FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 140
Offentligt

Økonomisk

Redegørelse

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Økonomisk

Redegørelse

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Økonomisk Redegørelse

Maj 2021

I tabeller kan afrunding medføre, at tallene

ikke summer til totalen.

Denne publikationen er udarbejdet af

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Omslag:

Tryk:

Oplag:

Pris:

ISBN:

BGRAPHIC

Rosendahls

800

150 kr. inkl. moms

978-87-94088-09-1

Elektronisk publikation

ISBN: 978-87-94088-10-7

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets

hjemmeside fm.dk

Tryksag

5041 0004

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Forord

Endelig kan vi se lyset igen. Store dele af økonomien er genåbnet, og vi er ved at vende til-

bage til en mere almindelig hverdag. Mere end hver fjerde dansker har fået det første vac-

cine-stik, og det tal vil stige kraftigt i den kommende tid.

Genåbningen sætter tydelige aftryk i dansk økonomi. Aktiviteten er steget hen over foråret,

og flere danskere har forladt ledighedskøen og fået et job. Der tegner sig en stærk og hurtig

fremgang, hvor vi allerede senere i år ser ud til at indhente det fald i produktionen, som vi har

haft under coronakrisen.

Det er ganske imponerende. Trods to smittebølger og delvise nedlukninger vil vi næste år

have en højere økonomisk aktivitet end før corona, og vi vil have flere beskæftigede.

Tilbageslaget er langt fra blevet så stort, som vi frygtede for et år siden. Og langt fra så stort

som i de fleste andre lande.

Hele vejen gennem krisen har regeringen og Folketinget holdt hånden under danske lønmod-

tagere og virksomheder med en historisk finanspolitisk indsats. Det har reduceret tilbagesla-

get og styrket fundamentet for et solidt opsving – herunder også med øgede investeringer i

klimainitiativer og grøn omstilling. Alene i år holder hjælpepakker og den ekspansive finans-

politik hånden under 85.000 danske job.

At vi i dag står med en solid dansk økonomi og et godt grundlag for at komme stærkt tilbage

efter krisen, er resultatet af en fælles indsats. Som samfundet, som erhvervslivet og som hver

enkelt dansker har bidraget til – ved at begrænse sociale aktiviteter og ændre adfærd.

Vi må dog ikke glemme, at nogle virksomheder fortsat er hårdt ramt. Det gælder især i tu-

risme- og oplevelseserhvervene. Med den sommer- og erhvervspakke, vi har indgået sam-

men med et bredt flertal af Folketingets partier, hjælper vi virksomheder og lønmodtagere i

den danske turisme- og oplevelsesøkonomi med at komme godt igen. Udbetalingen af ferie-

pengene vil også komme disse erhverv til gode og være et vigtig bidrag til den videre frem-

gang i økonomien.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Krisen har haft store menneskelige og økonomiske omkostninger, men den har også gjort os

klogere. Det seneste år har blandt andet vist, hvor gode danske virksomheder er til at omstille

og tilpasse sig – fx ved i endnu højere grad at udnytte de digitale muligheder. Og i Danmark

og flere andre lande er man godt i gang med at gennemføre en grøn genstart, som både kan

sætte gang i økonomien og bringe endnu mere fart i den grønne omstilling.

Det rummer store muligheder for danske virksomheder, som er med i front både på den digi-

tale og den grønne dagsorden. Det skal vi bygge videre på. På den måde kan dansk øko-

nomi komme styrket ud af krisen.

Nicolai Wammen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Indhold

Sammenfatning .............................................................................................................

1.1 Det aktuelle konjunkturbillede.............................................................................

1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ..........................................................

1.3 Bilagstabel ..........................................................................................................

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen .......................................................

Husholdningerne ...........................................................................................................

3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug ..........................................................

3.2 Forbrugerpriser ...................................................................................................

3.3 Boligmarkedet .....................................................................................................

Virksomhederne ............................................................................................................

4.1 Produktion og produktivitet .................................................................................

4.2 Erhvervsinvesteringer .........................................................................................

Arbejdsmarkedet ...........................................................................................................

5.1 Beskæftigelsen ...................................................................................................

5.2 Ledigheden .........................................................................................................

5.3 Løn ......................................................................................................................

Udenrigshandel .............................................................................................................

6.1 Eksport ................................................................................................................

6.2 Import ..................................................................................................................

6.3 Betalingsbalance ................................................................................................

6.4 Tema: Brexit .......................................................................................................

International økonomi og finansielle markeder .............................................................

7.1 International økonomi .........................................................................................

7.2 Finansielle markeder og pengepolitik .................................................................

7.3 Risici ...................................................................................................................

103

108

109

110

119

126

131

135

136

138

142

147

150

155

163

167

Offentlige finanser og finanspolitik................................................................................

8.1 Den faktiske offentlige saldo.................................................................................

8.2 Den strukturelle saldo ...........................................................................................

8.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ................................................

8.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ......................................................................

8.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov ..............................................

Bilag 8.1 De offentlige udgifter og indtægter .....................................................................

Bilag 8.2 Beregning af strukturel saldo i 2020-2022..........................................................

Bilag 8.3 Engangsforhold i 2020-2022 ..............................................................................

Bilagstabeller........................................................................................................................ 169

Redaktionen er afsluttet 21. maj 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

1. Sammenfatning

1.1 Det aktuelle konjunkturbillede

Efter vinterens smittebølge og nedlukning i dele af økonomien er der nu igen stærk fremgang i dansk

økonomi. Detailsalget er fx steget betragteligt, og ledigheden er faldet, så den nu ligger under efter-

årets niveau. Samlet forventes BNP at vokse med 2,4 pct. i år og 3,6 pct. næste år,

jf. figur 1.1.

Der-

med ventes væksten i 2022 at blive den højeste i 15 år.

Til trods for en mere alvorlig smitteudvikling og på nogle områder mere omfattende og længereva-

rende nedlukning end sidste forår blev økonomien samlet set mindre påvirket under vinterens smitte-

bølge. Dog er bestemte dele af økonomien fortsat hårdt ramt. Det gælder især dele af turisme- og op-

levelseserhvervene.

De relativt begrænsede makroøkonomiske konsekvenser af vinterens smittebølge afspejler blandt an-

det, at der i slutningen af 2020 var en bedre forståelse af de økonomiske konsekvenser af pandemien

og restriktioner end under første nedlukning. Både husholdninger og virksomheder vidste således i

højere grad, hvordan de kunne reagere fx ved at benytte online-handel og arbejde hjemmefra. Det

var med til at holde privatforbruget og produktionen oppe.

Desuden var vaccineudviklingen nået så langt, at udrulningen af vacciner kunne sættes i gang i de-

cember. Derved opstod der heller ikke samme grad af usikkerhed som i foråret 2020, og det under-

støttede også en forventning om, at økonomien hurtigt ville rette sig igen. Hermed turde virksomhe-

derne også i højere grad at investere. Også i udlandet var forventningerne mere positive, og den

udenlandske efterspørgsel efter danske varer faldt ikke.

Figur 1.1

Udsigt til høj og tiltagende vækst i BNP

Pct.

-2

-4

-6

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Pct.

-2

-4

-6

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Derudover har hjælpepakkerne også under vinterens delvise nedlukning været afgørende for at holde

virksomhederne og arbejdsmarkedet klar til fornyet vækst. Samtidig hjælpes den økonomiske udvik-

ling ligeledes på vej af muligheden for udbetaling af de resterende indefrosne feriepenge og en gene-

relt ekspansiv økonomisk politik.

Dansk økonomi er på vej ud af coronakrisen

Genåbningen er forløbet gradvis og startede med, at de mindste skolebørn kunne vende tilbage til

skolen i februar. Herefter åbnede fysiske butikker for dele af detailhandlen i starten af marts, og siden

fulgte en bredere åbning af andre dele af samfundet. Det har hurtigt ført til stigende økonomisk aktivi-

tet. Eksempelvis vendte forbruget – målt på korttransaktioner – i løbet af marts tilbage til et normalt

niveau efter at have ligget lavt i januar og februar, og det er efterfølgende steget yderligere,

jf. figur

1.2.

Samtidig begyndte ledigheden igen at falde efter at være steget i vintermånederne, og ledighe-

den ligger nu under efterårets niveau,

jf. figur 1.3.

Figur 1.2

Stigende forbrug siden genåbningen

Samme tidspunkt i 2019=100

150

Samme tidspunkt i 2019=100

150

Figur 1.3

Faldende ledighed siden marts

1.000 tilmeldte ledige

200

1.000 tilmeldte ledige

200

125

180

100

160

140

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

120

2020

2021

Anm.: Figur 1.2 viser omfanget af faktiske korttransaktioner inden for pågældende uge i forhold til samme tidspunkt i

2019 foretaget både i danske og udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio.

danske Danske Bank-kunder med aktive konti. Opgørelsen er ekskl. kontanter samt kontooverførsler og er ikke

prisjusteret. Den stiplede linje er et 4-ugers glidende gennemsnit. Egen sæsonkorrektion i figur 1.3.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Den hurtige fremgang i økonomien er blandt andet et resultat af, at den økonomiske politik gennem

sundhedskrisen har holdt hånden under virksomheder og arbejdsmarkedet med kompensationsord-

ninger, likviditetstiltag og stimuli. Samtidig har tilbagegangen i den økonomiske aktivitet efter coronak-

risen ikke været et gængs konjunkturtilbageslag, hvor forventningerne forbliver afdæmpede i en læn-

gere periode, hvilket fx ofte sker i forbindelse med genopretning af ubalancer. Aktivitetsnedgangen

skyldes især mere forsigtige forbrugere og virksomheder samt de restriktioner, der er gennemført for

at holde smitteudviklingen under kontrol. I takt med at vaccinerne rulles ud, smittespredningen falder,

og restriktionerne lempes, vender tilliden og aktiviteten tilbage. Det er også erfaringen fra genåbnin-

gen sidste forår.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

2020

2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Som følge af mere tilbageholdende forbrugeradfærd og forbrugsbegrænsninger faldt forbrugskvoten

ekstraordinært meget sidste år. I årene før pandemien fulgte forbrug og indkomster fra løn og ind-

komstoverførsler (kerneindkomst) i stort omfang hinanden, hvorved forbrugskvoten målt i forhold til

kerneindkomst lå på et omtrent stabilt niveau,

jf. figur 1.4.

Efter faldet i forbrugskvoten i 2020 er der et

betydeligt potentiale for forbrugsfremgang i takt med, at husholdningerne normaliserer deres forbrug

relativt til deres indkomst.

Det mindre forbrug i nedlukningsperioder har ført til en betydelig stigning i husholdningers opsparing.

I løbet af 2020 steg husholdningernes samlede finansielle formue med 811 mia. kr. Det svarer til en

stigning på omtrent 294.000 kr. for den gennemsnitlige husholdning. Stigningen dækker i stor ud-

strækning over betydelige kursgevinster, indbetalinger på pensionsopsparing og investeringer i værdi-

papirer, men også at husholdningerne øgede deres indskud i bankerne med 41.000 kr. i gennemsnit.

Det svarer til over 100 mia. kr. i alt. Især bankindskud kan omsættes til forbrug på kort sigt, mens det i

mindre grad er tilfældet for den øvrige del af formuestigningen.

