FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 25
Offentligt

November 2020

— 3/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Danmarks Statistiks

kvalitet og produktivitet

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

3/2020

Beretning om

Danmarks Statistiks

kvalitet og produktivitet

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Social- og indenrigsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2021.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-684-5

ISBN online 978-87-7434-685-2

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Danmarks Statistiks kvalitet og

produktivitet

Danmarks Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistik om det

danske samfund, som skal være af høj kvalitet og så vidt muligt uden fejl.

Der har de senere år været flere eksempler på fejl i statistikker fra Dan-

marks Statistik, som har haft betydning for beslutninger, debat og forsk-

ning. I perioden 2015-2019 har Danmarks Statistik således arbejdet for at

styrke kvalitetssikringen. Samtidig har Danmarks Statistik skullet effekti-

visere statistikproduktionen i overensstemmelse med kravet i ompriori-

teringsbidraget om en årlig besparelse på 2 %.

Statsrevisorerne bemærker, at Danmarks Statistik kvalitetssikrer og

fejlsøger alle statistikprodukter, men at kvalitetssikringen er uensar-

tet og visse steder mangelfuld.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Danmarks Statistik

ikke systematisk har fulgt vejledninger for eller opsat minimumskrav

til kvalitetssikringen på tværs af nationale statistikker og EU-statistik-

ker. 2 ud af 3 undersøgte kvalitetsprincipper om aktualitet, rettidig-

hed og få fejl har således ikke udviklet sig positivt.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Danmarks Statistik iføl-

ge Rigsrevisionens opgørelse har haft en positiv udvikling i produkti-

viteten i perioden 2015-2019. Statsrevisorerne konstaterer dog samti-

dig, at ikke alle effektiviseringsprojekter er nået, heriblandt projektet

om standardiseret fejlsøgning.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Danmarks Statistik ik-

ke selv har opgjort produktiviteten og ikke har haft et tilstrækkeligt

grundlag til at gøre det – særligt når man har haft et mål om at effekti-

visere statistikproduktionen.

20. november 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

Mai Mercado

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 8

2. Kvalitetssikring og kvalitet .................................................................................................... 11

2�½1. Danmarks Statistiks kvalitetssikringssystem.................................................................... 12

2�½2. Kvalitetssikring i praksis .............................................................................................................. 17

2�½3. Mål og niveau for statistikkernes kvalitet ............................................................................ 23

3. Effektiviseringer og produktivitet ....................................................................................... 31

3�½1. Gennemførelse af effektiviseringer........................................................................................ 32

3�½2. Danmarks Statistiks produktivitet i perioden 2015-2019........................................ 36

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 44

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 51

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 10. Social- og Indenrigsmini-

steriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Morten Østergaard: september 2014 - juni 2015

Karen Ellemann: juni 2015 - november 2016

Simon Emil Ammitzbøll-Bille: november 2016 - juni 2019

Astrid Krag: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Social- og Indenrigsministe-

riet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Internationale principper

1. Denne beretning handler om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet. Dan-

marks Statistiks opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplys-

ninger om det danske samfund. Danmarks Statistik leverer dermed viden, der under-

bygger beslutninger, debat og forskning. Statistikkerne anvendes bl.a. af politikere, of-

fentlige myndigheder, virksomheder, forskere og interesseorganisationer. Statistik-

kerne er et vigtigt redskab i politikudviklingen, hvor de kan danne grundlag for at vur-

dere relevante indgreb og evaluere reformer. Det er derfor afgørende, at statistikker-

ne har en høj kvalitet. Danmarks Statistik skal i sit arbejde opfylde 5 internationale

principper for kvalitet.

2. Der har været flere eksempler på fejl i statistikker fra Danmarks Statistik de senere

år. Fx har der været fejl i og revisioner af BNP-statistikken, som anvendes til at vurdere

økonomiens udvikling, og som er helt central for, hvilke beslutninger politikerne træf-

fer. Der er også eksempler på fejl i mindre statistikker. Fx blev normeringsstatistikken

trukket tilbage på grund af fejl, da den udkom første gang.

3. Danmarks Statistik skal som andre statslige institutioner arbejde effektivt med de

resurser, de har til rådighed. Danmarks Statistik har været underlagt et ompriorite-

ringsbidrag i perioden 2015-2019. Omprioriteringsbidraget er en årlig besparelse på

som alle statslige institutioner er underlagt. Danmarks Statistik tog i 2014 initiativ

til en budgetanalyse for at finde et øget råderum. Det var nødvendigt at finde bespa-

relser for at kunne bevare statistikkernes kvalitet, bl.a. på grund af øgede krav fra EU

og omprioriteringsbidraget.

Siden 2015 har det været en del af Danmarks Statistiks strategi at forbedre kvalitets-

sikringen og effektivisere produktionen af statistikker med udgangspunkt i budget-

analysens forslag. Effektiviseringer af produktionen af statistikker og omprioriterings-

bidraget bør efter Rigsrevisionens vurdering føre til en øget produktivitet i statistikpro-

duktionen. En øget produktivitet betyder, at omkostningerne til at producere statistik-

ker vil være lavere i 2019 end i 2015. Det er væsentligt, at en øget produktivitet ikke

sker på bekostning af kvaliteten. Denne undersøgelse vil derfor give et samlet billede

af Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet.

De 5 internationale principper

for kvalitet stammer fra et ad-

færdskodeks for europæiske

statistikker med i alt 16 prin-

cipper. Principperne for kvali-

tet er:

Relevans

Nøjagtighed og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Sammenhæng og sammen-

lignelighed

5. Tilgængelighed og klarhed.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Introduktion og konklusion

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Danmarks Statistiks arbejde med at

sikre kvalitet og produktivitet har været tilfredsstillende, og om kvaliteten og produk-

tiviteten har udviklet sig positivt i perioden 2015-2019. Vi besvarer følgende spørgsmål

i beretningen:

Har Danmarks Statistik haft en tilfredsstillende kvalitetssikring, og har kvaliteten

udviklet sig positivt i perioden 2015-2019?

•

Har Danmarks Statistik gennemført effektiviseringer på tilstrækkelig vis, og har

produktiviteten udviklet sig positivt i perioden 2015-2019?

EU-meromkostninger

•

EU-meromkostninger er om-

kostninger som følge af øgede

krav fra EU til de enkelte stati-

stikker. EU-statistikkerne er

underlagt retsakter, der regu-

lerer den enkelte statistik. Når

retsakterne ændres, så de in-

deholder flere krav til statistik-

ken, øger det omkostningerne

til at producere statistikken.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i efteråret 2019.

5. Danmarks Statistik har overordnet vurderet, at der er en række metodiske proble-

mer i Rigsrevisionens analyse, herunder Rigsrevisionens beregning af produktivitet.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at undersøgelsens metodiske tilgang bygger på

almindelig praksis for beregning af produktivitet. Rigsrevisionen har i vid udstrækning

imødekommet Danmarks Statistiks indvendinger og har renset for fx udviklingspro-

jekter og EU-meromkostninger i produktivitetsanalysen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Danmarks Statistiks arbejde med at sikre kvalitet og produktivitet, herun-

der at effektivisere statistikproduktionen, har ikke i tilstrækkelig grad væ-

ret tilfredsstillende. Kvaliteten for 2 ud af 3 undersøgte kvalitetsprincipper

har ikke udviklet sig positivt, hvorimod produktiviteten har udviklet sig

positivt i perioden 2015-2019. Konsekvensen er, at der er risiko for, at sta-

tistikker, som anvendes til at underbygge beslutninger, debat og forskning,

kan være fejlbehæftede.

Danmarks Statistik har ikke haft en tilfredsstillende kvalitetssikring, og kvaliteten

for 2 ud af 3 undersøgte kvalitetsprincipper har ikke udviklet sig positivt

Danmarks Statistiks redskaber til at sikre statistikkernes kvalitet ikke er tilstrækkelige

til at understøtte en ensartet kvalitetssikring, selv om Danmarks Statistik har en strate-

gi om at standardisere kvaliteten. Danmarks Statistik angiver ikke, hvilke procedurer

der som minimum skal udføres for at sikre kvaliteten, og stiller heller ikke krav om, at

vejledningerne skal anvendes. Ca. halvdelen af statistikkerne er underlagt regulering

fra EU, hvilket ifølge Danmarks Statistik er med til at sikre kvaliteten af statistikkerne.

Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistik både for de nationale statistikker og for

EU-statistikkerne bør gøre sig klart, hvad en kvalitetssikring som minimum skal bestå af

på tværs af statistikkerne. I praksis er kvalitetssikringen uensartet på tværs af statistik-

kerne, og således anvender Danmarks Statistik ikke systematisk 2 vejledninger om væ-

sentlige områder som dokumentation af statistikkens processer og fejlsøgning af data.

Dog viser Rigsrevisionens undersøgelse, at alle produkter bliver kvalitetssikret og fejl-

søgt, men på forskellig vis og i varierende omfang.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at kvaliteten i perioden 2015-2019 ikke har udvik-

let sig positivt for 2 ud af 3 undersøgte kvalitetsprincipper, som er fastsat i

Adfærdsko-

deks for europæiske statistikker,

der i alt indeholder 5 principper for kvalitet. De 2 prin-

cipper handler om, at statistikkerne skal være aktuelle og udkomme til tiden, og at der

skal være få fejl i statistikkerne.

Danmarks Statistik har haft en positiv udvikling i produktiviteten i perioden 2015-

2019, men effektiviseringsprojekter af statistikproduktionen er ikke gennemført

tilstrækkeligt

Danmarks Statistik har opstillet mål for effektiviseringer, men har ikke helt nået alle

målene i 2018 og 2019. I 2019 har Danmarks Statistik ikke realiseret målet om effektivi-

seringer af selve statistikproduktionen, da det største effektiviseringsprojekt om stan-

dardiseret fejlsøgning på nuværende tidspunkt er 2 år forsinket.

Danmarks Statistik har ikke selv opgjort produktiviteten og har heller ikke et grundlag

for at opgøre den på statistikniveau. Det skyldes, at Danmarks Statistik ikke har et sam-

let overblik over antallet af statistikker, og at Danmarks Statistiks tidsregistreringsdata

ikke er tilstrækkeligt nuancerede til at foretage retvisende produktivitetsopgørelser på

statistikniveau. Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistik burde have tilvejebragt

et grundlag for at følge produktiviteten, særligt når Danmarks Statistik havde mål om

at effektivisere statistikproduktionen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Introduktion og konklusion

Danmarks Statistik er blevet mere produktiv, og således er timeforbruget faldet med

10,1 % fra 2015 til 2019 for statistikker produceret i hele perioden. De årsværk, Dan-

marks Statistik skal bruge til at producere statistikker, er faldet med 8,5 % og er såle-

des ikke faldet i tilsvarende grad. Det kan skyldes, at sygefraværet i de statistikprodu-

cerende kontorer er steget i perioden.

Effektiviseringsprojektet om standardiseret fejlsøgning har ikke påvirket produktivite-

ten i 2019. Således har produktivitetsforbedringen fra 2015 til 2019 været den samme

for kontorer med statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem og re-

sten af Danmarks Statistiks kontorer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

6. Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig statslig myndighed under Social- og In-

denrigsministeriet. Ledelsen af Danmarks Statistik varetages af en bestyrelse, som

har ansvaret for den overordnede strategiske og økonomiske ledelse af Danmarks

Statistik. Danmarks Statistiks rigsstatistiker har eneansvaret for de faglige kriterier,

der ligger til grund for statistikproduktionen, mens bestyrelsen under rigsstatistike-

rens ledelse træffer beslutning om bl.a. Danmarks Statistiks strategi, arbejdsplan og

budget. Danmarks Statistik er organiseret i 5 afdelinger, hvoraf de 3 producerer sta-

tistik, og de 2 er administrative afdelinger. Ministeriet har ikke instruktionsbeføjelser

over for Danmarks Statistik i faglige anliggender, men skal føre tilsyn med Danmarks

Statistik.

Danmarks Statistiks opgaver og produktion af statistikker

7. Danmarks Statistiks hovedopgave er at udvikle, indsamle, udarbejde og formidle

statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik udfører både opga-

ver finansieret via finansloven og statistiske opgaver for private og offentlige kunder

mod betaling efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed. Figur 1 viser Danmarks

Statistiks indtægter og produkter i 2019.

Figur 1

Danmarks Statistiks indtægter og produkter i 2019

Statistikbanken

Bevilling

266,3 mio. kr.

Statistikker i

Statistikbanken: 285

Statistikbanken er en statistik-

database, som indeholder of-

ficiel statistik, der beskriver

det danske samfund. Statistik-

banken er gratis at bruge, og

data må frit gengives.

NYT-udgivelse

Tilskudsfinansierede aktiviteter

95,7 mio. kr.

Datasæt til

forskningsservice

En NYT-udgivelse er en nyhed

om en statistik, som bliver ud-

givet sammen med statistik-

ken. Den indeholder mindre

beskrivelser og analyser af

statistikken og underliggende

tabeller.

Bag Tallene

Indtægtsdækket virksomhed

60,4 mio. kr.

Analyser: 22

NYT-udgivelser: 488

Bag Tallene: 98

Bag Tallene er journalistisk

vinklede historier, som sætter

tallene i perspektiv. Et eksem-

pel på Bag Tallene er en arti-

kel om, at det er blevet dyrere

at bruge kulturen i Danmark.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 1, at Danmarks Statistik får sine indtægter via en bevilling, tilskuds-

finansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed. Den største indtægtskilde er

bevillingen fra finansloven. Danmarks Statistiks primære produkt er statistikker, som

er offentligt tilgængelige i Statistikbanken. Danmarks Statistik producerer også data-

sæt, som sælges til fx forskere. Derudover producerer Danmarks Statistik forskellige

analyser i tilknytning til statistikkerne, fx NYT-udgivelser og Bag Tallene. Danmarks

Statistik udgiver desuden en række tabeller med statistikker og havde 1.170 udgivelser

i 2019. Danmarks Statistik udgav samme år 285 statistikker.

Indsamling af data til

statistikker

8. Udarbejdelsen af en statistik består af 3 overordnede trin:

Danmarks Statistik indsamler data.

Statistikkerne kan bygge på registre og admi-

nistrative data, indberetninger, andre statistikker, spørgeskemaer eller en kombi-

nation af flere typer data. Danmarks Statistik anvender ofte registre og administra-

tive data, bl.a. fordi det mindsker respondenternes arbejdsbyrde.

Danmarks Statistik behandler data.

Det gør de bl.a. ved at tjekke, om der er fejl i

data, og rette eventuelle fejl. Danmarks Statistik foretager også beregninger på

baggrund af data og analyserer data.

Danmarks Statistik udgiver data i Statistikbanken.

I forbindelse med udgivelsen

vil der for ca. 80

af statistikkerne også være NYT-udgivelser og for enkelte af

dem også analyser.

9. 48

af de statistikker, som Danmarks Statistik udarbejder, er underlagt retsakter

fra EU, som indeholder vejledninger til statistikudarbejdelsen. Alle statistikker fra Dan-

marks Statistik skal ifølge lov om Danmarks Statistik følge

Adfærdskodeks for euro-

pæiske statistikker.

Adfærdskodekset bygger på i alt 16 principper, som europæiske

statistikker bør opfylde. Principperne retter sig både mod det institutionelle niveau,

det organisatoriske niveau og statistikkerne. Af de 16 principper har lederne af de na-

tionale statistikbureauer defineret kvalitet som 5 principper i adfærdskodekset. De 5

principper er:

•

Statistikkerne baserer sig på

følgende data:

•

registre eller administrative

•

data (ca. 41 %)

indberetninger fra borgere

og virksomheder (ca. 26 %)

andre statistikker (ca. 5 %)

spørgeskemaundersøgel-

ser (ca. 4 %)

flere typer data (ca. 21 %).

Adfærdskodeks for euro-

pæiske statistikker

Ifølge adfærdskodekset er ko-

dekset hjørnestenen i den fæl-

les kvalitetsramme for det eu-

ropæiske statistiske system.

For hvert princip er der et sæt

indikatorer for bedste praksis

og standarder, der fungerer

som vejledning og reference-

ramme for at kunne gennem-

gå implementeringen af ad-

færdskodekset.

relevans

nøjagtighed og pålidelighed

aktualitet og punktlighed

sammenhæng og sammenlignelighed

tilgængelighed og klarhed.

Adfærdskodekset forpligter desuden Danmarks Statistik til at sikre en effektiv stati-

stikproduktion. Således indeholder adfærdskodekset et princip om omkostningsef-

fektivitet, herunder at resurser skal bruges mest effektivt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Introduktion og konklusion |

Danmarks Statistiks strategi og bevilling

10. Danmarks Statistik har i sine seneste 2 strategier, som tilsammen har været gæl-

dende i perioden 2015-2022, haft indsatser for både kvalitet og effektiviseringer. Stra-

tegierne har i forhold til kvalitet haft fokus på en øget standardisering og bedre kvali-

tetsstyring. I forhold til effektiviseringer ønskede Danmarks Statistik at opnå effektivi-

seringer gennem bedre processer. Danmarks Statistik fik udarbejdet en budgetana-

lyse i 2014, som estimerede et besparelsespotentiale på 30-40 mio. kr. årligt. Derud-

over fik Danmarks Statistik udarbejdet et review af effektivitet, kvalitet og organise-

ring i Danmarks Statistik af en tidligere australsk rigsstatistiker. Både reviewet og

budgetanalysen indgik i Danmarks Statistiks videre arbejde med effektiviseringer.

11. Figur 2 viser udviklingen i Danmarks Statistiks bevilling og tilskudsfinansierede ak-

tiviteter i perioden 2015-2019.

Figur 2

Udviklingen i Danmarks Statistiks bevilling og tilskudsfinansierede

aktiviteter i perioden 2015-2019

(Mio. kr.)

400

350

300

250

200

150

100

2015

2016

2017

2018

2019

61,1

57,7

59,2

58,2

68,1

321,9

260,8

314,0

256,2

323,7

264,6

317,7

259,5

327,8

259,7

Bevilling

Tilskudsfinansierede aktiviteter

Samlet

Note: Beløb er angivet i 2015-priser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af årsrapporter fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 2, at Danmarks Statistiks samlede bevilling har været svagt sti-

gende fra 2015 til 2019, men med udsving i perioden. Det skyldes primært, at Dan-

marks Statistik i perioden har fået nye opgaver. Danmarks Statistiks bevilling er i

samme periode årligt blevet reduceret med 2

som følge af omprioriteringsbidra-

get. Derudover har Danmarks Statistik været underlagt besparelser på indkøb og

driftseffektiviseringer. Vi giver i boks 1 eksempler på bevægelserne i Danmarks Sta-

tistiks bevilling.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Introduktion og konklusion

Boks 1

Større bevægelser i Danmarks Statistiks bevilling

Danmarks Statistik har i perioden 2015-2019 fået tilført flere nye opgaver. Det har med-

ført øremærkede bevillinger til konkrete formål, hvilket har bidraget til at opretholde den

samlede størrelse af bevillingen. Fx fik Danmarks Statistik fra 2017 årligt tildelt 4 mio. kr.

til Stofmisbrugsdatabasen, som indeholder indberetninger om behandling for stofmis-

brug. Et andet eksempel er markedsdata for erhvervsejendomme og -grunde (ICE), som

Danmarks Statistik fik tildelt 8 mio. kr. for at varetage i 2017 faldende til 4 mio. kr. i 2019.

