomi. Der henvises til samlenotat vedr.

ECOFIN 6. oktober 2020, der blev oversendt til Europaudvalget 23. september

2020.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det tyske

EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer, der blev afholdt i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens

årsmøder 12.-16. oktober 2020.

IMFC

Drøftelserne i IMFC fokuserede på den globale økonomi og de aktuelle økono-

misk-politiske udfordringer for IMF-landene. Centralt for drøftelserne var den fort-

satte håndtering af COVID-19-krisen med særligt fokus på de økonomiske og fi-

nansielle aspekter, herunder den økonomiske genopretning.

Den globale økonomi

Ifølge IMFC-kommunikéet af 15. oktober 2020 er der i IMFC enighed om, at en

begyndende global økonomisk genopretning er undervejs, understøttet af ekstraor-

dinære økonomisk-politiske tiltag. Genopretningen er dog kun gradvis og ujævn

samt forbundet med stor usikkerhed. Krisen kan risikere at sætte varige spor i den

globale økonomi, herunder i form af svækket produktivitetsvækst, øget offentlig og

privat gæld, finansielle svagheder samt øget fattigdom og ulighed.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 12 af 26

Politiske prioriteter

En global økonomisk genopretning kræver en løsning på de sundhedsmæssige ud-

fordringer, herunder via internationalt samarbejde om bl.a. behandlinger og vacci-

ner, der sikrer ligelig adgang på tværs af lande. I takt med at krisen aftager, vil lan-

dene gradvist skifte fokus fra brede støtteordninger mv. til mere målrettede finans-

politiske tiltag. Samtidig skal der sikres holdbare offentlige finanser, og den nød-

vendige omstilling af økonomien (fx grøn omstilling) skal understøttes. Pengepoli-

tikken bør forblive lempelig. Kommunikéet støtter også en styrket indsats for at

opnå en høj, bæredygtig, balanceret og inklusiv vækst. Her vurderes fri og fair han-

del vigtig for at sikre vækst og jobskabelse.

Kommunikéet støtter forlængelse af det fælles G20-Parisklub gældshenstandsiniti-

ativ (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI

). Kommunikéet støtter også landenes

indsats for at reducere gældssårbarheder, øge gældstransparens og gældsforvalt-

ningskapacitet samt forbedre rammerne for gældsrestrukturering.

IMF’s

arbejde

Kommunikéet støtter IMF’s

tiltag

for at hjælpe lande med at håndtere krisen igen-

nem rådgivning, teknisk bistand og krisestøtte. Kommunikéet støtter også, at IMF

udnytter sine eksisterende låneinstrumenter fuldt ud samt, hvis nødvendigt, under-

søger behovet for yderligere instrumenter. Kommunikéet støtter fortsat, at IMF

fokuserer på krisehåndteringen samtidig med, at IMF også understøtter adressering

af langsigtede udfordringer, herunder ift. klima og digitalisering.

Kommunikéet støtter også et stærkt, kvotebaseret

og velfinansieret IMF i centrum

for det globale finansielle sikkerhedsnet. Man støtter herunder fremskridt i imple-

menteringen af aftalen om IMF-ressourcer af oktober 2019, der indebærer en for-

dobling af IMF's stående kreditfacilitet (NAB) og en ny runde af IMF's midlertidige

bilaterale lånefacilitet efter 2020.

G20 for finansministre og centralbankchefer

Mødet mellem finansministrene og centralbankcheferne fra G20-landene havde i

høj grad de samme temaer som IMFC. Det offentliggjorte kommuniké fra G20-

mødet af 14. oktober 2020 lægger især vægt på følgende:

Den globale økonomi

Den globale økonomi oplever et kraftigt tilbageslag i 2020 pga. COVID-19. De

økonomiske udsigter er dog mindre negative end tidligere, og der er tegn på en

begyndende global økonomisk genopretning, i takt med at økonomierne gradvist

Initiativ til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien.

IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvoteres-

sourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New

Arrangements to Borrow”

(NAB), dels midlerti-

dige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne blev udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes faste

IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 13 af 26

genåbner. Dette understøttes af omfattende politiske tiltag. Genopretningen er dog

ujævn og forbundet med stor usikkerhed.

