FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 178
Offentligt

August 2021

— 19/2020

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statens forvaltning

i 2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

19/2020

Beretning om

revisionen af statens

forvaltning i 2020

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Erhvervsministeren, finansministeren, forsvarsministeren, justitsministeren, kulturministeren, miljøministeren,

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skatteministeren, sundhedsministeren, social- og ældreministe-

ren, indenrigs- og boligministeren samt uddannelses- og forskningsministeren afgiver en redegørelse til be-

retningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2021.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

Skarpeste kritik

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 078-7434-721-7

ISBN online 978-87-7434-722-4

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statens forvaltning i

2020

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske

principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i

be-

retning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020,

og på Rigs-

revisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets fuldstæn-

dighed i

beretning nr. 18/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2020.

Revisionen har vist, at der har været en række regelbrud og mangler i mi-

nisteriernes forvaltning i 2020, som bl.a. har givet Rigsrevisionen anled-

ning til 4 kritiske udtalelser på Skatteministeriets område.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skattemi-

nisteriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og

mangler i statens forvaltning.

Statsrevisorerne skal særligt pege på disse sager, hvor der kan påpeges ri-

siko for ineffektiv opgaveløsning, tab af indtægter for staten og kompro-

mittering af borgeres og virksomheders retssikkerhed:

•

Skatteministeriet har væsentlige forvaltningsmangler vedrørende bud-

getstyringen af it-projekter. Styringsgrundlaget i en meget stor del af

ministeriets it-projekter lever ikke op til kravene i den fællesstatslige

it-projektmodel. Ministeriet har heller ikke etableret tilstrækkelige sy-

stemer og processer, der sikrer, at alle projekter over 10 mio. kr. ind-

meldes til Statens It-råd, og at it-projekter over 60 mio. kr. forelægges

Folketingets Finansudvalg.

Skatteministeriet anvender kun i begrænset omfang alle de admini-

strative sanktioner over for virksomheder, der ikke overholder love

og regler på skatteområdet, som skatte- og afgiftslovgivningen giver

hjemmel til.

25. august 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Britt Bager

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

•

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Statsrevisorernes bemærkning

•

Skatteministeriet har væsentlige forvaltningsmangler vedrørende ind-

drivelsen af offentlig persongæld for 114,1 mia. kr. Kun ca. 10 % af

persongælden er overført til det nye inddrivelsessystem PSRM, hvor

gælden fx kan inddrives via lønindeholdelse. Ministeriet har ikke en

systematisk opfølgning over for skyldnere, som ikke betaler af på de-

res gæld, og har heller ikke tilrettelagt en vejledningsindsats over for

skyldnere, der over tid opbygger en større og større gæld. Inddrivel-

sen af persongæld er derudover begrænset af, at mere end ⅓ af gæl-

den er låst for inddrivelse på grund af problemer med datakvaliteten.

Skatteministeriets opkrævning af renter er ikke i overensstemmelse

med de regler, der fremgår af gældende lovgivning. Regelbruddene

har medført, at mange borgere og virksomheder er blevet opkrævet

for meget eller for lidt i renter, og at staten lider økonomiske tab ved

udbetaling af rentegodtgørelse og ved manglende opkrævning af ren-

ter.

•

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at der på 10 mi-

nisterområder har været sager med regelbrud og forvaltningsmang-

ler:

Regelbrud i statens lønforvaltning

En af de største udgifter i statsregnskabet er løn til ansatte i staten. Sta-

ten udbetalte 86 mia. kr. i løn i 2020 via Statens Lønsystem (SLS).

•

Forsvarsministeriet, Kulturministeriet samt Social- og Indenrigsmini-

steriet har regelbrud, fejl og mangler i flere sager. Det er 2. gang på

3 år, at Rigsrevisionen påpeger, at Forsvarsministeriet og det davæ-

rende Socialministerium skal styrke lønforvaltningen.

Forsvaret har systematiske fejl i et nyt tidsregistreringssystem, der

blev taget i brug i 2019. Det har medført fejl i ca. 1.158 medarbejderes

løn for i alt ca. 3,4 mio. kr.

Kriminalforsorgen har ikke har sikret, at arbejdstidsloven og bekendt-

gørelsen om hvileperiode og fridøgn overholdes. Reglerne om arbejds-

tid er indført for at beskytte medarbejdernes sundhed og sikkerhed i

arbejdet.

Copenhagen Business School (CBS) har tildelt et engangsvederlag på

692.000 kr. til en afgået rektor i strid med reglerne, selv om CBS’ da-

værende bestyrelsesformand var gjort bekendt med reglerne. Udbeta-

lingen er i strid med vilkårene for det statslige tilskud, som CBS mod-

tager.

•

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Statsrevisorernes bemærkning

•

På Justitsministeriets område har politiet systematisk fejlberegnet tje-

nestemandspensionen for suspenderede tjenestemænd i politiet. Fej-

len har medført, at suspenderede tjenestemænd får en højere pen-

sionsalder, end de ellers er berettigede til.

Finansministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang overvåget, om mi-

nisterierne omgår reglerne om stillingskontrol, når de ansætter che-

fer på individuelle kontrakter. Revisionen har vist, at 7 ministerier

har indgået 24 ud af 33 individuelle kontrakter med en løn, der over-

stiger lønnen for en lønramme 37-stilling, uden at Finansministeriet

har godkendt det. Det svarer til fejl i 73 % af de kontrakter, Rigsrevi-

sionen har revideret.

•

Mangelfuld indkøbsforvaltning

Staten køber årligt varer og tjenesteydelser for 40 mia. kr. Indkøb udgør

således en væsentlig udgift for det enkelte ministerium og for staten som

helhed.

•

En stikprøverevision af 220 indkøbssager ved virksomheder under

Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansmi-

nisteriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet har vist, at der var regelbrud i 23 % af købene i stik-

prøven. Stikprøven viste også, at alle 5 ministerområder har regel-

brud i sager om EU-udbud.

Mangler i it-sikkerheden

It-sikkerhed er afgørende for, at statens virksomheder kan løse opgaver.

Mangler i it-sikkerheden kan medføre, at virksomhederne ikke kan op-

retholde driften, og indebærer risiko for, at statens og borgernes oplys-

ninger kompromitteres.

•

Miljøstyrelsen har ikke sørget for en sikker håndtering af data i Jagt-

portalen. Den mangelfulde forvaltning indebærer risiko for, at data i

Jagtportalen om borgernes våbentilladelser, skydeprøver, jagttegn,

vildtudbytte mv. kan manipuleres eller falde i de forkerte hænder.

Årsregnskaber uden for statsregnskabet

Rigsrevisionen reviderer en række selvstændige offentlige virksomhed-

er, som helt eller delvist finansieres af staten.

•

Revisionen ved sundhed.dk for 2020 har givet anledning til en kritisk

udtalelse i påtegningen, idet der var væsentlige forvaltningsmangler i

aktivitets- og resursestyringen. Sundhed.dk har ikke etableret syste-

mer og processer for en aktivitets- og resursestyring, der i al væsent-

lighed understøtter en god offentlig økonomistyring og forvaltning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ........................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund .................................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ............................................................................. 6

2. Kritiske udtalelser om forvaltningen ..................................................................................... 7

2�½1. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets budgetstyring af

it-projekter ................................................................................................................................................ 7

2�½2. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets brug af sanktioner

over for virksomheder ...................................................................................................................... 15

2�½3. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets inddrivelse af

persongæld ............................................................................................................................................ 18

2�½4. Skatteministeriet overholder ikke reglerne om rentetilskrivning .............................. 27

2�½5. Opfølgning på kritiske udtalelser fra 2019........................................................................... 32

3. Principielle og tværgående revisionssager....................................................................... 34

3�½1. Regelbrud i statens lønforvaltning ............................................................................................. 34

3�½2. Regelbrud i statens indkøbsforvaltning .................................................................................. 42

3�½3. It-sikkerhed ............................................................................................................................................ 49

3�½4. Modifikationer i andre årsregnskaber end statsregnskabet ........................................ 51

4. Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter ...................................................................... 52

Bilag 1. Metodisk tilgang ..................................................................................................................................... 57

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger .................................................................................... 61

Bilag 3. Ordliste ....................................................................................................................................................... 69

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til

§ 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. janu-

ar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3

og 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har endvidere gennemgået regnskaberne efter § 4,

stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens §§ 7, 8, 11, 12, 15, 19, 20, 21, 24 og

38.

I undersøgelsesperioden har der været 13 ministre. Vi har valgt ikke

at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret for sagerne i

beretningen, der også omfatter opfølgning på revisionssager, som

tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om revisionen af statens forvaltning i 2020. Formålet med

revisionen er at vurdere, om ministerierne forvalter i overensstemmelse med de regler

og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt. Beretningen skal dermed understøt-

te Statsrevisorernes og Folketingets opgave med at kontrollere ministerierne.

Vi har derfor undersøgt, om ministerierne har disponeret i overensstemmelse med

reglerne på udvalgte forvaltningsområder. Vi har også undersøgt, om ministerierne har

systemer og processer, der understøtter, at de forvalter udvalgte områder sparsom-

meligt, produktivt og effektivt. Revisionerne er planlagt, så vi over en periode på 5 år

reviderer væsentlige og centrale dele af ministeriernes forvaltning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Årets revisioner viser, at ministerierne ikke altid forvalter i overensstem-

melse med de regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt. Kon-

sekvenserne er bl.a., at borgeres og virksomheders retssikkerhed kompro-

mitteres, og at staten ikke løser opgaver effektivt eller går glip af indtægter.

Skatteministeriet har væsentlige regelbrud og forvaltningsmangler på 4 forvalt-

ningsområder

Rigsrevisionen har 4 kritiske udtalelser om Skatteministeriet:

•

Skatteministeriet har væsentlige forvaltningsmangler vedrørende budgetstyringen af

it-projekter. En meget stor del af ministeriets it-projekter har ikke et styringsgrund-

lag, der lever op til kravene i den fællesstatslige it-projektmodel. Ministeriet har mu-

lighed for at tilpasse it-projektmodellen for flere projekter, men har ikke etableret

et sådant tilpasset styringsgrundlag. Endelig har ministeriet ikke etableret tilstrække-

lige systemer og processer, der kan sikre, at alle projekter over 10 mio. kr. indmel-

des til Statens It-råd, og sikre, at udgifter til projekter over 60 mio. kr. forelægges

Finansudvalget.

Skatteministeriet har væsentlige forvaltningsmangler vedrørende administrative

sanktioner over for virksomheder. Ministeriet har ikke etableret systemer og proces-

ser, der i al væsentlighed understøtter, at ministeriet i relevant omfang anvender ad-

ministrative sanktioner over for virksomheder, der ikke overholder love og regler

på skatteområdet.

Skatteministeriet har væsentlige forvaltningsmangler vedrørende inddrivelsen af of-

fentlig persongæld for 114,1 mia. kr. Kun ca. 10 % af persongælden er overført til det

nye inddrivelsessystem PSRM, hvor gælden fx kan inddrives via lønindeholdelse.

Ministeriet har ikke en systematisk opfølgning over for skyldnere, som ikke betaler

af på deres gæld, og har heller ikke tilrettelagt en vejledningsindsats over for skyld-

nere, der over tid opbygger en større og større gæld. Inddrivelsen af persongæld er

derudover begrænset af, at mere end ⅓ af gælden er låst for inddrivelse på grund af

problemer med datakvaliteten.

Skatteministeriets opkrævning af renter er ikke i overensstemmelse med de regler,

der fremgår af gældende lovgivning. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at udfor-

dringerne med opkrævningen af renter ikke er blevet løst, da de fleste af rentefejle-

ne har været kendt i mange år. Regelbruddene har medført, at mange borgere og

virksomheder er blevet opkrævet for meget eller for lidt i renter, og at staten lider

økonomiske tab ved udbetaling af rentegodtgørelse og ved manglende opkrævning

af renter.

•

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Introduktion og konklusion |

10 ministerier har regelbrud og forvaltningsmangler på afgrænsede dele af det

område, som Rigsrevisionen har revideret

Rigsrevisionen har ikke kritiske udtalelser om de øvrige ministerområder. Vi finder det

dog relevant at orientere Statsrevisorerne om en række principielle eller tværgående

sager, hvor virksomheder overtræder regler eller ikke understøtter en sparsommelig,

produktiv og effektiv forvaltning.

•

Forsvarsministeriet, Kulturministeriet og Social- og Indenrigsministeriet har behov

for at styrke lønforvaltningen.

Forsvaret har systematiske fejl i et tidsregistreringssystem, der har medført fejl i ca.

1.158 medarbejderes løn for i alt ca. 3,4 mio. kr. Forsvaret har endnu ikke fuldt ud

genoprettet sagerne, så medarbejderne har fået den løn, de har ret til ifølge over-

enskomsten.

Kriminalforsorgen har fortsat ikke sikret, at arbejdstidsloven og bekendtgørelsen om

hvileperiode og fridøgn overholdes.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område har Copenhagen Business School

(CBS) indgået en aftale om udbetaling af 692.000 kr. som engangsvederlag til en af-

gået rektor. Aftalen er i strid med vilkårene for det statslige tilskud, som CBS mod-

tager.

På Justitsministeriets område er der systematiske fejl i beregningen af tjenestemands-

pension for suspenderede tjenestemænd i politiet.

7 ministerier har omgået Finansministeriets stillingskontrol i 2020. Finansministe-

riet bør overvåge, om ministerierne omgår reglerne om stillingskontrol, når de an-

sætter chefer på individuelle kontrakter. Alternativt bør Finansministeriet overveje,

om denne del af stillingskontrollen er relevant.

Årets indkøbsrevisioner har vist, at ministerierne fortsat har behov for at forbedre

deres indkøbsforvaltning og sikre, at købene følger reglerne. Der er samlet set regel-

brud i 23 % af købene i Rigsrevisionens stikprøve, som har omfattet virksomheder

under Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet,

Miljø- og Fødevareministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Miljøstyrelsen har ikke sørget for en sikker håndtering af data i Jagtportalen.

•

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Introduktion og konklusion

2. Tabel 1 viser en oversigt over sagerne i beretningen fordelt på ministerier.

Tabel 1

Overblik over resultaterne af revisionen

Ministerium

Børne- og Undervisnings-

ministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Kritiske udtalelser

Principielle og tværgående revisionssager

5 ministerier har regelbrud i sager om indkøb, jf. pkt. 35-39.

Systematisk fejl i beregningen af tjenestemandspension for

suspenderede tjenestemænd i politiet, jf. pkt. 32.

Finansministeriet har ikke sikret, at ministerierne overholder

reglerne om stillingskontrol for individuelt ansatte, jf. pkt. 33.

5 ministerier har regelbrud i sager om indkøb, jf. pkt. 35-39.

Forsvarsministeriet

3 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet, jf. pkt.

26-28.

Fejl i Forsvarets tidsregistreringssystem har bl.a. medført

forkert løn for 9�½1 mio. kr., jf. pkt. 29.

Justitsministeriet

Kriminalforsorgen overholder fortsat ikke arbejdstidsregler-

ne, jf. pkt. 30.

Systematisk fejl i beregningen af tjenestemandspension for

suspenderede tjenestemænd i politiet, jf. pkt. 32.

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

(nu Miljøministeriet og Ministeriet

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

Skatteministeriet

Væsentlige forvaltningsmangler i

Skatteministeriets budgetstyring

af it-projekter, jf. afsnit 2�½1.

Væsentlige forvaltningsmangler i

Skatteministeriets brug af sanktio-

ner over for virksomheder, jf. afsnit

2�½2.

Væsentlige forvaltningsmangler i

Skatteministeriets inddrivelse af

persongæld, jf. afsnit 2�½3.

Skatteministeriet overholder ikke

reglerne om rentetilskrivning, jf.

afsnit 2�½4.

Social- og Indenrigsministeriet

(nu Social- og Ældreministeriet

og Indenrigs- og Boligministeriet)

Sundheds- og Ældreministeriet

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

3 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet, jf. pkt.

26-28.

Kritisk udtalelse om aktivitets- og resursestyring på sund-

hed.dk (uden for statsregnskabet), jf. pkt. 43.

Copenhagen Business School (CBS) har tildelt et engangs-

vederlag på 692�½000 kr. til en afgået rektor i strid med reg-

lerne, selv om CBS’ daværende bestyrelsesformand var gjort

bekendt med reglerne, jf. pkt. 31.

5 ministerier har regelbrud i sager om indkøb, jf. pkt. 35-39.

3 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet, jf. pkt.

26-28.

Miljøstyrelsen har ikke sørget for en sikker håndtering af

data i Jagtportalen, jf. pkt. 41.

5 ministerier har regelbrud i sager om indkøb, jf. pkt. 35-39.

Skattestyrelsen har fortsat problemer med at sende ubetal-

te skatter og afgifter fra opkrævningen til inddrivelse, jf. pkt.

23.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af tabel 1, at Rigsrevisionen har 4 kritiske udtalelser. Det er de mest alvor-

lige sager, hvor kritikken påvirker en væsentlig del af ministeriets forvaltning af det om-

råde, vi har revideret. De kritiske udtalelser er beskrevet i kapitel 2. Tabellens kolon-

ne 3 viser sager, som vi omtaler i kapitel 3. Det er principielle og tværgående sager,

som vi vil orientere Statsrevisorerne om, men hvor kritikken er rettet mod en mindre

del af det område, vi har revideret, og dermed ikke påvirker ministeriets forvaltning i

væsentligt omfang.

Beretningen indeholder derudover en række opfølgningssager, som vi vurderer kan

afsluttes. De fremgår af kapitel 4.

Bilag 1 beskriver vores metodiske tilgang. Bilag 2 oplister sager, som vi følger fra tidli-

gere beretninger om revisionen af statsregnskabet. Bilag 3 forklarer udvalgte ord og

begreber.

1.2. Baggrund

3. De enkelte ministerier har ansvaret for, at deres dispositioner er i overensstemmel-

se med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ministerierne har også ansvaret for at tage skyldige økonomiske hensyn, når de forval-

ter statens midler. Ministerierne har i den forbindelse ansvaret for at etablere syste-

mer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi reviderer hvert år udvalgte forvaltningsområder, hvor der er risiko for, at ministeri-

erne ikke overholder reglerne, eller at ministerierne ikke understøtter, at forvaltningen

er sparsommelig, produktiv og effektiv. Revisionerne er planlagt, så vi har revideret

væsentlige og centrale dele af ministeriernes forvaltning over en periode på 5 år.

Vi afgiver en kritisk udtalelse, hvis vores revision afdækker væsentlige regelbrud eller

væsentlige forvaltningsmangler målt i forhold til ministeriets forvaltning af det udvalg-

te område. En kritisk udtalelse er dermed det højeste niveau af kritik, som både omta-

les i vores erklæring om ministeriet og i kapitel 2 i denne beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Introduktion og konklusion

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

4. Vi opstiller revisionskriterierne for de enkelte revisioner på baggrund af konkrete

regler og krav, der er centrale for det udvalgte emne. Det kan fx være vejledninger og

bekendtgørelser, der beskriver regler eller krav, som Finansministeriet eller andre

myndigheder har opstillet. Det kan også være vejledninger, der afspejler almindelige

principper og faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og forvaltning med

hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Metode

5. Vi gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisio-

ner. Vi planlægger og prioriterer revisionerne, så vi i løbet af 5 år har revideret væsent-

lige forvaltningsområder, dvs. arter af udgifter og indtægter, som i væsentlig grad på-

virker regnskabsresultatet og øvrige tal, der oplyses i regnskabet. Revisionerne omfat-

ter fx lønudgifter og indkøb. De enkelte revisioner omfatter ikke alle ministeriets udgif-

ter og indtægter af den udvalgte art, men fokuserer på et emne. Emnet skal omfatte

de typer af dispositioner eller de systemer og processer, hvor vi har vurderet, at der

kan være risiko for væsentlige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler. Fx kan

en revision af indkøb have fokus på køb af it-ydelser.

Juridisk-kritisk revision

Ved juridisk-kritisk revision

undersøger vi et afgrænset

emne for at vurdere, om

ministeriet forvalter i over-

ensstemmelse med centra-

le regler.

Forvaltningsrevision

Ved forvaltningsrevision un-

dersøger vi et afgrænset em-

ne for at vurdere, om ministe-

riet har etableret systemer og

processer, der understøtter,

at ministeriets forvaltning er

sparsommelig, produktiv og

effektiv.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

hvilket bl.a. indebærer, at vi har foretaget faglige vurderinger og opretholdt en profes-

sionel skepsis under revisionen. Vores metode er nærmere beskrevet i bilag 1.

Afgrænsning

6. Denne beretning handler om vores revision af ministeriernes dispositioner og akti-

viteter i 2020. Vi omtaler dog revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2021,

hvis de er relevante for sagerne i beretningen. Vi anvender de betegnelser på ministe-

rier og virksomheder, der fremgår af statsregnskabet for 2020.

Vores revision omfatter også en række virksomheder uden for statsregnskabet, som

modtager statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, og virksomheder, som er oprettet ved

lov, eller hvor staten er medinteressent. Vi omtaler udvalgte revisionssager om virk-

somheder uden for statsregnskabet, fordi en minister er overordnet ansvarlig for virk-

somhedernes forvaltning af statslige midler.

Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan derfor afvige som følge af afrundings-

differencer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2. Kritiske udtalelser om

forvaltningen

7. I dette kapitel beskriver vi 4 sager, hvor vi har en kritisk udtalelse om sagen i erklæ-

ringen om ministeriet. Vi udarbejder en kritisk udtalelse, når regelbrud eller forvalt-

ningsmangler i væsentlig grad påvirker ministeriets forvaltning af det emne, vi har re-

videret. Alle 4 sager handler om Skatteministeriets forvaltning.

2.1. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets

budgetstyring af it-projekter

SKATTEMINISTERIET

Uddrag fra erklæring om § 9. Skatteministeriet

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Rigsrevisionen vurderer, at der har været væsentlige forvaltningsmangler i Skattemini-

steriets budgetstyring af it-projekter. Ministeriet har således ikke etableret systemer og

processer for budgetstyringen af it-projekter, der i al væsentlighed understøtter god of-

fentlig økonomistyring og forvaltning.

En meget stor del af Skatteministeriets it-projekter har ikke et styringsgrundlag, der le-

ver op til kravene i den fællesstatslige it-projektmodel. Flere af it-projekterne er således

igangsat uden et styringsgrundlag (projektgrundlag, businesscase og styregruppeaftale)

og et godkendt budget. Ministeriet vurderer, at en stor del af ministeriets igangværen-

de it-investeringer ikke er it-projekter i henhold til budgetvejledningens definition, for-

di de ikke omfatter væsentlig nyudvikling. Ministeriet mener derfor ikke, at projekterne

skal følge it-projektmodellen. Ministeriet har imidlertid ikke etableret systemer og pro-

cesser, der understøtter beslutningen om, hvorvidt it-investeringer er it-projekter, der

skal følge it-projektmodellen. Ministeriet har for andre it-projekter mulighed for at til-

passe it-projektmodellen, men det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet ikke har

etableret et sådant tilpasset styringsgrundlag. Rigsrevisionen kan endvidere konstatere,

at ministeriet heller ikke altid følger it-projektmodellen i de tilfælde, hvor ministeriet

selv vurderer, at it-projekterne skal følge modellen. Det er Rigsrevisionens vurdering,

at ministeriet ikke har etableret et grundlag, der understøtter en pålidelig styring og

budgetopfølgning i de tilfælde, hvor ministeriet ikke følger it-projektmodellen.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke har eta-

bleret tilstrækkelige systemer og processer, der sikrer, at alle it-projekter over 10 mio.

kr. indmeldes til Statens It-råd, og at udgifter til it-projekter over 60 mio. kr. forelægges

Finansudvalget, som det er forudsat i budgetvejledningen.

