FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 26. juli 2021 om økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 172
Offentligt

14. juli 2021

Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-

nomi- og finansministre den 26. juli 2021

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)384, KOM(2021)386, KOM(2021)398, KOM(2021)401

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 172: Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's økonomi- og finansministre den 26. juli 2021 om økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, fra finansministeren

Side 2 af 17

Dagsordenspunkt 1:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)384, KOM(2021)386, KOM(2021)398,

KOM(2021)401

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande

har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. ECOFIN 13. juli godkendte Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslut-

ninger vedr. genopretningsplanerne for de første 12 lande, herunder rådsbeslutningen vedr. den

danske genopretningsplan.

ECOFIN ventes 26. juli 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og godkende Kommissionens for-

slag til rådsimplementerende beslutninger for yderligere 4 lande (Kroatien, Cypern, Litauen og

Slovenien).

Yderligere forslag ventes fremlagt i løbet af sommeren 2021 og nogle forslag først senere.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 26. juli på baggrund af Kommissionens forslag og

på basis af en række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaciliteten,

herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor

karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet af Folke-

tingets Europaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

Side 3 af 17

ECOFIN drøftede status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021, 16.

februar, 16. marts, 16. april, 18. juni, ligesom ECOFIN godkendte de første 12 genopretnings-

planer 13. juli 2021. Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om genopretningsfaci-

liteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folketingets Europaudvalg, senest 8. juli

2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplanerne

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

De fleste EU-lande, herunder Danmark, har på nuværende tidspunkt afleveret deres

genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, der herefter

fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. planernes indhold. Kommissionens forslag til rådsimplementerede

beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

For yderligere information om processen for operationalisering af genopretnings-

faciliteten, herunder vedr. udbetalinger og opfølgningen på de milepæle og målsæt-

ninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive landes gen-

opretningsplaner, henvises til samlenotat forud for ECOFIN 13. juli.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

Side 4 af 17

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske, instituti-

onelle og sociale robusthed, effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til

at adressere landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske se-

mester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do no significant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse.

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning.

For yderligere generel information om Kommissionens vurdering og indholdet i

det rådsimplementerende beslutninger henvises til samlenotat forud for ECOFIN

13. juli.

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Side 5 af 17

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt vurderinger og forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner.

ECOFIN vedtog 13. juli rådsimplementerende beslutninger på baggrund af Kom-

missionens forslag for de første 12 lande: Portugal, Spanien, Grækenland, Dan-

mark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frank-

rig. For yderligere information om disse lande henvises til samlenotat forud for

ECOFIN 13. juli.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 26. juli at gøre status for implementering af genopretningsfacilite-

ten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner.

ECOFIN ventes derudover på grundlag af Kommissionens forslag at behandle

rådsimplementerende beslutninger for sandsynligvis 4 lande (Kroatien, Cypern, Li-

tauen og Slovenien) med formel vedtagelse i efterfølgende skriftlig procedure (idet

ECOFIN 26. juli er et virtuelt møde, hvor der ikke kan træffes formelle beslutnin-

ger).

Rådsimplementerende beslutninger for øvrige lande ventes først vedtaget efter

sommer (formentlig tidligst i september).

Kommissionens vurderinger og forslag vedr. genopretningsplanerne for hhv. Kro-

atien, Cypern, Litauen og Slovenien er opsummeret nedenfor,

jf. tabel 2 og 3.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af 4 EU-landes genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kroatien

Cypern

Litauen

Slovenien

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

For alle 4 lande tildeler Kommissionen den højeste karakter A på alle vurderings-

kriterier undtaget kriteriet vedr. omkostningsskøn, der for alle lande gives karakte-

ren B. Kommissionen har fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

Side 6 af 17

vedr. alle 4 genopretningsplaner på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af pla-

nerne.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af de 4 planer, at:



Alle

planer vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af

landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.



Alle

planer vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs.

kravet om, at ingen tiltag må gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).



alle planer

udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med gen-

opretningsplanen

en større andel

af direkte støtte og evt. lån end det forordnings-

fastsatte krav (minimum 37 pct.). Klimatiltags andel spænder mellem 38 pct. i

Litauen og 42 pct. i Slovenien,

jf. også figur 1.



