FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 195
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om velfærd

§ 1.

Finansministeren offentliggør hvert år senest i august måned en op-

gørelse af væksten i det demografiske træk på det offentlige forbrug for

det følgende finansår.

Stk. 2.

Finansministeren kan bestemme den nærmere metode for opgørel-

sen af væksten i det demografiske træk.

§ 2.

Finansministeren opgør hvert år i august måned et skøn for realvæk-

sten i det offentlige forbrug for det følgende finansår. Realvæksten i det

offentlige forbrug skal som minimum modsvare væksten i det demogra-

fiske træk i henhold til § 1. Hvis realvæksten i det offentlige forbrug ikke

modsvarer væksten i det demografiske træk, skal finansministeren frem-

lægge tiltag, der kan sikre dette.

Stk. 2.

Under exceptionelle omstændigheder finder stk. 1 ikke anvendelse.

§ 3.

Finansministeren og indenrigs- og boligministeren udarbejder hvert

år en redegørelse om forvaltningen af loven. Finansministeren sender re-

degørelsen til Folketinget inden udgangen af august måned.

§ 4.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opgørelse af væksten i det demografiske træk

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Væksten i det offentlige forbrug på forslaget til finanslov

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Redegørelse til Folketinget

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det demografiske træk på velfærden

dækkes, sådan at pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og

ældre.

Regeringens forslag til en velfærdslov tager udgangspunkt i, at skønnet for

den offentlige forbrugsvækst på baggrund af de konkrete prioriteringer for

det kommende finansår (mindst) skal modsvare det opgjorte demografiske

træk i august måned. Det kan opfyldes ved de årlige forhandlinger om kom-

munernes og regionernes økonomi, på finanslovforslaget eller ved at frem-

lægge nye politiske initiativer i øvrigt. Såfremt den skønnede realvækst i det

offentlige forbrug ikke som minimum modsvarer det opgjorte demografiske

træk, fremlægger regeringen tiltag, der

–

sammen med den skønnede real-

vækst i det offentlige forbrug- modsvarer det opgjorte demografiske træk.

Tiltagene vil i givet fald skulle fremlægges i den årlige redegørelse, der i

medfør af lovforslaget foreslås årligt at skulle afgives til Folketinget i august

måned.

Med dette forslag forpligtes den til enhver tid siddende finansminister til at

prioritere en offentlig forbrugsvækst, der (mindst) modsvarer den demogra-

fiske udvikling i det kommende finansår, eller fremlægge tiltag, der kan

sikre dette.

Lovforslaget vil ikke ændre på, at de konkrete årlige velfærdsprioriteringer

fastlægges i finansloven og økonomiaftalerne med kommuner og regioner,

ligesom at serviceniveauet og antal medarbejdere på det enkelte sygehus,

plejehjem, børnehave mv. vil afhænge af de lokale behov og prioriteringer

ude i kommunerne og regionerne med respekt for aftalesystemet med KL

og Danske Regioner samt den demokratiske beslutningsproces i de enkelte

kommuner og regioner tæt på borgeren. Lovforslaget vedrører heller ikke

den geografiske fordeling af ressourcerne.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opgørelse af væksten i det demografiske træk

2.1.1. Gældende ret

En opgørelse af væksten i det demografiske træk er ikke reguleret efter gæl-

dende ret.

2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Det foreslås, at finansministeren hvert

år senest i august måned offentliggør

en opgørelse af væksten i det demografiske træk på det offentlige forbrug

for det følgende finansår.

Den foreslåede bestemmelse i velfærdslovens § 1 vil medføre, at finansmi-

nisteren skal foretage en opgørelse af væksten i det demografiske træk på

det offentlige forbrug for det følgende finansår.

Finansministeriet har gennem en årrække beregnet det demografiske træk,

herunder som input til de langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi.

Overordnet vil det demografiske træk på det offentlige forbrug, som er et

mekanisk mål for ændringerne i det samlede udgiftstræk på det offentlige

forbrug drevet af den forventede demografiske udvikling, blive beregnet ved

mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de se-

nest tilgængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i national-

regnskabet, dvs. fastholdte enhedsudgifter, korrigeret for virkningen af sund

aldring svarende til den aktuelle metode til beregning af demografisk træk.

Det demografiske træk er en mekanisk beregning, som vil blive opgjort med

forbehold, og som bl.a. vil afhænge af den forventede befolkningsudvikling.

