FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 152
Offentligt

8. juni 2021

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. juni 2021

1) Forordning for kryptoaktiver og pilotregime for markeder baseret på en distribueret ho-

vedbog

KOM(2020) 593, KOM(2020) 594, KOM(2020) 596

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor

KOM (2020) 595

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Enslydende regler for anvendelse af reducerede momssatser i EU

KOM(2018) 20

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Momsfritagelser af varer med almen interesse

KOM (2021) 181

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020) 408

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM (2021) 530

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester mv.

KOM(2021)500-527, KOM(2021)529

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Aldringsrapporten for 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Forberedelse af G20-finansministermøde, 7.-10. juli 2021

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 2 af 34

Dagsordenspunkt 6: Økonomisk genopretning i EU: Implementering af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM (2020)408

1. Resume

EU’s genopretningsfacilitet

trådte i kraft i februar 2021, og de fleste EU-lande har primo juni

afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen. Genopretningsplanerne skal herefter godken-

des af ECOFIN efter indstilling fra Kommissionen.

ECOFIN ventes 18. juni 2021 igen at gøre status for arbejdet med implementering af genopret-

ningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. ECOFIN drøftede også sagen 19. ja-

nuar 2021, 16. februar, 16. marts og 16. april 2021.

Kommissionen ventes også at orientere om den forventede proces for Kommissionens forslag til Rå-

dets godkendelse af landenes genopretningsplaner i løbet af sommeren 2021. Kommissionen ventes

også at orientere om, at samtlige EU-lande har ratificeret aftalen

om en ny ordning for EU’s egne

indtægter, således at Kommissionen kan rejse finansiering til genopretningsfaciliteten ved at foretage

obligationsudstedelser.

Udbetalinger af midler fra genopretningsfaciliteten til landene vil blive besluttet, når genopretnings-

planerne er godkendt og i takt med at landene opnår milepæle og målsætninger i deres genopret-

ningsplaner.

Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten

i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 16. april 2021.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på i

alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en

genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf di-

rekte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt fordelings-

nøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for genopret-

ningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.

Genopretningsplaner

–

prioriteter

Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage

midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale

genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver de tiltag

(reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretningsfacili-

teten (direkte støtte og lån) skal finansiere.

Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger

som led i det økonomiske samarbejde i EU (det

europæiske semester),

grøn og digital

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 3 af 34

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til

økonomisk, social og territorial samhørighed.

Genopretningsplaner

–

proces

De afleverede genopretningsplaner skal vurderes af Kommissionen og efter forslag

fra Kommissionen godkendes af ECOFIN med kvalificeret flertal.

Med EU-landenes ratificering af aftalen

om en ny ordning for EU’s egne indtægter

ultimo maj kan Kommissionen foretage obligationsudstedelser til at rejse finansie-

ring til af udbetalinger under genopretningsfaciliteten. Udbetalingerne vil blive be-

sluttet, når ECOFIN har godkendt genopretningsplanerne, og i takt med at landene

opnår milepæle og målsætninger i deres genopretningsplaner.

Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten vil generelt ske i takt med, at landene op-

når milepæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres

respektive genopretningsplaner og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kom-

missionen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s øko-

nomiske og finansielle komité (EFC).

Tabel 1

Genopretningsfaciliteten

–

tidslinje for operationalisering

Trin

Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til

Kommissionen

Dialog mellem Kommissionen og land

Tidsperspektiv

Efter 15. oktober 2020

Løbende og/eller efter aflevering af

udkast til genopretningsplan

Fra forordning om

genopretningsfaciliteten træder i kraft

og som hovedregel inden 30. april

2021

Inden for to måneder fra aflevering

Inden for fire uger fra forslag

Kommissionen vurderer anmodning

inden for to måneder fra anmodning

Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner

Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte

kriterier

Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra

Kommissionen iht. de fastlagte kriterier

Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med

opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner

Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.

Der har løbende været en uformel bilateral dialog mellem de enkelte lande og Kom-

missionen om landenes genopretningsplaner, herunder på basis af udkast til genop-

retningsplaner. Formålet med dialogen har været, at landene har haft mulighed for

at styrke deres genopretningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder mhp.

Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-

planer:

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-

cility_en.

EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som

hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.

lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i

2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden

2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet

for den oprindelige plan.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 4 af 34

at sikre, at planerne lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om genop-

retningsfaciliteten.

Den danske genopretningsplan

Den danske genopretningsplan blev offentliggjort og afleveret til Kommissionen

30. april 2021.

Det blev i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og tilhørende delaftaler

om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport m.fl. be-

sluttet at tilvejebringe

finansiering fra EU’s genopretningsfacilitet til aftalerne. Den

danske genopretningsplan er udarbejdet med afsæt i de tiltrådte initiativer.

Kommissionen offentliggør kvartalvist prognoser for EU-landenes økonomiske

nøgletal. På baggrund af Kommissionens seneste prognose skønnes den danske

økonomi at klare sig relativt bedre end øvrige EU-lande, hvilket har betydning for

skønnet for tildelingen af genopretningsmidler. Dansk tildeling afhænger af EU-

landenes udvikling i BNP i perioden 2020-21. Den endelige danske tildeling fra

EU’s genopretningsfacilitet fastlægges i sommeren 2022 pba. den faktiske

udvikling

i EU-landenes BNP.

3. Formål og indhold

På rådsmødet 18. juni 2021 ventes ECOFIN i forlængelse af drøftelserne 19. januar,

16. februar, 16. marts og 16. april 2021 at gøre status for implementering af genop-

retningsfaciliteten og arbejdet med landenes nationale genopretningsplaner. De fle-

ste EU-lande har primo juni afleveret deres genopretningsplaner til Kommissionen,

jf. bilag.

Kommissionen ventes at give en overordnet status for udviklingen i arbejdet, her-

under status for Kommissionens arbejde med at vurdere de afleverede

genopretningsplaner, samt orientere om forventet proces for Kommissionens

forslag til Rådets godkendelse af landenes genopretningsplaner i form af

implementerende retsakter (Council

Implementing Decisions).

Det ventes, at ECOFIN

skal tage stilling til forslagene fra Kommissionen hen over sommeren 2021.

Kommissionen ventes også at orientere om, at alle EU-lande har ratificeret aftalen

om en ny ordning for EU’s egne indtægter, som ligger til grund for genopretnings-

instrumentet, der tilvejebringer finansiering til en række genopretningstiltag, særligt

genopretningsfaciliteten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på,

at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten

efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincipper, og at genopretningsplaner bidrager til

bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 5 af 34

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv lov-

givningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.

Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en

forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

7. Konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-

finansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle

konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-

opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som

Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk

genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig

selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplanerne kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang de opnår formålet med faciliteten. Midler til Danmark som led i gen-

opretningsinstrumentet kan understøtte den økonomiske genopretning, vækst, ar-

bejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang de opnår formålet med faciliteten.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse om implementering af genopret-

ningsfaciliteten til efterretning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 6 af 34

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en drøftelse om implementering af genopretningsfaciliteten til

efterretning.

Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-

res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at

opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og

investeringer i grøn og digital omstilling mv.

For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-

tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg

16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-

lingsoplæg 16. juni 2020, forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar, 16. fe-

bruar, 16. marts og 16. april 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-

valget 25. juni 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 7 af 34

Bilag

Tabel 1

Status for EU-landenes afleverede genopretningsplaner–primo juni 2021

Ansøgt finansiel assistance

(mia. euro)

Land

Belgien

Bulgarien

Cypern

Danmark

Estland

Finland

Frankrig

Grækenland

Irland

Italien

Kroatien

Letland

Litauen

Luxembourg

Μalta

Nederlandene

Polen

Portugal

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyskland

Ungarn

Østrig

3. maj

22. april

31. maj

29. april

30. april

28. maj

2. juni

28. april

12. maj

30. april

23,9

13,9

14,3

6,6

1,8

69,5

3,2

7,1

27,9

7,2

4,5

12,1

2,7

15,0

0,7

27. maj

29. april

28. april

28. maj

30. april

15. maj

30. april

15. maj

30. april

2,1

40,9

17,8

1,0

68,9

6,4

1,8

2,2

0,1

12,7

122,6

17. maj

30. april

1,0

1,6

0,2

Plan afleveret

30. april

Direkte støtte

5,9

Lån

Kilde: Komissionens pressemeddeleser om indleverede genopretningsplaner

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 8 af 34

Dagsordenspunkt 7:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM (2021) 530

1. Resume

ECOFIN ventes pba. et forslag fra Kommissionen at tildele Rumænien en revideret henstilling

om at bringe det faktiske underskud under 3 pct. af BNP med frist i 2024. Forslaget om en

revideret henstilling fremsættes, fordi Kommissionen vurderer, at Rumæniens nuværende henstilling

(der blev udarbejdet lige i begyndelsen af COVID-19-krisen) ikke længere udgør et relevant

grundlag for tilrettelæggelse af finanspolitikken i lyset af COVID-19-krisen. Der ventes generel

opbakning blandt EU-landene til Kommissionens forslag om en revideret henstilling.

