FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt lovforslaget

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2020-21

Fremsat den 9. december 2020 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

(Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger og ændret sammensætning af Det Økonomiske Råd og Det

Miljøøkonomiske Råd m.v.)

§1

I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske

Råd, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 13. februar 2017, som

ændret ved § 41 i lov nr. 384 af 26. april 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »22 og 20 medlemmer« til:

»20 og 21 medlemmer«.

§ 2, stk. 3, 5. pkt.,

ændres »18 medlemmer« til: »16

medlemmer«, »1 medlem indstilles af Dansk Byggeri,«

udgår, »Landsorganisationen i Danmark« ændres til: »Fag‐

bevægelsens Hovedorganisation«, »Akademikernes Central‐

organisation« ændres til: »Akademikerne«, »1 medlem ind‐

stilles af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles‐

råd,« udgår, »Håndværksrådet« ændres til: »SMVdanmark«,

»Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet Tænk«, og

»Finansrådet« ændres til: »Finans Danmark«.

§ 2, stk. 4, 5. pkt.,

ændres »15 medlemmer« til: »16

medlemmer«, »1 medlem indstilles af miljø- og fødevare‐

ministeren« ændres til: »1 medlem indstilles af miljømini‐

steren«, efter »miljøministeren,« indsættes: »1 medlem ind‐

stilles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,«,

»energi-, forsynings- og klimaministeren« ændres til: »kli‐

ma-, energi- og forsyningsministeren«, »Landsorganisatio‐

nen i Danmark« ændres til: »Fagbevægelsens Hovedorga‐

nisation«, og »Forbrugerrådet« ændres til: »Forbrugerrådet

Tænk«.

§ 3

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Formandskabet skal mindst en gang årligt vurdere

de adfærdsforudsætninger, som anvendes af ministerierne

ved udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af økonomisk-

politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefalinger til

konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger, hvis der

findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit arbejde ind‐

hente bidrag fra eksterne eksperter efter behov.«

Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b.

Følges formandskabets anbefalinger efter § 3,

stk. 7, 1. pkt., ikke, skal finansministeren offentligt redegøre

herfor.«

§2

Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

AE002830

Finansmin., j.nr. 2020-4414

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med henblik på at sikre, at ministeriernes skøn over ad‐

færdsvirkninger er så tidssvarende, nuancerede og præcise

som muligt på baggrund af den tilgængelige viden, ønsker

finansministeren, at formandskabet for Det Økonomiske

Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (herefter De Økonomiske

Råd) får til opgave at foretage et uafhængigt eftersyn af de

forudsætninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn

over adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag. Det

drejer sig om tiltag vedrørende fx offentlige ydelser, offent‐

ligt forbrug, offentlige investeringer eller skatter og afgif‐

ter. Eftersynet omfatter både områder, hvor ministerierne

i dag forudsætter adfærdsændringer af økonomisk-politiske

tiltag, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærdsændrin‐

ger. Formandskabet fastlægger selv nærmere de konkrete

emner, der tages op i eftersynet, samt rækkefølgen, hvorefter

de behandles.

Med lovforslaget får De Økonomiske Råds formandskab

udvidet deres rolle og tilført en ny opgave med at stå for at

udføre dette eftersyn. Formandskabet kan i forbindelse med

den løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til

finansministeren.

Det foreslås endvidere, at det løbende eftersyn formali‐

seres, således at der anvendes et ”følg-eller-forklar”-prin‐

cip, hvilket betyder, at finansministeren forpligtes til enten

at følge formandskabets anbefalinger og vurderinger eller

offentligt at redegøre for, hvorfor anbefalingerne ikke føl‐

ges. Et lignende princip er gældende i forbindelse med for‐

mandskabets vurderinger af de offentlige finanser.

