Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2284857_0001.png
19. november 2020
Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-
nomi- og finansministre den 1. december 2020
1) Indberetningspligt for skatteoplysninger fra digitale platforme
KOM(2020)314
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
3) Det europæiske semester: Kommissionens varslingsrapport og anbefalinger til euroom-
rådet som helhed for 2021 samt efterårsprognose 2020
KOM(2020)745 og KOM(2020)746
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4) Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
5) Internationale emner: Rådskonklusioner om international gældslettelse, særligt i Afrika,
samt opfølgning på G20-møde 13. november 2020 om gæld
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Udenrigsministeriet
6) Rådskonklusioner om effektiv beskatning, skatteudfordringer forbundet med digitalise-
ring og god skatteforvaltning i og uden for EU.
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
7) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2019
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
12
2
8
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 2 af 23
Dagsordenspunkt 3:
Det europæiske semester: Kommissionens
varslingsrapport, udkast til anbefalinger til
euroområdet som helhed for 2021 samt
efterårsprognose 2020
KOM(2020)745 og KOM(2020)746
1. Resume
Kommissionen ventes på ECOFIN 1. december 2020 at præsentere en pakke med Kommissio-
nens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens ud-
kast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021. Pakken
supplerer Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst for 2021, der blev offentliggjort 17.
september 2020, og indleder det europæiske semester for 2021. Kommissionen ventes på ECO-
FIN også at præsentere deres økonomiske efterårsprognose af 5. november 2020.
Kommissionens varslingsrapport udpeger EU-lande, der har eller risikerer at udvikle makroøko-
nomiske ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet som helhed har til formål at styrke koordina-
tionen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal således tage højde for euroom-
rådeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer, stabilitetsprogrammer og genopretnings-
planer under genopretningsfaciliteten, som fremlægges senest i april 2021.
ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om varslingsrapporten på ECOFIN 19. januar
2021, hvor også anbefalingerne til euroområdet som helhed ventes vedtaget.
2. Baggrund
EU-samarbejdet
om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure (”det
europæiske semester”), hvor EU-landene
drøfter de økonomisk-politiske udfor-
dringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt euroområdet og EU
som helhed. Proceduren for makroøkonomiske ubalancer er også forankret i seme-
steret og skal identificere eventuelle ubalancer i EU-landene, fx tab af konkurren-
ceevne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv.
Kommissionen offentliggjorde 17. september 2020
Kommissionens årlige strategi for bæ-
redygtig vækst
(”Annual Sustainable Growth Strategy”, ASGS), der indledte det euro-
pæiske semester for 2021. ASGS skitserer de overordnede økonomisk-politiske ud-
fordringer og prioriteter for EU-landene, herunder også den overordnede strategi-
ske retning for implementeringen af genopretningsfaciliteten. ASGS’en fastsætter
konkrete fire prioriteter for det økonomisk-politiske samarbejde i 2021: 1) bære-
dygtighed, 2) produktivitet, 3) social retfærdighed og 4) makroøkonomisk stabilitet.
I tillæg til ASGS har Kommissionen 18. november 2020 offentliggjort sin
varslings-
rapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer
samt
udkast til Rådets økonomisk-
politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0003.png
Side 3 af 23
Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed har til formål
at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolandene. Eurolandene skal
tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres nationale reformprogrammer, sta-
bilitetsprogrammer samt genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, jf.
nedenfor. Anbefalingerne til euroområdet forventes godkendt på ECOFIN 19. ja-
nuar 2021. Herefter ventes de tiltrådt af DER 25.-26. marts 2021, før de formelt
ventes vedtaget af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som helhed godkendes
og vedtages alene af eurolandene (og gælder kun eurolandene).
Varslingsrapporten offentliggøres som led i
Makroubalanceproceduren
(’Macroeconomic
Imbalance Procedure’,
MIP), der udgør rammen for
samarbejdet i EU om systematisk
overvågning af makroøkonomiske ubalancer, og som er integreret i det europæiske
semester. Formålet er på et tidligt tidspunkt at kunne identificere og forebygge po-
tentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, som er ved at udvikle
sig, og at kunne gribe ind over for ubalancer, der har materialiseret sig, med henblik
på at korrigere disse.
MIP’en operationaliseres via en varslingsmekanisme med et
’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal give en indle-
dende indikation på ubalancer.
Kommissionens varslingsrapport (’Alert
Mechanism Report’,
AMR) for 2021 vil inde-
holde værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet. Rapporten vurderer in-
dikatorernes udvikling i alle EU-lande og identificerer de lande, som har ubalancer
eller risikerer at opbygge ubalancer.
Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-
porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have ubalancer
eller at risikere at opbygge ubalancer. De dybdegående analyser offentliggøres som
en del af Kommissionens vurderinger af landenes konvergens- og stabilitetspro-
grammer. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres efterfølgende en grun-
digere vurdering af, i hvilket omfang det pågældende land er påvirket af ubalancer
og af disses karakter og risici.
Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til henstillinger om
at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængigt
af de identificerede ubalancers karakter.
1
3. Formål og indhold
På ECOFIN 1. december 2020 ventes en præsentation og en indledende drøftelse
af Kommissionens varslingsrapport og Kommissionens forslag til anbefalinger til
euroområdet som helhed for 2021. Kommissionen ventes også at benytte anlednin-
gen til at præsentere sin økonomiske efterårsprognose af 5. november 2020.
Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor
Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse
ubalancer. I opfølgningen på en henstilling skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal
løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.
Makroubalanceproceduren har endnu ikke været benyttet til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.
1
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 4 af 23
ECOFIN skal ikke vedtage konklusioner om varslingsrapporten på dette rådsmøde,
men ventes at gøre dette ifm. ECOFIN 19. januar 2021, hvor eurolandene også
ventes at godkende anbefalinger til euroområdet som helhed.
Kommissionens varslingsrapport 2021
Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,
som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer.
Kommissionen udpeger 12 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for
2021. Det er tale om de samme 12 lande, der vurderedes at have ubalancer i de
dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2020 (Tyskland, Irland,
Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Ru-
mænien og Grækenland).
