Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2313856_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPLCHR
Koordineret med:
Sagsnr.: 2012264
Dok. nr.: 1512821
Dato: 18-12-2020
NOTAT
Status på realisering af effektiviseringsgevinster i
kvalitetsfondsprojekterne 2020
Resumé
Regionerne skal som led i etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
realisere varige effektiviseringsgevinster for i alt 2,4 mia. kr. (20-pl). De midler, der frigøres
gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne.
Regionerne forventer, at der ultimo 2020 er realiseret driftsgevinster for 1,6 mia. kr. (20-
pl). Det svarer til 65 pct. af det samlede forudsatte krav til effektiviseringer.
Organisatoriske effektiviseringstiltag i form af tiltag vedrørende eksempelvis logistik/IT
eller optimerede patientforløb udgør størstedelen af regionernes indmeldte
effektiviseringstiltag målt på både antallet af tiltag og det samlede økonomiske potentiale.
Det samlede potentiale af regionernes indmeldte effektiviseringsinitiativer er 2,6 mia. kr.
(20-pl). Regionernes indmeldte effektiviseringsinitiativer er således samlet set over kravet
på 2,4 mia. kr. (20-pl). Det er således fortsat forventningen, at regionerne kan opfylde
kravet.
Baggrund
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye byggerier
understøtter en mere effektiv drift. Det fremgår således af Aftale om regionernes økonomi
for 2010, at der
”vil blive stillet krav o effektiviseri gsgevi ster ved
investeringerne, som skal
medgå til at finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne
realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og
ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne
energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende
produktivitetsforbedringer
i sygehusvæse et.”
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige
støttetilsagn blevet tildelt et nominelt effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret
beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på 2,4 mia. kr. (20-pl).
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de
funktioner, der berøres af byggeriet
1
. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier
1
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller
driftsregnskab for det relevante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er
effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve investeringen. De konkrete
formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i selve
kvalitetsfondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger,
som forventes at kunne tilrettelægges mere effektivt som følge af
kvalitetsfondsinvesteringen.
Effektiviseringskravene er fastsat efter indstilling fra ekspertpanelet vedr.
sygehusinvesteringer på baggrund af panelets konkrete vurdering af de enkelte projekter.
Panelets samlede vurdering var baseret dels på bidrag fra regionerne, dels på panelets
egen vurdering af de overordnede forudsætninger for en mere effektiv drift i de enkelte
projekter som følge af samling af funktionerne på færre matrikler og i nye og
moderniserede bygninger med mere effektiv logistik m.m. Variationen i
effektiviseringskravene til de forskellige projekter afspejler dermed, at der er tale om
forskellige byggerier med forskellige potentialer.
De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i
regionerne. Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal
bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det er med afviklingen af
produktivitetskravet ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal
stige med et beløb svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed
ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet.
Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes
arbejde med at realisere mulige effektiviseringer pågår i praksis løbende frem mod fuld
ibrugtagning.
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle
effektiviseringer.
De enkelte kvalitetsfondsprojekter er forpligtet til at rapportere årligt om status på
arbejdet med at realisere effektiviseringskravene til Sundheds- og Ældreministeriet,
jf.
Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri (herefter
regnskabsinstruksen).
Rammerne for regionernes effektiviseringsrapportering fremgår af regnskabsinstruksen.
Regionernes effektiviseringsrapportering omfatter en overordnet oversigt over de
forventede driftsgevinster fordelt på tre overordnede kategorier,
jf. nedenfor,
og en
efterfølgende beskrivelse af den valgte underopdeling. Formålet med oversigten er at give
et overblik over den samlede økonomi i effektiviseringsarbejdet og den udvikling i
økonomien, der har været, igennem projektets faser.
Desuden omfatter rapporteringskonceptet en beskrivelse af hvert enkelt
effektiviseringstiltag. Konkret fremgår det, at regionerne skal rapportere på centrale
aktiviteter og nødvendige organisatoriske tiltag, tidsplan for centrale aktiviteter og
eventuelle delmål samt vurdering af, om tidsplaner overholdes, om centrale aktiviteter
effektueres, og om eventuelle delmål opnås med henvisning til risikovurderingen.