Udviklings- og Forenk-

lingsstyrelsen

Ansvaret for udviklingen af

Skatteministeriets it-projekter

er placeret i Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen. Styrel-

sen blev etableret den 1. juli

2018 bl.a. med det formål at

sikre et transparent grundlag

for it-prioriteringer på tværs

af Skatteministeriet.

Styrelsen havde i 2019 it-om-

kostninger for i alt 2.128,7 mio.

kr.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Konsekvensen er, at det er vanskeligt for Skatteministeriet at følge op på og skabe over-

blik over fremdriften i it-projekterne og at vurdere, om væsentlige leverancer og funk-

tionaliteter realiseres til den forudsatte pris.

Hvad er et it-projekt?

It-projekter er defineret i bud-

getvejledningen som investe-

ringsprojekter, der omfatter:

•

nyudvikling

•

væsentlig tilpasning af stan-

Mange it-projekter er igangsat uden et tilstrækkeligt styringsgrundlag

8. Udviklings-og Forenklingsstyrelsen har ansvaret for udviklingen af Skatteministe-

riets it-projekter. Styrelsen blev oprettet i 2018, hvor styrelsen overtog en stor del af

sine opgaver fra det daværende SKAT.

dard it-løsninger

•

væsentlig tilpasning af alle-

rede eksisterende it-løsnin-

ger.

Projekter med et samlet bud-

get under 10 mio. kr. skal ikke

risikovurderes i Statens It-råd,

men skal fortsat følge it-pro-

jektmodellen og bruge de obli-

gatoriske styringsdokumenter

samt overholde principperne

for it-projekter i staten, jf.

Vej-

ledning til den fællesstatslige

it-projektmodel.

Projektgrundlag og budgetter

9. Statens it-projekter skal have et godkendt budget og styringsgrundlag, før de sæt-

tes i gang, så de forventede gevinster og omkostninger er tydelige, og så det er muligt

at skabe overblik over fremdriften i projekterne. Disse krav er beskrevet i den fælles-

statslige it-projektmodel. Det fremgår bl.a. af it-projektmodellen, at projekterne skal

have et godkendt projektgrundlag, en businesscase og en styregruppeaftale. Det føl-

ger derudover af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens styringsmodel for it-projekter,

at det er Skatteministeriets departement, der har kompetencen til at godkende bud-

getter.

Vi har undersøgt, om 5 udvalgte igangværende it-investeringer har et godkendt bud-

get og lever op til kravene i it-projektmodellen. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2

Styringsgrundlaget for 5 udvalgte igangværende it-investeringer

Budget-

baseline

DUPLA

DAC 6

Årsopgørelsen 2018

Årsopgørelsen 2019



Nej



Delvist

Projekt-

grundlag



Business-

case



Styregruppe-

aftale



Godkendt

budget



25�½8 mio. kr.

9�½6 mio. kr.

81�½1 mio. kr.

49�½3 mio. kr.

1�½0 mio. kr.

Projektet blev udmøntet på finansloven med et budget på 25,8 mio. kr. i 2017. I 2019 blev det nødvendigt at udvide budgettet med 4,5 mio. kr.

I tilknytning til projektet var der derudover udgifter på 25 mio. kr. til kopiering af systemet.

I tilknytning til projektet var der derudover udgifter på 28 mio. kr. til kopiering af systemet.

På tidspunktet for udvælgelsen af projekter til revisionen var projektets bogførte værdi på 2,9 mio. kr. Det skyldes, at en række udgifter, der ved-

rørte andre ændringer i Motorregistret (DMR), ved en fejl var bogført på projektet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Det fremgår af tabel 2, at DUPLA er den eneste af de undersøgte it-investeringer, som

lever op til kravene i it-projektmodellen, og som havde et godkendt budget før projekt-

start. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har oplyst, at DUPLA og DAC 6 efter styrel-

sens vurdering er it-projekter, der skal følge it-projektmodellen. Formålet med DUPLA

er at udvikle en platform til deling af skatteoplysninger mellem offentlige myndigheder.

Formålet med DAC 6 er at skabe en platform til at identificere risikofuld skatteadfærd

som følge af et EU-direktiv. For DAC 6 har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udar-

bejdet et projektgrundlag, men hverken en businesscase eller en styregruppeaftale.

Selve igangsættelsen af projektet med tilhørende budget er ikke godkendt.

Årsopgørelsesprojekterne har til formål at sikre en korrekt og retvisende årsopgørel-

se for alle skatteborgere. Projekterne har ikke et projektgrundlag, som det er forudsat

i it-projektmodellen, men bag beslutningen om at idriftsætte projekterne ligger øko-

nominotater. For årsopgørelsesprojekterne har Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

mulighed for at udarbejde et tilpasset styringsgrundlag, der beskriver businesscasen

og de forventede gevinster. Styrelsen har ikke udarbejdet et sådant tilpasset projekt-

grundlag. Styrelsen har beskrevet styregruppens opgaver og ansvar i foråret 2020,

men der forelå på revisionstidspunktet ikke en godkendt styregruppeaftale. Begge

projekter er igangsat uden godkendte budgetter.

L4, der implementerer omlægning af bilafgifter, er ifølge Udviklings- og Forenklings-

styrelsen ikke et it-projekt, men derimod en ”lånefinansieret opgave”. For denne it-in-

vestering har styrelsen sendt en bestilling til leverandøren i oktober 2017, selv om bud-

gettet først blev godkendt i februar 2018. Styrelsen har oplyst, at styrelsen ikke følger

it-projektmodellen, fordi investeringen udgør en tilpasning af et eksisterende system,

og fordi styrelsen vurderer, at tilpasningen ikke er væsentlig. Det fremgår af budget-

vejledningen, at it-projekter er investeringsprojekter, når projektet omfatter nyudvik-

ling eller væsentlig tilpasning af standard it-løsninger. Budgetvejledningen indeholder

imidlertid ikke klare kriterier for, hvornår en tilpasning kan betragtes som væsentlig og

dermed skal leve op til kravene i it-projektmodellen. Det er derfor op til den ansvarli-

ge virksomhed at etablere kriterier og forretningsgange, der kan sikre konsistens i be-

slutningen om, hvorvidt en tilpasning er væsentlig eller ej. Udviklings- og Forenklings-

styrelsen har oplyst, at styrelsen ikke har etableret disse forretningsgange.

Da flere af de gennemgåede it-investeringer afviger fra it-projektmodellen, har vi bedt

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om at opgøre, hvor mange af styrelsens it-inve-

steringer der følger it-projektmodellen. Vi har sammenfattet resultatet i tabel 3.

Årsopgørelsesprojekter

Årsopgørelsesprojekterne lø-

ber i samme periode hvert år,

men indeholder ikke samme

antal ændringer. Årsopgørel-

sen 2018 indeholdt overord-

net implementering af 27 love,

hvilket er betydeligt flere æn-

dringer end årsopgørelsen

2017, som indeholdt ændrin-

ger vedrørende 12 love.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Tabel 3

Igangværende it-investeringer

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens opdeling af

it-investeringerne efter type

Statens it-projektmodel

Statens it-projektmodel uden businesscase og risikovurdering

Driftsprojekter

Lånefinansierede opgaver

I alt

Antal

Note: Vi har valgt at se bort fra programmer, der indgår i den fællesstatslige programmodel, og projekter, som

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen vurderer er uden it-indhold.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at 17 ud af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens 68 igangvæ-

rende it-investeringer følger it-projektmodellen.

DAC 6 og DUPLA er eksempler på it-projekter, som Udviklings-og Forenklingsstyrel-

sen betegner som ”Statens it-projektmodel”. Det fremgår af tabel 2, at kun DUPLA

overholder de krav, der følger af it-projektmodellen.

Projekttypen ”Statens it-projektmodel uden businesscase og risikovurdering” er it-

projekter, hvor de samlede udgifter ved projektets opstart er under 10 mio. kr. Ifølge

Digitaliseringsstyrelsen skal alle projekter – uanset størrelse – anvende it-projektmo-

dellens styringsgrundlag, men skabelonerne kan tilpasses for mindre it-projekter.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har imidlertid ikke etableret et tilpasset styrings-

grundlag, der følger principperne i it-projektmodellen.

Projekttypen ”Driftsprojekter” knytter sig til årsopgørelsesprojekterne og relaterede

investeringer. Årsopgørelsesprojekterne er undtaget fra at sende projektdokumen-

terne til risikovurdering hos Statens It-råd. Da styrelsen ikke har fulgt It-rådets hen-

stilling og etableret et tilpasset projektgrundlag for årsopgørelsesprojekterne, lever

denne projekttype ikke op til de tillempede krav i it-projektmodellen, som It-rådet har

godkendt.

Projekttypen ”Lånefinansierede opgaver” er investeringer, der som L4 består af til-

pasninger af et eksisterende it-system. Rigsrevisionen konstaterer, at der blandt de

37 projekter er større projekter, herunder et enkelt projekt med foreløbige anlægsud-

gifter på 38,5 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ik-

ke har etableret klare forretningsgange, der understøtter beslutningen om, hvilke inve-

steringer der er it-projekter. Rigsrevisionen finder det endvidere utilfredsstillende, at

styrelsen for de projekter, hvor styrelsen har valgt ikke at følge it-projektmodellen, ik-

ke har etableret et styringsgrundlag med krav til projektgrundlag og budget, der kan

sikre, at der sker en pålidelig budgetopfølgning. Det er et problem, fordi disse projek-

ter samlet set udgør en stor andel af styrelsens samlede it-investeringer, og fordi der

i mange tilfælde også er tale om større investeringer.

Skatteministeriet er enig i, at der er utilstrækkelig dokumentation for forvaltningens

proces for at træffe beslutning om, hvorvidt en aktivitet er et udviklingsprojekt. Tilsva-

rende har de enkelte beslutninger ifølge ministeriet i for stor udstrækning været udo-

kumenterede. Ministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder med at etablere en ny pro-

jektstyringsmodel og vejledningsmodel, der skal sikre, at ministeriet overholder de

krav, der følger af it-projektmodellen. Ministeriet har desuden oplyst, at ministeriet si-

den revisionen i efteråret 2020 har arbejdet med at styrke de krav til dokumentation

og styring, der er for de projekter, hvor Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke an-

vender it-projektmodellen.

Forelæggelse for Statens It-råd og Finansudvalget

10. Hvis et statsligt it-projekts samlede udgifter udgør 10 mio. kr. eller derover, skal

projektet risikovurderes af States It-råd. Ministerierne skal derfor sende de obligato-

riske styringsdokumenter, herunder projektets budget, til It-rådet. I første omgang sen-

des projektgrundlaget og styregruppeaftalen, mens businesscasen sendes senere.

Projekter, hvor de samlede budgetterede udgifter udgør 60 mio. kr. eller derover, skal

forelægges Finansudvalget, jf. budgetvejledningen.

3 af de undersøgte 5 it-projekter, jf. tabel 2, har budgetter over 10 mio. kr. Det drejer

sig om DUPLA og de 2 årsopgørelsesprojekter.

DUPLA, som havde et oprindeligt budget på 25,8 mio. kr., er forelagt Statens It-råd i

overensstemmelse med budgetvejledningen.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har en undtagelse for de 2 årsopgørelsesprojek-

ter, så styrelsen ikke skal sende projektdokumenter til risikovurdering hos Statens It-

råd. Det fremgår af undtagelsen, at It-rådet henstiller til, at styrelsen udarbejder pro-

jektplaner, der beskriver, hvordan projekterne løfter ny lovgivning og leverer effektivi-

seringer, så der opnås indsigt i businesscasen og de forventede gevinster, og at pro-

jektplanerne sendes til It-rådet. Dette er ikke sket.

Vi har også undersøgt, om der er andre af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens 68

igangværende it-investeringer, jf. tabel 3, der på revisionstidspunktet havde aktivere-

de udgifter over forelæggelsesgrænsen på 10 mio. kr. Vi har identificeret ét it-projekt

– ”Tilpasning af KOBRA Broker til ICI” – med foreløbige udgifter på 16,3 mio. kr., der

ved en fejl ikke er forelagt Statens It-råd. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har op-

lyst, at fejlen skyldes, at projektet oprindeligt havde et budget under 10 mio. kr. Det

fremgår af budgetvejledningen, at it-projekter, hvis udgifter initialt vurderes at udgø-

re mindre end 10 mio. kr., men som senere overskrider grænsen, skal forelægges It-

rådet.

Formålet med Statens

It-råds risikovurdering

Formålet med risikovurderin-

gen er at hjælpe statslige myn-

digheder med at lægge en plan

for it-projektet og tidligt iden-

tificere risikominimerende til-

tag.

Statens It-råd kan give anbe-

falinger vedrørende projektets

tilrettelæggelse og eventuelt

indstille til ministeriet, at der

bør gennemføres et eksternt

review af projektet. Udgifter

hertil afholdes af den projekt-

ejende virksomhed. Efter et

review kan It-rådet indstille,

at rådet ønsker at følge pro-

jektets videre fremdrift.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Vi har desuden identificeret 4 igangværende it-investeringer, hvor Udviklings- og For-

enklingsstyrelsen foreløbig har registreret anlægsudgifter på mellem 7,5 mio. kr. og

38,5 mio. kr. Det er usikkert, om disse projekter også burde have været forelagt Sta-

tens It-råd, da styrelsen ikke kunne fremskaffe budgetter, der dækker over de sam-

lede udgifter, og da der var fejlregistrerede udgifter på den største investering.

Det er Skatteministeriets vurdering, at undtagelsen fra at sende de årlige tilpasninger

af årsopgørelsesprojekterne til risikovurdering også betyder, at Skatteministeriet ikke

skal forelægge projekterne for Finansudvalget. Ministeriet baserer sin vurdering på, at

det fremgår af brevet fra Statens It-råd, at de årlige tilpasninger ikke i sig selv falder

inden for budgetvejledningens definition af et it-udviklingsprojekt. Rigsrevisionen be-

mærker hertil, at det af samme brev fremgår, at der bag den årlige tilpasning af årsop-

gørelsesprojekterne ligger et egentligt 3-årigt it-udviklingsprojekt. Det fremgår også,

at det egentlige udviklingsprojekt omfatter udgifter til effektivisering og implemente-

ring af ny lovgivning. Begge årsopgørelsesprojekter har et realiseret eller forventet for-

brug på over 60 mio. kr.

Rigsrevisionen har endvidere konstateret, at udgifter vedrørende yderligere 2 projek-

ter under det nye ejendomsvurderingssystem ikke er blevet forelagt Finansudvalget.

Det drejer sig om udgifter for i alt 81,5 mio. kr. vedrørende projekterne ”Kildedataim-

port” og ”Modeludvikling” i perioden 2018-2020. Projekterne blev ikke forelagt Finans-

udvalget, fordi ministeriet vurderede, at der var usikkerhed om grundlaget for bogfø-

ringen. Den regnskabsmæssige håndtering af de 2 projekter kan endvidere have be-

tydning for, om udviklingen af ejendomsvurderingssystemet overholder bevillingerne.

Ministeriet har oplyst, at en lignende problematik kan gøre sig gældende for årene for-

ud for 2018.

Rigsrevisionen finder på baggrund af ovenstående, at Udviklings- og Forenklingssty-

relsen ikke har etableret tilstrækkelige systemer og processer, der sikrer, at it-projek-

ter over 10 mio. kr. indmeldes til Statens It-råd, og at udgifter til it-projekter over 60

mio. kr. forelægges Finansudvalget, som det er forudsat i budgetvejledningen.

Skatteministeriet har ikke en gennemsigtig og pålidelig budgetopfølg-

ning på it-projekter

11. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har en gennemsigtig og pålidelig budgetop-

følgning. Det har vi gjort ved at undersøge, om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen re-

gistrerer fremdrift og forbrug i henhold til det aftalte i projektgrundlaget og det god-

kendte budget for de 5 udvalgte projekter. Registreringen skal sikre, at projektledel-

sen kan følge op på, om projektet er i stand til at levere de gevinster, der er forudsat i

det godkendte projektgrundlag, og til den aftalte pris.

Den løbende budgetopfølgning på DUPLA, DAC 6 og de 2 årsopgørelsesprojekter fo-

regår i projektstatusrapporter. Projektstatusrapporterne giver endvidere et overblik

over, hvor stor en andel af kravene der er færdige. Det er derimod ikke muligt at af-

dække, om projekterne leverer de forudsatte gevinster til den aftalte pris, da der ikke

er en kobling mellem funktionaliteter, krav og forbrug.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

L4 er en mindre it-investering med et budget på 1 mio. kr. Opfølgningen foregår sam-

men med andre mindre og beslægtede it-investeringer. Rigsrevisionen konstaterer,

at budgetopfølgningen ikke har givet anledning til, at en bogføringsfejl blev rettet i an-

lægsregistret. Det drejer sig om udgifter på 2 mio. kr., der vedrørte en række udgifter

til andre projekter. Rigsrevisionen konstaterer også, at Udviklings- og Forenklingssty-

relsen først har idriftsat L4 2 år efter projektets afslutning.

Vores gennemgang af DUPLA viser, at budgetopfølgningen ikke har sikret, at projekt-

udgifterne er blevet overflyttet fra igangværende til færdigt anlæg �½ år efter projek-

tets afslutning.

Gennemgangen af projektstatusrapporterne for DAC 6 viser, at overgangen mellem

projektets faser og det tilhørende budget ikke bliver godkendt, før den næste fase

igangsættes. Projektet følger dermed ikke it-projektmodellen, og det betyder, at bud-

getopfølgningen ikke altid sker på baggrund af godkendte budgetter.

For de 2 årsopgørelsesprojekter viser vores gennemgang, at de godkendte budgetter

i praksis ikke fungerer som styringsgrundlag, men at projektledelsen i stedet styrer ef-

ter det interne budget, som projektledelsen fastlægger ved projektstart og løbende

ændrer undervejs. Vi har nedenfor redegjort for budgetstyringen for de 2 årsopgørel-

sesprojekter.

Tabel 4 viser forløbet vedrørende årsopgørelsen 2018.

Tabel 4

Budgetstyring af årsopgørelsen 2018

Estimeret forbrug

til slut

August 2018

Januar 2019

Februar 2019

November 2019

Maj 2020

81�½2 mio. kr.

70�½6 mio. kr.

67�½7 mio. kr.

68�½7 mio. kr.

Godkendt budget

10�½5 mio. kr.

63�½6 mio. kr.

Foreløbigt forbrug

0�½8 mio. kr.

28�½6 mio. kr.

64�½7 mio. kr.

68�½1 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 4, at den første projektstatusrapport vedrørende årsopgørelsen

2018 fra august viser et forventet forbrug på 81,2 mio. kr., selv om projektet kun har et

godkendt budget på 10,5 mio. kr. De 10,5 mio. kr. er godkendt af Skattestyrelsen (som

har en del af ansvaret for projektet). Først i februar 2019, da projektet har et foreløbigt

forbrug på 28,6 mio. kr. og har været i gang i �½ år, godkender Skatteministeriets depar-

tement et budget på 63,6 mio. kr. Det fremgår samtidig, at Udviklings- og Forenklings-

styrelsen styrer projektet med en forventning om et samlet forbrug, der er højere end

det godkendte budget. Projektet ender med et forbrug på 68,1 mio. kr., hvilket ligger

tæt på projektets forventning fra januar 2019.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Vi har også gennemgået budgetstyringen for årsopgørelsen 2019 frem til september

2020. Tabel 5 viser forløbet for projektet.

Tabel 5

Budgetstyring af årsopgørelsen 2019

Estimeret forbrug

til slut

Maj 2019

September 2019

Marts 2020

Maj 2020

August 2020

September 2020

10�½0 mio. kr.

49�½3 mio. kr.

54�½5 mio. kr.

53�½9 mio. kr.

65�½0 mio. kr.

Budget

(ikke godkendt)

0�½0 mio. kr.

49�½8 mio. kr.

Foreløbigt forbrug

0�½5 mio. kr.

6�½7 mio. kr.

41�½4 mio. kr.

50�½6 mio. kr.

58�½7 mio. kr.

59�½9 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 5, at budgettet for årsopgørelsen 2019 på 49,8 mio. kr. bliver god-

kendt af Udviklings- og Forenklingsstyrelsens direktion i september 2019. Budgettet

bliver ikke godkendt af departementet som forudsat i Skatteministeriets retningslin-

jer. Samtidig fremgår det af tabellen, at projektet fra marts 2020 forventer at overskri-

de budgettet, hvilket sker i maj 2020, men alligevel får projektet ikke godkendt et nyt

budget. I september 2020, hvor der er et foreløbigt forbrug på 59,9 mio. kr., og hvor

der er et estimeret forbrug på 65 mio. kr., er budgettet stadig ikke godkendt af depar-

tementet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2.2. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets

brug af sanktioner over for virksomheder

SKATTEMINISTERIET

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Rigsrevisionen vurderer, at der har været væsentlige forvaltningsmangler i Skattemini-

steriets forvaltning af administrative sanktioner over for virksomheder. Rigsrevisionen

baserer vurderingen på, at ministeriet ikke har etableret systemer og processer, der i

al væsentlighed understøtter, at ministeriet i relevant omfang anvender administrative

sanktioner over for virksomheder, der ikke overholder love og regler på skatteområdet.

Revisionen viser, at ministeriet slet ikke anvender de 3 første af de 7 undersøgte sank-

tionsmuligheder, der er vist i sideboksen. Sanktionen

sikkerhedsstillelse ved igangværen-

de virksomhed

anvendes, men ikke i det omfang, som er tiltænkt i lovgivningen.

Konsekvensen er, at staten kan lide unødige økonomiske tab.

Administrative sank-

tioner

Administrative sanktioner

forstås som Skattestyrelsens

reaktionsmuligheder mod

skatteydernes manglende

overholdelse af gældende lo-

ve og regler.

Revisionen har omfattet føl-

gende administrative sank-

tionsmuligheder:

•

revisorpålæg

•

daglige bøder

•

fremrykning af betaling af

selskabsskat

•

sikkerhedsstillelse ved

Utilstrækkeligt grundlag for anvendelsen af sanktioner

12. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har etableret rammer, som understøtter, at

ministeriet anvender de relevante sanktionsmuligheder, som loven giver hjemmel til,

herunder om sanktionerne anvendes ensartet over for virksomheder, som ikke angiver

og betaler deres skatter og afgifter korrekt og rettidigt. Det har vi gjort ved at undersø-

ge, om ministeriet har overblik over, hvilke sanktionsmuligheder der kan anvendes. Vi

har desuden undersøgt, om ministeriet i procesvejledninger m.m. har beskrevet, hvor-

dan og hvornår de forskellige sanktioner skal anvendes.

igangværende virksomhed

•

sikkerhedsstillelse ved di-

rektørindtræden

•

fratagelse af registrering

ved udvidet konkurskaran-

tæne

•

fratagelse af toldkredit.

Skatteministeriet har ikke etableret et tilstrækkeligt grundlag for anvendelsen af sank-

tioner. Ministeriet havde på revisionstidspunktet ikke et samlet overblik over de admi-

nistrative sanktioner, der er givet hjemmel til i skatte- og afgiftslovgivningen, og mini-

steriet indsamlede ikke viden om, hvorvidt sanktionerne bliver brugt. Tidligere revisi-

oner har vist, at ministeriet ikke gør brug af alle tilgængelige sanktionsmuligheder. Mi-

nisteriet nedsatte i maj 2020 en arbejdsgruppe, der skal skabe overblik over Skatte-

styrelsens muligheder for at sanktionere, og om sanktionerne bliver brugt og har den

tilsigtede effekt. Desuden skal arbejdsgruppen komme med forslag til ændringer, dvs.

nye sanktioner eller afskaffelse af sanktioner.