Danmarks Statistiks bevilling er i hele perioden reduceret med 2 % og er yderligere re-

duceret som følge af besparelser på indkøb. Fra 2017 er Danmarks Statistiks bevilling

desuden reduceret som følge af effektiviseringer.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Danmarks Statistiks arbejde med

at sikre kvalitet og produktivitet har været tilfredsstillende, og om kvaliteten og pro-

duktiviteten har udviklet sig positivt i perioden 2015-2019.

13. I kapitel 2 har vi undersøgt, om Danmarks Statistik har haft en tilfredsstillende kva-

litetssikring, og om Danmarks Statistiks kvalitet har udviklet sig positivt i perioden

2015-2019. Vi besvarer spørgsmålet ved 3 revisionskriterier. For det første har vi un-

dersøgt, om Danmarks Statistik har et tilfredsstillende kvalitetssikringssystem, som

sikrer en høj og ensartet kvalitet, bl.a. via vejledninger. For det andet har vi undersøgt,

om Danmarks Statistik i praksis kvalitetssikrer sine produkter. Det har vi bl.a. gjort

ved at undersøge, om Danmarks Statistik anvender 2 vejledninger om væsentlige om-

råder som dokumentation af statistikkens processer og fejlsøgning af data. For det

tredje har vi undersøgt, om Danmarks Statistiks statistikker har en tilstrækkelig kvali-

tet ud fra

Adfærdskodeks for europæiske statistikker,

som Danmarks Statistik ved

lov er forpligtet til at følge. Adfærdskodekset indeholder 5 kvalitetsprincipper, som

Danmarks Statistik skal efterleve. Vi har undersøgt udviklingen i perioden 2015-2019

for 3 ud af de 5 principper:

•

relevans

aktualitet og punktlighed

nøjagtighed og pålidelighed.

14. I kapitel 3 har vi undersøgt, om Danmarks Statistik har gennemført effektiviserin-

ger på tilfredsstillende vis, og om produktiviteten har udviklet sig positivt i perioden

2015-2019. Vi besvarer spørgsmålet ved 2 revisionskriterier. For det første har vi un-

dersøgt, om Danmarks Statistik har opstillet mål for effektiviseringer og realiseret ef-

fektiviseringsmålene. For det andet har vi undersøgt, om Danmarks Statistiks produk-

tivitet har udviklet sig tilstrækkeligt positivt. Vi har herunder dels undersøgt, om Dan-

marks Statistik selv har opgjort sin produktivitet, dels opgjort Danmarks Statistiks

produktivitet i perioden 2015-2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Introduktion og konklusion |

Metode

15. Undersøgelsen er baseret på dokumentgennemgang af skriftligt materiale, en

spørgeskemaundersøgelse blandt de statistikansvarlige i Danmarks Statistik, data-

udtræk fra forskellige kilder og møder med Danmarks Statistik og Social- og Inden-

rigsministeriet.

I kapitel 2 har vi anvendt dokumentgennemgangen til at undersøge Danmarks Stati-

stiks model for kvalitetssikring. Til vores undersøgelse af kvalitetssikring i praksis har

vi gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt de statistikansvar-

lige, da det giver os mulighed for at undersøge, hvordan statistikkerne faktisk bliver

kvalitetssikret. Vi har også gennemgået alle Danmarks Statistiks 26 evalueringer af

kvaliteten af statistikker. Til vores undersøgelse af de 3 kvalitetsprincipper – relevans,

aktualitet og punktlighed samt nøjagtighed og pålidelighed – har vi anvendt forskelli-

ge metoder. Vi har undersøgt relevans ved gennemgang af dokumenter, bl.a. tilfreds-

hedsundersøgelser og materiale fra bruger- og kontaktudvalg, herunder referater.

Vores undersøgelse af aktualitet og punktlighed bygger på udtræk fra Danmarks Sta-

tistiks system over udgivelser i Statistikbanken i perioden 2015-2019. Endelig har vi

undersøgt nøjagtighed og pålidelighed ved at opgøre Danmarks Statistiks registrerin-

ger af fejl i perioden 2015-2019.

I kapitel 3 har vi anvendt dokumentgennemgangen til at undersøge effektiviseringer i

Danmarks Statistik, herunder resultatplaner, årsrapporter, projektrapporter m.m. Vi

har desuden undersøgt, hvordan produktiviteten har udviklet sig over tid i perioden

2015-2019, da Danmarks Statistik i denne periode har haft særligt fokus på at effekti-

visere. Produktiviteten bør udvikle sig positivt som følge af Danmarks Statistiks plan-

lagte effektiviseringer og den faldende bevillingsprofil, som betyder, at Danmarks Sta-

tistik sparer 2 % i afdelingerne pr. år. Vi har undersøgt produktiviteten ved at opgøre

forholdet mellem Danmarks Statistiks tidsforbrug via tidsregistreringsdata (input) og

antal statistikker, som Danmarks Statistik har udgivet (output). Vi har foretaget en

række tilpasninger af både input- og outputdata for at sikre sammenlignelighed over

tid. Dette er uddybet i bilag 1.

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

17. Undersøgelsesperioden er 2015-2019. Danmarks Statistik fik i 2015 en ny strategi,

der havde som mål at forbedre kvaliteten og effektivisere, og samtidig påbegyndte

Danmarks Statistik i 2015 arbejdet med at effektivisere. Kvalitetssikring i praksis un-

dersøger vi kun for det seneste statistikprodukt, da undersøgelsen baserer sig på en

spørgeskemaundersøgelse gennemført i marts 2020.

Strategien fra 2015 havde desuden et fokus på at forbedre formidlingen og kommu-

nikationen. Som følge heraf har Danmarks Statistik i undersøgelsesperioden bl.a. an-

vendt flere resurser på oprettelsen af en analysefunktion og formidling. Dette indgår

ikke i vores produktivitetsanalyse, da vi opgør produktiviteten for statistikproduktio-

nen og ikke for formidling og analyse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Introduktion og konklusion

Vi undersøger statistikker i Statistikbanken, både når vi undersøger Danmarks Stati-

stiks kvalitetssikring og produktivitet, da det er Danmarks Statistiks kerneprodukt.

Vi undersøger således ikke Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed, som

omfatter datasæt til forskere og statistikker, som andre aktører køber.

Sammenhæng og

sammenlignelighed

Sammenhæng og sammenlig-

nelighed defineres i adfærds-

kodekset som, at europæiske

statistikker er konsistente ind-

byrdes og over en tidsperiode.

Statistikkerne er desuden

sammenlignelige mellem re-

gioner og lande. Samme type

data fra forskellige datakilder

kan kombineres og anvendes

sammen.

Tilgængelighed og klar-

hed

18. I forhold til undersøgelsen af kvalitetsprincipper undersøger vi 3 ud af 5 kvalitets-

principper. De 2 principper, som vi ikke undersøger, er:

•

sammenhæng og sammenlignelighed

tilgængelighed og klarhed.

Vi har valgt ikke at undersøge de 2 kriterier, da sammenhæng og sammenlignelighed

til dels sikres i samarbejdet i EU om statistikker, og da Danmarks Statistik har sat en

række initiativer i gang om tilgængelighed og klarhed. Danmarks Statistik vurderer, at

vi burde inddrage flere principper end 3. I denne undersøgelse har vi dog valgt at af-

grænse os til kvalitetsprincipperne og til at udvælge 3 principper, som Danmarks Sta-

tistik også selv følger tæt.

19. I forhold til kvalitetssikring er der for EU-statistikkerne retningslinjer fra EU til de

enkelte statistikker. Danmarks Statistik har oplyst, at der er ca. 300 EU-retsakter,

som er helt centrale for kvalitetsarbejdet i Danmarks Statistik. Dertil kommer ifølge

Danmarks Statistik, at Danmarks Statistik ikke kan tilsidesætte EU’s kvalitetskriterier

til fordel for et eget nationalt kvalitetssikringssystem, da dette vil betyde et brud på

lovgivningen. Vi gennemgår ikke retsakterne for de enkelte statistikker, da disse ret-

ningslinjer er forskellige for hver statistik og dermed ikke danner en samlet ramme for

Danmarks Statistiks kvalitetssikring. Rigsrevisionen ser ikke en modsætning mellem

at efterleve EU’s krav til kvalitet for den enkelte statistik, og at Danmarks Statistik de-

finerer faste fælles procestrin med henblik på at sikre en høj kvalitet i Danmarks Sta-

tistiks produkter. Rigsrevisionen vurderer, at der også for europæiske statistikker er

behov for, at Danmarks Statistik har egne retningslinjer, fx for intern kvalitetssikring,

dataindsamling, formidling og evaluering, som ofte i højere grad vil være tilpasset na-

tionale forhold. Danmarks Statistik har da også vejledninger om formidling og har pla-

ner om at udarbejde vejledninger om intern kvalitetssikring. Således sikrer en ensar-

tet kvalitetssikringsproces med faste procestrin, fx godkendelsesprocesser, en ens-

artet høj kvalitet både for EU-statistikker og nationale statistikker.

20. I forhold til vores afsnit om nøjagtighed og pålidelighed indeholder

Adfærdsko-

deks for europæiske statistikker

ud over antal fejl også forhold som fx minimering af

usikkerhed gennem stikprøveudvælgelse og anden usikkerhed (fx dækningsfejl, måle-

fejl og bortfald). Ifølge Danmarks Statistik er dette den væsentligste del af Danmarks

Statistiks arbejde med nøjagtighed og pålidelighed.

21. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Tilgængelighed og klarhed de-

fineres i adfærdskodekset

som, at europæiske statistik-

ker præsenteres i en klar og

letforståelig form og offentlig-

gøres på en passende og vel-

egnet måde. Statistikkerne

bør desuden være tilgænge-

lige på en objektiv måde sam-

men med relevante metadata

og forklaringer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

2. Kvalitetssikring og

kvalitet

Delkonklusion

Danmarks Statistik har ikke haft en tilfredsstillende kvalitetssikring, og kva-

liteten for 2 ud af 3 undersøgte kvalitetsprincipper har ikke udviklet sig po-

sitivt.

Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistiks redskaber til at sikre statistikkernes

kvalitet ikke er tilstrækkelige til at understøtte en ensartet kvalitetssikring. Danmarks

Statistik angiver ikke, hvilke procedurer der som minimum skal udføres for at sikre

kvaliteten, og stiller heller ikke krav om, at vejledningerne skal anvendes, selv om Dan-

marks Statistik har en strategi om standardisering. Ca. halvdelen af statistikkerne er un-

derlagt regulering fra EU, hvilket ifølge Danmarks Statistik er med til at sikre kvaliteten

af statistikkerne. Alligevel vurderer Rigsrevisionen, at Danmarks Statistik både for de

nationale statistikker og for EU-statistikkerne bør gøre sig klart, hvad en kvalitetssik-

ring som minimum skal bestå af på tværs af statistikkerne.

I praksis er kvalitetssikringen uensartet på tværs af statistikkerne. Således anvender

Danmarks Statistik ikke systematisk 2 vejledninger om væsentlige områder som doku-

mentation af statistikkens processer og fejlsøgning af data, og 26 % af statistikkerne

har ikke et system til fejlretning. Dog viser Rigsrevisionens undersøgelse, at alle pro-

dukter bliver kvalitetssikret og fejlsøgt, men på forskellig vis og i varierende omfang.

Kvaliteten har ikke udviklet sig positivt for 2 ud af 3 undersøgte kvalitetsprincipper,

som er fastsat i

Adfærdskodeks for europæiske statistikker.

For princippet aktualitet og

punktlighed var aktualiteten konstant, og punktligheden faldende fra 2015 til 2019, og

for princippet nøjagtighed og pålidelighed målt ved fejlprocenten var fejlprocenten

højere i 2019 end i 2015. I forhold til relevans er udviklingen positiv, og således har

brugen af Danmarks Statistiks hjemmeside og Statistikbanken været stigende.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

22. Dette kapitel handler om Danmarks Statistiks kvalitetssikring og kvalitet. Vi har

for det første undersøgt Danmarks Statistiks kvalitetssikringssystem, herunder om

Danmarks Statistik har interne retningslinjer for kvalitetssikring, så kvaliteten af alle

statistikudgivelser bliver sikret systematisk. For det andet har vi undersøgt, om stati-

stikmedarbejderne følger modellen for kvalitetssikring i praksis. For det tredje har vi

undersøgt, om Danmarks Statistik sikrer, at kvaliteten udvikler sig positivt, og om Dan-

marks Statistik følger udviklingen i kvaliteten.

2.1. Danmarks Statistiks kvalitetssikringssystem

Strategier for Danmarks

Statistik

”Strategi 2020” skulle gælde

for perioden 2015-2020.

”Strategi 2022” blev udgivet i

december 2017 og er en opda-

tering af ”Strategi 2020”. Det

fremgår af strategien, at den

blev opdateret, da Danmarks

Statistik fandt, at mange af

målsætningerne allerede var

opfyldt, og nye muligheder og

udfordringer var opstået sær-

ligt i forhold til den stigende

andel af fakta af forskellig va-

liditet og bestræbelserne på

at dele data inden for den of-

fentlige sektor.

Standardiseret fejlsøg-

ningssystem

23. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik har et tilfredsstillende kvalitetssikrings-

system. Kvalitetssikringssystemet består af redskaber til at sikre kvaliteten i de enkel-

te udgivelser og af evalueringer af kvaliteten med henblik på læring. Det er væsentligt,

at kvalitetssikringen dækker alle faser i en statistikproduktion, og at det er tydeligt,

hvilke handlinger Danmarks Statistik skal udføre for at sikre statistikkernes kvalitet.

24. Det har været en del af Danmarks Statistiks strategier i perioden 2015-2019 at

standardisere på tværs af Danmarks Statistik. Ifølge den nuværende strategi har Dan-

marks Statistik ønsket en bedre kvalitetsstyring, bl.a. gennem regelmæssige kvalitets-

vurderinger af alle statistikker, standardisering og automatisering, herunder fuld im-

plementering af et standardiseret fejlsøgningssystem og systematisk anvendelse af

en international model for statistikprocesser (GSBPM).

25. Figur 3 viser Danmarks Statistiks kvalitetssikringssystem, herunder hvilke redska-

ber der understøtter Danmarks Statistiks arbejdsprocesser og dermed kvaliteten i

statistikkerne. Flere af redskaberne i kvalitetssikringssystemet understøttes også af

Danmarks Statistiks metodeenhed, som rådgiver afdelingerne om konkrete statisti-

ske problemstillinger.

Fejlsøgning har til formål at

identificere fejl i data, som

danner grundlag for statistik-

ker. Formålet med at standar-

disere fejlsøgningen er at ska-

be en ensartet tilgang til fejl-

søgning på tværs af Danmarks

Statistik. Det standardiserede

fejlsøgningssystem skal frigø-

re resurser både lokalt i kon-

torerne og i tværgående funk-

tioner. Dette skal samtidig mu-

liggøre, at fejlsøgningen kan til-

rettelægges ud fra på forhånd

fastsatte kvalitetsmål.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

Figur 3

Danmarks Statistiks kvalitetssikringssystem

GSBPM

Procesmodellen

(implementering af

GSBPM)

Interne vejledninger

(fx til fejlsøgning)

GSBPM (Generic Statistical

Business Process Model) er

udarbejdet og vedtaget som

en international standard i et

samarbejde mellem FN, EU

og OECD med henblik på at

udgøre en fælles overordnet

ramme for at forstå og arbej-

de med arbejdsprocesserne

og de systemer, der skal un-

derstøtte dem.

Evalueringer

og peerreviews

Kvalitet

i statistik

Standardiserede

systemer

(fx til fejlsøgning)

EU-retsakter

(gælder for ca. halvdelen

af statistikkerne)

Projekter

(fx projektet om

forretningskritiske

virksomheder

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 3, at Danmarks Statistik primært anvender 6 forskellige redska-

ber, som skal understøtte arbejdsprocesserne og dermed kvaliteten i statistikkerne.

For det første anvender Danmarks Statistik en procesmodel, som implementerer in-

ternationale standarder (GSBPM) til at understøtte kvaliteten. Modellen dækker hele

statistikprocessen. Procesmodellen er ifølge Danmarks Statistik en generisk stan-

dard, som anvendes til at dokumentere og analysere arbejdsprocesser knyttet til ud-

vikling og drift af statistikproduktionen. Den betragtes som et fælles grundlag, som

alle statistikker kan tage udgangspunkt i. Procesmodellen beskriver processen på et

overordnet niveau og kan bruges til at opbygge statistikkens sag og dokumentation.

Procesmodellen skal ifølge Danmarks Statistik sikre en ensartet terminologi og der-

med understøtte det tværgående samarbejde både i Danmarks Statistik og mellem

EU-lande.

Procesmodellens faser

Procesmodellen består af 8

faser:

Behov

Design

Udvikling

Indsamling

Behandling

Analyse

Formidling

Evaluering.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

Procesmodellen indeholder få konkrete krav til kvalitetssikringen. Enkelte steder hen-

viser procesmodellen til andre retningslinjer, fx for analyse og formidling. Procesmo-

dellen henviser desuden til retningslinjer for godkendelse, som Danmarks Statistik

endnu ikke har udarbejdet. Det skyldes ifølge Danmarks Statistik, at retningslinjerne

ikke har været en topprioritet, da der er en professionel tilgang til kvalitetssikring i af-

delingerne. Danmarks Statistik har oplyst, at procesmodellen til trods for ambitioner-

ne i strategierne kun anvendes på udvalgte statistikker, da det er for resursekræven-

de at implementere modellen på alle statistikker. Danmarks Statistik har ikke overblik

over, præcis hvor mange statistikker der anvender procesmodellen, og hvordan de

enkelte statistikker anvender modellen til at sikre kvaliteten.

26. For det andet anvender Danmarks Statistik interne vejledninger til konkrete sta-

tistiske problemstillinger. Danmarks Statistik har udarbejdet 3 vejledninger om hen-

holdsvis fejlsøgning, stikprøver og sæsonkorrektion. Vejledningerne er udgivet i janu-

ar 2015 som optakt til et peerreview i 2015. Formålet med vejledningerne er ifølge

Danmarks Statistik at sikre, at tilrettelæggelsen af de enkelte statistikker sker ud fra

et fælles grundlag, men ikke at give detaljerede instruktioner. Danmarks Statistiks vej-

ledninger angiver ikke, hvilke procedurer der som minimum skal udføres for at sikre

kvaliteten, og stiller heller ikke krav om, at vejledningerne skal anvendes. Vejledninger-

ne indeholder ikke præcise anvisninger, men i stedet forslag til fejlsøgning, stikprøver

og sæsonkorrektion. For vejledningen om fejlsøgning fremgår det ikke tydeligt, hvil-

ken type statistikker der kan anvende vejledningen, selv om alle handlinger ifølge Dan-

marks Statistik kan gennemføres af alle statistikker med egen dataindsamling. Dan-

marks Statistik har dog oplyst, at vejledningen er tiltænkt skemabaserede statistikker,

dvs. statistikker, der anvender surveys eller indberetninger.