Politiske prioriteter

Kommunikéet lægger vægt på, at G20 vil gøre brug af alle tilgængelige tiltag for

understøtte genopretningen. G20 understreger det presserende behov for få virus-

spredningen under kontrol, hvilket er essentielt for den økonomiske genopretning.

I lyset af at landene er i forskellige stadier af krisen, har man opdateret G20's CO-

VID-19-handlingsplan vedr. samarbejde om understøttelse af den globale økonomi

og om sundhedsmæssige tiltag (se

bilag 1).

G20 forpligter sig fortsat til at implementere det fælles G20-Parisklub gældshen-

standsinitiativ (DSSI), der giver fattige lande mulighed for at suspendere gældbeta-

lingsbyrden til udgangen af 2020. G20 er enige om en 6 måneders forlængelse af

DSSI samt senere at undersøge behovet for en yderligere forlængelse. G20 tilskyn-

der til, at både offentlige og private kreditorer deltager i DSSI.

Kommunikéet lægger også vægt på at fortsatte samarbejdet for et globalt fair, bæ-

redygtigt og moderne internationalt skattesystem, og anerkender at pandemien har

påvirket arbejdet med at adressere udfordringerne med beskatning af den digitale

økonomi. Man lægger vægt på at finde en global konsensusløsning på beskatning af

den digitale økonomi medio 2021, og hilser implementering af internationale stan-

darder vedr. transparens på skatteområdet velkommen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 14 af 26

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

IMF- og G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse

af IMF- og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 14.-16. oktober 2020 blev forelagt Europaudvalget til orien-

tering 1. oktober 2020 forud for rådsmødet (ECOFIN) 6. oktober 2020. Der hen-

vises til samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 23. september 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 15 af 26

Bilag 1: G20's handlingsplan af oktober 2020 for at understøtte den globale

økonomi under COVID-19-pandemien

Søjle 1: Sundhedsmæssige tiltag

G20 forpligter sig til at investere i effektive sundhedsmæssige tiltag, der kan bringe

pandemien under kontrol, og derved minimere de socioøkonomiske konsekvenser.

G20 støtter globalt samarbejde om vaccineudvikling, -produktion og -distribuering.

Søjle 2: Økonomiske og finansielle tiltag

G20 er forpligtet til fortsat at gøre alt hvad der kræves for at støtte den globale

økonomiske stabilitet vha. økonomisk-politiske og reguleringsmæssige tiltag. G20

vil samtidigt opretholde sunde offentlige finanser på langt sigt, prisstabilitet og fi-

nansiel stabilitet.

Søjle 3: Høj, bæredygtig, balanceret og inklusiv vækst

G20 forpligter sig til at støtte en inklusiv genopretning samt minimere de varige

effekter af pandemien på den økonomiske vækst. G20 erkender behovet for at give

plads til strukturel omstilling af økonomien og behov for produktivitetsfremmende

tiltag for at understøtte opsvinget. Man vil udnytte genopretningen som en mulig-

hed for bl.a. at fremme grøn og digital omstilling. G20 understreger, at COVID-19-

krisetiltagene bør være målrettede, forholdsmæssige, transparente, midlertidige og

inklusive, samt at tiltagene ikke må skabe unødvendige handelsbarrierer. G20 for-

pligter sig til at følge principperne for COVID-19-tiltag inden for det finansielle

område sat af G20's Financial Stability Board (FSB), herunder at finansielle refor-

mer ikke tilbagerulles. Endvidere vil G20 styrke indsatsen for infrastrukturinveste-

ringer mhp. at fremme produktivitet, vækst og jobskabelse.

Søjle 4: International støtte til lande i nød

G20 ser positivt på de gennemførte tiltag mhp. at hjælpe nødlidende lande, herun-

der krisestøtte fra IMF, Verdensbanken og regionale udviklingsbanker. G20 er

enige om yderligere tiltag og om gradvist overgå til en mere langsigtet tilgang til

støtten af de nødlidende lande. G20 er enige om at udvide gældshenstandsinitiativet,

DSSI, med 6 måneder. Endvidere er man principielt enige om en fælles ramme for

gældslempelse. Man opfordrer IMF til at analysere finansieringsbehov i lavind-

komstlande de kommende år og undersøge muligheden for yderligere instrumenter.

