Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 48
Offentligt
2309307_0001.png
Økonomisk
Redegørelse
December 2020
Kl
a
us
ul
er
et
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0003.png
Økonomisk
Redegørelse
December 2020
Kl
a
us
ul
er
et
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0004.png
Økonomisk Redegørelse
December 2020
I tabeller kan afrunding medføre, at tallene
ikke summer til totalen.
Denne publikationen er udarbejdet af
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Omslag:
Tryk:
Oplag:
Pris:
ISBN:
BGRAPHIC
Rosendahls
750
150 kr. inkl. moms
978-87-94088-02-2
Elektronisk publikation
ISBN: 978-87-94088-03-9
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets
hjemmeside fm.dk
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0005.png
Forord
Corona-krisen sætter stadig dybe spor i dansk økonomi. Siden pandemien ramte Danmark i
begyndelsen af 2020, har den økonomiske aktivitet taget et voldsomt dyk. Hen over somme-
ren faldt smittetrykket, og økonomien viste tegn på bedring – godt hjulpet på vej af de hjælpe-
pakker, kompensationsordninger og finanspolitiske stimulitiltag, som regeringen satte i værk
sammen med Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter.
I dag står vi i anden bølge af corona både i Danmark og landene omkring os. Det er den mest
kritiske situation, vi har været i, siden krisen ramte os i marts. Det sætter nye bremseklodser
på økonomien herhjemme og på aktiviteten på en række af vores vigtigste eksportmarkeder.
Dermed er der fortsat meget stor usikkerhed om dansk økonomi.
Nyheden om, at flere vacciner er på vej, tænder håb om, at vi – skridt for skridt – kan be-
gynde at vende tilbage til en normal hverdag i løbet af 2021. Men der er meget, der skal ind-
hentes. Som det ser ud nu, vil vi først i 2022 være på niveauet før krisen og dermed tæt på
en normal konjunktur.
Prognosen i denne rapport er udarbejdet, før anden bølge af corona-pandemien gik ind i den
seneste meget alvorlige fase. Derfor afspejler tallene ikke konsekvenserne af den seneste
udvikling. Den økonomiske genopretning vil fortsat være stærkt afhængig af, hvor effektivt
det lykkes at bremse smitten. Men prognosen viser ikke desto mindre, at Danmark – indtil vi-
dere – er kommet bedre gennem krisen end mange andre lande. Det skyldes i høj grad, at vi
satte hurtigt ind mod smittespredningen og samtidig iværksatte omfattende hjælpepakker og
stimulitiltag.
Når vi skal igennem anden bølge, skal vi fortsætte med at træffe kloge og langsigtede beslut-
ninger om dansk økonomi. Derfor har regeringen i efteråret 2020 sat gang i en grøn genstart
af dansk økonomi – hvor vi stimulerer økonomien og står vagt om danskernes arbejdspladser
Og hvor vi investerer i uddannelse og opkvalificering og sætter den grønne omstilling op i
gear.
Sammen med en række af Folketingets partier har vi indgået en aftale om en grøn fremtid for
vejtransporten, en grøn skattereform, en ny milliardstor grøn stimulipakke til dansk økonomi
og ikke mindst om en finanslov for 2021, der styrker velfærden på trods af krisen. Danmark
skal stærkere, grønnere og mere retfærdigt ud på den anden side.
Kl
au
su
Morten Bødskov
Fungerende finansminister
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Indhold
1.
Sammenfatning .............................................................................................................
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede.............................................................................
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ..........................................................
1.3 Bilagstabel ..........................................................................................................
7
7
17
25
29
29
35
44
51
53
57
57
64
65
75
75
83
2.
3.
Husholdningerne ...........................................................................................................
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug ..........................................................
3.2 Forbrugerpriser ...................................................................................................
3.3 Boligmarkedet .....................................................................................................
Virksomhederne ............................................................................................................
4.1 Produktion og produktivitet .................................................................................
4.2 Erhvervsinvesteringer .........................................................................................
4.
5.
Arbejdsmarkedet ........................................................................................................... 95
5.1 Beskæftigelse ..................................................................................................... 95
5.2 Ledighed ............................................................................................................. 109
5.3 Løn ...................................................................................................................... 112
Udenrigshandel .............................................................................................................
6.1 Eksport ................................................................................................................
6.2 Import ..................................................................................................................
6.3 Betalingsbalance ................................................................................................
117
117
125
126
Kl
au
6.
7.
8.
International økonomi og finansielle markeder ............................................................. 131
7.1 International økonomi ......................................................................................... 131
7.2 Finansielle markeder og pengepolitik ................................................................. 140
145
146
150
156
161
164
169
175
179
Offentlige finanser og finanspolitik................................................................................
8.1 Den faktiske offentlige saldo.................................................................................
8.2 Den strukturelle saldo ...........................................................................................
8.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ................................................
8.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ......................................................................
8.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov ..............................................
Bilag 8.1 De offentlige udgifter og indtægter .....................................................................
Bilag 8.2 Beregning af strukturel saldo i 2019-2022..........................................................
Bilag 8.3 Engangsforhold i 2019-2022 ..............................................................................
Bilagstabeller........................................................................................................................ 181
Redaktionen er afsluttet 16. december 2020.
su
le
re
t
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner ........................................................
2.1 Udvikling i den danske erhvervsstruktur .............................................................
2.2 Danske styrkepositioner .....................................................................................
2.3 Det grønne område er en af Danmarks styrkepositioner ...................................
Bilag 2.1 Branchedefinitioner .............................................................................................
Bilag 2.2 Eksportspecialisering på underbrancher ............................................................
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0008.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0009.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede
Efter en betydelig genopretning hen over sommeren er der på ny opstået hindringer for
den økonomiske fremgang. Anden bølge af coronapandemien har ført til fornyet usik-
kerhed og nødvendiggjort smittedæmpende tiltag både herhjemme og i udlandet. Det
sætter et mærkbart aftryk på de økonomiske udsigter.
Aktiviteten var ellers hurtigt vendt tilbage i mange lande. I 3. kvartal, hvor smitten var
lav, blev meget af tabet fra første halvår indhentet. Samtidig kom arbejdsmarkedet
stærkt tilbage i de fleste lande. Det gælder også i Danmark, hvor knap to tredjedele af
jobtabet fra foråret blev genvundet i 3. kvartal. Den seneste udvikling sætter økonomien
midlertidigt tilbage. Men det er forventningen, at genopretningen efterhånden vil for-
løbe mere uhindret, og i 2022 ventes BNP at overstige niveauet før krisen,
jf. figur 1.1.
Det forventede forløb indebærer vækst i BNP på henholdsvis 2,8 pct. og 3,1 pct. i 2021
og 2022 efter et fald på 3,8 pct. i 2020. Økonomien understøttes af en række politiske
tiltag som fx kompensationsordninger og mulighed for udbetaling af indefrosne ferie-
penge. Prognosen i denne redegørelse er imidlertid udarbejdet, før anden bølge af co-
ronapandemien gik ind i den seneste meget alvorlige fase. Derfor afspejler tallene ikke
konsekvenserne af den seneste udvikling, og der er fortsat stor usikkerhed knyttet til den
forventede fremgang, som vil afhænge af pandemiens videre forløb, herunder ikke
mindst hvor hurtigt en vaccine kan udrulles.
Figur 1.1
Kl
au
Indeks (4. kvartal 2019=100)
110
105
100
95
90
85
2016
2017
I 2022 ventes BNP at overstige niveauet før krisen
Indeks (4. kvartal 2019=100)
110
su
2018
2019
le
2020
re
2021
t
2022
105
100
95
90
85
Anm.: Stiplede linjer
forventede årsniveauer
www.oim.dk
viser og egne beregninger. for BNP.
Kilde: Danmarks Statistik
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
7
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0010.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Smitteudvikling sætter spor i økonomien
Efter en rolig periode med forholdsvis lave smittetal hen over sommeren har anden
smittebølge af coronavirus meldt sin ankomst. Den forværrede smitteudvikling gælder
især en række europæiske lande, herunder Danmark, men i stigende grad også USA.
Der har været en tiltagende tendens i mange lande siden sensommeren, men antallet af
daglige smittetilfælde eskalerede i oktober. Det kommer med forsinkelse til udtryk i en
stigning i antallet af dødsfald relateret til coronavirus, herunder i lande som Frankrig og
Italien,
jf. figur 1.2.
Figur 1.2
Stigning i antal COVID-19 dødsfald
Døde pr. dag pr. mio.
20
Døde pr. dag pr. mio.
20
Figur 1.3
Tegn på lavere mobilitet
Avg. ift. baseline
40
20
re
Tyskland
Italien
t
Avg. ift. baseline
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
Frankrig
Sverige
15
15
0
-20
-40
-60
-80
10
10
5
5
0
Danmark
Tyskland
Italien
su
0
Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Frankrig
Sverige
8
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Anm.: I figurerne er der anvendt et syv-dages glidende gennemsnit. På grund af et stort antal efterregistreringer er
opgørelsen i figur 1.2 for Sverige kun vist frem til 30. november. Mobilitet er målt ved Googles mobilitetsin-
deks for ophold i detailhandlen og forlystelser.
Kilde: European Centre for Disease Prevention and Control og Macrobond.
Smitteudviklingen fører i sig selv til adfærdsændringer som resultat af øget forsigtighed i
forhold til at udsætte sig selv eller andre for smitte. Samtidig har landene generelt reage-
ret med at skærpe restriktioner og retningslinjer, der skal dæmpe smitteudviklingen.
Selv i fravær af tiltag ville der altså være en effekt på den økonomiske udvikling. Anden
smittebølge ses blandt andet tydeligt ved, at forbrugerne i mange lande igen holder sig
væk fra områder med detailhandelsbutikker og forlystelser, dvs. de reducerer deres mo-
bilitet. Navnlig de lande, som har set en stærk stigning i antallet af dødsfald, har samti-
dig oplevet store fald i mobiliteten. I den sammenhæng skiller Danmark sig ud, idet der i
en international sammenligning både er færre dødsfald og mindre fald i aktiviteten målt
ved mobilitet,
jf. figur 1.3.
Tiltagene og ændret adfærd for at undgå smitte virker generelt ved at begrænse person-
kontakt. Den fornyede smitte har konsekvenser for den økonomiske aktivitet, herunder i
nogle tilfælde gennem direkte nedlukninger af bestemte aktiviteter fx i oplevelsesindu-
strien. Hertil kommer afledte økonomiske konsekvenser for andre dele af økonomien.
le
-100
Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Danmark
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0011.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Det kan fx ske gennem fald i indkomster, der mere bredt påvirker efterspørgslen, eller
gennem konsekvenser for følgeerhverv til lukkede aktiviteter.
Tiltag, der bremser smittespredning, vil typisk i sig selv have en umiddelbar negativ ind-
virkning på økonomien. Men de skal ses i lyset af, at et ukontrolleret epidemiforløb ville
have endog meget store negative konsekvenser. Målrettet og tidlig undertrykkelse af
smitten kan medvirke til at undgå langt værre konsekvenser på et senere tidspunkt.
Erfaringerne fra foråret viser, at de lande, der var hårdest ramt af smitteudbruddet, også
generelt blev mest påvirket på økonomien. Der har således været en sammenhæng mel-
lem sundhed og økonomi, og så længe virus udgør en sundhedsmæssig risiko, vil den
økonomiske udvikling være påvirket.
1
Lande, der hurtigt lykkes med at begrænse smit-
ten denne gang, må derfor også forventes at opleve den mindste opbremsning i aktivite-
ten i den kommende tid.
Selvom det på nuværende tidspunkt ser ud til, at Danmark kommer bedre igennem an-
den smittebølge end en række andre lande, gælder udsigten til en mere afdæmpet udvik-
ling også herhjemme. Dels vil dansk økonomi blive ramt af en svagere udvikling i udlan-
det, dels har smitten også været stigende herhjemme, hvilket har afledte konsekvenser
for økonomien.
På arbejdsmarkedet er der allerede sket en opbremsning, idet antal tilmeldte ledige har
ligget på et omtrent uændret niveau siden slutningen af september,
jf. figur 1.4.
Det in-
dikerer, at fremgangen i beskæftigelse og aktivitet har været mere begrænset på det se-
neste.
Figur 1.4
Kl
au
Opbremsning på arbejdsmarkedet
1.000 tilmeldte ledige
200
180
160
140
120
100
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
su
le
re
t
1.000 tilmeldte ledige
200
180
160
140
120
100
August September Oktober November December
Anm.: Figuren viser personer, som er tilmeldt som ledige på Jobnet. Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
1
Se Finansministeriet: Status for dansk og international økonomi under coronakrisen, Økonomisk analyse, no-
vember 2020.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
9
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0012.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Samtidig er der tegn på, at danske husholdninger og virksomheder er blevet mere tø-
vende. Forbrugertilliden og erhvervstilliden steg betydeligt i sommermånederne efter et
dyk i foråret, men har i de seneste måneder været på et nogenlunde uændret og fortsat
lavt niveau.
Det er blandt andet på den baggrund forventningen, at der er indtrådt en opbremsning i
økonomien, og at forøget smitte og nye tiltag for at inddæmme smitten vil bidrage til at
holde aktiviteten nede hen over vinteren. Først herefter vil genopretningen tage fart
igen.
Genopretningen var godt på vej
Figur 1.5
Tab i BNP delvist hentet i 3. kvartal
Indeks (2010=100)
130
su
Danmark
USA
Euroområdet
le
Indeks (2010=100)
130
120
110
100
90
80
120
110
10
Kl
au
100
90
80
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.
Fremgangen afspejler, at den økonomiske aktivitet på tværs af lande hurtigt blev øget i
takt med faldende smitte.
Herhjemme sås fx en forholdsvis hurtig normalisering af forbrugsomfanget, idet køb
med betalingskort allerede i sommer var omtrent tilbage på niveau med året før,
jf. figur
1.6.
Forbrugsudviklingen skal også ses i sammenhæng med, at lønkompensationsord-
ningen og andre ordninger har bidraget til at holde købekraften oppe.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
re
Den nye smittebølge kommer efter en periode hen over sommeren med betydelig økono-
misk fremgang. Frem til september var genopretningen godt på vej i de fleste lande med
meget høj vækst i 3. kvartal. Væksten var i især høj i lande, der havde oplevet stor tilba-
gegang i første halvår, herunder i flere eurolande. En del af tabet fra første halvår blev
dermed genvundet, men i de fleste lande ligger BNP fortsat noget under niveauet fra før
krisen,
jf. figur 1.5.
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0013.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Samtidig viser foreløbige tal, at husholdningerne har omsat i hvert fald en del af de ud-
betalte feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. til alle ydelsesmodta-
gere til forbrug. Engangsudbetalingen til ydelsesmodtagere beløber sig samlet set til
godt 2 mia. kr., og i starten af december var der foreløbigt udbetalt feriemidler for godt
31 mia. kr. efter skat.
Figur 1.6
Hurtig normalisering af forbrug målt ved omfang af korttransaktioner
Samme ugedag 2019=100
120
110
Mulighed for udbetaling af tre
ugers feriemidler og udbetaling
af skattefrit engangstilskud
Samme ugedag 2019=100
120
110
t
re
le
August
September
Marts
April
Maj
Juni
Juli
Oktober
November
December
100
90
80
70
60
100
90
80
70
60
Kl
au
Hvad skal drive genopretningen?
I prognosen er det lagt til grund, at genopretningen igen vil tage fart i løbet af 2021,
selvom pandemien fortsat i perioder vil kunne påvirke den økonomiske fremgang nega-
tivt.
Det private forbrug forventes at blive en vigtig drivkraft for genopretningen. I højkon-
junkturen op til coronakrisen var der en ret stabil forbrugsvækst, der ikke udviste tegn
på at være gældsdrevet, som det var tilfældet forud for finanskrisen. Husholdningerne
har derfor i dag en forholdsvis lav forbrugskvote med potentiale for øget forbrug. Samti-
dig har udviklingen gennem 2020 vist, at husholdningerne har bevaret købelysten,
selvom forbrugertilliden er lavere end før krisen. Dels har husholdningerne omlagt for-
brug til online-køb mv., dels udnyttede mange muligheden for at få udbetalt tre ugers
indefrosne feriepenge.
Forbrugsudviklingen understøttes af en fortsat bedring på arbejdsmarkedet. To tredje-
dele af de tabte job i foråret er allerede indhentet igen, og ledigheden er faldet til 4,6 pct.
su
Anm.: Figuren viser et syv dages glidende gennemsnit af faktiske transaktioner foretaget med betalingskort og Mobi-
lePay for omkring 1 mio. danske kunder i Danske Bank med aktive konti (herhjemme og i udlandet). De sti-
plede linjer angiver månedsgennemsnit af faktiske transaktioner. Opgørelsen er ekskl. kontanter samt konto-
overførsler og ikke prisjusteret. Helligdage er ikke vist. Observationer omkring månedsskifte skal tolkes med
ekstra forsigtighed på grund af forskelle i lønningsdage mv. i 2019 og 2020.
Kilde: Danske Bank Spending Monitor.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
11
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0014.png
Kapitel 1
Sammenfatning
af arbejdsstyrken fra et toppunkt på 5,6 pct. i maj. Det skal ses i forhold til en lav ledig-
hed på 3,7 pct. af arbejdsstyrken i februar og en rekordhøj beskæftigelse, umiddelbart
før pandemien ramte,
jf. figur 1.7 og 1.8.
Udviklingen på arbejdsmarkedet fremstod også relativt balanceret inden coronakrisen.
Det forventes aktuelt, at en fornyet genopretning af økonomien også vil slå igennem på
arbejdsmarkedet, så det resterende tab af job genvindes i 2022. Set i forhold til finans-
krisen har tilbageslaget på arbejdsmarkedet været mere begrænset, og den negative ud-
vikling i foråret blev hurtigt vendt til fremgang igen. Det ventede fald i beskæftigelsen i
på 23.000 personer i år skal således ses i forhold til et fald på henholdsvis 93.000 og
66.000 job i 2009 og 2010.
Ledigheden er faldet igen
Pct. af arbejdsstyrken
8
Pct. af arbejdsstyrken
8
To ud af tre tabte job er genvundet
1.000 personer
2.900
1.000 personer
2.900
4
4
le
2.700
2.600
2.500
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
6
6
re
t
2.800
2.700
2.600
2.500
Figur 1.7
Figur 1.8
2.800
2
0
2008
2010
2012
2014
2016
12
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Anm.: Figur 1.7 viser bruttoledigheden, mens figur 1.8 viser lønmodtagerbeskæftigelsen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Konsekvenserne af coronakrisen på arbejdsmarkedet er i høj grad blevet mindsket som
følge af de forskellige hjælpepakker og tiltag, der understøtter beskæftigelsen. Det gæl-
der navnlig lønkompensationsordningen, som i perioden fra marts til september blev
anvendt af over 30.000 virksomheder og omfattede over en kvart million lønmodtagere.
Langt størstedelen af de personer, der på et tidspunkt var omfattet af lønkompensation,
er forblevet i beskæftigelse,
jf. kapitel 5.
På baggrund af de seneste smittedæmpende tiltag er den generelle lønkompensations-
ordningen blevet genindført i hele landet fra den 9. december. Endvidere er de generelle
hjælpepakker, herunder kompensation for faste omkostninger, blevet åbnet for hele
dansk erhvervs- og kulturliv.
At husholdningerne har bevaret et positivt syn på fremtidsudsigterne ses også på bolig-
markedet, hvor omsætningen har været overraskende stor, og priserne er steget. Den
positive udvikling kommer endvidere til udtryk i forholdsvis store boliginvesteringer.
su
2
0
2018
2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0015.png
Kapitel 1
Sammenfatning
I 2021 understøttes det private forbrug af muligheden for at få udbetalt de sidste to
ugers indfrosne feriepenge, hvortil kommer udvidede fradragsmuligheder i BoligJobord-
ningen. Samtidig understøttes boliginvesteringerne af grøn boligaftale fra maj.
Eksporten har derimod haft det svært og faldt betragteligt i 2020 – også mere end i
2009 under finanskrisen, til trods for at eksporten af medicinalvarer var med til at be-
grænse faldet. Det store fald skal ses i sammenhæng med, at mange andre lande er ble-
vet ramt relativt hårdere end dansk økonomi, hvilket både påvirker danske eksportmu-
ligheder gennem mindre efterspørgsel samt gennem mindre turisme og søfragt.
For udlandet er det – med afsæt i prognoser fra de internationale organisationer – lagt
til grund, at genopretningen vil blive genoptaget i 2021 og 2022, men blive sat midlerti-
digt tilbage hen over vinteren som følge af den seneste smitteudvikling. Det er desuden
lagt til grund, at der ikke er indgået en handelsaftale med Storbritannien inden årsskif-
tet. Det trækker isoleret set ned i eksportvæksten næste år.
Erhvervsinvesteringerne følger erfaringsmæssigt i høj grad efterspørgslen på de danske
eksportmarkeder. Den fortsat afdæmpede udvikling i udlandet i 2021 kan derfor også
gøre de danske virksomheder mere afventende i forhold til investeringsbeslutninger. Et
nyt investeringsvindue, der giver virksomhederne øgede afskrivninger på grønne inve-
steringer, vil imidlertid hjælpe investeringerne på vej. Det er samlet set forventningen,
at erhvervsinvesteringerne i stigende grad vil komme op i tempo i 2022.
Efter finanskrisen var eksporten i høj grad afgørende for fornyet vækst i dansk økonomi,
mens det private forbrug i flere år forblev underdrejet. Coronapandemien har forårsaget
et meget usædvanligt tilbageslag i økonomien, og genopretningen vil også forløbe på en
anden måde, idet det private forbrug i højere grad ventes at drive den økonomiske frem-
gang,
jf. figur 1.9.
Derimod forventes eksporten at få en udvikling, der er mere på linje
med genopretningen efter finanskrisen,
jf. figur 1.10.
I takt med fornyet fremgang i økonomien ventes også en bedring på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsen skønnes at stige med 15.000 personer i 2021 og yderligere 26.000 perso-
ner i 2022 efter et fald på 23.000 personer i 2020. Dermed vil beskæftigelsen i 2022
overstige sit tidligere rekordniveau i 2019, mens ledigheden samtidig ventes at være af-
taget til knap 120.000 personer. Ledigheden vil dermed være tæt på det niveau, der kan
forventes i en normal konjunktursituation. Det er blandt andet rækken af nye ekspan-
sive tiltag i den økonomiske politik og udsigten til coronavacciner, der bidrager til for-
ventningen om en tilbagevenden til en omtrent normal konjunktursituation i 2022.
Kl
au
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
13
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0016.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.9
Hurtig genopretning af privatforbrug
Indeks (År 0=100)
110
Indeks (År 0=100)
110
Figur 1.10
Genopretning af eksport mere som under fi-
nanskrisen
Indeks (År 0=100)
110
Indeks (År 0=100)
110
105
105
105
105
100
100
100
100
95
95
95
95
90
90
90
90
85
År 0
År 1
Finanskrisen
År 2
År 3
Coronakrisen
85
85
År 0
År 1
Finanskrisen
t
År 2
År 3
Coronakrisen
85
Anm.: I figurerne angiver år 0 året før krisen. Dvs. 2008 for finanskrisen og 2019 for coronakrisen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fortsat stor usikkerhed om prognosen
14
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Efterårets anden bølge af smittespredning viser, at der stadig er stor usikkerhed knyttet
til coronapandemiens forløb, og at der er risiko for, at der fortsat vil komme perioder,
hvor den økonomiske fremgang sættes midlertidigt tilbage. Flere vacciner ser ud til at
være godt på vej, men det vil tage tid at udrulle vaccinationsprogrammer i de forskellige
lande, og der vil gå en rum tid, før de effektivt kan sætte en stopper for smitten.
Usikkerhed hæmmer beslutninger og kan få realøkonomiske konsekvenser, fx i form af
lavere investeringsomfang. Et ofte anvendt mål for usikkerhed om fremtiden er kursud-
sving på de finansielle markeder. I september og oktober sås øget volatilitet i takt med
forværret smitteudvikling, men ikke i samme grad som i foråret under den første smitte-
bølge. På det seneste har de finansielle markeder reageret positivt på vaccinenyheder, og
usikkerheden synes ud fra dette mål igen at være aftaget,
jf. figur 1.11.
su
Coronapandemien medførte i foråret enorm usikkerhed både i forhold til dybden af det
økonomiske tilbageslag og forløbet for den efterfølgende genopretning. Sidenhen er gen-
opretningen kommet godt i gang, men der er også sket en genopblussen af smittespred-
ningen. Pandemien præger således fortsat risikobilledet, og der er både nedadrettede og
opadrettede risici, der kan påvirke den økonomiske udvikling i den kommende tid.
le
re
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0017.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.11
Uro på de finansielle markeder er lavere end i foråret
Indeks for usikkerhed
100
Indeks for usikkerhed
100
80
80
60
60
40
40
20
Gns. for 2015‐2019
20
t
0
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
0
August September Oktober November December
Anm.: Figuren viser Euro Stoxx50 Volatility, som er et volatilitetsindeks for europæiske aktier.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Kl
au
Det indebærer, at produktionen også må tilpasse sig. Dansk økonomi har i den sammen-
hæng en fordel ved at være tilpasningsdygtig og fleksibel kombineret med et omfattende
socialt sikkerhedsnet. Men justeringer i produktionen kan i en overgangsperiode føre til
fx forhøjet ledighed.
Der er også andre risici i forhold til den økonomiske udvikling. Storbritannien er trådt
ud af EU, men har i en overgangsperiode frem til udgangen af 2020 været omfattet af
EU’s gældende regelsæt. Forhandlinger om Storbritanniens fremtidige forhold til EU
har endnu ikke ført til en aftale. Hvis det ikke sker, vil handel med Storbritannien være
underlagt WTO-regler fra årsskiftet. Dette er som en teknisk antagelse indregnet i nær-
værende prognose. En aftale, som forhindrer et no-deal, vil alt andet lige føre til en mere
positiv udvikling i den bilaterale handel med Storbritannien.
Omvendt viste udviklingen hen over sommeren, at den økonomiske aktivitet kan øges
forholdsvis hurtigt, når coronasmitten tillader det. Dette indebærer muligheden for et
mere positivt forløb – ikke mindst hvis vacciner kan udbredes tilpas hurtigt i store dele
af verden. I forhold til konjunkturudsigterne er der således risici i både opadgående og
nedadgående retninger.
su
Det er herudover ret uklart, hvilke mere blivende forandringer coronakrisen har ført
med sig. Ændrede forbrugsvaner, andre rejsemønstre og øget digitalisering mv. vil ek-
sempelvis kunne påvirke vækst og beskæftigelse og sammensætningen på forskellige er-
hverv. Coronakrisen kan således mere varigt komme til at påvirke betingelser for efter-
spørgsel og produktion, som efterhånden vil blive afspejlet i erhvervsstrukturen. Den
ambitiøse grønne omstilling kan også føre til ændringer i erhvervsstukturen,
jf. kapitel
2.
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
15
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0018.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.1
Prognosegrundlaget og ændringer siden sidst
Prognosen tager udgangspunkt i de foreløbige nationalregnskabstal, der foreligger frem til og med 3. kvartal,
samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i december. Nationalregnskabstal-
lene er behæftet med større usikkerhed end normalt på grund af coronakrisen.
Siden vurderingen i august er der kommet nye tal for økonomisk aktivitet og beskæftigelse, der viser, at ned-
gangen i første halvår var mindre end forudsat. Til grund for prognosen i august lå imidlertid også, at genop-
retningen ville forløbe uhindret. Dette er ikke sket som følge af den anden bølge af smittespredning. Disse to
forhold påvirker profilen for den ventede udvikling i BNP. Således er skønnet for vækst opjusteret fra -4,5
pct. til -3,8 pct. i år og nedjusteret fra 4,2 pct. til 2,8 pct. næste år. Derved bliver genopretningen lidt lang-
sommere end tidligere vurderet, mens tilbagegangen i 2020 bliver lidt mindre,
jf. figur a.
I prognosen er det lagt til grund, at den aktuelle smitteudvikling vil føre til en opbremsning i den økonomiske
fremgang hen over vinteren. Talarbejdet er imidlertid afsluttet før den seneste meget alvorlige udvikling i
smitten og beslutninger om nye smittedæmpende tiltag, herunder tiltag vedrørende jul og nytår, som blev
meldt ud den 16. december.
På arbejdsmarkedet er der sket en hurtigere og stærkere genopretning end forventet i 3. kvartal. Det indebæ-
rer, at faldet i beskæftigelsen og stigningen i ledigheden for 2020 som helhed bliver mindre end tidligere vur-
deret. På den baggrund er faldet i beskæftigelsen nedjusteret fra 50.000 personer til 23.000 personer i år,
mens stigningen i ledigheden er nedjusteret fra 43.000 ledige til 29.000 ledige. I forhold til augustvurderin-
gen er profilen for udviklingen i beskæftigelsen derfor ændret, men beskæftigelsen ventes at overstige 2019-
niveauet i 2022,
jf. figur b.
Kl
au
Figur a
BNP
Indeks (2019=100)
106
104
102
100
98
96
94
2017
2018
2019
2020
2021
December
su
Indeks (2019=100)
106
104
102
100
98
96
94
2022
August
106
104
102
100
98
96
94
Siden augustvurderingen er der indgået aftale om finansloven for 2021 samt aftale om stimuli og grøn genop-
retning, hvori der afsættes midler, som indgår i det offentlige forbrug, herunder udgifter til omstillingsinitia-
tiver, fremrykning af minimumsnormeringer mv. Dertil kommer, at der er tiltrådt yderligere merudgifter til
COVID-19 i 2020 samt indbudgetteret offentlige forbrugsudgifter relateret til COVID-19 i 2021. Skønnet for
realvæksten i det offentlige forbrug er på den baggrund opjusteret med 0,3 pct.-point til 2,5 pct. i 2020 og
opjusteret med 0,8 pct.-point til 1,4 pct. i 2021.
le
Figur b
Beskæftigelse
Indeks (2019=100)
2017
2018
re
2019
2020
December
t
2021
August
2022
Indeks (2019=100)
106
104
102
100
98
96
94
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
16
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0019.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser
I kølvandet på coronapandemien er der tilrettelagt en markant og ekspansiv finanspoli-
tik for at understøtte økonomien bedst muligt. De finanspolitiske tiltag omfatter både
hjælpepakker og stimuli-tiltag, og samlet set skønnes den økonomiske politik at holde
hånden under op mod 55.000 job i 2021 og 45.000 job i 2022. Heraf understøtter de af-
taler, der er indgået i december om stimuli og grøn skattereform mv., sammen med fi-
nanslovsaftalen for 2021 ca. 14.500 job i 2021 og knap 13.000 job i 2022,
jf. figur 1.12.
Figur 1.12
Ekspansiv finanspolitik understøtter beskæftigelsen markant i 2021 og 2022
60
50
40
30
20
10
0
2021
t
re
le
su
2022
Bidrag fra aftale om finansloven for 2021, stimuli og grøn genopretning mv.
1.000 personer
1.000 personer
60
50
40
30
20
10
0
Bidrag fra øvrige finanspolitiske tiltag
Kl
au
Anm.: Aktivitetsvirkningen er beregnet som finanspolitikkens flerårige efterspørgselsvirkning (inkl. virkning af hjælpe-
pakker, udbetaling af indefrosne feriemidler og offentligt initierede investeringer uden for den offentlige sektor)
på beskæftigelsen ekskl. virkningen fra strukturreformer på kapacitetspresset.
Kilde: Egne beregninger.
Med finansloven for 2021 og øvrige aftaler om en grøn genstart af Danmark er der ind-
gået aftale om en række konkrete tiltag, der bidrager til både at holde hånden under
danske arbejdspladser og samtidig fremme den grønne omstilling, herunder bidrage til
at nå målsætningen om at reducere drivhusgasserne med 70 pct. i 2030. Herudover pri-
oriteres med finanslovsaftalen for 2021 en styrkelse af den offentlige velfærdsservice i
ældreplejen, vuggestuer og børnehaver samt højere kvalitet på de unges uddannelser.
Med afsæt i den planlagte finanspolitik og konjunkturudsigterne samt nye oplysninger
og skøn i øvrigt ventes underskuddet på de offentlige finanser aktuelt at mindskes fra ca.
3�½ pct. af BNP i 2020 til 1¼-1�½ pct. af BNP i 2021-2022,
jf. tabel 1.1.
Underskuddet på
den strukturelle offentlige saldo holder sig inden for budgetlovens grænse og mindskes
fra 2021 til 2022, ligesom den offentlige bruttogæld fortsat er moderat. Stillingen på de
offentlige finanser samt de underliggende strukturer og udsigter er fortsat sunde.
Med afsæt i finanslovsaftalen og foreløbige budgetter for kommuner og regioner mv.
skønnes det offentlige forbrug at vokse med 1,4 pct. i 2021. Den beregnede vækst i det
demografiske træk udgør 0,5 pct. i 2021.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
17
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0020.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.1
Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken
2020
Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
Faktisk saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
Offentlig forbrugsvækst, pct.
1)
Flerårig finanseffekt, pct. af BNP
2)
Flerårig beskæftigelseseffekt, 1.000 personer
2)
Outputgab, pct.
3)
Beskæftigelsesgab, pct.
3)
1)
2021
-0,4
-1,3
40,9
1,4
3,1
54
2022
4)
-0,3
-1,5
41,5
-0,3
2,3
44
0,0
0,0
-0,2
-3,5
43,4
2,5
2,5
79
-2,0
-0,2
18
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Den skønnede offentlige forbrugsvækst på 2,5 pct. i 2020 og 1,4 pct. i 2021 samt den be-
regningstekniske forudsatte forbrugsvækst på -0,3 pct. i 2022 er stærkt påvirket af de
ekstraordinære udgifter til COVID-19-indsatser navnlig på sundhedsområdet, der for-
ventes afholdt i 2020 og 2021. Når der korrigeres for disse forhold, herunder især at der
i 2020 og 2021 er ekstraordinære midlertidige udgifter, som påvirker væksten mellem
årene, skønnes forbrugsvæksten til 1,2 pct. i 2020, 1,4 pct. i 2021 og 0,9 pct. i 2022.
Faktisk offentlig saldo og gæld i Danmark og udlandet
I 2020 skønnes et underskud på den faktiske offentlige saldo på ca. 3�½ pct. af BNP,
mens underskuddet forventes at blive mærkbart lavere i 2021 og 2022,
jf. figur 1.13.
Det
indebærer et markant omsving i den offentlige saldo fra overskud i 2019 til underskud i
2020, svarende til en svækkelse på knap 7�½ pct. af BNP. Svækkelsen af de offentlige fi-
nanser skal ses i lyset af de markante hjælpepakker og det økonomiske tilbageslag, her-
under de store automatiske stabilisatorer i Danmark.
Omsvinget er et groft mål for, hvor meget de offentlige finanser bidrager til at dæmpe
indkomstfaldet i den private sektor fra 2019 til 2020 og derigennem dæmpe de negative
virkninger af det økonomiske tilbageslag. Den betydelige svækkelse af den offentlige
saldo vurderes således at være afstemt med den svære økonomiske situation. Hvis der
ikke var taget betydelige skridt for at understøtte økonomien, ville tilbageslaget have væ-
ret væsentligt større – og dermed også have store afledte negative konsekvenser for de
offentlige finanser.
su
Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden inkl. afskrivninger. Den skønnede offentlige forbrugsvækst
er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. Skønnet for den offentlige for-
brugsvækst i prognoseårene er stærkt påvirket af de ekstraordinære udgifter til COVID-19-indsatser.
2)
Beregnet mål for finanspolitikkens efterspørgselsvirkning (niveaueffekt ift. 2019) på BNP og beskæftigelse,
opgjort ekskl. virkningen af strukturreformer på kapacitetsudnyttelsen. Virkningen er inkl. bidrag fra de midler-
tidige hjælpepakker, udbetaling af indefrosne feriepenge og offentligt initierede investeringer.
3)
Beregnet mål for, hvor langt produktion og beskæftigelse er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er
negative, indikerer det flere ledige ressourcer i økonomien end i en normal konjunktursituation.
4)
Skønnene for 2022 er baseret på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken for 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
le
re
t
-0,2
-0,6
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0021.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Det er ikke kun i Danmark, at der er taget markante skridt for at mildne de betydelige
negative økonomiske konsekvenser af coronakrisen for fx virksomheder og arbejdsplad-
ser. EU-Kommissionens seneste prognose peger på et underskud i 2020 i USA på ca. 15
pct. af BNP og for EU som helhed på ca. 8 pct. af BNP. Trods den betydelige svækkelse
af den offentlige saldo i Danmark i 2020, er det forventede offentlige underskud således
fortsat ret begrænset sammenlignet med andre lande.
Figur 1.13
Faktisk saldo
Pct. af BNP
5
0
-5
-10
-15
-20
Pct. af BNP
5
0
-5
-10
-15
-20
Figur 1.14
ØMU-gæld
Pct. af BNP
250
200
150
100
50
0
Pct. af BNP
250
t
re
SWE
DK
FRA
BEL
FIN
UK
ESP
NLD
USA
AUT
DEU
PRT
ITA
EU
200
150
100
50
0
le
2020
SWE
DK
DEU
PRT
GRC
FIN
FRA
NLD
ITA
BEL
USA
EU
AUT
ESP
UK
2020
2019
2021
2022
2019
2021
2022
Anm.: Mærkerne angiver nationalregnskabstal for 2019 og skøn for 2021 og 2022, mens søjlerne angiver skøn for
2020. For Danmark er vist skønnene fra indeværende vurdering, mens skønnene for udlandet er baseret på
skøn fra EU-Kommissionen.
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens efterårsprognose 2020 og egne beregninger.
Kl
au
Tilbageslaget og de gennemførte tiltag forøger også den offentlige gæld. I 2020 skønnes
ØMU-gælden således at udgøre ca. 43�½ pct. af BNP sammenlignet med 33 pct. af BNP i
2019. Det afspejler også de midlertidige likviditetsunderstøttende tiltag – ikke mindst på
skatteområdet – i forhold til den private sektor. Der fastholdes imidlertid en bred mar-
gin til EU’s grænse på 60 pct. af BNP, og Danmark har også fortsat en lav ØMU-gæld set
i et internationalt perspektiv,
jf. figur 1.14.
Ved udgangen af 2022 skønnes den offentlige sektor at have omtrent lige store finan-
sielle aktiver og passiver, dvs. en nettogæld på ca. nul. Danmark har således kunne gen-
nemføre markante tiltag uden at sætte den høje tillid til de offentlige finanser inden co-
ronakrisen over styr. Det afspejler blandt andet, at Danmark havde et sundt udgangs-
punkt med lav offentlig gæld og udsigt til strukturelle overskud før coronakrisen.
Nye initiativer bidrager til en grøn genstart af dansk økonomi
Regeringen har sammen med et flertal i Folketinget indgået fem store politiske aftaler i
december 2020, der understøtter genopretningen af økonomien og fremmer den grønne
omstilling,
jf. boks 1.2.
Prioriteringerne i aftalerne er primært finansieret af midler fra
EU's genopretningsfond, den afsatte reserve til håndtering af COVID-19 og stimuli samt
øvrige reserver mv. på finanslovforslaget for 2021.
su
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
GRC
19
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0022.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Boks 1.2
En grøn genstart af Danmark
Med finansloven for 2021 og øvrige aftaler om en grøn genstart af Danmark er det besluttet en lang række
initiativer, der bidrager til at understøtte den økonomiske genopretning. De aftalte finanspolitiske initiativer
stimulerer efterspørgslen bredt gennem flere kanaler, herunder det private forbrug, indkomster, investerin-
ger i den grønne omstilling mv. Samtidig bidrager de aftalte initiativer til at reducere drivhusgasudledningen
frem mod 70 pct.-reduktionsmålet for 2030. Hovedelementerne i de enkelte aftaler beskrives kort nedenfor.
Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksport-
pakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker (2. december)
bidrager til at
stimulere privatforbruget, understøtte danske styrkepositioner inden for eksport og holde
hånden under danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder i en periode, hvor
samfundet fortsat er præget af begrænsninger på den økonomiske aktivitet som følge af
COVID-19. Initiativerne i aftalen skønnes med usikkerhed at styrke beskæftigelsen med
omkring 6.500 personer i 2021 og ca. 4.000 personer i 2022.
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten (4. december)
skønnes samlet at med-
føre en drivhusgasreduktion på 1,0 mio. ton i 2025 og 2,1 mio. ton i 2030, som dermed
bringer Danmark nærmere målsætningen for 2030. Aftalen indeholder desuden en ambi-
tion om 1 million nul- og lavemissionsbiler, og aftalen sikrer allerede nu finansiering og
konkrete tiltag, som skønnes at løfte antallet af grønne biler til 775.000 i 2030.
Aftale om finansloven for 2021 (6. december)
indebærer, at der prioriteres ca. 5 mia.
kr. over fire år til at styrke velfærden for børn, unge og ældre. Herudover omfatter aftalen
blandt andet en natur- og biodiversitetspakke, der beskytter og bevarer dansk natur, samt
en styrkelse af kultur og medier. Finanslovsaftalen (inkl. virkningen af aftale om fordeling
af forskningsreserven samt natur- og biodiversitetspakke) skønnes at understøtte beskæfti-
gelsen med omkring 3.500 personer i 2021 og ca. 2.300 personer i 2022.
Aftale om stimuli og grøn genopretning (6. december)
omfatter blandt andet om-
stillingsindsatser målrettet udvalgte områder af Danmark og brancher, der lige nu er sær-
ligt hårdt ramt af krisen. Endvidere er der aftalt en række initiativer, der både bidrager til
grøn omstilling og den økonomiske genopretning, digitaliseringsindsatser samt særskilt
støtte målrettet oplevelsesindustrien. Aftalen skønnes at understøtte beskæftigelsen med
ca. 2.000 personer i 2021 og 2022 og reducere Danmarks drivhusgasudledning med 0,2
mio. ton i 2025 og 2030.
Aftale om grøn skattereform (8. december)
reducerer Danmarks CO
2
-udledning
med 0,5 mio. ton frem mod 2025. Derudover er aftaleparterne enige om, at der frem mod
2030 skal indføres en højere og mere ensartet afgift på CO
2.
Aftalen indeholder desuden
tilskyndelse til at gennemføre nødvendige investeringer i bl.a. grøn teknologi med et inve-
steringsvindue til og med 2022 og næsten 700 mio. kr. yderligere i direkte tilskud til grønne
investeringer. Samtidig forlænges investeringsincitamentet gennem den midlertidige lem-
pelse af FoU-fradraget til også at omfatte 2022. Aftalen skønnes at øge beskæftigelsen med
ca. 2.200 personer i 2021 og 4.700 personer i 2022.
Kl
au
Økonomisk aktivitet
stimuleres:
55 mia. kr.
i
2021 og 2022
20
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Tiltagene i aftalerne indebærer samlet
Beskæftigelsen understøttes
med op mod
14.000 personer
i gennemsnit i 2021 og 2022
Udledning af drivhusgasser
reduceres med
2,8 mio. ton
CO
2
e
i 2030
Kilde: Faktaark
Samlet overblik over aftaler om grøn genstart mv. af 10. december 2020
(tilgængeligt på fm.dk).
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0023.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Med de allerede gennemførte hjælpepakker og stimuli-initiativer, er der tale om en bety-
delig understøttelse af økonomien. I forlængelse heraf kommer de nye ekspansive fi-
nanspolitiske tiltag besluttet i forbindelse med finansloven for 2021 mv. Den tilrettelagte
finanspolitik giver dermed samlet set et markant bidrag til den økonomiske genopret-
ning i Danmark i 2021,
jf. figur 1.15.
Finanspolitikken bidrager med en større aktivitetsvirkning end forudsat i augustvurde-
ringen og giver dermed en kraftigere impuls til genopretning af aktivitet og beskæfti-
gelse. Det er vigtigt i den nuværende situation, hvor usikkerheden er øget, herunder i
udlandet. Den større aktivitetsvirkning afspejler til dels, at en del af 'krigskassen' er ud-
møntet til konkrete initiativer, der stimulerer økonomien mere end beregningsteknisk
forudsat i august. Hertil kommer, at der i den nye vurdering er indregnet virkningen af
udmøntningen af en forventet hjemtag af midler fra EU's genopretningsfacilitet.
Figur 1.15
Finanspolitikkens bidrag til BNP i 2021 sammenholdt med augustvurderingen
Pct. af BNP
4
re
Decembervurdering
Hjælpepakker mv.
le
su
Augustvurdering
Generel finanspolitik
Udbetaling af feriepenge mv.
t
Pct. af BNP
4
3
3
2
2
1
1
Kl
au
0
0
Anm.: Aktivitetsvirkningen er beregnet som finanspolitikkens flerårige efterspørgselsvirkning på beskæftigelsen
ekskl. virkningen fra strukturreformer på kapacitetspresset. Udbetaling af indefrosne feriepenge mv. dækker
også over offentligt initierede investeringer uden for den offentlige sektor,
jf. kapitel 8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Finanslovsaftalen for 2021 og øvrige aftaler om en grøn genstart af Danmark bidrager
også til at reducere udledningen af drivhusgasser, svarende til i alt 1,7 mio. tons CO
2
e i
2025 og 2,8 mio. tons CO
2
e i 2030. Med aftalerne er Danmark således tættere på mål-
sætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Det skøn-
nes, at der, siden regeringen trådte til, er truffet beslutninger, som samlet set reducerer
udledningerne i 2030 med ca. 7 mio. tons CO
2
e (inkl. beslutning om kuludfasning på
Fynsværket). Det svarer til ca. en tredjedel af mankoen mod indfrielsen af målet om en
reduktion på 70 pct., så mankoen nu skønnes reduceret til ca. 14 mio. tons CO
2
e.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
21
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0024.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Finanspolitiske rammer i 2021 og ramme til håndtering af
COVID-19-udgifter
EU-Kommissionen meldte d. 19. september ud, at ”den generelle undtagelsesklausul” i
EU’s finanspolitiske regler (Stabilitets- og Vækstpagten), der var gældende i 2020, for-
længes til 2021. Det indebærer i praksis, at EU’s finanspolitiske regler
de facto
er sat ud
af kraft både i 2020 og 2021, dvs. EU-landene ikke får henstillinger for at overskride
grænsen for faktiske underskud på 3 pct. af BNP, eller henstillinger for at overskride
deres mål for den strukturelle saldo eller standardkravene til strukturelle
budgetforbedringer henimod disse mål.
I forhold til den danske budgetlov er det regeringens udgangspunkt, at rammerne om
finanspolitikken i 2021 i Danmark skal vurderes ud fra de konkrete udsigter for dansk
økonomi. Med de aktuelle skøn er der hverken udsigt til et forventet årligt fald i BNP i
2021 eller et output- og beskæftigelsesgab, der i historisk lys er ekstraordinært stort. I
det lys er finanspolitikken for Danmark i 2021 planlagt med udgangspunkt i budgetlo-
vens rammer. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at dansk økonomi på nu-
værende tidspunkt står væsentligt bedre end euroområdet som helhed. Samtidig er der
betydelig fleksibilitet og manøvrerum i de finanspolitiske rammer for 2021 til at hånd-
tere udfordringer afledt af COVID-19.
Udgifts- og finanspolitikken i 2021 var således på finanslovforslaget for 2021 – med af-
sæt i daværende skøn for den strukturelle saldo – planlagt helt til budgetlovens under-
skudsgrænse på -0,5 pct. af BNP. I den aktuelle vurdering skønnes den strukturelle
saldo i 2021 til -0,4 pct. af BNP. Det skal ses i sammenhæng med, at skønnet for den
strukturelle saldo er påvirket af en teknisk justering afledt af Danmarks Statistiks opgø-
relse af kursgevinster og tab på offentlig gæld for historiske år. Denne tekniske justering
bidrager til en forbedring af den strukturelle saldo i 2021. Det bemærkes i den forbin-
delse, at den lidt bedre skønnede strukturelle saldo i 2021 ikke ændrer på, at den plan-
lagte finanspolitik vurderes passende afstemt med økonomien, herunder også i kraft af
de betydelige engangsforhold relateret til COVID-19, som ligger uden for den struktu-
relle saldo,
jf. figur 1.16.
Det gælder blandt andet kompensationsordninger mv.
I Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo er der således blandt andet kor-
rigeret for ekstraordinære udgifter direkte relateret til COVID-19, der vurderes at have
karakter af engangsforhold og derfor ikke påvirker skønnet for den strukturelle saldo.
Hvis der illustrativt ikke korrigeres for COVID-19-engangsforhold – dvs. hvis den struk-
turelle saldo opgøres inkl. COVID-19-engangsudgifter – skønnes den strukturelle saldo
med usikkerhed til henholdsvis -2,3 pct. af BNP i 2020 og -0,9 pct. af BNP i 2021. Sti-
muleringen fra udbetalingen af indefrosne feriepenge samt forøgelsen af Landsbygge-
fondens rammer de kommende år ligger herudover.
22
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0025.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Figur 1.16
Strukturel saldo med og uden COVID-19-engangsudgifter i 2020-2022
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
0
0
-1
Budgetlovens underskudsgrænse for strukturel saldo
-1
-2
-2
2020
2021
Anm.: Opgjort inkl. COVID-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Mia. kr. (2021-priser)
1)
Tabel 1.2
Udmøntning af ramme til COVID-19-udgifter og yderligere stimuli-initiativer i 2021
2021
Ramme til COVID-19-udgifter og yderligere stimuli-initiativer samt teknisk forudsat
hjemtag af midler fra EU
- heraf reserver til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
- heraf teknisk forudsat hjemtag af midler fra EU-genopretningsfacilitet samt React-EU
Udmøntede midler i aftaler om stimuli og grøn genopretning mv.
1)
Tilbageværende ramme til COVID-19-udgifter og yderligere stimuli-initiativer
su
I 2021 er der prioriteret en samlet ramme til håndteringen af COVID-19-udgifter og
yderligere stimuli-initiativer på ca. 13�½ mia. kr. Det afspejler både 'krigskassen' på godt
9¼ mia. kr. og et finansieringsbidrag i 2021 fra Danmarks forventede hjemtag af midler
fra EU's genopretningsfacilitet samt React-EU på ca. 4¼ mia. kr. En del af den samlede
ramme er udmøntet i forbindelse med finansloven for 2021 mv., svarende til samlet set
ca. 9¼ mia. kr. Det indebærer samtidig, at der er tilbageholdt en betydelig reserve på
godt 4 mia. kr. med henblik på at håndtere yderligere COVID-19-udgifter i 2021 (af
strukturel karakter) samt nye initiativer til at stimulere økonomien,
jf. tabel 1.2.
le
re
Strukturel saldo inkl. COVID-19-engangsforhold
Strukturel saldo
t
2022
-3
-3
13,4
9,2
4,2
9,3
4,1
Udmøntningen omfatter bl.a.
Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksportpakke
og reserve til forlængelse af hjælpepakker, Aftale om grøn omstilling af vejtransporten, Aftale om finansloven
for 2021, Aftale om stimuli og grøn genopretning
samt
Aftale om grøn skattereform.
Kilde: Egne beregninger.
Den tilbageholdte reserve sikrer en balance mellem på den ene side at håndtere kendte
udfordringer og igangsætte målrettede initiativer, der bidrager til den økonomiske gen-
opretning, mens der på den anden side holdes "krudt tørt" til håndtering af COVID-19-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
23
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0026.png
Kapitel 1
Sammenfatning
udgifter samt eventuelle yderligere tiltag i løbet af 2021, efterhånden som udviklingen og
udfordringerne kendes med større sikkerhed. Det skal ses i forlængelse af den hidtidige
økonomisk-politiske strategi med fokus på, at initiativer til håndtering af COVID-19 skal
times og doseres i overensstemmelse med den løbende økonomiske og sundhedsmæs-
sige udvikling.
For 2022 er der lagt beregningstekniske forudsætninger til grund om finanspolitikken,
herunder med afsæt i de aktuelle udgiftslofter for årene efter 2021. Der er i vurderingen
udsigt til en forbedring af den strukturelle saldo fra -0,4 pct. af BNP i 2021 til -0,3 pct. af
BNP i 2022. Den konkrete finanspolitik for 2022 planlægges i løbet af 2021, herunder i
forbindelse med finansloven og økonomiaftalerne for 2022.
24
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0027.png
Kapitel 1
Sammenfatning
1.3 Bilagstabel
Tabel 1.3
Nøgletal fra vurderingen i december og sammenligning med skøn fra august
2020
Aug.
Realvækst, pct.
