FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 47
Offentligt

December 2020

— 8/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Politiets indsats

i forhold til at rejse

sigtelser for indbrud

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

8/2020

Beretning om

politiets indsats i forhold

til at rejse sigtelser for

indbrud

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i april 2021.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-696-8

ISBN online 978-87-7434-697-5

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om politiets indsats i forhold til at rejse

sigtelser for indbrud

I perioden 2016-2019 blev mere end 50.000 borgere og virksomheder år-

ligt ramt af indbrud i Danmark, og over halvdelen af alle anmeldte ind-

brud fandt sted i privat beboelse. Det samlede økonomiske omfang af ska-

der og tab som følge af indbrud udgør ca. 2,5 mia. kr. om året, hvoraf ud-

betalte erstatninger beløber sig til ca. 1,5 mia. kr. om året.

I forhold til andre sammenlignelige lande har Danmark en høj indbruds-

rate, og Danmark har samtidig en relativt lav sigtelsesprocent og opkla-

ringsprocent på indbrudsområdet. Selv om antallet af indbrud faldt med

25 % fra 2010 til 2015, fandt forligskredsen bag flerårsaftalen for 2016-

2019, at niveauet stadig var uacceptabelt højt og ønskede således at vide-

reføre og styrke indsatsen mod indbrud i privat beboelse.

Statsrevisorerne finder, at Justitsministeriets initiativer for at styrke

politiets indsats mod indbrud i privat beboelse ikke har været tilfreds-

stillende. I forligsperioden 2016-2019 er der således sket et fald i an-

tallet af sigtelser for indbrud i privat beboelse, politiets sagsbehand-

lingstid er steget, og politiets produktivitet har været faldende.

Statsrevisorerne finder det faldende antal af sigtelser for indbrud be-

kymrende, idet det har negativ indflydelse på borgernes tryghed og

retsfølelse.

Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

•

At politiet har nået målet om at reducere antallet af indbrud i privat

beboelse, da antallet af anmeldelser er faldet med 23,4 % fra 2016 til

2019.

At der er sket et fald i politiets produktivitet, målt som lønkroner pr.

sigtelse. I 2019 brugte politiet 6,9 % flere lønkroner pr. sigtelse for

indbrud end i 2016. Samtidig anvendte politiet færre timer pr. sigtel-

se i 2019 end i 2016 til at efterforske indbrud.

17. december 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Mai Mercado

Jesper Petersen

•

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Statsrevisorernes bemærkning

•

At politiet er kørt ud til en større andel indbrud i privat beboelse, idet

politiet i 2019 kørte ud til knap 85 % af anmeldelserne om indbrud i

privat beboelse mod knap 64 % i 2016. Politiet har dog endnu ikke nå-

et sin målsætning om at køre ud til alle indbrud i privat beboelse.

At de 2 regionale efterforskningsfællesskabers – SEV (Særlig Efterforsk-

ning Vest) og SEØ (Særlig Efterforskning Øst) – indsats mod indbruds-

kriminalitet indtil videre har givet et begrænset resultat, idet der bl.a.

ikke er nogen indikationer på, at indsatsen for at retsforfølge omrej-

sende kriminelle på indbrudsområdet er styrket.

Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at Justitsministeriet og Rigs-

politiet analyserer årsagerne til, at politikredsene vest for Storebælt ge-

nerelt har opnået bedre resultater end kredsene øst for Storebælt, både

hvad angår udviklingen i sigtelsesprocenten og i sagsbehandlingstiden.

En sådan analyse vil give viden om god praksis på indbrudsområdet, som

kan udbredes til mindre produktive politikredse, og viden om eventuelle

behov for omprioritering af resurser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet ............................................................. 12

2�½1. Antallet af anmeldelser ................................................................................................................ 13

2�½2. Antallet af sigtelser og sigtelsesprocenter ......................................................................... 15

2�½3. Sagsbehandlingstiden .................................................................................................................. 18

3. Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud .................. 20

3�½1. Politiets anvendelse af lønkroner pr. sigtelse .................................................................... 21

3�½2. Politikredsenes brug af lønkroner pr. sigtelse ................................................................... 24

3�½3. Politikredsenes forbedringspotentiale ................................................................................. 29

4. Politikredsenes efterforskning af indbrud ........................................................................ 31

4�½1. Efterforskningen på gerningsstedet ...................................................................................... 32

4�½2. Efterforskningsfællesskaberne SEV og SEØ ..................................................................... 38

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 43

Bilag 2. Gerningskoder for indbrudsområdet, der indgår i undersøgelsen ............................. 53

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................................................... 55

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape Poulsen: november 2016 - juni 2019

Nick Hækkerup: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om politiets indsats i forhold til at sigte gerningsmænd, der

begår indbrud i Danmark.

2. Danmark adskiller fra andre sammenlignelige lande ved at have en høj indbrudsrate.

Selv om antallet af indbrud faldt med 25 % fra 2010 til 2015, fandt forligskredsen bag

flerårsaftalen for 2016-2019, at niveauet stadig var uacceptabelt højt ved indgangen

til 2016. Derudover har Danmark en relativt lav sigtelsesprocent og opklaringsprocent

på indbrudsområdet, som ikke er steget, selv om indbrudsområdet, særligt i privat be-

boelse, har været et relativt højt prioriteret område for politiet siden 2010. I det hele

taget er sigtelsesprocenten på indbrudsområdet, som de seneste 10 år har ligget mel-

lem 10 % og 15 %, langt lavere end for andre kriminalitetstyper.

Én af måderne at øge sigtelsesprocenten på er ved at arbejde systematisk med at for-

bedre produktiviteten, så politiet for de samme resurser kan rejse flere sigtelser og

dermed bidrage til at øge opklaringsprocenten. Politiet opgør og følger imidlertid ikke

produktiviteten. Vi har derfor valgt at opgøre politiets produktivitet i forhold til at rej-

se sigtelser for indbrud for perioden 2016-2019 for politiet samlet set, ligesom vi op-

gør politikredsenes produktivitet for perioden.

Vi har valgt at undersøge perioden 2016-2019, fordi den er sammenfaldende med fler-

årsaftaleperioden, og de politiske rammebetingelser dermed ikke ændrer sig i løbet

af perioden. Undersøgelsen er dog ikke en samlet evaluering af, om myndighederne

har efterlevet intentionerne med aftalen.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende

grad har sikret, at politiet har forbedret indsatsen i forhold til at rejse sigtelser for ind-

brud fra 2016 til 2019. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Indbrudsrate og

opklaringsprocent

Ifølge Eurostats indbrudsstati-

stik fra 2012 indtog Danmark

en andenplads efter Græken-

land for så vidt angår antallet

af indbrud. Til sammenligning

havde Danmark mere end 6,5

gange så mange indbrud som

Norge, 4,5 gange så mange

som Tyskland og 3,5 gange så

mange som Sverige.

I Danmark har opklaringspro-

centen siden 2005 ligget mel-

lem 6

og 8

mens den i

Tyskland og i England/Wales

var ca. 15

i henholdsvis 2012

og 2015.

Har politiet forbedret resultaterne på indbrudsområdet?

Har politiet forbedret produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud?

Har politiet forbedret udvalgte dele af efterforskningen af indbrud?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Justitsministeriet har ikke i tilfredsstillende grad sikret, at politiet har for-

bedret indsatsen i forhold til at rejse sigtelser for indbrud. Konsekvensen

er, at færre borgere får opklaret de indbrud, de bliver udsat for.

Politiet har delvist forbedret resultaterne på indbrudsområdet

Politiet har nået målet om at reducere antallet af indbrud i privat beboelse, idet antal-

let af anmeldelser er faldet med 23,4 % fra 2016 til 2019. Antallet af sigtelser er dog fal-

det forholdsvis mere, så sigtelsesprocenten for indbrud i privat beboelse er faldet fra

12,4 % til 11,0 %. Derudover er sagsbehandlingstiden steget fra 89,5 dage i 2016 til 95,8

dage i 2019, svarende til en stigning på 7,1 %. Ser man på indbrud generelt er sigtelses-

procenten steget med 5,8 %, og sagsbehandlingstiden er faldet med 11,3%. Politikred-

sene vest for Storebælt har generelt opnået bedre resultater end kredsene øst for Sto-

rebælt, både hvad angår udviklingen i sigtelsesprocenten og i sagsbehandlingstiden.

Politiet har ikke forbedret produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

I 2019 brugte politiet 6,9 % flere lønkroner pr. sigtelse for indbrud end i 2016. Undersø-

gelsen viser samtidig, at politiet anvendte færre timer pr. sigtelse i 2019 end i 2016. Den

faldende produktivitet målt i lønkroner skyldes derfor, at antallet af sigtelser er faldet,

samtidig med at politiet har brugt dyrere medarbejderresurser til at efterforske indbrud

i 2019 end i 2016. Den samlede produktivitet i perioden er lavere i kredsene øst for

Storebælt, og vores beregninger viser, at politikredsene øst for Storebælt kunne have

rejst ca. 5 % flere sigtelser, hvis de havde været lige så produktive som politikredsene

vest for Storebælt.

Rigspolitiet har gjort opmærksom på, at forskellen i kredsenes produktivitet bl.a. af-

spejler, at politikredsenes udfordringer på indbrudsområdet varierer, og at det kan

skyldes forskelle i geografiske forhold, antal forhold pr. sag og kredsenes organisering

af indbrudsindsatsen. Undersøgelsen indikerer imidlertid, at der ikke er nogen sam-

menhæng mellem de 5 kredse, der anvender flest lønkroner pr. sigtelse, og de mulige

årsager, Rigspolitiet har peget på. Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet bør afdække

årsagerne til, at nogle kredse bruger langt flere lønkroner pr. sigtelse end andre, når

de rejser sigtelser for indbrud, så Rigspolitiet kan vurdere, om forskellene bør give an-

ledning til at re-allokere resurser, eller om der er behov for at forbedre tilrettelæggel-

sen af indbrudsindsatsen i nogle kredse.

Politiet har forbedret udvalgte dele af efterforskningen af indbrud, men de tilgæn-

gelige data indikerer, at politiet ikke har nået sine mål

Indbrudsappen

Indbrudsappen blev udviklet i

2015 og gør det muligt for be-

tjente at påbegynde en rap-

port på gerningsstedet. For-

målet med appen er at øge

kvaliteten i indbrudssager,

forkorte sagsbehandlingsti-

den og forbedre registrerin-

gen af spor.

De tilgængelige data indikerer, at politiet kørte ud til en større andel indbrud i privat

beboelse, idet de i 2019 kørte ud til knap 85 % af anmeldelserne om indbrud i privat

beboelse mod knap 64 % i 2016. Politiet har dog endnu ikke nået sin målsætning om at

køre ud til alle indbrud i privat beboelse. Derudover har politikredsene ikke taget flere

brugbare fingeraftryk, men derimod øget optagelsen af DNA-spor med 21,5 % fra 2017

til 2019, selv om Rigspolitiet i samme periode har opfordret kredsene til at optage fle-

re fingeraftryk frem for DNA-spor med henblik på at reducere resursespild. Politikred-

sene anvender i højere grad indbrudsappen, men har endnu ikke nået den oprindeli-

ge ambition om at anvende appen i 90% af tilfældene.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Introduktion og konklusion |

Endelig har de 2 regionale efterforskningsfællesskabers (SEV og SEØ) indsats mod

indbrudskriminalitet indtil videre givet et begrænset resultat. Især SEV har rejst me-

get få sigtelser vedrørende omrejsende kriminelle grupper (OKG) og indbrud i privat

beboelse, som ellers var blandt de områder, SEV og SEØ skulle prioritere. Der er hel-

ler ingen indikationer på, at indsatsen for at retsforfølge omrejsende kriminelle på ind-

brudsområdet er styrket via etableringen af SEV og SEØ. Det samlede antal domfæl-

delser og domfældelsesprocenten i OKG-sager er ikke forbedret henover perioden,

og SEV’s og SEØ’s domfældelsesprocenter er lavere end det daværende TFI’s, og i

SEØ’s tilfælde er domfældelsesprocenten lavere end østkredsenes.

SEV og SEØ

SEV (Særlig Efterforskning

Vest) og SEØ (Særlig Efter-

forskning Øst) er politiets re-

gionale efterforskningsfælles-

skaber, som blev etableret i

2017. SEV og SEØ erstatter

bl.a. den landsdækkende ind-

brudsenhed Task Force Ind-

brud (TFI), men skal også ef-

terforske bl.a. narko- og rock-

er-/banderelateret kriminali-

tet, der tidligere blev efterfor-

sket i andre specialenheder.

OKG

OKG står for omrejsende kri-

minelle grupper, som politiet

har haft særligt fokus på i for-

bindelse med indbrudsindsat-

sen siden 2012.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Anmeldelser om indbrud

Foruden indbruddene i privat

beboelse blev der i 2019 an-

meldt næsten 14.000 indbrud

i erhverv og lidt mere end

10.000 indbrud i fritidsboliger.

4. Hvert år i perioden 2016-2019 er mere end 50.000 borgere og virksomheder blevet

ramt af indbrud i Danmark, og over halvdelen af alle anmeldte indbrud har fundet sted

i privat beboelse.

Den høje indbrudsfrekvens påvirker borgernes oplevelse af tryghed. TrygFondens

seneste tryghedsmåling fra 2019 viste således, at indbrud gjorde ca. hver fjerde bor-

ger utryg (i 2004 kun hver tiende), og at 38 % af borgerne ikke mente, at man ved ind-

brud kunne regne med politiet. Derudover har indbrudskriminaliteten private og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser. Det samlede økonomiske omfang af skader og tab

som følge af indbrud udgør således ca. 2,5 mia. kr. om året, hvoraf udbetalte erstatnin-

ger beløber sig til ca. 1,5 mia. kr. om året.

Indbrudsområdet har derfor også været et politisk prioriteret område i de seneste fler-

årsaftaler, jf. boks 1.

Boks 1

Folketingets prioritering af indbrudsområdet

Med flerårsaftalen for 2012-2015 ønsker forligskredsen at styrke indsatsen over for or-

ganiseret indbrud og hjemmerøverier begået af tilrejsende udenlandske kriminelle. Ud

over det generelle bevillingsløft for hele perioden bliver der afsat i alt 18 mio. kr. til indsat-

sen over for tilrejsende kriminelle og grænseoverskridende kriminalitet samt 59-84 mio.

kr. om året til etablering af TFI og til udveksling af DNA og fingeraftryk med andre euro-

pæiske lande mv.

Med flerårsaftalen for 2016-2019 ønsker forligskredsen at videreføre og styrke indsatsen

mod indbrud i privat beboelse. Derudover er der fokus på komplicerede, kredsoverskri-

dende sager og etableringen af SEV og SEØ, bl.a. som erstatning for TFI. Ud over det ge-

nerelle bevillingsløft på 1.931 mio. kr. for hele perioden fremgår det af aftalen, at en styr-

ket indsats mod indbrudskriminalitet svarende til 20 mio. kr. frem mod 2019 prioriteres

inden for politiets samlede økonomi.

Flerårsaftalen er en del af bevillingsforudsætningerne på finansloven.

Kilde: ”Aftale

om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015” og ”Et styrket politi. Et

tryggere Danmark: Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019”.

Sidstnævnte aftale blev ultimo 2019 forlænget med ét år, så den også omfatter 2020.

5. På baggrund af det politiske ønske om at styrke indbrudsindsatsen og det løbende

arbejde i politiet med at forbedre efterforskningsindsatsen udarbejdede politiet i 2016

en strategi for indsatsen mod indbrud i privat beboelse. Ifølge strategien skal politiet

både arbejde på at forebygge og reducere antallet af indbrud og på at opklare flere

indbrud i privat beboelse, jf. boks 2.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Introduktion og konklusion |

Boks 2

Hovedpunkter i politiets strategi for indsatsen mod indbrud i

privat beboelse frem mod 2020

Strategien består af følgende delmål:

Reducere antallet af indbrud i privat beboelse.

Opklare flere indbrud i privat beboelse.

Styrke indsatsen over for hælerleddet.

Derudover består strategien af en række nationale og lokale indsatser, herunder:

•

Høj kvalitet i den politifaglige indsats på gerningsstedet.

•

Politiet rykker ud til alle indbrud i privat beboelse og yder en ensartet politifaglig ind-

•

sats af høj kvalitet.

Øget efterretnings- og analysebaseret kendskab til indbrudskriminelle og hælere.

Øget teknologisk understøttelse i efterforskningen, herunder efterforskning på inter-

nettet.

Bred og helhedsorienteret forebyggelsesindsats.

Tæt og løbende dialog med samarbejdspartnere på lokalt og nationalt niveau.

Kilde:

Færre indbrud i private hjem. Hovedpunkter i politiets strategi for indsatsen mod indbrud i

privat beboelse frem mod 2020, Rigspolitiet, 2016.

6. Når en borger anmelder et indbrud, kan det enten resultere i, at politiet henlægger

sagen med det samme, at politiet efterforsker sagen, men henlægger den efterfølgen-

de, fordi politiet vurderer, at der ikke kan rejses sigtelse, eller at politiet sigter én eller

flere personer for indbruddet. Munder anmeldelsen ud i en sigtelse, overgår den til an-

klagemyndigheden, der tager stilling til, om der kan rejses tiltale. Anklagemyndigheden

kan også opgive påtalen, fx hvis sigtelsen er grundløs, eller frafalde tiltalen, hvormed

sagen ikke føres videre til domstolene. Vurderer anklagemyndigheden, at der er til-

strækkeligt grundlag for at rejse tiltale, afgør domstolene den tiltaltes skyld og straf,

dvs. om den tiltalte skal idømmes en fældende dom eller frifindes.

Politiets henlæggelse af

sager

Politiet kan afvise en anmel-

delse, hvis der ikke er grund-

lag for at indlede en efter-

forskning (§ 749, stk. 1), eller

indstille efterforskningen, hvis

der ikke er grundlag for at fort-

sætte en påbegyndt efter-

forskning (§ 749, stk.2).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Introduktion og konklusion

Figur 1 viser forløbet fra anmeldelse til fældende dom.

Figur 1

Fra anmeldelse til fældende dom

Anmeldelser

Sigtelser

Tiltaler

Domsafsigelser

ved domstol

227.132

Lidt over halvdelen af de 227.132 anmeldelser vedrører indbrud

i privat beboelse, mens de øvrige vedrører indbrud i bygninger til

erhverv eller fritidsformål.

Politiet har henlagt 87,9 % af de anmeldte indbrudssager i perioden

2016-2019. Henlagte anmeldelser kan genoptages, hvis politiet fin-

der grundlag for det. I perioden har politiet rejst sigtelse i 6.951 gen-

optagne sager.

28.155

Hvis politiet identificerer

en mulig gerningsmand

til indbruddet, bliver

personen sigtet.

20.490

Anklagemyndigheden

vurderer, om en sigtet

skal tiltales for at have

udført det pågældende

indbrud, eller sigtelsen

skal opgives.

18.942

I perioden 2016-

2019 er 3.241

domsafsigelser

endt med

frifindelse, dvs. at

den tiltalte ikke

findes skyldig.

Note: Tallene dækker perioden 2016-2019.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

Påtaleopgivelse

Ifølge retsplejeloven kan an-

klagemyndigheden opgive på-

tale/undlade at rejse tiltale i

tilfælde:

•

hvor sigtelsen har vist sig

Vi vil i denne undersøgelse koncentrere os om politiets arbejde med at rejse sigtelser,

herunder udviklingen i sigtelsesprocenten, sagsbehandlingstiden, produktiviteten og

udvalgte dele af efterforskningen. I et enkelt tilfælde ser vi også på resultatet af politi-

ets og anklagemyndighedens fælles arbejde forankret i SEV og SEØ.