Verdensbanken opfodres til at opskalere sit arbejde og anvende sine instrumenter

til også at mobilisere privat finansiering til lavindkomstlande.

Søjle 5: Erfaringer

G20 forpligter sig til at evaluere og lære af de økonomiske og finansielle konsekven-

ser af COVID-19 samt af de politiske modsvar mhp. at overveje om erfaringerne

kan integreres i fremtidige politikanbefalinger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 16 af 26

Dagsordenspunkt 5:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at behandle de årlige rådskonklusioner om EU-statistik. Udkastet til konklu-

sionerne følger op på prioriteterne i rådskonklusionerne fra november 2019, herunder særligt den

Økonomiske og Finansielle Komités

(EFC) statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en.

Udkastet til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. opfyldelse af informationsbehov

i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt store underskud, overvågning af makroøkonomiske

ubalancer og strukturelle statistikker. Konklusionerne tager derudover hensyn til den nuværende

Kommissions dagsorden for 2019-2024 og de statistiske behov, der er opstået som følge af den

ekstraordinære situation i 2020 med COVID-19. Rådkonklusionerne vedtages i skriftlig proce-

dure snarest.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige statistik-

ker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt et

velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne pri-

oriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til dette års rådskonklusioner om EU-statistik vedrører over-

ordnet:

(1) Den officielle statistiks rolle ift. COVID-19

(2) Statistisk infrastruktur

(3) Statistik for fremskridt med bæredygtighedsmål og statistik der understøtter den

europæiske grønne pagt

(4)

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

(5) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

(6) Statistik for Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for makroøkonomiske

ubalancer

(7) Befolkningsstatistik og befolkningsprognoser

(8) Personstatistik

(9) Erhvervsstatistik og globalisering

Ad (1)

–

Den officielle statistiks rolle ift. COVID-19

Rådet bifalder det Europæiske Statistiske Systems (ESS) hurtige reaktion på CO-

VID-19-pandemien. ESS har sikret, at centrale statistikker forsat blev offentliggjort

til tiden, og at ny relevant statistik er blevet udviklet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 17 af 26

Rådet understreger vigtigheden af, at de nationale statistikinstitutioner får øget ad-

gang til administrative datakilder og opfordrer i den sammenhæng ESS til fortsat at

udnytte nye datakilder og teknologier.

Rådet bifalder et tysk initiativ og et relateret Eurostat-samarbejde om at udvikle et

ESS-indikatorsæt med det formål at overvåge den økonomiske og samfundsmæs-

sige udvikling under genopretningsfasen efter COVID-19.

Rådet bifalder Eurostats indsats i forhold til hurtigt at have sørget for afklaring i

forhold til hvilke statistiske regler, som gælder for hjælpepakkerne relateret til CO-

VID-19. Rådet bifalder også Eurostats samarbejde med den Europæiske Central-

bank (ECB) om et fælles spørgeskema, som EU-landene opfordres til at besvare

for at overvåge effekten af COVID-19 hjælpepakkerne på de offentlige finanser.

Ad (2)

–

Statistisk infrastruktur

Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til statistisk infra-

struktur på europæisk og nationalt plan, således at det Europæiske Statistiske Sy-

stem (ESS) kan opfylde behovet for regelmæssig officiel statistik af høj kvalitet i

forbindelse med globaliseringens udfordringer og teknologiske fremskridt såvel

som omskiftelige statistikkrav.

Rådet minder om vigtigheden af at mindske indberetningsbyrderne for borgere og

virksomheder og behovet for at balancere nye statistikkrav med effektivitetsgevin-

ster og effektiv prioritering.

Ad (3)

Statistik for fremskridt med FN’s

bæredygtighedsmål og statistik der understøtter den

europæiske grønne pagt

Rådet anderkender Eurostats indsats for at levere statistik til implementeringen af

FN’s bæredygtighedsmål (SDG) på EU-niveau

i sammenhæng med det europæiske

semester, og Rådet opfordrer Eurostat til at forsætte arbejdet med at overvåge frem-

skridtet mod SDG.