Alle planer indeholder bl.a. tiltag til energieffektivisering og bæredygtig tranport,

mens enkelte planer indeholder tiltag til grønnere skattesystemer (f.eks. Cypern).



de fleste

planer udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større andel

af direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20 pct.).

Andelen af digital tiltag spænder mellem 20 pct. i Kroatien og 32 pct. i hhv.

Litauen,

jf. også figur 1.



Alle planer indeholder bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige og/eller

private sektor samt digital opkvalificering og uddannelse, mens enkelte planer

også indeholder tiltag til bedre digital infrastruktur, f.eks. højhastighedsinternet

(f.eks. Litauen).



Alle

planer vurderes også at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanis-

mer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være

tilstrækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel

og habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Alle

planer vurderes også at opfylde kravet om

effektive mål og milepæle

for

gennemførelsen af genopretningsplanen. Antallet af milepæle og mål spænder

fra omkring i alt 372 milepæle og mål i Kroatien til 191 i Litauen.

Side 7 af 17

Tabel 2

Overblik over indhold i genopretningsplanerne

Kroatien

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

Initiativer (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

6,3

222

146

372

169

203

Cypern

1,2

1,0

0,2

133

271

149

122

Litauen

2,2

191

Slovenien

2,5

1,8

0,7

209

109

100

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelingen

af de 30 pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er baseret

på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige

tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i

sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (f.eks. vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt

mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (f.eks. antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for de enkelte landes genopretningsplaner.

Figur 1

Genopretningsplanernes klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af tilskud og evt. lån

Kroatien

Pct. af tilskud og evt. lån

Cypern

Klimatiltag

Litauen

Digitale tiltag

Slovenien

Kilde: Kommissionens vurdering af EU-landes indsendte genopretningsplaner, 2021.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud og evt. lån.

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de enkelte landes genopretningsplaner henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

Side 8 af 17

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Side 9 af 17

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de rådsimplementerende beslutninger

vedr. alle EU-landes genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens forslag

og vurderinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Generation

EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar

2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 26. juli på baggrund af

Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse med

forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt

en samlet positiv vurdering af genopretningsplanerne, hvor karaktererne opfylder

minimumskravene i forordningen, som fastlagt i mandatet givet

af Folketingets Eu-

ropaudvalg 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tater og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

For danske generelle prioriteter vedr. implementering af genopretningsfaciliteten

og rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner hen-

vises til samlenotatet og forelæggelse af forhandlingsoplæg i Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Side 10 af 17

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten og rådsimplementerende be-

slutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli 2021.

Samlenotat om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

Side 11 af 17

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag til den grønne omstilling og til udfordrin-

ger forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger forbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedva-

rende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport mv.

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som effektivt bidrager til den digitale omstilling og til udfordringer

forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger forbundet

med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalise-

ring og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

Side 12 af 17

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

medio juli 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

21. juni

22. juni

21. juni

2. juli

16. juni

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

13. juli

22. juni

8. juli

22. juni

2. juli

18. juni

23. juni

17. juni

8. juli

17. juni

Plan afleveret

30. april

Beslutningsforslag

23. juni

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,1

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,0

0,7

0,0

1,0

1,6

1,0

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,3

1,8

2,2

0,1

0,3

0,2

0,0

12,7

0,0

122,6

0,0

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

Lån

0,0

Anm.:

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er markeret

med kursiv, er også rådsgodkendt på ECOFIN 13. juli.

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens

efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen i EU-landenes BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s

genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP. Fordelingskriterierne

fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-

eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som

udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Baseret på Kommissionens offentliggjorte forslag til

rådsimplementerend beslutninger om genopretningsplaner, hvor muligt.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner.

Side 13 af 17

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. genopretningsplaner

Kommissionens vurdering af Kroatiens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Kroatiens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 6.4 mia. euro (hvoraf 6,3 mia. finansieres af

tilskud fra genopretningsfaciliteten

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 3,3 og 1,3 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. at forbedre erhvervsklimaet, styrke arbejdsmarkeds-, social- og uddannelsespolitikker samt øge effektiviteten i den

offentlige administration og retssystemet.

NGEU

skønnes at løfte Kroatiens BNP med 1,9-2,9 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 21.000 personer.