Privatforbrug
Samlet offentlig efterspørgsel
- heraf offentligt forbrug
- heraf offentlige investeringer
Boliginvesteringer
Faste erhvervsinvesteringer
Lagerændringer (vækstbidrag)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport
- heraf industrieksport
Samlet efterspørgsel
Import
- heraf vareimport
BNP
Bruttoværditilvækst
- heraf i private byerhverv
-2,8
2,9
2,2
7,9
-0,5
-12,2
-0,9
-3,2
-10,2
-4,0
2,7
2,5
4,5
4,7
4,7
0,9
0,6
3,4
3,2
5,1
2,0
1,4
6,4
4,3
2,0
0,2
-0,3
3,6
0,2
7,0
0,0
2,0
6,7
3,3
3,7
5,1
2,8
3,1
3,2
4,2
Dec.
Aug.
2021
Dec.
2022
Dec.
-4,0
-0,3
-1,8
-10,0
le
-4,5
-5,0
-7,4
-3,1
-3,8
-4,1
-4,6
-8
7
-23
-25
2
29
6
43
-2,0
-0,2
0,4
-8,3
-5,8
-8,6
-7,0
-4,5
-4,8
-5,7
su
-50
-56
-3,1
-1,1
0,9
Kl
au
Ændring i 1.000 personer
Arbejdsstyrke
Beskæftigelse
- heraf i den private sektor
- heraf i offentlig forvaltning og service
Bruttoledighed
Konjunkturgab, pct.
Outputgab
Beskæftigelsesgab
Bruttoledighedsgab
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
re
-0,5
0,8
3,7
6,2
6,0
4,6
5,5
5,0
4,2
4,3
5,2
8
17
15
2
-9
-1,1
-1,0
0,6
t
-2,1
0,0
3,1
4,1
2,4
3,5
4,8
3,0
2,8
2,7
3,1
7
15
13
2
-7
-0,6
-0,2
0,1
19
26
24
2
-7
0,0
0,0
0,0
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
25
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0028.png
Kapitel 1
Sammenfatning
Tabel 1.3 (fortsat)
Nøgletal fra vurderingen i december og sammenligning med skøn fra august
2020
Aug.
Stigning, pct.
Huspriser (enfamiliehuse)
Forbrugerprisindeks
Timeløn i privat sektor
1)
Real disponibel indkomst, husholdninger
Timeproduktiviteten i private byerhverv
Pct.
Rente, 1-årigt flekslån
Rente, 10-årig statsobligation
Rente, 30-årig realkreditobligation
Offentlige finanser
Faktisk offentlig saldo (mia. kr.)
Faktisk offentlig saldo (pct. af BNP)
Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)
ØMU-gæld (pct. af BNP)
Arbejdsmarked
Arbejdsstyrke (1.000 personer)
-88
-0,6
-0,3
1,2
-0,5
-0,4
1,1
-0,4
-0,3
1,3
-1,5
0,3
2,1
1,3
-0,4
3,3
0,5
2,2
2,4
-1,1
1,9
1,2
2,4
3,4
2,3
2,9
1,2
2,4
1,3
0,2
2,3
1,6
2,6
2,5
2,7
Dec.
Aug.
2021
Dec.
2022
Dec.
re
-0,5
-0,4
1,0
-56
-2,4
-0,5
41,9
-31
-1,3
-0,4
40,9
3.100
2.965
138
4,4
3.118
2.995
126
4,0
5,3
9,0
6,4
47,4
2,7
4,8
6,2
48,4
133
5,7
160
6,7
t
-0,4
-0,4
1,1
le
-81
-3,9
-0,4
-3,5
-0,2
46,3
43,4
3.092
2.948
147
3.111
2.979
133
4,3
4,8
-7,4
-15,1
6,6
41,9
-5,4
-9,7
6,5
41,6
125
5,6
162
7,1
-38
-1,5
-0,3
41,5
su
3.137
3.021
119
3,8
Beskæftigelse (inkl. orlov, 1.000 personer)
Kl
au
Bruttoledighed (i pct. af arbejdsstyrken)
Eksterne forudsætninger
Dollarkurs (kr. pr. dollar)
Oliepris, dollar pr. tønde
Betalingsbalance
Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)
Betalingsbalancesaldo (pct. af BNP)
26
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Bruttoledighed (årsgns., 1.000 personer)
Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.
Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.
3,9
5,6
6,2
50,9
187
7,5
Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionen, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0030.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0031.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Erhvervsstrukturen ændrer sig over tid. Engang var landbruget det dominerende er-
hverv i Danmark såvel som i andre lande. Siden fik industrien og dernæst serviceerhverv
større betydning. Ændringerne afspejler blandt andet, at vores forbrugsmønstre flytter
sig i takt med stigende velstand, samt at teknologiske fremskridt ændrer produktions-
mulighederne.
Ud over den overordnede forskydning i erhvervsstrukturen fra landbrug til industri og
serviceerhverv, kan der ske en specialisering, hvor produktionen i nogen grad koncen-
treres i bestemte brancher. Derved kan erhvervsstrukturen i de enkelte lande få nogle
unikke kendetegn, som fx kan være knyttet til adgang til naturressourcer, branchespeci-
fikke investeringer samt viden og kompetencer på specifikke områder. Erhvervspolitik
og offentlig regulering kan også spille en rolle og kan dermed føre til en vis grad af speci-
alisering. Det gælder fx på det grønne område.
Kl
au
www.oim.dk
En vigtig forudsætning for at kunne udvikle og fastholde styrkepositioner er en dyna-
misk økonomi, hvor ressourcer nemt kan flytte på tværs af virksomheder og brancher.
Her er Danmark forholdsvis godt stillet i kraft af en veluddannet arbejdsstyrke og en ak-
tiv arbejdsmarkedspolitik, der er med til at opkvalificere og vedligeholde kompetencer.
Hertil kommer generelt gode rammevilkår, der blandt andet understøtter virksomheder-
nes betingelser for forskning, innovation og fornyelse.
I dette kapitel ses der nærmere på udviklingen i den danske erhvervsstruktur, om der er
tegn på øget specialisering, og i hvilke brancher danske styrkepositioner findes. Slutte-
ligt zoomes der ind på det grønne område som en særlig styrkeposition.
2.1 Udvikling i den danske erhvervsstruktur
Dansk erhvervsliv er kendetegnet ved stor mangfoldighed og mange forskelligartede
virksomheder. Traditionelt grupperes virksomhederne i brancher, som producerer varer
eller tjenester inden for samme område. Overordnet set drejer det sig om primære er-
hverv (landbrug og råstofindvinding), sekundære (industri, forsyning samt bygge og an-
læg) og tertiære erhverv (serviceerhverv).
su
Specialisering giver mulighed for at drage fordel af naturgivne og selvskabte styrkeposi-
tioner, hvor særlige forudsætninger for at skabe værdi udnyttes. Specialisering indebæ-
rer imidlertid også sårbarheder, fx i tilfælde af pludselige skift i den internationale kon-
kurrence og efterspørgsel samt fremkomsten af nye teknologier.
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
29
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0032.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
De tertiære erhverv fylder i dag omkring 70 pct. af økonomien (ekskl. de offentlige er-
hverv) målt både på værdiskabelse (BVT) og beskæftigelse. Andelen er vokset betydeligt
siden 1966 og afspejler især, at de sekundære erhverv udgør en stadig mindre andel af
økonomien, men også at landbruget og andre primære erhverv fortsat svinder ind som
andel af økonomien,
jf. figur 2.1.
Figur 2.1
Udvikling i erhvervsstrukturen siden 1966
Pct. af BVT
100
Pct. af BVT
100
80
80
40
re
le
1993
1996
1999
2002
1969
1972
1975
1978
1981
1984
1987
1990
2005
2008
2011
2014
2017
Primære erhverv
Sekundære erhverv
Tertiære erhverv
60
t
su
60
40
20
20
0
1966
0
Anm.: Andelene er i forhold til den samlede økonomi fratrukket offentlige brancher som offentlig administration, un-
dervisning og sundhed.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
30
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
En væsentlig forklaring på forskydninger i erhvervsstrukturen er økonomisk vækst, her-
under som følge af stigende produktivitet. Når økonomien vokser, stiger indkomsterne,
og det har over tid ført til ændret forbrugssammensætning. Mad og tøj fylder fx mindre i
danskernes samlede forbrug, mens tjenester fylder mere.
Bag ved den overordnede udvikling i erhvervsstrukturen sker der væsentlige forskydnin-
ger på et mere detaljeret brancheniveau. Mere detaljerede brancheoplysninger viser, at
fx medicinalindustrien og fremstilling af motorer, vindmøller og pumper er blandt de
brancher, der har øget deres betydning for værdiskabelsen over tid. Baseret på national-
regnskabets 117-brancheinddeling var medicinalindustrien i 2017 den tredjestørste
branche i Danmark, når der ses bort fra de offentlige brancher. Det er et spring på 63
pladser fra en 66. plads i 1966. Ligeledes er fremstilling af motorer, vindmøller og pum-
per vokset i betydning til at være den 14. største branche i Danmark i 2017,
jf. figur 2.2.
Ser man på serviceerhvervene, er blandt andet specialister som it-konsulenter vokset
væsentligt i betydning, men også en branche som restauranter fylder mere. Derimod ud-
gør fx frisører og privat hushjælp nu end mindre andel af den samlede økonomi.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0033.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Figur 2.2
Fordeling af branchernes andel af BVT, 1966 og 2017
Pct. af BVT
12
10
8
Medicinalindustri
Engroshandel
Detailhandel
Landbrug og gartneri
Pct. af BVT
12
10
8
6
It‐konsulenter mv.
Skibsfart
Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper
Frisører, vaskerier og 
Restauranter mv.
andre serviceydelser
Telekommunikation
6
4
2
0
Brancher
2017
1966
Private husholdninger med ansat medhjælp
4
2
t
re
0
Anm.: Andelene er ekskl. offentlig administration, undervisning og sundhed, dvs. 105 brancher ud af 117 brancher
er indeholdt.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Forskydningerne på det detaljerede brancheniveau peger på, at udviklingen i erhvervs-
strukturen ikke kun er drevet af forhold, der har betydning for efterspørgslen. Forhold
på produktionssiden er også med til at forklare skiftene, fx anvendelsen af nye teknolo-
gier eller outsourcing af dele af produktionen. Mindre barrierer for handel på tværs af
landegrænser muliggør, at virksomheder kan producere og sælge varer til verdensmar-
kedet og dermed specialisere sig og opnå stordriftsfordele. Forskydningerne kan altså
være tegn på specialisering, som indebærer, at produktionsindsatsen koncentreres på
bestemte områder. Det har givet dansk erhvervsstuktur nogle unikke kendetegn, når
man sammenligner med andre lande.
Tegn på øget specialisering i Danmark
Specialisering er i sin natur et relativt mål, altså en sammenligning af et område eller
land med andre geografiske områder. Det kan være et udtryk for, at man i højere grad
end andre lande anvender bestemte ressourcer i produktionen. Det kan fx være arbejds-
kraft eller bestemte former for kapital, som kan dække over alt fra naturressourcer til in-
tellektuelle rettigheder, patenter og lignende, som er opbygget over en årrække.
su
Engroshandel, der står for formidling af varer mellem virksomheder, har fastholdt sin
position som den største branche i Danmark siden 1966, og en række andre brancher
har også fastholdt deres relative betydning for den private sektor. Udviklingen kan imid-
lertid godt dække over, at karakteren af varer og tjenester fra de pågældende brancher
har ændret sig,
jf. bilag 2.1.
Det gælder oplagt for telekommunikation, der både i 1966
og 2017 udgjorde omkring 1 pct. af den private økonomi målt på BVT.
le
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
31
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0034.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
For at måle graden af specialisering ser man dog typisk på, hvilke varer og tjenester der
bliver produceret, og sammenligner dette med andre lande. Danmark er således specia-
liseret, hvis nogle brancher står for en relativt stor andel af værdiskabelsen.
Der findes ikke ét mål, der præcist sammenfatter graden af specialisering i et land. I
denne analyse anvendes to forskellige mål, som har det til fælles, at de belyser sammen-
sætningen af brancher herhjemme med gennemsnittet i andre lande,
jf. boks 2.1.
Opgjort ved både Krugmans specialiseringsindeks og Theil-indekset er der tegn på, at
Danmark er blevet mere specialiseret siden 1995. Der er samtidig tegn på, at vi siden
2015 har været en anelse mere specialiseret end nabolande som fx Sverige og Tyskland,
jf. figur 2.3 og 2.4.
En relativt høj grad af specialisering i Danmark gælder navnlig, når
opgørelsen er baseret på Theil-indekset, som netop lægger meget vægt på positive afvi-
gelser i brancher, der er små i sammenligningslandene.
Figur 2.3
Krugmans specialiseringsindeks
Indeks
40
Indeks
40
Figur 2.4
Theil-indeks for specialisering
le
25
20
15
10
5
0
Danmark
Tyskland
1995-1997
Sverige
2015-2017
Indeks
re
t
Indeks
25
20
15
10
5
0
30
30
20
10
0
Danmark
Tyskland
Sverige
su
20
10
0
2015-2017
32
Kl
au
1995-1997
Storbritan- Neder-
nien
landene
Storbritan- Neder-
nien
landene
Anm.: Begge indeks er beregnet på 64-branchegruppering, dog ekskl. fire offentlige brancher som administration,
undervisning og sundhed. For at opnå sammenlignelighed med Sverige er følgende brancher slået sammen:
1) kemisk industri og medicinalindustri, 2) hjælpevirksomhed til transport samt post- og kurertjenester, og 3)
juridisk bistand, bogføring og revision, virksomhedsrådgivning, arkitekt- og ingeniørvirksomhed samt viden-
skabelig forskning og udvikling. For Storbritannien mangler oplysninger for 2017.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Stigningen i de to indeks for Danmark siden 1995 betyder, at en større del af produktio-
nen – opgjort ved det anvendte brancheniveau– i denne periode er begyndt at afvige fra
resten af EU.
Udviklingen i retning af en højere grad af specialisering skal blandt andet ses i sammen-
hæng med det indre marked i EU og stigende handelsomfang mellem EU-landene, men
også andre faktorer kan være afgørende for ændringer i erhvervsstrukturen. Eksempel-
vis ses der en tendens til, at små lande er mere specialiserede, og Danmark har ikke en
særskilt høj grad af specialisering i sammenligning med andre små lande,
jf. boks 2.2.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0035.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Boks 2.1
Beregning af specialiseringsindeks
Specialisering opgøres typisk ved at sammenligne et lands erhvervsstruktur i forhold til gennemsnittet i an-
dre lande. I denne analyse opgøres specialisering ved hjælp af to gængse mål: Krugmans specialiseringsin-
deks (���� ) og Theil-indekset (���� ). De to indeks er for land
a
givet ved:
����
����̅
|
����
����
����
ln
����̅
����̅
|����
hvor
����
er branchen
����’s
andel af den samlede økonomi i land
a,
mens
����̅
er branchen
����’s
gennemsnitlige an-
del af den samlede økonomi i alle andre lande end land
a.
Specialiseringsindeksene er opgjort i forhold til EU28-landene (her inkl. Storbritannien) på baggrund af for-
delingen af bruttoværdivækst (BVT) i 64 brancher (ekskl. offentlige brancher som offentlig administration,
undervisning og sundhed), som er det mest detaljerede brancheniveau, hvor der findes sammenlignelige data
på tværs af de 28 lande. I beregningen af indeksene sammenlignes med alle andre EU28-lande end det på-
gældende land. Det er med til at fjerne den bias, der ellers vil være for store EU-lande som fx Tyskland. Hvis
indeksene beregnes for Tyskland i forhold til det samlede EU28-gennemsnit, vil en stor del af sammenlig-
ningsgrundlaget bestå af Tyskland selv, hvorfor det beregnede indeks for Tyskland vil være for lavt.
Kl
au
Overordnet betyder den valgte tilgang, at der kun beregnes specialisering i én dimension, her output. Specia-
liseringsindeksene kan alternativt også opgøres på baggrund af fx fordelingen af beskæftigelsen i brancherne.
Specialisering opgjort ved beskæftigelse placerer Danmark lavere end sammenligningslandene på grund af
generelt højere produktivitet i Danmark, men ændrer ikke væsentligt på konklusioner om, hvilke brancher
der bidrager til den danske specialisering.
Dernæst har det betydning for resultaterne, hvilket branchedetaljeringsniveau indekset beregnes for. Større
detaljeringsgrad giver alt andet lige større potentiale for specialisering mellem landene, idet vil et mere over-
ordnet detaljeringsniveau, fx industrien som helhed, kan maskere landenes specialisering i forskellige bran-
cher. Et eksempel herpå er, at Danmark ser ud til at være mindre specialiseret, når brancherne kemisk indu-
stri og medicinalindustri (heri ligger den danske specialisering) i analysen slås sammen for at opnå sammen-
lignelighed med Sverige, som ikke offentliggør BVT separat for disse brancher.
Det er værd at holde sig for øje, at BVT er et mål for outputsiden, altså hvad der kommer ud af anvendelsen
af forskellige ressourcer i forskellige lande. Men oplysninger om fx arbejdskraftens uddannelse eller typen af
know-how og kapital er ofte vanskelige at sammenligne internationalt.
Der findes flere alternative mål for specialisering, herunder indeks for ulighed i produktiv struktur og det
relative Gini-indeks. Indekset for ulighed i produktiv struktur er en afart af Krugmans specialiseringsindeks,
som summerer de kvadrede afvigelser i stedet for de absolutte. Dette indeks er (på linje med Theil-indekset)
mere følsomt over for enkelte store specialiseringer og giver ikke mulighed for dekomponering. Det relative
Gini-indeks har en række af de samme svagheder som andre nævnte indeks og ingen særskilte fordele.
Kilde: Stierle m.fl. (2018), How did Regional Economic Structures in the EU Change during the Economic Crisis?
Discussion Paper 088, EU-Kommissionen; Mongelli m.fl. (2016), What’s so special about specialization in the
euro area? Early evidence of changing economic structures, Occasional Paper Series No. 168, ECB; Nicole
Palan (2010): Measurement of Specialization # The Choice of Indices, FIW Working Paper, No. 62.
su
Theil-indekset har modsat den egenskab, at det fremhæver positiv specialisering i brancher, der er små i
sammenligningsgruppen. Derudover har Theil-indekset den egenskab, at det kan dekomponeres, fx i bidrag
fra regioner. Theil-indekset har ikke en øvre grænse og kan ikke anvendes for brancher uden aktivitet.
le
En betydelig fordel ved Krugmans specialiseringsindeks er, at det er let at beregne og fortolke. Med branche-
andele opgjort i procent er mindsteværdien for indekset 0 (nøjagtig samme erhvervsstruktur som de andre
lande), mens den største værdi er 200 (ingen brancher fælles med andre lande). En egenskab ved indekset er,
at både positive og negative afvigelser vægter det samme, og begge fører til øget indeksværdi.
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
33
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0036.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Boks 2.2
Hvorfor opstår specialisering og klyngedannelse?
International handel er en vigtig drivkraft bag muligheden for specialisering på tværs af lande. Større åben-
hed og teknologiske fremskridt, der blandt andet har mindsket transportomkostninger, har således øget mu-
lighederne for specialisering. Det gælder fx det indre marked i EU og tættere økonomisk integration i den
globale økonomi.
Små lande er normalt mere åbne for handel, blandt andet fordi det giver mulighed for at opnå stordriftsfor-
dele. Man ser derfor typisk, at små lande er mere specialiserede end større lande. Det gælder også Danmark,
som set i forhold til andre små EU-lande ikke skiller sig særligt ud,
jf. figur a.
Specialisering kan også være et resultat af, at virksomhederne vælger at placere sig i de samme geografiske
områder, altså danner produktionsklynger. Det hænger blandt andet sammen med, at andre virksomheders
tilstedeværelse i et bestemt område kan signalere, at arbejdskraft, infrastruktur mv. er til stede eller er med
til at tiltrække sådanne ressourcer. Nærhed kan i den sammenhæng indebære fordele, der minder om stor-
driftsfordele, fx at erfaringer, viden og idéer spredes hurtigere gennem personlige kontakter.
Erhvervspolitikken indeholder samtidig elementer, der understøtter klyngedannelse. Det sker blandt andet
gennem klyngeorganisationer, som skal styrke virksomheders og særligt små- og mellemstore virksomheders
produktivitet og konkurrenceevne gennem samarbejde med videninstitutioner samt andre aktører inden for
relevante erhvervs- og teknologiområder.
Klyngers geografiske placering kan i mere eller mindre grad være tilfældig, eksempelvis afledt af bestemte
opfindelser eller stor foretagsomhed på et bestemt område. I Danmark gælder det fx møbelindustrien i Sal-
ling-området og tekstil- og beklædningsindustrien i Herning/Ikast-området.
Kl
au
Figur a
Indeks, gennemsnit 2015-2017
70
60
50
40
30
20
10
0
0
5
Grækenland
Litauen
Cypern
Polen
Rumænien
Tjekkiet
Nederlandene
Sverige
Østrig
Danmark
Sammenhæng mellem landestørrelse og Krugmans specialiseringsindeks
Indeks, gennemsnit 2015-2017
70
60
50
40
Storbritannien
Frankrig
20
10
0
10
15
Andel af BVT i EU28, gns. 2015-2017
20
25
Tyskland
30
Anm.: Se anmærkning til figur 2.3. Sammenhængen gælder også for Theil-indekset.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
34
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
Spanien
Italien
Klynger består ikke nødvendigvis bestandigt, da der også er kræfter, der kan sætte dem under pres. Eksem-
pelvis kan klynger blive udfordret af konkurrence fra andre områder eller faldende transportomkostninger,
der mindsker værdien af nærhed og gør det muligt at splitte produktionsprocessen op. I Nordjylland var der
eksempelvis i 1990’erne en stor mobiltelefoni-klynge, også kendt som det Danske Silicon Valley, som blandt
andet havde tilknytning til Aalborg Universitet. Det meste af denne klynge forsvandt dog i starten af
2000’erne.
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0037.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Kigger man nærmere på, hvilke brancher Danmark har specialiseret sig i, så skiller fire
brancher sig ud i begge indeks,
jf. tabel 2.1.
Det drejer sig om engroshandel, kemisk- og
medicinalindustri, søtransport og råstofindvinding. Krugman-indekset peger endvidere
på pengeinstitutter mv. samt fremstilling af maskiner og udstyr som områder med sær-
skilt dansk specialisering, mens Theil-indekset også identificerer fiskeri samt møbel og
anden industri mv., som blandt andet omfatter fremstilling af legetøj.
Tabel 2.1
Brancher med størst dansk specialisering, gennemsnit 2015-2017
Krugmans specialiseringsindeks
1
2
3
4
5
6
Engroshandel
Kemisk- og medicinalindustri
Søtransport
Pengeinstitut og finansieringsvirksomhed
Råstofindvinding
Fremstilling af maskiner og udstyr
Theil-indeks
Fiskeri
Råstofindvinding
Kemisk og medicinalindustri
Møbel og anden industri mv.
Anm.: Se anmærkning til figur 2.3.
Engroshandel
er ekskl. motorkøretøjer og motorcykler.
Pengeinstitut og finansie-
ringsvirksomhed
er undtaget forsikring og pensionsforsikring.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Den danske specialisering inden for råstofindvinding og fiskeri skal ses i lyset af de dan-
ske naturgivne ressourcer på disse områder i fx Nordsøen (for fiskeri inkl. britiske far-
vande).
Kl
au
Danmarks største branche, engroshandel, identificeres i højere grad som et område med
specialisering ifølge Krugman-indekset end ved Theil-indekset. Det skyldes, at engros-
handel også fylder meget i andre landes økonomi, og branchen slår derfor ikke i så høj
grad ud, når specialisering måles ved Theil-indekset. En række forhold spiller en rolle i
forhold til den danske specialisering inden for engroshandel,
jf. boks 2.3.
2.2 Danske styrkepositioner
Specialisering giver anledning til styrkepositioner, når produktionen koncentreres på
områder, hvor der er særlige forudsætninger for at skabe værdi.
De forudsætninger kan stamme fra erfaring og know-how, fx beherskelse af særlig tek-
nologi, der giver mulighed for at producere enestående produkter eller understøtter en
omkostningseffektiv produktion. Det kan endvidere være evnen til at producere kvali-
tetsprodukter, der kan afsættes til en høj pris. Styrkepositioner kan også være udtryk for
en dominerende markedsposition som følge af eneadgang til ressourcer eller andre for-
hold, der begrænser konkurrencen fra andre landes producenter.
Styrkepositioner er altså betinget af en række forskellige og eventuelt overlappende for-
hold. Af samme grund findes der heller ikke en entydig definition af styrkepositioner.
su
le
Engroshandel
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
35
t
Søtransport
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0038.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Boks 2.3
Stor dansk engroshandel
Engroshandel er en af de største servicebrancher i den europæiske økonomi. Engroshandel dækker over vide-
resalg af nye og brugte varer til detailhandlere, industrielle, kommercielle, institutionelle eller professionelle
brugere eller til andre engroshandlere.
I Danmark udgør engroshandel en forholdsvis stor andel af værditilvæksten sammenlignet med andre EU28-
lande. Der er imidlertid ikke en enkel og ligetil forklaring på dette fænomen. I en analyse til EU-Kommissio-
nen fra 2016, som havde til formål at undersøge den europæiske engroshandel og dets værdikæder, blev flere
forhold bragt i spil, som kan være med til at forklare den store danske engroshandel.
1
Ifølge analysen har EU-lande med stort kystareal også typisk en stor engroshandel. I analysen forklares det
med, at engroshandel udgør en støttefunktion til søtransport og havneaktivitet, fx i form af videresalg af im-
porterede varer ikke kun til indenlandsk brug, men også til resten af EU. Den tilsvarende pointe fremhæves
for Grækenland, som også har en stor engroshandel. Omfangsrig udenrigshandel er altså med til at forklare
den store danske engroshandel.
Analysen finder også, at en betydelig andel af de største engrosvirksomheder i EU er datterselskaber af et
multinationalt firma fra en anden branche. Det betyder, at den europæiske engroshandelssektor hovedsage-
ligt består af multinationale virksomheder fra andre sektorer, der har valgt at integrere engrosfunktionen i
deres forretning. Det understreger, at engroshandel i høj grad er en integreret del af værdikæderne i mange
fremstillingsindustrier. Et eksempel fra Danmark er Carlsbergs engroshandel.
I praksis vil det ofte bero på en konkret afvejning, hvor en virksomheds aktiviteter brancheklassificeres. I
Danmark vil engrosaktivitet i danske fremstillingsvirksomheder ofte blive opgjort som en del af engroshan-
delsbranchen, selvom aktiviteten ikke er udskilt i et selvstændigt selskab eller produktionsenhed. Denne til-
gang kan betyde, at branchen engroshandel i Danmark dækker over aktivitet, som i andre landes national-
regnskaber indgår i forskellige industribrancher.
Endelig skal den store danske engroshandel ses i lyset af, at der siden 2005 er sket en væsentlig stigning i
omfanget af handel med varer uden for Danmarks grænser,
jf. Økonomisk Redegørelse, august 2018.
Denne
aktivitet inddeles i
fabriksløs produktion
og
merchanting,
som har til fælles, at virksomheder køber produk-
ter i udlandet, som derefter videresælges i udlandet uden på noget tidspunkt at have været i Danmark. Det
kan eksempelvis ske i forbindelse med, at en dansk virksomhed får produceret en vare hos et datterselskab i
udlandet.
Aktiviteten i forbindelse med handel uden for Danmarks grænser er vanskelig at behandle statistisk i forhold
til en række forhold, fx fordeling af værditilvækst, indkomst, ejerskab mv. I det danske nationalregnskab læg-
ges der vægt på ejerskabet af råvarerne, som indgår i produktionen i fabrikken i udlandet. Hvis virksomhe-
den ejer råvarerne, kategoriseres den som produktionsvirksomhed (fabriksløs produktion). Hvis virksomhe-
den ikke ejer råvarerne, falder den i stedet ind under tjenesteproduktion i form af handel (merchanting).
2
I andre lande foretages den samme afvejning ikke nødvendigvis tilsvarende, så Danmark kan på denne bag-
grund i statistikken have en relativt større andel af engroshandel og mindre industriproduktion, selvom de
enkelte virksomheder på tværs af lande udøver samme type aktivitet. Handel uden for Danmarks grænser er
et fænomen, der er vokset markant i betydning de seneste 15 år, og det er derfor ikke i sig selv tilstrækkeligt
til at forklare den relativt store engroshandel i Danmark i hele perioden siden 1966.
1)
2)
Dachs m.fl. (2016), EU wholesale trade: Analysis of the sector and value chains, Austrian Institute for Eco-
nomic Research (WIFO). Udarbejdet til brug for EU-Kommissionen.
Se fx Danmarks Nationalbank (2019): Globaliseringen påvirker mål for lønkonkurrenceevnen; Danmarks Sta-
tistik (2016): Notat om forskellige scenarier for eksport af varer i betalingsbalancen.
36
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0039.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Især vil styrkepositioner komme til udtryk i samhandel med andre lande. Lande kan
opnå fordele ved at specialisere sig i brancher, hvor de er relativt bedst til at producere,
og til gengæld importere varer og tjenester, der kan produceres bedre eller billigere i an-
dre lande. Styrkepositioner i international sammenligning ligger derfor naturligt i er-
hverv, der er orienteret mod eksportmarkederne.
Således vil styrkepositioner typisk vise sig ved en relativt stor eksport fra bestemte bran-
cher. Danske styrkepositioner kan på denne måde identificeres ved at sammenligne
sammensætningen af danske branchers eksport med tilsvarende eksportandele i andre
lande. Har en branche en forholdsvis stor eksport sammenlignet med andre lande, kan
Danmark siges at have en styrkeposition i den pågældende branche.
Sammenlignet med andre EU28-lande har Danmark historisk set især en væsentlig
større eksportandel fra transportbranchen, som blandt andet dækker over søtransport,
men også inden for handel, kemisk og medicinalindustri, fødevareindustri og maskinin-
dustri udgør eksport en relativt større andel i Danmark,
jf. figur 2.5.
Figur 2.5
Brancher med større eksportandele i Danmark, 2015
Eksportandel ift. andre EU28-lande, pct.-point
20
le
Maskinindustri
re
Eksportandel ift. andre EU28-lande, pct.-point
20
15
su
Transport mv.
Handel mv.
Kemisk og
medicinal-
industri
Fødevare-
industri mv.
Landbrug mv. Råstofindvinding Møbel og anden
(olie- og gas)
industri mv.
t
15
10
10
Kl
au
5
0
5
0
Anm.: Møbel og anden industri mv. dækker fx over fremstilling af legetøj. Brancheinddelingen er mindre detaljeret
end i figur 2.3 og 2.4 samt tabel 2.1, hvilket også kan have betydning for rangering af eksportandelene i figu-
ren. Se bilag 2.2 for en mere detaljeret opgørelse af underbranchernes eksportandele.
Kilde: OECD Stat og egne beregninger.
De store eksportandele ligger stort set alle i brancher, der ovenfor blev identificeret som
specialiserede i dansk erhvervsstruktur. Der er således tegn på, at Danmark har speciali-
seret sig på områder med styrkepositioner. Herudover fremstår fødevareindustrien op-
gjort ved eksportandele som en branche med en styrkeposition, men ikke en branche,
som Danmark er særskilt specialiseret i.
Et højt produktivitetsniveau relativt til andre lande og brancher er en vigtig forudsæt-
ning for at producere varer og tjenester, der kan afsættes til konkurrencedygtige priser.
Et højt produktivitetsniveau understøtter således en styrkeposition.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
37
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0040.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
I forhold til andre EU28-lande har Danmark især en høj værdiskabelse pr. beskæftiget
inden for råstofindvinding og medicinalindustri, men også inden for eksempelvis møbel
og anden industri samt søtransport,
jf. figur 2.6.
Der er således stort overlap med bran-
cher, der har store eksportandele sammenlignet med andre lande, og som videre er ken-
detegnet ved at være forholdsvis produktive.
Figur 2.6
Produktivitet i udvalgte brancher i Danmark sammenlignet med andre EU28-lande
Pct. af andre EU28-lande, gns. 2015-2017
600
500
400
300
200
100
0
Råstof-
indvinding
Medicinal-
industri
Møbel og
anden
industri mv.
Fiskeri
Pct. af andre EU28-lande, gns. 2015-2017
600
500
t
re
le
Kemisk
industri
Fødevare-
industri mv.
Sø-
transport
Maskin-
industri
Plante- og
husdyravl
mv.
Engros-
handel
400
300
200
100
0
38
Kl
au
1
Anm.: 64-branchegruppering.
Engroshandel
er ekskl. handel med motorkøretøjer og motorcykler. Mandeproduktivi-
tet er opgjort som BVT i euro, faste 2010-priser, kædede værdier pr. beskæftiget. Mandeproduktiviteten er for
hvert land korrigeret med branchespecifikke købekraftsparitetsindeks fra 2014. Opgørelsen af mandeprodukti-
vitet på tværs af lande skal fortolkes med forsigtighed. Opgøres produktiviteten i løbende priser i stedet, er
billedet stort set uændret med undtagelse af søtransport, som fremstår med en lavere produktivitet. For en-
kelte brancher er der lande, som ikke er en del af sammenligningen pga. datamangel. I gennemsnit sammen-
lignes med 24 lande.
Kilde: Olislager & Konijn (2016), Estimating purchasing power parities for the production side of GDP, Eurostat og
egne beregninger.
Et yderligere tegn på styrkepositioner kan være danske virksomheders evne til at afsætte
kvalitetsprodukter til en forholdsvis høj markedspris, de såkaldte
up-market-produkter.
En høj andel af up-market-produkter findes typisk i brancher, der også kan udpeges som
styrkepositioner gennem eksportandele og produktivitet, især medicinalindustrien.
Også inden for maskinindustri (fremstilling af vindmøller mv.) samt møbel og anden in-
dustri mv. har danske virksomheder en god markedsposition på kvalitetsprodukter.
Danske virksomheder inden for fx fødevareindustrien har derimod en relativt større an-
del af
mid-market-produkter.
1
Relativt høje eksportandele og høj relativ produktivitet peger altså på følgende danske
branchemæssige styrkepositioner: landbrug og gartneri, fiskeri, råstofindvinding, føde-
vareindustri, medicinalindustri, maskinindustri, møbel og anden industri (herunder
fremstilling af legetøj), engroshandel samt søtransport.
Se fx Dansk Industri (2017): Up-market-produkter kræver udvikling. Her defineres et produkt som up-market,
hvis produktets pris er mere end 15 pct. højere end medianprisen for det tilsvarende produkt blandt sammenlig-
ningsgruppen. På samme måde er low-market produkter typisk defineret som produkter, hvis prisen er 15 pct.
lavere end medianprisen. De resterende produkter kaldes mid-market.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0041.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Listen er dog ikke nødvendigvis udtømmende. Styrkepositioner er i denne analyse iden-
tificeret med afsæt i gængs statistisk brancheinddeling. Men styrkepositioner kan også
gå på tværs af de statistiske brancheopgørelser. Det gælder fx life science, robotindu-
strien og miljøteknologi,
jf. boks 2.4.
Afsnit 2.3 ser nærmere på det grønne område som
en styrkeposition.
Boks 2.4
Erhvervs- og teknologiområder identificeret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som
styrkepositioner og den offentlige klyngeindsats
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i sin strategi 2020-2023 identificeret 11 erhvervs- og teknologiom-
råder, hvor Danmark vurderes at have styrkepositioner, og to fremspirende erhvervsområder med potentiale
for at udvikle sig til en styrkeposition. Det drejer sig om miljøteknologi, energiteknologi, fødevarer og biores-
sourcer, maritime erhverv og logistik, life science og velfærdsteknologi, byggeri og anlæg, design, mode og
møbler, avanceret produktion, digitale teknologier, finans og fintech samt turisme, og dertil to spirende er-
hvervs- og teknologiområder; robot- og droneteknologi samt animation, spil og film.
Identifikationen er lavet med afsæt i et bredt udsnit af forskellige indikatorer, som måler erhvervsområder-
nes samhørighed og performance på fx indtjeningsevne og værdiskabelse, eksport, beskæftigelsesudvikling,
vækst- og udviklingsaktivitet og iværksætteri samt sammenkobling til danske forsknings- og teknologistyrker
gennem patenter og forskningssamarbejder mv.
1)
Identifikationen er ligeledes underbygget af kvalitative un-
dersøgelser og input fra eksperter.
Samarbejde mellem virksomheder, viden- og uddannelsesmiljøer og offentlige aktører er en vigtig del af driv-
kraften bag fornyelse og fremgang i erhvervslivet. Erhvervsfremmesystemet består derfor af en række offent-
ligt finansierede klyngeorganisationer, som skal facilitere og fremme samarbejde mellem virksomheder og
andre aktører på forskellige erhvervs- og teknologiområder.
Der er på baggrund af erhvervs- og teknologiområderne udpeget en række klyngeorganisationer, som skal
styrke innovationskraften i dansk erhvervsliv, herunder særligt i forhold til små- og mellemstore virksomhe-
der. Klyngeorganisationer kan over tid have skiftende fokusområder, som tilpasses erhvervsudviklingen på
området. En landsdækkende klyngeorganisation kan desuden have forskellige fokusområder i forskellige dele
af landet, som afspejler variation i specialisering. Eksempelvis kan en landsdækkende klynge på energiområ-
det have særligt fokus på vindenergi i én del af landet og på Power-to-X-teknologi i en anden del af landet, alt
afhængigt af virksomhedernes specialisering og potentialet for klyngeudvikling.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses udpegning er foretaget med afsæt i en fremgangsmåde udviklet med
udspring i forskning fra Harvard University Institute of Competitiveness, som er udviklet til danske forhold af
Iris Group og Center for Regional- og Turismeforskning med input fra danske og svenske forskere.
Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse: Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023, marts 2020, og IRIS Group:
Erhvervsmæssige styrkepositioner – kortlægning af erhvervsstyrker i dansk erhvervsliv, juni 2019 (udarbejdet
for Erhvervsstyrelsen).
1)
Kl
au
Et nærmere kig på styrkepositionsbrancher
Kigger man nærmere på uddannelsesbaggrunden blandt beskæftigede i brancher med
styrkepositioner, så tegner der sig et blandet billede.
Blandt de forskellige styrkepositioner skiller medicinalindustrien sig særligt ud ved en
meget høj andel af højtuddannet arbejdskraft, hvor knap 40 pct. af de beskæftigede har
en lang videregående uddannelse. For andre brancher med styrkepositioner, fx maskin-
industri og engroshandel, minder uddannelsessammensætningen i høj grad om gen-
nemsnittet blandt virksomhederne generelt,
jf. figur 2.7.
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
39
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0042.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Figur 2.7
Højest fuldførte uddannelse blandt beskæftigede i udvalgte brancher
Pct.
100
Pct.
100
80
80
60
60
40
40
20
20
0
Fødevareindustri Medicinalindustri
Ufaglært eller uoplyst
Faglært
Maskinindustri
Møbelindustri
Fremstilling af spil
og legetøj
t
0
Engroshandel
Alle virksomheder
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
40
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Andre styrkepositioner som møbelindustrien, legetøjsindustrien, fødevareindustrien og
skibsfart er vidt forskellige og understreger, at styrkepositioner kan være resultatet af
flere forskellige forhold og ikke nødvendigvis er betinget af højtuddannet arbejdskraft.
Møbelindustrien skal blandt andet ses i sammenhæng med danske virksomheders tid-
lige satsning på design og en stærk håndværkstradition, og landbrugets styrkeposition
kan hænge sammen med andelsbevægelsens indflydelse.
Geografisk er styrkepositionsbrancherne inden for fremstilling og engroshandel relativt
stærkere repræsenteret i Københavns Omegn og Vestjylland, både hvad angår beskæfti-
gelse og værditilvækst,
jf. figur 2.8 og 2.9.
Modsat har især København en relativt lille
andel af styrkepositionsbrancher.
su
Højtuddannet arbejdskraft og mange immaterielle aktiver i form af fx patenter og li-
censer har været med til at gøre medicinalindustrien til en styrkeposition. Tilgængelig-
heden af højtuddannet arbejdskraft er blandt andet skabt i samarbejde med uddannel-
sesinstitutioner og er med til at fastholde og udvikle denne industris betydning.
le
Anm.: Uddannelsessammensætningen for alle virksomheder er opgjort for private byerhverv, dvs. bygge- og an-
lægsbranchen, industri samt serviceerhvervene ekskl. søtransport, finansiel virksomhed og ejendomshandel.
Engroshandel
er ekskl. motorkøretøjer og motorcykler. Data dækker perioden 2012-2017 og kun virksomhe-
der med mindst fem beskæftigede årsværk i et givent år er inkluderet.
Kilde: Egne beregninger på detaljerede data fra Danmarks Statistik.
re
Lang videregående uddannelse
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0043.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Figur 2.8
Landsdelenes beskæftigelse i styrkepositi-
onsbrancher sammenlignet med byerhverv
Over 1,0 pct.-point
0,0 – 1,0 pct.-point
-1,0 – 0,0 pct.-point
Under -1,0 pct.-point
Figur 2.9
Landsdelenes værdtilvækst i styrkepositi-
onsbrancher sammenlignet med byerhverv
Over 1,0 pct.-point
0,0 – 1,0 pct.-point
-1,0 – 0,0 pct.-point
Under -1,0 pct.-point
Udvikling i styrkepositioner over tid
Kl
au
Både nye og eksisterende virksomheder bidrager til et dynamisk erhvervsliv, hvor gode
rammevilkår er afgørende for blandt andet innovation og fornyelse. I den sammenhæng
siger et øjebliksbillede af specialisering og eksportandele ikke nødvendigvis noget om
forudsætningerne for at fastholde eller udbygge styrkepositioner, eller om styrkepositio-
ner eventuelt er i tilbagegang.
Styrkepositioner indebærer imidlertid, at virksomheder inden for de pågældende bran-
cher ofte vil have bedre adgang til ressourcer eller have en volumen, der øger mulighe-
derne for at foretage nye investeringer eller udvikle nye produkter. Herigennem kan de
vedligeholde og udbygge styrkepositioner over tid.
Det har fx været tilfældet med den danske medicinalindustri, der over en årrække har
udgjort en styrkeposition og i løbet af det seneste årti er vokset til en meget stærk posi-
tion,
jf. figur 2.10.
Styrkepositioner er imidlertid ikke nødvendigvis bestandige, da de både kan blive udfor-
dret af konkurrence og teknologiske fremskridt samt nye forbrugsmønstre. Eksempelvis
mistede den finske industri for telekommunikationsudstyr med Nokia i spidsen hurtigt
sin stærke position på verdensmarkedet, da nye generationer af smartphones kom på
markedet i 2007.
su
Anm.: Et positivt tal indikerer, at landsdelen udgør en større andel inden for styrkepositionsbrancherne end for alle
byerhverv. Styrkepositionsbrancherne er fødevareindustri, medicinalindustri, maskinindustri, møbelindustri
mv. samt engroshandel. Inkluderer ikke styrkepositioner inden for primære erhverv eller søtransport. Se desu-
den anmærkningen til figur 2.7.
Kilde: Egne beregninger på detaljerede virksomhedsdata fra Danmarks Statistik.
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
41
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0044.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Figur 2.10
Udvikling i styrkepositioner knyttet til medicinalvarer og fødevarer
Andel
5
Andel
5
4
4
3
3
2
2
t
2014
2016
2018
1
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Medicinalprodukter
Fødevarer
1
42
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Styrkepositioner kan også blive udfordret af andre forhold. Således kan den danske styr-
keposition inden for fiskeri blive udfordret af udfaldet af forhandlingerne om det fremti-
dige handelsforhold mellem Storbritannien og EU, da danske fiskere risikerer at miste
adgang til den britiske del af Nordsøen,
jf. boks 6.1.
Aftryk af styrkepositioner i resten af økonomien
Der er forskelle på, hvilke aftryk brancher med styrkepositioner sætter i resten af økono-
mien. Nogle brancher er fx stærkt afhængige af input fra andre virksomheder gennem
leverancer af varer og tjenester til brug i produktionen. Dermed vil øget aktivitet i en
branche kunne trække mange andre dele af erhvervslivet med sig.
Det kommer til udtryk gennem en høj produktionsmultiplikator. Produktionsmultiplika-
toren er et mål for, hvor meget ekstra aktivitet der skabes i økonomien – i form af vare-
og tjenesteleverancer fra andre brancher – når den enkelte branche øger produktionen.
Denne form for forbundenhed igennem underleverancer er høj blandt nogle styrkeposi-
tioner som mejerier og slagterier,
jf. figur 2.11.
Begge brancher køber især råvarer fra
landbruget, fx mælk og kød.
Omvendt skiller brancherne skibsfart, medicinalindustri samt legetøj og anden fremstil-
lingsvirksomhed sig ud blandt danske styrkepositioner (og andre brancher) ved at være
forholdsvis afskåret fra resten af dansk erhvervsliv. Det betyder, at større efterspørgsel
su
Danske styrkepositioner ændrer sig også over tid. Fødevareindustrien er fortsat en styr-
keposition, men målt på graden af eksportspecialisering har branchen tabt terræn. Det
kan være en konsekvens af, at andre producenter, der også kan tilbyde kvalitetsproduk-
ter og høj grad af fødevaresikkerhed, har fået en større markedsandel.
le
Anm.: Figuren viser dansk eksport af udvalgte varegrupper som andel af samlet dansk eksport i forhold til hele ver-
dens eksport af den samme varegruppe som andel af hele verdens eksport. En værdi over 1 indikerer en re-
lativt stor eksport af den pågældende varegruppe og er dermed tegn på en styrkeposition.
Kilde: STAN OECD og egne beregninger.
re
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0045.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
efter fx medicinalindustriens produkter ikke skaber ret meget ekstra aktivitet i dansk
økonomi som helhed i forhold til, hvis den samme stigning i efterspørgsel i stedet gik på
fx slagteriprodukter.
Figur 2.11
Importindhold og produktionsmultiplikator, 2017
Simpel produktionsmultiplikator
2,5
Slagterier
Mejerier
Simpel produktionsmultiplikator
2,5
2,0
Landbrug og gartneri
Anden fødevareindustri
Engroshandel
Luftfart
Medicinalindustri
Legetøj og anden
fremstillingsvirksomhed
40
50
Importindhold, pct.
60
Fiskeindustri
2,0
1,5
re
Skibsfart
70
80
Andre brancher
t
1,5
1,0
90
100
1,0
0
10
20
30
Styrkepositioner
Kl
au
2
Produktionsmultiplikatoren tager dog ikke højde for, at øget aktivitet også vil medføre
øget import af varer og tjenester til brug i virksomhedernes produktion. Dermed siger en
høj produktionsmultiplikator i sig selv ikke noget om, hvor meget indenlandsk værditil-
vækst der i sidste ende fremkommer.
Skibsfart skiller sig fx ud ved at have det højeste importindhold (knap 80 pct.) blandt
danske brancher. Det betyder, at øget efterspørgsel efter branchens produkter ikke med-
fører en tilsvarende stor dansk værditilvækst. Helt omvendt forholder det sig for fx me-
dicinalindustri, hvor importindholdet i produktionen er forholdsvist lavt, især i forhold
til de andre styrkepositioner.
For begge brancher gælder desuden, at de er højproduktive, dvs. værditilvæksten pr. ar-
bejdstime er høj. Brancher med høj produktivitet har typisk også velbetalte job.
2
Det er
dog ikke alle højproduktive brancher, der har mange beskæftigede tilknyttet. Selvom
medicinalindustri eller søtransport kun udgør en lille del af den samlede beskæftigelse,
er de en stor gevinst for dansk økonomi igennem øget indkomst, herunder også skatte-
indtægter.
Se fx kapitel 2 i
Økonomisk Redegørelse, august 2018.
su
Anm.:
Andre brancher
er ekskl. offentlige brancher samt boliger, ejerboliger mv., hvor beskæftigelsen er nul. Den
simple produktionsmultiplikator angiver, hvor meget den samlede produktion i dansk økonomi stiger, når den
pågældende brancher skal levere én enhed til endelig anvendelse. Det siger noget om, hvor meget aktivitet
branchen skaber. Importindholdet dækker både over branchens egen import (direkte import), men også im-
port via vareleverancer fra andre brancher (indirekte import). Den indirekte import er estimeret under anta-
gelse om, at importen følger med anvendelsen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
le
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
43
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0046.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
2.3 Det grønne område er en af Danmarks styrkepositioner
Erhvervspolitik, offentlige reguleringer og offentlig efterspørgsel har haft indflydelse på
erhvervsstrukturen i Danmark. Danmark har fx længe haft en ambitiøs energi-, klima-
og miljøpolitik, der har bidraget til udvikling af nye grønne løsninger, og til at Danmark
generelt står stærkt på det grønne område. I dette afsnit ses der på det grønne område
som en særlig styrkeposition.
Siden oliekriserne i 1970’erne har der været fokus på at fremme vedvarende energikil-
der, som ud over sol også omfatter vind og biomasse. Samtidig har der været statslig
støtte til blandt andet udvikling af grønne teknologier med henblik på energieffektivise-
ringer.
3
Det betyder ikke nødvendigvis, at de politiske indsatser oprindeligt har haft sigte på at
fremdyrke særlige erhverv eller styrkepositioner. Politikken var oprindeligt planlagt ud
fra et hensyn til forsyningssikkerhed, afledt af oliekrisernes knaphed på brændstof. Se-
nere skiftede fokus til grøn omstilling, hvor der arbejdes hen mod, at brugen af fossile
brændstoffer begrænses ud fra et klimamæssigt hensyn.
Boks 2.5
Hvad er det grønne område?
44
Kl
au
3
I det grønne nationalregnskab opgøres produktionen af grønne varer og tjenester efter en række forskellige
formål knyttet til miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse. Miljøbeskyttelsesformål kan fx være knyttet til
affaldshåndtering og genindvinding. Ressourcebesparende formål kan fx være produktion af energibespa-
rende varmepumper. Opgørelsen bygger på stikprøveindberetninger til Danmarks Statistik og følger i øvrigt
de samme afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som det traditionelle nationalregnskab, sådan at
virksomhedernes produktion af grønne varer og tjenester kan opgøres på brancher.
Der findes også opgørelser baseret på varekoder, der er identificeret som energiteknologi. Det kan være varer
og teknologier forbundet med vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til grøn energi, jord-
varme, bølgekraft og solenergi samt elbesparende teknologier, energistyring og -lagring, grønne transportløs-
ninger, kraftvarmeteknologi, varmepumper osv. Tilsvarende er identificeret varekoder på andre grønne om-
råder som miljøteknologi og på vandområdet. Varekoder giver ikke nødvendigvis et mere præcist billede af
grøn produktion, da fx varekoden ”Glasfibre” både kan anvendes i forhold til vindmøllevinger og andre pro-
dukter, der ikke kan betegnes som grønne.
Kilde: Danmarks Statistik (2013): Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP, samt Energistyrelsen, Dansk
Energi og DI Energi (2017): Eksport af energiteknologi og -service.
Tiltag på klima-, miljø- og energiområdet har haft betydning for samfundsøkonomien,
både gennem de omkostninger, der overvæltes på forbrugere og de offentlige finanser,
og gennem afledte konsekvenser for branchernes vækst og beskæftigelse. Det kan også
Se fx
Økonomisk Redegørelse, december 2019.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
Det grønne område har ikke nogen entydig afgrænsning og kan fx omfatte produktion af vindmøller og sol-
celleanlæg, der kan bidrage til reducere udledningen af drivhusgasser, og udvikling af ny teknologi, der kan
gøre produkter mere energieffektive og bidrage til energibesparelser.
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0047.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
have afledte effekter for vækst og beskæftigelse i bestemte brancher. I nogle tilfælde kan
det udvikle sig til en styrkeposition.
Grøn produktion har ikke nogen snæver afgrænsning og foregår på tværs af brancher,
jf.
boks 2.5.
Den fylder dog forholdsvis meget i maskinindustrien, hvor produktionen af
vindmøller ligger, og i el, gas og fjernvarmeforsyningen som følge af grønne løsninger
knyttet til affaldssortering,
jf. figur 2.12.
Figur 2.12
Grøn andel i udvalgte underbrancher inden for industrien
.