27. For det tredje anvender Danmarks Statistik også it-systemer til standardisering.

Fx er dataindberetning blevet digitaliseret, og Danmarks Statistik er ved at implemen-

tere et system til standardiseret fejlsøgning, som bl.a. skal sikre kvaliteten af fejlsøg-

ningen. Arbejdet med det standardiserede fejlsøgningssystem blev påbegyndt i 2015,

og ved udgangen af 2019 var 48 statistikker helt eller delvist omlagt til systemet, hvil-

ket svarer til ca. ⅓ af de statistikker, som skal omlægges. Danmarks Statistik forven-

ter, at yderligere 27 statistikker vil være helt eller delvist omlagt til det standardisere-

de fejlsøgningssystem i 2020, og systemet skal være fuldt implementeret i 2022.

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation be-

skriver formålet med statistik-

ken, indholdet, den statistiske

behandling, relevans, præci-

sion og pålidelighed, aktualitet

og punktlighed, sammenhæng

og sammenlignelighed samt

tilgængelighed og klarhed. Fx

fremgår det under den statisti-

ske behandling, hvordan data

valideres, behandles og even-

tuelt korrigeres. Statistikdoku-

mentationen kan hjælpe bru-

gerne til at forstå, bruge og

vurdere statistikken.

28. For det fjerde har Danmarks Statistik projekter rettet mod enkelte statistikker.

Det drejer sig fx om standardiseret statistikdokumentation for de enkelte statistikker.

Statistikdokumentationen har siden 2015 været baseret på en skabelon fra Eurostat

og kvalitetssikres af Danmarks Statistiks kvalitetsenhed. Der er udarbejdet statistik-

dokumentation for alle Danmarks Statistiks statistikker, hvor det fremgår, hvordan de

enkelte statistikker forholder sig til de 5 kvalitetsprincipper fra

Adfærdskodeks for eu-

ropæiske statistikker.

Det er forskelligt, hvor ofte statistikdokumentationerne opdate-

res. Danmarks Statistik har siden 2015 også haft et projekt om forretningskritiske virk-

somheder. Projektet samlede arbejdet med store koncernvirksomheder i en enhed i

Danmarks Statistik for at kunne skabe mere retvisende statistikker, herunder natio-

nalregnskabet, da de store koncernvirksomheder har selvstændig betydning for flere

økonomiske statistikker.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

29. For det femte regulerer retsakter fra EU de 48 % af statistikkerne, der er europæi-

ske statistikker. Ifølge Danmarks Statistik er formålet med EU-lovgivningen på stati-

stikområdet at etablere en bindende ramme for EU-statistikker med en fælles kvali-

tetsstandard på det pågældende område. Danmarks Statistik har oplyst, at EU-lovgiv-

ningen typisk dækker de mere komplekse statistikker, mens statistikker produceret

på baggrund af dansk efterspørgsel typisk har en mindre kompleks karakter.

EU-retsakterne er forskellige for hver statistik og er således ikke opbygget ens. Des-

uden varierer detaljeringsniveauet. Det skyldes ifølge Danmarks Statistik bl.a., at rets-

akterne er tilpasset forskellige brugerbehov, og at nogle områder kræver en mere de-

taljeret regulering på tværs af landene. Boks 2 beskriver statistikker med EU-retsak-

ter tilknyttet.

EU-retsakters indhold

1. Definition af begreber

2. Vejledning om egnede da-

takilder i forskellige sam-

menhænge

3. Retningslinjer for egnede

beregningsmetoder, som i

nogle tilfælde er prioritere-

4. Eksempler på god praksis

5. Specifikke krav til detalje-

ringsgraden af det færdige

output, som indberettes til

Eurostat.

Boks 2

Statistikker med og uden EU-retsakter tilknyttet

Budgetanalysen fra 2014 opgjorde, hvor mange årsværk Danmarks Statistik anvendte

på statistikker med EU-retsakter. Ifølge Danmarks Statistik viste opgørelsen, at 69,3 %

af de årsværk, Danmarks Statistik anvendte i 2014, var på statistikker med EU-retsakter

tilknyttet.

Eksempler på statistikker med EU-retsakter tilknyttet er flere økonomiske statistikker,

bl.a.:

•

arbejdskraftundersøgelse

priser og prisindeks for jordbrug

offentlig miljøbeskyttelse

grønne afgifter og miljøstøtte

udenrigshandel med varer.

Eksempler på statistikker uden EU-retsakter tilknyttet er bl.a.:

•

anbringelser af børn og unge

anmeldte forbrydelser

beskæftigelse for lønmodtagere

boligstøtte

højest fuldførte uddannelse.

30. For det sjette gennemfører Danmarks Statistik evalueringer af de enkelte statistik-

kers kvalitet. Formålet med at evaluere er fremadrettet læring. Danmarks Statistik har

gennemført større evalueringer af kvaliteten af statistikker siden 2015. Evalueringerne

gennemføres ved, at statistikmedarbejderne udarbejder en selvevaluering, hvorefter

et ekspertteam evaluerer statistikken. Efter hver evaluering udarbejder kontoret en

handlingsplan.

Der er i perioden 2015-2019 gennemført større evalueringer af kvaliteten af 26 stati-

stikker, svarende til ca. 10 % af det samlede antal statistikker. Danmarks Statistik gen-

nemfører p.t. ca. 6 evalueringer af kvaliteten om året, hvorfor der med den nuværen-

de hastighed og model vil gå lang tid, før en større del af statistikkerne er blevet eva-

lueret. Danmarks Statistik har oplyst, at det ikke er et erklæret mål, at alle statistikker

skal være evalueret.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

Peerreview

Et peerreview har til formål at

evaluere, om Danmarks Stati-

stik efterlever de grundlæg-

gende principper for officiel

statistik, som er fastsat i Euro-

pean Statistics Code of Prac-

tice. Peerreviewet gennemfø-

res af internationale eksperter

på området.

31. Derudover gennemføres der med jævne mellemrum ekstern kvalitetssikring af alle

Danmarks Statistiks arbejdsprocesser mv. via peerreviews. Peerreviews har til formål

at evaluere, om Danmarks Statistik efterlever de principper, som er fastsat i adfærds-

kodekset for europæiske statistikker. Danmarks Statistik har fået gennemført et peer-

review af kvaliteten af hele statistikproduktionen i 2015. Peerreviewet i 2015 kom med

23 anbefalinger inden for hovedområderne:

•

det institutionelle miljø, herunder lovgivning

det nationale statistiksystems bæredygtighed og opretholdelse

arbejdet med kvalitet og effektivitet

analyse og formidling.

Peerreviewet havde anbefalinger vedrørende kvalitetssikring, og bl.a. fandt peerre-

viewet, at der var forskel på, hvilke metoder Danmarks Statistik brugte, og at Dan-

marks Statistik skulle bevæge sig væk fra et system med vejledninger, der kun delvist

blev fulgt, til et system, hvor standardmetoder anvendes. De vejledninger, peerre-

viewet bl.a. henviste til, var vejledningerne til konkrete statistiske problemstillinger.

Danmarks Statistik ændrede dog ikke vejledningerne efterfølgende.

Resultater

Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistiks redskaber til at sikre kvaliteten af

Danmarks Statistiks produkter ikke er tilstrækkelige. Danmarks Statistiks vejlednin-

ger angiver ikke, hvilke procedurer der som minimum skal udføres for at sikre kvalite-

ten, og Danmarks Statistik stiller heller ikke krav om, at vejledningerne skal anvendes.

Danmarks Statistik har endnu ikke udarbejdet retningslinjer for den interne kvalitets-

sikring af produkterne. For vejledning om fejlsøgning fremgår det ikke klart, hvilke sta-

tistikker der kan anvende vejledningen, selv om de handlinger, den skitserer, kan gen-

nemføres af alle statistikker. Rigsrevisionen finder, at den uklarhed gør det vanskeli-

gere at sikre en ensartet brug af vejledningen på tværs af statistikker.

Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistiks vejledninger ikke dækker alle faser

af statistikproduktionen, og at de kun i mindre grad understøtter en standardisering,

selv om det er en del af Danmarks Statistiks strategi bl.a. at sikre en bedre kvalitets-

sikring. Rigsrevisionen bemærker, at Danmarks Statistik ikke har overblik over, hvor

mange statistikker der anvender procesmodellen, selv om det er en del af Danmarks

Statistik strategi at anvende modellen på alle statistikker. Danmarks Statistik har lø-

bende indført programmer, som skal standardisere produktionen af statistikker. Et

eksempel er det standardiserede fejlsøgningssystem, som ikke er fuldt implemente-

ret endnu.

Danmarks Statistik gennemfører større evalueringer af kvaliteten af de enkelte stati-

stikker og har siden 2015 evalueret ca. 6 statistikker om året. I perioden 2015-2019

har Danmarks Statistik således evalueret 26 statistikker, svarende til ca. 10 %. Ud

over evalueringer af de enkelte statistikker får Danmarks Statistik med nogle års mel-

lemrum gennemført peerreviews. Det seneste peerreview fra 2015 pegede bl.a. på et

behov for, at Danmarks Statistik bevæger sig væk fra vejledninger, der kun delvist bli-

ver fulgt, til et system, hvor standardmetoder anvendes.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

2.2. Kvalitetssikring i praksis

32. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik følger sine egne krav til kvalitetssikring i

praksis. Det har vi gjort ved at undersøge, om Danmarks Statistik følger sine egne vej-

ledninger og gennemfører evalueringer. Vi har for det første undersøgt, om Danmarks

Statistik følger udvalgte vejledninger og gennemfører ens kvalitetssikring for ens pro-

dukter. For det andet har vi undersøgt, om Danmarks Statistik har inddraget eksper-

ter i sine evalueringer, udarbejdet handlingsplaner, og om statistikkerne vurderes po-

sitivt i evalueringerne i forhold til de 5 kvalitetsprincipper.

Anvendelse af vejledninger i statistikproduktionen

33. Vi har valgt at tage udgangspunkt i 2 vejledninger: procesmodellen og vejledning

om fejlsøgning, fordi de kan anvendes på væsentlige områder og af hovedparten af

statistikkerne. Vi har undersøgt anvendelsen af vejledningerne ved at sende et spør-

geskema til de statistikansvarlige for 73 statistikker ud af Danmarks Statistiks 282

statistikker. Stikprøven er repræsentativ. Stikprøven er ikke vægtet i forhold til de en-

kelte statistikkers væsentlighed, men den er simpelt tilfældigt udvalgt.

Procesmodellen

34. Det er en del af Danmarks Statistiks strategi at anvende procesmodellen i prak-

sis, bl.a. for at sikre kvaliteten af statistikker. Procesmodellen er en fælles reference-

ramme, der kan anvendes til at dokumentere statistikkens processer. Figur 4 viser,

hvor mange af Danmarks Statistiks statistikker der har opbygget produktionen efter

procesmodellen.

Fejlsøgning

Formålet med fejlsøgning er at

finde fejl i data med henblik på

eventuelt at rette fejlene. Fejl-

søgning er en del af behandlin-

gen af data.

Antal statistikker

I dette afsnit har Danmarks

Statistik 282 statistikker, hvor

vi har opgjort antal statistikker

til 285 andre steder i beretnin-

gen. Det skyldes, at stikprøven

er udtrukket på baggrund af

Danmarks Statistiks statistik-

dokumentationer på foranled-

ning af Danmarks Statistik.

Figur 4

Andelen af statistikker, der har opbygget produktionen efter proces-

modellen

26 %

Delvist

53 %

Nej

21 %

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Note: Opgørelsen er baseret på 73 statistikker.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Det fremgår af figur 4, at 26 % af de statistikansvarlige svarer, at de har opbygget

produktionen af statistikken efter procesmodellen, mens 53 % anvender modellen

delvist. 21 % har ikke opbygget produktionen af statistikken efter procesmodellen.

Flere af de statistikansvarlige, der har svaret delvist, oplyser, at de er i gang med at

implementere modellen på statistikken.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

35. I procesmodellen henvises til retningslinjer for godkendelse af statistikprodukter,

som endnu ikke er udarbejdet. Da Danmarks Statistik ikke har standardiserede kvali-

tetssikringsprocedurer, har vi undersøgt, hvilken kvalitetssikring der er foretaget af

det seneste statistikprodukt. Vi har undersøgt kvalitetssikringen for statistikker med

og uden NYT-udgivelse, da vi forventer en højere grad af kvalitetssikring af statistik-

ker med en NYT-udgivelse, da en NYT-udgivelse er en analyse knyttet til udgivelsen.

Figur 5 viser, hvilke handlinger Danmarks Statistik har foretaget i forbindelse med

kvalitetssikringen af sit seneste statistikprodukt.

Figur 5

Kvalitetssikring af statistikker med og uden NYT-udgivelse

100 %

90 %

82 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

73 %

71 %

54 %

47 %

50 %

41 %

17 %

Chefgodkendelse

Sparring med kollega

Gennemgang af

statistikdokumentation

af chef eller kollega

Anden behandling

Med NYT-udgivelse

Uden NYT-udgivelse

Note: Opgørelsen er baseret på 73 statistikker (49 statistikker med en NYT-udgivelse og 24 statistikker uden

en NYT-udgivelse). Vores stikprøve er ikke repræsentativ, da den er opdelt på flere kategorier i figuren.

Figuren summerer ikke til 100, da man kan sætte flere krydser.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Det fremgår af figur 5, at statistikker med en NYT-udgivelse generelt benyttede sig af

flere kvalitetssikrende tiltag end statistikker uden en NYT-udgivelse. 73 % af statistik-

kerne med en NYT-udgivelse blev godkendt af en chef. For statistikker uden en NYT-

udgivelse blev kun 17 % af statistikkerne godkendt af en chef. Der er således for de

statistikker, vi har undersøgt, en uensartet kvalitetssikring af ens produkter. Enkelte

statistikansvarlige oplyser, at der er processer for kvalitetssikring i de enkelte konto-

rer. Vores undersøgelse viser dog, at alle statistikker er blevet kvalitetssikret, men at

der er forskel på hvordan.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

Vejledning til fejlsøgning

36. Vi har undersøgt, i hvilken grad Danmarks Statistik har anvendt vejledningen om

fejlsøgning i praksis. Vejledningen gælder ifølge Danmarks Statistik alle statistikker

med egen dataindsamling. Dog har Danmarks Statistik oplyst, at vejledningen er til-

tænkt de skemabaserede statistikker, men det fremgår ikke af vejledningen. Dan-

marks Statistik har derudover oplyst, at mange af vejledningens handlinger er rele-

vante for alle statistikker. Danmarks Statistik stiller ikke krav om, at vejledningen an-

vendes, men Danmarks Statistik anvender selv vejledningen i forbindelse med pro-

jektet om standardiseret fejlsøgning, som tager udgangspunkt i vejledningen. Det

standardiserede fejlsøgningssystem er p.t. tiltænkt de skemabaserede statistikker,

men de registerbaserede statistikker skal på sigt også anvende systemet med en-

kelte tilpasninger. Figur 6 viser, i hvilken grad de statistikansvarlige har anvendt vej-

ledningen om fejlsøgning i deres arbejde med den senest færdiggjorte statistik.

Statistikker uden egen

dataindsamling

For nogle statistikker samler

Danmarks Statistik ikke selv

data ind. I stedet baseres sta-

tistikken på data fra andre

statistikker i Danmarks Stati-

stik eller fra andre statistikpro-

ducenter. Fx anvender biblio-

teksstatistikken data fra Slots-

og Kulturstyrelsen.

Skemabaserede og regi-

sterbaserede statistikker

Figur 6

Andelen af statistikansvarlige, der har anvendt vejledningen om fejl-

søgning

Skemabaserede statistikker

baserer sig på enten surveys

eller indberetninger. Register-

baserede statistikker baserer

sig på registre eller admini-

strative data.

31 %

30 %

28 %

10 %

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

Note: Opgørelsen er baseret på 67 statistikker. Vi har fratrukket 5 statistikker, der ikke har egen dataindsam-

ling, men baserer sig på en anden statistik, da vejledningen ikke er rettet mod dem. Både de skemaba-

serede og registerbaserede statistikker er med i opgørelsen.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Det fremgår af figur 6, at 10 % af de statistikansvarlige har anvendt vejledningen i høj

grad i deres arbejde med deres seneste statistikprodukt og 31 % i nogen grad. 58 %

har i lav grad eller slet ikke anvendt vejledningen til deres seneste statistikprodukt.

Vejledningen blev primært anvendt i høj grad for statistikker, som er omlagt til det

standardiserede fejlsøgningssystem, hvor vejledningen er integreret i systemet og

dermed automatisk følges.

Danmarks Statistik har oplyst, at vejledningen om fejlsøgning i praksis primært er til-

tænkt skemabaserede statistikker og ikke registerbaserede statistikker. Vores un-

dersøgelse bekræfter dette billede. Således har 19 % af de statistikansvarlige for ske-

mabaserede statistikker anvendt vejledningen i høj grad i deres arbejde med deres

seneste statistikprodukt og 43 % i nogen grad. Knap 38 % har i lav grad eller slet ikke

anvendt vejledningen til deres seneste statistikprodukt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

37. Vi har undersøgt, hvilke systemer Danmarks Statistik anvender til fejlretning på

de enkelte statistikker. Et system kan være det standardiserede fejlsøgningssystem

eller et andet system, fx SAS-makroer og excelark. Et system til fejlretning betyder,

at fejlretning sker mere systematisk, og ifølge Danmarks Statistik styrker det derfor

statistikkens kvalitet. Figur 7 viser, hvor stor en andel af statistikkerne der har et sy-

stem til fejlretning.

Figur 7

Andelen af statistikker, der har et system til fejlretning

62 %

26 %

12 %

Ja, et andet system

(inkl. fx SAS-makroer og excelark)

Ja, det standardiserede

fejlsøgningssystem

Nej

Note: Opgørelsen er baseret på 73 statistikker. Vi har medtaget alle statistikker uanset karakteren af deres

dataindsamling. Det skyldes, at et system til fejlsøgning kan være relevant, uanset hvordan dataindsam-

lingen foretages.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Det fremgår af figur 7, at 74 % af statistikkerne enten anvender det standardiserede

fejlsøgningssystem eller et andet system til fejlretning. 26 % har ikke et fejlretnings-

system og anvender alene manuel fejlretning. Det kan ifølge Danmarks Statistik skyl-

des, at statistikken ikke er særlig kompleks.

38. De statistikansvarlige har oplyst, at de alle har sammenlignet statistikkens data

over tid med andre datakilder eller med en anden sammenligningsmetode. Det bety-

der, at alle har gennemført en eller anden form for fejlsøgning.