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om finanspolitik, så der

sikres en sund økonomisk udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU

som helhed, og så man forebygger nye gældskriser. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag

om en revideret EDP-henstilling til Rumænien.

2. Baggrund

Kommissionen vurderer løbende EU-landenes

offentlige finanser i relation til EU’s

finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen har 2. juni 2021

offentliggjort forslag til Rådet til håndtering af Rumæniens eksisterende henstilling

under Stabilitets- og Vækstpagten i form af tildeling af en revideret henstilling, som

vil erstatte den eksisterende henstilling.

Rumæniens eksisterende henstilling

Rådet tildelte 3. april 2020 Rumænien en henstilling om at nedbringe et uforholds-

mæssigt stort underskud (en EDP-henstilling), fordi Rumænien ikke efterlevede

reglerne om et faktisk underskud på makismalt 3 pct. af BNP. Rumæniens under-

skud blev dengang opgjort til 4,0 pct. af BNP i 2019, og det ventedes at stige til 6,9

pct. af BNP i 2020 og 7,7 pct. af BNP i 2021.

Henstillingen af 3. april 2020 indebar krav om at bringe det faktiske underskud un-

der 3 pct. af BNP i 2022 samt krav om strukturelle forbedringer (både angivet ved

mål for den strukturelle saldo og for nettoudgiftsvæksten

jf. tabel 1).

Tabel 1

Krav til de offentlige finanser i Rumæniens nuværende EDP-henstilling af 3. april 2020

Pct. af BNP

Krav til niveauet af den faktiske saldo

Krav til forbedring af den strukturelle saldo

Krav til nettoudgiftsvækst

2020

Mindst -3,6

Mindst 0,5

Højst 8,2

2021

Mindst -3,4

Mindst 0,8

Højst 5,5

2022

Mindst -2,8

Mindst 0,8

Højst 5,5

Kilde: Rådets EDP-henstilling til Rumænien, 3. april 2020 (2020/C 116/01)

Nettoudgiftskravet i EDP-henstillingen sætter et benchmark for væksten i et konkret mål for de offentlige

udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er kalibreret med hen-

stillingens krav til forbedring af den faktiske og den strukturelle saldo. Hvis et land gennemfører diskretionære

tiltag, som øger indtægterne (fx indførelse af eller stigning i konkrete skatter), kan udgifterne øges yderligere og

fortsat være forenelige med tilpasningen i struktursaldoen og den faktiske saldo.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 9 af 34

Rumæniens efterlevelse af henstillingen overvåges løbende af Kommissionen.

Kommissionen offentliggjorde således en meddelelse 18. november 2020, som

fulgte op på den oprindelige henstilling. Det blev i meddelelsen vurderet, at Rumæ-

nien ikke så ud til at være på sporet til at efterleve henstillingen. I lyset af den ex-

ceptionelle situation og store usikkerhed i forbindelse med COVID-19-krisen, kon-

kluderede Kommissionen dog, at der ikke skulle tages nye skridt i sagen på davæ-

rende tidspunkt. Kommissionen ville i stedet revurdere situationen i foråret 2021

på baggrund af konkrete regnskabstal for 2020.

Hjemmel

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del

, herunder tildeling og

revidering af EDP-henstillinger, har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslut-

ninger om uforholdsmæssigt store underskud og tildeling af (reviderede) henstillin-

ger under artikel 126 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal, hvor landene

ikke kan stemme om deres egne sager. Danmark har stemmeret i sager om andre

ikke-eurolande (herunder Rumænien), men ikke i sager om eurolande. Forordning

1467/97, som bl.a. udmønter TEUF artikel 126, giver mulighed for at revidere et

lands EDP-henstilling i tilfælde af et alvorligt økonomisk tilbageslag i EU, forudsat

at det ikke er til fare for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt (denne

fleksibilitetsmulighed er en del af den fleksibilitet, som Kommissionen omtaler som

”den generelle undtagelsesklausul”),

jf. forordning 1467/97, artikel 3(5).

Der henvises

til separat dagsordenspunkt

i samlenotatet vedr. ”Det europæiske semester” for ud-

dybning vedr. den generelle undtagelsesklausul.

3. Formål og indhold

Kommissionen har 2. juni 2021 fremsat forslag til Rådet om en revideret EDP-

henstilling til Rumænien med nye krav til Rumæniens finanspolitik i lyset af, at den

finanspolitiske og økonomiske situation har ændret sig betydeligt, siden Rumæniens

oprindelige EDP-henstilling blev vedtaget i april 2020. Kommission vurderer såle-

des, at Rumæniens nuværende henstilling ikke længere udgør et relevant grundlag

for tilrettelæggelse af finanspolitikken i den aktuelle situation. Kommissionen hen-

viser til, at forordning 1467/97, artikel 3(5), tillader, at Rumænien tildeles en revi-

deret henstilling, der er tilpasset situationen.

Den foreslåede reviderede henstilling indeholder et krav om at nedbringe

det fak-

tiske underskud

til 8,0 pct. af BNP i 2021, 6,2 pct. af BNP i 2022, 4,4 pct. af BNP

i 2023 og 2,9 pct. af BNP i 2024 samt forbedre

den strukturelle saldo

med 0,7

pct. af BNP i 2021, 1,8 pct. af BNP i 2022, 1,7 pct. af BNP i 2023 og 1,5 pct. af

BNP i 2024. Det fremgår, at kravet om forbedring af den strukturelle saldo inde-

bærer, at Rumænien skal sikre en

nettoudgiftsvækst

på højst 3,4 pct. i 2021, 1,3

pct. i 2022, 0,9 pct. i 2023 og 0,0 pct. af BNP i 2024.

Dvs. reglerne om, at det faktiske underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den

offentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP eller skal falde i et passende tempo, hvis den alligevel

overstiger 60 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 10 af 34

Kravene indebærer, at Rumænien skal gennemføre sin allerede planlagte finanspo-

litik i 2021 og sikre yderligere tiltag i 2022 og frem for at bringe underskuddet under

3 pct. af BNP til fristen i 2024.

Rumænien skal 15. oktober 2021 rapportere om sine gennemførte tiltag mhp. at nå

målene i den reviderede henstilling.

Tabel 2

Udvalgte nøgletal for de offentlige finanser i Rumænien og krav i den foreslåede reviderede henstilling

Pct. af BNP

Faktisk saldo

- Krav i henstilling

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling

Nettoudgiftsvækst

(pct.)

- Krav i henstilling (pct.)

Bruttogæld

2019

-4,4

-4,7

-1,5

14,0

35,3

2020

-9,2

-7,5

-2,8

16,2

47,3

2021

-8,0

Mindst -8,0

-6,9

0,7

Mindst 0,7

3,4

Højst 3,4

49,7

2022

-7,1

Mindst -6,2

-6,4

0,5

Mindst 1,8

5,5

Højst 1,3

52,7

2023

-6,8

Mindst -4,4

-6,5

-0,1

Mindst 1,7

6,5

Højst 0,9

2024

-6,8

Mindst -2,9

-6,9

-0,4

Mindst 1,5

5,7

Højst 0,0

Anm.:

Ændringerne

i den strukturelle saldo kan afvige fra

år-til-år-forskellen

i niveauerne pga. afrundinger.

Kilde: Kommissionens forårsprognose (maj 2021) samt Kommissionens forslag til en revideret EDP-henstilling til

Rumænien (COM(2021) 530) og tilhørende

staff working document

(SWD(2021) 530).

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder efterlevelse

af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter, vil under-

støtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser kan således have

positive effekter på den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Dan-

mark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 11 af 34

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens forslag om en revideret

henstilling til Rumænien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger generel vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om

finanspolitik, således at der sikres en sund økonomisk udvikling til gavn for vækst

og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU som helhed. Det væsentligste overord-

nede hensyn hermed er at forebygge nye gældskriser og skadevirkningerne heraf for

beskæftigelse og velfærd. Der skal i den aktuelle situation tages højde for COVID-

19-krisen på linje med de gældende regler.

Regeringen kan støtte Kommissionens vurderinger og forslag om en revideret hen-

stilling til Rumænien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tildeling af Rumæniens oprindelige henstilling i april 2020 blev forelagt

Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering forud for ECOFIN 17. marts

2020 (ECOFIN-mødet blev sidenhen aflyst). Der henvises til samlenotat oversendt

til udvalget 5. marts 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 12 af 34

Dagsordenspunkt 8:

Kommissionens pakke vedr. det europæiske

semester mv.

KOM(2021)500-527, KOM(2021)529

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke vedr. det europæiske semester og det finans-

politiske samarbejde i EU.

Pakken indeholder bl.a. Kommissionens udkast til landeanbefalinger om finanspolitik. Kommis-

sionen lægger op til to enslydende anbefalinger til alle EU-landene med fokus på at sikre finans-

politisk holdbarhed på mellemlang sigt og forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige

finanser. Foruden de to enslydende anbefalinger modtager EU-landene en anbefaling om finanspo-

litikken i 2022, der tager højde for det pågældende lands gældsniveau.