Tekstilindustri
Metalvareindustri
Landbrug og gartneri
Fremst. af elektronisk udstyr
Glas- og betonindustri
Træindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Fremst. af basiskemikalier
Plast- og gummiindustri
El- gas- og fjernvarmeforsyning
Papirindustri
Maskinindustri
0
10
Pct. af BVT
le
20
re
su
30
40
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Men grøn produktion foregår ikke kun i industrien. En del af den grønne produktion er
serviceydelser, fx i form af rådgivning. Beskæftigelsen knyttet til grøn produktion udgør
aktuelt ca. 75.000 personer svarende til omkring 3,5 pct. af den private beskæftigelse.
Energi- og klimaindsatsen har ført til, at Danmark har en relativt stor produktion og ek-
sport af grønne varer og tjenester. Eksporten udgør 90 mia. kr. svarende til omkring 6,5
pct. af den samlede eksport, hvilket er en forholdsvis stor andel i en international sam-
menligning,
jf. figur 2.13.
Den grønne eksport vedrører især vindmøller og komponenter knyttet hertil fra maskin-
industrien. Det kommer til udtryk i en forholdsvis høj grad af eksportspecialisering in-
den for området produktion af energi fra fornybare ressourcer, hvor Danmark eksporte-
rer meget sammenlignet med andre lande,
jf. figur 2.14.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
45
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0048.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
Figur 2.13
Grøn eksport som andel af samlet eksport, 2017
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
Pct.
12
10
8
6
4
2
0
Slovenien
Tyskland
Storbritannien
Danmark
Belgien
Letland
Litauen
Østrig
Frankrig
Estland
Rumænien
Polen
Bulgarien
Kroatien
Nederlandene
Grækenland
Tjekkiet
Cypern
Italien
Irland
Portugal
Slovakiet
Sverige
Spanien
Finland
Luxembourg
Malta
Figur 2.14
Grøn eksportspecialisering
Indeks
6
5
4
3
2
1
0
su
Nederlandene
Sverige
Tyskland
Spanien
Den store andel af grøn eksport er dog også knyttet til reduceret energi- og varmefor-
brug samt til miljøbeskyttelsesformålet affaldshåndtering og genindvinding, om end
Danmark ikke i samme grad skiller sig ud her.
le
Frankrig
Belgien
Anm.: Der kan være metodemæssige forskelle i, hvad der på tværs af lande indgår i opgørelserne, da det er op til
de enkelte lande inden for EU-forordningens rammer at definere, hvad der er grøn eksport.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
re
Italien
Storbritannien
t
Luxembourg
Kl
au
Finland
Danmark
Østrig
Ungarn
Indeks
6
5
4
3
2
1
0
Irland
Miljøbeskyttelse
Portugal
Ressourcebesparelse
Anm.: Graden af eksportspecialisering viser forholdet mellem et lands eksportandel og andelen for EU15 under et.
Hvis forholdet er større end én, er der tale om eksportspecialisering. Graden af eksportspecialisering er for-
delt på bidrag fra miljøbeskyttelsesformål og ressourcebesparelsesformål, jf. boks 2.5. Ressourcebesparel-
sesformål omfatter produktion af energi fra fornybare kilder.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
46
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0049.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
I andre lande spiller andre forhold ind i forhold til grøn produktion. Eksempelvis har
Finland en stor produktion af bioenergi fra skov, og Østrig henter en stor del af sin el-
produktion fra vandkraft. Dette kommer til udtryk i eksportspecialisering knyttet til pro-
duktion fra fornybare kilder for de to lande (ressourcebesparelse).
Danmark er ikke alene kendetegnet ved en stor grøn eksport, men også ved at produkti-
onen af grønne varer og tjenester er ret produktiv. Således er både værdiskabelsen i for-
hold til anvendelsen af arbejdskraft og eksporten noget større på det grønne område i
sammenligning med andre EU-lande,
jf. figur 2.15.
Figur 2.15
Grøn eksportandel, pct.
12
Finland
10
8
6
4
2
Malta
0
0
20
40
re
Danmark
Tyskland
Storbritannien
Belgien
Nederlandene
140
160
Sverige
120
180
t
le
Østrig
Portugal
EU
Frankrig
Irland
Grøn styrkeposition
Grøn eksportandel, pct.
12
10
8
6
4
2
0
Kl
au
4
Anm.: Produktivitet er defineret som BVT knyttet til grøn produktion i forhold til beskæftigelsen i de pågældende er-
hverv. Forskellen i produktivitet på tværs af lande kan være påvirket af sammensætningen af den grønne pro-
duktion af tværs af erhverv.
Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Danmarks grønne styrkeposition kommer også til udtryk i andelen af danske grønne pa-
tenter, hvor Danmark sammenlignet med en række andre lande har det højeste antal pa-
tenter inden for grønne teknologier målt på patentansøgninger i forhold til indbyggertal-
let.
4
I Danmark er styrkepositionen og den store grønne produktion især knyttet til vindmøl-
leindustrien. En dansk virksomhed havde i 2018 således den største produktion af vind-
møller på verdensplan,
jf. figur 2.16.
Som det er tilfældet for andre styrkepositioner, er den danske førerposition inden for
vindmøller ikke nødvendigvis bestandig, og over tid kan den miste terræn. Således er
der i de seneste årtier kommet en række nye aktører inden for vindmølleanlæg, og den
danske styrkeposition synes især at blive udfordret på offshore-området. Det er blandt
Se Patent- og Varemærkestyrelsen (2020): Danmarks grønne styrkeposition.
su
60
Spanien
Italien
Luxembourg
80
100
Produktivitet i grøn produktion
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
47
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0050.png
Kapitel 2
Den danske erhvervsstruktur og styrkepositioner
andet bemærkelsesværdigt, at der blandt de 10 største aktører er fem kinesiske produ-
center, der især producerer til det voksende kinesiske marked.
Figur 2.16
Vindmølleproducenters markedsandel, 2018
Figur 2.17
Installeret kapacitet af vindenergi i verden
GW
700
600
500
400
300
200
100
0
GW
700
600
500
400
300
t
re
1996 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017
200
100
0
Vestas (DK)
Siemens Gamsea (D/ESP)
Envision (CHN)
Goldwin (CHN)
GE Renewable Energy (USA)
Andre
48
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Den grønne omstilling rummer samtidig nye erhvervsmuligheder, der kan vedligeholde
og udvikle styrkepositioner på det grønne område. Det gælder fx løsninger inden for
energi- og miljøteknologi, herunder løsninger vedrørende opvarmning, PtX-anlæg,
CCUS (Carbon Capture Utilization and Storage), etablering af energiøer og affaldssorte-
ring.
su
Den fortsatte udbygning af området betyder imidlertid, at danske virksomheder har mu-
lighed for at øge afsætningen, også selv om konkurrencen er blevet større, og de danske
markedsandele er blevet mindre. Den installerede kapacitet af vindenergi i verden er så-
ledes vokset fra 59 GW i 2005 til 591 GW i 2018,
jf. figur 2.17.
le
Kilde: GWEC og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0052.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0053.png
Bilag 2.1
Branchedefinitioner
Virksomheder beskæftiger sig med mange forskelligartede aktiviteter og tilbyder en lang
række varer og tjenester. Til statistiske formål er der imidlertid behov for at gruppere
ensartede virksomheder i brancher.
Men det er vigtigt at holde sig for øje, at brancher er et flydende begreb, der forsøger at
gruppere virksomheder, som har en nogenlunde homogen produktion. Det vil i alle til-
fælde bero på en afvejning og kan aldrig blive et præcist udtryk for de enkelte virksom-
heders produktion.
En årsag hertil er, at produktion og efterspørgsel hele tiden ændrer sig, hvorved helt nye
typer af virksomheder opstår, mens andre forsvinder. Danmarks Statistik tilpasser lø-
bende brancheinddelingen i sine statistikker for at følge med denne udvikling. Den sene-
ste er Dansk Branchekode 2007 (DB07), som blev indført i januar 2008. Ved den lejlig-
hed kom der 414 ændrede eller helt nye erhvervsbrancher ind, herunder specielt i it- og
mediesektoren, men også på fx energiområdet og mange andre services. Eksempelvis er
der nu statistik for webportaler, satellitbaseret telekommunikation og handel med elek-
tricitet, mens der ikke længere er særskilte tal for blandt andet pladeforretninger og mø-
belpolstrere.
Derudover kan branchebeskrivelsen dække over nyt indhold (eller mistet indhold), og
endelig kan virksomheder skifte branche statistisk set, selvom de fortsat laver det
samme som tidligere. Et eksempel på et statistisk brancheskifte er virksomheder, der
tidligere var en del af industribranchen
fremstilling af telefonapparater og -anlæg samt
telefaxapparater,
men efter 2007 kategoriseres under
reparation af kommunikations-
udstyr.
For disse virksomheder er der tale om et statistisk skifte fra hovedbranchen in-
dustri til hovedbranchen kultur, fritid og anden service, på trods af at virksomhederne
fortsat udfører den samme aktivitet.
Brancheinddelingen er ikke perfekt. Eksempelvis fanger det ikke, hvis en virksomhed
har forskellige typer af aktiviteter, fx både fremstilling, servicering og en salgsafdeling.
Brancheinddelingen kan kun placere disse virksomheder i én gruppe.
Generelt gælder også, at brancheinddelingen er mere detaljeret for fremstillingsvirk-
somheder (industri) end tjenesteproducenter (service). Det skal ses i lyset af, at afgræns-
ningen af brancher bygger på grupper af homogen produktion, som findes med større
detaljeringsgrad for varer end tjenester.
DB07 indeholder branchekoder for 737 forskellige brancher. I mange statistikker er de-
taljeringsgraden imidlertid ofte væsentligt mindre. Således opererer nationalregnskabet
www.oim.dk
117 brancheinddelinger.
fx med maksimalt
Kl
au
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
51
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0054.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0055.png
Bilag 2.2
Eksportspecialisering på underbrancher
I figur 2.5 opgøres den danske eksportspecialisering på relativt aggregerede brancher af
hensyn til at kunne sammenligne med andre lande.
På danske data er det imidlertid muligt at kigge nærmere på, hvilke underbrancher den
høje danske eksportspecialisering sandsynligvis dækker over. Det er sandsynligt, men
ikke nødvendigvis givet, at underbranchen med den største andel af eksporten inden for
den pågældende branche også er forklaringen på den danske eksportspecialisering.
For de fleste brancher er der én underbranche, der står for størstedelen af eksporten.
Det gælder fx transport mv., hvor skibsfart står for det meste af eksporten, mens ekspor-
ten fra branchen handel mv. stort set kun udgøres af engroshandel,
jf. bilagstabel 2.1.
Undtagelser er blandt andet maskinindustrien, hvor to tredjedele af eksporten godt nok
kommer fra fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, men fremstilling af andre
maskiner også står for en forholdsvis stor andel. Også eksporten fra fødevareindustrien
er mere bredt fordelt på underbrancher.
Kl
au
www.oim.dk
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
re
t
53
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0056.png
Bilag 2.2
Eksportspecialisering på underbrancher
Bilagstabel 2.1
Branchens eksport i 2015 fordelt på underbrancher (pct.)
Transport mv.
Skibsfart (79,3)
Fragtvognmænd og
rørtransport (6,9)
Luftfart (6,6)
Hjælpevirksomhed til
transport (6,3)
Post og kurertjeneste
(0,5)
Regional- og fjerntog
(0,3)
Lokaltog, bus og taxi mv.
(0,1)
Handel mv.
Engroshandel (97,4)
Bilhandel (1,4)
Bilværksteder mv. (0,7)
Detailhandel (0,5)
Kemisk og medicinalin-
Fødevareindustri mv.
dustri
Medicinalindustri (73,9)
Fremstilling af maling og
sæbe mv. (15,2)
Fremstilling af
basiskemikalier (10,9)
Slagterier (33,8)
Mejerier (25,4)
Anden fødevareindustri
(17,2)
Fiskeindustri (11,9)
Drikkevareindustri (5,9)
Bagerier, brødfabrikker
mv. (4,3)
Maskinindustri
Fremst. af motorer, vind-
møller og pumper (67,5)
Fremst. af andre
maskiner (32,5)
Landbrug mv.
Landbrug og gartneri
(83,0)
Fiskeri (15,5)
Skovbrug (1,6)
Råstofindvinding
(olie- og gas)
le
Indvinding af olie og gas
(100,0)
su
54
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Anm.: Underbrancher er opgjort ved 117-branchegrupperingen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
re
Tobaksindustri (1,4)
Møbel og anden
industri mv.
Legetøj og anden frem-
stillingsvirksomhed
(52,5)
Møbelindustri (29,5)
Fremst. af medicinske
instrumenter mv. (12,2)
Reparation og
installation af maskiner
og udstyr (5,9)
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0058.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0059.png
Kapitel 3
Husholdningerne
3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug
Coronakrisen førte til et ekstraordinært fald i privatforbruget i foråret i år. Især forbru-
get af tjenester såsom restaurant- og frisørbesøg faldt markant, mens forbruget af varer
omvendt klarede sig noget bedre. Forbruget har rettet sig efterfølgende – herunder un-
derstøttet af udbetalingen af indefrosne feriepenge mv. – men for året ventes der samlet
set at være sket et betydeligt fald i privatforbruget på i størrelsesordenen 4,0 pct.
Mulighederne er imidlertid til stede for, at efterårets positive udvikling i forbruget kan
genoptages, idet husholdningernes forbrugsmuligheder holdes oppe af en pæn fremgang
i indkomsterne. Genopretningen af økonomien i 2021 og 2022 betyder samtidig, at hus-
holdningernes disponible indkomster ventes at stige yderligere. Hertil kommer nye en-
gangsudbetalinger, herunder muligheden for udbetaling af de sidste to ugers indefrosne
feriepenge i foråret.
Kl
au
Figur 3.1
Realvækst i privatforbruget
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
su
Samtidig synes familierne i vid udstrækning at have bevaret købelysten, selvom forbru-
gertilliden stadig ligger lavt. Dermed ventes husholdningerne også efterhånden igen at
omsætte en større andel af deres indkomst til forbrug. Sammen med indkomstfremgang
betyder det en fornyet fremgang i privatforbruget i 2021 og 2022. Der skønnes en for-
brugsvækst på henholdsvis 5,1 pct. i 2021 og 2,0 pct. i 2022,
jf. figur 3.1.
le
re
t
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
www.oim.dk
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
57
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0060.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Coronakrisen smitter også af på sammensætningen af forbruget
Udviklingen i privatforbruget som helhed skal ses i lyset af husholdningernes forbrugs-
tilbøjelighed ud af deres indkomst såvel som udviklingen i den disponible indkomst i sig
selv.
I år er der samlet set udsigt til en stigning i de disponible indkomster, der er et mål for
husholdningernes rådighedsbeløb til fx indkøb, rejser og opsparing, når indkomstskatter
mv. er betalt.
Forbrugsmulighederne for alle husholdninger set under ét er dermed vokset i år, selvom
faldet i beskæftigelsen isoleret set er med til at holde indkomsterne tilbage. Det skal
blandt andet ses i lyset af lønkompensationsordningen, der i udstrakt grad har holdt
hånden under arbejdsmarkedet i foråret samt relativt høj fremgang i reallønningerne af-
ledt af lav inflation. Hertil kommer blandt andet virkningen af de automatiske stabilisa-
torer, som afbøder en del af indkomsttabet i nedgangsperioder.
Faldet i privatforbruget i år afspejler derfor, at husholdningerne har omsat en lavere an-
del af deres indkomst til forbrug. Forbrugskvoten, dvs. forbruget målt i forhold til hus-
holdningernes indkomst, vurderes i det lys at være faldet til et historisk lavt niveau i år,
jf. figur 3.2.
Forbrugskvote
Pct. af disponibel indkomst
115
110
105
100
su
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Figur 3.2
le
re
t
2018
2020
Pct. af disponibel indkomst
115
110
105
100
95
90
85
2022
58
Kl
au
95
90
85
1990
1992
1994
Anm.: Der er ikke taget højde for engangsforhold, der påvirker forbruget, men ikke den disponible indkomst. Det
gælder blandt andet udbetaling af feriepenge samt tilbagebetalt boligskat mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Privatforbruget dykkede markant – og på meget kort tid – i foråret, da coronapande-
mien gjorde sit indtog i Danmark. Efterfølgende er der dog sket en betydelig genopret-
ning, og omfanget af korttransaktioner har siden sommer været omtrent på niveau med
sidste år,
jf. figur 3.3.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0061.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.3
Omfang af korttransaktioner
Samme ugedag 2019=100
120
110
100
90
80
70
Mulighed for udbetaling af tre
ugers feriemidler og udbetaling
af skattefrit engangstilskud
Samme ugedag 2019=100
120
110
100
90
80
70
t
November
60
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
60
December
Kl
au
En grov overslagsberegning viser, at forbruget med kortbetalinger blev løftet ca. 4-5 mia.
kr. i oktober som følge af udbetalingerne, hvis det simpelt antages, at hele stigningen i
korttransaktioner fra september til oktober skyldes engangsudbetalingerne.
Det omfatter dog ikke nødvendigvis den fulde forbrugseffekt af udbetalingerne. En
række køb såsom en ny bil eller håndværkerregninger foretages typisk med bankoverfør-
sel. Samtidig er køb med kontanter heller ikke omfattet af beregningen, og mange har
givetvis valgt ikke straks at bruge de udbetalte penge.
Et andet tegn på, at forbrugerne ikke har tabt købelysten, er et markant skifte i hushold-
ningernes normale forbrugsmønstre. En del af de penge, der er sparet på ferierejser, re-
staurantbesøg og lignende, er i stedet blevet anvendt andre steder, herunder på online-
køb af varer. Eksempelvis har købet i byggemarkeder mv. ligget på et markant højere ni-
veau i løbet af hele coronakrisen sammenlignet med sidste år,
jf. figur 3.4.
su
Det peger på, at husholdningerne umiddelbart fortsat har appetit på at forbruge. Samti-
dig viser foreløbige tal, at husholdningerne har omsat i hvert fald en del af de udbetalte
indefrosne feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. til alle ydelses-
modtagere til forbrug. Engangsudbetalingen til ydelsesmodtagere beløber sig samlet set
til godt 2 mia. kr., mens der i starten af december foreløbigt var udbetalt feriemidler for
godt 31 mia. kr. efter skat.
le
Anm.: Figuren viser et syvdages glidende gennemsnit af faktiske transaktioner foretaget med betalingskort og Mobi-
lePay for omkring 1 mio. danske kunder i Danske Bank med aktive konti (herhjemme og i udlandet). Stiplede
linjer angiver månedsgennemsnit. Ekskl. kontanter samt kontooverførsler og ikke prisjusteret. Helligdage er
ikke vist. Observationer omkring månedsskifte skal tolkes med ekstra forsigtighed på grund af forskelle i løn-
ningsdage mv. i 2019 og 2020.
Kilde: Danske Bank Spending Monitor og egne beregninger.
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
59
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0062.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.4
Korttransaktioner efter vare- og tjenestegrupper
Pct. af 2019
100
-100
Malerbutikker
Elektronikforretninger
Byggemarkeder mv.
Kosmetikforretninger
Dagligvarer
Apoteker
Boghandlere
Beklædning
Tandlæger
Møbelforretninger
Optikere
Frisør og skønhedssaloner
Tankstationer
Restauranter
Turistattraktiomer mv.
Skobutikker
Overnatning
Transport
Biografer
Teatre og spillesteder
Luftfartsselskaber
Rejsebureauer
-100
-75
-50
-25
0
25
50
75
-75
-50
-25
0
re
25
50
t
75
100
Figur 3.5
Kl
au
Pct.-point
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
2001-2003
Ændring i samlet privatforbrug- og boliginvesteringskvote for udvalgte perioder
Pct
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
2008-2010
Bidrag fra ændret forbrugskvote
2020-2022
I alt (h. akse)
Bidrag fra ændret boliginvesteringskvote
Anm.: Figuren viser det gennemsnitlige bidrag til ændringen i privatforbrug- og boliginvesteringerne opgjort i forhold
til disponibel indkomst. Se også anmærkning til figur 3.2.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
60
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
Endelig er der tegn på, at boliginvesteringer til en vis grad har erstattet privatforbrug i
år,
jf. afsnit 3.3.
Det trækker isoleret set op i husholdningernes privatforbrug- og bolig-
investeringer målt i forhold til disponibel indkomst i år. Dermed adskiller udviklingen
sig særligt fra perioden 2008-2010, hvor både forbrugs- og boliginvesteringskvoten faldt
markant,
jf. figur 3.5.
le
Anm.: Se anmærkning til figur 3.3. Tallene dækker faktiske transaktioner for perioden fra 1. marts til 6. december
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0063.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Normalisering af forbrugskvoten, men mod hvilket niveau?
Forbrugskvoten er under coronakrisen faldet til et ekstraordinært lavt niveau. Det er
sket efter en faldende tendens i forbrugskvoten siden 2008, således at forbruget i de se-
neste år har ligget forholdsvis lavt i forhold til indkomsterne. Efterhånden ventes for-
brugskvoten at stige igen, når de midlertidige påvirkninger af coronakrisen aftager. Der-
udover må der over tid ventes en vis normalisering af de forhold, der har holdt forbrugs-
kvoten nede de seneste år.
Faldet i forbrugskvoten er til dels et spejlbillede af, at husholdningerne i vid udstræk-
ning har sparet op eller nedbragt gæld i de seneste år. Det kommer til udtryk i nettofor-
dringserhvervelsen, der er et mål for husholdningernes finansielle opsparing – det vil
sige penge, der fx er blevet sat ind på en bankkonto eller investeret i aktier. En positiv
nettofordringserhvervelse afspejler opsparing ud af løbende indkomst, mens en negativ
nettofordringserhvervelse omvendt betyder nedsparing.
Målt i forhold til den disponible indkomst var opsparingen positiv i perioden frem til co-
ronakrisen, hvilket i sig selv er usædvanligt for en periode med økonomisk fremgang.
Foreløbige tal peger dog på, at opsparingen var noget mindre i 2019,
jf. figur 3.6.
Figur 3.6
Opsparing blandt husholdningerne
Pct. af disponibel indkomst
10
su
le
re
t
Pct. af disponibel indkomst
10
5
5
Kl
au
0
-5
-10
-15
0
-5
-10
-15
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
Anm.: Opsparingen er vist ved nettofordringserhvervelsen, dvs. husholdningernes finansielle opsparing. Perioder
med økonomisk fremgang (skraverede områder) er her perioder med stigende outputgab.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Opsparingen skal ses i sammenhæng med en lang periode med konsolidering blandt bo-
ligejerne. Efter en høj vækst i låntagningen frem til midten af 2000’erne – og et stort
dyk i boligpriserne i kølvandet på finanskrisen – var gælden for nogle husholdninger
kommet op på et højt niveau, der krævede en tilpasning. Det var særligt tydeligt blandt
de boligejere, som havde gældsat sig mest forud for finanskrisen,
jf. boks 3.1.
Konsolide-
ringen betyder i sig selv, at boligejerne har fået bedre afsæt for igen at omsætte en større
andel af deres indkomst til forbrug på lidt længere sigt.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
61
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0064.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Boks 3.1
Lavere forbrugskvote blandt boligejerne siden finanskrisen
Faldet i forbrugskvoten siden 2008 skal i høj grad ses i lyset af udviklingen blandt boligejerne, som over en
bred kam reducerede deres forbrugskvote i kølvandet på finanskrisen. Det gjorde sig særligt gældende for de
boligejere, som havde gældsat sig mest forud for krisen. Boligejere med en gældskvote på mere end 100 pct.
– det vil sige en gæld til bank- og realkreditinstitutter, der samlet oversteg værdien af boligen – havde fx en
forbrugskvote på ca. 115 pct. af deres disponible indkomst omkring 2007, mens denne var faldet til ca. 95 pct.
i 2014,
jf. figur a.
Dermed oversteg forbruget for disse husholdninger i 2007 samlet set deres disponible indkomst, og de havde
samtidig en høj gæld. Da krisen indtraf – og boligpriserne faldt – var det også særligt disse boligejere, der
havde behov for at foretage den største tilpasning i deres forbrug.
Tilpasningen er imidlertid ikke blot sket blandt de mest forgældede boligejere, men har gjort sig gældende
mere bredt blandt boligejerne. Kun de mindst forgældede boligejere ændrede ikke deres forbrugskvote næv-
neværdigt i forbindelse med finanskrisen. De mindst forgældede boligejere er – i modsætning til de øvrige
boligejere – samtidig kendetegnet ved at have haft en forbrugskvote på under 100 pct. af disponibel ind-
komst igennem hele perioden siden 2004.
Den øgede opsparing blandt boligejerne har betydet, at der er blevet færre boligejere med meget høje gælds-
kvoter i løbet af de senere år,
jf. figur b.
Det skyldes imidlertid også boligprisudviklingen. I 2012 nåede pri-
serne på enfamiliehuse en bund, men er siden steget til et niveau, der i højere grad afspejler perioden inden
overophedningen i 2000’erne.
Siden 2004 er renterne på boliglån desuden faldet betydeligt. Det giver i selv boligejerne bedre muligheder
for at servicere en given gæld. Hertil kommer fremgang i de disponible indkomster, der ligeledes indvirker på
husholdningernes evne til at servicere deres gæld.
Figur a
Forbrugskvote for boligejere efter gældskvote
Pct. af disponibel indomst
120
115
110
105
100
Pct. af disponibel indkomst
su
120
115
110
60
100
80
le
Figur b
Pct. af boligejerne
40
20
0
2004
0-40 pct.
2006
Fordeling af boligejere efter gældskvote
Pct. af boligejerne
100
Kl
au
95
90
2004 2006
0-40 pct.
2008
2010 2012
40-60 pct.
2014
80-100 pct.
Over 100 pct.
re
2008
2010
2012
40-60 pct.
60-80 pct.
t
2014
2016
80-100 pct.
80
60
105
40
100
95
90
20
0
2018
Over 100 pct.
2016 2018
60-80 pct.
Anm.: Boligformuebegrebet er markedsværdien af boliger som beregnet af Danmarks Statistik. Metoden tager afsæt
i salgspriser for faktisk solgte boliger, mens prisen for ikke solgte boliger er beregnet i en statistisk estime-
ringsmodel, der benytter de offentlige ejendomsvurderinger. Andelshavere indgår ikke i beregningerne.
Gældskvoten er gæld til banker og realkreditinstitutter i forhold til boligens værdi. Forbrugskvoten i figur a ind-
går ved et treårs glidende gennemsnit (dog toårs gennemsnit for endepunkterne) for at reducere den usikker-
hed, der naturligt opstår ved det beregnede mål.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
62
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0065.png
Kapitel 3
Husholdningerne
En del boligejere har samtidig oplevet, at afdragsfriheden på deres boliglån er udløbet de
senere år. Muligheden for ti års afdragsfrihed på boliglån blev indført i 2003 og vandt
hurtigt stor udbredelse. For de fleste boligejere er udløb af afdragsfrihed ikke et problem
i sig selv, men for et mindre antal boligejere – særligt de mest gældsatte – har udløb af
afdragsfrihed nødvendiggjort en reduktion i forbruget.
1
Selvom udløb af afdragsfrihed
kan betyde en reduktion i forbruget for den enkelte boligejer, vurderes dette forhold ikke
at påvirke det samlede forbrug – og dermed forbrugskvoten – i nævneværdigt omfang.
På lidt længere sigt må der forventes en balance i forbrugskvoten. Frem mod 2022 ven-
tes mere normale forbrugsmønstre og styrket tillid til fremtiden derfor at betyde, at for-
brugskvoten igen kan stige mod et niveau, der i højere grad afspejler situationen inden
coronakrisen. Samtidig kan opsparede midler i år – herunder som følge af større forsig-
tighed i husholdningerne – sætte sig i et øget forbrug på et senere tidspunkt, i takt med
at forbrugsmulighederne igen normaliseres.
Udviklingen i forbrugskvoten skal også ses i sammenhæng med, at de disponible ind-
komster er steget forholdsvis hurtigt i de senere år. Det skyldes blandt andet et større bi-
drag fra aktieudbytter samt færre nettorenteudgifter for husholdningerne,
jf. figur 3.7.
Lavere renter har særligt betydet, at boligejere har haft færre udgifter til at servicere de-
res boliglån i forhold til tidligere. Det har givet mere luft i budgettet hos mange – og der-
ved i sig selv trukket op i de disponible indkomster.
Figur 3.7
Bidrag til disponibel indkomst fra aktieudbytter og nettorenteudgifter
Mia. kr. (2010-priser)
40
Mia. kr. (2010-priser)
40
Kl
au
20
0
-20
-40
-60
1990
1992
1994
1996
1998
Bidrag fra aktieudbytter
1
su
2000
2002
2004
Bidrag fra nettorenteudgifter
le
2006
2008
2010
re
2012
2014
t
2016
2018
20
0
-20
-40
-60
Bidrag til husholdningernes disponible indkomst
Anm.: Aktieudbytter er her udbytter fra aktier og ejerandelsbeviser. Nettorenteudgifter angiver husholdningernes
renteudgifter fratrukket renteindtægter fra fx obligationer mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Betydningen af de højere aktieindkomster skal ses i sammenhæng med, hvem der typisk
ejer aktier. Det gør sig generelt gældende, at familier med høje aktieindkomster typisk
har en
lavere
forbrugskvote,
jf. figur 3.8.
Dermed er en del af indkomstfremgangen til-
Nationalbanken (2020): Udløb af afdragsfrihed har betydning for husholdningernes forbrug.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
63
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0066.png
Kapitel 3
Husholdningerne
faldet husholdninger, som overordnet set har en lavere tilbøjelighed til at omsætte ind-
komst til forbrug. Opsparede midler fra aktieindkomster kan omvendt omsættes til for-
brug senere – og dermed hæve forbrugskvoten på et senere tidspunkt.
Figur 3.8
Forbrugskvote efter aktieindkomst
Pct. af disponibel indkomst
106
104
102
100
98
96
94
92
90
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Under 2.500 kr.
2.500 - 25.000 kr.
Pct. af disponibel indkomst
106
104
102
100
t
re
2014
2015
2016
2013
2017
2018
98
96
94
92
90
le
Over 25.000 kr.
Anm.: Gennemsnit af tre år for at reducere den usikkerhed, der naturligt opstår ved det beregnede forbrug. Det bety-
der, at den enkelte familie – inden for den treårige periode – kan indgå i forskellige aktieindkomstgrupper.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Dette forhold kan i sig selv have bidraget til at holde forbrugskvoten tilbage. Aktieudbyt-
ter udgjorde dog kun ca. 4 pct. af de disponible indkomster i 2019, og bidraget fra denne
effekt til faldet i den samlede forbrugskvote vurderes derfor også at være forholdsvis be-
skedent.
64
Kl
au
3.2 Forbrugerpriser
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Faldet i forbrugskvoten har endvidere fundet sted bredt på tværs af husholdninger. Det
vil sige, at alle – uanset om de har aktieindkomst eller ej – overordnet set har reduceret
deres forbrugskvote siden 2008. Det peger på, at andre forhold – der ikke primært rela-
terer sig til aktieindkomster – har haft større betydning for faldet i forbrugskvoten.
Inflationen er siden foråret steget fra 0,0 pct. i april og maj til 0,5 pct. november. Pris-
udviklingen afspejler blandt andet en stigning i energipriserne efter et betragteligt fald
tidligere på året. Samtidig er afgiftsstigninger på tobak pr. 1. april 2020 med en vis for-
sinkelse slået igennem på varepriserne. Tjenestepriserne har i de seneste måneder også
haft en lille opadgående tendens, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at
nedsatte entrépriser til museer og kulturinstitutioner i sommer var med til at holde pris-
stigninger på tjenester nede,
jf. figur 3.9.
su
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0067.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.9
Forbrugerpris-, varepris- og tjenesteprisinflation
Pct. (å/å)
6
Pct. (å/å)
6
4
4
2
2
0
0
-2
-2
t
2019
2020
-4
2010
2011
2012
Forbrugerpriser
2013
2014
2015
Varepriser
2016
2017
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
3.3 Boligmarkedet
Det er forventningen, at forbrugerprisinflationen i 2021 og 2022 vil ligge under det hi-
storiske gennemsnit på 1,8 pct. for perioden 1990-2019. I takt med genopretningen ven-
tes prisstigningstakten at tiltage fra 0,5 pct. i 2020 til henholdsvis 1,2 pct. og 1,6 pct. i
2021 og 2022.
Boligmarkedet har indtil videre vist sig meget robust under coronakrisen. Efter en kort-
varig nedgang i marts og april rettede boligmarkedet sig med en stærk fremgang i bolig-
salget og stigninger i boligpriserne.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at boligmarkedet var i god gænge, inden pandemien
ramte. Huspriserne er, trods flere års prisfremgang, fortsat på et balanceret niveau set i
forhold til indkomster og de lave renter. Dertil kommer, at mange husholdningers øko-
nomiske situation fortsat er solid på trods af tilbageslaget, især fordi forårets tilbagegang
på arbejdsmarkedet hurtigt vendte, og fordi økonomisk-politiske tiltag har holdt hånden
under indkomsterne.
I 2020 ventes samlet set en stigning i priserne på enfamiliehuse på 3,3 pct. Fremgangen
i boligpriserne skønnes at fortsætte de næste år med stigningstakter på 2,9 pct. i 2021 og
2,3 pct. i 2022, i takt med at den økonomiske tilstand forbedres,
jf. figur 3.10.
su
Efterhånden forventes der en vis normalisering af den stadig afdæmpede prisstignings-
takt. Det gælder især i forhold til energipriserne, der fortsat ligger væsentligt under ni-
veauet før coronakrisen. Det betyder også, at forbrugerprisinflationen vil nærme sig ker-
neinflationen, der det seneste år har udviklet sig mere stabilt og ligget i omegnen af 1
pct.
le
re
Tjenestepriser
2018
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
65
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0068.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Figur 3.10
Pris på enfamiliehuse
Indeks (2006=100)
130
120
110
100
90
80
70
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Indeks (2006=100)
130
120
110
100
90
80
t
2020
2021
1986
1976
1969
6
70
2019
2022
Anm.: De stiplede linjer angiver den gennemsnitlige værdi i prognoseårene.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stigende huspriser trods økonomisk tilbageslag
Typisk følger udviklingen i boligpriserne den generelle økonomiske udvikling. Historisk
har fald i BNP således været ledsaget af fald i boligpriserne. Udviklingen i år skiller sig
imidlertid ud i denne sammenhæng, idet boligpriserne er steget trods det næststørste
årlige BNP-fald siden 1967,
jf. figur 3.11.
Figur 3.11
Kl
au
Reale huspriser, pct.-ændring
20
10
2020
0
1974
-10
2009
-20
-6
-4
-2
Realvækst i huspriser og real BNP-vækst
su
1975
2008
1980
1981
2012
1987
le
2005
1983
1998
2022
1992
2011
1990
2021
re
Reale huspriser, pct.-ændring
2006
1985
20
10
2000
1979
2019
0
1982
-10
-20
4
8
0
2
Realt BNP, pct.-ændring
Anm.: Reale huspriser er opgjort som kontantprisen på enfamiliehuse deflateret med privatforbrugsdeflatoren.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Sammenhængen mellem konjunktursituationen og boligpriserne skal blandt andet ses i
lyset af, at udviklingen på boligmarkedet har betydning for husholdningernes finansielle
situation. En ejerbolig er det største aktiv for de fleste husholdninger, og boligudgifter er
66
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0069.png
Kapitel 3
Husholdningerne
typisk den største udgiftspost på husholdningernes budget. Udsving på boligmarkedet
har derfor betydning for det private forbrug og boliginvesteringerne, blandt andet gen-
nem påvirkning af husholdningernes formue og lånemuligheder.
Sammenhængen mellem konjunkturerne og huspriserne skal også ses på baggrund af, at
udviklingen på boligmarkedet har haft en vis betydning for de store økonomiske tilbage-
slag, der ramte i sidste halvdel af 1980’erne og under finanskrisen. Eksempelvis var ud-
viklingen på boligmarkedet en væsentlig faktor bag overophedningen af økonomien
forud for finanskrisen, herunder gennem høj kreditvækst, der muliggjorde lånefinansie-
ret forbrug og meget høje boliginvesteringer. Ligeledes forstærkede udviklingen på bo-
ligmarkedet den efterfølgende nedtur i kølvandet på finanskrisen.
Det nuværende dybe økonomiske tilbageslag har imidlertid ikke ført til en nedgang i bo-
ligpriserne. Efter en kortvarig tilbagegang i marts og april har der været fremgang på bo-
ligmarkedet siden april, og for året som helhed vurderes huspriserne at være steget med
3,3 pct.
Fremgangen i boligpriserne under coronakrisen er ikke kun et dansk fænomen. Mange
lande har oplevet stigende boligpriser trods stor tilbagegang i økonomien. Det gælder i
særdeleshed i de andre nordiske lande, men der har også været stigende boligpriser i en
række lande, som har været økonomisk hårdere ramt af coronapandemien, herunder fx
Frankrig, Italien og Storbritannien,
jf. figur 3.12.
Figur 3.12
Ændring i boligpriser i udvalgte lande, 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020
Pct.
8
Pct.
8
Kl
au
6
4
2
0
ESP
FIN
ITA
UK
su
DK
FRA
le
NOR
SWE
re
DEU
t
USA
6
4
2
0
NLD
Anm.: For Italien er seneste observation 2. kvartal.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Den positive udvikling på boligmarkedet trods økonomisk tilbagegang skyldes flere for-
hold. En væsentlig årsag er, at husholdningernes indkomster ikke er blevet ramt i nær
samme grad som det store dyk i produktionen, hvilket blandt andet er en følge af løn-
kompensationsordningen.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
67
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0070.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Dertil kommer, at boligmarkedet i Danmark havde et solidt udgangspunkt, inden co-
ronapandemien ramte.
Det solide udgangspunkt kommer blandt andet til udtryk i boligbyrden ved køb af et
gennemsnitligt enfamiliehus. Boligbyrden sammenfatter en række forskellige udgifter
forbundet med køb af et normalt enfamiliehus, fx ydelse på boliglån og boligskatter,
samt udviklingen i en gennemsnitlig families disponible indkomst. Samlet set udgør om-
kostningerne ved køb af bolig fortsat en relativt moderat andel af den disponible ind-
komst for almindelige familier trods fremgang i boligpriserne de senere år,
jf. figur 3.13.
Figur 3.13
Pct. af disponibel indkomst
28
26
24
22
20
18
16
2003
2004
2005
2006
2007
re
le
su
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
t
Boligbyrde for en familie med to børn ved køb af gennemsnitligt enfamiliehus
Pct. af disponibel indkomst
28
26
24
22
20
18
16
Anm.: Udgifter i forbindelse med køb af et gennemsnitligt enfamiliehus på 140 kvm. for et arbejderpar med to børn.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
68
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Coronakrisen har endvidere ført til stærke forventninger om, at renterne vil forblive på
de nuværende lave niveauer i en længere periode. Dermed vil der alt andet lige være
plads til at huspriserne for landet som helhed vil kunne stige i et omfang, der mindst
matcher indkomstfremgangen.
Beregninger på baggrund af makroøkonometriske modeller understøtter også, at huspri-
serne fortsat er på et niveau, der i tråd med de aktuelle realøkonomiske forhold. Således
indikerer beregninger på Danmarks Statistiks ADAM-model samt Nationalbankens bo-
ligprismodel, at boligpriserne aktuelt er lavere end hvad de aktuelle rente- og indkomst-
forhold mv. tilsiger,
jf. kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Hertil kommer, at ændrede forbrugsmønstre under coronapandemien kan have bidraget
til en mere positiv udvikling på boligmarkedet. Ekstra tid tilbragt i hjemmet kan fx have
ført til, at husholdninger lægger større vægt på boligen, herunder også på bedre mulig-
heder for at arbejde hjemmefra.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0071.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Herudover har husholdningerne under coronakrisen fastholdt opfattelsen af, at hus-
holdningernes egen økonomiske situation vil være bedre om et års tid ifølge de måned-
lige opgørelser af forbrugertilliden. Det kan have medvirket til, at mange potentielle bo-
ligkøbere har fastholdt ønsket om at købe en bolig eller at bygge et nyt hus.
Et forhold, der i Danmark og flere andre lande også bidrager til at forklare en robust ud-
vikling på boligmarkedet på trods af den store økonomiske tilbagegang, er, at tilbagesla-
get på arbejdsmarkedet navnlig har ramt grupper, der i mindre grad køber ejerboliger.
Beskæftigelsen er faldet i mindre grad især for de 30-39 årige, som udgør den største an-
del af huskøberne,
jf. figur 3.14.
Under tilbageslaget i 2009 under finanskrisen udgjorde
de 30-39 årige en væsentligt større andel af faldet i beskæftigelsen. Det skal også ses i
lyset af, at nogle af de brancher, der er hårdest ramt af coronakrisen, i større omfang be-
skæftiger studerende og udlændinge.
Figur 3.14
Fordeling af beskæftigelsesfald i 2009 og 2020 og huskøbere efter aldersgrupper
Pct.
40
Pct.
40
30
le
su
16-24 år
25-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
+60 år
Andel af boligkøbere
Andel af beskæftigelsesfald 2020 (feb.-sep.)
Andel af beskæftigelsesfald 2009 (feb.-sep.)
re
t
30
20
20
10
10
0
0
Kl
au
2
Ifølge
-10
-10
Anm.: Andele af huskøbere er beregnet for 2018 og fra en analyse fra Danmarks Statistik (J. Holmgaard og Anne K.
Andersen,
Hvem er det, der køber enfamiliehuse?
DST Analyse, Danmarks Statistik, 29. oktober 2020). For-
delingen af beskæftigelsesfaldet er opgjort for personer som er fyldt 16 år og derover. De negative værdier for
de +60 åriges andele af beskæftigelsesfaldet skyldes, at beskæftigelsen steg for den aldersgruppe.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Endelig kan der i Danmark også have været et lille bidrag til boligefterspørgslen fra en
positiv udvikling i husholdningernes likviditet. Navnlig medfører udbetalingen af inde-
frosne feriepenge sammen med en øget opsparing en forbedret evne for en række hus-
holdninger til at klare udbetalingskravet på 5 pct. ved boligkøb.
Den gennemsnitlige udbetaling af feriepenge beløber sig til ca. 13.750 kr. efter skat.
2
Dermed har en husstand med to personer fået 27.500 kr. til rådighed i umiddelbar likvi-
ditet. Samtidig er husholdningernes forbrug af restaurantbesøg og fritid og kultur redu-
ceret i år som følge af coronapandemien. Antages som et eksempel, at en gennemsnitlig
husstand omtrent har øget opsparingen svarende til godt det halve af disse udgifter, vil
opgørelse af ATP fra den 8. december 2020.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
69
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0072.png
Kapitel 3
Husholdningerne
det udgøre et beløb, der næsten svarer til udbetalingen af tre ugers indefrosne ferie-
penge.
3
Tilsammen vil den samlede ekstra opsparing kunne udgøre omtrent 60 pct. af
en udbetaling på 5 pct. på et almindeligt enfamiliehus på 140 kvm. til ca. 2 mio. kr.
Udsigt til moderate stigninger i huspriserne i 2021 og 2022
Det solide udgangspunkt for boligmarkedet understøtter, at fremgangen i boligpriserne
kan fortsætte i de kommende år, om end i et lidt mere afdæmpet tempo end hen over
sommeren og starten af efteråret. Den positive udvikling har ifølge spørgeskemaunder-
søgelser givet husholdningerne tillid til fortsat fremgang i boligpriserne.
4
Det giver med-
vind til boligpriserne især på kort sigt.
Den økonomiske genopretning i 2021 og 2022 vil også bidrage til fremgang i hushold-
ningernes indkomster. Samtidig forventes finansieringsomkostningerne at forblive på
de nuværende lave niveauer i de kommende år. Det vil i sig selv understøtte boligefter-
spørgslen og dermed boligpriserne.
Et fald i boligudbuddet bidrager også til at understøtte huspriserne på kort sigt, da det
høje niveau af boligsalg i den seneste tid ikke er blevet modsvaret af en tilsvarende frem-
gang i nye boliger sat til salg. I november var der ifølge Finans Danmarks boligmarkeds-
statistik udbudt ca. 26.400 huse til salg (egen sæsonkorrektion). Det er godt 22 pct. un-
der niveauet i samme måned året før, og antallet af huse til salg er på det laveste niveau
siden 2006. Faldet i antallet af ejerlejligheder og fritidshuse til salg har været endnu
større og ligger ligeledes på de laveste niveauer siden 2006,
jf. figur 3.15.
Figur 3.15
Kl
au
1.000 boliger
50
40
30
20
10
0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
Parcel-/rækkehuse
3
Antal af huse, ejerlejligheder og sommerhuse til salg
su
2010
2011
2012
le
2013
2014
2015
Ejerlejligheder
re
2016
2017
2018
Fritidshuse
t
2019
1.000 boliger
50
40
30
20
10
0
2020
Anm.: Egen sæsonkorrektion.
Kilde: Finans Danmark og egne beregninger.
En gennemsnitlig husstand med to personer brugte ifølge Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse godt
62.000 kr. på restaurantbesøg samt fritid og kultur i 2018.
4
Nykredits indikator for huspristillid.
70
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0073.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Det lavere udbud understøtter boligpriserne ved at påvirke balancen mellem boligsæl-
gere og boligkøbere. Det lavere udbud og høj salgsaktivitet har eksempelvis ført til lavere
prisafslag ved bolighandler i den seneste tid. Ifølge Boligsiden lå de gennemsnitlige af-
slag for villaer og rækkehuse i september-november omtrent 0,7 pct.-point lavere end
samme periode året før, hvor det gennemsnitlige prisafslag var 3,4 pct. Samtidig giver
det lavere udbud incitament for sælgerne til at øge udbudspriserne lidt mere. Ifølge Fi-
nans Danmark lå den gennemsnitlige udbudspris for parcel- og rækkehuse i november
5,3 pct. over niveauet samme måned året før.
Boliginvesteringer
Figur 3.16
Vækst i boliginvesteringer
Pct.
30
20
10
0
Kl
au
-10
-20
-30
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022
su
Dertil kommer, at boliginvesteringerne i prognoseperioden får et stort løft fra investe-
ringer i de almennyttige boliger, ikke mindst som følge af
Grøn boligaftale 2020.
Samlet
indebærer det udsigt til en fortsat pæn, men aftagende fremgang i boliginvesteringerne i
prognoseperioden på 4,7 pct. i 2020, 4,3 pct. i 2021 og 0,2 pct. i 2022,
jf. figur 3.16.
le
På trods af coronakrisen er der imidlertid udsigt til, at boliginvesteringerne fortsat vil
ligge på et forholdsvis højt niveau i prognoseperioden. Det skal ses i lyset af en kraftig
vækst i boliginvesteringerne i første halvår 2020, samt at den stærke udvikling på bolig-
markedet forventes at fortsætte med udsigt til fortsat fremgang i huspriserne i 2021 og
2022.
re
t
Ligesom boligpriserne er udviklingen i boliginvesteringerne normalt meget konjunktur-
følsom, og der ses typisk fald i boliginvesteringerne under økonomiske tilbageslag.
Pct.
30
20
10
0
-10
-20
-30
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udviklingen i boliginvesteringerne i 2020 afspejler stigninger i både nybyggeriet og ho-
vedreparationerne, som voksede betydeligt i første halvår 2020 ifølge de foreløbige kvar-
talsvise opgørelser af nationalregnskabet,
jf. figur 3.17.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
71
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0074.png
Kapitel 3
Husholdningerne
Stigningen i hovedreparationerne skal også ses i sammenhæng med, at husholdningerne
i et højere omfang har brugt penge på ting til hjemmet samt boligforbedringer i stedet for
fx rejser og restaurantbesøg mv.,
jf. afsnit 3.1.
Figur 3.17
Vækst i boliginvesteringer opdelt efter type
Pct.
30
25
20
15
Pct.
30
25
20
15
t
re
2019
Handelsomkostninger
2016
Nybyggeri
2017
2018
Hovedreparationer
2020 (første halvår)
10
5
0
-5
10
5
0
-5
72
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Fremadrettet ventes boliginvesteringerne fortsat at blive understøttet af fremgangen på
boligmarkedet. Det forholdsvis lave boligudbud og stigende prisniveau indebærer desu-
den, at der fortsat er incitament til nybyggeri. Det gælder navnlig i og omkring de store
byer.
Stigende boligpriser og lave finansieringsomkostninger styrker også incitamenterne til og
mulighederne for at foretage boligforbedringer. Det gælder især klima- og energimæssige
renoveringer af ejerboliger, der endvidere understøttes af offentlige tilskudsordninger.
Hertil kommer, at udbetalingen af feriepenge samt udvidelsen af BoligJobordningen også
vil bidrage til at løfte husholdningernes boliginvesteringer – især i 2021.
su
Anm.: Nybyggeri, hovedreparationer og handelsomkostninger udgjorde i 2019 henholdsvis 36,2 pct., 51,4 pct. og
12,4 pct. af boliginvesteringerne. Hovedreparationer er investeringer i eksisterende boliger i form af større
forbedringer og renoveringsarbejder, der er med til at forlænge levetiden eller kvaliteten af boligen. Handels-
omkostninger er boligkøberes udgifter i forbindelse med boligkøb og omfatter især tinglysningsafgifter til sta-
ten samt salær til køberrådgiver mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
le
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0076.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0077.png
Kapitel 4
Virksomhederne
4.1 Produktion og produktivitet
Coronapandemien har medført store udsving i produktionen i år. Efter et historisk stort
tilbageslag i økonomien i foråret indebar sensommeren en betydelig genopretning i 3.
kvartal, hvor store dele af det tabte blev genvundet.
Den igangværende anden bølge af coronapandemien vil dog præge udviklingen hen over
årsskiftet. Det forventes samtidig, at sygdommen fortsat vil udgøre en udfordring for
den økonomiske udvikling et godt stykke ind i 2021 både herhjemme og i udlandet.
I modsat retning trækker omfattende finanspolitisk stimulus og diverse hjælpepakker,
som er med til at understøtte indkomsterne i den private sektor og den økonomiske akti-
vitet navnlig i 2020 og 2021. Samtidig viser de foreløbige erfaringer, at der er potentiale
for en stærk genopretning, når smittespredningen er forholdsvis lav.
Samlet set forventes et fald i BNP i 2020 på 3,8 pct. at blive afløst af vækst på 2,8 pct. i
2021. I 2022 skønnes genopretningen at fortsætte med vækst i BNP på 3,1 pct.,
jf. figur
4.1.
Figur 4.1
BNP
560
Kl
au
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
540
520
500
480
2018
2019
2020
2021
su
le
re
Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)
560
t
2022
540
520
500
480
Anm.: De vandrette stiplede linjer angiver gennemsnit for året.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det forventede vækstforløb frem mod 2022 indebærer en gradvis indsnævring af output-
gabet. Outputgabet er et mål for presset på økonomiens ressourcer i forhold til en kon-
junkturneutral situation, hvor der er en stabil pris- og lønudvikling. Efter et stort fald i
www.oim.dk
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
75
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0078.png
Kapitel 4
Virksomhederne
år forventes outputgabet at være omtrent lukket igen i 2022. Dermed er der udsigt til en
betydeligt hurtigere genopretning i outputgabet sammenlignet med årene efter finans-
krisen i 2009,
jf. figur 4.2.
Figur 4.2
Outputgab
Pct. af strukturelt BNP
4
3
2
1
Pct. af strukturelt BNP
4
3
2
1
t
re
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
0
-1
-2
-3
-4
0
-1
-2
-3
-4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Figur 4.3
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
De store konjunkturudsving afspejles også i timeproduktiviteten,
jf. figur 4.3.
I år vurde-
res dårligere vilkår for produktion at have medført et betydeligt dyk i virksomhedernes
produktivitet – opgjort som værditilvækst (BVT) pr. arbejdstime – og der ventes kun en
svag bedring i 2021. Det skal blandt andet skal ses i sammenhæng med, at lønkompen-
sationsordningen har muliggjort, at mange virksomheder har kunnet beholde medarbej-
dere, men med færre præsterede timer.
Real timeproduktivitetsvækst i privat sektor
Pct.
6
su
Gns. 2000-2019
le
4
2
0
-2
-4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT pr. præsteret arbejdstime.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
76
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0079.png
Kapitel 4
Virksomhederne
I takt med genopretningen skønnes væksten i produktiviteten at tage til igen. I 2022
ventes en produktivitetsvækst på godt 2�½ pct., hvilket er over det historiske gennemsnit
siden årtusindskiftet og skal ses i lyset af den lave produktivitetsvækst i 2020 og 2021.