Kommissionen vurderer, at der ikke skal udarbejdes en dybdegående analyse af
Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at indikatorerne vedrørende be-
talingsbalancen og den private gæld indikerer risici, samt at stigende huspriser ud-
viste begrænsede risici før COVID-19-krisen. Kommissionen bemærker også, at
COVID-19-krisen kan medføre en højere privat gældskvote. Kommissionen vur-
derer dog, at en samlet vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en
dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makrouba-
lanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af
Danmark de seneste syv år.
Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021
Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021 afspej-
ler generelt prioriteterne i Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst af 17.
september 2020 (ASGS).
Der lægges bl.a. vægt på, at eurolandene fortsat bør gennemføre midlertidige og
målrettede tiltag, der minimerer de økonomiske og finansielle konsekvenser af CO-
VID-19-krisen. Finanspolitikkerne bør være differentierede afhængigt af landenes
konkrete situationer. Når omstændighederne tillader det, bør fokus rettes mod at
sikre sunde og holdbare mellemfristede finanspolitikker. Eurolandene anbefales
også at sikre, at genopretningen bidrager til en fair og inklusiv grøn og digital om-
stilling, ligesom det anbefales at gennemføre tiltag, der generelt bidrager til velfun-
gerende økonomier og omstilling i forlængelse af krisen, herunder vedr. arbejds-
markeder (bl.a. ift. ordentlige arbejdsforhold og efteruddannelse), offentlig admini-
stration og investeringer.
Anbefalingerne lægger også op til, at der skal ske fremskridt med en OECD-aftale
om digital beskatning senest i juni 2021, og at der skal gøres yderligere fremskridt
overfor aggressiv skatteplanlægning, ligesom skattesystemerne bør understøtte den
grønne omstilling.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0005.png
Side 5 af 23
Det anbefales desuden at mindske administrative byrder, effektivisere den offent-
lige administration og forbedre insolvensprocedurer samt at sikre den finansielle
stabilitet i lyset af krisen.
Endeligt anbefales det at styrke ØMU'en yderligere, herunder via videre arbejde
med bl.a. bankunionen og kapitalmarkedsunionen, hvilket også skal bidrage til at
styrke euroens rolle i det internationale økonomiske system.
Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2020
Kommissionen ventes på ECOFIN 1. december 2020 også at præsentere deres
økonomiske efterårsprognose af 5. november 2020.
I efterårsprognosen skønnes et fald i BNP i EU og euroområdet på 7,4 hhv. 7,8
pct. i 2020 efterfulgt af en genopretning med vækst på 4,1 hhv. 4,2 pct. i 2021 og
3,0 pct. i 2022,
jf. tabel 1.
For Danmark skønner Kommissionen et fald i BNP på 3,9
pct. i 2020 efterfulgt af en genopretning med vækst på 3,5 pct. i 2021 og 2,4 pct. i
2022. Kommissionen opjusterer dermed sit vækstskøn for 2020 i EU (0,9 pct.-po-
int) og i Danmark (1,3 pct.-point) ift. sommerprognosen af juli 2020, og nedjusterer
vækstskønnet for 2021 i EU (-1,7 pct.-point) og Danmark (-0,8 pct.-point).
Opjusteringen for 2020 skal ses i sammenhæng med, at genopretningen internatio-
nalt har udviklet sig bedre end ventet i sommer. Nedjusteringen i 2021 er bl.a. et
resultat af, at genopretningen nu ventes at blive langsommere og mere gradvis, hvil-
ket blandt andet skal ses i lyset af, at pandemien er blusset op igen i mange lande i
løbet af efteråret med fornyede restriktioner til følge. Der er generelt stor usikker-
hed om de økonomiske udsigter, som i høj grad vil afhænge af udviklingen i pan-
demien og fremskridt med at udvikle og distribuere en vaccine.
Tabel 1
BNP-skøn for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose og sommerprognose 2020
Kommissionens efterårsprognose,
november 2020
Realvækst, pct.
EU
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Nederlandene
Danmark
Sverige
2020
-7,4
-7,8
-5,6
-9,4
-9,9
-12,4
-5,3
-3,9
-3,4
2021
4,1
4,2
3,5
5,8
4,1
5,4
2,2
3,5
3,3
2022
3,0
3,0
2,6
3,1
2,8
4,8
1,9
2,4
2,4
Kommissionens sommerprog-
nose, juli 2020
2020
-8,3
-8,7
-6,3
-10,6
-11,2
-10,9
-6,8
-5,2
-5,3
2021
5,8
6,1
5,3
7,6
6,1
7,1
4,6
4,3
3,1
Kilde:
European Economic Forecast, Autumn 2020, november 2020, European Economic Forecast, Summer 2020, juli 2020
og
European Economic Forecast, Spring 2020, maj 2020.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0006.png
Side 6 af 23
Kommissionen bemærker i efterårsprognosen, at finanspolitikken er blevet lempet
markant i 2020 som følge af støttetiltag for at afbøde konsekvenserne af COVID-
19-pandemien. Det har været med til at begrænse tilbageslaget og de negative kon-
sekvenser heraf. Kommissionen antager at støttetiltagene gradvist vil blive udfaset
i 2021. Tilbageslaget og de finanspolitiske lempelser indebærer, at de offentlige fi-
nanser generelt svækkes kraftigt. For EU som helhed skønnes det offentlige under-
skud at stige fra 0,4 pct. af BNP i 2019 til 8,6 pct. af BNP i 2020, mens det offentlige
underskud for euroområdet som helhed skønnes at stige fra 0,6 pct. af BNP til 8,8
pct. af BNP i 2020,
jf. tabel 2.
Underskuddene i både EU og euroområdet mindskes gradvist i 2021 og 2022 under
antagelse af, at den økonomiske genopretning fortsætter samtidig med, at de finans-
politiske lempelser og støttetiltag gradvist udfases. Der vil dog fortsat være betyde-
lige underskud og gældskvoter i mange lande. Underskuddet i EU ventes således i
gennemsnit at være 4,5 pct. af BNP i 2022, mens gælden i gennemsnit ventes at
ligge på knap 95 pct. af BNP i 2022.