Generelt vil det gælde, at det særligt er ændringer i antallet af børn, unge og

ældre borgere, der vil have betydning for opgørelsen af væksten i det demo-

grafiske træk, da disse grupper typisk i højere grad benytter de offentlige

serviceydelser som fx daginstitutioner, folkeskole, pleje, sundhedsvæsenet

mv.

Det foreslås, at finansministeren hvert år senest i august offentliggør opgø-

relsen. Fristen skal ses i sammenhæng med tidspunktet for fremsættelse af

forslag til finanslov for det kommende finansår.

Opgørelsen af det demografiske træk vil således ske i forbindelse med den

mellemfristede fremskrivning, som ligeledes ligger til grund for fastlæggel-

sen af det nye udgiftsloft for det fjerde budgetoverslagsår på finanslovforsla-

get. Fremskrivningen præsenteres årligt ultimo august parallelt med forslag

til finanslov. Opgørelsen af det demografiske træk vil fremover ske på

samme tidspunkt som den mellemfristede fremskrivning og offentliggøres

af Finansministeriet.

Opgørelsen af væksten i det demografiske træk vil senest i august måned

blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside på internettet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Det foreslås, at finansministeren kan bestemme den nærmere metode for

opgørelsen af væksten i det demografiske træk.

Den foreslåede bestemmelse i velfærdslovens § 1, stk. 2, vil medføre, at

finansministeren kan bestemme den nærmere metode for opgørelsen af væk-

sten i det demografiske træk.

Dette vil kun være relevant i et tilfælde, hvor den tekniske, faglige og øko-

nomiske metode udvikles.

Det forudsættes, at finansministeren offentliggør den til enhver tid anvendte

metode på ministeriets hjemmeside på internettet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Væksten i det offentlige forbrug

2.2.1. Gældende ret

Det er ikke reguleret i gældende ret, at skønnet for realvæksten i det offent-

lige forbrug som minimum skal modsvare væksten i det demografiske træk

for det kommende finansår i august måned.

2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug, som opgjort

i august måned, som minimum skal modsvare væksten i det demografiske

træk for det kommende finansår, eller at finansministeren alternativt skal

fremlægge tiltag, der kan sikre, at realvæksten i det offentlige forbrug mod-

svarer væksten i det demografiske træk.

Det offentlige forbrug indeholder forbruget i henholdsvis stat, regioner og

kommuner.

Den foreslåede bestemmelse i velfærdslovens § 2, stk. 1, vil medføre en

model, som tager udgangspunkt i, at skønnet for den offentlige forbrugs-

vækst på baggrund af de konkrete prioriteringer i finanslovforslaget og øko-

nomiaftalerne med kommuner og regioner og nye politiske initiativer i øv-

rigt (mindst) skal modsvare det opgjorte demografiske træk efter § 1. Så-

fremt den skønnede realvækst i det offentlige forbrug ikke som minimum

modsvarer det opgjorte demografiske træk, skal finansministeren fremlægge

tiltag, der kan sikre dette. Folketinget orienteres i givet fald herom.

Det forudsættes, at det er det officielle og centrale skøn for den reale offent-

lige forbrugsvækst i Økonomisk Redegørelse, der i øvrigt vil blive opgjort

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

ved inputmetoden (forstået som mængden af ressourcer, der bruges i frem-

stillingen af produkter, i stedet for mængden af produkter, der fremstilles),

der som minimum skal modsvare den opgjorte vækst i det demografiske

træk på tidspunktet for fremsættelsen af finanslovsforslaget inden udgangen

af august. Der udarbejdes i forbindelse med vurderingen i Økonomisk Re-

degørelse ét samlet skøn for den offentlige reale forbrugsvækst, der ikke

underopdeles på sektorer eller udgiftsområder. Realvæksten i det offentlige

forbrug vil blive opgjort i pct. med én decimal. Økonomisk Redegørelse er

en publikation, der offentliggøres af finansministeren på ministeriets hjem-

meside på internettet.

Det bemærkes for så vidt angår afgrænsningen af det offentlige forbrug, at

det offentlige forbrug vil være en nationalregnskabsmæssig opgørelse af de

offentlige udgifter til aflønning af offentligt ansatte og køb af varer og tje-

nester (fx medicin, undervisningsmaterialer og rengøring).

Med nationalregnskabet tilstræber Danmarks Statistik at give et helhedsbil-

lede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabssystemet er et logisk og

sammenhængende sæt af definitioner og klassifikationer, uden hvilke det

ikke ville være muligt at skaffe sig et overblik over det umådeligt store antal

økonomiske transaktioner, der finder sted i samfundsøkonomien i løbet af

en periode.