Endeligt foreslås det at reducere antallet af medlemmer i

Det Økonomiske Råd med to medlemmer som følge af fusi‐

oner blandt medlemsorganisationerne. Det foreslås desuden

at øge antallet af medlemmer i Det Miljøøkonomiske Råd

med et medlem som følge af, at der ved kongelig resolution

af 19. november 2020 er besluttet oprettelse af Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og da Miljø- og Føde‐

vareministeriet ændrer betegnelse til Miljøministeriet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Formandskabets vurdering af adfærdsforudsætninger

2.1.1 Gældende ret

Ifølge gældende lov er De Økonomiske Råds centrale

virke at vurdere den økonomiske udvikling på kort og langt

sigt og gennemføre analyser af strukturelle forhold i økono‐

mien. De Økonomiske Råd har også til opgave at belyse

miljøområdet. Herudover skal De Økonomiske Råd vurdere

holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser, den mel‐

lemfristede udvikling i den offentlige saldo samt vurdere,

om de vedtagne udgiftslofter er afstemt med de finanspoliti‐

ske målsætninger for de offentlige finanser m.v. ligesom De

Økonomiske Råd har til opgave at overvåge produktivitets‐

udviklingen i dansk økonomi.

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes

af det samme formandskab. Efter hver drøftelse i et af rå‐

dene afgiver formandskabet en redegørelse til regeringen

og træffer bestemmelse om, hvorvidt redegørelsen skal of‐

fentliggøres. Formandskabet kan lade redegørelsen ledsage

af et referat af synspunkter, fremført af medlemmer under

rådenes drøftelser. Formandskabet har ansvaret for redegø‐

relserne.

2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med nærværende lovforslag foreslås det, at formandska‐

bet for De Økonomiske Råd, i forlængelse af deres rolle

som finanspolitisk vagthund, yderligere får til opgave at

skulle foretage et uafhængigt eftersyn af de forudsætninger,

som ligger til grund for ministeriernes skøn over adfærds‐

virkninger af økonomisk-politiske tiltag.

Formandskabet vil skulle foretage eftersyn af de forudsæt‐

ninger, som ligger til grund for ministeriernes skøn over

adfærdsvirkninger af økonomisk-politiske tiltag vedrørende

offentlige indkomstoverførsler, offentligt forbrug, offentlige

investeringer samt skatter og afgifter. Formandskabet fast‐

lægger selv nærmere de konkrete emner, der tages op i efter‐

synet, samt rækkefølgen, hvorefter de behandles.

Formandskabet kan i forbindelse med den løbende afrap‐

portering afgive anbefalinger til finansministeren. Disse an‐

befalinger kan omfatte dels konkrete forslag til justeringer af

de anvendte forudsætninger for skøn over adfærdsvirkninger

på et givent område dels opfordringer til, at finansministeren

forholder sig til, hvorvidt konkrete dele af formandskabets

afrapportering giver anledning til justeringer.

Finansministeren responderer på formandskabets anbefa‐

linger efter et ”følg eller forklar”-princip. Et lignende prin‐

cip er gældende i forbindelse med formandskabet for De

Økonomiske Råds eksisterende rolle som finanspolitisk

vagthund.

Formandskabet kan endvidere i forbindelse med eftersynet

påpege konkrete områder, hvor der med fordel kan tilveje‐

bringes ny viden. Sådanne opfordringer vil som udgangs‐

punkt være rettet mod analyse- og forskningsmiljøer gene‐

relt og ikke specifikt mod ministerierne.

Det er hensigten, at der i 2025 vil blive gennemført en

evaluering af eftersynet og på den baggrund blive taget stil‐

ling til, om det løbende eftersyn skal indstilles efter en fem‐

årig periode. I så fald vil der skulle fremsættes lovforslag

herom.

Tilrettelæggelsen af arbejdet sker inden for rammerne af

De Økonomiske Råds Sekretariat. Formandskabet og sekre‐

tariatet har i forvejen stor ekspertise i at udføre økonomiske

og statistiske analyser af høj kvalitet og har den nødvendige

kapacitet til at kommunikere deres resultater offentligt. Det‐

te skal også gælde i forhold til den nye opgave. Formand‐

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt lovforslaget

skabet og sekretariatet kan i sit arbejde indhente bidrag fra

eksperter og andre institutioner og konsultere relevante in‐

teressenter, under forudsætning af at sådanne bidrag er af

samme høje kvalitet. Formandskabet og sekretariatet skal i

sit virke i alle tilfælde være objektivt, neutralt og fungere

fuldt ud uafhængigt, herunder hvad angår analyserne og

anbefalingerne samt deres indhold, og må ikke repræsentere

eller viderebringe primært andre interessenters holdninger.

Anbefalinger fra formandskabet til den økonomiske poli‐

tik i regi af Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske

Råd pålægges ikke begrænsninger som følge af den nye

opgave, og de to råds øvrige opgaver og hidtidige funktioner

er uændrede.