Kommissionens pakke indeholder også dybdegående analyser for de 12 EU-lande, der i Kommis-

sionens varslingsrapport blev vurderet til at være i risiko for makroøkonomiske ubalancer. Kom-

missionen konkluderer pba. de dybdegående analyser, at alle 12 lande har makroøkonomiske

ubalancer, hvoraf tre lande (Grækenland, Italien og Cypern) har alvorlige makroøkonomiske

ubalancer.

I en horisontal meddelelse, der opsummerer Kommissionens pakke, meddeler Kommissionen, at

betingelserne er opfyldt for, at den generelle undtagelsesklausul også er aktiv i 2022. Kommissionen

oplyser, at der er tale om en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. inddrager, at BNP-niveauet

i EU som helhed ventes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP-niveauet

i euroområdet først ventes at nå 2019-niveauet i 1. kvartal 2022.

Kommissionens pakke indeholder også en rapport om EU-landenes efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler, hvori det vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke bør træffes beslutninger om at

tildele henstillinger til EU-landene under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Regeringen noterer sig indholdet i Kommissionens pakke og kan generelt støtte Kommissionens

udkast til landeanbefalinger og konklusioner i de dybdegående analyser. Regeringen vil tage Kom-

missionens vurdering af betingelserne for den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul

samt Kommissionens beslutning om ikke at tildele henstillinger på nuværende tidspunkt til efter-

retning.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke vedr. det europæiske semester

og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens

udkast til landeanbefalinger om finanspolitik, dybdegående analyser vedr. makro-

økonomiske ubalancer samt en horisontal meddelelse om bl.a. den generelle undta-

gelsesklausul og rapporter om EU-landenes finanspolitik.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 13 af 34

Landeanbefalinger om finanspolitik

Som led i det europæiske semester fremlægger EU-landene hvert år senest i april

stabilitets- eller konvergensprogrammer (SCP) og nationale reformprogrammer

(NRP).

Stabilitets- og konvergensprogrammerne (programmer for henholdsvis eurolande

og ikke-eurolande) fremlægger normalt det enkelte lands mål og økonomisk-politi-

ske tiltag vedr. udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt

mål for finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Programmerne redegør for lan-

denes planer for overholdelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

efterlevelse af eventuelle henstillinger om at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP. Ikke-eurolande redegør desuden for penge- og valutakurspolitikken.

De nationale reformprogrammer redegør bl.a. for landenes

opfølgning på EU’s lan-

deanbefalinger fra året før samt for indsatsen med at efterleve FN’s verdensmål.

På baggrund af EU-landenes programmer offentliggør Kommissionen hvert år i

maj eller juni udkast til landeanbefalinger og udtalelser om landenes programmer.

Kommissionen har dog indført en række midlertidige tilpasninger af det europæiske

semester i 2021 mhp. at tilpasse semesteret til arbejdet med genopretningsplaner

mv. under genopretningsfaciliteten. De midlertidige tilpasninger af det europæiske

semester for 2021 medfører bl.a., at Kommissionen ikke fremlægger udkast til nor-

male landeanbefalinger i 2021 med fokus på bl.a. strukturpolitiske udfordringer,

men blot fremlægger anbefalinger vedr. landenes finanspolitik. Kommissionens ud-

kast til rådsudtalelse vil også primært vedrøre stabilitets- og konvergensprogram-

merne og således ikke de nationale reformprogrammer. Temaerne i de nationale

reformprogrammer, herunder strukturpolitik, reformer og investeringer, håndteres

i stedet ifm. landenes genopretningsplaner og Kommissionens vurderinger heraf.

Dybdegående analyser om makroøkonomiske ubalancer

Tilpasningerne af det europæiske semester for 2021 har også medført, at Kommis-

sionen ikke offentliggør sine vanlige landerapporter i 2021 (offentliggøres normalt

i februar), der bl.a. indeholder dybdegående analyser for de EU-lande, der er blevet

vurderet til at have risici for ubalancer ifm. samarbejdet om makroøkonomiske uba-

lancer. De dybdegående analyser om ubalancer for 2021 er som følge af tilpasnin-

gerne af semesteret blevet offentliggjort sammen med Kommissionens udkast til

landeanbefalinger om finanspolitik og rådsudtalelser om EU-landenes stabilitets-

og konvergensprogrammer. Kommissionen offentligjorde således dybdegående

analyser for de 12 lande

, der i Kommissionens varslingsrapport af 18. november

2020 blev vurderet til at være i fare for at opleve makroøkonomiske ubalancer.

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern, Rumænien

og Grækenland.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 14 af 34

Horisontal meddelelse om den generelle undtagelsesklausul mv.

Parallelt med anbefalingerne vedr. landenes finanspolitik og de dybdegående analy-

ser har Kommissionen også offentliggjort en horisontal meddelelse, der blandt an-

det opsummerer anbefalingerne og de dybdegående analyser.

Meddelelsen gør også status for den overordnede håndtering af EU-landenes fi-

nanspolitik og de finanspolitiske regler i lyset af krisen, herunder Kommissionens

anvendelse af den såkaldte generelle undtagelsesklausul og betingelserne for dens

fortsatte anvendelse i

2022.

Med den generelle undtagelsesklausul henviser Kom-

missionen

til fleksibilitet i EU’s

fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækst-

pagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde for

alvorlige økonomiske til-

bageslag i EU eller euroområdet

ifm. vurderinger af EU-landenes finanspolitik.

Kommissionen offentliggjorde oprindeligt 20. marts

2020

en meddelelse

(KOM(2020)123) om aktivering af den generelle undtagelsesklausul. I meddelelsen

henviste Kommissionen til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbageslag.

Kommissionen meddelte efterfølgende ifm. sin årlige strategi for bæredygtig vækst

af 17. september 2020 og i et offentligt brev til EU-landene af 19. september 2020

at undtagelsesklausulen også ville være aktiv i

2021.

Kommissionen har senest i en meddelelse af 3. marts 2021 oplyst, at man i vurde-

ringen af, om undtagelsesklausulen fortsat vil finde anvendelse i

2022,

vil bero på

en helhedsvurdering af økonomien med et hovedkriterium om, hvornår BNP i EU

og euroområdet skønnes at nå et niveau omtrent som i 2019 inden COVID-19

krisen

Rapport om EU-landenes offentlige finanser

Som en del af pakken 2. juni 2021 offentliggjorde Kommissionen også

rapporter

om EU-landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler,

idet TEUF

artikel 126.3 fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-

land, hvis det pågældende land vurderes ikke at efterleve de fælles finanspolitiske

reglers kriterier vedrørende offentlig gæld (gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP

eller skal reduceres tilstrækkeligt hurtigt, hvis den alligevel overskrider 60 pct. af

BNP) og faktiske underskud (det faktiske underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP)

i et givent år.

I rapporterne skal der foretages en helhedsvurdering mhp. at vurdere, om der fore-

ligger et uforholdsmæssigt stort underskud og bør tildeles en henstilling om at ned-

bringe underskuddet/gælden. Vurderingen omfatter bl.a., hvorvidt en overskridelse

af underskudsgrænsen er

lille, midlertidig

exceptionel,

samt hvorvidt gæld over 60

pct. af BNP reduceres tilstrækkeligt hurtigt. Dertil inddrages en række relevante

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-policy-coordination/eu-economic-

governance-monitoring-prevention-correction/stability-and-growth-pact/applying-rules-stability-and-growth-

pact_en

KOM(2021)105

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 15 af 34

faktorer, bl.a. vedr. landenes finanspolitiske holdbarhed og den økonomiske situa-

tion.

Kommissionen offentliggjorde også sidste år (20. maj 2020) rapporter under artikel

126.3 om de offentlige finanser i alle EU-landene undtagen Rumænien (som havde

en eksisterende henstilling,

jf. separat punkt i samlenotatet om Implementering af Stabilitets-

og Vækstpagten).

Her konkluderede Kommissionen, at alle lande bortset fra Bulga-

rien overskred Stabilitets- og Vækstpagtens kriterium om offentlige underskud,

mens Frankrig, Spanien og Belgien ikke vurderedes at opfylde kriteriet om gældsni-

veauer under 60 pct. af BNP. Kommission vurderede i sine rapporter i maj 2020,

at der på tidspunktet ikke burde træffes beslutninger om at igangsætte proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud og tildele landene henstillinger i lyset af situ-

ationen med COVID-19 og den store usikkerhed om den økonomiske udvikling.

Videre proces og hjemmel

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og det finanspolitiske samar-

bejde i EU ventes drøftet på ECOFIN 18. juni. Anbefalingerne til landenes finans-

politik og Rådets udtalelser om landene stabilitets- og konvergensprogrammer ven-

tes godkendt i skriftlig procedure i løbet af juni.

Vedtagelse af landeanbefalinger har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 2, og artikel

148, stk. 4. Vedtagelse af udtalelse om stabilitets- og konvergensprogrammer har

hjemmel i Stabilitets- og Vækstpagtens forordning 1466/97 som senest ændret ved

forordning 1175/2011.

3. Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 2. juni 2021 en pakke med udkast til landeanbefa-

linger om finanspolitik og rådsudtalelser om EU-landenes konvergens- eller stabili-

tetsprogrammer samt dybdegående analyser om lande i risiko for at opleve ubalan-

cer. Som del af pakken offentliggjorde Kommissionen også en tilhørende horisontal

meddelelse om Kommissionens fokus i anbefalingerne og de dybdegående analyser

samt Kommissionens anvendelse af de finanspolitiske regler, herunder den gene-

relle undtagelsesklausul. Kommissionen offentliggjorde endvidere rapporter om

alle EU-landes efterlevelse af de finanspolitiske regler på nær Rumænien, der har en

henstilling om at nedbringe sit offentlige underskud. (Rumæniens sag behandles

separat i samlenotatet om Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten).

Kommissionens udkast til anbefalinger om EU-landenes finanspolitik

For alle EU-lande på nær Rumænien (der har en henstilling) lægger Kommissionen

op til

tre finanspolitiske landeanbefalinger;

dels to enslydende anbefalinger til

alle lande og dels én anbefaling, der tager højde for det pågældende lands offentlige

gældsniveau.

Kommissionen lægger for alle EU-lande (på nær Rumænien) op til følgende ensly-

dende anbefalinger:

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 16 af 34

1. Når de økonomiske forhold tillader det, skal EU-landene føre finanspolitik

mhp. at sikre sunde offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed på mellem-

lang sigt. Samtidig skal investeringerne styrkes mhp. at øge vækstpotentialet.

2. For at sikre en bæredygtig og inklusiv genopretning bør EU-landene være sær-

ligt opmærksomme på kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser

–

både på indtægts- og udgiftssiden. EU-landene skal prioritere bæredygtige og

vækstfremmende investeringer, herunder særligt investeringer der understøtter

den grønne og digitale omstilling. EU-landene skal endvidere prioritere finans-

politiske strukturreformer, der bidrager til at sikre finansiering til politiske prio-

riteringer og til de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, herunder ved at

styrke dækningsgraden, tilstrækkeligheden og holdbarheden af sundhedssyste-

merne samt sikre adgang til sociale sikkerhedsnet for alle.

Foruden de to enslydende anbefalinger lægger Kommissionen op til, at EU-lande,

som Kommissionen i denne sammenhæng vurderer til at have lav og moderat gæld

af Kommissionen (anbefalingen foreslås til lande, der i 2020 havde gæld op til ca.

90 pct. af BNP), modtager en anbefaling, der lægger vægt på følgende:

3. EU-landene (med lave og moderate offentlige gældsniveauer) anbefales at for-

sætte med at føre lempelig finanspolitik i 2022, herunder vha. genopretningsfa-

ciliteten, og samtidig fastholde investeringer, der finansieres nationalt.

Danmark, Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Sverige, Letland, Litauen,

Malta, Nederlandene, Polen, Slovakiet, Finland, Tyskland, Ungarn, Slovenien, Øst-

rig og Kroatien vurderes af Kommission at have lav eller moderat offentlig gæld,

og de modtager således et udkast til anbefaling med fokus på ovenstående indhold.

Der er mindre variationer i de enkelte landes anbefalinger, men Danmarks anbefa-

ling har ovenstående ordlyd.

Foruden de to enslydende anbefalinger lægger Kommissionen op til, at EU-lande,

som Kommissionen i denne sammenhæng vurderer til at have høj offentlig gæld

(anbefalingen foreslås til lande, der i 2020 havde en gæld over ca. 110 pct. af BNP),

modtager en anbefaling, der lægger vægt på følgende:

4. EU-landene (med høje offentlige gældsniveauer) anbefales at benytte genopret-

ningsfaciliteten til at finansiere investeringer, der understøtter genopretningen,

og samtidig føre sund finanspolitik. EU-landene anbefales at fastholde investe-

ringer, der finansieres nationalt, men samtidig begrænse væksten i nationalt fi-

nansierede løbende udgifter.

Belgien, Frankrig, Cypern, Spanien, Portugal, Italien og Grækenland vurderes af

Kommissionen at have høj offentlig gæld, og de modtager derfor et udkast til an-

befaling med fokus på ovenstående indhold. Der er dog mindre variationer i de

enkelte landes anbefalinger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 17 af 34

Kommissionen lægger op til, at Rumænien tildeles en landeanbefaling, der afspejler

indholdet i Rådets henstilling til Rumænien om at nedbringe landets offentlige un-

derskud,

jf. separat punkt i samlenotatet om Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionens udkast til rådsudtalelse om det danske konvergensprogram

Kommissionen lægger med sin pakke af anbefalinger og rådsudtaleser op til, at Rå-

det skal vedtage en udtalelse om det danske konvergensprogram, der bl.a. lægger

vægt på følgende:



Danmarks offentlige underskud var i 2020 på 1,1 pct. af BNP, mens den offent-

lige gæld steg til 42,2 pct. af BNP. Den primære saldo blev svækket med 5,1

pct.-point af BNP i 2020, hvilket bl.a. dækker over diskretionære finanspolitiske

tiltag mhp. at understøtte økonomien svarende til i alt 2,8 pct. af BNP og auto-

matiske stabilisatorer. Danmark har derudover gennemført en række tiltag mhp.

at sikre likviditet til virksomheder og husholdninger via. bl.a. udskudt skat og

garantier svarende til i alt 28 pct. af BNP.



Kommissionen offentliggjorde 20. maj en rapport om Danmarks offentlige fi-

nanser. I rapporten vurderes det overordnet set, at Danmark ikke vil opfylde

kriteriet om et offentligt underskud på maksimalt 3 pct. af BNP i 2021 ifølge

Danmarks konvergensprogram, mens Kommissionen i sin forårsprognose selv

skønner et dansk underskud på under 3 pct. af BNP i 2021.



De makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetfremskrivnin-

gerne i konvergensprogrammet vurderes at være forsigtige i 2021 og realistiske

i 2022. I konvergensprogrammet for 2021 skønnes en realvækst i BNP på 2,1

pct. i 2021 og 3,8 pct. i 2022. Til sammenligning skønner Kommissionen i sin

prognose af 12. maj 2021 en realvækst i Danmarks BNP på 2,9 pct. i 2021 og

3,5 pct. i 2022. Forskellene i skønnene i konvergensprogrammet og Kommissi-

onens prognose skyldes forskelle i antagelserne om udviklingen i pandeminen

og de relaterede restriktioner.



I konvergensprogrammet skønnes et faktisk offentligt underskud på 1,1 pct. af

BNP i 2020, som øges til 3,3 pct. af BNP i 2021, mens den offentlige gæld ventes

at falde fra 42,2 pct. af BNP i 2020 til 40,7 pct. af BNP i 2021. Konvergenspro-

grammet viser en ændring i den primære saldo i 2021 på -3,2 pct. af BNP sam-

menlignet med niveauet fra før krisen i 2019, hvilket bl.a. dækker over diskreti-

onære finanspolitiske tiltag på 1,2 pct. af BNP og automatiske stabilisatorer.

Kommissionens prognose af 12. maj skønner et lavere underskud end konver-

gensprogrammet på den primære saldo i 2021 som følge af mere optimistiske

bagvedliggende antagelser (i Kommissionens prognose skønnes et underskud

på 2,1 pct. af BNP i 2021).



Som reaktion på pandemien og den medfølgende økonomiske krise har Dan-

mark gennemført en række tiltag mhp. at øge kapaciteten i sundhedssystemet,

inddæmme pandemien og understøtte de sektorer og borgere, der har været

særligt udfordret af pandemien. Tiltagene har begrænset det økonomiske tilba-

geslag, hvilket på sigt også vil begrænse krisens effekt på offentlige underskud

og gæld. Finanspolitiske tiltag skal understøtte genopretningen uden at foregribe

den fremtidige finanspolitiske udvikling. Derfor skal tiltagene ikke medføre en

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 18 af 34



vedvarende byrde for de offentlige finanser. Hvis EU-landene gennemfører per-

manente tiltag, skal de finansieres, så effekten af tiltagene på de offentlige finan-

ser er neutral på mellemlang sigt. Tiltagene gennemført i Danmark i 2020 og

2021 har været på linje med Rådets landeanbefalinger fra 20. juli 2020. De dis-

kretionære finanspolitiske tiltag gennemført i 2020 og 2021 var midlertidige eller

blev modvirket af modgående tiltag.

I konvergensprogrammet antages investeringerne og reformerne finansieret af

genopretningsfaciliteten at udgøre 0,2 pct. af BNP i 2021, 0,2 pct. af BNP i

2022, 0,1 pct. af BNP i 2023, 0,1 pct. af BNP i 2024 og 0,03 pct. af BNP i 2025.

Kommissionen har inkluderet tilskuddene fra genopretningsfaciliteten i sine

skøn.

I konvergensprogrammet skønnes det faktiske offentlige underskud at falde til

0,9 pct. af BNP i 2022, herunder særligt som følge af en tilbagerulning af støt-

tetiltagene gennemført i 2020 og 2021. Den offentlige gæld skønnes at stige til

41,3 pct. af BNP i 2022. Disse skøn er i overensstemmelse med skønnene i

Kommissionens prognose fra 12. maj 2021 (i Kommissionens prognose skøn-

nes et faktisk underskud på 1,4 pct. af BNP i 2022 og en offentlig gæld på 38,8

pct. af BNP i 2022). Baseret på Kommissionens prognose, estimeres den sam-

lede finanspolitiske lempelse i Danmark i 2022 at udgøre 1,6 pct. af BNP. Bi-

dragene til lempelsen fra genopretningsfaciliteten ventes at forblive positive. De

nationalt finansierede investeringer vil have en neutral effekt, mens nationalt

finansierede primære løbende udgifter skønnes at have en negativ effekt.