Forbrugsudviklingen understøttes også af, at det siden slutningen af marts har været muligt at få ud-

betalt de resterende indefrosne feriepenge. Det forventes, at der samlet set vil blive udbetalt 22 mia.

kr. efter skat. I efteråret 2020 gav det et boost i privatforbruget, da der blev udbetalt indefrosne ferie-

dagpenge for 31 mia. kr. efter skat. Tilsvarende er der i de seneste måneder sket en betydelig stig-

ning i omfanget af korttransaktioner, Det indikerer, at forbrugslysten er intakt, hvilket yderligere under-

støttes af, at der er sket en stor bedring i forbrugertilliden siden sidste forår,

jf. figur 1.5.

Figur 1.4

Ekstraordinært fald i forbrugskvoten i 2020

Pct.

110

Figur 1.5

Stor bedring i forbrugertilliden

Nettotal

105

100

-10

2000

2003 2006 2009 2012 2015

Målt i forhold til kerneindkomst

2018

2021

-20

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

-20

Målt i forhold til disponibel indkomst (h. akse)

Anm.: I figur 1.4 dækker kerneindkomst over indkomster fra løn og indkomstoverførsler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Også på boligmarkedet er der fremgang. Omsætningen er høj, og priserne stiger. Det understreger,

at den økonomiske udvikling det seneste år ikke har været et sædvanligt tilbageslag i økonomien,

hvor boligpriserne typisk ville være faldet. Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at

hjælpepakkerne har holdt hånden under husholdningernes indkomster, at et større omfang af hjem-

mearbejde under pandemien har ført til et ønske om boligforbedringer, og at husholdningerne i et vist

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

omfang har substitueret forbrug fra fx rejser til forbrug rettet mod boligen. Samtidig har de lave renter

været med til at holde renteudgifterne knyttet til realkreditlån nede.

Husholdningernes forbrug ventes således at blive en væsentlig drivkraft bag fremgangen i dansk øko-

nomi i 2021 og 2022,

jf. figur 1.6.

Hertil kommer et væsentligt bidrag fra eksporten. Vaccinerne har

ført til en tiltagende optimisme i den internationale økonomi, og de internationale organisationer for-

venter, at den globale økonomi i år får den største vækst siden 1973. Dette vil komme dansk eksport

til gode, og allerede nu er der sket en pæn stigning især i varehandlen.

For 2021 som helhed holder udviklingen i 1. kvartal årsvæksten i BNP nede, men der forventes pæn

fremgang i den resterende del af året og ind i 2022. Samlet set ventes BNP at vokse med 2,4 pct. i år

og 3,6 pct. næste år.

Figur 1.6

Privatforbrug ventes at blive en vigtig drivkraft

Pct.-point

-2

-4

-6

2009

2010

Eksport

2011

2012

Privatforbrug

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Private investeringer

Offentlig efterspørgsel

BNP-vækst

Pct.-point

-2

-4

-6

Anm.: Figuren viser bidrag til BNP-væksten. Vækstbidragene er korrigeret for importindholdet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Dansk økonomi er kommet godt igennem krisen

Coronapandemien har gennem det seneste år haft store sundhedsmæssige såvel som økonomiske

konsekvenser. Det er uundgåeligt, at økonomien bliver ramt, når pludselige og voldsomme begiven-

hed skaber usikkerhed og bekymring, når forbrugere ændrer adfærd for at undgå smitte, og når smit-

teforebyggende restriktioner påvirker de sædvanlige muligheder for aktivitet. De smittedæmpende til-

tag reducerer isoleret set aktiviteten, men en ukontrolleret smittespredning ville med stor sandsynlig-

hed have haft endnu større negative konsekvenser for økonomien. Samtidig ville de sundhedsmæs-

sige konsekvenser have været langt mere omsiggribende.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Tiltag, der i tide begrænser de sundhedsmæssige konsekvenser af pandemien, kan derfor bidrage til

at mindske de negative økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Således ses en generel tendens

til, at lande med større overdødelighed under pandemien også har haft større nedgang i BNP.

Dansk økonomi er kommet forholdsvis godt igennem coronapandemien. Danmark skiller sig i en in-

ternational sammenligning ud ved færre dødsfald og et mindre tilbageslag i økonomien sidste år. Ef-

ter et historisk stort dyk i BNP i foråret 2020 rettede dansk økonomi sig hurtigere end ventet. I 2. kvar-

tal 2020 var BNP faldet med 7,9 pct. i forhold til 4. kvartal 2019, men efter en stor fremgang i andet

halvår af 2020 lå BNP i 4. kvartal blot 1,5 pct. under niveauet fra udgangen af 2019. Samme stærke

fremgang forventes også efter vinterens smittebølge og nedlukning af dele af økonomien.

Udsigten til en hurtig normalisering er med til at begrænse mulige skadesvirkninger på økonomien af

Covid-19-pandemien. Selvom langtidsledigheden er steget, så er omfanget ikke så stort som under

finanskrisen. Samtidig vurderes tendensen i langtidsledigheden at vende, dog med en vis forsinkelse i

forhold til faldet i den faktiske ledighed,

jf. figur 1.7.

Derudover er det overordnede antal af konkurser

blandt aktive virksomheder lidt lavere end niveauet i årene, før coronapandemien ramte,

figur 1.8.

Figur 1.7

Langtidsledigheden er steget, men ikke som

under finanskrisen

1.000 personer

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

1.000 personer

Figur 1.8

Antallet af konkurser blandt aktive

virksomheder er forblevet på et lavt niveau

Antal

2.000

Antal

2.000

1.500

1.000

500

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

I alt

Aktive virksomheder

Anm.: I figur 1.8 inkluderer det samlede antal konkurser ikke-aktive virksomheder, som ikke har ansatte eller

omsætning af betydning.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udsigten til begrænsede skadesvirkninger er med til at understøtte muligheden for en hurtig normali-

sering af produktions- og efterspørgselsforholdene i dansk økonomi. Det er således forventningen, at

BNP allerede i slutningen af 2021 vil overstige niveauet, før coronapandemien ramte.

Under tidligere kriser har økonomien typisk været gennem en længere periode med genopretning.

Det var fx tilfældet efter finanskrisen, hvor tilbageslaget var større, og hvor fremgangen kun skete

Se blandt andet

Danmarks Konvergensprogram 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

langsomt som følge af et behov for konsolidering og genopretning af ubalancer efter overophednin-

gen i årene forud for finanskrisen. Under vækstkrisen i anden halvdel af 1980’erne dykkede aktivite-

ten ikke, men til gengæld var aktivitetsfremgangen meget begrænset i flere år,

jf. figur 1.9.

Figur 1.9

Coronapandemien har påvirket dansk økonomi på en anden måde end tidligere kriser

Indeks for BNP (År 0=100)

106

104

102

100

År 0

2. oliekrise

År 1

Krisen i 1980'erne

År 2

Finanskrisen

År 3

Coronapandemien

Indeks for BNP (År 0=100)

106

104

102

100

Anm.: I figuren angiver år 0 året før krisen. Dvs. 1979 for 2. oliekrise, 1986 for krisen i 1980’erne, 2008 for finanskrisen

og 2019 for coronapandemien. Figuren tager ikke højde for, at trendvæksten tilbage i tiden var højere, hvilket

gav mulighed for en hurtigere genopretning. Af denne grund er udviklingen efter 1. oliekrise ikke vist. Den

stiplede linje for coronapandemien angiver det forventede forløb for BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den markante økonomisk-politiske indsats i ind- og udland har i høj grad været afgørende for, at for-

løbet under coronapandemien ikke er blevet værre. Det kommer især til udtryk i et mere begrænset

fald i beskæftigelsen i forhold til tidligere kriser i Danmark. Beskæftigelsen faldt med 21.500 personer

fra 2019 til 2020 svarende til et fald på 0,7 pct. Til sammenligning faldt beskæftigelsen med 93.000

personer i 2009, og beskæftigelsesfaldet fortsatte de fire efterfølgende år med et yderligere fald på

88.000 personer. Samlet set faldt beskæftigelsen altså med godt 180.000 personer fra 2008 til 2013

svarende til et faldt på godt 6 pct. i forhold til niveauet, da økonomien var overophedet lige før finans-

krisen. Også under oliekriserne og krisen i anden halvdel af 1980’erne faldt beskæftigelsen relativt

meget,

jf. figur 1.10.

Under tidligere kriser har beskæftigelsen været faldende over flere år, mens der under coronakrisen

kun forventes et enkelt år med tilbagegang. Således skønnes beskæftigelsen at vokse i både 2021 og

2022 – og samlet set med 46.000 personer.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.10

Beskæftigelsen er faldet mindre under coronakrisen i forhold tidligere kriser

Fald i beskæftigelsen fra top til bund, pct.

-2

-4

-6

-8

2. oliekrise

Krisen i 1980'erne

Finanskrisen

Coronakrisen

-8

Anm.: Figuren viser det procentvise fald i beskæftigelsen fra året før krisen til året, hvor beskæftigelsen når bunden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ud over hjælpepakker og øvrige indsatser har underliggende gode strukturer i dansk økonomi bidra-

get til at begrænse tilbageslaget. Danmark er blandt de lande, der generelt er bedst til at udnytte digi-

tale muligheder, og digitaliseringen har bidraget til at opretholde aktivitet under pandemien. Således

har online-handel været med til at holde forbruget oppe,

jf. figur 1.11.

Figur 1.11

Online-handel har holdt forbruget oppe

Online-andel af forbrug, pct.

100

Online-andel af forbrug, pct.

100

Figur 1.12

Mange danskere kan arbejde hjemmefra

Pct.

Tyskland

Østrig

Grækenland

Irland

Belgien

Danmark

Portugal

Frankrig

Spainen

Holland

Italien

Sverige

Finland

Mar

Feb

Nov

Dec

Mar

Feb

Jan

Jun

Jan

Maj

Okt

Jul

Apr

Aug

2020

I alt

Sep

2021

Apr

Detailhandel ekskl. dagligvarer

Nogle gange

Som regel

Anm.: Figur 1.11 viser online-handels andel af kortomsætningen. Se endvidere anmærkning til figur 1.2. Figur 1.12 viser

andelen af de beskæftigede, der henholdsvis nogle gange og som regel arbejdede hjemmefra i 2020, for udvalgte

lande.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor, Eurostat og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Endvidere har muligheden for at arbejde online hjemmefra været med til at begrænse produktionsta-

bet i en række brancher, idet en forholdsvis stor andel af danske job kan udføres hjemmefra,

jf. figur

1.12.

Imidlertid er der forskel på, hvordan de forskellige dele af økonomien er blevet påvirket, og hvor hur-

tigt fremgangen har fundet sted. Værditilvæksten for nogle brancher – især brancherne

kultur og fritid

samt

handel og transport mv.

(som blandt andet inkluderer hoteller og restauranter) – lå i 4. kvartal

fortsat betydeligt under niveauet før krisen,

jf. figur 1.13.

Vinterens smitteudvikling og nedlukning har i

høj grad ramt de samme brancher som i foråret, og højfrekvente data for forbruget viser, at efter-

spørgslen fortsat er lav for blandt andet

overnatninger, rejser og kulturoplevelser.

Der er med andre

ord i betydeligt omfang tale om en økonomi i to hastigheder. Det videre forløb for coronapandemien

bliver afgørende for, hvor hurtigt hele økonomien kan vende tilbage til forholdsvis normale efterspørg-

sels- og produktionsforhold.

Figur 1.13

Forskellig hastighed i normalisering af produktionen

Ændring siden 2019K4, pct.

-40

Kultur, fritid og anden service

Offentlig administration mv.

Erhvervsservice

Finansiering og forsikring

Information og kommunikation

Handel og transport mv.

