Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 190
Offentligt
2446711_0001.png
Statusrapportering om Næste generation
Digital Post for 2. kvartal 2021
Projektets status
Projektet er i gang med godkendelse af overtagelsesprøven af løsningen, der
løber frem til den 30. august 2021. Prøven omfatter samtlige hidtidige leveran-
cer og skal sikre, at løsningen fra et funktionelt synspunkt er klar til at blive ta-
get i brug. På nuværende tidspunkt forventer Digitaliseringsstyrelsen at kunne
godkende overtagelsesprøven og dermed formelt overtage ansvaret for Løs-
ningen fra leverandøren Netcompany.
Netcompany leverer efter planen, og Digitaliseringsstyrelsen forventer at
modtage den sidste delleverance ultimo september 2021. Der vil løbende blive
videreudviklet og fejlrettet frem mod lancering.
Der er fortsat et tæt og velfungerende samarbejde med Netcompany, og det er
lykkedes at komme produktivt igennem det seneste år trods COVID-19.
Der har været betydelige udfordringer med dataleverancer fra e-Boks til den
nye Digital Post-løsning. Efter flere forsinkelser af dataleverancer er de sene-
ste dataleverancer forløbet godt og med tilfredsstillende datakvalitet.
Projektets fremdrift
I april 2021 godkendte Digitaliseringsstyrelsen delleverance 3, som udgjorde
en betalingsmilepæl. Digitaliseringsstyrelsen har modtaget delleverancerne 4.1
og 4.2 og forventer at modtage den sidste delleverance, 4.3, ultimo september
2021. Denne leverance indeholder central funktionalitet, bl.a. af administrativ
og forvaltningsmæssig karakter, og vil blive medtaget i løsningen til go-live.
Videreudvikling af løsningen fortsætter efter go-live.
Brugergrænsefladen til borger.dk og den tilhørende app er udviklet i en første
version og bliver testet. Der planlægges sikkerhedstests samt tilgængeligheds-
og brugertests med et bredt udsnit af borgere.
Udviklingen af den virksomhedsrettede brugergrænseflade på virk.dk forløber
efter planen, selv om projektet er presset på ressourcesiden da Erhvervsstyrel-
sen har flyttet ressourcer til udarbejdelsen af kompensationsordningerne ifbm.
COVID-19. En funktionel første version forventes leveret primo september,
hvorefter en række tests og prøver gennemføres. Projektet vil være klar til lan-
ceringen den 30. november 2021.
Dialog og samarbejde med udbyderne af de kommercielle visningsklienter for-
løber fortsat planmæssigt. Der er indgået tilslutningsaftale med e-Boks. Der er
modtaget udkast til basisgodkendelse fra Netcompany, og der er fortsat dialog
om at opnå basisgodkendelse og indgå tilslutningsaftale. Det forventes at ske i
september eller oktober 2021.
e-Boks har hidtil leveret data fra 2010 frem til og med d. 28. februar 2021.
Næste dataleverance er planlagt til d. 25. august 2021, hvor data for perioden
til og med d. 30. juni migreres.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Statusrapportering om Næste generation Digital Post for 2. kvartal 2021
2446711_0002.png
Side 2 af 4
Forsinkelsen af NemLog-in3 har gjort det nødvendigt at udvikle et særskilt sy-
stem til rettighedsstyring. Der har været et godt samarbejde med leverandør
og udbyderne af de offentlige brugergrænseflader. Systemet er blevet testet og
forventes klar i basisversion (MVP) til ibrugtagning ultimo august. Den ende-
lige version af rettighedsstyring forventes færdigudviklet til 30. oktober 2021.
Der pågår fortsat et arbejde med at følge op på fremdriften hos myndigheder-
nes tilslutning til løsningen. Generelt er meldingen fra myndigheder og leve-
randører, at de er i gang, og at de når i mål med omstillingen, men at de har
travlt. Der følges særligt op på de ca. 20 største afsendere af Digital Post, hvor
Digitaliseringsstyrelsen modtager en månedlig status fra disse myndigheder,
hvor de angiver status på omlægningen af deres enkelte systemer.
Digitaliseringsstyrelsen forbereder en bred oplysningskampagne om den nye
løsning, som også koordineres med vigtige samarbejdspartnere blandt myndig-
heder og interesseorganisationer. Der er foretaget en justering af timingen af
kampagnen, der kommer til at ligge i perioden lige omkring lanceringen af løs-
ningen. Der er et særligt tæt samarbejde med Erhvervsstyrelsen for oplys-
ningskampagnen målrettet virksomheder. Digitaliseringsstyrelsen er i løbende
dialog med e-Boks, Netcompany, samt myndigheder, interesse- og erhvervsor-
ganisationer for at understøtte en god samlet kommunikation til brugerne på
tværs af aktører.