Kvaliteten af budget- og udgiftstiltag er særligt vigtig. Finanspolitiske struktur-

reformer mhp. at forbedre sammensætningen af de nationale budgetter kan

styrke vækstpotentialet, øge råderummet og bidrage til den langsigtede finans-

politiske holdbarhed. Pandemien har øget behovet for reformer mhp. at sikre

mere efficiente og retfærdige skatte- og afgiftssystemer. Pandemien har samti-

digt øget behovet for at øge kvaliteten og niveauet af bærdygtige og vækstfrem-

mende investeringer, der fremme vækstpotentialet, økonomisk og social ro-

busthed samt den grønne og digitale omstilling. Genopretningsfaciliteten vil bi-

drage til at forbedre sammensætningen af de nationale offentlige finanser.

I konvergensprogrammet skønnes det faktiske offentlige underskud at falde fra

0,7 pct. af BNP i 2023 til 0,6 pct. af BNP i 2024 inden den faktiske saldo skønnes

i balance i 2025. Baseret på konvergensprogrammets skøn estimeres den over-

ordnede finanspolitiske lempelse er være på 0,2 pct. af BNP i hhv. 2023 og 2024.

Bidragene til lempelsen i 2023 og 2024 fra genopretningsfaciliteten ventes at

forblive positiv, men 0,1 pct.-point lavere end i 2022 målt som andel af BNP.

De nationalt finansierede investeringer skønnes at have negativ effekt, mens

nationalt finansierede primære løbende udgifter skønnes at have en neutral ef-

fekt. De gennemsnitlige potentielle årlige vækst over de kommende 10 år esti-

meres til 3,5 pct. Dette estimat tager dog ikke højde for reformer indeholdt i

Danmarks genopretningsplan, som kan fremme vækstpotentialet yderligere.

I konvergensprogrammet ventes den offentlige gæld at fælde fra 41,6 pct. af

BNP i 2023 til 41,3 pct. af BNP i 2024. Danmark vurderes til at have lave risici

relateret til den finanspolitiske holdbarhed.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 19 af 34

Kommissionens dybdegående analyser

Kommissionen bemærker i sin horisontale meddelelse, at der generelt er identifice-

ret de samme makroøkonomiske ubalancer som i 2020, men at der generelt er for-

øgede risici forbundet med ubalancerne. Kommissionen vurderer, at implemente-

ringen af genopretningsfaciliteten vil kunne bidrage til at reducere de makroøkono-

miske ubalancer.

I de 12 dybdegående analyser når Kommissionen frem til, at

12 lande oplever

makroøkonomiske ubalancer,

hvoraf tre lande vurderes at have alvorlige ubalan-

cer, jf.

tabel 1.

Det er de samme tre lande, som blev vurderes til at have alvorlige

makroøkonomiske ubalancer ifm. med samarbejdet om makroøkonomiske ubalan-

cer i 2020.

Kommissionen vurderer, at COVID-19-pandemien ikke har skabt nye ubalancer,

men har medført øgede risici forbundet med eksisterende ubalancer, herunder ift.

offentlig og privat gæld, der er steget betragteligt. Gældsstigningerne skyldes bl.a.

finansiering af støttetiltag under COVID-19. Kommissionen nævner desuden, at

andelen af misligholdte lån kan stige, når støttetiltagene udfases.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 20 af 34

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2021

Kategorisering

Lande

Cypern

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Højt niveau af

misligholdte lån. Stort betalingsbalanceunderskud.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktiviteten og

vækstpotentialet. Udfordret banksektor og højt niveau af

misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren er

udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledighed og

lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav potentiel

vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag konkur-

renceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav produk-

tivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel mislig-

holdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Overvurde-

rede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen som

følge af lavt investeringsniveau i den private og offentlige

sektor.

Stort betalingsbalanceunderskud som et resultat af lempelig

finanspolitik.

Beskrivelse af ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Kilde: Anneks 1 i Kommissionens meddelelse om økonomisk samarbejde 2021, KOM(2021)500,

Den generelle undtagelsesklausul

Kommissionen vurderer i sin pakke af 2. juni 2021 på basis af Kommissionens for-

årsprognose af 12. maj 2021,

at betingelserne er opfyldt for, at den generelle

undtagelsesklausul også er aktiv i 2022.

Kommissionen oplyser, at der er tale

om en helhedsvurdering af økonomien, som bl.a. inddrager, at BNP-niveauet i EU

ventes at nå tilbage på 2019-niveauet i 4. kvartal 2021, mens BNP-niveauet i euro-

området i 2019 først nås i 1. kvartal 2022. Kommissionen peger også på, at

betin-

gelserne for at deaktivere klausulen i 2023 ventes opfyldt på baggrund af for-

årsprognosen,

dog uden at Kommissionen konkluderer endeligt på dette.

Den konkrete virkning af undtagelsesklausulen afhænger fortsat af Kommissionens

implementering, herunder eventuelle udspil til egentlige formelle beslutninger i Rå-

det om gennemførelse af de fælles finanspolitiske rammer og regler.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 21 af 34

Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de offentlige finanser og den

økonomiske udvikling foreløbig valgt ikke at tage initiativ til anvendelse af reglerne

i form af tildeling af nye henstillinger om korrektion af underskud over 3 pct. af

BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel saldo og strukturelle

budgetforbedringer.

Kommissionens rapport vedr. EU-landenes offentlige finanser

Kommissionen har 2. juni 2021 offentliggjort en rapport om de offentlige finanser

i 2020 og 2021 i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for alle EU-lande

undtagen Rumænien.

Ift.

underskudskriteriet,

oplyser Kommissionen, at alle lande har et underskud,

der overstiger 3 pct. af BNP i 2020 og/eller 2021. For Danmarks vedkommende er

underskuddet under 3 pct. af BNP i 2020 (både Danmarks konvergensprogram og

Kommissionens forårsprognose opgør underskuddet i 2020 til 1,1, pct. af BNP). I

2021 er det danske underskud opgjort til 3,3 pct. af BNP i Danmark konvergens-

program, mens Kommissionen forårsprognose skønner et underskud på 2,1 pct. af

BNP.

Kommissionens helhedsvurdering peger på, at overskridelserne af 3 pct.-grænsen i

Danmark, Sverige og Bulgarien er både

exceptionelle, små

midlertidige.

I det lys vur-

derer Kommissionen, at underskudskriteriet er overholdt i Danmark, Sverige og

Bulgarien. For de øvrige 23 lande i rapporten (alle andre EU-lande undtagen Ru-

mænien), finder Kommissionen derimod i sin helhedsvurdering, at underskudskri-

teriet

ikke

er overholdt.

Ift.

gældskriteriet,

oplyser Kommissionen, at Belgien, Tyskland, Grækenland, Spa-

nien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien, Slo-

vakiet og Finland havde gæld på over 60 pct. af BNP i slutningen af 2020. Kom-

missionens helhedsvurdering peger på, at Belgien, Tyskland, Grækenland, Spanien,

Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Ungarn, Østrig, Portugal, Slovenien og Finland

ikke overholder gældskriteriet, fordi deres gæld ikke reduceres tilstrækkeligt hurtigt.

Omvendt overholder Slovakiet gældskriteriet, idet de ventes at bringe gælden under

60 pct. af BNP i 2021.

Samlet set konkluderer Kommissionen, at der på nuværende tidspunkt

ikke bør

træffes beslutninger om at tildele henstillinger

og placere lande i proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud. Det skal ses i lyset af: 1) fortsat stor usik-

kerhed, 2) det aftalte finanspolitiske modsvar under COVID-19-krisen i EU og 3)

Rådets landespecifikke anbefalinger af 20. juli 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 22 af 34

Figur 1

Faktisk saldo i EU-landene

Pct. af BNP

Danmark

Danmark(KP)

Sverige

Bulgarien

Luxembourg

Tyskland

Nederlandene

Letland

Estland

Irland

Finland

Cypern

Portugal

Tjekkiet

Slovakiet

Polen

Euroområdet

Kroatien

Litauen

Ungarn

Slovenien

Østrig

Frankrig

Rumænien

Belgien

Italien

Grækenland

Malta

Spanien

-2

-4

-6

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-8

-10

-12

-14

2020

2021

2022

3 pct.-grænse

Anm.: Danmark(KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2021. Øvrige tal stammer fra

Kommissionens forårsprognose 2021.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, april 2021, og Kommissionens forårsprognose, maj 2021.