Det vil således være Danmarks Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug,

der vil blive lagt til grund for afgrænsningen af det offentlige forbrug.

Den nationalregnskabsmæssige opgørelse af det offentlige forbrug omfatter

således udgifter til produktion af velfærdsydelser, herunder hospitalsopera-

tioner, ældrepleje, daginstitutionspladser, uddannelsespladser mv., men

også udgifter til bl.a. offentlig administration, politi, forsvar og køb af kon-

sulentydelser. Det offentlige forbrug vil ikke omfatte udgifter til bl.a. ind-

komstoverførsler, offentlige investeringer og offentlige tilskud. I det offent-

lige forbrug vil der heller ikke indgå udgifter til fx folkepension, sociale

overførsler, anlæg af sygehuse, tilskud til kollektiv transport m.v. Den of-

fentlige forbrugsvækst vil således heller ikke kunne sidestilles direkte med

en opgørelse (på budgetform) af nye velfærdsprioriteringer på finanslov-

forslaget.

Det bemærkes, at skønnet for den offentlige forbrugsvækst

–

ud over de

konkrete prioriteringer på finanslovforslaget mv.– også påvirkes af bl.a.

skønnet for pris- og lønstigninger, aktivitetsbaserede udgifter (fx aktive-

ringsindsatsen) og skønnet for de offentlige forbrugsudgifter i året forinden.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede model ikke indebærer bindinger

på den offentlige forbrugsvækst, således at pengene skal prioriteres til be-

stemte udgiftsområder.

Med lovforslaget skabes der dermed en ramme for offentlig velfærd, der er

åben og transparent, og som den til enhver tid siddende regering må stå på

mål for over for Folketinget og offentligheden.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, ikke finder anvendelse under exceptionelle om-

stændigheder.

Den foreslåede bestemmelse i velfærdslovens § 2, stk. 2, vil medføre, at der

indbygges en undtagelsesklausul i velfærdsloven, således at forpligtelsen

efter § 2, stk. 1, ikke skal overholdes under exceptionelle omstændigheder.

Undtagelsesklausulen vil kunne finde anvendelse ved alvorlige økonomiske

tilbageslag, som har væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af finans-

politikken og for forbrugsvæksten i det kommende finansår. Undtagelses-

klausulen vil desuden kunne finde anvendelse ved usædvanlige begivenhe-

der uden for statens kontrol, som har væsentlige konsekvenser for tilrette-

læggelsen af finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende fi-

nansår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.3. Redegørelse til Folketinget

2.3.1. Gældende ret

Udarbejdelsen af en redegørelse til Folketinget om forvaltningen af vel-

færdsloven er ikke reguleret efter gældende ret.

2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at finansministeren og indenrigs- og boligministeren udarbej-

der en redegørelse om forvaltningen af velfærdsloven. Det foreslås videre,

at denne redegørelse sendes til Folketinget af finansministeren hvert år in-

den udgangen af august måned.

Den foreslåede bestemmelse i velfærdslovens § 3 vil medføre, at finansmi-

nisteren og indenrigs- og boligministeren skal udarbejde en årlig redegø-

relse.

Redegørelsen skal indeholde en redegørelse for forvaltningen af lovens § 1

og § 2. Redegørelsen skal således indeholde en opgørelse og analyse af hen-

holdsvis det demografiske træk og realvæksten i det offentlige forbrug.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Redegørelsen skal redegøre herfor, såfremt § 2, stk. 1, ikke overholdes og i

hvilket omfang der foreligger exceptionelle omstændigheder efter § 2, stk.

2. Redegørelsen kan endvidere indeholde en orientering om tiltag med hen-

blik på at realisere den ønskede realvækst i det offentlige forbrug, hvis den

skønnede realvækst ikke svarer til det demografiske træk.

Den foreslåede bestemmelse i velfærdslovens § 3 vil medføre, at redegørel-

sen sendes til Folketinget. I denne sammenhæng stiller finansministeren og

indenrigs- og boligministeren sig til rådighed for en forespørgselsdebat i

Folketinget. Hermed får Folketinget mulighed for årligt at vurdere og debat-

tere administrationen af velfærdsloven og de grundlæggende ambitioner for

velfærdsstaten.