Rådet opfordrer ESS til at reagere på den stigende efterspørgsel på data som følge

af den europæiske grønne pagt (European Green Deal), herunder ift. udvidelsen af

indberetningsprogrammet vedrørende europæiske grønne nationalregnskaber og

udviklingen af aktuelle indikatorer.

Ad (4)

EFC’s

statusrapport vedr.

informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2020-udgaven af den Økono-

miske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport om informationsbehov i

ØMU’en.

Herunder gælder især:



Rådet sætter pris på de betydelige forbedringer i dækning, aktualitet og længde

af landenes tidsserier samt forbedringer af den overordnede kvalitet af de vigtige

indikatorer for økonomien og arbejdsmarkedet, de såkaldte Europæiske Økono-

miske Hovedindikatorer (Principal European Economic Indicators, PEEI’er).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 18 af 26



Rådet bifalder den markante forbedring af tilgængeligheden af nationalregn-

skabsdata efter ESA 2010-regnskabsstandarden. Eurostat er nu endvidere be-

gyndt at offentliggøre kvartalsvise boligsalgsindikatorer.



Rådet understreger i den forbindelse vigtigheden

af PEEI’er, som er vigtige må-

nedlige og kvartalsvise europæiske økonomiske indikatorer.

Ad (5) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

Rådet bifalder initiativerne fra både ESS og det Europæiske System af Centralban-

ker (ESCB) vedr. videreudvikling af indikatorer for fast ejendom. Rådet opfordrer

både ESS og ESCB til fortsat at prioritere området.

Ad (6) Statistik for Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren for makroøkonomiske ubalancer

Rådet bifalder fremskridtene med statistikkerne til proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer (MIP). Rådet opfordrer EU-landene til at sikre, at alle statistiske data,

der er nødvendige ift. Stabilitets- og Vækstpagtens udgiftsregel, herunder data om

offentlige indtægter fra EU-fonde, rapporteres til Eurostat.

Ad (7) Befolkningsstatistik og befolkningsprognoser

Rådet bifalder Eurostats arbejde med at etablere regionale befolkningsfremskriv-

ninger, der giver et mere klart billede af alderssammensætningen og befolkningens

geografiske fordeling. Rådet beder Eurostat og EU-landene om at forbedre den

statistiske dækning af plejesektoren, herunder private og offentlige plejeudgifter,

med henblik på fx at afdække effekten på de offentlige finanser.

Ad (8) Personstatistik

Rådet bifalder fremskridtene med modernisering af personstatistikker, især ift. bi-

drag til den europæiske sociale søjles scoreboard. Rådet opfordrer til fremskridt

med planen for moderniseringen af befolkningsstatistikkerne mhp. at sikre hyppi-

gere, detaljerede data. Rådet understreger vigtigheden af data om husholdningernes

indkomsts-, forbrugs- og formueforhold. Rådet bifalder opdateringen af rammefor-

ordningen om Den Integrerede Europæiske Socialstatistik (IESS)

og understreger

vigtigheden af, at alle EU-lande forbedrer statistikkerne under denne forordning.

Råder opfordrer Eurostat til at udvikle yderligere eksperimentelle statistikker, her-

under skøn for den øjeblikkelige

udvikling (”now-casting”)

i sociale indikatorer,

som kan være relevante i sammenhæng med det europæiske semester.

Ad (9) Erhvervsstatistik og globalisering

Rådet bifalder de løbende forbedringer af erhvervsstatistikken, inkl. den bedre dæk-

ning af de små og mellemstore virksomheder, dækningen af service- og handelser-

hvervene og bedre måling af digitaliseringens betydning.

Omhandler statistik for personer og husholdninger om fx arbejdsmarked, indkomst, levevilkår, sundhed og

uddannelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 19 af 26

Rådet anerkender arbejdet med at imødegå udfordringerne ved globalisering. Rådet

bakker op om indsatser, der sigter mod at fjerne unødvendige begrænsninger for

udvekslingen af relevant information mellem statistikproducenter.