Klimatiltag udgør 40 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1

–

Økonomi

(1.320 mio. euro): Fx horisontalt investeringsprogram



til at støtte grønne investeringer (147 mio. euro), fremme udbredelsen

af vedvarende energi ved at opgradere elnettet samt investere i geoter-

misk energi til fjernvarme (428 mio. euro), fremme alternative brænd-



stoffer ved at opføre et anlæg til produktion af avancerede biobrænd-

stoffer (165 mio. euro), forbedring af oversvømmelsesbeskyttelsen

samt adgang til drikkevand (217 mio. euro), opgradering og digitalise-



ring af jernbaneinfrastrukturen (228 mio. euro) og udvikling af grønne



færdigheder (135 mio. euro).

Nr. 6

–

Renovering af bygninger

(625 mio. euro). Fx energieffektivise-



ringer af bygninger.

Digitaliseringstiltag udgør 20 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.3

–

Digitalisering af samfundet og den offentlige administra-

tion

(381 mio. euro). Fx udvikling og forbedring af bredbåndsinfrastruk-

turen.

Nr. 1.4

–

Udvikling af et konkurrencedygtigt, energibæredygtigt og

effektivt transportsystem

(200 mio. euro). Fx fremme af selvkørende

elektriske køretøjer.

Nr. 1.2

–

Energiomstilling for en bæredygtig økonomi

(155 mio.

euro). Fx fremme af smarte energisystemer gennem digitalisering.

Nr. 3.1

–

Reformering af uddannelsessystemet

(84 mio. euro). Fx

fremme den digitale omstilling af videregående uddannelser.



Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Forbedring af erhvervsklimaet

bl.a. ved at reducere administrative byrder, mindske myndighedskrav til beskyttede professioner samt lette adgang til

finansiering for virksomheder (739 mio. euro).

Støtte til

beskæftigelse og social integration

bl.a. ved at ændre på de aktive arbejdsmarkedspolitikker mhp. at øge beskæftigelsen, finansiel støtte

ifm. uddannelses- og opkvalificeringsprogrammer samt sikre tilstrækkelige og målrettede af sociale ydelser (277 mio. euro).

Investeringer i uddannelse og forskning

bl.a. ved at forbedre adgangen til førskoleundervisning og yde finansiel støtte til opkvalificering inden for

det grønne og digitale område (995 mio. euro).

Øge effektiviteten i den offentlige sektor og i retssystemet

bl.a. ved at indføre nye løn- og arbejdsmodeller i det offentlige, skabe incitamenter for

fusioner af kommuner, styrke mekanismer til koordinering af offentlige politikker, forbedre forvaltningen af statslige aktiver samt mindske antallet af

verserende sager i restsystemet (200 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering samt sundhedsmæssig robusthed, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, de offentlige finanser, virksomheders adgang til finansiering,

arbejdsmarkedspolitikker, uddannelse, sundhed, forskning, transport, erhvervsklima, offentlig

administration, statsejede virksomheder, restssystemet og bekæmpelse af korruption..

NGEU

, herunder især Kroatiens genopretningsplan, skønnes at øge Kroatiens BNP med 1,9-

2,9 pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 21.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 3,3 mia. euro svarende til 40,3 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,3 mia. euro svarende til ca. 20,4 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn og digital omstilling, forskning,

arbejdsmarked, uddannelse og erhvervsklima.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske. Der henvises dog i

nogle tilfælde ikke til sammenlignelige projekter, der kunne understøtte skønnene.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 51 og 56.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Kroatien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Side 14 af 17

Kommissionens vurdering af Cyperns genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Cyperns genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 1,2 mia. euro (heraf finansierer RRF 1,0 mia. euro

i tilskud

og 200 mio. euro i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 491 og 282 mio. euro.

Planen har også fokus på bl.a. uddannelse, oplæring og børnepasning.

NGEU

skønnes at løfte Cyperns BNP med 1,1-1,8 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 3.000 personer.

Klimatiltag udgør 41 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2.1

–

Klimaneutralitet, energieffektivitet og udbredelse af ved-



varende energi

(269 mio. euro). Fx reformer relateret til introduktion af

grøn beskatning og energirenoveringer af bygninger.

Nr. 2.2

–

Bæredygtig transport

(63 mio. euro). Fx fremme af grønne



teknologier til bæredygtig, tilgængelig og smart transport.