2.2 Sammensætningen af Det Økonomiske Råd og Det

Miljøøkonomiske Råd

2.2.1 Gældende ret

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd ledes

af et fælles formandskab. Herudover er der i hvert råd hen‐

holdsvis 22 og 20 medlemmer, der repræsenterer myndighe‐

der, organisationer m.v. Af § 2, stk. 3 og 4 i lov om Det

Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd fremgår,

hvem der indstiller medlemmer til de enkelte pladser.

Det fremgår af § 2, stk. 3, 5. pkt., at 1 medlem indstilles af

Dansk Byggeri, at 3 medlemmer indstilles af Landsorganisa‐

tionen i Danmark, at 1 medlem indstilles af Akademikernes

Centralorganisation, at 1 medlem indstilles af Funktionærer‐

nes og Tjenestemændenes Fællesråd, at 1 medlem indstilles

af Håndværksrådet, at 1 medlem indstilles af Forbrugerrå‐

det, og at 1 medlem indstilles af Finansrådet.

Af § 2, stk. 4, 5. pkt. fremgår det, at 1 medlem indstilles af

miljø- og fødevareministeren.

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Dansk Industri og Dansk Byggeri er fusioneret pr. 1. sep‐

tember 2020, hvilket indebærer, at Dansk Industri fremover

vil have 2 medlemmer i Det Økonomiske Råd. Herudover

dannede Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

sammen med det tidligere LO en ny, fælles hovedorganisati‐

on, Fagbevægelsens Hovedorganisation, med virkning pr. 1.

januar 2019, hvilket indebærer, at Fagbevægelsens Hoved‐

organisation har i alt 4 medlemmer.

Finansministeriet foreslår at reducere antallet af medlem‐

mer i Det Økonomiske Råd med 2 medlemmer, idet antallet

af rådsmedlemmer anses for at være forholdsvist stort. Ar‐

bejdsgiverorganisationernes medlemmer reduceres derfor

med 1 medlem som følge af fusionen mellem Dansk Indu‐

stri og Dansk Byggeri, mens lønmodtagerorganisationernes

medlemmer reduceres med 1 medlem, så Fagbevægelsens

Hovedorganisation fremover har 3 medlemmer.

Det indebærer, at Det Økonomiske Råd går fra at have 22

medlemmer til 20 medlemmer.

Det foreslås desuden at øge antallet af medlemmer i Det

Miljøøkonomiske Råd med 1 medlem som følge af, at der

ved kongelig resolution af 19. november 2020 er oprettet

et nyt, selvstændigt Ministerium for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri samt et selvstændigt Miljøministerium. Fremover

vil miljøministeren således indstille et medlem, og ministe‐

ren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil indstille et med‐

lem. Det var også tilfældet før beslutningen om sammenlæg‐

ning af de to ministerier den 28. juni 2015. I lovbekendt‐

gørelsen fra 2007 (LBK nr. 1054 af 21/08/2007) fremgår

således, at et medlem indstilles af miljøministeren, og et

medlem af fødevareministeren.

Det indebærer, at Det Miljøøkonomiske Råd går fra at

have 20 medlemmer til 21 medlemmer.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

De Økonomiske Råds Sekretariat tilføres en merbevilling

på 1,9 mio. kr. årligt, svarende til 1,74 mio. kr. i 2021 og 1,9

mio. kr. årligt fra og med 2022, med henblik på at foretage

eftersynet af ministeriernes adfærdsforudsætninger.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐

kvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober

2020 til og med den 3. november 2020 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

De Økonomiske Råds formandskab, Kommunernes

Landsforening, Danske Regioner, Danmarks Nationalbank,

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani‐

sation, Akademikerne, Dansk Industri, SMVdanmark, Land‐

brug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Fi‐

nans Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS,

Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Vand- og Spil‐

devandsforening, Dansk Affaldsforening, Danmarks Natur‐

fredningsforening, Friluftsrådet, WWF Verdensnaturfonden,

særligt sagkyndig Torben M. Andersen, særligt sagkyndig

Mette Ejrnæs, særligt sagkyndig Helena Skyt Nielsen, sær‐

ligt sagkyndig Jette Bredahl Jakobsen, særligt sagkyndig

Mette Termansen, særligt sagkyndig Mogens Fosgerau og

særligt sagkyndig Berit Hasler.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt lovforslaget

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif‐

ter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an‐

før »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an‐

før »Ingen«)

De Økonomiske Råds Sekretariat

tilføres en merbevilling på 1,74

mio. kr. i 2021 og 1,9 mio. kr. årligt

fra og med 2022 med henblik på et

eftersyn af ministeriernes adfærds‐

forudsætninger

Ingen

Ingen.