Skatteministeriet har udarbejdet procesvejledninger og forretningsgangsbeskrivelser

for de undersøgte sanktionsmuligheder. Processerne understøtter dog ikke en indbyr-

des koordinering og systematisk tilgang i forhold til brugen af de forskellige sanktio-

ner. Det betyder, at det ikke er klart, hvornår de enkelte sanktioner skal anvendes.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Sanktionerne revisorpå-

læg, daglige bøder og

fremrykning af betaling

af selskabsskat

Revisorpålæg

kan anvendes

på 2 områder:

•

Skattestyrelsen kan bede

en revisor om at udarbejde

et skatteregnskab for virk-

somheden, jf. skattekontrol-

lovens § 75.

•

Skattestyrelsen kan få en

revisor til at udarbejde

grundlaget for en mang-

lende angivelse, jf. opkræv-

ningslovens § 5a.

Daglige bøder

anvendes i for-

bindelse med kontrol af virk-

somheder. Formålet med dag-

lige bøder er at lægge pres på

virksomheder, der ikke har gi-

vet de nødvendige oplysninger

eller det nødvendige materia-

le. Skattestyrelsen foretager

fra sag til sag en konkret vur-

dering af, om der skal pålæg-

ges daglige bøder.

Skattestyrelsen kan pålægge

et selskab at

fremrykke beta-

lingen af selskabsskatten

til

angivelsestidspunktet den

30. juni i det efterfølgende ind-

komstår frem for den normale

betalingsfrist den 20. novem-

ber, hvis selskabet har en væ-

sentlig selskabsskatterestan-

ce. Væsentligheden er vurde-

ret til 100.000 kr.

Skatteministeriets anvendelse af sanktioner er begrænset

13. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet i praksis anvender de sanktionsmuligheder,

som loven giver hjemmel til, over for virksomheder, der ikke angiver og betaler de skat-

ter og afgifter, de er forpligtede til. Det har vi gjort ved at undersøge, om ministeriet sy-

stematisk udsøger de virksomheder, hvor betingelserne for at anvende sanktionerne

er opfyldt, og om ministeriet i praksis anvender de 7 undersøgte sanktionsmuligheder.

Endelig har vi stikprøvevist udvalgt sager og undersøgt grundlaget for styrelsernes

brug af sanktionerne.

Skatteministeriet har ikke centrale systematiske udsøgninger, som understøtter, hvor-

når de 7 sanktioner skal tages i brug. Dermed er der en risiko for, at sanktioner ikke bli-

ver anvendt, hvor det er relevant, og at ministeriet ikke kan sikre en ensartet praksis

på tværs af ministeriet. Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Toldstyrelsen udsøger i et

vist omfang decentralt de virksomheder, som potentielt kan blive mødt med en kon-

kret sanktion. Udsøgningerne er til en vis grad baseret på objektive kriterier vedrøren-

de væsentlighed og risiko, fx på størrelsen af restancer og de informationer, som Skat-

testyrelsen modtager fra Erhvervsstyrelsen.

Skatteministeriet anvender i praksis ikke 3 af de 7 sanktioner, selv om forudsætnin-

gerne for at anvende sanktionerne var opfyldt. Det gælder for sanktionerne revisorpå-

læg, daglige bøder (tvangsbøder) og fremrykning af betaling af selskabsskat. Der fore-

ligger ikke nogen beslutning i ministeriet om ikke at anvende de 3 sanktioner. Det frem-

går heller ikke af dokumentationen i de enkelte sager, om ministeriet har overvejet at

anvende de relevante sanktioner. Rigsrevisionen finder, at ministeriet i de konkrete sa-

ger bør vurdere anvendelsen af sanktionsmulighederne, når betingelserne er opfyldt.

Ministeriet har oplyst, at årsagen til, at de 3 sanktioner ikke anvendes i praksis, er, at

ministeriet ikke anser sanktionerne for at være effektive, og at en eventuel anvendel-

se af de konkrete sanktioner vurderes at være bedre dækket af andre værktøjer.

Revisionen har vist, at 3 af de andre undersøgte sanktioner kun anvendes i begræn-

set omfang. Det drejer sig om sanktionerne sikkerhedsstillelse ved direktørindtræden,

fratagelse af registrering ved udvidet konkurskarantæne og fratagelse af toldkredit.

Skatteministeriet har oplyst, at det skyldes, at betingelserne for anvendelse af sank-

tionerne kun er opfyldt i relativt få tilfælde, fx når Erhvervsstyrelsen orienterer om ind-

træden af en direktør, der inden for de seneste 5 år har påført staten tab.

Den sidste af de undersøgte sanktioner – sikkerhedsstillelse ved igangværende virk-

somhed – anvendes, men ikke i det omfang, som er tiltænkt i lovgivningen. Skattemi-

nisteriet kan ifølge opkrævningsloven pålægge en virksomhed at stille sikkerhed for

sin gæld, hvis virksomheden har betalt for sent 4 gange inden for de seneste 12 afreg-

ningsperioder og har gæld på over 50.000 kr. Ud over de objektive kriterier skal mini-

steriet foretage en subjektiv vurdering af skyldnerens samlede gældsforhold.

Gældsstyrelsen anvender stort set ikke sanktionen sikkerhedsstillelse over for kapi-

talselskaber (typisk aktieselskaber eller anpartsselskaber), men kun over for person-

ligt ejede firmaer (PEF’er). Styrelsen har oplyst, at sikkerhedsstillelse kun har været

anvendt over for 3 kapitalselskaber i 2020, da fokus er på udlæg og konkurs i kapital-

selskaber. Styrelsen har oplyst, at de 3 kapitalselskaber har stillet sikkerhed for i alt

0,9 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Gældsstyrelsen udsøger først PEF’er til sikkerhedsstillelse, når den gæld, som er sendt

til inddrivelse, er 3-10 gange større end de 50.000 kr., som er fastsat i loven. Grænser-

ne for screening af PEF’er var indtil starten af 2020 restancer på 500.000 kr. og var

ved udgangen af 2020 sat ned til 150.000 kr. Styrelsen har oplyst, at 1.622 PEF’er har

stillet sikkerhed for i alt 737,8 mio. kr. i 2020. Revisionen har endvidere vist, at sagsbe-

handlingstiden er ca. 5 måneder, fra en virksomhed bliver visiteret til sikkerhedsstillel-

se, til forslaget til afgørelse bliver sendt til virksomheden. De høje beløbsgrænser for

udsøgning og den lange sagsbehandlingstid betyder, at virksomhederne kan fortsæt-

te gældsopbygningen.

Figur 1 viser et eksempel på en sag, hvor Gældsstyrelsen først har krævet sikkerhed

fra en virksomhed (PEF), da gælden var over 500.000 kr.

Figur 1

Sagsforløb for en personligt ejet it-konsulentvirksomhed med stor gæld

I starten af 2017 passerer

virksomhedens gæld

50.000 kr.

I 2. kvartal 2019

udgør gælden

471.795

kr.

I 2. kvartal 2020

udgør gælden

521.838 kr.

I august 2020 afmelder

Gældsstyrelsen virksom-

heden, da den ikke har

stillet sikkerhed

2017

2018

2019

2020

I maj 2019 udsøges

virksomheden til

sikkerhedsstillelse.

Krav om sikkerheds-

stillelse sendes i juni

2019

I august 2019 ind-

betaler virksomheden

215.000 kr., hvorfor

krav om sikkerheds-

stillelse udsættes

I maj 2020 udsøges

virksomheden til

sikkerhedsstillelse.

Krav om sikkerheds-

stillelse sendes i juni

2020

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af eksemplet i figur 1, at Gældsstyrelsen først krævede en sikkerhedsstil-

lelse over 2 år efter, at gælden havde rundet 50.000 kr., og på det tidspunkt udgjorde

den over 500.000 kr. Virksomheden opbyggede yderligere gæld i perioden, indtil virk-

somheden igen blev mødt med et krav om sikkerhedsstillelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

SKATTEMINISTERIET

2.3. Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets

inddrivelse af persongæld

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Kritisk udtalelse om forvaltningen

PSRM og DMI

PSRM står for Public Sector

Revenue Management og er

det it-system, som skal over-

tage inddrivelsen af de offent-

lige restancer fra EFI. EFI blev

lukket ned i efteråret 2015,

kort tid efter det var sat i gang.

Indtil den samlede restance-

masse kan overføres til PSRM,

foregår inddrivelsen i DMI, som

var debitormodulet i EFI.

Betalingsevne

Rigsrevisionen vurderer, at der har været væsentlige forvaltningsmangler i Skattemini-

steriets inddrivelse af persongæld. Ministeriet har således ikke etableret systemer og

processer, der i al væsentlighed understøtter en tilfredsstillende inddrivelse af person-

gæld til det offentlige.

Persongæld for 100,7 mia. kr. er til inddrivelse i det gamle inddrivelsessystem DMI, hvor

kun få inddrivelsesværktøjer er systemunderstøttede, og hvor inddrivelsen derfor er be-

grænset. Det svarer til 88,3 % af gælden på 114,1 mia. kr., som personer skylder det of-

fentlige. Skatteministeriet har ikke en systematisk opfølgning over for skyldnere, som

ikke betaler af på deres gæld, og har heller ikke tilrettelagt en vejledningsindsats over

for skyldnere, der over tid opbygger en større og større gæld. Inddrivelsen er derud-

over begrænset af, at 34,7 % af værdien af de gældsposter i DMI, der skyldes af perso-

ner, er låst for inddrivelse på grund af problemer med datakvaliteten. Den manglende

systemunderstøttelse af inddrivelsen i DMI medfører, at ministeriet ikke kan udnytte

skyldneres betalingsevne til lønindeholdelse eller tvungne betalingsaftaler.

Lønindeholdelse er systemunderstøttet i det nye inddrivelsessystem PSRM, hvor per-

songæld for 12,1 mia. kr. – eller 10,6 % af gælden – er til inddrivelse. Det er dog ikke mu-

ligt at anvende lønindeholdelse i kombination med særskilt lønindeholdelse. Udlægs-

funktionen i PSRM har kun været anvendt i meget begrænset omfang, da den har været

i kontrolleret opstart i 2020. Tvungne betalingsaftaler har stort set ikke været anvendt

i PSRM i 2020.

Persongæld for ca. 1,3 mia. kr. er til inddrivelse i regnskabssystemet SAP 38. Det svarer

til 1,1 % af persongælden. Alle posterne i SAP 38 er låst for inddrivelse på grund af pro-

blemer med datakvaliteten.

Konsekvensen af begrænsningerne i Skatteministeriets systemunderstøttelse og den

manglende udnyttelse af alle inddrivelsesværktøjer er, at skatteprovenu og anden per-

songæld for flere milliarder kroner går tabt.

Betalingsevnen er det måned-

lige beløb, som Gældsstyrel-

sen lovligt kan inddrive hos en

skyldner ved tvang. Beløbets

størrelse afhænger af skyld-

nerens indkomst og beregnes

med udgangspunkt i årsopgø-

relsen.

Tvungne betalingsaftaler

Tvungne betalingsaftaler fast-

sættes med udgangspunkt i

skyldnerens betalingsevne.

14. Vi har fulgt Skatteministeriets udfordringer med inddrivelsen af de offentlige re-

stancer siden 2008. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 7. decem-

ber 2020 om beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019, pkt. 9.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Skatteministeriets it-systemer understøtter ikke en tilfredsstillende

inddrivelse af persongæld

15. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal så vidt muligt inddrive gæld ved at bruge

alle inddrivelsesværktøjer. Det følger af forarbejderne til gældsinddrivelsesloven. Det

følger endvidere, at Gældsstyrelsen ikke generelt kan fravælge en mulig inddrivelses-

indsats, fordi den ikke aktuelt kan systemunderstøttes eller kun vanskeligt lader sig

systemunderstøtte.

Vi har undersøgt, om Skatteministeriets it-systemer understøtter, at persongæld ind-

drives med alle relevante inddrivelsesværktøjer, dvs. lønindeholdelse, særskilt løninde-

holdelse, modregning, udlæg og betalingsaftaler. Vi har også undersøgt, om gældspo-

sternes datakvalitet begrænser mulighederne for systemunderstøttet inddrivelse.

Størstedelen af danskernes samlede gæld på 136,5 mia. kr. til det offentlige skyldes af

personer. Persongælden var på i alt 114,1 mia. kr. ved udgangen af 2020.

Hovedparten af persongælden – 100,7 mia. kr. eller 88,3 % af persongælden – er til

inddrivelse i det gamle inddrivelsessystem DMI, hvor flere inddrivelsesværktøjer, fx

lønindeholdelse ikke er systemunderstøttede. Inddrivelsen er derudover begrænset

af, at 48,9 % af gældsposterne i DMI er låst for inddrivelse på grund af problemer med

datakvaliteten. Beløbsmæssigt udgør de låste gældsposter 34,7 % af værdien af gæl-

den i DMI.

Skatteministeriet har i 2020 forbedret systemunderstøttelsen af inddrivelsen af per-

songælden, idet den andel af gælden, der er til inddrivelse i PSRM, er steget fra 1,7 %

ultimo 2019 til 10,6 % ultimo 2020. Ud over DMI og PSRM er der persongæld til inddri-

velse i regnskabssystemet SAP 38 for ca. 1,3 mia. kr., svarende til 1,1 % af persongæl-

den. Alle posterne i SAP 38 er låst for inddrivelse på grund af problemer med datakva-

liteten.

Gældsstyrelsen har ansvaret for inddrivelsesopgaven, som styrelsen varetager på

tværs af de 3 systemer DMI, PSRM og SAP 38. Opgaven med at sikre systemunder-

støttelse af inddrivelsesopgaven varetages i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen,

mens opgaven med at rydde op i de låste gældsposter varetages i samarbejde mel-

lem de 2 styrelser.

Figur 2 viser, hvilke inddrivelsesværktøjer Gældsstyrelsen har til rådighed i de 3 sy-

stemer, og hvor stor en andel af gælden der er til inddrivelse i systemerne.

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse er inddrivel-

se af gæld i skyldnerens ind-

komst, fx løn- og pensionsud-

betalinger.

Særskilt lønindeholdelse er

inddrivelse af særlige typer af

gæld for i alt 400 kr. om måne-

den i bl.a. kontanthjælp og SU.

Låste gældsposter

Låste gældsposter er poster,

hvor der er tvivl om forældel-

sesdatoen eller andre data-

problemer. Nogle af posterne

kan ”låses op” ved en manuel

gennemgang, mens der er an-

dre, hvor en manuel gennem-

gang ikke vil kunne gøre det

muligt at modtage indbetalin-

ger eller modregne i oversky-

dende skatter.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Figur 2

Systemunderstøttelse af inddrivelsen af persongæld

Inddrivelsessystem

Systemunderstøttelse (værktøjer)

0,0 % låst for inddrivelse

•

Lønindeholdelse

Særskilt lønindeholdelse

Tvungne betalingsaftaler

Modregning i overskydende skatter m.m.

Konkursbegæring

(Udlæg i aktiver)

34,7 % låst for inddrivelse

•

Påkrav (rykkere)

Modregning i overskydende skatter m.m.

Konkursbegæring

Udlæg i aktiver

100 % låst for inddrivelse

= låst for inddrivelse

Særskilt lønindeholdelse kan ikke anvendes i kombination med almindelig lønindeholdelse i PSRM.

Inddrivelsesværktøjet

udlæg i aktiver

var i 2020 i kontrolleret opstart i PSRM.

Gældsstyrelsen kan ikke opgøre størrelsen på persongælden i SAP 38 præcist, da systemet indeholder gæld fra skyldnere uden hverken CPR- eller

CVR-nummer for ca. 100 mio. kr. Skyldnere med CPR-nummer skylder 1,3 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Det fremgår af figur 2, at persongæld for 12,1 mia. kr. var til inddrivelse i PSRM ultimo

2020. Gældsstyrelsen har mulighed for at lønindeholde og indgå tvungne betalingsaf-

taler for gæld i PSRM. Styrelsen har desuden mulighed for at foretage lønindeholdelse

i overførselsindkomster i forbindelse med inddrivelsen af fx licens, p-afgifter og kon-

trolafgifter for overtrædelse af færdselsloven. Lønindeholdelse i overførselsindkom-

ster betegnes særskilt lønindeholdelse. Styrelsen har på grund af svagheder i system-

understøttelsen dog ikke mulighed for at anvende særskilt lønindeholdelse og lønin-

deholdelse på samme tid. Styrelsen gennemfører den inddrivelsesindsats, der først

er igangsat over for skyldneren, uanset hvilken indsats der giver det største provenu.

Hvis en SU-modtager får lønindkomst, vil lønindeholdelse først igangsættes, når SU-

modtageren har betalt den gæld, hvor der er igangsat særskilt lønindeholdelse med

udgangspunkt i SU-indkomsten.

Derudover understøtter PSRM tvungne betalingsaftaler og modregning i overskyden-

de skatter m.m. Skatteministeriet har oplyst, at der har været problemer med udlægs-

funktionen i PSRM i 2020, og at funktionen kun har været i kontrolleret opstart. Mini-

steriet har endvidere oplyst, at der kun i begrænset omfang indgås tvungne betalings-

aftaler i PSRM, da de fleste af de skyldnere, som indtil videre er i systemet, primært

har A-indkomst, hvor lønindeholdelse er et mere effektivt inddrivelsesværktøj.

Det fremgår også af figuren, at persongæld for 100,7 mia. kr. var til inddrivelse i DMI

ultimo 2020. På grund af manglende systemunderstøttelse i DMI er det ikke muligt at

foretage lønindeholdelse, særskilt lønindeholdelse eller indgå tvungne betalingsafta-

ler for gælden i DMI. Gældsstyrelsen modregner gælden i beløb fra overskydende

skatter og andre beløb fra offentlige ydelser i DMI. Derudover rykker styrelsen skyld-

nere med gæld i DMI og har i 2020 foretaget konkursbegæring og udlæg i aktiver over

for en afgrænset gruppe af skyldnere i 2 særlige projekter.

Persongæld for ca. 1,3 mia. kr. var ultimo 2020 til inddrivelse i SAP 38. SAP 38 er et

regnskabssystem, der ikke understøtter inddrivelse, og der foregår kun i meget be-

grænset omfang manuel inddrivelse på den gæld, der er i systemet. Skatteministeriet

har oplyst, at ministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at rydde op i gælds-

posterne.

Gældsstyrelsens arbejde er derudover udfordret af problemer med datakvaliteten i

DMI og SAP 38, som begrænser mulighederne for systemunderstøttet inddrivelse.

48,9 % af de gældsposter, der ultimo 2020 var til inddrivelse i DMI, var låst for inddri-

velse på grund af problemer med datakvaliteten. Beløbsmæssigt udgør de låste

gældsposter 34,7 % af gælden i DMI. Det dækker både over nye og gamle problemer.

55 % af de nye gældsposter, der kom til inddrivelse i DMI i 2020, blev låst ved modta-

gelsen på grund af problemer i systemunderstøttelsen hos Skattestyrelsen og andre

fordringshavere. Alle posterne i SAP 38 er låst for inddrivelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Gældsstyrelsen sikrer ikke en systematisk opfølgning over for skyld-

nere, der ikke betaler af på deres gæld

16. Gældsstyrelsen er forpligtet til så vidt muligt at inddrive al gæld. Det følger af for-

arbejderne til gældsinddrivelsesloven.

Vi har derfor undersøgt, om Gældsstyrelsen har tilrettelagt en systematisk opfølgning

over for skyldnere, der ikke betaler efter modtagelse af første rykkerbrev. For de skyl-

dnere, der har gæld til inddrivelse i PSRM og har betalingsevne, kan styrelsen løninde-

holde. I DMI er lønindeholdelse ikke mulig. I DMI kan en systematisk opfølgning og ind-

drivelse fx bestå af betalingsaftaler, vejledningsindsats eller udlæg.

Gældsstyrelsen har i 2 år sendt rykkerbreve til skyldnere i DMI. I brevet oplyser styrel-

sen skyldneren om størrelsen på den gæld, der er til inddrivelse, og at gælden tilskri-

ves renter, der for de fleste gældstyper udgør 8,05 % om året. Af rykkerbrevene frem-

går også en betalingslinje med en angivelse af sidste rettidige betalingsdato 2 uger se-

nere, hvorefter styrelsen ikke foretager sig yderligere.

Frivillige betalingsaftaler

(frivillige rater)

Frivillige betalingsaftaler kan

enten oprettes til åben dæk-

ning eller til specifik dækning

af bestemte gældsposter, som

skyldneren ønsker at dække.

Frivillige betalingsaftaler med

specifik dækning i DMI må

maksimalt løbe i 6 måneder.

Modsat tvungne betalingsaf-

taler indgås frivillige betalings-

aftaler kun på skyldnerens for-

anledning. Forskellen mellem

tvungne betalingsaftaler og fri-

villige betalingsaftaler følger

bl.a. af gældsinddrivelsesbe-

kendtgørelsen.

En skyldner, der af egen drift henvender sig til Gældsstyrelsen og anmoder om det,

kan få en frivillig betalingsaftale til dækning af specifikke gældsposter. Det fremgår af

styrelsens retningslinjer for de frivillige betalingsaftaler:

”Der er ingen konsekvenser

ved manglende betaling af frivillige rater, uanset om det er med åben eller specifik

dækning, da der ikke sker opfølgning som fx udsendelse af rykker for betaling, lige-

som vi ikke længere giver henstand, da der er tale om frivillige rater. Ønsker skyldne-

ren ikke længere at betale, slettes de frivillige rater”.

En skyldner, der af egen drift henvender sig til Gældsstyrelsen og anmoder om det,

kan desuden få hel eller delvis gældseftergivelse, hvis vedkommende opfylder be-

stemte kriterier. Når styrelsen delvist eftergiver gæld, er eftergivelsen typisk betinget

af, at skyldneren betaler restgælden inden for 3-5 år. Hvis skyldneren ikke afdrager

gælden inden for perioden, bliver gælden som udgangspunkt ikke eftergivet. Ligesom

det er praksis for frivillige betalingsaftaler, reagerer styrelsen ikke over for skyldnere

ved misligholdelse af de løbende betalinger.

Skatteministeriet har oplyst, at praksis ved misligholdelse af frivillige betalingsaftaler

og gældseftergivelse ændres. Ministeriet har i 2021 besluttet, at skyldnere, der har

misligholdt deres aftale i DMI, modtager en rykker.

Det fremgår af finansloven, at Gældsstyrelsen gennem en klar, målrettet og effektiv

vejledning skal understøtte skyldneres gældsafvikling. Styrelsen har oplyst, at dette

mål ikke er udmøntet i konkrete initiativer, men henviser i stedet til udsendelsen af

rykkerbreve og til styrelsens hjemmeside. Det er Rigsrevisionens vurdering, at sådan-

ne konkrete initiativer – med udgangspunkt i skyldneres gældsopbygning over tid –

fx kunne bestå af en vejledning om konsekvenserne ved at opbygge gæld og mulig-

hederne for at afdrage.

PEF-skyldnere

PEF står for personligt ejede

firmaer. Det indebærer, at eje-

ren hæfter personligt for virk-

somhedens gæld.

Udlæg er en delvist it-understøttet og delvist manuel proces. Udlæg har i 2020 været

anvendt over for personskyldnerne i 4 projekter i DMI. Det gælder skyldnere med stor

gæld og store aktiver, skyldnere med ubetalte underholdsbidrag, skyldnere med poli-

tibøder og PEF-skyldnere.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Gældsstyrelsen anvender flere af inddrivelsesværktøjerne i begrænset

omfang

17. Gældsstyrelsen har i egenskab af sin særlige rolle som inddrivelsesmyndighed sær-

lige beføjelser, der gør det muligt at anvende vidtgående inddrivelsesværktøjer som

lønindeholdelse og udlæg i aktiver.