Bygge og anlæg

Industri

BVT

-40

2020K4

-30

-20

-10

2020K2

-30

-20

-10

Anm.: Figuren viser fald i bruttoværditilvækst (BVT) fordelt på brancher fra 4. kvartal 2019 til henholdsvis 2. og 4.

kvartal 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mere balancerede risici

Med udbredelsen af vacciner ventes risikoen for nye store nedlukninger i ind- eller udland at være

markant reduceret. Generelt tyder tillidsindikatorer på en forventning om en hurtig tilbagevenden til en

mere normal hverdag. Det kommer også til udtryk i, at usikkerheden på de finansielle markeder er fal-

det siden årsskiftet og nu kun er lidt højere end før coronapandemien,

jf. figur 1.14.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.14

Usikkerheden på de finansielle markeder er faldet yderligere

Indeks for usikkerhed

100

Indeks for usikkerhed

100

Gns. for 2015-2019

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Jun.

Jul.

Aug.

Sep.

Okt.

Nov.

Dec.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Anm.: Figuren viser Euro Stoxx50 Volatility, som er et volatilitetsindeks for europæiske aktier.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed knyttet til pandemiens videre forløb. På globalt plan er

der fortsat udbredt smitte. Der er desuden risiko for, at nye virusmutationer og forsinkelser i leveran-

cer af vacciner kan påvirke smitteudviklingen i lande. Blusser smittespredningen op, vil det også

kunne få afledte konsekvenser for den økonomiske udvikling, herunder igennem mindre tillid og mere

tilbageholdende adfærd blandt forbrugere og virksomheder.

Endvidere er der risiko for konkurser og jobtab, som enten opstår som en forsinket konsekvens af en

længere periode med lav økonomisk aktivitet eller på grund af mere vedvarende mulige forskydninger

i efterspørgslen, der er opstået som følge af coronapandemien. Således dækker den generelle frem-

gang, som nu kan spores i økonomierne på tværs af lande, over betydelige forskelle på tværs af

brancher.

Omvendt er der også mulighed for et mere positivt forløb. Det gælder fx, hvis husholdningerne nor-

maliserer deres forbrugsmønstre hurtigere end antaget efter perioder med begrænsede forbrugsmu-

ligheder og en vis grad af forsigtighedsbetinget opsparing sidste år. Endvidere kan en generel opti-

misme føre til en større fremgang i privatforbruget, som det eksempelvis sås i 1920’erne efter den

globale pandemi som følge af den spanske syge.

På boligmarkedet er der allerede høj aktivitet, hvilket har ført til store prisstigninger og på delmarke-

der meget høje priser. Hvis øget optimisme og stærk økonomisk fremgang medfører et endnu højere

pres på boligmarkedet, er der risiko for, at det vil skubbe yderligere på en udvikling med stigende bo-

ligpriser, og dermed at priserne drives endnu højere op af forventninger til yderligere prisstigninger.

Risikoen for sådanne selvforstærkende forventninger til boligpriserne dæmpes imidlertid af, at ren-

terne på boliglån gradvist er på vej op.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Samlet set fremstår risici i forhold til den fremadrettede økonomiske udvikling mere balancerede end

tidligere. Det skal også ses i sammenhæng med, at handelsaftalen med Storbritannien har fjernet en

del af den usikkerhed, der tidligere var forbundet med de fremtidige handelsrelationer efter brexit.

Boks 1.1

Prognosegrundlaget og ændringer siden sidst

Prognosen tager udgangspunkt i de reviderede nationalregnskabstal, der foreligger frem til og med 4. kvartal 2020,

og som viser et fald i BNP på 2,7 pct. sidste år. Prognosen er endvidere baseret på en række indikatorer, der for de

mest højfrekvente rækker ind i maj 2021, og som dermed også viser den seneste udvikling, herunder den gradvise

genåbning siden marts.

I forhold til den seneste vurdering i

Danmarks Konvergensprogram 2021

er skønnet for BNP-væksten i 2021

opjusteret fra 2,1 pct. til 2,4 pct. Opjusteringen skal ses i sammenhæng med, at aktiviteten er kommet meget hurtigt

tilbage i dansk økonomi i takt med faldende smitte og genåbning af økonomien. De højfrekvente data for aktivitet

viser således en positiv udvikling i marts, der trækker retning af et mindre fald i BNP i 1. kvartal end tidligere

forventet. Endvidere er der på baggrund af udviklingen i epidemien sket en fremrykning af dele af genåbningen, der

også trækker i retning af, at aktivitetsniveauet normalisereres hurtigere end tidligere forventet.

For 2022 er vækstskønnet for BNP nedjusteret fra 3,8 pct. til 3,6 pct., hvilket dækker over fremrykning af aktivitet til

2021. Nedjusteringen for 2022 er dog mindre end opjusteringen i 2021, sådan at det skønnede niveau for BNP i

2022 bliver lidt højere end tidligere forventet. Allerede i slutningen af 2021 ventes BNP at overstige niveauet, før

coronapandemien ramte.

Efter afslutningen af talarbejdet har Danmarks Statistik den 17. maj offentliggjort BNP-indikatoren for 1. kvartal

2021. Indikatoren viser en sæsonkorrigeret kvartalsvis realvækst på -1,5 pct. Nedgangen i indeværende års 1.

kvartal er især drevet af en række serviceerhverv, herunder hoteller og restauranter, offentlige tjenester samt kultur

og fritid. Beskæftigelsesindikatoren viser et fald på 0,5 pct. Udviklingen i aktivitet og beskæftigelse er i

overensstemmelse med de underliggende forventninger i denne prognose.

I prognosen er der lagt til grund, at genåbningen fortsætter som planlagt, og at smitteudviklingen forbliver under

kontrol, så en ny national nedlukning undgås. Usikkerheden omkring den økonomiske udvikling er dog større end

normalt på grund af coronapandemien.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser

Siden coronakrisen ramte, er der tilrettelagt en ekspansiv finanspolitik med både omfattende midlerti-

dige hjælpepakker og en lang række stimulerende tiltag, der understøtter den økonomiske aktivitet.

Der er samlet set tale om en historisk stor finanspolitisk indsats, som samtidig understøtter grundlaget

for en hurtig genstart af dansk økonomi.

Den førte finanspolitik stimulerer efterspørgslen og skønnes at holde hånden under ca. 55.000 jobs i

2020, 85.000 jobs i 2021 og 45.000 jobs i 2022,

jf. figur 1.15.

Heri indgår, at hjemsendte med lønkom-

pensation i løbet af 2020 og 2021 tælles som beskæftigede. Tilsvarende skønnes en markant under-

støttelse af BNP. Uden bidraget fra den ekspansive finanspolitik havde der således alt andet lige væ-

ret udsigt til betydelige negative beskæftigelses- og outputgab – dvs. en markant værre økonomisk

situation, end der er udsigt til på baggrund af finanspolitikken,

jf. figur 1.16 og kapitel 8.

Figur 1.15

Finanspolitikken understøtter beskæftigelsen

1.000 personer

100

1.000 personer

100

Figur 1.16

Outputgabet reduceres markant

Pct. af BNP

-2

-4

2020

2021

2022

-6

2020

2021

2022

Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Outputgab med besluttet politik

-6

Anm.: Figur 1.15 viser finanspolitikkens flerårige efterspørgselsvirkning på beskæftigelsen (niveaueffekt i forhold til

2019) opgjort ekskl. strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen. Figur 1.16 viser finans- og

strukturpolitikkens samlede virkning (niveaueffekt i forhold til 2019) på outputgabet i et enkelt år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den igangværende trinvise genåbning af samfundet og det gode grundlag for en hurtig fremgang i

aktiviteten i samspil med den allerede gennemførte finanspolitiske indsats indebærer således også, at

finanspolitikken overordnet er afstemt med konjunktursituationen, og at der er udsigt til at konjunktu-

rerne kan være omtrent neutrale i 2022.

I forhold til finanspolitikken er der dog specifikke dele af dansk økonomi, der forventes at være påvir-

ket af krisen i længere tid end den brede økonomi. Regeringen har blandt andet på den baggrund

indgået en bred aftale om en sommer- og erhvervspakke som led i en målrettet indsats for at under-

støtte udsatte sektorer og brancher.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Den strukturelle saldo skønnes til -0,5 pct. af BNP i 2021 og -0,3 pct. af BNP i 2022,

jf. tabel 1.1.

Fi-

nanspolitikken er dermed fortsat tilrettelagt til budgetlovens underskudsgrænse i 2021 svarende til det

planlagte niveau ved fremsættelsen af regeringens finanslovforslag for 2021 i august 2020.

Tabel 1.1

Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken

2020

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

Faktisk saldo, pct. af BNP

Nettogæld, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

Offentlig forbrugsvækst, pct.

Flerårig finanseffekt, pct. af BNP

Flerårig beskæftigelseseffekt, 1.000 personer

Outputgab, pct.

Beskæftigelsesgab, pct.

0,4

-1,1

-11,0

42,2

0,6

2,0

-1,7

-0,3

2021

-0,5

-3,1

-7,6

40,9

3,8

3,5

-0,7

0,0

2022

-0,3

-0,6

-6,6

41,5

-0,9

2,3

0,2

Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden inkl. afskrivninger. Den skønnede offentlige forbrugsvækst

er beregningsteknisk forudsat ens ved henholdsvis input- og outputmetoden. Skønnet for den offentlige for-

brugsvækst i prognoseårene er stærkt påvirket af de ekstraordinære udgifter til COVID-19-indsatser.

Beregnet mål for finanspolitikkens efterspørgselsvirkning (niveaueffekt ift. 2019) på BNP og beskæftigelse, op-

gjort ekskl. virkningen af strukturreformer på kapacitetsudnyttelsen. Virkningen er inkl. bidrag fra de midlerti-

dige hjælpepakker, udbetaling af indefrosne feriepenge og offentligt initierede investeringer mv.

Beregnet mål for, hvor langt produktion og beskæftigelse er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er nega-

tive, indikerer det at der er flere ledige ressourcer i økonomien end i en normal konjunktursituation.

Skønnene for 2022 er baseret på beregningstekniske forudsætninger om finanspolitikken for 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den skønnede realvækst i det offentlige forbrug på ca. 3,8 pct. i 2021 og den beregningstekniske for-

udsatte forbrugsvækst på -0,9 pct. i 2022 er stærkt påvirket af de ekstraordinære udgifter og øvrige

forhold relateret til COVID-19 i 2020-2021, herunder betydeligt lavere offentlige forbrugsudgifter ifølge

Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal for 2020 end forudsat i decembervurderingen.

Når der korrigeres for midlertidige forhold relateret til COVID-19, skønnes forbrugsvæksten til 3,5 pct.

i 2021 og 0,6 pct. i 2022,

jf. figur 1.17.

For perioden 2020-2022 svarer realvæksten i gennemsnit til

1,2 pct. om året, hvilket er noget over væksten i det demografiske træk, som skønnes til 0,5 pct. om

året i samme periode,

jf. figur 1.18.

Forudsætningerne om finanspolitikken for 2022 er beregningstek-

niske, idet den konkrete tilrettelæggelse af finanspolitikken for det næstkommende år blandt andet

finder sted i forbindelse med de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finansloven.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.17

Realvæksten i det offentlige forbrug er påvirket

af midlertidige forhold relateret til COVID-19

Pct.

-1

Gns.

2000-2010

Gns.

2010-2020

2021

2022

Pct.

-1

Figur 1.18

Realvæksten i det offentlige forbrug er højere

end det demografiske træk i 2020-2022

Pct.

-1

Gns. 2020-2022

Offentlig forbrugsvækst

Demografisk træk

Pct.