Ingen

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klima- og miljømæssige konse‐

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/Går videre end mini‐

mumskrav i EU-regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Det Økonomiske Råd og

Det Miljøøkonomiske Råd har Det Økonomiske Råd og Det

Miljøøkonomiske Råd henholdsvis 22 og 20 medlemmer.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

således, at an‐

tallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd ændres til 20

medlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med organi‐

sationsændringer (fusioner) samt et ønske om at reducere

antallet af medlemmer i Det Økonomiske Råd.

Til nr. 2

Efter § 2, stk. 3, 5. pkt., i lov om Det Økonomiske Råd

og Det Miljøøkonomiske Råd indstiller Dansk Byggeri et

medlem til Det Økonomiske Råd, og Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd indstiller et medlem.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 3, 5. pkt.,

således at 18

medlemmer ændres til 16 medlemmer, at 1 medlem indstil‐

les af Dansk Byggeri udgår, at Landsorganisationen i Dan‐

mark ændres til Fagbevægelsens Hovedorganisation, at Aka‐

demikernes Centralorganisation ændres til Akademikerne, at

1 medlem indstilles af Funktionærernes og Tjenestemænde‐

nes Fællesråd udgår, at Håndværksrådet ændres til SMVdan‐

mark, at Forbrugerrådet ændres til Forbrugerrådet Tænk, og

at Finansrådet ændres til Finans Danmark.

Dansk Byggeri samt Funktionærernes og Tjenestemæn‐

denes Fællesråd eksisterer ikke længere som selvstændige

organisationer. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl‐

lesråd dannede sammen med det tidligere LO en ny, fæl‐

les hovedorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

med virkning pr. 1. januar 2019, og Fagbevægelsens Hoved‐

organisation fik som følge af fusionen 4 medlemmer i Det

Økonomiske Råd. Dansk Byggeri er pr. 1. september 2020

fusioneret med Dansk Industri, hvilket medfører, at Dansk

Industri får 2 medlemmer i Det Økonomiske Råd. På den

baggrund foreslås det at reducere antallet af udnævnte med‐

lemmer fra 18 til 16 medlemmer. Det vil dermed gælde, at

Fagbevægelsens Hovedorganisation indstiller 3 medlemmer,

og Dansk Industri indstiller 1 medlem.

Herudover foreslås, at et medlem indstilles af SMVdan‐

mark frem for Håndværksrådet, at et medlem indstilles af

Finans Danmark i stedet for Finansrådet, at et medlem ind‐

stilles af Akademikerne frem for Akademikernes Central‐

organisation, og at et medlem indstilles af Forbrugerrådet

Tænk frem for Forbrugerådet. Disse ændringer følger af, at

organisationerne har ændret navn.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 44: Høringsnotat og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt lovforslaget

Til nr. 3

Det fremgår af § 2, stk. 4, 5. pkt., hvem der indstiller

medlemmer til Det Miljøøkonomiske Råd.

Det foreslås at ændre

§ 2, stk. 4, 5. pkt.,

således at 15

medlemmer ændres til 16 medlemmer, at 1 medlem indstil‐

les af miljø- og fødevareministeren ændres til, at et medlem

indstilles af miljøministeren, og 1 medlem indstilles af mi‐

nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at et medlem

indstilles af klima-, energi- og forsyningsministeren frem

for energi-, forsynings- og klimaministeren, at et medlem

indstilles af Fagbevægelsens Hovedorganisation frem for

Landsorganisationen i Danmark, og at Forbrugerrådet æn‐

dres til Forbrugerrådet Tænk.

Disse ændringer følger af, at der ved kongelig resolution

af 19. november 2020 er oprettet et nyt, selvstændigt Mini‐

sterium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og et selvstæn‐

digt Miljøministerium, og at der derfor lægges op til, at

miljøministeren og fødevareministeren hver især indstiller et

medlem, svarende til loven før sammenlægningen af de to

ministerier den 28. juni 2015. Desuden følger ændringerne

af, at organisationer og et ministerie har ændret navn.