Forskellig udvikling på tværs af erhverv
På tværs af erhverv har der været store forskelle både i forhold til størrelsen af det initi-
ale tilbageslag i april og maj og i forhold til styrken af den efterfølgende genopretning.
Coronapandemien har især påvirket de serviceerhverv, som indebærer tæt kontakt med
kunder. Tilbageslaget i foråret for denne branche var historisk stort, og selvom der efter-
følgende har været klar bedring, skønnes branchens værdiskabelse (BVT) at være faldet
5 pct. for året som helhed. I takt med fremgang i den indenlandske efterspørgsel forven-
tes serviceerhvervenes samlede værdiskabelse at blive genoprettet frem mod 2022, så
værdiskabelsen til den tid er godt 2 pct. højere end i 2019.
I foråret blev industrien mindre hårdt ramt end mange serviceerhverv, men branchen
har efterfølgende ikke udvist samme tegn på genopretning,
jf. figur 4.4.
For 2020 som
helhed vurderes industrien at være næsten lige så hårdt ramt på produktionen som ser-
viceerhvervene under ét. Da industrien er mere afhængig af udviklingen i udlandet,
skønnes genopretningen frem mod 2022 at være lidt mere træg sammenlignet med
fremgangen i serviceerhvervene som helhed.
Figur 4.4
Real BVT-vækst i udvalgte brancher
-40
-30
su
-20
-30
-20
le
-10
-10
re
0
0
3. kvartal 2020
t
10
10
Pct. (k/k)
20
Kl
au
Kultur, fritid og anden service
Handel og transport mv.
Industri
Erhvervsservice
Bygge og anlæg
Finansiering og forsikring
Information og kommunikation
Forsyningsvirksomhed
Landbrug, skovbrug og fiskeri
-40
2. kvartal 2020
20
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Byggeriet vurderes i modsætning til de fleste andre erhverv at være vokset moderat i
2020, hvilket skal ses i lyset af stigende beskæftigelse og pæn aktivitet på boligmarkedet
samt investeringer i bygninger og anlæg, som blandt andet er afledt af en række politiske
tiltag,
jf. kapitel 3.
Værditilvæksten i byggeriet vurderes at vokse yderligere frem mod
2022 og nå et niveau, der er godt 6 pct. højere end i 2019.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
77
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0080.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Et særligt forhold gør sig gældende for landbruget, der omfatter avl af mink,
jf. boks 4.1.
Boks 4.1
Minkavl i Danmark
For at mindske spredning af coronavirus er den danske bestand af mink blevet slået ned, og der indføres
midlertidigt forbud mod minkavl i Danmark frem til udgangen af 2021. Det har direkte økonomiske konse-
kvenser for ejere af minkfarme og deres medarbejdere. Hertil kommer afledte effekter via forsyningskæder,
fx i form af foder-leverandører, og aftagere af minkavlernes produktion, fx auktionshuset Kopenhagen Fur.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2019 knap 800 minkfarme (heltidsbedrifter), som beskæftigede knap
3.000 personer. Bedrifter med pelsdyrproduktion (ikke kun mink) fordelte sig med godt 30 pct. i både Nord-
jylland og Vestjylland. Herefter fulgte Sydjylland med knap 25 pct. af bedrifterne. Østjylland og Sjælland
(ekskl. Region Hovedstaden) havde hver omtrent 5 pct. af pelsdyrbedrifterne.
Produktionen af pelsskind har siden 2012 udgjort en gradvist mindre andel af dansk økonomi. I 2012 top-
pede produktionsværdien på godt 9�½ mia. kr., hvilket i 2019 var reduceret til godt 2�½ mia. kr. I samme pe-
riode er værdien af eksporten af pelsskind faldet fra knap 11 mia. kr. til knap 5 mia. kr. (inkl. videresalg af
importerede skind),
jf. figur a.
I 2019 udgjorde eksporten af pelsskind knap 0,5 pct. af samlet dansk eksport.
Nedgangen i værdien af den danske minkavl skal blandt andet ses i lyset af større konkurrence fra udlandet,
som har ført til faldende priser. Således var antallet af eksporterede skind større i 2019 end i 2012, men pri-
sen pr. skind var betydeligt lavere. Det har bidraget til, at de danske heltidsbedrifter i gennemsnit leverede et
negativt driftsresultat i tre ud af de fire år fra 2016 til 2019,
jf. figur b.
Følgeerhvervene i forsyningskæden påvirkes også af det midlertidige forbud mod minkpelsproduktion. Der
er ikke detaljerede beskrivelser af andre branchers leverancer til produktionen af pelsskind. Men for den
samlede branche landbrug og gartneri var de tre største indenlandske leverandører af vareinput i 2017 anden
fødevareindustri, andre virksomheder inden for landbrug og gartneri samt engroshandel. Negative følgevirk-
ninger i forsyningskæder som følge af bortfald af minkpelsproduktion må derfor forventes at vedrøre disse
brancher. Hertil kommer tab hos virksomheder, der aftager mink, fx beklædningsindustri og auktionshuse.
Den samlede økonomiske effekt af nedgangen af minkpelsproduktionen i Danmark er vanskelig at anslå,
både på kort og langt sigt. På kort sigt skal det med i den samlede vurdering, at minkavlerne vil blive erstattet
for deres tab, hvilket vil understøtte forbrugsmulighederne samt eventuelt have afledte effekter på efter-
spørgslen i form af investeringer i tilpasninger af produktionsapparatet.
Kl
au
Figur a
Produktion og eksport af pelsskind
Mia. kr.
14
12
10
8
6
4
2
0
Produktion
su
Mia. kr.
14
12
300
10
8
6
4
0
2
0
-100
200
400
100
Eksport
le
Figur b
Indeks (2008=100)
2008
2010
Pris på pelsskind og driftsresultat
Mio. kr.
4
re
2012
2014
t
2016
2018
3
2
1
0
-1
Driftsresultat pr. bedrift (h. akse)
Stykpris
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
Anm.: I figur b vises den implicitte stykpris, som er forholdet mellem antal eksporterede pelsskind af mink og vær-
dien af eksporten. Driftsresultatet pr. bedrift er for konventionel pelsdyravl, dvs. ikke kun mink.
Kilde: Danmarks Statistik (2020), Fakta om minkbranchen i Danmark, Danmarks Statistik og egne beregninger.
78
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0081.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Dansk industri er mindre hårdt ramt i international kontekst
Dansk industri har ligesom resten af økonomien oplevet stor nedgang i efterspørgsel og
produktion. Sammenlignet med udlandet har industrien herhjemme imidlertid været
mindre påvirket af coronakrisen. Det skal både ses i lyset af, hvordan de enkelte indu-
stribrancher har klaret sig i Danmark, og af sammensætningen af dansk industri.
Under tilbageslaget i foråret faldt industriproduktionen markant på tværs af lande. Især
i Tyskland og Storbritannien var industriproduktionen i april betydeligt lavere end i ja-
nuar. I andre lande har tilbageslaget også været betydeligt, men dog lidt mindre. Det
gælder fx i Sverige og USA.
Figur 4.5
Industriproduktion i udvalgte lande i 2020
Indeks (januar 2020=100)
110
le
su
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Tyskland
Juli
August
September
Oktober
November
USA
Danmark
Sverige
Storbritannien
re
t
Dansk industriproduktion skiller sig i den sammenhæng betydeligt ud ved i hele perio-
den at have ligget noget tættere på niveauet fra januar,
jf. figur 4.5.
Indeks (januar 2020=100)
110
100
100
90
90
80
80
Kl
au
70
70
Anm.: Industriproduktionen er ekskl. råstofindvinding og energiforsyning mv.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Industriproduktionen er typisk forholdsvis konjunkturfølsom. Det skal ses i lyset af, at
store dele af industriens produktion er rettet mod investeringer, som historisk har ud-
vist væsentligt større udsving end det private og offentlige forbrug.
Dette karakteristika ses tydeligt for EU27 under finanskrisen i 2009, men også i andre
perioder var udsvingene i investeringsvæksten betydeligt større, fx 1996-2002,
jf. figur
4.6.
Brancher, der producerer investeringsgoder, vil altså ofte blive hårdere ramt af et kon-
junkturtilbageslag end brancher, der producerer forbrugsgoder såsom fødevarer.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
79
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0082.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.6
Årlig realvækst i udvalgte dele af efterspørgslen i EU27-landene
Pct.
10
Pct.
10
5
5
0
0
-5
-5
-10
-10
-15
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Offentligt forbrug
Privatforbrug
t
2018
2020
-15
2022
Anm.: 2020-2022 er skøn fra EU-Kommissionens efterårsprognose.
Kilde: EU-Kommissionen, European Economic Forecast, november 2020, Eurostat og egne beregninger.
80
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Det har betydning for de danske industrivirksomheders afsætningsmuligheder. Ser man
på de store danske industribrancher, er fx elektronikindustri og maskinindustri eksem-
pler på brancher, hvor store dele af produktionen går til investeringer enten i Danmark
eller i udlandet,
jf. figur 4.7.
I 2019 udgjorde elektronikindustrien 6 pct. af industriens
produktion (målt ved BVT), mens den tilsvarende andel for maskinindustrien var knap
18 pct.
Danmark er imidlertid kendetegnet ved at have mange store industribrancher, der i hø-
jere grad er rettet mod privatforbruget. Det gælder fx fødevareindustrien, som ikke er
særligt konjunkturfølsom, men også møbel og anden industri mv. Fødevareindustrien
stod for knap 11 pct. af produktionen i industrien i 2019, mens møbel og anden industri
mv. udgjorde godt 6 pct.
Branchen kemisk og medicinalindustri skiller sig ud ved at være storleverandør til of-
fentligt forbrug herhjemme eller i udlandet. Et nærmere kig bag tallene afslører, at det
mere specifikt er medicinalindustrien, der leverer til offentligt forbrug i Danmark. Til-
sammen udgjorde kemisk og medicinalindustri knap 34 pct. af industriens BVT i 2019,
hvoraf medicinalindustrien alene stod for knap 28 pct. Til sammenligning udgjorde me-
dicinalindustrien i Tyskland kun godt 3 pct. af den tyske industri i 2017.
su
Det aktuelle tilbageslag adskiller sig fra det sædvanlige mønster, idet der ventes et histo-
risk stort fald i privatforbruget blandt EU-landene, så privatforbruget og investeringerne
oplever omtrent lige stor tilbagegang (målt i pct.). EU-Kommissionen peger på, at det
overvejende skyldes nedgang i forbruget af tjenester samt varige forbrugsgoder. Investe-
ringerne i EU27 vurderes også at være aftaget i år – i omtrent samme omfang som i
2009 under finanskrisen.
le
re
Faste bruttoinvesteringer
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0083.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.7
Endelig anvendelse for de største danske industribranchers produktion, 2015
Pct. af produktion
100
Pct. af produktion
100
80
80
60
60
40
40
20
20
Fødevareindustri mv.
Kemisk og
medicinalindustri
Elektronikindustri
Offentligt forbrug
Maskinindustri
Investeringer
Privatforbrug (inkl. turisme)
Kl
au
I det lys afspejler den særskilt gode udvikling i Danmark altså blandt andet, at den dan-
ske industri har en anden sammensætning end mange andre lande. Det har betydning
for, hvordan konjunkturudsving og økonomiske tilbageslag påvirker udviklingen i sekto-
ren.
For at illustrere betydningen af den danske industrisammensætning kan man opgøre
udviklingen i industriproduktion i 2020 med udgangspunkt i en anden sammensætning
af industrien, men med samme udvikling i de enkelte industribrancher. Alternative for-
løb baseret på industrisammensætningen i Sverige og Tyskland ville overordnet have re-
sulteret i lavere industriproduktion,
jf. figur 4.8.
De beregnede alternative forløb understreger dog også, at sammensætningen af indu-
strien ikke er hele forklaringen på den relativt bedre udvikling i industriproduktionen i
Danmark end i udlandet. Forskelle i udviklingen i de enkelte industribrancher har også
spillet en rolle.
su
Medicinalindustri er både i Danmark og udlandet én af de industrisektorer, der typisk
ikke bliver så hårdt ramt af et tilbageslag. Den forholdsvis store medicinalindustri er
derfor i høj grad med til at holde hånden under den samlede danske industriproduktion.
le
Anm.: Estimeret ud fra globale input-output tabeller. Dækker både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel. For
vareleverancer til andre danske virksomheder er det antaget, at vareforbruget følger med anvendelsen. De
andele af branchernes produktion, der går til vareforbrug i udenlandske virksomheder, leveres i sidste ende
også til enten forbrug eller investeringer. De viste andele undervurderer derfor den reelle afhængighed af de
enkelte endelige efterspørgselskomponenter.
Fødevareindustri mv.
dækker over føde-, drikke- og tobaksvare-
industri.
Møbel og anden industri mv.
dækker blandt andet over fremstilling af legetøj.
Kilde: OECD (ICIO) og egne beregninger.
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
Vareforbrug (udland)
0
0
Møbel og anden industri
mv.
81
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0084.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.8
Dansk industriproduktion i 2020 med anden sammensætning af industribrancher
Indeks (januar=100)
106
104
102
100
98
96
94
92
Indeks (januar=100)
106
104
102
100
98
96
94
92
t
September
Oktober
90
Januar
Februar
Faktisk
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
Sammensætning som i Sverige
90
Figur 4.9
Produktion i udvalgte industribrancher, 2020
Kl
au
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
Samlet industri
Fødevareindustri mv.
Danmark
Pct., gns. marts-oktober ift. januar-februar
su
Medicinalindustri
Sverige
Sammenligner man branche for branche med Sverige og Tyskland, skiller Danmark sig
ud ved at have en mere robust udvikling i produktionen i fødevareindustri mv. samt
møbler og anden industri, der blandt andet dækker fremstilling af legetøj,
jf. figur 4.9.
le
Elektronikindustri
Anm.: Da Sverige ikke offentliggør fordelingen mellem kemisk og medicinalindustri, er det beregningsteknisk forud-
sat, at den svenske fordeling svarer til gennemsnittet af Danmarks og Tysklands. Fordelingen har dog ingen
betydning for det overordnede resultat.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD og egne beregninger.
re
Maskinindustri
Tyskland
Sammensætning som i Tyskland
Pct., gns. marts-oktober ift. januar-februar
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
Møbler og anden
industri mv.
Anm.: Der er ikke tal for medicinalindustrien for Sverige.
Fødevareindustri mv.
dækker over føde-, drikke- og tobaks-
vareindustri.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Den største forskel ses i maskinindustrien, der i Danmark har formået at holde produk-
tionen oppe på niveauet før coronakrisen. Det skal formentlig ses i lyset af, at dansk ma-
82
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0085.png
Kapitel 4
Virksomhederne
skinindustri – modsat i både Sverige og Tyskland – ikke er særligt udsat over for udvik-
lingen i bilindustrien. Omvendt har produktionsnedgangen i den danske elektronikindu-
stri været lidt større end i Sverige og Tyskland.
4.2 Erhvervsinvesteringer
Virksomhederne investerer for over 300 mia. kr. årligt i at vedligeholde og udbygge de-
res produktionsapparat. Det kan fx være reparationer af eksisterende bygninger, maski-
ner og lignende, og det kan være nyinvesteringer, eksempelvis i transportmidler, maski-
ner, ny software eller et patent, med henblik på at øge produktionskapaciteten. Udvik-
lingen i erhvervsinvesteringerne er blandt andet stærkt afhængig af virksomhedernes
vurdering af både den aktuelle og den fremtidige efterspørgsel.
Selvom coronakrisen har ramt økonomien hårdt, er investeringerne frem til 3. kvartal
2020 faldet forholdsvis lidt. Efterårets og vinterens udvikling i coronapandemien her-
hjemme og i udlandet har imidlertid skabt ny usikkerhed og forventes at forsinke genop-
retningen i efterspørgslen. Det gælder ikke mindst på de danske eksportmarkeder,
jf.
kapitel 7.
Det dæmper sammen med en aktuelt lav kapacitetsudnyttelse forventningerne
til investeringerne den nærmeste tid.
Frem mod 2022 skønnes coronapandemien imidlertid at udgøre en gradvist mindre bar-
riere for genopretningen. Sammen med forbedrede afskrivningsmuligheder for investe-
ringer i 2021 og 2022, som er en del af aftalen om en grøn skattereform fra december
2020, styrker det investeringerne.
På den baggrund lægges det til grund, at der igen vil være fremgang i investeringerne i
løbet af næste år og ind i 2022. På årsniveau skønnes investeringerne at vokse med 7
pct. i 2022 efter et fald på 4 pct. i år og godt 2 pct. næste år,
jf. figur 4.10.
Dermed vil in-
vesteringerne i 2022 være tilbage på omtrent samme niveau som i 2019.
Figur 4.10
Kl
au
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
1995
1997
1999
2001
2003
Vækst i erhvervsinvesteringer og outputgab
Pct. af strukturelt BNP
8
6
4
2
0
-2
-4
-6
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
Erhvervsinvesteringer
Outputgab (h. akse)
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
83
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0086.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Investeringerne stiger typisk, i takt med at kapacitetsudnyttelsen øges, og virksomhe-
derne får brug for at udvide produktionskapaciteten. Derfor skal udviklingen i investe-
ringerne ses i sammenhæng med den forventede indsnævring af outputgabet, som er et
mål for kapacitetsudnyttelsen.
I den forløbne del af året har høj usikkerhed som følge af coronakrisen holdt investerin-
ger tilbage både herhjemme og i udlandet. Indtil videre har det navnlig påvirket investe-
ringer i materielle aktiver såsom transportmidler og maskiner, der hurtigere kan sættes
på pause end fx større bygge- og anlægsprojekter, hvor investeringerne derfor typisk re-
agerer med en vis forsinkelse.
Usikkerhed kan reducere investeringerne i en længere periode, fordi virksomheder ud
fra et forsigtighedsprincip holder igen og udskyder investeringer, indtil fremtidsudsig-
terne er bedre.
1
Virksomhedernes forventninger til, hvornår situationen er normaliseret,
er i stigende grad blevet udskudt i løbet af 2020. De mere pessimistiske forventninger
afspejles blandt andet i en undersøgelse blandt britiske virksomheder. Hvor en stor del
af virksomhederne i foråret ventede, at pandemien ville blive kortvarig og overstået i lø-
bet af 2020, var forventningen i efteråret i langt overvejende grad, at pandemiens virk-
ninger rækker frem til sommeren 2021 eller længere,
jf. figur 4.11.
Figur 4.11
Pct. af adspurgte virksomheder
50
su
Marts 2021
Undersøgelse i juni
Forventet afslutningsdato på periode med coronarelateret usikkerhed blandt britiske
virksomheder
Pct. af adspurgte virksomheder
50
le
Juni 2021
Undersøgelse i august
re
December 2021
t
Senere
40
40
Kl
au
30
20
10
0
September 2020
December 2020
Undersøgelse i april
1
30
20
10
0
Undersøgelse i oktober
Kilde: OECD,
Economic Outlook nr. 108,
december 2020.
Usikkerhed trækker dermed ned. Omvendt understøttes erhvervsinvesteringerne frem-
adrettet af den forventede genopretning i efterspørgslen, en gradvis bedre inddæmning
af coronasmitten og politiktiltag, herunder navnlig investeringsvinduet, som er besluttet
med aftale om grøn skattereform, og som indebærer, at afskrivningsgrundlaget for pri-
vate investeringer i driftsmidler foretaget frem til udgangen af 2022 øges med 16 pct.
Se fx Danmarks Nationalbank (2020): Uncertainty and the real economy: Evidence from Denmark, No. 165.
84
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0087.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Forventningen om en forholdsvis kraftig vækst i investeringerne i 2022 skal også ses i
sammenhæng med, at danske virksomheder generelt var velpolstrerede, da krisen
ramte, jf. nedenfor. Det styrker tiltroen til, at investeringsaktiviteten relativt hurtigt kan
begynde at stige igen, når situationen bedres.
Den overordnede udvikling i investeringerne dækker over forskelligartede forløb for de
forskellige typer af investeringer.
Investeringerne i materielle og immaterielle aktiver, som består af investeringer i ICT-
udstyr, maskiner, transportmidler samt intellektuelle rettigheder som patenter mv., har
indtil videre reageret forholdsvis kraftigt på coronakrisen. Disse investeringer ventes at
aftage med knap 6�½ pct. i år og ca. ¾ pct. næste år, hvorefter der skønnes en solid
vækst på 9 pct. i 2022. Udviklingen gennem 2021 og 2022 understøttes af investerings-
vinduet, som gør det fordelagtigt at fremrykke investeringer i driftsmidler. Efter et dyk i
investeringskvoten ventes denne igen at ligge omtrent på det historiske gennemsnit i
2022,
jf. figur 4.12.
Figur 4.12
Investeringskvote for materielle og
immaterielle investeringer
Pct. af privat BVT
18
Pct. af privat BVT
18
Figur 4.13
le
Pct. af privat BVT
10
8
6
Gennemsnit
1980-2019
Investeringskvote for bygge og
anlægsinvesteringer
Pct. af privat BVT
10
su
16
14
12
4
re
t
16
Gennemsnit
1980-2019
8
14
6
Kl
au
12
10
4
10
2
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
2
1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020
Anm.: Investeringskvoterne (brutto) er opgjort som henholdsvis private materielle og immaterielle investeringer og
bygge- og anlægsinvesteringer i forhold til BVT i den private sektor ekskl. boligbenyttelse i årets priser.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bygge- og anlægsinvesteringerne er vokset kraftigt i de seneste år med en gennemsnitlig
årlig vækst på ca. 12�½ pct. i 2015-2019, og investeringerne på dette område er indtil vi-
dere relativt uberørte af coronakrisen. De ventes dog at blive påvirket med en vis forsin-
kelse, og kombineret med det aktuelt relativt høje investeringsniveau forventes investe-
ringskvoten for bygge- og anlægsinvesteringer at aftage, så den omtrent svarer til det hi-
storiske gennemsnit i 2021 og 2022,
jf. figur 4.13.
På den baggrund er der udsigt til en
vækst i bygge- og anlægsinvesteringerne på knap 2 pct. i år og et fald på 5 pct. til næste
år, mens investeringerne ventes at vokse med 2�½ pct. i 2022. Investeringer i Femern
Bælt-forbindelsen og energinettet understøtter bygge- og anlægsinvesteringerne især i
2021.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
85
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0088.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Virksomhedernes finansielle tilstand var god før coronakrisen
Virksomhedernes sundhedstilstand forud for coronakrisen har betydning for, hvor mod-
standsdygtige de er i forhold til at imødegå tilbageslaget. Har virksomheder fx en stor
egenkapital og betydelige likviditetsreserver, står de alt andet lige bedre til at tackle en
periode med lavere indtjening. Det har betydning for, hvor hårdt investeringerne bliver
ramt, og hvor hurtigt de kan komme op i gear igen.
Her står danske virksomheder forholdsvis stærkt efter en årrække med konsolidering, så
virksomhederne under ét var relativt velpolstrede, da coronakrisen ramte.
Det kommer blandt andet til udtryk ved store opsparingsoverskud (nettofordringser-
hvervelse) i de ikke-finansielle virksomheder, som gennem de seneste år har ligget på 5-
10 pct. af bruttoværditilvæksten. De store opsparingsoverskud har endvidere fundet
sted, samtidig med at investeringerne er vokset betydeligt.
Det kommer også til udtryk i en højere egenkapital. Egenkapitalen er værdien af en virk-
somheds samlede aktiver fratrukket virksomhedernes gæld. Fra 2008 til 2018 er virk-
somhedernes egenkapital øget med godt 7 pct.-point, så egenkapitalen i 2018 udgjorde
47�½ pct. af virksomhedernes samlede aktiver,
jf. figur 4.14.
I de fleste brancher ud-
gjorde egenkapitalen en højere andel af virksomhedernes samlede værdi end i årene før
finanskrisen.
En højere egenkapital øger modstandskraften i forhold til at kunne modstå tab og styr-
ker adgangen til og vilkårene for lånefinansiering.
Figur 4.14
Kl
au
Pct. af samlet balance
50
40
30
20
10
0
2008
2013
2018
Virksomhedernes egenkapital
su
le
re
t
Pct. af samlet balance
50
40
30
20
10
0
Anm.: Opgjort ifølge regnskabsstatistikken, som er ekskl. landbrug, fiskeri, pengeinstitutter, forsikring mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
86
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0089.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Samtidig er virksomhedernes lån i penge- og realkreditinstitutter som andel af (kon-
junkturrenset) BNP faldet. Udlånet toppede under finanskrisen i 2009, og trods en mo-
derat stigning i de seneste år ligger udlånet betydeligt lavere i 2020,
jf. figur 4.15.
En
mulig medvirkende årsag til det lavere udlån er, at virksomhedernes investeringer i im-
materielle aktiver er steget betydeligt over de senere år. Immaterielle aktiver kan være
mindre velegnede som sikkerhed for lån, blandt andet fordi de kan være sværere at om-
sætte og vanskeligere at værdifastsætte end fysiske aktiver som fx bygninger og maski-
ner.
Figur 4.15
Udlån fra penge- og realkreditinstitutter til ikke-finansielle selskaber
Pct. af konjunkturrenset BNP
65
t
re
le
2008
2009
Pct. af konjunkturrenset BNP
65
60
60
55
55
50
50
45
45
2005
2006
2007
su
2010
2011
2012
2013
40
40
2017
2018
2019
2020
2014
2015
2016
Anm.: 2020 er beregnet på baggrund af udlån i januar-oktober og skøn for konjunkturrenset BNP. Virksomheder
kan ud over lån i penge- og realkreditinstitutter også stifte obligationsgæld og låne i udlandet.
Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
2
Danske virksomheder har indtil videre heller ikke øget deres låntagning under corona-
krisen i samme grad, som det er tilfældet i en række andre lande.
2
Udlånsvæksten fra
penge- og realkreditinstitutter til virksomhederne er aftaget fra 3,9 pct. i februar til 2,0
pct. i oktober i Danmark (målt i forhold til samme måned året forinden), mens udlåns-
væksten i euroområdet er tiltaget fra 1,5 pct. i februar til 5,2 pct. i oktober.
Det vidner sammen med den store egenkapital om en relativt høj grad af polstring hos
danske virksomheder. Samtidig er virksomhedernes indlån i de danske banker under ét
steget betydeligt i løbet af 2020,
jf. figur 4.16.
Det hænger blandt andet sammen med
øget forsigtighed, men indikerer også, at virksomhederne set under ét fortsat har bety-
delig likviditet til rådighed.
R. Jensen m.fl. (2020), Mindre lånebehov i danske virksomheder end i europæiske under corona, Analyse, Dan-
mark Nationalbank.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
87
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0090.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Figur 4.16
Ikke-finansielle selskabers indlån i pengeinstitutter
Vækst (å/å), pct.
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
Vækst (å/å), pct.
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
-15
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
t
2018
2019
-10
-10
-15
Anm.: Årlig vækst beregnet på baggrund af trekvartalers glidende gennemsnit.
Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger.
88
Kl
au
3
Analyser har vist, at likviditet generelt spiller en vigtig rolle for virksomheders risiko for
at gå konkurs. Størrelsen af egenkapitalen har også betydning.
3
Antallet af konkurser
har foreløbigt været stabilt i Danmark under coronakrisen, men manifesterer sig også
normalt med en vis forsinkelse,
jf. boks 4.2.
Se fx Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
Udviklingen skal ses i sammenhæng med de betydelige tiltag, der er gennemført for at
understøtte virksomhedernes likviditet, herunder udskydelse af betalingsfrister for per-
sonskatter og moms, mulighed for momslån mv. samt kompensationsordningerne til
dækning af blandt andet faste omkostninger og løn.
le
re
2017
2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0091.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.2
Konkurser har holdt sig på et lavt niveau, men vil kunne stige senere i krisen
Antallet af konkurser i Danmark har indtil videre været lavt under coronakrisen. Det skal ses i lyset af, at
konkurser normalt manifesterer sig med en vis forsinkelse og således typisk først viser sig noget henne i et
økonomisk tilbageslag,
jf. figur a.
Samtidig adskiller tilbageslaget under coronakrisen sig også fra tidligere
kriser, blandt andet ved et meget kraftigt, men kortvarigt, dyk. Samtidig har hjælpepakker og statslige låne-
garantier holdt hånden under virksomhedernes likviditet og dermed reduceret risikoen for konkurser.
De virksomheder, der hidtil er gået konkurs under coronakrisen, havde i overvejende grad økonomiske pro-
blemer forud for krisen ifølge en analyse fra Finans Danmark.
1
Det er på linje med tidligere analyser, der også
har påvist, at især manglende likviditet spiller en stor rolle for virksomhedernes risiko for at gå konkurs.
Antallet af konkurser har været højere inden for rejsebranchen og hoteller i marts-november i år i forhold til
samme periode sidste år. Inden for blandt andet restaurationsbranchen har der været færre konkurser. Efter-
årets og vinterens udvikling i coronapandemien kan påvirke antallet af konkurser fremadrettet.
Nationalbanken har ligeledes fundet, at små og mellemstore virksomheder i Danmark potentielt er mere ro-
buste end i flere andre lande, blandt andet fordi de generelt har større likviditetsreserver og derved kan klare
en længere periode uden indtjening.
4
Figur a
Indeks (år 0=100)
300
Konkurser under tidligere og det nuværende økonomiske tilbageslag
su
År 4
År 6
2000 = år 0
le
År 8
2007 = år 0
Konkursrisikoen i Danmark vurderes dog i flere studier at være mindre end i en række andre lande. En ana-
lyse fra BIS (Bank for International Settlements) lavet på baggrund af størrelsen af det økonomiske tilbage-
slag og indikatorer for konkursrisiko peger eksempelvis på, at antallet af konkurser kan stige med 15-30 pct. i
en række avancerede økonomier. Stigningen ventes dog at være markant mindre i Danmark på ca. 5 pct.
3
re
År 10
År 12
Flere internationale organisationer har på baggrund af virksomhedsdata vurderet, at coronakrisen kan for-
ventes at påvirke virksomhedernes finansielle tilstand, herunder risikoen for konkurser. IMF har blandt an-
det vurderet, at et nedlukningsscenarie af otte ugers varighed i et land (fuldt ophør af omsætning) kan be-
tyde, at yderligere ca. 3-6 pct. af et lands små og mellemstore virksomheder kommer i likviditets- eller sol-
vensmæssige problemer sammenlignet med en situation uden corona.
2
Kl
au
250
200
150
100
50
0
År 0
År 2
1986 = år 0
t
År 14
2019 = år 0
Indeks (år 0=100)
300
250
200
150
100
50
0
Anm.: Konkurser under nuværende tilbageslag er beregnet på baggrund af de første 11 måneder af 2019 og 2020.
1)
Få konkurser siden coronakrisen ramte,
Finans Danmark, 13. oktober 2020.
2)
IMF, World Economic Outlook, oktober 2020.
3)
R. Banerjee m.fl. (2020): The outlook for business bankruptcies, BIS Bulletin nr. 30, Bank for International Set-
tlements.
4)
R. Jensen m.fl. (2020): Mindre lånebehov i danske virksomheder end i europæiske under corona, Analyse,
Danmarks Nationalbank.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
89
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0092.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Betydelig forskel på tværs af virksomheder
Selvom danske virksomheder under ét havde et godt finansielt udgangspunkt før krisen,
kan der være betydelige forskelle mellem de enkelte brancher og virksomheder. Med af-
sæt i Danmarks Statistiks registre over virksomhedernes regnskaber, kan der identifice-
res væsentlige forskelle i de finansielle nøgletal på tværs af brancher og virksomheder.
Der er blandt andet en høj grad af heterogenitet i forhold til virksomhedernes likviditet
og egenkapital.
Godt 60 pct. af virksomhederne havde i 2017 likviditetsreserver, der kunne række i
mindst to måneder. Likviditetsreserven er den periode, hvor virksomheder kan dække
de faste omkostninger, herunder udgifter til lønninger mv., alene ud fra deres likvide be-
holdning og altså uden indtjening. Jo højere likviditetsreserven er, desto mindre er risi-
koen – alt andet lige – for, at virksomheden må gå i betalingsstandsning.
Under normale omstændigheder vil en likviditetsreserve på to måneder oftest være til-
strækkelig til at dække virksomhedernes behov i en længere periode, selv hvis der skulle
opstå et begrænset fald i omsætningen.
Kl
au
Figur 4.17
Pct. af virksomheder
70
60
50
40
30
20
10
0
Under 1 måned
1-2 måneder
Alle virksomheder
Fordeling af likviditetsreserve efter virksomhedsstørrelse i 2017
Pct. af virksomheder
70
60
50
40
30
20
10
0
2-3 måneder
Under 5 årsværk
3-4 måneder
5-20 årsværk
4-5 måneder
5-6 måneder
Over 6 måneder
Over 50 årsværk
20-50 årsværk
Anm.: Likviditetsreserven er opgjort som antal måneder, virksomhedernes likvide beholdninger kan dække de faste
omkostninger. Se boks 4.4 for nærmere om datagrundlaget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
90
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
Mindre virksomheder har generelt lidt større likviditetsreserver end store virksomheder
med mange ansatte. Det er således knap 30 pct. af virksomhederne med 5-20 ansatte,
som har en likviditetsreserve, der kan dække mindre end én måneds faste omkostninger,
mens den tilsvarende andel for virksomheder med mere end 50 ansatte er godt 60 pct.,
jf. figur 4.17.
le
En likviditetsreserve på to måneder er samtidig ikke ensbetydende med, at virksomhe-
den må lukke ned efter to måneder uden omsætning. Der er andre kilder til finansiering,
herunder egenkapital og ekstern finansiering via fx pengeinstitutter.
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0093.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Det skal ses i sammenhæng med, at mindre virksomheder ofte har mere svingende ind-
tjening og kan have sværere ved at rejse ekstern finansiering end store virksomheder,
hvorfor det kan være nødvendigt med en større likviditetsreserve. Samtidig kan små
virksomheder i højere grad være afhængige af større enkeltbetalinger fra kunder.
Der er også store forskelle mellem brancherne i forhold til størrelsen af likviditetsreser-
ver. Der synes at være en tendens til, at likviditeten målt i forhold til de faste omkostnin-
ger generelt er lavere i en række servicebrancher. Eksempelvis har mere end 50 pct. af
virksomhederne inden for branchen hoteller og restauranter likviditetsreserver, der
dækker mindre end én måned. Det er en væsentligt større andel end for de øvrige bran-
cher,
jf. figur 4.18.
Likviditetsreserver i udvalgte brancher i 2017
Pct. af virksomheder
60
50
40
30
20
10
0
Under 1 måned
1-2 måneder
Hoteller og restauranter
re
le
4-5 måneder
Transport
5-6 måneder
Industri
t
Pct. af virksomheder
60
50
40
30
20
10
0
Over 6 måneder
Rejsebureauer og rengøring mv.
Detailhandel ekskl. køretøjer
Figur 4.18
Kl
au
Anm.: Ejendomshandel, videnservice samt information og kommunikation, som har de højeste likviditetsreserver, er
ikke med, ligesom bygge og anlæg, engroshandel og handel med biler er udeladt. Se boks 4.4 for nærmere
om datagrundlaget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det kan dog ikke umiddelbart tolkes som, at disse brancher så nødvendigvis er mere sår-
bare. En lav likviditetsreserve kan fx dække over, at virksomheden har valgt at investere
en større del af overskuddet eller at nedbringe gæld i stedet for at have en likvid behold-
ning. Forskellene skal også ses i sammenhæng med, at de faste omkostninger i nogle
brancher udgør en væsentlig større andel af de samlede udgifter. Det er fx tilfældet i
brancher med større udgifter til husleje og løn, hvilket blandt andet gælder for hoteller
og restauranter. Her har kompensationsordningerne til dækning af faste omkostninger
og lønudgifter understøttet virksomhederne under coronakrisen,
jf. boks 4.3.
su
2-3 måneder
3-4 måneder
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
91
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0094.png
Kapitel 4
Virksomhederne
Boks 4.3
Branchernes anvendelse af kompensationsordninger
Der er etableret en række kompensationsordninger for erhvervslivet under coronakrisen med henblik på at
understøtte virksomhedernes muligheder for at stå krisen igennem. Det gælder blandt andet lønkompensati-
onsordningen, kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger, kompensationsordningen for
selvstændige og kompensationsordningen for freelancere, kombinatører mv.
Der er frem til den 14. december 2020 udbetalt i alt ca. 12,7 mia. kr. under lønkompensationsordningen, ca.
7,4 mia. kr. i kompensation for virksomheders faste omkostninger og ca. 5,9 mia. kr. i kompensation til selv-
stændige og freelancere mv. Ikke alle sager er færdigbehandlede endnu, og der forventes yderligere udbeta-
linger. På baggrund af de seneste smittedæmpende tiltag er den generelle lønkompensationsordning fra den
9. december blevet genindført i hele landet, ligesom de generelle hjælpepakker, herunder kompensation for
faste omkostninger, er blevet åbnet for hele dansk erhvervs- og kulturliv.
Lønkompensationsordningen er især blevet benyttet af virksomheder inden for handel, hoteller og restauran-
ter, industri samt transport,
jf. figur a.
Disse brancher har modtaget to tredjedele af den samlede udbetalte
lønkompensation, men dækker tilsammen knap halvdelen af den private beskæftigelse. Målt i forhold til
branchernes størrelse har især hoteller og restauranter modtaget en relativt stor andel af kompensationen.
Kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger er også især blevet brugt af hoteller og re-
stauranter, der har modtaget knap 30 pct. af den samlede udbetalte kompensation. Handel og transport har
også benyttet ordningen i udpræget grad, og de to brancher har hver modtaget godt 15 pct. af det samlede
udbetalte beløb.
Kompensation via ordningerne for selvstændige og freelancere mv. er særligt blevet udbetalt til virksomheder
inden for handel, videnservice, hoteller og restauranter samt sundhed og socialvæsen. De fire brancher har
fået godt halvdelen af den samlede udbetalte kompensation. Målt på antal virksomheder er frisørsaloner den
branche, der har flest kompenserede virksomheder under ordningen for selvstændige, ifølge oplysninger fra
Danmarks Statistik.
Figur a
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Udbetalinger fra kompensationsordningerne i udvalgte brancher
Kl
au
Hoteller og
restauranter
Handel
Lønkompensation
su
Transport
le
Industri
re
Rejsebureauer,
rengøring mv.
t
Kultur og fritid
Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Kompensation for faste omkostninger
Kompensation til selvstændige mv.
Branchens størrelse
Anm.: Branchernes andel af den samlede udbetalte kompensation opgjort pr. 14. december. Branchens størrelse er
målt ved andelen af den private beskæftigelse i 2019.
Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Likviditetsreserven skal ses i sammenhæng med andre økonomiske forhold som størrel-
sen af egenkapitalen og gælden for at få et dækkende billede af virksomheders finan-
92
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0095.png
Kapitel 4
Virksomhederne
sielle tilstand. Der er generelt en tendens til, at virksomheder med lavere likviditetsre-
server også har lavere egenkapital og højere gæld. Det gør dem mindre robuste over for
udsving i økonomien, fordi de blandt andet kan have vanskeligere ved at opnå ekstern
finansiering.
4
Virksomhedernes gældsniveau har også betydning for udviklingen i inve-
steringerne, idet der generelt er en tendens til, at virksomheder med et højt gældsniveau
forud for en krise reducerer investeringerne mere.
5
Datagrundlag og metode bag ovenstående analyse er beskrevet nærmere i boks 4.4.
Boks 4.4
Analyse af regnskabsdata på virksomhedsniveau
Opgørelserne af virksomhedernes likviditetsreserver er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks regnskabs-
oplysninger (FIRE), hvor de seneste tilgængelige data er fra 2017. Databasen indeholder oplysninger om
virksomheder inden for industri, handel, transport og øvrige private byerhverv. Den finansielle sektor er ikke
med i opgørelsen.
Beregningerne er foretaget på tværsnitsdata af danske virksomheder i 2017 og på baggrund af oplysninger for
ca. 160.000 virksomheder. Virksomheder uden aktiver, gæld og faste omkostninger er udeladt (i alt ca. 2.000
virksomheder). Virksomheder med ét årsværk udgør en relativt stor andel af virksomhederne (ca.64.000),
men de overordnede resultater er stadig gældende, hvis disse virksomheder udelades af beregningerne.
Der er beregnet likviditetsmål på brancheniveau og på virksomhedsstørrelse.
Likviditetsmålet er opgjort som likviditet i forhold til faste omkostninger. Likvidbeholdningen er kontanter
og indestående i pengeinstitutter. De faste omkostninger er omkostninger til lønninger, husleje, anskaffelse
af småinventar, langtidsleje og operationel leasing, leje af arbejdskraft samt renteudgifter. Udgifter til løn-
ninger og gager er klart den største faste omkostning for de fleste virksomheder, men der er betydelige for-
skelle på tværs af virksomheder.
Likviditetssmålet kan opgøres på en række forskellige måder. Her er anvendt et forholdsvis smalt begreb,
men en anden mulighed er en bredere afgrænsning baseret på omsætningsaktiver fratrukket varelagre, dvs.
at tilgodehavender og andre finansielle aktiver også er indeholdt i likviditeten. Alternativt kan kortsigtet gæld
fratrækkes det opgjorte likviditetsmål, i lyset af at denne skal indfries inden for en kortere tidshorisont. De
overordnede konklusioner i analysen er dog relativt robuste over for valg af definition (men størrelsen af li-
kviditetsreserverne afhænger selvfølgelig af definitionen). I et studie fra Nationalbanken er likviditetsmålet fx
defineret som kontanter og i nogle af beregningerne inkl. andre likvide aktiver, og her viser følsomhedsbereg-
ninger også, at definitionen ikke er afgørende for de overordnede konklusioner.
1
Det anvendte mål for likviditet omfatter ikke mulige eksterne finansieringskilder, herunder ubenyttede bevil-
gede trækningsretter i pengeinstitutter som fx kassekreditter eller andre bevilgede lånerammer. Desuden ta-
ger likviditetsmålet ikke højde for, at der i nogle tilfælde er mulighed for at hente ekstra egenkapital.
Beregninger af soliditetsgrad på brancheniveau, hvor soliditet er opgjort som egenkapital i forhold til de sam-
lede aktiver, giver overordnet set et lignende billede som opgørelsen af likviditetsreserver på brancheniveau.
1)
T. Renkin, Liquidity Reserves of Danish Firms: implications during the COVID-19 epidemic,
Economic Memo,
Danmarks Nationalbank, juni 2020.
Kl
au
4
Jf. blandt andet K. Abildgren m.fl., Virksomhedernes kapitalstruktur, produktivitet og adgang til finansiering,
Kvartalsoversigt 4. kvartal 2014,
Danmarks Nationalbank.
5
Se fx Nationalbanken, kvartalsoversigt 3. kvartal 2015:
Virksomhedernes gæld og investeringer
og OECD:
In-
solvency and debt overhang following the COVID-19 outbreak: assessment of risks and policy responses,
2020.
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
93
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0096.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0097.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.1 Beskæftigelse
Coronakrisen har sat sit præg på arbejdsmarkedet. Efter flere år med stabil fremgang i
beskæftigelsen, der i 2019 havde nået et rekordhøjt niveau på godt 3 mio. personer, var
der et brat omslag med dyk i beskæftigelsen og højere ledighed i første halvår 2020. Ud-
viklingen vendte dog også hurtigt igen, og allerede i 3. kvartal blev knap to tredjedele af
beskæftigelsestabet genvundet, mens ledighedsstigningen igen var halveret i oktober.
I 2021 og 2022 ventes en gradvis genopretning af økonomien at medføre fremgang i be-
skæftigelsen fra det lave niveau i foråret. Målt på årsgennemsnit ventes samlet set et fald
i beskæftigelsen på 23.000 personer i 2020, afløst af en stigning på 15.000 personer i
2021 og yderligere 26.000 personer i 2022,
jf. figur 5.1.
Figur 5.1
Beskæftigelsen
1.000 personer
3.100
su
le
1.000 personer
3.100
3.000
2.900
2.800
2.700
2.600
3.000
2.900
Kl
au
2.800
2.700
2.600
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Set i et historisk perspektiv og i forhold til BNP-udviklingen er tilbageslaget på arbejds-
markedet i 2020 samlet set begrænset. Til sammenligning faldt beskæftigelsen fx med
hele 93.000 personer i 2009 – det værste år for arbejdsmarkedet under finanskrisen. I
størrelsesorden minder tilbagegangen i år mere om udviklingen i 2003, hvor 26.000 job
gik tabt i kølvandet på dot-com boblen.
Men i modsætning til de to foregående tilbageslag, hvor beskæftigelsen fortsatte med at
aftage ind i henholdsvis 2004 og 2010, er udviklingen denne gang vendt hurtigt. Den po-
sitive udvikling skal blandt andet ses i lyset af, at smitten relativt hurtigt kom under
www.oim.dk
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
95
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0098.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
kontrol og var på et lavt niveau i sommeren, hvilket muliggjorde en betydelig genopret-
ning.
De forskellige kompensationsordninger, herunder navnlig lønkompensation, har samti-
dig spillet en væsentlig rolle ved at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser.
I 2020 ventes den private beskæftigelse samlet at falde med 25.000 personer, afløst af
en stigning på 13.000 personer i 2021 og yderligere 24.000 personer i 2022. Den offent-
lige beskæftigelse skønnes at stige med 2.000 personer i alle år i prognoseperioden.
Den samlede beskæftigelsesnedgang i år dækker over betydelige udsving i løbet af året. I
maj, hvor tilbageslaget var størst, lå antallet af lønmodtagere ca. 80.000 personer under
niveauet i februar. En hurtig fremgang siden da betyder som nævnt, at omtrent to tred-
jedele af beskæftigelsestabet fra foråret var genvundet i september,
jf. figur 5.2.
Figur 5.2
Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen i forhold til februar 2020
1.000 personer
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
re
Juli
August
le
su
Februar
Marts
April
Maj
Juni
September
t
1.000 personer
20
0
-20
-40
-60
-80
-100
96
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I den kommende tid er det imidlertid forventningen, at genopretningen på arbejdsmar-
kedet vil forløbe i et noget langsommere tempo. Det afspejler både, at de sidste job bli-
ver de sværeste at genvinde, og at den igangværende anden bølge af coronasmitte ventes
at påvirke arbejdsmarkedet negativt i en periode.
Coronakrisens påvirkning på beskæftigelsen i år
Coronakrisen har sat et forskelligartet aftryk på det danske arbejdsmarked i år. Dette af-
snit gør status for udviklingen fordelt på brancher, geografi og uddannelsesbaggrund.
Det næste afsnit zoomer ind på udenlandsk arbejdskraft under coronakrisen.
Opdelt på brancher er den største nedgang i beskæftigelsen siden februar – målt i for-
hold til branchens størrelse – sket i kultur, fritid og anden service samt handel og trans-
port mv. I begge brancher var beskæftigelsen i september ca. 3 pct. lavere end i februar.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0099.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Begge brancher blev i første omgang endnu hårdere ramt frem til maj, men har siden
haft en pæn beskæftigelsesfremgang. Omvendt var industrien ikke lige så hårdt ramt på
beskæftigelsen i den første del af coronakrisen, men har til gengæld haft en fortsat nega-
tiv udvikling frem til september,
jf. figur 5.3.
Figur 5.3
Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen
Pct.
15
10
5
Pct.
15
10
5
-10
-15
Handel og
transport mv.
Kultur og
fritid mv.
Industri mv.
Erhvervs-
service
Information og
kommunikation
Finansiering
og forsikring
re
Landbrug mv.
-5
t
Februar-maj
Maj-september
0
0
-5
-10
-15
le
Februar-september
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Bygge- og anlægsbranchen skiller sig ud i denne sammenhæng, idet beskæftigelsen er
faldet forholdsvis lidt, og i september var antallet af lønmodtagere i branchen igen hø-
jere end i februar. Også i den forholdsvis lille branche ejendomshandel og udlejning har
beskæftigelsesudviklingen under coronakrisen indtil videre været positiv.
Kl
au
Forårets beskæftigelsesfald afspejler ikke hele produktionsnedgangen, hvilket skal ses i
lyset af lønkompensationsordningen, som har holdt hånden under mange job,
jf. boks
5.1.
Mens hele Danmark har mærket tilbageslaget, er de hårdest ramte brancher ikke ligeligt
fordelt på tværs af landet. Det betyder, at der er forskel på beskæftigelsesfaldet i de en-
kelte kommuner, landsdele og regioner.
Helt overordnet er en større andel af beskæftigede i udsatte serviceerhverv – såsom de-
tailhandel, hoteller, restauranter, motionscentre og frisører – bosat i og omkring de
større byer samt i Sønderjylland og på Sydsjælland,
jf. figur 5.4.
Det kan fx være perso-
ner, der bor uden for en af de større byer og pendler til arbejde.
Målt i forhold til befolkningen er det mange af de kommuner, hvor en stor del af befolk-
ningen arbejder i de udsatte serviceerhverv, som også har oplevet den største tilbage-
gang i beskæftigelsen. På tværs af landet har mange kommuner har haft store jobtab,
herunder kommunerne i og omkring hovedstaden,
jf. figur 5.5.
su
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Offentlig
administration
mv.
Ejendoms-
handel
og udlejning
Bygge og
anlæg
97
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0100.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.4
Andel af beskæftigede i udsatte service-
erhverv
Under 27,5 pct.
27,5 – 29,5 pct.
29,5 – 31,0 pct.
Over 31,0 pct.
Figur 5.5
Ændring i beskæftigelsesfrekvens, februar
til september
Positiv udvikling
-0,5 – 0 pct.-point
-1,0 – -0,5 pct.-point
Mere end -1,0 pct.-point
Enkelte kommuner har haft fremgang i beskæftigelsesfrekvensen. Det skal dog ses i lyset
af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder er aftaget i kommunerne i den samme pe-
riode.
98
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Fordelt på uddannelsesbaggrund er der også forskel på, hvordan lønmodtagerne er ble-
vet påvirket af krisen. Navnlig ufaglærte mistede i højere grad jobbet i løbet af krisens
første fase,
jf. figur 5.6.
Det er et mønster, som går igen fra andre økonomiske tilbage-
slag. Tilsvarende er mønstret også, at ufaglærte typisk oplever hurtigere beskæftigelses-
fremgang end andre uddannelsesgrupper, når det igen går fremad med jobskabelsen.
Siden sommer er beskæftigelsen steget for de fleste uddannelsesgrupper, men for perso-
ner med en erhvervsfaglig uddannelse har genopretningen været mere træg. For perso-
ner med korte og mellemlange videregående uddannelser var beskæftigelsen i septem-
ber allerede tilbage på niveauet fra februar, mens den slet ikke er faldet blandt personer
med en lang videregående uddannelse og i september lå knap 3 pct. højere end i januar.
su
Anm.: Beregningerne er lavet på baggrund af lønmodtagerens bopælskommune.
Udsatte serviceerhverv
dækker
over handel, hoteller, restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, kultur og fritid
samt andre serviceydelser mv., som omfatter frisører og motionscentre. I figur 5.5 er beskæftigelsen sat i for-
hold til befolkningen i alderen 15-65 år.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0101.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.6
Beskæftigelsesudvikling efter uddannelse
Indeks (januar=100)
104
102
100
98
96
94
92
Januar
Ufaglært
Mellemlange videregående uddannelser
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
Erhvervsfaglige uddannelser
Lange videregående uddannelser
Indeks (januar=100)
104
102
100
98
96
94
t
92
Anm.: Personer med uoplyst og gymnasial uddannelse indgår i opgørelsen som ufaglært.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Figur 5.7
Pct.
10
5
0
-5
-10
Personer under 30 år
Februar til maj
For personer over 30 år var det initiale fald mindre, men gruppen har til gengæld haft
mindre gavn af genopretningen siden maj. Deres beskæftigelsesfald er dermed samlet
set større end for de unge set over hele perioden fra februar til september.
Beskæftigelsesudvikling for ufaglærte
Pct.
10
su
Maj til september
Nedgangen blandt ufaglærte skal også ses i lyset af, at gruppen omfatter mange unge,
som stadig er under uddannelse og fx arbejder deltid på en restaurant eller lignende. Det
var således også i høj grad blandt de unge, at beskæftigelsen faldt frem til maj, men det
er til gengæld også i høj grad blandt de unge, at den efterfølgende genopretning har fun-
det sted,
jf. figur 5.7.
le
re
Personer over 30 år
August September Oktober November December
Korte videregående uddannelser
5
0
-5
-10
Februar til september
Anm.: Personer med uoplyst uddannelse indgår i opgørelsen som ufaglært.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
99
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0102.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.1
Lønkompensation og ny midlertidig arbejdsfordelingsordning har understøttet arbejdspladser
Konsekvenserne af coronakrisen på arbejdsmarkedet er i høj grad blevet dæmpet som følge af hjælpepakker
og tiltag, der har understøttet beskæftigelsen. Det gælder navnlig lønkompensationsordningen, som i perio-
den fra marts til og med august blev anvendt af over 30.000 virksomheder, mens over en kvart million løn-
modtagere har modtaget kompensation via ordningen.
