FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 165
Offentligt

30. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli

1) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger om EU-landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)321, KOM(2021)322, KOM(2021)326, KOM(2021)328,

KOM(2021)332, KOM(2021)338, KOM(2021)339, KOM(2021)340, KOM(2021)341,

KOM(2021)344, KOM(2021)349, KOM(2021)351

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Pakke af nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Pakke vedr. bæredygtig finansiering

–

præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Præsentation af det slovenske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsministe-

riet

5) Rådskonklusioner vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20-finansministermøderne 9.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 2 af 49

Dagsordenspunkt 1:

Økonomisk genopretning i EU: Implementering

af genopretningsfaciliteten (RRF) og

rådsimplementerende beslutninger vedr. EU-

landenes genopretningsplaner

KOM(2020)408, KOM(2021)321, KOM(2021)322, KOM(2021)326,

KOM(2021)328, KOM(2021)332, KOM(2021)338, KOM(2021)339,

KOM(2021)340, KOM(2021)341, KOM(2021)344, KOM(2021)349,

KOM(2021)351

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet trådte i kraft i februar 2021, og de

fleste EU-lande har offentliggjort

deres genopretningsplaner efter en grundig dialog med Kommissionen om planerne.

Kommissionen har siden medio juni løbende fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. de enkelte landes genopretningsplaner, der herefter skal godkendes i ECOFIN med kvalifi-

ceret flertal. Ultimo juni foreligger Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger

vedr. genopretningsplanerne for 12 lande. Yderligere forslag ventes fremlagt i løbet af sommeren

2021 og nogle forslag først senere. Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutning vedr.

den danske genopretningsplan blev offentliggjort 17. juni.

ECOFIN ventes 13. juli 2021 igen generelt at gøre status for arbejdet med implementering af

genopretningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner og blive orienteret af Kommissi-

onen og EU-formandskabet om den videre proces for godkendelse af planerne.

ECOFIN ventes 13. juli derudover at godkende Kommissionens forslag til rådsimplementerende

beslutninger for sandsynligvis 12 lande (Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxem-

bourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig).

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopretningsfaciliteten, der

leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om EU’s flerårige finansielle ramme

og genopretningsinstrument (Next Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten,

der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen støtter Rådets ventede vedtagelse af de rådsimplementerende beslutninger vedr. alle EU-

landes genopretningsplaner ifm. ECOFIN 13. juli og kommende møder på baggrund af Kommis-

sionens forslag og på basis af følgende principper: 1) At Kommissionen har tildelt en samlet positiv

vurdering af genopretningsplanerne, herunder at karaktererne opfylder minimumskravene i forord-

ningen, 2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og investeringer

i grøn og digital omstilling mv., 3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af kli-

matiltag med en andel på minimum 37 pct. er opfyldt, 4) At Kommissionen vurderer, at kravet

om prioritering af digitalisering med en andel på minimum 20 pct. er opfyldt, 5) At Kommissionen

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 3 af 49

vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske

semester i 2019 og 2020, 6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at

tiltagene

ikke må være i strid med EU’s miljø- og klimamål (“do-no-significant-harm)

samt 7)

At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre effektive kontrol- og revisionssystemer er opfyldt.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen anvender alle tilgængelige instru-

menter til at sikre overholdelse heraf.

ECOFIN drøftede også status for implementering af genopretningsfaciliteten 19. januar 2021,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021. Der henvises til tidligere samlenotater og

forelæggelser om genopretningsfaciliteten og arbejdet med landenes genopretningsplaner i Folketin-

gets Europaudvalg, senest 16. juni 2021 forud for ECOFIN 18. juni 2021. Folketingets Eu-

ropaudvalg og Finansudvalg blev orienteret om forventningerne til indholdet af Kommissionens

vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. den danske plan i forbindelse med et

fælles samråd 16. juni 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånopta-

gelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer,

særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro,

heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt forde-

lingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for gen-

opretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplaner

–

prioriteter

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Genopretningsplaner

–

proces

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen, hvorefter

Kommissionen fremlægger juridisk bindende retsakter i form af forslag til rådsim-

plementerende beslutning vedr. planernes indhold,

jf. næste afsnit.

Kommissionens

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 4 af 49

forslag til rådsimplementerede beslutning skal herefter godkendes af ECOFIN med

kvalificeret flertal,

jf. tabel

Udbetalingerne vil generelt ske i takt med, at landene opnår milepæle og målsætnin-

ger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive genopretnings-

planer og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kommissionen træffer beslut-

ning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske

og finansielle

komité (EFC).

Et land kan anmode om forudbetaling (dvs. udbetaling, inden reformer og investe-

ringer er gennemført), hvor Kommissionen kan udbetale op til 13 pct. af hhv. det

direkte tilskud og evt. lån,

når

en rådimplementerende beslutning om det pågæl-

dende lands plan er vedtaget i Rådet og en bilateral finansierings- og evt. låneaftale

mellem Kommissionen og det pågældende land er indgået.

Det bemærkes i forordningen om genopretningsfaciliteten, at horisontale EU-regler

fastlagt i finansforordningen og baseret på Artikel 322 TEUF også finder anven-

delse for forordningen om genopretningsfaciliteten. Artikel 322 TEUF omfatter

også EU-landenes efterlevelse af retsstatsprincipper, idet dette er en afgørende for-

udsætning for sund økonomisk styring og effektiv EU-finansiering.

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinj e for operationalisering

Trin

Mulighed f or at EU-landene af lev erer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land

Tidsperspektiv

Ef ter 15. oktober 2020

Løbende og/eller ef ter af lev ering af

udkast til genopretningsplan

Fra f orordning om

genopretningsf aciliteten træder i kraf t

og som hov edregel inden 30. april

2021

Inden f or to måneder f ra af lev ering

Inden f or f ire uger f ra f orslag

Kommissionen v urderer anmodning

inden f or to måneder f ra anmodning

Lande af lev erer f ormelt deres genopretningsplaner

Kommissionen v urderer genopretningsplan iht. de i f orordningen f astlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af rådsimplementerede beslutning v edr.

genopretningsplan ef ter f orslag f ra Kommissionen iht. de f astlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af f inansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som f astlagt i rådsimplementerede

beslutning

Kilde: Kommissionen, forordningen om genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Genopretningsplaner - Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende beslutninger

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplanerne. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021 -22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023 og afhænger af den faktiske udvikling i EU-landenes BNP 2020-2021. Et land kan vælge at aflevere en

genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden 2021-23. Et land kan i perioden også

vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet for den oprindelige plan.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 5 af 49

for at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder

for at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om gen-

opretningsfaciliteten, og at Kommissionen er enig heri.

Kommissionen har bl.a. stillet spørgsmål samt fremsat forslag og krav om justerin-

ger af landenes genopretningsplaner, herunder for at sikre at

alle

initiativer overhol-

der ”do

no significant harm”-princippet,

at der foreligger en korrekt vurdering fsva.

opgørelsen af planernes klimatiltag, samt for at sikre at landene har tilstrækkelige

kontrol- og revisionsmekanismer på plads mv.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hensyn til

11 forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan forventes effektivt at

bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser, økonomiske, instituti-

onelle og sociale robusthed, effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til

at adressere landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske se-

mester,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

10.

11.

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredy gtig og inklusiv v ækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbef alinger i det europæiske semester

Skaber v ækst, arbejdspladser, social robusthed mv .

Alle initiativ er ef terlev er "do no signif icant harm"

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Genopretningsplanen har v arig v irkning

Ef f ektive mål og milepæle f or gennemf ørelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer

Indeholder ref ormer og inv esteringer

Anm.: For uddybning af de 11 kriterier,

se bilag 1.

Kilde: Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

For hvert af de 11 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse.

samlet positiv

vurdering af en genop-

retningsplan tildeles under flg. betingelser:



kriterierne 2, 3, 4, 5, 6 og 10 skal alle tildeles vurderingen A

, og



for de øvrige 5 kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af genopretningspla nen,

vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsimplementerende beslutning, der

bl.a. skal redegøre for følgende:

Anneks V i

Forordningen om en genopretningsfacilitet,

KOM(2020)408.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forordningen om

genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. taksonomi -forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 6 af 49



Den samlede direkte støtte og beløbene til udbetaling i rater,

i takt

med at landet gennemfører milepæle og målsætninger vedr. reformer og in-

vesteringer som fastlagt i landets genopretningsplan.

Direkte støtte og udlån som

forudbetales

(højst 13 pct.).

Beskrivelse af reformer og investeringer

og de skønnede omkostninger

forbundet med genopretningsplanen.

Perioden

for gennemførelsen af disse (ikke senere end 31. august 2026).

Tiltag og tidslinje for at sikre en

effektiv overvågning og implementering

af genopretningsplanen.

Relevante

indikatorer

til at vurdere opfyldelsen af milepæle og mål.

Rammerne for Kommissionens

adgang til informationer og data,

som

ligger til grund for genopretningsplanen.

Såfremt et land anmoder om

lån,

vil afgørelsen også fastlægge lånebeløbet

samt de reformer og investeringer, som lånet skal finansiere.

Den rådsimplementerende beslutning operationaliseres via en bilateral finansie-

rings- og evt. låneaftale mellem Kommissionen og det pågældende land.

Størrelsen af den samlede direkte støtte til et land bestemmes på baggrund af landets

genopretningsplan og dens skøn for samlede omkostninger ifm. gennemførelse af

planen:



Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de af landet skønnede om-

kostninger forbundet med genopretningsplanen svarer til eller er større end

landets nominelle øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte

støtte svarende til den øvre grænse for støtte til dette land.



Såfremt en genopretningsplan godkendes, og når de skønnede omkostnin-

ger forbundet med genopretningsplanen er mindre end landets nominelle

øvre grænse for direkte støtte, tildeles landet

direkte støtte svarende til de

skønnede omkostninger.



Såfremt en genopretningsplan

ikke

godkendes, idet den ikke lever op til kri-

terierne herfor, tildeles et land

ingen direkte støtte.

Såfremt Kommissionen ikke tildeler et lands genopretningsplan en positiv vurde-

ring, skal Kommissionen begrunde sin afgørelse.

Afleverede genopretningsplaner

De fleste EU-lande har på nuværende tidspunkt afleveret deres genopretningspla-

ner til Kommissionen,

jf. bilag 2.

Den danske genopretningsplan blev offentliggjort og afleveret til Kommissionen

30. april 2021. Det blev i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og til-

hørende delaftaler om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn

vejtransport m.fl. besluttet at tilvejebringe finansiering

fra EU’s genopretningsfaci-

litet til aftalerne. Den danske genopretningsplan er udarbejdet med afsæt i de til-

trådte initiativer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 7 af 49

3. Formål og indhold

På rådsmødet 13. juli ventes ECOFIN i forlængelse af de løbende drøftelser, senest

på rådsmødet 18. juni 2021, at gøre status for implementering af genopretningsfa-

ciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. Kommissionen

og formandskabet ventes også at orientere om den videre proces for godkendelse

af de enkelte planer.

ECOFIN ventes derudover på grundlag af Kommissionens forslag at vedtage råds-

implementerende beslutninger for sandsynligvis 12 lande (Portugal, Spanien, Græ-

kenland, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Bel-

gien og Frankrig).

ECOFIN ventes at vedtage yderligere rådsimplementerende beslutninger for flere

lande på senere rådsmøder, enten formelle fysiske rådsmøder eller virtuelle

rådsmøder med formel godkendelse i skriftlige procedurer, evt. senere i juli og ellers

efter sommeren (formentlig tidligst i september).

Kommissionens vurderinger og forslag til rådimplementerende beslutninger

Kommissionen har fra 16. juni og frem løbende fremlagt vurderinger og forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de enkelte landes genopretningsplaner,

jf.

tabel 2 og 3.

Der foreligger ultimo juni 2021 forslag for i alt 12 lande. Det gælder

Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet,

Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig. Yderligere forslag ventes fremlagt af Kom-

missionen efterfølgende.

Tabel 2

Kommissionens v urdering af 12 EU-landes genopretningsplaner

1. Bidrager til de 6 søjler*

2. Adressere anbef alinger i det europæiske semester

3. Skabe v ækst, arbejdspladser, social robusthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er "do

no significant harm"

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or gennemf ørelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Samlet positiv v urdering af genopretningsplan

PT ES

A A

B B

A A

Ja Ja

DK LU AT SK LV DE IT

A A A A A A A

B B B B B B B

A A A A A A A

Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

BE FR

A A

B B

A A

B A

Ja Ja

Anmk: For uddybning af de 11 kriterier, se bilag 1. *De 6 søjler vedrører i) grøn omstilling, ii) digital omstilling, iii)

bæredygtig og inklusiv vækst, iv) samhørighed, v) Sundhedsmæssig robusthed, vi) børn og unge.

For uddybning af Kommissions vurdering for de enkelte lande henvises til bilag 3

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for genopretningsplaner

For alle 12 lande på nær Belgien tildeler Kommissionen den højeste karakter A på

alle vurderingskriterier undtaget kriteriet vedr. omkostningsskøn, der for alle lande

gives karakteren B. Kommissionen tildeler for Belgien karakteren B for kriteriet om

reformer og investeringer, der er samhørighedsfremmende. Kommissionen har

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 8 af 49

fremlagt forslag til rådsimplementerende beslutninger vedr. alle 12 genopretnings-

planer på grundlag af en samlet

positiv

vurdering af planerne.

Kommissionen fremhæver bl.a. i sin vurdering af de 12 planer, at:



Alle

planer vurderes at opfylde kravet om at adressere alle eller størstedelen af

landets

anbefalinger i det europæiske semester

i 2019 og 2020.



Alle

planer vurderes at opfylde

“do-no-significant-harm”-princippet

(dvs.

kravet om, at ingen tiltag må

gøre betydelig skade mod EU’s miljø og klimamål).



I de fleste planer udgør skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med

genopretningsplanen

en større andel

af direkte støtte og evt. lån end det forord-

ningsfastsatte krav (minimum 37 pct.). Klimatiltags andel spænder mellem 37

pct. i Italien til 61 pct. i Luxembourg,

jf. også figur 1.

Danmark har en klimaandel

på 59 pct.