7. Vi har desuden valgt at opgøre produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser, fordi

politiet ikke selv opgør og følger udviklingen i produktiviteten, hverken samlet set el-

ler for de enkelte politikredse. Rigspolitiet har dog de senere år – med henblik på at

øge produktiviteten i beredskabet og efterforskningen – fokuseret på at implemente-

re en fælles driftsmodel for almindelige straffesager med driftsstyring på alle ledelses-

niveauer. Derudover benchmarker Rigspolitiet politikredsenes udvikling i antallet af

anmeldelser af indbrud mod niveauet på landsplan i de løbende mål- og resultatrap-

porter for at danne et overblik over den samlede performance i Rigspolitiet og den spe-

cifikke performance i politikredsene. Politiet besluttede dog i 2018 at stoppe med at

afrapportere resultaterne for de enkelte kredse, så Rigspolitiet nu kun afrapportere

politiets samlede resultat i årsrapporten. Det er dermed i høj grad op til de enkelte

kredse at prioritere indsatsen, jf. boks 3.

grundløs

•

hvor videre forfølgning i øv-

rigt ikke kan ventes at føre

til, at den sigtede findes

skyldig

•

hvor sagens gennemførelse

vil medføre vanskeligheder,

omkostninger eller sagsbe-

handlingstider, som ikke

står i rimeligt forhold til sa-

gens betydning og den

straf, som i givet fald kan

forventes dømt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Introduktion og konklusion |

Boks 3

Politikredsens prioritering af sager

Sagsområdet indbrud indgår som en del af politiets samlede opgaveportefølje og dermed

i den samlede og løbende prioritering af resurser ud fra hensynet til ændringen i krimina-

litetsbillede, forekomsten af eventuelle større uvarslede hændelser og øvrige prioritere-

de opgaver.

Det er som udgangspunkt – inden for de rammer, Rigspolitiet har meldt ud – op til de en-

kelte kredse, hvordan de vil prioritere deres tid/resurser. Således er det både op til kred-

sene, hvor meget tid de vil afsætte til efterforskning (i forhold til fx beredskab og forebyg-

gelse), og hvor meget tid de vil bruge på at efterforske indbrudssager sammenlignet med

andre kriminalitetstyper som fx drab, hærværk og økonomisk kriminalitet.

I 2019 udgjorde antallet af anmeldelser om indbrud 3,8 % af de anmeldelser, politiet mod-

tog, og efterforskningen af indbrudssager lagde beslag på ca. 1,6 % af politiets samlede

tid brugt på efterforskning.

Kilde:

Rigsrevisionen.

8. Den årlige bevilling til politiet og de lokale anklagemyndigheder har udgjort mellem

8,7 mia. kr. i 2016 og 10,1 mia. kr. i 2019, inkl. de bevillingsløft, der er nævnt i flerårsaf-

talen.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende

grad har sikret, at politiet har forbedret indsatsen i forhold til at rejse sigtelser for ind-

brud fra 2016 til 2019.

10. I kapitel 2 undersøger vi for det første, om politikredsene har forbedret resultater-

ne på indbrudsområdet. Først undersøger vi, om politiet har reduceret antallet af an-

meldelser om indbrud generelt, herunder om politiet har reduceret antallet af anmel-

delser om indbrud i privat beboelse, hvilket har været et væsentligt mål. Dernæst un-

dersøger vi, om politiet har øget antallet af sigtelser, og om sigtelsesprocenten for ind-

brud i privat beboelse er øget, hvilket også har været en prioritet for politiet siden ind-

brudspakken i 2010. Endelig undersøger vi, om politikredsene har fanget flere ind-

brudstyve i 2019 end i 2016, da det har været et strategisk mål for politiet.

Vi undersøger endvidere, om udviklingen i resultaterne vedrørende indbrud i privat

beboelse er bedre eller ringere end udviklingen i resultaterne vedrørende indbrud

samlet set, da dette afspejler, i hvilken grad det er lykkedes for politiet at prioritere og

forbedre resultaterne vedrørende indbrud i privat beboelse.

Indbrudspakken fra 2010

Indbrudspakken omfattede

forskellige initiativer, der skul-

le styrke politiets indsats mod

indbrud og samarbejdet med

Kriminalforsorgen. Desuden

omfattede indsatsen skærpe-

de straffe for hæleri og gav pri-

vate aktører videre adgang til

overvågning. Indbrudspakken

blev udarbejdet i et samarbej-

de mellem Rigspolitiet, Rigsad-

vokaten og andre offentlige og

private aktører involveret i at

bekæmpe og forebygge ind-

brud.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Introduktion og konklusion

Afgørelser vedrørende

afvist tiltale

For det andet undersøger vi, om sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse er

blevet forbedret.

Ifølge Justitsministeriet er lange sagsbehandlingstider en stor udfordring for retssy-

stemet, både i forhold til det enkelte offer og i forhold til borgernes generelle forvent-

ning om en konsekvent strafforfølgning. Ministeriet har derfor i mål- og resultatplaner-

ne for 2018 og 2019 opstillet mål om at nedbringe sagsbehandlingstiden og har løben-

de rapporteret til Folketingets Retsudvalg om udviklingen i sagsbehandlingstiden på

udvalgte kriminalitetsområder, herunder vold, voldtægt og våben.

11. I kapitel 3 undersøger vi, om politiet har forbedret produktiviteten i forhold til at rej-

se sigtelser for indbrud. Vi opgør produktiviteten i form af lønkroner pr. sigtelse, da vi

fokuserer på politiets arbejde med at forbedre opklaringen af indbrud, og betragter

udviklingen i produktiviteten som et udtryk for, om det er lykkedes politiet at optime-

re efterforskningen og arbejdsprocesserne i løbet af perioden. En forbedret produkti-

vitet betyder således i denne sammenhæng, at politiet bruger færre resurser på at

producere en sigtelse og derfor får frigivet resurser til yderligere efterforskning, så de

kan rejse flere sigtelser i indbrudssager eller anvende resurserne til andre af politiets

opgaver. Desuden har vi opgjort politiets produktivitet som antal lønkroner pr. sigtel-

se, fordi det i sidste ende viser, hvad samfundet får for de penge, der bevilges til poli-

tiets arbejde med at opklare kriminalitet.

Vi beregner udviklingen i lønkroner for alle politikredse og for politiet samlet set. Der-

udover undersøger vi, om det er udviklingen i tid, løn eller antallet af sigtelser, der dri-

ver udviklingen i produktiviteten.

Rigspolitiet har bemærket, at der generelt er en vis usikkerhed om kvaliteten af politi-

ets tidsregistreringer, når de opgøres på et enkelt sagsområde, i dette tilfælde ind-

brud. Vi vurderer ikke desto mindre, at vores produktivitetsberegninger kan bidrage

til at pege på et forbedringspotentiale, bl.a. fordi vi ikke er bekendt med forhold, der

skulle medføre, at politiet systematisk under- eller overregistrerer den tid, der bruges

på indbrudssager.

Rigspolitiet har endvidere bemærket, at det vil have en negativ betydning for politiets

produktivitet, at den tid, der anvendes på at efterforske en sag, som efterfølgende bli-

ver henlagt uden en sigtelse, indgår som en del af politiets input i produktionen, men

ikke som en del af det målte output af produktionen.

Vi er opmærksom på dette, men mener af flere årsager, at den måde, vi opgør politi-

ets produktivitet i forhold til at rejse sigtelse for indbrud, er den mest hensigtsmæs-

sige.

Ser man i første omgang på produktionen, mener vi, at antallet af henlæggelser bør

medregnes i forbindelse med politiets produktivitet i forhold til at rejse sigtelser ud

fra en præmis om, at en henlagt sag kan betragtes som et biprodukt i forhold til det

primære formål med at anmelde et indbrud, som er at få opklaret sagen og få rejst

sigtelse mod en formodet gerningsmand. Dertil kommer, at ca. 35 % af de anmeldel-

ser, der bliver henlagt, bliver genoptaget, hvilket viser, at efterforskningen af de sa-

ger, der i første omgang bliver henlagt, kan føre til sigtelser, hvis sagen genoptages.

Påtaleopgivelse følger af § 721,

stk. 1, nr. 2 og 3.

Foruden påtaleopgivelse kan

anklagemyndigheden:

•

vurdere en sigtelse grund-

løs (§ 721, stk. 1, nr. 1)

•

undlade tiltale (§ 722, stk. 1,

nr. 1)

•

frafalde tiltale uden vilkår

(§ 722, stk. 1, nr. 4, 5, 7 og

§ 722, stk. 2).

Der var 5.332 påtaleopgivelser

og i alt 646 øvrige afgørelser i

perioden 2016-2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Introduktion og konklusion |

Omvendt finder vi, at det ville være misvisende, hvis den tid, politiet har anvendt til at

efterforske sager, der efterfølgende blev henlagt, ikke bliver medregnet i den tid, poli-

tiet anvender til arbejdet med at rejse sigtelser på indbrudsområdet.

Dertil kommer, at politiet heller ikke selv skelner mellem den tid, der bliver brugt på

sager, der bliver henlagt, og den tid, der bliver brugt på sager, der fører til en sigtelse,

idet al den tid, politiet bruger på at efterforske indbrud, konteres på den samme

konto.

For at kvalificere resultatet af vores undersøgelse af udviklingen i produktiviteten be-

regner vi tiltaleandelen og sammenholder den med udviklingen i produktiviteten. Sam-

tidig med at det er anklagemyndigheden, der vurderer, om en sigtet skal tiltales, eller

sigtelsen fx skal påtaleopgives, indikerer tiltaleandelen efter vores vurdering, hvor stor

en del af politiets sigtelser, der hviler på et så solidt efterforskningsmæssigt grundlag,

at anklagemyndigheden kan rejse tiltale. Vi undersøger derfor, om tiltaleandelen er

steget, hvis prisen pr. sigtelse er steget, og om den omvendt er faldet, hvis prisen pr.

sigtelse er faldet.

Rigspolitiet har gjort opmærksom på, at det ikke kan forudsættes, at politikredsene

har ensartede præmisser for at varetage indbrudsindsatsen, og at det bl.a. kan hen-

føres til forskelle i geografiske forhold og deraf afledte forskelle i kriminalitetsbilledet

(fx omfanget af sommerhuse i forhold til helårsbeboelse og tæt/tyndt befolkede om-

råder), forskelle i sagernes kompleksitet og forskelle i kredsenes organisering af ind-

brudsindsatsen. Vi undersøger derfor, om der er sammenhæng mellem kredsenes

forbrug af lønkroner pr. sigtelse og kredsenes geografiske forhold, det gennemsnit-

lige antal forhold pr. sag i kredsene samt kredsenes organisering af indbrudsindsat-

sen.

12. For det andet opgør vi politiets forbedringspotentiale ved at beregne, hvor mange

flere sigtelser politiet kunne have rejst i perioden 2016-2019, hvis de kredse, der hav-

de en lavere produktivitet end landsgennemsnittet, havde været lige så effektive som

landsgennemsnittet.

Da vi deler Rigspolitiets vurdering af, at kredsenes rammebetingelser i forhold til at

rejse sigtelser for indbrud i et vist omfang er forskellige, har vi i denne beregning ikke

lagt til grund, at alle kredse vil kunne løfte produktiviteten til det niveau, den mest pro-

duktive kreds har. I stedet antager vi, at de kredse, der anvender flere lønkroner pr.

sigtelse, end kredsene i gennemsnit gør, bør kunne løfte produktiviteten til kredsenes

gennemsnitlige produktivitet.

Derudover opgør vi produktiviteten og forbedringspotentialet samlet for kredsene i

Øst- og Vestdanmark. I denne beregning lægger vi til grund, at produktiviteten i kred-

sene i den landsdel, der anvender flest lønkroner pr. sigtelse, bør kunne løftes til pro-

duktiviteten i kredsene i den landsdel, der anvender færrest lønkroner pr. sigtelse. Det

gør vi, fordi vi ved at aggregere flere kredse til større enheder til en vis grad udligner

nogle af de lokale forskelle, der er mellem kredsene. Vi kan dermed betragte de 2

landsdele som mere ensartede og sammenlignelige enheder, der begge rummer stør-

re landområder, sommerhusbeboelser, landsbysamfund og storbyer, ligesom begge

enheder har samme forudsætninger for at kunne favne små sager og store sagskom-

plekser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Introduktion og konklusion

13. En anden måde at øge sigtelsesprocenten på er ved at forbedre efterforskningen,

og vi undersøger derfor i kapitel 4, om politiet har forbedret udvalgte dele af efter-

forskningen af indbrud, i første omgang efterforskningen på gerningsstedet, jf. boks 4.

Boks 4

Efterforskningen på gerningsstedet

Rigspolitiet udpegede høj kvalitet i den politifaglige indsats på gerningsstedet som ét af

4 fokusområder i politiets strategi for indbrud i privat beboelse frem mod 2020, idet ind-

satsen på gerningsstedet er afgørende for muligheden for at opklare indbrud.

Politiet opstillede i forbindelse med strategien mål om, at politiet rykker ud til alle indbrud

i privat beboelse, og mål om, at politiet på gerningsstedet yder en ensartet politifaglig ind-

sats af høj kvalitet, både hvad angår sporsikring, efterforskning i øvrigt og præventiv vej-

ledning.

Det fremgår også af strategien, at politiet skal arbejde med standardisering og datakva-

litet, herunder udbrede anvendelsen af indbrudsappen som et led i at forbedre registre-

ringen af informationer fra gerningssteder og sikre en ensartet sagsbehandling på tværs

af politikredsene.

Kilde:

Politiets strategi for indbrud i privat beboelse frem mod 2020 samt Politiets operative stra-

tegi for indbrud i privat beboelse 2017-2020.

Vi undersøger nærmere bestemt, om politiet er kørt ud til gerningsstedet i forbindelse

med alle indbrud i privat beboelse, om politiet har øget antallet af (brugbare) spor, her-

under primært fingeraftryk, og om politiet har øget anvendelsen af indbrudsappen.

Flerårsaftalen 2016-2019

Rigsrevisionen har tidligere i

beretningen om politiets op-

gavevaretagelse efter styrket

terrorbevogtning og indførel-

se af grænsekontrol fra 2018

undersøgt politiets resultater i

forhold til de politisk priorite-

rede områder i flerårsaftalen

2016-2019, herunder indbruds-

området. Undersøgelsen viste

bl.a., at opgaverne vedrørende

grænsekontrol og terrorbe-

vogtning bl.a. var gået ud over

sagsbehandlingstiden.

Derudover undersøger vi, om etableringen af SEV og SEØ i overensstemmelse med

flerårsaftalen for 2016-2019 har bidraget til at styrke indbrudsindsatsen.

Metode

14. Undersøgelsen bygger på dataanalyse af udtræk fra politiets sagsstyringssystem

POLSAS. Tidsdata er fra politiets tidsregistreringssystem POLTID, og løndata fra Sta-

tens Lønsystem SLS. Desuden bygger undersøgelsen på en gennemgang af politiets

operative strategier, operative planer og vejledninger vedrørende indbrud. Endelig

bygger undersøgelsen på oplysninger og redegørelser fra alle kredsene og SEV ved-

rørende deres organisering og efterforskning i forbindelse med sigtelser i indbruds-

sager.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Introduktion og konklusion |

15. Vi opgør resultaterne som udviklingen i antallet af anmeldelser, sigtelsesprocenten

og sagsbehandlingstiden. Derudover opgør vi produktiviteten som lønkroner pr. sig-

telse. Rigspolitiet betragter sigtelser som sin produktion, og det er derfor naturligt at

se på produktiviteten af den investering i tid og lønkroner, som politiet lægger i efter-

forskningsarbejdet for at producere sigtelser. Vores beregning af produktiviteten om-

fatter den tid, politiet har brugt til efterforskning, herunder både tid brugt på sager,

hvor det er lykkedes at rejse sigtelse, og tid brugt på at efterforske sager, politiet ef-

terfølgende har besluttet at henlægge.

Endelig opgør vi forbedringspotentialet som antallet af sigtelser, politiet kunne have

rejst, hvis de mindst produktive kredse havde været lige så produktive som landsgen-

nemsnittet, og hvis kredsene øst for Storebælt havde været ligeså produktive som

kredsene vest for Storebælt.

Afgrænsning

16. Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2019, og vi vurderer de 12 politikredses

indsats over for indbrud ved at sammenligne resultaterne af bl.a. tids- og lønforbruget

i 2016 med 2019.

Vi undersøger primært politiets indsats i forhold til indbrud i privat beboelse, som er

et mål i flerårsaftalen for 2016-2019 og er genstand for flere af politiets strategiske

mål. Vi undersøger dog også udviklingen i politiets indsats mod indbrud generelt, her-

under udviklingen i indsatsen mod indbrud i ejendomme til erhvervs- og fritidsformål,

hvor politiet også kan have gennemført flere større politimæssige indsatser.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i det relativt store omfang af anmeldelser om ind-

brud og den relativt lave opklaringsprocent på indbrudsområdet i Danmark i forhold

til udlandet. Derudover tager undersøgelsen udgangspunkt i nogle af flerårsaftalens

mål og politiets egne målsætninger vedrørende indbrudsindsatsen. Flerårsaftalen for

2016-2019 indeholder mange andre prioriteringer end indbrudsområdet, og formålet

med denne undersøgelse er ikke at foretage en samlet evaluering af, om målene i fler-

årsaftalen er blevet indfriet.

Produktivitetsanalysen bygger på den tid, politiet har registreret på efterforskning af

indbrud, og ikke den tid, politiet har registreret på forebyggelse af indbrud.

17. Bilag 1 uddyber den metodiske tilgang. Bilag 2 viser de gerningskoder for indbruds-

området, der indgår i undersøgelsen. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer ud-

valgte ord og begreber.

GERNINGSKODE

En gerningskode er en kode,

der refererer til en formodet

lovovertrædelse, fx hæleri el-

ler indbrud i villa. Gerningsko-

derne bruges i forbindelse med

sagsstyringen i POLSAS og til

statistiske formål.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet

2. Udviklingen i

resultaterne på

indbrudsområdet

Delkonklusion

Politiet har delvist forbedret resultaterne på indbrudsområdet.

Politiet har nået målet om at reducere antallet af indbrud i privat beboelse, idet antal-

let af anmeldelser om indbrud generelt er faldet med 19,5 % i undersøgelsesperioden,

og antallet af indbrud i privat beboelse er faldet med 23,4 %. Reduktionen er i tråd med

dele af politiets strategi for indbrudsområdet, og den afspejler ifølge Rigspolitiet, at

politiet i samarbejde med en lang række andre aktører har prioriteret at reducere an-

tallet af anmeldelser i perioden.

Politiet er dog ikke lykkedes med at opklare flere sager, idet antallet af sigtelser for ind-

brud generelt er faldet over perioden, især sigtelser for indbrud i privat beboelse, der

er faldet med lidt mere end 30 % i undersøgelsesperioden. Sigtelsesprocenten for ind-

brud i privat beboelse er dermed faldet fra 12,4 % i 2016 til 11,0 % 2019. Politiet har dog

opfyldt sit mål i 2018 om at øge sigtelsesprocenten for indbrud i privat beboelse i for-

hold til 2015-2017, ligesom sigtelsesprocenten for indbrud generelt er steget med 5,8 %

i undersøgelsesperioden.

Der er stor forskel på kredsenes sigtelsesprocent for indbrud i privat beboelse, der i

2019 varierede mellem 18,9 % i Syd- og Sønderjyllands Politi og 4,1 % i Københavns

Vestegns Politi, og det er især politikredse øst for Storebælt, der har oplevet nedgang i

sigtelsesprocenterne.

Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse for indbrud generelt er reduceret med

11,3 %, men steget med 7,1 % for sager om indbrud i privat beboelse. Der er stor forskel

på kredsenes sagsbehandlingstider for indbrud i privat beboelse, som i 2019 varierede

mellem 60,1 dage i Nordjyllands Politi og 176,4 dage i Midt- og Vestsjællands Politi. Mens

sagsbehandlingstiden for indbrud generelt er faldet med 28,1 % i kredsene vest for Sto-

rebælt, er den steget med 26,0 % i kredsene øst for Storebælt. Således var kredsene

øst for Storebælt 36 dage længere tid om at rejse en sigtelse for indbrud i 2019 end

kredsene vest for Storebælt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet |

Generelt har politikredsene vest for Storebælt således opnået bedre resultater i perio-

den end kredsene øst for Storebælt.

18. Dette kapitel handler om politikredsenes resultater på indbrudsområdet. Vi har

undersøgt, om politikredsene har reduceret antallet af anmeldelser om indbrud, om

kredsene har fanget flere indbrudstyve og øget sigtelsesprocenten, og om kredsene

har reduceret sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse. Vi undersøger om re-

sultaterne er forbedret for indbrud generelt såvel som indbrud i privat beboelse.

2.1. Antallet af anmeldelser

19. Vi har undersøgt, om politikredsene har reduceret antallet af indbrud i privat be-

boelse såvel som antallet af anmeldelser om indbrud generelt i perioden 2016-2019.

20. Det fremgår af politiets strategi for indsatsen mod indbrud i privat beboelse frem

mod 2020, at det siden 2010 har været et strategisk mål for dansk politi at reducere

antallet af indbrud i privat beboelse. Målet er også en del af politiets mål- og resultat-

planer for perioden, hvoraf det fremgår, at antallet af indbrud i privat beboelse i 2019

skal være faldet med 8 % i forhold til 2015.

Tabel 1 viser udviklingen i antallet af anmeldelser om indbrud, herunder indbrud i pri-

vat beboelse, i perioden 2016-2019.

Antallet af anmeldelser

Antallet af anmeldelser om

indbrud har været faldende

over en længere årrække og

faldt med ca. 40 % fra 2010 til

2016. Til sammenligning faldt

det samlede antal anmeldel-

ser generelt med ca. 14 % i

samme periode.

Tabel 1

Antal anmeldelser om indbrud på landsplan, herunder indbrud i pri-

vat beboelse, og procentvis ændring i perioden 2016-2019

2016

Anmeldte indbrud

– heraf i privat beboelse

62�½639

33�½305

2017

57�½087

30�½572

2018

56�½999

30�½074

2019

50�½407

25�½517

Ændring

÷19�½5 %

÷23�½4 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020.

Det fremgår af tabel 1, at antallet af anmeldelser om indbrud er faldet med 19,5 % i un-

dersøgelsesperioden, mens antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse er

faldet med 23,4 %. Antallet af anmeldelser er således reduceret i undersøgelsesperi-

oden i tråd med politiets strategi og mål for indbrudsområdet. Reduktionen er især

sket i politikredse øst for Storebælt, hvor antallet af anmeldelser for indbrud generelt

er reduceret med 25,1 % over perioden, mens de vest for Storebælt er reduceret med

13,9 %.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet

Rigspolitiet har oplyst, at politiets indsats, i sammenhæng med samarbejdet med en

lang række andre aktører, efter Rigspolitiets opfattelse har været en stærk medvir-

kende faktor til, at antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse er faldet.

Figur 2 viser den procentvise ændring i antallet af anmeldelser om indbrud i privat be-

boelse fra 2016 til 2019 i de 12 politikredse.

Figur 2

Procentvis ændring i antallet af anmeldelser om indbrud i privat bebo-

else fra 2016 til 2019 i de 12 politikredse

Vest for Storebælt

÷22,2 %

Øst for Storebælt

÷24,5 %

÷34,4 %

÷19,3 %

÷27,6 %

÷31,4 %

÷30,1 %

÷15,3 %

÷19,7 %

÷19,6 %

÷0,6 %

÷33,9 %

26,2 %

÷7,2 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020.

Det fremgår af figur 2, at antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse er faldet

i alle landets 12 politikredse over perioden. Faldet i antal anmeldelser om indbrud i pri-

vat beboelse har været størst øst for Storebælt, hvor antallet af anmeldelser er faldet

med 24,5 % over perioden – mod et fald på 22,2 % vest for Storebælt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet |

Resultater

Undersøgelsen viser, at antallet af anmeldelser om indbrud er reduceret i perioden,

idet antallet af anmeldte indbrud generelt er faldet med 19,5 %, mens antallet af ind-

brud i privat beboelse er faldet med 23,4 %. Faldet afspejler ifølge Rigspolitiet, at det

har været en prioritet for politiet i samarbejde med en lang række andre aktører at re-

ducere antallet af anmeldelser i perioden.

Både for indbrud generelt og for indbrud i privat beboelse har faldet været størst i po-

litikredsene øst for Storebælt.

2.2. Antallet af sigtelser og sigtelsesprocenter

21. Vi har undersøgt, om politikredsene har øget produktionen af sigtelser set i forhold

til anmeldelser og derved har øget sigtelsesprocenten for indbrud generelt og for ind-

brud i privat beboelse, samt om kredsene har fanget flere indbrudstyve.

22. Antallet af sigtelser for indbrud generelt er faldet fra 7.829 sigtelser i 2016 til 6.668

sigtelser i 2019, svarende til et fald på 14,8 % over perioden. Da antallet af anmeldelser

om indbrud generelt er faldet mere end antallet af sigtelser i undersøgelsesperioden,

betyder det, at en større andel af anmeldelserne fører til en sigtelse. Dermed er sigtel-

sesprocenten for indbrud generelt steget fra 12,5 % i 2016 til 13,2 % i 2019, svarende

til en stigning på 5,8 %.

Antallet af sigtelser for indbrud i privat beboelse er faldet fra 4.114 sigtelser i 2016 til

2.805 sigtelser i 2019, svarende til et fald på 31,8 %.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet

Tabel 2 viser udviklingen i politikredsenes sigtelsesprocent fra 2016 til 2019 for ind-

brud i privat beboelse. Sigtelsesprocenten udtrykker antal sigtelser i forhold til antal

anmeldelser samme år.

Tabel 2

Sigtelsesprocent for indbrud i privat beboelse fordelt på politikredse i

2016 og 2019 samt procentvis ændring

2016

(N=33�½305)

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Landsplan

17�½3 %

9�½7 %

9�½9 %

12�½5 %

16�½2 %

13�½8 %

13�½7 %

6�½6 %

7�½9 %

6�½6 %

25�½1 %

64�½3 %

12�½4 %

2019

(N=25�½517)

12�½6 %

12�½7 %

13�½8 %

11�½4 %

18�½9 %

15�½6 %

9�½8 %

5�½4 %

5�½7 %

4�½1 %

16�½6 %

38�½7 %

11�½0 %

Ændring

÷26�½9 %

31�½3 %

39,0 %

÷9�½5 %

16�½8 %

13�½3 %

÷28�½2 %

÷17�½3 %

÷27,7 %

÷38�½4 %

÷33�½6 %

÷39�½8 %

÷11�½0 %

Note: N viser antal anmeldelser af indbrud det pågældende år. Sigtelser rejst af efterforskningsfællesskaber-

ne TFI (Nordsjælland), SEV (Østjylland) og SEØ (København) indgår i tallene.

Grøn angiver, at sigtelsesprocenten er øget over perioden. Rød angiver, at sigtelsesprocenten er faldet

over perioden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020.

Det fremgår af tabel 2, at sigtelsesprocenten for indbrud i privat beboelse på lands-

plan er faldet fra 12,4 % i 2016 til 11,0 % i 2019, svarende til et fald på 11,0 %. Det frem-

går desuden, at der er stor forskel på kredsenes sigtelsesprocent, der i 2019 variere-

de mellem 18,9 % i Syd- og Sønderjyllands Politi og 4,1 % i Københavns Vestegns Po-

liti.

Der er også forskel på, hvordan sigtelsesprocenten har udviklet sig på tværs af politi-

kredsene. Således er det udelukkende blandt politikredse vest for Storebælt, at sig-

telsesprocenten er steget, mens de største fald i sigtelsesprocenten er sket i kredse

øst for Storebælt, som samlet set næsten har halveret antallet af sigtelser. Samme

tendens gælder for indbrud generelt.

Det var endvidere ét af målene i politiets mål- og resultatplan for 2018, at sigtelses-

procenten for indbrud i privat beboelse skulle øges i forhold til det gennemsnitlige ni-

veau i perioden 2015-2017. Den gennemsnitlige sigtelsesprocent for indbrud i privat

beboelse var ifølge Rigspolitiets og Anklagemyndighedens årsrapporter på 11,9 % i

perioden 2015-2017. For 2018 har vi opgjort sigtelsesprocenten for indbrud i privat

beboelse til 12,9 %, og politiet har dermed opfyldt målet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet |

23. Det fremgår af politiets operative strategi for indbrud i privat beboelse, at indbruds-

kriminalitet i høj grad betragtes som en levevej. Det underbygges af statistik for tilba-

gefald til kriminalitet (recidiv), der viser, at andelen af personer, der er dømt for ind-

brud i beboelse, og som begår ny kriminalitet inden for en 2-årig periode efter en fæl-

dende strafferetlig afgørelse, er på 72 %, hvilket er højere end for andre kriminalitets-

områder. Ét af politiets midler til at reducere antallet af indbrud på lang sigt er derfor

at sikre, at flere indbrudskriminelle fanges og retsforfølges for deres kriminalitet. Det

fremgår således af politiets strategi for indbrudsområdet, at politiet skal opklare flere

sager om bl.a. indbrud ved at fange flere indbrudstyve.

Vi har undersøgt, om politiet fangede flere indbrudstyve, ved at undersøge, om poli-

tiet sigtede flere enkeltpersoner for indbrud i privat beboelse i 2019, end de gjorde i

2016.

Undersøgelsen viser, at antallet af enkeltpersoner, der er blevet sigtet for indbrud i

privat beboelse, er faldet fra 985 personer i 2016 til 719 personer i 2019, svarende til et

fald på 27,0 %. Politiet er således ikke lykkedes med at fange flere indbrudstyve, der

begår indbrud i privat beboelse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at antallet af sigtelser for indbrud ligesom antallet af anmeldel-

ser er faldet over perioden. Især er der sket et fald i politiets sigtelser for indbrud i pri-

vat beboelse, der er reduceret med lidt mere end 30 % over perioden, og sigtelsespro-

centen for indbrud i privat beboelse er derfor faldet fra 12,4 % i 2016 til 11,0 % i 2019,

svarende til et fald på 11,0 %. Politiet har dog opfyldt sit mål i 2018 om at øge sigtelses-

procenten for indbrud i privat beboelse i forhold til perioden 2015-2017.

Der er stor forskel på politikredsenes sigtelsesprocent, der i 2019 varierede mellem

18,9 % i Syd- og Sønderjyllands Politi og 4,1 % i Københavns Vestegns Politi, og det er

især politikredse øst for Storebælt, der har oplevet nedgang i sigtelsesprocenterne.

Antallet af enkeltpersoner, der er blevet sigtet for indbrud i privat beboelse, er yder-

mere faldet med 27,0 % fra 985 sigtede i 2016 til 719 i 2019. Politiet er dermed ikke

lykkedes med at fange flere indbrudstyve, der har begået indbrud i privat beboelse,

selv om det har været et strategisk mål for politiet.

For indbrud generelt er sigtelsesprocenten dog steget fra 12,5 % i 2016 til 13,2 % i 2019,

svarende til en stigning på 5,8 %. Resultatet for indbrud i privat beboelse er dermed

ringere end resultatet for indbrud generelt, selv om politiet skulle prioritere indbrud i

privat beboelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet

2.3. Sagsbehandlingstiden

24. Vi har undersøgt, om politikredsene har forbedret sagsbehandlingstiden fra an-

meldelse til sigtelse for anmeldelser om indbrud i privat beboelse fra 2016 til 2019, og

om politiet har forbedret sagsbehandlingstiden for sager vedrørende indbrud generelt.

Tabel 3 viser udviklingen i sagsbehandlingstiden for sigtelser om indbrud i privat be-

boelse fra 2016 til 2019.

Tabel 3

Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse for indbrud i privat

beboelse fordelt på politikredse i 2016 og 2019 og procentvis ændring

2016

(N=33�½305)

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Landsplan

198�½9 dage

90�½2 dage

72�½4 dage

80�½8 dage

97�½6 dage

52�½5 dage

96�½2 dage

75�½2 dage

60�½3 dage

71�½5 dage

75�½2 dage

39�½3 dage

89�½5 dage

2019

(N=25�½517)

60�½1 dage

106�½4 dage

81�½3 dage

74�½9 dage

94�½8 dage

75�½8 dage

97�½2 dage

176�½4 dage

121�½2 dage

152�½5dage

98�½6 dage

1�½4 dage

95�½8 dage

Ændring

÷69�½8 %

17�½9 %

12�½2 %

÷7�½4 %

÷2�½8 %

44�½5 %

1�½0 %

134�½7 %

100�½9 %

113�½3 %

31�½1 %

÷96�½4 %

7�½1 %

Note: Opgørelserne er inkl. sigtelser rejst af efterforskningsfællesskaberne TFI (Nordsjælland), SEV (Østjyl-

land) og SEØ (København). N viser antal anmeldelser om indbrud det pågældende år.

Grøn angiver, at sagsbehandlingstiden er reduceret over perioden. Rød angiver, at sagsbehandlingsti-

den er steget over perioden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020.

Det fremgår af tabel 3, at sagsbehandlingstiden for indbrud i privat beboelse er steget

fra 89,5 dage i 2016 til 95,8 dage i 2019, svarende til en stigning på 7,1 %. Det fremgår

endvidere, at der er stor forskel på politikredsenes sagsbehandlingstider, som i 2019,

når der ses bort fra Bornholms Politi, varierede mellem 60,1 dage i Nordjyllands Politi

og 176,4 dage i Midt- og Vestsjællands Politi. Stigningen i sagsbehandlingstiden er

mest tydelig i kredse øst for Storebælt.

Undersøgelsen viser desuden, at sagsbehandlingstiden for indbrud generelt faldt fra

95,4 dage i gennemsnit i 2016 til 84,6 dage i 2019, svarende til et fald på 11,3 %.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i resultaterne på indbrudsområdet |

Sagsbehandlingstiden for både indbrud generelt og indbrud i privat beboelse var i 2019

kortere i kredsene vest for Storebælt. For de indbrudssager, hvor der i 2019 blev rejst

sigtelse i kredsene øst for Storebælt, var der i gennemsnit gået 109,6 dage, fra sagen

blev anmeldt, mens der i kredsene vest for Storebælt i gennemsnit var gået 73,5 dage

fra anmeldelsen. Således var kredsene øst for Storebælt i gennemsnit 36 dage længe-

re om at rejse en sigtelse i 2019 end kredsene vest for Storebælt.

Rigspolitiet har oplyst, at stigende sagsbehandlingstider beklageligvis er en generel

udfordring, der ikke kan isoleres til indbrudsområdet. Dette skyldes bl.a. ifølge Rigs-

politiet, at der i perioden 2016-2019 har været behov for betydelig omprioritering af

politiets resurser til terrorbevogtning, grænsekontrol og bandebekæmpelse.

25. Politiet har i undersøgelsesperioden henlagt 87,9 % af anmeldelserne om indbrud,

svarende til 199.607 anmeldelser. Politiet rejste dog i samme periode sigtelse i 6.951

sager, som politiet oprindeligt havde henlagt, men efterfølgende genoptaget, fordi po-

litiet i forbindelse med efterforskningen af en anden indbrudssag identificerede en

gerningsmand, som kunne henføres til tidligere henlagte sager.

Rigspolitiet har gjort opmærksom på, at opgørelsen af gennemsnitlige sagsbehand-

lingstider ikke tager højde for, at genoptagelse af ældre sager kan trække gennem-

snittet væsentligt op, selv om sagerne, mens de er henlagt, ikke efterforskes.

Genoptagelse af henlagte

sager

Genoptagelse af henlagte sa-

ger kan bl.a. ske, når politiet fx

ved et match af fingeraftryk,

DNA eller fremgangsmåde

(modus) kan henføre tidligere

indbrudssager til den pågæl-

dende mistænkte.

Resultater

Undersøgelsen viser, at sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse for indbrud

generelt er faldet med 11,3 %, men steget med 7,1 % for sager om indbrud i privat be-

boelse. Mens sagsbehandlingstiden for indbrud generelt er faldet med 28,1 % i kred-

sene vest for Storebælt, er den steget med 26,0 % i kredsene øst for Storebælt. Såle-

des var kredsene øst for Storebælt 36 dage længere tid om at rejse en sigtelse for

indbrud i 2019 end kredsene vest for Storebælt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

3. Udviklingen i produkti-

viteten i forhold til at rejse

sigtelser for indbrud

Delkonklusion

Politiet har ikke forbedret produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for

indbrud.

Politiets produktivitet i forhold til at rejse sigtelse på indbrudsområdet er faldet med

6,9 %, idet politiet anvendte 8.517 lønkroner pr. sigtelse i 2016 og 9.102 lønkroner pr.

sigtelse i 2019. Den faldende produktivitet målt i lønkroner kan ikke henføres til, at

politiet anvendte flere timer pr. sigtelse, da politiet anvendte 8,9 % mindre tid pr. sig-

telse i 2019 end i 2016. Faldet i produktiviteten afspejler derimod, at antallet af sigtel-

ser er faldet, og at lønudgifterne forbundet med efterforskning af indbrud ikke er fal-

det i samme takt som antallet af sigtelser.

Der er markant forskel på politikredsenes produktivitet i forhold til at rejse sigtelser

for indbrud, og lønkroner pr. sigtelse for perioden 2016-2019 varierer fra 6.146 kr. (Kø-

benhavns Politi) til 15.782 kr. (Københavns Vestegns Politi). En forsigtig beregning af

kredsenes forbedringspotentiale viser således, at politiet samlet set kunne have rejst

ca. 8 % flere sigtelser, hvis de kredse, der var mindre produktive end gennemsnittet,

havde været lige så produktive som gennemsnittet.

Den samlede produktivitet i perioden er lavere i kredsene øst for Storebælt end i kred-

sene vest for Storebælt, og sammenlignes de 2 landsdele, viser Rigsrevisionens bereg-

ninger, at politikredsene øst for Storebælt hen over perioden kunne have rejst ca. 5 %

flere sigtelser, hvis de havde været ligeså produktive som politikredsene vest for Store-

bælt.

Rigspolitiet har gjort opmærksom på, at forskellen i kredsenes produktivitet bl.a. af-

spejler, at politikredsenes udfordringer på indbrudsområdet varierer, og at det kan

skyldes forskelle i geografiske forhold, antal forhold pr. sag og kredsenes organisering

af indbrudsindsatsen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud |

Undersøgelsen indikerer imidlertid, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de 5

kredse, der anvender flest lønkroner pr. sigtelse, og de mulige årsager, Rigspolitiet har

peget på. Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet bør afdække årsagerne til, at nogle kred-

se bruger langt flere lønkroner pr. sigtelse end andre, når de rejser sigtelser for indbrud,

så Rigspolitiet kan vurdere, om forskellene bør give anledning til at re-allokere resur-

ser, eller om der er behov for at forbedre tilrettelæggelsen af indbrudsindsatsen i nog-

le kredse.

26. Dette kapitel handler om udviklingen i politiets produktivitet i forhold til at rejse

sigtelser for indbrud.

Vi har undersøgt, om politiet har forbedret produktiviteten i forhold til at rejse sigtel-

ser på indbrudsområdet samlet set og på kredsniveau. Mere konkret har vi:

•

opgjort udviklingen i politiets samlede lønforbrug pr. sigtelse

opgjort, hvor mange lønkroner de enkelte kredse samlet set har anvendt pr. sigtel-

se i perioden, og om de enkelte kredse ligger over eller under landsgennemsnittet

•

opgjort forbedringspotentialet i form af, hvor mange flere sigtelser politiet kunne

have rejst i perioden 2016-2019, hvis de mindre produktive kredse havde været

lige så produktive som landsgennemsnittet.