Tabel 2
Skøn for offentlige finanser for udvalgte økonomier i Kommissionens efterårsprognose 2020
Pct. af BNP
2019
EU
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Nederlandene
Danmark
Sverige
-0,5
-0,6
1,5
-3,0
-1,6
-2,9
1,7
3,8
0,5
Offentlig saldo
2020
-8,4
-8,8
-6,0
-10,5
-10,8
-12,2
-7,2
-4,2
-3,9
2021
-6,1
-6,4
-4,0
-8,3
-7,8
-9,6
-5,7
-2,5
-2,5
2022
-4,5
-4,7
-2,5
-6,1
-6,0
-8,6
-3,8
-1,9
-1,4
2019
-1,3
-1,3
0,9
-3,3
-1,9
-4,0
0,3
3,5
0,4
Strukturel saldo
2020
-4,8
-4,8
-3,4
-5,1
-5,8
-6,0
-4,6
-0,4
-1,4
2021
-4,2
-4,3
-2,7
-5,7
-5,0
-6,0
-3,9
-0,4
-0,9
2022
-3,5
-3,7
-1,9
-4,8
2019
79,2
Offentlig gæld
2020
93,9
2021
94,6
2022
94,9
85,9 101,7 102,3 102,6
59,6
71,2 701,1
69,0
98,1 115,9 117,8 119,4
-4,3 134,7 159,6 159,5 159,1
-7,2
-2,7
0,0
-0,2
95,5 120,3 122,0 123,9
48,7
33,3
35,1
60,0
45,0
39,9
63,5
41,1
40,5
65,9
40,9
40,3
Kilde: European Economic Forecast, Autumn 2020, november 2020.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens varslingsrapport og for-
slag til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0007.png
Side 7 af 23
7. Økonomiske konsekvenser
Kommissionens præsentation af Kommissionens varslingsrapport og forslag til an-
befalinger til euroområdet som helhed for 2021 og den efterfølgende drøftelse vil
ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser.
Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske semester,
vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-
ser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i
EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens vars-
lingsrapport, Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed
samt Kommissionens efterårsprognose 2020 til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af varslingsrapporten, udkast til
anbefalinger til euroområdet som helhed samt efterårsprognosen 2020 til efterret-
ning.
Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny
dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig
Kommissions vurdering af, at 12 lande har eller risikerer at få makroøkonomiske
ubalancer. Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makroubalan-
ceproceduren mhp. at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så svage
konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele
EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke
mindst de dårligst stillede.
Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som
helhed. Regeringen er tilfreds med, at det understreges, at arbejdet med styrke eu-
roens internationale rolle skal ske under hensynstagen til det indre marked og på en
åben og transparent måde ift. ikke-eurolande. En række af de øvrige nævnte anbe-
falinger, fx opfordringen til at arbejde videre med
ØMU’en og
kapitalmarkedsuni-
onen, vurderes at være relevante for alle EU27-lande og ikke blot for eurolandene.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0008.png
Side 8 af 23
Dagsordenspunkt 5:
Internationale emner: Rådskonklusioner om
international gældslettelse, særligt i Afrika, samt
opfølgning på G20-møde 13. november 2020
1. Resume
ECOFIN skal 1. december 2020 behandle rådskonklusioner om international gældslettelse, sær-
ligt i Afrika. Under punktet ventes Kommissionen og det tyske EU-formandskab også at afrap-
portere fra G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 13. november 2020 om internati-
onal gældslettelse.
Rådskonklusionerne i ECOFIN om international gældslettelse skal ses i forlængelse af Det Eu-
ropæiske Råds (DER) konklusioner af 15. oktober 2020. I lyset af de stigende gældsudfordringer
globalt støttede DER-konklusionerne den internationale gældslettelsesindsats i afrikanske lande
samt anmodede Rådet om at udarbejde en fælles EU-tilgang til denne indsats.
I rådskonklusionerne ventes ECOFIN bl.a. at notere sig de øgede gældssårbarheder i lavind-
komstlandene, især Afrika, som følge af COVID-19-krisen. Rådet støtter derfor en koordineret,
international tilgang til gældslettelse for afrikanske lande inden for de relevante multilaterale ram-
mer. Rådet støtter også fremskridtene med det fælles G20-Parisklub gældshenstandsinitiativ og
forlængelse af dette initiativ til medio 2021 samt den seneste G20-aftale om en fælles ramme for
behandling af uholdbare gældsudfordringer.
Regeringen kan støtte rådskonklusioner om gældslettelse på linje med det foreliggende udkast og
tager afrapporteringen vedr. G20-mødet 13. november 2020 til efterretning. Regeringen støtter et
bredt multilateralt samarbejde på gældsdagsordenen, hvor gældsudfordringer i udviklingslande
håndteres med udgangspunkt i de enkelte landes situationer. Regeringen arbejder for bred kredi-
tordeltagelse, styrket transparens og god regeringsførelse i udviklingslande som centrale principper i
en ramme for fremtidig gældsbehandling. Regeringen lægger bl.a. vægt på antikorruption samt
holdbare offentlige finanser til gavn for hele befolkningen i udviklingslande.
2. Baggrund
COVID-19-krisen har ledt til stigende gældudfordringer i mange udviklingslande
og har skabt fornyet behov for at øge det økonomiske råderum i de fattigste lande
med stor offentlig gæld. G20 og Parisklubben
2
blev derfor i april 2020 enige om et
fælles gældshenstandsinitiativ (Debt
Service Suspension Initiative, DSSI
3
), der giver fat-
tige lande mulighed for at sætte betalinger af afdrag og rente på pause frem til ud-
gangen af 2020. På G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 14. oktober
2020 blev man enige om at forlænge DSSI til og med juni 2021. Der er formålet, at
landene bruger de frigjorte midler til COVID-19-relaterede behov, herunder bl.a.
sundhedstiltag, sociale sikkerhedsnet og bæredygtig økonomisk genopretning. Ver-
densbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) følger landenes anvendelse af
midlerne, hvilket øger gennemsigtigheden på gældsområdet.
Parisklubben er sammenslutningen af vestlige kreditorlande, der koordinerer indsatser på gældsområdet, og
som Danmark er medlem af.
3
Initiativ til at lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien.