Flere planer indeholder bl.a. tiltag til energieffektivisering (f.eks. Spanien, Frank-

rig, Danmark, Belgien og Letland) og bæredygtig tranport (f.eks. Grækenland,

og Luxembourg, Danmark og Slovakiet), mens enkelte planer indeholder tiltag

til grønnere skattesystemer (f.eks. Danmark og Østrig).



I de fleste planer udgør de skønnede omkostninger til

digitale tiltag

en større

andel

af direkte støtte og lån end det forordningsfastsatte krav (minimum 20

pct.). Andelen af digital tiltag spænder mellem 20 pct. i Letland til 53 og 52 pct.

i hhv. Østrig og Tyskland,

jf. også figur 1.

Danmark har en digital andel på 25 pct.



Mange planer indeholder bl.a. tiltag til mere digitalisering af den offentlige

og/eller private sektor (f.eks. Slovakiet, Belgien, Tyskland, Luxembourg og

Danmark) samt digital opkvalificering og uddannelse (f.eks. Spanien, Frankrig,

Slovakiet, og Portugal), mens enkelte planer også indeholder tiltag til bedre di-

gital infrastruktur, f.eks. højhastighedsinternet (f.eks. Grækenland, Italien, Dan-

mark, Østrig og Letland).



Alle

planer vurderes også at opfylde kravet om

kontrol- og revisionsmekanis-

mer

ifm. implementering af genopretningsplanen, som således vurderes at være

tilstrækkelige til at undgå, forebygge, opdage og rette op på korruption, svindel

og habilitetskonflikter samt undgå dobbeltfinansiering.



Alle planer vurderes også at opfylde kravet om effektive mål og milepæle for

gennemførelsen af genopretningsplanen. Antallet af milepæle og mål spænder

bredt fra omkring i alt 63 milepæle og mål i Luxembourg til 416 og 525 i hhv.

Spanien og Italien.

Tabel 3

Ov erblik over indhold i genopretningsplanerne

Direkte støtte og lån (mia. euro)

Direkte støtte

Lån

16,6

13,9

2,7

69,5

30,5

17,8

12,7

1,5

0,93

3,5

6,3

25,6

1,8

191,5

68,9

122,6

5,9

39,4

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 9 af 49

Initiativ er (antal)

Reformer

Investeringstiltag

Mål og milepæle (antal)

Milepæle

Mål

115

341

140

201

211

102

109

416

169

247

175

108

331

171

106

116

196

129

214

112

102

190

132

525

140

105

210

126

174

105

Anm.:

i løbende priser. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i 2023. Fordelingen af de 30

pct. afhænger af EU-landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den forventede tildeling er baseret på

Kommissionens efterårsprognose 2020.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren

2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP.

Milepæle

kvalitative

målsætninger (f.eks. vedtagelse af lovgivning, gennemførelse af et investeringsprojekt mv.). Mål er

kvantitative

målsætninger (f.eks. antal investeringsprojekter mv.).

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning for de enkelte landes genopretningsplaner.

Figur 1

Genopretningsplanernes andel til klimatiltag og digitale tiltag

Pct. af tilskud og evt. lån

Klimatiltag

Digitalisering

Kilde: Kommissionens vurdering af EU-landes indsendte genopretningsplaner, 2021.

Anm.: De skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag er opgjort som andel af forventede direkte

tilskud og evt. lån.

Kommissionen offentliggjorde 17. juni vurderingen af den danske genopretnings-

plan, hvor der gives den højeste karakter A på alle vurderingskriterier med undta-

gelse af kriteriet vedr. omkostningsskøn, der gives karakteren B. Sidstnævnte skyl-

des, at det ikke har været muligt at specificere udgiftsskøn til konkrete initiativer

under digitaliseringsstrategien og forskningsmissionerne, idet disse afventer bl.a. di-

gitaliseringspartnerskabets anbefalinger hertil samt Innovationsfondens udvælgelse

af de konkrete forskningsmissioner.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 10 af 49

For en uddybning af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende

beslutning vedr. de enkelte landes genopretningsplaner henvises til bilag 3.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissionens

forslag til rådsimplementerede beslutninger for de enkelte landes genopretningspla-

ner. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansie-

ring fra genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder

og rets-

statsprincipper, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstil-

ling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godken-

delse af Kommissionens forslag til rådsimplementerende beslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionen skønner, at EU-genop-

retningsfonden samlet set kan løfte det danske BNP med 0,4-0,6 pct. i 2024 og øge

beskæftigelsen med 8.000 personer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 11 af 49

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretningsfaciliteten.

Midler til Danmark som led i udmøntningen af genopretningsinstrumentet kan un-

derstøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejdspladser samt grøn og digital

omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser, omend det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirk-

somheder i forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i

andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte de rådsimplementerende beslutninger

vedr. alle EU-landes genopretningsplaner på baggrund af Kommissionens forslag

og vurderinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genopret-

ningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd om

EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU)

samt forordningen om genopretningsfaciliteten, der trådte i kraft 19. februar 2021.

Regeringen kan tilslutte sig, at Rådet vedtager de

rådsimplementerende beslutninger vedr.

EU-landenes genopretningsplaner

på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af

følgende principper:

1) At Kommissionen har tildelt en

samlet positiv vurdering

af genopretningsplanerne,

herunder at karaktererne opfylder minimumskravene i forordningen,

2) At Kommissionen vurderer, at planerne styrker vækst og beskæftigelse og inve-

steringer i grøn og digital omstilling mv.,

3) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af klimatiltag med en andel

på minimum 37 pct. er opfyldt,

4) At Kommissionen vurderer, at kravet om prioritering af digitalisering med en

andel på minimum 20 pct. er opfyldt,

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 12 af 49

5) At Kommissionen vurderer, at planen effektivt adresserer alle eller størstedelen

af landets anbefalinger i det europæiske semester i 2019 og 2020,

6) At Kommissionen vurderer, at planerne lever op til kravet om, at tiltag ikke må

være i strid med EU’s miljø-

og klimamål

(“do-no-significant-harm”) samt

7) At Kommissionen vurderer, at kravet om at sikre tilstrækkelige kontrol- og revi-

sionssystemer er opfyldt.

Fra dansk side har man i rådsforhandlingerne om forordningen støttet konkrete og

ambitiøse klimamål for genopretningsfaciliteten samt støttet stærke værn mod svin-

del, korruption eller anden form for kriminalitet i forbindelse med den finansielle

assistance. Vigtigheden heraf skærpes, idet der er tale om meget betydelige midler

under genopretningsfaciliteten, som skal udbetales over en relativt kort periode.

Regeringen finder det generelt

vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s funda-

mentale rettigheder og retsstatsprincipper og lægger stor vægt på, at Kommissionen

anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse heraf.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om genopretningsfacilitet tilgik Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020,

og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. februar, 16. marts, 16. april

og 18. juni 2021.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik en orientering om forventningerne

til indholdet af Kommissionens vurdering og forslag til rådsimplementerende be-

slutning vedr. den danske plan i forbindelse med et fælles samråd 16. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 13 af 49

Bilag 1: Vurderingskriterierne for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 2

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en f y ldestgørende og tilstrækkelig af balanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derv ed på behørig v is til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredy gtig og inklusiv v ækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

v itet, konkurrenceev ne, f orskning, udv ikling og innov ation og et v elf ungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker f or den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og f ærdigheder, idet der tages højde f or de berørte

EU-landes specif ikke udf ordringer og det økonomiske tilskud f ra genopretningsf aciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan f orv entes effektivt at bidrage til at adressere landets udf ordringer som identif iceret

i anbef alingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan f orv entes effektivt at bidrage til at sty rke et lands v ækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle f or

sociale rettigheder, herunder gennem f remme af politikker f or børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekv enser af krisen, og dermed f remme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konv er-

gens.

Ref ormer og inv esteringer inkluderet i genopretningsplanerne

må ikke gøre bety delig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do-no-harm”-princip).

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som udgør ef f ektive bidrag til den grønne omstilling og til udf ordrin-

ger f orbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de skønnede omkostninger f orbundet med

genopretningsplanen. Eksempler herpå kan f x v ære energief f ektivisering, udv ikling og omlægning til v edv a-

rende energi, bæredy gtig industri, herunder landbrug og transport mv .

Genopretningsplanen indeholder tiltag, som ef f ektiv t bidrager til den digitale omstilling og til udf ordringer

f orbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af de skønnede omkostninger f orbundet

med genopretningsplanen. Det kan f x v ære digitale netv ærk og inf rastruktur, cy bersikkerhed eller digitalise-

ring og udv ikling af of f entlig administration.

Genopretningsplanen kan f orv entes at hav e en v arig v irkning f or det pågældende land.

De af landet f oreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en ef f ektiv overvågning og gennemf ørelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse f or, at størrelsen af f inansieringsbehov et f orbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningsef f ektivitet og står mål med den f orv entede

nationale økonomiske og sociale ef f ekt.

De ordninger, der f oreslås af det pågældende EU-land if t. tilsy n og kontrol, f orventes at f orhindre, af sløre og

udbedre korruption, sv ig og interessekonf likter if m. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltf inansiering f ra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemf øre ref ormer og inv esteringer, der repræsenterer sam -

hørighedsf remmende tiltag.

10.

11.

Kilde: Anneks V i Forordningen om en genopretnings- og resiliensfacilitet, KOM(2020)408

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 14 af 49

Bilag 2: Status for EU-landenes afleverede genopretningsplaner

Bilagstabel 1

Status for EU-landenes aflev erede genopretningsplaner

–

ultimo j uni 2021

Mulig finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cy pern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slov akiet

Slov enien

Spanien

Sv erige

Tjekkiet

Ty skland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

17. maj

30. april

18. juni

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

Plan afleveret

30. april

Direkte støtte

5,9

6,3

1,0

1,6

1,0

2,1

39,4

17,8

1,0

68,9

6,3

2,0

2,2

0,1

0,3

6,0

23,9

13,9

14,2

6,3

1,8

69,5

3,3

7,1

25,6

7,2

3,5

Lån

32,4

4,2

1,5

21,3

1,9

16,4

164,9

12,5

24,2

121,7

3,7

2,1

3,3

4,3

0,9

55,1

36,2

14,5

15,2

6,4

3,3

84,6

32,2

15,2

234,5

9,9

27,0

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,1

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,7

1,0

1,6

1,0

2,1s

40,9

17,8

1,0

68,9

6,4

1,8

2,2

0,1

0,2

12,7

122,6

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Direkte støtte

5,9

Lån

Anm.:

Fordelingen af direkte støtte er baseret på Kommissionens efterårsprognose, oktober 2020, for udviklingen

i EU-landenes BNP 2020-21.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren

2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om

genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-

response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019.

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 15 af 49

Bilag 3: Kommissionens vurdering og forslag vedr. genopretningsplaner

Kommissionens vurdering af Belgiens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Belgiens genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 5,9 mia. euro (heraf f inansierer RRF et tilsv arende

beløb i tilskud



Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 2,9 og 1,6 mia. euro.



Planen har også f okus på bl.a. sty rket cybersikkerhed, mere v ækstfremmende og holdbart of f entligt forbrug og f orbedrede uddan nelser.



NGEU

skønnes at løf te Belgiens BNP med 0,5-0,9 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 16.000 personer.

Klim atiltag udgør 50 pct.

Komponenter med størst klimabidrag

Nr. 1.2

–

Fremme af nye energiteknologier (607

mio. euro). Fx inv e-



steringer mhp. en bæredy gtig industri.



Nr. 1.1

–

Renovering af bygninger

(545 mio. euro). Fx energief f ektiv i-



seringer af of f entlige og priv ate boliger.



Nr. 3.2

–

Ændring af transportform

(537 mio. euro). Fx inv esteringer i



of f entlige transportmuligheder.



Nr. 3.1

–

Infrastruktur for cyklister og fodgængere

(411 mio. euro):



Fx opf ørelse af cy kelparkeringspladser v ed togstationer.



Nr. 1.3

–

Klima og miljø

(349 mio. euro). Fx inv esteringer f or at



f remme besky ttede områder f or natur og skov e.



Digitaliseringstiltag udgør 27 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.2

–

Offentlig administration

(585 mio. euro). Fx digitalisering af

den of f entlige administration.

Nr. 4.1

–

Uddannelse 2.0

(361 mio. euro). Fx opkv alif icering af læreres

digitale f ærdigheder.

Nr. 3.2

–

Ændring af transportform

(108 mio. euro). Fx udv ikling af

smarte v ejsignaler.

Nr. 2.3

–

Optisk fiber, 5G og nye teknologier

(94,6 mio. euro). Fx ud-

bredelse af 5G-netv ærk.

Nr. 5.1

–

Opkvalificering og arbejdsmarked

(93,1 mio. euro). Fx

f remme af borgeres mulighed opkv alif icering af digitale ev ner.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Gennemgang af kv aliteten og ef f ektiviteten af Belgiens of f entlige udgif ter mhp. mulige omprioriteringer mod mere v ækst og miljøv enlige udgif ter samt

et mere holdbart og tilstrækkeligt pensionssy stem.



Omskoling og opkvalificering

mhp. inddragelse af udsatte grupper på arbejdsmarkedet

(450

mio. euro).



Styrket forskning og innovation

med f okus på grøn og digital omstilling (400 mio. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen har bl.a. f okus på grøn og

digital omstilling, herunder digitalisering af den of f entlige administration og retssy stemet , samt

på at sty rke uddannelsessy stemet, fremme digitale f ærdigheder og adgang til arbejdsmarked f or

udsatte grupper.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne f ra 2019 og 2020, herunder v ha. tiltag f or at

f orbedre kv aliteten af de of f entlige udgif ter, håndtere arbejdsmarkedsudf ordringer, sikre et mere

holdbart pensionssy stem samt skattetiltag mhp. elektrif icering af vejtransport.

NGEU

v entes at f orøge BNP i Belgien med 0,5-0,9 pct. f rem mod 2026 og potentielt øge

beskæf tigelsen med 16.000 personer. Planen v entes også at bidrage if t. udf ordringer på social-

og beskæf tigelsesområdet, herunder bl.a. med tiltag v edr. arbejdsmarkedsintegration, socialt

by ggeri og børnepasningsf aciliteter.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 2,9 mia. euro sv arende til ca. 49,6 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,6 mia. euro sv arende til ca. 26,6 pct. af den samlede

støtte til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia ændringer af den of f entlige administration

og institutioner.