Vi har undersøgt, om Gældsstyrelsen har gennemført inddrivelse over for den samle-

de persongæld, så gælden i videst muligt omfang inddrives. Det har vi gjort ved at un-

dersøge, i hvilket omfang styrelsen i 2020 i praksis har anvendt de forskellige inddri-

velsesværktøjer, som er systemunderstøttede, jf. pkt. 15. Vi har derudover opgjort,

hvor mange personer med gæld der har afdraget i løbet af 2020. Endvidere har vi un-

dersøgt, om styrelsen fuldt ud udnytter mulighederne for at inddrive gæld fra skyld-

nere både med og uden betalingsevne. Endelig har vi foretaget beregninger, der per-

spektiverer konsekvensen af den manglende udnyttelse af betalingsevnen hos skyld-

nere i DMI.

Tabel 6 viser inddrivelsesprovenuet fra forskellige inddrivelsesværktøjer i 2020.

Tabel 6

Inddrivelsesprovenu fra forskellige inddrivelsesværktøjer i 2020

(Mia. kr.)

Modregning i overskydende skatter m.m.

Frivillige indbetalinger

Lønindeholdelse

Særskilt lønindeholdelse

Betalingsaftaler (tvungne)

Betalingsaftaler (frivillige)

Udlæg i aktiver og konkursbegæring

Andet

I alt

DMI

2�½6

2�½3

0�½0

0�½3

1�½1

0�½0

6�½3

PSRM

0�½4

0�½2

0�½8

0�½2

0�½02

0�½0

0�½002

0�½3

1�½9

I alt

3�½0

2�½5

0�½8

0�½2

0�½0

0�½3

1�½1

0�½3

8�½2

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 6, at provenuet på 8,2 mia. kr. først og fremmest stammer fra ind-

drivelsesværktøjerne modregning i overskydende skatter m.m. og frivillige indbetalin-

ger, som i alt har bidraget med 5,5 mia. kr. Provenuet er skabt på tværs af de 2 inddri-

velsessystemer DMI og PSRM. Det er således en mindre del af inddrivelsesprovenuet

i 2020, der er fremkommet ved brug af de øvrige inddrivelsesværktøjer, som loven gi-

ver hjemmel til. Det fremgår desuden af tabellen, at Gældsstyrelsen kun i meget be-

grænset omfang har anvendt tvungne og frivillige betalingsaftaler på tværs af de 2 sy-

stemer. Styrelsen har inddrevet 0,8 mia. kr. ved lønindeholdelse og 0,2 mia. kr. ved

særskilt lønindeholdelse i PSRM. I PSRM har styrelsen kun anvendt udlæg i aktiver i

meget begrænset omfang, mens der er foretaget udlæg i DMI for 1,1 mia. kr.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Størstedelen af udlægsprovenuet på 1,1 mia. kr. er genereret i indsatsen over for skyld-

nere med personligt ejede firmaer med en samlet gæld på over 150.000 kr. og i et pro-

jekt rettet mod personskyldnere med stor gæld og aktiver på over 100.000 kr. Skatte-

ministeriet har i 2020 udvidet omfanget af den inddrivelse, der foregår ved udlæg i ak-

tiver i DMI. Ministeriet har således ændret praksis for, hvornår gæld fra personligt eje-

de firmaer kan indgå i et projekt, der inddriver gæld via sikkerhedsstillelse, udlæg eller

konkursbegæring. Ministeriet har desuden for første gang i en årrække påbegyndt ar-

bejdet med at foretage udlæg i aktiver hos personskyldnere, som ikke ejer virksomhe-

der, men som har stor gæld og store aktiver. Der er i begge tilfælde tale om projekter,

som er afgrænset til bestemte segmenter af persongælden. Ministeriet har oplyst, at

afgrænsningen skyldes, at det er i disse segmenter, at der er udlægsegnede aktiver af

en vis størrelse.

Tabellen indeholder ikke inddrivelsesprovenu for krav i SAP 38. Skatteministeriet har

oplyst, at det vil være resursekrævende og samtidig behæftet med stor usikkerhed at

opgøre provenuet for den gæld, der er til inddrivelse i SAP 38.

Ca. 1 mio. personer havde gæld til inddrivelse i DMI i 2020. Vi har opgjort, hvor mange

af skyldnerne der har afdraget på deres gæld i 2020. Opgørelsen viser, at ca. 58 % af

skyldnerne ikke har afdraget på deres gæld i årets løb. I gennemsnit har alle skyldnere

med gæld afdraget 6.035 kr. på et år, hvilket dækker over, at nogle skyldnere har af-

draget store beløb, mens de fleste ikke har afdraget. Det skal ses i sammenhæng med,

at de ca. 1 mio. personer, der har gæld til inddrivelse i DMI, i gennemsnit skylder ca.

100.000 kr.

I pkt. 16 redegjorde vi for, at Gældsstyrelsen ikke har en systematisk opfølgning over

for skyldnere, der ikke betaler af på deres gæld. Når skyldnere uden betalingsevne be-

taler af på deres gæld, skyldes det primært modregning, udlæg og frivillige indbetalin-

ger.

Figur 3 viser, i hvilket omfang provenuet stammer fra henholdsvis skyldnere med og

uden betalingsevne.

Figur 3

Provenu inddrevet i 2020 fra skyldnere med og uden betalingsevne i

DMI

2,0 mia. kr.

Skyldnere uden

betalingsevne

32 %

68 %

4,3 mia. kr.

Skyldnere med

betalingsevne

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Det fremgår af figur 3, at 32 % af provenuet i 2020 er inddrevet blandt skyldnere uden

betalingsevne. Disse skyldnere har betalt 2 mia. kr. i 2020. Gruppen af skyldnere uden

registreret betalingsevne omfatter bl.a. personer med egen virksomhed og personer

på overførselsindkomst, fx pensionister. Der kan også være skyldnere, der har andre

værdier, som de kan indløse for at afdrage på deres gæld. Det kan fx være tilfældet for

pensionister.

Figuren viser, at der er et betydeligt større inddrivelsespotentiale hos gruppen af skyld-

nere uden betalingsevne end antaget i kursværdimodellen. Skyldnere uden betalings-

evne indgår i kursværdimodellen med en kursværdi på 0. Kursværdien har betydning

for regnskabet, men bliver også anvendt til at prioritere Gældsstyrelsens arbejde.

Skatteministeren har i 2020 ændret gældsinddrivelsesbekendtgørelsen, så Gældssty-

relsen ikke længere er forpligtet til at forsøge at inddrive på gældsposter, inden de af-

skrives, hvis skyldneren ikke har betalingsevne.

Boks 1 gengiver ordlyden af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 32 indtil juni 2020.

Bekendtgørelsens stk. 2 er udgået i juni 2020.

Kursværdimodellen

Skatteministeriet anvender en

såkaldt kursværdimodel til at

værdiansætte den offentlige

gæld i statsregnskabet.

Kursværdimodellen anslår

den reelle værdi af hver enkelt

gældspost i inddrivelsen på

baggrund af en række antagel-

ser. Hvis en skyldner ikke har

betalingsevne, værdiansættes

skyldnerens gæld til 0 kr.

Boks 1

Krav om inddrivelse før afskrivning for skyldnere uden beta-

lingsevne indtil juni 2020

Stk. 1. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i forhold til skyldneren afskrive en fordring

til det offentlige, inkl. renter, gebyrer og andre omkostninger, herunder undlade at afbry-

de forældelse, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholds-

mæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Stk. 2. Inden afskrivningen af fordringen skal restanceinddrivelsesmyndigheden have for-

søgt at inddrive fordringen med de inddrivelsesmidler, der er sædvanlige for den pågæl-

dende fordringstype.

Stk. 3. Der skal ved vurderingen af, om der kan ske afskrivning, lægges vægt på, om skyld-

nere har betalingsevne, om skyldneren ejer aktiver, og om der er knyttet særlige inddri-

velsesmidler til fordringen.

Kilde:

Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 og bekendtgørelse nr. 832 af 10. juni 2020.

Rigsrevisionen bemærker, at Gældsstyrelsen på trods af en meget begrænset indsats

over for skyldnere uden betalingsevne har inddrevet 2 mia. kr. fra denne gruppe i 2020.

Det betyder, at der vil være risiko for tab for staten forbundet med at afskrive gæld til

denne gruppe uden først at forsøge at inddrive gælden. Skatteministeriet har oplyst, at

ministeriet efter vedtagelsen af den nye bekendtgørelse undersøger, om den pågæl-

dende skyldner enten har betalingsevne eller aktiver i forbindelse med vurderingen af,

om gældsposter skal afskrives. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det er uhensigts-

mæssigt, at restanceinddrivelsesmyndigheden ikke længere skal forsøge at inddrive

fordringen med de sædvanlige inddrivelsesmidler inden afskrivning, da dette indebæ-

rer risiko for væsentlige tab.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Gældsstyrelsen har mere vidtgående inddrivelsesmuligheder over for skyldnere med

betalingsevne end skyldnere uden betalingsevne. Det fremgår af gældsinddrivelses-

loven. Styrelsen har således mulighed for at lønindeholde og indgå tvungne betalings-

aftaler på baggrund af skyldners betalingsevne. På grund af manglende systemunder-

støttelse anvender styrelsen ikke lønindeholdelse og tvungne betalingsaftaler i DMI.

Tabel 7 viser konsekvensen af den manglende udnyttelse af betalingsevnen i 2020.

Tabel 7

Uudnyttet inddrivelsespotentiale i DMI i 2020

Antal

Skyldnere med uudnyttet betalingsevne

606�½798

Gæld

58 mia. kr.

Potentielt

yderligere afdrag

4 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 7, at Gældsstyrelsen i 2020 ikke har udnyttet betalingsevnen hos

ca. 600.000 skyldnere, der i alt skylder 58 mia. kr. Ca. 60 % af alle skyldnere i DMI har

betalingsevne og skylder lidt under 60 % af den gæld, der er til inddrivelse i DMI. For at

perspektivere konsekvenserne af dette har vi beregnet størrelsen af det uudnyttede

inddrivelsespotentiale i DMI. Det har vi gjort ved at beregne forskellen mellem skyld-

nernes betalingsevne og skyldnernes faktiske afdrag på deres gæld. Beregningen vi-

ser, at styrelsen ikke har udnyttet betalingsevnen for i alt 4 mia. kr. Det er Rigsrevisio-

nens vurdering, at beløbet på 4 mia. kr. er underestimeret med ca. 0,7 mia. kr., da det

beløb, der er modregnet i overskydende skatter m.m., er trukket fra inddrivelsespoten-

tialet. Hvis Skatteministeriet havde en tilstrækkelig systemunderstøttelse, skulle mini-

steriet imidlertid både lønindeholde og modregne i overskydende skatter m.m.

Beløbet på de 4 mia. kr. er sammensat af et uudnyttet potentiale til lønindeholdelse på

3,2 mia. kr. og et potentiale til tvungne betalingsaftaler på 0,8 mia. kr. Vi bemærker, at

lønindeholdelse er et mere effektivt inddrivelsesværktøj end tvungne betalingsaftaler.

Lønindeholdelse indebærer således, at styrelsen dækker gæld ved at tilbageholde løn,

før lønnen kommer til udbetaling. Tvungne betalingsaftaler beror derimod på indkomst,

der allerede er i skyldnerens besiddelse. Vi bemærker desuden, at der vil være skyld-

nere, hvor det ikke vil være muligt at udnytte betalingsevnen fuldt ud. Der vil fx være

skyldnere, som kunne gøre indsigelse mod fuld lønindeholdelse med henvisning til de-

res forsørgelsesforpligtelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2.4. Skatteministeriet overholder ikke reglerne om

rentetilskrivning

SKATTEMINISTERIET

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriets opkrævning af morarenter (herefter ren-

ter) på væsentlige områder ikke er i overensstemmelse med de regler, der fremgår af

gældende lovgivning. De regelbrud, det har været muligt at estimere, har medført nye

rentefejl i 2020 for ca. 503 mio. kr. Dertil kommer rentefejl for et ukendt beløb i 2020

for regelbrud, hvor konsekvensen ikke kan estimeres, og den manglende håndtering af

regelbrud fra tidligere år. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at udfordringerne med

opkrævningen af renter ikke er blevet løst, da de fleste af rentefejlene har været kendt

i mange år. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af de kendte rentefejl og ministeriets

nuværende kontroller, at der er risiko for, at der kan være yderligere regelbrud i op-

krævningen af renter, som ikke er blevet opdaget.

Konsekvensen af rentefejlene er, at mange borgere og virksomheder er blevet opkræ-

vet for meget eller for lidt i renter, og at staten lider økonomiske tab ved udbetaling af

rentegodtgørelse og ved manglende opkrævning af renter.

Morarenter

Morarenter opkræves som

strafrenter, fx ved manglende

overholdelse af betalingsfri-

ster. Morarenter har adfærds-

regulerende karakter. Der an-

vendes forskellige morarente-

satser i Skatteforvaltningen,

men renten er typisk på ca.

8 % p.a. Rentegodtgørelse til

virksomheder fra Skattefor-

valtningen er også ca. 8 % p.a.

Manglende overholdelse af reglerne om rentetilskrivning

18. Vi har fulgt op på en sag fra 2015 om Skattestyrelsens manglende overholdelse af

reglerne om rentetilskrivning på en række skatte- og afgiftskrav i opkrævningen. Sa-

gen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 7. december 2020 om beretning om

revisionen af statens forvaltning i 2019, pkt. 7.

De nye rentefejl i 2020, som det har været muligt at opgøre størrelsen af, udgør ca.

503 mio. kr. Dertil kommer nye rentefejl i 2020 for et ukendt beløb vedrørende de re-

gelbrud, hvor konsekvensen ikke kan estimeres. Regelbruddene har også medført, at

regnskabet for § 38. Skatter og afgifter ikke er opgjort korrekt i 2020. I regnskabet

skal der dog ud over regelbruddene i 2020 også korrigeres for regelbrud fra tidligere

år, der ikke er blevet rettet. Rentefejlene har medført fejl i statsregnskabet for 2020

på 1.167,6 mio. kr., jf. beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020.

Skatteministeriet har oplyst, at en række centrale opgaver relateret til Skattekontoen,

herunder oprydning og genberegning i forbindelse med rentefejl, er blevet nedpriori-

teret i 2020 og 2021, fordi Skattestyrelsen har været nødsaget til at allokere en række

nøglemedarbejdere til administrationen af COVID-19-låneordninger.

Den manglende overholdelse af rentereglerne omfatter nedenstående områder.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Rentefejl på Skattekontoen

19. Der er 7 rentefejl på Skattekontoen, hvor hjemmelsgrundlaget ikke er overholdt.

Fejl nummer 1

skyldes, at der ikke var hjemmel til at opkræve renters rente. Skattesty-

relsen efteropkrævede renter, herunder renters rente, hos ca. 40.000 virksomheder i

2016, hvor rentetilskrivningen var suspenderet i perioden august 2013 - oktober 2015.

Årsagen var, at der var usikkerhed om datakvaliteten og fejl i renteberegningen på

Skattekontoen. I denne særlige situation er der ikke et tilstrækkeligt hjemmelsgrund-

lag i opkrævningsloven til at opkræve renters rente af efteropkrævede renter. Det skyl-

des, at tilskrivningen og opkrævningen af renter var suspenderet i en periode på 1�½-2

år, og at styrelsen ikke havde informeret virksomhederne om den manglende rentetil-

skrivning på Skattekontoen. Styrelsen har endnu ikke opgjort de fejlagtigt efteropkræ-

vede renters rente, og oprydningen efter regelbruddet i 2016 er dermed endnu ikke

løst. Derudover vil der skulle udbetales rentegodtgørelse til de virksomheder, som har

indbetalt de fejlopkrævede renters rente, hvilket er et tab for staten.

Fejl nummer 2

skyldes, at Skattekontoen i perioden 2013 - juli 2017 var ramt af en sy-

stemfejl. Det medførte fejl i renteberegningsgrundlaget for en lang række virksomhe-

der og dermed ukorrekt beregning af renter efter opkrævningsloven. Systemfejlen

blev rettet i juli 2017, men i det omfang de fejlbehæftede rentetilskrivninger fortsat ind-

går i virksomhedernes saldi på Skattekontoen, bliver der fortsat beregnet renter på et

fejlbehæftet grundlag. Dermed forøges de fejlagtige saldi månedligt, i takt med at der

tilskrives renter.

I starten af 2020 fik Skattestyrelsen etableret et såkaldt testmiljø, hvor der kan fore-

tages genberegning af Skattekontoen med henblik på at segmentere de virksomhe-

der, der er berørt af fejlen. Testen viste, at ca. 274.000 virksomheder samlet set er

blevet opkrævet ca. 488 mio. kr. for meget og ca. 63 mio. kr. for lidt i renter siden idrift-

sættelsen af Skattekontoen i 2013. På den baggrund har styrelsen beregnet, at der vil

skulle udbetales rentegodtgørelse for op til ca. 150 mio. kr. Den endelige opgørelse af-

hænger af, hvor mange virksomheder der reelt har indbetalt de for meget opkrævede

renter. De ca. 63 mio. kr., der er opkrævet for lidt, er forældede, jf. forældelsesloven.

Styrelsens manglende opkrævning og udbetaling af rentegodtgørelse udgør et tab for

staten. Styrelsen er i gang med oprydningen og den reelle genberegning af renterne

for de enkelte virksomheder. Opgørelsen af de fejlagtigt opkrævede renter kan derfor

have ændret sig siden det samlede øjebliksbillede i starten af 2020, bl.a. som følge af

den løbende tilskrivning af renter på et fejlbehæftet beregningsgrundlag. Styrelsen har

indtil videre tilbagebetalt ca. 42 mio. kr. ekskl. rentegodtgørelse til ca. 137.000 virksom-

heder.

Fejl nummer 3

skyldes, at der blev tilskrevet renter på fordringer, som ikke var under

opkrævning. Skattestyrelsen opdagede i januar 2019, at der efter en systemopdate-

ring på Skattekontoen i juli 2017 ved en fejl var blevet genberegnet og påregnet for

mange renter på krav i perioden juli 2017 - december 2018, der enten var sendt til ind-

drivelse eller afskrevet. Fejlen blev opdaget ved, at der blev konstateret et unormalt

stort antal renteposter, som blev bogført i december 2018.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Den resterende oprydning efter rentefejl 3 følger tidsmæssigt efter oprydningen efter

rentefejl 2. Det skyldes, at de virksomheder, der potentielt er ramt af rentefejl 3, også

vil være berørt af rentefejl 2. Det er Skattestyrelsens vurdering, at den samlede gen-

beregning i marts 2020 inkluderede alle virksomheder på Skattekontoen og dermed

også de virksomheder, der potentielt er berørt af rentefejl 3. Rentefejl 3 vil derfor ind-

gå i opgørelsen af rentefejl 2 og blive behandlet i oprydningen heraf.

Fejl nummer 4

skyldes, at der manglede at blive afskrevet forældede, ikke-retskrafti-

ge rentekrav på Skattekontoen, som Skattestyrelsen opgjorde til 31,8 mio. kr. pr. 31. de-

cember 2020. Skattekontoens afskrivningsfunktionalitet har ikke været anvendt sy-

stematisk siden idriftsættelsen af Skattekontoen i 2013. Dette har medført, at der lø-

bende er betalt eller modregnet ikke-retskraftige renter i overskydende skatter for

1,2 mio. kr. Beløbet forventes i et begrænset omfang løbende at kunne stige, og der vil

kunne blive tilskrevet yderligere ikke-retskraftige rentekrav på i forvejen forældede

rentekrav. Opgørelsen af de 31,8 mio. kr. inkluderer ikke beregning af rentekrav på

konverterede hovedkrav til Skattekontoen i forbindelse med idriftsættelsen i 2013.

Det er styrelsens vurdering, at opgørelsen af de ikke-retskraftige rentekrav skal be-

regnes med udgangspunkt i de konverterede hovedkrav fra 2013 på mellem 10 mio.

kr. og 30 mio. kr., der er forældede. Styrelsen er i december 2020 gået i gang med at

afskrive de ikke-retskraftige krav.

Fejl nummer 5

skyldes en forkert fortolkning af hjemmelsgrundlaget. Skattestyrelsen

opkrævede i perioden 2008-2019 ulovligt renter i 56 konkrete sager, hvor de berørte

selskaber ikke havde indeholdt kildeskat korrekt. Styrelsen blev i 2019 opmærksom

på, at der var anvendt en forkert fortolkning af rentereglerne i opkrævningsloven. Fej-

len bestod i, at der i disse sager var opkrævet renter fra den dag, hvor kravet skulle

have været betalt, hvis kildeskatten havde været indeholdt korrekt. I disse sager kan

der imidlertid efter gældende lovgivning først opkræves renter med virkning fra 14 da-

ge efter, at selskabet er blevet pålagt at indbetale kildeskat.

Skattestyrelsen orienterede i januar 2021 Rigsrevisionen om, at sagsbehandlingen af

de konkrete sager var afsluttet, at der var blevet opkrævet ca. 4,3 mia. kr. for meget,

at der skulle udbetales rentegodtgørelse for ca. 830 mio. kr., og at styrelsen var i gang

med udbetalingerne. Styrelsen blev efterfølgende på baggrund af udtagne sager i vo-

res stikprøve opmærksom på, at der i 2 sager var sket bogføringsfejl tilbage i 2011 og

2017. Bogføringsfejlene betød, at der i december 2020 blev udbetalt 405 mio. kr. for

meget til 2 selskaber. Det lykkedes efterfølgende for styrelsen at få pengene tilbage

igen. Efter denne korrektion er der samlet set opkrævet ca. 3,9 mia. kr. for meget mod

tidligere ca. 4,3 mia. kr. Det betyder, at rentegodtgørelsen til de selskaber, som er op-

krævet for meget i renter kan opgøres til ca. 543 mio. kr. mod tidligere ca. 830 mio. kr.

De 543 mio. kr. er tabt for staten. Håndteringen af sagerne om kildeskat er nu afslut-

tet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Fejl nummer 6

skyldes uberettiget renteopkrævning i klagesager. En række selskaber,

der har fået helt eller delvist medhold i en klage over en forhøjet skatteansættelse, er

uberettiget blevet opkrævet og har indbetalt renter af det skattekrav, som selskabet

har fået medhold i ikke skal betales. Skattestyrelsen undersøgte denne problemstilling

nærmere i 2020 på baggrund af indsigelser fra selskaber i perioden 2017-2019. Krave-

ne var blevet forrentet efter selskabsskatteloven og sendt til opkrævning på Skatte-

kontoen, da styrelsen forhøjede skatteansættelserne. Hvis selskabet fik helt eller del-

vist medhold i en klage over skatteansættelsen, skulle kravet nedsættes ifølge sel-

skabsskatteloven, og der skulle foretages renteudligning og udbetaling af rentegodt-

gørelse. Styrelsen foretog dog ikke udligning af de tilskrevne renters rente på Skatte-

kontoen for de 69 sager, der er omfattet af denne problemstilling, på grund af misfor-

ståelser i sagsbehandlingen. Styrelsen har i juni 2021 oplyst, at behandlingen af de 69

sager er afsluttet, og at den uberettigede opkrævning af renter er opgjort til 207,3 mio.

kr. Endvidere har styrelsen foreløbigt estimeret, at der skal udbetales rentegodtgørel-

se for ca. 35 mio. kr., som vil være et tab for staten.

Fejl nummer 7

skyldes, at Skattestyrelsen har opkrævet for mange renter i de situatio-

ner, hvor virksomheder på eget initiativ har efterangivet udbytteskat og rente- og roy-

altyskat. Fejlen består i, at sidste rettidige betalingsdato – og dermed rentetilskrivnin-

gens begyndelsestidspunkt – ikke er fastsat korrekt. Sidste rettidige betalingsdato er

ifølge opkrævningsloven 14 dage efter tidspunktet for virksomhedens indberetning af

eftergivelsen. Styrelsen har i stedet tilskrevet renter fra den ordinære betalingsfrist.