Arbejdet med at realisere driftsgevinster indgår som en integreret del af projekternes
risikostyringsarbejde. I forhold til effektiviseringsarbejdet skal projekternes risikoarbejde
bl.a. afdække, hvor stor risiko der er forbundet med såvel projektets samlede
Side 2
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313856_0003.png
effektiviseringsarbejde som de centrale aktiviteter. Det er centralt, at tiltag med størst
økonomisk betydning og højst risiko tildeles særlig opmærksomhed.
Rapporteringskonceptet er drøftet med Rigsrevisionen, der i forbindelse med Beretning
om sygehusbyggerier II har kvitteret for, at der er etableret rammer for opfølgningen på
regionernes arbejde med effektiviseringsgevinster.
Denne orientering vedrørende kvalitetsfondsprojekternes effektiviseringer bygger på
regionernes nyeste rapportering, der var tilgængelig ultimo 2020.
Det fremgår af regionernes rapportering, at de forventer at realisere
effektiviseringskravene for de enkelte projekter som forudsat i de endelige tilsagn. Det
fremgår desuden, at regionerne løbende realiserer de forudsatte driftsgevinster frem mod
fuld ibrugtagning af de enkelte projekter.
Tabel 1
Realisering af driftsgevinster
Totalramme
Projekt
(mio. kr., 20-
pl)
Nyt Hospital Bispebjerg
Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Hvidovre
Det Nye Rigshospital
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Det Nye
Universitetshospital i
Aarhus
Det Nye Hospital i Vest,
Gødstrup
Regionshospitalet Viborg
Nyt Aalborg
Universitetshospital
Universitetshospital Køge
Psykiatri i Slagelse
Slagelse FAM
Kolding Sygehus
Nyt Odense
Universitetshospital
Aabenraa Sygehus
I alt
3.832
1.384
4.985
4.856
1.320
357
1.085
7.665
1.504
50.234
175
101
190
213
13
0
84
384
114
2.412
69
105
143
171
13
N/A
84
121
70
1.559
39
104
75
80
100
N/A
100
32
61
65
2021
2020
2023
2025
2015
2013
2017
2023
2020
7.673
503
518
103
2019
3.574
2.724
4.646
1.748
2.207
673
Effektiviserings-
krav (mio. kr.,
20-pl)
160
124
173
83
74
21
Forventet realiseret
pr. ultimo 2020
ifølge regionerne
(mio. kr., 20-pl)
49
88
39
11
77
1
Andel af krav
forventet
realiseret ultimo
2020 (pct.)
31
71
23
13
104
5
Forventet fuld
Ibrugtagning
(krav i år ét efter)
2025
2021
2024
2023
2020
2021
Anm. Det angivne ibrugtagningsår henviser til det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget. Der kan være mindre
undtagelser herfra, fx forventes patienthotellet på DNU ibrugtaget i 2022, tre år efter de øvrige kliniske arealer.
Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet og regionernes rapportering.
Det er forudsat i tilsagnsbrevene til de enkelte projekter, at driftsgevinsterne skal
realiseres i år ét efter fuld ibrugtagning.
Kvalitetsfondsprojekterne i Slagelse (psykiatri) og Kolding, der blev ibrugtaget i 2015 og
2017, har realiseret de forudsatte effektiviseringsgevinster som planlagt. Der
var
Side 3
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313856_0004.png
ikke knyttet et effektiviseringskrav til akutmodtagelsen i Slagelse, som blev ibrugtaget i
2013. Regionshospitalet Viborg, Det Nye Universitetshospital i Aarhus og Det Nye
Rigshospital forventer pr. ultimo 2020 at have realiseret et højere
effektiviseringspotentiale end det effektiviseringskrav, de hver især var tildelt.
Beskrivelse af effektiviseringstiltag
Regionernes nyeste rapportering vedr. effektiviseringer indeholder i alt 197 konkrete
tiltag. En oversigt over tiltagene er vedlagt,
jf. bilag 1.