I begyndelsen af december var ordningen stort set udfaset for alle dele af arbejdsmarkedet, dog med undta-
gelse af erhverv der var lukket ved påbud. Som følge af den seneste udvikling er den generelle lønkompensa-
tionsordning imidlertid blevet genindført i hele landet fra den 9. december.
Det er nu muligt at gøre status for de personer, der gjorde brug af ordningen frem til og med august. De fore-
løbige tal viser, at de omfattede personer i vid udstrækning fortsat var i beskæftigelse i september.
Personer, der tidligere var en del af lønkompensationsordningen, kan efterfølgende enten fortsat være i be-
skæftigelse, være blevet ledige – og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet – eller have forladt arbejds-
styrken, det være sig midlertidigt eller permanent. Langt størstedelen af de personer, der har været omfattet
af lønkompensationsordningen på et tidspunkt frem til august, var fortsat i beskæftigelse i september. Det
peger på, at lønkompensationsordningen i høj grad har bidraget til, at flere har bevaret tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet. Godt 7 pct. af de tidligere lønkompenserede var uden beskæftigelse i september.
Også i en normal konjunktursituation er der dog løbende udskiftning på arbejdsmarkedet. Til sammenlig-
ning har det de senere år gennemsnitligt været knap 7 pct. af personer, der var beskæftiget i april, som stod
uden job i september samme år. Det har også gjort sig gældende for arbejdsmarkedet som helhed i år. At lidt
flere lønkompenserede stod uden job i september – sammenlignet med det samlede arbejdsmarkedet – skal
ses i lyset af, at det netop var de hårdest påvirkede brancher, som har gjort brug af ordningen. Uden ordnin-
gen ville endnu flere formentlig have mistet jobbet.
Resultatet gælder samtidig på tværs af aldersgrupper,
jf. figur a.
Det er fortrinsvis personer under 30 år, der
har forladt arbejdsstyrken efter at have været omfattet af lønkompensation. Det skal ses i lyset af en større
andel studerende, der typisk har et andet primært forsørgelsesgrundlag, fx SU, og dermed ofte ikke vil mod-
tage dagpenge eller kontanthjælp – og dermed indgå i den registrerede ledighed – hvis de mister jobbet. Selv
om de ikke indgår i den registrerede ledighed, kan de stadig søge job og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kl
au
1.000 personer
200
150
100
50
0
Under 30 år
Fortsat i beskæftigelse
Figur a
Status i september for personer, der har været omfattet af lønkompensation
1.000 personer
200
su
30-59 år
Blevet ledig
le
re
Over 60 år
t
150
100
50
0
Trådt ud af arbejdsstyrken
Anm.: Personer opgøres efter deres status i september, hvilket kan dække over flere bevægelser i den mellemlig-
gende periode.
Kilde: Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger.
100
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0103.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.1 (fortsat)
Lønkompensation og ny midlertidig arbejdsfordelingsordning har understøttet arbejdspladser
Øget brug af arbejdsfordelingsordninger har samtidig bidraget til, at flere har kunnet bevare tilknytningen til
arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i slutningen af august en aftale, som udvi-
der den eksisterende ordning om arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked fra den 14. september til den
31. december. Aftalen er senere blevet gjort mere fleksibel og forlænget, så den også kan anvendes i hele
2021.
Den nye aftale om arbejdsfordeling er en midlertidig udvidelse af den eksisterende ordning og indebærer
større grad af fleksibilitet. Eksempelvis har virksomhederne bedre mulighed for at tilmelde sig ordningen
uanset overenskomstmæssige forhold i virksomheden.
Ordningen giver samtidig virksomhederne en større fleksibilitet i forhold til at justere den enkelte medarbej-
ders arbejdstid. Med den seneste forlængelse af ordningen er det muligt for virksomheden at nedsætte ar-
bejdstiden med op til 80 pct. (i forhold til de tidligere 50 pct.). En virksomhed kan være tilmeldt ordningen i
op til 13 uger med mulighed for forlængelse.
Hvis en medarbejder sættes ned i tid, kan medarbejderen søge om supplerende dagpenge i de dage eller uger,
hvor vedkommende ikke arbejder. Arbejdstagere uden a-kassemedlemskab får med den midlertidige ordning
ekstraordinært mulighed for at melde sig ind i en a-kasse mod højere kontingentbetaling. Loftet for dagpen-
gesatsen udvides samtidig til 23.000 kr. pr. måned, hvilket er ca. 20 pct. højere end den normale maksimale
dagpengesats.
Der var ca. 1.800 personer på den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning i september, mens tallet var
steget til ca. 7.500 personer i november,
jf. figur b.
Til sammenligning var ca. 41.000 personer på lønkom-
pensationsordningen i august.
Figur b
1.000 personer
10
Personer omfattet af arbejdsfordelinger
su
April
Maj
Juni
le
Juli
August
re
September
Ny midlertidig ordning
t
Oktober
1.000 personer
10
Kl
au
8
6
4
2
0
Januar
Februar
Marts
8
6
4
2
0
November
Eksisterende ordning
Anm.: Figuren viser bestanden af arbejdsfordelinger fordelt på den eksisterende ordning og den nye midlertidige
ordning. Antallet af personer på den midlertidige ordning i september, oktober og november er gennemsnittet
af ugerne 38-40, 41-44 og 45-48.
Kilde: Jobindsats.dk og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
101
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0104.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Status på udenlandsk arbejdskraft
Dette afsnit belyser udviklingen i udenlandsk arbejdskraft i et lidt længere perspektiv og
i lyset af coronakrisen.
1
Beskæftigelsen for såvel udenlandsk arbejdskraft som for personer med dansk herkomst
og efterkommere påvirkes både af strukturelle og konjunkturelle forhold. Strukturelle
forhold som fx befolkningens alders- og uddannelsessammensætning, skatte- og ar-
bejdsmarkedsregler samt tilbagetrækningsvilkår vil navnlig påvirke beskæftigelsen
blandt personer med dansk herkomst og efterkommere. For udenlandsk arbejdskraft
har fx udvidelsen af EU med en række østeuropæiske lande eller ændringer i reglerne for
at ansætte udlændinge haft indflydelse på, hvor mange udlændinge der er beskæftiget i
Danmark.
Mens strukturerne på arbejdsmarkedet er afgørende for den overordnede beskæftigel-
sesudvikling på sigt, medfører konjunkturerne udsving omkring det strukturelle niveau.
I perioder med høj aktivitet og stor efterspørgsel efter arbejdskraft tiltager beskæftigel-
sen til over det strukturelle niveau, mens den aftager, når højkonjunktur bliver afløst af
lavkonjunktur, og efterspørgslen efter arbejdskraft falder.
Generelt er der klare konjunkturelle elementer i beskæftigelsen for danskere og efter-
kommere, og deres beskæftigelse aftog eksempelvis betydeligt i lavkonjunkturen i køl-
vandet på finanskrisen. For udlændinge faldt beskæftigelsen derimod umiddelbart kun
lidt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at konjunkturafhængigheden maskeres af en
generelt opadgående trend.
Den opadgående trend afspejles i, at der i 1. kvartal 2020 var knap 125.000 flere beskæf-
tigede udlændinge end 12 år tidligere. I samme periode var antallet af beskæftigede dan-
skere og efterkommere til sammenligning faldet med ca. 48.000 personer,
jf. figur 5.8.
102
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Det skal dog ses i lyset af befolkningsudviklingen blandt danskere og efterkommere,
hvor antallet af personer i alderen 15-64 år er aftaget med knap 100.000 personer siden
2008. Målt ved beskæftigelsesfrekvensen – antal beskæftigede i forhold til antal perso-
ner i den erhvervsaktive alder – var beskæftigelsen blandt danskere og efterkommere
altså steget markant frem til 1. kvartal 2020 trods den lavere beskæftigelse.
I 2. kvartal 2020 vendte udviklingen imidlertid. Beskæftigelsen faldt både for personer
med dansk herkomst og efterkommere og for udlændinge. Som andel af de beskæftigede
var faldet på knap 5 pct. for udlændinge og dermed mere end dobbelt så stort som be-
skæftigelsesnedgangen for personer med dansk herkomst og efterkommere, der var på
godt 2 pct. I 3. kvartal begyndte arbejdsmarkedet at rette sig igen, hvilket gav fremgang
på lidt mere end 1 pct. i beskæftigelsen for begge grupper. Samlet set har udlændinge på
det danske arbejdsmarkedet altså mærket tilbageslaget mest.
1
Udenlandsk arbejdskraft er opgjort som personer født i udlandet, hvor ingen af forældrene er både født i Dan-
mark og dansk statsborger. Opgørelsen er derfor ikke afhængig af statsborgerskab.
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0105.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Figur 5.8
Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen siden 2008
1.000 personer
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
1.000 personer
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
t
2019
2020
0
0
-250
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Dansk herkomst og efterkommere
Udenlandsk arbejdskraft
-250
2018
Kl
au
Figur 5.9
-8
Handel og transport mv.
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Erhvervsservice
Kultur, fritid og anden service
Bygge og anlæg
Industri mv.
Information og kommunikation
Ejendomshandel og udlejning
Finansiering og forsikring
-8
Udenlandsk arbejdskraft
Lønmodtagerudvikling fra 1. kvartal til 3. kvartal 2020
Pct.
-4
-2
2
-6
su
-6
-4
Det kommer også til udtryk på tværs af brancher, hvor beskæftigelsen er aftaget mest
blandt udenlandske lønmodtagere i alle brancher. Specielt i udsatte serviceerhverv, som
har været særligt påvirket af coronakrisen, er omfanget af udenlandsk arbejdskraft afta-
get. Det gælder fx handel og transport, erhvervsservice og kultur, fritid og anden service,
jf. figur 5.9.
Samtidig er det også i disse brancher, at den øvrige beskæftigelse er gået
mest tilbage.
le
-2
Anm.: Udenlandsk arbejdskraft er opgjort som indvandrere (født i udlandet, hvor ingen af forældrene både er født i
Danmark og dansk statsborger). Opgørelsen dækker ikke udenlandske tjenesteydere. Opgørelsen er baseret
på egen sæsonkorrektion, som er behæftet med særskilt usikkerhed grundet coronakrisens påvirkning af sæ-
sonmønsteret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
re
Samlet beskæftigelse
2
Dansk herkomst og efterkommere
Anm.: Se anmærkning til figur 5.8. Udviklingen i udenlandsk arbejdskraft fordelt på branche afviger fra opgørelsen i
Jobindsats grundet definitoriske forskelle, herunder at udlændinge er opgjort på baggrund af statsborgerskab
i opgørelsen fra Jobindsats.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
103
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0106.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Lønkompensationsordningen har i vid udstrækning holdt hånden under også udenland-
ske lønmodtagere. På tværs af brancher er der en tendens til, at udenlandske lønmodta-
gere har været overrepræsenteret i lønkompensationsordningen.
Udlændinge udgør fx mere end en fjerdedel af beskæftigelsen inden for rejsebureauer og
rengøring mv., landbrug mv. og hoteller og restauranter, men udgjorde en endnu større
andel af de lønkompenserede inden for disse brancher. Kun inden for branchen trans-
port samt information og kommunikation udgjorde udenlandske lønmodtagere en min-
dre andel af de lønkompenserede i forhold til deres beskæftigelsesandel før coronakri-
sen,
jf. figur 5.10.
Figur 5.10
Udenlandske lønmodtageres andel af beskæftigelse og lønkompensation
re
30
30
t
Pct.
40
40
0
Rejsebureauer og rengøring, mv.
Landbrug mv.
Hoteller og restauranter
Finansiering og forsikring
Bygge og anlæg
Transport
Industri
Videnservice
Information og kommunikation
Kultur og fritid
Handel
0
10
20
su
10
Andel af lønkompenserede i branchen
104
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Anm.: Rejsebureauer, rengøring mv. dækker også over anden operationel service. Beskæftigelsesandelen er bereg-
net på baggrund af data fra 1. kvartal 2020.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udenlandsk arbejdskraft er ikke en homogen gruppe, og der kan være stor forskel på,
hvorfor udlændinge opholder sig i Danmark. Nogle udlændinge er kommet til Danmark
for at arbejde eller studere, andre for at blive familiesammenført, mens andre igen søger
asyl. Der er derfor også forskel på, hvordan udlændinge på forskelligt opholdsgrundlag
kan forventes påvirket af omslag i konjunkturerne.
På baggrund af registerdata er det muligt at opdele beskæftigelsen efter herkomst og op-
holdsgrundlag for personer, som er indvandret efter 1997,
jf. boks 5.2.
le
20
Andel af beskæftigede i branchen
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0107.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.2
Opdeling af udenlandsk beskæftigelse efter opholdsgrundlag
På baggrund af opholdsgrundlaget kan udenlandsk arbejdskraft inddeles i en række grupper.
Internationalt rekrutterede udlændinge
omfatter udlændinge, som primært er kommet til Danmark med
henblik på at arbejde. Det gælder dels EU-borgere, som har registreringsbevis eller arbejdstilladelse som
følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændigt erhverv, og dels statsborgere fra tredjelande, som har op-
holdsgrundlag på en af erhvervsordningerne, heriblandt beløbsordningen, positivlisten og fast-track ordnin-
gen.
Statsborgere fra Norden
omfatter statsborgere fra de nordiske lande. Nordiske statsborgere skal ikke søge
om opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark, og der foreligger derfor ikke oplysninger om deres formål med
at komme hertil.
Asylmodtagere
omfatter udlændinge med asyl som opholdsgrundlag.
Hertil kommer
grænsegængere,
som dækker over udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, men
har bopæl i et naboland, samt udstationerede medarbejdere, der er ansat i en udenlandsk virksomhed og
midlertidigt arbejder i Danmark.
Overordnet set er der blevet flere grænsegængere siden 1990, men især i årene fra 2005 til 2008 blev der
markant flere beskæftigede udlændinge med bopæl uden for Danmark,
jf. figur a.
Under finanskrisen faldt
antallet af grænsegængere ligesom den øvrige beskæftigelse. Siden da har udviklingen i antallet af grænse-
gængere været forholdsvis afdæmpet sammenlignet med den øvrige udenlandske arbejdskraft og arbejds-
markedet som helhed. De foreløbige tal for 2020 peger endvidere på, at beskæftigelsen blandt grænsegæn-
gere har været forholdsvis upåvirket frem til 2. kvartal.
Kl
au
Figur a
Grænsegængere
1.000 personer
80
60
40
20
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
su
le
Familiesammenføring mv.
dækker alle udlændinge, der ikke er fra Norden, og som er kommet til Danmark
af andre årsager end studie, beskæftigelse eller asyl. Der kan både være tale om familiesammenføring med en
anden udlænding med ophold i Danmark, herunder asylmodtagere, eller med en person af dansk herkomst.
re
t
2018
Studerende
omfatter udlændinge, der er kommet til Danmark som led i deres studier, herunder også prakti-
kanter.
1.000 personer
80
60
40
20
0
2020
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
105
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0108.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Siden 2008 har internationalt rekrutterede udgjort omtrent halvdelen af beskæftigelses-
fremgangen blandt udenlandske lønmodtagere,
jf. figur 5.11.
På tværs af grupper gælder
det imidlertid, at der overordnet set er blevet flere beskæftigede gennem perioden. Kun
for gruppen
familiesammenføring mv.
var beskæftigelsen i en længere periode lavere
end i 1. kvartal 2008. Dette skyldes dog hovedsageligt udlændinge, som er indvandret
før 1997, for hvem beskæftigelsen løbende aftager, i takt med at de når pensionsalderen.
Figur 5.11
Udviklingen i udenlandske lønmodtagere siden 2008
1.000 personer
150
1.000 personer
150
t
re
le
2014
2015
2016
Asyl
Studie
2008
2009
2010
2011
2012
Norden
2013
2017
2018
2019
2020
Internationalt rekrutterede
Familiesammenføring mv.
125
100
75
50
25
0
-25
125
100
75
50
25
0
-25
Anm.: Personer indvandret før 1997 er indeholdt i gruppen familiesammenføring mv. Opgørelsen dækker ikke uden-
landske tjenesteydere. Se anmærkning til figur 5.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
106
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Rekrutteret arbejdskraft fra udlandet ventes i stort omfang at være påvirket af konjunk-
turerne. For andre udlændinge ventes konjunkturpåvirkningen i højere grad at ligne den
for danskere og efterkommere. Lavere uddannelsesniveau eller løsere tilknytning til ar-
bejdsmarkedet kan dog også gøre beskæftigelsen mere konjunkturfølsom for udlæn-
dinge, hvis primære årsag til ophold i Danmark er en anden end beskæftigelse, end for
personer med dansk herkomst under ét.
Dette ses også i beskæftigelsesudviklingen i første halvår i år. Beskæftigelsesnedgangen
blandt udlændinge på 5 pct. dækker over betydelige forskelle på tværs af opholdsgrund-
lag. Størst var tilbagegangen blandt studerende på 6,6 pct., mens beskæftigelsen blandt
internationalt rekrutterede faldt med 5,5 pct. I den lave ende faldt beskæftigelsen blandt
beskæftigede fra de nordiske lande kun med 2,5 pct., hvilket svarer til udviklingen for
personer med dansk herkomst og efterkommere.
Vandringer stabiliserer arbejdsmarkedet
Udenlandsk arbejdskraft anses generelt for at have en stabiliserende effekt på dansk
økonomi, blandt andet fordi udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til at modvirke, at pe-
rioder med mangel på arbejdskraft udvikler sig til en overophedning af arbejdsmarke-
det.
su
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0109.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Der må imidlertid ventes at være forskelle, når man kigger nærmere på udlændinge på
det danske arbejdsmarked opdelt efter opholdsgrundlag. Navnlig forventes internatio-
nalt rekrutteret arbejdskraft at dæmpe konjunkturudsving via ind- og udvandringer.
Modsat ventes udlændinge, som er kommet til Danmark med et andet opholdsgrundlag
end beskæftigelse, i højere grad at blive boende i Danmark, hvis de mister jobbet i en
kortere eller længere periode.
Den generelt stigende tendens til flere beskæftigede udlændinge på de danske arbejds-
pladser gennem de seneste to årtier vanskeliggør imidlertid vurderingen af, i hvor høj
grad den udenlandske arbejdskraft er påvirket af konjunkturerne. Det skyldes som
nævnt en opadgående trend, som hen over konjunkturerne har bidraget til flere udlæn-
dinge i beskæftigelse.
Kl
au
Figur 5.12
1.000 personer
25
20
15
10
5
0
I takt med at der er kommet flere udlændinge på erhvervsophold i Danmark, er genud-
vandringerne også steget, men ikke i samme omfang,
jf. figur 5.12.
Det har samlet set bi-
draget til generelt flere beskæftigede udlændinge i Danmark.
Indvandring og udvandring for internationalt rekrutterede
1.000 personer
25
su
Siden 1997, hvor den detaljerede opgørelse af udlændinges opholdsgrundlag starter, har
der været en stigende tendens i indvandringerne af internationalt rekrutterede udlæn-
dinge. Det skal blandt andet ses i lyset af udvidelsen af EU i 2004 og 2007, hvor en
række østeuropæiske lande blev omfattet af reglerne om fri bevægelighed af arbejds-
kraft. Indledningsvist blev indvandringen dog reguleret i en overgangsordning, som stil-
lede krav om, at arbejdstagere fra de pågældende lande skulle have opholds- og arbejds-
tilladelse, før de kunne påbegynde arbejde i Danmark.
le
re
En anden tilgang er derfor at se på ind- og udvandringer. Hvis udenlandsk arbejdskraft
er konjunkturelt påvirket, afspejles det i vandringsmønsteret, så indvandringen tiltager,
og udvandringen aftager, når der er mangel på arbejdskraft i Danmark. Det omvendte
gælder tilsvarende, når efterspørgslen efter arbejdskraft aftager.
t
20
15
10
5
0
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Nye indvandringer med erhvervsophold
Udvandrede med erhvervsophold
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
107
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0110.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Særligt op til finanskrisen steg indvandringen meget og betydeligt hurtigere end udvan-
dringen. Det skyldes både udvidelsen af EU, som gjorde det nemmere for arbejdstagere
fra flere østeuropæiske lande at tage job i Danmark, og manglen på arbejdskraft i Dan-
mark. Modsat faldt indvandringen betydeligt fra 2008 til 2010, i takt med at finanskri-
sen indtraf, mens udvandringerne blev ved med at stige. Det er en indikation på, at in-
ternationalt rekrutterede udlændinges vandringsmønster følger konjunkturerne. Det
samme konjunkturafhængige vandringsmønster gør sig ikke gældende for udlændinge,
som har opholdstilladelse med et andet formål end erhvervsarbejde.
Den tætte kobling mellem konjunkturudviklingen og internationalt rekrutteret arbejds-
kraft ses også ved at betragte sammenhængen mellem udvandringer og ændringer i be-
skæftigelsen. På tværs af brancher gælder det, at flere internationalt rekrutterede udvan-
drer fra Danmark i perioder med stor tilbagegang i beskæftigelsen. Det modsatte er til-
fældet i perioder med fremgang på arbejdsmarkedet, hvor der er en tendens til, at færre
internationalt rekrutterede forlader Danmark.
For eksempel faldt lønmodtagerbeskæftigelsen i gennemsnit 3,5 pct. pr. kvartal inden
for bygge og anlæg i 2009, mens mere end 4 pct.-point flere internationalt rekrutterede
lønmodtagere udvandrede end normalt,
jf. figur 5.13.
Til sammenligning steg beskæfti-
gelsen i bygge og anlæg gennemsnitligt med lidt over 1 pct. i 2017, mens omkring 2 pct.-
point færre internationalt rekrutterede udvandrede end normalt.
Figur 5.13
Sammenhæng mellem ændring i beskæftigelsen og udvandring, 2008 til 2019
Overudvandring, pct.-point
6
Bygge og anlæg, 2009
su
-2
le
re
1
t
Overudvandring, pct.-point
6
Kl
au
Bygge og anlæg, 2008
4
4
2
2
Industri, 2009
0
Landbrug mv.,
2017
0
-2
-2
Bygge og anlæg,
2017
-4
-4
2
-4
-3
-1
0
Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen, pct.
Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige kvartalsvise ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen for en given branche i et
givet år og den gennemsnitlige overudvandring af internationalt rekrutterede, som var beskæftiget i branchen.
Overudvandring er opgjort som forskellen mellem den faktiske udvandring fra branchen i et givet år fratrukket
den gennemsnitlige udvandring fra branchen i perioden 2008-2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det samme billede ses ikke for andre grupper af udenlandske lønmodtagere. Samlet set
bidrager internationalt rekrutteret arbejdskraft altså til at modgå kapacitetspres i perio-
der med mangel på arbejdskraft, mens en del udvandrer igen, i takt med at lavkonjunk-
tur afløser højkonjunktur, og job forsvinder.
108
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0111.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Internationalt rekrutteret arbejdskraft udgør kun en del af udlændingene i Danmark.
Blandt de øvrige udlændinge, som kan have mange forskellige årsager til at opholde sig i
Danmark, har nogle en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, mens andre bevæger sig
mere på kanten af arbejdsmarkedet, eller står helt uden for arbejdsfællesskabet. Perso-
ner på kanten af arbejdsmarkedet er typisk mere udsatte for at miste jobbet i forbindelse
med økonomiske tilbageslag.
Mange indvandrere er hverken under uddannelse eller i beskæftigelse. Reformer, der
styrker arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer, som har svært ved at finde fodfæ-
ste på arbejdsmarkedet, vil løfte potentialet for beskæftigelse til gavn for både den en-
kelte og for samfundet.
2
Ledigheden steg abrupt i løbet af foråret, men er også faldet forholdsvis hurtigt igen.
Samlet set er omtrent halvdelen af ledighedsstigningen indhentet igen, så ledigheden i
oktober var ca. 28.000 personer højere end i februar før coronakrisen,
jf. figur 5.14.
Figur 5.14
Bruttoledigheden
1.000 fuldtidspersoner
200
le
su
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
re
t
1.000 fuldtidspersoner
200
150
100
50
0
2021
2022
5.2 Ledighed
150
100
Kl
au
50
0
2008
2009
2010
2
Anm.: De stiplede linjer viser de skønnede årsniveauer for bruttoledigheden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Fremadrettet ventes en noget mere afdæmpet udvikling i ledigheden. Det følger blandt
andet af den seneste udvikling med øget smitte herhjemme og i udlandet. Den mere af-
dæmpede udvikling i ledigheden kommer allerede til udtryk i de daglige tal for tilmeldte
ledige, som har udvist en forholdsvis flad udvikling de seneste måneder,
jf. boks 5.3.
Det forhold, at ledighedsforløb i perioden marts til august ikke talte med i dagpengeledi-
ges anciennitet, og at personer, der opbruger deres dagpengeret fra november 2020 til
Se
Behov for 2. generationsreformer,
Finansministeriet (2020).
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
109
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0112.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
november 2021, får dagpengeperioden forlænget med to måneder, bidrager også isoleret
set til at trække ledigheden op.
I takt med at genopretningen i efterspørgslen og jobskabelsen igen tager fart i prognose-
perioden, ventes ledigheden dog samlet set at falde. Målt på årsgennemsnit skønnes et
niveau for bruttoledigheden i 2020 på 133.000 fuldtidspersoner efterfulgt af et niveau i
2021 og 2022 på henholdsvis 126.000 og 119.000 fuldtidspersoner.
Ledigheden er dog ikke kun påvirket af konjunkturmæssige forhold i prognoseperioden,
men skal også ses i lyset af ændringer i befolkningssammensætningen, herunder antal
personer i den erhvervsaktive alder. Flere personer i den erhvervsaktive alder vil alt an-
det lige medføre et højere niveau for ledigheden målt i antal personer, uden at det nød-
vendigvis er udtryk for en ugunstig konjunkturudvikling. Det gælder blandt andet, når
tilbagetrækningsalderen øges, eller store årgange færdiggør en uddannelse.
Et mere dækkende billede for ledigheden er dermed opgjort i pct. af arbejdsstyrken –
dvs. ledighedsprocenten. Ledighedsprocenten skønnes at aftage til et niveau i 2022, der
svarer til perioden omkring 2017,
jf. figur 5.15.
Figur 5.15
Ledighedsprocenten
Pct. af arbejdsstyrken
8
7
6
5
4
3
2
1
0
le
su
re
t
Pct. af arbejdsstyrken
8
7
6
5
4
3
2
1
0
110
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Anm.: Arbejdsstyrken er opgjort som summen af beskæftigede inkl. personer på orlov fra beskæftigelse og bruttole-
dige, hvor der er korrigeret for overlap blandt ledige ansat i løntilskud.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0113.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Boks 5.3
Tegn på udfladning i ledigheden siden september ifølge tilmeldte ledige
Jobindsats har siden marts udgivet daglige tal for antallet af tilmeldte ledige, der kan bruges som rettesnor
for udviklingen i ledigheden. Opgørelsen afviger imidlertid på en række punkter fra Danmarks Statistiks
bruttoledighed. Eksempelvis er opgørelsen i hoveder og ikke fuldtidspersoner. Samtidig indgår alle tilmeldte
ledige, uagtet om de har ret til ydelser eller ej.
Hertil kommer forskelle som følge af afholdelse af ferie. Det skyldes, at opgørelsen fra Jobindsats ikke tager
højde for perioder med afholdelse af ferie, hvilket er tilfældet for Danmarks Statistiks opgørelse af bruttole-
digheden.
Antallet af tilmeldte ledige opgøres i faktiske tal, men det er mest retvisende at betragte tallene korrigeret for
sæsonvariation. Det skyldes, at ledigheden naturligt vil svinge i løbet af året, fx når vejret giver bedre betin-
gelser for arbejde, uden at dette kan ses som udtryk for ændringer i den underliggende ledighed. Da tallene
opgøres på dagsbasis, er det samtidig sværere at benytte standardværktøjer til at korrigere for sæsonudsving,
idet de gængse metoder normalvis tager afsæt i måneds- eller kvartalsoplysninger.
Én måde at korrigere for sæsonudsving i det daglige antal tilmeldte ledige er at benytte et HP-filter på tidli-
gere observationer for årene 2015-2019. Variationen i HP-filteret indstilles, så det i rimelig grad både fanger
det observerede sæsonmønster i løbet af året, men samtidig indfanger det generelle fald i ledigheden, der er
sket fra 2015 til 2019. Afvejningen er kvalitativ og metoden er derfor heller ikke en perfekt sæsonkorrektion,
men skal ses som en tilnærmet metode.
Benyttes metoden til at sæsonkorrigere antallet af tilmeldte frem til starten af december, er der tegn på, at
faldet i ledigheden fra sommerperioden efterhånden er fladet ud,
jf. figur a.
Antallet af tilmeldte ledige faldt
kun med ca. 750 personer fra oktober til november ifølge den sæsonkorrigerede opgørelse.
Opgørelsen kan dog også være påvirket af andre forhold, der kan indvirke på antallet af tilmeldte ledige. Det
gælder fx aftalen om udfasning af hjælpepakker fra 15. juni, der gav udvidede muligheder for adgang til dag-
penge for selvstændige, herunder personer, der ikke tidligere var medlem af en a-kasse.
Figur a
1.000 tilmeldte ledige
200
Kl
au
180
160
140
120
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
Antal tilmeldte ledige
Sæsonkorrigeret serie
Tilmeldte ledige fra jobindsats
su
le
re
t
1.000 tilmeldte ledige
200
180
160
140
120
August September Oktober November December
Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
111
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0114.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
5.3 Løn
Den årlige lønstigningstakt på DA-området (ekskl. genetillæg) steg til 2,3 pct. i 3. kvartal
2020 fra 2,0 pct. i 2. kvartal. Lønudviklingen har været mere afdæmpet i år end i de se-
neste år, hvilket skal ses i sammenhæng med lavere aktivitet i dansk økonomi og på ar-
bejdsmarkedet som følge af coronakrisen. Det har blandt andet påvirket de lokale lønre-
guleringer og i flere tilfælde medført aftaler om midlertidig lønnedgang.
Krisen har også medført lavere genebetalinger, som er det bidrag, virksomhederne beta-
ler medarbejdere for fx at arbejde på skæve tidspunkter eller overtidstillæg mv. Lønstig-
ningstakten inkl. genetillæg udgjorde 2,1 pct. i 3. kvartal.
Lønningerne i den private sektor (ekskl. genetillæg) skønnes at vokse med 2,2 pct. på
årsbasis i 2020. I 2021 forventes lønstigningstakten at tiltage til 2,4 pct. og yderligere til
2,6 pct. i 2022,
jf. figur 5.16.
Figur 5.16
Lønudvikling på DA-området og skøn i Økonomisk Redegørelse
Pct. (å/å)
6
le
su
Overenskomstmæssigt referenceforløb
KonjunkturStatistik
re
t
Pct. (å/å)
6
5
5
4
4
3
3
2
2
Kl
au
0
1
1
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse
Anm.: Referenceforløbet er opgjort inkl. genetillæg, mens de faktiske lønstigningstakter ifølge DA's Konjunktur- og
Strukturstatistik og lønskøn for 2020-2022 er opgjort ekskl. genetillæg. Referenceforløbet indeholder satser,
genetillæg, pensioner, fritvalgskontoen og ændrede forhold for barsel og sygdom.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og egne beregninger.
Det indebærer, at lønstigningstakten i 2021 vil ligge noget under det overenskomstmæs-
sige referenceforløb fra forårets overenskomster på det private område. Det skal ses i ly-
set af, at de nye overenskomster blev forhandlet, umiddelbart inden coronapandemien
ramte dansk økonomi og dermed i en anden konjunktursituation,
jf. Økonomisk Rede-
gørelse, august 2020.
I 2022 ventes lønstigningstakten stort set at være på linje med re-
ferenceforløbet. Den svagt tiltagende lønstigningstakt frem mod 2022 skal ses i sam-
menhæng med udviklingen i økonomien generelt og på arbejdsmarkedet, hvor der ven-
tes en gradvis genopretning og dermed stigende aktivitet gennem 2021 og 2022.
Den skønnede udvikling i de nominelle lønninger og forbrugerpriser indebærer, at væk-
sten i reallønnen på det private område vil udgøre 1,7 pct. i 2020. Dermed fortsætter de
112
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0115.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
seneste års tendens med betydelig reallønsfremgang. I 2021 ventes væksten i reallønnen
at aftage til 1,2 pct. og yderligere til 0,9 pct. i 2022,
jf. figur 5.17.
Det er lidt under det hi-
storiske gennemsnit siden 2000.
Figur 5.17
Nominel og real lønudvikling
Pct.
5
4
3
2
1
Gennemsnitlig stigning i realløn, 2000-2019
Gennemsnitlig stigning i nominel løn, 2000-2019
Pct.
5
4
3
2
t
re
Realløn
1
0
-1
-2
0
-1
-2
Nominel løn
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Anm.: Den nominelle lønstigningstakt er opgjort ekskl. genetillæg og ifølge DA's Strukturstatistik.
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.
Kl
au
Figur 5.18
Pct.
3
2
1
0
-1
-2
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Forbrugerpriserne er blandt andet påvirket af udviklingen i olieprisen, som svinger me-
get i takt med ændringer i efterspørgslen og udbuddet. Kerneinflationen, som opgør
prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, er mere stabil og har ligget
tæt på 1 pct. det seneste år. Opgøres udviklingen i reallønnen med afsæt i kerneinflatio-
nen frem for forbrugerprisinflationen, vil reallønsfremgangen udgøre omtrent 1 pct. år-
ligt i prognoseperioden,
jf. figur 5.18.
Det svarer til gennemsnittet i perioden 2013-2019.
Reallønsudvikling med inflation og kerneinflation
Pct.
3
su
2011
2012
2013
2014
le
2015
2016
2
1
0
-1
-2
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Realløn opgjort med inflation
Realløn opgjort med kerneinflation
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
113
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0116.png
Kapitel 5
Arbejdsmarkedet
Offentlige lønninger
De offentlige og private lønninger udvikler sig generelt i samme tempo,
jf. figur 5.19.
For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årsef-
fekten på de offentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv.
samt skøn for udmøntning af reguleringsordningen. Budgetvirkningen er dermed af-
hængig af udmøntningstidspunktet for en given lønstigning. Det betyder, at en lønstig-
ning, der fx udmøntes 1. oktober i et givent år, indgår med en vægt på en fjerdedel i det
pågældende år og en vægt på tre fjerdedele i det efterfølgende år.
De gældende offentlige overenskomster (OK18) dækker perioden fra 1. april 2018 til 31.
marts 2021. Budgetvirkningen på det samlede offentlige område beregnes med afsæt i
OK18. I 2021 skal der forhandles nye overenskomster på det offentlige områder, hvilket
indebærer, at skønnet for budgetvirkningen for 2021 og 2022 alene er baseret på bereg-
ningstekniske forudsætninger. Skønnet for budgetvirkningen af den offentlige lønudvik-
ling i decembervurderingen kan således ikke tages som udtryk for rammerne for de of-
fentlige lønstigninger i OK21-perioden.
Budgetvirkningen er således opgjort til 1,8 pct. i 2019, mens den skønnes at udgøre 2,5
pct. i 2020, 1,5 pct. i 2021 og 1,9 pct. i 2022.
Lønudvikling i offentlig og privat sektor
Indeks (2005=100)
150
140
130
120
110
100
su
2010
2011
2012
Stat
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Kommuner og regioner
Figur 5.19
le
re
t
2019
Indeks (2005=100)
150
140
130
120
110
100
90
2020
114
Kl
au
90
2005
2006
2007
2008
2009
Privat
Anm.: Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0118.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0119.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
6.1 Eksport
Coronapandemien har sat et markant aftryk på verdensøkonomien. Efter et dybt fald i
foråret og en kraftig opbremsning i verdenshandlen var en stærk genopretning under-
vejs, da anden bølge af coronasmitte ramte i efteråret. Det har sat genopretningen mid-
lertidigt tilbage, navnlig på vigtige danske eksportmarkeder i Europa, og vurderes også
at sætte sit præg på dansk eksport.
Det betydelige dyk på de danske eksportmarkeder betyder, at coronakrisens økonomiske
tilbageslag i høj grad er drevet af lavere efterspørgsel fra udlandet, som trækker ekspor-
ten fra Danmark ned. Særligt store fald i eksporten af tjenester som søfragt og turisme
har bidraget negativt. Trods bedring de seneste måneder vurderes eksporten at være af-
taget med 10,0 pct. i år som helhed, mens den private indenlandske efterspørgsel, dvs.
privatforbrug og investeringer, til sammenligning er faldet med 3,8 pct.
Kl
au
Figur 6.1
Indeks (2019=100)
110
105
100
95
90
85
2019
Privatforbrug og private investeringer
De næste to år er der udsigt til vækst i eksporten på henholdsvis 4,1 pct. i 2021 og 6,7
pct. i 2022 i takt med øget aktivitet på eksportmarkederne.
Eksport og indenlandsk efterspørgsel
Indeks (2019=100)
110
su
2020
Samtidig ventes genopretningen i eksporten også at blive langsommere end i den inden-
landske efterspørgsel. Det afspejler forventningen om en mere langvarig afdæmpet ud-
vikling på eksportmarkederne, hvorfor eksporten først i 2022 ventes at være tilbage på
samme niveau som i 2019. Allerede næste år bidrager højere privatforbrug og boliginve-
steringer derimod til, at den private indenlandske efterspørgsel er tilbage på omtrent
samme niveau som i 2019,
jf. figur 6.1.
le
2021
re
t
2022
Eksport
105
100
95
90
85
Offentligt forbrug og investeringer
www.oim.dk
og egne beregninger.
Kilde: Danmarks Statistik
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
117
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0120.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Virksomhedernes eksportmuligheder påvirkes blandt andet af eksportmarkedsvæksten,
som er et vægtet udtryk for importudviklingen på Danmarks vigtigste eksportmarkeder
og dermed et mål for udlandets efterspørgsel efter danskproducerede varer.
I forhold til 2009, hvor de danske eksportmarkeder var hårdest prøvet under finanskri-
sen, ventes eksportmarkedsvæksten at være lidt mindre negativt påvirket i år. Til gen-
gæld skønnes genopretningen i de kommende år at være mindre stærk.
En anden forskel til finanskrisen er, at navnlig serviceerhvervene er påvirket af corona-
smitte i ind- og udland. Det bidrager til, at tjenesteeksporten ventes betydeligt mere ne-
gativt påvirket end vareeksporten,
jf. figur 6.2 og 6.3.
Pct. (å/å)
20
Pct. (å/å)
20
Pct. (å/å)
20
re
2021
Tjenesteeksport
Vækst i eksport og efterspørgsel fra
udlandet, 2009 til 2011
Vækst i eksport og efterspørgsel fra
udlandet, 2020 til 2022
t
Pct. (å/å)
20
10
0
-10
-20
2022
Eksportmarkedsvækst
Figur 6.2
Figur 6.3
10
10
0
0
-10
-20
2009
Vareeksport
2010
Tjenesteeksport
su
-10
-10
-20
2011
Eksportmarkedsvækst
118
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I år ventes vareeksporten at være aftaget med 5,0 pct., mens dykket i tjenesteeksporten
vurderes at være hele 17,3 pct., hvilket ikke mindst skal ses i lyset af et bortfald af om-
trent to tredjedele af turismeeksporten. Begge eksportgrupper skønnes gradvist at til-
tage frem mod 2022, i takt med at den økonomiske aktivitet på eksportmarkederne vok-
ser og mindre smitterisiko igen sætter gang i turismen.
Det skønnede forløb indebærer, at tjenesteeksporten næste år fortsat vil være godt 11
pct. lavere end i 2019, mens vareeksporten kun vil være knap 3 pct. lavere. I 2022 ventes
begge eksportgrupper at være omtrent tilbage på samme niveau som i 2019.
På linje med EU-Kommissionens efterårsprognose er det i indeværende prognose forud-
sat, at det ikke vil lykkes at opnå en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, inden
overgangsperioden efter brexit udløber ved årsskiftet. Det vil gøre det sværere at afsætte
varer på det britiske marked, som historisk har været et vigtigt eksportmarked for dan-
ske virksomheder,
jf. boks 6.1.
le
10
0
-20
2020
Vareeksport
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0121.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.1
Storbritannien er et vigtigt dansk samhandelsland
Storbritannien er en af Danmarks største samhandelspartnere både for varer og tjenester. De seneste fem år
har Storbritannien været Danmarks tredjestørste eksportmarked for varer og det femtestørste for tjenester. I
2019 udgjorde vareeksporten til Storbritannien således 6,1 pct. af den samlede danske vareeksport, mens
Storbritannien aftog 9,7 pct. af tjenesteeksporten,
jf. figur a.
Målt på varer er det britiske marked gradvist blevet mindre betydningsfyldt siden slutningen af 1980’erne.
Det skyldes blandt andet en betydelig stigning i eksporten til andre markeder. Fx udgjorde eksporten til Kina
i slutningen af 1980’erne mindre end �½ pct. af den danske vareeksport, mens den i 2019 udgjorde knap 6
pct. Fordelt på varegrupper er det særligt fødevarer og bearbejdede varer, som udgør en mindre andel af ek-
sporten til Storbritannien. Tjenesteeksporten til Storbritannien er omvendt steget de seneste år. Udviklingen
er drevet af øget eksport af bygge- og anlægsrelaterede tjenester og søtransport. Førstnævnte relaterer sig
særligt til opsætningen af vindmølleparker.
Samlet set har Storbritannien aftaget 7-9 pct. af den samlede danske eksport siden 2005. Det britiske marked
er derfor fortsat et vigtigt dansk eksportmarked. Når hele forsyningskæden indregnes, anslås det, at omtrent
50.000 danske arbejdspladser er relateret til eksporten til Storbritannien. Heraf er det lidt mere end halvde-
len af de beskæftigede, som er knyttet til den direkte eksport til Storbritannien, mens den resterende del ar-
bejder i virksomheder, som leverer varer eller tjenesteydelser til eksportvirksomheder. Adgang til det britiske
marked påvirker derfor ikke alene eksportvirksomhederne, men også en lang række andre virksomheder.
Eksport til Storbritannien har særlig betydning for landbrug, skovbrug og fiskeri samt fødevareindustrien,
hvor omtrent 5 pct. af de beskæftigede, svarende til 6.000 arbejdspladser, anslås at knytte sig til eksporten til
det britiske marked. Hertil kommer, at eksporten fra de to brancher genererer omtrent 5.000 arbejdspladser
i andre brancher, som leverer varer eller tjenesteydelser, der indgår i produktionen af fødevareeksporten.
Som med vareeksporten er der over de seneste 30 år også blevet en mindre andel af vareimporten, der købes
hos britiske virksomheder,
jf. figur b.
I hele perioden har Storbritannien aftaget en større andel af den dan-
ske vareeksport, end britiske produkter har udgjort af dansk vareimport. Det modsatte gør sig gældende for
tjenesteimporten, hvor det blandt andet er import af hjælpevirksomhed til søtransport, bygge- og anlægstje-
nester samt andre forretningstjenester, fx
professionelle og administrative tjenester
samt
teknisk-, handels-
relaterede og øvrige forretningstjenester,
som udgør en stor andel.
Kl
au
Figur a
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Vareeksport
Danmarks eksport til Storbritannien som andel
af den samlede eksport
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016
Tjenesteeksport
su
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
le
Figur b
Danmarks import fra Storbritannien som andel
af den samlede import
Pct.
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1988 1992 1996 2000 2004 2008 2012 2016
Vareimport
Tjenesteimport
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
119
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0122.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.1 (fortsat)
Storbritannien er et vigtigt dansk samhandelsland
Storbritannien trådte ud af EU den 31. januar 2020, men følger fortsat EU-regler i en overgangsperiode frem
til den 31. december 2020. Såfremt EU og Storbritannien ikke enes om en fremtidig handels- og samarbejds-
aftale, overgår handelsmæssige forhold til WTO-vilkår, hvilket blandt andet indebærer højere toldsatser. Hø-
jere toldsatser gør danske varer relativt dyrere i Storbritannien, hvilket isoleret set lægger en dæmper på ek-
sport til Storbritannien, mens britiske varer bliver dyrere at købe i EU, hvilket lægger en dæmper på import
fra Storbritannien.
Hvor hårdt de enkelte brancher påvirkes af højere told på eksport til det britiske marked, afhænger blandt
andet af, hvor stor betydningen af det britiske marked er for branchen, hvor meget toldsatserne stiger og
eksportørernes mulighed for at finde alternative eksportmarkeder.
Det er ikke mindst den danske eksport af bygge- og anlægstjenester, der kan blive hårdt ramt af brexit og fra-
været af en handelsaftale, da knap 50 pct. af eksporten heraf er gået til Storbritannien de seneste tre år,
jf.
figur c.
Denne tjenesteydelse udgør samtidig en relativt stor andel af tjenesteeksporten. Derudover kan føde-
vareindustrien rammes hårdt af højere toldsatser, da blandt andet 13 pct. af den danske eksport af kød og
kødvarer går til Storbritannien. Dette skal også ses i lyset af at fødevarer står over for en potentielt højere
toldsats end fx maskiner,
jf. boks 7.2.
Endeligt er dansk fiskeri blandt de udsatte erhverv i tilfælde af et brexit uden en aftale. Et no-deal udfald
medfører blandt andet, at danske fiskere ikke længere har adgang til at fiske i den britiske del af Nordsøen,
der indbringer omkring en tredjedel af den årlige landingsværdi.
1
Fiskeeksporten til Storbritannien udgør i
sig selv godt 5 pct. af den samlede fiskeeksport,
jf. figur d.
Den største udfordring vil derfor bestå i, at danske
fiskere får dårligere muligheder for fangst, fordi de udelukkes fra det britiske farvand. Det vil reducere fang-
sterne og dermed også eksporten til andre markeder samt salg til det danske hjemmemarked.
Det er imidlertid ikke alene danske virksomheders mulighed for at afsætte varer og tjenester på det britiske
marked, som har betydning for dansk økonomi. Også danske virksomheder og husholdningers adgang til at
købe britiske varer og tjenesteydelser er afgørende. For virksomhederne kan det være et specialiseret input i
produktionen, det kan være svært at finde en erstatning for på et andet marked. For husholdningerne kan det
være et særligt mærke, der bliver dyrere at købe.
Kl
au
Figur c
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Bygge og anlæg
Forretning
Udvalgte tjenestegruppers andel af eksporten til
Storbritannien, 2017-2019
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Teknisk og handel
su
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
le
Figur d
Kraftmaskiner
og motorer
Udvalgte varegruppers andel af eksporten til
Storbritannien, 2017-2019
Pct.
60
50
40
30
20
10
0
Kød og kødvarer
Fisk, krebsdyr mv.
Storbritanniens andel af eksport fra tjenestegruppen
Andel af tjenesteeksport til Storbritannien
Storbritanniens andel af eksport fra varegruppen
Andel af vareeksport til Storbritannien
Hoff, A., Andersen, J. L., & Andersen, P., (2019): The economic importance of the fishery in the exclusive
economic zones of the United Kingdom, Norway and the Faroe Islands for Danish fisheries in 2016, 2017 and
2018, IFRO Report, Nr. 285.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
120
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0123.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Vareeksportens sammensætning holder hånden under eksporten
Dansk vareeksport har klaret sig relativt godt på trods af det globale økonomiske tilba-
geslag, når man sammenligner med både udviklingen under finanskrisen og andre lan-
des vareeksport. Det skyldes ikke mindst sammensætningen af den danske vareeksport.
Danmark er en lille åben økonomi, som er tæt vævet ind i de globale markeder. Når ef-
terspørgslen stiger i udlandet, kan danske virksomheder afsætte flere af deres produkter
på eksportmarkederne til gavn for arbejdspladser og indkomster i Danmark. Modsat er
disse arbejdspladser også sårbare over for nedgang i den globale økonomi. Det anslås, at
omtrent 800.000 arbejdspladser i Danmark var knyttet til eksport i 2019.
1
Følsomheden i dansk økonomi over for udviklingen i udlandet afhænger også i høj grad
af, hvilke produkter der eksporteres. Hvis Danmark er specialiseret i produkter, hvor ef-
terspørgslen kun er lidt påvirket af udsving i indkomsterne, så bliver dansk økonomi
som helhed også mindre påvirket af globale konjunkturomslag.
Eksempler på sådanne produkter er fødevarer og medicinalprodukter, som i høj grad
fortsat efterspørges, selv når indkomsterne falder. Modsat vil fx bilhandlen typisk være
mere påvirket af nedgang i indkomsterne, som kan få husholdningerne til at udskyde
købet af ny bil.
Forskellene fremgår klart i den danske vareeksport. Overordnet set følger vareeksporten
udviklingen på de danske eksportmarkeder. Under finanskrisen aftog efterspørgslen fra
eksportmarkederne med knap 13 pct. I samme periode aftog
vareeksporten ekskl. næ-
ringsmidler samt kemikalier og kemiske produkter
godt 21 pct. Eksporten af
kemikalier
og kemiske produkter
faldt derimod kun med lidt mere end 2 pct., mens eksporten af
næringsmidler aftog godt 7 pct.
Den samme udvikling gør sig i endnu større grad gældende for den nedgang på eksport-
markederne, som har fundet sted i 2020. Eksporten af kemikalier og kemiske produkter
er i årets første ti måneder steget mere end 7 pct. i forhold til samme periode i 2019, næ-
ringsmiddeleksporten er vokset over 1 pct., mens den øvrige vareeksport er aftaget med
mere end 11 pct.,
jf. figur 6.4.
Kl
au
1
Se kapitel 6 i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020.
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
121
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0124.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.4
Eksportmarkedsvækst og vækst i nominel vareeksport
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Eksportmarkedsvækst
Vareeksport ekskl. næringsmidler samt kemikalier og kemiske produkter
Pct.
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
-20
t
2018
2019
-25
2017
2020
Det betyder, at et fald i verdenshandlen på 1,0 pct. i 2005 forventeligt ville medføre, at
vareeksporten aftog med lidt mindre end 1,0 pct. I 2019 ville et fald i verdenshandlen i
samme størrelsesorden medføre et fald i vareeksporten på lidt mere end 0,7 pct.
Kl
au
Figur 6.5
Vareeksportelasticitet
Elasticitet
1,1
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
su
Vareeksportens følsomhed over for konjunkturudsving på eksportmarkederne kan sam-
menfattes i en elasticitet. Siden 2005 er den danske vareeksports elasticitet over for ver-
denshandlen faldet fra knap 1,0 til godt 0,7 i 2019,
jf. figur 6.5.
le
Anm.: For 2020 er vist eksporten i årets første ni måneder i forhold til samme periode 2019, mens det er den skøn-
nede eksportmarkedsvækst, som er vist. Næringsmidler omfatter her også drikkevarer og tobak. Eksportmar-
kedsvæksten er opgjort som et vægtet gennemsnit af realvæksten i vareimporten hos Danmarks 36 vigtigste
samhandelslande, hvor vægtene er opgjort på baggrund af landenes andel af dansk industrivareeksport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
re
Kemikalier og kemiske produkter
Elasticitet
1,1
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Anm.: 12 måneders glidende gennemsnit. Se boks 6.3 for metode.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
122
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0125.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Den aftagende eksportelasticitet skyldes, at konjunkturfølsomme elementer af vareek-
sporten generelt udgør en mindre andel af vareeksporten end tidligere, mens relativt lidt
konjunkturfølsomme varer fylder mere.
Det gælder navnlig medicinalprodukter, som udgør en stor andel af eksporten af kemi-
kalier og kemiske produkter. Siden finanskrisen er eksporten af kemikalier og kemiske
produkter vedvarende vokset hurtigere end den øvrige eksport. Det har medført, at ek-
sporten heraf udgjorde 24 pct. af vareeksporten i 2019 mod 14 pct. i 2005. Samtidig har
denne varegruppe en meget lav elasticitet,
jf. figur 6.6.
Det er med til at trække den sam-
lede eksportelasticitet betydeligt ned, hvilket har medført, at vareeksportens følsomhed
over for udviklingen i den globale økonomi er faldet.