Figur 2

Bruttogæld i EU-lande med gæld under 60 pct. af

BNP i 2019

Pct. af BNP

Figur 3

Bruttogæld i EU-lande med gæld over 60 pct.

af BNP i 2019

Pct. af BNP

250

200

Pct. af BNP

250

200

150

100

150

100

2019

2020

2021

2022

60 pct.-grænse

2019

2020

2021

2022

60 pct.-grænse

Anm.: Danmark(KP) angiver tallene fra Danmarks konvergensprogram 2021. Øvrige tal stammer fra

Kommissionens forårsprognose 2021.

Kilde: Danmarks konvergensprogram, april 2021, og Kommissionens forårsprognose, maj 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 23 af 34

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og samarbejdet om finanspo-

litik ventes ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har foreløbigt været støtte til en finanspolitisk strategi med midlertidige og mål-

rettede finanspolitiske lempelser i lyset af krisen, og landene ventes generelt at støtte

Kommissionens konkrete landeanbefalinger om finanspolitik, der generelt lægger

op til fortsat finanspolitisk understøttelse af de europæiske økonomier samt fokus

på at sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt.

EU-landene ventes samtidig at notere sig Kommissionens vurdering af, at betingel-

serne for, at den generelle undtagelsesklausul er aktiv i 2022, vil være opfyldt.

EU-landene ventes at notere sig Kommissionens rapporter om landenes finanspo-

litik og de dybdegående analyser. EU-landene ventes generelt tilfredse med, at ingen

lande (på nær Rumænien) tildeles EDP-henstillinger på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte landeanbefalinger om finanspolitik og rådsudtalelser

på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen.

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens udkast til Rådets udtalelse om det

danske konvergensprogram samt udkast til anbefalinger til Danmark, der generelt

vurderes at være på linje med regeringens prioriteter.

Regeringen noterer sig Kommissionens horisontale meddelelse om bl.a. den videre

implementering

af EU’s finanspolitiske regler, herunder Kommissionens anven-

delse af den generelle undtagelsesklausul.

Regeringen noterer sig Kommissionens rapport om EU-landenes efterlevelse af de

finanspolitiske regler og beslutning om ikke at foreslå EDP-henstillinger til EU-

landene.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 24 af 34

Regeringen støtter generelt, at EU-landene gennemfører målrettede og midlertidige

tiltag afstemt med den sundhedsmæssige og økonomiske situation. Samtidig bør

landene

–

i takt med at økonomierne kommer tilbage på sporet

–

gradvist rette mere

fokus på at sikre sunde og holdbare offentlige finanser, så det finanspolitiske råde-

rum i landene genopbygges over tid for at være forberedt på nye kriser.

Regeringen noterer sig Kommissionens dybdegående analyser om makroøkonomi-

ske ubalancer og støtter generelt konklusionerne heri. Regeringen støtter generelt

en effektiv implementering af makroubalanceproceduren mhp. at EU-lande med

ubalancer kan få reduceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag

i enkelte lande ikke medfører kriser i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for

de europæiske borgere, herunder ikke mindst de dårligst stillede.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens varslingsrapport af 18. november 2020 med udpegning af 12 lande

til dybdegående analyser i 2021, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for ECOFIN 1. december 2020.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om Kommissionens aktivering

af den såkaldte

generelle undtagelsesklausul

ifm. det uformelle videomøde i ECOFIN

23. marts 2020. Kommissionens udmelding om den fortsatte brug af klausulen i

2021 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering ifm. punktet ”Evalue-

ring af det

europæiske semester 2020 og vejen frem i en genopretningskontekst”

forud for ECOFIN 6. oktober 2020. Kommissionens meddelelse om finanspolitik

i lyset af COVID-19-krisen af 3. marts 2021 blev forelagt Folketingets Europaud-

valg til orientering forud for ECOFIN 16. marts 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 25 af 34

Dagsordenspunkt 9: Aldringsrapporten for 2021

1. Resume

ECOFIN ventes 18. juni at drøfte aldringsrapporten for 2021 samt vedtage rådskonklusioner

vedr. rapporten og dens fremskrivninger og vurderinger af de aldringsrelaterede udgifter.

Aldringsrapporten viser, at de samlede aldringsrelaterede offentlige udgifters andel af BNP i EU

som helhed ventes at stige med 1,9 pct.-point fra 2019 til 2070, hvor de skønnes at udgøre 25,9

pct. af BNP. Størstedelen af udviklingen kan tilskrives øgede udgifter til sundheds- og ældrepleje.

Der er dog store variationer landene imellem.

Rådskonklusionerne ventes at fremhæve hovedbudskaberne fra aldringsrapporten og lægge vægt på

behovet for fortsatte reformer mhp. at imødegå de ventede aldringsrelaterede offentlige udgiftsstig-

ninger og styrke den finanspolitiske holdbarhed.

Man kan fra dansk side tilslutte sig rapporten og støtte rådskonklusionerne med det ventede ho-

vedindhold.

2. Baggrund

Den økonomisk-politiske komite (EPC) og Kommissionen har udarbejdet en op-

dateret rapport om budgetmæssige udfordringer relateret til den aldrende befolk-

ning,

aldringsrapporten for 2021,

på baggrund af Eurostats opdaterede befolknings-

fremskrivning fra 2020 samt et sæt af fælles fremskrivningsmetoder og antagelser.

Aldringsrapporten blev senest udgivet i 2018.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 18. juni 2021 at drøfte og endossere aldringsrapporten for 2021

samt vedtage rådskonklusioner vedr. rapporten og dens fremskrivninger af aldrings-

relaterede offentlige udgifter.

Aldringsrapporten for 2021

Aldringsrapporten indeholder en fremskrivning af alle 27 EU-landes aldringsrelate-

rede offentlige udgifter

–

opdelt på fire hovedområder (pensioner, sundhed, ældre-

pleje og uddannelse)

–

frem til 2070.

Rapportens fremskrivninger peger på, at de samlede aldringsrelaterede offentlige

udgifters andel af BNP i EU som helhed stiger med 1,9 pct.-point fra 2019 til 2070

(hvor de ventes at udgøre 25,9 pct. af BNP). Det afspejler især en stigning i udgif-

terne til sundhed og ældrepleje på hhv. 1,1 pct.-point og 0,9 pct.-point. Offentlige

pensioner skønnes derimod kun at vokse med 0,1 pct.-point som andel af BNP

frem mod 2070, trods en stigning på 1,1 pct.-point i perioden frem til 2045. Udvik-

lingen varierer dog væsentligt mellem landene afhængigt af deres fremskridt med

pensionsreformer. Udgifter til uddannelse i EU som helhed skønnes at falde med

0,2 pct.-point som andel af BNP i perioden.

Ifølge rapporten skønnes de samlede aldersrelaterede udgifters andel af BNP at

falde frem mod 2070 i otte EU-lande: Grækenland, Estland, Portugal, Frankrig,

Letland, Spanien, Kroatien, Italien, Litauen og Spanien. I alle disse lande skønnes

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 26 af 34

pensionsomkostningernes andel af BNP desuden at falde (med over 3 pct.-point i

Grækenland og Portugal). De aldersrelaterede udgifters andel af BNP skønnes at

stige moderat i fem lande: Danmark, Litauen, Cypern, Bulgarien og Sverige. Der

skønnes større stigninger (mere end 3 pct.-point) i de aldersrelaterede udgifters an-

del af BNP i de øvrige 14 EU-lande: Tyskland, Finland, Østrig, Polen, Nederlan-

dene, Belgien, Tjekkiet, Irland, Rumænien, Ungarn, Malta, Slovenien, Luxembourg

og Slovakiet.

De samlede aldersrelaterede udgifters andel af BNP skønnes at stige 0,4 pct.-point

mere i perioden fra 2019 til 2070 end i rapporten fra 2018. Det skyldes især, at en

større andel af befolkningen skønnes at være ældre, samt at en række lande har

udskudt eller tilbagerullet tidligere pensionstiltag, hvilket skønnes at øge pensions-

udgifterne.

For Danmark skønnes en

stigning

i de samlede aldringsrelaterede offentlige udgifters

andel af BNP på i alt 1,5 pct.-point i perioden (fra 25,4 til 26,9 pct. af BNP). Stig-

ningen i Danmarks samlede aldringsrelaterede udgifter er således lidt lavere end den

gennemsnitlige stigning i EU i perioden, mens niveauet er lidt højere i Danmark.

Udviklingen i Danmark afspejler, at udgifter til sundhed og ældrepleje skønnes at

stige

med 4,3 pct.-point som andel af BNP, mens udgifter til pensioner og uddan-

nelse skønnes at

falde

over perioden (med hhv. 2,0 og 0,8 pct.-point som andel af

BNP), hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at pensionsalderen er levetidsindekseret. Ift.

aldringsrapporten fra 2018 er væksten i de aldringsrelaterede udgifter frem mod

2070 opjusteret med ca. 0,3 pct.-point. Det skyldes primært en teknisk justering i

opgørelsen af udgifter til ældrepleje.