Oversigten indeholder også
realiserede tiltag for afsluttede projekter.
Det fremgår af regnskabsinstruksen, at regionerne skal opdele effektiviseringstiltagene i
tre overordnede kategorier i effektiviseringsrapporterne: bygningsrelaterede, strukturelle
og organisatoriske effektiviseringer. Det fremgår desuden af regnskabsinstruksen, at de
overordnede kategorier skal opdeles yderligere af regionen.
Af regnskabsinstruksen fremgår et eksempel på kategorisering af effektiviseringstiltag,
jf.
Boks 1.
Boks 1
Eksempel på opdeling af effektiviseringstiltag i kategorier
Bygningsrelaterede
1.
2.
Bygningsudgifter
Transport
Organisatoriske
3.
4.
5.
6.
7.
Reduceret sygefravær
Patientsikkerhed
Logistik/IT
Centralisering af funktioner og fusioner
Optimeret patientforløb (reduceret liggetid og indlæggelser)
Strukturelle
8. Nedlæggelse af sygehusmatrikler
Kilde:
Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri
Opdelingen af effektiviseringstiltag i kategorier gør det muligt at sammenligne
fordelingerne af tiltag på tværs af projekterne. Figur 1 viser, hvordan det økonomiske
potentiale i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag fordeler sig på de tre overordnede
kategorier. De organisatoriske effektiviseringstiltag udgør 79 pct. af det samlede
økonomiske potentiale i projekternes indmeldte tiltag,
jf. Figur 1.
Side 4
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313856_0005.png
Figur 1
Fordeling af det økonomiske potentiale i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag
3%
18%
79%
Bygningsrelaterede
Organisatoriske
Strukturelle
Fordelingen af potentialet i regionernes indmeldte effektiviseringstiltag svarer i store træk
til fordelingen af forventede realiserede driftsgevinster pr. ultimo 2020,
jf. Figur 2,
der
viser, hvordan de driftsgevinster, der ifølge regionernes rapportering er realiseret ultimo
2020, fordeler sig på de tre overordnede kategorier.
Figur 2
Fordeling af forventede realiserede driftsgevinster pr. ultimo 2020
4%
14%
82%
Bygningsrelaterede
Organisatoriske
Strukturelle
Organisatoriske effektiviseringstiltag
De organisatoriske effektiviseringstiltag handler overordnet set om ny organisering og nye
arbejdsgange i de kvalitetsfondsstøttede sygehuse. Tiltagene kan inddeles i
underkategorierne logistik/IT, centralisering af funktioner, optimerede patientforløb,
patientsikkerhed og sygefravær.
Side 5
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313856_0006.png
Optimerede patientforløb og centralisering af funktioner er de underkategorier, der fylder
mest i de organisatoriske effektiviseringstiltag,
jf. Figur 3 nedenfor.
Tilsammen udgør de
73 pct. af de organisatoriske effektiviseringstiltag.
En række af de konkrete organisatoriske effektiviseringstiltag kan henføres til etablering af
fælles akutmodtagelser, som understøtter optimerede patientforløb og bedre udnyttelse
af mandskab og apparatur.
De organisatoriske effektiviseringstiltag dækker også over logistiske tiltag som
eksempelvis etablering af rørpostanlæg, der gør det muligt for sundhedspersonalet at
sende blodprøver direkte fra sengeafsnittene til laboratoriet og dermed spare tid og
ressourcer. Etableringen af rørpostanlæg medfører desuden, at ventetid på prøvesvar
reduceres til gavn for både patienter og personale.
De organisatoriske effektiviseringstiltag handler også om implementering af ny teknologi
og IT på sygehusene. IT-understøttelse af servicelogistikken fx i form af
lokaliseringsteknologi kan bidrage til et bedre overblik over hospitalets ressourcer,
herunder udstyr, og bl.a. effektivisere servicefunktionerne. Fx kan portørerne
tilrettelægge arbejdet med færre unødvendige skridt, når afdelingerne kan booke opgaver
direkte i et opgavesystem, og portørerne kan tage den nærmeste opgave. Det bidrager til
bedre arbejdsgange for portørerne, øget effektivitet i opgavevaretagelsen og reduceret
ventetid for patienter og personale.