2
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 9 af 23
Herudover arbejder Parisklubben og G20 også på en fælles ramme for
behandling
af uholdbare gældsudfordringer
, som ligger udover DSSI. Rammen bygger på
eksisterende strukturer for gældsbehandling i Parisklubben og med det centrale
princip om, at fremtidig gældslettelse skal ske med afsæt i de enkelte landes situati-
oner samt i tæt dialog med både Verdensbanken og IMF. Desuden skal rammen
bidrage til, at alle kreditorer inddrages. Udviklingslandenes gæld fordeler sig på en
bredere gruppe kreditorer end tidligere. I 2019 stod Kina (som ikke deltager i gælds-
samarbejdet i Parisklubben) for godt en tredjedel af udviklingslandenes samlede bi-
laterale gæld. Private kreditorer spiller ligeledes nu en betydelig rolle i långivningen
til udviklingslandene, og Parisklubben og G20 arbejder derfor en bred og retfærdig
byrdefordeling mellem bilaterale og private kreditorer. Der blev afholdt et ekstra-
ordinært G20-møde for finansministre og centralbankchefer 13. november 2020,
hvor man opnåede enighed om den fælles ramme for behandling af
uholdbare
gældsudfordringer.
Det Europæiske Råds (DER) konklusioner af 15. oktober 2020 støttede den inter-
nationale gældslettelsesindsats i afrikanske lande inden for relevante multilaterale
rammer. DER anmodede i den forbindelse Rådet om at udarbejde en fælles euro-
pæisk tilgang til gældslettelse, der kan understøtte den multilaterale gældslettelse-
sindsats.
Sagen om en fælles EU-tilgang til den internationale gældslettelsesindsats ventes
drøftet i Rådet blandt udviklingsministre (FAC/udvikling) 23. november 2020. For
uddybning henvises til samlenotat vedr. den uformelle
videokonference for EU’s
udviklingsministre 23. november 2020, der blev oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg 11. november 2020.
3. Formål og indhold
Kommissionen og det tyske EU-formandskab vil afrapportere fra det ekstraordi-
nære G20-møde om gæld for finansministre og centralbankchefer 13. november
2020, hvor man nåede enighed om den fælles ramme for behandling af
uholdbare
gældsudfordringer.
Som opfølgning på DER-konklusionerne af 15. oktober 2020 samt G20-mødet 13.
november 2020 skal ECOFIN også behandle rådskonklusioner om international
gældslettelse, der er en del af den fælles EU-tilgang til den internationale gældslet-
telsesindsats. Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på følgende:
Rådet noterer sig de øgede gældssårbarheder i lavindkomstlandene, især Afrika,
som følge af COVID-19-krisen. Rådet støtter derfor en koordineret, internati-
onal tilgang til gældslettelse for afrikanske lande inden for de relevante multila-
terale rammer.
Rådet bifalder fremskridtene med det fælles G20-Parisklub gældshenstandsini-
tiativ, DSSI, og den nylige forlængelse af dette initiativ med 6 måneder.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0010.png
Side 10 af 23
Rådet forpligter sig til fuld og gennemsigtig implementering af DSSI i tæt koor-
dination med G20. Dette er centralt for at skabe råderum i de deltagende lav-
indkomstlande til at finansiere sociale, sundhedsmæssige og økonomiske tiltag.
Rådet understreger, at der er behov for, at alle låneinstitutioner, som repræsen-
terer G20-landene, sikrer en fuld og gennemsigtig implementering af DSSI.
Rådet anerkender, at der kan være behov for yderligere tiltag udover DSSI for
lande med uholdbar gæld. Hvis gældsrestruktureringer er nødvendige, bør hvert
lands sag forhandles individuelt gennem en multilateral og koordineret proces
sammen med Verdensbanken og IMF og med deltagelse af private kreditorer.
Gældbehandling bør være betinget af et IMF-låneprogram med konditionalite-
ter, der lægger vægt på sund forvaltning af offentlige finanser samt antikorrup-
tion.
Rådet bifalder G20-aftalen af 13. november 2020 om et sæt fælles rammer for
behandling af gældsudfordringer, som ligger udover DSSI, som der også er enig-
hed om i Parisklubben. Rammerne vil sikre koordination og fremme hurtige og
ordnede løsninger med bred kreditordeltagelse, herunder deltagelse af private
kreditorer.
Rådet understreger, at gældstransparens
4
er afgørende for at vurdere gældshold-
barhed og muliggøre oplyste beslutninger for låntagere og kreditorer ift. gæld-
slettelse. Rådet bifalder IMF’s og Verdensbankens indsats for at forbedre kvali-
teten af gældsdata og for at fremme offentliggørelsen af oplysninger om gælds-
forhold. Rådet støtter internationale tiltag, som kan fremme gældstransparens i
lavindkomstlande, herunder konkrete tiltag i regi af IMF/Verdensbanken og
G20.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Overordnet ventes et bredt multilateralt samarbejde på gældsdagsordenen at have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang det understøtter global
økonomisk vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
4
Dvs. at lande forelægger pålidelig information om deres samlede gældsforhold.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 11 af 23
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne med det ventede hoved-
indhold, samt tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra G20-
mødet for finansministre og centralbankchefer 13. november 2020 til efterretning.
EU-landene ventes generelt at støtte en multilateral proces for gældslettelse, der
favner en bred kreds af kreditorlande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen tager afrapportering fra G20-mødet for finansministre og centralbank-
chefer 13. november 2020 til efterretning.
Regeringen støtter rådskonklusioner om international gældslettelse på linje med det
foreliggende udkast.
Regeringen støtter et bredt multilateralt samarbejde på gældsdagsordenen, hvor
gældsudfordringer i udviklingslande håndteres med udgangspunkt i enkelte landes
situationer. Regeringen arbejder for bred kreditordeltagelse, styrket transparens og
god regeringsførelse i udviklingslande som centrale principper i en ramme for frem-
tidig gældsbehandling. Regeringen lægger bl.a. vægt på antikorruption samt hold-
bare offentlige finanser til gavn for hele befolkningen i udviklingslande.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om rådskonklusio-
nerne om international gældslettelse eller G20-mødet finansministre og central-
bankchefer 13. november 2020.
Vedr. sagen om det fælles G20-Parisklub gældshenstandsinitiativ, DSSI, henvises til
samlenotat om opfølgning på IMF- og G20-møderne 14.-16. oktober 2020 over-
sendt til Folketingets Europaudvalg 22. oktober 2020 forud den uformelle video-
konference for EU’s
økonomi- og finansministre 4. november 2020.