Til nr. 4

Formandskabet for De Økonomiske Råds opgaver er fast‐

sat i lovens § 3. Det følger af bestemmelsen, at formand‐

skabet blandt andet årligt skal vurdere holdbarheden i de

langsigtede offentlige finanser m.v. og overvåge produktivi‐

tetsudviklingen i dansk økonomi.

Det foreslås, at formandskabet skal have yderligere en

opgave.

Det foreslås således at indsætte et nyt

stk. 7, i stk. 3.

Det

følger heraf, at formandskabet mindst en gang årligt skal

vurdere de adfærdsforudsætninger, som anvendes af mini‐

sterierne i udarbejdelsen af konsekvensvurderinger af øko‐

nomisk-politiske tiltag. Vurderingen skal indeholde anbefa‐

linger til konkrete justeringer af de anvendte forudsætninger,

hvis der findes anledning hertil. Formandskabet kan i sit

arbejde indhente bidrag fra eksterne eksperter efter behov.

Det foreslås i 1. pkt., at vurderingen skal foretages mindst

en gang årligt. Med årligt forstås det, at analyserne og anbe‐

falingerne skal publiceres i en årlig rapport. Hvis formand‐

skabet finder det nødvendigt, kan formandskabet publicere

flere analyser end en gang årligt.

Med adfærdsforudsætninger menes de forudsætninger,

som ministerierne anvender i udarbejdelsen af konsekvens‐

vurderinger af økonomisk-politiske tiltag, det vil sige tiltag

vedrørende offentlige ydelser, offentligt forbrug, offentlige

investeringer samt skatter og afgifter. Det drejer sig både

om områder, hvor ministerierne i dag forudsætter adfærds‐

ændringer, og områder, hvor der ikke forudsættes adfærds‐

ændringer. Formandskabet udvælger selv både de konkrete

emner, der tages op i eftersynet, og den rækkefølge, de

behandles i.

Det foreslås i 2. pkt., at vurderingen skal indeholde anbe‐

falinger til konkrete justeringer, hvis der findes anledning

hertil. Formandskabet kan således i forbindelse med den

løbende afrapportering afgive eventuelle anbefalinger til fi‐

nansministeren. Disse anbefalinger kan dels omfatte konkre‐

te forslag til justeringer af de anvendte forudsætninger for

skøn over adfærdsvirkninger på et givent område, dels op‐

fordringer til, at finansministeren forholder sig til, hvorvidt

formandskabets konkrete gennemgang af et område giver

anledning til justeringer. Det er ikke er et krav, at formand‐

skabet fremlægger anbefalinger.

Det foreslås i 3. pkt., at der kan indhentes bidrag efter

behov fra eksterne eksperter. Det kan fx være fra forsknings‐

miljøet.

Da opgaven vedrører formandskabet, er det ikke forudsat,

at analyserne og anbefalingerne skal fremlægges til diskus‐

sion i De Økonomiske Råd.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af lovens § 3a, at der allerede gælder et ”følg

eller forklar”-princip for så vidt angår formandskabets vur‐

deringer af budgetlovens korrektionsmekanisme og bestem‐

melser om exceptionelle omstændigheder.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 3b,

hvoraf det fremgår, at

såfremt formandskabets anbefalinger efter § 3, stk. 7, 1. pkt.

ikke følges, skal finansministeren offentligt redegøre herfor.

Finansministeren forpligtes dermed til enten at følge for‐

mandskabets anbefalinger og vurderinger vedrørende ad‐

færdsforudsætninger i konsekvensvurderinger eller offent‐

ligt at redegøre for, hvorfor anbefalingerne ikke følges. Det

kan eksempelvis ske ved at publicere finansministerens re‐

degørelse på Finansministeriets hjemmeside.

Finansministeren responderer således på formandskabets

anbefalinger efter et ”følg eller forklar”-princip i forhold

til de anbefalinger, der vedrører ministeriernes adfærdsfor‐

udsætninger. Et lignende princip er gældende i forbindelse

med formandskabets rolle som finanspolitisk vagthund.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, da hoved‐

loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller

ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.