Fremskrivningen bygger på en række antagelser vedrørende den demografiske og

makroøkonomiske udvikling. I rapporten antages, at den potentielle realvækst i

BNP forbliver forholdsvis stabil over fremskrivningsperioden, men lavere end tid-

ligere årtier. Den gennemsnitlige potentielle årlige realvækst forventes at være 1,2

pct. frem til 2030 for derefter at stige til 1,3 pct. i perioden 2030-2040 og 1,4 pct.

fra 2040 til 2070. Væksten skønnes at stige over perioden som følge af en antagelse

om øget arbejdsproduktivitetsvækst. Over fremskrivningsperioden som helhed

(2019-2070) ligger den ventede gennemsnitlige potentielle årlige realvækst i BNP i

EU på 1,3 pct. (mod 1,7 pct. i perioden 1996-2019).

I rapporten beskrives en række alternative scenarier, hvor der er ændret på centrale

bagvedliggende antagelser i fremskrivningerne, herunder bl.a. et scenarie hvor for-

ventningerne til væksten i totalfaktorproduktiviteten nedjusteres, hvilket medfører

lavere forventet realvækst i BNP og dermed større stigninger i aldringsudgifterne

som andel af BNP. Derudover medtager rapporten to scenarier med alternative an-

tagelser om udviklingen i COVID-19-pandemien og dens påvirkning på den demo-

grafiske og økonomiske udvikling. De alternative scenarier for pandemien viser

bl.a., at aldringsomkostningernes andel af BNP vil stige, hvis COVID-19-krisen

medfører negative strukturelle ændringer af de europæiske økonomier.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 27 af 34

Rådskonklusioner vedr. aldringsrapporten 2021

ECOFIN ventes på baggrund af aldringsrapporten 2021 at vedtage rådskonklusio-

ner med følgende hovedindhold:



Rådet understreger, at de aldrende befolkninger i EU medfører væsentlige

udfordringer ift. finanspolitikkens langsigtede holdbarhed, særligt i lyset af

den øgede offentlige gæld sfa. COVID-19-krisen. Den offentlige gæld i EU

ventes generelt at forblive høj et stykke tid, omend der er stor usikkerhed

om den økonomiske situation. Rådet understreger, at det er særdeles vigtigt,

at finanspolitikkerne tager højde for risici relateret til finanspolitisk holdbar-

hed samt genopretningen. Rådet er enig i, at indtil sundhedskrisen er over-

stået, og genopretningen har fået tilstrækkeligt fat, er det nødvendigt at un-

derstøtte økonomien med finanspolitikken på passende vis. Rettidige, mid-

lertidige og målrettede tiltag mhp. at understøtte den økonomiske aktivitet

og reducere krisens langsigtede økonomiske konsekvenser er vigtige for den

langsigtede finanspolitiske holdbarhed, og en for tidlig tilbagerulning af den

finanspolitiske støtte skal undgås. Rådet bekræfter vigtigheden af ambitiøse

reformer og produktive investeringer mhp. at fremme vækstpotentialet og

fuldt ud udnytte mulighederne fra genopretningsfaciliteten og de øvrige

genopretningstiltag i EU.



Rådet endosserer aldringsrapporten for 2021 og prognoserne for EU-lan-

dene og noterer, at prognoserne i rapporten dækker aldringsrelaterede of-

fentlige udgifter (pension, sundhed og ældrepleje og uddannelse).



Rådet fremhæver hovedkonklusionerne fra aldringsrapporten for 2021:

1. Andelen af ældre ift. personer i den erhvervsaktive alder i EU skønnes at

stige på lang sigt. Mens der i dag er tre personer i den erhvervsaktive alder

for hver person over 65 år, vil der i 2070 være mindre end to. Den fort-

satte forøgelse af levetiden vil bidrage til aldringen af befolkningen. Fertili-

tetsraten vil samtidig fortsat ligge under det niveau, der isoleret set vil op-

retholde befolkningstallet. Aldringen af befolkningen og den lave fertili-

tetsrate skønnes ikke opvejet af immigration til EU.

2. Det forventede fald i andelen af personer i den erhvervsaktive alder vil

hæmme væksten på lang sigt, og arbejdsproduktiviteten alene vil skulle

drive væksten. Den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i EU ventes over-

ordnet stabil på 1,3 pct. på langt sigt under antagelse af en væsentlig stig-

ning i totalfaktorproduktiviteten. Under mere pessimistiske antagelser om

væksten i totalfaktorproduktiviteten skønnes den gennemsnitlige årlige

vækst at være 1,1 pct. Der er væsentlige forskelle i vækstpotentialet på

tværs af EU-landene.

3. De samlede aldringsrelaterede udgifters

andel af EU’s BNP skønnes

stige med 1,9 pct.-point mellem 2019 og 2070 og dermed nå 25,9 pct. af

BNP i 2070, omend der er store forskelle landene imellem. I et scenarie

med lavere vækst i totalfaktorproduktiviteten ventes udgifternes andel af

BNP at stige med 2,4 pct.-point i perioden og dermed beløbe sig til 26,4

pct. af BNP i 2070. Medtages ikke-demografiske udgifter (fx udgifter til ny

medicin og teknologi) samt andre udgifter til sundheds- og ældreplejen

skønnes en stigning i udgifternes andel af BNP på op mod 4,9 procentpo-

int. I euroområdet skønnes de samlede aldringsrelaterede udgifter at stige

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 28 af 34

med 1,7 procentpoint i basisscenariet, mens udgifternes skønnes at stige

med 2,2 procentpoint i scenariet med lavere vækst i totalfaktorproduktivi-

teten og med 4,4 procentpoint i scenariet med ikke-demografiske udgifter.

4. De offentlige udgifter til pension forventes at stige med 1,1 pct.-point af

BNP i perioden frem til 2045 og efterfølgende at falde frem mod 2070 til

ca. samme niveau som i 2019 (11,6 pct. af BNP i EU). De skønnede pen-

sionsudgifters andel af BNP er dog højere under mindre positive makro-

økonomiske og demografiske antagelser. Fx vil der være tale om en stig-

ning på 1,3 procentpoint frem mod 2045, og de samlede udgifter vil ud-

gøre 12,2 pct. af BNP i 2070, i et scenarie med lavere vækst i totalfaktor-

produktiviteten. Også i dette scenarie er der signifikante forskelle landene

imellem, herunder som følge af forskelle i den demografiske udvikling,

pensionssystemerne og reformgennemførelsen.

5. De offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje ventes at stige med 2 pct.-

point af BNP i basisscenariet og udgøre 10,3 pct. af BNP i 2070, hvilket

primært tilskrives befolkningsudviklingen. Medtages ikke-demografiske

udgifter samt andre udgifter til sundheds- og ældreplejen skønnes en stig-

ning i udgifternes andel af BNP på op mod 4,9 procentpoint fra 2019 til

2070.

6. Den ekstraordinære usikkerhed om BNP-væksten sfa. COVID-19-krisen

er forsøgt reflekteret i to supplerende scenarier. Det første antager en

langsommere genopretning i fremskrivningsperiodens første år, mens det

andet antager en permanent lavere BNP-vækst som følge af en negativ

strukturel effekt af krisen, herunder især på arbejdsstyrken.



Rådet bekræfter, at håndteringen af udfordringerne, der fremhæves i ald-

ringsrapporten, vil kræve, at EU-landene adresserer deres landespecifikke

udfordringer. Rådet opfordrer til, at EU-landene adresserer de økonomiske

og budgetmæssige konsekvenser af aldringen ved at øge beskæftigelsen og

produktiviteten, herunder bl.a. ved at reducere kønsforskelle på arbejdsmar-

kedet og reformere pensionssystemerne samt sundheds- og plejesektoren.

Rådet opfordrer EU-landene til at implementere landespecifikke anbefalin-

ger under det europæiske semester vedr. de offentlige finansers holdbarhed,

herunder også i relation til genopretningsfaciliteten.

Rådet bifalder, at der inden for de sidste 10 år er gennemført pensionsrefor-

mer i mange lande, der styrker de offentlige finanser og øger tilbagetræk-

ningsalderen. Rådet understreget behovet for, at pensionssystemerne både

er tilstrækkelige og holdbare. Rådet noterer, at reformerne i flere lande ikke

står mål med behovet for at dæmpe stigningen i offentlige pensionsudgifter,

og at reformer i visse tilfælde er blevet rullet tilbage. Rådet noterer, at risici-

ene for tilbagerulning af reformer kan modgås ved at sikre nationalt ejerskab

til de konkrete reformer. Rådet understreger, at EU-landene fortsat skal

gennemføre tiltag mhp. at øge den effektive pensionsalder, fremme incita-

menter for ældre til at blive på arbejdsmarkedet samt i højere grad at koble

pensionsalderen til den forventede levetid. Samtidig skal tilbagerulning af al-

lerede gennemførte tiltag undgås.



FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 29 af 34



Rådet genbekræfter, at der bør sikres både finanspolitisk holdbarhed og ad-

gang til sundheds- og ældrepleje af høj kvalitet for alle ved at forbedre effek-

tiviteten af sundheds- og ældreplejen. I den forbindelse fremhæver Rådet, at

investeringer i forebyggelse og primær pleje er afgørende for at styrke sund-

hedssystemerne. Rådet understreger, at COVID-19-krisen har tydeliggjort

vigtigheden af reformer og investeringer i sundhedssektoren, herunder med

henblik på at øge krisehåndteringskapaciteten og forbedre kriseberedskaber.