3.1. Politiets anvendelse af lønkroner pr. sigtelse

27. Vi har undersøgt, om politiet samlet set har anvendt færre lønkroner pr. sigtelse i

2019 end i 2016.

28. Undersøgelsen viser, at politiet har øget brugen af lønkroner pr. sigtelse fra 2016

til 2019 og dermed ikke har forbedret produktiviteten i forhold til at rejse flere sigtel-

ser på indbrudsområdet. Figur 3 viser udviklingen i anvendte lønkroner pr. sigtelse i

perioden 2016-2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Figur 3

Udviklingen i lønkroner pr. sigtelse i perioden 2016-2019

(Lønkroner/sigtelse)

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2016

8.517

9.855

8.536

9.102

2017

2018

2019

Note: Løndata omfatter lønnen for de medarbejdere i politiet, der har registreret tid på indbrud (kategorien

341500 Indbrud, straffesagsbehandling) med alle komponenter, der indgår i den samlede lønsum for de

enkelte politikredse. Opgørelsen omfatter efterforskningsfællesskaberne TFI (Nordsjælland), SEV (Øst-

jylland) og SEØ (København). Løndata er omregnet til 2020-priser for at sikre sammenlignelighed på

tværs af år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020, tidsregistreringsdata fra POLTID og løn-

data fra SLS (Statens Lønsystem).

Det fremgår af figur 3, at politiet samlet set brugte 8.517 lønkroner pr. sigtelse i 2016

stigende til 9.102 lønkroner pr. sigtelse i 2019. Produktiviteten er altså ikke steget, men

faldet svarende til, at politiet samlet brugte 6,9 % flere lønkroner pr. sigtelse i 2019 end

i 2016. Samtidig med at der er udsving i antal brugte lønkroner pr. sigtelse over perio-

den, viser tendensen (rød linje), at lønkronerne pr. sigtelse er svagt stigende.

29. Vi har undersøgt, om det er udviklingen i antallet af sigtelser, tidsforbruget eller løn-

forbruget, der driver faldet i produktiviteten på landsplan.

Tabel 4 viser udviklingen i antal sigtelser, tids- og lønforbrug til efterforskning af ind-

brud og tid pr. sigtelse fra 2016 til 2019 for politiet samlet set.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud |

Tabel 4

Antal sigtelser for indbrud, politiets tids- og lønforbrug til efterforskning af indbrud, tid pr. sig-

telse og procentvis ændring i perioden 2016-2019

2016

Antal sigtelser for indbrud

Tidsforbrug til efterforskning af indbrud (timer)

Tid pr. sigtelse (timer)

Lønforbrug til indbrud (mio. kr.)

7�½829

337�½180

43�½1

66�½7

2017

6�½451

294�½314

45�½6

63�½6

2018

7�½207

272�½343

37�½8

61�½5

2019

6�½668

261�½739

39�½3

60�½7

Ændring

2016-2019

÷14�½8 %

÷22�½4 %

÷8�½9 %

÷9�½0 %

Note: Tidsforbrug og lønforbrug omfatter tiden henholdsvis lønnen for de medarbejdere i politiet, der har registreret tid på indbrud (kategorien

341500 Indbrud, straffesagsbehandling). Opgørelsen omfatter efterforskningsfællesskaberne TFI (Nordsjælland), SEV (Østjylland) og SEØ

(København). Løndata er omregnet til 2020-priser for at sikre sammenlignelighed på tværs af år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020, tidsregistreringsdata fra POLTID og løndata fra SLS (Statens Lønsystem) .

Det fremgår af tabel 4, at tidsforbruget med et fald på 22,4% er faldet mere end både

antallet af sigtelser (14,8 %) og lønforbruget (9,0 %). Det kan derfor udledes, at stignin-

gen i lønforbruget pr. sigtelse ikke skyldes, at politiet bruger mere tid pr. sigtelse, men

at antallet af sigtelser er faldet, samtidig med at politiet i 2019 brugte dyrere medar-

bejderresurser til at efterforske indbrud end i 2016.

Rigspolitiet har oplyst, at en medvirkende årsag til det stigende lønforbrug pr. sigtelse

kan være, at politiet har ønsket at styrke det udrykkende politis nødvendige politifag-

lige kompetencer med henblik på at styrke efterforskningen på gerningsstedet.

Undersøgelsen viser endvidere, at det stigende lønforbrug pr. sigtelse ikke har givet

udslag i, at en større andel af sigtelserne fører til tiltaler. Tiltaleandelen er stort set

uændret over undersøgelsesperioden; fra 70,6 % i 2016 til 70,8 % i 2019. Dermed har

de stigende lønudgifter pr. sigtelse ikke resulteret i, at en tilsvarende større andel af

sigtelserne fører til tiltaler.

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiets produktivitet er forringet med 6,9 % fra 2016 til 2019,

idet politiet samlet set brugte 8.517 lønkroner pr. sigtelse i 2016 stigende til 9.102 løn-

kroner pr. sigtelse i 2019.

Den samlede tid, politiet bruger til efterforskning af indbrud, er dog faldet mere end

lønforbruget. Stigningen i lønforbruget skyldes dermed ikke, at politiet bruger mere

tid pr. sigtelse, men at antallet af sigtelser er faldet, samtidig med at politiet i 2019 brug-

te dyrere medarbejderresurser til at efterforske indbrud end i 2016.

De stigende lønudgifter pr. sigtelse har ikke givet udslag i, at en tilsvarende større an-

del af sigtelserne fører til tiltaler.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

3.2. Politikredsenes brug af lønkroner pr. sigtelse

30. Vi har opgjort og sammenlignet politikredsenes produktivitet for perioden 2016-

2019. Det har vi gjort, fordi kredsenes samlede produktivitet over 4 år er et mere ro-

bust udtryk for kredsenes produktivitet end produktiviteten i et enkelt år, der i højere

grad kan være præget af tilfældigheder.

Figur 4 viser, hvor mange lønkroner de enkelte politikredse for hele perioden 2016-

2019 har anvendt pr. sigtelse, og om det er over eller under landsgennemsnittet, som

udgør 9.015 kr. pr. sigtelse.

Figur 4

Politikredsenes anvendelse af lønkroner pr sigtelse og landsgennem-

snittet i perioden 2016-2019

(Lønkroner/sigtelse)

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

8.529

8.483

8.614

Vestdanmark

Østdanmark

15.782

11.712

10.169

8.073

9.456

7.821

11.275

7.319

6.146

Note: Landsgennemsnittet for produktiviteten på 8.967 lønkroner pr. sigtelse er angivet ved den røde linje.

Produktiviteten for kredse, der klarer sig dårligere end landsgennemsnittet, er angivet med rødt.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020, tidsregistreringsdata fra POLTID og løn-

data fra SLS (Statens Lønsystem).

Det fremgår af figur 4, at der er markant forskel på, hvor mange lønkroner kredsene

anvender pr. sigtelse, og at lønkroner pr. sigtelse for hele perioden varierer fra 6.146

kr. (Københavns Politi) til 15.782 kr. (Københavns Vestegns Politi). 5 kredse (Sydøst-

jyllands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi og Kø-

benhavns Vestegns Politi) anvendte flere lønkroner pr. sigtelse end landsgennem-

snittet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud |

Rigspolitiet har oplyst, at en relativt stor personaleomsætning potentielt kan have be-

tydning for lønudgifterne pr. sigtelse, da kredse med en gennemsnitligt ældre politistyr-

ke har højere lønudgifter pr. time. Desuden finder Rigspolitiet, at det generelle lønniveau

ikke skal være afgørende for, hvilke medarbejdere der beskæftiger sig med indbruds-

området.

Mulige forklaringer på forskelle mellem kredsenes produktivitet

31. Rigspolitiet har gjort opmærksom på, at det ikke kan forudsættes, at politikredse-

ne har ensartede præmisser for at varetage indbrudsindsatsen, idet kredsenes ud-

fordringer på indbrudsområdet kan variere, ligesom der kan være forskel i omfanget

af andre opgaver, som også skal håndteres.

Vi har derfor bedt Rigspolitiet redegøre for eventuelle årsager til forskellene i kredse-

nes forbrug af lønkroner pr. sigtelse og undersøgt, om der er sammenhæng mellem de

mulige faktorer, Rigspolitiet peger på, og kredsenes forbrug af lønkroner pr. sigtelse.

Ifølge Rigspolitiet kan forskelle mellem kredsene bl.a. henføres til forskelle i geografi-

ske forhold og deraf afledte forskelle i kriminalitetsbilledet (fx omfanget af sommerhu-

se i forhold til helårsbeboelse og tæt/tyndt befolkede områder), forskelle i sagernes

kompleksitet og forskelle i organisering af indsatsen. Rigspolitiet har dog bemærket,

at Rigspolitiet ikke har haft mulighed for at efterprøve, om de pågældende faktorer kan

forklare forskellene.

32. Vi har nedenfor undersøgt, om der er sammenhæng mellem kredsenes forbrug af

lønkroner pr. sigtelse og kredsenes geografiske forhold, det gennemsnitlige antal for-

hold pr. sag i kredsene og kredsenes organisering af indbrudsindsatsen.

Geografiske forskelle

33. Ifølge Rigspolitiet kan forskelle mellem kredsenes brug af lønkroner pr. sigtelse

bl.a. henføres til forskelle i geografiske forhold og deraf afledte forskelle i kriminalitets-

billedet (fx omfanget af sommerhuse i forhold til helårsbeboelse og tæt/tyndt befol-

kede områder). Fx har køretiden til et indbrud ifølge Rigspolitiet betydning for, hvor

meget tid der registreres på en indbrudssag, hvilket betyder, at kredse med stor geo-

grafisk spredning alt andet lige skal bruge mere tid på at rejse en sigtelse.

34. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er sammenhæng mellem de kredse, der

anvender flere lønkroner pr. sigtelse end gennemsnittet, og de kredse, der har en høj

andel af sommerhuse.

Blandt de kredse, der har højere lønudgifter pr. sigtelse end landsgennemsnittet, er

der således både kredse, der har relativt mange sommerhuse i forhold til helårsbebo-

else (Midt- og Vestsjællands Politi og Nordsjællands Politi), og kredse, der har relativt

få sommerhuse i forhold til helårsbeboelse (Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi og Køben-

havns Vestegns Politi).

Undersøgelsen viser også, at der ikke er indikationer på, at det har betydning for, om

kredsene bruger færre eller flere lønkroner pr. sigtelse set i forhold til landsgennem-

snittet, om politikredsen ligger i et tæt eller tyndt befolkede områder.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Blandt de kredse, der bruger flere lønkroner pr. sigtelse end landsgennemsnittet, er

der både kredse i tyndt befolkede områder (Fyns Politi og Midt- og Vestsjælland Po-

liti) og kredse i tæt befolkede områder (Nordsjællands Politi). Og ligeledes er der

blandt de kredse, der bruger færre lønkroner end landsgennemsnittet på at rejse en

sigtelse, både kredse i tæt befolkede områder (Københavns Politi og Østjyllands Po-

liti) og kredse i tyndt befolkede områder (Midt- og Vestjyllands Politi, Nordjyllands Po-

liti samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi).

Antal forhold pr. sag

35. Derudover har Rigspolitiet peget på, at forskelle i kredsenes brug af lønkroner pr.

sigtelse kan skyldes forskelle i sagernes kompleksitet. Rigspolitiet opererer ikke med

en entydig måde at måle sagernes kompleksitet på, men anvender forskellige indika-

torer afhængig af konteksten, da det ikke er muligt med én enkelt indikator at måle,

hvor kompleks den enkelte sag er. Én blandt flere indikatorer er antallet af forhold pr.

sag, idet det alt andet lige kræver flere resurser at rejse en sigtelse, hvor der indgår

flere forhold, end en sigtelse, hvor der kun indgår ét forhold.

Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvor man-

ge forhold pr. sag, hvor der er rejst sigtelse, de enkelte kredse i gennemsnit har, og om

politiet bruger færre eller flere lønkroner pr. sigtelse end landsgennemsnittet.

Figur 5 viser det gennemsnitlige antal indbrudsforhold pr. sag, hvor der er rejst sigtel-

se i de enkelte politikredse i perioden 2016-2019, og gennemsnittet på landsplan (rød

linje).

Forhold

De sager, politiet efterforsker,

kan bestå af flere forhold. Fx

kan en indbrudssag omfatte

et forhold om selve indbrud-

det, et forhold om hærværk og

et forhold om at bære ulovlig

kniv. Hovedforholdet vil typisk

være det forhold, der vil med-

føre den højeste straf, hvis en

sigtet findes skyldig.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud |

Figur 5

Politikredsenes gennemsnitlige antal indbrudsforhold pr. sag, hvor der

er rejst sigtelse, og landsgennemsnit i perioden 2016-2019

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

3,0

3,2

2,9

3,2

3,0

2,6

2,2

2,4

4,1

3,8

3,2

3,7

2,9

Kredse med en bedre produktivitet end landsgennemsnittet

Kredse med en ringere produktivitet end landsgennemsnittet

Landsgennemsnit for antal forhold pr. sag

Note: Indbrudssager er opgjort efter det hovedforhold for indbrud, der er rejst sigtelse efter, og inkluderer de

forhold om indbrud, der er omfattet af hovedforholdet. Opgørelsen omfatter efterforskningsfællesska-

berne TFI (Nordsjælland), SEV (Østjylland) og SEØ (København).

Løndata er omregnet til 2020-priser for at sikre sammenlignelighed på tværs af år.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020.

Det fremgår af figur 5, at de indbrudssager, hvor der blev rejst sigtelse i perioden 2016-

2019, i gennemsnit omfatter 3,2 indbrudsforhold (rød linje). Det fremgår videre, at der

ikke er en entydig sammenhæng mellem kredsenes brug af lønkroner pr. sigtelse og

antallet af forhold pr. sag. Fx har Nordsjællands Politi og Københavns Politi haft næ-

sten lige mange forhold pr. sag, samtidig med at Nordsjællands Politi bruger langt fle-

re lønkroner pr. sigtelse end Københavns Politi.

Organisering af indbrudsindsatsen

36. Rigspolitiet har endvidere peget på, at forskelle i kredsenes brug af lønkroner kan

skyldes, at kredsene organiserer indbrudsindsatsen forskelligt. Rigspolitiet skønner

således, at medarbejdere i skærmede indbrudsenheder med en vis sandsynlighed vil

kontere et større tidsforbrug på indbrud, uden at arbejdsopgaverne nødvendigvis kan

henføres direkte til arbejde med indbrud, idet de dedikerede resurser som udgangs-

punkt vil tidsregistrere en stor del af arbejdsdagen under indbrud – uagtet at de kan

have løst andre opgaver (briefinger, koordinationsmøder mv).

Skærmede indbruds-

enheder

Det danske politi er grundlæg-

gende organiseret som et en-

hedspoliti, hvilket indebærer,

at såvel Rigspolitiet som kred-

sene løbende kan flytte med-

arbejderresurserne til de om-

råder, hvor de vurderer beho-

vet er størst. På nogle områ-

der, fx indbrudsområdet, har

nogle kredse dog valgt at de-

dikere særlige medarbejdere

til at arbejde med området i

såkaldte skærmede enheder.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Undersøgelsen indikerer imidlertid, at der heller ikke er nogen sammenhæng mellem,

hvordan de enkelte kredse har organiseret indbrudsindsatsen, og hvor mange lønkro-

ner de anvender pr. sigtelse.

37. Det er op til kredsene selv at vælge den organisering, som de finder mest passen-

de. Vi har derfor bedt kredsene oplyse, hvordan de har organiseret indsatsen mod ind-

brud.

3 politikredse oplyser, at de har dedikerede og skærmede indbrudsenheder, hvor

medarbejderne som udgangspunkt kun arbejder med indbrud og kun sjældent enga-

geres til andre kriminalitetsområder. Det gør sig gældende i Nordsjællands Politi, som

er én af de 5 politikredse med højere lønudgifter pr. sigtelse end landsgennemsnittet,

men det gør sig også gældende i Nordjyllands Politi og Københavns Politi, som bruger

færre lønkroner pr. sigtelse.

5 kredse har efterforskningsgrupper, som består af mere eller mindre skærmede per-

sonaleresurser, der ud over at efterforske indbrud også bistår på andre kriminalitets-

områder efter behov eller ved håndtering af akut opståede situationer, fx flygtninge-

krisen eller bandekonflikter. Disse kredse omfatter Sydøstjyllands Politi og Fyns Po-

liti, som er blandt de kredse, der har højere lønudgifter pr. sigtelse end landsgennem-

snittet, men også Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Born-

holms Politi, som bruger færre lønkroner pr. sigtelse.

Endelig oplyser 4 kredse, at de ikke har direkte skærmede eller dedikerede enheder,

der arbejder målrettet med indbrud. Her varetages indbrudsindsatsen i stedet af lo-

kale eller centrale efterforskningsenheder, der varetager opgaverne på de fleste kri-

minalitetsområder. Det er tilfældet i Midt- og Vestsjællands Politi og Københavns

Vestegns Politi, der bruger flere lønkroner pr. sigtelse end landsgennemsnittet, og i

Østjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der bruger færre løn-

kroner pr. sigtelse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at der er markant forskel på, hvor mange lønkroner kredsene

anvender pr. sigtelse, da lønkroner pr. sigtelse for hele perioden varierer fra 6.146 kr.

(Københavns Politi) til 15.782 kr. (Københavns Vestegns Politi). 5 kredse (Sydøstjyl-

lands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi og Køben-

havns Vestegns Politi) anvendte flere lønkroner pr. sigtelse end landsgennemsnittet,

der lå på 8.967 kr. pr. sigtelse.

Ifølge Rigspolitiet kan forskelle mellem kredsene bl.a. henføres til forskelle i geografi-

ske forhold, forskelle i sagernes kompleksitet og forskelle i kredsenes organisering af

indbrudsindsatsen. Undersøgelsen indikerer imidlertid, at der ikke er sammenhæng

mellem de kredse, der anvender flere kroner pr. sigtelse end gennemsnittet, og de fak-

torer, Rigspolitiet har angivet som mulige forklaringer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud |

3.3. Politikredsenes forbedringspotentiale

38. Vi har opgjort kredsenes forbedringspotentiale ved at beregne, hvor mange flere

sigtelser politiet kunne have rejst i perioden 2016-2019, hvis de kredse, der havde en

lavere produktivitet end landsgennemsnittet, havde været lige så produktive som

landsgennemsnittet. Vi har også opgjort produktiviteten og forbedringspotentialet

samlet for kredsene øst og vest for Storebælt.

Forbedringspotentialet baseret på forskelle mellem kredsene

39. Tabel 5 viser lønkroner pr. sigtelse, antal sigtelser, potentielle antal sigtelser og

forbedringspotentialet i procent samlet for hele perioden for alle politikredse.

Tabel 5

Lønkroner pr. sigtelse, antal sigtelser, potentielle antal sigtelser og forbedringspotentiale for alle

politikredse i perioden 2016-2019

Lønkroner pr.

sigtelse

2016-2019

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Landsplan

8�½529 kr.

8�½483 kr.

8�½614 kr.

10�½169 kr.

8�½073 kr.

9�½456 kr.

7�½821 kr.

11�½712 kr.

11�½275 kr.

15�½782 kr.

6�½146 kr.

7�½319 kr.

8�½967 kr.