Rådet noterer sig fremskridtene med opdateringen af rammeforordningen om Eu-

ropæisk Erhvervsstatistik (EBS).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet, strategisk

sigte. Regeringen vil først kunne tage endelig stilling til eventuelle initiativer og deres

betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, som er anvendelig på både na-

tionalt og EU-niveau. Regeringen støtter generelt initiativer, der bidrager hertil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN 8. november 2019. Der henvises til samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 24. oktober 2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 20 af 26

Dagsordenspunkt 9: Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske råd (EFB),

som er et rådgivende organ oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den

løbende gennemførelse af EU’s og euroområdets finanspolitiske regler.

EFB’s årsrapport

evaluerer bl.a.

gennemførelsen af EU’s

finanspolitiske regler i løbet af 2019.

EFB vurderer bl.a., at den relativt gunstige økonomiske situation i 2019 og de forudgående år

kunne have været udnyttet bedre til at styrke de offentlige finanser, hvilket havde givet større råde-

rum til at modgå COVID-19-krisen. Rapporten indeholder også forslag til mulige ændringer af

de finanspolitiske regler i forlængelse af tidligere rapporter fra EFB. Derudover vurderes konjunk-

tursituationen og udviklingen i euroområdets samlede finanspolitiske stilling i 2019.

Der er på ECOFIN’s dagsorden

alene tale om en orientering om en rapport fra et rådgivende

organ, og der er således ikke lagt op til konkrete tiltag eller beslutninger om gennemførelsen af de

finanspolitiske regler eller eventuelle ændringer af de finanspolitiske regler.

Regeringen er generelt positiv over for samarbejde, der kan bidrage til en sund finanspolitik på

linje med de finanspolitiske regler. Det skal bidrage til at sikre en sund

økonomisk

udvikling til

gavn for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU som helhed. Fra dansk side noterer

man sig EFB’s rapport.

2. Baggrund

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske

råd (EFB). Rapporten handler særligt om 2019, men indeholder også fremadrettede

elementer.

Kommissionen oprettede EFB i oktober 2015 mhp. at forbedre implementeringen

af de finanspolitiske regler i EU. EFB er uafhængigt af Kommissionen og Rådet og

er et rådgivende organ, hvis vurderinger ikke har nogen formelle konsekvenser.

EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen

af EU’s finanspolitiske regler,

navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i overvågningen af landenes

nationale finanspolitikker i forhold til de finanspolitiske regler og i beslutningerne

om håndhævelse af reglerne. EFB kan også komme med forslag til den fremtidige

udvikling af de finanspolitiske regler. De skal desuden vurdere hensigtsmæssighe-

den af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed (dvs. om eu-

roområdet som helhed strammer finanspolitikken, lemper finanspolitikken eller

holder den neutral) i lyset af konjunkturer, ECB’s pengepolitik mv.

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De Økono-

miske Råd rollen som finanspolitisk råd).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 21 af 26

3. Formål og indhold

Konjunktur og finanspolitisk udvikling i 2019

EFB vurderer, at konjunktursituation var forholdsvis positiv i 2019. Selvom væk-

sten i EU aftog fra 2,1 pct. i 2018 til 1,5 pct. i 2019, så var væksten stadig positiv og

lå tæt på den potentielle vækst. Ledigheden i EU var i 2019 på et rekordlavt niveau

på 6,3 pct. af arbejdsstyrken.

Trods den relativt gunstige økonomiske situation voksede underskuddet på den of-

fentlige saldo en smule i gennemsnit i EU-landene (fra et underskud på 0,6 pct. af

BNP til 0,8 pct. af BNP). I en række lande steg de offentlige udgifter mere end

planlagt. EFB noterer sig, at udgiftsvæksten især er drevet af forbrug og ikke af

investeringer. Desuden oplyser EFB, at det især var i lande med høj gæld og behov

for at forbedre de offentlige finanser, at udgiftsvæksten var højere end planlagt.

EFB havde i lyset af konjunktursituationen anbefalet en lille stramning af

den sam-

lede finanspolitiske stilling i euroområdet

i 2019. De gennemførte finanspolitikker førte

dog til en lempelse af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet på mellem

0,3 pct. af BNP (målt ved ændringen af den strukturelle saldo før renteudgifter) og

0,6 pct. af BNP (målt ved nettoudgiftsvæksten).