Vedr. sagen om fælles EU-tilgang til den internationale gældslettelsesindsats henvi-
ses til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 11. november 2020 forud
den uformelle videokonference for EU’s udviklingsministre 23. november 2020.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 12 af 23
Dagsordenspunkt 7:
Revisionsrettens årsberetning om
budgetgennemførelsen i 2019
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
Revisionsretten forventes på ECOFIN den 1. december 2020 at præsentere sin årsberetning om
EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2019
af 10. november 2020. Præsentationen ventes
taget til efterretning af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som
forventes behandlet på ECOFIN i begyndelsen af 2021.
Revisionserklæringen for 2019 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om regn-
skabernes rigtighed. En positiv erklæring for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed for budgettets indtægter samt udgiftsområderne ”naturressourcer (direkte støtte)” og ”ad-
ministration”. Disse områder vurderes at være uden væsentlige
fejlforekomster med en estimeret
fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes lovlighed og
formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk,
social og territorial samhørighed”
og ”naturressourcer (markedsordninger, udvikling af landdi-
strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder
overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede.
Retten skønner på baggrund af sin revision, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som
helhed er steget fra 2,6 pct. i 2018 til 2,7 pct. i 2019. I mere end halvdelen af de reviderede
udgifter lå fejlforekomsten på 4,9 pct., dvs. over væsentlighedstærsklen på 2 pct., og Retten afgiver
derfor en negativ erklæring for udgifterne samlet set. Det bemærkes dog fra Revisionsrettens side,
at dette ikke skyldes en tilbagegang i forvaltningen af midler, men at en større del af EU-budgettet
nu anvendes på områder, hvor der generelt er en højere fejlforekomst. Det skyldes, at der på tværs
af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og
strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 13. år i træk har kunnet give en
positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regnskaber for at give et ret-
visende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle stilling.
Regeringen finder det grundlæggende utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsaget til at
give et negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen har en vis forståelse for, at en
stigning i den
overordnede fejlrate kan henføres til en ændring i EU’s budgettets
sammensætning
hen imod udgifter med højere risiko. Regeringen finder det meget vigtigt, at problemer med fejlbe-
hæftede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og af medlemslandene, således at Re-
visionsretten fremadrettet kan give en positiv revisionserklæring samt at denne bliver med så få
forbehold som muligt.
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-
nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0013.png
Side 13 af 23
Kommissionen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efter-
komme bemærkningerne i såvel Europa-Parlamentets afgørelse som Rådets hen-
stilling om decharge.
Dechargeproceduren
Revisionsretten forventes på ECOFIN den 1. december 2020 at præsentere sin års-
beretning
om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret
2019, der blev fremlagt
d. 10. november 2020. Rådet forventes at tage præsentationen til efterretning. Her-
efter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af de-
charge (godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2019. Henstil-
lingen forventes behandlet på ECOFIN i starten af 2021.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-
ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-
nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og
hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-
derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har sik-
ret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foranstalt-
ninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregnskab gi-
ver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den baggrund om,
hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pengestrømme og
finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og passiverne er
registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-
nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-
rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-
vedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau
5
på 2 pct.
Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-
lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte
medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,
at Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-
melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er be-
regnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har
fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-
meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktionerne
eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra
dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug
for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.
5
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 14 af 23
3. Formål og indhold
Revisionsretten giver for 13. år i træk en
positiv erklæring
vedrørende regnskabernes
rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's
finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed kon-
kluderer Retten følgende:
Retten afgiver en
positiv erklæring
vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-
ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet og ”2 –
natur-
ressourcer (direkte støtte)”, idet den estimerede fejlrate her er under væsentlig-
hedsgrænsen på 2 pct.
Retten giver en
negativ erklæring
om de underliggende betalinger på de øvrige
udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Det drejer sig om ”1a –
konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; ”1b –
økonomisk, social og ter-
ritorial samhørighed”
og ”2 –
naturressourcer (markedsordninger, udvikling af
landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”.
Retten afgiver samlet set en
negativ erklæring
om udgifterne som helhed. Dette
skyldes dels, at udgifter
i EU’s budget
i 2019 der vurderes at have høj risiko
for fejlforekomst udgør en større andel af det samlede budget end tidligere.
Og dels, at graden af fejlforekomst blandt udgifter af høj risiko er steget.
Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en
måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne
der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse
med de gældende regler og bestemmelser. Svig derimod er forsætlig vildledning for
vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF,
Det Eu-
ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,
som i fornødent omfang efterforsker og følger
op på sagerne. Revisionsretten oplyste, at den i 2019 sendte 9 sager til OLAF med
mistanke om svig på grundlag af 747 reviderede transaktioner. Dette svarer ifølge
Revisionsretten til antallet af rapporterede sager i de foregående år.
Retten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate som
helhed ligger på 2,7 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til sidste år,
hvor den anslåede fejlforekomst lå på 2,6 pct. Det er andet år i træk at fejlraten
stiger,
jf. figur 1.
At niveauet for fejl generelt ligger lavere de seneste år relativt til tidligere afspejler
en overordnet forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende fakto-
rer bl.a. har været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt
regelforenkling.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0015.png
Side 15 af 23
Figur 1
Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-
2019)
Pct.
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Øvre fejlgrænse
Mest sandsynlige fejlforekomst
Nedre fejlgrænse
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.
Fejlraterne varierer dog i høj grad på tværs af udgiftskategorierne. Revisionsretten
konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1a
– ”konkurrence-
evne for vækst og beskæftigelse” (4,0 pct.) og udgiftskategori 1b –”økonomisk, so-
cial og territorial samhørighed” (4,4 pct.),
jf. figur 2.
Herudover ligger udgiftskategori
2
– ”naturressourcer” (1,9 pct.)
samlet set tæt på væsentlighedsgrænsen på 2 pct.
Figur 2
Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-2019 (pct.)
Pct.