Antal sigtelser

2016-2019

3�½372

3�½188

2�½685

2�½350

3�½384

2�½376

1�½831

1�½206

2�½374

1�½180

4�½081

128

28�½155

Potentielle

antal sigtelser

2016-2019

315

130

369

611

897

2�½322

Forbedrings-

potentiale

(%)

13�½4 %

5�½5 %

30�½6 %

25�½7 %

76�½0 %

8�½2 %

Note: Forbedringspotentialet i procent er beregnet som den procentvise forskel mellem de sigtelser, kredsene kunne have rejst fra 2016 til 2019, hvis

de kredse, der havde en lavere produktivitet end landsgennemsnittet, kom op på landsgennemsnittet, og de sigtelser, kredsene faktisk rejste.

På landsplan er regnestykket som følger: 2.322 sigtelser/28.155 sigtelser x 100 = 8,2 %. Opgørelsen omfatter efterforskningsfællesskaberne TFI

(Nordsjælland), SEV (Østjylland) og SEØ (København).

Grøn angiver, at politikredsen er mere produktiv end landsgennemsnittet. Rød angiver, at politikredsen er mindre produktiv end

landsgennemsnittet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020, tidsregistreringsdata fra POLTID og løndata fra SLS (Statens Lønsystem).

Det fremgår af tabel 5, at 5 kredse (Sydøstjyllands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestsjæl-

lands Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi) kunne have forøget

antallet af sigtelser – helt op til 76,0 % for Københavns Vestegns Politis vedkommen-

de – hvis de havde rejst lige så mange sigtelser pr. lønkroner som landsgennemsnit-

tet. Desuden fremgår det af tabellen, at politiet samlet set kunne have rejst 8,2 % fle-

re sigtelser, hvis de 5 kredse havde brugt samme antal lønkroner pr. sigtelse som

landsgennemsnittet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Udviklingen i produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Forbedringspotentialet baseret på forskellen mellem kredse øst og vest

for Storebælt

40. Vi har også opgjort produktiviteten for kredsene øst og vest for Storebælt og be-

regnet forbedringspotentialet for den mindst produktive landsdel.

Tabel 6 viser lønkroner pr. sigtelse, antal sigtelser, potentielle antal sigtelser og forbed-

ringspotentialet i procent samlet for hele perioden for kredsene øst for Storebælt og

kredsene vest for Storebælt.

Tabel 6

Lønkroner pr. sigtelse, antal sigtelser, potentielle antal sigtelser og for-

bedringspotentiale i perioden 2016-2019 fordelt øst og vest for Storebælt

Lønkroner pr.

sigtelse

2016-2019

Øst for Storebælt

Vest for Storebælt

9�½246 kr.

8�½793 kr.

Antal sigtelser

2016-2019

10�½800

17�½355

Potentielle

antal sigtelser

2016-2019

555

Forbedrings-

potentiale

(%)

5�½1 %

0�½0 %

Note: Forbedringspotentialet i procent er øst for Storebælt beregnet som den procentvise forskel mellem de

sigtelser, kredsene øst for Storebælt kunne have rejst fra 2016 til 2019, hvis disse kredse havde samme

produktivitet som kredsene vest for Storebælt, og de sigtelser, kredsene øst for Storebælt faktisk rejste.

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020, tidsregistreringsdata fra

POLTID samt løndata (Statens Lønsystem) fra Økonomistyrelsen.

Det fremgår af tabel 6, at kredsene øst for Storebælt samlet brugte 9.246 lønkroner

pr. sigtelse i perioden 2016-2019 mod 8.793 lønkroner pr. sigtelse for kredsene vest

for Storebælt, og at kredsene øst for Storebælt kunne have rejst 555 flere sigtelser,

hvis de havde brugt samme antal lønkroner pr. sigtelse som kredsene vest for Store-

bælt i perioden. Det svarer til et forbedringspotentiale på 5,1 % for kredsene øst for

Storebælt.

Resultater

Undersøgelsen viser, at politiet samlet set i perioden 2016-2019 kunne have rejst 2.322

eller ca. 8 % flere sigtelser, hvis de 5 kredse, der brugte flere lønkroner pr. sigtelse (Syd-

østjyllands Politi, Fyns Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi og Kø-

benhavns Vestegns Politi), havde været lige så produktive som landsgennemsnittet.

Samlet set kunne kredsene øst for Storebælt have rejst 555 flere sigtelser, hvis de

havde haft samme produktivitet som kredsene vest for Storebælt i perioden svaren-

de til ca. 5 % flere sigtelser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Politikredsenes efterforskning af indbrud |

4. Politikredsenes efter-

forskning af indbrud

Delkonklusion

Politiet har forbedret udvalgte dele af efterforskningen af indbrud, men de

tilgængelige data indikerer, at politiet ikke har nået sine mål.

Rigspolitiet kan ikke levere dækkende data for, om politikredsene kører ud til alle ind-

brud i privat beboelse i tråd med Rigspolitiets målsætninger og anbefalinger herom. De

tilgængelige registreringer indikerer imidlertid, at politiet i 2019 kørte ud til en større

andel af indbruddene i privat beboelse i 2019 end i 2016. Samtidig indikerer de samme

registreringer, at politiet kørte ud til knap 85 % af de anmeldte indbrud i 2019 mod knap

64 % i 2016. Dermed har politiet i 2019 endnu ikke nået sin målsætning om at køre ud

til alle gerningssteder i forbindelse med indbrud i privat beboelse. Rigsrevisionen fin-

der det ikke tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke har etableret et dækkende datagrund-

lag, der kan registrere, i hvilket omfang politiet kører ud til gerningsstederne i forbin-

delse med indbrud i privat beboelse. Dels fordi kørsel til gerningsstedet som udgangs-

punkt er en forudsætning for at kunne efterforske sagen og rejse en sigtelse, dels fordi

det af flere årsager er et væsentligt mål for politiet at køre ud til alle indbrud i privat

beboelse

Politikredsene har ikke levet op til Rigspolitiets vejledning og løbende anbefalinger om

at optage flere fingeraftryk. Andelen af effekter, der er sendt til undersøgelse for finger-

aftryk i indbrudssager, er faldet med 13,2 % fra 2017 til 2019. Succesraten for fingeraf-

tryk, dvs. andelen af indsendte effekter med brugbart fingeraftryk, er samtidig faldet

fra 25,6 % i 2017 til 18,2 % i 2019. Derudover viser undersøgelsen, at politikredsene har

øget optagelsen af DNA-spor med 21,5 % fra 2017 til 2019, selv om Rigspolitiet flere gan-

ge siden 2017 har opfordret kredsene til at optage flere fingeraftryk frem for DNA-spor

med henblik på at reducere resursespild.

Politikredsenes anvendelse af indbrudsappen er steget med 79,9 % i perioden. Kredse-

ne anvendte således i 2019 indbrudsappen i 75,7 % af sagerne om indbrud i privat be-

boelse og har dermed ikke opfyldt deres oprindelige målsætning om en anvendelses-

grad på 90 %.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Politikredsenes efterforskning af indbrud

De 2 nye regionale efterforskningsfællesskabers (SEØ og SEV) indsats mod indbruds-

kriminalitet har givet et begrænset resultat set i forhold til ambitionen i flerårsaftalen

for 2016-2019. Især SEV har rejst meget få sigtelser vedrørende omrejsende kriminelle

grupper og indbrud i privat beboelse, som ellers var blandt de områder efterforsknings-

fællesskaberne skulle prioritere. Der er heller ingen indikationer på, at indsatsen for

at retsforfølge omrejsende kriminelle på indbrudsområdet er styrket via etableringen

af SEV og SEØ. Det samlede antal domfældelser og domfældelsesprocenten i OKG-sa-

ger er ikke forbedret henover perioden, og SEV’s og SEØ’s domfældelsesprocent er la-

vere end det daværende TFI’s, og i SEØ’s tilfælde er domfældelsesprocenten lavere

end østkredsenes.

41. Dette kapitel handler om udvalgte dele af politiets efterforskning af indbrud. Vi har

undersøgt, om politiet har forbedret efterforskningen på gerningsstedet, og om etab-

leringen af SEV og SEØ har bidraget til at styrke indsatsen over for indbrudskriminali-

tet.

4.1. Efterforskningen på gerningsstedet

42. Ifølge politiets operative strategi er politiets indsats på og omkring gerningsstedet

afgørende for muligheden for at opklare indbrud. Desuden kan politiets vejledning på

gerningsstedet ifølge strategien medvirke til at mindske risikoen for, at borgeren på

ny udsættes for indbrud, ligesom indsatsen på gerningsstedet er med til at påvirke

borgerens tryghedsfølelse og tillid til politiets indsats på området.

Som følge heraf har politiet i sin operative strategi for perioden 2017-2020 opstillet et

delmål om, at politiet skal rykke ud til alle indbrud i privat beboelse og på gerningsste-

det yde en ensartet politifaglig indsats af høj kvalitet, både hvad angår sporsikring, ef-

terforskning i øvrigt og præventiv vejledning.

Strategien blev meldt ud til politikredsene i maj 2017, men Rigspolitiet har oplyst, at

strategien de facto siden 2. kvartal 2018 ikke blev fulgt af politikredsene, og at den

formelt blev trukket tilbage medio 2019 og erstattet med en national operationsplan i

januar 2020. Det er imidlertid vores vurdering, at det – uanset om Rigspolitiet stiller

kredsene til ansvar for efterlevelsen af strategien eller ej – er væsentligt, at kredsene

arbejder med at forbedre indsatsen på gerningsstedet, da politiets egne undersøgel-

ser og evalueringer af efterforskningen peger på, at den eksisterende indsats på ger-

ningsstedet ikke er tilstrækkelig.

43. Vi har derfor i denne undersøgelse fokuseret på de dele af politiets indsats på

gerningsstedet, der er afgørende for muligheden for at opklare indbrud, herunder po-

litiets udrykning til gerningsstedet, optagelse af spor på gerningsstedet og anven-

delse af indbrudsappen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Politikredsenes efterforskning af indbrud |

Kredsenes kørsel til gerningsstedet

44. Rigspolitiet har i strategien for indsatsen mod indbrud i privat beboelse frem mod

2020 en målsætning om, at politikredsene skal rykke ud til alle indbrud i privat beboel-

se, dels for at indhente oplysninger og spor til brug for efterforskningen, dels for at bor-

gerne skal opleve, at deres anmeldelser bliver taget alvorligt hver gang. Målsætningen

er endvidere udmøntet i politiets servicedeklaration om indbrud, hvoraf det bl.a. frem-

går, at borgere, der anmelder et indbrud i privat beboelse, vil få at vide, hvornår politiet

vil komme ud til gerningsstedet.

Vi har derfor villet undersøge, om politiet i perioden er rykket ud til alle indbrud i pri-

vat beboelse. Dette har imidlertid ikke været muligt, da politiet ikke følger området,

og de tilgængelige data ikke kan koble registreringerne af, om der har været patruljer

på gerningsstedet, til de enkelte anmeldelser. På politiets foranledning har vi i stedet

anvendt politiets data for de dispositionskoder, som vagtcentralen anvender til løben-

de at følge, hvad de enkelte patruljer er disponeret til.

Dette indebærer på den ene side, at der i datasættet kan være dubletter i form af

flere dispositioner til samme indbrud, fordi vagtcentralen godt kan disponere flere

patruljer til området, som efterfølgende omdirigeres, så der reelt kun er én patrulje,

der er nået frem og har foretaget undersøgelsen på gerningsstedet. På den anden

side kan politiet have rykket ud til gerningssteder, uden at det er blevet registreret,

fordi patruljerne ikke er disponeret af vagtcentralen. Det kan fx være tilfældet, hvis

politiet i forbindelse med en efterforskning ønsker at genbesøge gerningsstedet.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke har etableret et dæk-

kende datagrundlag, der kan registrere, i hvilket omfang politiet kører ud til gernings-

stederne i forbindelse med indbrud i privat beboelse. Dels fordi kørsel til gerningsste-

det som udgangspunkt er en forudsætning for at kunne efterforske sagen og rejse en

sigtelse, dels fordi det af hensyn til borgernes tryghedsfølelse og tillid til politiets ind-

sats samt muligheden for at vejlede borgeren er væsentligt, at politiet kører ud til alle

indbrud i privat beboelse.

45. For at få en indikation af, om det er et område politiet har arbejdet på at styrke fra

2016 til 2019, har vi opgjort udviklingen i det registrerede antal dispositioner og sam-

menholdt det med udviklingen i antal anmeldelser. Da Københavns Politi ikke konse-

kvent registrerer, om der er sendt en patrulje til stedet, omfatter opgørelserne for ud-

rykninger ikke Københavns Politi.

Undersøgelsen viser, at antallet af registrerede dispositioner af patruljer til indbrud er

steget fra 19.638 i 2016 til 19.840 i 2019, svarende til en stigning på 1 %. Politiet har altså

fortsat med at have nogenlunde samme aktivitetsniveau, selv om antallet af anmeldel-

ser om indbrud i privat beboelse er faldet med 24,9 % i samme periode. Samme regi-

streringer indikerer derfor også, at andelen af indbrud i privat beboelse, som politiet

kørte ud til, er steget fra knap 64 % i 2016 til knap 84 % i 2019. Politiet havde dermed

endnu ikke nået målsætningen om at køre ud til alle gerningssteder vedrørende privat

beboelse i 2019.

Servicedeklarationer

Rigspolitiet har udarbejdet en

række servicedeklarationer

om bl.a. indbrud i beboelse og

sommerhuse. Deklarationerne

beskriver, hvad man som bor-

ger kan forvente, at politiet

gør, hvis man bliver udsat for

den pågældende kriminalitet.

Derudover beskriver deklara-

tionerne, hvad borgeren selv

skal og kan gøre.

Dispositionskode

Politiet registrerer på bag-

grund af en række dispositi-

onskoder, hvad patruljer har

været sendt ud til, fx patrulje

til stedet. Koderne bruges bl.a.

af vagtcentralerne til løbende

at følge de forskellige patrul-

jer, og hvilke opgaver patrul-

jerne er disponeret til at ud-

føre.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Politikredsenes efterforskning af indbrud

Rigspolitiet har oplyst, at de vedrørende 2020 har udtaget en stikprøve af anmeldelser

om indbrud i privat beboelse, som politiet ikke er rykket ud til. Stikprøven har ifølge

Rigspolitiet vist, at der bl.a. har været tale om registreringsfejl, eller at politiet har vur-

deret, at der ikke har været noget formål med at rykke ud, fx fordi gerningsstedet var

blevet ryddet op. Vi har ikke haft mulighed for at efterprøve dette.

Sporsikring

Rigspolitiets principper

for sporsikring

Det fremgår af Rigspolitiets

vejledning, at omfanget og ar-

ten af kriminaltekniske under-

søgelser skal være proportio-

nal med forbrydelsens karak-

ter og grovhed, og at politi-

kredsene som udgangspunkt

skal fokusere på at optage fin-

geraftryk i sager om ikke-per-

sonfarlig kriminalitet. Kredse-

ne skal dog altid foretage en

helhedsvurdering af de enkel-

te spor i forhold til de taktiske

oplysninger og sagens karak-

ter, og principperne er derfor

alene vejledende.

46. Vi har undersøgt, om politikredsene fra 2017 til 2019 har sikret flere DNA-spor og

fingeraftryk fra gerningssteder i indbrudssager, og om kredsene har forbedret kvali-

teten af de DNA-spor og de fingeraftryk, de optager.

47. Ifølge Rigspolitiet bør det ud fra en politifaglig vurdering i forhold til sagens karak-

ter, sporets kvalitet samt øvrige tilstedeværende beviser i sagen afgøres i politikred-

sene, om der skal bruges resurser på at undersøge et fingeraftryk eller økonomi på at

analysere et potentielt DNA-spor. Rigspolitiet har oplyst, at kvalitet er vigtigere end

kvantitet, når det gælder sporsikring, og at kvaliteten måles på, om de sikrede spor er

anvendelige til analyse. Endelig har Rigspolitiet oplyst, at politiet sjældent vil have mu-

lighed for at vurdere kvaliteten af et fingeraftryk eller DNA på gerningsstedet, da det

ikke er muligt at se DNA-spor med det blotte øje. Dette vil således først kunne vurde-

res i forbindelse med fremkaldelse af sporene på National Kriminalteknisk Center

(NKC) eller Retsgenetisk Afdeling.

48. Politiet sikrer DNA-spor ca. 10 gange så hyppigt, som politiet sikrer fingeraftryk i

indbrudssager, og Rigspolitiet har flere gange siden december 2017 opfordret kred-

sene til at optage flere fingeraftryk frem for DNA-spor. Ifølge Rigspolitiets retningslin-

jer bør kredsene nemlig primært anvende DNA-spor, når der er tale om grove forbry-

delser, hvor der også er personfarlig kriminalitet involveret, da det både er dyrere og

mere tidskrævende at analysere DNA-spor end fingeraftryk.

NKC under Rigspolitiet har siden 2017 udarbejdet opgørelser over politiets optagelse

af fingeraftryk og DNA-spor i indbrudssager og har fra december 2017 sendt opgørel-

serne ud til politikredsene, bl.a. for at øge kredsenes fokus på sporsikringen med hen-

blik på at reducere resursespild.

Rigspolitiet har ikke data, der systematisk kan belyse, hvilke indbrudssager der er

optaget spor i, men alene opgørelser, der vedrører indbrud i privat beboelse. Opgø-

relserne viser, at politikredsene i perioden 2017-2019 har sikret DNA-spor eller fin-

geraftryk i 35-50 % af anmeldelserne om indbrud i privat beboelse.

49. Undersøgelsen viser desuden, at politiet samlet set har øget optagelsen af DNA-

spor i indbrudssager med 21,5 % fra 2017 til 2019. I 2017 optog politiet i alt 13.980 prø-

ver for DNA på gerningssteder, hvor der var anmeldt indbrud, hvilket i 2019 var steget

til 16.991. Udviklingen varierer meget på tværs af kredse. Københavns Vestegns Politi

har næsten fordoblet antal optagne DNA spor, mens Sydøstjyllands Politi har reduce-

ret omfanget til næsten en fjerdedel af niveauet i 2017. Den markante nedgang i opta-

gelsen af DNA spor er en bevidst strategi hos nogle kredse, fx Sydøstjyllands Politi, jf.

boks 5.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Politikredsenes efterforskning af indbrud |

Boks 5

Sydøstjyllands Politis erfaring med optagelse af DNA-spor

Sydøstjyllands Politi har tidligere indsendt mange DNA-spor fra hvert gerningssted til

undersøgelse, da den enkelte sagsbehandler selv kunne prioritere indsendelse af spor.

Som konsekvens af en lav hitrate og af, at der ikke findes DNA i hovedparten af de ind-

samlede spor, besluttede kredsen at ændre proceduren. Der sker nu en central visitation

af indsamlede spor, hvor et visitationscenter foretager en konkret vurdering af sporets

art, sandsynligheden for at opnå et hit på det enkelte spor og, om sporet kan bruges i den

fortsatte efterforskning. Alle spor, som ikke bliver indsendt til undersøgelse, bliver arki-

veret og kan senere undersøges, hvis der skulle opstå en situation, hvor en sag om alvor-

lig kriminalitet fx kan kædes sammen med et indbrud.

Kilde:

Sydøstjyllands Politis oplysninger i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse.

50. Undersøgelsen viser endvidere, at der samlet set kun er brugbart DNA på ca. hvert

fjerde spor, der sendes til undersøgelse. Således var succesraten, som angiver ande-

len af optagne spor, der er brugbare, samlet set på 25,6 % i 2019 mod 23,3 % i 2017.

51. Tabel 7 viser udviklingen i antal effekter, der er sendt til undersøgelse for fingeraf-

tryk, samt sikrings- og succesraten for fingeraftryk.