Denne problemstilling forventes ifølge styrelsen at være begrænset. Styrelsen er dog

ved at afklare yderligere mulige problemstillinger relateret til angivelser indgivet efter

angivelsesfristen for langt størstedelen af alle skatte- og afgiftsarter, hvor der kan væ-

re opkrævet for meget i rente. Styrelsen har endnu ikke foretaget et skøn over størrel-

sen af fejlopkrævede beløb, og om eventuelle tilbagebetalingskrav kan være forælde-

de. Styrelsen forventer, at der vil være tale om en omfattende oprydning med risiko for

tilbagebetaling af betydelige beløb.

Rentefejl i regnskabssystemet SAP 38

20. Der er 5 rentefejl i SAP 38, hvor hjemmelsgrundlaget ikke er overholdt.

Fejl nummer 1

skyldes, at Skattestyrelsen mangler at tilskrive opkrævningsrenter på

øvrige krav i SAP 38 for perioden 1. april 2019 - 31. december 2020. Styrelsen skønner,

at der mangler at blive tilskrevet ca. 14 mio. kr. i begge år. Styrelsen har dermed ikke

overholdt opkrævningslovens bestemmelser om, at der skal ske daglig rentebereg-

ning og månedlig rentetilskrivning. Problemstillingen har været kendt siden en ændring

i rentereglerne i 2013, hvorefter det systemmæssigt ikke var muligt at beregne og til-

skrive opkrævningsrenter i SAP 38. Dette har medført, at der er rentekrav, som løben-

de er blevet forældede og dermed tabt for staten. Styrelsen anvender i dag en manuel

excelbaseret løsning til rentetilskrivning, som blev igangsat i 2018.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Fejl nummer 2

skyldes, at der i SAP 38 ikke kan tilskrives renters rente. Siden 2013 har

det ikke været muligt for Skattestyrelsen at tilskrive renter efter opkrævningslovens

§ 16 c, stk. 1, på en række øvrige krav i SAP 38, hvor der skal beregnes og tilskrives ren-

ters renter. Årsagen er, at styrelsen ikke har mulighed for at beregne denne rente di-

rekte i SAP 38. I stedet benyttes opkrævningslovens § 7, stk. 1, hvor der tilskrives en

simpel rente af hovedkravene. Skatteministeriet har oplyst, at det ikke har været mu-

ligt at opgøre, hvor meget der mangler at blive tilskrevet i 2020 og tidligere som følge

af regelbruddet.

Fejl nummer 3

skyldes udskudt tilskrivning af renter på pensionskrav. Skattestyrelsen

tilskriver ikke renter på hovedkrav på pensionsbeskatningsområdet i SAP 38, før der

er foretaget fuld udligning af disse krav med indkomne indbetalinger. Dette gør sig

gældende, selv om sidste rettidige betalingsdato er overskredet. Styrelsen har der-

med ikke overholdt opkrævningslovens bestemmelser om, at der skal ske daglig ren-

teberegning og månedlig rentetilskrivning. Problemstillingen har været kendt siden

2013. Det har ikke været muligt for styrelsen at opgøre, hvor meget der mangler at bli-

ve tilskrevet i 2020 og tidligere som følge af regelbruddet.

Fejl nummer 4

skyldes manglende tilskrivning af renter på motorkrav. Skattestyrelsen

havde ultimo 2019 ikke beregnet og tilskrevet renter på ubetalte motorkrav siden juni

2012 på grund af manglende funktionalitet i SAP 38. Skatteministeriet udstedte i janu-

ar 2019 en bekendtgørelse, der betød, at Skattestyrelsen kunne undlade at beregne

og opkræve påløbne renter på motorkrav for perioden 1. marts 2016 - 28. februar 2019.

Renter på motorkrav fra før 1. marts 2016 var ved udstedelsen af bekendtgørelsen for-

ældede og tabt.

Siden marts 2019 har Skattestyrelsen ikke haft hjemmel til at undlade at opkræve ren-

ter af ubetalte motorkrav. Styrelsen mangler at tilskrive renter på motorkrav i SAP 38

for ca. 58 mio. kr. i 2019 og ca. 131,8 mio. kr. i 2020. Styrelsen har dermed ikke over-

holdt opkrævningslovens bestemmelser om, at der skal ske daglig renteberegning og

månedlig rentetilskrivning. Styrelsen er i et kontrolleret opstartsforløb i 2020 begyndt

at beregne og tilskrive renter på ubetalte motorkrav efter af have udviklet en system-

løsning hertil. En andel af kravene er imidlertid ramt af problemer med datakvaliteten,

hvorfor der ikke kan foretages renteberegning heraf.

Fejl nummer 5

skyldes, at der ikke er beregnet og tilskrevet inddrivelsesrenter på

gældsposter under inddrivelse i SAP 38 siden 2013. Ifølge gældsinddrivelsesloven skal

gældsposter under inddrivelse forrentes med en årlig rente (8,05 % i 2020) i henhold

til rentelovens § 5, stk. 1 og 2. Der har siden 2013 været gæld under inddrivelse i SAP 38

til en nominel værdi på mellem ca. 1,2 mia. kr. og ca. 1,6 mia. kr. Dermed ville der årligt

kunne have været tilskrevet inddrivelsesrenter for nominelt ca. 100-130 mio. kr. Ren-

ter ud over 3 år er endeligt tabt for staten på grund af forældelse, jf. forældelsesloven.

Det er usikkert, hvordan den manglende overholdelse af loven skal håndteres.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Risiko for yderligere regelbrud i opkrævningen af renter

21. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af Skatteministeriets nuværende kontroller,

at der er risiko for, at der vil kunne identificeres yderligere regelbrud i opkrævningen af

renter. Det skyldes, at ministeriet på nuværende tidspunkt ikke har tilstrækkelig kon-

trol af og tilstrækkeligt overblik over, om hjemmelsgrundlaget bliver overholdt på alle

renteområder. Skattestyrelsen har i 2021 igangsat en generel gennemgang af den ma-

nuelle og automatiserede renteberegning i styrelsens opkrævningssystemer. Vi er un-

der revisionen blevet orienteret om, at styrelsen er i gang med at vurdere, om en ny-

ligt identificeret problemstilling i SAP 38 har medført en yderligere rentefejl. Eventu-

elle yderligere rentefejl kan have væsentlige økonomiske konsekvenser for borgere

og virksomheder og kan medføre væsentlige tab for staten.

2.5. Opfølgning på kritiske udtalelser fra 2019

22. Rigsrevisionen havde 5 kritiske udtalelser i sidste års beretning om revisionen af

statens forvaltning i 2019. Alle 5 sager vedrørte Skatteministeriets forvaltning.

Vores revision vedrørende 2 af sagerne har givet anledning til, at vi også i 2020 har

kritiske udtalelser, som er omtalt ovenfor:

•

Væsentlige forvaltningsmangler i Skatteministeriets inddrivelse af persongæld –

afsnit 2.3

•

Skatteministeriet overholder ikke reglerne om rentetilskrivning – afsnit 2.4.

Vi har fulgt Skatteministeriets initiativer for at forbedre forvaltningen vedrørende de

øvrige 3 kritiske udtalelser.

Skatteministeriets administration af medarbejdernes adgange til it-systemerne

Skatteministeriets overholdelse af reglerne om oversendelse af nummerplader til

inddragelse hos politiet

•

Skatteministeriets overholdelse af reglerne for at rykke for ubetalte skatter og af-

gifter og reglerne om at sende gæld til inddrivelse.

Skatteministeriet er i gang med at implementere konkrete tiltag, der skal forbedre for-

valtningen af sagerne. Vi vil følge op på og rapportere om sagerne i kommende beret-

ninger om revisionen af statens forvaltning og i den forbindelse tage stilling til, om sa-

gerne fortsat giver anledning til kritiske udtalelser. Vi kan dog give følgende status på

den sidste kritiske udtalelse, hvor én ud af 4 kritikpunkter kan afsluttes på baggrund

af en lovændring:

•

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Skattestyrelsen har fortsat problemer med at sende ubetalte skatter og

afgifter fra opkrævningen til inddrivelse

23. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Skattestyrelsen fortsat ikke fuldt ud

overholder gældende lovgivning, når styrelsen sender ubetalte skatter og afgifter fra

opkrævning til inddrivelse. Skatteministeriet har håndteret den manglende overholdel-

se af lovgivningen på ét ud af 4 områder ved en lovændring. På de 3 øvrige områder er

problemerne fortsat ikke løst. Rigsrevisionen finder, at fremdriften på de 3 områder er

utilstrækkelig, bl.a. fordi Skattestyrelsens problemer med at sende ubetalte skatter og

afgifter til inddrivelse skaber problemer med at inddrive gæld, hvilket medfører øko-

nomiske tab for staten. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 7. decem-

ber 2020 om beretning om revisionen af statens forvaltning i 2019, pkt. 6. Her fremgik

det, at Skattestyrelsen ikke overholder gældende lovgivning på 4 områder.

SKATTEMINISTERIET

Skattestyrelsen skal som andre fordringshavere leve op til en række bestemmelser,

der bl.a. følger af inddrivelsesloven. Bestemmelserne skal sikre, at alle krav er retskraf-

tige ved modtagelsen i inddrivelsen. Det indebærer bl.a., at styrelsen skal sikre, at alle

krav indeholder korrekte oplysninger om skyldner, beløbets størrelse og forældelses-

dato.

Det første af de 4 områder handler om, at Skattestyrelsen sendte krav direkte fra op-

krævningssystemet Skattekontoen til inddrivelse uden først at sende en rykker, hvis

en virksomhed i forvejen havde krav fra Skattekontoen til inddrivelse. Styrelsen send-

te krav for 9,8 mia. kr. fra Skattekontoen direkte til inddrivelse i 2019. En lovændring

fra 2020 betyder, at det ikke længere er et krav, at styrelsen skal rykke skyldnere i op-

krævningsfasen, inden ubetalte krav sendes til inddrivelse. Ændringen fremgår af lov

om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (nr. 814 af 20. juni 2020).

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen på trods af lovændringen så vidt muligt vil ryk-

ke virksomheder, der ikke betaler skatte- og afgiftskrav, inden kravene sendes til ind-

drivelse. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af lovændringen, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Det andet og tredje område handler om, at Skattestyrelsen som følge af svagheder

i 2 opkrævningssystemer ikke overholder den bestemmelse i gældsinddrivelsesbe-

kendtgørelsen, der fastsætter, at ubetalte krav, der sendes til inddrivelse, skal inde-

holde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Gældsstyrelsen kan inddrive gæld.

Disse svagheder i systemunderstøttelsen er endnu ikke løst. Rigsrevisionen vil fortsat

følge de 2 områder.

Det fjerde område handlede om, at Skatteministeriet i 2019 ikke havde sendt motor-

krav for ca. 735 mio. kr. til inddrivelse efter endt rykkerprocedure. Den manglende

oversendelse skyldtes, at EFI-portalen var blevet lukket i 2018, uden at ministeriet hav-

de etableret en løsning for at sende motorkrav til inddrivelse. En ny systemløsning blev

færdigudviklet og sat i produktion i maj 2020. De første motorkrav blev sendt til ind-

drivelse ultimo september 2020. Ministeriet har sendt motorkrav og opkrævningsren-

ter til inddrivelse for en samlet værdi af knap 5 mio. kr. ultimo 2020. Problemer med

renteberegningen har forhindret en større oversendelse i 2020. Ministeriet har oplyst,

at løsningen har fungeret bedre fra ultimo januar 2021. Rigsrevisionen vil fortsat følge

ministeriets arbejde med at sikre, at ministeriet sender motorkrav til inddrivelse efter

endt rykkerprocedure.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

3. Principielle og tvær-

gående revisionssager

24. I dette kapitel beskriver vi en række principielle eller tværgående revisionssager.

Sagerne er ikke væsentlige målt i forhold til ministeriets samlede forvaltning af det ud-

valgte område. Derfor har sagerne ikke givet anledning til en kritisk udtalelse. Sagerne

afspejler dog en række regelbrud og forvaltningsmangler, som vi finder det relevant at

orientere Statsrevisorerne om.

3.1. Regelbrud i statens lønforvaltning

25. En af de største udgifter i statsregnskabet er løn til ansatte i staten. Staten udbe-

talte 86 mia. kr. i løn i 2020 via Statens Lønsystem (SLS). Ministeriernes lønforvaltning

skal sikre, at der ikke forekommer regelbrud, fejl og mangler i lønnen, så medarbejder-

ne får den løn, de har krav på. Det er ministeriernes ansvar, at den udbetalte løn følger

love, overenskomster og andre aftaler, der gælder for statslige ansættelsesmyndighe-

der. Ministerierne skal også sikre, at der er dokumentation for aftaler med den enkel-

te medarbejder, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er den korrekte løn. Endelig skal

lønudbetalinger kun godkendes af de medarbejdere, som ledelsen har bemyndiget til

at godkende lønudbetalinger. Det skal både sikre, at lønbevillingen anvendes, som le-

delsen har bestemt, og minimere risikoen for svig.

Vores revision af løn har fokus på at afdække regelbrud, fejl og mangler. Beretningen

indeholder 6 sager, hvor vi har konstateret principielle eller tværgående problemer på

lønområdet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

3 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet

26. 3 ministerier har behov for at styrke lønforvaltningen. Forsvarsministeriet, Kultur-

ministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet har regelbrud, fejl og mangler i flere

sager. Det er 2. gang på 3 år, at Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriet og det da-

værende Socialministerium skal styrke lønforvaltningen. Rigsrevisionen har ikke kon-

stateret væsentlige beløbsmæssige fejl set i forhold til det enkelte ministeriums sam-

lede lønudgifter.

FORSVARSMINISTERIET

KULTURMINISTERIET

SOCIAL- OG INDENRIGS-

MINISTERIET

Konsekvenserne af regelbrud, fejl og mangler er fx, at lønmidlerne ikke anvendes som

forudsat i overenskomster og andre aftaler, der gælder for statslige ansættelsesmyn-

digheder, eller at medarbejdere ikke får den løn eller pension, som de er berettigede

til.

27. Vi har revideret 13 ministeriers lønforvaltning på 5 grundlæggende lønområder i

2020: chefløn, nyansættelser, disponering, engangsudbetalinger samt fast løn og pen-

sion. Vores samlede revision af 1.885 lønsager har vist regelbrud, fejl og mangler i 275

af sagerne, svarende til 15 %. Alle 13 ministerier (se bilag 1) har haft regelbrud, fejl og

mangler – enkelte ministerier dog kun i under 3 % af sagerne. Det gælder for Udenrigs-

ministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Vi har udtaget lønsager på baggrund af

en vurdering af væsentlighed og risiko, og vores stikprøve er derfor ikke repræsenta-

tiv. I opgørelsen over fejl har vi kun medtaget større (eller betydelige) fejl.

Figur 4 viser antal sager med regelbrud, fejl og mangler på 5 grundlæggende lønom-

råder i 2020.

Omfanget af lønsager

med regelbrud, fejl og

mangler

15 %

85 %

Sager med regelbrud,

fejl og mangler

Sager uden regelbrud,

fejl og mangler

Note: Regelbrud omfatter

manglende overholdelse

af love, overenskomster

og andre aftaler, mens

fejl og mangler fx omfat-

ter beløbsmæssige fejl

og manglende dokumen-

tation for udbetalinger.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Figur 4

Sager med regelbrud, fejl og mangler på 5 grundlæggende lønområder i 2020

CHEFLØN

Der er regelbrud, fejl og mang-

ler i 13 % af sagerne, fx udbe-

talinger uden lovmæssig hjem-

mel eller manglende overhol-

delse af Finansministeriets

stillingskontrol for chefer i

staten ved ansættelse på

individuel kontrakt.

137

129

NYANSÆTTELSER

Der er regelbrud, fejl og mang-

ler i 6 % af sagerne, fx pensions-

fejl, manglende dokumentation

for beregninger og manglende

kontroller ved ansættelse af nye

medarbejdere. Det kan også

være fejlindplacering på løntrin

i en kontrakt eller ansættelse på

individuel kontrakt, selv om man

er overenskomstdækket.

194

678

134

DISPONERING

Der er regelbrud, fejl og mangler i

10 % af sagerne, fx brud på regn-

skabsbekendtgørelsen. Dermed

er udbetalingerne ikke godkendt

af de medarbejdere, som ledel-

sen har bemyndiget hertil.

ENGANGSUDBETALINGER

Der er regelbrud, fejl og mangler

i 23 % af sagerne, fx regelbrud i

udbetalinger til råd og nævn.

Endvidere er der eksempler på

fejl og mangler ved udbetalinger

af B-indkomst, idet der ikke er

indgået en skriftlig aftale om

opgaven før arbejdets påbegyn-

delse.

1 83

FAST LØN OG PENSION

Der er regelbrud, fejl og mangler i 17 % af sagerne. Vi har ikke konstateret væsentlige regelbrud

i enkeltsager om fast løn og pension i 2020, men når fejlene ikke opdages og gentages måned

efter måned, bliver selv mindre fejl væsentlige. Det gælder særligt fejl for store medarbejder-

gruppers løn og pension, men også for den enkelte medarbejder. Fx har en styrelse udbetalt

ca. 214.000 kr. for meget til en medarbejder over 15 år, fordi styrelsen fortsatte udbetalingen af

et midlertidigt tillæg, der var opsagt.

Sager med regelbrud, fejl og mangler

Kilde:

Rigsrevisionen.

152

Sager uden regelbrud, fejl og mangler

457

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Det fremgår af figur 4, at ministerierne har flest regelbrud, fejl og mangler i sager om

engangsudbetalinger. Der er regelbrud, fejl og mangler i 134 ud af 591 sager om en-

gangsudbetalinger, svarende til 23 %. Ministerierne har færrest regelbrud, fejl og

mangler i sager vedrørende nyansættelser. Typen af regelbrud, fejl og mangler varie-

rer og har påvirket fejlniveauet forskelligt. I nogle tilfælde har én manglende aftale

medført flere regelbrud, og én manglende forretningsgang har resulteret i fejl og

mangler i flere sager. I andre tilfælde har der været flere enkeltstående regelbrud, fejl

og mangler.

Lønkontroller

28. Ministerierne kan bl.a. mindske fejlniveauet ved at tilrettelægge lønkontrollerne i

overensstemmelse med Finansministeriets

Vejledning om lønkontrol.

Vejledningen

hjælper ministerierne med at sikre korrekt løn til tiden og undgå besvigelser. Rigsrevi-

sionen reviderede lønkontrollerne i 36 virksomheder fordelt på 9 ministerier i 2020

(se bilag 1). Ifølge vejledningen skal ministerierne tilrettelægge lønkontrollerne ud fra

en vurdering af væsentlighed og risiko for at mindske fremtidige fejl.

Rigsrevisionen havde bemærkninger til 26 ud 36 virksomheders lønkontroller fordelt

på 6 ministerier, hvor ministerierne ikke fulgte Finansministeriets vejledning på væ-

sentlige områder. Fx var lønkontrollerne i 16 af de 36 virksomheder ikke baseret på

en konkret vurdering af risiko og væsentlighed. De 16 virksomheder hører under Kul-

turministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet samt Miljø- og Fødevareministe-

riet. Manglende fokus på risiko og væsentlighed kan fx resultere i, at lønkontrollerne

ikke afdækker fejludbetalinger.

Rigsrevisionen har desuden konstateret, at 10 af de 36 virksomheder enten ikke hav-

de en systematisk og dokumenteret fejlopsamling eller ikke anvendte fejlopsamlingen

til at sikre, at processer forbedres, og at fejl ikke gentages over tid. Det vedrører Uden-

rigsministeriet og 9 virksomheder under henholdsvis Kulturministeriet, Sundheds- og

Ældreministeriet samt Social- og Indenrigsministeriet. Konsekvensen af manglende

systematisk og dokumenteret fejlopsamling er, at virksomhederne og ministerierne

ikke har overblik over antal og typer af fejl. Dermed kan lønkontrollerne fremadrettet

ikke målrettes og effektiviseres for at undgå fejl og minimere risikoen for svig.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

FORSVARSMINISTERIET

Fejl i Forsvarets tidsregistreringssystem har bl.a. medført forkert løn

for 3,4 mio. kr.

29. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Forsvaret har systematiske fejl i et

nyt tidsregistreringssystem, der blev taget i brug i 2019. Det har medført fejl i ca. 1.158

medarbejderes løn for i alt ca. 3,4 mio. kr. Forsvaret har endnu ikke fuldt ud genopret-

tet sagerne mere end 1 år efter idriftsættelse af tidsregistreringssystemet, så medar-

bejderne har fået den løn, de har ret til ifølge overenskomsten.

Fejlene skyldes, at tidsregistreringssystemet var sat op, så systemet regnede forkert.

Ifølge Forsvaret er der fejl i lønudbetalingen til ca. 1.400 medarbejdere i perioden fra

idriftsættelsen i oktober 2019 til og med september 2020. Fejlene er ikke beløbsmæs-

sigt væsentlige, men svarer dog til, at ca. 6 % af Forsvarets medarbejdere er eller har

været berørt af fejlene. Nogle af medarbejderne har modtaget for lidt i løn, mens andre

har modtaget for meget. Forsvarsministeriet har beregnet den beløbsmæssige konse-

kvens af de fejl, der vedrører for lidt udbetalt løn, til i alt 0,3 mio. kr., og de fejl, der ved-

rører for meget udbetalt løn, til i alt 3,1 mio. kr. I opgørelsen indgår ikke de fejl, som er

konstateret i Forsvarets egne kontroller inden genopretningen af sagerne. Ministeriet

har oplyst, at alle medarbejdere pr. 31. maj 2021 har fået udbetalt de beløb, de har mod-

taget for lidt. I de sager, hvor der er udbetalt for meget, har Forsvaret igangsat en pro-

ces for tilbagebetaling.

Videre har Forsvaret for 270 medarbejdere på deltid eller plustid ændret særlige ferie-

dage fra dage til timer ved en fejl, så medarbejderne enten har fået tilskrevet for få el-

ler for mange timer. Rigsrevisionen har gennemgået 50 udbetalinger og har ikke kon-

stateret yderligere typer af fejl i tidsregistreringssystemet end de fejl, der allerede er

konstateret.

Kriminalforsorgen overholder fortsat ikke arbejdstidsreglerne

30. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kriminalforsorgen fortsat ikke har

sikret, at arbejdstidsloven og bekendtgørelsen om hvileperiode og fridøgn overholdes.

Kriminalforsorgen har ikke sikret, at alle medarbejdere maksimalt arbejder 48 timer

om ugen i gennemsnit og kan holde 2 fridøgn efter 10 arbejdsdage. Rigsrevisionen har

siden 2011 undersøgt Kriminalforsorgens overholdelse af arbejdstidsreglerne og har

senest konstateret brud på reglerne i beretningen om revisionen af statens forvaltning

i 2018. Reglerne om arbejdstid er indført for at beskytte medarbejdernes sundhed og

sikkerhed i arbejdet, og Kriminalforsorgen tilsidesætter det hensyn, når reglerne ikke

overholdes.

JUSTITSMINISTERIET

Vores stikprøve på 13 fængselsbetjente er udtaget blandt de fængselsbetjente, der

har modtaget de største udbetalinger af overarbejde, og hvor der er størst risiko for

regelbrud vedrørende arbejdstid. I alt har 317 fængselsbetjente modtaget mere end

100.000 kr. i overarbejde i perioden juni 2019 - maj 2020. Det svarer til ca. 15 % af

fængselsbetjentene. Oplysningerne fremgår af Finansministeriets løndatabase ISOLA.