EFB erklærer sig enige i Kommissionens initiativ til at aktivere den generelle und-

tagelsesklausul i Stabilitets- og Vækstpagten i lyset af COVID-19, der midlertidigt

giver mulighed for øget fleksibilitet i Kommissionens implementering af de fi-

nanspolitiske regler i EU.

Evaluering af implementeringen af EU’s finanspolitiske regler i 2019

Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende regler (MTO-reglerne)

Ingen lande havde EDP-henstillinger

i 2019. Alle lande var derfor underlagt de

forebyggende finanspolitiske regler under Stabilitets- og Vækstpagten

(”MTO-reglerne”).

Ifølge disse regler skal landene sikre efterlevelse af deres landespecifikke mellemfri-

stede mål for den strukturelle saldo (MTO) eller fremskridt hen imod dette mål

baseret på konkrete krav i reglerne.

EFB oplyser, at usædvanligt mange lande i 2019 afveg væsentligt fra MTO-reglerne.

Det gælder 10 lande: Belgien, Estland, Spanien, Frankrig, Ungarn

, Polen, Portugal,

Slovenien, Slovakiet og UK

. EFB peger på, at den forholdsvis gode økonomiske

situation dermed i en række lande ikke blev brugt til at forbedre de offentlige finan-

ser og opbygge råderum til dårligere tider.

EDP-henstillinger er henstillinger givet for overskridelse af Stabilitets- og Vækstpagten

korrigerende

regler, dvs.

reglerne om underskud over 3 pct. af BNP og gæld over 60 pct. af BNP, som ikke reduceres tilstrækkeligt

hurtigt.

Ungarn har allerede en MTO-henstilling af 20. november 2019. Det er kravene i denne henstilling, der danner

udgangspunkt for vurderingen af Ungarns efterlevelse af MTO-reglerne.

UK er fortsat underlagt EU’s finanspolitiske regler under den aftalte overgangsperiode ifm. UK’s udtræden

af EU.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 22 af 26

Når lande afviger fra MTO-reglerne kan Kommissionen foreslå en særlig MTO-

henstilling under de forebyggende regler i Stabilitets- og Vækstpagten. Disse MTO-

henstillinger kan kun tildeles på baggrund af regnskabstal, som først er tilgængelige

efter afslutningen af et givet år. Afvigelser i 2019 ville således kunne føre til henstil-

linger i foråret 2020.

Kommissionen vurderede 20. maj 2020

–

pba. regnskabstallene for 2019

–

at der

var tale om væsentlige afvigelser fra reglerne i ovennævnte 10 lande i 2019. Kom-

missionen foreslog imidlertid ikke nogen MTO-henstillinger til disse lande, idet

Kommissionen fandt, at det ikke var passende at kræve en finanspolitisk tilpasning

i lyset af COVID-19 krisen. EFB er ikke uenige i Kommissionens vurdering, men

noterer sig, at de gode år forud for krisen i højere grad burde have været brugt til at

styrke de offentlige finanser og peger på, at Kommissionen i disse år har håndhævet

de finanspolitiske regler relativt lempeligt ved at udnytte reglernes fortolkningsrum.

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler

–

gældsreglen

Kommissionen vurderede 20. maj 2020, at Belgien, Spanien og Frankrig ikke havde

sikret tilstrækkelig reduktion af deres gæld over 60 pct. af BNP i henhold til

EU’s

gældsregel,

som potentielt kan udløse en EDP-henstilling under

Stabilitets- og Vækst-

pagtens korrigerende regler.

I lyset af COVID-19-krisen fremlagde Kommissionen dog

ikke forslag vedr. EDP-henstillinger. Kommissionen vil vende tilbage til gældssitu-

ationen senere.

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler

–

3 pct.-grænsen

Kommissionen vurderede i februar 2020 at Rumænien skulle tildeles en EDP-hen-

stilling for overskridelse af

3 pct.-grænsen for det faktiske underskud.

Baggrunden var, at

det faktiske underskud i Rumænien oversteg 3-pct.-grænsen i 2019 og ligeledes

skønnedes at overskride grænsen i 2020 og 2021. Dertil havde Rumænien forinden

ikke levet op til gentagne MTO-henstillinger under de forebyggende regler. Kom-

missionen stillede forslag om en henstilling, som blev vedtaget i Rådet i april 2020.