Nr. 2.3

–

Smart og bæredygtig vandforsyning

(55 mio. euro). Fx re-

former mhp. at modernisere vandresourceforvaltningen samt sikre uaf-



brudt forsyning af kvalitetsdrikkevand.

Nr. 3.1

–

Ny vækstmodel og diversificering af økonomien

(39 mio.



euro). Fx tiltag mhp. at fremme den cirkulære økonomi i turisme- og in-

dustrisektorerne.

Nr. 1.1

–

modstandsdygtigt og effektivt sundhedssystem samt



forbedret civilbeskyttelse

(38 mio. euro). Fx modernisering og digitali-

sering af sundhedsvæsenets infrastruktur.

Digitaliseringstiltag udgør 23 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3.4

–

Modernisering af den offentlige sektor, effektivisering af

retssystemet og bekæmpelse af korruption

(54 mio. euro). Fx for-

bedre udstedelsen af byggetilladelser for at muliggøre en fuldt ud digital

proces.

Nr. 4.1

–

Opgradering af netværksinfrastrukturen

(53 mio. euro). Fx

fremme og udbredelse af 5G og fibernetværk.

Nr. 4.2

–

Fremme digitalisering af den offentlige forvaltning

(35

mio. euro).

Nr. 3.5

–Sikring

af finanspolitisk og finansiel stabilitet

(28 mio.

euro). Fx understøtte digitaliseringen af skatte- og toldafdelinger samt

sikre deres personale og brugere moderne digitale værktøjer.

Nr. 5.1

–

Modernisering af uddannelsessystemet samt opkvalifice-

ring og omskoling

(24 mio. euro). Fx fremme og forbedre kvaliteten af

uddannelser på alle niveauer og hjælpe elever med at tilegne sig digi-

tale færdigheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning

bl.a. ved at introducere en kildeskat på udgående betalinger til ikke-samarbejdsvillige skatte-

jurisdiktioner på EU-listen.

Støtte til

undervisning og pleje i den tidlige barndom

bl.a. udvidelse af den gratis obligatoriske førskoleundervisning samt fokus på lige mulighe-

der for alle børn (33 mio. euro).

Øge uddannelseskvaliteten

bl.a. ved reformering af læreruddannelsen og gymnasiernes læseplaner samt etablering af moderne erhvervsuddan-

nelser og tiltag vedr. videregående uddannelser (51 mio. euro).

Fremme ungdomsbeskæftigelse

ved bl.a. at forbedre effektiviteten af offentlige arbejdsformidlinger, tilbyde coaching og karrierevejledning for

unge, som ikke er i beskæftigelse, samt skabe incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte unge (17 mio. euro).

Modernisering af retsvæsenet og fokus på forbedring af erhvervsklimaet,

bl.a. ved at evaluere selskabsloven (15 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på holdbar og

retfærdig vækst, digitalisering og klima, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, håndtering af nødlidende lån, skattesystemet, sundhedssystemet, modernisering af

den offentlige administration, retssystemet, social inklusion, uddannelse og børnepasnng.

NGEU

, herunder især Cyperns genopretningsplan, skønnes at øge Cyperns BNP med 1,1-1,8

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 3.000 personer.

Alle tiltag

overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 491 mio. euro svarende til 41 pct. af det samlede tilskud fra RRF til

planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 282 mio. euro svarende til ca. 23 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn omstilling, digitalisering, uddannelse,

arbejdsmarked, erhvervsklima og den finansielle sektor.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Dog skal et planlagt dataregister færdiggøres før første udbetaling.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet tilskud og lån fra RRF.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s. 62 og 68.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Cypern:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Skønnede

Anm.:

Der

Side 15 af 17

Kommissionens vurdering af Litauens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Litauens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 2,2 mia. euro (heraf finansierer RRF et tilsvarende

beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 0,8 og 0,7 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. uddannelse, sundhedssystemet og det sociale sikkerhedsnet.

NGEU

skønnes at løfte Litauens BNP med 1,0-1,6 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 9.000 personer.

Klimatiltag udgør 38 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Grøn omstilling af Litauen

(820 mio. euro). Fx reformer vedr.



vedvarende energi, renovering af bygninger, reduktion af transport ud-

ledninger gennem bæredygtig mobilitet og cirkulær økonomi.