Rigsrevisionen konstaterer, at alle 13 fængselsbetjente har arbejdet mere, end regler-

ne tillader. De 13 fængselsbetjente havde en gennemsnitlig arbejdstid på over 48 timer

om ugen set over en periode på 4 måneder, og 10 af de 13 fængselsbetjente havde ar-

bejdet mere end 10 dage mellem 2 fridøgn.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Overarbejdet i Kriminalforsorgen er ulige fordelt, idet op imod halvdelen af de unifor-

merede fængselsbetjente ikke har overarbejde, svarende til 48 % på koncernniveau.

Kriminalforsorgen har dermed mulighed for at fordele overarbejdet blandt flere med-

arbejdere for at undgå brud på arbejdstidsreglerne.

Justitsministeriet har oplyst, at der stadig er markante udfordringer med bemandings-

situationen i Kriminalforsorgen, hvor der bl.a. opleves en nettoafgang af fængselsbe-

tjente og et stigende antal indsatte, som overstiger den tilgængelige kapacitet. Over-

ordnet resulterer dette i, at der mangler fængselsbetjente på tværs af landets 4 krimi-

nalforsorgsområder, hvilket udfordrer optimal vagtplanlægning. Videre har ministeriet

oplyst, at Kriminalforsorgen i 2. halvår 2021 implementerer en systemunderstøttelse i

vagtplanlægningssystemet, der øger muligheden for at forhindre regelbrud i vagtplan-

lægningen.

Boks 2 viser de arbejdstidsregler, der ikke var overholdt.

Boks 2

Arbejdstidsregler, der ikke var overholdt

•

48-timersregel, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 ti-

mer inkl. overarbejde i en periode på 4 måneder, jf. § 4 i lovbekendtgørelse nr. 896 af

24. august 2004 om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

•

Ugentligt fridøgn, hvor medarbejderen har ret til et ugentligt fridøgn, jf. lov om arbejds-

miljø og cirkulære om statens arbejdstidsaftale, kapitel 4 om særbestemmelser for

ansatte, hvis arbejdstid normalt er placeret helt eller delvist uden for almindelig dags-

arbejdstid.

Copenhagen Business School (CBS) har tildelt et engangsvederlag på

692.000 kr. til en afgået rektor i strid med reglerne, selv om CBS’

daværende bestyrelsesformand var gjort bekendt med reglerne

31. CBS har indgået en aftale om udbetaling af 692.000 kr. som engangsvederlag til en

afgået rektor. Aftalen er i strid med vilkårene for det statslige tilskud, som CBS modta-

ger. Statens tilskud udbetales med en betingelse om, at det skal anvendes i overens-

stemmelse med de statslige regler. Bestyrelsen indgik aftalen med den afgåede rektor,

selv om den daværende bestyrelsesformand var bekendt med, at aftalen ikke fulgte

reglerne på området. Rigsrevisionen finder, at Uddannelses- og Forskningsministeriet

bør kræve den del af tilskuddet tilbagebetalt, som er anvendt i strid med reglerne, og

at CBS bør overveje, om der skal rettes et krav mod den tidligere bestyrelse for tabet

af tilskud.

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

Statens tilskud til CBS

Staten udbetaler taxameter-

tilskud til CBS. Taxametertil-

skuddet fra staten udgjorde

660 mio. kr. i 2019 og er sko-

lens største indtægtskilde iføl-

ge CBS’ årsrapport.

Det er bestyrelsen på CBS, der indgår aftaler om rektors løn- og ansættelsesvilkår.

Aftalen om engangsvederlaget er indgået, på trods af at Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet flere gange over for CBS har påpeget, at aftalen ikke fulgte reglerne på om-

rådet. Det fremgår desuden af intern kommunikation mellem CBS og bestyrelsesfor-

manden, at den daværende bestyrelsesformand var blevet gjort bekendt med, at det

var i strid med reglerne, hvis aftalen blev indgået. Rigsrevisionen konstaterer samtidig,

at ministeriet ikke har fulgt op på aftalevilkårene i den endelige åremålsaftale.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Engangsvederlaget på 692.000 kr. er aftalt i forbindelse med forlængelse af en åre-

målsaftale i 2016, hvor det blev aftalt at videreføre et kontraktvilkår om udbetaling af

engangsvederlag sammen med et fratrædelsesbeløb. Ifølge åremålscirkulæret kan

der ikke både aftales et fratrædelsesbeløb og et engangsvederlag ved ansøgt afsked.

Aftalen om både udbetaling af et engangsvederlag på 692.000 kr. og et fratrædelses-

beløb er derfor i strid med åremålscirkulæret. Engangsvederlaget er udbetalt i 2019

sammen med et fratrædelsesbeløb på ca. 800.000 kr., i forbindelse med at rektor har

ansøgt om afsked.

Systematisk fejl i beregningen af tjenestemandspension for suspende-

rede tjenestemænd i politiet

32. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der er systematiske fejl i beregningen

af tjenestemandspensionen for suspenderede tjenestemænd i politiet. Fejlen medfø-

rer, at suspenderede tjenestemænd får en højere pensionsalder, end de ellers er be-

rettigede til. Tjenestemandspensionen beregnes bl.a. ud fra, hvor mange år en tjene-

stemand har været ansat. Det betegnes pensionsalder. Rigsrevisionen finder, at poli-

tiet skal korrigere fejlen for alle de tjenestemænd, der har været suspenderet. Rigsre-

visionen finder det utilfredsstillende, at Finansministeriet ikke har sikret, at de syste-

mer, Finansministeriet stiller til rådighed for de øvrige virksomheder i staten, beregner

oplysningerne korrekt. Ministeriet har oplyst, at fejlen er rettet i SLS i december 2020.

JUSTITSMINISTERIET

FINANSMINISTERIET

Politiet havde ca. 20 suspenderede tjenestemænd i 2020. Fejlen omfatter dog flere

tjenestemænd, da den er systematisk og har konsekvenser for både nuværende an-

satte og tjenestemænd, som har været suspenderet i tjenesten, og som er gået på

pension. Fejlen omfatter også øvrige virksomheder i staten. Udbetaling Danmark, der

udbetaler tjenestemandspension for staten, har oplyst, at de har iværksat en under-

søgelse af, hvilke suspenderede tjenestemænd der er omfattet af fejlen, for at få gen-

oprettet sagerne.

Ifølge Medarbejder- og Kompetencestyrelsens

Vejledning om administration af pen-

sionsalder mv. for tjenestemænd mfl.

fra december 2020 skal lønnen til en suspen-

deret tjenestemand sættes ned med to tredjedele i suspensionsperioden, og tjene-

stemanden skal optjene pensionsalder svarende til den nedsatte løn.

I PENSAB er pensionsalderen for suspenderede tjenestemænd sat til fuld pensions-

alder. Fejlen skyldes en fejl i de oplysninger, som ligger til grund for beregningen af tje-

nestemændenes pensionsalder, og som sendes fra SLS til PENSAB. Det er Finansmi-

nisteriet, der er systemejer af SLS. Ministeriet skal sikre, at SLS til enhver tid afspejler

den gældende lovgivning om tjenestemandspension på vegne af den ansvarlige myn-

dighed. Rigsrevisionen har drøftet regelgrundlaget med Medarbejder- og Kompeten-

cestyrelsen og har lagt styrelsens fortolkning af regelgrundlaget til grund.

I boks 3 ses et eksempel på konsekvensen af fejl i pensionsalder ved suspension.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Boks 3

Eksempel på en konsekvens af fejl i pensionsalder ved suspen-

sion

Hvis en tjenestemand fx har været ansat i 10 år og i perioden har været suspenderet i 1 år

og derefter ikke optjener yderligere pensionsalder, vil fuld pensionsalder medføre, at tje-

nestemanden i dette eksempel får udbetalt ca. 5.000 kr. for meget i pension årligt.

Finansministeriet har ikke sikret, at ministerierne overholder reglerne

om stillingskontrol for individuelt ansatte

33. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet bør overvåge, om ministerierne omgår

reglerne om stillingskontrol, når de ansætter chefer på individuelle kontrakter. Alter-

nativt bør Finansministeriet overveje, om denne del af stillingskontrollen er relevant.

Revisionen viser, at 7 ministerier har omgået Finansministeriets stillingskontrol i 2020.

Ministerierne omgår stillingskontrollen ved at ansætte medarbejdere på individuelle

kontrakter uden godkendelse fra Finansministeriet. Rigsrevisionen har omtalt tilsva-

rende sager i tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet og beretninger

om revisionen af statens forvaltning. Når ministerierne omgår stillingskontrollen, har

Finansministeriet ikke overblik over udviklingen i antallet af stillinger i de øverste løn-

rammer.

FINANSMINISTERIET

Kravene til stillingskontrollen fremgår af Finansministeriets Budgetvejledning 2016.

Finansministeriet skal godkende individuelle kontrakter, når lønnen overstiger lønnen

for en lønramme 37-stilling. Rigsrevisionen konstaterer, at de 7 ministerier har indgået

24 ud af 33 individuelle kontrakter med en løn, der overstiger lønnen for en lønramme

37-stilling, uden at Finansministeriet har godkendt det. Det svarer til 73 % af de kon-

trakter, vi har revideret.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

3.2. Regelbrud i statens indkøbsforvaltning

34. Staten køber årligt varer og tjenesteydelser for 40 mia. kr. (inkl. selvejesektoren).

Indkøb udgør således en væsentlig udgift for det enkelte ministerium og for staten

som helhed. Rigsrevisionen har hvert år fokus på ministeriernes indkøbsforvaltning.

Vi planlægger vores revision, så alle ministeriers regeloverholdelse på indkøbsområ-

det bliver revideret minimum én gang hvert 5. år. Årets indkøbsrevisioner har omfat-

tet 5 ministeriers overholdelse af centrale regler på indkøbsområdet. Ingen af revisio-

nerne har givet anledning til en kritisk udtalelse. Dermed har de konkrete regelbrud

ikke væsentlig økonomisk konsekvens målt i forhold til ministeriets samlede udgifter

til indkøb. Nedenfor har vi sammenfattet resultaterne på tværs af de 5 revisioner.

5 ministerier har regelbrud i sager om indkøb

35. Årets indkøbsrevisioner har vist, at ministerierne fortsat har behov for at forbedre

deres indkøbsforvaltning og sikre, at indkøbene følger reglerne. De 5 ministerier har

samlet set regelbrud i 23 % af købene i vores stikprøve. De fleste regelbrud opstår, når

ministerierne selv køber på markedsmæssige vilkår fremfor at benytte en eksisteren-

de indkøbsaftale. Ministerierne risikerer at modtage en kendelse fra Klagenævnet for

Udbud, hvis de ikke overholder udbudsloven eller reglerne om grænseoverskridende

interesse. Kendelsen kan betyde, at købet annulleres. Ministeriet risikerer dermed at

tabe både tid og penge, ligesom ministeriets opgaveløsning kan blive berørt. Et regel-

brud kan også få den afledte konsekvens, at ministeriet køber hos en leverandør, der

ikke er bedst egnet i forhold til pris, kvalitet og købsbetingelser.

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

ERHVERVSMINISTERIET

FINANSMINISTERIET

MILJØ- OG FØDEVARE-

MINISTERIET

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

Revisionen af indkøb omfatter 220 indkøbssager hos 5 ministerier. Stikprøven er risi-

kobaseret, hvilket betyder, at den er valgt blandt de indkøbssager, hvor vi har vurde-

ret, at der er størst risiko for regelbrud. Stikprøven er således ikke repræsentativ for

ministeriernes samlede indkøbsforvaltning. Figur 5 giver et overblik over centrale reg-

ler på indkøbsområdet og vores revisionsresultater på tværs af ministerierne.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Figur 5

Ministeriernes regelbrud på indkøbsområdet

Kan ministeriet få opfyldt

sit behov via en

forpligtende aftale i

Statens Indkøbsprogram?

Køb via en forpligtende

aftale i Statens

Indkøbsprogram

21 %

overholder ikke

regler i Statens

Indkøbsprogram

NEJ

Forventer ministeriet, at

værdien af købet overstiger

en EU-tærskelværdi?

22 %

Gennemfør EU-udbud

overholder ikke

regler om EU-udbud

NEJ

46 %

mangler en vurdering

af, om der er

grænseoverskridende

interesse – derfor er

det uklart, om købet

skal annonceres eller

følge de almindelige

forvaltnings-

retlige principper

Er der klar grænse-

overskridende

interesse?

Annoncér købet

på udbud.dk

31 %

overholder ikke regler

om køb på markeds-

mæssige vilkår

NEJ

Overhold de forvaltnings-

retlige principper

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 5, hvilke overvejelser ministerierne skal gøre sig for at identifice-

re, hvilke regler de skal overholde. Reglerne afhænger af, hvilke varer og tjenesteydel-

ser ministerierne køber. Ministerierne skal altid starte et køb med at undersøge, om

de kan få dækket deres behov via en forpligtende aftale i Statens Indkøbsprogram.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Ministerierne skal vurdere, om der er krav om EU-udbud i de sager, hvor ministeriets

behov ikke kan dækkes via en indkøbsaftale. Hvis der ikke er krav om EU-udbud, skal

ministeriet vurdere, om købet har grænseoverskridende interesse. Spørgsmålet om

grænseoverskridende interesse er afgørende for, om købet skal annonceres eller føl-

ge de forvaltningsretlige principper.

2 ministerier har fravalgt forpligtende aftaler

36. Revisionen omfatter 33 køb, hvor der er er krav om at købe via en forpligtende af-

tale i Statens Indkøbsprogram. Børne- og Undervisningsministeriet har købt uden om

de forpligtende aftaler i 3 ud af 11 sager. Uddannelses- og Forskningsministeriet har

købt uden om de forpligtende aftaler i 4 ud af 22 sager. Set på tværs er der regelbrud

i 21 % af købene i stikprøven. Stikprøven på de 3 øvrige ministerier omfattede ikke køb,

hvor staten har en forpligtede indkøbsaftale.

Ministerierne skal altid starte et køb med at undersøge, om de kan få dækket deres

indkøbsbehov via en aftale i Statens Indkøbsprogram. Statens Indkøbsprogram be-

står af 32 aftaler, hvor virksomhederne er forpligtede til at købe fx kontorartikler, ren-

gøringsydelser og en række standardkonsulentydelser. Statens Indkøbsprogram skal

bl.a. udnytte statens stordriftsfordele vedrørende pris, kvalitet og købsbetingelser.

De 2 ministerier har fravalgt indkøbsaftalerne med forskellige begrundelser, fx at mini-

sterierne vurderede, at aftalerne ikke dækkede deres behov, og at de selv kunne ind-

gå en bedre aftale. Rigsrevisionen påpeger, at staten er forpligtet over for leverandø-

rerne i Statens Indkøbsprogram, selv om et konkret køb umiddelbart kan synes bedre

uden for aftalerne. Når ministerierne ikke bruger indkøbsaftalerne, lever staten ikke op

til sin aftale med leverandørerne. Ministerierne risikerer samtidig at bruge uforholds-

mæssigt meget tid på at afsøge markedet på områder, hvor Økonomistyrelsen eller

Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) allerede har brugt tid på at udbyde en

aftale. Samtidig har vores revision vist, at køb uden om statens aftaler i flere tilfælde

medfører flere regelbrud, fordi ministerierne efterfølgende overtræder regler om an-

noncering eller EU-udbud. Boks 4 viser et eksempel på dobbelt regelbrud hos Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, hvor Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konservering fravælger at benytte en statslig aftale.

Sager om forpligtende

indkøbsaftaler

Finansministeriet

Børne- og

Undervisningsministeriet

Sager med regelbrud

Sager uden regelbrud

Kilde:

Rigsrevisionen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Boks 4

Køb uden om de forpligtende indkøbsaftaler

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

(KADK) har købt grafikkort og licensaftaler uden om en forpligtende aftale i Statens Ind-

købsprogram. KADK forklarer regelbruddet med, at tilsvarende grafikkort er dyrere på

den forpligtende aftale.

KADK’s samlede udgifter til købet udgør ca. 1,5 mio. kr., da købet omfatter såvel udgifter

til grafikkort, licenser og konsulentbistand som udgifter til implementering og installation.

Dermed overstiger købet tærskelværdien for køb af varer, og det samlede køb burde ha-

ve været i EU-udbud. Det er ikke opgort, hvor store procesomkostninger KADK har haft

i forbindelse med købet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra KADK.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Flere køb overtræder reglerne om EU-udbud

37. Revisionen omfatter 49 køb, hvor der er krav om EU-udbud. De fleste køb over-

holder reglerne om EU-udbud. Dog har vi konstateret 11 regelbrud, svarende til 22 %

af købene i stikprøven. Alle ministerier har regelbrud i sager om EU-udbud.

Hvis ministeriernes behov ikke kan dækkes via en eksisterende indkøbsaftale, skal

ministerierne selv afsøge markedet og selv indgå en aftale med den bedst egnede le-

verandør. Der er flere faktorer, der afgør, hvilke regler ministerierne er omfattet af,

når de køber uden om eksisterende aftaler. Først og fremmest skal ministerierne vur-

dere værdien af deres køb. Hvis købets værdi overstiger en tærskelværdi, skal købet

i EU-udbud. Tærskelværdien afhænger af, hvad der købes, og hvilken offentlig myn-

dighed der køber. Tærskelværdien for statslige virksomheders køb af varer og tjene-

steydelser er normalt ca. 1 mio. kr.

Der er flere årsager til, at ministerierne har regelbrud vedrørende EU-udbud. Nogle

regelbrud skyldes, at ministeriet ikke var opmærksom på, at de samlede udgifter var

højere end tærskelværdien. Andre regelbrud skyldes fx, at ministeriet ikke har opstil-

let evalueringskriterier inden valg af leverandør. Boks 5 viser et eksempel på et køb,

der burde have været i EU-udbud.

Sager om EU-udbud

Finansministeriet

Børne- og

Undervisningsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Sager med regelbrud

Sager uden regelbrud

Kilde:

Rigsrevisionen.

Boks 5

Køb, der ikke overholder reglerne om EU-udbud

Styrelsen for It og Læring har indgået en kontrakt om køb af serverkapacitet (cloudser-

vices) til drift af netprøver.dk. Styrelsen har købt for 2,7 mio. kr. på kontrakten i 2020,

hvilket overstiger tærskelværdien. Derfor burde kontrakten have været i EU-udbud.

Netprøver.dk anvendes af 225 gymnasiale uddannelsesinstitutioner til at afvikle skriftli-

ge prøver og større skriftlige opgaver. Styrelsen for It og Læring har købt severkapacite-

ten via en kontrakt, som styrelsen indgik i 2015. I 2015 havde styrelsen udgifter for ca.

350.000 kr. til serverkapacitet. Styrelsens køb af cloudservices er siden 2015 steget i

takt med et stigende behov for servicekapacitet til drift af netprøver.dk. Styrelsens år-

lige forbrug har været højere end tærskelværdien siden 2018. Styrelsen har påpeget, at

et EU-udbud af ydelsen medfører en betragtelig udviklingsudgift. Det skyldes, at kilde-

koden til systemet er udviklet til den valgte leverandørs miljø.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Styrelsen fra It og Læring.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

4 ministerier har ikke købt på markedsmæssige vilkår

38. Rigsrevisionen konstaterer, at 4 ministerier har regelbrud i køb under tærskelvær-

dien for EU-udbud. Vi har ikke konstateret regelbrud hos Finansministeriet. Vi kan ik-

ke give en klar konklusion på typen af regelbrud, fordi de 4 ministerier ikke har vurde-

ret, hvilke regler de skal overholde.

Når købets værdi er under EU's tærskelværdi, skal ministeriet altid vurdere, om købet

har grænseoverskridende interesse, for at afklare, hvilke regler købet skal overholde.

Et køb har grænseoverskridende interesse, hvis virksomheder i andre EU-lande kan

være interesseret i at byde på opgaven. Vurderingen skal afveje relevante faktorer, fx

i hvor høj grad opgaven kræver højt specialiseret kendskab til danske regler og sprog-

kundskaber, kontraktens værdi og varighed og opgavens geografiske placering. Vores

revision viser, at ministerierne i 45 ud af 98 indkøbssager mangler en vurdering af, om

købet har klar grænseoverskridende interesse. Det svarer til 46 % af købene i stikprø-

ven. I 8 af de 45 indkøbssager forklarer ministerierne, at de har vurderet spørgsmålet,

men mangler at dokumentere vurderingen på sagen.

Køb, der har klar grænseoverskridende interesse, skal annonceres på udbud.dk. An-

nonceringen giver virksomheder i både Danmark og andre EU-lande mulighed for at

tilkendegive deres interesse for opgaven. Ministerierne kan også annoncere på ud-

bud.dk, hvis de er i tvivl om, hvorvidt et køb har grænseoverskridende interesse.

Køb, der ikke har klar grænseoverskridende interesse, er omfattet af de forvaltnings-

retlige principper. Principperne medfører bl.a., at ministerierne skal sikre, at der ikke

tages usaglige hensyn, at mulige tilbudsgivere stilles lige, og at der købes hos den le-

verandør, der kan levere bedst og billigst. Samtidig skal der være proportionalitet mel-

lem omkostningerne ved markedsafdækning, indhentning af tilbud og købets størrel-

se. En markedsafdækning kan fx være baseret på en undersøgelse af priserne på det

relevante marked ved benchmarkingundersøgelser, mundtlige kontakter til udvalgte

virksomheder eller erfaringer fra tidligere indkøb. Alternativt kan ministerierne vælge

at indhente 2 eller flere tilbud. Ministerierne kan også gennemføre en markedsafdæk-

ning ved at annoncere på deres hjemmeside eller på udbud.dk.

Ministerierne har foretaget 32 ud af 102 køb uden at annoncere, indhente tilbud eller

på anden vis sikre, at de har købt hos den bedst egnede leverandør. Det svarer til 31 %

af købene. Hovedparten af købene har en værdi under 500.000 kr., hvor der ikke er

krav om, at ministerierne skal dokumentere, at de har købt på markedsmæssige vilkår.

I de pågældende sager har ministerierne oplyst, at købene ikke er sket på markeds-

mæssige vilkår. Ministerierne har forskellige forklaringer på, hvorfor de ikke har købt

på markedsmæssige vilkår. Forklaringerne handler ofte om tidspres, eller at ministe-

rierne har gode erfaringer med en bestemt leverandør som i eksemplet i boks 6.

Sager om køb på

markedsmæssige vilkår

Børne- og

Undervisningsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Sager med regelbrud

Sager uden regelbrud

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

Boks 6

Køb, der ikke er gennemført på markedsmæssige vilkår

Erhvervsstyrelsen har indgået en kontrakt om køb af konsulentbistand for 460.000 kr.

uden først at gennemføre en markedsafdækning. Købet vedrører bistand til styrelsens

tilsynskontrol med revisionsvirksomheder, som reviderer store og mellemstore virksom-

heder. Styrelsen valgte at tage direkte kontakt til konsulenten, fordi der var tale om et

akut behov. Behovet opstod, fordi flere nøglemedarbejdere havde opsagt deres stillinger.

Styrelsen havde endvidere gode erfaringer med den pågældende konsulent, der havde

en uddannelse som statsautoriseret revisor og tidligere havde løst opgaver for styrelsen

på tilfredsstillende vis. Endvidere har styrelsen oplyst, at konsulentens timepris var lav.

Erhvervsstyrelsen er opmærksom på, at der skal sættes fokus på korrekt markeds-

afdækning fremover.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

Frivillige indkøbsaftaler, kontraktstyring og vejledning kan bidrage til bedre regel-

overholdelse

39. Revisionen omfatter 42 køb, hvor ministerierne har købt via egne indkøbsaftaler

eller frivillige aftaler fra fx Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Revisionen

har afdækket 2 regelbrud på Finansministeriets område. Der er ikke regelbrud hos de

øvrige ministerier.

