Kommunefogedpulje
10. september 2021
Initiativet
Med justitspuljen er der afsat i alt 4,0 mio. kr. i perioden 2018-2021 til en kommu-
nefogedpulje, jf.
tabel 1.
Tabel 1
Kommunefogedpulje
Mio. kr. (løbende priser)
Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
Kommunefogedpulje
I alt
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
1,0
2018
2019
2020
2021
V
Det fremgår af aktstykke nr. 159, som Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 30.
august 2018, at kommunefogedpuljen afsættes til, at Grønlands Politi kan iværk-
sætte en særlig indsats i forhold til kommunefogederne. Grønlands Politi vil f.eks.
kunne etablere en forsøgsordning, der indebærer, at der i visse bygder, der i dag er
normeret til én kommunefoged, og hvor det ikke har været muligt at rekruttere en
kommunefoged, sker en opnormering med henblik på at undersøge, om mulighe-
den for at dele opgaven med en anden kan have betydning for rekrutteringssituati-
onen, ligesom der vil kunne iværksættes en særlig rekrutteringsindsats eller indkøbes
relevante arbejdsredskaber.
Implementeringsplan
Der er udarbejdet en implementeringsplan, der indeholder følgende fire sidelø-
bende spor:
En forsøgsordning med opnormering af flere bygder til to kommunefoge-
der
En rekrutteringskampagne i forhold til besættelsen af ledige kommunefo-
gedstillinger
Øget supervision af kommunefogederne
Indkøb af relevante arbejdsredskaber til kommunefogederne
Status
Det øgede fokus på rekruttering af kommunefogeder har bevirket, at Grønlands
Politi pr. 1. august 2021 har 62 kommunefogeder ansat, hvilket er historisk højt.
Blot fem bygder mangler en kommunefoged.
Der er og vil fortsat blive indkøbt personlig udrustning til kommunefogederne her-
under beklædning, letvest og peberspray med henblik på at understøtte kommune-
fogederne i deres opgavevaretagelse. Veste og peberspray vil løbende blive udleve-
ret i takt med at kommunefogederne uddannes i brugen heraf. Der er indkøbt skabe,
hvor koster samt kommunefogedens personlige udrustning (stav/peberspray) kan
låses inde uden for tjeneste.