Øvrige komponenter

(nr. 4

–

Sundhed, nr. 5

–

Uddannelse og innova-



tion samt nr. 7

–

Flere muligheder for alle) indeholder tilsammen

grønne tiltag for i alt ca. 20 mio. euro.



Digitaliseringstiltag udgør 32 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3

–

Digital omstilling

(344 mio. euro). Fx Digitalisering af den of-

fentlige sektor, fremme af digitale færdigheder, udbredelse af 5G net-

værk.

Nr. 1

–

Et modstandsdygtigt og fremtidssikret sundhedssystem

(90 mio. euro). Fx fremme af digitale løsninger i forbindelse med sund-

hedsydelser.

Nr. 7

–

Flere muligheder for alle

(59 mio. euro). Fx implementering af

digitale løsninger i jobcentre.

Nr. 6

–

En effektiv offentlig sektor og genopretning efter pande-

mien

(45 mio. euro). Fx digitale løsninger ifm. opkrævning af skat og

told.

Nr. 2

–

Den grønne omstilling af Litauen

(40 mio. euro). Fx fremme

af investeringer i elektricitetslagring.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Øge

sundhedssystemets modstandsdygtighed og kvalitet

gennem bl.a. modernisering af infrastrukturen for sundhedsfaciliteter, oprettelse af

centre med ekspertise i infektionssygdomme samt generelle investeringer i digitalisering af sundhedssystemet (268 mio. euro).

Øge tilgængeligheden af

livslang kvalitetsuddannelse for alle

samt forbedring af bl.a. børnehaver, grundskolen, ungdomsuddannelser, erhvervs-

uddannelser og voksenuddannelser (312 mio. euro).

Fokus på

videregående uddannelser og støtte til innovation

ved bl.a. ændring af finansieringsmodellen for de videregående uddannelser samt

forbedring af forsknings- og innovationsstøttepolitikker (200 mio. euro).

Stærkere social beskyttelse,

bl.a. ved implementering af en garanteret minimumsindkomstsordning samt fokus på bedre støttemuligheder til

fremme af beskæftigelse, uddannelse og iværksætterprojekter (109 mio. euro).

effektiv offentlig sektor,

herunder fokus på at forbedre overholdelse af skattereglerne, udvidelse af skattegrundlaget, forbedring af budgetplan-

lægningen samt forbedring af erhvervsklimaet (65 mio. euro).

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering samt holdbar og retfærdig vækst, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. via tiltag vedr. grøn og digital

omstilling, social inklusion, sundhed, uddannelse, innovation og skattesystemet.

NGEU

, herunder især Litauens genopretningsplan, skønnes at øge Litauens BNP med 1,0-1,6

pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 9.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 0,8 mia. euro svarende til 37,8 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 0,7 mia. euro svarende til ca. 31,5 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. bl.a. grøn omstilling, digitalisering, det sociale

område, sundhed og uddannelse,

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Dog ligger en relativt stor del af målene og milepælene forholdsvist sent i perioden.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på

s. 49 og 53

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Litauen:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Side 16 af 17

Kommissionens vurdering af Sloveniens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv vurdering af Sloveniens genopretningsplan, der indeholder tiltag for i alt 2,5 mia. euro (heraf finansierer RRF 1,8 mia. i

tilskud

og 0,7 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv. 1,1 og 0,5 mia. euro.

Planen har også fokus på bl.a. ældrepleje, sundhedssystemet og pensionssystemet.

NGEU

skønnes at løfte Sloveniens BNP med 1,1-1,7 pct. frem mod 2026 og øge beskæftigelsen med op mod 6.000 personer.

Klimatiltag udgør 42 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1.3

–

Et rent og sikkert miljø

(365 mio. euro). Fx forebyggelse og



håndtering af klimaændringernes konsekvenser.

Nr. 1.4

–

Bæredygtig mobilitet

(282 mio. euro). Fx opgradering og di-



gitalisering af jernbaner.

Nr. 1.1

–

Vedvarende energi og energieffektiviseringer

(143 mio.



euro). Fx investeringer i effektive vedvarende energikilder til fjernvarme.