Særlige opmærksomhedspunkter i det kommende kvartal
Gennemførelse og evaluering af overtagelsesprøven.
Samarbejde med private aktører om udvikling af kommercielle visningsklien-
ter.
Fokus på at udvikle den bedst mulige løsning for overgangen til NgDP hvad
angår migrering af data, så transitionen bliver så transparent som muligt for
borgere og virksomheder. Forskellige tekniske løsninger udforskes løbende.
Forberedelse af informationskampagne omkring lanceringen den 30. novem-
ber 2021.
Understøttelse af myndighedernes tilslutning til løsningen med henblik på at
medarbejdere får den nødvendige uddannelse for at kunne arbejde i og vejlede
om digital post og tilhørende systemer.
Vejledning af myndighederne om den nødvendige opsætning af systemer og
andre administrative opgaver, når de får adgang til produktionsmiljøet for den
nye Digital Post-løsning i løbet af august og september 2021.
Fortsætte samarbejdet med potentielle kommercielle visningsklienter og indgå
tilslutningsaftaler med alle interesserede i god tid inden lancering.
Færdiggøre løsningen til lancering den 30. november 2021.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Statusrapportering om Næste generation Digital Post for 2. kvartal 2021
2446711_0003.png
Side 3 af 4
Udvalgte økonomiske nøgletal
Tabel 1
Udvalgte økonomiske nøgletal (mio. kr.)
Forventning ved
baseline
(oktober 2019)
Forventede samlede projekt-
udgifter, ekskl. renter
Heraf udvikling
1
Heraf øvrige udgifter
(udbud, projektteam mv.)
Heraf risikopulje
Samlet forbrug pr. 30/6-2021
Heraf udvikling
1
Heraf øvrige udgifter
(udbud, projektteam mv.)
277,5
89,1
159,0
29,4
-
-
-
Status
ultimo 2019
278,3
89,3
159,6
29,4
87,4
3,9
83,5
Status
Ultimo 2020
304,3
121,5
173,7
9,1
149,7
28,2
121,5
Status
1. kvt. 2021
304,3
121,5
173,7
9,1
162,0
31,7
130,3
Status
2. kvt. 2021
304,9
121,0
182,1
1,8
198,5
57,4
141,1
Anm.: Anm.: Økonomiske nøgletal for 2. kvartal 2021 er angivet i PL2021, mens 1. kvartal 2021 og Status ultimo 2020 er angivet i 2020-PL, mens
Forventning ved baseline og Status ultimo 2019 er fastholdt i PL2019 af hensyn til sammenlignelighed med tidligere statusrapporteringer.
Kilde: Projektets business case aug-21 og regnskabstal.
Der er siden seneste statusrapportering flyttet ca. 7 mio. kr. fra risikopuljen til øv-
rige udgifter. Dette følger af, at en række risici er indtruffet og dermed bliver en
driftspåvirkning. Bl.a. er risici vedrørende datamigrering indtruffet: Datamigrerin-
gen fra e-Boks har været stærkt forsinket og har derfor pådraget projektet omkost-
ninger i forhold til korrigeret proces for datamigrering. Det har desuden medført,
at ressourcetrækket har været øget, da opgaven skulle udføres på væsentlig kortere
tid. Risikoen er dog i vid udstrækning mitigeret efter godt samarbejde med e-Boks,
og forventes derfor ikke at påvirke lanceringen af systemet.
Endvidere er der anvendt midler fra risikopuljen til at sikre endnu højere bruger-
venlighed, da dette er centralt for systemets succes.
Der er i 2. kvartal 2021 betalt en større milepælsbetaling i forbindelse med god-
kendelse af Delleverance 3, jf. tabel 2. Dette er afspejlet i forbrug til udviklings-
omkostninger.
Milepæle i projektets tidsplan
Tabel 2
Milepæle i projektets tidsplan
Milepæle
Godkendt afklaringsfase
Godkendt Proof of Concept*
Godkendt Delleverance 1*
Godkendt Delleverance 2*
Godkendt Delleverance 3*
Godkendt Overtagelsesprøve
Planlagt tidspunkt
04-12-2019
10-03-2020
18-05-2020
08-07-2020
29-04-2021
30-08-2021
Status
Realiseret til tiden
Realiseret til tiden
Realiseret til tiden
Realiseret til tiden
Realiseret til tiden
Forventes realiseret til tiden
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 190: Statusrapportering om Næste generation Digital Post for 2. kvartal 2021
2446711_0004.png
Side 4 af 4
Idriftsættelse af ny løsning
Projektafslutning
30-11-2021
30-11-2022
Forventes realiseret til tiden
Forventes realiseret til tiden
* Leveret uden datamigreringsaktiviteter til den kommende løsning