Elasticitet og eksportandele
Pct.-point
20
15
10
5
0
-5
-10
re
le
su
Bearbejdede
varer
Råstoffer
Drikkevarer
og tobak
Animalske og
vegetabilske
olier mv.
Eksportelasticitet (h. akse)
t
Elasticitet
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
Figur 6.6
Maskiner og
transportmidler
Brændsels- og
smørestoffer
Halvfabrikata
Ændring i andel af vareeksporten fra 2005 til 2019
Kl
au
Anm.: Andelen af vareeksporten er beregnet på baggrund af deflatering af de enkelte varegrupper med deres re-
spektive enhedsværdiindeks. Se i øvrigt boks 6.3 for metode.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Et andet markant bidrag er, at eksporten af
brændsels- og smørestoffer,
som er den va-
regruppe, der har været mest følsom over for udsving i verdenshandlen, udgør en bety-
deligt mindre andel af dansk vareeksport. Det gælder særligt eksporten af råolie, der er
faldet med en tredjedel i værdi, og er gået fra at udgøre 9 pct. af den nominelle vareeks-
port i 2005 til at udgøre 4 pct. i 2019.
Sammenhængen mellem eksporten og verdenshandlen er ikke én-til-én og mange andre
forhold vil påvirke handlen med enkelte varer. Blandt andet spiller virksomhedernes
lønkonkurrenceevne løbende en rolle i forhold til, hvordan eksporten udvikler sig. Et an-
det eksempel er vejrforhold som tørke, der for landbruget kan medføre mindre eksport
grundet fald i produktionen, hvilket ikke har relation til udviklingen i verdenshandlen.
Samlet peger beregningerne dog på, at vareeksporten er blevet mindre konjunkturføl-
som som følge af ændret sammensætning,
jf. boks 6.2.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Kemikalier
og kemiske
produkter
Fødevarer
mv.
123
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0126.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Boks 6.2
Beregning af varehandelselasticiteter
Som en lille åben økonomi følger de danske konjunkturer i overvejende grad de udenlandske. Det betyder
også, at den danske varehandel følger de globale økonomiske strømninger. For eksporten er det oplagt, at når
det går godt i udlandet, så stiger efterspørgslen efter varer, hvilket forbedrer virksomhedernes eksportmulig-
heder. Det modsatte gør sig gældende, når aktiviteten i udlandet løjer af. For importen er sammenhængen
mindre oplagt, men der vil typisk være sammenfald mellem faldende global efterspørgsel og faldende dansk
efterspørgsel, hvilket også giver mindre dansk import.
Elasticiteten mellem dansk vareeksport og -import og verdenshandlen er et udtryk for, hvor følsom den dan-
ske vareeksport og -import er over for ændringer i verdenshandlen. Elasticiteten angiver, hvor meget (målt i
pct.) henholdsvis eksporten og importen af varer kan ventes at ændre sig, når verdenshandlen ændrer sig
med 1 pct. En høj elasticitet betyder derfor, at varegruppen er mere følsom over for ændringer i verdenshand-
len end en lav elasticitet.
Elasticiteten mellem dansk vareeksport- og import og verdenshandlen er beregnet på baggrund af data for
perioden januar 1995 til august 2020. Varehandlen er korrigeret for prisudviklingen ved at deflatere den no-
minelle vareeksport og -import med de respektive enhedsværdiindeks. Herefter er der korrigeret for sæson-
udsving. Elasticiteterne er estimeret ved log-log-regressioner med en lineær trend, som tager højde for, at
den danske handel med en bestemt type vare kan følge en anden trend end verdenshandlen, samt et trend-
brud fra 2010 og frem, som tager højde for, at vækstraten i den globale varehandel aftog efter finanskrisen.
Den samlede eksport- og importelasticitet er beregnet som et vægtet gennemsnit af de forskellige varegrup-
pers elasticiteter, hvor varegruppens elasticitet vægtes med varegruppens andel af henholdsvis den samlede
eksport og import.
1
De vægtede elasticiteter for den samlede vareeksport og vareimport ændrer sig dermed i
takt med ændringer i sammensætningen af udenrigshandlen, mens det er forudsat at elasticiteterne for de
enkelte varegrupper er konstante i hele perioden.
Samlet viser beregningerne, at varegrupper med lav importelasticitet også har en lav eksportelasticitet,
jf.
figur a.
Der er dog enkelte undtagelser. Blandt andet er eksportelasticiteten af
kemikalier og kemiske pro-
dukter,
som blandt andet indeholder medicinalprodukter, ikke signifikant forskellig fra nul, mens den er be-
tydeligt højere for importen af samme varegruppe. Det modsatte ses i den anden ende af skalaen, hvor eks-
porten af
brændsel- og smørestoffer
har den højeste elasticitet, mens importelasticiteten heraf ikke estime-
res signifikant forskellig fra nul. Samlet set er det sammensætningen af henholdsvis vareimport og -eksport,
som er afgørende for gruppens samlede elasticitet og udviklingen heri over tid,
jf. figur b.
Kl
au
Figur a
Vareimport- og vareeksportelasticitet
0,0
0,5
1,0
Kemikalier og
kemiske produkter
Fødevarer mv.
Animalske og
vegetabilske olier mv.
Drikkevarer og tobak
Råstoffer
Bearbejdede varer
Halvfabrikata
Maskiner og transportmidler
Brændsels- og smørestoffer
su
1,5
Elasticitet
2,0
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
le
Figur b
Elasticitet
Vægtet vareimport- og vareeksportelasticitet
Elasticitet
1,2
1,1
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019
Vareeksportelasticitet
Vareimportelasticitet
0,0
Eksportelasticitet
0,5
1,0
1,5
2,0
Importelasticitet
1)
Den samlede eksport og import består af SITC-varegrupperne 1-8. Varegruppe 9:
Diverse varer og transakti-
oner intet andetsteds nævnt
ikke indgår.
Kilde: Danmarks Statistik, CPB World Trade Monitor og egne beregninger.
124
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0127.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Udviklingen i vareeksportens sammensætning har medført en mindre eksportnedgang i
år, end hvis sammensætningen havde været som i 2005. Vareeksporten nåede sit lav-
punkt i april, hvor den lå 15 pct. lavere end i januar. Havde sammensætningen været
som i 2005, ville vareeksporten i april i stedet umiddelbart være faldet mere end 20 pct.,
jf. figur 6.7.
Figur 6.7
Udvikling i vareeksporten
Indeks (januar=100)
105
100
Indeks (januar=100)
105
100
t
re
Jan.
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Jun.
95
90
85
80
75
Faktisk udvikling i vareeksporten
95
90
85
80
75
le
Jul.
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
Mertab ved eksportsammensætning som i 2005
Kl
au
6.2 Import
Med udenrigshandelsoplysningerne for oktober er mertabet ved eksportsammensætning
som i 2005 indsnævret og blevet negativt. Det skal ses i lyset af, at eksporten af kemika-
lier og kemiske produkter faldt mere end 21 pct. til det laveste niveau i halvandet år.
Udenrigshandlen revideres løbende, i takt med at der foreligger nye oplysninger, og bil-
ledet kan derfor ændre sig ved senere opgørelser.
Importen hænger tæt sammen med efterspørgslen i økonomien, fordi en del af forbruget
og en del af de input, der indgår i virksomhedernes produktion og investeringer, er im-
porteret. Det kan fx være en råvare, der normalt importeres til brug på en restaurant,
men hvor behovet er mindre i lyset af den store omsætningsnedgang i restaurations-
branchen. Det kan også være en tjenesteydelse, som danske rederier anvender i forbin-
delse med søfragt rundt i verden. Som følge af lavere verdenshandel har rederierne haft
mindre aktivitet i år og dermed også mindre brug for fx hjælpetjenester i havne verden
over.
Der er stor forskel på, hvor meget der importeres til de enkelte efterspørgselskomponen-
ter. Det betyder, at sammensætningen af efterspørgselsnedgangen har derfor betydning
for importudviklingen. Søtransporttjenesteydelser har et højt importindhold, og ned-
gang i eksporten heraf trækker derfor importen betydeligt ned. Modsat bidrager højere
su
Anm.: Den kontrafaktiske eksportudvikling er beregnet på baggrund af udviklingen i de enkelte varegrupper vægtet
med varegruppernes gennemsnitlige andel af vareeksporten i 2005.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
125
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0128.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
offentligt forbrug til øget import, på trods af at kun en lille del af det offentlige forbrug
importeres.
Sammenlignet med mange andre lande ventes dansk økonomi at klare sig relativt godt
igennem krisen. Husholdningerne og virksomhederne stod stærkt forud for krisen, og
flere tiltag som fx lønkompensationsordningen har været med til at understøtte indkom-
sterne. Hertil kommer, at både offentligt forbrug og offentlige investeringer også under-
støtter den indenlandske efterspørgsel. Samlet set betyder det, at den indenlandske ef-
terspørgsel (dvs. forbrug og investeringer) er faldet betydeligt mere i fx EU-landene som
helhed end i Danmark,
jf. figur 6.8.
Figur 6.8
Vækst i indenlandsk efterspørgsel
Pct.
10
re
le
su
2010
2011
2012
2013
2014
Danmark
2005
2006
2007
2008
2009
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
EU
t
Pct.
10
5
0
-5
-10
5
0
-5
-10
126
Kl
au
6.3 Betalingsbalance
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose 2020, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den relativt stærkere danske position er med til at forklare, at importen i år falder rela-
tivt mindre end eksporten, som er afhængig af udlandets efterspørgsel. Mens importen
skønnes at være faldet med 7,4 pct. i år, er faldet i eksporten noget større på 10,0 pct.
I 2021 og 2022 ventes en gradvis genopretning i importen med vækst på henholdsvis 4,8
pct. og 5,1 pct. Forventninger om højere privatforbrug og større eksport trækker op i
2021, mens importen i 2022 særligt trækkes op af tiltagende investeringer.
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgjorde 206,8 mia. kr. i 2019, sva-
rende til 8,9 pct. af BNP. Danmark har siden 2010 haft overskud på betalingsbalancen
på mere end 6 pct. af BNP, som hovedsageligt er tilvejebragt ved overskud på handlen
med varer og tjenester,
jf. figur 6.9.
Overskuddet på betalingsbalancen ventes at falde lidt tilbage i år og frem til 2022 at for-
blive på et niveau, der er lidt under gennemsnittet siden 2010 målt i pct. af BNP.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0129.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
Figur 6.9
Betalingsbalancens løbende poster
Pct. af BNP
12
10
8
6
4
2
0
-2
-4
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Varebalancen
Tjenestebalancen
Løn- og formueindkomst
Pct. af BNP
12
10
8
6
4
2
0
-2
t
2019
2020
2021
-4
2022
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Modsat ventes overskuddet på handlen med varer kun reduceret lidt i år på trods af det
dybere økonomiske tilbageslag i udlandet, som isoleret set hæmmer mulighederne for
dansk eksport. Der skønnes et overskud på handlen med varer på knap 100 mia. kr.
igennem hele prognoseperioden.
I år skyldes det til dels en gunstigere prisudvikling på vareeksporten end på vareimpor-
ten. Det kan blandt andet henføres til, at energiprisen er faldet betydeligt, og at energi
udgør en større andel af vareimporten end af vareeksporten. Samlet set betyder det, at
selvom faldet i vareeksporten er større end faldet i vareimporten målt i mængder, så er
det omvendte tilfældet opgjort i løbende priser.
Hertil kommer, at eksporten af kemikalier og kemiske produkter og handel uden for
Danmarks grænser har bidraget betydeligt til stigningen i handelsoverskuddet igennem
en årrække.
Handel uden for Danmarks grænser består dels af salg af varer, der er forarbejdet i ud-
landet (hvor danske virksomheder ejer råvarerne, men køber produktionsydelsen i ud-
landet), og dels af merchantingvarer, som dækker over danske virksomheders køb og vi-
deresalg af varer i udlandet uden forarbejdning,
jf. boks 6.1 i Økonomisk Redegørelse,
maj 2018.
Overskuddet på handlen uden for Danmarks grænser er vokset fra 17 mia. kr. i 2007 til
99 mia. kr. i 2019, mens niveauet for de første tre kvartaler af i år peger i retning af et
su
Det er særligt et lavere overskud på tjenestebalancen, som trækker overskuddet på beta-
lingsbalancen ned i år. Det skyldes navnlig lavere eksport af søtransporttjenester. En
genopretning i verdenshandlen var imidlertid allerede i gang, og efterhånden ventes ver-
denshandlen at tiltage yderligere igennem prognoseperioden. På den baggrund ventes
overskuddet på tjenestebalancen at vokse mod et niveau svarende til de seneste tre år.
le
re
Løbende overførsler
Løbende poster i alt
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
127
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0130.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
overskud for 2020 af omtrent samme størrelsesorden. Danmarks Statistik peger på, at
en del af den stigende handel uden for Danmarks grænser skal tilskrives udviklingen i
medicinalindustrien.
2
Ser man på den traditionelle varehandel, udgøres størstedelen af eksporten af kemika-
lier og kemiske produkter af medicinalvarer. Overskuddet, dvs. hvor varerne krydser
den danske grænse, er også vokset. I 2007 udgjorde overskuddet 17 mia. kr., hvilket var
steget til 95 mia. kr. i 2019, og de store overskud er fortsat igennem de første tre kvarta-
ler af 2020. Den danske medicinalindustri er derfor i høj grad med til at sikre det store
varehandelsoverskud.
Når der alene betragtes den traditionelle varehandel, dvs. ekskl. handel uden for Dan-
marks grænser samt bunkering, og der yderligere ses bort fra handlen med kemikalier
og kemiske produkter, har der været omtrent balance på varehandlen siden 2015,
jf. fi-
gur 6.10.
Overskuddet på løn- og formueindkomsten har ligesom overskuddet på varehandlen ud-
viklet sig relativt stabilt gennem 2020 på trods af det globale økonomiske tilbageslag.
For årets første tre kvartaler har overskuddet på løn- og formueindkomsten kun været
en anelse lavere end i samme periode i 2019.
Det omtrent uændrede overskud dækker imidlertid over, at formueindkomsten er afta-
get på begge sider af grænsen. Faldet gælder både den indkomst, danskere tjener i ud-
landet, og den indkomst, udlændinge tjener i Danmark.
Figur 6.10
Varebalancen
Mia. kr.
250
200
150
100
50
0
Kl
au
-50
-100
2005
2006
2007
2008
2009
Andet, herunder bunkering
Varebalance, kemikalier og kemiske produkter
Samlet varebalance
2010
2011
2012
su
le
re
t
Mia. kr.
250
200
150
100
50
0
-50
-100
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Handel uden for Danmarks grænser
Varebalance, traditionel handel, ekskl. kemikalier og kemiske produkter
Anm.: Traditionel handel dækker over handel med varer, som krydser den danske grænse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
For personer bosiddende i Danmark er det særligt indkomsten fra direkte investeringer i
egenkapital, der er aftaget. For udlændinge med investeringer i Danmark er det særligt
2
Danmarks Statistik (2019),
Skift i industriens sammensætning påvirker produktivitetsudviklingen.
128
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0131.png
Kapitel 6
Udenrigshandel
mindre afkast på porteføljeinvesteringer i aktier og obligationer, som bidrager til at
holde det danske overskud af løn- og formueindkomst højt,
jf. figur 6.11.
Figur 6.11
Ændring i løn- og formueindkomst 2019 til 2020 (1.-3. kvartal)
Mia. kr.
10
Mindre udgifter til
udlandet fra Danmark
5
5
Mia. kr.
10
0
0
-5
Mindre indtægter til
Danmark fra udlandet
-10
-5
t
Anden indkomst
-15
Lønindkomst
Formueindkomst, direkte
investeringer
re
-10
-15
Formueindkomst,
porteføljeinvesteringer
Danmarks mindre indtægt i udlandet
Udlandets mindre indtægt i Danmark
Ændring i overskud af løn- og formueindkomst
Anm.: Direkte investeringer omfatter investeringer i egenkapital og koncernlån. Porteføljeinvesteringer omfatter inve-
steringer i aktier, investeringsforeningsbeviser og obligationer. Anden indkomst omfatter blandt andet andre
investeringer, produkt- og importskatter samt subsidier.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2020 skønnes løn- og formueindkomsten at udgøre 60 mia. kr., hvilket målt i pct. af
BNP er på omtrent samme høje niveau som i 2019. I 2021 og 2022 forudsættes et lidt
mindre overskud af løn- og formueindkomst, som omtrentligt svarer til det gennemsnit-
lige niveau siden 2013.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
129
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0132.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0133.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7.1 International økonomi
Udsigterne for verdensøkonomien er fortsat præget af coronapandemien. Efter en stærk
start på den økonomiske genopretning oven på forårets tilbageslag har anden smitte-
bølge midlertidigt sat genopretningen på pause. Omvendt peger fremskridt i forhold til
vacciner på, at pandemien vil kunne bekæmpes, hvilket er en central forudsætning for
prognosen for den internationale økonomi.
BNP-væksten på de danske eksportmarkeder – vægtet efter betydning for dansk eksport
– skønnes samlet set at udgøre henholdsvis 2,7 pct. og 4,0 pct. i 2021 og 2022 efter et
dyk på 5,4 pct. i år,
jf. figur 7.1.
Faldet i 2020 dækker over fortsat fremgang i den kinesi-
ske økonomi, mens navnlig en række europæiske lande har været hårdt ramt i år.
Figur 7.1
Sammenvejet BNP-vækst på danske eksportmarkeder
Pct.
6
4
2
0
su
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
le
Pct.
6
4
2
0
-2
-4
-6
Kl
au
-2
-4
-6
Anm.: Sammenvejet BNP-vækst er opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste
samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk eksport. Forudsætningerne om den internationale
økonomi tager udgangspunkt i de seneste skøn fra EU-Kommissionen, men indarbejder en vis udskydelse af
genopretningen som følge af den seneste smitteudvikling i navnlig Europa og til dels USA.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af EU-Kommissionen, European Economic Forecast, november 2020.
Genopretningen ventes især drevet af fremgang i privatforbruget på tværs af lande. Det
skal ses i lyset af en meget stor nedgang i 2020, hvor øget forsigtighed kombineret med
effekten af restriktioner har begrænset forbrugsmulighederne og ført til større opspa-
ringstilbøjelighed. Virksomhedernes investeringslyst ventes også gradvist at vende til-
bage, i takt med at usikkerheden relateret til pandemien mindskes, og ledig kapacitet re-
duceres.
www.oim.dk
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
131
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0134.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Der er stor usikkerhed om vækstudsigterne, som især relaterer sig til pandemiens videre
forløb og påvirkningen heraf på adfærden hos husholdninger og virksomheder. Der er
risiko for et mere negativt forløb, hvis smittespredningen varer ved og gør husholdnin-
gerne og virksomhederne mere tilbageholdende i forhold til forbrug og investeringer.
Omvendt vil hurtigere fremskridt i forhold til en vellykket inddæmning og behandling af
coronavirus kunne medføre et mere positivt forløb.
Anden smittebølge hæmmer genopretningen
I første halvår blev verdensøkonomien ramt af et historisk stort tilbageslag som følge af
coronapandemien. Især graden af sundhedskrisen i de enkelte lande var afgørende for
størrelsesordenen af tabet, men andre forhold har også spillet ind. Blandt andet har tu-
risttunge lande været hårdt ramt.
1
Genopretningen var imidlertid betydelig i de fleste lande i 3. kvartal og især i de lande,
som oplevede den største tilbagegang i første halvår,
jf. figur 7.2.
For blandt andet Dan-
mark, Tyskland og USA var BNP i 3. kvartal 2020 dermed blot omtrent 4 pct. lavere end
i 4. kvartal 2019. Flere europæiske økonomier som Storbritannien og Spanien er stadig-
væk væsentligt hårdere ramt. Den kinesiske økonomi skiller sig ud, idet BNP allerede i
2. kvartal 2020 havde genvundet det tabte fra coronatilbageslaget.
Figur 7.2
BNP-vækst i udvalgte lande
Pct.
20
su
AUT
DEU
BRA
USA
NLD
JPN
CHE
DK
NOR
SWE
FIN
RUS
CHN
3. kvartal 2020
le
re
t
Pct.
20
Kl
au
0
-10
-20
-30
ESP
UK
FRA
ITA
BEL
1
10
10
0
-10
-20
-30
Første halvår 2020
Anm.:
Første halvår
er 2. kvartal 2020 forhold til 4. kvartal 2019.
3. kvartal
er i forhold til 2. kvartal.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
I 4. kvartal har anden smittebølge imidlertid sat sit præg på navnlig landene i Europa
samt USA. I sammenligning med foråret er det dog vurderingen, at effekten heraf på
økonomien vil være mindre. Det skal blandt andet ses på baggrund af, at indikatorer for
Se Økonomisk Analyse:
Status for dansk og international økonomi under coronakrisen,
Finansministeriet, no-
vember 2020.
132
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0135.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
bevægelsesmønstre peger på en mindre nedgang i aktiviteten i oktober, november og de-
cember, end det var tilfældet i marts og april.
Det afspejles også i virksomhedernes egne vurderinger af den økonomiske situation. I
euroområdet er tilliden i servicesektoren dykket igen, men ikke i samme grad som i for-
året. Omvendt er tilliden i fremstillingssektoren indtil videre forholdsvis lidt påvirket,
jf.
figur 7.3.
I USA er erhvervstilliden foreløbigt kun lidt påvirket af genopblussen af epide-
mien, og der er fortsat indikationer på fremgang i aktiviteten i både fremstilling og ser-
vice.
Figur 7.3
Erhvervstillid i euroområdet
Indeks
70
60
50
40
30
20
10
2018
Fremstilling
2019
Indeks
70
60
50
40
30
20
10
Figur 7.4
Indeks
70
60
50
40
30
20
10
t
2019
2020
Service
Erhvervstillid i Kina
Indeks
70
60
50
40
30
20
10
su
2020
Service
Anm.: Den anvendte tillidsindikator er PMI, hvor et indeks over 50 indikerer fremgang.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Kl
au
I flere lande i Asien, og især Kina, er smitten aktuelt lav, og aktiviteten i både fremstil-
lingserhvervene og serviceerhvervene er i fremgang,
jf. figur 7.4.
Genopretningen af den
kinesiske økonomi har i høj grad været drevet af investeringer i infrastruktur, blandt an-
det som følge af myndighedernes stimulustiltag, mens privatforbruget fortsat er på et la-
vere blus end før corona.
Den hurtige genopretning i 3. kvartal på tværs af lande understøtter samtidig tiltroen til,
at økonomierne forholdsvis hurtigt kan komme på fode igen, når coronapandemien tilla-
der det. Således var verdenshandlen i september ikke langt fra at være tilbage på niveau
med samme måned året forinden,
jf. figur 7.5.
Dansk eksport er dog siden 2005 blevet
mindre følsom over for udsving i verdenshandlen,
jf. kapitel 6.
Det spiller endelig en rolle, at afledte effekter gennem ændret adfærd og inddæmnings-
tiltag i høj grad rammer brancher, hvor aktiviteten i forvejen er reduceret. Det bidrager
til, at nedgangen i omsætning alt andet lige bliver mindre end i foråret.
le
2018
Fremstilling
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
133
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0136.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.5
Verdenshandel
Indeks (januar 2018=100)
110
105
100
95
90
85
80
2018
2019
Indeks (januar 2018=100)
110
105
100
95
90
85
t
2020
80
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
134
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Husholdningernes opsparingstilbøjelighed ventes dog stadig at være på et højere niveau
end tidligere. I takt med at smittetrykket falder, og forbruget øges, ventes også virksom-
hedernes investeringslyst igen at tiltage, men med en vis forsinkelse.
Hertil spiller det en rolle, at de enkelte lande i stort omfang har benyttet finanspolitik-
ken til at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser.
I mange lande har coronakrisen ført til en af de mest markante finanspolitiske indsatser
i nyere tid. Meget af støtten er midlertidig og vil bortfalde i 2021 og 2022 som følge af
genopretningen, og i takt med at en række inddæmningstiltag kan ophæves. Men finans-
politikken vil i de fleste lande fortsat være lempelig i 2021 og bidrage til at understøtte
genopretningen. I stort set alle lande har coronakrisen dermed ført til en væsentlig udvi-
delse af den offentlige gæld. Den høje gæld er dog som hovedregel finansieret til histo-
risk lave renter. Der vil i en række lande, hvor gælden var meget høj i udgangspunktet,
være behov for finanspolitiske opstramninger på lidt længere sigt for at stabilisere gæl-
den.
På tværs af lande giver den lempelige finanspolitik sig udslag i en forværring af den
strukturelle saldo i 2021 sammenlignet med 2019, hvilket kan ses som en grov tilnær-
melse for landenes gennemførte og planlagte diskretionære lempelser af finanspolitik-
ken under coronakrisen,
jf. figur 7.6.
su
Genopretningen i den internationale økonomi ventes primært drevet af fremgang i pri-
vatforbruget. Det skal ses i lyset af den store tilbagegang i 2020 som følge af forsigtighed
hos husholdninger i lyset af smitterisiko, mere begrænsede forbrugsmuligheder samt
usikkerhed om de økonomiske udsigter. Forbrugslysten forudsættes gradvist at vende
tilbage i 2021 og 2022, i takt med at coronapandemien udgør en mindre barriere for ak-
tiviteten.
le
re
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0137.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.6
Ændring i strukturel saldo fra 2019 til 2021
Pct.-point
0
Pct.-point
0
-2
-2
-4
-4
-6
-6
-8
ISL
POL
USA
AUS
AUT
PRT
LUX
ITA
OECD
KOR
LTU
DEU
GRC
NOR
CAN
NLD
NZL
BEL
EST
JPN
ISR
FIN
IRL
ESP
SWE
CHE
SVK
FRA
-8
Kl
au
Genopretningen forventes at blive noget mere langvarig end det meget pludselige tilba-
geslag i år. Det skyldes blandt andet, at krisen har sat tydelige spor på arbejdsmarke-
derne, hvor de hårdest ramte serviceerhverv er beskæftigelsestunge. Mange husholdnin-
ger har mistet indkomst og har derfor fået reduceret deres forbrugsmuligheder. Hertil
kommer, at flere virksomheder ventes at måtte dreje nøglen om. Omstilling på arbejds-
markedet sker ikke fra den ene dag til den anden, ligesom det også tager tid, før der
etableres nye virksomheder. Det bidrager til, at det vil tage tid, før de tabte job er blevet
erstattet af nye.
For OECD-landene set under ét ventes der på den baggrund kun en delvis genopretning
på arbejdsmarkedet frem til 2022, således at beskæftigelsesfrekvensen i 2022 fortsat er
væsentligt under niveauet i 2019,
jf. figur 7.7.
Hertil kommer, at en del personer har forladt arbejdsstyrken. Det kan eksempelvis skyl-
des mistet tro på at finde arbejde eller manglende mulighed for at søge eller påtage sig
arbejde, herunder som følge af behov for at se efter hjemsendte skolebørn eller sund-
hedsmæssige udfordringer. Flere kan også være begyndt på en uddannelse, hvilket kan
bidrage til at reducere arbejdsstyrken i nogle lande.
Effekten på arbejdsmarkedet ses fx i USA, hvor ledigheden på trods af den efterfølgende
genopretning i BNP fortsat er næsten fordoblet til omtrent 7�½ pct. af. Genopretningen i
antallet af beskæftigede i USA har således været mindre end faldet i ledigheden, hvilket
skal ses i lyset af, at en del personer har forladt arbejdsstyrken.
su
le
Anm.: Beregnet ud fra den underliggende (primære) strukturelle saldo i pct. af strukturelt BNP. Der er anvendt
OECD’s skøn også for Danmark for at sikre sammenlignelighed med andre lande Det indebærer blandt an-
det, at den danske saldo ikke er korrigeret for engangsforhold relateret til COVID-19 mv. Skønnene for den
strukturelle saldo med og uden COVID-19 engangsforhold er beskrevet nærmere i kapitel 8. Den strukturelle
saldo påvirkes imidlertid også af en række øvrige forhold, ligesom skønnene for den strukturelle saldo er for-
bundet med usikkerhed og kan variere på tværs af opgørelsesmetoder.
Kilde: OECD, Economic Outlook, december 2020.
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
HUN
SVN
CZE
LVA
UK
DK
135
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0138.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.7
Beskæftigelsesfrekvens i OECD-landene
Pct. af befolkningen (15-74 år)
68
67
66
65
64
63
62
2018
2019
2020
2021
Pct. af befolkningen (15-74 år)
68
67
66
65
64
63
t
2022
62
Kilde: OECD, Economic Outlook, december 2020.
Betydelige risici for prognosen
136
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Der er betydelig usikkerhed om de økonomiske udsigter, som uløseligt knytter sig til den
videre udvikling i coronapandemien.
På den ene side underbygger styrken af den økonomiske optur i 3. kvartal troen på en
forholdsvis hurtig genopretning, når smitten tillader det. Sammen med fremskridt i be-
handling og forebyggelse af coronasmitten, herunder i form af vacciner, betyder det, at
der er mulighed for en mere positiv udvikling som følge af lavere usikkerhed og mere
optimisme hos husholdninger og virksomheder.
Muligheden for en mere positiv udvikling følger blandt andet af, at mange husholdnin-
ger og virksomheder har øget opsparingen betydeligt under coronakrisen. Det giver po-
tentiale for, at især privatforbruget kan vokse hurtigere, da husholdningerne ud over
fremgang i indkomsterne også kan trække på opsparede midler.
Dertil kommer muligheden for yderligere finanspolitiske tiltag i mange lande. Udmønt-
ningen af EU’s Genopretningsfond på 750 mia. euro udestår eksempelvis endnu og er
ikke indregnet i EU-Kommissionens prognose, som skønnene for den internationale
økonomi i indeværende redegørelse tager udgangspunkt i.
su
I Europa har tilbageslaget på arbejdsmarkedet foreløbigt været mindre end i USA. Det
skal ses i sammenhæng med, at der i Europa har været en udbredt brug af forskellige
former for arbejdsfordelingsordninger. Det indebærer, at mange ansatte er eller har væ-
ret hjemsendt under støtteordninger og dermed fortsat optræder i beskæftigelsesstati-
stikken. I USA virker støtteordningerne derimod i højere grad gennem understøttelses-
systemet. En konsekvens heraf er, at tal for arbejdsmarkedet aktuelt er vanskelige at
sammenligne mellem lande,
jf. boks 7.1.
le
re
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0139.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.1
Tal for beskæftigelse og ledighed er vanskelige at sammenligne under coronakrisen
Coronakrisen påvirker arbejdsmarkedet gennem en række kanaler. Mange er blevet afskediget, og ansættel-
ser er blevet aflyst eller udskudt. Samtidig har flere arbejdsløse formentlig sat deres jobsøgning på pause,
ligesom arbejdstiden kan være blevet reduceret betydeligt eller helt i en periode.
Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er baseret på internationale standarder og er det mål for ledigheden, der
oftest anvendes til sammenligninger på tværs af lande. Ledighedsopgørelsen i AKU omfatter personer, som
svarer, at de ikke er beskæftigede, at de har søgt et job inden for de sidste fire uger, og at de kan tiltræde et
job med kort varsel (ILO-kravene). AKU-ledigheden viser generelt en højere ledighed end den registerbase-
rede bruttoledighed i Danmark. Det skyldes blandt andet, at den inkluderer studerende, efterlønsmodtagere
og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de
kun ønsker få timers beskæftigelse. Undersøgelsen er baseret på interviews.
I Danmark og andre lande er AKU-ledigheden steget relativt lidt under coronakrisen,
jf. figur a.
Udviklingen
skal blandt andet ses i lyset af opgørelsesmetoden, der kræver, at man både skal være i stand til at påbegynde
et nyt arbejde og være aktivt jobsøgende. I Danmark blev rådigheds- og jobsøgningskrav suspenderet fra 12.
marts og frem til 26. maj, hvilket medførte, at AKU-ledigheden isoleret set blev holdt nede i 2. kvartal, da en
del personer blev klassificeret som værende uden for arbejdsstyrken. Udviklingen i den danske AKU-ledighed
i 3. kvartal skal dermed ses i lyset af dette forhold, hvilket isoleret set løfter ledighedsstigningen i 3. kvartal.
Tilsvarende forhold gør sig gældende i andre lande. Eksempelvis skal udviklingen i især Frankrig og Italien,
men også andre europæiske lande, ses i lyset af, at arbejdsstyrken har været påvirket negativt af restriktioner
og effekterne af pandemien, der har medført, at mange personer ikke har opfyldt kravene til at få arbejdsløs-
hedsunderstøttelse.
Kl
au
Figur a
AKU-ledighed i udvalgte lande
Pct. af arbejdsstyrken (15-74 år)
30
25
20
15
10
5
0
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Danmark
Sverige
Beskæftigelse og arbejdsløshed som defineret i ILO-konceptet er i den særlige situation under coronakrisen
derfor ikke tilstrækkelige til at beskrive udviklingen på arbejdsmarkedet.
su
2009
2010
2011
2012
Frankrig
Derudover kan personer, der tidligere indgik i statistikken som arbejdsløse, muligvis have opgivet deres søg-
ning i en periode på grund af de svagere økonomiske udsigter eller nedlukningen af virksomhedernes aktivi-
tet. De vil i så fald ikke indgå i arbejdsstyrken. Andre er muligvis ikke tilgængelige for arbejde, da de fx tager
sig af hjemsendte børn. Det må derfor forventes, at flere personer inden for eller uden for arbejdsstyrken kan
have et udækket behov for beskæftigelse, som ligger ud over den registrerede arbejdsløshed.
le
2013
2014
re
2015
2016
2017
Italien
t
2018
2019
Spanien
Pct. af arbejdsstyrken (15-74 år)
30
25
20
15
10
5
0
2020
Kilde: Eurostat (2020), Labour market in the light of the COVID 19 pandemic
─
quarterly statistics, november 2020,
Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
137
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0140.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Hvis den igangværende smittespredning i Europa og USA på den anden side bliver mere
omfattende og længerevarende, vil nye inddæmningstiltag samt ændret adfærd forven-
teligt få større negativ effekt på kort sigt. Det kan betyde en ny runde af beskæftigelses-
nedgang og fald i indkomster og omsætning, som igen reducerer vækstudsigterne i prog-
noseperioden.
Samtidig er der fortsat risiko for, at følgeskaderne af pandemien på arbejdsmarkedet
samt virksomhedernes sundhedstilstand kan være større, end det har været tilfældet
hidtil. Eksempelvis kan antallet af konkurser stige som følge af udsigt til en mere langva-
rig nedgang i omsætningen i de berørte brancher samt, i nogle lande, nedskalering eller
ophør af støtteordninger.
I Europa er det ikke kun pandemien, der øger usikkerheden om vækstudsigterne. Indtil
videre er der ikke opnået en afklaring på forhandlingerne mellem Storbritannien og EU
om de fremtidige økonomiske samarbejdsvilkår. Hvis der ikke bliver indgået en aftale
eller aftalt en forlængelse af overgangsordningen inden den 1. januar 2021, vil handels-
forholdet blive underlagt WTO’s regelsæt. Dermed vil handel mellem EU og Storbritan-
nien blive pålagt told og toldkontrol samt en række øvrige barrierer såsom øgede doku-
mentationskrav.
EU-Kommissionens efterårsprognose, der indgår i talgrundlaget til denne redegørelse,
er baseret på en teknisk antagelse, der indebærer, at handlen mellem EU-landene og
Storbritannien fra 1. januar 2021 baseres på WTO-regler. Det vurderes især at påvirke
Storbritanniens økonomi negativt, men vil også dæmpe væksten i EU-landene,
jf. boks
7.2.
Eftersom et no-deal scenarie er indregnet i prognosen, vil en eventuel aftale eller
forlængelse af overgangsperioden indebære en positiv effekt på vækstudsigterne.
138
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0141.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.2
Den mulige økonomiske betydning af et no-deal scenarie mellem Storbritannien og EU
EU-Kommissionen har i sin efterårsprognose benyttet en teknisk antagelse om, at WTO-regelsættet vil være
gældende for handlen mellem EU og Storbritannien efter årsskiftet. Denne antagelse er et nybrud i forhold til
tidligere prognoser fra EU-Kommissionen, men anvendes uden at foregribe resultatet af forhandlingerne,
som stadig er igangværende.
No-deal scenariet indebærer, at alle varer pålægges told svarende til EU’s nuværende MFN-toldsatser (Most
Favoured Nation) i WTO. Dertil kommer reguleringsmæssige ændringer, der vil bringe handel på linje med
de lande, der i dag ikke har frihandelsaftaler med EU. Ud over toldsatserne vil handlen mellem EU og Stor-
britannien således blive påvirket af administrative og tidskrævende barrierer i form af toldbehandling samt
øgede dokumentationskrav. Dertil kommer, at der på sigt kan opstå forskelle i krav til produkter om fx føde-
varehygiejne eller miljøbelastning, hvilket også vil udgøre en barriere for handel på tværs af grænserne.
Der er betydelig forskel på, hvor meget handelsbarriererne kan stige for de enkelte varer. Nogle varer har
lave generelle toldsatser og mange internationale standarder, hvorfor konsekvenserne ved no-deal alt andet
lige er mindre. Det gælder fx mange maskiner. Andre varer har høje toldsatser og meget fælles EU-regule-
ring. Det gælder fx fødevarer. De nuværende toldsatser for Storbritanniens import fra ikke EU-lande er ek-
sempelvis på knap 11 pct. for forarbejdede landbrugsvarer og ca. 11 pct. for fisk, mens satsen for maskiner
mv. er på 2,5 pct.
EU-Kommissionen har indregnet effekterne af no-deal ud fra input-output tabeller fra OECD. Disse model-
beregninger er omgærdet af stor usikkerhed. Et forbehold er blandt andet, at den anvendte model er statisk
og dermed ikke tager højde for adfærdsmæssige tilpasninger til ændrede handelsbetingelser. Samtidig er der
i beregningen ikke taget højde for, at samhandlen aktuelt påvirkes af coronapandemien.
I beregningen antages told indført i 1. kvartal 2021, mens de administrative barrierer antages gradvist forøget
hen over prognoseperioden. I beregningen har EU-Kommissionen lagt detaljerede faktiske toldindsamlings-
data på vareniveau til grund, som svarer til en gennemsnitlig toldsats på 3,6 pct.
Tilsvarende er data for Storbritannien baseret på Storbritanniens MFN-tariffer (UK Global Tariff), som blev
offentliggjort af den britiske regering i maj 2020, hvilket indebærer en gennemsnitlig toldsats på 5,3 pct. ba-
seret på sammensætningen af EU-landenes eksport. Ikke-told barrierer omregnes til toldækvivalenter base-
ret på EU-Kommissionens vurdering. I den anvendte model udgør de i gennemsnit 12,7 pct. og 10,1 pct. (han-
delsvægtet på sektorniveau) for henholdsvis EU og Storbritannien.
Beregningerne indikerer, at Storbritanniens BNP vil være ca. 3 pct. lavere ved udgangen af 2022 i tilfælde af
no-deal sammenlignet med scenariet med en aftale, mens BNP i EU og euroområdet vil være omtrent ¾ pct.
lavere. EU-Kommissionen har ikke beregnet effekten for individuelle EU-lande, men det overordnede resul-
tat er benyttet som input i skøn for de enkelte lande.
Effekterne af no-deal på både kort og langt sigt må forventes at være større for en række mindre økonomier
end for EU og euroområdet som helhed. Det gælder blandt andet Danmark, Irland og Nederlandene, hvor
samhandlen med Storbritannien udgør en større andel af den samlede handel end for EU og euroområdet
som helhed.
Der er gennemført flere analyser af effekterne af de langsigtede økonomiske konsekvenser af Brexit, herun-
der af OECD og IMF. De fleste studier fokuserer på mellem og langt sigt og dermed på strukturelle effekter,
hvor der er sket en tilpasning af arbejdskraft og reallokering af kapital mellem sektorer. Analyserne finder, at
et no-deal scenarie kan reducere dansk BNP-niveau med i størrelsesordenen 1,0-1,3 pct. over en 5-10-årig
periode i forhold til status quo med uændrede samhandelsvilkår.
Kilde: EU-Kommissionen, European Economic Forecast, november 2020; OECD, Interim Economic Assessment,
marts 2019; OECD, The potential economic impact of Brexit on Denmark, april 2019; IMF, Euro Area policies:
Selected Issues, juli 2018; Bank of England, EU withdrawal scenarios and monetary and financial stability,
november 2018,
Kl
au
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
139
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0142.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
7.2 Finansielle markeder og pengepolitik
De finansielle vilkår er generelt blevet mere lempelige i løbet af 2020, hvilket er med til
at understøtte den økonomiske aktivitet. Blandt andet har betydelige pengepolitiske
lempelser ført til meget lave renter og skubbet på risikoappetitten og fremgang i aktie-
kurserne.
Den fortsatte fremgang på aktiemarkederne er også udtryk for, at der er tiltro til væksten
i de kommende år. På trods af den aktuelle genopblussen af pandemien er aktiekurserne
fortsat med at stige i lyset af forholdsvis stærke regnskaber for selskaber, som indgår i de
toneangivende aktieindeks, samt positive nyheder om vacciner mod COVID-19,
jf. figur
7.8.
Figur 7.8
Aktiekurser i Danmark, Europa og USA
Indeks (1. januar 2018=100)
160
re
le
2019
2020
USA
Europa
t
Indeks (1. januar 2018=100)
160
140
120
140
120
80
su
100
100
80
60
2018
Danmark
60
140
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Anm.: C25-indekset for Danmark, Stoxx 50-indekset for Europa og S&P500-indekset for USA. Alle indeks er opgjort
i danske kroner.
Kilde: Macrobond.
De pengepolitiske lempelser, der er blevet gennemført i USA og euroområdet som mod-
svar på coronakrisen, har ført til et betydeligt fald i de lange renter i USA og vedvarende
lave renter i euroområdet, fx Tyskland,
jf. figur 7.9.
Renterne forventes i overensstemmelse med markedsforventningerne at forblive på om-
trent de nuværende lave niveauer i prognoseperioden. I Danmark skønnes renten på 10-
årige statsobligationer at forblive på omtrent -0,4 pct., mens den korte pengemarkeds-
rente som årsgennemsnit skønnes at aftage fra -0,2 pct. i 2020 til -0,3 pct. i 2022. Det
indebærer, at renterne fortsat understøtter økonomien, herunder især boligmarkedet.
Forudsætningen om fortsat lempelige finansielle vilkår skal blandt andet ses i lyset af
nye pengepolitiske udmeldinger fra både den amerikanske centralbank og Den Europæi-
ske Centralbank (ECB). Udmeldingerne har bidraget til yderligere at holde de lange ren-
ter på meget lave niveauer på trods af forventningerne om økonomisk genopretning
samt en stigning i statsgælden.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0143.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Figur 7.9
Renter på 10-årige statsobligationer
Pct.
4
Pct.
4
3
3
2
2
1
1
0
0
2018
Danmark
2019
Tyskland
Kilde: Macrobond.
Kl
au
Figur 7.10
Inflation i USA
Pct.
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2000
2003
2006
2009
2012
2015
Beslutningen er en udmøntning af en strategisk gennemgang af centralbankens mål og
midler og skal ses i lyset af, at centralbanken ønsker at fastforankre inflationsforvent-
ningerne hos virksomheder og husholdninger, da inflationen i en årrække vedvarende
har ligget under inflationsmålsætningen på 2 pct.,
jf. figur 7.10.
Som følge heraf forven-
ter centralbanken ikke at forhøje de pengepolitiske renter i en årrække og tidligst i slut-
ningen af 2023.
Figur 7.11
Inflation i euroområdet
Pct.
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2018
Pct.
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
Pct.
5
4
3
2
1
0
-1
-2
Inflationsmålsætning
Kilde: Macrobond, Federal Reserve Board of Governors samt ECB.
su
Den amerikanske centralbank annoncerede i slutningen af august en ny pengepolitisk
strategi, hvor man fremover vil sigte mod at holde inflationen på 2 pct. i gennemsnit set
over tid. Det indebærer, at hvis inflationen har været under inflationsmålsætningen i en
periode, vil centralbanken tilstræbe, at inflationen i en periode også overstiger målet.
Tidligere havde centralbanken et mål om at holde inflationen på 2 pct. hvert år.
le
re
USA
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
2020
-1
-1
141
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0144.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
I euroområdet har ECB også igangsat en gennemgang af den pengepolitiske strategi,
som ventes afsluttet i 2021. På grund af det dybe tilbageslag i euroområdets økonomi og
de risici, der er forbundet med den seneste tids genopblussen af pandemien, lempede
ECB i december pengepolitikken yderligere i form af en udvidelse og forlængelse af pan-
demiopkøbsprogrammet samt centralbankens længerevarende pengepolitiske udlån på
særligt gunstige vilkår. Disse lempelser blev forvarslet af ECB i slutningen af oktober og
er derfor indregnet i prognosen.
De yderligere tiltag fra ECB skal ses i lyset af den meget dybe nedgang i euroområdets
økonomi i første halvår 2020 og en forventet tilbagegang i 4. kvartal. Det dybe tilbage-
slag har været medvirkende til, at inflationen i euroområdet har været negativ i de sene-
ste fire måneder,
jf. figur 7.11.
Coronakrisen og de pengepolitiske lempelser i kølvandet heraf har medført, at renterne i
mange lande aktuelt er omkring de laveste niveauer nogensinde. Men de nominelle ren-
ter skal blandt andet også ses i forhold til den aktuelt lave inflation. I sidste ende er det
realrenten, altså den nominelle rente fratrukket den forventede inflation, der påvirker
virksomhedernes og forbrugernes investeringer og forbrug. En nominel rente på 1 pct. af
et lån på 1 mio. kr. indebærer renteomkostninger på 10.000 kr. årligt. Men hvis inflatio-
nen er 1 pct., udhules værdien af det lånte beløb tilsvarende med 10.000 kr., hvilket in-
debærer, at de reale låneomkostninger er på 0 pct.
Figur 7.12
Kl
au
Pct.
20
15
10
5
0
-5
Nominel
Nominel rente og realrente i Danmark
su
Selv hvis der korrigeres for de senere års begrænsede inflation, er de reale renter dog på
meget lave niveauer set i historisk perspektiv,
jf. figur 7.12.
le
re
Real
t
Pct.
20
15
10
5
0
-5
1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019
Anm.: Renten på 10-årige statsobligationer. Realrenten er opgjort ved at fratrække et treårs glidende gennemsnit for
inflationen som approksimation for inflationsforventningerne i tråd med metoden anvendt i J. Adolfsen og J.
Pedersen, Den naturlige realrente i Danmark er faldet,
Analyse nr. 13, juni 2019,
Danmarks Nationalbank.
Kilde: Macrobond og egne beregninger.
Olieprisen forventes efter et større dyk i år kun at stige langsomt frem mod 2022. Det
skal ses i lyset af, at de langsigtede forventninger til olieprisen er faldet,
jf. boks 7.3.
142
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0145.png
Kapitel 7
International økonomi og finansielle markeder
Boks 7.3
Fremskrivning af oliepriser
Olieprisen svinger meget og afhænger af den forventede efterspørgsel og udbuddet. Under coronapandemien
har udsvingene i olieprismarkedet været særligt store. Da verdensøkonomien var hårdest ramt i april, blev en
tønde olie handlet til 18 dollar pr. tønde. Olieprisen udgjorde primo december 43 dollar pr. tønde og skønnes
at stige til 51 dollar pr. tønde i 2022 (målt som årsgennemsnit),
jf. figur a.
Skønnet for olieprisen er i tråd med vanlig praksis baseret på den aktuelle oliepris, den seneste udvikling i
markedsforventningerne til olieprisen (futurespriser) og Det Internationale Energiagenturs (IEA) nyeste
fremskrivning af olieprisen i
Stated Policies-scenariet.
I de første 4-5 måneder baseres skønnet på futures,
mens der i fremskrivningen herefter tillægges lige vægt til udviklingen i futurespriser og IEA’s scenarie. Sam-
menvejningen af futurespriser og IEA’s scenarie afspejler hensynet til dels at inddrage markedsinformation
og dels relevant information fra IEA’s fremskrivning af udbud og efterspørgsel på længere sigt. På langt sigt
forudsættes olieprisen at vokse med vækstraterne fra IEA’s Stated Policies-scenarie, men fra niveauet be-
stemt af sammenvejningen mellem futurespriser og IEA’s niveau fra Stated Policies-scenariet.
IEA offentliggjorde en ny
World Energy Outlook
i oktober 2020. I den nye fremskrivning er IEA's oliepris i
Stated Policies-scenariet 14 pct. lavere i 2030 end i rapporten fra oktober 2019, som har ligget til grund for
olieprisskønnene siden Økonomisk Redegørelse, december 2019. Stated Policies-scenariet kan betegnes som
IEA’s centrale scenarie og afspejler et princip om at inddrage effekten af allerede vedtagne aftaler samt effek-
ten af de aftaler og tiltag, regeringerne har meldt ud – altså eksisterende politik og konkrete planlagte initia-
tiver.
IEA offentliggør også andre scenarier. Det gælder fx
Sustainable Development-scenariet,
der antager en høj
grad af grøn omstilling og tager udgangspunkt i en række mål fastsat på baggrund af FN’s verdensmål, her-
under Parisaftalens mål. Herfra udledes den udvikling, der vil føre til, at målene opfyldes.
I både Stated Policies-scenariet og Sustainable Development-scenariet lægges det til grund, at coronapande-
mien bringes under kontrol i løbet af 2021. IEA vurderer dog, at der er en risiko for, at det er for optimistisk,
og har derfor lavet et nyt scenarie i 2020-rapporten –
Delayed Recovery-scenariet
– som er baseret på en
dybere og mere langtrukken krise. Det indebærer en lavere efterspørgsel efter olie og dermed en lavere olie-
pris end i Stated Policies-scenariet. Olieprisfremskrivningen baseret på dette forløb ligger dog fortsat noget
over Sustainable Development-scenariet,
jf. figur b.
Kl
au
Figur a
Dollar pr. tønde
100
80
60
40
20
0
Olieprisfremskrivning i Økonomisk Redegørelse
Dollar pr. tønde
100
su
65
80
le
Figur b
Dollar pr. tønde
60
55
50
45
40
2020
2021
Stated Policies
Olieprisfremskrivning med IEA's Sustainable
Development og Delayed Recovery scenarier
Dollar pr. tønde
65
re
2022
t
60
60
55
40
50
20
45
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
40
2023
2024
2025
Sustainable Development
Delayed Recovery
Anm.: Nominelle oliepriser. IEA har ikke
Current Policies-scenariet
med i den seneste rapport.
Kilde: IEA, World Energy Outlook, oktober 2020, Macrobond, og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
143
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0146.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0147.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Finanspolitikken er tilrettelagt ekspansivt for at understøtte indkomsterne i den private
sektor og den økonomiske aktivitet i lyset af den globale coronakrise. Senest har regerin-
gen indgået en række aftaler om grøn genstart som bidrager yderligere til at genoprette
den økonomiske aktivitet og samtidig til at fremme den grønne omstilling i Danmark.
Finanspolitikken skønnes via efterspørgselsvirkninger at understøtte beskæftigelsen
med op mod 55.000 personer i 2021 og op mod 45.000 personer i 2022 inkl. flerårige
virkninger. Herunder bidrager de seneste aftaler om grøn genstart mv. isoleret set til at
øge beskæftigelsen med gennemsnitligt op mod 14.000 personer i begge år. Det kan sær-
ligt tilskrives udbetalingen af de resterende to ugers indefrosne feriepenge i 2021 og in-
vesteringsvinduet i 2021 og 2022 som led i aftalen om grøn skattereform.
Den strukturelle saldo skønnes aktuelt til henholdsvis -0,2 pct. af BNP i 2020, -0,4 pct.
af BNP i 2021 og -0,3 pct. af BNP i 2022. I 2022 er skønnet på linje med den mellemfri-
stede fremskrivning fra august, mens skønnet er opjusteret med 0,2 pct. af BNP i 2020
og 0,1 pct. af BNP i 2021 sammenlignet med augustvurderingen. Forbedringen i 2020
kan blandt andet tilskrives, at afløbet på offentlige investeringer fra suspenderingen af
anlægslofterne i kommuner og regioner er nedjusteret. Samtidig har Danmarks Statistik
revideret de offentlige nettorentebetalinger i 2017 og 2018, hvilket styrker skønnet for
den strukturelle saldo i både 2020 og 2021 via et syvårs glidende gennemsnit.