Med etableringen af en-sengsstuer i de nye sygehuse forventer flere af projekterne en
reduceret smitte- og infektionsrisiko og dermed en reduktion i liggetid og omfanget af
genindlæggelser. En region beskriver i effektiviseringsrapporteringen desuden, at en-
sengsstuer giver mulighed for at foretage flere undersøgelser og behandlinger på
patientstuerne, hvilket også medfører et reduceret behov for interne patienttransporter,
jf. også de bygningsrelaterede effektiviseringstiltag nedenfor.
Figur 3
Organisatoriske effektiviseringstiltag
2%
1%
34%
40%
23%
Centralisering af funktioner
Patientsikkerhed
Logistik/IT
Sygefravær
Optimeret patientforløb
Side 6
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313856_0007.png
Bygningsrelaterede effektiviseringstiltag
De bygningsrelaterede effektiviseringstiltag kan inddeles i underkategorierne
bygningsudgifter og transport.
Effektiviseringer på bygningsudgifter kan dække over reducerede udgifter til
ejendomsdrift, fx i form af lavere husleje eller lavere energiforbrug på grund af mere
energieffektivt nybyggeri. Transportkategorien indeholder fx effektiviseringstiltag vedr.
automatisering af transportopgaven og et reduceret behov for interne patienttransporter
bl.a. mellem forskellige matrikler.
Af Figur 4 nedenfor fremgår det, at bygningsudgifterne med 87 pct. udgør den største
andel af potentialet i de bygningsrelaterede effektiviseringstiltag, mens transportdelen
udgør de resterende 13 pct.
Figur 4
Bygningsrelaterede effektiviseringstiltag
14%
86%
Bygningsudgifter
Transport
Strukturelle effektiviseringstiltag
De strukturelle effektiviseringstiltag er tiltag, der vedrører nedlæggelse og samling af
matrikler, der sker for at etablere en ny sygehusstruktur, som er grundlaget for
kvalitetsfondsinvesteringerne.
Realisering af effektiviseringsgevinster
Figur 5 nedenfor
illustrerer den forventede løbende realisering af effektiviseringsgevinster
frem mod 2025 baseret på regionernes senest fremsendte effektiviseringsrapporter pr.
ultimo 2020.
Som
Figur 5
viser, har regionerne i effektiviseringsrapporteringen indmeldt
effektiviseringstiltag med et samlet potentiale på over 2,5 mia. kr. (20-pl). Dermed
forventer regionerne samlet at kunne leve op til effektiviseringskravet på i alt 2,4 mia. kr.
(20-pl). Forventningen, der fremgår af
Figur 5,
er, at regionerne i 2024 samlet har
realiseret driftsgevinster som forudsat.
Side 7
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313856_0008.png
Figur 5
Regionernes forventede realisering af driftsgevinster (mio. kr., 20-pl)
Title
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Det fremgår desuden af
Figur 5,
at regionerne pr. ultimo 2020 forventer at have realiseret
driftsgevinster svarende til et beløb på knap 1,6 mia. kr., svarende til 65 pct. af det
samlede forudsatte effektiviseringskrav.
Figur 5
og
Tabel 1 ovenfor
viser, at regionerne
generelt realiserer en del af de forudsatte driftsgevinster før fuld ibrugtagning. Dette kan
eksempelvis ske i eksisterende fysiske rammer, hvor gevinster bliver realiseret på grund af
tidlig implementering af nye arbejdsgange eller sammenlægninger af afdelinger.
Derudover ibrugtages de fleste af byggerierne løbende, efterhånden som de enkelte
bygninger i projekterne står færdige. Dermed kan driftsgevinster knyttet til de dele af
byggerierne, der ibrugtages tidligt, realiseres før fuld ibrugtagning.
Bilag
Bilag 1a: Oversigt over regionernes effektiviseringstiltag ultimo 2020
Side 8