Sikringsrate og succes-

rate

Tabel 7

Antal effekter sendt til undersøgelse for fingeraftryk samt sikrings- og

succesraten for fingeraftryk i 2017 og 2019 og procentvis ændring

2017

Antal effekter sendt til undersøgelse for fingeraftryk

Sikringsrate

Succesraten

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

2019

1�½587

3�½1 %

18�½2 %

Ændring

÷13�½2 %

0�½3 %

÷29�½0 %

1�½829

3�½1 %

25�½6 %

Sikringsraten er et mål for an-

delen af anmeldte indbrud,

hvor politiet har optaget spor

på gerningsstedet. Succesra-

ten er et mål for andelen af de

optagne spor, der har været

brugbare, dvs. at der har kun-

net registreres et fingeraftryk

eller DNA-spor, ikke nødven-

digvis, at der er et match til en

konkret person.

Det fremgår af tabel 7, at politiet samlet set har sendt 13,2 % færre effekter til under-

søgelse for fingeraftryk over perioden. Politikredsene har altså ikke levet op til Rigs-

politiets anbefaling om at optage flere fingeraftryk i indbrudssager. Tabellen viser vi-

dere, at andelen af indbrud, hvor politiet har taget fingeraftryk, er uændret, og at ande-

len af fingeraftryk, der har vist sig brugbare (succesraten), er faldet fra 25,6 % i 2017 til

18,2 % i 2019. Det svarer til, at den samlede succesrate for fingeraftryk på landsplan

er faldet med 29,0 %.

Rigspolitiet har oplyst, at den omstændighed, at der ikke er brugbart DNA eller finger-

aftryk på en prøve, som politiet indsender, ikke nødvendigvis er udtryk for, at politiet

ikke har anvendt rette metode, men også kan være udtryk for, at der er forsøgt at fin-

de et DNA-spor eller et fingeraftryk, som viser sig ikke at være fuldt tilstrækkeligt til

at gennemføre en analyse af.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Politikredsenes efterforskning af indbrud

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at Rigspolitiet i hele undersøgelsesperioden har haft

skærpet fokus på metoder og tilgange til at optage spor på gerningssteder, men at til-

pasning af tilgange og fokus i forbindelse med at optage spor på gerningssteder er en

fortsat og længerevarende indsats, der ikke kun er afgrænset til undersøgelsesperio-

den.

Politiets indbrudsapp

52. Rigspolitiet har udviklet en indbrudsapp, der er et it-værktøj, som skal understøt-

te optagelsen af politirapporter for indbrud i privat beboelse. Indbrudsappen skulle

ifølge Rigspolitiet gøre op med den hidtidige manuelle registrering af betjentens egne

noter og effektivisere indbrudsanmeldelserne. Indbrudsappen skulle desuden ifølge

projektinitieringsrapporten bl.a. øge kvaliteten i sagerne, forkorte sagsbehandlingsti-

derne og forbedre registreringen af spor. Indbrudsappen blev idriftsat i efteråret 2015

i alle kredse undtagen Bornholms Politi på grund af det lave antal indbrud i kredsen.

Ifølge politiets operative strategi fra 2016 var de data, som blev registreret i POLSAS

til brug for efterforskningen, af meget varierende kvalitet og indhold, ligesom anven-

delsen af indbrudsappen ikke var fuldt implementeret. Strategien indeholder derfor

et mål om at yde en ensartet politifaglig indsats af høj kvalitet i perioden frem mod

2020, bl.a. ved at øge anvendelsen af indbrudsappen til 90 %.

Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet ikke længere anvender strategien som styrings-

redskab, men at det har været ambitionen, at indbrudsappen skal anvendes så vidt

muligt i alle relevante tilfælde.

53. Vi har undersøgt, om anvendelsesgraden for indbrudsappen er steget fra 2016 til

2019, og om politikredsene har opfyldt den oprindelige målsætning om en anvendel-

sesprocent for indbrudsappen på 90 %.

Rigspolitiet har ikke data, der systematisk opgør, hvor mange sager indbrudsappen

finder anvendelse i. I stedet beregnes anvendelsesprocenten som antal sager be-

handlet i indbrudsappen divideret med antal sager, hvor ét eller flere af følgende kri-

terier er opfyldt: 1) sagen er behandlet i indbrudsappen, 2) der har været disponeret

en patrulje til stedet og/eller 3) der er registreret mindst én sikret genstand fra stedet

i POLSAS. Hvis sagen opfylder mindst ét af disse kriterier, formoder Rigspolitiet, at

der har været en patrulje på stedet, som har kunnet anvende indbrudsappen.

54. Tabel 8 viser udviklingen i politiets anvendelsesprocent for indbrudsappen på

landsplan.

Tabel 8

Politiets anvendelsesprocent for indbrudsappen i 2016 og 2019 og pro-

centvis ændring i perioden

2016

Anvendelsesprocenten for indbrudsappen

42�½1 %

2019

75�½7 %

Ændring

79�½9 %

Kilde:

Rigsrevisionens beregninger på baggrund af data fra Rigspolitiet for brug af indbrudsappen modtaget

den 17. august 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Politikredsenes efterforskning af indbrud |

Det fremgår af tabel 8, at anvendelsesprocenten er steget fra 42,1 % i 2016 til 75,7 % i

2019, svarende til en stigning på 79,9 %. Politiet havde dermed ikke ved udgangen af

2019 nået deres oprindelige målsætning om en anvendelsesprocent på 90 %.

Desuden viser undersøgelsen, at kredsene har forskellige erfaringer med at bruge ind-

brudsappen. Nogle politikredse har gode erfaringer med at bruge appen, mens andre

kredse fremhæver udfordringer. Boks 5 gengiver nogle af politikredsenes erfaringer.

Boks 6

Udvalgte politikredses erfaringer med brug af indbrudsappen

Nordsjællands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi har givet udtryk for, at indbrudsap-

pen fungerer godt og er med til at understøtte en hurtig og grundig sagsbehandling. Øst-

jyllands Politi synes, at appen medfører, at politifolkene nogle gange er mindre grundige i

deres registreringer af spor mv. fra gerningsstedet, fordi de kun belyser sagerne med de

mest fornødne oplysninger, og det derfor er svært at få alle nuancer i en sag registreret.

Desuden vurderer Syd- og Sønderjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi, at bru-

gen af appen ikke har forbedret kvaliteten af rapporterne fra gerningsstederne.

Flere kredse har også nævnt tekniske udfordringer, herunder behov for bedre integration

med POLSAS, samt udfordringer med implementeringen på grund af dårlig mobildæk-

ning og nedetid.

Kilde:

Politikredsenes oplysninger i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet ikke har dækkende data for, om politikredsene

kører ud til alle indbrud i privat beboelse i tråd med Rigspolitiets målsætninger og an-

befalinger herom. De tilgængelige data indikerer dog, at politiet kørte ud til en større

andel af indbrud i privat beboelse i 2019 end i 2016. Samtidig indikerer de samme re-

gistreringer, at politiet kørte ud til knap 85 % af de anmeldte indbrud i privat beboelse

mod knap 64 % i 2016. Politiet har dermed i 2019 endnu ikke har nået sin målsætning

om at køre ud til alle gerningssteder i forbindelse med indbrud i privat beboelse.

Politiet optager samlet set spor i 35-50 % af anmeldelserne om indbrud i privat be-

boelse, men har ikke levet op til Rigspolitiets vejledning og løbende anbefalinger om

at optage flere fingeraftryk. Således er antallet af effekter, der er sendt til undersøgel-

se for fingeraftryk i indbrudssager, faldet med 13,2 % fra 2017 til 2019. Succesraten

for fingeraftryk, dvs. andelen af indsendte effekter med brugbart fingeraftryk, er sam-

tidig faldet fra 25,6 % i 2017 til 18,2 % i 2019. Derudover viser undersøgelsen, at politi-

kredsene har øget optagelsen af DNA-spor med 21,5 % over perioden, selv om Rigs-

politiet flere gange siden december 2017 har opfordret kredsene til at optage flere

fingeraftryk frem for DNA-spor med henblik på at reducere resursespild.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Politikredsenes efterforskning af indbrud

Endelig viser undersøgelsen, at politikredsenes anvendelse af indbrudsappen steg

med 79,9 % i perioden, så kredsene i 2019 anvendte indbrudsappen i 75,7 % af de sa-

ger om indbrud i privat beboelse, hvor kredsene kunne have anvendt appen. Dermed

har politiet i 2019 ikke opfyldt sin oprindelige målsætning om en anvendelsesgrad på

90 %.

4.2. Efterforskningsfællesskaberne SEV og SEØ

55. De 2 efterforskningsfællesskaber SEV og SEØ blev etableret i 2017 som led i be-

kæmpelsen af kompliceret og kredsoverskridende kriminalitet på tværs af en række

kriminalitetsområder. SEV og SEØ opererer på tværs af kredse, og SEV opererer vest

for Storebælt, mens SEØ opererer øst for Storebælt. Vi har undersøgt, om SEV og

SEØ siden deres etablering i 2017 har bidraget til at rejse sigtelser på indbrudsområ-

det og sikre, at flere omrejsende kriminelle retsforfølges for deres indbrudskriminali-

tet i overensstemmelse med målsætningen på indbrudsområdet.

Ifølge flerårsaftalen for 2016-2019 skulle SEV og SEØ styrke indsatsen mod den kom-

plicerede og kredsoverskridende indbrudskriminalitet, fordi antallet af indbrud i pri-

vat beboelse fortsat lå på et uacceptabelt niveau. Med flerårsaftalen fulgte 20 mio. kr.

til indbrudsområdet, som ifølge politiet er allokeret til oprettelsen af SEV og SEØ.

SEV og SEØ skal beskæftige sig med alle typer af organiseret indbrudskriminalitet,

men deres operationsplan har et særligt strategisk fokus på indbrud i privat beboelse

og på omrejsende kriminelle grupper. Sidstnævnte som del af en bredere indsats mod

berigelseskriminalitet, som også tæller tyveri og hæleri.

Først undersøger vi SEV’s og SEØ’s aktivitetsniveau målt som antallet af sigtelser, de

har rejst på indbrudsområdet. Dernæst ser vi på resultatet i form af domfældelser ved-

rørende OKG-sager. Her ser vi først på domfældelserne vedrørende OKG-sager for

politiet samlet set for at undersøge, om SEV og SEØ har givet et løft til politiets sam-

lede domfældelsesprocent fra 2017 og frem. Dernæst ser vi på SEV’s og SEØ’s egne

sigtelser, hvor vi undersøger andelen af domfældelser og sammenligner dem med

kredsenes og TFI’s domfældelsesprocent.

SEV og SEØ beskæftiger sig med mange former for organiseret kriminalitet og har

ikke blot til opgave at opklare kriminalitet, men også proaktivt at forhindre og redu-

cere omfanget af kriminalitet. Derfor er denne undersøgelse ikke en vurdering af

SEV’s og SEØ’s samlede opgavevaretagelse, men derimod en vurdering af deres re-

sultater specifikt i forhold til at få opklaret indbrudskriminalitet.

Vi sammenligner desuden SEV’s og SEØ’s resultater med det daværende TFI’s resul-

tater på dette område, fordi det fremgår af flerårsaftalen for 2016-2019, at den type

målrettede indsats mod organiseret indbrudskriminalitet, som blev varetaget af det

nu nedlagte TFI med flere domme og flere markante fængselsstraffe som følge, skal

fortsættes og styrkes med etableringen af SEV og SEØ.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Politikredsenes efterforskning af indbrud |

SEV og SEØ skal ikke påtage sig alle sager vedrørende organiseret indbrudskrimina-

litet. Hvilke sager, de involveres i, besluttes på koordinationsmøder på baggrund af

efterforskningsoplæg fra kredsene. Komplicerede sager bliver således fortsat be-

handlet i politikredsene, fordi SEV og SEØ på grund af deres indsats på andre krimi-

nalitetsområder ikke kan prioritere dem. Rigspolitiet har desuden oplyst, at SEV i no-

gen grad har påtaget sig en koordinerende rolle over for flere politikredse, når der har

været tale om fx kredsoverskridende indbrudskriminalitet.

56. Vores undersøgelse har et særligt fokus på OKG-sager, fordi indbrudskriminalitet

blandt omrejsende kriminelle grupper er en type kompliceret og kredsoverskridende

kriminalitet, som SEV og SEØ skal have særligt fokus på. Rigspolitiet definerer omrej-

sende kriminelle grupper som grupperinger af udlændinge uden fast bopæl i Danmark,

hvis primære levevej i landet består af organiseret berigelseskriminalitet. I undersøgel-

sesperioden 2016-2019 identificerede Rigspolitiet OKG-sager som sager, hvor ger-

ningsmanden havde status af turist. I SEV’s og SEØ’s operationsplan fra 2020 er de-

finitionen dog udvidet til også at inkludere personer med ulovligt ophold i Danmark. På

baggrund af dette identificerer vi OKG-sager som sager, hvor gerningsmanden ikke har

dansk CPR-nummer, hvilket dækker over gerningsmænd, som både kan være turister

og have ulovligt ophold.

Omfanget af sigtelser for indbrud i privat beboelse og OKG

OKG-sager

Vi afgrænser OKG-sager til

sager med mindst 2 sigtede.

Dette skyldes, at der i næsten

100 % af de sager, Rigspolitiet

definerer som OKG-sager, er

tale om flere sigtede. Blandt

sager med flere sigtede, med-

tager vi sager, hvor mindst én

af de sigtede er udlænding, og

vi anvender dermed på Rigs-

politiets afgrænsning af OKG-

sager som værende sager,

hvor de sigtede enten turister

eller gerningsmænd uden et

dansk CPR-nummer.

57. Vi har undersøgt, om SEV og SEØ fra 2017 har rejst det samme antal sigtelser for

indbrudskriminalitet, som TFI gjorde i 2016. Herudover har vi undersøgt, om SEV og

SEØ rejser sigtelser i OKG-sager og i sager vedrørende indbrud i privat beboelse, som

det var tiltænkt i flerårsaftalen og i SEV’s og SEØ’s operationsplan.

58. Såvel TFI som SEV og SEØ har fokus på organiseret indbrudskriminalitet. Rigspo-

litiet har dog til undersøgelsen bemærket, at man ikke finder, at TFI og efterforsk-

ningsfællesskaberne er sammenlignelige, fordi TFI arbejdede med fuldt fokus på ind-

brud, mens SEV og SEØ arbejder på tværs af mange kriminalitetsområder. Ifølge Rigs-

politiet medfører det, at SEV og SEØ i modsætning til TFI ikke altid har kunnet priori-

tere indbrud, fordi andre kriminalitetsområder har måttet prioriteres højere. Rigsrevi-

sionen anerkender, at der er denne forskel, men fastholder dog, at indbrud er et stra-

tegisk fokusområde for SEV og SEØ, bl.a. forankret i flerårsaftalen for 2016-2019, og

at det derfor fortsat er relevant at undersøge indsatsen over for indbrud og SEV’s og

SEØ’s resultater. At politiet har valgt at prioritere andre kriminalitetsområder indgår

som en del af forklaringen på resultatopnåelsen i SEV og SEØ, men gør ikke TFI’s og

efterforskningsfællesskabernes resultater usammenlignelige.

59. Undersøgelsen viser, at SEV og SEØ hverken i 2017, 2018 eller 2019 har rejst lige

så mange sigtelser, som TFI gjorde i 2016. Således rejste TFI 253 sigtelser i 2016, mens

SEV og SEØ tilsammen rejste 201 sigtelser i 2017 og blot 44 sigtelser i 2018. Først i

2019 var det samlede antal sigtelser rejst af SEØ og SEV højere end antallet rejst af

TFI i 2016 (354 henholdsvis 253). Dette til trods for, at TFI’s operationsområde kun

var Sjælland, mens SEV og SEØ tilsammen dækker hele landet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Politikredsenes efterforskning af indbrud

Desuden viser undersøgelsen, at særligt SEV er kommet sent i gang med at rejse sig-

telser set i forhold til flerårsaftalens løbetid fra 2016 til 2019, idet SEV først i 2019 for

alvor begyndte at rejse sigtelser, hvoraf mange ikke er færdigbehandlet endnu (kun

af SEV’s sigtelser fra 2019 er færdigbehandlede). SEV rejste i 2017 og 2018 kun

henholdsvis 16 og 19 sigtelser, mens tallet i 2019 steg til 201 sigtelser.

60. Derudover viser undersøgelsen, at SEV ikke i samme grad som SEØ beskæftiger

sig med de indbrudssager, som de ud fra et strategisk perspektiv er tiltænkt, nemlig

indbrudssager vedrørende privat beboelse og OKG-sager. Hvor 98 % af SEØ’s sigtel-

ser på indbrudsområdet vedrører indbrud i privat beboelse, gælder det kun for 41 %

af SEV’s sigtelser. Ligeledes var 92 % af sigtelserne på indbrudsområdet rejst af SEØ

en del af en OKG-sag, mens dette kun gjaldt for 38 % af sigtelserne rejst af SEV.

Der er ikke et krav om, at alle sigtelser rejst af SEV og SEØ skal vedrøre privat bebo-

else eller OKG, men SEV’s sagsandele indikerer, at disse sagstyper har haft relativt

lav prioritet. Dette fremgår også af Rigspolitiets interne undersøgelse af samarbejdet

mellem SEV og SEØ og politikredsene fra 2019, hvor kredsene efterspørger, at SEV

og SEØ i højere grad efterforsker sager, der vedrører andre strategiske mål end rock-

er-/bandeområdet og narkokriminalitet, særligt omrejsende kriminelle og indbrudsom-

rådet.

61. Samlet set viser undersøgelsen af SEV’s og SEØ’s sigtelser således, at deres akti-

vitetsniveau ikke har stået mål med det daværende TFI’s, og at særligt SEV er kom-

met sent i gang set i forhold til flerårsaftalens løbetid.

Domfældelse i forhold til sigtelser i OKG-sager

62. Vi har undersøgt, om der i politiet samlet set er sket flere domfældelser af gernings-

mænd i OKG-sager siden etableringen af SEV og SEØ. Vi har i den forbindelse under-

søgt, om det samlede antal domfældelser i OKG-sager er steget siden 2017, om den

samlede domfældelsesprocent i OKG-sager er steget siden 2017, og om SEV’s og

SEØ’s domfældelsesprocent er højere end domfældelsesprocenten for politikredse-

nes og TFI’s sigtelser.

63. Undersøgelsen viser, at antallet af sigtelser, der ledte til dom i OKG-sager, var la-

vere i 2019 end i 2016 i politiet samlet set. Antallet af domme var således 726 i 2016,

916 i 2017, 918 i 2018 og 477 i 2019. Vi har undersøgt, om det lavere resultat i 2019 kan

skyldes, at en stor andel sager fra dette år fortsat er uafsluttede. Dette har imidlertid

ikke været tilfældet.

64. Derudover viser undersøgelsen, at domfældelsesprocenten i OKG-sager i politiet

samlet set ikke var højere i 2019 end i 2016.

Figur 6 viser udviklingen i domfældelsesprocenten for alle OKG-sager fra 2016 til 2019

samt det samlede lønforbrug i SEV og SEØ til straffesagsbehandling af indbrudssager

fra 2017 til 2019 fordelt på år.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Politikredsenes efterforskning af indbrud |

Figur 6

Udviklingen i domfældelsesprocenten for alle OKG-sager i perioden

2016-2019 samt SEV’s og SEØ’s lønforbrug til straffesagsbehandling af

indbrudssager for 2017-2019 fordelt på år

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2016

2017

2018

2019

18 %

21 %

68 %

67 %

61 %

88 %

Andel sigtelser, der fører til dom

Andel af samlet lønforbrug til straffesagsbehandling af indbrudssager

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020.

Det fremgår af figur 6, at domfældelsesprocenten toppede i 2017 og 2018, og faldt

igen i 2019 til samme niveau som i 2016. Derudover fremgår det af figuren, at SEV og

SEØ har anvendt det meste af den løn, de har brugt på straffesagsbehandling af ind-

brudssager i perioden i 2019, hvor domfældelsesprocenten ellers har været lavest.

