Folketingets Finansudvalg
5. juli 2021
J.nr. 2021 - 2321
Orientering til Finansudvalget om forlængelse af covid-19 initiativer på indkøbs-
området
Finansudvalget orienteres hermed om, at covid-19 initiativerne på indkøbsområ-
det forlænges frem til 31. december 2021.
Finansudvalget tiltrådte den 28. januar 2021 aktstykke nr. 144, hvorved det blev
besluttet, at statens institutioner i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydel-
ser til og med 30. juni 2021 kan fravige budgetvejledningens punkt 2.2.3. Alminde-
lige hensyn ved disponering over bevillinger og punkt 2.2.13. Forudbetaling og
henstand med mulighed for forlængelse frem til udgangen af 2021.
Forlængelsen medfører ikke udgifter i finansåret.
Indenrigs- og Boligministeriet vil hurtigst muligt udstede en bekendtgørelse med
hjemmel i lov nr. 325 af 31. marts 2021 om kommuners og regioners indkøb i for-
bindelse med håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen vil give kommuner og regi-
oner hjemmel til forudbetaling og undladelse af at gøre misligholdelse gældende
svarende til de regler, der gælder på det statslige område.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1801 København K