Det foreslås, at redegørelsen sendes til Folketinget hvert år inden udgangen

af august. Fristen skal ses i sammenhæng med tidspunktet for fremsættelse

af forslag til finanslov for det kommende finansår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

Konsekvenser for FN’s

verdensmål

Lovforslaget tager udgangspunkt i, at den reale offentlige forbrugsvækst

(mindst) modsvarer den demografiske udvikling. Den konkrete udmøntning

af udgiftsvæksten i stat, kommuner og regioner aftales årligt ifm. finanslo-

ven og økonomiaftalerne. Lovforslaget har ikke direkte positive konsekven-

ser for FN’s verdensmål, men der forventes at opstå afledte positive konse-

kvenser for en række af FN’s verdensmål, herunder verdensmål 3 for sund-

hed og trivsel og verdensmål 4 for kvalitetsuddannelse.

I forhold til verdensmål 3 kan der være afledte positive konsekvenser speci-

fikt i forhold til delmål 3.8, hvorefter der skal opnås universel sundheds-

dækning, herunder adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet og

adgang til sikker og effekt livsvigtig kvalitetsmedicin. Det kan fx være til-

fældet, hvis den offentlige forbrugsvækst udmøntes til at dække det demo-

grafiske træk i regionerne.

I forhold til verdensmål 4 kan der være afledte positive konsekvenser speci-

fikt i forhold til delmål 4.2, hvorefter alle piger og drenge skal sikres adgang

til dagtilbud af høj kvalitet, hvis den offentlige forbrugsvækst udmøntes til

at dække det demografiske træk i kommunerne, og delmål 4.4, hvorefter

antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske

og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer for beskæftigelse, gode job

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

og iværksætteri, øges væsentligt, hvis den offentlige forbrugsvækst udmøn-

tes til at dække det demografiske træk i staten.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget tager udgangspunkt i et ønske om, at realvæksten i det offent-

lige forbrug (mindst) skal modsvare væksten i det demografiske træk. Ud-

gifterne vil skulle tilrettelægges inden for de gældende finanspolitiske ram-

mer, som fastsættes i de mellemfristede planer. Lovforslaget vurderes såle-

des ikke umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det

offentlige af betydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [8. september 2021] til den [1.

oktober 2021] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.: samtlige ministerier, Danmarks Nationalbank, formandskabet

for de økonomiske råd, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening, Dan-

ske Regioner, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Fagbevægelsens

Hovedorganisation.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen af betydning

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klima- og miljø- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Ingen af betydning

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Gældende ret indeholder ikke i dag regler om en årlig opgørelse af væksten

i det demografiske træk.

Med lovforslagets

§ 1

foreslås det, at der offentliggøres en opgørelse af væk-

sten i det demografiske træk på det offentlige forbrug.

Det foreslås, at finansministeren

hvert

år senest i august måned

offentliggør

en opgørelse af væksten i det demografiske træk for det følgende finansår.

Det demografiske træk er en mekanisk beregning, som vil blive opgjort med

forbehold, og som bl.a. vil afhænge af den forventede befolkningsudvikling.

Det demografiske træk på det offentlige forbrug vil overordnet blive bereg-

net ved mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling

med de senest tilgængelige oplysninger for det samlede offentlige forbrug i

nationalregnskabet, korrigeret for virkningen af sund aldring.

Opgørelsen af væksten i det demografiske træk vil senest i august måned

blive offentliggjort på ministeriets hjemmeside på internettet.

Det foreslås i

stk. 2,

at finansministeren kan bestemme den nærmere metode

for opgørelsen af væksten i det demografiske træk.

Bestemmelsen fastsætter, at finansministeren kan bestemme den nærmere

metode for opgørelsen af væksten i det demografiske træk.

Bestemmelsen vil dog kun være relevant i et tilfælde, hvor den tekniske,

faglige og økonomiske metode udvikles.

Det forudsættes af bestemmelsen, at finansministeren offentliggør den til

enhver tid anvendte metode på ministeriets hjemmeside på internettet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Gældende ret indeholder ikke i dag regler om, at skønnet for realvæksten i

det offentlige forbrug som minimum skal modsvare væksten i det demogra-

fiske træk for det kommende finansår i august måned.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Med lovforslagets

§ 2

foreslås

en model, som tager udgangspunkt i, at skøn-

net for den reale offentlige forbrugsvækst på baggrund af de konkrete prio-

riteringer i finanslovforslaget og økonomiaftalerne med kommuner og regi-

oner mv. (mindst) skal modsvare det opgjorte demografiske træk.