Planen opstiller tilstrækkeligt klare, relev ante og realistiske mål og milepæle samt

v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske. I nogle tilf ælde er

dokumentation f or omkostningsskøn uilstrækkelig.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er delv is sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne i planen. Planen

kunne med f ordel hav e indeholdt komplementerende ref ormer v edr. bl.a. uddannelse og

energibeskatning mhp. incitament til priv ate inv esteringer i by gningsrenov ering. Mange ref ormer

og inv esteringer dækker ikke alle regioner i Belgien.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 63-68 og 69-75.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Belgien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 16 af 49

Kommissionens vurdering af Danmarks genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Danmarks genopretningsplan, der indeholder udgif ter til tiltag f or i alt 1,56 mia. euro

(heraf f inansierer RRF

et tilsv arende beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 0,92 og 0,38 mia. euro.

Planen har også f okus på bl.a. til at sty rke sundhedsområdet og støtte til små og mellemstore v irksomheder.

NGEU

skønnes at løf te Danmarks BNP med 0,4-0,6 pct. f rem mod 2024 og øge beskæf tigelsen med op mod 8.000 personer.

Klim atiltag udgør 59 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Grøn omstilling af landbrug og miljø

(140 mio. euro).



Fx udtag af lav bundsjorder

Nr. 3

–

Energieffektiviseringer, grøn varme mv.

(274 mio. euro). Fx



udf asning af olie-/gasf y r

Nr. 4

–

Grøn skattereform

(197 mio. euro). Fx inv esteringsv indue



mhp. at f remry kke grønne inv esteringer

Nr. 5

–

Grøn omstilling af vejtransport

(202 mio. euro). Fx

grøn omstilling af indenrigsf ærger.

Digitaliseringstiltag udgør 25 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 4

–

Grøn skattereform

(231 mio. euro). Fx inv esteringsv indue

mhp. inv esteringer i digitale løsninger

Nr. 6

–

Digitalisering

(75,7 mio. euro). Fx en digitaliseringsstrategi, der

by gger på anbef alingerne f ra en ekspertgruppe.

Nr. 7

–

Grøn forskning of udvikling

(59,0 mio. euro). Fx ordninger til

f remme af grøn og digital f orskning og udv ikling i v irksomheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Forhøjet f radrag mhp.

at styrke forskning og udvikling i virksomheder

(148 mio. euro).

Tiltag mhp. at støtte logistik og inf rastruktur f or at

begrænse risikoen for mangel på kritiske lægemidler

(17 mio. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. En signif ikant andel af initiativ erne

adresserer f lere søjler. Fokus er på grøn omstilling, bæredy gtig og inklusiv v ækst samt grøn

f orskning.

Planen addresserer størstedelen af anbef alingerne. Substantielle f remskridt v edr. øgede

inv esteringer. Nogle f remskridt på øv rige anbef alinger. Med implementeringen af

genopretningsplanen v entes alle anbef alinger håndteret tilstrækkeligt.

NGEU

skønnes at øge dansk BNP med 0,4-0,7 pct. i 2024 og øge beskæf tigelsen med 8.000

personer.

Alle tiltag ov erholder princippet om

”do

no significant harm

Klimatiltagene udgør i alt ca. 0,92 mia. euro sv arende til 59 pct. af den samlede støtte til planen

v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 0,38 mia. euro sv arende til 25 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, særligt v il initiativ erne f remrykke den grønne omstilling i

Danmark.

Planen opstiller tilstrækkeligt klare, relev ante og realistiske mål og milepæle mål og milepæle

samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Både ref ormer og inv esteringer bidrager konsistent til den samlede v ision om at sætte f art på

den grønne omstilling.

Anm.:

Totale udgifter for planen på 1,615 mia. euro fratrukket indtægter for 55 mio. euro.

Der forventes en tildeling på 1,551 mia. euro baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren

2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 45-47 og 48-51 i den danske udgave.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Danmark:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 17 af 49

Kommissionens vurdering af Frankrigs genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Frankrigs genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 41,0 mia. euro (heraf f inansierer RRF 39,4 mia.

euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør til hhv . ca. 18,1 og 8,4 mia. euro.

Planen har også f okus på bl.a. inv estering i v idereuddannelse af arbejdssty rken.

NGEU

skønnes at løf te Frankrigs BNP med 0,6-1 pct. f rem mod 2024 og øge beskæf tigelsen med op mod 157.000 personer.

Klim atiltag udgør 46 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1

–

Renovering af bygninger

(5.8 mia. euro). Fx energief f ektiv ise-



ringer af boliger.

Nr. 3

–

Grøn infrastruktur og mobilitet

(5,5 mia. euro). Fx støtte til ef -



terspørgslen ef ter grønne køretøjer og tiltag v edr. togtransport.

Nr. 4

–

Grøn energi og teknologi

(4,2 mia. euro). Fx f remme af pro-



duktion og brug af v edv arende energikilder.

Nr. 2

–

Biodiversitet, cirkulær økonomi, landbrug og skovbrug

(714

mio. euro). Fx bedre af f aldssortering og mere bæredy gtigt by ggeri.

Digitale tiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 9

–

Digitalisering af sundhed

(2,9 mia. euro): Fx opgradering af

IT-sy stemer i sundhedssektoren.

Nr. 6

–

Støtte til innovation

(2,4 mia. euro): Fx støtte til inv esteringer i

digitale nøglesektorer.

Nr. 7

–

Digitalisering af staten, territorierne og virksomheder

(1.4

mia. euro): Fx digitalt udsty r i skoler og øget ef f ektivitet i den of f entlige

sektor.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Fremsky ndet implementering af højhastighedsinternet (240 mio. euro).

Modernisering af sundhedsvæsenet,

herunder renov ering af hospitaler og andre sundhedsf aciliteter samt opf ørelse af ambulante f aciliteter (2,5

mia. euro).

Inv estering

i opkvalificering af arbejdsstyrken

og inv estering i liv slang læring, bl.a. v ia f jernunderv isning (2,5 mia. euro).

Tiltag mhp.

flere jobs og bedre uddannelsesmuligheder for unge,

bl.a. målrettede ansættelsestilskud til unge (4,6 mia. euro).

Forbedring af kv aliteten af de

offentlige finanser

og sty rket udgiftsstyring, omkostningseffektivitet og budgettering.

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen har f okus på bl.a. den

grønne omstilling v ia inv esteringer og ref ormer, og omf ater bl.a. også tiltag v edr. digitalisering af

den of f enlige og priv ate sektor samt sundhedssektoren, f orbedret konkurreneev ne samt social

og territoriel samhørrighed.

Planen adresserer størstedelen af de landespecif ikke anbef alinger til Frankrig f ra 2019 og 2020,

mens enkelte udf ordinger håndteres uden f or planen.

NGEU

, herunder især Frankrigs genopretningsplan, skønnes at f orøge BNP i Frankrig med

mellem 0,6-1,0 pct. f rem mod 2024 og potentielt øge beskæf tigelsen med 157.000. Planen

v entes også at sty rke social robusthed, bl.a. v ha.tiltag f or unge og socialt udsatte.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 18,1 mia. euro sv arende til 46,0 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 8,4 mia. euro sv arende til 21,3 pct. af den samlede støtte

til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia opkv alif icering af arbejdsstyrken, digital

omstilling og innov ation.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt plausible og realistiske. Dog kunne skønnene v ære

underby gget af f lere, klare detaljer.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Både ref ormer og inv esteringer bidrager konsistent til genopretning af økonomien, bidrager til

grøn og digital omstilling og øger økonomiens robusthed.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

SWD indeholder ikke separat information om planens bidrag til hhv. klima og digitalisering fra overordnede komponenter. Stør relsen på de

grønne og digitale bidrag angiver derfor egen sammentælling af hhv. klima- og digitalt bidrag fra de enkelte tiltag under hver komponent.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Frankrig:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 18 af 49

Kommissionens vurdering af Grækenlands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Grækenlands genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 31,2 mia. euro (heraf f inansierer RRF 17,8

mia. i tilskud

og 12,7 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 11,4 og 7,1 mia. euro.

Planen har også f okus på at f orbedre erhv erv sklimaet, skatte- og retssystemer, arbejdspolitikker og sundhedspleje.

NGEU

skønnes at løf te Grækenlands BNP med 2,1-3,3 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 62.000 personer.

Klim atiltag udgør 37 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 4.7

–

Forbedring af konkurrenceevnen og fremme af private in-



vesteringer og handel pct.

(4.7 mia. euro). Fx en lånef acilitet, hv or

mindst 37 pct. skal gå til aktiv iteter, der understøtter grøn omstilling.

Nr. 1.2

–

Renovering

(2,5 mia. euro). Fx renov ering af boliger.

Nr. 1.4

–

Bæredygtig ressourceudnyttelse, klimamodstandsdygtig-



hed og miljøbeskyttelse

(1,1 mia. euro). Fx genplantning af skov og

biodiv ersitetsbesky ttelse.



Nr. 1.1

–

Opstart

(1,0 mia. euro). Fx støtte til installering af lagersy ste-

mer mhp. f orbedring af v edv arende energikilders udbredelse.

Nr. 4.6

–

Modernisering og forbedring af modstandsdygtigheden



for økonomiske nøglesektorer

(644 mio. euro). Fx sty rkelse af det by-

nære og nationale jernbanenet samt målrettet støtte til landbrugssekto-



ren if m. klimatiltag.

Digitaliseringstiltag udgør 23 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 4.7

–

Forbedring af konkurrenceevnen og fremme af private in-

vesteringer og handel

(2,6 mia. euro). Fx en lånef acilitet som bl.a.

skal bidrage til digital omstilling v ia inv esteringer til digitalisering af

SMV’er og store v irksomheder.

Nr. 2.2

–

Modernisering

(1,3 mia. euro). Fx modernisering af den of -

f entlige administration.

Nr. 3.2

–

Uddannelse, erhvervsuddannelse og træning samt fær-

digheder

(1,1 mia. euro). Fx modernisering af omskolings- og opkv alif i-

ceringssy stem.

Nr. 2.1

–

Oprettelse af internetforbindelse

(522 mio. euro). Fx

f remme udbredelsen af 5G og f ibernetv ærk.

Nr. 4.6

–

Modernisering og forbedring af robustheden af økonomi-

ske nøglesektorer

(421 mio. euro). Fx støtte

til SMV’er mhp. f orbedring

af deres digitale inf rastruktur.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Lån/egenkapital til at

fremme private investeringer

kombineret med bedre erhv erv sklima (12,7 mia. euro).

Tiltag til

øget beskæftigelse og social inklusion,

f x aktive arbejdsmarkedspolitikker (750 mio. euro).

Oprettelse af

53.000 børnepasningspladser

f or at f remme kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse (159 mio. euro).

Oprettelse af

omfattende nationalt sundhedsprogram,

bl.a. med f okus på f orebyggelse (254 mio. euro).

Øget

effektivitet i den offentlige administration

, herunder digitalisering og ef f ektivisering af retssystemet, digitalisering af den of f entlige administra-

tion og modernisering og f orenkling af skattesy stemet (627 mio. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no

signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen f remmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling samt social samhørrighed og f orbedrer sundhedssy stemet samt styrker

betingelserne f or små- og mellemstore v irksomheder, børnepasningsmuligheder og

uddannelsessy stemet.

Planen adresserer størstedelen af de landespecif ikke anbef alinger til Grækenland f ra 2019 og

2020.

NGEU

, herunder især Grækenlands genopretningsplan, skønnes at f orøge BNP i Grækenland

med 2,1-3,3 pct. f rem mod 2026 og potentielt at øge beskæf tigelsen med 200.000. Planen

v entes også at sty rke social robusthed, bl.a. v ha.tiltag på uddannelsesområdet.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 11,4 mia. euro sv arende til 37,5 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 7,1 mia. euro sv arende til 23,3 pct. af den samlede støtte

til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia et bety deligt bidrag til den grønne

omstilling, f orbedring af den of f entlige administration, sty rket digitalisering, f orbedring af

bef olkningens uddannelsesniv eau og sty rket bekæmpelse af korruption og hv idv ask.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt plausible og realistiske. For et begrænset antal

projekter ov erstiger omkostningsskønnet dog det plausible interv al f or sammenlignelige

projekter.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv ., forudsat at der v edtages nødv endig

lov giv ning.

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens f okus på digital og grøn omstilling, beskæf tigelse, kompetencer og social samhørighed

samt erhv erv sklima og innov ation.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 65-68 og 71-76.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplan, tilhørende

staff working document

og faktaark for Grækenland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 19 af 49

Kommissionens vurdering af Italiens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Italiens genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 191,5 mia. euro (heraf f inansierer RRF 68,9 mia. i

tilskud

og 122,6 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 71,7 og 48,1 mia. euro.

Planen har også f okus på at ref ormere retssy stemet samt at forbedre erhv erv sklima og uddannelse på tv ærs at landet.

NGEU

skønnes at løf te Italiens BNP med 1,5-2,5 pct. f rem mod 2026 og løf te beskæf tigelsen med op mod 240.000.

Klim atiltag udgør 37 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Digitaliseringstiltag udgør 25 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr.1.2

–

Produktionssystemets digitalisering, innovation og kon-

kurrenceevne

(20,4 mia. euro). Fx støtte til digital omstilling af produk-

tionssy stemet gennem incitamenter til inv esteringer i teknologier.

Nr.1.1

–

Digitalisering og innovation af den offentlige sektor

(7,1

mia. euro). Fx udsty re den of f entlige administration med digital inf ra-

struktur.

Nr.4.2

–

Fra forskning til virksomhed

(3,9 mia. euro). Fx f remme af

sammenhængen mellem v irksomheder, univ ersiteter og f orskning, her-

under inden f or det digitale.

Nr.2.1

–

Styrkelse af udbuddet af uddannelsesydelser fra vugge-

stuer til universiteter

(3,6 mia. euro).

Nr.6.2

–

Innovation, forskning og digitalisering af den nationale

sundhedstjeneste

(3,1 mia. euro). Fx digitalisering af hospitalers tek-

nologiske udsty r.

Nr.2.2

–

Vedvarende energi, brint, og bæredygtig mobilitet

(21,9



mia. euro). Fx renov ering af boliger og of f entlige by gninger.