-1

Korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19

Anm.: Realvæksten er opgjort ved inputmetoden. Det offentlige forbrug er opgjort inkl. afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udsigt til aftagende underskud og fortsat lav gæld

Den faktiske offentlige saldo skønnes at udvise et underskud på 3,1 pct. af BNP i 2021 faldende til

0,6 pct. af BNP i 2022,

jf. figur 1.19.

Underskuddet i 2021 ventes således at overstige den nedre

grænse for det faktiske budgetunderskud på 3 pct. af BNP, der følger af Stabilitets- og Vækstpagten,

men kun begrænset og midlertidigt. EU-Kommissionen har desuden tilkendegivet, at aktiveringen af

den generelle undtagelsesklausul fra EU's normale budgetregler er videreført i 2021 ligesom i 2020 i

lyset af coronakrisen.

I 2021 skal underskuddet på den faktiske saldo blandt andet ses i sammenhæng med engangsudgif-

terne til kompensationsordningerne vedrørende COVID-19 mv. Hertil kommer, at indtægterne fra pen-

sionsafkastskatten skønnes at ligge væsentligt under det strukturelle niveau. Hvis den faktiske offent-

lige saldo illustrativt opgøres ekskl. engangsforhold og midlertidige udsving i indtægterne fra pensi-

onsafkastskatten, vil underskuddet være betydeligt mindre og holde god afstand til 3 pct.-grænsen. I

2022 ventes den faktiske saldo ekskl. engangsforhold og ved et strukturelt provenu fra pensionsaf-

kastskatten at være omtrent i balance.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.19

Faktisk saldo forbedres i 2022

Pct. af BNP

Figur 1.20

Fortsat lav ØMU-gæld og positiv nettoformue

Pct. af BNP

Grænse for ØMU-gæld i EU's Stabilitets- og Vækstpagt

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

2020

Faktisk saldo

2021

2022

-4

-20

2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021

ØMU-gæld

Nettogæld

-20

Falsk saldo ekskl. engangsforhold og med strukturel PAL

Anm.: I figur 1.19 er den faktiske saldo korrigeret for en række engangsforhold, herunder blandt andet engangsudgifter

til kompensationsordninger vedrørende COVID-19 mv. og engangsindtægter i forbindelse med udbetaling af

indefrosne feriepenge mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden) er øget i løbet af coronakrisen og udgjorde ca.

42 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod ca. 33 pct. af BNP ved udgangen af 2019, dvs. før coro-

nakrisen,

jf. figur 1.20.

Det skal ses i lyset af det økonomiske tilbageslag, hjælpepakkerne under ned-

lukningen – herunder omfattende likviditetsinitiativer i form af udskudte betalinger for moms og A-skat

mv. – samt øvrige initiativer, der understøtter fremgang i dansk økonomi. ØMU-gælden skønnes til et

niveau på omkring 41 pct. af BNP i 2021 og 41�½ pct. af BNP 2022, og der er således god afstand til

EU’s grænse i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er fortsat lav i både inter-

nationalt og historisk perspektiv, og Danmark har samtidig fortsat den højeste internationale kreditvur-

dering (AAA-rating).

Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens langsigtede

holdbarhed. Før coronakrisen havde Danmark en negativ offentlig nettogæld svarende til en offentlig

nettoformue på ca. 6 pct. af BNP i 2019. På trods af et underskud på den faktiske offentlige saldo

voksede nettoformuen i løbet af 2020 til ca. 11 pct. af BNP, hvilket primært afspejlede kursændringer

på de offentlige aktiver og passiver, herunder særligt kursstigninger på statens aktiebeholdning i

energiselskabet Ørsted A/S. Frem mod udgangen af 2022 ventes en gradvis reduktion af nettofor-

muen i forhold til 2020, hvilket skal ses i lyset af de ventede underskud på den faktiske offentlige

saldo i 2021 og 2022. Dermed vender nettoformuen omtrent tilbage til det samme niveau som før co-

ronakrisen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

1.3 Bilagstabel

Tabel 1.2

Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn i Danmarks Konvergensprogram 2021

2020

2021

KP21

Realvækst, pct.

Privatforbrug

Samlet offentlig efterspørgsel

- heraf offentligt forbrug

- heraf offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Faste erhvervsinvesteringer

Lagerændringer (vækstbidrag)

I alt indenlandsk efterspørgsel

Eksport

- heraf industrieksport

Samlet efterspørgsel

Import

- heraf vareimport

BNP

Bruttoværditilvækst

- heraf i private byerhverv

Ændring i 1.000 personer

Arbejdsstyrke

Beskæftigelse

- heraf i den private sektor

- heraf i offentlig forvaltning og service

Bruttoledighed

Konjunkturgab, pct.

Outputgab

Beskæftigelsesgab

Bruttoledighedsgab

-1,7

-0,3

0,4

-0,8

-0,4

0,1

-0,7

0,0

0,2

0,1

0,0

0,2

-0,1

-22

-25

-3

-9

-11

-7

-1,9

0,9

-0,1

8,3

6,9

-1,7

-0,2

-0,7

-7,7

-2,3

-3,4

-4,8

-0,8

-2,7

-3,0

-2,9

2,4

3,0

3,2

1,9

5,8

-0,8

0,0

2,3

4,2

3,5

3,0

4,8

5,2

2,1

1,9

2,8

2,7

3,6

3,8

2,4

7,1

-0,2

0,0

2,8

5,1

3,6

6,2

6,7

2,4

2,2

2,8

4,4

0,5

0,1

3,8

0,9

5,6

0,0

3,1

6,7

4,0

4,4

5,8

3,2

3,8

3,7

5,0

4,3

-0,4

-0,9

3,3

1,3

5,8

0,0

2,8

6,0

4,9

4,0

4,9

3,2

3,6

3,7

4,5

Maj

2022

KP21

Maj

Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved outputmetoden. Opgjort ved inputmetoden er den offentlige

forbrugsvækst 0,6 pct. i 2020. Det offentlige forbrug er forudsat ens ved output- og inputmetoden i 2021 og

frem.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Tabel 1.2 (fortsat)

Nøgletal fra vurderingen i maj og sammenligning med skøn fra Danmarks Konvergensprogram 2021

2020

2021

KP21

Stigning, pct.

Huspriser (enfamiliehuse)

Forbrugerprisindeks

Timeløn i privat sektor

Real disponibel indkomst, husholdninger

Timeproduktiviteten i private byerhverv

Pct.

Rente, 1-årigt flekslån

Rente, 10-årig statsobligation

Rente, 30-årig realkreditobligation

Offentlige finanser

Faktisk offentlig saldo (mia. kr.)

Faktisk offentlig saldo (pct. af BNP)

Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)

ØMU-gæld (pct. af BNP)

Arbejdsmarked

Arbejdsstyrke (inkl. orlov 1.000 personer)

Beskæftigelse (inkl. orlov, 1.000 personer)

Bruttoledighed (årsgns., 1.000 personer)

Bruttoledighed (i pct. af arbejdsstyrken)

Eksterne forudsætninger

Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet,

pct.

Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.

Dollarkurs (kr. pr. dollar)

Oliepris, dollar pr. tønde

Betalingsbalance

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Betalingsbalancesaldo (pct. af BNP)

181

7,8

166

7,0

160

6,7

182

7,3

182

7,3

-3,8

-8,8

6,5

41,8

3,5

5,0

6,2

62,3

4,1

8,3

6,2

64,8

3,2

4,3

6,3

62,7

3,8

6,3

6,2

65,4

3.113

2.981

133

4,3

3.109

2.988

124

4,0

3.118

2.999

122

3,9

3.140

3.025

118

3,8

3.139

3.027

115

3,7

-26,7

-1,1

0,4

42,2

-77,7

-3,3

-0,5

40,7

-74,1

-3,1

-0,5

40,9

-22,0

-0,9

-0,3

41,3

-15,9

-0,6

-0,3

41,5

-0,5

-0,4

1,5

-0,4

-0,1

1,2

-0,2

0,0

1,3

-0,2

0,1

1,5

-0,1

0,2

1,7

4,7

0,4

2,3

0,4

0,8

10,4

1,1

2,4

2,9

2,0

11,2

1,1

2,4

2,1

2,0

3,2

1,5

2,6

2,7

1,2

3,1

1,5

2,6

1,3

Maj

2022

KP21

Maj

Kilde: Danmarks Statistik, IMF, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

2. Mobilitet på arbejdsmarkedet

under coronakrisen

I dette kapitel ses nærmere på udviklingen i beskæftigelsen under coronakrisen, herunder hvordan de

enkelte brancher har klaret sig. Der ses også på udviklingen i jobomsætningen og på mobiliteten på

tværs af brancher, både under coronakrisen og i de foregående år.

Arbejdsmarkedet er ligesom resten af økonomien blevet ramt af coronakrisen. Beskæftigelsen er fal-

det, og ledigheden er steget. I modsætning til tidligere økonomiske kriser er udviklingen imidlertid hur-

tigt vendt, og ved udgangen af 2020 var mange af de tabte job genvundet.

De omfattende hjælpepakker har bidraget markant til at holde hånden under arbejdsmarkedet. Uden

dem ville jobtabet have været større. Lønkompensationsordningen har understøttet beskæftigelsen

og sikret, at gode jobmatch er bevaret. Det er godt for virksomheder, lønmodtagere og samfundsøko-

nomien, fordi det holder hånden under husholdningernes indkomst og dermed forbrugsmuligheder,

som igen påvirker virksomhedernes afsætningsmuligheder.

Den relativt hurtige tilpasning i beskæftigelsen og ledigheden skal også ses i sammenhæng med det

dynamiske danske arbejdsmarked, hvor medarbejdere let kan skifte job, og virksomheder har flek-

sible rammer for at ansætte og afskedige medarbejdere. Det kommer blandt andet til udtryk ved en

stor mobilitet på tværs af brancher.

Det gælder også under coronakrisen, hvor beskæftigede er skiftet fra brancher, der har været i tilba-

gegang – fx handel og transport – til brancher i fremgang – fx bygge og anlæg samt sundhedssekto-

ren. Denne dynamik har været med til at understøtte fremgangen. Både ved at give lønmodtagere

flere jobmuligheder og dermed bidrage til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, og ved at give

virksomheder adgang til mere arbejdskraft.

Generelt var branchemobiliteten en smule lavere i 2020 end året før, men der var fortsat stor dynamik

med mange jobskift, blandt andet for personer med tidligere beskæftigelse inden for hotel- og restau-

rationsbranchen.

Hurtig tilpasning på arbejdsmarkedet efter corona

Før coronakrisen var det danske arbejdsmarked i god form med historisk høj beskæftigelse og lav le-

dighed. Det var resultatet af en lang periode med konstant fremgang i beskæftigelsen og løbende ud-

videlse af arbejdsstyrken. Fra 2013 og frem til 2019 steg beskæftigelsen med næsten 40.000 perso-

ner om året i gennemsnit, og i 2019 var der mere end 3 mio. beskæftigede.

Arbejdsmarkedet blev ligesom resten af økonomien ramt af coronakrisen i marts 2020. Smitteudviklin-

gen, nedlukningen af store dele af økonomien og markant forhøjet usikkerhed indebar, at den sam-

lede beskæftigelse faldt med knap 68.000 personer i 2. kvartal 2020. Det var 20.000 mere end i det

værste kvartal under finanskrisen, hvor beskæftigelsen i 1. kvartal 2009 aftog med 47.000 personer.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Udviklingen vendte imidlertid også hurtigt igen, i takt med at smitteudviklingen kom under kontrol og

gradvist muliggjorde en genåbning af samfundet. I 3. kvartal 2020 var over halvdelen af beskæftigel-

sesfaldet genvundet og ved udgangen af året knap 80 pct.,

jf. figur 2.1.