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Total
1a - Konkurrenceevne for vækst
og beskæftigelse
2014
2015
2016
1b - Økonomisk, social og
territorial samhørighed
2018
2019
2 - Naturressourcer
5,6
5,7
5,2
4,8
4,4
3,8
3,1
2,4
2,6 2,7
2,0
4,4
4,1 4,2
4,0
3,6
3,0
2,9
2,5 2,4 2,4
1,9
5,0
4,4
2017
Anm.: Revisionsretten har ikke specificeret fejlraten for udgiftsområde 3 - sikkerhed og medborgerskab, 4
–
globalt
Europa, 5
–
administration eller de særlige fleksibilitetsinstrumenter. Revisionsretten oplyser, at den manglende
anslåede fejlrate for udgiftsområde 3 og 4 skyldes at de udvalgte strikprøver på budgetområderne havde til
formål at bidrage til en samlet revisionserklæring fremfor at være repræsentativ for budgetområderne.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0016.png
Side 16 af 23
Der kan generelt observeres en faldende tendens på tværs af alle udgiftsområder.
Særligt kan det konstateres, at for første gang i perioden er den overordnede fejlrate
for 2
– ”naturressourcer” på 1,9 pct. og dermed under væsentlighedstærsklen på 2
pct. Omvendt er fejlraten for 1a
– ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”
fordoblet fra 2018 til 2019 (idet niveauet i 2019 dog fortsat er lavere end niveauet i
2014-2017). For udgiftsområde 5
–
administration oplyser Revisionsretten, at
området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst.
Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem måden udgifter
afholdes på og risikoen for fejlforekomst. Revisionsretten har skelnet mellem om-
råder, hvor der vurderes at være høj og lav risiko i forhold til lovlighed og formel
rigtighed. Områder med høj risiko er hovedsaligt
godtgørelsesordninger,
hvor EU godt-
gør støtteberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgifts-
anmeldelse. Områder med lav risiko er hovedsaligt
rettighedsordninger,
hvor der ikke
godtgøres bestemte udgifter, men midlerne udbetales, når visse betingelser er op-
fyldt.
Figur 3 viser de mest hyppige fejltyper i høj risiko konstateret af Revisionsretten
samt angiver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.
Figur 3
Fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for udgifter med høj risiko, 2016-2019
2016
2017
0%
Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser
20%
Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere
7%
4%
5%
4%
2%
2%
2%
1%
11%
18%
16%
20%
2018
10%
2019
20%
30%
40%
50%
60%
53%
39%
40%
32%
29%
34%
61%
Betalinger uden dokumentation
Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer
Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.
Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for udgifter i høj risiko
kommer stadig fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive
godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i
omkostningsanmeldelser). Disse udgør 40 pct. af den samlede anslåede fejlfore-
komst i 2019. To andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støt-
teberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (34 pct.) og alvorlige fejl i
forbindelse med offentligt indkøb (20 pct.).
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0017.png
Side 17 af 23
Revisionsretten oplyser, at i 2018 udgjorde udgifterne i høj risiko 61 mia. euro (sva-
rende til ca. 50 pct.). I 2019 var dette steget til 66,9 mia. euro og udgør nu over
halvdelen af den reviderede population (svarende til 53,1 pct.). Denne stigning af
udgifter af høj risiko kan ifølge Revisionsretten generelt henføres til EU-budgettets
sammensætning og udvikling over tid, navnligt at en større del af revisionspopula-
tionen
6
i 2019 anvendes på samhørighed, både i absolutte tal og relativt ift. øvrige
udgiftsområder.
Figur 4 viser den procentvise fordeling af udgifter med høj risiko fordelt på udgifts-
områderne
i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.
Figur 4
Udgifter med høj risiko fordelt på udgiftsområder
i EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020,
2019
11%
3%
16%
1a - Konkurrenceevne
1b - Samhørighed
2 - Naturresourcer
27%
3 - Sikkerhed og
medborgerskab
4 - Et globalt Europa
43%
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2019.
Samtidig er der sket en stigning i andelen af væsentlige fejl i udgifterne med høj
risiko, idet denne er steget fra 4,5 pct. i 2018 til 4,9 pct. i 2019. Disse tendenser med
en stigende andel af udgifter i høj risiko i revisionspopulationen samt en stigning i
fejlraten blandt disse udgifter skyldes ifølge Revisionsretten
ikke,
at der var en over-
ordnet stigning i fejl på tværs af områderne. Det skyldes derimod at områder med
høj risiko for fejl nu fylder mere i revisionspopulationen.
På denne baggrund har Revisionsretten givet en negativ erklæring om udgifterne.
Dette bryder dermed med de seneste tre år, hvor retten har afgivet en positiv erklæ-
ring med forbehold om udgifterne, hvor det blev vurderet, at fejlene ikke var gen-
nemgribende.
Revisionspopulationen for 2019 var ifølge Revisionsretten på i alt 126,1 mia. euro. Beløbet dækker over en-
keltbetalinger, mellemliggende betalinger godkendt af Kommissionen, endelige betalinger, afregninger af forfi-
nansiering og årlige afgørelser om godkendelse af regnskaber. Den andel af forfinansiering under samhørighed
der er mellemliggende betalinger vedrørende programperioden 2014-2020 indgår ikke i revisionspopulationen
i forbindelse årsberetningen for 2019.
6
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0018.png
Side 18 af 23
Uddybende om de enkelte udgiftsområder
1a
–
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen, og forsk-
nings- og innovationsprogrammerne udgjorde med 46 pct. af udgifterne den stør-
ste post under budgetkategorien i 2019.
Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ikke-støtteberettigede om-
kostninger såsom personaleomkostninger, der var sat for højt eller godtgørelse af
rejseomkostninger, som enten ikke vedrørte det reviderede EU-projekt eller ikke
var afholdt. Der blev ligeledes konstateret sager, hvor der var diskriminerende ud-
vælgelseskriterier i udbudsbekendtgørelse eller -materiale.
Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt til
at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,1 procentpo-
int lavere.
Langt hovedparten af de fejl der blev fundet i personaleomkostninger under forsk-
ningsområdet skyldes, at timesatsen eller månedssatsen var beregnet forkert. Revi-
sionsretten bemærker, at beregningsmetoden herfor på nogle punkter er blevet
mere kompleks end under tidligere forskningsprogrammer.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af den gennemførte revision, at Kommissi-
onen styrker sin kontrol af SMV’ernes omkostningsanmeldelser og styrker sin vej-
ledning og oplysningskampagne vedr. finansieringsregler under Horizon 2020 (her-
under særligt anmeldelse af personaleomkostninger).
1b
–
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Samhørig-
hedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Hovedparten af udgifterne afholdes
under delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne.