65. Endelig viser undersøgelsen, at SEV’s og SEØ’s domfældelsesprocent ikke er hø-

jere end kredsenes og TFI’s. Tabel 9 viser domfældelsesprocenten for SEØ sammen-

holdt med østkredsene, SEV sammenholdt med vestkredsene og TFI sammenholdt

med SEV og SEØ for OKG-sager.

Tabel 9

Udviklingen i domfældelsesprocenten for OKG-sager for SEØ og SEV sammenholdt med udviklin-

gen for Øst- og Vestkredsene samt TFI i perioden 2016-2019

SEØ

Mindst 2 sigtede, heraf mindst én udlænding

76 %

Øst-

kredsene

82 %

SEV

79 %

Vest-

kredsene

78 %

TFI

(2016)

85 %

Note: Opgørelsen omfatter samtlige domfældelser i politiet vedrørende OKG-sager i perioden 2016-2019, som udgjorde 3.037 domfældelser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Politikredsenes efterforskning af indbrud

Det fremgår af tabel 9, at SEØ har en domfældelsesprocent på 76 %, hvilket er 6 pro-

centpoint lavere end østkredsenes. SEV har til gengæld en domfældelsesprocent på

79 %, hvilket er 1 procentpoint højere end vestkredsenes. Til sammenligning havde

det nu nedlagte TFI en domfældelsesprocent på 85 %, dvs. 9 procentpoint højere end

SEØ og 6 procentpoint højere end SEV.

Undersøgelsen viser således, at hverken udviklingen i det samlede antal domfældel-

ser eller sammenligningen mellem SEV og SEØ og henholdsvis østkredsene, vestkred-

sene og TFI indikerer, at SEV og SEØ har bidraget til at sikre, at flere omrejsende kri-

minelle retsforfølges på indbrudsområdet.

Kombinationen af SEV’s og SEØ’s relativt lave domfældelsesprocenter og få rejste

sigtelser, betyder, at det ikke påvirker den landsdækkende domfældelsesprocent i

OKG-sager, om deres sigtelser medtages eller ej. Til sammenligning løftede TFI dom-

fældelsesprocenten i deres operationsområde Østdanmark med 9 % i 2016.

Resultater

Undersøgelsen viser, at SEV og SEØ er kommet for sent i gang på indbrudsområdet,

set i forhold til at de skulle styrke indsatsen i perioden for flerårsaftalen 2016-2019 og

videreføre TFI’s indsats. Det gælder særligt SEV, som heller ikke i særlig høj grad orien-

terer sin indsats på indbrudsområdet mod de omrejsende kriminelle og mod indbrud

i privat beboelse, hvilket både flerårsaftalen og SEV’s og SEØ’s egen operationsplan

ellers lægger op til.

Der er ingen indikationer på, at indsatsen for at retsforfølge omrejsende kriminelle på

indbrudsområdet er styrket via etableringen af SEV og SEØ. Det samlede antal dom-

fældelser og domfældelsesprocenten i OKG-sager er ikke forbedret hen over perioden,

og SEV’s og SEØ’s domfældelsesprocent er lavere end det daværende TFI’s.

Rigsrevisionen, den 10. december 2020

Lone Strøm

Niels Kjøller Petersen

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet i tilfredsstillende

grad har sikret, at politiets indsats over for indbrud er blevet forbedret fra 2016 til

2019. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Har politiet forbedret resultaterne på indbrudsområdet?

Har politiet forbedret produktiviteten i forhold til at rejse sigtelser for indbrud?

Har politiet forbedret udvalgte dele af efterforskningen af indbrud?

I undersøgelsen indgår Justitsministeriet, herunder politiet. Undersøgelsen omhand-

ler overordnet perioden 2016-2019, svarende til perioden for aftalen om politiets og

anklagemyndighedens økonomi, og vi vurderer, om der er sket en forbedring i 2019 i

forhold til 2016.

Vi har valgt at undersøge perioden 2016-2019 med 2016 som basisår, idet vi undersø-

ger udviklingen i arbejdet med at rejse sigtelser for indbrud inden for en periode, hvor

politiet arbejder ud fra den samme overordnede ramme, der er givet ved flerårsafta-

len for 2016-2019. Hensigten med undersøgelsen er dog ikke at gennemføre en sam-

let evaluering af, om politiet har levet op til de politiske målsætninger i flerårsaftalen,

der vedrører indbrud, men i stedet at undersøge de seneste 4 års udvikling i politiets

arbejde med at rejse sigtelser for indbrud, navnlig for indbrud i privat beboelse.

Undersøgelsen af politiets sporsikring vedrører perioden 2017-2019, fordi politiet

først har systematiske opgørelser fra 2017.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter og data om indbrudssager

– herunder data for anmeldelser, sigtelser, tiltaler og fældende domme fra politiets

sagsbehandlingssystem POLSAS, tidsregistreringsdata fra politiets tidsregistrerings-

system POLTID samt løndata for politiet fra Statens Lønsystem SLS – samt diverse

andre data vedrørende politiets efterforskning. Vi har desuden holdt møder med Rigs-

politiet og SEV og været på besøg hos Midt- og Vestsjællands Politi, hvor repræsen-

tanter fra politiet og den lokale anklagemyndighed deltog.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Metodisk tilgang

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

flerårsaftalerne om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 og

2016-2019

Rigspolitiets strategier med relevans for indbrudsområdet, herunder strategien

fra 2016 for indbrud i privat beboelse frem mod 2020, operativ strategi indbrud i

privat beboelse 2017-2020 fra 2016, national operationsplan for omrejsende kri-

minelle grupperinger fra 18. marts 2019, NEC-situationsbilleder vedrørende ind-

brud og omrejsende kriminelle grupper fra 2016-2019

politiets mål- og resultatplaner for perioden 2016-2019

materiale, der er retningsgivende for politiets efterforskning af indbrud, herunder

servicedeklarationer for politiet, vejledninger og analyser af kredsenes sporsik-

ring udarbejdet af Rigspolitiet, samt projektdokumenter og evaluering af ind-

brudsappen

ledelsesinformation og driftsstyringsmateriale fra Rigspolitiet

operationsplan vedrørende Særlig Efterforskning Øst (SEØ) og Særlig Efterforsk-

ning Vest (SEV) fra den 1. februar 2017 samt undersøgelse om samarbejdet mel-

lem SEV/SEØ og politikredsene.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været:

•

at identificere mål for fx sigtelsesprocenten og tidsfrister for sagsbehandling i poli-

tiet

•

at få indblik i politiets organisering og metoder i efterforskning af indbrud, herunder

politiets egne målsætninger

•

at få indblik i arbejdet med effektivisering af arbejdsgange i politiet.

Møder

Vi har holdt møder med følgende:

•

Rigspolitiet

Særlig Efterforskning Vest (SEV)

Midt- og Vestsjællands Politi.

Formålet med møderne med Rigspolitiet har bl.a. været at drøfte organisering af ind-

brudsindsatsen i politiet, efterforskning, datamuligheder, operationaliseringer af ana-

lyser, metoder til og resultater af analyse af forbedringspotentiale for sigtelsespro-

centen samt design af undersøgelsen.

Formålet med mødet med SEV har bl.a. været at få indsigt i samarbejdet mellem poli-

tikredsene og SEV og SEØ og i SEV’s og SEØ’s arbejdsgange.

Formålet med mødet med Midt- og Vestsjællands Politi har bl.a. været at få indblik i

organisering og specialisering af indbrudsindsatsen i en kreds.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Metodisk tilgang |

Brug af registerdata

Nedenfor følger en redegørelse for, hvilke data undersøgelsen bygger på og de meto-

demæssige valg, vi har foretaget i forbindelse med analysen og beregningerne.

Undersøgelsen af produktivitet, sigtelsesprocenter, tiltaleandele, domfældelsesande-

le, sagsbehandlingstider og udvalgte dele af efterforskningen af indbrud er baseret

på analyser af dataudtræk fra politiets sagsbehandlingssystem POLSAS.

De POLSAS-data, der er anvendt i undersøgelsen, omfatter indbrudsforhold, der er

anmeldt, henlagt, eller hvori der er rejst sigtelse, rejst tiltale eller truffet anden afgø-

relse i perioden 2016-2019.

Vi har opgjort indbrud på forholdsniveau (frem for sagsniveau), fordi det modsvarer

den metode, Rigspolitiet bruger i sin styring efter mål- og resultatplaner. Desuden an-

vender Justitsministeriet samme metode, når ministeriet rapporterer til Folketingets

Retsudvalg. Derudover korrigerer opgørelser på forholdsniveau frem for på sagsni-

veau i et vist omfang for de forskelle i kompleksitet, der kan være imellem sager med

mange og få forhold. Indbrudssagerne fra perioden 2016-2019 omfatter i gennemsnit

3,2 forhold.

Boksen nedenfor beskriver forskellen på forhold og sager, og hvorledes koblingen er

til sigtelser.

Anmeldelser, sager, forhold og sigtelser

Hver gang politiet modtager en anmeldelse, opretter politiet en sag i POLSAS. Hver en-

kelt anmeldelse betegnes som et forhold.

Da en kriminel handling kan omfatte flere strafbare handlinger, kan én sag rumme flere

forhold, idet et forhold modsvarer én strafbar handling med reference til straffeloven og

politiets gerningskoder. En kriminel handling kan både være begået af én person eller af

flere personer i fællesskab.

Således kan én person blive sigtet for flere forhold, ligesom flere personer kan blive sig-

tet for det samme forhold, hvis de alle har udført/deltaget i den samme lovovertrædelse.

Vi definerer indbrudsområdet på samme måde, som Rigspolitiet gør det, når Rigspo-

litiet rapporterer til Folketinget. Bilag 2 viser de gerningskoder, der indgår i undersø-

gelsen. Rigspolitiet har oplyst, at der som følge af en ændring i straffelovens § 276 a

om indbrud siden januar 2018 er blevet registreret en række sager for indbrud, som

før blev registreret som tyveri eller tricktyveri i beboelse efter straffelovens § 276. Iføl-

ge Rigspolitiet skal dele af de sager, der tidligere blev registreret som fx 75584 – Ty-

veri fra lejlighed/værelse/etageejendom, 75585 – Tyveri fra villa/landejendom, 75586

– Tyveri fra kælder og lignende samt 75598 – Tyveri fra garage/udhus efter lovæn-

dringen i 2019 registreres som indbrud. Da det ud fra talmaterialet ikke er muligt at

se, om fx de pågældende tyverisager skal betragtes som indbrudssager, har vi ikke

haft mulighed for at tage højde for lovændringen i vores data.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Metodisk tilgang

Dynamiske data

Politiet retter og opdaterer lø-

bende sagerne i POLSAS, hvis

politiet fx finder fejl, når der i

ikke-afgjorte sager træffes af-

gørelser, eller hvis afgørelser

omgøres.

Undersøgelsen bygger på udtræk fra POLSAS af 16. april 2020. Da data i POLSAS er

dynamiske, kan resultaterne afvige marginalt fra andre offentliggjorte resultater, fx i

orienteringer til Folketinget, hvis data er trukket på et andet tidspunkt.

Rigspolitiet har oplyst, at de i oktober 2020 har opgjort sigtelsesprocenten for 2016

og 2019, og at den var ca. 0,7 procentpoint højere end den var i datatrækket fra april

2020.

Vi har renset data og frasorteret i alt 167 sager, fordi der er ulogiske registreringer (at

datoen for fx sigtelsen, tiltalen eller afgørelsen ligger forud for registreringen af anmel-

delsen). Dette indebærer, at undersøgelsen bygger på:

•

227.132 anmeldelser

28.155 sigtelser

37.379 tiltaler, domme eller øvrige afgørelser

199.607 henlæggelser.

Opgørelse af sigtelsesprocent, tiltaleandel og sagsbehandlingstid

Vi har opgjort sigtelsesprocenten på samme måde, som Rigspolitiet opgør den, nem-

lig som antal sigtelser et givent år set i forhold til antal anmeldelser i samme år. Ud fra

samme logik har vi beregnet tiltaleandelen, dvs. som antal tiltaler i et givent år set i for-

hold til antal sigtelser i samme år.

Vi har endvidere opgjort antallet af unikke sigtede, fordi det er et strategisk mål, at po-

litiet ikke alene skal øge sigtelsesprocenten, men også udfinde og retsforfølge så man-

ge indbrudskriminelle som muligt med henblik på at nedbringe antallet af indbrud mest

muligt.

Vi har opgjort sagsbehandlingstiden for indbrudssager på samme måde, som Rigs-

politiet selv opgør den, nemlig som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmel-

delse til sigtelse.

Opgørelserne af både sigtelsesprocenten og sagsbehandlingstiden omfatter TFI

(Nordsjælland), SEV (Århus) og SEØ (København), fordi resultaterne ellers ikke er fyl-

destgørende i forhold til at beskrive politiets indsats, politiets organisering og politiets

samlede anvendte timer på indbrudsområdet i undersøgelsesperioden.

Opgørelse af politiets produktivitet

Vi har undersøgt, om politiet har nedbragt lønkroner pr. sigtelse fra 2016 til 2019. Vi

har i den forbindelse også undersøgt, om politiet har nedbragt antal timer pr. sigtelse

og opgjort, i hvilket omfang det er udviklingen i tid pr. sigtelse, der driver lønkroner pr.

sigtelse.

Vi vil nedenfor redegøre for, hvordan vi har afgrænset politiets tidsregistreringsdata

og løndata, og hvordan vi har beregnet produktiviteten.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Metodisk tilgang |

Tid

Tidsregistreringsdata fra politiet omfatter alle medarbejdergruppers tidsregistrering

på kategorien 341500 Indbrud, straffesagsbehandling og stammer fra politiets tids-

registreringssystem POLTID.

Rigspolitiet har oplyst, at der også registreres tid til efterforskning på kategorien 111300

Indbrud, målrettet og forebyggende, og har ønsket, at vi også inkluderer denne tid i

beregningerne af tid pr. sigtelse. Det er dog ikke muligt for politiet at isolere, hvor me-

get af den tid, der er registreret på kategorien Indbrud, målrettet og forebyggende, der

reelt er gået til efterforskning. Vi har derfor valgt kun at medtage tid registreret på ka-

tegorien Indbrud straffesagsbehandling og ikke tid registreret på Indbrud, målrettet

og forebyggende, og dermed anvender vi en forsigtig beregningsmetode til at bereg-

ne produktiviteten, hvor vi underestimerer den tid, politiet anvender pr. sigtelse. Kon-

sekvensen er, at politiet reelt anvender lidt mere tid til at rejse sigtelser vedrørende

indbrud, end den tid vi har beregnet, men alternativet ville være, at vi ville overestime-

re tiden, hvilket ville påvirke produktiviteten i negativ retning.

Rigspolitiet har desuden selv – i forbindelse med en redegørelse til Folketinget fra Ju-

stitsministeriet – valgt at basere rapporteringen af tid brugt på efterforskning af sa-

ger om indbrud som den tid, der er registreret som den politifaglige del af efterforsknin-

gen og sagsbehandlingen af indbrudssager i politiets tidsregistreringssystem, hvilket

svarer til kategorien 341500 Indbrud, straffesagsbehandling, herefter kaldet efterforsk-

ning af indbrud.

I politiets tidsregistrering kan der ikke skelnes mellem de forhold, hvor der bliver rejst

sigtelse, og de forhold, der bliver henlagt. Det betyder, at den tid, der indgår i produk-

tivitetsberegningen, både er den efterforskningstid, der har resulteret i en sigtelse, og

den efterforskningstid, der har resulteret i en henlæggelse.

I undersøgelsesperioden har politiet rejst sigtelse for 6.951 forhold, der i første om-

gang var blevet henlagt, men som efterfølgende blev genoptaget. Denne tid brugt på

efterforskning af genoptagne sager indgår dermed også i vores produktivitetsbereg-

ninger.

Løn

Løndata stammer fra SLS (Statens Lønsystem) og er trukket med bistand fra Økono-

mistyrelsen. Lønnen omfatter alle lønkomponenter, herunder basisløn, pensionsbidrag,

tillæg (faste tillæg, midlertidige tillæg, variable tillæg og andre uregelmæssige tillæg),

arbejdstidsbestemte ydelser (fx udbetalt over-/merarbejde) og lønfradrag (fx frihed

uden løn).

Lønnen, som indgår i produktivitetsberegningen, er beregnet ved, at vi for hvert år i

perioden på medarbejderniveau har beregnet, hvor stor en andel af den enkelte med-

arbejders tid der har været brugt på efterforskning af indbrud. Vi har derefter taget

den tilsvarende andel af den enkelte medarbejders løn det pågældende år for at fin-

de ud af, hvor stor udgiften til efterforskning af indbrud har været for hver enkelt med-

arbejder. Endelig har vi inden for hver kreds summeret de enkelte medarbejderes løn

brugt til efterforskning af indbrud for hvert af årene i undersøgelsesperioden og der-

med beregnet de samlede lønudgifter til efterforskning af indbrud i den enkelte kreds

i det enkelte år.

Politiets tidsregistrering

Politifolk registrerer den tid, de

bruger på forskellige opgaver

på forskellige tidsregistrerings-

kategorier for hver kriminali-

tetstype. Politiet tidsregistre-

rer på 2 kategorier i forbindel-

se med indbrud: kategorien

341500 Indbrud, straffesags-

behandling og kategorien

111300 Indbrud, målrettet og

forebyggende.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Metodisk tilgang

For at sikre sammenlignelighed på tværs af år har vi omregnet lønnen til 2020-priser.

Beregning

Vi har beregnet produktiviteten ved hjælp af brøkmetoden. Vi har således divideret den

løn, kredsene har brugt på indbrud pr. år, med det antal sigtelser for indbrud, de har

rejst hvert år. Produktiviteten for Nordjyllands Politi i 2019 er fx beregnet som 7.100.019

mio. lønkroner/1.218 sigtelser rejst i 2019 = 5.829 lønkroner pr. sigtelse.

Dette indebærer, at der kan være en tidsmæssig forskydning mellem en politikreds’

indsats og resurseforbrug i et år og tidspunktet for sigtelse, hvilket indebærer, at re-

surser anvendt i ét år i visse tilfælde først bliver kapitaliseret i form af en sigtelse i det

efterfølgende år.

Vi har alligevel valgt denne metode, bl.a. fordi Rigspolitiet selv opgør sit produktions-

mål og sigtelsesprocenten på denne måde.

Produktiviteten udtrykt i antal timer pr. sigtelse er beregnet efter samme metode, alt-

så ved at dividere hver politikreds’ tidsforbrug på efterforskning af indbrud med det

antal sigtelser for indbrud, kredsen har rejst i et givent år.

Vi har beregnet politiets produktivitet som lønkroner pr. sigtelse, fordi sigtelserne er

politiets bidrag til at øge opklaringsprocenten. Den beregnede produktivitet omfatter

altså ikke politiets øvrige opgaver på indbrudsområdet, herunder den administrative

opgave med henlæggelse af sager, undtagen i de tilfælde, hvor henlagte sager er ble-

vet genoptaget i perioden.

Vi har beregnet produktiviteten for indbrud samlet set, fordi tidsregistreringsdata ved-

rørende indbrud ikke er nedbrudt på indbrudsarterne privat beboelse, erhverv eller

ejendomme til fritidsformål.

I vurderingen af udviklingen i politiets produktivitet anvender vi tiltaleandelen som

kvalitetsparameter. Vores præmis er, at tiltaleandelen bl.a. siger noget om, hvor stor

en del af politiets sigtelser der hviler på et så solidt efterforskningsmæssigt grundlag,

at anklagemyndigheden kan rejse tiltale.

Ud over opgørelsen af udviklingen i politiets samlede produktivitet har vi opgjort og

sammenlignet kredsenes brug af lønkroner pr. sigtelse for perioden 2016-2019.