Nr.3.1

–

Investering i jernbanenetværket

(20,6 mia. euro)

Nr.2.3

–

Energieffektiviseringer og renovation af bygninger

(12,6



mia. euro).

Nr.2.4

–

Beskyttelse af jord- og vand

(9,4 mia. euro), herunder støtte

til besky ttelse af biodiv ersitet.



Nr.2.1

–

Cirkulær økonomi og bæredygtigt langbrug

(2,3 mia. euro).



Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Tiltag mhp. at

fremme uddannelse og forbedre arbejdsmarkedet,

bl.a. øget udbud af børnepasningsf aciliteter og

modernisering af aktiv arbejds-

markedspolitik

(26 mia. euro).

Modernisering af of f entlig beskæftigelse, styrkelse af administrativ kapacitet samt digitalisering af den civ ile og straf f eretslige domstol (3,7 mia. eu ro).

Forbedring af erhvervsklimaet

v ed bl.a. at f jerne konkurrencebarrierer.

Tiltag mhp.

fremme social og territorial samhørigh ed,

herunder inv esteringer i socialt boligby ggeri samt i inf rastruktur til særlige økonomiske

regioner i det sy dlige Italien (13,2 mia. euro).

Tiltag mhp. at

forbedre hospitaler og hjemmepleje

bl.a. v ed brug af telemedicin (15.6 mia. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen har bl.a. f okus på grøn og

digital omstilling, inv esteringsklimaet, herunder f or små- og mellemstore v irksomheder, social og

regional samhørrighed, sundhedssy stemet, offentlig administration, f orskning og uddannelse.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne f ra 2019 og 2020, herunder v ha. tiltag v edr.

ef f ektiviteten i skattesystemet, arbejdsmarkedet, den of fentlig administration og retssy stemet,

kv aliteten af uddannelse, sundhedsektorens robusthed, f orskning og inf rastruktur, herunder

digital inf rastruktur, grøn omstilling og sty rket erhv ervsklima.

NGEU, herunder især Italiens genopretningsplan, skønnes at løf te BNP i Italien med 1,5-2,5 pct.

f rem mod 2026 og potentielt øge beskæf tigelsen med 240.000 personer. Planen v entes også at

bidrage til at reducere social ulighed og sårbarhed, bl.a. v ha. tiltag v edr. boligpolitik og adgang til

sociale y delser, samt politkker f or unge og børn.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 71,7 mia. euro sv arende til ca. 37,5 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 48,1 mia. euro sv arende til ca. 25,1 pct. af den samlede

støtte til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia ændringer af den of f entlige administration

og institutionerne.

Planen opstiller tilstrækkeligt klare, ambitiøse og og realistiske mål og milepæle.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske. Omf anget og kv aliteten

af inf ormation v arierer på tv ærs af tiltag.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens komponenter. Planen v entes at bidrage til at håndtere langsigtede udf ordringer v edr. de

of f entlige f inansers holdbarhed og lav produktiv itetsvæk st.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 61-68 og 69-76.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Italien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 20 af 49

Kommissionens vurdering af Letlands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Letlands genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 1,8 mia. euro (heraf f inansierer RRF et tilsv arende

beløb i tilskud

Kommissionen v urderer, at planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 683,9 og 383,8 mio. euro.

Planen har også f okus på at reducere territoriale og sociale uligheder.

NGEU

skønnes at løf te Letlands BNP med 1,3-2,0 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 7.000 personer.

Klim atiltag udgør 38 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Digitaliseringstiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

2.1

–

Opgradering af offentlige IT-platforme og IT-infrastruktur

(129

mio. euro).

2.2

–

Støtte til

virksomheders digitale omstilling

(125 mio. euro). Fx

introduktion af digitale teknologier og e-handelsløsninger.

2.3

–

Digital opkvalificering

mhp. at øge andelen med mindst basale

digitale f ærdigheder til 54 pct. i 2025 (95 mio. euro).

1.2

–

Energieffektiviseringer

af beboelsesby gninger og of f entlige by g-



ninger samt v irksomheder (311 mio. euro).

1.1.1

–

Renovering af Riga-områdets offentlige transport

(295,4)



mio. euro).

1.3

–

Forebyggelse og håndtering af klimaændringernes konse-



kvenser

(69,6 mio. euro). Fx brandslukningskapacitet og diger.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Modernisering af sundhedsvæsenet,

bl.a. v ed inv esteringer i hospitaler og den øv rige sundhedssektor f or at sty rke sundhedssektorens robusthed

(158 mio. euro).

Sty rkelse

af det sociale sikkerhedsnet

(82,5 mio. euro).

Reformer af videregående uddannelser

(82,5 mio. euro).

Støtte til regionaludvikling,

herunder inv esteringer i skoler (269 mio. euro).

Ref ormer og inv esteringer relateret til

modernisering af offentlige administration

(3,3 mio. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen f remmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, social samhørrighed, samt f orbedrer sundhedssy stemet, retssystemet og

uddannelsessy stemet.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne, herunder med tiltag v edr. sky ggeøkonomien,

hv idv askbekæmpelse, styrket adgang og kv alitet i sundhedssy stemet,

f attidgdomsbekærmpelse, adgang til og ef f ektivitet i uddannelsessy stemet, ef teruddannelse,

digitale f ærdigheder, den of f entlige adminsitration, retssy stemet, produktiv itet og innov ation og

grøn omstilling.

NGEU

, herunder især Letlands genopretningsplan, skønnes at løf te BNP i Letland med 1,3-2,0

pct. f rem mod 2026 og potentielt at øge beskæf tigelsen med 7.000 personer. Planen v entes

også at sty rke social robusthed, bl.a. med tiltag v edr. sundhedssy stemet og social inklusion,

samt politkker f or unge og børn.

Alle tiltag ov erholder princippet om

”do no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 683,9 mio. euro sv arende til ca. 38 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 383,8 mio. euro sv arende til ca. 21 pct. af den samlede

støtte til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia strukturelle ændringer af den of f entlige

administration og institutionerne.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske. For et begrænset antal

tiltag kunne dokumentationen hav e v æret mere detaljeret.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens otte tiltag.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Letland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 21 af 49

Kommissionens vurdering af Luxembourgs genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Luxembourgs genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 183,1 mio. euro (heraf f inansierer RRF 93,4

mio. euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 56,9 mio. og 29,5 mio. euro.

Planen har også f okus på besky ttelse af biodiv ersitet, styrkelse af sundhedssy stemet, f remme af et v elfungerende og tilgængel igt boligmarked og

v idereuddannelse.

NGEU

skønnes at løf te Luxembourgs BNP med 0,5-0,8 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 830 personer.

Klim atiltag udgør 61 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2A -

Grøn transport

(30,5 mio. euro). Fx opsætning af ladestatio-

ner til elbiler.

Nr. 1C

–

Løft af udbuddet af bæredygtige sociale boligbyggerier,

som er til at betale

(24 mio. euro). Fx etablering af grøn energif orsy -

ning til ny by gget boligområde.

Nr. 2B

–

Beskyttelse af miljøet og biodiversiteten

(2,4 mio. euro).



Digitaliseringstiltag udgør 32 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 3B

–

Modernisering af den offentlige administration

(12,73 mio.

euro). Fx digitalisering af den of f entlige sektor.

Nr. 3A

–

Fremme en datadrevet økonomi

(10 mio. euro). Fx sty rke

samspillet mellem den of f entlige og priv ate sektor.

Nr. 1A

–

Færdigheder, omskoling og opkvalificering

(5,6 mio. euro).

Fx f remme af digitale f ærdigheder blandt arbejdsløse.

Nr. 1B

–

Styrkelse af sundhedssystemets robusthed

(1,17 mio.

euro). Fx understøtte den digitale omstilling og udv ikling af grundlæg-

gende digitale f ærdigheder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Ny lov om

forbedret hvidvasktilsyn

og risikov urderinger v edr. hv idv ask og terrorf inansiering.

Fremme

billige og bæredygtige boliger

i partnerskab med kommuner.

sundhedsreform,

der gentænker kompetencer, opgav er og ansv ar hos sundhedspersonale.

Videreuddannelse for jobsøgende

med f okus på digitale og ledelsesmæssige f ærdigheder (1,5 mio. euro).

Videreuddannelse af deltidsansatte,

herunder v ia online kurser og tilskud til digital uddannelse (5 mio. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen f remmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, social samhørrighed, v idereudannelse samt f orbedrer

sundhedssy stemet og bidrager til billige boliger.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne, herunder v ha. tiltag v edr. ef teruddannelse,

sundhedssy stemet, adgang til billige boliger, v edv arende energi og transport, miljø,

digitalisering og bekæmpelse af hv idv ask. Planen f ølger ikke tilstrækkeligt op på anbef alinger

v edr. pensionssy stemet, konkurrencen indenf or v isse tjenesteydelser og aggressiv

skatteplanlægning, mens en anbef aling v edr. COVID-19-støttetiltag håndteres udenf or

planen.

NGEU

skønnes at f orøge BNP i Luxembourg med mellem 0,5 og 0,8 pct. f rem mod 2026 og

potentielt øge beskæf tigelsen med 830 personer. Planen v entes også at sty rke social

robusthed, bl.a. v ha.tiltag v edr. ef teruddannelse og bedre adgang til billige boliger.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 56,9 mio. euro sv arende til 60,9 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 29,5 mio. euro sv arende til 31,6 pct. af den samlede

støtte til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia strukturelle ændringer af den of f entlige

administration og institutionerne.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt

v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske. Luxembourg har kun

f remlagt f å historiske og sammenlignende omkostningsskøn, men underby gger sine skøn

med påbegy ndte projekter.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage

sv indel, korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens otte komponenter.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 43-46 og 46-48.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplan, tilhørende

staff working document

og faktaark for Luxembourg:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 22 af 49

Kommissionens vurdering af Portugals genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Portugals genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 16,6 mia. euro (heraf f inansierer RRF 13,9 mia. i

tilskud

og 2,7 mia. i lån).

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 6,3 og 3,7 mia. euro.

Planen bidrager derudov er bl.a. til at sty rke sundhedssy stemet, sikre bedre og billigere adgang til boliger, skabe bedre samm enhæng i sociale ser-

v icetilbud, sty rke uddannelserne, f remme innov ation, sikre bedre of f entlig administration og sty rke erhv erv sklimaet.

NGEU

skønnes at løf te Portugals BNP med 1,5-2,4 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 50.000 personer.

Klim atiltag udgør 38 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Almene boliger

(1,2 mia. euro). Fx ny e energief f ektive almene



boliger.

Nr. 15

–

Bæredygtig mobilitet

(967 mio. euro). Fx ny e letbanef orbin-

delser og udv idelse af metrof orbindelser.



Nr. 11

–

Grønnere industri

(715 mio. euro). Fx støtte til grønne inno-

v ativ e projekter i industrier målrettet SMV’er og større v irksomheder.



Nr. 8

–

Skove

(615 mio. euro). Fx f remme af biodiv ersitet.

Nr. 13

–

Energieffektiviseringer af bygninger

(610 mio. euro).



Digitaliseringstiltag udgør 22 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 6

–

Kvalifikationer og færdigheder

(666 mio. euro). Fx moderni-

sering af erhv erv suddannelsesinstitutioner med f okus på at udsty re in-

stitutionerne med av anceret digitalt udsty r.

Nr. 16

–

Virksomheder 4.0

(650 mio. euro). Fx støtte og v ejledning i di-

gital omstilling til v irksomheder.

Nr. 20

–

Digital skole

(559 mio. euro). Fx digitalisering af uddannelses-

sy stemet, herunder f remme af læreres digitale f ærdigheder.

Nr. 19

–

Digital offentlig administration

(502 mio. euro). Fx moderni-

sering af den of f entlige administration, herunder også retssy stemet.

Nr. 17

–

Forbedre kvaliteten og holdbarheden af offentlige finanser

(406 mio. euro). Fx digitalisering af processer og automatisering af

regnskab.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Støtte til programmer f or

bedre adgang til anstændige og passende boliger

f or 260.000 husholdninger med behov (1,2 mia. euro).

Opgradering af forskningsfaciliteter i gymnasier og universiteter

for at øge deltagelsen blandt særligt kv inder f or at

fremme ligestilling

(130 mio.

euro).

Modernisering af retssy stemet og f orbedring af erhv ervsklimaet, herunder f jernelse af inv esteringsbarrierer og simplere rammer f or insolv ens og hånd-

tering af misligholdt gæld.

Etablering og kapitalisering af en national erhv erv sfremmende bank, der skal støtte sunde portugisiske v irksomheder mhp. at a dressere strukturelle

problemer med begrænset adgang til f inansiering (1,6 mia. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen medf ører bl.a. strukturelle

f orbedringer af portugisisk økonomi og f remmer den grønne og digitale omstilling samt f orbedrer

de sociale f orhold, herunder v ia inv esteringer i uddannelse.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne, herunder v ha. tiltag der sty rker kv aliteten af

de of f entlige f inanser, sundhedssy stemet, de juridiske sy stemer og erhv erv sklimaet samt

f remmer uddannelse og grøn og digital omstilling. Planen bidrager dog ikke tilstrækkeligt til at

sty rke inf rastrukuren.

NGEU

skønnes at f orøge BNP med 1,5-2,4 pct. i 2026 og potentielt øge beskæf tigelsen med

50.000. Planen v entes også at sty rke social robusthed v ia bl.a. inv es teringer i uddannelse.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 6,3 mia. euro sv arende til 37,9 pct. at den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 3,7 mia. euro sv arende til 22,1 pct. af den samlede støtte

til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia strukturelle ændringer af den of f entlige

administration og institutioner.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskøn v urderes generelt delv ist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

de f astsatte målsætninger.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud og lån.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 73-77 og 78-89.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Portugal:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 23 af 49

Kommissionens vurdering af Slovakiets genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Slov akiets genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 6,6 mia. euro (heraf f inansierer RRF 6,3 mia.

euro i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 2,7 og 1,3 mia. euro.

Planen har også f okus på f orbedre sundhedstjenester ov er hele landet, ref ormere den of f entlige sektor og f orbedre uddannelse.

NGEU

skønnes at løf te Slov akiets BNP med 1,3-2,1 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 20.000 personer.