Kl
au
Engangsudgifter og -indtægter er neutrale for den strukturelle saldo, herunder også de
COVID-19-udgifter, der afholdes til blandt andet kompensationsordninger mv. Hvis der
illustrativt
ikke korrigeres for COVID-19-engangsforhold skønnes den strukturelle saldo
med usikkerhed til -2,3 pct. af BNP i 2020 og -0,9 pct. af BNP i 2021.
Hvad angår den faktiske offentlige saldo er der udsigt til et underskud på 3�½ pct. af
BNP i 2020 og underskud på 1¼-1�½ pct. af BNP i 2021-2022. Der er således tale om et
markant omsving fra det faktiske overskud på 3¾ pct. af BNP i 2019. Svækkelsen skal
ses i lyset af det økonomiske tilbageslag og hjælpepakkerne mv. knyttet til coronakrisen.
ØMU-gælden skønnes at udgøre ca. 41-43�½ pct. af BNP i 2020-2022 sammenlignet
med ca. 33 pct. af BNP i 2019. På trods af den øgede ØMU-gæld som følge af coronakri-
sen ventes Danmark således fortsat at have god afstand til grænsen i Stabilitets- og
Vækstpagten på 60 pct. Samtidigt er både ØMU-gælden og nettogælden moderate i et
internationalt perspektiv.
Den tilrettelagte finanspolitik vurderes at være afstemt med den svære økonomiske situ-
ation i kølvandet på coronakrisen. Hvis der ikke var taget betydelige skridt for at under-
støtte økonomien, ville tilbageslaget have været væsentligt større – og dermed også have
www.oim.dk
store afledte negative konsekvenser for de offentlige finanser.
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
145
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0148.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
8.1 Den faktiske offentlige saldo
Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af konjunktursituationen og forudsætnin-
gerne om den økonomiske politik skønnes et faktisk offentligt underskud på ca. 80 mia.
kr. eller 3,5 pct. af BNP i 2020, som ventes at aftage til et underskud på godt 30 mia. kr.
eller 1,3 pct. af BNP i 2021 efterfulgt af et underskud på knap 40 mia. kr. eller 1,5 pct. af
BNP i 2022,
jf. tabel 8.1.
Tabel 8.1
Oversigt over den faktiske offentlige saldo
2018
Offentlig saldo, mia. kr.
Offentlig saldo, pct. af BNP
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2019
88,3
3,8
2020
-80,6
-3,5
2021
-31,1
2022
-38,1
-1,5
15,6
0,7
Figur 8.1
Faktisk offentlig saldo sammenholdt med tidligere vurderinger
Pct. af BNP
10
Pct. af BNP
10
Kl
au
5
0
-5
-10
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Maj 2020
su
2013
2014
2015
August 2020
le
2016
2017
Der er således udsigt til offentlige underskud både i år og i de kommende år. Under-
skuddene er imidlertid af en størrelsesorden, der ikke er unormal for tider med økono-
miske kriser. Samtidigt er de aktuelt skønnede underskud noget mindre end tidligere
vurderet.
re
2018
2019
2020
December 2020
t
-1,3
2021
5
0
-5
-10
2022
Anm.: Der udarbejdes for første gang konjunkturskøn for den faktiske offentlige saldo i 2022 i indeværende vurde-
ring. Den faktiske saldo kan i enkeltår påvirkes kraftigt af engangsforhold ud over konjunkturerne. Det gælder
eksempelvis engangsudgifter til COVID-19 tiltag, ikke mindst i 2020, og i modsat retning fx engangsindtægter
fra omlægning af kapitalpensioner i 2013-2015 og fra udbetaling af indefrosne feriemidler i 2020 og 2021.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det forventede underskud i 2020 er således i samme størrelsesorden som de realiserede
underskud i perioden 2009-2012 i kølvandet på den økonomiske krise,
jf. figur 8.1.
I
146
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0149.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
2021 og 2022 ventes underskuddene at blive mærkbart lavere end i 2020, herunder i
takt med den økonomiske genopretning.
De overordnede forudsætninger bag skønnene for de offentlige finanser i indeværende
vurdering er beskrevet i
boks 8.1.
Boks 8.1
Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i
Økonomisk Redegørelse,
december 2020
Den aktuelle vurdering af den faktiske offentlige saldo i 2020-2021 er baseret på det opdaterede konjunktur-
grundlag, som er beskrevet i kapitel 1-7.
For 2020 er skønnene for de offentlige finanser – ud over det opdaterede konjunkturgrundlag – baseret på
finansloven for 2020, nye oplysninger om de statslige udgifter i 2020 samt foreløbige regnskabsoplysninger
for kommuner og regioner for 2020. Hertil kommer virkningen af politiske aftaler mv., der er indgået siden
aftalen om finansloven for 2020, herunder en lang række politiske aftaler om hjælpepakker og genopret-
ningstiltag mv. Talgrundlaget er afsluttet før indgåelsen af de seneste politiske aftaler om
Genåbning af de
generelle kompensationsordninger (10. december 2020)
samt
Aftale om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021-2023 (15. december 2020),
og de udgiftsmæssige konsekvenser indgår derfor ikke i progno-
sen.
I 2021 er skønnene for de offentlige udgifter og indtægter baseret på finansloven for 2021 og økonomiafta-
lerne med kommuner og regioner for 2021. Skønnene omfatter således virkningerne af de indgåede aftaler
om blandt andet:
Finansloven for 2021 samt decentrale aftaler
Stimuli og grøn genopretning
Grøn skattereform
Grøn omstilling af vejtransporten
Kl
au
Udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af
hjælpepakker
Hertil kommer tekniske afsatte reserver til ekstraordinære myndighedsudgifter mv. relateret til COVID-19 på
finansloven for 2021. Reserverne er afsat med henblik på at dække udgifter til vaccine, testning og smitteop-
sporing samt indkøb af værnemidler mv. Omfanget af kompensation for COVID-19-udgifter i kommuner og
regioner i 2021 vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.
I 2022 er skønnene for de offentlige finanser blandt andet baseret på de dele af de indgåede aftaler, der ræk-
ker ind i 2022, samt beregningstekniske forudsætninger for blandt andet det offentlige forbrug, de offentlige
investeringer mv. i 2022. Finanspolitikken i 2022 vil blive fastlagt i løbet af 2021 i forbindelse med finanslo-
ven for 2022 samt økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2022.
I skønnene for de offentlige indtægter for 2021 og 2022 er der teknisk forudsat en hjemtagelse af midler fra
EU’s genopretningsfacilitet samt React-EU på samlet ca. 4¼ mia. kr. årligt i 2021 og 2022.
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2020-2021
Det skønnede offentlige underskud i både 2020 og 2021 er nedjusteret siden augustvur-
deringen,
jf. tabel 8.2.
I forhold til vurderingen i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020,
er skønnet for den faktiske offentlige saldo forbedret med ca. 7 mia. kr. i 2020 og 25
mia. kr. i 2021.
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
147
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0150.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Forbedringen af den offentlige saldo i 2021 kan primært henføres til højere skønnede
indtægter fra skatter og afgifter og lavere udgifter til indkomstoverførsler, hvilket blandt
andet skal ses i lyset af generelt forbedrede udsigter for beskæftigelse og ledighed. Hertil
kommer en række særskilte forhold, herunder højere skønnede engangsskatteindtægter
knyttet til udbetalingen af de resterende indefrosne feriemidler i 2021 samt en justeret
profil for tilbagebetaling af ejendomsskatter. I modsat retning trækker blandt andet en
opjustering af de offentlige forbrugsudgifter som følge af forventede ekstraordinære
merudgifter til myndighedsindsatser vedrørende COVID-19 og en nedjustering af de for-
ventede indtægter fra pensionsafkastskatten i 2020.
Tabel 8.2
re
2020
7,1
Ændring i faktisk offentlig saldo, mia. kr.
heraf ændringer i
- Kildeskatter ekskl. aktieskat
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Moms
- Selskabsskatter (ekskl. Nordsø)
- Registreringsafgift
- Pensionsafkastskat
- Indtægter fra EU
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
t
Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo sammenlignet med
Økonomisk Redegørelse,
august 2020
2021
25,0
le
3,7
1,4
2,0
5,7
-0,1
-16,0
0,1
-2,4
2,6
2,9
1,7
0,0
-0,4
6,0
11,6
2,8
0,3
3,8
-1,6
1,3
4,2
-7,0
0,3
2,2
-7,2
7,0
0,8
6,5
148
Kl
au
- Nettorenter
- Øvrige udgifts- og indtægtsposter
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
- Opdateret beregningsteknisk profil for tilbagebetaling af
ejendomsskatter
Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter
eller lavere offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af
lavere indtægter eller højere udgifter.
Kilde: Egne beregninger.
Indtægterne fra
kildeskatter
og
arbejdsmarkedsbidrag
er opjusteret med ca. 5 mia. kr. i
2020 og 14�½ mia. kr. i 2021 sammenlignet med augustvurderingen. Opjusteringen kan
dels henføres til et opjusteret skøn for beskæftigelsen og den samlede lønsum, som giver
anledning til flere indtægter fra indkomstskatterne. Hertil kommer en forventet frem-
rykning af skatteindtægter til 2021, som følger af aftalen om udbetaling af de resterende
to ugers indefrosne feriemidler i 2021.
su
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0151.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Provenuet fra
moms
er opjusteret med 2 mia. kr. i 2020 og ¼ mia. kr. i 2021. Det skal
primært ses i lyset af højere forventet privat forbrug og investeringer end skønnet i au-
gustvurderingen.
Provenuet fra
selskabsskatter
er opjusteret med ca. 5¾ mia. kr. i 2020 og 3¾ mia. kr. i
2021. Det skyldes overvejende, at coronakrisen har sat sig mindre hårdt i selskabsskatte-
grundlaget end forudsat i august. I modsat retning trækker kompenserende tiltag til er-
hvervene som led i
Aftale om grøn skattereform,
herunder særligt investeringsvinduet i
2021 og 2022 med 16 pct. merafskrivningsgrundlag på driftsmidler samt en øget baga-
telgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kr.
Provenuet fra
registreringsafgift
er nedjusteret med ca. 1�½ mia. kr. i 2021. Det afspejler
blandt andet provenuvirkningerne af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten,
som
indeholder en lempelse af registreringsafgiften for elbiler og en forhøjelse for konventio-
nelle biler.
Indtægterne fra
pensionsafkastskat
er nedjusteret med ca. 16 mia. kr. i 2020 og opjuste-
ret med 1¼ mia. kr. i 2021. Nedjusteringen i 2020 kan blandt andet henføres til regi-
strerede tab på unoterede aktier, og at obligationskurserne i 2020 er steget mindre end
tidligere forudsat.
Udgifter til det nominelle
offentlige forbrug
er opjusteret med knap 2�½ mia. kr. i 2020
og 7 mia. kr. i 2021. Opjusteringen kan i begge år primært henføres til ekstraordinære
merudgifter relateret til COVID-19.
Aftale om finansloven for 2021
og
Aftale om stimuli
og grøn genopretning
bidrager samlet set til en opjustering af det nominelle offentlige
forbrug med knap �½ mia. kr. i 2021.
Kl
au
Udgifterne til
offentlige investeringer
er nedjusteret med godt 2�½ mia. kr. i 2020 og ¼
mia. kr. i 2021. Nedjusteringen i 2020 skal ses i lyset af nye oplysninger om igangvæ-
rende anlægsprojekter, der peger i retning af forventede mindreudgifter på både de
statslige, kommunale og regionale områder i forhold til det forudsatte i august.
Udgifterne til
indkomstoverførsler
er nedjusteret med henholdsvis 3 mia. kr. i 2020 og
2¼ mia. kr. i 2021. Det kan primært henføres til lavere udgifter til dagpenge og kontant-
hjælp mv. i lyset af en nedjustering af den skønnede ledighed i begge år.
Udgifterne til
subsidier
er nedjusteret med ca. 1¾ mia. kr. i 2020 og opjusteret med ca.
7¼ mia. kr. i 2021. Nedjusteringen i 2020 skyldes overvejende lavere skønnede udgifter
for kompensationsordninger i relation til COVID-19. Opjusteringen i 2021 kan blandt
andet henføres til udgifterne til kompensationsordninger samt eksportpakken i
Aftale
om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve
til forlængelse af hjælpepakker.
Hertil kommer udgiftstiltag i
Aftale om stimuli og grøn
genopretning,
der øger subsidierne, herunder blandt andet i form af tilskud til grønne
investeringer, som følger op på anbefalingerne fra klimapartnerskaberne mv.
En opjustering af indtægter fra EU og en justeret profil for tilbagebetaling af ejendoms-
skatter bidrager samlet til en forbedring af den faktiske offentlige saldo med 11¼ mia.
su
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
149
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0152.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
kr. i 2021. Opjusteringen af indtægter fra EU kan henføres til indregning af en teknisk
forudsat hjemtagelse af midler fra EU’s genopretningsfacilitet og React-EU. Indtægterne
fra EU forudsættes imidlertid modsvaret af tilsvarende udgifter, der er udmøntet som
led i en række indgåede aftaler. Disse EU-midler bidrager med andre ord ikke
netto
til
en forbedring af den faktiske saldo.
Endelig bidrager ændrede skøn for en række
øvrige udgifts- og indtægtsposter
til at for-
bedre den faktiske offentlige saldo med ca. 6 mia. kr. i 2020 og 6�½ mia. kr. i 2021. Det
er blandt andet en nedjustering af de skønnede nedskrivninger af skatte- og afgiftsre-
stancer, der bidrager til forbedringen i 2020. For 2021 bidrager især den delvise ud-
møntning af reserven til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. som led i de
indgåede aftaler til bevægelsen, idet reserven beregningsteknisk er indregnet i de offent-
lige kapitaloverførsler.
8.2 Den strukturelle saldo
150
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Den strukturelle saldo skønnes til -0,2 pct. af BNP i 2020 og -0,4 pct. af BNP i 2021 sva-
rende til en opjustering på henholdsvis 0,2 og 0,1 pct. af BNP i forhold til augustvurde-
ringen. I 2022 skønnes den strukturelle saldo til -0,3 pct. af BNP på linje med skønnet i
den seneste mellemfristede fremskrivning fra august,
jf. DK2025 - en grøn, retfærdig og
ansvarlig genopretning af dansk økonomi.
I den aktuelle situation er der ekstraordinær
stor usikkerhed om udviklingen i den strukturelle saldo.
I 2020 kan opjusteringen af den strukturelle saldo på 0,2 pct. af BNP blandt andet til-
skrives, at afløbet på de offentlige investeringer fra suspenderingen af kommunerne og
regionernes anlægslofter vurderes at være mindre end forudsat i august.
Desuden har Danmarks Statistik opjusteret de offentlige nettorenteindtægter i 2017 og
2018 med samlet set ca. 13,5 mia. kr. – på grund af en revideret opgørelsesmetode for
kontering af kurstab og -gevinster ved statens køb af egne statsobligationer – som påvir-
ker den strukturelle saldo via et syvårs glidende gennemsnit og bidrager til en teknisk
forbedring af den strukturelle saldo i 2020 og 2021. Den underliggende finanspolitik –
herunder de gennemførte ekspansive tiltag – påvirkes således ikke heraf.
Den lidt bedre skønnede strukturelle saldo i 2021 ændrer således ikke på, at finanspoli-
tikken vurderes passende afstemt med økonomien. Finanspolitikken er markant ekspan-
siv, herunder i kraft af omfattende COVID-19-relaterede kompensationsordninger mv.,
su
Finanspolitikken er overordnet tilrettelagt ud fra et mellemfristet sigte om strukturel ba-
lance i 2025. I de aktuelle år er finanspolitikken tilrettelagt ekspansivt med strukturelle
underskud, som gradvist aftager i 2022 og frem.
le
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige
finanser ved den givne finanspolitik og er et centralt styringsinstrument i tilrettelæggel-
sen af finanspolitikken. Den strukturelle saldo er – i modsætning til den faktiske saldo –
renset for konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold og er derfor et mere
robust mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0153.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
der har karakter af engangsforhold og ikke påvirker den strukturelle saldo. Hvis der
illu-
strativt
ikke korrigeres for COVID-19-engangsforhold skønnes den strukturelle saldo
med usikkerhed til -2,3 pct. af BNP i 2020 og -0,9 pct. af BNP i 2021.
I forbindelse med skønnene for den strukturelle saldo i indeværende vurdering indgår
de forudsatte midler fra EU's genopretningsfond mv. direkte i de enkelte år svarende til
påvirkningen af den strukturelle saldo,
jf. boks 8.2.
Boks 8.2
Håndtering af midler fra EU's genopretningsfond mv. i beregningen af den strukturelle saldo
EU's genopretningsfond sigter på at understøtte den økonomiske aktivitet i medlemslandene, og indtægter
herfra anvendes derfor også direkte i den diskretionære finanspolitik. I lyset af Danmarks forudsatte hjemta-
gelse af midler fra EU’s genopretningsfacilitet og ReactEU er der således foretaget en mindre justering i be-
regningen af den strukturelle saldo for de særlige poster så EU-indtægterne indgår direkte år-til-år i bereg-
ningen af den strukturelle saldo – på linje med eksempelvis udgifterne til EU-bidrag – i stedet for via et sy-
vårs glidende gennemsnit.
Den isolerede virkning på den strukturelle saldo af denne metodejustering – dvs. virkningen af at posterne
(ekskl. hjemtagelse af EU-midler) omlægges – er generelt beskeden
jf. figur a.
Samtidig er der hverken tegn
på en systematisk forbedring eller forværring af den strukturelle saldo hen over den betragtede periode. Den
gennemsnitlige revision af den strukturelle saldo som følge af metodejusteringen er 0,00 pct. af BNP i årene
2000-2022.
Isoleret virkning på den strukturelle saldo af metodejusteringen
Pct. af BNP
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Pct. af BNP
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
Kl
au
-0,1
-0,2
-0,3
-0,4
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Strukturel versus faktisk offentlig saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo kor-
rigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre mid-
lertidige forhold. Det drejer sig blandt andet om de ofte store fluktuationer i indtægterne
fra pensionsafkastskatten og olie- og gasindvindingen i Nordsøen. Herudover korrigeres
den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have betydelig stør-
relsesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet år er dermed et skøn for,
su
Figur a
le
re
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
151
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0154.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
hvor stort det offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs.
en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de
offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.
Eksempelvis beregnes den skønnede strukturelle saldo til -0,2 pct. af BNP i 2020 med
udgangspunkt i skønnet for den faktiske offentlige saldo på -3,5 pct. af BNP,
jf. tabel 8.3
(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2020 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelses-
gab) skønnes værre end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for den
ugunstige virkning på den faktiske saldo, som de negative konjunkturgab indebærer.
Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca. -0,7 pct. af
BNP i 2020 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en
række særlige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2020 skønnes blandt andet lavere
faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten end i en normalsituation, ligesom udgif-
terne til de såkaldte specielle budgetposter er højere end det strukturelle (grundet eks-
traordinære COVID-19-udgifter af engangskarakter). Sådanne forhold korrigeres der for
i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen for pkt. 3-9 til
-1,1 pct. af BNP i 2020.
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan
være særlige engangsforhold (udover for de specielle budgetposter) af ikke-tilbageven-
dende karakter, som påvirker den faktiske saldo uden at have særlig betydning for den
underliggende stilling på de offentlige finanser. I 2020 vedrører dette navnlig engangs-
udgifterne (netto) direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 på ca.
48�½ mia. kr. (udover dem, der konteres på de særlige budgetposter mv.) og i modsat
retning ekstraordinære skatteindtægter fra udbetalingen af de første tre ugers inde-
frosne feriepenge på ca. 17¾ mia. kr. Forholdene vurderes at have karakter af engangs-
forhold og påvirker derfor ikke den strukturelle saldo,
jf. også bilag 8.3.
152
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0155.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Tabel 8.3
Fra faktisk til strukturel saldo
2019
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunktursituationen
3. Selskabsskat
1)
2020
2021
2022
3,8
-3,5
-1,3
-1,5
0,5
0,5
0,1
0,1
1,6
0,0
0,1
0,3
0,0
0,0
0,0
0,7
0,6
0,7
-0,7
-0,1
0,0
0,0
-0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
-0,1
0,0
-0,7
-0,1
0,2
-0,6
0,0
0,0
0,0
-0,3
-0,3
0,0
4. Registreringsafgift
5. Aktieskat
6. Pensionsafkastskat
7. Nordsøindtægter
2)
8. Nettorentebetalinger og udbytter
1)
9. Specielle budgetposter
3)
10. Øvrige forhold
4)
- Heraf COVID-19-relaterede engangstiltag
re
0,0
0,0
-0,6
-1,5
-2,1
0,8
-0,2
-2,3
-0,9
le
6)
- Heraf engangsindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)
5)
Illustrativ strukturel saldo inkl. COVID-19 engangsforhold
Memopost: Sammenvejet konjunkturgab
1)
2)
su
Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslof-
terne (hhv.
Opdateret 2020-forløb,
september 2015 for 2019, 2020-fremskrivning fra august 2016 for 2020,
2025-fremskrivning fra august 2017 for 2021 og
Opdateret 2025-forløb
fra 2018 for 2022) justeret for holdbar-
hedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen,
jf.
notatet ”Metodejustering for strukturelle indtægter fra Nordsøen” på www.fm.dk.
Den varige virkning af de op-
daterede provenuskøn svarer til ca. -0,13 pct. af BNP i 2019, -0,09 pct. af BNP i 2020, -0,07 pct. af BNP i
2021 og -0,06 pct. af BNP i 2022. Herudover justeres provenuet for de direkte konsekvenser for nordsøind-
tægterne af aftale om genopretning af Tyra-feltet. Der er i de viste skøn taget højde for virkningen på den fi-
nanspolitiske holdbarhed af
Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen
af 3. december 2020.
3)
I 2020 er der korrigeret for en række udgifter direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 sva-
rende til i alt ca. 9,6 mia. kr. I 2021 og 2022 er der korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge
af
Forlig om tryghed om boligbeskatningen
(maj 2017). Det er beregningsteknisk forudsat, at tilbagebetalin-
gen til boligejerne udgør ca. 1,3 mia. kr. i 2021 og 12,5 mia. kr. i 2022. I 2022 er der også korrigeret for udbe-
taling af efterlønsbidrag i forbindelse med
Aftale om ny ret til tidlig pension
svarende til ca. 2,1 mia. kr.
4)
Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 sva-
rende til i alt ca. 48,5 mia. kr. i 2020 og 11,3 mia. kr. i 2021. Hertil kommer engangsskatteindtægterne fra ud-
betalingen af indefrosne feriepenge på ca. 17,8 mia. kr. i 2020 og 11,5 mia. kr. i 2021. I 2020 er der også kor-
rigeret for udbetaling af opsparede midler i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag mv. på godt 4�½ mia. kr. I
2019 er der korrigeret for nye oplysninger om de offentlige indtægter, som endnu ikke vurderes afspejlet i
Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske offentlige saldo, ligesom der er korrigeret for, at året er påvirket
af, at der i omlægningen af beskatningen af eksisterende kapitalpensioner i 2013-2014 fremrykkedes indtæg-
ter fra 2014-2019. I 2019-2022 er der endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som planlægges i peri-
oden 2021-2026, men påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold
indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra pct. af fak-
tisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5)
Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6)
Opgjort inkl. COVID-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
-0,4
-0,4
-0,1
0,1
-0,2
-0,1
-0,5
0,5
-0,4
-0,9
-0,4
153
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0156.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.2
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Pct. af BNP
6
4
2
0
-2
-4
-6
Figur 8.3
Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
2000
2003
2006
Faktisk
2009
Pct. af BNP
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
2012
Figur 8.4
Registreringsafgift
Pct. af BNP
2,0
Pct. af BNP
2,0
Figur 8.5
Aktieskat
Pct. af BNP
2,0
re
2006
Faktisk
2009
2012
2015
Faktisk
le
1,5
1,0
0,5
0,0
2000
2003
2018
Strukturelt
t
2015
2018
Strukturelt
Strukturelt
2021
Pct. af BNP
2,0
1,5
1,5
1,5
1,0
su
1,0
0,5
0,0
2000
2003
2006
2009
2012
2015
2018
2021
2021
1,0
0,5
0,5
0,0
Faktisk
0,0
Kl
au
Figur 8.6
Pensionsafkastskat
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2000
2003
2006
Faktisk
2009
2012
2015
2018
Strukturelt
Figur 8.7
Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra
Nordsøfonden)
Pct. af BNP
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2021
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021
Pct. af BNP
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Strukturelt
154
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0157.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Figur 8.8
Nettorenter og udbytter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
Figur 8.9
Specielle budgetposter
Pct. af BNP
1
Pct. af BNP
1
0
0
0
0
-1
-1
-1
-1
-2
-2
-2
-2
2000
2003
2006
Faktisk
2009
2012
2015
2018
2021
2000
2003
2006
Faktisk
2009
2012
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Fra 2019 til 2020 skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med 0,9 pct. af BNP.
Det skyldes primært, at finans- og strukturpolitikken ekskl. engangsforhold, som er til-
rettelagt ekspansivt, isoleret set forværrer den strukturelle saldo med ca. 0,6 pct. af
BNP,
jf. tabel 8.4.
Samtidig er der en afdæmpet vækst i strukturelt BNP i 2020, hvorved
en given udgiftsvækst fremstår lempeligere i forhold til dette benchmark.
Herudover bidrager faldende strukturelle indtægter fra Nordsøen og højere overførsler
til udlandet til, at den strukturelle saldo forværres fra 2019 til 2020. Det negative bidrag
fra overførsler til udlandet skal både ses i lyset af øgede overførsler til udlandet og ned-
justeringen af BNP i 2020. I modsat retning trækker positive bidrag fra de strukturelle
indtægter fra pensionsafkastskat og nettorentebetalinger.
Fra 2020 til 2021 skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med o,2 pct. af BNP.
Det kan særligt tilskrives, at finans- og strukturpolitikken ekskl. engangsforhold isoleret
set forværrer den strukturelle saldo med 0,3 pct. af BNP. Hertil kommer et lille fald i de
skønnede strukturelle indtægter fra selskabsskatten, hvilket blandt andet afspejler inve-
steringsvinduet i
Aftale om grøn skattereform.
I modsat retning trækker øgede over-
førsler fra udlandet, hvilket afspejler den forudsatte hjemtagelse af EU-midler, samt en
lille genopretning af de strukturelle indtægter fra Nordsøen.
su
Der er usikkerhed forbundet med skønnet for både niveauet for den strukturelle saldo i
et givet år samt ændringen i den strukturelle saldo fra år til år. For yderligere at under-
støtte beregningerne af den strukturelle saldo udarbejdes der en skønsmæssig dekompo-
nering af år-til-år-ændringerne baseret på separate ”bottom-up”-bidrag til udviklingen i
den strukturelle saldo. De beregnede bottom-up-bidrag omfatter navnlig bidrag fra æn-
dringer i finanspolitikken (baseret på de direkte provenuer, der indgår i beregningen af
finanseffekten) og ændringer i de strukturelle provenuer fra de særlige poster.
le
År til år-ændring i den strukturelle saldo
re
Strukturelt
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
2015
2018
Strukturelt
-3
-3
-3
-3
2021
155
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0158.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Fra 2021 til 2022 skønnes den strukturelle saldo at blive forbedret med 0,1 pct. af BNP –
herunder bidrager finans- og strukturpolitikken isoleret set med en forbedring af den
strukturelle saldo med 0,3 pct. af BNP. Det afspejler, at finanspolitikken overordnet set
fortsat er tilrettelagt ekspansivt med strukturelle underskud – men at lempelserne er af-
tagende i takt med genopretningen af den økonomiske aktivitet.
Tabel 8.4
År-til-år-ændring i den strukturelle offentlige saldo
2019
Pct. af BNP
2020
2021
2022
Ændring i strukturel saldo
Bidrag til ændring:
Provenuer fra finanspolitikken og virkning fra
strukturreformer ekskl. engangsforhold
1)
Selskabsskat
Pensionsafkastskat
Nordsøindtægter
Nettorentebetalinger
Registreringsafgift
Aktieskat
Specielle budgetposter
Overførsler til udlandet
re
-0,6
0,0
0,1
-0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
-0,2
-0,1
0,0
-0,9
t
-0,2
-0,3
-0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
Strukturel saldo
0,7
-0,2
-0,4
-0,3
0,1
0,3
0,0
0,0
0,0
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
156
Kl
au
Overførsler fra udlandet (EU-indtægter)
Andre forhold (residual)
2)
1)
Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle
beskæftigelse. De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomstover-
førsler er opgjort efter skat. Herudover indgår der ikke engangsforhold.
2)
Kan blandt andet afspejle ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind- og ud-
betalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
8.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer
De opdaterede udgiftsskøn for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer er ba-
seret på en opfølgning på de offentlige budgetter i 2020 og 2021, herunder med afsæt i
den indgåede aftale om finansloven for 2021 og øvrige politiske aftaler, herunder
Aftale
om stimuli og grøn genopretning.
I 2022 tager skønnene afsæt i beregningstekniske
forudsætninger om finanspolitikken.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
le
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0159.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Offentligt forbrug
Det nominelle offentlige forbrug er af Danmarks Statistik opgjort til 556,8 mia. kr. i
2019. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 (opgjort ved inputmetoden) er samti-
digt opgjort til 0,2 pct. Skønnene for realvæksten i det offentlige forbrug i prognose-
årene er påvirkede af ekstraordinære merudgifter relateret til COVID-19 i 2020 og 2021.
Det reale offentlige forbrug skønnes at vokse med 2,5 pct. i 2020 og 1,4 pct. i 2021. Den
skønnede realvækst i 2020 og 2021 er – også når der tages højde for ekstraordinære ud-
gifter til COVID-19 – relativt høj i en historisk sammenhæng og markant højere end den
gennemsnitlige årlige realvækst i perioden 2010-2019 på 0,2 pct.,
jf. figur 8.10.
I 2022 er forbrugsvæksten beregningsteknisk forudsat at udgøre -0,3 pct. Den lavere
forudsatte forbrugsvækst i 2022 i forhold til det forudsatte i
DK2025 - en grøn, retfær-
dig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi
skal ses i lyset af de forventede ekstra-
ordinære merudgifter vedrørende COVID-19 i 2021. Eksklusive udgifter til COVID-19 i
2021 kan den beregningstekniske offentlige forbrugsvækst i 2022 opgøres til 0,9 pct.
Realvækst i det offentlige forbrug
Pct.
3
su
Pct.
3
30
Figur 8.10
le
Figur 8.11
Pct. af strukturelt BNP
28
26
24
22
2000
2003
2006
På baggrund af den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug, inkl. midlertidige CO-
VID-19 udgifter, skønnes det offentlige forbrug at udgøre en højere andel af den samlede
økonomi i prognoseårene 2020-2022 end i 2019,
jf. figur 8.11.
Offentligt forbrugsniveau, 2000-2022
Pct. af strukturelt BNP
30
Kl
au
2
1
0
-1
Gns.
Gns.
2000-2019 2010-2019
2020
2021
2
re
Gns. 1990-2007
t
2015
2018
28
1
26
0
24
-1
2022
22
2009
2012
2021
Korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19
Anm.: I figur 8.10 er realvæksten i det offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden. Det offentlige forbrug er opgjort
inkl. afskrivninger. Realvæksten i det offentlige forbrug korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19
er 1,2 pct. i 2020, 1,4 pct. i 2021 og 0,9 pct. i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De nominelle offentlige forbrugsudgifter skønnes at udgøre ca. 586,3 mia. kr. i 2020,
hvilket svarer til en opjustering på knap 2�½ mia. kr. i forhold til skønnet i august,
jf. ta-
bel 8.5.
Opjusteringen af skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2020 afspejler
blandt andet, at der forventes yderligere merudgifter relateret til håndteringen af CO-
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
157
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0160.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
VID-19 på i størrelsesorden 4,0 mia. kr. i tillæg til de indregnede merudgifter i august-
vurderingen. I modsat retning trækker lavere forventede ordinære driftsudgifter i staten
i forbindelse med statslig udgiftsopfølgning 3 for 2020.
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2020 skønnes til 2,5 pct., hvilket er en opjustering
på 0,3 pct.-point sammenlinet med skønnet i august. Den højere skønnede forbrugs-
vækst i 2020 skal navnlig ses i lyset af forventede merudgifter i 2020, mens virkningen
af et højere skøn for prisudviklingen på det offentlige område – som følge af en opjuste-
ring af den generelle forbrugerprisudvikling – isoleret set bidrager til at reducere real-
væksten i det offentlige forbrug i 2020.
Tabel 8.5
Skøn for det offentlige forbrug
2019
1)
Realvækst, pct.
Augustvurdering
Decembervurdering
- Ændring i forhold til august, pct.-point
0,0
0,2
0,2
2020
re
2,2
2,5
0,3
583,9
586,3
2,4
t
2021
2022
0,6
1,4
0,8
-
-0,3
-
Augustvurdering
Decembervurdering
su
556,8
556,8
0,0
Mia. kr., årets priser
le
-
590,8
597,8
7,0
605,8
-
-
- Ændring i forhold til august, mia. kr.
158
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Det forudsættes ved
skøn for realvæksten i det offentlige forbrug fra 2020 og frem, at der ikke er forskel på opgørelsen ifølge out-
putmetoden i nationalregnskabet og inputmetoden.
1)
Tallene for 2019 er baseret for reviderede nationalregnskabstal.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2021 skønnes det nominelle offentlige forbrug at udgøre ca. 597,8 mia. kr. Sammenlig-
net med skønnet i august er de forventede udgifter til det offentlige forbrug i 2021 opju-
steret med 7 mia. kr. Det afspejler indregningen af ændringsforslag til finanslovforslaget
for 2021, herunder forventede merudgifter til COVID-19.
Realvæksten i det offentlige forbrug i 2021 skønnes at udgøre 1,4 pct., hvilket er en opju-
stering på 0,8 pct.-point sammenlignet med vurderingen i august. Den opjusterede for-
brugsvækst afspejler primært indregnede forventede merudgifter til COVID-19 i 2021 i
størrelsesorden 7 mia. kr. til blandt andet køb af vacciner, smitteopsporing mv., jf. oven-
for. Aftalen om finansloven for 2021 og økonomisk stimuli vurderes isoleret set at være
omtrent neutral for den skønnede forbrugsvækst i 2021. Det afspejler, at der som led i
aftalen om økonomisk stimuli indgår en række omstillingsinitiativer – herunder fx styr-
kede offentlige indsatser til blandt andet natur- og miljøopgaver mv. – som finansieres
af den afsatte reserve til COVID-19 (”krigskassen”), der teknisk er forudsat udmøntet
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0161.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
uden for det offentlige forbrug. I modsat retning trækker, at der er tiltag uden for det of-
fentlige forbrug, fx klimabistand, der finansieres af reserver, som tidligere var forudsat
udmøntet til offentlige forbrugsudgifter.
I 2022 er der beregningsteknisk forudsat en offentlig forbrugsvækst på -0,3 pct. Den la-
vere forudsatte forbrugsvækst i 2022 i forhold til det beregningstekniske forudsatte i
DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi
skal ses i ly-
set af de forventede ekstraordinære merudgifter vedrørende COVID-19 i 2021. Eksklu-
sive ekstraordinære udgifter til COVID-19 i 2021 udgør den beregningstekniske offent-
lige forbrugsvækst 0,9 pct. i 2022. Finanspolitikken og de konkrete offentlige budgetter
for 2022 vil blive fastlagt i løbet af 2021 i forbindelse med finansloven og økonomiafta-
lerne med kommunerne og regionerne for 2022.
Offentlig beskæftigelse i nationalregnskabet
1.000 personer
880
860
840
820
800
780
760
740
su
1.000 personer
880
860
840
820
800
780
760
740
Skøn
2017
2020
Figur 8.12
le
Tabel 8.6
1.000 personer
Årlig ændring
Augustvurdering
- Ændring
Niveau
Den offentlige beskæftigelse er opgjort til ca. 829.000 personer i 2019 svarende til en
stigning på ca. 5.000 personer målt i forhold til 2018. Den offentlige beskæftigelse har
været stigende siden starten af 2017, men var aftagende i første halvår af 2020. De fore-
løbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2020 viser dog en fremgang, så den offentlige
beskæftigelse i 3. kvartal 2020 omtrent er på niveau med 2019,
jf. figur 8.12.
Skøn for offentlig beskæftigelse (inkl. orlov)
re
2019
5,0
5,0
0,0
829
Offentlig beskæftigelse
t
2020
2021
2022
Decembervurdering
2,0
6,0
-4,0
2,0
2,0
0,0
2,0
-
-
Decembervurdering
831
833
835
Kl
au
2002
2005
2008
2011
2014
Inkl. orlov
Ekskl. orlov
Anm.: I figur 8.12 indebærer strejken i 2. kvartal 2008 og lockouten i 2. kvartal 2013 et teknisk betinget fald i den
offentlige beskæftigelse ekskl. orlov.
1)
Nationalregnskabstallene for den offentlige beskæftigelse i 2019 er revideret siden augustvurderingen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige beskæftigelse skønnes at stige med 2.000 personer fra 2019 til 2020,
jf.
tabel 8.6.
Skønnet for den offentlige beskæftigelsesvækst i 2020 er nedjusteret med
4.000 personer siden augustvurderingen, hvilket primært afspejler det observerede fald
i den offentlige beskæftigelse i første halvår 2020.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
159
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0162.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
I 2021 skønnes den offentlige beskæftigelse på linje med vurderingen i august at stige
med 2.000 personer. Den skønnede udvikling i den offentlige beskæftigelse hviler på en
forudsætning om, at ekstraordinære merudgifter til COVID-19 ikke medfører væsentlige
ændringer i den offentlige beskæftigelse. I 2022 er der beregningsteknisk forudsat en
stigning i den offentlige beskæftigelse på 2.000 personer.
Offentlige investeringer
De offentlige investeringer er af Danmarks Statistik opgjort til 76,7 mia. kr. i 2019. I en
årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et historisk højt ni-
veau. I prognoseperioden skønnes udgifterne til offentlige investeringer at udgøre 3,5
pct. af BNP i 2020 stigende til 3,7 pct. af BNP i 2022, hvilket er tæt på niveauet i 2014,
hvor de offentlige investeringer lå på det højeste niveau i de sidste 30 år,
jf. figur 8.13.
Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg,
men investeringer i forskning og udvikling udgør også en betydelig del,
jf. figur 8.14.
Figur 8.13
Offentlige investeringer
Pct. af BNP
4,5
Pct. af BNP
4,5
Figur 8.14
le
Mia. kr., 2021-priser
100
80
60
40
20
0
2010
Offentlige investeringer fordelt på område
Mia. kr., 2021-priser
100
4,0
su
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
2012
2014
2016
2018
2020
Investeringer i forskning og udvikling
Investeringer i bygninger og anlæg
2022
re
t
80
3,5
60
3,0
Gns. 1990-2007
40
Kl
au
2,5
2,0
20
0
1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De samlede offentlige investeringer skønnes til 80,7 mia. kr. i 2020, svarende til en real-
vækst på 4,5 pct.,
jf. tabel 8.7.
Udgiftsskønnet er nedjusteret med godt 2�½ mia. kr. sam-
menlignet med augustvurderingen, hvilket primært kan henføres til nye oplysninger om
igangværende anlægsprojekter i forbindelse med den statslige udgiftsopfølgning 3 og
kommunale og regionale regnskabsoplysninger til og med 3. kvartal 2020 mv.
Med afsæt i aftalen om finansloven for 2021 og om økonomisk stimuli samt en foreløbig
opgørelse af de kommunale og regionale budgetter mv. skønnes de nominelle offentlige
investeringer af udgøre 87,5 mia. kr. i 2021, svarende til en realvækst på 6,4 pct.
Skønnet for de nominelle investeringer i 2021 er nedjusteret med ca. 0,3 mia. kr. i for-
hold til augustvurderingen, hvilket primært kan henføres til udmøntningen af reserver,
160
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0163.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
der var forudsat at indgå i de offentlige investeringer i augustvurderingen, men er ned-
skrevet i forbindelse med aftalen om finansloven for 2021. I modsat retning trækker, at
der som følge af
Aftale om stimuli og grøn genopretning
er udmøntet knap �½ mia. kr.
til tiltag, som øger de offentlige investeringer i bygninger og anlæg, herunder fx energief-
fektivisering af offentlige bygninger. Hertil kommer, at investeringerne i forskning og
udvikling er opjusteret som følge af, at der afsættes ¾ mia. kr. til grøn forskning i afta-
len om fordeling af forskningsreserven.
Tabel 8.7
De offentlige investeringer
2019
Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)
- heraf bygninger og anlæg m.m.
- heraf forskning og udvikling
1)
Realvækst i de offentlige investeringer, pct.
- heraf bygninger og anlæg m.m.
- heraf forskning og udvikling
Offentlige investeringer, pct. af BNP
- heraf bygninger og anlæg m.m.
- heraf forskning og udvikling
1)
2020
80,7
59,8
20,9
2021
87,2
64,7
22,5
6,4
6,1
7,1
3,7
2,7
0,9
2022
91,3
69,4
21,9
3,6
6,4
-4,3
3,7
2,8
0,9
76,7
55,0
21,7
le
su
Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er
dermed ikke direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
I 2022 er der beregningsteknisk forudsat et nominelt offentligt investeringsniveau på
91,3 mia. kr. svarende til en realvækst på 3,7 pct.
Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med væsentlig usikkerhed, blandt
andet som følge af forskydninger i byggeaktiviteten mv. mellem de enkelte år. Det gæl-
der fx i forbindelse med de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier og større anlægspro-
jekter på transportområdet.
8.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finans- og strukturpolitikken målt ved de såkaldte ét-årige finanseffekter skønnes sam-
let set af styrke aktiviteten med 2,5 pct. af BNP i 2020 (relativt til økonomiens produkti-
onspotentiale),
jf. tabel 8.8.
Den positive aktivitetsvirkning kan primært tilskrives de
midlertidige kompensationsordninger, der er vedtaget for at modgå de negative økono-
miske konsekvenser af coronakrisen, og som isoleret set understøtter aktiviteten med
skønsmæssigt 1,8 pct. af BNP i 2020. Det bemærkes, at den forudsatte virkning blandt
andet afhænger af antallet af ansøgninger til de enkelte kompensationsordninger, hvor-
med den samlede virkning er forbundet med væsentlig usikkerhed. Den understøttende
virkning fra kompensationsordningerne aftager fra 2020 til 2021 og 2022, i takt med at
re
0,3
4,5
8,7
-0,6
2,4
3,3
2,4
0,9
-6,2
3,5
2,6
0,9
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
t
161
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0164.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
udgifterne mindskes og de midlertidige ordninger udløber. De faldende udgifter til kom-
pensationsordninger de næstkommende år svarer til, at de årlige vækstbidrag er nega-
tive i 2021 og 2022.
Tabel 8.8
Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (ét-årige effekter)
2020
Pct. af BNP
1. Finanspolitikkens virkning på BNP-vækst
1)
2. Strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen
3. Finanseffekt ekskl. midlertidige tiltag
1)
(1+2)
4. Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.
2)
0,3
-0,1
0,3
0,4
0,7
1,8
2,5
0,5
-0,1
0,5
0,8
1,3
-0,9
0,4
0,2
-0,2
0,0
-0,4
-0,4
-0,6
-1,0
2021
2022
5. Finanseffekt ekskl. midlertidige kompensationsordninger (1+2+4)
6. Virkning af midlertidige kompensationsordninger
7. Finanseffekt inkl. midlertidige kompensationsordninger (1+2+4+6)
162
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier i starten af december må-
ned indgået fem store politiske aftaler, som bidrager til at stimulere økonomien og un-
derstøtte beskæftigelsen under coronapandemien. Hertil kommer en i forvejen ekspan-
siv finanspolitik med en planlagt vækst i de offentlige udgifter og tidligere besluttede til-
tag, herunder fx udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020. Finanspolitik-
ken skønnes samlet set at understøtte væksten med 0,7 pct. i 2020 og yderligere 1,3 pct.
i 2021 ekskl. virkningen af midlertidige kompensationsordninger. I 2022 ventes et nega-
tivt vækstbidrag på 0,4 pct., i takt med at outputgabet i økonomien gradvist lukkes.
Strukturpolitikken har isoleret set et dæmpende bidrag til den ét-årige finanseffekt på
ca. 0,1-0,2 pct. af BNP i 2020-2022. Det skal ses i lyset af, at strukturpolitikken øger ar-
bejdsudbuddet og kapaciteten i økonomien. Det stigende arbejdsudbud kan i høj grad
tilskrives tidligere vedtagne reformer, herunder
Tilbagetrækningsaftalen
(2011) og
Skattereform 2012.
Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres ved den ét-
årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler virkningen på out-
put- og beskæftigelsesgabet i både det pågældende år og de forudgående år. Den fler-
årige finanseffekt måles med 2019 som udgangspunkt – et år, hvor konjunkturerne var
su
Anm.: Finanseffekten beskriver finans- og strukturpolitikkens samlede bidrag til ændringer af outputgabet i et enkelt
år ekskl. virkningen af engangsforhold. Finanspolitikkens virkning på BNP-væksten beskriver alene efter-
spørgselsvirkningen af finanspolitikken.
1)
Opgjort ekskl. virkningen af COVID-tiltag, som behandles som engangsforhold i den strukturelle saldo.
2)
Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af indefrosne feriemidler, investeringer i regi af Landsbygge-
fonden i forlængelse af boligaftalen fra 2020 samt afledte private investeringer som følge af klimaaftale 2020,
Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
og
Aftale om grøn skatte-
reform,
herunder virkningen af investeringsvinduet i 2021 og 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0165.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
lidt bedre end neutralt, og hvor økonomien endnu ikke var påvirket af coronavirus. Der-
med medtages virkningerne af finans- og strukturpolitiske ændringer i 2020 og frem i
beregningen af den flerårige effekt. I tillæg til den flerårige virkning på output- og be-
skæftigelsesgabet opgøres også en isoleret efterspørgselsvirkning, som beskriver hvor
meget den førte politik understøtter niveauet for BNP og beskæftigelse i det enkelte år.
1
Tabel 8.9
Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (flerårige effekter)
2020
Pct. af BNP
2021
2022
Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.
2)
Virkning på outputgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag
1)
Virkning af midlertidige kompensationsordninger
Virkning på outputgab inkl. midlertidige COVID-19 tiltag
- Heraf efterspørgselsvirkning
0,4
0,7
1,8
2,5
2,5
t
1,3
2,0
0,9
2,9
3,1
11
20
31
18
50
54
Virkning på outputgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag
1)
0,3
0,8
0,8
0,8
1,6
0,3
1,9
2,3
1.000 fuldtidspersoner
Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.
2)
Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag
1)
Virkning af midlertidige kompensationsordninger
su
Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag
1)
le
re
4
6
10
67
77
89
10
17
27
9
36
44
Virkning på beskæftigelsesgab inkl. midlertidige COVID-19 tiltag
Kl
au
- Heraf efterspørgselsvirkning
1
Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens bidrag til
output- og beskæftigelsesgabet i det enkelte år inkl. virkningen af udbetaling af feriepenge mv. og virkningen
af de midlertidige kompensationsordninger. Finanspolitikkens efterspørgselsvirkning er opgjort ekskl. virknin-
gen af strukturreformer på kapacitetsudnyttelsen.
1)
Opgjort ekskl. virkningen af COVID-19 tiltag, som behandles som engangsforhold i den strukturelle saldo.
2)
Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af feriemidler, investeringer i regi af Landsbyggefonden i for-
længelse af boligaftalen fra 2020 og afledte private investeringer som følge af klimaaftale 2020,
Aftale om
stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
og
Aftale om grøn skattereform.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Efterspørgselsvirkningerne af den førte finanspolitik skønnes samlet set at understøtte
beskæftigelsen med 79.000 personer i 2020, 54.000 personer i 2021 og 44.000 perso-
ner i 2022,
jf. tabel 8.9.
Tilsvarende skønnes BNP-niveauet øget med hhv. 2,5 pct. i
2020, 3,1 pct. i 2021 og 2,3 pct. i 2022.
De flerårige aktivitetsvirkninger er beregnet med udgangspunkt i ADAM-modellen, og størrelsesordenen af virk-
ningen er behæftet med tiltagende usikkerhed, jo længere en periode, der ses på. Forudsætningerne bag beregnin-
gen af de finanspolitiske multiplikatorer i beregningen er nærmere beskrevet i Opdaterede finanseffekter: doku-
mentationsnotat, som kan findes på finansministeriets hjemmeside.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
163
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0166.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
Finans- og strukturpolitikken bidrager samlet set til en væsentlig reduktion af konjunk-
turgabene i forhold til en situation med neutral finans- og strukturpolitik,
jf. figur 8.15
og
8.16.
Den dæmpende virkning i 2020 kan primært tilskrives virkningen af de midler-
tidige kompensationsordninger, mens det i 2021 og 2022 primært er de generelle fi-
nanspolitiske lempelser og besluttede stimuli-initiativer, som styrker aktiviteten.
Figur 8.15
Outputgab
Pct. af BNP
2
Pct. af BNP
2
Figur 8.16
Beskæftigelsesgab
1.000 personer
50
1.000 personer
50
-2
-2
-50
re
2020
2021
2022
Beskæftigelsesgab i fravær af finans- og strukturpolitik
Beskæftigelsesgab med besluttet politik
t
0
0
0
0
-50
-4
-4
-100
-100
-6
2020
2021
2022
Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik
Outputgab med besluttet politik
-6
le
-150
-150
8.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov
164
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Det aktuelle økonomiske tilbageslag og de midlertidige hjælpepakker, som er gennem-
ført i lyset af coronaepidemien, indebærer, at der er udsigt til et faktisk offentligt under-
skud på 3�½ pct. af BNP i 2020 samt et underskud på 1¼-1�½ pct. af BNP i 2021 og i
2022. Disse underskud, som skyldes den aktuelle konjunkturnedgang samt relaterede
hjælpepakker mv., skønnes at medføre en stigning i den offentlige bruttogæld – opgjort
ved ØMU-gælden – fra ca. 33 pct. af BNP i 2019 til 43�½ pct. af BNP i 2020 og 41-41�½
pct. af BNP i 2021-2022,
jf. tabel 8.10.
En del af stigningen i bruttogælden i 2020 og reduktionen heraf i 2021 skyldes skatte-
indtægter, der er blevet udskudt fra 2020 til 2021, blandt andet for at styrke virksomhe-
dernes likviditet. Sådanne udskudte skatteindtægter påvirker ikke nettogælden i samme
omfang som bruttogælden, idet de udskudte skatter er et aktiv for staten. Der er blandt
andet derfor kun udsigt til en forholdsvis beskeden reduktion i nettoformuen fra ca. 2¾
pct. af BNP i 2020 til 1�½ pct. i 2021, som vendes til en nettogæld på ca. ¼ pct. af BNP i
2022. Der redegøres nærmere for de forskellige gældsbegreber nedenfor.
Den offentlige gæld i Danmark vil fortsat i 2020-2022 være lav i et historisk og et inter-
nationalt perspektiv. Gennem hele prognoseperioden ventes ØMU-gælden at holde en
bred margin til kravet i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 60 pct. af BNP. Det er blandt
su
Anm.: Virkningen på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigel-
sesgabet i et enkelt år (inkl. udbetaling af indefrosne feriepenge mv., afledte private investeringer og midlerti-
dige kompensationsordninger). Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og struk-
turpolitikken i forhold til 2019.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0167.png
Kapitel 8
Offentlige finanser og finanspolitik
andet en konsekvens af den ansvarlige linje i den økonomiske politik i en længere år-
række, som også har bidraget til, at Danmark er blandt de få lande, der har den højeste
kreditvurdering AAA hos samtlige toneangivende kreditvurderingsbureauer. Den høje
kreditvurdering er direkte medvirkende til lavere renteudgifter for den danske stat, men
også for boligejere og andre låntagere. På tværs af eurolande og Danmark m.fl. er der en
tendens til, at lande med lav offentlig gæld også har lavere statsobligationsrenter,
jf. fi-
gur 8.17.
Figur 8.17
Sammenhæng mellem ØMU-gældskvote og
10-årige statsobligationsrenter for eurolande
mv.
10-årig statsrente, pct.
1,0
10-årig statsrente, pct.
1,0
Tabel 8.10
Oversigt over den offentlige gæld, ultimo
året
re
2020
43,4
27,3
-2,9
-3,5
0,5
BGR
0,0
IRL
MLT
LTU
CYP
ESP
PRT
ITA
GRC
0,5
Pct. af BNP
ØMU-gæld
-0,5
SVN
FIN
DK
AUT
NLD
DEU
le
Offentlig netto-
gæld
Memopost:
Faktisk offentlig
saldo
0,0
Statsgæld
t
2021
2022
40,9
27,0
-1,4
41,5
29,1
0,2
-1,3
-1,5
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
165
FRA
BEL
-0,5
0
50
100
150
ØMU-gældskvote, pct.