Rådet opfordrer Kommissionen til at tage højde for resultaterne i aldrings-

rapporten i analyser og overvågning under det europæiske semester og ge-

nerelt tage højde for udfordringerne identificeret i rapporten i koordinerin-

gen af den økonomiske politik.

Rådet opfordrer Kommissionen til at gennemføre den regelmæssige vurde-

ring af holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene frem mod be-

gyndelsen af 2022 ved hjælp af aldringsrapportens resultater og fremskriv-

ninger.

Rådet understreger vigtigheden af en transparent og aktiv informationsud-

veksling mellem Eurostat og de nationale statistiske institutioner. Rådet op-

fordrer Eurostat til generelt at prioritere befolkningsfremskrivningerne højt

og fortsat forbedre afrapporteringen til den økonomisk-politiske komité.

(EPC). Rådet opfordrer Kommissionen og den økonomisk-politiske komite

til at forberede den næste aldringsrapport i 2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Rapporten er en del af det økonomiske samarbejde i EU, der skal fremme reformer

med positive effekter på vækst og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, herunder

gennem lavere udgiftsstigninger relateret til aldringen.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tilslutte sig aldringsrapporten 2021 og vedtage rådskonklusi-

onerne med det ventede hovedindhold.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 30 af 34

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig aldringsrapporten 2021 og støtte rådskonklusionerne

med det ventede hovedindhold. Regeringen lægger generelt vægt på, at der sikres

holdbare offentlige finanser som grundlag for en sund økonomisk udvikling i de

enkelte lande og i EU som helhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. Aldringsrapporten fra

2018 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 25. maj 2018.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 31 af 34

Dagsordenspunkt 10:

Forberedelse af G20-finansministermøde, 7.-10.

juli 2021

1. Resume

ECOFIN skal drøfte en fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbank-

chefer 7.-10. juli 2021. Der foreligger endnu ikke udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet,

men EU-holdningerne til disse møder ventes generelt at afspejle de fælles EU-holdninger til de

seneste internationale møder, herunder G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 7. april

2021.

2. Baggrund

Italien overtog 1. december 2020 det roterende formandskab for G20 fra Saudi-

Arabien. Der afholdes G20-topmøde for stats- og regeringschefer 30.-31. oktober

2021 i Rom, Italien. De økonomiske og finansielle emner vil løbende blive forberedt

under G20-møderne for finansministre og centralbankschefer, hvor næste møde

afholdes 7.-10. juli 2021.

Senest blev der afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 7. april

2021. På mødet lagde EU blandt andet vægt på følgende:



Genopretningen efter COVID-19 pandemien ventes at tage til i anden halvdel

af 2021 som følge af lempelige økonomisk-politiske tiltag og udrulningen af

vacciner. Genopretningen ventes dog at være ulige på tværs af lande og sektorer,

og den vil være afhængig af tilgængeligheden af effektive vacciner.



EU ser fortsat behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og

midlertidig, og som løbende justeres i lyset af pandemiens udvikling og tilpasses

de enkelte landes situationer. Det er vigtigt, at støttetiltagene ikke trækkes tilbage

for tidligt. Når genopretningen er godt på sporet, bør fokus øges på tiltag, der

styrker holdbarheden af de offentlige finanser, samtidig med at investeringsni-

veauet understøttes, og sammensætningen af de offentlige finanser forbedres.



EU ser frem til en status og kommende opdateringer af G20's COVID-19-

handlingsplan vedr. samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og

sundhedsmæssige tiltag under COVID-19-pandemien. Opdateringen bør spe-

cielt fokusere på passende økonomisk-politiske tiltag, der fremmer en stærk,

bæredygtig og retfærdig genopretning, der bl.a. udnytter de grønne og digitale

muligheder.



Håndteringen af klimaforandringerne bør være centralt placeret på G20-dags-

ordenen. Klimaforandringerne er forbundet med store økonomiske konsekven-

ser og kræver derfor en globalt koordineret indsats.



EU støtter, at bæredygtig finansiering igen er en del af G20's diskussioner og

støtter det videre arbejde med at analysere klimarisici i relation til det finansielle

system. EU ser også frem til evalueringer vedr. de foreløbige erfaringer med den

økonomiske håndtering af COVID-19, grænseoverskridende betalinger og mu-

ligheden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene finder, at

ingen såkaldte

globale "stablecoins"

(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes til vær-

dien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af centralbanker og med potentiale

for global udbredelse) bør benyttes, før alle lovgivningsmæssige og tilsynsmæs-

sige krav for disse er tilstrækkeligt behandlet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 32 af 34



EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger vedr.

beskatningen af den digitale økonomi. EU-landene opfordrer til, at der opnås

en global konsensusløsning senest medio 2021. EU støtter det italienske G20-

formandskabs prioriteter om at fremme implementering af BEPS-anbefalin-

gerne (Base

Erosion and Profit Shifting),

som bekæmper udhuling af selskabsskat-

tebasen og kunstig flytning af overskud til lavskattelande. EU støtter også G20-

formandskabets prioriteter vedr. at sikre robuste skattesystemer og skattegen-

nemsigtighed samt fortsat at støtte udviklingslande i arbejdet med at styrke deres

nationale skattesystemer.



EU støtter en gennemsigtig implementering af det fælles G20-Parisklub

gælds-

henstandsinitiativ (Debt

Service Suspension Initiative, DSSI),

der skal lette gældsbe-

talingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien. EU er åbne

for at forlænge DSSI frem til slutningen af 2021 under særlige betingelser, her-

under betinget af en detaljeret vurdering af IMF og Verdensbanken.



EU-landene opfordrer til, at G20/Parisklub-aftalen om en fælles ramme for be-

handling af uholdbare gældsudfordringer

implementeres hurtigt. EU er åben

for at se nærmere på, om den fælles ramme skal udvides for mellemindkomst-

lande med gældsudfordringer, alt imens det anerkendes, at ressourcer til gælds-

lettelser bør prioriteres til lavindkomstlande. EU er også åben for at drøfte øv-

rige muligheder for at håndtere lavindkomstlandes finansieringsudfordringer,

hvis der er behov.



EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-

sourcer. Internationale finansielle institutioner som IMF skal fortsat undersøge

nye værktøjer, der kan bistå lande, i takt med at krisen udvikler sig. EU er her

villig til at støtte en ny generel tildeling af

IMF’s reserveaktiv

SDR

på basis af

IMF's vedtægter og et detaljeret IMF-forslag, der dokumenterer behov og ef-

fekter (en ny generel SDR-tildeling vil indebære, at IMF skaber nye SDR til alle

centralbanker i IMF-landene, hvorefter lavindkomstlande kan veksle de nye

SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier).

Skriftlig kommuniké fra G20-møde 7.- april 2021

Det italienske G20-formandskab har efter mødet 7. april 2021 offentliggjort et kom-

muniké, som angiver, at G20 nåede til enighed om bl.a. følgende:



De globale økonomiske udsigter er fortsat usikre, men forbedrede i lyset af

særligt vaccineudrulning og fortsatte støttetiltag.

G20 vil gøre brug af alle tilgængelige tiltag, så længe det er nødvendigt, for

at understøtte genopretningen

–

herunder ved at understøtte beskæftigel-

sen, bekæmpe den stigende ulighed og styrke den finansielle stabilitet

–

samtidig med, at der sikres finanspolitisk holdbarhed.

Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler

gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.

For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's økonomi-

og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2021.

SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene, og er et aktiv, der kan

bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF.

SDR er værdisat ud fra en samling (”kurv”)

af de store valutaer, dvs. amerikanske dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske ren-minbi.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 33 af 34



G20 er enige om en sidste forlængelse af det fælles G20-Parisklub gælds-

henstandsinitiativ (DSSI), der giver lavindkomstlande mulighed for at su-

spendere gældbetalingsbyrden til udgangen af 2021. G20 tilskynder til, at

både offentlige og private kreditorer deltager i DSSI.

G20 vil fortsætte samarbejdet om et globalt fair, bæredygtigt og moderne

internationalt skattesystem mhp. at opnå en global konsensusløsning medio

2021. Man anerkender hidtidige fremskridt i OECD og opfordrer til, at ude-

ståender håndteres mhp. at opnå en aftale inden for den fastsatte frist.

G20 opfordrer IMF til at fremlægge et detaljeret forslag til en ny generel

tildeling af såkaldte SDR på ca. 650 mio. USD mhp. at øge den globale

likviditet og understøtte genopretningen. Man opfordrer også IMF til at un-

dersøge eventuelle muligheder for, at lande frivilligt kan omfordele deres

SDR til sårbare lande.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-10. juli

2021. ECOFIN ventes at give Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC)

mandat til at færdiggøre EU’s position

i forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer

ift. G20-møderne. Holdningerne ventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 7. april 2021.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang, det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-

10. juli 2021 i forlængelse af hidtidige EU-prioriteringer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 152: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. juni 2021, fra finansministeren

Side 34 af 34

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte en fælles EU-holdning til G20-mødet 7.-10. juli i forlængelse

af hidtidige EU-prioriteringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om G20-mødet 7.-10. juli 2021 er ikke tidligere forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.