Klim atiltag udgør 43 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Renovering af bygninger

(735 mio. euro). Fx energief f ektivise-



ringer af mere end 30.000 boliger.Nr. 2

–

Renovering af bygninger

(735 mio. euro). Fx energief f ektiviseringer af mere end 30.000 boliger.



Nr. 3

–

Bæredygtig transport

(705 mio. euro). Fx modernisering af

jernbaner.



Nr. 4

–

Bærdygtig industri

(368 mio. euro). Fx v ed brug af et auktions-

baseret driv husgaskv otesystem.



Nr.11

–

Moderne og tilgængelig sundhedspleje

(295 mio. euro). Fx



opf ørelse af ny e energief f ektive hospitaler.

Nr. 1

–

Vedvarende energi og energiinfrastruktur

(232 mio. euro).

Fx støtte til produktion af elektricitet og v arme f ra biomasse.

Digitaliseringstiltag udgør 21 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 17

–

Et digitalt Slovakiet (cybersikkerhed, hurtig internetad-

gang, digital økonomi mv.)

(615 mio. euro).

Nr. 7

–

Uddannelse i det 21. århundrede

(229 mio. euro). Fx inv este-

ringer i digital uddannelse.

Nr. 9

–

Mere effektiv regeringsførelse og styrkelse af finansiering

til videnskab, forskning og innovation

(165 mio. euro).

Nr. 3

–

Bæredygtig transport

(145 mio. euro).

Nr.16

–

Bekæmpelse af korruption og hvidvask, sikkerhed og be-

skyttelse af befolkningen

(73 mio. euro).

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Pensionsreformer,

bl.a. sammenkobling af pensionsalderen med den f orv entede lev etid.

Reorganisering af retssystemet

bl.a. med f okus på at sty rke ef fektivitet og uaf hængighed samt inv estering i digital inf rastruktur (255 mio. euro).

Sty rkelse af erhv erv sklimaet, bl.a. v ed at mindske administrativ e lov mæssige by rder.

Kv alitetsf orbedring af sundhedsrelaterede y delser samt etablering af ny e og renov ering af eksisterende hospitaler (998 mio. euro).

Investering i børnepasning

(141 mio. euro).

Inv estering i langsigtet

lokalsamfundsbaseret ældrepleje

(193 mio. euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen f remmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, samhørrighed samt f orbedrer uddannelsessy stemet og

sundhedssy stemet.

Planen adresserer alle eller størstedelen af anbef alingerne, herunder bl.a. v ha. tiltag v edr.

holdbarheden i sundheds- og pensionsy stemet, uddannelsessy stemet, grøn og digital omstilling,

retssy stemet, korruption og bekæmpelse af hv idv ask samt forbedring af erhv erv sklimaet,

konkurrenceev nen og den of f entlige administration.

NGEU

, herunder især Slov akiets genopretningsplan, skønnes at øge Slov akiets BNP med 1,3-

2,1 pct. i 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 20.000 personer.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 2,7 mia. euro sv arende til 43 pct. af den samlede støtte til planen

v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,3 mia. euro sv arende til 21 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia strukturelle ændringer af retssy stemet og

uddannelsessy stemet og sty rkelse af bekærmpelsen af korruption og hv idv ask.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske. For enkelte tiltag

kunne samspillet med andre EU-f onde v ære ty deligere, men Kommissionen lægger v ægt på, at

der er ef f ektive mekanismer, der sikrer imod dobbeltf inansiering f ra RRF og EU -f onde.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv . Slov akiet skal dog endeligt v edtage den

relev ante lov giv ning og oprette et register v edr. RRF -implementering.

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens 18 komponenter og implementerer planens tre søjler v edr. et innov ativ t, bæredy gtigt og

sundt land.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 62-65 og 66-67.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Slovakiet:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 24 af 49

Kommissionens vurdering af Spaniens genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Spaniens genopretningsplan på i alt 69,5 mia. euro (heraf f inansierer RRF et tilsv arende beløb i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 27,6 og 19,6 mia. euro.

Planen har også f okus på at sty rke social og territorial samhørighed og ligestilling, herunder med tiltag, der sty rker bestemte bef olkningsgruppers

beskæf tigelsesegnethed, f orbedrer of f entlige serv icetilbud og sty rker sundhedssystemet og skattesystemet.

NGEU

skønnes at løf te Spaniens BNP med 1,8-2,5 pct. f rem mod 2024 og at øge beskæf tigelsen med op mod 250.000 personer.

Klim atiltag udgør 40 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 2

–

Renovering

(5,6 mia. euro). Fx energirenov eringer af of f ent-

lige og priv ate by gninger, herunder billige boliger.

Nr. 6

–

Bæredygtig langdistancetransport

(4,9 mia. euro). Fx f or-

bedringer af tognetv ærket.

Nr. 1

–

Bæredygtig bytransport

(4,7 mia. euro). Fx installation af

ladestationer og lav emissionszoner i by er.

Nr. 7

–

Vedvarende energi

(3,2 mia. euro).

Nr. 9

–

Brint

(1,6 mia. euro). Fx inv estering i produktion af v edv a-

rende brint.

Digitaliseringstiltag udgør 28 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag



Nr. 15

–

Digitale forbindelsesmuligheder

(4,0 mia. euro). Fx inv estering

i digital inf rastruktur i landdistrikter.

Nr. 13

–

Støtte

til

SMV’er (3,7

mia. euro). Fx støtte til

SMV’er og selv -

stændige i deres digitale omstilling.

Nr. 19

–

Digitale færdigheder

(3,6 mia. euro). Fx f remme af digitale f ær-

digheder og øget antal ICT-specialister.

Nr. 11

–

Offentlige administration

(3,2 mia. euro). Fx digitalisering af

procedure if m. opstart af virksomhed.

Nr. 12

–

Industripolitik

(1,0 mia. euro). Fx støtte til digitalisering af strate-

gisk v igtige industriområder.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Øget

bæredygtighed og digitalisering af turismesektoren

(3,4 mia. euro)

Lovgivning, der forbedrer erhvervsklima,

fremmer rettidige betalinger og f jerner reguleringsmæssige barrierer

Håndtering af arbejdsmarkedssegmentering og

modernisering af aktiv arbejdsmarkedspolitik,

herunder reduktion af antallet af midlertidige kontrak-

ter og muligheder f or v idereuddannelse (2,4 mia. euro).

Handlingsplan imod ungdomsarbejdsløshed

(765 mio. euro), herunder programmer rettet mod unge jobsøgende (765 mio. euro)

Styrket erhvervsuddannelse

(2 mia. euro), herunder opkv alif icering og genoptræning.

Modernisering af skattesystem

og sty rkede rammer f or of fentlige indkøb

Pensionsreformer,

hv or man tilpasser pensionssy stemet if t. det længere arbejdsliv samt understøtter passende pensionsindkomster

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Planen f remmer bl.a. den grønne

og digitale omstilling, social samhørrighed og f orbedrer sundhedssy stemet, betingelserne f or

små- og mellemstore v irksomheder og uddannelsessy stemet.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne, herunder bl.a. v ia tiltag der f orbedrer den

aktiv e arbejdsmarkedspolitik, skattesy stemet, sundhedssy stemet, f orskning og udv ikling,

uddannelsessy stemet, transport- og f orsy ningssektorerne og kv aliteten af de of fentlige f inanser

NGEU

skønnes at øge BNP med 1,8-2,5 pct. f rem mod 2024 og at øge beskæf tigelsen med

250.000 personer. Planen v entes også at sty rke social robusthed, bl.a. v ha. ref ormer der

mindsker segmentering på arbejdsmarkedet.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 27,6 mia. euro sv arende til 39,7 pct. af den samlede støtte til

planen v ia RRF.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 19,6 mia. euro sv arende til 28,2 pct. af den samlede støtte

til planen v ia RRF.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ha. v arige f orbedringer af den of f entlige

administration, institutionerne, kapitalapparatet og bef olkningens uddannelsesniv eau.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens f okus på digital og grøn omstilling, samhørrighed og ligestilling.

Anm.:

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 75 og 81.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Spanien:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 25 af 49

Kommissionens vurdering af Tysklands genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Ty sklands genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 26,5 mia. euro

(heraf 25,6 mia. f inansierer RRF

i tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 10,9 og 13,5 mia. euro.

Planen har også f okus på f orbedring af uddannelsessy stemet.

NGEU

skønnes at løf te Ty sklands BNP med 0,4-0,7 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 135.000 personer.

Klim atiltag udgør 42 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1.1

–

Vedvarende brint

(3,1 mia. euro). Fx f orskning if m. udv ikling

af grøn brint.

Nr. 1.2

–

Miljøvenlig mobilitet

(4,6 mia. euro). Fx støtte til udskif tning

af husholdningers bestand af f orurenende køretøjer

Nr. 1.3

–

Miljøvenlig renovering og konstruktion

(2,5 mia. euro). Fx

energief f ektiv iseringer v ia installation af bedre sorteringsf aciliteter samt

f okus på genanv endelse af plastik.



Digitaliseringstiltag udgør 53 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.1

–

Data som fremtidens råmateriale

(2,7 mia. euro). Fx f remme

af datadrev en innov ation og støtte til tv æreuropæiske it -projekter.

Nr. 2.2

–

Digitalisering af økonomien

(2,7 mia. euro). Fx støtte til bil-

industriens digitale omstilling, herunder støtte til f orskning.

Nr. 5.1

–

Styrkelse af et pandemi-modstandsdygtigt sundhedssy-

stem

(3,7 mia. euro). Fx modernisering af hospitaler.

Nr. 6.1

–

En moderne offentlig administration

(2,9 mia. euro). Fx ud-

v ikling og f remme af lev eringen af og adgangen til of f entlig serv iceydel-

ser.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Program på nationalt og regionalt niv eau v edr. håndtering af inv esteringsbarrierer.

Oprettelse af 90.000 ekstra børnepasningspladser (500 mio. euro).

Økonomisk støtte til v irksomheder, som har beholdt lærlinge i arbejde gennem krisen (725 mio. euro).

Inv esteringer i modernisering af hospitaler mhp. at f orbedre digital inf rastruktur, nødberedskabskapacitet, brug af telemedicin , robotteknologi og it-

og cy bersikkerhed (3 mia. euro).

Fokus på uddannelsesmæssig støtte til elev er f ra bl.a. udsatte grupper, herunder ekstra kurser og v ejledning mhp. at tage hånd om læringsef ter-

slæb som f ølge af COVID-19.

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Der er f okus på is ær klima og

digitalisering og håndtering af inv esteringsbarrierer. Planen indeholder også bl.a. støtte til

udsatte grupper, f orbedring af inf rastruktur, ref ormer og inv esteringer i sundhedssy stemet og

tiltag til at sty rke børn og unges f ærdigheder.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne. Det gælder særligt grøn og digital omstilling,

sundhedssy stemet, modernisering af den of f entlige administration og adressering af f laskehalse

f or inv esteringer. Planen adresserer også anbef alinger relateret til uddannelse,

arbejdsmarkedsdeltagelse og sociale politikker. Anbef alinger relateret til konkurrencen indenf or

v isse tjenestey delser og lov regulerede erhv erv adresseres kun begrænset.

NGEU

skønnes at kunne f orøge BNP i Ty skland med 0,4 til 0,7 pct. f rem mod 2026 og

potentielt øge beskæf tigelsen med 135.000 personer.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 10,9 mia. euro sv arende til 42,4 pct. at det samlede tilskud f ra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt 13,5 mia. euro sv arende til ca. 52,6 pct. at det samlede tilskud

f ra RRF til planen.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia strukturelle ændringer af den of f entlige

administration og institutioner. Kommissionen lægger bl.a. v ægt på digitalisering af den

of f entlige administration og sundhedssy stemet, adressering af inv esteringsbarrierer, herunder i

inf rastruktur.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskøn v urderes generelt delv ist plausible og realistiske. Dog kunne skønnene v ære

underby gget af f lere detaljer.

Der er tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og opdage sv indel,

korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens f okus på grøn og digital omstilling.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Anm.:

Totale udgifter for planen på 27,9 mia. euro fratrukket indtægter for 1,4 mia. euro

Der er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på hhv. s. 55-56 og 59-62

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

og faktaark for Tyskland:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 26 af 49

Kommissionens vurdering af Østrigs genopretningsplan



Kommissionen har en positiv v urdering af Østrigs genopretningsplan, der indeholder tiltag f or i alt 4,5 mia. euro (heraf f inansierer RRF 3,5 mia. euro

med tilskud

Planen bidrager til grøn og digital omstilling med tiltag, der udgør hhv . 2,0 og 1,8 mia. euro.

Planen bidrager herudov er til en skatteref orm, der støtter det sociale område, samt til at f orbedre v idere- og v oksenuddannelse.

NGEU

skønnes at løf te Østrigs BNP med 0,4-0,7 pct. f rem mod 2026 og øge beskæf tigelsen med op mod 14.000 personer.

Klim atiltag udgør 59 pct.

Komponenter med størst klimabidrag



Nr. 1.A

–

Renoveringsbølge

(209 mio. euro). Fx udv eksling af olie- og



gasopv armningssy stemer til grønne alternativ er.

Nr. 1.B

–

Miljøvenlig mobilitet

(849 mio. euro). Fx f remme af nuludled-



ningsbusser og inf rastruktur samt elektrif icering af regionale jernbaner.

Nr. 1.C

–

Biodiversitet og cirkulær økonomi

(350 mio. euro). Fx in-



stallation af bedre sorteringsf aciliteter samt f okus på genanv endelse af



plastik.

Nr. 1.D

–

Omstilling mod klimaneutralitet

(100 mio. euro).

Digitaliseringstiltag udgør 53 pct.

Komponenter med størst digitalt bidrag

Nr. 2.A

–

Bredbåndsudvidelse

(891 mio. euro). Fx

oprettelse af ”Inter-

netinfrastruktur Østrig 2030 platformen”

(PIA 2030).

Nr. 2.B

–

Digitalisering af uddannelsessystemet

(172 mio. euro). Fx

inv esteringer i digitalt udsty r til studerende.

Nr. 2.C

–

Digitalisering af den offentlige administration

(160 mio.

euro).

Nr. 2.D

–

Digitalisering og økologisk omstilling af virksomheder

(605 mio. euro). Fx

digitalisering af SMV’er.