Figur 2.1

Historisk høj beskæftigelse før coronakrisen og hurtig tilpasning i takt med genåbningen

1.000 personer

3.050

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

1.000 personer

3.050

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Parallelt med faldet i beskæftigelsen steg ledigheden brat, og der blev 54.000 flere ledige i tremåne-

ders perioden marts-maj 2020. Til sammenligning voksede ledigheden under finans- og statsgælds-

krisen med omtrent 100.000 personer over ca. to år. Også ledigheden faldt dog hurtigt igen i andet

halvår af 2020, og ved udgangen af året var knap 60 pct. af stigningen væk.

Udviklingen i beskæftigelse og ledighed under coronakrisen skal blandt andet ses i sammenhæng

med lønkompensationsordningen, som i løbet af foråret og sommeren holdt hånden under godt

250.000 beskæftigede. Det har været med til at afbøde faldet i beskæftigelsen og stigningen i ledig-

heden i 2020.

Der er stor forskel på, hvordan coronakrisen har ramt de enkelte brancher. Kontaktintensive service-

erhverv, som har været mest direkte berørt af ændret forbrugeradfærd og restriktioner, oplevede de

største fald i beskæftigelsen. De erhverv, som især blev hårdt ramt, var restauranter, hoteller, butikker

og kulturaktiviteter, men også en række erhverv, der er forbundet hertil, fx transportbranchen, herun-

der luftfart.

Under den første smittebølge i foråret 2020 faldt beskæftigelsen – målt i forhold til det samlede antal

lønmodtagere i branchen – mest inden for

kultur, fritid og anden service, handel og transport mv.,

der

omfatter hoteller og restauranter, samt

erhvervsservice.

Tilsvarende havde disse brancher også for-

holdsvis stor fremgang hen over sommeren og efteråret 2020, hvor smitteudviklingen og dermed op-

hævelsen af restriktioner muliggjorde fornyet aktivitet. Inden for fx

kultur, fritid og anden service

var

næsten to tredjedele af de tabte job i foråret vundet tilbage i november 2020,

jf. figur 2.2.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Figur 2.2

Brancher med stor tilbagegang under første smittebølge havde også stor fremgang i efteråret

Pct.

-12

I alt

Kultur, fritid og anden service

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Ejendomshandel og udlejning

Finansiering og forsikring

Information og kommunikation

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Bygge og anlæg

-12

Første nedlukning: februar - maj 2020

-8

-4

Pct.

Genåbning: maj - november 2020

-8

-4

Anm.: Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen i de pågældende perioder i pct. af beskæftigelsen i februar 2020.

Brancherne i figuren er sorteret i stigende rækkefølge efter den samlede ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen fra

februar 2020 til februar 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Under den anden smittebølge og nedlukning, dvs. fra december 2020 til februar 2021, faldt beskæfti-

gelsen langt fra i samme grad som under første smittebølge. Den samlede beskæftigelse blev redu-

ceret med knap 19.000 lønmodtagere i december og januar, og faldet var koncentreret på relativt få

brancher. Det var

hoteller og restauranter, kultur, fritid og anden service

samt

transport,

hvor beskæf-

tigelsen gik mest tilbage. I februar 2021 steg den samlede beskæftigelse en smule igen, men lå fort-

sat 38.000 personer lavere end i februar 2020, svarende til 1,4 pct.

Det er inden for

kultur, fritid og anden service

samt

handel og transport mv.,

at beskæftigelsen er fal-

det mest inden for det seneste år, mens beskæftigelsen inden for blandt andet bygge og anlæg og

den offentlige sektor ligger højere nu end for et år siden. Generelt er de fleste brancher kommet

bedre gennem anden smittebølge, bortset fra

kultur, fritid og anden service, handel og transport mv.

samt

landbrug mv.,

som var omtrent lige hårdt ramt i begge perioder,

jf. figur 2.3.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Figur 2.3

Fremgang i nogle brancher under coronakrisen, men de fleste er gået tilbage

Ændring februar 2020-februar 2021, pct. af beskæftigelsen

Brancher over 45-graders linjen har haft

bedre beskæftigelsesudvikling under

anden smittebølge end under første

Ændring februar 2020-februar 2021, pct. af beskæftigelsen

Bygge og anlæg

Information og kommunikation

Ejendomshandel mv.

Erhvervsservice

alt

-5

Handel og transport mv.

-10

Kultur, fritid og anden

service

-15

-10

-5

Ændring under første smittebølge, februar 2020-maj 2020, pct. af beskæftigelsen

-15

-10

Industri mv.

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Finansiering og forsikring

Landbrug mv.

-5

Anm.: Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen i de pågældende perioder i pct. af beskæftigelsen i februar 2020. Lyserøde

prikker er brancher, der har haft fremgang i beskæftigelsen under coronakrisen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Selvom coronakrisen har medført tab af job i mange brancher, er der dele af arbejdsmarkedet, som

har haft fremgang igennem det meste af krisen. Det gælder særligt den offentlige sektor, herunder

sundhedsvæsnet, samt bygge- og anlægsbranchen. Der var godt 17.000 flere beskæftigede inden for

sundhed og socialvæsen

i februar 2021 sammenlignet med før krisen i februar 2020, mens beskæfti-

gelsen inden for både

bygge og anlæg

samt

offentlig administration, politi og forsvar

var steget med

godt 6.000 personer. Også andre erhverv har oplevet en mindre stigning,

jf. figur 2.4.

Figur 2.4

En række brancher har haft fremgang i beskæftigelsen under coronakrisen

1.000 personer

Sundhed og

socialvæsen

Bygge og

anlæg

Information og Videnservice

Offentlig

kommu-

administration,

nikation

forsvar og

politi

Finansiering

og forsikring

Energi-

forsyning

Vandforsyning

og renovation

Ejendoms-

handel og

udlejning

Anm.: Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen i brancher med højere beskæftigelse i februar 2021 end i februar 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Den betydelige fremgang inden for

sundhed og socialvæsenet

afspejler coronakrisens udspring som

en sundhedskrise, hvor der eksempelvis har været et større behov for sundhedspersonale til at

hjælpe med tests og smitteopsporing.

Stigningen i bygge- og anlægsbeskæftigelsen følger blandt andet af den uventet stærke udvikling på

boligmarkedet gennem krisen. Stigende boligpriser og mange bolighandler har blandt andet betydet

flere boliginvesteringer, herunder i form af renoveringer. Hertil kommer virkningen af politiske tiltag, fx

Grøn boligaftale 2020.

Fremgangen inden for den offentlige sektor og byggeriet har medvirket til, at nogle personer, som var

beskæftiget i hårdt ramte brancher, hurtigere har kunnet finde beskæftigelse igen. Det har dermed

holdt hånden under den samlede beskæftigelse, at nogle brancher fortsat har kunnet ansætte flere

nye medarbejdere.

Udviklingen i den samlede beskæftigelse dækker over store bruttobevægelser af nye lønmodtagere,

der hver måned tilgår og afgår fra beskæftigelse. Tilgangen dækker fx over personer, der bliver fær-

diguddannede og træder ind på arbejdsmarkedet, ledige, der får job, eller udlændinge, som finder be-

skæftigelse i Danmark. På samme måde kan afgangen dække over personer, der går på pension, bli-

ver afskediget eller rejser til udlandet. Desuden er der også hver måned mange personer, som skifter

direkte fra et job til et andet.

De store bruttostrømme i beskæftigelsen udgør tilsammen dynamikken på arbejdsmarkedet. Når be-

skæftigelsen falder under en krise, kan det derfor både dække over, at tilgangen til beskæftigelsen

falder – virksomhederne ansætter færre nye medarbejdere – eller at afgangen fra beskæftigelse sti-

ger, fordi virksomhederne afskediger flere medarbejdere. Generelt er der en høj dynamik i form af

store bruttobevægelser hver måned, også under økonomiske kriser.

Dynamikken på arbejdsmarkedet afspejler sig også i antallet af personer, som skifter job. Jobomsæt-

ningen, som her er opgjort som antallet af job, der besættes i en given måned, tog et markant dyk i

forbindelse med det store fald i beskæftigelsen i foråret 2020. I april var jobomsætningen på det lave-

ste niveau siden 2010. Allerede i juni var jobomsætningen imidlertid steget igen, og den forblev på et

højt niveau året ud,

jf. figur 2.5.

Selv i den værste måned for beskæftigelsen i 2020 var der næsten

50.000 personer, som startede i nyt job, svarende til knap 2 pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Figur 2.5

Jobomsætning var i april 2020 på det laveste niveau i den målte periode, men steg hurtigt igen

Pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen

2,8

Pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen

2,8

2,6

2,4

2,2

2,0

1,8

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

1,8

Anm.: Jobomsætningen angiver antallet af jobmatch hver måned. Et jobmatch finder sted, hver gang en person starter i

et nyt job. Personen kan komme fra et andet job, fra ledighed eller træde ind i arbejdsstyrken. Tremåneders

bagudrettet glidende gennemsnit. Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Det markante dyk i jobomsætningen påvirkede alle brancher, men var størst for de brancher, som

havde den største tilbagegang i beskæftigelsen. Der var således betydeligt færre personer, der star-

tede nyt job inden for

hoteller og restauranter, transport, handel

erhvervsservice

i første halvår

2020, end i første halvår af 2019. Omvendt var jobomsætningen tæt på niveauet i 2019 inden for fx

bygge og anlæg

samt

offentlig administration, undervisning og sundhed, jf. figur 2.6.

Faldet i jobomsætningen skal også ses i relation til branchernes størrelse. Der var flest personer, der

startede i nyt job inden for landbruget, bygge og anlæg samt erhvervsservice i første halvår 2020,

målt i forhold til antallet af lønmodtagere i branchen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Figur 2.6

Lavere jobomsætning i de første fem måneder af 2020 end året før, primært i ramte erhverv

Pct. af lønmodtagere

I alt

Hoteller og restauranter

Transport

Ejendomshandel og udlejning

Handel

Erhvervsservice

Information og kommunikation

Industri mv.

Kultur, fritid og anden service

Finansiering og forsikring

Offentlig adm., undervisning og sundhed

Bygge og anlæg

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Januar-maj 2019

Januar-maj 2020

Pct. af lønmodtagere

Anm.: Jobomsætning i brancherne i de første fem måneder af året i forhold til lønmodtagerbeskæftigelsen i december

året før. Brancherne i figuren er sorteret i stigende rækkefølge efter ændringen i jobomsætningen mellem de viste

perioder. Jobomsætningen er her opgjort som antal nye ansættelsesforhold. Nye ansættelser opgøres på

månedsbasis og finder sted for personer, der ikke fik løn fra virksomheden den forudgående måned, men

modtager løn fra virksomheden i den givne måned og den efterfølgende måned og har mindst 40 arbejdstimer i

virksomheden i den givne måned og den efterfølgende måned. Figuren omfatter både beskæftigede, der skifter

job, og ledige eller andre, der bliver beskæftigede i måneden. Opgørelsen er ikke direkte sammenlignelig med

opgørelsen i figur 2.5.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mobilitet på tværs af brancher medvirker til tilpasningen på arbejdsmarkedet

At beskæftigelsen og ledigheden har formået at tilpasse sig så relativt hurtigt efter coronakrisen skal

også ses i sammenhæng med det dynamiske danske arbejdsmarked, hvor medarbejdere let kan

skifte job, og virksomheder har fleksible rammer for at ansætte og afskedige medarbejdere.

Den store dynamik kommer til udtryk ved, at der er stor til- og afgang både inden for og på tværs af

brancher, og det gælder både i perioder med op- og nedgang i økonomien.