Italiens udkast til budgetplan for 2019

Eurolandene indsender hvert år i oktober udkast til budgetplaner for det kom-

mende år. EFB fremhæver, at Kommissionen i efteråret 2018 for første gang afviste

en budgetplan. Det drejede sig om Italiens budgetplan for 2019, som indebar un-

derskud og gæld, der lå meget langt fra kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, sam-

tidig med, at planen byggede på et urealistisk positivt konjunkturscenarie. Efter en

længere dialog mellem Kommissionen og Italien fremlagde Italien en forbedret

plan, som Kommissionen godkendte. EFB anerkender, at processen førte til et for-

bedret resultat, mens peger samtidig på, at der i højere grad skulle have været an-

vendt en multilateral og transparent dialog.

De nationale uafhængige finanspolitiske råds rolle i 2019

EFB peger på, at eksistensen af nationale finanspolitiske råd generelt fremmer den

finanspolitiske disciplin og nøjagtigheden i budgetterne. EFB fremhæver, at de na-

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 23 af 26

tionale finanspolitiske råd bidrog med vigtige inputs til den finanspolitiske overvåg-

ning i 2019. Bl.a. afviste det italienske finanspolitiske råd at godkende Italiens rege-

rings konjunkturprognose, som oprindeligt lå til grund for Italiens budget for 2019,

fordi scenariet blev vurderet for optimistisk. Derudover udtrykte de finanspolitiske

råd i Frankrig og Portugal forbehold for deres respektive regeringers konjunktur-

prognoser, som blev vurderet at være for optimistiske. EFB fremhæver også, at

Kommissionens tiltagende brug af Stabilitets- og Vækstpagtens fortolkningsrum

kan gøre det svært at for nationale finanspolitiske råd at forudsige Kommissionens

vurderinger af landenes finanspolitikker og føre til forskellige konklusioner om ef-

terlevelsen nationalt og i EU-regi.

EFB’s forslag ændringer af EU’s finanspolitiske regler

EFB’s årsrapport indeholder ligesom tidligere rapporter

forslag til mulige ændringer

af de finanspolitiske regler i EU. Forslagene fra EFB har ikke nogen formel status

og udgør uafhængig inspiration til evt. fremtidige revisioner af reglerne. Kommissi-

onen har ikke fremlagt noget konkret reformforslag, og der er ikke truffet nogen

beslutning om at ændre de finanspolitiske regler i EU.

EFB genfremsætter i sin aktuelle årsrapport overordnet det samme forslag, som

EFB fremlagde i et debatindspil af den 11. september 2019 og i årsrapporten 2019

vedr. bud på ændringer af de finanspolitiske regler,

jf. bilag 1.

EFB’s bud indebærer

i første omgang ikke forslag om ændring af reglerne i Traktaten, dvs. grænser på 60

pct. af BNP for ØMU-gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske underskud. EFB

lægger op til regler, der i højere grad styrer efter gældsmålet suppleret med en ud-

giftsregel, som sikrer tilpas nedbringelse af gælden for lande med gæld over 60 pct.

af BNP. Der lægges fx også op til at forenkle og reducere antallet af fleksibilitets-

klausuler, og lade disse aktivere af et uafhængigt organ. Derudover er EFB også

positive over for oprettelse af en permanent fælles ”finanspolitisk kapacitet”, som

er en slags fælles fond, der skal bygge på bidrag fra landene og udbetale midler

afhængigt af konjunkturudviklingen.

Som noget nyt i den aktuelle årsrapport, har EFB uddybende overvejelser om, hvor-

dan kravet til

hastigheden

for gældsnedbringelsen for lande med høj gæld kan varieres

afhængigt af landenes konkrete situation, fx baseret på gældsniveau, renteniveau og

vækstsituation. På længere sigt mener EFB også, at det kan overvejes at gøre selve

niveauet

af grænsen for gælden mere landespecifikt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

har ikke udtalt sig om EFB’s årsrapport 2020.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 24 af 26

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EFB-rapporten ventes generelt positivt modtaget af landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for samarbejde, der kan bidrage til en sund fi-

nanspolitik på linje med de finanspolitiske regler. Det skal bidrage til at sikre en

sund

økonomisk

udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande og

i EU som helhed, herunder ved at forebygge nye gældskriser og skadevirkningerne

heraf for beskæftigelse og velfærd.