Udvalgte tiltag (reformer og investeringer) for at styrke social og økonomisk m odstandsdygtighed



Fokus på mere retf ærdige pensioner, herunder bl.a. mellem mænd og kv inder.

Fokus på

flere og bedre børnepasningsfaciliteter

(28 mio. euro).

Øget mulighed f or

livslang læring,

herunder

efteruddannelse og opkvalificering

til ny e arbejdsløse som f ølge af krisen (277 mio. euro).

Fokus på f orbedrede

rammebetingelser for erhvervslivet

samt på at gøre det lettere at ov erdrage ejerskabet af v irksomheder inden f or f amilie

eller til tredjeparter

Investering i fremtidsorienterede teknologier

, bl.a. mikro-elektronik og produktion af hy drogen i projekter af f ælles europæisk interesse (250 mio.

euro).

Kom m issionens vurdering af kriterierne fastsat i genopretningsfaciliteten

RRF-forordningens vurderingskriterier

1. Bidrager til de 6 søjler: i) grøn omstilling, ii)

digital omstilling, iii) bæredy gtig og inklusiv

v ækst, iv ) samhørighed, v ) sundhedsmæssig

robusthed, v i) børn og unge.

2. Adresserer anbef alinger i det europæiske

semester f ra 2019 og 2020.

3. Skaber v ækst, arbejdspladser, social ro-

busthed mv .

4. Alle initiativ er ef terlev er ”do no signif icant

harm”

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct.

7. Genopretningsplanen har v arig v irkning

8. Ef f ektive mål og milepæle f or

gennemf ørelse

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og

rev isionsmekanismer

11. Indeholder ref ormer og inv esteringer

Karakter

Kommissionens begrundelse

Planen indeholder initiativ er, der bidrager til alle seks søjler. Der er f okus på især klima og

digitalisering samt holdbar og retf ærdig v ækst.

Planen adresserer størstedelen af anbef alingerne, herunder bl.a. f remskridt if t. et grønnere

skattesy stem, tiltag til håndtering af ligestillingsudf ordringer i pensionssy stemmet og på

arbejdsmarkedet, især f or langtidsledige.

NGEU

skønnes at øge Østrigs BNP med 0,4-0,7 pct. f rem mod 2026 og potentielt øge

beskæf tigelsen med 14.000.

Alle tiltag ov erholder princippet om ”do

no significant harm”.

Klimatiltagene udgør i alt ca. 2,0 mia. euro sv arende til 58,7 pct. af det samlede tilskud f ra RRF

til planen.

Digitaliseringstiltagene udgør i alt ca. 1,8 mia. euro sv arende til ca. 52,8 pct. at det samlede

tilskud f ra RRF til planen.

Planen v urderes at hav e v arig v irkning, herunder v ia strukturelle ændringer af den of f entlige

administration og institutionerne samt positiv e ef f ekter af forskning og innov ation.

Planen opstiller ef f ektive, relev ante og robuste mål og milepæle samt v erif ikationsmekanismer.

Omkostningsskønnene v urderes generelt delv ist plausible og realistiske.

Der er f oreslået tilstrækkelige kontrol- og rev isionsmekanismer til at undgå, f oreby gge og

opdage sv indel, korruption, habilitetskonf likter, dobbeltf inansiering mv .

Der er god sammenhæng og balance mellem ref ormerne og inv esteringerne, der understøtter

planens f okus på at håndtere langsigtede udf ordringer.

Anm.:

Der

er tale om forventet tildeling baseret på Kommissionens efterårsprognose 2020. Den endelige tildeling fastlægges i sommeren 2022.

klimatiltag hhv. digitale tiltag ift. forventet direkte tilskud.

En fuldkommen liste over de enkelte

tiltags

bidrag til klima og digitalisering kan findes i bilaget til Kommissionens

staff working document (SWD).

Komponenternes

bidrag til hhv. klima og digitalisering findes i SWD på s.22-24.

Genopretningsfaciliteten udgør ca. 90 pct. af NGEU, som også omfatter andre EU-tiltag, herunder InvestEU.

Kilde: Kommissionens forslag til rådsimplementernende beslutning om genopretningsplanen, tilhørende

staff working document

samt faktaark for Østrig:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-facility/recovery-and-resilience-plans-assessments_en

Skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen til

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 27 af 49

Dagsordenspunkt 4:

Præsentation af det slovenske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Slovenien varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab ventes

på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man at

kunne tilslutte sig en generel støtte til formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske hold-

ning til de enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Slovenien har EU-formandskabet i 2. halvår af 2021. Det slovenske formandskab

ventes på ECOFIN 13. juli 2021 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på

ECOFIN-området. Slovenien ventes i forlængelse af de foregående formandskaber

at prioritere genopretningen af de europæiske økonomier samt en række igangvæ-

rende finansielle og økonomiske sager samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes det slovenske formandskab at prioritere

genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Der skal arbejdes videre med at operationalisere genopretningsinstrumentet (Next

Generation EU,

NGEU) og genopretningsfaciliteten (Recovery

and Resilience Facility,

RRF), som skal bidrage til at imødegå de økonomiske konsekvenser af krisen og

styrke den grønne og digitale omstilling i EU-landene.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene

optager fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde

finansiel assistance for 750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet skal

blandt andet finansiere genopretningsfaciliteten, som skal yde finansiel assistance

på 672,5 mia. euro, heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

ECOFIN ventes løbende at skulle tage stilling til Kommissionens forslag til råds-

implementerende beslutninger vedr. de respektive landes genopretningsplaner.

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2022

på baggrund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport (som

identificerer EU-lande med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

rådsanbefalinger til euroområdet som helhed, som ventes offentliggjort i slutningen

af 2021. Det er muligt, at arbejdet med semesteret for 2022 også i et vist omfang vil

blive midlertidigt tilpasset ifm. arbejdet med genopretningsfaciliteten.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af

Stabilitets- og Vækstpagten

og dens im-

plementering, herunder ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offent-

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 28 af 49

lige finanser på baggrund af dens økonomiske prognose i efteråret 2021. Kommis-

sionen har meddelt, at betingelserne vurderes opfyldt for, at den såkaldte ”generelle

undtagelsesklausul” er aktiv i 2022 (ligesom i 2020 og 2021) i lyset af

COVID-19-

krisen. Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kommissionen til fleksibili-

tet i EU’s fælles finanspolitiske regler i Stabilitets-

og Vækstpagten, der overordnet

indebærer, at der kan tages højde for alvorlige økonomiske tilbageslag i EU el ler

euroområdet ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik. Det er op til Kommis-

sionen at implementere reglerne og deres fleksibilitet i praksis. Kommissionen har

i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den økonomiske udvik-

ling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne i form af tildeling

af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af BNP eller om efter-

levelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle budgetforbedringer.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være det videre arbejde med

styrkelse af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles ind-

skudsforsikringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder EU-tiltag til at reducere

risici for kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Det gælder fx drøf-

telser om EU-rammerne for krisehåndtering af kreditinstitutter, som kommer i pro-

blemer og bliver nødlidende, hvor Kommissionen ventes at fremsætte forslag til

revision af den eksisterende ramme i 2. halvår 2021. EDIS vil alene omfatte bank-

unionens deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter generelt alle EU-lande uan-

set deltagelse i bankunionen.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering ventes også at være en central prio-

ritet. Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til nye tiltag på hvidvask-

området, herunder en ny EU-tilsynsmyndighed og en forordning med styrkede og

ensartede EU-regler, i opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra maj 2020

og rådskonklusioner fra november 2020 om nye tiltag på hvidvaskområdet.

Formandskabet ventes også at prioritere forslag, hvor forhandlinger allerede pågår.

Det gælder vedtagelse af forslag om digital operationel robusthed ifm. finansielle

tjenester (DORA) og en EU-ramme for kryptoaktiver (MICA). Det gælder derud-

over forslag om etablering af et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed for lån.

Der ventes derudover fokus på den eksisterende handlingsplan for digital finans,

videreudvikling af kapitalmarkedsunionen samt nedbringelse af misligholdte lån

(NPL). Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremsætte en ny strategi for bære-

dygtig finansiering, som er en del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal), med tilhørende forslag om en EU-standard for grønne obligationer

(Green Bond Standard).

Kommissionen ventes tidligst i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til EU-imple-

mentering af anbefalinger fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter,

som har stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitut-

ter.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 29 af 49

Endelig ventes Kommissionen i 2. halvår 2021 at fremsætte forslag til revision af

rammen for regulering af forsikrings- og pensionsselskaber (Solvens II).

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes fokus på arbejdet i OECD med at sikre tidssva-

rende

beskatning af den digitale økonomi

herunder evt. implementeringen af en mulig

OECD-løsning i 2021. Herudover ventes drøftelser af Kommissionens forslag om

digital afgift

(digital levy), som ventes fremsat i juli 2021 som en ny indtægtskilde

til EU’s budget, jf. aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-

2027.

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af spørgsmålet om en

finansiel transakti-

onsskat,

afhængig af udviklingen i det forstærkede samarbejde.

I forhold til bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse vil ECOFIN desuden

muligvis drøfte et forslag til

revision af det administrative skattesamarbejde

(DAC8), som

ventes fremsat i 2. halvår 2021, og som skal sikre, at oplysninger om kryptoaktiver

og elektronisk valuta udveksles automatisk mellem EU-landene.

Der vil desuden muligvis være drøftelser af et forslag om fælles EU-regler til

bekæm-

pelse af skatteundgåelse ved brug postkasseselskaber,

som ventes fremsat i slutningen af

2021.

Under det slovenske formandskab ventes desuden

arbejde med EU’s

sortliste over

skattely uden for EU,

der opdateres halvårligt og næste gang ifm. ECOFIN i oktober.

Man ventes at fortsætte arbejdet med

mandatet for Adfærdskodeksgruppen for Erhvervs-

beskatning

(Code of Conduct on Business Taxation), herunder mhp. en mulig udvi-

delse af mandatet. Dette kan indebære, at Adfærdskodeksgruppen fremadrettet

–

ud over de diskriminerende skatteordninger, som undersøges i dag

–

skal undersøge

alle potentielt skadelige skatteordninger, potentielt også fx nul- og lavskatteordnin-

ger.

På momsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om

enslydende regler for

anvendelse af reducerede momssatser

samt det såkaldte

endelige momssystem.

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal)

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal) ventes at være en central prioritet for

det slovenske formandskab, og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de

relevante dele af den grønne pagt, herunder strategien for bæredygtig finansiering,

energibeskatning og forslag til en ny CO

-grænsetilpasningsmekanisme.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes

bl.a. drøftelser om EU’s 2022-budget

samt en præsenta-

tion af Revisionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2020.

Derudover vil Kommissionen fremlægge forslag til tre nye indtægtskilder til EU-

budgettet i juli 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 30 af 49

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s

årsmøde

14.-16. oktober 2021.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 2. halvår 2021 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det slovenske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2021.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det slovenske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske

holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 31 af 49

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og den

finansielle regulering for alle EU-lande ventes fortsat at

være en central del af ØMU-drøftelserne. ØMU-arbejdet

ventes også at kunne vedrøre bl.a. styrkelse af euroens

internationale rolle.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten skal understøtte reformer og in-

vesteringer til økonomisk genopretning i lyset af CO-

VID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra genopretningsfaciliteten kan der ydes finansiel assi-

stance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan udgøre op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360 mia. euro i lån.

Finansieringen tilvejebringes af et genopretningsinstru-

ment på 750 mia. euro, som finansierer en række EU-

budgetprogrammer til økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19, særligt genopretningsfaciliteten.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger i 2019, BNP pr. indbygger i 2019, ledighed i 2019 og

BNP-udvikling i 2019-20 og 2019-21) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed, bidrag

til grøn og digital omstilling mv.

Genopretningsplanen skal afleveres til Kommissionen,

der herefter skal vurdere planen efter forordningen. Rå-

det skal herefter tage stilling til Kommissionens forslag til

rådsimplementerende beslutninger vedr. de respektive

landes genopretningsplaner. Udbetaling af den finansielle

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 32 af 49

assistance sker i takt med, at landet opnår målsætninger

og milepæle i overensstemmelse med planen.

Evaluering af Stabilitets- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-

og Vækstpagten

ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-

ringen omhandlede overordnet erfaringerne med at sikre

holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-

ring, fremme en passende sammensætning mellem for-

brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde

nationale finanspolitiske rammer.

Kommissionen har ikke fremsat forslag til ændring af de

finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som et

afsæt for debat mhp. eventuelle efterfølgende forslag om

ændring af praksis for implementering af reglerne eller

ændring af selve reglerne. Eventuelle ændringer af reg-

lerne vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og

behandles i ECOFIN. Processen har været sat i bero pga.

COVID-19. Kommissionen har oplyst, at evalueringen

genoptages, når genopretningen i EU er godt på sporet.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL)

forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2. halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Der blev opnået politisk enighed med Europa-Parlamen-

tet i juni 2021 om forslaget til udvikling af sekundære

markeder for misligholdte lån. Det slovenske formand-

skab ventes at forsøge at nå enighed med Europa-Parla-

mentet om forslaget om realisering af sikkerhed for lån.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 33 af 49

Kommissionen præsenterede 15. december 2020 en ny

handlingsplan for at nedbringe misligholdte lån, særligt i

lyset af COVID-19-krisen.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande. EDIS skal bidrage til at reducere det negative

samspil mellem banker og stater, som sås under finans-

krisen, hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige

finanser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Der arbejdes som led i en styrkelse af bankunionen på

fremskridt med EDIS i sammenhæng med fremskridt

med andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risikoen

for nye kriser i den finansielle sektor (risikoreduktionstil-

tag). Drøftelserne vil fortsætte i 2. halvår 2021.

Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 anbe-

III

falinger for kreditinstitutters kapitalkrav (færdiggørelse af

Basel III).

Basel-komitéens anbefalinger indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra den

danske ekspertgruppe samt fra den europæiske banktil-

synsmyndighed (EBA) viser, at de nye anbefalinger fra

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 34 af 49

Basel-komitéen vil forhøje kapitalkravene i de danske in-

stitutter i niveauet ca. en tredjedel i forhold til de gæl-

dende kapitalkrav.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår an-

befalingerne skal foreslås gennemført i EU-lovgivningen.