Når lønmodtagere let kan skifte job fra virksomheder og brancher, der er lukket ned eller i tilbage-

gang, til virksomheder og brancher i fremgang, er det til gavn for både virksomhederne og lønmodta-

gerne. Virksomheder får adgang til mere arbejdskraft, og lønmodtagere får flere jobmuligheder.

Denne dynamik er med til at understøtte fremgangen. Alternativet kunne være, at beskæftigede i

brancher med tilbagegang i højere grad var overgået til ledighed, hvilket blandt andet fører til usikker-

hed og tab af købekraft i husholdningerne. Samtidig kunne brancher i fremgang i højere grad komme

til at mangle arbejdskraft.

Fremgangen inden for den offentlige sektor og byggeriet under coronakrisen har medvirket til, at per-

soner, som var beskæftiget i hårdt ramte brancher, hurtigere har kunnet finde beskæftigelse igen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Inden for

bygge og anlæg

var der godt 30.000 nye beskæftigede i januar 2021, som ikke var beskæf-

tiget i branchen samme måned året før. Det svarer til knap en femtedel af den samlede beskæftigelse

i branchen i januar 2021. Hovedparten af de nye beskæftigede var ikke i arbejdsstyrken året før.

Samtidig kom en væsentlig del af nye beskæftigede fra fx

handel og transport mv.,

som var blandt de

hårdest ramte brancher under coronakrisen,

jf. figur 2.7.

Der er generelt en relativt stor mobilitet fra

handel og transport

til

bygge og anlæg,

men i 2020 kom

en lidt større andel end normalt herfra. Det indikerer, at fremgangen i byggebranchen gennem 2020

har bidraget til, at personer, som mistede jobbet inden for

handel og transport mv.,

har kunnet skifte

branche og finde beskæftigelse inden for

bygge og anlæg

i stedet.

En lignende udvikling ses inden for

offentlig administration, undervisning og sundhed,

hvor der var ca.

120.000 nye beskæftigede i januar 2021, som ikke var beskæftigede i branchen året før, og også her

kom en større andel end normalt fra

handel og transport mv., jf. figur 2.8.

Figur 2.7

Knap 20 pct. af lønmodtagere i bygge og

anlæg i januar 2021 var der ikke året før

Pct. af lønmodtagere

Figur 2.8

Godt 13 pct. af lønmodtagerne i offentlig

administration mv. var der ikke året før

Pct. af lønmodtagere

4.300

3.100

2.500

2.900

Gennemsnit 2016-2020

Øvrige brancher

Erhvervsservice

Tilgang fra ledighed

5.600

3.600

2.700

3.300

2021

Industri mv.

Handel og transport mv.

Øvrig tilgang

17.000

11.200

12.400

Gennemsnit 2016-2020

Øvrige brancher

Handel og transport mv.

Øvrig tilgang

22.000

12.300

14.300

2021

Erhvervsservice

Tilgang fra ledighed

Anm.: Figurerne viser, hvor nye beskæftigede i henholdsvis bygge og anlæg og offentlig administration mv. i januar

2021 var beskæftiget i januar 2020, samt tilsvarende status for januar måned i årene 2016-2020 sammenholdt

med januar året forinden (gennemsnit over perioden). Øvrig tilgang dækker over nye beskæftigede, der ikke var

lønmodtagere i januar året før, og omfatter fx studerende og indvandrede udlændinge.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er ikke kun inden for byggeriet og den offentlige sektor, at der har været en stor tilgang af nye be-

skæftigede i løbet af coronakrisen. Det gælder på tværs af brancher.

Erhvervsservice var den branche, der i januar 2021 havde den største andel af de beskæftigede, som

umiddelbart før coronakrisen var beskæftiget i en anden branche. Omvendt var der færrest inden for

offentlig administration mv., der fandt job i en anden branche i løbet af 2020 (målt i januar 2021 i for-

hold til januar 2020),

jf. figur 2.9.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Generelt var branchemobiliteten en smule lavere fra starten af 2020 til starten af 2021 sammenlignet

med samme periode i året før. Det skal ses i lyset af, at den faldende beskæftigelse i sig selv giver

færre muligheder for at skifte job, samt at lønkompensationsordningen kan have fastholdt beskæfti-

gede i en branche, mens de var hjemsendt med kompensation, og dermed bevirket færre job- og

brancheskift i de perioder, hvor ordningen var i kraft.

Figur 2.9

Under krisen har der fortsat været mange jobskifte på tværs af brancher

Personer, der året før var beskæftiget i en anden branche, pct.

Erhvervsservice

Ejendomshandel

og udlejning

Information og

kommunikation

Kultur, fritid og

anden service

Bygge og

anlæg

Landbrug,

skovbrug

og fiskeri

Finansiering og

forsikring

Industri mv.

Handel og

transport mv.

Offentlig adm.,

undervisning

og sundhed

Personer, der året før var beskæftiget i en anden branche, pct.

Januar 2021

Januar 2020

Anm.: Figuren viser andelen af personer inden for branchen i januar i det pågældende år, der var beskæftiget i en anden

hovedbranche i januar året før (opgjort ved 10-branchegrupperingen). Personer med flere job er opgjort ved

deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet i begge måneder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den store mobilitet på arbejdsmarkedet ses også generelt, og mulighederne såvel som omfanget af

potentielle sektorskift kan fx belyses ved at se på erfaringerne under finanskrisen. Det kan illustreres

ved at følge de personer, der var beskæftigede i 2008, i årene efter krisen. En del forblev beskæfti-

gede inden for den samme branche, som de tidligere havde ansættelse i, men en stor del skiftede

branche i årene efter krisen,

jf. figur 2.10.

Der var forholdsvis store forskelle i forløbene i årene efter krisen på tvært af brancher. Navnlig for

personer ansat inden for

hoteller og restauranter

i 2008 var der en forholdsvis stor andel, som efter-

følgende fandt beskæftigelse i en anden hovedbranche eller blev studerende. I 2012 havde knap 30

pct. af de beskæftigede i

hoteller og restauranter

i 2008 fundet beskæftigelse i en anden hovedbran-

che, mens godt 10 pct. var studerende.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Figur 2.10

Beskæftigede i 2008 inden for hoteller og

restauranter

Pct.

100

Pct.

100

… handel

Pct.

100

Pct.

100

20082009201020112012201320142015201620172018

Øvrig uden for arbejdsstyrken

Ledig

Studerende

Beskæftiget i anden branche

Beskæftiget i samme branche

20082009201020112012201320142015201620172018

Øvrig uden for arbejdsstyrken

Ledig

Studerende

Beskæftiget i anden branche

Beskæftiget i samme branche

… industri

Pct.

100

Pct.

100

… byggeri

Pct.

100

Pct.

100

20082009201020112012201320142015201620172018

Øvrig uden for arbejdsstyrken

Ledig

Studerende

Beskæftiget i anden branche

Beskæftiget i samme branche

20082009201020112012201320142015201620172018

Øvrig uden for arbejdsstyrken

Studerende

Beskæftiget i samme branche

Ledig

Beskæftiget i anden branche

Anm.: Figuren viser de samme personer over tid, som var beskæftigede i branchen i 2008. Brancheopdelingen er 10-

grupperingen, hvor handel og transport er opdelt i henholdsvis transport, handel samt hoteller og restauranter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Denne dynamik har også været til stede under coronakrisen, når man ser på de personer, der star-

tede i nyt job på et tidspunkt i løbet af første halvdel af 2020. En forholdsvis stor andel af personer

med tidligere tilknytning til hoteller og restauranter skiftede til andre brancher i forbindelse med et nyt

job, mens det var en forholdsvis lille andel inden for fx

offentlig administration mv.,

der skiftede bran-

che. For personer med tidligere tilknytning til

hoteller og restauranter,

var der især mange som skif-

tede til

offentlig administration mv., erhvervsservice

eller

handel, jf. figur 2.11.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Figur 2.11

Brancheskift for personer, der startede nyt job de første fem måneder af 2020

Tidligere branchetilknytning

Ny branchetilknytning

Erhvervsservice

Offentlig administration mv.

87 pct.

Handel

8 pct.

Bygge og anlæg

69 pct.

7 pct.

14 pct.

12 pct.

Industri

50 pct.

Bygge og anlæg

Offentlig administration mv.

6-8 pct.

Transport

Industri mv.

57 pct.

12 pct.

Hoteller og restauranter

19 pct.

40 pct.

Transport

Hoteller og restauranter

Anm.: Nye ansættelser opgøres på månedsbasis. En ny ansættelse er når: personen ikke fik løn fra virksomheden den

forudgående måned, men modtager løn fra virksomheden i den givne måned og den efterfølgende måned,

personen har mindst 40 arbejdstimer i virksomheden i den givne måned og den efterfølgende måned. Figuren

omfatter både beskæftigede, der skifter job, og ledige eller andre, der bliver beskæftigede i måneden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Høj jobmobilitet inden for en branche kan skyldes flere forhold, der både knytter sig til typen af job i

branchen og arbejdskraftens karakteristika. Eksempelvis skifter unge oftere job end ældre personer

på arbejdsmarkedet,

jf. figur 2.12.

Det kan både hænge sammen med, at unge afslutter en uddannelse og skifter studiejob ud med fuld-

tidsjob, eller at der er en større tendens til at afprøve forskellige job i starten af arbejdslivet. Hvis en

branche har relativt mange unge ansat, vil det derfor isoleret set trække i retning af en højere jobom-

sætning. Tilsvarende kan det være mere udbredt med tidsbegrænsede ansættelser i nogle brancher.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Figur 2.12

Andelen, der startede nyt job i 2019, var størst blandt de 20-24-årige og aftagende med alderen.

Pct. af lønmodtagere

20-24

25-29

30-34

35-39

40-44

45-49

50-54

55-59

60-64

Pct. af lønmodtagere

Anm.: Lønmodtagere, der startede i nyt job i 2019, opdelt på alder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hoteller og restauranter er kendetegnet ved netop at have forholdsvis mange unge beskæftiget, hvil-

ket kan være med til at forklare den høje mobilitet,

jf. boks 2.1.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

Mobilitet på arbejdsmarkedet under coronakrisen

Boks 2.1

Unge og ufaglærte blev hårdt ramt af krisen, især fordi de arbejder inden for de brancher, der havde

størst tilbagegang

Der er stor forskel på, hvilken type af arbejdskraft de enkelte brancher efterspørger. Nogle brancher anvender for-

trinsvis højt specialiseret arbejdskraft og efterspørger medarbejdere, der har en lang uddannelse og høj grad af spe-

cialisering. Andre virksomheder søger i højere grad ufaglærte medarbejdere til at løse virksomhedens opgaver.

De markante forskelle kommer til udtryk, hvis man opdeler lønmodtagerne efter alder og branchetilknytning. I 2019

var det omtrent 40 pct. af medarbejderne inden for hoteller og restauranter, der var under 25 år,

jf. figur a.

For løn-

modtagerne som helhed var det kun godt 10 pct., der var under 25 år.

I modsatte ende er der færrest unge inden for industrien, finansiering og forsikring samt offentlig administration. Det

kan blandt andet være et udtryk for, at virksomhederne i disse brancher i højere grad efterspørger specialiseret ar-

bejdskraft med længerevarende uddannelser.

Opdeles lønmodtagerne efter højeste fuldførte uddannelsesniveau er der netop tegn på, at en stor andel inden for

offentlig administration samt finansiering og forsikring har en mellemlang eller lang videregående uddannelse,

jf.

figur b.

Inden for industrien er der en større andel erhvervsuddannede.