Nr. 3.5

–

Styrkelse af færdigheder, specielt digitale færdigheder og

færdigheder, som er krævet af fremtidens erhverv og den grønne



omstilling

(68 mio. euro).

Nr. 1.2

–

Bæredygtig renovering af bygninger

(62 mio. euro).



Digitaliseringstiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.2

–

Digitalisering af den offentlige sektor og den offentlige

administration

(259 mio. euro). Fx investeringer i den offentlige digi-

tale infrastruktur.

Nr. 4.1

–

Sundhed

(83 mio. euro). Fx investeringer i e-sundhed.

Nr. 3.5

–

Styrkelse af færdigheder, specielt digitale færdigheder og

færdigheder som er krævet af fremtidens erhverv og den grønne

omstilling

(60 mio. euro).

Nr. 2.1

–

Digitalisering af økonomien

(57 mio. euro). Fx fremme bru-

gen af avancerede teknologier i virksomheder.

Nr. 1.1

–

Vedvarende energi og energieffektiviseringer

(32 mio.

euro). Fx investeringer i nye teknologier, som skal danne grundlag for

grøn vækst.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk modstandsdygtighed



Oprettelse af et nyt

socialt sikkerhedsnet

som integrerer sundhedsydelser og sociale plejetjenester samt øger tilgængeligheden heraf over hele

landet (79 mio. euro).

Styrkelse af

sundhedssystemets modstandsdygtighed

gennem reformer, nye sundhedsfaciliteter og nyt sundhedsudstyr samt opbygning af to

hospitaler med speciale i infektionssygdomme (110 mio. euro).

Øget udbud af

offentligt ejede beboelsesbygninger

som er til at betale for udsatte grupper, som befinder sig på grænsen til fattigdom eller social

eksklusion (60 mio. euro).

Fokus på

hurtigere inklusion af unge på arbejdsmarkedet,

fx ved økonomiske incitamenter til virksomheder til at ansætte unge op til 25 år på

tidsubegrænsede kontrakter (28 mio. euro).

Fokus på at

øge produktiviteten og innovation,

fx støtte til private investeringer kombineret med reformer for at forbedre erhvervsklimaet og sam-

arbejdet mellem offentlig og privat forskning (305 mio. euro).

Modernisering af pensionssystemet

mhp. bl.a. at sikre retfærdig fordeling mellem generationerne og økonomisk bæredygtighed.

Kommissionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredygtig og inklusiv

vækst, iv) samhørighed, v) sundhedsmæssig

robusthed, vi) børn og unge.

2. Adresserer anbefalinger i det europæiske

semester fra 2019 og 2020.

3. Skaber vækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv.

4. Alle initiativer efterlever ”do no significant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for

gennemførelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativer, der bidrager til alle seks søjler. Der er fokus på især klima og

digitalisering samt holdbar og retfærdig vækst, men også betydelige bidrag til de øvrige søjler.

Planen adresserer størstedelen af anbefalingerne, herunder bl.a. fremskridt ift. de offentlige

finanser, det sociale sikkerhedsnet, beskæftigelsesområdet, socialpolitikker, erhvervsklimaet,

forskning og innovation samt den grønne og digitale omstilling.

NGEU

, herunder især Sloveniens genopretningsplan, skønnes at øge Sloveniens BNP med

1,1-1,7 pct. frem mod 2026 og potentielt øge beskæftigelsen med 6.000 personer.

Alle tiltag overholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 1,1 mia. euro svarende til 42,4 pct. af det samlede tilskud fra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 0,5 mia. euro svarende til ca. 21,4 pct. at det samlede

tilskud fra RRF til planen.

Planen vurderes at have varig virkning, herunder via strukturelle ændringer af den offentlige

administration og institutionerne samt tiltag vedr. vedvarende energi, sundhedssystemet,

rammevilkår for investeringer og sociale boliger.

Planen opstiller effektive, relevante og robuste mål og milepæle samt verifikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene vurderes generelt delvist plausible og realistiske.

Der er foreslået tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer til at undgå, forebygge og

opdage svindel, korruption, habilitetskonflikter, dobbeltfinansiering mv.

Der er god sammenhæng og balance mellem reformerne og investeringerne, der understøtter

planens fokus på at håndtere langsigtede udfordringer.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på

s.50-51

og 57.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Slovenien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Side 17 af 17