Regeringen noterer sig EFB’s rapport.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om EFB’s årsrapport 2020 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaud-

valg. Sagen

om EFB’s årsrapport for 2019

blev 1. november 2019 forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 8. november 2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 25 af 26

Bilag 1: EFB’s rapport af 11/9-19

vedr. de finanspolitiske regler

EFB har i sine rapporter løbende givet inputs til større eller mindre ændringer af de

finanspolitiske regler i EU og udgav 11. september 2019 et bud på en reform af de

finanspolitiske regler i EU.

EFB lægger i første omgang ikke op til at ændre selve EU-Traktaten, hvilket især

betyder, at man fastholder de eksisterende grænser på 60 pct. af BNP for ØMU-

gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske underskud.

Forslaget omhandlede overordnet følgende elementer, som har til formål at styrke

de offentlige finanser:



mellemfristet gældsloft.

Idéen er, at landenes gældsniveau (i pct. af BNP)

er det centrale mål, som der i sidste ende skal styres efter. Gældsniveauet ville

således være centralt for, hvilke finanspolitiske krav, som landene stilles.



Operationel regel baseret på udgiftsvækst for lande med gæld over 60 pct.

af BNP.

Da gældsniveauet ikke er hensigtsmæssigt at styre den årlige finanspo-

litik efter i praksis, ville der være et operationelt krav til de årlige budgetter ba-

seret på nettoudgiftsvæksten. Denne nettoudgiftsvækst ville bestå af den gene-

relle offentlige udgiftsvækst fratrukket renteudgifter og konjunkturfølsomme le-

dighedsudgifter. Derudover vil lande, der gennemfører diskretionære indtægts-

forøgende tiltag (fx indfører eller hæver konkrete skatter), kunne have en højere

udgiftsvækst. Dette minder om den eksisterende udgiftsregel i Stabilitets- og

Vækstpagten. Grænsen for nettoudgiftsvæksten sættes, så den sikrer, at gælden

falder ned i mod grænsen på 60 pct. af BNP. Jo højere gælden er, desto hurtigere

vil den skulle nedbringes. Lande med gæld over 60 pct. af BNP skal som alle

EU-lande løbende overholde 3 pct.-grænsen for det faktiske underskud.



Lande med gæld under 60 pct. af BNP

skal kun efterleve den allerede eksi-

sterende grænse på 3 pct. af BNP for det faktiske underskud og sørge for, at

gælden forbliver under 60 pct. af BNP, og ikke efterleve en regel om udgifts-

vækst.



Færre fleksibilitetsklausuler.

De forskellige typer undtagelser, der eksisterer i

Stabilitets- og Vækstpagten i dag (for naturkatastrofer, konjunkturtilbageslag,

strukturreformer, investeringer mv.), vil blive simplificeret og indskrænket, og

undtagelserne skal aktiveres af et uafhængigt organ.



En begrænset

golden rule.

Visse investeringer undtages fra udgiftsvækstmålet

(en såkaldt ”golden rule”).



Ændrede institutionelle rammer:



1. Kommissionens økonomiske generaldirektorat (DG ECFIN) gøres mere

uafhængigt ift. den politiske del af Kommissionen.



2. Man går væk fra brugen af omvendt kvalificeret flertal for en række afgø-

relser under Stabilitets- og Vækstpagten (dvs. at det ikke længere skal kræve

kvalificeret flertal for, at Rådet kan afvise et forslag fra Kommissionen).



3. Der indføres en fuldtidseurogruppeformand, som hverken skal være en

national finansminister (som deltidsformanden er i dag) eller en EU-kom-

missær.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020, fra finansministeren

Side 26 af 26



Evt. kan økonomiske sanktioner ift. de finanspolitiske regler suppleres med eller

afskaffes til fordel for, at adgang til nogle EU-midler gøres betinget af efterle-

velse af reglerne.



Evt. kan de finanspolitiske regler kobles til proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, således at samspillet mellem de to regelsæt bliver bedre.