En eksisterende indkøbsaftale vil normalt have en volumen, der betyder, at aftalen er

indgået på baggrund af et EU-udbud. Det løfter udbudspligten for de ministerier, der

køber ind via aftalen. Dermed kan ministerierne spare tid og resurser ved ikke selv at

gennemføre komplekse EU-udbud. Ministerierne skal fortsat sikre sig, at køb på en af-

tale overholder aftalens betingelser. I de 2 regelbrud, vi fandt, har Økonomistyrelsen

ikke anvendt aftalerne i overensstemmelse med aftalernes betingelser.

Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet har iværksat en række tiltag, der efter

Rigsrevisionens vurdering bidrager til, at vi ikke har konstateret regelbrud i de 20 ind-

købssager, der indgik i vores revision af Digitaliseringsstyrelsen. Tiltagene er beskre-

vet i boks 7.

Sager om køb på andre

aftaler

Finansministeriet

Børne- og

Undervisningsministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Sager med regelbrud

Sager uden regelbrud

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

Boks 7

Tiltag, der bidrager til regeloverholdelse i Digitaliserings-

styrelsen

Rådgivning og assistance fra Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen har en centraliseret kontraktstyringsenhed i Kontor for jura. En-

heden håndterer EU-udbud og indkøbssager, der skal annonceres. Enheden bidrager ef-

ter behov i øvrige indkøbssager, fx via assistance ved markedsafdækning, når et køb ik-

ke har grænseoverskridende interesse. Derudover afholder enheden introkurser for nye

medarbejdere i styrelsen. Det bidrager til medarbejdernes kompetencer på indkøbsom-

rådet og til medarbejdernes kendskab til enheden. Enheden udarbejder faste indkøbs-

oversigter, afholder koordineringsmøder og har drøftelser med fagkontorerne om deres

planer for indkøb, fx kommende EU-udbud. Enheden rapporterer halvårligt til direktionen

om aktive kontrakter og eksempler på besparelser.

Overblik via kontraktdatabase

Digitaliseringsstyrelsen har en obligatorisk kontraktdatabase med oplysninger om alle

kontrakter i styrelsen. Databasen adviserer fagkontorerne om frister på kontrakterne

og kan vise fx benchmarkpriser. Databasen anvendes aktivt af fagkontorerne og af kon-

traktstyringsenheden.

Systematisk brug af kaskademodellen

Digitaliseringsstyrelsen køber ind efter den statslige kaskademodel, der bygger på be-

slutningstræet i figur 5. Styrelsen understøtter systematisk brug af modellen via en in-

struks, vejledninger, kurser samt dialog mellem fagkontorerne og kontraktstyringsenhe-

den. Modellen bidrager bl.a. til, at styrelsen køber ind via de forpligtende rammeaftaler,

hvis de kan dække styrelsens indkøbsbehov, og alternativt køber ind via en rammeafta-

le fra fx SKI eller styrelsens egne rammeaftaler.

Systematisk brug af rammeaftaler

Digitaliseringsstyrelsen benytter SKI’s rammeaftaler og egne rammeaftaler, hvilket er un-

derstøttet af styrelsens systematiske brug af kaskademodellen. Styrelsen afsøger også

mulighederne for at etablere eller tilpasse rammeaftaler til styrelsens specifikke behov.

Kontraktstyringsenheden følger halvårligt op på rammeaftaler og assisterer fagkontorer-

ne med at finde den mest hensigtsmæssige rammeaftale til den enkelte opgave eller af-

søge behovet for nye.

Vejledninger og skabeloner guider fagkontorerne

Vejledningerne bidrager bl.a. til, at indkøberne overholder kaskademodellen. Digitalise-

ringsstyrelsen har også udarbejdet egne standardiserede skabeloner. Det er obligatorisk

at benytte skabelonerne, medmindre der er krav om at anvende EU-skabeloner eller ska-

beloner til rammeaftaler (SKI og andre).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

3.3. It-sikkerhed

40. It-sikkerhed er afgørende for, at statens virksomheder kan løse opgaver, der i sti-

gende grad er afhængige af en sikker og stabil adgang til digitale værktøjer og syste-

mer. Mangler i it-sikkerheden kan medføre, at virksomhederne ikke kan opretholde

driften, og giver samtidig risiko for, at statens og borgernes oplysninger kompromit-

teres.

Vores revision af it-sikkerhed i 2020 viser mangler i it-sikkerheden hos Miljøstyrel-

sen. Sagen er uddybet nedenfor.

Miljøstyrelsen har ikke sørget for en sikker håndtering af data i Jagt-

portalen

41. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Miljøstyrelsen ikke har sørget for en

sikker håndtering af data i Jagtportalen. Styrelsens mangelfulde forvaltning skaber

risiko for, at data i Jagtportalen om borgernes våbentilladelser, skydeprøver, jagttegn,

vildtudbytte mv. kan manipuleres eller falde i de forkerte hænder. Rigsrevisionen fin-

der, at styrelsen skal rette op på manglerne snarest. Miljøstyrelsen har oplyst, at sty-

relsen på baggrund af revisionen har iværksat en række tiltag.

MILJØ- OG FØDEVARE-

MINISTERIET

Jagtportalen er Miljøstyrelsens centrale register over personer, der er berettigede til

jagttegn, herunder hvilke typer af våben de har lov til at anvende. Jagtportalen under-

støtter styrelsens administration og udstedelse af fysiske jagttegn. Vores revision vi-

ser, at styrelsens forvaltning af Jagtportalen er mangelfuld på 4 væsentlige områder.

For det første har Miljøstyrelsen ikke fulgt tilstrækkeligt op på leverandørens og under-

leverandørens håndtering af data. Styrelsen har outsourcet vedligeholdelse og videre-

udvikling af Jagtportalen til en ekstern leverandør. Leverandøren anvender en under-

leverandør, der varetager print- og scanningsydelser af de fysiske jagttegn. Styrelsen

har ansvaret for, at der sker en sikker håndtering af data i Jagtportalen, selv om opga-

ven er outsourcet. Derfor skal styrelsen – fx i form af en revisorerklæring – følge op på,

om leverandøren og underleverandøren efterlever styrelsens krav om håndtering af

data i databehandleraftalen og dermed har en sikker håndtering af data. Da Jagtpor-

talen indeholder kritiske data, er det vigtigt, at styrelsen indhenter revisorerklæringen,

så snart den er udarbejdet. Styrelsen har først i oktober 2020 indhentet revisorerklæ-

ringen, selv om den allerede var færdig ultimo januar 2020. Desuden har styrelsen ik-

ke modtaget en revisorerklæring eller anden form for dokumentation om underleve-

randørens håndtering af data, selv om det fremgår af databehandleraftalen, at styrel-

sen skal modtage dokumentation for, at leverandøren har ført tilsyn med underleve-

randøren. Derfor ved styrelsen ikke, om underleverandøren har efterlevet styrelsens

krav om håndtering af data.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Principielle og tværgående revisionssager

For det andet har Miljøstyrelsen ikke gennemført en tilstrækkelig kontrol af brugerret-

tighederne i Jagtportalen. Det er vigtigt, at styrelsen regelmæssigt kontrollerer bruger-

rettighederne for at sikre, at kun brugere med et arbejdsbetinget behov har adgang til

data. På den måde kan styrelsen reducere risikoen for, at data kan misbruges eller æn-

dres. Styrelsen har i 2020 kun gennemført én ud af 4 brugerrettighedskontroller for de

eksterne brugere. De eksterne brugere omfatter Naturstyrelsen og Danmarks Jæger-

forbund, hvor nogle brugere har udvidede rettigheder til Jagtportalen. Med udvidede

rettigheder hos Danmarks Jægerforbund er det fx muligt at ændre i godkendelser af

jagttegnsprøver og skydeprøver, som er en forudsætning for at få et jagttegn og der-

med kunne købe jagtvåben. Styrelsen har dog foretaget regelmæssige kontroller af

brugerrettigheder for styrelsens egne medarbejdere i 2020.

Krimkoder

Når en borger søger om et

jagttegn, foretager politiet et

baggrundstjek af borgeren.

Ud fra baggrundstjekket angi-

ver politiet, om borgeren må

få tilladelse til et jagttegn, her-

under våbentilladelse. Resul-

tatet af baggrundstjekket bli-

ver omsat til krimkoder i Jagt-

portalen. Krimkoderne udtryk-

ker bl.a., om en borger må få

et jagttegn.

På baggrund af krimkoderne i

Jagtportalen udsteder under-

leverandøren på vegne af Mil-

jøstyrelsen de fysiske jagttegn

til borgerne.

For det tredje har Miljøstyrelsen ikke etableret funktionsadskillelse i forbindelse med

ændring af krimkoder i Jagtportalen. Krimkoderne fortæller, om politiet har vurderet,

om en borger er berettiget til jagttegn, herunder våbentilladelse. For at sikre, at sty-

relsen udsteder jagttegn på et korrekt grundlag, er det vigtigt, at der ikke kan foreta-

ges uautoriserede ændringer i krimkoderne. Derfor bør der være funktionsadskillelse,

så en medarbejder ikke kan foretage ændringer, uden at ændringerne er godkendt af

en anden medarbejder. Styrelsen har behov for at kunne ændre i krimkoderne i Jagt-

portalen, fx hvis en borger ønsker at få sat sit jagttegn i bero, eller hvis styrelsen får

besked fra politiet om, at et jagttegn skal inddrages. Revisionen viser, at en medarbej-

der i styrelsen med privilegerede rettigheder foretager manuelle ændringer i krimko-

derne, uden at ændringerne godkendes af en anden medarbejder.

Endelig har Miljøstyrelsen ikke sikret, at Statens It logger alle aktiviteter i Jagtporta-

lens databaser, og at loggen er beskyttet mod ændring og sletning. Statens It vareta-

ger it-driften af Jagtportalens databaser, servere mv. Det er vigtigt, at aktiviteter i

Jagtportalens databaser logges, så styrelsen kan opdage, hvis Jagtportalens databa-

ser er blevet kompromitteret, eller data (fx krimkoder) er blevet manipuleret. Af sam-

me årsag er det vigtigt, at loggen er beskyttet mod ændring og sletning. Styrelsen har

ikke tilkøbt Statens It’s centrale logløsning, som der har været mulighed for siden ulti-

mo 2019. Styrelsen har derfor kun standardlogløsningen fra Statens It. Det betyder, at

det kun bliver logget, at databaseadministratorerne logger ind og ud, men ikke, hvilke

handlinger de har foretaget. Desuden kan databaseadministratorerne ændre og slet-

te i loggen, da den ikke opbevares centralt.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Principielle og tværgående revisionssager |

3.4. Modifikationer i andre årsregnskaber end stats-

regnskabet

42. Rigsrevisionen reviderer en række selvstændige offentlige virksomheder, som helt

eller delvist finansieres af staten. Virksomhederne løser vigtige samfundsmæssige op-

gaver på markedsmæssige vilkår. Virksomhederne har ansvaret for, at deres disposi-

tioner er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis. Virksomhederne skal endvidere tage skyldige økonomiske hen-

syn ved forvaltningen af midlerne. Fejl i virksomhedernes regnskaber samt regelbrud

og forvaltningsmangler hos virksomhederne vil normalt ikke påvirke indeværende års

statsregnskab, men kan få betydning for kommende statsregnskaber, da der kan væ-

re risiko for, at staten skal dække eventuelle underskud i et kommende regnskabsår.

Derfor omtaler Rigsrevisionen alle modifikationer i erklæringer om og påtegninger på

regnskaber for sådanne virksomheder.

Kritisk udtalelse om aktivitets- og resursestyring på sundhed.dk

43. Rigsrevisionen reviderer sundhed.dk sammen med en privat revisor. Revisorerne

har følgende kritiske udtalelse i påtegningen på regnskabet for sundhed.dk:

Sundhed.dk

”Vores revision af årsregnskabet for 2020 har vist, at der forekommer væsentlige for-

valtningsmangler i aktivitets- og resursestyringen på sundhed.dk. Sundhed.dk har ikke

etableret systemer og processer for en aktivitets- og resursestyring, der i al væsent-

lighed understøtter en god offentlig økonomistyring og forvaltning.

Det er revisionens vurdering, at sundhed.dk ikke har tilrettelagt et tilfredsstillende

grundlag for aktivitets- og resursestyring af målene for kerneopgaven. Sundhed.dk

har ikke beskrevet, hvilke aktiviteter der skal bidrage til målopfyldelsen for kerneop-

gaven, og har ikke udarbejdet et budget for de enkelte aktiviteter. Sundhed.dk følger

alene op på forbruget på finanskontoniveau og på resurser i relation til projektaktivi-

teter. Sundhed.dk har ikke anvendt systemer til opfølgning på aktiviteter og resurse-

forbrug og har ikke fastlagt, hvordan der skal følges op på resurseforbruget i forhold

til de gennemførte aktiviteter.

Sundhed.dk har endnu ikke tilrettelagt sin styring, så det er muligt at følge tilfredsstil-

lende op på aktiviteter og resurser. Sundhed.dk har ikke fastlagt, hvorledes der skal

følges op på resurseforbruget i forhold til de gennemførte aktiviteter, og da sundhed.dk

ikke foretager en opgørelse af de resurser, der er medgået til aktiviteterne, foreligger

der ikke en rapportering på aktivitetsniveau, der anvendes aktivt. Sundhed.dk har des-

uden ikke fulgt tilfredsstillende op på aktiviteter og resurser og har således endnu ik-

ke fastlagt, hvorledes resurseforbruget og aktiviteterne skal opgøres i sammenhæng,

herunder hvilken rapportering der skal foretages.

Konsekvensen er risiko for, at resurser ikke udnyttes optimalt, og at aktiviteter ikke

prioriteres optimalt i forhold til målopfyldelse for kerneopgaven”.

Sundhed.dk er en fælles of-

fentlig sundhedsportal, der gi-

ver adgang til det offentlige

sundhedsvæsen på internet-

tet.

Danske Regioner, Sundheds-

ministeriet og Kommunernes

Landsforening står bag sund-

hed.dk.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

4. Sager fra tidligere

beretninger, vi afslutter

44. Vi følger en række sager, hvor ministerierne skal løse problemer, som vi har peget

på i tidligere beretninger om revisionen af statens forvaltning eller beretninger om re-

visionen af statsregnskabet. Bilag 2 giver et samlet overblik over sagerne. Vi følger sa-

gerne for at vurdere ministeriernes fremdrift med at løse problemerne.

Hvis en opfølgningssag har givet anledning til betydelige regelbrud eller forvaltnings-

mangler i 2020, omtaler vi sagen i beretningens kapitel 2 eller 3.

Hvis vi vurderer, at ministerierne har løst problemerne, indstiller vi til Statsrevisorerne,

at sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen vurderer, at nedenstående 12 sager kan afslut-

tes.

Arbejdstilsynet opgør antallet af forsøgte besøg

45. Vi har fulgt op på en sag fra 2014, hvor Arbejdstilsynet ikke rapporterede retvisen-

de om antallet af gennemførte tilsynsbesøg, der var fastsat i en politisk aftale. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om re-

visionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 45.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterer, at Arbejdstilsynet nu har en retvisende opgørelse, idet Ar-

bejdstilsynet både oplyser om andelen af gennemførte tilsynsbesøg og andelen af for-

søgte tilsynsbesøg i årsrapporterne.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Arbejdstilsynet har styrket forvaltningen af tilskud

46. Vi har fulgt op på en sag fra 2014 om Arbejdstilsynets mangelfulde forvaltning af

tilskud til de daværende 11 branchearbejdsmiljøråd. Revisionen afdækkede en række

fejl og mangler, som ikke var blevet afdækket af Arbejdstilsynets interne kontroller.

Fejlene vedrørte bl.a. kontrol med indholdet af tilskudsmodtagernes planer for og rap-

portering om anvendelsen af tilskuddet og tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggel-

se. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 44.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

Rigsrevisionen konstaterer, at Arbejdstilsynet nu har rettet op på den mangelfulde

forvaltning af tilskud. Tilskudsmodtagerne er de 5 branchefællesskaber, der afløste

branchearbejdsmiljørådene pr. 1. januar 2017. For at styrke den interne kontrol med

tilskudsmodtagerne etablerede Arbejdstilsynet et fælles sekretariat, der har til op-

gave at administrere tilskuddene. Sekretariatet skal sikre en ensartet administration

og en sammenhæng mellem vurderingen af økonomiske og faglige resultater hos til-

skudsmodtagerne. Arbejdstilsynet har desuden udarbejdet en række skriftlige proce-

durer og standardiserede skemaer, som tilskudsmodtagerne skal anvende til ansøg-

ning og afrapportering. Det skal gøre det nemmere at foretage en ensartet vurdering

af, om ansøgninger og afrapporteringer lever op til tilsynets krav. Kravene til tilsynet

og branchefællesskaberne er desuden blevet præciseret i en opdateret bekendtgø-

relse (nr. 1758 af 27. december 2016).

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Børne- og Undervisningsministeriet har fulgt op på ansættelse af time-

lærere

47. Vi har fulgt op på en sag fra 2013, hvor Børne- og Undervisningsministeriet skulle

følge op på, om erhvervsskolerne overholder timelærernes timeloft på 839 timer, og

om timelærere ansættes efter det korrekte cirkulære. Sagen er senest omtalt i notat

til Statsrevisorerne af 12. januar 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2016, pkt. 54-59.

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

Revisionen i 2020 har vist, at Børne- og Undervisningsministeriet har fulgt op på de

tilfælde, hvor erhvervsskolernes revisor har haft bemærkninger om, at timelønscirku-

læret ikke overholdes.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Lønforvaltningen i Børne- og Undervisningsministeriet er forbedret

48. Vi har fulgt op på en sag om behov for styrket lønforvaltning i Børne- og Under-

visningsministeriet. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. februar

2020 om beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018, pkt. 10.

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

Børne- og Undervisningsministeriet har implementeret Finansministeriets vejledning

om lønkontroller. Vores revision har vist, at fejlniveauet i ministeriet er faldet, og at mi-

nisteriet ligger under gennemsnittet for fejlniveauet i staten i 2020.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

ERHVERVSMINISTERIET

DanPilot har fokus på de økonomiske risici

49. Vi har fulgt op på en sag fra 2016 om risici for DanPilots økonomi ved fremtidige

strukturelle ændringer. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. januar

2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016, pkt. 12.

Rigsrevisionen konstaterer, at DanPilot følger de økonomiske risici i forbindelse med

konkurrenceudsættelsen af lodsmarkedet tæt. Selskabet beskriver årligt udviklingen

i de økonomiske risici i ledelsesberetningen i årsrapporten og fører en kontinuerlig dia-

log med Erhvervsministeriet om emnet.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Finansministeriet har forenklet stillingskontrollen

50. Vi har fulgt en sag fra 2012 om forenkling af Finansministeriets stillingskontrol. Sa-

gen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om re-

visionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 7.

FINANSMINISTERIET

Rigsrevisionen kan konstatere, at der er sket enkelte tiltag, der skal forenkle stillings-

kontrollen. Ministerierne kan fx disponere over stillingsnumre i lønramme 37 og 38

(løngruppe 1 og 2) inden for eget ministerium.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Folkekirkens fællesfond har etableret tilstrækkelig funktionsadskillelse

på lønområdet

51. Vi har fulgt op på en sag i folkekirkens fællesfond, hvor medarbejdere i stifterne

havde fuld råderet over lønsystemet, da der ikke var etableret tilstrækkelig funktions-

adskillelse. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015

om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 58.

KIRKEMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterer, at folkekirkens fællesfond nu har etableret den nødven-

dige funktionsadskillelse mellem de medarbejdere, der kan sende bilag til lønindtast-

ning, og de medarbejdere, der foretager lønkontrol i stifterne.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Energistyrelsen har afklaret tildelingen af tilskud til fremme af

vedvarende energi

52. Vi har fulgt op på en sag fra 2018, hvor vi fandt, at Energistyrelsen havde givet 259

tilsagn om tilskud til kommuner for at fremme vedvarende energi uden at have gen-

nemført de interne kontroller, som skulle nedbringe risikoen for fejl og svig. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020 om beretning om revisio-

nen af statens forvaltning i 2019, pkt. 20.

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

Energistyrelsen har haft en konsulent til at udføre en kompenserende kontrol af de

259 tilsagn. Konsulenten fandt ikke tegn på systematiske uregelmæssigheder, men

identificerede 99 forhold fordelt på 81 sager. Konsulenten vurderede i 8 af de 99 for-

hold, at der var en væsentlig risiko for, at ansøgerne ikke skulle have haft tilsagn, eller

at der var afgivet tilsagn om forkert tilskudsbeløb. Konsulenten vurderede for de re-

sterende 91 forhold, at procedure og vejledning ikke var fulgt systematisk.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

Energistyrelsen har fulgt op på konsulentens gennemgang af de 99 forhold og har vur-

deret, at alle tilsagn om tilskud er givet i overensstemmelse med hjemlen, og at alle til-

sagn er givet til relevante tilskudsmodtagere. De forhold, som konsulenten konstate-

rede, skyldes primært manglende journalisering af dokumentation, som styrelsen ef-

terfølgende har tilvejebragt.

Rigsrevisionen vurderer, at Energistyrelsen har gennemført en tilstrækkelig gennem-

gang af tilsagnene, og at sagen kan afsluttes.

Fødevarestyrelsen har etableret en model til fordeling af fælles-

omkostninger

53. Vi har fulgt op på en sag fra 2016 om Fødevarestyrelsens fordeling af fællesom-

kostninger til styrelsens gebyrordninger. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevi-

sorerne af 12. januar 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2016,

pkt. 40.

MILJØ- OG FØDEVARE-

MINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterer, at Fødevarestyrelsen har etableret en model til fordeling

af fællesomkostninger i overensstemmelse med statens regler. Modellen er taget i

brug i 2020 bortset fra på 2 gebyrområder, hvor modellen først er taget i brug i 2021.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Landbrugsstyrelsen har afgivet udskudte tilsagn til projektstøtte

54. Vi har fulgt op på en sag fra 2016 om udskudte tilsagn til projektstøtte for ca. 535

mio. kr. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2016, pkt. 60.

MILJØ- OG FØDEVARE-

MINISTERIET

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen ved udgangen af 2018 har afgivet de ud-

skudte tilsagn til projektstøtte, og at styrelsen er i gang med at udbetale støtte under

ordningerne. Styrelsen har desuden sikret en positiv udvikling i sagsbehandlingstider

i perioden 2016-2020 ved at indføre en række tiltag, der afkorter sagsbehandlingsti-

den. Det er desuden styrelsens vurdering, at de udskudte tilsagn ikke har betydning

for, om styrelsen kan hjemtage den fulde EU-medfinansiering til de pågældende ord-

ninger.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

MILJØ- OG FØDEVARE-

MINISTERIET

Landbrugsstyrelsen har fulgt tilfredsstillende op på automatiske

valideringer

55. Vi har fulgt op på en sag fra 2016 om Landbrugsstyrelsens fejl i automatiske vali-

deringer under tilskudsordningen Grundbetaling. Sagen er senest omtalt i notat til

Statsrevisorerne af 12. januar 2018 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2016, pkt. 64.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen løbende retter fejl i de automatiske vali-

deringer og foretager ekstra grundige tests af de valideringer, hvor der erfaringsmæs-

sigt er større risiko for fejl.

I forbindelse med revision af Grundbetaling i 2020 har Landbrugsstyrelsen oplyst,

at der har været en enkelt fejl med betydning for udbetalingen af tilskud i 2020. Der

er tale om en systemfejl, som har medført fejludbetaling i 37 sager, svarende til ca.

141.000 kr. Styrelsen har selv opdaget fejlen og har genoptaget sagsbehandlingen og

i alle tilfælde sendt en ny afgørelse. Styrelsen udbetaler ca. 6 mia. kr. i tilskud under

Grundbetaling. Rigsrevisionen har i forbindelse med revisionen ikke konstateret an-

dre fejl i valideringerne.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Det Certificerende Organ har ikke taget forbehold for Garantifondens

regnskab for 2020

56. Vi har fulgt op på en sag fra 2019 om, at Det Certificerende Organ havde taget for-

behold for Garantifondens regnskab for 2019, som Landbrugsstyrelsen har ansvaret

for. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019 om beret-

ning om statens forvaltning i 2019, pkt. 12.