Kilde: Macrobond Financial & Eurostat.
Kl
au
Et underskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – en stigning i ØMU-gæl-
den. Ændringer i indeståendet på statens konto i Nationalbanken samt ændringer i de
statslige fondes beholdning af statsobligationer kan imidlertid medføre, at ØMU-gælden
falder på trods af et offentligt underskud. Det hænger blandt andet sammen med, at
statslige underskud i nogle år kan blive delvist dækket via træk på statens konto i Natio-
nalbanken. Statens konto i Nationalbanken modregnes ikke i opgørelsen af ØMU-gæl-
den, mens fondenes beholdning af statsobligationer bliver modregnet,
jf. boks 8.3.
Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forbindelse med opgørelsen af fi-
nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. I 2019 var de offentlige aktiver større end pas-
siverne svarende til en nettoformue på ca. 6¼ pct. af BNP. Nettoformuen skønnes redu-
ceret til ca. 2¾ pct. af BNP i 2020 og 1�½ pct. af BNP i 2021, mens nettoformuen vendes
til en lille nettogæld på ¼ pct. af BNP i 2022. Skønnene for nettogælden er usikre, idet
udviklingen i nettogælden – ud over stillingen på den offentlige saldo – også afhænger af
kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver,
jf. boks 8.3.
Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse
– til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget. Nettokasse-
saldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgifter mv.,
su
200
-1,0
-1,0
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0168.png
Kapitel 8
Finansieringsbehovet
som staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet af et gi-
vet år, herunder også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden skønnes at stige fra
ca. 18 pct. af BNP i 2019 til ca. 27¼ pct. af BNP i 2020 for dernæst at blive ca. 27 pct. i
2021 og 29 pct. af BNP i 2022,
jf. tabel 8.10.
Boks 8.3
Centrale opgørelser af den offentlige gæld
Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, statsgælden og den offent-
lige nettogæld. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og af-
grænsningen af den offentlige sektor:
ØMU-gælden
er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede fi-
nansielle passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser
og fonde. ØMU-gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offent-
lige bliver modregnet. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-
gældens andel af BNP ikke må overstige 60 pct.
Den offentlige nettogæld
er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede
holdbarhed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og
aktiver og er dermed et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de
andre gældsdefinitioner opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.
Statsgælden
omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.
Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning
af omsættelige aktiver forvaltet af Danmarks Nationalbank. Det inkluderer indeståendet på statens konto,
almene boligobligationer og værdipapirbeholdninger i de statslige fonde (Den Sociale Pensionsfond, In-
novationsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).
Genudlån
er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udste-
der Nationalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår. Gen-
udlån tillader selskaberne at benytte statens finansieringsvilkår, således at offentlige opgaver finansieres
billigst muligt. Da selskaberne betaler afdrag og renter, er det saldoneutralt for staten. Genudlån øger
statsgælden og ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet medregnes i aktivsi-
den.
166
Kl
au
Finansieringsbehovet
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Coronaepidemien har medført et stort finansieringsbehov for staten i 2020 – blandt an-
det til finansiering af de midlertidige hjælpepakker mv. Statens nettofinansieringsbehov
skønnes til ca. 197 mia. kr. i 2020 og til ca. 12 mia. kr. i 2021. Nettofinansieringsbehovet
for 2020 er nedjusteret markant med ca. 51 mia. kr. siden augustvurderingen. Nedjuste-
ringen kan blandt andet tilskrives, at det ikke er alle virksomheder, som har gjort fuldt
brug af mulighederne for at udskyde deres skatteindbetalinger fra 2020 til 2021. Netto-
finansieringsbehovet er opjusteret med ca. 84 mia. kr. i 2021 sammenlignet med august-
vurderingen, hvilket blandt andet skyldes det reducerede skøn for de udskudte skatter
samt udbetalingen af de resterende to ugers indefrosne feriepenge.
Statens samlede finansieringsbehov (brutto) skønnes til ca. 329 mia. kr. i 2020 og til ca.
247 mia. kr. i 2021,
jf. tabel 8.11.
For 2020 er der tale om en nedjustering af skønnet på
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0169.png
Kapitel 8
Finansieringsbehovet
ca. 45 mia. kr. sammenlignet med augustvurderingen, som primært afspejler reduktio-
nen i nettofinansieringsbehovet. For 2021 er der omvendt tale om en opjustering af
skønnet sammenlignet med augustvurderingen på ca. 45 mia. kr., der ligeledes primært
afspejler forøgelsen i nettofinansieringsbehovet.
Statens nettokassesaldo svarer til statens nettofinansieringsbehov med omvendt fortegn,
da det angiver behovet for ekstern finansiering til det planlagte statsbudget. Udover net-
tofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag af statsobligationer og
statslige fonde forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og
disse delposter angiver det samlede finansieringsbehov for staten i det givne år,
jf. tabel
8.11.
Finansieringsbehovet dækkes ved at udstede statsobligationer eller ved at trække
på statens indestående hos Nationalbanken.
DAU-saldo og statens finansieringsbehov
August 2020
1. DAU-saldo
2. Genudlån mv. (§ 40)
le
-97,8
71,1
-79,5
-248,4
248,4
80,5
24,0
-7,7
28,8
374,0
Mia. kr.
2020
re
2021
-0,5
-6,9
65,9
72,3
-72,3
74,1
195,0
-13,7
18,8
202,0
Tabel 8.11
t
December 2020
2020
2021
-46,7
24,4
59,5
-11,6
11,6
75,6
155,0
-13,4
18,7
247,4
-64,4
71,1
-61,7
-197,2
197,2
91,4
24,0
-7,7
23,8
328,6
3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)
4. Nettokassesaldo (1-2+3)
5. Nettofinansieringsbehov (-4)
6. Afdrag langfristet gæld
7. Afdrag kortfristet gæld
Kl
au
8. Transaktioner i de statslige fonde
9. Opkøb af almene boligobligationer
Finansieringsbehov (5+6+7+8+9)
Anm.: Skønnet for 2021 i august 2020 er korrigeret for den fejlbudgettering på 7 mia. kr. på Social- og Indenrigsmini-
steriets område på FFL21, som der blev oplyst om i forbindelse med udgivelsen af
Økonomisk Redegørelse,
august 2020.
Kilde:
Økonomisk Redegørelse,
august 2020 og egne beregninger.
su
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
167
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0170.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0171.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter skønnes at stige markant fra ca. 48¼ pct. af BNP i 2019
til knap 55 pct. af BNP i 2020 for derefter at reduceres til ca. 50¼ pct. af BNP i 2022,
jf.
bilagstabel 8.1.
Udviklingen skal helt overordnet ses i sammenhæng med de betydelige
ekstraordinære COVID-19-tiltag, som i høj grad påvirker de offentlige udgifter i 2020,
men også i 2021. Hertil kommer, at udviklingen også påvirkes af udsvingene i BNP –
herunder at givne udgifter fylder mere som andel af økonomien, når BNP falder, som
det er tilfældet i 2020.
Bilagstabel 8.1
De offentlige udgifters sammensætning
Pct. af BNP
Offentlige udgifter
1)
Primære udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
2)
- Indkomstoverførsler
3)
- Subsidier
2017
49,5
48,8
24,4
le
2018
2019
49,5
48,7
24,3
3,4
48,2
47,5
23,8
3,3
15,6
1,6
3,0
0,7
15,8
1,7
3,6
0,8
re
2020
54,8
53,9
25,7
3,5
16,9
3,8
4,0
0,9
t
2021
51,4
50,8
25,2
3,7
16,4
2,0
3,5
0,7
2022
50,1
49,7
24,4
3,7
16,0
1,6
3,9
0,5
Kl
au
- Øvrige primære udgifter
Renteudgifter
1)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgif-
terne som andel af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delele-
menter af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af
salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
2)
De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv.
3)
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befor-
dring mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
De offentlige forbrugsudgifter
udgjorde ca. 23¾ pct. af BNP i 2019, og skønnes at ud-
gøre godt 25�½ pct. af BNP i 2020 faldende til ca. 24�½ pct. af BNP i 2022. Stigningen i
det offentlige forbrugs andel af BNP fra 2019 til 2020 skal både ses i lyset af et fald i
BNP og en høj vækst i det offentlige forbrug i 2020, hvor realvæksten også er påvirket af
engangsforhold vedrørende COVID-19. Over perioden afspejler udviklingen også den ge-
nerelle prioritering af midler til offentlig service, blandt andet i forbindelse med de år-
lige finanslove, afsatte reserver mv.
www.oim.dk
su
3,3
16,1
1,8
3,2
0,8
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
169
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0172.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige investeringers
andel af BNP var ca. 3¼ pct. i 2019, og investeringerne for-
ventes at udgøre omkring 3�½-3¾ pct. af BNP frem mod 2022. Realvæksten i de offent-
lige investeringer skønnes til 4,5 pct. i 2020, 6,4 pct. i 2021 og forudsættes beregnings-
teknisk at udgøre 3,6 pct. i 2022, herunder med afsæt i det aftalte løft af de offentlige in-
vesteringer, som regeringen prioriterede i forbindelse med 2025-rammen i august,
jf.
DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.
De offentlige udgifter til indkomstoverførsler
udgjorde ca. 15¾ pct. af BNP i 2019. Ind-
komstoverførslernes andel af BNP skønnes at stige til knap 17 pct. i 2020 for derefter at
falde gradvist til ca. 16 pct. i 2022. Udviklingen fra 2019 til 2020 skal primært ses i lyset
af konjunkturudviklingen og de afledte højere udgifter til ledighedsrelaterede indkomst-
overførsler. De skønnede udgifter til indkomstoverførsler afspejler desuden virknin-
gerne af en række politiske aftaler, herunder den mindreregulering som indgår i
Aftale
om skattereform
(juni 2012) og stigende udgifter til folkepension mv. i medfør af
Aftale
om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for over-
førselsmodtagere
(november 2018) samt virkningerne af
Aftale om ret til seniorpension
for nedslidte
(maj 2019) og
Aftale om ny ret til tidlig pension
(oktober 2020).
Subsidierne
udgjorde godt 1�½ pct. af BNP i 2019. De forventes at udgøre knap 4 pct. af
BNP i 2020 for derefter at falde til godt 1�½ pct. af BNP igen i 2022. Den markante mid-
lertidige stigning i subsidiernes andel af BNP fra 2019 til 2020 skyldes, at en stor del af
udgifterne til de midlertidige kompensationsordninger til erhvervsliv og lønmodtagere
indgår i de offentlige subsidier.
De offentlige renteudgifter
udgjorde i 2019 ca. ¾ pct. af BNP og skønnes at falde svagt
frem mod 2022.
170
Kl
au
De offentlige indtægter
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
De samlede offentlige indtægter er opgjort til ca. 52,0 pct. af BNP i 2019 og skønnes at
falde gradvist til ca. 48,6 pct. af BNP i 2022,
jf. bilagstabel 8.2.
Denne udvikling afspej-
ler primært, at der i 2020 og de næstkommende år ventes lavere indtægter især fra sel-
skabsskatten og pensionsafkastskatten. Indtægterne fra disse to skatter var samtidigt
ekstraordinært høje i 2019. Det faktiske skattetryk skønnes tilsvarende af falde gradvist
fra ca. 46,6 pct. af BNP i 2019 til ca. 43,8 pct. af BNP i 2022.
Personskatteindtægterne
er opgjort til ca. 483,5 mia. kr. svarende til ca. 20,7 pct. af
BNP i 2019. Personskatterne forventes at udgøre henholdsvis 22,1 pct. af BNP i 2020 og
21,4 pct. af BNP i 2021. Det forholdsvis høje niveau for personskatterne i de to år skal
blandt andet ses i lyset af udbetalingen af henholdsvis to og tre ugers indefrosne ferie-
midler. Personskatteindtægterne forventes at udgøre mere normale 20,9 pct. af BNP i
2022.
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0173.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Bilagstabel 8.2
De offentlige indtægters sammensætning
2017
Pct. af BNP
Personskatter mv.
1)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
- selskabsskat af kulbrintevirksomhed
- øvrig selskabsskat
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
2)
Skattetryk
Renteindtægter
3)
Øvrige indtægter
4)
Told mv. til EU
5)
Offentlige indtægter
6)
20,8
4,3
1,5
3,2
0,1
3,1
9,5
6,5
0,3
46,1
0,9
4,5
20,6
4,4
0,6
2,7
0,2
2,5
9,6
6,5
0,2
44,7
20,7
4,3
2,7
3,1
0,1
3,0
9,5
6,2
0,2
22,1
4,7
0,9
2,4
0,0
2,4
9,6
6,2
0,2
21,4
4,5
0,9
2,4
0,0
2,4
9,6
6,2
0,1
45,1
1,0
4,2
-0,1
50,1
20,9
4,4
0,5
2,5
0,0
2,5
9,5
6,0
0,0
43,8
0,8
4,2
-0,1
48,6
2018
2019
2020
2021
2022
le
4,4
-0,1
-0,1
51,3
50,2
1,2
Memopost: Nordsøindtægter
7)
su
0,3
0,4
re
46,6
45,9
1,0
4,4
1,2
4,3
-0,1
51,3
-0,1
52,0
0,2
0,0
t
0,0
0,0
Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.
1)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveaf-
gift samt andre personlige skatter.
2)
Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i
offentlige selskaber mv. Medielicensen udfases gradvist frem mod 2022 som følge af
Mediepolitisk aftale for
2019-2023
og
Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.
3)
Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
4)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførs-
ler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorest-
indkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og
statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.
5)
Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetryk-
ket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.
6)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet
henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en
del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst,
som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der
henvises i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel 8.1.
7)
De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra
Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Provenuet fra
arbejdsmarkedsbidrag
er opgjort til ca. 100,3 mia. kr. svarende til 4,3 pct.
af BNP i 2019. Provenuet skønnes at udgøre ca. 4,7 pct. af BNP i 2020, hvor BNP falder
ganske meget, samt henholdsvis 4,5 pct. af BNP i 2021 og 4,4 pct. af BNP i 2022.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
171
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0174.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
Provenuet fra
pensionsafkastskatten
er opgjort til ca. 63,4 mia. kr. i 2019 svarende til
2,7 pct. af BNP. De ekstraordinært høje indtægter i 2019 skal primært ses i lyset af høje
afkast på tværs af aktiemarkederne og faldende renter, der har resulteret i relativt høje
afkast på pensionsselskabernes obligationsbeholdning. Indtægterne fra pensionsafkast-
skatten ventes at falde til 0,9 pct. af BNP i 2020 som følge af store tab på unoterede ak-
tier i løbet af 2020 samt mindre kursgevinster på obligationer. Indtægterne ventes lige-
ledes at udgøre 0,9 pct. af BNP i 2021 og skønnes at falde til ca. 0,5 pct. af BNP, herun-
der som følge af en forudsat gradvis normalisering af renteniveauerne.
Der kan herefter ligeledes forventes at være en periode med relativt lave indtægter fra
pensionsafkastskatten som følge af normaliseringen af renteniveauerne. Udsving i ren-
terne kan siges at ”flytte” provenu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for
det målte faktiske skattetryk og den faktiske offentlige saldo i enkeltår. Det påvirker ikke
den strukturelle saldo, ligesom de realøkonomiske konsekvenser af, at provenu flyttes
mellem årene, er yderst begrænsede.
Provenuet fra
øvrige selskabsskatter
(dvs. ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed og
kulbrinteskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til knap 69,6 mia. kr. i 2019
svarende til 3,0 pct. af BNP og skønnes at falde til ca. 2,4 pct. af BNP i 2020. Dette skyl-
des først og fremmest de ekstraordinære tab selskaberne forventes at lide som følge af
COVID-19.
172
Kl
au
1
Øvrige indirekte skatter
omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi-
og miljøafgifter, afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter samt PSO-indtægter.
1
PSO-ind-
tægterne falder frem mod 2022, som følge af aftalen om at afskaffe PSO-afgiften. Aftalen
medfører, at PSO-afgiften gradvist udfases frem mod 2022, og at udgifterne til vedva-
rende energi gradvist flyttes over til finansloven.
De
øvrige indirekte skatter
omfatter herudover ligeledes indtægterne fra registrerings-
afgiften, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter,
lønsumsafgiften og tinglysningsafgiften. Provenuet fra de øvrige indirekte skatter er
samlet set opgjort til ca. 145 mia. kr. i 2019 svarende til 6,2 pct. af BNP. I 2020 og 2021
skønnes indtægterne tilsvarende at udgøre 6,2 pct. af BNP for herefter at falde til 6,0
pct. af BNP i 2022.
Nordsøindtægterne
er opgjort til ca. 4,6 mia. kr. i 2019 svarende til 0,2 pct. af BNP. Der
skønnes minimale nordsøindtægter i årene 2020-2022, hvorfor posten udgør 0,0 pct. af
PSO-indtægterne følger blandt andet udviklingen i elpriserne og udbygningen af vedvarende energi (VE), idet
PSO-tariffen justeres kvartalsvist for at svare til PSO-støtteudgifterne. Det indebærer, at skønnet for PSO-indtæg-
terne er behæftet med betydelig usikkerhed og kan variere fra år til år.
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
su
Momsindtægterne
er opgjort til ca. 221¼ mia. kr. i 2019 svarende til 9,5 pct. af BNP og
skønnes at udgøre en nogenlunde konstant andel af BNP frem mod 2022. Den relativt
faste andel af BNP afspejler, at udviklingen i momsindtægterne i høj grad følger udvik-
lingen i BNP.
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0175.png
Bilag 8.1
De offentlige udgifter og indtægter
BNP. Udviklingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket
af ændringer i produktionen og i olieprisen (opgjort i kroner).
2
De relativt lave forven-
tede indtægter i prognoseårene kan henføres til en lav forventet oliepris (opgjort i kro-
ner), samt et betydeligt lavere produktionsomfang i Nordsøen i de kommende år.
3
De
offentlige renteindtægter
er opgjort til ca. 24,3 mia. kr. i 2019 svarende til 1,0 pct. af
BNP. Det skønnes, at de offentlige renteindtægter som andel af BNP ikke ændres mærk-
bart frem mod 2022, hvilket blandt andet følger af en forventning om, at det historisk
lave renteniveau omtrent fastholdes i prognoseårene.
Kl
au
Som en tommelfingerregel vil en stigning i olieprisen på 10 dollar pr. tønde (svarende til ca. 65 kr. med den gen-
nemsnitlige dollarkurs i 2019) isoleret set indebære en stigning i statens forventede årlige indtægter fra Nordsøen
på mellem 1-3 mia. kr. på sigt. På kort sigt er følsomheden dog betydeligt lavere, herunder som følge af en midler-
tidig nedgang i produktionen i forbindelse med en genopbygning af infrastrukturen samt de aktuelt lave oliepri-
ser, der resulterer i, at staten ikke forventes at have indtægter fra Nordsøen.
3
Med
Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF
af 22. marts
2017 (Aftale om udvikling af Nordsøen) er det endvidere besluttet, at indføre et investeringsvindue for kulbrinte-
indvinding i Nordsøen. Investeringsvinduet trækker isoleret set i retning af lidt lavere statslige indtægter fra
Nordsøen over perioden.
2
su
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
173
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0176.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0177.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo i 2019-2022
Bilagstabel 8.3
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2019
Pct. af BNP
2020
2021
2022
Konjunkturrensning
i) Outputgab
ii) Beskæftigelsesgab
a) Sammenvejet konjunkturgab =
i)*0,4+ii)*0,6
b) Budgetfaktor
c) 1-(outputgab/100)
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)
0,6
0,8
0,7
re
-2,0
-0,2
-0,9
0,75
1,02
-0,7
2,4
2,5
-0,1
0,8
0,8
0,0
1,1
1,1
0,0
t
-0,6
-0,2
-0,4
0,75
1,01
-0,3
2,4
2,4
0,0
0,8
0,8
0,0
1,1
1,1
0,0
1. Faktisk saldo
3,8
-3,5
-1,3
-1,5
0,0
0,0
0,0
0,74
1,00
0,0
Selskabsskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
su
le
0,74
0,99
0,5
3,0
2,5
0,5
0,9
0,8
0,1
1,2
1,0
0,1
2,5
2,4
0,1
Kl
au
3. Korrektion for selskabsskat
Registreringsafgift
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
4. Korrektion for registreringsafgift
Aktieskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
5. Korrektion for aktieskat
0,7
0,8
-0,1
1,1
1,1
0,0
www.oim.dk
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
175
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0178.png
Bilag 8.2
Beregning af strukturel saldo i 2019-2022
Bilagstabel 8.3 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2019
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
6. Korrektion for pensionsafkastskat
2,7
1,2
1,6
0,9
1,2
-0,4
0,9
1,2
-0,4
0,5
1,2
-0,7
2020
2021
2022
Strukturelt provenu
7. Korrektion for nordsøprovenu
0,2
0,0
re
0,1
0,0
0,3
0,3
0,0
-1,1
-0,6
-0,5
-0,6
-1,5
-2,1
0,8
-0,2
Faktisk provenu
0,2
0,0
t
0,0
0,1
-0,1
0,4
0,3
0,1
-0,7
-0,6
-0,5
-0,2
-0,1
-0,5
0,5
-0,4
Nordsøprovenu
0,0
0,2
-0,1
Faktisk provenu
Strukturelt provenu
8. Korrektion for nettorenter og udbytter
le
0,3
0,2
0,1
-0,3
-0,3
-0,6
0,3
0,0
0,0
0,0
0,7
Nettorenter og udbytter
0,4
0,2
0,2
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for
engangsforhold mv.
su
-1,1
-0,5
-0,5
-0,6
Kl
au
Strukturelt provenu
- Heraf COVID-19-engangsforhold
- Heraf engangsskatteindtægter fra
udbetaling af indefrosne feriepenge
176
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold
mv. til beregning af strukturelt provenu, jf.
bilagstabel 8.4
9. Korrektion for specielle budgetposter
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 8.4)
0,0
0,0
0,0
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo
-0,3
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0180.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0181.png
Bilag 8.3
Engangsforhold i 2019-2022
Bilagstabel 8.4
Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
2019
Pct. af BNP
2020
2021
2022
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat
Udbetaling af efterlønsbidrag
re
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-2,1
-0,2
-1,7
-0,5
0,4
-0,1
0,8
-0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-1,5
Engangsforhold vedrørende COVID-19
0,0
t
-0,4
0,0
-0,1
0,0
-0,1
-0,5
0,0
-0,2
-0,3
0,0
0,0
0,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,1
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter
0,0
-0,5
-0,1
-0,6
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt
Øvrige korrektioner
Engangsforhold vedrørende COVID-19
- Heraf som overførsler til husholdninger
- Heraf som subsidier
- Heraf som offentligt forbrug
le
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
- Heraf som tilbageløb via skatter
2)
- Heraf som bidrag til EU
Kl
au
Korrektion for investeringer i kampfly
1)
Omregning til strukturel BNP
Øvrige korrektioner i alt
1)
2)
Engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge
Udbetaling af opsparede midler i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
mv.
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk
saldo
Fremrykkede ordinære indtægter fra kapitalpensionsafgiften
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden
Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende inve-
steringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.
Opgjort ekskl. engangsforhold vedrørende tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
www.oim.dk
su
Økonomisk Redegørelse
ꞏ
December 2020
179
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0182.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Oversigt over bilagstabeller
B.1
B.2
B.3
B.4
B.5
B.6
B.7
B.8
B.9
B.10
B.11
B.12
B.13
B.14
B.15
B.16
B.17
B.18
B.19
B.20
B.21
B.22
B.23
Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................
Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................
Skøn for ledighed..................................................................................................
Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................
Bruttoinvesteringer................................................................................................
Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................
Eksport og import..................................................................................................
Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................
Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................
Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................
Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................
Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................
Offentlige finanser.................................................................................................
Skatter og skattetryk .............................................................................................
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................
Indkomstoverførsler ..............................................................................................
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................
183
184
185
186
186
187
188
189
190
191
191
192
192
193
194
194
195
195
196
197
198
199
200
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0184.png
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0185.png
Bilagstabeller
Tabel B.1
Efterspørgsel, import og produktion
2020
2021
Mia. kr.
Privatforbrug
Offentligt forbrug
1)
Offentlige investeringer
2)
Boliginvesteringer
Erhvervsinvesteringer
Lagerændringer
3)
I alt indenlandsk efterspørgsel
Eksport af varer og tjenester
Samlet efterspørgsel
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
Produktskatter, netto
Bruttoværditilvækst
1.038
586
81
121
311
6
2.148
1.231
3.379
1.096
2.283
290
1.104
598
87
128
309
7
2.237
1.297
3.534
1.159
2.375
300
1.145
606
91
129
333
2022
2020
2021
2022
2020
2021
2022
Mængder, pct.
-4,0
2,5
4,5
4,7
-4,0
-0,3
-1,8
5,1
1,4
6,4
4,3
2,0
-0,3
3,6
0,2
7,0
0,0
2,0
6,7
3,7
5,1
3,1
Priser, pct.
t
0,5
2,7
0,7
0,9
0,6
1,2
0,6
1,6
0,7
1,3
1,1
0,5
0,9
-0,6
1,6
1,0
1,2
1,1
0,9
1,2
2,0
1,4
1,3
1,4
1,6
1,6
1,1
1,3
0,8
le
7
0,0
3,1
4,1
3,5
4,8
2,8
2.315
1.398
3.713
1.234
2.479
309
-10,0
-5,0
-7,4
-3,8
2.170
1.510
2.537
-4,1
-4,6
2,7
3,1
re
-2,1
3,2
4,2
1,5
1,0
1,3
1,3
1,3
Kl
au
- I private byerhverv
4)
Bruttonationalindkomst
su
1.994
1.368
2.348
2.075
1.429
2.432
1,4
1,4
Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.
1)
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. I 2020-2022 er den
offentlige forbrugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.
2)
De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen
af de offentlige investeringer i tabel B.7.
3)
Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.
4)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
www.oim.dk
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
183
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0186.png
Bilagstabeller
Tabel B.2
Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger
Renter, pct.
USA
Federal Funds Target Rate
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation
Euroområdet
ECB’s refinansieringsrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Tiårig statsobligation (Tyskland)
Danmark
Indskudsbevisrente
Tremåneders pengemarkedsrente
Etårig rentetilpasning
Tiårig statsobligation
30-årig realkreditobligation
Gennemsnitsrente
Oliepris
Dollar pr. tønde
Kr. pr. tønde
Valutakurs
Kr. pr. 100 dollar
Kr. pr. 100 euro
2018
1,9
2,3
2,9
0,0
-0,3
0,5
-0,7
-0,3
-0,5
0,5
2,1
0,7
2019
2,3
2,3
2,1
0,0
-0,4
-0,2
-0,7
-0,4
-0,6
-0,2
1,6
0,5
2020
0,5
0,7
0,9
0,0
-0,4
-0,5
-0,6
-0,2
-0,5
-0,4
1,1
0,3
2021
0,3
0,2
1,0
0,0
-0,6
-0,6
-0,6
-0,3
-0,5
-0,4
1,0
0,2
2022
0,3
0,3
1,2
0,0
-0,6
-0,5
-0,6
-0,3
-0,4
-0,4
1,1
0,2
le
71,1
64,4
448,7
429,2
631,5
745,3
103,6
666,9
746,6
102,9
3,9
2,4
1,3
1,7
re
41,6
272,7
654,7
745,4
103,9
Realvækst, pct.
-9,7
-5,4
t
48,4
300,9
621,3
744,3
104,6
4,8
2,7
50,9
316,5
su
621,3
744,3
104,6
Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)
Kl
au
Udlandsforudsætninger
Eksportmarkedsvækst
1)
, pct.
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
, pct.
1)
5,6
3,9
Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor
vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2019.
2)
Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra
disse landes andel af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2019.
Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 7. december 2020. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de
pengepolitiske renter er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne
og markedsforventningerne. For pengemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene
udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige
realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligationsrenter og skøn fastlagt ud fra
spænd til henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente. Skøn for valu-
takurser opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gen-
nemsnitlige værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på
baggrund af Det Internationale Energiagentur, World Energy Outlook, oktober 2020, og futurespriser.
Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, EU-Kommissionen (European Economic Fo-
recast Autumn 2020) og egne beregninger.
184
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0187.png
Bilagstabeller
Tabel B.3
Befolkning og arbejdsmarked
2018
1.000 personer
Samlet befolkning
- I arbejdsstyrken
- Samlet beskæftigelse
- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked
1)
- Støttet beskæftigelse
2)
- Bruttoledige (inkl. aktivering)
3)
- Nettoledige
- Uden for arbejdsstyrken
- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken
- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken
- Efterlønsmodtagere
- Personer under 15 år
- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken
- Øvrige uden for arbejdsstyrken
5.794
3.071
2.966
2.881
85
108
87
2.722
103
178
49
5.814
3.105
3.003
2.914
89
104
86
5.834
3.111
2.979
2.889
90
133
120
5.856
3.118
2.995
2.899
96
126
105
5.877
3.137
3.021
2.920
101
119
101
2019
2020
2021
2022
re
2.710
97
2.723
95
183
193
46
48
955
989
440
951
980
456
t
2.737
98
207
50
946
969
467
2.739
100
214
33
942
957
492
Kl
au
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.
1)
Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæfti-
gelse, hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er
opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.
2)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
3)
Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl.
arbejdsmarkedsparate personer i støttet beskæftigelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
su
le
959
989
444
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
185
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0188.png
Bilagstabeller
Tabel B.4
Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov
2018
1.000 personer
Beskæftigelse i alt inkl. orlov
- Tjenesteerhverv
- Bygge og anlæg
- Fremstillingserhverv
- Landbrug
- Offentlig sektor
2.966
1.551
189
305
71
824
3.003
1.571
193
312
71
829
2.979
1.549
195
306
70
831
2.995
1.559
197
308
69
3.021
1.578
199
312
68
835
2019
2020
2021
2022
Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.5
Skøn for ledighed
2018
le
2019
104
3,4
86
5,1
re
2020
2021
2022
133
4,3
120
5,8
126
4,0
105
5,8
119
3,8
101
5,4
1.000 personer
Bruttoledighed
- pct. af arbejdsstyrken
Nettoledighed
Kl
au
AKU-ledighed (pct.)
186
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Finansministeriet og Danmarks Statistik betyder, at bruttole-
digheden i pct. af arbejdsstyrken opgøres til et lavere niveau.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
su
108
3,5
87
5,3
t
833
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0189.png
Bilagstabeller
Tabel B.6
Personer på indkomstoverførsler mv.
2018
1.000 helårspersoner
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp
1)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Tidlig pension
Fleksydelse
Revalideringsydelse
3)
Sygedagpenge
4)
Barselsdagpenge
Ledighedsydelse
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt
overgangsydelse
5)
I alt
SU
I alt inkl. SU
Folkepensionister
69
87
34
5
199
37
49
0
3
4
57
50
15
17
71
80
34
4
203
38
46
100
90
24
4
214
35
48
88
83
37
3
229
35
50
83
86
36
3
237
35
33
24
3
2
59
50
18
11
681
317
998
1.109
2.107
101
2.208
2019
2020
2021
2022
re
0
3
3
0
3
3
59
50
16
13
69
52
18
13
672
316
988
1.134
2.122
90
2.212
620
322
942
1.145
2.087
89
2.176
le
627
328
954
1.147
2.102
85
2.186
su
Kl
au
I alt inkl. SU og folkepensionister
Støttet beskæftigelse
6)
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet
beskæftigelse
Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmod-
tagere.
1)
Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse
ikke er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-
hjælpsmodtagere i gruppen af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.
2)
Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.
3)
Ekskl. revalidering med løntilskud.
4)
Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af
sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb,
der er længere end 30 dage, samt sygdomsforløb blandt ledige.
5)
Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modta-
gere i løntilskud.
6)
Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
t
0
3
3
63
49
18
12
673
318
990
1.122
2.112
96
2.208
187
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0190.png
Bilagstabeller
Tabel B.7
Bruttoinvesteringer
2019
Mia. kr.
Faste bruttoinvesteringer
Opdelt på gruppe:
- Boliginvesteringer
- Offentlige investeringer
1)
- Samlede erhvervsinvesteringer
- Bygge- og anlægsinvesteringer
- Materielle og immaterielle investeringer
1)
2018
2019
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
4,8
2,8
-0,4
0,8
4,6
513
115
75
322
94
228
2,9
1,8
6,2
4,2
6,9
6,2
-3,6
3,3
16,0
-1,3
4,7
7,0
-4,0
1,9
4,3
6,7
-2,1
-5,0
-0,8
0,2
2,7
7,0
2,5
9,0
De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af
de offentlige investeringer i tabel B.1.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
188
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
su
le
re
-6,4
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0191.png
Bilagstabeller
Tabel B.8
Betalingsbalancens løbende poster
2018
Mia. kr.
Vareeksport
Vareimport
Varebalance i alt
754
693
61
805
701
104
769
671
97
794
699
94
827
728
99
2019
2020
2021
2022
Tjenesteeksport
Tjenesteimport
Tjenestebalance i alt
515
443
71
557
489
68
462
424
38
503
572
506
65
Vare- og tjenestebalance
- Pct. af BNP
132
5,9
re
172
135
7,4
5,9
79
72
-12
-16
-18
27
-13
-14
-17
35
207
8,9
162
7,1
1.832
78,5
1.281
56,1
t
43
138
5,8
65
-12
-13
-18
22
160
6,7
1.649
69,4
460
164
6,6
Formueindkomst fra udlandet, netto
Lønindkomst fra udlandet, netto
EU-betalinger til Danmark, netto
le
71
-13
-14
-18
26
158
7,0
1.446
64,2
67
-13
-13
-18
23
Andre løbende overførsler fra udlandet, netto
Nettooverførsler fra udlandet i alt
Løbende poster i alt
- Pct. af BNP
su
187
7,5
Kl
au
Danmarks nettoaktiver over for udlandet
- Pct. af BNP
2.069
83,5
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
189
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0192.png
Bilagstabeller
Tabel B.9
Eksport og import
2019
Mia. kr.
Eksport
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
1)
Tjenester i alt
- Søtransport
- Øvrige tjenester
I alt
805
125
610
70
557
240
255
1.362
2,4
-1,1
3,8
-1,7
4,5
1,8
7,7
3,2
6,9
4,1
8,5
-0,7
2,3
4,5
0,1
5,0
-5,0
-0,5
-4,5
-17,4
-17,3
-11,5
-12,5
-10,0
2,2
1,0
2,4
2,8
3,2
1,5
3,3
5,8
12,3
7,5
10,0
6,7
2018
2019
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
Varer i alt
- Landbrugsvarer mv.
- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)
- Øvrige varer
2)
Tjenester i alt
I alt
701
87
450
164
489
le
3,6
3,7
2,6
6,4
6,6
4,8
1,5
1,9
3,7
-4,1
3,9
2,4
2,2
8,0
0,4
3,8
1,7
-0,1
5,8
2,2
2,7
4,1
3,2
-0,3
6,1
2,3
Import
re
-3,1
-0,3
-1,5
-9,0
-13,5
-7,4
Nominel vækst, pct.
-2,8
Ændring, pct.
0,6
0,3
0,5
-1,2
0,2
-0,6
t
4,4
3,6
4,1
3,0
1,5
1,5
9,0
7,7
4,8
3,1
1,0
1,5
1,2
1,1
0,6
0,9
7,3
2,8
1,0
3,0
3,3
8,6
5,1
Kl
au
Memo
Basisvareeksport
3)
Eksportpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
Importpriser
Varer i alt
Tjenester i alt
I alt
1)
2)
3)
Kilde:
su
1.190
765
3,8
0,9
1,2
1,0
1,2
1,5
1,3
Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.
Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.
Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
190
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0193.png
Bilagstabeller
Tabel B.10
Det private forbrug fordelt på undergrupper
2019
Mia. kr.
Forbrug i alt
Detailomsætning
- Fødevarer m.m.
- Øvrige varer
Bilkøb
Brændsel m.m.
Benzin og lignende
Boligbenyttelse
Øvrige tjenester
Turistudgifter
1.076
352
158
193
44
50
27
239
383
45
2,7
4,2
2,4
5,6
8,8
1,0
2,2
0,6
2,4
1,7
2018
2019
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
1,4
1,5
0,7
2,1
4,2
-1,9
1,1
2,1
1,5
0,2
-4,0
2,6
1,4
3,6
-6,0
-4,9
-8,5
1,5
5,1
0,7
1,0
0,5
10,8
2,0
1,0
0,5
1,5
1,9
-0,8
1,0
1,6
4,8
60,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel B.11
Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer
2018
su
143
45
98
65
33
16
158
le
2019
2020
2021
2022
120
2
118
90
28
88
209
243
97
146
105
41
-81
163
191
64
127
109
18
-31
160
226
97
129
121
8
-39
187
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
191
Kl
au
Mia. kr.
Privat sektor i alt
- Husholdninger
- Selskaber
- Ikke finansielle selskaber
- Finansielle selskaber
Offentlig forvaltning og service
I alt
Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo.
I alt
svarer (bort-
set fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster,
jf. tabel B.8.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
re
-14,5
-67,5
t
8,0
1,6
12,8
90,0
2,0
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0194.png
Bilagstabeller
Tabel B.12
Bruttoværditilvækst (BVT)
2019
Andel, pct.
BVT i alt
Offentlig sektor
Privat sektor
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Private byerhverv
1)
100
20
80
79
69
2,1
0,2
2,6
2,6
2,8
2018
2019
2020
2021
2022
Realvækst, pct.
2,9
1,9
3,2
3,4
3,6
-4,1
-0,5
-5,0
-4,8
-4,6
2,7
1,4
3,1
3,1
3,1
3,2
-0,1
4,0
4,0
4,2
Timeproduktivitet i udvalgte erhverv
Gns. 1995-2019
Realvækst, pct.
Samlet
Offentlig sektor
Privat sektor
le
2018
2019
2,2
1,7
1,2
1,7
1,9
2,1
-0,0
2,8
2,8
3,2
Tabel B.13
re
2020
2021
2022
-1,2
0,9
-1,6
-1,4
-1,1
0,3
-0,5
0,4
0,4
0,2
2,1
-0,4
2,6
2,5
2,7
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Kl
au
Private byerhverv
1)
192
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
Privat sektor ekskl. råstofindvinding
Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som bruttoværditilvækst i faste priser i forhold til det samlede antal præsterede
timer.
1)
Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
su
1,2
0,7
1,3
1,5
1,3
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0195.png
Bilagstabeller
Tabel B.14
Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster
1)
2018
Realvækst, pct.
Disponibel indkomst
2)
Bidrag, pct.-point
Lønsum
3)
Indkomstoverførsler
Indkomstskatter
Nettorenteindkomst
Aktieudbytter
4)
Pensionsbidrag
Udbetalinger fra pensionsordninger
5)
Andet
6)
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Kilde:
2019
2020
2021
2022
2,4
2,0
2,4
1,3
2,5
2,7
0,0
-0,9
0,0
0,4
0,3
0,2
-0,2
2,0
0,5
-1,3
0,2
0,3
1,6
1,6
-0,5
0,0
-1,3
0,4
1,0
-0,1
-0,5
1,9
0,0
-0,1
0,0
0,5
-0,1
0,2
0,3
-1,3
0,3
1,3
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
su
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort inkl. beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.
Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.
Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).
Herunder selvstændige.
Danmarks Statistik og egne beregninger.
le
re
-0,1
0,7
t
0,6
0,1
0,2
-0,1
0,1
193
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0196.png
Bilagstabeller
Tabel B.15
Husholdningernes nettofordringserhvervelse
1)
2018
Mia. kr.
Disponibel bruttoindkomst
2)
Privatforbrug
Bruttoinvesteringer
3)
Nettokapitaloverførsler
4)
Direkte nettofordringserhvervelse
Formuetilvækst i l&p
5)
Nettofordringserhvervelse
6)
1.102
1.053
107
10
-48
93
45
1.134
1.076
115
2
-56
58
2
1.166
1.038
120
3
11
86
97
1.196
1.104
124
9
-23
1.246
1.145
127
23
-2
99
97
2019
2020
2021
2022
Pct. af disponibel bruttoindkomst
Direkte nettofordringserhvervelse
Nettofordringserhvervelse
1)
2)
3)
-4,3
4,1
re
-4,9
0,2
1,0
8,3
2019
3,0
6,2
2020
3,3
4,7
3,8
2,9
t
64
-1,9
5,4
2021
2,9
4,3
87
-0,2
7,8
Kl
au
Tabel B.16
Ejendomsmarked og boligbyggeri
Pct.
Boliginvesteringer, realvækst
194
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.
Disponibel indkomst er opgjort inkl. beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.
Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og mate-
riel mv. i enkeltmandsvirksomheder.
4)
Nettokapitaloverførslerne i 2021-2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere,
reserve til håndtering af særlige udfordringer i lyset af COVID-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af
efterlønsbidrag.
5)
Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livsforsikrings-
selskaber og pensionskasser (l&p).
6)
Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 
su
le
2018
2022
2,3
0,2
Ændring i prisen
1)
på omsatte enfamiliehuse
1)
Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0197.png
Bilagstabeller
Tabel B.17
Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger
2018
Lønkvoter, pct.
Private erhverv
Hele økonomien
57,0
63,1
56,1
62,2
58,2
64,8
57,4
63,6
56,7
62,9
2019
2020
2021
2022
Lønstigninger, pct.
Privat sektor
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
1)
- Budgetvirkning
Satsreguleringsprocent
2)
1,5
1,6
2,0
re
2,2
-
1,8
2,5
2,0
2,0
2018
2019
2020
0,9
0,0
0,8
0,7
0,9
-0,1
0,8
0,7
0,3
0,2
0,5
0,5
Offentlig sektor
t
-
1,5
2,0
2021
1,6
-0,4
1,2
1,2
- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)
2,3
2,5
2,2
2,4
2,6
-
1,9
2,0
Kl
au
Tabel B.18
Ændring, pct.
Nettoprisindeks
Forbrugerprisindeks
Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige.
For den private sektor er lønstigningstakterne timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk Arbejdsgiverfor-
enings StrukturStatistik. For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sam-
menvejning af Danmarks Statistiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke
skøn for udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overens-
komstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af skøn-
net for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt og
privat ansatte kan ikke sammenlignes.
1)
Den opgjorte stigningstakt i timefortjenesten i 2018 i den offentlige sektor er påvirket af en teknisk betinget
relativt lav lønstigning i 2. kvartal 2018 set i forhold til de aftalte lønstigninger. Det skyldes, at lønstigningen
aftalt pr. 1. april 2018 er udmøntet med tilbagevirkende kraft i lønningerne for juni 2018, mens Danmarks Sta-
tistik opgør 2. kvartal på baggrund af maj.
2)
For satsreguleringsprocenten fremgår de bekendtgjorte satsreguleringsprocenter frem til 2021 og skøn for
2022.
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Prisudvikling og forklarende faktorer
2022
su
le
1,8
-0,1
1,6
1,6
Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.
EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)
Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udvik-
lingen i prisen på afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgifts-
niveauet er uændret.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
195
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0198.png
Bilagstabeller
Tabel B.19
Offentlige finanser
2018
Mia. kr.
Offentligt forbrug
Overførsler
1)
Investeringer
Renteudgifter
Subsidier
Øvrige udgifter
2)
Udgifter i alt
3)
Personskatter mv.
4)
Arbejdsmarkedsbidrag
Pensionsafkastskat
Selskabsskatter
Moms
Øvrige indirekte skatter
Øvrige skatter
5)
Renteindtægter
Øvrige indtægter
6)
Told mv. til EU
Indtægter i alt
7)
Offentlig saldo
Renter, netto
546,7
356,4
75,5
18,0
38,1
80,8
1.115,6
464,8
98,3
13,8
61,5
556,8
365,2
76,7
17,3
38,2
71,1
1.125,3
483,5
100,3
586,3
385,3
80,7
21,3
86,3
91,3
1.251,2
503,7
106,4
597,8
389,0
87,2
15,6
48,4
605,8
395,5
91,3
12,3
40,8
97,3
2019
2020
2021
2022
re
19,5
54,3
219,0
141,5
3,5
27,6
98,3
-3,1
1.170,5
-80,6
-6,3
-86,9
63,4
71,3
t
1.221,1
508,8
107,4
20,6
57,5
226,8
146,6
2,2
23,5
99,7
-3,1
1.190,0
-31,1
-7,9
-38,9
83,0
1243,1
517,0
109,1
12,8
62,6
234,6
147,7
1,0
20,6
103,0
-3,2
1205,0
-38,1
-8,3
-46,4
217,2
146,9
su
26,3
100,1
-3,2
1.131,1
15,6
-8,3
7,3
Kl
au
Offentlig primær saldo
8)
1)
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, be-
fordring mv.
2)
Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samt bidrag
til EU’s budget.
3)
Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her
beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug –
herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser –
henføres til udgiftssiden.
4)
Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveaf-
gift samt andre personlige skatter.
5)
Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
6)
Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførs-
ler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og
bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse
i forbindelse med olie- og gasindvindingen i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
7)
Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet
henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del
af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er
modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.
8)
Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
196
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
le
221,2
145,0
5,6
4,5
24,3
103,2
-3,1
1.213,6
88,3
-7,0
81,3
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0199.png
Bilagstabeller
Tabel B.20
Skatter og skattetryk
2018
Mia. kr.
Indirekte skatter
- Moms
- Registreringsafgift
- Punktafgifter
- Energi (inkl. PSO)
- Miljø
- Nydelsesmidler
- Øvrige
- Ejendomsskatter
- Vægtafgift på erhverv
- Øvrige indirekte skatter
Direkte skatter
- Kildeskatter
1)
- Statsskat
- Bundskat
- Topskat
- Sundhedsbidrag
- Begrænset skattepligtige
- Kommuneskat i alt
- Ejendomsværdiskat
- Øvrige kildeskatter
2)
360,8
217,2
20,6
72,2
42,6
3,6
11,0
15,1
29,6
3,7
17,6
638,1
444,1
156,6
126,9
363,1
221,2
20,3
69,1
38,4
3,3
11,6
15,9
30,6
357,4
219,0
17,3
69,3
38,4
3,3
11,9
15,6
31,6
370,3
226,8
18,2
69,7
37,6
3,4
379,1
234,6
18,2
69,2
36,7
3,4
12,4
16,8
33,3
3,8
19,9
695,9
495,0
176,5
155,7
18,2
0,0
2,5
269,0
15,8
33,7
12,8
62,6
8,7
0,0
7,8
109,1
1,0
5,5
3,2
1.084,6
2.478,8
43,8
2019
2020
2021
2022
18,2
715,8
461,6
162,5
143,1
le
17,5
17,1
9,7
2,4
0,0
2,3
247,1
14,6
37,4
63,4
71,3
8,2
3,5
7,5
100,3
1,0
6,2
3,1
1.089,2
2.335,0
46,6
14,5
33,7
13,8
61,5
8,2
4,5
7,6
98,3
1,1
4,8
3,2
44,7
su
239,3
1.008,0
2.253,6
Kl
au
- Pensionsafkastbeskatning
- Selskabsskat
- Andre personlige skatter
- Medielicens
- Vægtafgifter fra husholdninger
- Arbejdsmarkedsbidrag
Kapitalskatter
Told og importafgifter (EU-ordninger)
Samtlige skatter
BNP
Samtlige skatter i pct. af BNP
1)
Obligatoriske bidrag til sociale ordninger
3)
Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2017-2019. For
2020-2022 benyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.
2)
Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.
3)
Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
re
3,7
3,7
16,6
680,4
482,2
173,9
151,4
20,1
0,0
2,4
262,9
14,9
30,5
19,5
54,3
8,3
2,5
7,3
106,4
1,0
5,9
3,1
1.047,8
2.283,2
45,9
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
t
16,5
32,6
3,8
19,2
690,2
487,4
174,6
153,2
19,0
0,0
2,4
265,0
15,6
32,1
20,6
57,5
8,4
1,2
7,6
107,4
1,0
5,3
3,1
1.070,0
2.374,7
45,1
12,3
197
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0200.png
Bilagstabeller
Tabel B.21
Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne
2018
2019
2020
Mia. kr.
August 2016
December 2016
Maj 2017
August 2017
December 2017
Maj 2018
August 2018
December 2018
August 2019
December 2019
Maj 2020
August 2020
December 2020
-
989,3
988,0
982,8
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3,4
3,5
2,9
3,1
2,7
2,2
1,9
0,6
0,6
0,5
0,5
0,5
-
-
-
-
2,0
2,5
2,9
3,5
4,0
4,2
4,5
4,7
4,3
2021
2022
2018
2019
2020
Pct.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3,6
4,5
-0,9
0,7
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,5
2021
2022
990,9 1.010,5
981,2 1.005,3
979,9 1.008,0
979,2 1.013,2 1.045,9
966,7 1.005,7 1.033,8
966,1 1.006,3 1.035,9 1.073,4
965,7 1.008,8
997,6 1.042,7
le
965,7 1.010,7 1.054,6 1.044,9
965,7 1.007,3 1.063,6 1.070,7 1.087,2
Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågæl-
dende års skattegrundlag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
198
Kl
au
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
su
re
t
3,2
2,8
2,9
-1,1
4,3
5,6
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0201.png
Bilagstabeller
Tabel B.22
Indkomstoverførsler
2018
Mia. kr.
A-dagpenge (ekskl. aktiverede)
Kontanthjælp
1)
(ekskl. aktiverede)
Feriedagpenge
Førtidspension
2)
Ressourceforløb
Efterløn
Revalideringsydelse
Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Boligydelse og boligsikring
Børnefamilieydelse
Øvrige overførsler
3)
SU
Folkepension
4)
Øvrige pensioner
5)
I alt
6)
14,0
24,0
0,8
40,2
6,5
9,0
0,9
11,4
10,9
14,8
14,6
22,4
20,7
14,5
24,4
0,7
41,9
6,8
8,2
0,8
21,0
27,9
0,8
44,3
6,3
8,4
0,7
19,1
28,6
0,6
48,0
6,3
8,6
0,6
18,1
30,4
0,7
50,2
6,4
6,0
0,5
12,3
11,7
15,7
14,9
27,9
21,4
147,3
32,0
395,5
216,3
194,8
2019
2020
2021
2022
le
21,7
20,7
su
136,6
29,6
356,4
190,2
169,5
I alt ekskl. folkepension og øvrige
I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner
Kl
au
1)
2)
3)
Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.
Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.
Ydelser til aktiverede, børnetilskud, tilskud til friplads i daginstitutioner, ledighedsydelse, særlig uddannelses-
ydelse, grøn check og fleksydelse mv.
4)
Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.
5)
Tjenestemandspensioner og delpension mv.
6)
Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befor-
dring mv.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
re
11,9
11,1
15,1
14,7
13,9
11,9
15,6
14,8
23,7
20,9
144,4
30,8
385,3
210,1
189,2
142,5
30,2
365,2
192,5
171,8
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
t
13,0
11,4
15,6
14,8
24,0
21,1
146,0
31,3
389,0
211,7
190,7
199
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0202.png
Bilagstabeller
Tabel B.23
Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser
Dec.
2018
2019
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2020
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2021
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
2022
-
-
-
-
-
1,6
99
1,8
122
-3
1,6
101
1,4
136
10
1,5
-5,3
146
1,7
103
1,5
128
-2
1,7
103
1,0
141
44
2,0
104
0,8
178
59
2,4
104
0,8
183
85
2,3
104
0,8
181
88
2,8
104
0,8
207
88
Aug.
2019
Dec.
2019
Maj
2020
Aug.
2020
Dec.
2020
t
-4,5
147
0,3
125
-88
4,2
138
1,2
133
-56
-
-
-
-
-
re
105
1,2
0,2
171
-6
130
-160
1,4
4,0
138
1,2
162
-43
108
1,6
168
-5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-3,8
133
0,5
162
-81
le
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
2,8
126
1,2
160
-31
Kl
au
BNP (realvækst, pct.)
Bruttoledighed (1.000 personer)
Forbrugerpriser (ændring, pct.)
Betalingsbalance (mia. kr.)
1)
Samlet offentlig saldo (mia. kr.)
200
Økonomisk Redegørelse
∙
December 2020
su
-
-
-
-
-
3,1
119
1,6
187
-39
1)
Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kl
au
su
le
re
t
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Økonomisk Redegørelse, december 2020
2309307_0204.png
Kl
a
fm.dk
us
ul
er
et