Da Rigspolitiet har gjort opmærksom på, at politikredsenes brug af lønkroner bl.a. kan

være påvirket af geografiske forhold, og deraf afledte forskelle i kriminalitetsbilledet

(fx omfanget af sommerhuse i forhold til helårsbeboelse og tæt/tyndt befolkede om-

råder), antal forhold pr. indbrudssag og kredsenes organisering af indbrudsindsatsen,

har vi undersøgt, om der er sammenhæng mellem kredsenes brug af lønkroner pr.

sigtelse og de pågældende faktorer.

Opgørelse af forbedringspotentiale

Vi har opgjort politikredsenes forbedringspotentiale ved at beregne, hvor mange fle-

re sigtelser politiet kunne have rejst i perioden 2016-2019, hvis de kredse, der havde

en lavere produktivitet end landsgennemsnittet, havde været lige så produktive som

landsgennemsnittet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Metodisk tilgang |

Derefter har vi beregnet forbedringspotentialet ved først at beregne produktiviteten

på landsplan for hele perioden 2016-2019.

Dernæst har vi identificeret de kredse, hvis samlede produktivitet for hele perioden lå

under landsgennemsnittet. Disse kredse, antager vi, havde et forbedringspotentiale,

svarende til forskellen mellem landsgennemsnittet og deres eget niveau. Vi har bereg-

net forbedringspotentialet som det antal sigtelser, som kredsene, der lå under lands-

gennemsnittet, kunne have produceret, hvis de havde haft samme produktivitet som

landsgennemsnittet.

Produktiviteten for Nordsjællands Politi i 2016 inkluderer data for TFI, Københavns

Politi inkluderer data for SEØ i 2017-2019, og produktiviteten for Østjyllands Politi in-

kluderer data for SEV i perioden 2017-2019.

Vi har også opgjort produktiviteten og forbedringspotentialet samlet for kredsene i

Øst- og Vestdanmark, fordi vi ved at aggregere flere kredse til større enheder kan be-

tragte dem som mere ensartede og sammenlignelige enheder, der begge rummer stør-

re landområder, sommerhusbeboelser, landsbysamfund og storbyer med deraf føl-

gende opgaver m.m., ligesom begge enheder har samme forudsætninger for at skulle

favne små sager og store sagskomplekser.

Tabel A viser sagssammensætningen i kredsene i henholdsvis Øst- og Vestdanmark

for så vidt angår anmeldelser fordelt på indbrudsarter.

Tabel A

Andelen af anmeldelser for indbrud i privat beboelse, ejendomme til erhvervsformål og ejen-

domme til fritidsformål i perioden 2016-2019, fordelt på politikredse i Øst- og Vestdanmark

2016

Privat beboelse

(andel anmeldelser)

Ejendomme til erhvervsformål

(andel anmeldelser)

Ejendomme til firtidsformål

(andel anmeldelser)

Øst

Vest

Øst

Vest

Øst

Vest

55 %

52 %

24 %

28 %

22 %

20 %

2017

56 %

51 %

24 %

29 %

20 %

2018

55 %

51 %

26 %

29 %

19 %

20 %

2019

55 %

47 %

26 %

30 %

19 %

24 %

Total

55 %

50 %

25 %

29 %

20 %

21 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af POLSAS-data pr. 16. april 2020. Som følge af afrunding summerer tallene ikke til 100 % i alle tilfælde.

Vi har beregnet forbedringspotentialet på tværs af de 2 landsdele (Øst- og Vestdan-

mark) ved først at beregne produktiviteten for hele perioden for hver landsdel inkl.

SEV og SEØ. Derefter har vi beregnet, hvor mange sigtelser den landsdel med lavest

produktivitet kunne have rejst i perioden, hvis landsdelen havde haft en produktivitet

svarende til den landsdel med højest produktivitet. Dette gøres ved at dividere den

faktiske samlede lønsum i landsdelen med lavest produktivitet med den lønsum, som

landsdelen med højest produktivitet bruger pr. sigtelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Metodisk tilgang

Undersøgelse af udvalgte dele af politiets efterforskning af indbrud

Undersøgelsen af, om politiet har forbedret de dele af politiets indsats på gernings-

stedet, der er afgørende for muligheden for at opklare indbrud, omfatter politiets ud-

rykning til gerningsstedet, optagelse af spor på gerningsstedet og anvendelse af ind-

brudsappen.

Vi undersøger disse elementer i politiets efterforskningsarbejde, fordi Rigspolitiet på

baggrund af sin politifaglige indsigt og de politiske målsætninger på indbrudsområdet

vurderer, at indsatsen vedrørende besøg på gerningsstedet, sporsikring og registrering

i forbindelse med optagelse af indbrudsrapporter bør forbedres.

Vi er samtidig opmærksomme på, at vi dermed kun undersøger udvalgte dele af poli-

tiets efterforskning på indbrudsområdet, og at vi ikke undersøger fx politiets arbejde

med at afdække mønstre på tværs af indbrud, afhøre vidner og mistænkte samt ar-

bejdet med at spore tyvekoster mv., som også påvirker muligheden for at øge sigtel-

ses- og opklaringsprocenten.

Dispositioner af patruljer til gerningssteder

Undersøgelsen af politikredsenes kørsel til indbrud bygger på data fra POLSAS ved-

rørende registrerede dispositionskoder under de enkelte indbrudssager samt på da-

ta for anmeldelser.

Politiet opgørelser er ikke udtryk for en dækkende, udtømmende registrering af, hvor

ofte kredsene har kørt ud til indbrud, men kan indikere antallet af gange, politiet er kørt

til gerningssteder, samt andelen af indbrud i privat beboelse, hvor politiet har været

på gerningsstedet.

Da Københavns Politi ikke konsekvent registrerer, om der er sendt en patrulje til ste-

det som en disposition, omfatter opgørelserne for udrykninger ikke Københavns Politi.

Sporsikring

Vi har i undersøgelsen af politiets sporsikring taget udgangspunkt i data fra Rigspoli-

tiet vedrørende sikringsrater og succesrater for fingeraftryk og DNA-spor. Sikrings-

raten er et mål for procentdelen af anmeldte indbrud, hvor politiet har optaget spor,

og succesraten er et mål for procentdelen af de optagede spor, der har været brug-

bare. Rigspolitiet definerer brugbare spor som spor, der har en kvalitet, der muliggør

indlæsning i politiets database for fingeraftryk, AFIS, og for DNA-spor, CODIS. Rigs-

politiet har registreret data siden 2017, og undersøgelsen vedrører derfor perioden

2017-2019.

Indbrudsappen

Undersøgelsen af politikredsenes brug af indbrudsappen tager udgangspunkt i opgø-

relser fra Rigspolitiet for kredsenes anvendelsesprocent. Rigspolitiet beregner anven-

delsesprocenten som antal sager behandlet i indbrudsappen divideret med antal sa-

ger, hvor ét eller flere af følgende kriterier er opfyldt: 1) sagen er behandlet i indbruds-

appen, 2) der har været disponeret en patrulje til stedet, og/eller 3) der er registreret

mindst én sikret genstand fra stedet i POLSAS. Hvis sagen opfylder mindst ét af dis-

se kriterier, formoder Rigspolitiet, at der har været en patrulje på stedet, som har kun-

net anvende indbrudsappen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Metodisk tilgang |

Efterforskningsfællesskaberne – SEØ og SEV

Undersøgelsen vedrører perioden 2016-2019, svarende til perioden ét år før oprettel-

sen af SEØ og SEV i 2017 og undersøgelsesperioden ud.

Vi har ikke kunnet opgøre sigtelsesprocenten for SEØ og SEV. Dels skyldes det, at SEV

og SEØ først overtager efterforskning af sager, efter kredsene har foretaget den ind-

ledende efterforskning og konstateret, at der er spor eller andet fra anmeldelsen, der

kan bære en sigtelse. Dels skyldes det, at en del af de sager, SEV og SEØ efterforsker,

ikke stammer fra egentlige anmeldelser af indbrud, men i stedet beror på en proaktiv

efterforskning, hvor kriminelle grupper overvåges, frem mod kriminaliteten begås.

Vi har i stedet valgt at opgøre omfanget af forskellige typer sigtelser samt domsfæl-

delsesprocenten på indbrudsområdet.

Vi har således opgjort antallet af de anmeldelser, som SEØ og SEV har efterforsket,

hvor de har rejst sigtelse for indbrud, for indbrud i privat beboelse og for indbrud be-

gået af omrejsende kriminelle grupper, samt hvor stor en andel af disse sigtelser der

har ledt til en dom (domfældelsesprocenten).

Rigspolitiet operationaliserer den organiserede indbrudskriminalitet, der begås af om-

rejsende kriminelle grupper ved hjælp af variablen tilhørsforhold. I forhold til tilhørsfor-

holdet var det i perioden 2016-2019 status af turist, som er en ikke-dansk sigtet, der

fungerede som indikator for, om indbrudsforholdet faldt inden for OKG-kategorien i

Rigspolitiets definition. I SEØ’s og SEV’s operationsplan fra 2020 er definitionen dog

udvidet til også at inkludere personer med ulovligt ophold i Danmark.

Vi har valgt at operationalisere OKG-indbrudskriminalitet som indbrudssager med

mindst 2 sigtede, heraf mindst én udlænding, dvs. en sigtet uden dansk CPR-nummer.

Vi lægger til grund, at valget af mindst 2 sigtede afspejler det organiserede gruppe-

ringselement i den indbrudskriminalitet, som SEØ og SEV bl.a. blev etableret for at

bekæmpe. Det organiserede element indgår ikke i Rigspolitiets operationalisering af

OKG-indbrudskriminalitet. Tabel B viser sammensætningen af sager i kredsene i Øst-

og Vestdanmark for så vidt angår andelen af sigtelser med mere end én gerningsmand

eller med mindst én udenlandsk gerningsmand.

Tabel B

Andelen af sigtelser, hvor der er sigtet mere end én gerningsmand, og andel af sigtelser, hvor

mindst én af de sigtede er udenlandsk statsborger, i perioden 2016-2019, fordelt på politikredse

i Øst- og Vestdanmark

2016

Mere end én gerningsmand

(andel sigtelser)

Mere end én udenlandsk gerningsmand

(andel sigtelser)

Øst

Vest

Øst

Vest

63 %

62 %

22 %

13 %

2017

60 %

53 %

32 %

13 %

2018

59 %

58 %

31 %

14 %

2019

50 %

61 %

21 %

12 %

Total

59 %

58 %

27 %

13 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af datatræk fra POLSAS af 16. april 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Metodisk tilgang

Ud fra den valgte definition kan vi opgøre indbrudsforholdene på mere finmasket vis

og afdække, i hvilket omfang de 2 efterforskningsfællesskaber og politikredsene løf-

ter OKG-sager i forhold til indbrudssager med færre sigtede og/eller sager med kun

sigtelser mod danskere. Men fælles for både Rigspolitiets og vores operationalisering

er risikoen for, at den vil indeholde turister og/eller personer uden dansk CPR-num-

mer, der ikke er involveret i OKG-indbrudskriminalitet.

Rigspolitiet opgør sigtelsesprocenten som antal sigtelser i forhold til antal anmeldel-

ser i samme år. Vi har valgt en mere forsigtig metode til at beregne andelen af dom-

fældelser i forhold til sigtelser (domfældelsesprocenten), bl.a. på grund af den noget

længere tidshorisont fra sigtelse til dom. Vi opgør derfor kun andelen af domfældelser

i forhold til de sigtelser, hvor der er faldet en dom eller er truffet en afgørelse (konkret

har vi dermed udeladt de sigtelser, hvor afgørelsestypekoden er Ikke afgjort).

I opgørelsen af SEV’s og SEØ’s domfældelsesprocent for de sigtelser, som indgår i

OKG-sager, har vi undersøgt, om den lavere domfældelsesprocent i 2019 skyldes, at

en betydeligt højere andel af de sigtelser vedrørende OKG-sager, som er rejst i 2019,

er uafsluttede, da der ofte går tid, fra en sigtelse rejses, til sagen afsluttes. Dette er i

midlertidig ikke tilfældet, da 87 % af sigtelserne i OKG-sager i 2019 er afsluttet, mens

tallet er 89 % for sagerne fra 2018. Dette udgør ikke en forskel, som kan forklare den

relativt store forskel i domfældelsesprocent mellem de 2 år.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Gerningskoder for indbrudsområdet, der indgår i undersøgelsen |

Bilag 2. Gerningskoder for indbrudsområdet, der indgår

i undersøgelsen

Gerningskode

75111

75112

75113

75114

75115

75116

75117

75118

75119

75120

75131

75132

75133

75134

75135

75136

75139

75140

75141

75150

75151

75152

75153

75154

75155

75156

75157

75158

75159

75169

75170

75171

75172

75173

75174

75175

75179

75181

Gerningstekst

Indbrud i biblioteker

Indbrud i børnehave/vuggestue/fritidshjem

Indbrud i skole

Indbrud i kirke/museum

Indbrud i kommunekontor/sygesikringskontor

Indbrud i posthus/postkontor

Indbrud i svømmehal/idrætsanlæg og lignende

Indbrud i institution/plejehjem

Indbrud i offentligt kontor/bygning i øvrigt

Indbrud i kaserne (våben/ammunition)

Indbrud i bankiers/vekselerer og lignende

Indbrud i biograf/teater

Indbrud i campingplads/vandrehjem

Indbrud i tankstation/autohandler

Indbrud i privat institution

Indbrud i beboerklub

Indbrud i privat kontor i øvrigt

Indbrud i selskabslokaler

Indbrud i pengeinstitut

Indbrud i sportsforretning

Indbrud i beklædnings- skind-/fodtøjsforretning

Indbrud i kiosk/cigar- og vinhandel

Indbrud i købmand/supermarked/mejeri

Indbrud i radio-/fotoforretning

Indbrud i urmager/guldsmed

Indbrud i cafeteria/restaurant

Indbrud i hotel/motel

Indbrud i EDB-forretning

Indbrud i optikerforretning

Indbrud i forretning i øvrigt

Indbrud i våbenlager/-fabrik/-forretning

Indbrud i fabrik

Indbrud i lager og lignende

Indbrud i værksted

Indbrud i tømmerhandel/byggemarked

Indbrud i EDB-virksomhed

Indbrud i virksomhed i øvrigt

Indbrud i apotek

Indbrudsart

Erhverv

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Gerningskoder for indbrudsområdet, der indgår i undersøgelsen

Gerningskode

75182

75183

75184

75211

75212

75213

75214

75215

75216

75217

75311

75312

75313

75314

75315

75331

75332

Gerningstekst

Indbrud i hospital

Indbrud i lægekonsultation og lignende

Indbrud i øvrigt

Indbrud i villa og lignende

Indbrud i lejlighed

Indbrud i værelse

Indbrud i skib/båd (fast bemandede)

Indbrud i nybygning/prøvehus

Indbrud i skib/båd (lystbåde)

Indbrud i landejendom

Indbrud i fritidshus

Indbrud i garage/udhus

Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum

Indbrud i campingvogn

Indbrud i kolonihavehus

Indbrud i arbejdsskur/kontorvogn og lignende.

Indbrud i isbod/pølsebod

Indbrudsart

Erhverv

Privat beboelse

Erhverv

Fritid

Privat beboelse

Fritid

Erhverv

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Anvendelsesprocent

Rigspolitiet beregner anvendelsesprocenten som den andel af indbrudssagerne, hvor politiet bruger

indbrudsappen, ud af antallet af sager, hvor politiet kunne have brugt appen.

Rigspolitiet definerer brugbare spor som spor, der har en kvalitet, som muliggør indlæsning i politiets

database for fingeraftryk, AFIS, og for DNA-spor, CODIS.

Kode, som politiet bruger til at registrere og disponere over, hvilke opgaver politipatruljer sendes ud

til. Dispositionskoderne giver en indikation af, hvor ofte politiet kører ud til indbrud.

Andelen af indbrudssager, hvor der er faldet dom i et givent år, ud af antallet af indbrudssager, hvor

der er rejst sigtelse i samme år.

Omfatter afgørelser, hvor en domstol har taget stilling til, om den tiltalte er skyldig eller ej.

Enhederne Særlig Efterforskning Øst (SEV) og Særlig Efterforskning Vest (SEØ) blev oprettet i

2017 med henblik på at styrke politiets indsats over for kompliceret, kredsoverskridende krimina-

litet, herunder indbrud.

Mål for, hvor mange flere sigtelser for indbrud samfundet kunne have fået for politiets resurser, hvis

politiet havde været mere produktive i undersøgelsesperioden (angivet i procent i forhold til det

faktiske antal sigtelser, politiet har rejst). Forbedringspotentialet er beregnet af Rigsrevisionen.

Et forhold omhandler én kriminel handling. Et forhold kan både være begået af én person og af flere

personer, fx hvis 2 personer i fællesskab har stjålet en cykel. Når politiet opgør sigtelser for indbrud,

modsvarer en sigtelse ét forhold.

Anmeldelser, som politiet har besluttet at henlægge, enten fordi de vurderer, at der ikke findes

grundlag for at indlede efterforskning eller grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning.

Gør det muligt for betjente at påbegynde en rapport vedrørende indbrud på gerningsstedet og efter-

følgende arbejde videre med den på politistationen.

Angiver, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 1�½000 indbyggere. Opgøres for de forskellige bolig-

typer.

Omrejsende kriminelle grupper, der udgør et særligt fokusområde for politiets indsats mod indbrud.

Andelen af sager, hvor mindst én person er blevet sigtet.

Politiets it-system til sags- og dokumenthåndtering.

Politiets it-system til tidsregistrering.

I denne beretning angivet som mål for, hvor mange lønkroner det koster politiet at rejse en sigtelse

for indbrud.

Kriminelles tilbagefald til kriminalitet.

Mål for den tid, der går fra en indbrudssag anmeldes, til der rejses sigtelse, målt i dage.

Brugbare spor

Dispositionskode

Domfældelsesprocent

Domsafsigelser

Efterforskningsfællesskaber

(SEV og SEØ)

Forbedringspotentiale

Forhold

Henlagte sager

Indbrudsapp

Indbrudsrate

OKG

Opklaringsprocent

POLSAS

POLTID

Produktivitet

Recidiv

Sagsbehandlingstid

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Beretning nr. 8/2020 om politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

| Ordliste

Servicedeklaration

Politiets servicedeklarationerne beskriver, hvad man som borger kan forvente, at politiet gør, hvis man

bliver udsat for den pågældende kriminalitet. Derudover beskriver de, hvad borgeren selv skal og kan

gøre. De er bl.a. udarbejdet for indbrud i sommerhuse og indbrud i privat beboelse.

Det primære mål for politiets produktion. Sigtelsesprocenten er beregnet som antal sigtelser for indbrud

i et givent år i forhold til antal anmeldelser om indbrud samme år.

Andelen af anmeldte indbrud, hvor politiet har optaget spor på gerningsstedet.

Medarbejdere, der i vidt omfang afskærmes fra at varetage andre opgaver, og som derfor kan dedikeres

til at arbejde med indbrud.

Sporhit henviser til, at politiet i forbindelse med identifikation af en gerningsmand kan henføre tidligere

uopklarede kriminelle forhold til den pågældende, fx ved et match af fingeraftryk, DNA eller fremgangs-

måde (modus) ved indbruddet.

Betegnelse for politiets arbejde med at sikre spor på gerningssteder, i indbrudssager er det særligt

DNA-spor og fingeraftryk.

Andelen af spor, politiet har indsamlet, der er brugbare, dvs. at der fx har kunnet registreres et fingeraf-

tryk eller DNA-spor, men ikke nødvendigvis, at der er et match til en konkret person.

Tiltaleandelen er beregnet som antal tiltaler for indbrud i et givent år i forhold til antal sigtelser for ind-

brud samme år.

Sigtelsesprocent

Sikringsrate

Skærmede resurser

Sporhit

Sporsikring

Succesrate

Tiltaleandel