Et forslag vil omfatte alle EU-lande og vil skulle vedtages

af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgiv-

ningsprocedure. Det ventes, at Kommissionen vil frem-

sætte et forslag tidligst i 2. halvår 2021.

EU-tiltag til hvidvaskbe- Kommissionens ventes primo juli 2021 at fremsætte for-

kæmpelse

slag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet, herunder for-

slag om en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed samt styr-

kede og mere ensartede regler. Forslagene bygger bl.a. på

rådskonklusionerne fra november 2020 og en handlings-

plan fra Kommissionen fra maj 2020.

Forslagene vil skulle behandles af Rådet og Europa-Par-

lamentet iht. den almindelige EU-procedure.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i juni 2021 opnået politisk enighed med Europa-

Parlamentet om forslaget.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes primo juli 2021 at fremlægge en

tig finansiering

ny strategi for bæredygtig finansiering, herunder forslag

til en EU-ramme for grønne obligationer. Strategien er en

del af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green

Deal).

Strategien bygger videre på Kommissionens hand-

lingsplan for bæredygtig finansiering fra maj 2018.

Det slovenske formandskab ventes at igangsætte for-

handlinger om lovforslag i Rådet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 35 af 49

Digital operationel mod- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

standsdygtighed (cyber- at styrke EU-landenes finansielle sektorers digitale ope-

robusthed) (DORA)

rationelle modstandsdygtighed (cyberrobusthed).

Forslaget indeholder regler om styring, herunder IT-risi-

kostyring, sikkerhedstest, hændelsesrapportering, bered-

skaber, leverandørstyring og et fælles-tilsyn med kritiske

tredjepartsleverandører vedr. it-drift.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Regulering af kryptoakti- Kommissionen fremsatte 24. september 2020 forslag om

ver (MICA)

regulering af kryptoaktiver, fx virtuelle valutaer, bl.a. Fa-

cebooks Libra/Diem. Forslaget har til formål at regulere

og fremme kontrolleret brug af kryptoaktiver under hen-

syn til finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Kommissionens forslag indebærer bl.a., at udbydere af

kryptoaktiver skal have fysisk tilstedeværelse og have til-

ladelse af en national tilsynsmyndighed i et EU-land,

hvorefter en udbyder vil kunne udbyde et kryptoaktiv i

alle EU-lande

uden yderligere tilladelse (”EU passport”).

Udbydere vil skulle efterleve kapitalkrav, standarder om

organisering, og de vil skulle adskille egne midler fra de-

res kunders midler samt efterleve krav til deres IT-syste-

mer for at undgå cybertyveri og -angreb.

Det slovenske formandskab ventes at indlede forhandlin-

ger med Europa-Parlamentet, når der opnås enighed i Rå-

det om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

økonomi

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi. De mulige drøftelser i ECOFIN ventes at af-

hænge af udviklingen i OECD, hvor der arbejdes på at

opnå enighed om en global løsning inden udgangen af

2021 pba. et amerikansk udspil og en opfølgende udta-

lelse fra G7, som lægger op til dels en global effektiv mi-

nimumsbeskatning og dels omfordeling af beskatnings-

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 36 af 49

retten til en del af det overskud, som genereres i de stør-

ste og mest profitable multinationale selskaber. ECOFIN

vil i tilfælde af en OECD-aftale muligvis skulle drøfte im-

plementering af aftalen i EU.

Digital afgift (digital levy) Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte et forslag

til en digital afgift som en ny indtægtskilde til EU’s bud-

get,

jf.

aftalen om EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027.

Indholdet af forslaget er fortsat uvist, men den konkrete

udformning vil formentlig tage højde for forhandlingerne

om en global aftale i OECD. Kommissionens forslag

ventes drøftet i ECOFIN.

Forstærket samarbejde

om afgift på finansielle

transaktioner (Financial

Transaction Tax

–

FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et

forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-

tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og

Slovakiet).

Den foreslåede model er en snævert afgrænset skat på

visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre

værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-

tes undtaget, hvorfor modellen ikke skønnes at påvirke

omfanget af meget kortsigtet spekulativ handel med vær-

dipapirer.

Det er muligt, at ECOFIN under slovensk formandskab

vil gøre status for drøftelserne om det forstærkede sam-

arbejde.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

Forslaget ventes ikke drøftet under slovensk formand-

skab, da Kommissionen med sin meddelelse af 18. maj

2021 om selskabsbeskatning i det 21. århundrede har be-

budet at fremsætte et nyt forslag i 2023, som skal afløse

forslaget om en CC(C)TB.

Det administrative skat- Kommissionen ventes under det slovenske formandskab

tesamarbejde (Directive at fremsætte forslag til endnu en revision af det admini-

strative skattesamarbejde (DAC8).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 37 af 49

of Administrative Corpo- Forslaget ventes at vedrøre automatisk udveksling af op-

ration - DAC)

lysninger ifm. anvendelsen af alternative betalings- og in-

vesteringsmidler som kryptoaktiver og anden elektronisk

valuta.

ECOFIN vil muligvis under slovensk formandskab

drøfte forslaget.

Fælles EU-regler til be-

kæmpelse af skatteund-

gåelse ved brug af post-

kasseselskaber

Kommissionen har 18. maj 2021 offentliggjort en med-

delelse om selskabsbeskatning i det 21. århundrede. Af

denne fremgår, at Kommissionen under slovensk for-

mandskab ventes at fremsætte forslag, der skal bekæmpe

skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber.

Forslagets nærmere indhold er endnu uvist.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

skattely

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering 22. februar 2021 er 12 lande på

sortlisten, mens 9 lande er på observationslisten.

Under det slovenske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret ifm. oktober-ECOFIN.

Derudover ventes det slovenske formandskab at arbejde

videre med opdatering af Adfærdskodeksgruppens man-

dat og mulige styrkelser af listen, herunder øget koordi-

nering af de defensive foranstaltninger mod lande på li-

sten, udvikling af et nyt kriterium 1.4. om informations-

udveksling om reelle ejere af selskaber mv. samt muligvis

en udvidelse af sortlistens geografiske anvendelsesom-

råde.

Adfærdskodeksgruppens

mandat (Code of Con-

duct on Business Taxa-

tion

–

CoC)

EU-landene vedtog 27. november 2020 rådskonklusioner

om international beskatning, herunder god skatteforvalt-

ning i og uden for EU.

Rådskonklusionerne fremhæver drøftelserne af en revi-

sion af Adfærdskodeksgruppens mandat, herunder mhp.

at afsøge, om Adfærdskodeksgruppen fremadrettet skal

undersøge alle potentielt skadelige skatteordninger, og

ikke alene diskriminerende skatteordninger. Det skal give

mulighed for, at EU-landenes generelle skatteordninger

også skal undersøges og vil potentielt også omfatte fx

nul- og lavskatteordninger.

Arbejdet med en revision af mandatet ventes videreført

under det slovenske formandskab.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 38 af 49

Enslydende regler for an- Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

vendelsen af reducerede dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

momssatser i EU

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en så-

kaldt positiv liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt

at anvende reducerede satser. Reglerne ændres således, at

EU-landene får mulighed for at anvende reducerede

momssatser på samtlige varer og ydelser bortset fra de,

som fremgår af en såkaldt negativ liste over varer og ydel-

ser, hvor det ikke er tilladt at anvende reducerede satser,

og hvor landets normalsats således skal anvendes.

Det portugisiske formandskab har senest 12. maj 2021

fremsat et kompromis om enslydende regler for anven-

delsen af reducerede momssatser i EU. Kompromisfor-

slaget fastholder det i dag gældende princip om en positiv

liste over varer og ydelser, hvor det er tilladt at anvende

reducerede satser. Forslaget forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

stem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig, og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer.

Forslaget og særligt mulige tekniske løsninger, som kan

understøtte EU-landendes momskontrol og -opkrævning

i forbindelse med forslaget, forventes viderebehandlet

under slovensk formandskab.

Komitologi i Momsko- Kommissionen fremsatte 18. december 2020 forslag om

mitéen

indførelse af komitologi i Momskomitéen, der i dag alene

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 39 af 49

er et rådgivende udvalg. Således er Komitéens retnings-

linjer om fortolkninger af momsdirektivet i dag ikke bin-

dende for EU-landene.

Alle bindende regler om fortolkning af momsdirektivet

vedtages i dag af Rådet med enstemmighed.

Hvis Momskomitéen overgår til at være et komitologiud-

valg vil der kunne udstedes bindende bestemmelser om

fortolkning af momsdirektivet med støtte fra et kvalifice-

ret flertal i Momskomitéen.

Det er uvist, om forslaget om indførelse af komitologi i

Momskomitéen vil blive viderebehandlet under slovensk

formandskab.

Tobaksbeskatningsdirek- Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

fremsætte forslag til revision af tobaksbeskatningsdirek-

tivet

tivet.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Revision af reglerne for Kommissionen ventes under slovensk formandskab at

privatpersoners grænse- fremsætte forslag til revision af reglerne for privatperso-

handel

ners grænsehandel.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Energibeskatning

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en revision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal udmønte

EU’s 2030-klimamål.

Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-

skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen

konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-

hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde

for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med

anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-

tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen

ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-

vets minimumssatser, en kobling til EU’s kvotehandels-

system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,

som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-

nes klimaaftryk.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 40 af 49

Forslag til CO

-grænsetil-

pasningsmekanismen

(CBAM), herunder som

ny egenindtægt for EU

Kommissionen ventes i juli 2021 at fremsætte forslag til

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme (Carbon

Border Ad-

justment Mechanism

–

CBAM) samt et forslag om, at pro-

venu fra denne skal udgøre en ny indtægtskilde til EU’s

budget, jf.

aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027. Forslaget er en del af

”Fit for 55”-

pakken med forslag, der skal udmønte EU’s 2030-kli-

mamål.

Formålet med forslaget er, at udenlandske producenter af

udvalgte varer, der er særligt CO

-intensive og importeres

til EU, skal betale for deres udledning af drivhusgasser på

linje med virksomheder i EU.

Mekanismen ventes rettet mod udvalgte energiintensive

og lækageudsatte sektorer og skal sikre, at prisen på im-

porterede varer reflekterer de heraf forårsagede CO

-ud-

ledninger, samt forebygge, at produktion flyttes ud af EU

som følge af klimarettede initiativer inden for EU.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2022

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget i juli 2021 under slovensk for-

mandsskab

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret sin årsrapport om

gettet 2020

implementeringen af EU-budgettet i 2020. Rapporten

danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kom-

missionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2020-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2022 under fransk

formandskab.

Ændringsforslag til

EU’s

-kvotehandelssystem

(ETS), herunder som ny

egenindtægt for EU

Kommissionen ventes medio 2021 at fremlægge forslag

til revision af EU’s

-kvotehandelsdirektiv (Emissions

Trading System,

ETS), samt forslag til ETS som en ny ind-

tægt for EU. Forslaget ventes at være en del af Kommis-

sion ventede grønne lovpakke "Fit

for 55”

med forslag til

revision af EU’s energi-

og klimalovgivning, der skal ud-

mønte EU’s øgede 2030-klimamål.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 41 af 49

En potentiel revision af ETS ventes at inkludere nye sek-

torer i kvotehandelssystemet, herunder luft- og skibsfart.

Forslaget vil være forankret i miljørådsformationen,

mens forslaget til ETS som egenindtægt ventes forankret

under ECOFIN.

ECOFIN vil muligvis drøfte forslaget under slovensk

formandskab.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

”Fit for 55”-pakken

til Kommissionen ventes i juli 2021 at fremlægge en større

udmøntning af EU’s

pakke med forslag til revision af EU's klima- og energi-

øgede 2030-klimamål

regulering. Dette gælder bl.a. forslag om energibeskat-

ningsdirektivet, kvotehandelsdirektivet, fordeling af ind-

sats i de ikke-kvotebelagte sektorer, CO

-krav til biler,

en CO

-grænsetilpasningsmekanisme og direktiverne for

vedvarende energi og energieffektivitet mm.

Under det slovenske formandskab vil ECOFIN udveksle

synspunkter om forslag i pakken. Enkelte forslag ventes

forankret i ECOFIN (jf.

ovenfor).

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 14.-16.

oktober 2021.

Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en ny HR-

strategi i løbet af efteråret 2021.

HR Strategi

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 42 af 49

Dagsordenspunkt 5:

Rådskonklusioner vedr. proceduren for

makroøkonomiske ubalancer

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 13. juli 2021 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående

analyser af de udvalgte lande under proceduren for markoøkonomiske ubalancer (MIP), som ind-

går i det europæiske semester.

Kommissionen offentliggjorde de dybdegående analyser 2. juni 2021. Analyserne vedrører de 12

lande, der blev udpeget i varslingsrapporten 2021: Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene,

Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien og Grækenland. Kommissio-

nen finder, at der eksisterer ubalancer i alle 12 lande, hvoraf tre lande vurderes at have alvorlige

ubalancer (Cypern, Italien og Grækenland).

Rådskonklusionerne ventes overordnet at bakke op om Kommissionens analyser, herunder vurde-

ringen af, at der eksisterer ubalancer i de 12 analyserede lande. Konklusionerne ventes at minde

om, at analyserne skal ses på baggrund af COVID-19-krisen, og det ventes at fremgå, at Rådet

deler Kommissionens vurdering af, at COVID-19-krisen ikke har ændret på ubalancernes grund-

læggende karakter, selvom krisen kan sætte reduktionen af ubalancer tilbage og øge risici. Kon-

klusionerne ventes desuden at pege på, at

hurtig implementering af EU’s genopretningsfacilitet giver

mulighed for at reducere de makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen kan støtte rådskonklusioner med det ventede indhold. Der ventes også generel støtte fra

de øvrige EU-lande til det foreliggende udkast til konklusionerne.

2. Baggrund

ECOFIN ventes 13. juli 2021 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens

dybdegående analyser af de udvalgte lande under proceduren for markoøkonomiske

ubalancer (MIP), som indgår i det europæiske semester.

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke vedr. det europæiske semester

og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens

dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer i de 12 lande, der blev

udpeget i Kommissionens varslingsrapport 2021 (som blev præsenteret på ECO-

FIN 1. december 2020). De 12 lande er: Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene,

Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien og Grækenland.