39. For at afdække, om de statistikansvarlige har fulgt udvalgte dele af vejledningen

om fejlsøgning, har vi spurgt til, om de i deres fejlsøgning har gennemført de dele, som

vejledningen lægger op til. Af vejledningen fremgår det, at der skal opstilles fejlsøg-

ningsregler for de vigtigste variable, hvis der foretages en selektiv fejlsøgning. Halvde-

len af de statistikansvarlige svarede, at de foretog en selektiv fejlsøgning i deres sene-

ste statistikprodukt, og 92 % af dem havde fejlsøgningsregler, mens 8 % ikke havde

fejlsøgningsregler. Vores spørgeskemaundersøgelse viser også, at halvdelen af de

statistikansvarlige foretog en manuel rettelse af observationer, og 69 % af dem har

dokumenteret rettelsen, mens 31 % ikke har dokumenteret rettelsen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

I vejledningen om fejlsøgning fremgår det, at det er vigtigt, at der gemmes metadata

for at kunne dokumentere, hvor meget og hvad der er rettet, så dokumentationen kan

være med til at forbedre fejlsøgningsprocessen. Det er sket i 63 % af de statistikker,

hvor der var udført selektiv fejlsøgning, manuelle rettelser eller imputering. 70 % har

mere overordnet beskrevet og systematiseret metadata for den senest færdiggjorte

statistik, så en udefrakommende kan genskabe processen. Endelig har 75 % af de sta-

tistikker, hvor der var udført selektiv fejlsøgning, manuelle rettelser eller imputering,

gemt metadata og evalueret fejlsøgningsprocessen, mens 25 % ikke har, selv om det

fremgår af vejledningen, at det er nødvendigt med en generel evaluering af fejlsøg-

ningsprocessen.

Evaluering af statistikproduktionen

Metadata

Metadata beskriver indholdet

og kvaliteten af statistikken, i

forbindelse med at data udgi-

ves.

Imputering

Imputering er en statistisk me-

tode til at beregne manglende

værdier.

40. Vi har gennemgået de 26 evalueringer, der er gennemført i perioden 2015-2019,

for at undersøge, om der er inddraget eksterne eksperter, som det er anbefalet i peer-

reviewet fra 2015, om der er udarbejdet handlingsplaner, og om statistikkerne vurde-

res positivt i evalueringerne i forhold til de 5 kvalitetsprincipper i

Adfærdskodeks for

europæiske statistikker.

41. Vores gennemgang viser, at der indgik eksterne eksperter i 11 ud af 26 evalueringer

af kvaliteten, dvs. i 42 % af evalueringerne. Danmarks Statistik har oplyst, at de i nog-

le af evalueringerne ikke har inddraget eksperter, da de ikke mente, at det ville tilføre

ekstra værdi, eller fordi der ikke var nogen relevante eksperter. I forhold til handlings-

planer har Danmarks Statistik udarbejdet en handlingsplan til hver evaluering på nær

én. Handlingsplanerne tager ofte udgangspunkt i de vurderede svagheder ved stati-

stikken.

42. Evalueringer af kvaliteten indeholder en vurdering af den enkelte statistiks styrker

og svagheder med udgangspunkt i de europæiske retningslinjer. Vores gennemgang

af evalueringerne af kvaliteten viser, at Danmarks Statistiks statistikker oftere vurde-

res negativt end positivt for 4 ud af 5 kvalitetsprincipper i evalueringens vurdering af,

om statistikken lever op til de 5 kvalitetsprincipper. Således fremhæver Danmarks

Statistik kvalitetsprincippet relevans som en styrke i 20 % af evalueringerne og som

en svaghed i 28 %. De resterende evalueringer forholder sig ikke til relevans. Aktuali-

tet og punktlighed vurderes i 8 % af evalueringerne som en styrke og i 16 % som en

svaghed. Nøjagtighed og pålidelighed bliver for 28 % af evalueringerne vurderet som

en svaghed og for ingen som en styrke. Vores gennemgang viser, at det skyldes, at

statistikkerne ikke har dokumentation eller overblik over usikkerhederne forbundet

med statistikken. Danmarks Statistik har oplyst, at de negative vurderinger af kvalite-

ten skyldes, at formålet med en evaluering er at finde forbedringer og dermed frem-

hæve dele, der ikke fungerer. Boks 3 viser 2 eksempler fra evalueringerne af kvalite-

ten, hvor de 5 kvalitetsprincipper vurderes.

Vurdering af styrker og

svagheder

Vurderingen af styrker og

svagheder beror på en gen-

nemgang af produktionspro-

cessen og en selvevaluering

udfyldt af statistikkontoret.

Vurdering af de resteren-

de 2 kvalitetsprincipper

Kvalitetsprincipperne sam-

menhæng og sammenlignelig-

hed samt tilgængelighed og

klarhed vurderes også. Kvali-

tetsprincippet sammenhæng

og sammenlignelighed frem-

hæves i 28 % af evalueringer-

ne som en styrke. Tilgænge-

lighed og klarhed fremhæves

som en svaghed i 56 % af eva-

lueringerne af kvaliteten. Den-

ne vurdering beror ifølge eva-

lueringsrapporterne ofte på, at

statistikdokumentationen til

statistikkens brugere er man-

gelfuld eller uklar.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

Boks 3

Evalueringer af kvaliteten

En evaluering af kvaliteten af en statistik pegede i 2017 på følgende:

Styrker

•

Relevans:

Der er interesse for statistikken.

Svagheder

•

Relevans:

Selv om den evaluerede statistik er oplagt, har statistikken ”Udenrigsøko-

nomi” valgt at anvende andre kilder til betalingsbalancens rejsepost, da kvaliteten er

for dårlig.

•

Aktualitet og punktlighed:

EU-forordningens krav til aktualitet er ikke overholdt i pe-

rioden 2013-2017.

•

Sammenhæng og sammenlignelighed:

Der er databrud 3 gange siden 2008.

•

Tilgængelighed og klarhed:

Statistikdokumentationen er meget mangelfuld.

En anden evaluering af kvaliteten af en statistik pegede i 2019 på følgende:

Styrker

•

Relevans:

Aktualiteten er tilpasset brugernes ønske og overholdes.

•

Sammenhæng og sammenlignelighed:

Statistikken er en del af et konsistent system,

hvor der på grund af internationale retningslinjer kan sammenlignes internationalt til-

bage til 1996.

Svagheder

•

Nøjagtighed og pålidelighed:

Statistikkens usikkerhedskilders betydning for præci-

sion og pålidelighed er ikke dokumenteret.

•

Tilgængelighed og klarhed:

Statistikdokumentationen har mangler i forhold til at be-

skrive sammenhængen til det øvrige nationalregnskab og de forskellige usikkerheds-

kilders betydning for præcision og pålidelighed.

Resultater

Danmarks Statistik følger ikke i tilstrækkelig grad sine vejledninger om kvalitetssikring

i praksis. Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse viser samlet set, at 2 vejlednin-

ger kun i nogen grad blev anvendt til at dokumentere statistikkens processer og fejl-

søge data. Desuden varierer den faktiske kvalitetssikring af ens produkter. Rigsrevi-

sionen vurderer, at det giver en uensartet kvalitetssikring, hvilket øger risikoen for fejl.

Danmarks Statistik stiller ikke krav om, at vejledningen om fejlsøgning skal anvendes.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at Danmarks Statistik kun i nogen grad følger vej-

ledningens krav, fx i forhold til at gemme metadata og dokumentere rettelser. Til trods

for at vejledningen om fejlsøgning ikke følges systematisk, viser spørgeskemaunder-

søgelsen, at alle statistikker blev fejlsøgt. 26 % af de statistikansvarlige har svaret, at

statistikken ikke har et fejlretningssystem og dermed kun anvender manuel fejlretning.

Danmarks Statistik har gennemført større evalueringer af kvaliteten af 26 statistikker

fra perioden 2015-2019. Peerreviewet fra 2015 anbefalede, at Danmarks Statistik an-

vendte eksterne eksperter i evalueringerne, og Danmarks Statistik har anvendt eks-

terne eksperter i 42 % af evalueringerne. Rigsrevisionens gennemgang af evaluerin-

gerne af kvaliteten viser, at Danmarks Statistiks statistikker oftere vurderes negativt

end positivt for 4 ud af 5 kvalitetsprincipper i evalueringens vurdering af, om statistik-

ken lever op til de 5 kvalitetsprincipper.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

2.3. Mål og niveau for statistikkernes kvalitet

43. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistiks statistikker har en tilstrækkelig kvalitet.

Vi vurderer dette ved at undersøge udviklingen for 3 centrale kvalitetsprincipper fra

Adfærdskodeks for europæiske statistikker,

som Danmarks Statistik er forpligtet til at

opfylde i henhold til lov om Danmarks Statistik. De 3 principper er:

•

relevans

aktualitet og punktlighed

nøjagtighed og pålidelighed.

Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik har mål for kvaliteten og følger kvaliteten. Vi

har også opgjort udviklingen i perioden 2015-2019 i forhold til de 3 kvalitetsprincipper

for at undersøge, om udviklingen har været positiv.

Relevans

44. Statistikker skal ifølge adfærdskodekset for europæiske statistikker opfylde rele-

vansprincippet ved at opfylde brugernes behov. Danmarks Statistik skal ifølge prin-

cippet overvåge brugertilfredsheden regelmæssigt og systematisk, inddrage bruger-

ne og overvåge eksisterende statistikkers relevans og værdi for brugerne. Vi har der-

for undersøgt, om Danmarks Statistik har mål for og følger henholdsvis brugertilfreds-

heden, dialogen med brugerne via bruger- og kontaktudvalg og brugen af Danmarks

Statistiks hjemmeside. Vi har også opgjort udviklingen i brugertilfredsheden og bru-

gen af Danmarks Statistiks hjemmeside.

45. Danmarks Statistik havde opstillet mål for relevans i form af mål for brugertilfreds-

hed i Danmarks Statistiks mål- og resultatplaner frem til 2017. I 2018 og 2019 var der

ikke opstillet mål for brugertilfredshed. Der var i perioden ikke opstillet andre mål for

relevans.

46. Danmarks Statistik har en ambition om at gennemføre en tilfredshedsundersøgel-

se hvert 2. år. Den sidste undersøgelse er gennemført i 2016. Niveauet for tilfredshed

var konstant fra 2014 til 2016, men Danmarks Statistik opfyldte i 2016 ikke sit mål for

tilfredshed med statistikformidlingen. Danmarks Statistik har desuden foretaget un-

dersøgelser blandt specifikke brugere. I 2017 gennemførte Danmarks Statistik en un-

dersøgelse af erhvervslivets tilfredshed, og de mål, der var opstillet til undersøgelsen,

blev opfyldt. Danmarks Statistik har oplyst, at de derudover har gennemført en bru-

gerundersøgelse af forskerordningen, ministerieordningen og deres pressearbejde.

I 2016 og 2018 gennemførte Danmarks Statistik omdømmeundersøgelser, men Dan-

marks Statistik havde ikke opstillet mål for de 2 undersøgelser. Undersøgelserne vi-

ste, at 85 % havde tillid til Danmarks Statistik i 2016, mens 83 % havde tillid i 2018. Un-

dersøgelserne viste også, at danskerne har mindre tillid til de enkelte statistikker end

til Danmarks Statistik. Det er uklart, hvordan Danmarks Statistik har fulgt op på disse

undersøgelser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

47. Brugerudvalgene er i deres nuværende form nedsat i 2010 af Danmarks Statistiks

bestyrelse med det formål at understøtte dialogen med brugerne og inddrage dem i

Danmarks Statistiks arbejde. Danmarks Statistik har 7 brugerudvalg, som dækker al-

le statistikområderne. Det fremgår af brugerudvalgenes kommissorier, at de holder

halvårlige møder med nøglebrugerne. Vores undersøgelse viser, at 2 af brugerudval-

gene ikke har holdt møder i flere år, og at 4 af udvalgene ikke holder særskilte møder,

men halvårlige fællesmøder for alle udvalgene. Kun 2 brugerudvalg holder selvstæn-

dige møder 2 gange om året.

Danmarks Statistik har også 10 kontaktudvalg, som behandler enkelte statistikemner.

Fx drøfter de arbejdsplaner og brugernes anvendelse og behov. 5 af udvalgene har

ikke holdt møder i 2019.

Danmarks Statistik har ikke overblik over anbefalinger fra bruger- og kontaktudvalg

centralt, og det er uklart, hvordan Danmarks Statistik anvender oplysninger fra udval-

gene.

48. Ud over den formaliserede brugerinddragelse kan brugerne inddrages mere ufor-

melt, fx på den enkelte statistik på ad hoc-basis. Danmarks Statistik har oplyst, at bru-

gerudvalgene er blevet suppleret med mindre formelle, men mere agile fora for bru-

gerinddragelse, som bl.a. omfatter systematiske, bilaterale kontakter til nøgleinteres-

senter, strategiske samarbejder med eksterne parter, brugerpanelundersøgelser og

fokusgruppeundersøgelser. Danmarks Statistik har desuden oplyst, at de har dialog

med brugerne over sociale medieplatforme, hvor brugerne kommenterer og stiller

spørgsmål til statistikkerne. Endvidere har Danmarks Statistik oplyst, at de også føl-

ger mediernes brug af Danmarks Statistiks udgivelser.

Danmarks Statistiks API

Med Danmarks Statistiks API

til Statistikbanken er det mu-

ligt programmatisk at tilgå alle

publicerede data i Statistik-

banken.

49. Danmarks Statistik følger også med i brugen af Danmarks Statistiks hjemmeside,

men har ikke opstillet mål for brugen. Vores undersøgelse viser, at aktiviteten på

hjemmesiden er steget markant i perioden 2015-2019 – både brugen af hjemmesiden,

Statistikbanken og særligt Danmarks Statistiks API.

Aktualitet og punktlighed

50. Danmarks Statistiks statistikker skal ifølge adfærdskodekset for europæiske sta-

tistikker være aktuelle og offentliggøres punktligt. Aktualitet vil sige, at statistikkerne

udkommer hurtigt, så de er relevante, og punktlighed vil sige, at statistikkerne udkom-

mer som annonceret. Punktlighed er væsentligt, da forskellige aktører kan vente på

en statistik, fx som en forudsætning for en beslutning eller analyse, og skal kunne reg-

ne med udgivelsestidspunktet. Dette gælder særlig økonomiske statistikker, som alle

skal have adgang til samtidig. Derfor bør statistikker hverken komme tidligere eller se-

nere, men til det annoncerede tidspunkt. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik har

mål for og følger henholdsvis aktualitet og punktlighed, og om aktualiteten og punktlig-

heden har udviklet sig positivt i perioden 2015-2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

Aktualitet

51. Danmarks Statistik har siden 1996 haft mål for statistikkens aktualitet i form af

krav til maksimale udgivelsestider. Boks 4 viser Danmarks Statistiks krav til aktuali-

tet. Danmarks Statistik har i perioden 2015-2019 ikke haft mål for, hvor mange stati-

stikker der skal overholde de maksimale udgivelsestider.

Boks 4

Danmarks Statistiks krav til aktualitet

•

Årsstatistikker

skal være udkommet senest inden udløbet af næste år, dvs. 365 dage

efter referenceperioden.

•

Kvartalsstatistikker

skal være udkommet senest inden udløbet af næste kvartal, dvs.

92 dage efter referenceperioden.

•

Månedsstatistikker

skal være udkommet senest inden 2 måneder, dvs. 62 dage efter

referenceperioden.

Referenceperiode

Referenceperioden er den pe-

riode, som statistikken beskri-

ver.

52. Danmarks Statistik fik kritik for sine maksimale udgivelsestider i en analyse fra

2014, der var udarbejdet af en tidligere australsk rigsstatistiker. Her fremgik det på

baggrund af sammenligninger med andre statistikbureauer, at kravene bør være 45

dage for månedsstatistikker og 75 dage for kvartalsstatistikker. Danmarks Statistik

har oplyst, at de har mindre indflydelse på udgivelsestiden, da de anvender registre

og må vente på, at de er klar, hvorimod man internationalt ofte anvender surveys,

som man selv gennemfører.

53. Danmarks Statistik har haft andre mål for aktualitet i perioden 2015-2017 i sine

resultatplaner, men har ikke haft mål for aktualitet i 2018 og 2019. Danmarks Statistik

har nået målene i 2015, 2016 og 2017. Boks 5 viser, hvilke mål Danmarks Statistik har

haft i perioden 2015-2019.

Boks 5

Danmarks Statistiks mål for aktualitet i perioden 2015-2019

•

2015:

Mål om udarbejdelse af en analyse af mulighederne for forbedring af aktualite-

ten.

•

2016 og 2017:

Mål om en hurtigere levering af 9 udvalgte statistikker. Danmarks Sta-

tistik ville forbedre aktualiteten i en grad, så de blev bedre end de maksimale udgivel-

sestider.

•

2018 og 2019:

Ingen mål for aktualitet.

54. Aktualiteten bliver også for nogle statistikker med EU-retningslinjer styret af krav

til maksimale udgivelsestider i EU-retsakter. Danmarks Statistik har ikke et centralt

overblik over, hvilke krav der er til EU-statistikker, og om de overholdes, men medar-

bejderne har selv viden om kravene til de enkelte statistikker. Danmarks Statistik har

oplyst, at hvis der modtages formelle påtaler eller klager fra EU, hvilket sjældent sker,

behandler Danmarks Statistik dem centralt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

55. Danmarks Statistik offentliggør på sin hjemmeside i hver enkelt statistiks statistik-

dokumentation, hvor lang tid de forventer, at statistikken tager at udgive, men følger

ikke op på, om de lever op til det. Dvs. at Danmarks Statistik ikke har centralt overblik

over, om hver enkelt statistik lever op til de krav til aktualitet og punktlighed, som er

beskrevet i statistikkens statistikdokumentation.

Opgørelse af aktualitet

Danmarks Statistik annonce-

rer i udgivelseskalenderen på

sin hjemmeside, hvilke stati-

stiktabeller der skal udkom-

me. Tabellerne udkommer i

klynger, og vi opgør aktualitet

for hver enkelt klynge, som in-

deholder flere tabeller og for

nogle en NYT-udgivelse. Det

har ikke været muligt at opgø-

re aktualitet på tabelniveau,

da der ikke findes data for

dette.

56. Danmarks Statistik følger statistikkernes aktualitet månedligt ud fra de maksima-

le udgivelsestider. Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse overholdt mellem 97,3 % og

99,3 % af udgivelserne de maksimale udgivelsestider i perioden 2015-2019. I opgørel-

sen fratrækker Danmarks Statistik flere statistikker, som de ikke vurderer kan opfylde

aktualitetskravene. Det gælder bl.a. statistikker, som baserer sig på regnskabstal og

andre statistikker. Desuden følger Danmarks Statistik af historiske årsager kun aktu-

aliteten for NYT-udgivelser, dvs. for ca. 80 % af udgivelserne. I 2016 valgte Danmarks

Statistik at reducere antallet af NYT-udgivelser med 22 %, men fortsatte med kun at

opgøre aktualiteten for NYT-udgivelser og har dermed ikke medtaget alle sine udgi-

velser. Det betyder, at en række statistikkers aktualitet ikke bliver fulgt.