Samtidig fremgår det, at lønmodtagerne inden for hoteller og restauranter – foruden at bestå af en stor andel unge

under 25 år – også i høj grad består af ufaglærte. Knap 60 pct. af medarbejderne inden for hoteller og restauranter i

2019 var ufaglærte. For arbejdsmarkedet som helhed var det kun ca. 25 pct., der var ufaglærte.

Ufaglærte og unge blev altså relativt hårdere ramt af krisen, ikke mindst fordi de i højere grad er ansat i de brancher,

som blev hårdt ramt. Typisk er det dog også personer med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder fx stude-

rende med deltidsbeskæftigelse, der først bliver afskediget under en krise. Det var fx også tilfældet under finanskri-

sen.

Figur a

Aldersfordeling blandt lønmodtagerne i 2019

Pct.

Alle lønmodtagere i 2019

Hoteller og restauranter

Handel

Landbrug mv.

Kultur og fritid mv.

Bygge og anlæg

Erhvervsservice

Information og kommunikation

Ejendomshandel mv.

Transport

Offentlig administration mv.

Finansiering og forsikring

Industri mv.

Under 25 år

100

Pct.

Mellem 25 og 55 år

Over 55 år

100

Figur b

Lønmodtageres fordeling på uddannelse i 2019

Pct.

Alle lønmodtagere i 2019

Hoteller og restauranter

Transport

Handel

Kultur og fritid mv.

Landbrug mv.

Ejendomshandel mv.

Erhvervsservice

Industri mv.

Bygge og anlæg

Information og kommunikation

Offentlig administration mv.

Finansiering og forsikring

Ufaglært

Erhvervsuddannet

KVU

MVU

100

Pct.

LVU

100

Anm.: Personer er opgjort efter deres primære tilknytning til arbejdsmarkedet (hvis en person har flere job). Personer

med gymnasial uddannelse indgår i gruppen af ufaglærte. Personer uden uddannelsesoplysninger er ikke

medtaget i opgørelsen. Ekskl. personer under 18 år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

3. Husholdningerne

3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug

Husholdningerne har på grund af restriktioner under coronapandemien haft mere begrænsede for-

brugsmuligheder, og de har samtidig også ændret adfærd og været mere tilbageholdende i deres ef-

terspørgsel efter nogle varer og tjenester for at reducere risikoen for smitte. Forbruget faldt kraftigt

under første smittebølge og delvise nedlukning i marts og april sidste år, men rettede sig imidlertid

meget i løbet af sommeren og efteråret, herunder også understøttet af udbetalingen af indefrosne fe-

riepenge. I 4. kvartal lå forbruget kun �½ pct. under niveauet før coronapandemien. For 2020 som hel-

hed faldt forbruget med knap 2 pct.,

jf. figur 3.1.

Forbruget var igen påvirket af vinterens smittebølge og delvise nedlukning af økonomien, men ikke i

samme omfang som i foråret, blandt andet fordi øget online-handel var med til at holde forbruget

oppe. I forbindelse med den delvise genåbning i marts steg detailhandlen til det højeste niveau no-

gensinde, og forbrugslysten kommer også til udtryk i en væsentlig bedring af forbrugertilliden.

Den hurtige normalisering skal blandt andet ses i lyset af, at husholdningernes kerneindkomst fra løn

og overførsler i 2020 steg i næsten samme takt som i de seneste år trods tilbagegang i den samlede

økonomi sidste år. Indkomsten blev blandt andet understøttet af hjælpepakker, herunder især løn-

kompensationsordningen. Den robuste indkomstudvikling har givet husholdningerne råd til at øge de-

res forbrug, så snart smittespredningen aftog, og restriktioner blev lempet. Samtidig betød de be-

grænsede forbrugsmuligheder under nedlukningerne, at husholdningerne øgede deres opsparing be-

tydeligt, hvilket giver et yderligere potentiale for stigende forbrug fremadrettet.

Figur 3.1

Udsigt til stor forbrugsfremgang

Pct.

-2

-4

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Kerneindkomst

Privatforbrug

-4

Anm.: Kerneindkomsten (opgjort realt) består af løn- og overførselsindkomster før skat.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Fremadrettet ventes forbruget således at vokse yderligere i takt med den videre genåbning og frem-

gangen i økonomien. Samtidig vil udbetalingen af de sidste to ugers indefrosne feriepenge under-

støtte forbrugsfremgangen. På den baggrund skønnes forbruget at vokse med 2,7 pct. i år og 4,3 pct.

næste år.

Hurtig normalisering af forbruget

Det private forbrug rettede sig forholdsvis hurtigt sidste år, og efter et fald på 6,8 pct. i 2. kvartal i for-

hold til 4. kvartal 2019 lå forbruget i 4. kvartal 2020 kun �½ pct. under niveauet før coronapandemien.

Normaliseringen dækkede dog over væsentlige forskydninger, da fx forbrug af boligudstyr steg for-

holdsvis meget, mens forbrug af rejser og fritid forblev under det tidligere niveau,

jf. figur 3.2.

Den

samlede forbrugsudvikling dækker således over, at der i nogle brancher var en betydelig indhentning

af tabt omsætning, mens det ikke skete i samme omfang i andre.

Figur 3.2

Normalisering af forbrug

Ændring siden 4. kvartal 2019, pct.

-40

Andre varer og tjenester

Fritid og rejser

Anden transport mv.

Køb af køretøjer

Medicin, lægeudgifter o.l.

Boligudstyr mv.

Elektricitet og gas

Boligbenyttelse

Beklædning og fodtøj

Drikkevarer og tobak mv.

Fødevarer

I alt

-40

-30

4. kvartal 2020

-20

-10

2. kvartal 2020

-30

-20

-10

Anm.: Opgørelsen viser udviklingen i husholdningernes forbrug på dansk område fra 4. kvartal 2019 til henholdsvis 2.

kvartal 2020 og 4. kvartal 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Højfrekvente tal for forbruget baseret på omfanget af korttransaktioner viser, at forbruget igen faldt

under vinterens smitteudvikling og delvise nedlukning,

jf. figur 3.3.

Tilbageslaget var dog ikke så stort

som under nedlukningen sidste forår, og forbruget blev blandt andet holdt oppe af et stort online-salg.

Tillidsindikatorerne faldt heller ikke i samme grad som i foråret sidste år, og de seneste målinger viser

en tydelig bedring.

Da store dele af detailhandlen genåbnede i marts, var der øjeblikkeligt en stor stigning i købet af fx

beklædning. Blandt andet derfor nåede den samlede detailomsætning et rekordhøjt niveau i marts.

Ligeledes steg bilsalget betragteligt i marts, så tilgangen af nye biler var tilbage på efterårets niveau.

Genåbningen af fysiske butikker betød også, at online-handel faldt tilbage,

jf. figur 3.4.

Online-handel

udgør dog fortsat er en lidt større andel af det samlede forbrug end før krisen, og det kan være et

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

tegn på et mere vedvarende skift i indkøbsmønstret i retning af online-handel. Ifølge Danmarks Sta-

tisk Statistik steg andelen af befolkningen, der havde købt via internettet, fra 75 pct. i 2019 til 80 pct. i

2020. Det er den højeste stigning i de seneste syv år, og især for de ældste befolkningsgrupper er der

sket en stigning.

Figur 3.3

Stigende forbrug siden genåbningen

Samme tidspunkt i 2019=100

150

Samme tidspunkt i 2019=100

150

Figur 3.4

Online-handel har holdt forbruget oppe

Online-andel af forbrug, pct.

100

Online-andel af forbrug, pct.

100

125

100

125

Mar

Nov

Dec

Aug

Sep

Mar

Jan

Feb

Jan

Feb

Jun

Maj

Apr

Okt

Jul

Apr

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

2020

Beklædning

Dagligvarer

2021

I alt

2020

I alt

2021

Detailhandel ekskl. dagligvarer

Anm.: Figur 3.3 viser omfanget af faktiske korttransaktioner inden for pågældende uge i forhold til samme tidspunkt i

2019 foretaget både i danske og udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio.

danske Danske Bank-kunder med aktive konti. Opgørelsen er ekskl. kontanter samt kontooverførsler og er ikke

prisjusteret. Figur 3.4 viser online-handels andel af korttransaktioner.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor og egne beregninger.

Det mindre forbrug i nedlukningsperioder har ført til en betydelig stigning i husholdningers opsparing.

Samtidig er husholdningernes finansielle formue steget som følge af betydelige gevinster på både ak-

tier og pensionsformuen i 2020. I løbet af 2020 steg husholdningernes samlede finansielle formue så-

ledes med 811 mia. kr.,

jf. figur 3.5.

Det svarer til en stigning på omtrent 294.000 kr. for den gennem-

snitlige husholdning. Tallet dækker blandt andet over, at husholdningerne øgede deres indskud i ban-

kerne med 41.000 kr. i gennemsnit. Derudover øgede husholdningerne i gennemsnit deres pensions-

opsparing med 104.000 kr. og deres opsparing i værdipapirer med 168.000 kr., herunder som følge af

kursgevinster, mens låntagning samlet set nedbragte formuen med 18.000 kr.

Opsparingen giver et større forbrugspotentiale fremadrettet, og især bankindskud kan omsættes til

forbrug på kort sigt. Det er i mindre grad tilfældet for den del af opsparingen, der fx bindes i pensions-

ordninger, og som først kommer til udbetaling på et senere tidspunkt og typisk over en årrække. Til-

svarende er forbrugseffekten af kursgevinster på aktier også lav.

Den forventede fremgang i forbruget skønnes i høj grad at komme fra, at husholdningerne normalise-

rer deres forbrug relativt til deres indkomst. I årene før pandemien fulgte forbrug og kerneindkomst fra

løn og overførsler i stort omfang hinanden, sådan at forbrugskvoten målt i forhold til kerneindkomst lå

på et omtrent uændret niveau.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.5

Stor stigning i husholdningerens finansielle

formue

Mia. kr.

8.000

Pct.

600

Figur 3.6

Ekstraordinært fald i forbrugskvoten i 2020

Pct.

110

6.000

450

105

4.000

300

100

2.000

150

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

Finansiel formue

Formuekvote (h. akse)

2000

2003 2006 2009 2012 2015

Målt i forhold til kerneindkomst

2018

2021

Målt i forhold til disponibel indkomst (h. akse)

Anm.: Figur 3.5 viser husholdningernes finansielle netteformue opgjort som værdien af finansielle aktiver fratrukket

gæld. Formuekvoten er målt i forhold til kerneindkomsten, mens forbrugskvoten er vist i forhold til både

kerneindkomst og disponibel indkomst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forbrugskvoten faldt imidlertid ekstraordinært meget sidste år som følge af begrænsede forbrugsmu-

ligheder, ændret forbrugsadfærd og i et vist omfang forsigtighedsopsparing. Efterhånden som befolk-

ningen bliver vaccineret, og restriktioner fjernes, forventes husholdningerne at øge deres forbrug i for-

hold til indkomsten.

I prognosen er det således lagt til grund, at forbrugskvoten vender tilbage til niveauet før krisen,

jf. fi-

gur 3.6.

Samtidig understøttes forbrugsvæksten af, at det siden slutningen af marts har været muligt

at få udbetalt de resterende to ugers indefrosne feriepenge, og det forventes, at der i alt udbetales 22

mia. kr. efter skat. I efteråret sidste år var der ligeledes et boost til privatforbruget, da der blev udbe-

talt 31 mia. kr. indefrosne feriepenge.