I de dybdegående analyser finder Kommissionen, at alle 12 lande oplever makro-

økonomiske ubalancer, hvoraf tre lande vurderes at have

alvorlige

ubalancer,

jf. tabel

Det er de samme tre lande, som blev vurderet til at have alvorlige makroøkono-

miske ubalancer ifm. samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer i 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 43 af 49

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser v edr. makroøkonomiske ubalancer, 2. j uni 2021

Lande

Cy pern

Kategorisering

Alv orlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj of f entlig og priv at gæld til ind- og udland. Højt niv eau af

misligholdte lån. Stort betalingsbalanceunderskud.

Høj of f entlig gæld, sv ag udv ikling i produktiv iteten og

v ækstpotentialet. Udf ordret banksektor og højt niv eau af

misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj of f entlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udf ordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk v ækst.

Høj of f entlig og priv at gæld til ind- og udland. Lav potentiel

v ækst.

Høj of f entlig gæld, lav produktiv itetsvækst og sv ag konkur-

renceev ne.

Høj of f entlig og priv at gæld til ind- og udland.

Stort ov erskud på betalingsbalancen. Høj priv at gæld.

Høj of f entlig og priv at gæld til ind- og udland og lav produk-

tiv itetsvækst. Banksektor udf ordret af en høj andel mislig-

holdte lån.

Høj of f entlig og priv at gæld til ind- og udland. Høj ledighed.

Høj og v oksende gæld blandt husholdningerne. Ov erv urde-

rede boligpriser.

Højt og v edv arende ov erskud på betalingsbalancen som

f ølge af lav t inv esteringsniv eau i den priv ate og of f entlige

sektor.

Stort betalingsbalanceunderskud som et resultat af lempelig

f inanspolitik.

Italien

Alv orlige ubalancer

Grækenland

Alv orlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sv erige

Ubalancer

Ty skland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Kilde: Anneks 1 i Kommissionens meddelelse om økonomisk samarbejde 2021, KOM(2021)500, 2. juni 2021.

Kommissionen vurderer, at COVID-19-pandemien ikke har skabt nye ubalancer,

men har medført øgede risici forbundet med eksisterende ubalancer, herunder ift.

offentlig og privat gæld, der er steget betragteligt. Gældsstigningerne skyldes bl.a.

finansiering af støttetiltag under COVID-19. Kommissionen nævner desuden, at

andelen af misligholdte lån kan stige, når støttetiltagene udfases. Kommissionen

vurderer, at implementeringen af genopretningsfaciliteten vil kunne bidrage til at

reducere de makroøkonomiske ubalancer.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på, at Rådet:



minder om, at EU blev ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag i 2020. Si-

den foråret 2021 er den økonomiske aktivitet tiltaget, mens usikkerheden

fortsat er stor.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 44 af 49



understreger vigtigheden af fortsat tæt EU-koordination vedr. de økonomi-

ske politikker, herunder identifikation, forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer.

deler Kommissionens vurdering af, at COVID-19-krisen ikke har ændret på

den grundlæggende karakter af EU-landenes ubalancer, selvom krisen kan

sætte reduktionen af ubalancer tilbage og øge risici. De økonomisk-politiske

tiltag det seneste år har øget gælden, men bør understøtte tilpasninger på mel-

lemlangt sigt. Den offentlige gæld er steget betydeligt som følge af nødven-

dige støttetiltag i adskillige EU-lande, hvor gælden allerede var høj inden kri-

sen. Den private gæld (især virksomheders gæld) er øget som følge af faldende

omsætning pga. COVID-19-restriktioner, og udfordringer med at betale gæl-

den tilbage kan øge andelen af misligholdte lån, når de offentlige COVID-19-

støttetiltag udfases. Udviklingen i betalingsbalanceunderskud i landene har

generelt været stabil, bortset fra i de lande, der er blevet ramt hårdest af den

faldende turisme. Der er stadig store betalingsbalanceoverskud i nogle lande,

som potentielt kan have grænseoverskridende betydning. Ejendomspriserne

er fortsat høje i nogle lande med øget risiko for, at priserne kan være over-

vurderet. Samtidig har en mere moderat lønudvikling bidraget til at reducere

presset på konkurrenceevnen under krisen.

noterer sig, at det fortsat er svært at vurdere de fulde konsekvenser af krisen,

herunder krisens strukturelle effekter. Rådet anerkender, at COVID-19-kri-

sen har påvirket en række sektorer, værdikæder og EU-regioner kraftigt. Rå-

det anerkender de muligheder og udfordringer, som den grønne og digitale

omstilling giver, herunder mulige regionale effekter, og opfordrer til tæt over-

vågning af eksisterende og mulige nye ubalancer og til at skelne mellem kon-

junkturrelaterede og strukturelle faktorer.

er enig med Kommissionens vurdering af, at 12 EU-lande

i varierende grad

oplever makroøkonomiske ubalancer. Rådet anerkender de benyttede analy-

seværktøjer og bifalder den øgede vægt på fremadskuende værktøjer i den

aktuelle situation. Råder understreger, at det fortsat er meget relevant at vur-

dere afsmittende økonomiske effekter mellem landene.

noterer sig, at de dybdegående analyser blev lavet, inden genopretningspla-

nerne under genopretningsfaciliteten (RRF) forelå. Hurtig, fuldkommen og

effektiv implementering af RRF giver en mulighed for at reducere de makro-

økonomiske ubalancer. Rådet understreger, at fuld, effektiv og rettidig imple-

mentering af genopretningsplanerne kan bidrage til at øge den potentielle

vækst, styrke landenes økonomiske modstandsdygtighed og understøtte en

stærk genopretning.

understreger, at MIP er en central del af det europæiske semester. Rådet op-

fordrer til fortsat implementering af MIP, herunder især ved regelmæssigt at

evaluere udviklingen i ubalancer i landene og undersøge potentielle, nye risici.



Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 45 af 49



gentager, at MIP’s fulde potentiale bør benyttes på en

transparent og konsi-

stent måde, herunder med brug af proceduren for alvorlige ubalancer (hen-

stillinger om ubalancer), når det er relevant. Rådet noterer sig, at Kommissi-

onen ikke har fundet det passende at bruge proceduren for uforholdsmæssigt

store ubalancer i den aktuelle situation. Rådet fastholder, at Kommissionen

klart og offentligt bør forklare hvorfor, hvis den konkluderer, at et EU-land

har alvorlige ubalancer, men alligevel vælger ikke at stille forslag om at åbne

proceduren for alvorlige ubalancer. Rådet minder om, at Rådet bl.a. vil drøfte

MIP som led i en kommende

evaluering af EU’s økonomiske styringsmæssige

rammer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om MIP har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Samarbejdet om makroøkonomiske ubalancer under det europæiske semester vil

kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i

Danmark, i det omfang det bidrager til at reducere risikoen for kriser og understøtte

bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makroubalanceprocedu-

ren mhp., at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så svage konjunkturer

og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidt-

rækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dår-

ligst stillede.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 46 af 49

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens pakke af 2. juni

2021 vedr. det europæiske semester mv., herunder Kommissionens dybdegående

analyser under MIP, i samlenotatet forud for ECOFIN 18. juni 2021.

Kommissionens pakke af 2. juni 2021 har endvidere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 16. juni 2021

som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 47 af 49

Dagsordenspunkt 6:

Opfølgning på G20-finansministermøderne 9.-

10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen og det slovenske EU-formandskab ventes at afrapportere fra G20-mødet 9.-10.

juli for finansministre og centralbankchefer. Der ventes udsendt skriftlige kommunikéer fra G20-

mødet.

EU’s prioriteter ift. møderne er det fortsatte behov for en finanspolitik, der

bl.a. er rettidig

og målrettet samt tilpasset de enkelte landes situationer. Når genopretningen er godt på sporet, bør

finanspolitikken tilrettelægges, så den fortsat fremmer en robust og bæredygtig økonomisk udvik-

ling og samtidig sikrer finanspolitisk holdbarhed på mellemlangt sigt. EU støtter G20’s CO-

VID-19-handlingsplan om fortsat samarbejde om at understøtte den globale økonomi og

sundhedsmæssige tiltag samt at fremme en retfærdig genopretning, der bl.a. udnytter de grønne og

digitale muligheder. EU støtter forlængelsen af gældshenstandsinitiativet DSSI og fremskridtene

vedr. en

ny generel tildeling af IMF’s reserveaktiv SDR. I lyset af G7’s udtalelse skal der

sikres

fremskridt i det internationale skattesamarbejde, hvor det bør have den højeste prioritet at finde en

global løsning vedr. beskatningen af den digitale økonomi. EU støtter

G20’s videre arbejde på det

finansielle område, herunder vedr. bl.a. en grøn taksonomi, klimaforandringers betydning for den

finansielle stabilitet, grænseoverskridende betalinger samt digitale valutaer udstedt af centralban-

ker.

2. Baggrund

Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 9.-10. juli

2021, som blev forberedt på ECOFIN 18. juni

2021. EU’s overordnede positioner

ift. G20-mødet var bl.a. følgende:



Der er betydelig fremgang i verdensøkonomien, men genopretningen er ulige

på tværs af lande og sektorer. Tilgængeligheden og fordelingen af effektive vac-

ciner er afgørende for genopretningen.



Støttetiltagene bør ikke trækkes tilbage for tidligt og bør forblive rettidige, mål-

rettede og midlertidige. Finanspolitikken skal løbende justeres i takt med, at den

økonomiske situation ændrer sig i lyset af pandemiens udvikling. Når sundheds-

situationen er forbedret, og genopretningen er godt på sporet, bør finanspoli-

tikken gradvist fokusere mere på at fremme en robust og bæredygtig økonomisk

udvikling, og at sikre finanspolitisk holdbarhed på mellem-lang sigt, ligesom der

bør gennemføres reformer og investeringer, der håndterer langsigtede økono-

miske udfordringer og styrker produktiviteten.



EU ser frem til en status på G20's COVID-19-handlingsplan vedr. samarbejde

om understøttelse af den globale økonomi og sundhedsmæssige tiltag under

COVID-19-pandemien. Handlingsplanen bør specielt fokusere på passende

økonomisk-politiske tiltag, der adresserer risici ved pandemier, klimaforandrin-

ger og stigende ulighed.



EU byder G20’s status vedr. langsigtede løsninger for finansiering af globale

sundhedstiltag, der bl.a. skal forebygge fremtidige pandemier og forberede be-

redskabstiltag, velkommen. EU-landene

støtter G20’s rolle i

dette henseende og

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 48 af 49



understreger vigtigheden af, at alle bør have adgang til vacciner, hvorfor EU

generelt støtter fælles tiltag som fx COVAX-faciliteten. Det videre arbejde bør

koordineres i tæt samarbejde med relevante interessenter, i særlig grad WHO.

EU byder fremskridtene i implementeringen af det fælles G20-Parisklub

initia-

tiv velkommen. Initiativet skal lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande

ifm. COVID-19-pandemien (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI).

I den for-

bindelse byder EU forlængelsen af DSSI frem til slutningen af 2021 velkommen.

EU-landene opfordrer långivende lande til, hvor muligt, at overveje en struktu-

rel og mere langsigtet løsning gennem G20-Parisklub-aftalen om en fælles

ramme for behandling af uholdbare gældsudfordringer

. EU opfordrer stærkt

private kreditorer og lande til at implementere den fælles ramme. EU er åben

for at se nærmere på, om den fælles ramme skal udvides til mellemindkomst-

lande med gældsudfordringer, alt imens det anerkendes, at ressourcer til gælds-

lettelser bør prioriteres til lavindkomstlande.

EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-

sourcer. EU støtter fremskridtene vedr. en ny generel tildeling af

IMF’s reser-

veaktiv SDR

på ca. 650 mia. USD og ser frem til implementeringen heraf i

august 2021. Yderligere støtter EU, at man undersøger mulighederne for, at

lande frivilligt kan viderelåne SDR samt tilføre nye midler til IMF's særlige fond,

der giver subsidierede lån til de fattigste lande (Poverty

Reduction and Growth Trust,

PRGT).

EU opfordrer G20 til snarest at færdiggøre en aftale vedr. beskatningen af den

digitale økonomi, således at alle virksomheder betaler en retfærdig skat. I lyset

af den fælles udtalelse fra G7 5. juni opfordrer EU-landene igen G20-landene

til, at der opnås en global konsensusløsning, som omfatter begge OECD-spor,

medio 2021. EU støtter G20-formandskabets prioriteter vedr. at sikre robuste

skattesystemer og skattegennemsigtighed samt fortsat at støtte udviklingslande

i arbejdet med at styrke deres nationale skattesystemer. EU støtter også G20-

formandskabets prioriteter ift. implementeringen af OECD-minimumsstandar-

der vedrørende bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af

overskud (Base Erosion and profit Shifting - BEPS). Herudover støtter EU-

landene yderligere diskussioner vedr. skattepolitikkens rolle ift. at adresse klima-

relaterede udfordringer.

EU støtter det videre arbejde med bæredygtig finansiering, herunder med bl.a.

en grøn taksonomi og klimaforandringers betydning for den finansielle stabili-

tet.

støtter G20’s arbejde relateret til

grænseoverskridende betalinger og mulig-

heden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene støtter fortsat

G20’s holdning om,

at ingen såkaldte

”global

stablecoins” (dvs. kryptoaktiver,

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandl er

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's økonomi-

og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. november 2020.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene, og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF.

SDR er værdisat ud fra en samling (”kurv”)

af de store valutaer, dvs. amerikanske dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske renminbi.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 165: Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2021, fra finansministeren

Side 49 af 49

hvis værdi knyttes til værdien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af central-

banker og med potentiale for global udbredelse) bør benyttes, før alle lovgiv-

ningsmæssige og tilsynsmæssige udfordringer er tilstrækkeligt håndteret.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at få en afrapportering fra Kommissionen og det slovenske EU-

formandskab fra G20-møderne for finansministre og centralbankchefer. G20 ven-

tes at offentliggøre kommunikéer efter deres respektive møder.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæf-

tigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20-møderne

for finansministre og central-

bankchefer 9.-10. juli 2021 blev forelagt Europaudvalget til orientering 16. juni 2021

forud for rådsmødet (ECOFIN) 18. juni 2021. Der henvises til samlenotatet, som

blev oversendt til Europaudvalget 8. juni 2021.