57. Rigsrevisionen har opgjort aktualiteten for alle de udgivelser, som Danmarks Sta-

tistik annoncerer i udgivelseskalenderen på sin hjemmeside. Danmarks Statistik er

enig i, at udgivelser både med og uden en NYT-udgivelse bør medtages. Figur 8 viser

Rigsrevisionens opgørelse af aktualitet i perioden 2015-2019.

Figur 8

Udviklingen i aktualitet i perioden 2015-2019 for måneds-, kvartals- og

årsstatistikker

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2015

Aktuelle

2016

Ikke-aktuelle

2017

2018

2019

14 %

13 %

15 %

13 %

86 %

87 %

85 %

87 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

Det fremgår af figur 8, at aktualiteten har været konstant i perioden 2015-2019. I 2015

var 86 % af udgivelserne aktuelle, hvor 87 % af udgivelserne var aktuelle i 2019. Vi har

udarbejdet den samme opgørelse med de maksimale udgivelser, som gav Danmarks

Statistik kortere tid til måneds- og kvartalsstatistikker, og som fremgik af analysen fra

2014. Den opgørelse viser en lavere aktualitet, og således var 77 % af udgivelserne i

gennemsnit aktuelle i perioden 2015-2019. Danmarks Statistik har ikke selv fulgt op på

udgivelsernes aktualitet ud fra disse krav.

Punktlighed

58. Danmarks Statistik har ikke haft mål for punktlighed i perioden 2015-2019. Dan-

marks Statistik følger ligesom for aktualitet punktligheden for NYT-udgivelser måned-

ligt, men med en anden metode end Rigsrevisionens. Danmarks Statistik har oplyst,

at de forventer at sætte et arbejde i gang for at undersøge muligheden for at opgøre

punktligheden for alle tabeller, men at det er komplekst.

Danmarks Statistik opgør punktligheden 1 måned før, NYT-udgivelsen er annonce-

ret til at udkomme. Vi har undersøgt Danmarks Statistiks punktlighed ved at opgøre

punktligheden ud fra den første dato, der bliver offentliggjort, for alle statistikker. Iføl-

ge Danmarks Statistik er den første dato en indikation, som kun er relevant for visse

brugere. Desuden tager den første dato ifølge Danmarks Statistik ikke højde for, at

Danmarks Statistik er afhængig af eksterne dataleverandører. Rigsrevisionen bemær-

ker, at Danmarks Statistiks statistikker gennemføres med de samme data enten hver

måned, hvert kvartal eller hvert år, og at dette bør føre til en vis forudsigelighed i for-

hold til, hvornår statistikken kan forventes at udkomme.

Danmarks Statistik har selv med sin metode opgjort, at mellem 94,2 % og 96,5 % af

udgivelserne er udkommet til tiden i perioden 2015-2019. Figur 9 viser, hvor stor en

andel af statistikkerne der udkom til tiden, tidligere og senere i forhold til den oprin-

deligt udmeldte dato i perioden 2015-2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

Figur 9

Punktlighed for den oprindeligt udmeldte dato i perioden 2015-2019

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

2015

Til tiden

2016

Tidligere

2017

Senere

2018

2019

19 %

26 %

16 %

15 %

16 %

33 %

32 %

55 %

51 %

53 %

50 %

47 %

34 %

37 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 9, at 55 % af udgivelserne udkom til tiden i 2015, og at 26 % ud-

kom senere end først annonceret. I 2019 var punktligheden faldet til 47 %, og 37 % af

udgivelserne udkom for sent. Undersøgelsen viser, at der har været en negativ udvik-

ling, hvor flere og flere statistikker er udkommet senere end udmeldt.

59. Ifølge de europæiske retningslinjer er det god praksis at forklare årsagen til ud-

skydelser og annoncere et nyt udgivelsestidspunkt. Danmarks Statistik annoncerer

et nyt udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen på sin hjemmeside, men forklarer

med en enkelt undtagelse ikke årsager til afvigelsen – hverken i udgivelseskalende-

ren eller i statistikdokumentationen. Direktionen modtager dog en forklaring på, at

statistikkerne er forsinket.

Nøjagtighed og pålidelighed

60. Danmarks Statistik skal ifølge adfærdskodekset for europæiske statistikker nøj-

agtigt og pålideligt afspejle virkeligheden, og således skal stikprøvefejl og øvrige fejl

måles og dokumenteres systematisk. Vi har derfor undersøgt, om Danmarks Statistik

har mål for og følger fejl, og om antallet af fejl er blevet mindre i perioden 2015-2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Kvalitetssikring og kvalitet |

61. Danmarks Statistik har haft mål for nøjagtighed og pålidelighed i sine resultatpla-

ner for 2015, 2018 og 2019. I 2016 og 2017 var der ingen mål for nøjagtighed og pålide-

lighed. I 2015 var målet at gennemføre en analyse af baggrunde og årsager til fejl for

at finde indsatsområder, som kunne minimere antallet af fejl. I 2018 var målet at udvik-

le en ny og mere dækkende metode til at opgøre fejl i statistikker, og på den baggrund

var målet i 2019, at antallet af registrerede fejl ikke måtte overstige 125. Danmarks

Statistik opgjorde i 2019 antallet af fejl på en ny måde, hvor de inkluderede fejl i alle

informationskanaler, dvs. også fejl i fx tabeller og ikke kun i NYT-udgivelser. Boks 6

beskriver, hvordan Danmarks Statistik opgør antal fejl.

Boks 6

Danmarks Statistiks opgørelse af antal fejl

Ifølge Danmarks Statistiks politik for håndtering af fejl fra 2018 skal alle fejl registreres i

et internt fejlregistreringssystem, undtagen skønhedsfejl. Det betragtes som en fejl, hvis

der er fejl i data eller større eller væsentlige tekstændringer, der kan give anledning til

misforståelser. En fejl i en statistik med tilhørende produkter registreres som en fejl.

62. Danmarks Statistik har i perioden 2015-2019 fulgt antallet af fejl i NYT-udgivelser.

Antallet af fejl er mellem 15 og 28 fejl pr. år i perioden. Vi har opgjort fejlprocenten de

enkelte år, hvor vi har sammenholdt antallet af fejl i NYT-udgivelser med antallet af

NYT-udgivelser. Figur 10 viser fejlprocenten i NYT-udgivelser.

Figur 10

Udviklingen i fejlprocenten i NYT-udgivelser i perioden 2015-2019

5,1 %

2015

2016

2017

2,4 %

3,9 %

4,8 %

4,1 %

2018

2019

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Kvalitetssikring og kvalitet

Det fremgår af figur 10, at fejlprocenten i perioden 2015-2019 steg, så der i 2019 var

fejl i 4,1 % af Danmarks Statistiks NYT-udgivelser, mens der i 2015 var fejl i 2,4 % af

udgivelserne. Dog var fejlprocenten højere i både 2016 og 2018 end i 2019.

63. I 2019 opgjorde Danmarks Statistik fejl i alle produkter, herunder fejl i tabeller, på

sociale medier og i andre publikationer. Målet for antal fejl i 2019 blev med 93 fejl op-

fyldt. 93 fejl svarer til, at der var fejl i data i 7,9 % af statistikudgivelserne. Der var i pe-

rioden flest fejl i tabeller – altså i selve statistikken. Opgørelsen siger dog ikke noget

om størrelsen af fejlene. 80 fejl skyldtes interne procedurer, og 13 fejl skyldtes ekster-

ne forhold.

64. Danmarks Statistik beskriver statistikkernes nøjagtighed og pålidelighed i stati-

stikdokumentationen på sin hjemmeside. For hver statistik beskrives den samlede

præcision, stikprøveusikkerhed, anden usikkerhed, kvalitetsstyring, kvalitetssikring

og kvalitetsvurdering, revisionspolitikker og praksis for revisioner. Bl.a. kvalitetssik-

ring og kvalitetsvurdering beskrives imidlertid med en standardbeskrivelse. Det frem-

går af beskrivelsen, at der er etableret en kvalitetssikringsfunktion, der løbende gen-

nemfører tjek af produkter og processer. Dette gælder dog kun for de statistikker,

der er blevet kvalitetsgennemlyst (ca. 10 %).

Resultater

Undersøgelsen viser, at kvaliteten ikke har udviklet sig positivt for 2 ud af 3 undersøg-

te kvalitetsprincipper. I forhold til aktualitet og punktlighed har aktualitet været kon-

stant, og punktligheden faldende i perioden 2015-2019. I forhold til nøjagtighed og på-

lidelighed var fejlprocenten højere i 2019 end i 2015. I 2019 skyldtes hovedparten af

fejlene, at der var fejl i statistikprodukter og i data. Desuden skyldtes langt hovedpar-

ten af fejlene interne forhold. I forhold til relevans har brugernes tilfredshed samlet set

været konstant, og udviklingen i brugen af Danmarks Statistiks hjemmeside og Stati-

stikbanken har været stigende i perioden 2015-2016.

Danmarks Statistik har i varierende omfang opstillet mål for de 3 kvalitetsprincipper.

Rigsrevisionen vurderer, at de maksimale udgivelsestider, som Danmarks Statistik har

haft siden 1996, er uambitiøse. Det skyldes, at Danmarks Statistik har mere ambitiøse

mål for de enkelte statistikker i andre sammenhænge, at en ekstern rapport i 2014

vurderede, at kravene ikke var tilstrækkelige, og at Danmarks Statistik har opfyldt de

maksimale udgivelsestider i egne målinger de seneste 10 år. I forhold til punktlighed

har Danmarks Statistik ikke haft mål herfor. Danmarks Statistik har oplyst, at de følger

både aktualitet og punktlighed månedligt, men der følges få statistikker i den forbin-

delse, da det kun er få statistikker, der ikke er aktuelle og ikke udkommer til tiden målt

med Danmarks Statistiks opgørelsesmetode, som inkluderer færre statistikker.

Danmarks Statistik har haft få mål for relevans og har således kun haft mål for bruger-

tilfredshed, som de har opfyldt. Rigsrevisionen konstaterer, at brugernes tilfredshed

sidst blev målt i 2016, men at der løbende har været gennemført brugerundersøgelser

blandt specifikke brugere. Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistiks dialog med

brugerne via bruger- og kontaktudvalgene ikke fungerer optimalt, og at der reelt set er

færre bruger- og kontaktudvalg, end det fremgår af Danmark Statistiks hjemmeside.

I forhold til nøjagtighed og pålidelighed har Danmarks Statistik i 2019 opstillet mål for

antal fejl, som de har overholdt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Effektiviseringer og produktivitet |

3. Effektiviseringer og

produktivitet

Delkonklusion

Danmarks Statistik har haft en positiv udvikling i produktiviteten i perio-

den 2015-2019, men effektiviseringsprojekter af statistikproduktionen er

ikke gennemført tilstrækkeligt.

Danmarks Statistik har opstillet mål for effektiviseringer af statistikproduktionen, men

har ikke helt nået målene i 2018 og 2019. I 2019 har Danmarks Statistik ikke realiseret

målet om effektiviseringer af selve statistikproduktionen, da det største effektiviserings-

projekt om standardiseret fejlsøgning på nuværende tidspunkt er 2 år forsinket. Dan-

marks Statistiks effektiviseringer af selve statistikproduktionen er primært udtryk for,

at Danmarks Statistik har indført digital post. Rigsrevisionen anerkender, at Danmarks

Statistik siden 2016 har effektiviseret på andre områder inden for it, arealanvendelse

og arbejdstidsregler.

Danmarks Statistik opgør ikke selv produktiviteten og har ikke tilstrækkeligt grundlag

for at kunne opgøre produktiviteten på statistikniveau. Det skyldes, at Danmarks Stati-

stik ikke har et samlet overblik over antal statistikker, og at Danmarks Statistiks tidsre-

gistreringsdata ikke er tilstrækkeligt nuancerede til at foretage retvisende produktivi-

tetsopgørelser på statistikniveau. Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistik burde

have tilvejebragt et grundlag for at følge produktiviteten, særligt når de havde mål om

at effektivisere statistikproduktionen.

Danmarks Statistik er blevet mere produktiv, og således er timeforbruget for statistik-

ker produceret i hele perioden faldet med 10,1 % fra 2015 til 2019. De årsværk, som

Danmarks Statistik skal bruge for at producere statistikker, er faldet med 8,5 % og er

således ikke faldet i tilsvarende grad i perioden. Det kan skyldes, at sygefraværet i de

statistikproducerende kontorer er steget i perioden.

Effektiviseringsprojektet om standardiseret fejlsøgning har ikke påvirket produktivite-

ten i 2019. Således har produktivitetsforbedringen fra 2015 til 2019 været den samme

for kontorer med statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem og re-

sten af Danmarks Statistiks kontorer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Effektiviseringer og produktivitet

65. Dette kapitel handler om Danmarks Statistiks produktivitet. Vi har for det første

undersøgt, om Danmarks Statistik har gennemført effektiviseringer, herunder om

Danmarks Statistik har opstillet mål for effektiviseringer og realiseret målene. Det gør

vi, fordi Danmarks Statistik siden 2015 har haft fokus på at effektivisere. Vi har for det

andet undersøgt, om Danmarks Statistik har opgjort udviklingen i sin produktivitet, og

hvordan produktiviteten har udviklet sig i perioden 2015-2019.

3.1. Gennemførelse af effektiviseringer

Nye opgaver og initiativer

Danmarks Statistik har i perio-

den bl.a. anvendt flere resur-

ser på oprettelsen af en analy-

sefunktion og på formidling.

I 2015 havde Danmarks Stati-

stik udgifter hertil på 0,4 mio.

kr., og i 2018 og 2019 var ud-

gifterne øget med 7,5 mio. kr.

Danmarks Statistik oplever

derudover øgede krav fra EU

vedrørende EU-statistikker.

Det kan både omhandle krav

til statistikkers indhold og om-

fang, hvilket medfører øgede

omkostninger. I perioden

2015-2017 var omkostninger-

ne forøget med mellem 1,7 og

2,2 mio. kr., i 2018 var forøgel-

sen på 5,2 mio. kr., og i 2019

var den på 7,1 mio. kr.

66. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik har opstillet mål for effektiviseringer, og

om de har realiseret målene. Det er væsentligt at opstille mål, da målene kan under-

støtte og forpligte arbejdet med at effektivisere. Danmarks Statistik har haft ambitio-

ner om at effektivisere og tog i 2014 initiativ til en budgetanalyse, som skulle bidrage

hertil. Formålet med effektiviseringerne var at sikre, at Danmarks Statistik kunne løse

sine eksisterende opgaver og samtidig nye opgaver og initiativer inden for den eksi-

sterende bevilling på finansloven.

Danmarks Statistiks mål for effektiviseringer

67. Danmarks Statistik har i perioden 2016-2019 haft et fast mål i resultatplanerne om

effektivisering af statistikproduktionen. Målet bestod af 4 delmål. Tabel 1 indeholder

de konkrete delmål og de forventede besparelser.

Tabel 1

Delmål for effektiviseringer af statistikproduktionen i perioden

2016-2020

(Mio. kr.)

Effektivisering af selve statistikproduktionen

It-området

Arbejdstidsregler

Arealanvendelse

I alt

2016

÷3�½0

÷0�½3

÷3�½3

2017

0�½1

2�½2

5�½5

÷2�½3

5�½5

2018

1�½1

4�½6

5�½5

÷0�½9

10�½3

2019

6�½3

5�½5

2�½6

19�½9

2020

9�½5

7�½0

5�½5

2�½6

24�½6

Delmålet er i resultatplanerne benævnt ”Effektiviseringer af statistikproduktionen”. Vi har præciseret, at del-

målet vedrører selve statistikproduktionen og derved den måde, hvorpå en statistik konkret udarbejdes.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Danmarks Statistiks resultatplaner for 2016-2019.

Det fremgår af tabel 1, at målet om at effektivisere statistikproduktionen i 2016 var

opdelt i delmålene ”Effektivisering af selve statistikproduktionen” og ”It-området”.

I 2017 tilføjede Danmarks Statistik yderligere 2 delmål for effektiviseringer i form af

”Arbejdstidsregler” og ”Arealanvendelse”. Desuden fremgår det af tabellen, at effek-

tiviseringerne først skal være fuldt realiseret i 2020 med en årlig gevinst på 24,6 mio.

kr., hvilket svarer til 7,5 % af Danmarks Statistiks samlede bevilling på finansloven for

2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Effektiviseringer og produktivitet |

Danmarks Statistiks realisering af effektiviseringsmål

68. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistik har realiseret sine mål for effektiviserin-

ger. Det har vi gjort ved at sammenholde effektiviseringsmålene fra de årlige resultat-

planer med målopfyldelsen, som Danmarks Statistik opgør i sine årsrapporter. Vi har

i tabel 2 samlet effektiviseringsmålene og de realiserede gevinster for de enkelte del-

mål i perioden 2015-2019.

Tabel 2

Effektiviseringer af statistikproduktionen i perioden 2015-2019

2016

(Mio. kr.)

Effektivisering af selve

statistikproduktionen

It-området

Arbejdstidsregler

Arealanvendelse

I alt

Mål

÷3�½0

÷0�½3

÷3�½3

÷2�½3

(samlet)

Resultat

Mål

0�½1

2�½2

5�½5

÷2�½3

5�½5

2017

Resultat

0�½5

2�½2

5�½5

÷1�½9

6�½3

Mål

1�½1

4�½6

5�½5

÷0�½9

10�½3

2018

Resultat

1�½4

5�½0

4�½0

÷0�½8

9�½6

Mål

6�½3

5�½5

2�½6

19�½9

2019

Resultat

3�½8

6�½1

5�½5

3�½4

18�½8

Note: Tal markeret med grøn angiver, at Danmarks Statistik har realiseret målet for effektiviseringer, mens tal markeret med rød angiver, at målet

ikke er realiseret.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Danmarks Statistiks resultatplaner og årsrapporter for 2016-2019.

Det fremgår af tabel 2, at Danmarks Statistik i 2016 og 2017 realiserede sine mål for

effektiviseringer. 2016 var et investeringsår, hvor udgifterne var større end effektivi-

seringsgevinsterne, og derfor er målet negativt. Det fremgår også af tabellen, at Dan-

marks Statistik ikke realiserede målene om effektiviseringer fuldt ud i 2018 og 2019.

I 2018 skyldtes den manglende målopfyldelse, at Danmarks Statistik ikke realiserede

delmålet om arbejdstidsregler. Danmarks Statistik opnåede dog i 2018 en samlet ef-

fektivisering på 9,6 mio. kr. I 2019 realiserede Danmarks Statistik delmålene vedrøren-

de it-området, arbejdstidsregler og arealanvendelse, men ikke delmålet om effektivi-

sering af selve statistikproduktionen. Danmarks Statistik skulle have effektiviseret for

6,3 mio. kr., men effektiviserede kun for 3,8 mio. kr. Det betyder, at Danmarks Statistik

skal effektivisere for 5,7 mio. kr. mere i 2020, end de gjorde i 2019, hvis delmålet om

effektivisering af selve statistikproduktionen skal realiseres i 2020. Den manglende

målopfyldelse skyldes, at de projekter, som skulle effektivisere selve statistikproduk-

tionen, på nuværende tidspunkt er 2 år forsinket.