MILJØ- OG FØDEVARE-

MINISTERIET

Det Certificerende Organ

I Danmark varetager en privat

revisor revisionen af Garanti-

fonden og Landdistriktsfon-

den. Revisor er ansat af Mini-

steriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeris departement,

aflægger revisionen til Europa-

Kommissionen og betegnes

Det Certificerende Organ.

Opgaven varetages af KPMG.

Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget

Europa-Kommissionen har i 4. kvartal 2020 truffet endelig afgørelse i sagen om under-

kendelse som følge af fejl i værdierne af landmændenes betalingsrettigheder. Land-

brugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har justeret værdien af betalingsrettigheder og

ultimo juni 2021 har påbegyndt udbetalingen af kompensation til de landmænd, der har

modtaget for lidt i støtte. Det Certificerende Organ har ikke taget forbehold for Garan-

tifondens regnskab for 2020.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Garantifonden finansierer EU-

støtte til landbruget, herunder

direkte støtte og markedsrela-

terede udbetalinger.

Rigsrevisionen, den 18. august 2021

Lone Strøm

Rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi reviderer udvalgte dele af ministeriernes forvaltning

Vi gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner

som led i vores opgave med at revidere statsregnskabet. Målet med revisionerne er

at opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller

forvaltningsmangler på det emne, vi har revideret.

Det overordnede kriterium for en

juridisk-kritisk revision

er, at emnet forvaltes i over-

ensstemmelse med de meddelte bevillinger, love, andre forskrifter, indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

Det overordnede kriterium for en

forvaltningsrevision

er, at emnet forvaltes i overens-

stemmelse med god offentlig økonomistyring, dvs. at de forvaltningsansvarlige har

etableret systemer og processer, der i al væsentlighed understøtter god offentlig øko-

nomistyring og forvaltning. Det indebærer fx, at forvaltningen er tilrettelagt, så den

fremmer sparsommelighed, produktivitet og/eller effektivitet.

Revisionerne er planlagt, så vi kan revidere ministeriernes væsentlige forvaltningsom-

råder i løbet af 5 år. Et forvaltningsområde består af arter af udgifter og indtægter,

som i væsentlig grad påvirker regnskabsresultatet og øvrige tal, der oplyses i regnska-

bet. Revisionen omfatter både faste forvaltningsområder, som er betydelige for hoved-

parten af ministerierne, fx lønudgifter, og andre forvaltningsområder, som er betyde-

lige for et konkret ministerium, fx Skatteministeriets opgave med at inddrive gæld. De

enkelte revisioner omfatter ikke alle ministeriets udgifter og indtægter af den udvalgte

art, men fokuserer på et emne. Emnet skal omfatte de typer af dispositioner eller de

systemer og processer, hvor vi har vurderet, at der kan være størst risiko for væsent-

lige regelbrud eller væsentlige forvaltningsmangler.

De faste forvaltningsområder fremgår af tabel A.

Tabel A

Faste forvaltningsområder, som Rigsrevisionen skal revidere inden for 5 år

Juridisk-kritiske revisioner

a. Gennemførelse af indkøb

b. Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner

c. Gennemførelse af salg

d. Myndigheders gebyropkrævning

e. Afgørelser om tildeling af tilskud mv.

Rettighedsbestemte overførsler

Forvaltningsrevisioner

a. Aktivitets- og resursestyring

b. Mål- og resultatstyring

c. Styring af offentlige indkøb

d. Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter

e. Styring af offentlige tilskudsordninger

Kilde:

Standarderne for offentlig revision.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Metodisk tilgang

Hver revision er afgrænset til risikofyldte dispositioner og aktiviteter

Hver revision planlægges, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte dispositioner,

systemer eller processer. Hver revision er således afgrænset, så den ikke omfatter al-

le ministeriets indtægter og udgifter af den udvalgte art, men har fokus på de typer af

dispositioner eller aktiviteter, som repræsenterer den største risiko for væsentlige re-

gelbrud eller forvaltningsmangler.

Revisionerne bygger på gennemgang af dokumenter, der beskriver ministeriets for-

retningsgange, interviews med centrale medarbejdere og stikprøver, der kan afdæk-

ke, om ministeriet i praksis lever op til kriterier om fx regeloverholdelse, sparsomme-

lighed, produktivitet og effektivitet.

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig for, at vi kan opnå høj grad af sikker-

hed for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler ved

et afgrænset emne. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne ef-

ter, hvordan vi systematisk og effektivt kan opnå et tilstrækkeligt og egnet revisions-

bevis for vores konklusion. Det kan også indebære, at vi vælger at udvide revisionen

undervejs, eller at vi vælger at igangsætte en større undersøgelse af emnet.

En kritisk udtalelse betyder, at vi har afdækket væsentlige regelbrud

eller fundet væsentlige forvaltningsmangler

Afslutningsvis vurderer vi, om der forekommer væsentlige regelbrud eller forvalt-

ningsmangler ved det emne, vi har undersøgt. Vi udarbejder en kritisk udtalelse, hvis

vi vurderer, at de konstaterede regelbrud eller forvaltningsmangler enkeltvis eller

samlet set er væsentlige målt i forhold til ministeriets forvaltning af det udvalgte em-

ne. Den kritiske udtalelse redegør for de konstaterede problemer og de realiserede

eller potentielle konsekvenser.

Vi rapporterer den kritiske udtalelse til ministeriet i årets erklæring om ministeriets

paragraf i statsregnskabet. Vi gengiver alle kritiske udtalelser i den årlige beretning

om revisionen af statens forvaltning.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Metodisk tilgang |

Revision af løn

Tabel B viser de ministerier, som vi har udført lønrevision hos i 2020, og som indgår i

opgørelsen af fejlniveauet og lønkontrollerne, jf. beretningens pkt. 26.

Tabel B

Ministerier, der indgår i opgørelsen af fejlniveauet på lønområdet i 2020

Børne- og Undervisningsministeriet

•

Børne- og Undervisningsministeriets departement (lønkontrol)

•

Danmarks Evalueringsinstitut (lønkontrol)

•

Dansk Center for Undervisningsmiljø (lønkontrol)

•

Sorøs Akademis Skole (lønkontrol)

•

Styrelsen for It og Læring (lønkontrol)

•

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (lønkontrol)

Erhvervsministeriet

•

Erhvervsministeriets departement

•

Erhvervsstyrelsen (lønkontrol)

•

Finanstilsynet (lønkontrol)

•

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (lønkontrol)

•

Nævnenes Hus

•

Patent- og Varemærkestyrelsen (lønkontrol)

•

Søfartsstyrelsen (lønkontrol)

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

•

Digitaliseringsstyrelsen

•

Statens It

•

Forsvarsministeriets departement

•

Forsvarskommandoen

•

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

•

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

•

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Justitsministeriet

•

Domstolsstyrelsen (lønkontrol)

•

Kriminalforsorgen

•

Politiet (lønkontrol)

Kulturministeriet

•

Kulturministeriets departement

•

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (lønkontrol)

•

Dansk Sprognævn (lønkontrol)

•

Den Danske Filmskole (lønkontrol)

•

Den Hirschsprungske Samling (lønkontrol)

•

Det Grønne Museum (lønkontrol)

•

Det Jyske Musikkonservatorium (lønkontrol)

•

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (lønkontrol)

•

Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster (lønkontrol)

•

Nota (lønkontrol)

•

Ordrupgaard (lønkontrol)

•

Statens Værksteder for Kunst (lønkontrol)

•

Syddansk Musikkonservatorium (lønkontrol)

•

Slots- og Kulturstyrelsen

•

Nationalmuseet

•

Det Danske Filminstitut

•

Den Danske Scenekunstskole

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Metodisk tilgang

Tabel B – fortsat

Ministerier, der indgår i opgørelsen af fejlniveauet i 2020

Miljø- og Fødevareministeriet

(nu Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri)

•

Miljø- og Fødevareministeriets departement

•

Fødevarestyrelsen

•

Landbrugsstyrelsen

•

Miljøstyrelsen (lønkontrol)

•

Naturstyrelsen (lønkontrol)

Skatteministeriet

•

Skatteministeriets departement

•

Motorstyrelsen

•

Skatteankestyrelsen (lønkontrol)

•

Skattestyrelsen (lønkontrol)

•

Toldstyrelsen

•

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (lønkontrol)

•

Vurderingsstyrelsen (lønkontrol)

•

Kompetencesekretariatet

Social- og Indenrigsministeriet

(nu Social- og Ældreministeriet og Indenrigs- og

Boligministeriet)

Sundheds- og Ældreministeriet

(nu Sundhedsministeriet)

Transport- og Boligministeriet

(nu Transportministeriet og Indenrigs- og Bolig-

ministeriet)

•

Social- og Indenrigsministeriets departement

•

Socialstyrelsen (lønkontrol)

•

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (lønkon-

trol)

•

Lægemiddelstyrelsen (lønkontrol)

•

Styrelsen for Patientklager (lønkontrol)

•

Transport- og Boligministeriets departement

•

Banedanmark

•

Havarikommissionen Civil Luftfart og Jernbane

•

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

•

Bygningsstyrelsen

•

Vejdirektoratet

Udenrigsministeriet

Kilde:

Rigsrevisionen.

•

Udenrigsministeriet (lønkontrol)

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilaget viser 52 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om re-

visionen af statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning. Vi følge sagerne, ind-

til ministerierne og virksomhederne har løst de problemer, vi og Statsrevisorerne har

påpeget.

I kapitel 2 omtaler vi udviklingen i 3 sager, hvor vores opfølgning har vist nye eller fort-

satte problemer, som vi vil gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

I kapitel 4 omtaler vi 12 sager, som vi vurderer kan afsluttes.

De øvrige 37 sager vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af statens

forvaltning, når vi enten vurderer, at sagen giver anledning til yderligere kritik, eller vur-

derer, at sagen kan afsluttes.

Forhold, der skal følges

Beskæftigelsesministeriet

Arbejdstilsynets rapportering om opfyldelse

af mål, der er fastsat i politisk aftale

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 154.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 45.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 45.

•

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud til

branchemiljørådene var mangelfuld

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 153.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 44.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 46.

•

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Regeloverholdelse i tilskudsadministration i

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 40-43.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 11.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 65-68.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 24-27.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Styring af tilskudsadministration i Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Børne- og Undervisningsministeriet

Overholdelse af regler for timelærere/

Større engangsudbetalinger i staten

Sagens omtale

•

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, afsnit 3�½1.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 6.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½2.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 54-59.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 47.

De statslige selvejende institutioners

anvendelse af finansielle sikrings-

instrumenter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 258-259.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 55.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 191-192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 70.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 48.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Lønforvaltning

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Erhvervsministeriet

Risici vedrørende DanPilots økonomi

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 39.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 12.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 49.

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Finansministeriet

Stillingskontrollen

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 66-77.

•

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 7.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 50.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 62.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 22.

•

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

It-sikkerhed i databaser hos kunder

i Statens It

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens sanering af lagre

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 144.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 53.

•

Bemærkning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Manglende risiko- og beredskabsstyring af

it-anvendelsen i Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 135.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 35.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 57.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 18.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 44.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 18.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Styring af byggeprojekter

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 42.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 16.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Lønforvaltning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Budgetstyring af flerårige investerings-

projekter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 48-49.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 27.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Justitsministeriet

It-sikkerhed

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 135.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 49.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 44.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 23.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 183.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 58.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 51.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Lønforvaltning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Kirkeministeriet

Medarbejdere i stifterne havde fuld råderet

over lønsystemet

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Forebyggelse af hackerangreb hos

Folkekirkens It

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Gebyradministration i sekretariatet for

Energitilsynet

Sagens omtale

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 64.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 118.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 42.

•

Bemærkning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Energistyrelsens opkrævning af gebyrer

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Forebyggelse af hackerangreb hos GEUS

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 41.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 20.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 52.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Tilskud til at fremme vedvarende energi

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Kulturministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos

Slots- og Kulturstyrelsen

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Miljø- og Fødevareministeriet (nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)

Fødevarestyrelsens opkrævning af

gebyrer

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 105.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 40.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 53.

•

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Forebyggelse af hackerangreb hos den

tidligere landbrugs- og fiskeristyrelse

og SVANA

Den tidligere landbrugs- og fiskeri-

styrelses administration af tilskud

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 168.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 60.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 54.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 172.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 64.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 55.

•

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Den tidligere landbrugs- og fiskeri-

styrelses administration af Grundbetaling

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Miljøstyrelsens forvaltning af tilskud til

miljøstøtte til Arktis

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 39.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 10.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 44.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 12.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 56.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Forbehold for Garantifondens regnskab

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

Skatteministeriets udfordringer på

inddrivelsesområdet

Sagens omtale

•

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2008, pkt. 157-163.

Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010,

pkt. 14.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2009, pkt. 164-167.

Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011,

pkt. 52.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2010, pkt. 93-95.

Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012,

pkt. 13.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 181.

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 26.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 206.

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 109-113.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 34-37.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 110-115.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 94.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 23.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 127-132.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 45.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 84-90.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 34.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 9-15.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 7.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2�½5.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 9.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, afsnit 2�½3.

Opgørelse af og overholdelse af

sagsbehandlingstider i SKAT

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 98.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 24.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

SKATs forvaltning af refusion af

udbytteskat

Sagens omtale

•

Bemærkning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 134.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 47.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 96-98.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 72.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 30.

SKATs forvaltning af registreringsafgift

på leasingområdet

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 94.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 35.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

SKATs overholdelse af reglerne om

rentetilskrivning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 83.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 16-19.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 8.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2�½3.

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 7.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, afsnit 2�½4.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Risici forbundet med det nye

inddrivelsessystem

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 91.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

It-sikkerhed i SKAT

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 99-101.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 20.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 9.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2�½4.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 8.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 54.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 31.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 5.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Skatteministeriets forvaltning af

grøn ejerafgift og vægtafgift

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Håndtering af modregning i SAP 38

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Risiko for besvigelser på § 38. Skatter og af-

gifter

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

Overholdelse af regler for oversendelse af

skatte- og afgiftskrav til inddrivelse

Sagens omtale

•

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, afsnit 2�½2.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 6.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2020, pkt. 23.

•

Tidsfristerne for EU’s nye toldkodeks

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 73.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 31.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 74-76.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 32.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 162.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 57.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 45.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 60.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 21.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 46.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 25.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Konkursbehandling af virksomheder

med gæld til det offentlige

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Sundheds- og Ældreministeriet (nu Sundhedsministeriet)

It-sikkerheden hos National Sundheds-it

(NSI)

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Overholdelse af EU’s udbudsregler

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Social- og Indenrigsministeriet (nu Social- og Ældreministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet)

Lønforvaltning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Transport- og Boligministeriet (nu Transportministeriet og Indenrigs- og Boligministeriet)

It-sikkerhed

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Region Sjælland

Automatisk betaling af merarbejde til

overlæger

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 25.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 13.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 57.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 19.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 58.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 20.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Region Hovedstaden

Automatisk betaling af merarbejde til

overlæger

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Betaling af overarbejde til læger uden

hjemmel

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Udenrigsministeriet

It-sikkerhed

Sagens omtale

•

Bemærkning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 63.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 23.

•

Flere ministerier

Kirkeministeriets, Justitsministeriets,

Uddannelses- og Forskningsministeriets

og Kulturministeriets honorering af råd og

nævn

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 50-52.

•

Notat til Statsrevisorerne af 7. december 2019,

pkt. 17.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Bevillingslov

Folketinget giver staten lov til at afholde udgifter og opkræve skatter via bevillingslovene. Bevillings-

lovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillingsloven, der

indeholder ændringer af bevillingerne efter finanslovens vedtagelse.

Virksomhederne skal løse opgaverne effektivt, hvilket betyder, at de skal minimere de resurser og

omkostninger, der medgår til at opfylde de tilsigtede virkninger og opnå den effekt, der er målet

med opgaverne.

Erklæringen indeholder vores vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab. Standard-

konklusionen er:

•

at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med

Effektivitet

Erklæring

bevillingslovene og statens regnskabsregler

•

at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne.

Vi tager forbehold for standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl og mangler.

Erklæringen vil indeholde en fremhævelse, hvis vi vil gøre læseren opmærksom på forhold, der ikke

påvirker vores konklusion. Erklæringen kan endvidere bestå af en kritisk udtalelse om resultaterne

af vores juridisk-kritiske revision eller forvaltningsrevision.

Forvaltningsmangel

Der er tale om en forvaltningsmangel, hvis virksomheden ikke fuldt ud har taget skyldige økonomi-

ske hensyn. Det kan fx være dispositioner, der er økonomisk uhensigtsmæssige, eller svagheder i

systemer eller processer, der indebærer, at de ikke understøtter sparsommelighed, produktivitet

og/eller effektivitet. For at vurdere, om der foreligger en forvaltningsmangel, tager revisor udgangs-

punkt i almindelige principper og faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og forvalt-

ning med hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi undersøger, om ministerierne har taget skyldige økonomiske hensyn ved driften og forvaltningen

af de virksomheder og midler, der er omfattet af deres del af statsregnskabet, jf. rigsrevisorlovens

§ 3, dvs. vi undersøger, om ministerierne har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Vi reviderer emnet ved at sammenholde det med

kriterier, som vi opstiller på baggrund af de regler, der gør sig gældende for det konkrete emne. Vi

undersøger også årsagerne til eventuelle afvigelser. Vi sammenfatter resultaterne af revisionen i

en konklusion, der har grundlag i et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Alle virksomhedernes dispositioner og afgørelser skal have materiel hjemmel, dvs. at de skal være

forankret i en anerkendt retskilde, fx en bekendtgørelse. For visse dispositioner og afgørelser, der

er særligt indgribende over for borgerne, fx skatteopkrævning, gælder et skærpet krav om hjemmel

i lov. Andre typer dispositioner, fx almindelige indkøb, der kan anses for at være en del af den nød-

vendige drift, kan derimod gennemføres uden eksplicit hjemmel i en bestemmelse i en anerkendt

retskilde. Princippet indebærer desuden, at en bestemmelse i en bestemt retskilde, fx en bekendt-

gørelse, ikke kan anvendes til at træffe afgørelser, som strider imod højere rangerende regler, fx

love vedtaget af Folketinget.

Virksomhederne skal også have bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter og opkræve ind-

tægter. Folketinget giver ministerierne hjemmel til at afholde udgifter og opkræve indtægter via de

årlige bevillingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Bevillingslovene sætter sammen med

disponeringsreglerne rammerne for, hvordan virksomhederne kan disponere, herunder formål, op-

gaver og beløbsmæssige rammer for hver bevilling.

Høj grad af sikkerhed

Høj grad af sikkerhed betyder, at revisor har høj, men ikke absolut sikkerhed for sin konklusion. Ud-

trykket anvendes især til at beskrive det niveau af sikkerhed, som revisor efter omstændighederne

bør opnå som grundlag for sin konklusion om, hvorvidt emnet er i overensstemmelse med de rele-

vante kriterier, der følger af gældende ret, eller kriterier for god offentlig økonomistyring og forvalt-

ning. Vi anvender ikke kvantitative estimater for, om vi har opnået sikkerhed i forbindelse med vo-

res juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Den sikkerhed, vi opnår, har grundlag i et

tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, vores vurderinger af, om revisionsbeviset er overbevisende,

og den logiske sammenhæng mellem vores forskellige observationer og delkonklusioner og den

samlede konklusion. De iboende begrænsninger ved en revision betyder, at vi almindeligvis ikke kan

opnå absolut sikkerhed.

Forvaltningsrevision

Hjemmel

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 178: Beretning nr. 19/2020 om revisionen af statens forvaltning i 2020

| Ordliste

It-sikkerhed

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgængelighed,

fortrolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod vand-

og brandskade) og kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

Juridisk-kritisk revision

Ved en juridisk-kritisk revision undersøger vi, om statens virksomheder disponerer i overensstem-

melse med gældende ret, dvs. at vi undersøger, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabs-

aflæggelsen i opgavens løbetid, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre

forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. rigsrevisorlovens § 3.

Vi reviderer emnet ved at sammenholde det med kriterier, som vi opstiller på baggrund af de reg-

ler, der gør sig gældende for det konkrete emne. Vi undersøger også årsagerne til eventuelle afvi-

gelser fra kriterierne, og vi analyserer konsekvenserne af konstaterede regelbrud. Vi sammenfat-

ter resultaterne af revisionen i en konklusion, der har grundlag i et tilstrækkeligt og egnet revisions-

bevis. Juridisk-kritiske revisioner skal fremme en sikker og lovmæssig forvaltning.

Produktivitet

Virksomhederne skal have fokus på at sikre produktivitet, hvilket betyder, at de skal få mest ud af

de resurser, de har til rådighed. Produktivitet siger noget om forholdet mellem de resurser, der er

anvendt, og omfanget af de ydelser, der er opnået. Virksomhederne kan bl.a. sikre produktivitet

ved at tilpasse resurserne til behovet og udnytte resurserne bedst muligt.

Der er tale om regelbrud, hvis en disposition ikke er i overensstemmelse med bevillingen, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Et regelbrud kan skyldes fejl eller uregelmæssigheder. En uregelmæssighed er en forsætlig hand-

ling eller udeladelse med et retsstridigt resultat. Svig er en uregelmæssighed, der består i frembrin-

gelse af urigtige eller vildledende informationer.

Regelbrud

Sparsommelighed

Virksomhederne skal udvise sparsommelighed ved at minimere deres omkostninger. De resurser,

virksomhederne anvender (personale, bygninger, maskiner, materialer mv.), bør være tilgængelige

i rette tid, i en passende kvalitet og kvantitet og til den bedste pris.

En udtalelse er et særligt afsnit i erklæringen. Udtalelsen vedrører vores juridisk-kritiske revision

eller en forvaltningsrevision af et udvalgt emne. Udtalelsen handler således om forhold, der ligger

ud over erklæringens konklusion om regnskabets rigtighed og bevillingsoverholdelsen. Vi udarbej-

der en kritisk udtalelse, hvis revisionen afdækker væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler

målt i forhold til ministeriets forvaltning af det udvalgte emne. En kritisk udtalelse angiver, hvad vi

konkret har undersøgt, og hvilke resultater vi er nået frem til.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:

•

forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt

•

enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2,

•

tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4.

Udtalelse

Virksomhed

ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3

stk. 1, nr. 2-4

Væsentlighed

Væsentlighed i en juridisk-kritisk revision eller en forvaltningsrevision er en sammenfattende be-

tegnelse for de aspekter, der indgår, når revisor overvejer, om potentielle eller konstaterede fejl og

mangler bør tillægges betydning, når revisor planlægger relevante revisionshandlinger, formulerer

sin konklusion eller formidler resultaterne af revisionen. Et forhold kan anses for at være væsent-

ligt, hvis viden om forholdet sandsynligvis vil kunne påvirke Folketingets beslutninger. Væsentlig-

hed omfatter 3 generelle aspekter:

•

Et forhold kan være væsentligt som følge af den økonomiske betydning (sagens beløbsmæs-

•

Et forhold kan have en karakter, der i sig selv betyder, at forholdet er væsentligt (sagens natur).

sige størrelse), der fx kan bestå af potentielle tab som følge af regelbrud.

Der kan fx være tale om et særligt alvorligt regelbrud, som efterfølgende kan rejse spørgsmål

om ansvar.

•

Et forhold kan også være væsentligt som følge af den sammenhæng, det optræder i (sagens

kontekst), idet der fx kan være en særlig offentlig eller politisk bevågenhed.