Det foreslås i

stk. 1,

at skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug som

minimum skal modsvare væksten i det demografiske træk efter §1 for det

kommende finansår. Såfremt den skønnede realvækst i det offentlige for-

brug ikke modsvarer væksten i det opgjorte demografiske træk, fremlægger

finansministeren tiltag der kan sikre, at den skønnede realvækst i det offent-

lige forbrug modsvarer væksten i det demografisk træk, jf. § 1, stk. 1.

Det forudsættes, at det er det officielle og centrale skøn for den reale offent-

lige forbrugsvækst i Økonomisk Redegørelse, uanset efterfølgende korrek-

tioner på tidspunktet for fremsættelsen af finanslovsforslaget inden udgan-

gen af august, der lægges til grund.

For så vidt angår det offentlige forbrug vil det være en nationalregnskabs-

mæssig opgørelse af de offentlige udgifter til aflønning af offentligt ansatte

og køb af varer og tjenester, der anvendes. Det vil således være Danmarks

Statistiks opgørelse af det offentlige forbrug, der vil blive lagt til grund for

afgræsningen af det offentlige forbrug.

Den offentliggjorte opgørelse af væksten i det demografiske træk i august

lægges til grund, uanset eventuelle efterfølgende korrektioner.

For så vidt angår nye tiltag, som finansministeren fremsætter på regeringens

vegne efter august måned, finder bestemmelsen anvendelse på den måde, at

disse forudsættes ikke isoleret set at reducere realvæksten i det offentlige

forbrug for det kommende finansår således, at denne ikke længere modsva-

rer væksten i det demografiske træk. Det bemærkes, at den foreslåede be-

stemmelse ikke regulerer bevillingsmæssige dispositioner i finansåret.

Det foreslås i

stk. 2,

at stk. 1, ikke finder anvendelse under exceptionelle

omstændigheder.

Der foreslås således en undtagelsesklausul, således at pligten efter stk. 1,

ikke skal overholdes under exceptionelle omstændigheder.

Undtagelsesklausulen vil kunne finde anvendelse ved alvorlige økonomiske

tilbageslag, som har væsentlige konsekvenser for tilrettelæggelsen af finans-

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

politikken og for forbrugsvæksten i det kommende finansår. Undtagelses-

klausulen vil desuden kunne finde anvendelse ved usædvanlige begivenhe-

der uden for statens kontrol, som har væsentlige konsekvenser for tilrette-

læggelsen af finanspolitikken og for forbrugsvæksten i det kommende fi-

nansår.

Det bemærkes, at såfremt undtagelsen finder anvendelse, vil dette fremgå af

redegørelse efter den foreslåede § 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 og 2.2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 3

Gældende ret indeholder ikke i dag regler om en årlig redegørelse til Folke-

tinget om forvaltningen af loven.

Med lovforslagets

§ 3

foreslås det, at der udarbejdes en årlig redegørelse til

Folketinget om forvaltningen af loven.

Det foreslås i

1. pkt.,

at finansministeren og indenrigs- og boligministeren

hvert år udarbejder en redegørelse om forvaltningen af loven.

Det foreslås, at redegørelsen skal indeholde en redegørelse for forvaltningen

af lovens § 1 og § 2.

Det forudsættes videre, at redegørelsen skal redegøre herfor, såfremt § 2,

stk. 1, ikke overholdes og i hvilket omfang der foreligger exceptionelle om-

stændigheder efter § 2, stk. 2. Redegørelsen kan endvidere indeholde en ori-

entering om tiltag, der sammen med realvæksten i det offentlige forbrug,

modsvarer værksten i det demografiske træk.

Det foreslås i

2. pkt.,

at redegørelsen sendes til Folketinget inden udgangen

af august måned. Det er finansministeren, der har ansvaret for at sende re-

degørelsen til Folketinget inden udgangen af august. I denne sammenhæng

stiller finansministeren og indenrigs- og boligministeren sig til rådighed for

en forespørgselsdebat i Folketinget. Hermed får Folketinget mulighed for

årligt at vurdere og debattere administrationen af velfærdsloven og de

grundlæggende ambitioner for velfærdsstaten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 195: Lovudkast: Forslag til lov om velfærd, fra finansministeren

UDKAST

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Loven har således virkning på tidspunktet for forslaget til finanslov for

2023, der fremsættes af finansministeren inden udgangen af august 2022.

Til § 5

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.