69. Delmålet om effektivisering af selve statistikproduktionen skulle opnås via 3 pro-

jekter:

•

indførelsen af et standardiseret fejlsøgningssystem

projekt om forretningskritiske virksomheder

digitalisering af post.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Effektiviseringer og produktivitet

Boks 7 beskriver projekterne for effektivisering af selve statistikproduktionen.

Boks 7

Projekter for effektivisering af selve statistikproduktionen

Standardiseret fejlsøgningssystem

Formålet med projektet var at implementere standardiserede metoder, processer og sy-

stemunderstøttelse til fejlsøgning af statistikker. Projektet omfatter både skemabasere-

de og registerbaserede statistikker. Danmarks Statistik skulle implementere projektet i

perioden 2015-2020 og estimerede den samlede effektiviseringsgevinst ved fuld imple-

mentering til 7,5 mio. kr.

Forretningskritiske virksomheder

Formålet med projektet var at samle arbejdet med store koncernvirksomheder i en en-

hed i Danmarks Statistik. De store koncernvirksomheder er ofte komplekse og har sam-

tidig selvstændig betydning for flere økonomiske statistikker. Ved at samle arbejdet i en

enhed var målet at bidrage til at skabe mere retvisende statistikker, herunder fx national-

regnskabet. Projektet var planlagt til at skulle implementeres i perioden 2015-2018, og

effektiviseringsgevinsten blev estimeret til 0,5 mio. kr. ved fuld implementering.

Digitalisering af post

Danmarks Statistik indførte digital post til virksomhedsindberettere fra 2015 som en fri-

villig ordning. Fra 2016 udsendte Danmarks Statistik alt indberetningsmateriale til virk-

somhederne, inkl. anbefalede breve, via digital post. Effektiviseringsgevinsten blev esti-

meret til 4,1 mio. kr.

I Danmarks Statistiks oprindelige plan havde de 3 projekter samlet en forventet effek-

tiviseringsgevinst på 12,1 mio. kr. ved fuld implementering i 2020. Danmarks Statistiks

delmål i resultatplanerne for effektivisering af selve statistikproduktionen har kun en

effektiviseringsgevinst på 9,5 mio. kr. i 2020. Delmålet i resultatplanerne er således

2,6 mio. kr. lavere end den samlede, forventede effektiviseringsgevinst fra de 3 projek-

ter.

70. Vi har opgjort de 3 effektiviseringsprojekters bidrag til effektiviseringerne af selve

statistikproduktionen i 2018 og 2019. Opgørelsen viser, at bidraget til effektiviseringer-

ne fra projektet om et standardiseret fejlsøgningssystem og projektet om forretnings-

kritiske virksomheder har været negativt eller meget beskedent i 2018 og 2019. Dan-

marks Statistik har derimod opnået delmålet om effektivisering af selve statistikpro-

duktionen ved at digitalisere post. I 2019 kom 3,7 mio. kr. ud af delmålets samlede ef-

fektivisering på 3,8 mio. kr. fra digitalisering af post. Digitalisering af post var ikke re-

lateret til arbejdsgangene i statistikproduktionen. Det var derimod projekterne om et

standardiseret fejlsøgningssystem og forretningskritiske virksomheder, som skulle

sikre, at udarbejdelsen af statistikkerne blev mere effektiv.

Det var projektet om et standardiseret fejlsøgningssystem, som primært skulle drive

effektiviseringen af selve statistikproduktionen. Danmarks Statistik fokuserede ind-

ledningsvist på at udvikle en teknisk løsning for de skemabaserede statistikker. Dette

arbejde blev imidlertid forsinket, og derfor begyndte Danmarks Statistik først i 2019

på at udvikle en teknisk løsning for de registerbaserede statistikker. På den baggrund

er projektets implementering forlænget fra udgangen af 2020 til udgangen af 2022.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Effektiviseringer og produktivitet |

Projektets forsinkelse betyder, at kun 48 statistikker med udgangen af 2019 var helt

eller delvist omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem, svarende til ca. ⅓ af

de statistikker, som skal omlægges. Med en enkelt undtagelse er alle de omlagte sta-

tistikker skemabaserede. Det betyder, at omlægningen af de registerbaserede stati-

stikker udestår. Danmarks Statistik forventer, at 75 statistikker vil være omlagt til det

standardiserede fejlsøgningssystem ved udgangen af 2020. Det betyder, at ca. 69

statistikker skal omlægges i 2021 og 2022, for at implementeringen er gennemført.

Først i 2021 forventer Danmarks Statistik, at de opnåede besparelser fra projektet

om standardiseret fejlsøgning vil overstige projektets investeringsomkostninger. Dan-

marks Statistiks egen evaluering af det standardiserede fejlsøgningssystem viser, at

mange af de medarbejdere, hvis statistikker er blevet omlagt til systemet, ikke ople-

ver, at deres produktion er blevet mere effektiv, og kun 12,5 % af medarbejderne op-

lyser, at de bruger færre resurser. Danmarks Statistik har oplyst, at det skyldes, at

medarbejderne skal vænne sig til det nye system. Der er dog også enkelte eksempler

på betydelige besparelser: Fx har 3 større statistikker estimeret en besparelse på

mellem 1 og 1�½ årsværk.

71. Danmarks Statistik har oplyst, at projektet om forretningskritiske virksomheder

efter implementeringen ikke giver den forventede effektiviseringsgevinst. Danmarks

Statistik har oplyst, at de siden 2018 har beskåret rammerne for de afdelinger, som

er omfattet af projektet, med �½ årsværk, som var Danmarks Statistiks forventede

effektiviseringsgevinst, men at disse midler vil blive tilbageført fra 2020. Danmarks

Statistik anser derfor ikke længere projektet som et effektiviseringsprojekt, men ale-

ne som et projekt, der skal styrke kvaliteten af udvalgte statistikker.

Resultater

Danmarks Statistik opfyldte sine mål for effektiviseringer af statistikproduktionen i

2016 og 2017, men målene blev ikke realiseret i 2018 og 2019. Særligt har effektivise-

ringen af selve statistikproduktionen endnu ikke fundet sted i det omfang, Danmarks

Statistik selv har fastsat i sine mål. Således havde Danmarks Statistik et mål om at ef-

fektivisere selve statistikproduktionen for 6,3 mio. kr. i 2019, men effektiviserede den

kun for 3,8 mio. kr. Dette skyldtes primært digitalisering af post, der medførte en ef-

fektivisering på 3,7 mio. kr.

Resultatplanens delmål om effektiviseringer af selve statistikproduktionen bygger på

3 projekter. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at delmålet er sat lavere end den ge-

vinst, som Danmarks Statistik oprindeligt forventede at kunne hente på de 3 projekter.

Projektet om standardiseret fejlsøgning, som skulle levere det største bidrag til effek-

tiviseringen af selve statistikproduktionen, er på nuværende tidspunkt 2 år forsinket,

og kun en ⅓ af statistikkerne var omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem

ved udgangen af 2019. Rigsrevisionen konstaterer, at Danmarks Statistik har realise-

ret effektiviseringer siden 2016 på andre områder. I 2019 effektiviserede Danmarks

Statistik samlet for 15 mio. kr. inden for it-området, arbejdstidsregler og arealanven-

delse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Effektiviseringer og produktivitet

3.2. Danmarks Statistiks produktivitet i perioden

2015-2019

72. Vi har undersøgt Danmarks Statistiks produktivitet i perioden 2015-2019. Det har

vi af 2 årsager. For det første, fordi Danmarks Statistiks bevilling falder med 2 % om

året som følge af omprioriteringsbidraget. Danmarks Statistik er derfor nødt til at op-

timere sit tidsforbrug for at kunne opretholde den samme produktion og løbende fri-

gøre resurser til fx udviklingsprojekter. For det andet, fordi Danmarks Statistiks for-

mål med effektiviseringsprojekterne særligt var at effektivisere arbejdsgangene og

dermed reducere timeforbruget i statistikproduktionen. Danmarks Statistik ville iføl-

ge sin oprindelige plan via sine 2 projekter – projektet om det standardiserede fejlsøg-

ningssystem og projektet om forretningskritiske virksomheder – have sparet i alt 3 %

i 2019. Danmarks Statistik ville delvist trække besparelsen fra effektiviseringerne ud

af statistikproduktionen og anvende gevinsterne på metode, analyse og formidling.

73. Vi har for det første undersøgt, om Danmarks Statistik selv har viden om og har

fulgt sin produktivitet, som er en relevant indikator for, om effektiviseringerne virker

efter hensigten. For det andet har vi undersøgt, om produktiviteten i Danmarks Stati-

stiks statistikproduktion har udviklet sig positivt. Timeforbruget bør være faldende fra

2015 til 2019, fordi Danmarks Statistiks bevilling falder, og fordi Danmarks Statistik har

øget anvendelsen af resurser på andre opgaver end produktion af statistikker, fx for-

skellige udviklingsprojekter. For det tredje har vi undersøgt, om Danmarks Statistiks

produktivitet er stigende på grund af Danmarks Statistiks effektiviseringsprojekter.

For at undersøge dette sammenligner vi de kontorer, som har hovedparten af de sta-

tistikker, der er omfattet af effektiviseringsprojektet om det standardiserede fejlsøg-

ningssystem, med resten af Danmarks Statistik.

74. Vi definerer produktivitet som forholdet mellem antallet af statistikker (output) og

timeforbrug (input), dvs. den tid, der er registreret på statistikprodukter, under hen-

syntagen til kvalitet. Vi har undersøgt kvaliteten i kapitel 2. Vi har kun undersøgt pro-

duktivitet i statistikproduktionen, da produktion af statistikker er Danmarks Statistiks

største opgave, selv om Danmarks Statistik også løser andre opgaver. Samtidig er det

i statistikproduktionen, at effektiviseringerne skulle hentes.

Danmarks Statistiks viden om egen produktivitet

75. For at Danmarks Statistik kan følge effekten af sine effektiviseringer, er det væ-

sentligt, at Danmarks Statistik selv har viden om sin produktivitet. Vi har derfor under-

søgt, om Danmarks Statistik selv har opgjort produktiviteten og har data til brug her-

for.

76. Danmarks Statistik stoppede med at opgøre produktiviteten i 2014, fordi tidsregi-

streringen ikke var af tilstrækkelig kvalitet til at måle produktiviteten. Danmarks Sta-

tistik har endvidere oplyst, at de stoppede med at opgøre produktiviteten, da opgørel-

sen viste en produktivitetsudvikling, der svarede til den årlige beskæring af kontorer-

nes resurser som følge af omprioriteringsbidraget på 2 %.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Effektiviseringer og produktivitet |

Danmarks Statistik har oplyst, at der er problemer med kvaliteten af tidsregistrerin-

gen på de ikke-indtægtsdækkede områder, da det er vanskeligt for medarbejderne

at foretage en distinkt sondring af det detaljerede formål med deres arbejdsindsats.

Vores undersøgelse viser, at selv om det fremgår af Danmarks Statistiks vejledning

om tidsregistrering, hvordan medarbejderne skal registrere deres tid, og at de fx skal

registrere udviklingsprojekter særskilt, har de i praksis registreret udviklingsprojekter

som statistikprodukter og registreret dem forskelligt i perioden 2015-2019. Det bety-

der, at udviklingsprojekterne ikke er nemme at udskille, og at Danmarks Statistik der-

for ikke umiddelbart har overblik over, hvor meget tid der anvendes på drift og udvik-

ling.

Danmarks Statistik har oplyst, at de siden 2014 har arbejdet med at forbedre kvalite-

ten af tidsregistreringen, men ikke tilstrækkeligt til at kunne måle produktiviteten på

statistikniveau. Danmarks Statistik har også oplyst, at omkostningerne ved at sikre

tidsregistrering af en kvalitet, hvor de vil kunne måle produktiviteten, vil være for sto-

re i forhold til gevinsten. Danmarks Statistik følger den anvendte tid på de enkelte pro-

dukter. Vores udtræk fra Danmarks Statistiks tidsregistreringssystem viser, at Dan-

marks Statistiks registreringer ikke er tilstrækkeligt præcise til at følge de enkelte sta-

tistikker. Det skyldes bl.a., at Danmarks Statistik ikke har en klar definition af en stati-

stik.

77. Danmarks Statistik har ikke selv overblik over antallet af statistikker eller en enty-

dig definition af, hvad der udgør en statistik. Danmarks Statistik har således forskelli-

ge kilder til at opgøre antal statistikker, men ingen af kilderne giver i sig selv det fulde

overblik over antal statistikker. Danmarks Statistik har oplyst, at antallet af statistik-

ker ikke er af stor vigtighed for Danmarks Statistik, men at de bruger Danmarks Sta-

tistiks statistikprogram til at vurdere omfanget af deres statistikker. Rigsrevisionen

bemærker, at statistikprogrammet er en plan for det kommende års produktion, og at

der sker ændringer i løbet af året, der betyder, at statistikprogrammet ikke giver et

præcist billede af den samlede produktion.

Danmarks Statistiks samlede produktivitet

78. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistiks produktivitet har udviklet sig positivt i

perioden 2015-2019. Vi har opgjort de anvendte resurser som den tid, der er registre-

ret på en statistik i Danmarks Statistiks tidsregistreringssystem. Da Danmarks Stati-

stiks tidsregistreringsdata ikke kan anvendes til at følge de enkelte statistikker, er

Rigsrevisionens opgørelser foretaget samlet for de statistikproducerende enheder i

Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har oplyst, at tidsregistreringsdataene ikke er

af en kvalitet, som kan anvendes i den type beregninger, som Rigsrevisionen gennem-

fører i denne analyse. For at kunne anvende Danmarks Statistiks tidsregistreringsda-

ta i vores produktivitetsanalyse har vi måttet rense og omkode data. Fx har vi manuelt

opgjort Danmarks Statistiks udviklingsprojekter, da Danmarks Statistik ikke registre-

rer disse med en tidsregistreringskode, selv om udviklingsprojekter er en væsentlig

del af Danmarks Statistiks årsværksstyring.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Effektiviseringer og produktivitet

Statistikker, der ikke er

gennemgående

Statistikker, der ikke er gen-

nemgående, er bl.a. nye stati-

stikker. Fx overtog Danmarks

Statistik i 2017 statistikker fra

Socialstyrelsen, som de blev

kompenseret for. Det er også

statistikker, der ikke produce-

res hvert år, fx valgstatistik-

ken, der kun produceres, når

der har været afholdt valg i

Danmark.

79. Vi har opgjort antallet af statistikker i samarbejde med Danmarks Statistik ved

at anvende 2 kilder – statistikdokumentationer til hver enkelt statistik fra Danmarks

Statistiks hjemmeside og statistikprogrammet, som er en plan over det kommende

års udgivelser. En statistik har således en statistikdokumentation eller er beskrevet

i statistikprogrammet. Vores opgørelse af statistikker viser, at antallet af statistikker

er steget fra 272 i 2015 til 285 i 2019. I vores opgørelse af produktivitet har vi taget

udgangspunkt i statistikker, som Danmarks Statistik har produceret i hele perioden

2015-2019, så vi sammenligner det samme output. Vi har valgt at fjerne statistikker,

der ikke er gennemgående i perioden, fordi statistikkerne generelt ikke er ens og er af

forskellig størrelse og har forskelligt timeforbrug. I vores undersøgelse indgår derfor i

alt 266 statistikker, som er produceret i alle årene i perioden 2015-2019. Af boks 8

fremgår eksempler på statistikker med forskelligt timeforbrug i 2019.

Boks 8

Eksempler på statistikker med forskelligt timeforbrug i 2019

Statistikkerne i Danmarks Statistik er forskellige i omfang og kompleksitet, og derfor er

timeforbruget på at producere de enkelte statistikker også varierende. Vi giver her nog-

le eksempler på dette:

•

Statistik med et lille timeforbrug:

Statistikken ”Mælk og mejeriprodukter” er en må-

Danmarks Statistiks ar-

bejde med at forbedre

kvaliteten af formidlin-

gen

nedlig og årlig opgørelse af den samlede produktion af mælk hos danske landmænd.

Danmarks Statistik registrerede i 2019 et samlet timeforbrug på 115 timer på statistik-

ken.

•

Statistik med et middel timeforbrug:

Statistikken ”Sygehusbenyttelse” handler om

befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger. Statistikken er en års-

statistik og indeholder oplysninger om antallet af indlæggelser, antal sengedage samt

patienternes alder, køn og diagnose. Danmarks Statistik registrerede i 2019 et samlet

timeforbrug på 275 timer på statistikken.

•

Statistik med et stort timeforbrug:

Statistikken ”Udenrigshandel med varer” dæk-

ker Danmarks import og eksport af varer til og fra alle lande i verden. Det er en må-

nedsstatistik, og Danmarks Statistik registrerede i 2019 et samlet timeforbrug på

11.678 timer på statistikken.

Statistikker produceret af andre myndigheder

Danmarks Statistik offentliggør også statistikker i Statistikbanken, som er produceret af

andre myndigheder. Et eksempel herpå er statistikken ”Dagblade og tidsskrifter”, som

er baseret på statistik for læsertal produceret af Index Danmark/TNS Gallup. I 2019 har

Danmarks Statistik registreret et timeforbrug for denne statistik på 29 timer.

Danmarks Statistiks indsats

for at forbedre formidlingen

indgår ikke i målingen. Dan-

marks Statistiks formidlings-

kontor er hverken med i input

eller output, og den tid, der an-

vendes på formidling i stati-

stikproduktionen, opgøres

ikke særskilt. Rigsrevisionen

og Danmarks Statistik kan

derfor ikke opgøre, om den

enkelte statistikmedarbejder

har brugt mere tid på formid-

ling i 2019 end i 2015. Dan-

marks Statistik har dog oplyst,

at dette er tilfældet.

Danmarks Statistik mener, at vores metode med kun at måle produktiviteten for sta-

tistikker, der er produceret i alle årene, ikke viser, at arbejdet med en ny statistik bli-

ver mere effektivt gradvist, når medarbejderne lærer statistikken at kende. Rigsrevi-

sionen konstaterer, at tidsregistreringsdata ikke understøtter dette, da de nye stati-

stikker ikke bruger færre timer i løbet af perioden.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Effektiviseringer og produktivitet |

80. Danmarks Statistik har oplyst, at der i outputtet også bør indgå et kvalitetsaspekt.

Rigsrevisionen anerkender, at en statistik ikke er et statisk produkt. Alligevel vurde-

rer Rigsrevisionen, at tidsforbruget på de samme statistikker over en 5-årig periode

bør falde. Det skyldes, at Danmarks Statistiks bevilling falder med 2 % hvert år. Der-

for skal Danmarks Statistik styre og optimere sit tidsforbrug, så der løbende frigøres

tid. Det gælder ikke mindst, når vi ikke ser på de enkelte statistikker, men på 266 sta-

tistikker ud af i alt 285 statistikker i 2019.

81. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistiks timeforbrug til produktion af statistikker

har udviklet sig positivt. Figur 11 viser timeforbruget i alt og pr. statistik i perioden 2015-

2019.

