Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 1. december 2020
Orientering vedrørende bygge-
og anlægsprojekt ”Oksbøl Skydeterræn. Etablering
af spor og veje”
Projektet vedr. etablering af spor og veje ved Oksbøl Skydeterræn blev tiltrådt med finans-
loven for 2018 og fremgår af anlægsskemaet på § 12.14.03.10. Bygge- og anlægsarbejder.
Forsvarsministeriet skal hermed orientere Finansudvalget om, at bygge- og anlægsprojektet
er blevet forsinket. Projektet var indledningsvist forventet afsluttet i 2020, men forventes nu
først afsluttet medio 2024.
Anlægsprojektet bygger på en aftale mellem Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og Na-
turstyrelsen om etablering af ca. 50 km. militære kørespor i Naturstyrelsens områder, som
grænser op til skyde- og øvelsesområdet i Oksbøl.
Forsinkelsen skyldes dels, at der har pågået en længere drøftelse med Naturstyrelsen med
henblik på at nå til enighed om placeringen af sporene i Naturstyrelsens område, dels har
etableringen af kampvognsspor vakt bekymring hos beboere i området. Disse forhold har
skabt et væsentligt behov for at afsætte ekstra tid til en tættere dialog med beboerne samt
Naturstyrelsen.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har derfor justeret tidsplanen, herunder afsat ekstra
tid til indhentelse af myndighedsgodkendelser og indgåelse af aftaler med lodsejere og led-
ningsejere. Selve anlægsarbejdet forventes påbegyndt i 2022 og afsluttet medio 2024.
Finansudvalget orienteres, da forsinkelsen vurderes som en væsentlig ændring af projektets
tidsplan.
De samlede bygge- og anlægsudgifter i forbindelse med gennemførelse af anlægsprojektet
afholdes på § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder. Anlægsprojektets totaludgift på 52,8
mio. kr. (2018-pl) er uændret og forventes afviklet i henhold til den ændrede tidsplan med
følgende betalingsafløb:
Tidsplan og betalingsafløb for projekt ”Oksbøl Skydeterræn. Etablering af spor og
veje”
(mio. kr., 2018-pl)
Finansår
2018
2019
2020
Oprindeligt betalingsafløb
5,2
26,9
20,7
Nyt betalingsafløb
0,0
0,6
0,5
Forskel
-5,2
-26,3
-20,2
Side 1 af 2