Revisionsretten fremhæver, at de vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er
ikke-støtteberettigede projekter og overtrædelser af reglerne for de indre marked
(herunder regler for offentligt udbud og statsstøtte). Revisionsretten konkluderer,
at der er høj iboende risiko for fejl på området, og at de nationale forvaltningsmyn-
dighedernes kontroller stadig ofte er ineffektive. Revisionsretten har ligeledes kon-
kluderet, at Kommissionens skøn over fejl på området er undervurderede, hvorfor
retten foreslår at Kommissionen analyserer nærmere de primære kilder til uopda-
gede fejl og i samarbejde med de nationale revisionsmyndigheder udvikler de nød-
vendige foranstaltninger for at øge pålideligheden af medlemsstaternes egne revisi-
oner.
Revisionsretten anbefaler herudover Kommissionen, at det præciseres i retningslin-
jerne, hvornår et projekt kan siges at være fuldt ud afsluttet, idet medlemsstaterne
nemmere kan kontrollere at ikke-støtteberettigede operationer afvises.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0019.png
Side 19 af 23
Det skal ses i lyset af, at der er fundet eksempler på projekter, der var afsluttet på
ansøgningstidspunktet imod gældende regler har modtaget støtte. Herudover anbe-
fales det at primære kilder til uopdagede fejl analyses og nødvendige foranstaltnin-
ger udvikles sammen med forvaltningsmyndighederne.
2
–
Naturressourcer
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljø- og kli-
maforanstaltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik
tegner sig for 98 pct. af udgifterne. Kommissionen deler forvaltningen af den fæl-
les landbrugspolitik med medlemsstaterne.
Revisionsretten konstaterer, at der ikke er væsentlig fejlforekomst i de direkte beta-
linger, som hovedsaligt er baseret på landbrugernes angivne landbrugsareal. Disse
udgifter udgør 70 pct. af udgifterne under budgetkategorien. Revisionsretten kon-
staterer derimod, at udgifter af godtgørelseskarakter til landdistrikter, markedsfor-
anstaltninger, fiskeri, miljø og klima i højere grad er behæftet med fejl. Disse udgif-
ter udgør 30 pct. af udgifterne under budgetkategorien.
Der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mellem den direkte støtte og godtgø-
relsesbetalingerne under bl.a. Landdistriktsfonden. For så vidt angår førstnævnte
har en kontinuerlig forbedring af kontrolsystemerne medvirket til at bringe fejlraten
ned under væsentlighedstærsklen på 2 pct., mens der vedbliver at være en relativt
høj og systematisk fejlforekomst for de øvrige dele af budgetkategorien.
For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på sam-
hørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren eller ud-
giften, der forklarer hovedparten af fejlene.
Revisionsretten anbefaler bl.a. Kommissionen at udføre en analyse af medlemssta-
ternes foranstaltninger til forebyggelse af svig, at opdatere sin analyse af risikoen for
svig hyppigere, samt at udbrede bedste praksis for anvendelse af IT-systemer til at
identificere projekter, støttemodtagere og entreprenører i risiko for svig og uregel-
mæssigheder.
3
–
Sikkerhed og medborgerskab
Udgiftskategorien omfatter udgifter til grænsekontrol og sikkerhed, herunder
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden samt Fonden for Intern Sikkerhed samt
en række agenturer (herunder Frontex). Hovedparten af udgifterne afholdes under
delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen.
Revisionsretten undersøgte en række nationale revisionsmyndigheders kontrolar-
bejde vedr. AMIF og ISF og kunne konstatere, at fundene generelt var tilstrække-
lige. Revisionsretten har konstateret, at i visse tilfælde havde medlemslandenes re-
visionsmyndigheders arbejde været utilstrækkeligt for så vidt angår delstikprøvetag-
ning. Revisionsretten anbefaler derfor Kommissionen at udsende retningslinjer til
medlemsstaternes revisionsmyndigheder.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0020.png
Side 20 af 23
4
–
Globalt Europa
Udgiftskategorien omfatter udenrigspolitik, før-tiltrædelsesbistanden samt udvik-
lingsbistand og humanitære bistand. Udgifterne afholdes enten direkte af Kom-
missionen igennem generaldirektorater eller EU-delegationer, eller indirekte igen-
nem modtagerlande og internationale organisationer.
Revisionsretten konkluderer, at transaktioner under delt forvaltning mellem inter-
nationale organisationer og EU er mindre udsat for fejl end transaktioner under
direkte forvaltning af EU. Revisionsretten har særligt fokus på Genereldirektoratet
for Naboskab og Udvidelse (GD NEAR).
Revisionsretten anbefaler bl.a. en række tiltag i GD NEAR vedr. undersøgelse af
restfejlfrekvensen i direktoratets aktivitetsrapporter samt at der i højere grad tages
højde for den øgede risiko, der er forbundet med tilskud under direkte forvaltning
af Kommissionen.
5
–
Administration
Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre
organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Revisionsretten
oplyser, at området som i forudgående år er uden væsentlig fejlforekomst. Dertil
oplyser Revisionsretten, at der blev fundet færre fejl end tidligere år vedrørende
forvaltning af familietillæg. Derudover fandt Revisionsretten i regi af Europa-Par-
lamentet fejl i én betaling til et politisk parti.
Revisionsretten konkluderer dog, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-
valg endnu ikke har udviklet en politik for følsomme funktioner i overensstemmelse
med sine standarder for intern kontrol. Revisionsretten anbefaler derfor, at der gen-
nemføres en sådan politik.
Opnåelse af resultater med EU-budgettet
Revisionsretten præsenterede 13. november for første gang en særskilt statusrap-
port om EU-budgettets performance for udgangen af 2019. Rapporten skal ses som
en del af Revisionsrettens årsberetning om gennemførslen af EU-budgettet for
2019, og er et led i Revisionsrettens øgede fokus på performancevurdering i de se-
neste år.