Figur 11

Produktivitet målt på antal timer, der er anvendt på produktion af

statistikker i alt og pr. statistik, i perioden 2015-2019

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2015

2016

2017

2018

2019

Antal timer pr. statistik

1.000

500

1.399

1.393

1.348

1.308

1.258

372.170

370.532

3.000

2.500

358.619

347.946

334.706

2.000

1.500

Antal timer anvendt på statistikproduktion

Note: Vi har i opgørelsen af produktivitet fjernet Danmarks Statistiks meromkostninger til produktion af EU-

statistikker, da det ifølge Danmarks Statistik kan påvirke produktiviteten. Vi har også fjernet udviklings-

projekter.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 11, at Danmarks Statistiks timeforbrug på statistikproduktionen

er faldet fra 1.399 timer pr. statistik i 2015 til 1.258 timer pr. statistik i 2019. Det svarer

til et fald på 10,1 %. Statistikproduktionen er således blevet mere produktiv i perioden

2015-2019. Vi bemærker, at it-understøttelse af statistikkerne indgår i denne måling,

da medarbejderne registrerer tid direkte på statistikkerne. Da it-understøttelsen er

blevet effektiviseret, kan it-effektiviseringerne have været medvirkende til den for-

bedrede produktivitet. Vi bemærker også, at Danmarks Statistik har ændret sin regi-

streringspraksis for enkelte statistikker, hvilket kan påvirke det samlede resultatet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Effektiviseringer og produktivitet

Boks 9 viser, hvordan statistikken ”Udenrigshandel med varer” kan have betydning for

opgørelsen af produktivitet, og at det kan have betydning for produktivitetsmålingen.

Boks 9

Betydning af statistikken ”Udenrigshandel med varer” for

produktivitetsberegninger

Statistikken ”Udenrigshandel med varer” er en stor statistik med et stort timeforbrug.

Ændringer i statistikken kan derfor have indflydelse på den samlede beregning af pro-

duktivitet. Vi har i vores gennemgang af tidsregistreringsdata konstateret et fald for den-

ne statistik på ca. 10.000 registrerede timer fra 2015 til 2019. Faldet udgør derved en væ-

sentlig andel af produktivitetsstigningen i perioden. Statistikkens faldende timetal skyl-

des 3 ting.

1) It-understøttelsen af statistikken er blevet væsentligt reduceret.

2) Danmarks Statistik er begyndt at registrere timer på udviklingsprojekter, fx projektet

om forretningskritiske virksomheder. De timer har vi lagt ind i opgørelsen.

3) Danmarks Statistik er begyndt at registrere timer på projekter for EU-meromkostnin-

ger. Disse projekter har vi trukket ud af opgørelsen, da Danmarks Statistik har oplyst,

at det er omkostninger, de ikke tidligere har haft. Alligevel har Danmarks Statistik sam-

tidig oplyst, at EU-meromkostninger er årsag til faldet i timeforbruget på statistikken.

Det er uklart for os, om EU-meromkostningerne reelt er udtryk for nye opgaver, eller

om det er udtryk for en ny registreringspraksis. Vi har på baggrund af Danmarks Sta-

tistiks generelle oplysninger om, at EU-meromkostninger bør fratrækkes, fratrukket

EU-meromkostningerne i vores opgørelse. Konsekvensen af det er, at produktivitets-

målingen giver en mere positiv produktivitetsudvikling end ellers, da registreringer på

EU-meromkostningerne næsten udelukkende ligger i perioden 2017-2019.

82. Vi har undersøgt, hvor mange effektive årsværk Danmarks Statistik skal bruge for

at producere statistikker. Et effektivt årsværk er det antal timer, der anvendes på sta-

tistikproduktionen, når timer anvendt på administration, hjælpefunktioner, sygdom

og begrundet fravær trækkes fra. Vi har opgjort de effektive årsværk, da dette også

er udtryk for Danmarks Statistiks produktivitet, og da de derfor bør falde, ligesom ti-

meforbruget gør. Figur 12 viser udviklingen i effektive årsværk i Danmarks Statistik i

perioden 2015-2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Effektiviseringer og produktivitet |

Figur 12

Produktivitet målt ved effektive årsværk i Danmarks Statistik i

perioden 2015-2019

(Antal årsværk)

350

300

250

200

150

100

2015

2016

2017

2018

2019

290

293

276

271

266

Note: Tallene er afrundet, og faldet i årsværk er på 24,8 uden afrundinger.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 12, at Danmarks Statistiks effektive årsværk i statistikproduktio-

nen er faldet med 24,8 årsværk fra 2015 til 2019. Det svarer til et fald på 8,5 %. De ef-

fektive årsværk er således faldet mindre end timeforbruget i statistikproduktionen,

som er faldet med 10,1 %, jf. figur 11. Vores undersøgelse viser, at en forklaring på, at

de effektive årsværk er faldet mindre end timeforbruget, kan være, at sygefraværet

har været stigende de seneste år.

Danmarks Statistiks effektiviseringsprojekters påvirkning af produktiviteten

83. Vi har undersøgt, om Danmarks Statistiks største effektiviseringsprojekt om et

standardiseret fejlsøgningssystem har påvirket produktiviteten. Med udgangen af

2019 havde 3 kontorer hovedparten af statistikkerne omlagt til det standardiserede

fejlsøgningssystem. De 3 kontorer havde således samlet 85 % af de statistikker, der

var omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem med udgangen af 2019.

Figur 13 viser udviklingen i timeforbruget for de 3 kontorer med flest omlagte stati-

stikker sammenholdt med udviklingen i timeforbruget for resten af Danmarks Stati-

stik.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Effektiviseringer og produktivitet

Figur 13

Udviklingen i de 3 kontorer med flest statistikker omlagt til det stan-

dardiserede fejlsøgningssystem og udviklingen for resten af Danmarks

Statistiks statistikproducerende kontorer

(Indeks)

120

100

2015

2016

2017

2018

2019

100

103

De 3 kontorer med flest statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem

Resten af Danmarks Statistiks statistikproducerende kontorer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 13, at kontorer med statistikker omlagt til det standardiserede

fejlsøgningssystem ikke har forbedret produktiviteten mere end resten af de konto-

rer, der producerer statistikker fra 2015 til 2019. I 2019 anvendte både kontorer om-

fattet af det standardiserede fejlsøgningssystem og de resterende statistikproduce-

rende kontorer 11 % færre timer end i 2015. I perioden 2016-2018 har kontorer med

statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem forbedret sit timefor-

brug lidt mere end resten af Danmarks Statistik, og udviklingen er således ikke helt

entydig.

Resultater

Danmarks Statistik har ikke selv opgjort sin produktivitet i perioden 2015-2019. Dan-

marks Statistik har ikke data til umiddelbart at kunne opgøre produktiviteten eller til

at følge tidsforbruget på de enkelte statistikker. Det skyldes, at Danmarks Statistik

ikke har en definition af, hvad en statistik er, og at Danmarks Statistiks tidsregistre-

ringsdata ikke er tilstrækkeligt nuancerede til at foretage retvisende produktivitets-

opgørelser på statistikniveau. Rigsrevisionen vurderer, at Danmarks Statistik burde

have tilvejebragt et grundlag for at følge produktiviteten på statistikniveau, særligt

når Danmarks Statistik havde mål om at effektivisere statistikproduktionen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Effektiviseringer og produktivitet |

Danmarks Statistik er blevet mere produktiv, og således er timeforbruget for statistik-

ker produceret i hele perioden faldet med 10,1 % fra 2015 til 2019. De årsværk, som

Danmarks Statistik skal bruge for at producere statistikker, er faldet med 8,5 % og er

således ikke faldet i tilsvarende grad i perioden. Det kan skyldes, at sygefraværet i de

statistikproducerende kontorer er steget i perioden. Rigsrevisionen vurderer derfor, at

Danmarks Statistik kan få mere ud af sit faldende timeforbrug ved at nedbringe syge-

fraværet, og dermed vil Danmarks Statistik umiddelbart have brug for færre årsværk

til at løfte samme opgave.

Effektiviseringsprojektet om standardiseret fejlsøgning har ikke påvirket produktivite-

ten i 2019. Således har produktivitetsforbedringen fra 2015 til 2019 været den samme

for kontorer med statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem og re-

sten af Danmarks Statistiks kontorer. Danmarks Statistik har oplyst, at det er forven-

teligt, at et nyt system tager tid at implementere. I perioden 2016-2018 har kontorer

med statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem forbedret sit time-

forbrug lidt mere end resten af Danmarks Statistik, og udviklingen er således ikke helt

entydig.

Rigsrevisionen, den 12. november 2020

Lone Strøm

/Michala Krakauer

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Danmarks Statistiks arbejde med at

sikre kvalitet og produktivitet har været tilfredsstillende, og om kvaliteten og produk-

tiviteten har udviklet sig positivt i perioden 2015-2019. Derfor har vi undersøgt følgen-

de:

Har Danmarks Statistik haft en tilfredsstillende kvalitetssikring, og har kvaliteten

udviklet sig positivt i perioden 2015-2019?

•

Har Danmarks Statistik gennemført effektiviseringer på tilstrækkelig vis, og har

produktiviteten udviklet sig positivt i perioden 2015-2019?

I undersøgelsen indgår Social- og Indenrigsministeriet, herunder Danmarks Statistik.

Undersøgelsen omhandler perioden 2015-2019. Danmarks Statistik fik i 2015 en ny

strategi, der havde fokus på at forbedre kvaliteten og effektivisere, og samtidig påbe-

gyndte Danmarks Statistik i 2015 implementeringen af anbefalinger fra en budget-

analyse, som Danmarks Statistik fik udarbejdet i 2014. Undersøgelsen bygger på en

gennemgang af dokumenter, en spørgeskemaundersøgelse samt dataudtræk fra ad-

ministrative systemer.

Kvalitetssikring

•

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Møder

Vi har holdt møder med Social- og Indenrigsministeriet og Danmarks Statistik. For-

målet med møderne var indledningsvist at drøfte undersøgelsens formål og metode.

Vi har derudover løbende holdt arbejdsmøder med Danmarks Statistik om indholdet

i beretningen.

Derudover har vi holdt møder med en række interessenter på området i form af KL,

VIVE, Dansk Industri og BUPL. Formålet med møderne har været at få baggrundsin-

formation om området. Møderne havde individuelle formål, som er gengivet i tabel A.

Tabel A

Interessentmøder

Interessent

VIVE

Dansk Industri

BUPL

Formål

At afdække de administrative byrder hos kommunerne og den oplevede

kvalitet af statistikkerne fra Danmarks Statistik.

At opnå viden om forskeradgangen til Danmarks Statistik.

At afdække de administrative byrder hos erhvervslivet og den oplevede

kvalitet af statistikkerne fra Danmarks Statistik.

At uddybe en konkret case om normeringsstatistikken.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Metodisk tilgang |

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lov om Danmarks Statistik

Adfærdskodeks for europæiske statistikker

Quality Assurance Framework of the European Statistical System

materiale om bruger- og kontaktudvalg, herunder kommissorium, dagsordener og

referater

Danmarks Statistiks interne retningslinjer, herunder procesmodellen og vejledning

om fejlsøgning

årsrapporter for 2015-2019

resultatplaner for 2015-2019

evalueringer af kvaliteten i perioden 2015-2019

statistikdokumentationen for forsinkede statistikker

tilfredshedsundersøgelser i perioden 2015-2019

afslutningsrapporter fra projektet om et standardiseret fejlsøgningssystem og pro-

jektet om forretningskritiske virksomheder

korrespondance mellem Danmarks Statistik og Social- og Indenrigsministeriet

data over antal fejl

data fra udgivelseskalenderen udtrukket af Danmarks Statistik

data fra tidsregistreringssystemet udtrukket af Danmarks Statistik.

Formålet med gennemgangen af dokumenter har bl.a. været at belyse:

•

Danmarks Statistiks vejledninger og retningslinjer for kvalitetssikring

Internationale standarder for kvaliteten af statistikker

Danmarks Statistiks mål for kvalitet og effektiviseringer

Danmarks Statistiks arbejde med at effektivisere.

Spørgeskemaundersøgelse

Vi har udarbejdet et elektronisk spørgeskema for at afdække Danmarks Statistiks

kvalitetssikring og anvendelse af vejledninger. Det er den ansvarlige for den enkelte

statistik, der har besvaret spørgeskemaet med udgangspunkt i den seneste udgivel-

se af den udvalgte statistik. Da en medarbejder kan være ansvarlig for flere statistik-

ker, har 15 statistikansvarlige svaret på flere spørgeskemaer. For at undersøge, om

de statistikansvarlige er i stand til at adskille spørgsmålene, har vi undersøgt, om be-

svarelserne fra samme statistikansvarlig er identiske, hvilket ikke var tilfældet.

Spørgeskemaet er udsendt til de ansvarlige for 73 ud af 282 statistikker i Danmarks

Statistik. Alle besvarede spørgeskemaet. Spørgeskemaet indeholdt 29 spørgsmål,

hvoraf de 25 var lukkede spørgsmål. Stikprøven er derved repræsentativ for alle sta-

tistikker i Danmarks Statistik med et signifikansniveau på 0,05.

Danmarks Statistik har påpeget, at statistikkerne i spørgeskemaet er forskellige i væ-

sentlighed, hvilket kommer til udtryk i et forskelligt timetal brugt i produktionen af de

enkelte statistikker. Væsentlige statistikker har således bedre kvalitetssikring. Vi me-

ner imidlertid, at vi i spørgeskemaet undersøger forhold, som burde gælde for alle sta-

tistikker og ikke kun for statistikker, der er tidskrævende at producere.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Metodisk tilgang

Danmarks Statistik har derudover indvendt, at de lukkede spørgsmål i spørgeskemaet

kan fortolkes forskelligt. Vi medgiver, at der kan være forskellige fortolkninger, men da

spørgeskemaet har en række åbne kommentarbokse, hvor de statistikansvarlige har

uddybet deres svar, har vi en detaljeret viden om besvarelserne. Vi har desuden pilot-

testet vores spørgeskema hos de statistikansvarlige i Danmarks Statistik for at sikre,

at spørgsmålene var meningsfulde og kunne besvares. Vi har tilrettet spørgsmålene

på baggrund af pilottesten.

Nogle spørgsmål i spørgeskemaet er tiltænkt bestemte statistikker, hvorfor vi har fra-

sorteret nogle statistikker for disse spørgsmål. Det drejer sig om spørgsmålet om, i

hvilken grad de statistikansvarlige har anvendt vejledningen om fejlsøgning i deres ar-

bejde med den senest færdiggjorte statistik (figur 6 i beretningen). For dette spørgs-

mål har vi frasorteret statistikker, som ikke har egen dataindsamling. Vi har desuden

opgjort svarene både for skemabaserede statistikker alene og for skemabaserede og

registerbaserede statistikker samlet. Det skyldes, at Danmarks Statistik har oplyst, at

selv om vejledningen om fejlsøgning indeholder relevante handlinger for alle statistik-

ker, er den i praksis primært tiltænkt skemabaserede statistikker. Dette fremgår dog

ikke af vejledningen.

I nogle spørgsmål har vi kun medtaget statistikker, som enten udførte selektiv fejlsøg-

ning, manuelle rettelser eller imputering. Det skyldes, at spørgsmålene kun er relevan-

te for disse statistikker. Konkret drejer det sig om følgende spørgsmål:

Har I gemt metadata for fejlsøgnings- og imputeringsprocessen, så det er doku-

menteret, hvor meget der er rettet i de indsamlede data for den senest færdig-

gjorte statistik?

•

Har I evalueret fejlsøgnings- og imputeringsprocessen?

Opgørelse af aktualitet og punktlighed ved udtræk fra udgivelseskalen-

deren på Danmarks Statistiks hjemmeside

•

Vi har udtrukket data fra Danmarks Statistiks udgivelseskalender for at kunne måle

aktualitet og punktlighed for Danmarks Statistiks udgivelser. Udtrækket er baseret på

logfiler, der er registreringer i systemet, som angiver det planlagte tidspunkt for udgi-

velse, ændringer af udgivelsestidspunktet og det faktiske udgivelsestidspunkt. Vi har

i samarbejde med Danmarks Statistik valideret beregningerne fra udtrækket og på

den baggrund tilrettet forskelle i praksis for registrering af perioderne.

Vi har haft dialog med Danmarks Statistik om opgørelse af referenceperioden (dvs.

den periode, statistikken gælder) til måling af aktualitet. Vi har modtaget Danmarks

Statistiks eget udtræk fra deres system, hvor de opgør aktualitet ud fra deres metode.

Her fremgår deres fradrag af statistikker, som de ikke tæller med i deres måling af ak-

tualitet, og de referenceperioder, de sætter. Danmarks Statistik sætter i mange tilfæl-

de referenceperioden manuelt. Vi har sat referenceperioden automatisk ud fra de

principper, som Danmarks Statistik har oplyst os (maksimale udgivelsestider til hen-

holdsvis måneds-, kvartals- og årsstatistikker).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Metodisk tilgang |

I forhold til de statistikker, som Danmarks Statistik fratrækker, har vi valgt ikke at fra-

trække dem i vores opgørelse, da vi ikke mener, at det giver et reelt billede af aktuali-

tet, hvis de fratrækkes. Flere af statistikkerne baserer sig på andre statistikker, men

de er stadig en del af Danmarks Statistiks produktion. Der bør derfor måles aktualitet

på dem, så der for statistikker, hvor aktualiteten overskrides, er fokus på at imødegå

dette, fx ved, at de statistikker, de baserer sig på, produceres hurtigere end hidtil.

I forhold til referenceperiode har vi for nogle statistikker ændret vores automatisk be-

regnede referenceperiode på baggrund af Danmarks Statistiks praksis. Det drejer sig

om følgende ændringer:

•

Vi har rettet referenceperioden for statistikker, der er fremskrivninger, så den sva-

rer til den, Danmarks Statistik bruger. Det gælder fx befolkningsfremskrivningen,

hvor en automatisk referenceperiode fx er sat til 2060, selv om den anvender da-

ta for 2018. I praksis har vi sat referenceperioden for fremskrivninger til det år, hvor

dataindsamlingen har fundet sted.

•

Vi har rettet referenceperioden for fx uddannelsesstatistikker og andre statistik-

ker, som går fra midten af et år til midten af det efterfølgende år, fordi de følger

skoleåret og ikke kalenderåret. Vi har sat referenceperioden for alle disse til den

30. juni, da vi ikke mener, at der er grundlag for at differentiere mellem fx uddan-

nelsesstatistikker, selv om Danmarks Statistik differentierer i sin opgørelse, så

nogle uddannelsesstatistikker har referenceperiode fra den 30. juni, 31. juli eller

31. august.

•

Vi har rettet referenceperioden for statistikken ”Tilbagefald til kriminalitet”, da den

anvender data fra året efter de år, statistikken vedrører. Vi har ikke kendskab til

andre statistikker med samme problemstilling, og Danmarks Statistik er enig heri.

Opgørelse af Danmarks Statistiks produktivitet

For at opgøre Danmarks Statistiks produktivitet har vi både opgjort output i form af

antal statistikker og input i form af tidsregistreringsdata.

Opgørelse af antallet af statistikker – output

Vi har i beretningen opgjort output som antal statistikker. Danmarks Statistik har og-

så andre produkter som særlige formidlingsprodukter og analyser, men det største

produkt er statistikker. Formidlingsprodukter indgår ikke i vores analyse, og vi har så-

ledes ikke medtaget timer til disse produkter.

Vi har opgjort antallet af statistikker ved at opgøre antallet af statistikdokumentatio-

ner. Statistikdokumentation beskriver statistikkens formål, indhold og kvalitet. Stati-

stikdokumentation udarbejdes som udgangspunkt for alle statistikker. Vi har i samar-

bejde med Danmarks Statistik beriget og renset denne opgørelse. Vi har tilføjet stati-

stikker, der endnu ikke har en statistikdokumentation, men udgives i perioden 2015-

2019. Det har vi gjort ved at sammenholde opgørelsen med Danmarks Statistiks sta-

tistikprogram, som Danmarks Statistik udgiver hvert år, hvor det fremgår, hvilke sta-

tistikker de planlægger at udgive. Vi har desuden renset vores opgørelse ved at fjerne

fejloprettede statistikdokumentationer, dubletter og tidligere statistikdokumentatio-

ner, som i 2019 er sammenlagt med andre statistikdokumentationer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Metodisk tilgang

Vi tager kun statistikker med i vores opgørelse, der har været produceret i hele perio-

den. Det drejer sig om i alt 266 statistikker. Vi har fjernet 19 statistikker, der ikke var

gennemgående i perioden, enten fordi de var nye, udgåede eller ikke bliver udgivet

hvert år, men sjældnere. Årsagen til, at vi kun tager gennemgående statistikker med,

er, at statistikkerne er forskellige i omfang og karakter. Danmarks Statistik er enig i,

at det er vigtigt, at vi opgør outputtet konstant på grund af forskellene i statistikkernes

omfang og karakter. For de statistikker, der ikke er gennemgående, har vi fjernet tids-

registreringen. Nogle har vi selv kunnet identificere i tidsregistreringssystemet, andre

har Danmarks Statistik oplyst tidsforbruget på, da der ikke er sammenhæng mellem

statistikkens navn og tidsregistreringskoden.

Danmarks Statistik har påpeget over for Rigsrevisionen, at statistikker kan ændre ind-

hold over tid. Arbejdsbyrden og derved timetallet for de enkelte statistikker kan såle-

des variere. Danmarks Statistik har ikke kunnet give et samlet overblik over, hvor man-

ge statistikker dette er gældende for. Danmarks Statistik har dog oplyst, at statistik-

ken om BNI er et eksempel herpå. Statistikken er således underlagt kontrolbesøg fra

Eurostat, hvilket medfører et forhøjet timeforbrug i nogle år. Vi har undersøgt tidsregi-

streringen for statistikken, og vi kan se, at timeforbruget har varieret mellem årligt 169

og 1.647 timer i undersøgelsesperioden. Rigsrevisionen anerkender, at det øger usik-

kerheden af beregningerne, men vi konstaterer samtidig, at variationen i dette konkre-

te tilfælde udgør en lille andel af det samlede timetal i statistikproduktionen og derfor

kun har mindre betydning for produktivitetsberegningerne.

Opgørelse af tid brugt på statistikproduktion – input

Opgørelsen af Danmarks Statistiks forbrug af tid på at producere statistik i perioden

2015-2019 baserer sig på et udtræk fra Danmarks Statistiks tidsregistreringssystem.

Opgørelsen tager udgangspunkt i fordelingen af den registrerede arbejdstid. Arbejds-

tid er den tid, som Danmarks Statistiks adgangsterminaler viser, at medarbejderen

har været på arbejdspladsen, med de korrektioner, som medarbejderen laver til den-

ne registrering. Medarbejderne fordeler den opgjorte arbejdstid på relevante produk-

ter i tidsregistreringssystemet.

Danmarks Statistik har 7 produkttyper: et statistikprodukt, et registerprodukt, et TF-

produkt (tilskudsfinansierede aktiviteter), et IDV-produkt (indtægtsdækket virksom-

hed), et formidlingsprodukt, et hjælpefunktionsprodukt og et ledelses- eller admini-

strationsprodukt.

I beregningen af produktivitet har vi opgjort den arbejdstid, medarbejderne har regi-

streret på produkttyperne statistikprodukt, registerprodukt og TF-produkt. De 3 pro-

dukttyper er valgt, da Danmarks Statistiks samlede statistikproduktion registreres

på disse 3 typer.

Danmarks Statistik har en række tiltag til at sikre, at medarbejdernes registreringer

bliver retvisende. Medarbejderne kan kun registrere tid på produkter tilknyttet konto-

rer, medmindre andet er aftalt, og de manuelle korrektioner og tilføjelser til registre-

ringen af arbejdstid skal kommenteres af medarbejderne i tidsregistreringssystemet.

Afslutningsvist godkender medarbejdernes chef tidsregistreringer ved udgangen af

hver måned.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Metodisk tilgang |

Danmarks Statistik har 5 afdelinger: Brugerservice, Kommunikation og Salg, Person-

statistik, Erhvervsstatistik og Økonomisk statistik. Heraf er det Personstatistik, Er-

hvervsstatistik og Økonomisk statistik, der udarbejder statistik. I de 3 statistikprodu-

cerende afdelinger er der 14 kontorer i 2019, hvoraf 11 producerer statistik. Vi anven-

der i vores produktivitetsberegninger den tid, som medarbejderne i disse kontorer

har registreret på produkttyperne statistikprodukt, registerprodukt og TF-produkt.

Vi har i et enkelt tilfælde medregnet timer registreret på en sag, som er oprettet i di-

rektionssekretariatet. Det drejer sig om projektet om forretningskritiske virksomhe-

der, da denne sag indeholder timer brugt på at producere statistikker. Vi har derfor

gennemgået alle registreringerne for projektet om forretningskritiske virksomheder

og vurderet, om timerne var udtryk for et udviklingsprojekt eller statistikprodukter.

Vi har medregnet timer, som vi vurderer er anvendt til et statistikprodukt, for at få et

mere retvisende billede af det samlede timeforbrug på at producere statistik. Vi har

fx ikke medregnet timerne til Danmarks Statistiks ICE-projekt, da vi vurderer, at pro-

jektet er et udviklingsprojekt.

Der er i undersøgelsesperioden sket organisatoriske ændringer, som betyder, at en-

heder splittes op og samles igen, hvorfor timerne til statistikproduktion skifter mellem

forskellige enheder. Danmarks Statistik har i undersøgelsesperioden flyttet opgaver

fra statistikkontorerne til hjælpefunktioner, fx it-opgaver. Dette tager vi højde for ved

at tilbageføre timerne fra hjælpefunktionerne, så de indgår i statistikproduktionen.

Dette er sket i dialog med Danmarks Statistik. Det drejer sig om få timer (i alt 7 tidsre-

gistreringsnumre), da it-medarbejdere registrerer timer direkte på den enkelte stati-

stik, hvorfor it-medarbejderne i hele perioden registrerer ens.

Vi har i videst muligt omfang fraregnet udviklingsarbejde i tidsregistreringen, når vi op-

gør produktiviteten. Vi har gennemgået tidsregistreringen manuelt og frasorteret de

udviklingsprojekter, som fremgår af tidsregistreringerne. Danmarks Statistik har imid-

lertid påpeget over for Rigsrevisionen, at nogle udviklingsprojekter, som følger af krav

fra ny lovgivning, er registreret på statistikprodukterne uden en selvstændig registre-

ring. Danmarks Statistik har givet en række eksempler herpå, men de har ikke oplyst

timetal for udviklingsprojekterne, hvorfor det ikke er muligt at frasortere timerne. Dan-

marks Statistik har desuden påpeget over for Rigsrevisionen, at timer anvendt på un-

derprodukter (fx BNP-indikatoren) i tidsregistreringen kan fremgå som et statistikpro-

dukt, hvorfor det i udgangspunktet vil tælle med i vores produktivitetsberegning. Imid-

lertid bør dette frasorteres, da underprodukter ikke medregnes i outputtet. Danmarks

Statistik har imidlertid ikke kunnet give en samlet opgørelse for timer anvendt på un-

derprodukter, hvorfor det ikke har været muligt at frasortere disse.

Danmarks Statistik har i undersøgelsesperioden oplevet stigende EU-meromkostnin-

ger. Vi har derfor frasorteret de timer i tidsregistreringen, som er koblet til EU-merom-

kostninger. Derved har vi taget højde for de stigende EU-meromkostninger i vores be-

regninger af produktivitet. Det drejer sig primært om timer i perioden 2017-2019.

Samlet set har vi omkodet og renset data flere steder. Det skyldes bl.a., at der ikke er

sammenhæng mellem antallet af statistikker og tidsregistreringskoder, dvs. at Dan-

marks Statistik ikke i alle tilfælde har opbygget sin tidsregistrering, så en statistik har

en tidsregistreringskode. Det er også derfor, at hverken vi eller Danmarks Statistik

selv kan følge statistikkerne på statistikniveau. I tabel B fremgår nogle af de omkod-

ninger, vi har måttet foretage, og størrelsen heraf.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Metodisk tilgang

Tabel B

Eksempler på væsentlige omkodninger, vi har foretaget i produktivitetsopgørelsen

Statistik/udviklingsprojekt

Projektet om forretningskritiske virksomheder

Produktalias i tidsregistreringen:

STAT REFORM Forretningskritiske Virksomheder

Rigsrevisionens databehandling

Projektet er angivet som et statistikprodukt i tidsregistreringen. Der er imid-

lertid tale om et udviklingsprojekt, som overgår fra at være udvikling til at væ-

re et statistikprodukt i 2018 og 2019. Vi har derfor kun kodet timerne regi-

streret på projektet i 2018 og 2019 som et statistikprodukt. Vi inddrager

derved følgende antal timer i produktivitetsberegningerne:

•

2018: 5�½582�½38 timer

•

2019: 1�½985�½49 timer

Markedsdata for erhvervsejendomme

Produktalias i tidsregistreringen:

STAT ICE

Markedsdata for erhvervsejendomme er angivet som et statistikprodukt i

tidsregistreringen, men da der er tale om et udviklingsprojekt, har vi omko-

det registreringen. Vi frasorterer derved følgende antal timer i produktivitets-

beregningerne:

•

2018: 9�½920�½8 timer

•

2019: 9�½787�½87 timer

Statistik for erhvervsejendomme

Produktalias i tidsregistreringen:

STAT Statistik for erhvervsejendomme

Vi har vurderet, at registreringen er en del af projekt for Implementeringscen-

ter for Ejendomsvurderinger (ICE). Vi har derfor omkodet registreringen til

udviklingsprojektet. Vi frasorterer derved følgende antal timer i produktivi-

tetsberegningerne:

•

2018: 964�½24 timer

•

2019: 5�½050�½74 timer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistiks tidsregistreringsystem.

Statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssystem

Vi har opgjort fordelingen af statistikker omlagt til det standardiserede fejlsøgningssy-

stem mellem de enkelte kontorer i Danmark på baggrund af Danmarks Statistiks af-

slutningsrapport til projektet om standardiseret fejlsøgning. 85 % af statistikkerne er

placeret i kontorerne

Konjunkturstatistik

Forskning, Teknologi og Kultur/Erhvervs-

livets udvikling.

I 2019 blev

Forskning, Teknologi og Kultur

udskilt fra

Erhvervslivets

udvikling

som et selvstændigt kontor, hvorfor vi behandler kontorerne samlet i vores

opgørelse.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

Adfærdskodeks for

europæiske statistikker

Adfærdskodekset er baseret på 16 principper, som omfatter de institutionelle rammer, de statisti-

ske processer og de statistiske produkter. For hvert princip er der et sæt indikatorer. Danmarks Sta-

tistik er i lov om Danmarks Statistik forpligtet til at overholde adfærdskodekset.

Aktualitet vil sige, at en statistik udkommer så hurtigt som muligt.

Med Danmarks Statistiks API til Statistikbanken er det muligt programmatisk at tilgå alle publicere-

de data i Statistikbanken.

Bag Tallene er journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv.

Et effektivt årsværk er det antal timer, der anvendes på statistikproduktionen, når timer anvendt på

administration, hjælpefunktioner, sygdom og begrundet fravær trækkes fra. Opgørelsen er en bereg-

ning af årsværk til timer, der kan anvendes til produktion, og er ikke det faktiske årsværksforbrug.

EU-meromkostninger er omkostninger som følge af øgede krav fra EU til de enkelte statistikker. EU-

statistikkerne er underlagt retsakter, der regulerer den enkelte statistik. Når retsakterne ændres, så

de indeholder flere krav til statistikken, øger det omkostninger til at producere statistikken. Det kal-

der Danmarks Statistik for EU-meromkostninger.

Statistikker, Danmarks Statistik producerer til Eurostat eller andre internationale aktører. 48 % af

Danmarks Statistiks statistikker er EU-statistikker. Statistikkerne offentliggøres i Statistikbanken.

Evalueringer af kvaliteten kaldes i Danmarks Statistik for kvalitetsgennemlysninger. Danmarks Sta-

tistik har gennemført evalueringer af kvaliteten siden 2015. De gennemføres ved, at statistikmed-

arbejderne udarbejder en selvevaluering, hvorefter et ekspertteam evaluerer statistikken. Efter hver

kvalitetsgennemlysning udarbejdes en handlingsplan af kontoret.

Formålet med fejlsøgning er at finde fejl i data med henblik på eventuelt at rette fejlene. Fejlsøgning

er en del af behandlingen af data.

Gennemgående statistikker produceres i hele undersøgelsesperioden, dvs. fra 2015 til 2019. Sta-

tistikker, der ikke er gennemgående, er bl.a. nye statistikker. Fx overtog Danmarks Statistik i 2017

statistikker fra Socialstyrelsen, som de blev kompenseret for. Det er også statistikker, der ikke pro-

duceres hvert år, fx valgstatistikken, der kun produceres, når der har været afholdt valg i Danmark.

Imputering er en statistisk metode til at beregne manglende værdier.

GSBPM (Generic Statistical Business Process Model) er udarbejdet og vedtaget som en internatio-

nal standard i et samarbejde mellem FN, EU og OECD med henblik på at udgøre en fælles overord-

net ramme for at forstå og arbejde med arbejdsprocesserne og de systemer, der skal understøtte

dem.

Metadata beskriver indholdet og kvaliteten af statistikken, i forbindelse med at data udgives.

En NYT-udgivelse er en nyhed om en statistik, som bliver udgivet sammen med statistikken. Den

indeholder mindre beskrivelser og analyser af statistikker og de underliggende tabeller.

Nøjagtighed og pålidelighed defineres i adfærdskodekset som, at europæiske statistikker nøjagtigt

og pålideligt afspejler virkeligheden.

Aktualitet

API

Bag Tallene

Effektivt årsværk

EU-meromkostninger

EU-statistikker

Evaluering af kvaliteten

Fejlsøgning

Gennemgående statistikker

Imputering

International model for

statistikprocesser (GSBPM)

Metadata

NYT-udgivelse

Nøjagtighed og pålidelighed

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 25: Beretning nr. 3/2020 om Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

| Ordliste

Omprioriteringsbidrag

Peerreview

Omprioriteringsbidraget er en årlig besparelse på 2 %, som alle statslige institutioner er underlagt.

Peerreview har til formål at evaluere, om Danmarks Statistik efterlever de grundlæggende princip-

per for officiel statistik, som er fastsat i European Statistics Code of Practice. Peerreviewet gennem-

føres af internationale eksperter på området.

Procesmodellen er en central vejledning til at udarbejde statistikker. Procesmodellen er en imple-

mentering af GSBPM-modellen. Procesmodellen beskriver 8 faser i en statistikproduktion.

Forholdet mellem input og output under hensyntagen til kvalitet.

Projektet samlede arbejdet med store koncernvirksomheder i en enhed i Danmarks Statistik for at

kunne skabe mere retvisende statistikker, herunder nationalregnskabet, da de store koncernvirk-

somheder har selvstændig betydning for flere økonomiske statistikker.

Punktlighed vil sige, at en statistik udkommer som annonceret.

Referenceperioden er den periode, som statistikken beskriver.

Registerbaserede statistikker baserer sig på registre eller administrative data.

Relevans defineres i adfærdskodekset som, at de europæiske statistikker opfylder brugernes behov.

Sammenhæng og sammenlignelighed defineres i adfærdskodekset som, at europæiske statistikker

er konsistente indbyrdes og over en tidsperiode. Statistikkerne er desuden sammenlignelige mellem

regioner og lande. Samme type data fra forskellige datakilder kan kombineres og anvendes sammen.

Skemabaserede statistikker baserer sig på enten surveys eller indberetninger.

Fejlsøgning har til formål at identificere fejl i data, som danner grundlag for statistikker. Formålet

med at standardisere fejlsøgningen er at skabe en ensartet tilgang til fejlsøgning på tværs af Dan-

marks Statistik. Det standardiserede fejlsøgningssystem skal frigøre resurser både lokalt i konto-

rerne og i tværgående funktioner. Dette skal samtidig muliggøre, at fejlsøgningen kan tilrettelægges

ud fra på forhånd fastsatte kvalitetsmål.

Statistikbanken er en statistikdatabase, som indeholder officiel statistik, der beskriver det danske

samfund. Statistikbanken er gratis at bruge, og data må frit gengives.

Statistikdokumentation beskriver formålet med statistikken, indholdet, den statistiske behandling,

relevans, præcision og pålidelighed, aktualitet og punktlighed, sammenhæng og sammenlignelighed

samt tilgængelighed og klarhed. Fx fremgår det under den statistiske behandling, hvordan data va-

lideres og behandles samt eventuelt korrigeres. Statistikdokumentationen kan hjælpe brugerne til

at forstå, bruge og vurdere statistikken.

Statistikprogrammet viser, hvilke statistikker der skal udarbejdes det pågældende år. Danmarks

Statistik skal hvert år udarbejde et statistikprogram, som udkommer ved årets start.

Tilgængelighed og klarhed defineres i adfærdskodekset som, at europæiske statistikker præsente-

res i en klar og letforståelig form og offentliggøres på en passende og velegnet måde. Desuden bør

statistikkerne være tilgængelige på en objektiv måde sammen med relevante metadata og forkla-

ringer.

Kalender på Danmarks Statistiks hjemmeside, hvor udgivelsesdatoer fremgår for alle udgivelser i

Statistikbanken – både NYT-udgivelser og tabeller.

Procesmodellen

Produktivitet

Projekt om forretnings-

kritiske virksomheder

Punktlighed

Referenceperiode

Registerbaserede statistikker

Relevans

Sammenhæng og sammen-

lignelighed

Skemabaserede statistikker

Standardiseret fejlsøgnings-

system

Statistikbanken

Statistikdokumentation

Statistikprogrammet

Tilgængelighed og klarhed

Udgivelseskalender