Kommissionen udarbejder årligt en rapport
om EU’s udgiftsprogrammers perfor-
mance. Retten konkluderer overordnet set, at Kommissionens rapportering støt
forbedres og bygger på en solid procedure. Det anerkendes også, at de reviderede
enheder har gennemført langt hovedparten af Revisionsrettens tidligere anbefalin-
ger. Der er dog fortsat forskel på kvaliteten af Kommissionens performancevurde-
ring af udgiftsprogrammerne ligesom der fortsat for nogle udgiftsprogrammer er
begrænset data til rådighed. Retten fremfører også, at der er udfordringer med at
opstille solide og informative performanceindikatorer.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
2284857_0021.png
Side 21 af 23
Revisionsretten har på baggrund af Kommissionens performancevurdering og de-
res egne revisioner konkluderet, at fsva. de vigtigste EU-programmer leveres der
væsentligt på målsætningerne. En gennemgang af enkelte udgiftsprogrammer under
de forskellige budgetkategorier fremgår nedenfor:
Horizon 20020 leverer vellykkede projekter, og har høj grad af EU-merværdi. Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer står til at have mobiliseret 500 mia.
euro i investeringer, idet det private marked dog alternativt kunne have leveret en
del af disse. Multiplikatoreffekten kan derfor være overvurderet.
Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden har
–
trods
nedjustering af forventningerne for indeværende MFF-periode
–
leveret begrænset
på målsætningerne. Fsva. beskæftigelses- og uddannelsesmålene har der været frem-
skridt (idet COVID-19 dog efterfølgende kan have medført tilbageskridt). Der er
dog manglende fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion. Re-
visionsrettens vurdering stemmer her overens med Kommissions egen vurdering.
Fsva. naturressourcer mener Revisionsretten at Kommissionens rapportering er for
gunstig, og at der særligt herfor er problemer med performanceindikatorer. Revisi-
onsretten vurderer, at de direkte betalinger til landmændene har reduceret ind-
komstudsving, men har haft begrænset fokus på at sikre rimelig levestandard. Her-
udover leverer landbrugsstøtten en ringe effekt ift. håndtering af klimaforandringer.
Inden for migrationsområdet viser indikatorerne positive resultater fsva. lovlig mi-
gration, men langsigtede virkninger som forskelle i jobmuligheder blandt migranter
og EU-borgere ikke kan vurderes på nuværende tidspunkt. Dette understreger vig-
tigheden i, at EU-programmer skal evalueres ud over MFF-perioden. Dette skyldes,
at en række af EU’s programmer har meget langsigtede mål, hvorfor resultater først
vil vise sig efter MFF-perioden er afsluttet.
Fsva.
EU’s
naboskabspolitikker er der tegn på forbedringer vedr. fattigdomsbe-
kæmpelse, uddannelse, kønsligestilling, men en negativ udvikling fsva. politisk sta-
bilitet og retsstatsforhold.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet
foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 22 af 23
7. Konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-
ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten,
jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3.
Dette indebærer, at Rigsrevisionen
altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korrespondance
med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen
Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2019, og der er derfor ikke kend-
skab til andre landes holdninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 13. år i træk har kunnet
give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser EU's regn-
skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle
stilling.
Regeringen finder det meget utilfredsstillende, at Revisionsretten har været nødsa-
get til at afgive en negativ erklæring for betalingerne som helhed. Regeringen aner-
kender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en meget kompliceret
opgave. Regeringen har ligeledes en vis forståelse for, at en stigning i den overord-
nede fejlrate kan henføres til en ændring i revisionspopulationens sammensætning
hen imod en højere grad af godtgørelsesordninger.
Regeringen finder det i forlængelse heraf også utilfredsstillende, at den overordnede
fejlrate for 2019 er steget fra 2,6 til 2,7 pct., og bevæger sig væk fra væsentligheds-
tærsklen på 2 pct. Regeringen finder det derfor vigtigt, at problemer med fejlbehæf-
tede betalinger adresseres tilstrækkeligt af Kommissionen og medlemslandene, så-
ledes at Revisionsretten fremadrettet kan give en positiv revisionserklæring samt at
denne bliver med så få forbehold som muligt.
Det vil kræve, at Kommissionen og medlemslandene får større fokus på de udgifts-
områder, der generelt er fejlbehæftede, og i særdeleshed når disse udgifter vokser i
både absolut størrelse og som andel af Revisionsrettens revisionspopulation. Dette
gælder også i forhold til decideret svig, hvor Revisionsretten selv har peget på øgede
foranstaltninger inden for budgetområde 2
– ”naturressourcer”.
Inden for rammen af dette finder regeringen det tilfredsstillende, at Revisionsretten
giver en positiv erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed ved-
rørende egne indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer –
direkte støtte”
og på administrationsområdet, samt at fejlraten samlet for udgiftsområde 2 -
”na-
turressourcer” nu ligger under væsentlighedstærsklen på 2 pct.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 22: Samlenotat vedr. ECOFIN 4. november 2020
Side 23 af 23
Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en negativ
erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a
– ”konkurrence for vækst
og
beskæftigelse”, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed” samt 2 – ”na-
turressourcer
–
markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats
og fiskeri”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.
Det er ligeledes en central prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-
liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes hen imod enklere regler, som
vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere. Dette gælder i
særdeleshed for forskningsområdet, hvor Revisionsretten tilskriver kompleksitet i
reglerne for en stor del af fejlene. Herudover finder regeringen det vigtigt at adres-
sere primære kilder til uopdagede fejl ved at fremme nødvendige foranstaltninger i
samarbejde med forvaltningsmyndighederne.
Det er dog fortsat regeringens holdning, at krav om stadig mere kontrol står mål
med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budgettet.
Regeringen hilser Revisionsrettens rapport om performancevurdering velkommen,
idet den er relevant ift. at vurdere, hvilke programmer der leverer EU-merværdi.
Regeringen finder det positivt, at Revisionsretten har et øget fokus på effektmåling
og vurdering af resultatopnåelsen ved programmer finansieret gennem EU’s ind-
satser. Regeringen fremhæver dog samtidig, at en øget performancevurdering skal
stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at det ikke udvander
Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om rigtig-
heden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed og for-
melle rigtighed.
Revisionsretten har understreget vigtigheden i at EU’s finanser forvaltes på en for-
svarlig og effektiv måde de næste par år. Dette skal ses
i lyset af at EU’s udbetalinger
forventes
at stige væsentligt som følge af EU’s respons på COVID-19
krisen. Re-
geringen vil fortsætte arbejdet for, at der fra Kommissionen og medlemsstaternes
side vil være stigende fokus på fejl og svig både i forbindelse med det ordinære EU-
budget og i den finansielle støtte, der ydes via Next Generation EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.