3.2 Forbrugerpriser

Inflationen har været tiltagende det seneste år og var i april 1,5 pct. Derved var prisstigningstakten

den højeste i tre og et halvt år, da inflationen sidst var lige så høj i oktober 2017,

jf. figur. 3.7.

Den se-

neste udvikling afspejler en vis normalisering af prisudviklingen, der på nogle områder har været på-

virket af coronapandemien. Prisudviklingen dækker således især over, at energipriserne har været

jævnt stigende siden dykket sidste forår, og de nærmer sig nu niveauet før coronapandemien. Desu-

den er tjenesteprisinflationen steget fra et historisk lavt niveau i begyndelsen af 2021, hvor prisni-

veauet var trykket ned af blandt andet lave priser på flybilletter og pakkerejser.

Underliggende er prisudviklingen fortsat afdæmpet. Det kommer til udtryk i kerneinflationen, der viser

prisudviklingen eksklusive energi og ikke-forarbejdede fødevarer, og som havde en årsstigning på 0,9

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

pct. i april. Den afdæmpede prisstigningstakt skal ses i sammenhæng med et fortsat behersket kapa-

citetspres i den samlede økonomi.

Det er er forventningen, at inflationen på årsniveau vil tiltage fra 0,4 pct. i 2020 til henholdsvis 1,1 pct.

i 2021 og 1,5 pct. i 2022 efterhånden som mængden af ledig kapacitet falder. Dermed vil inflationen

også nærme sig det historiske gennemsnit på knap 1,8 pct. i perioden 1990-2020.

Figur 3.7

Tiltagende inflation

Pct. (å/å)

-1

-2

-3

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Varepriser

2017

2018

2019

2020

2021

Forbrugerpriser

Tjenestepriser

Pct. (å/å)

-1

-2

-3

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Boligmarkedet

Der har været kraftig fremgang på boligmarkedet under coronakrisen. Boligsalget er steget til det hø-

jeste niveau siden finanskrisen, og der har været store boligprisstigninger, særligt i og omkring Kø-

benhavn. Det er dog forventningen, at prisvæksten gennem 2021 og i 2022 vil blive noget mere mo-

derat, blandt andet som følge af højere renter samt den gradvise genåbning af økonomien med tilhø-

rende normalisering af forbrugsmønstre. Dertil kommer, at den strammere regulering, der er indført

siden finanskrisen, forventes at dæmpe efterspørgslen og dermed prisudviklingen i de områder, hvor

priserne er højest. Således forventes en fremgang i priserne på enfamiliehuse på 11,2 pct. i 2021 og

3,1 pct. i 2022,

jf. figur 3.8.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.8

Prisvækst på enfamiliehuse er høj, men ventes at aftage

Pct.

-10

-20

1967 1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021

-20

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Høj boligefterspørgsel under coronakrisen

Der har under coronakrisen været en meget høj boligefterspørgsel, hvilket blandt andet ses, ved at

boligsalget har nået de højeste niveauer siden finanskrisen,

jf. figur 3.9.

Figur 3.9

Boligsalget er højt for enfamiliehuse

1.000 boliger

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Anm.: Salget af enfamiliehuse og ejerlejligheder er baseret på egen sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Udviklingen afspejler, at flere husholdninger har opprioriteret boligsituationen på grund af behov for at

kunne arbejde hjemmefra under bedre vilkår samt et ønske om bedre pladsforhold i lyset af udsigten

til at tilbringe mere tid i hjemmet. Dertil kommer, at efterspørgslen efter fritidsboliger har været meget

høj, hvilket blandt andet skal ses i lyset af rejserestriktioner.

Begrænsninger i andre typer af forbrug har også medført en vis grad af tvungen opsparing, der sam-

men med muligheden for udbetaling af indefrosne feriepenge har øget husholdningernes likviditet,

hvilket de kan have brugt til udbetaling til boligkøb.

Fremgangen på boligmarkedet – på trods af det økonomiske tilbageslag som følge af coronakrisen –

skal også ses i lyset af, at hjælpepakker har holdt hånden under beskæftigelsen og dermed hushold-

ningernes indkomster, ligesom hjælpepakkerne har bidraget til en forventning om en hurtig fremgang

efter det økonomiske tilbageslag. Endvidere har det ikke været de grupper, der sædvanligvis udgør

størstedelen af boligkøberne, der er blevet ramt af ledighed under coronakrisen,

jf. Økonomisk Rede-

gørelse, december 2020.

Stigningen i boligefterspørgslen under coronakrisen og fremgangen i boligpriserne er ikke kun et

dansk fænomen. Således har boligpriserne også fået et markant løft igennem det seneste år i mange

andre lande,

jf. figur 3.10.

Figur 3.10

Høj vækst i huspriser i Danmark og en række andre lande i 2020

Pct.

ESP

FIN

GBR

FRA

NOR

NLD

AUT

SWE

USA

Pct.

Anm.: Figuren viser boligprisstigninger på tværs af lande fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Boligpriserne er steget mest omkring de store byer

I flere lande er det især områder tæt på storbyer, hvor boligpriserne er steget mest, mens priserne er

steget mindre i selve storbyerne. Eksempelvis har prisudviklingen været meget svagere i en række

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

amerikanske storbyer som fx New York og San Francisco.

Det kan skyldes, at corona har gjort det

mindre attraktivt at bo i tætbefolkede områder, hvor smitterisikoen alt andet lige er højere.

I Danmark har der imidlertid ikke været tegn på, at prisudviklingen har været svagere i København.

Priserne på både ejerlejligheder og enfamiliehuse i Københavnsområdet har tværtimod været stær-

kere end landsgennemsnittet. Således lå huspriserne i København by i 4. kvartal 2020 omtrent 12

pct. over niveauet fra samme kvartal i 2019, mens prisudviklingen i de fleste andre landsdele har væ-

ret lidt mere moderat,

jf. figur 3.11.

De seneste opgørelser fra blandt andet Boligsiden peger endvidere i retning af, at prisudviklingen i

København også var stærkere i starten af 2021 end de fleste andre landsdele. Det høje prisniveau i

København betyder, at flere husholdninger vælger at flytte ud af København. Således var nettofraflyt-

ningen fra København by i 2020 på det højeste niveau i mange år – knap 5.000 personer. Der var

dog stadig en fremgang i befolkningstallet i København by i 2020 på godt 5.000 personer, især som

følge af et fødselsoverskud.

Figur 3.11

Høj vækst i huspriser i København, 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2020

Pct.

Københavns omegn

Danmark

Vest- og sydsjælland

Østsjælland

Fyn

Nordsjælland

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De regionale forskelle i boligprisudviklingen skal ses i sammenhæng med forskelle i udbuddet af boli-

ger. Selvom boligsalget er steget i alle landsdele, og antallet af boliger, der er udbudt til salg, er faldet

i alle landsdele, er der fortsat store forskelle i, hvor stor en del af boligmængden der er udbudt til salg.

Således er der en væsentligt mindre andel af husene i og omkring København, der er udbudt til salg,

jf. figur 3.12.

House prices in the rich world are booming,

The Economist, 10. april 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

København by

Nordjylland

Østjylland

Vestjylland

Bornholm

Sydjylland

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.12

Store regionale forskelle i andelen af huse

udbudt til salg…

Under 1,0 pct.

1 pct. til 1,5 pct.

1,5 pct. til 2,25 pct.

2,25 pct. til 3 pct.

Figur 3.13

… og i det gennemsnitlige prisafslag på huse

Under 1,0 pct.

1 pct. til 2 pct.

2 pct. til 3 pct.

over 3 pct.

Anm.: Figur 3.12 viser andelen af huse til salg ift. antallet af huse i hvert område (kun ejerboliger). Figur 3.13 viser det

gennemsnitlige afslag i forhold til den sidst opgjorte udbudspris af Boligsiden. Begge figurer viser tal for 1.

kvartal 2021.

Kilde: Boligsiden, Finans Danmark, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det høje niveau af boligsalg og begrænsede udbud af boliger til salg har ført til, at der i 1. kvartal kun i

meget begrænset omfang blev givet afslag på de boliger, der blev solgt i hovedstadsområdet,

jf. figur

3.13.

Det gennemsnitlige afslag er også faldet i andre områder, men i lidt mindre grad end i hovedsta-

den.

Udsigt til afdæmpet prisvækst fremadrettet

Det lave udbud er således med til at understøtte priserne, og det forventes fortsat at understøtte bo-

ligpriserne fremadrettet. Endvidere ventes boligmarkedet at blive yderligere understøttet af stigende

beskæftigelse, øget opsparing (som følge af begrænsninger i forbrugsmulighederne under coronakri-

sen) og udbetaling af den resterende del af de opsparede feriepenge.

Den gennemsnitlige pris på et enfamiliehus i Danmark er dog allerede ganske høj relativt til den gen-

nemsnitlige indkomst,

jf. figur 3.14.

Det afspejler blandt andet, at renteniveauet fortsat er meget lavt,

hvilket betyder, at boligbyrden, der måler finansieringsomkostningerne ved boligkøb som andel af den

disponible indkomst, fortsat ligger under det historiske gennemsnit.

Priserne kan dog ikke fortsætte med at stige med samme hastighed som i 2020, uden at der opstår

betydelig risiko for en efterfølgende boligpriskorrektion. Det gælder især, hvis renteniveauet stiger, fx

som følge af højere inflation i forlængelse af en genåbning af den globale økonomi og store finanspo-

litiske stimulipakker i blandt andet USA og euroområdet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.14

Høje priser relativt til indkomst, men boligbyrden er lav

Indeks (gennemsnit 1967-2020=100)

150

Indeks (gennemsnit 1981-2020=100)

150

125

100

1967 1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021

Boligpris ift. disponible indkomster

Boligbyrde (h. akse)

Anm.: Boligpris if forhold til disponible indkomster viser prisen på enfamiliehuse i forhold til husholdningernes

gennemsnitlige disponible indkomst. Boligbyrden er de stilliserede finansieringsomkostninger inkl. bidragssatser,

kursændringer og boligskatter ved køb af et familiehus på 140 kvm som andel af den gennemsnitlige indkomst.

Boligbyrden er opgjort for faste lån med afdrag. Boligbyrden i fjerde kvartal 2020 er udeladt på grund af

forskydninger fra udbetalingen af indefrosne feriepenge.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ud over de allerede høje priser er der også andre forhold, som trækker i retning af en mere moderat

prisudvikling. Genåbningen af samfundet ventes at føre til en tilbagevenden til mere normale for-

brugsmønstre, herunder også en mere normal boligefterspørgsel. En del af den substitution til efter-

spørgsel på boliger, der synes at have været under corona, kan således falde bort. Det forekommer

dog sandsynligt, at en del af stigningen i boligefterspørgslen kan vise sig mere vedvarende, især fordi

mulighederne for at arbejde hjemmefra har skubbet til pladsbehovet for kommende boligkøbere.

Ud over en normalisering af forbrugsmønstrene vil udsigten til stigende renter også bidrage til at

dæmpe prisudviklingen. Siden slutningen af 2020 er den lange boligrente steget 0,3 pct.-point,

jf. figur

3.15.

Samtidig er der udsigt til, at den stiger yderligere. Den lange boligrente (ekskl. bidragssatser)

var i slutningen af 2020 godt 0,9 pct., men den ventes at stige til 1,7 pct. i 2022. Rentestigningerne

skal ses i lyset af forbedrede internationale vækstudsigter og stigende inflationsforventninger,

jf. kapi-

tel 7.

Dertil skønnes de senere års skærpelse af reguleringen (særligt udbetalingskravet på 5 pct., Vækst-

vejledning for København og omegn og Århus og bekendtgørelse om god skik for boligkredit) også at

dæmpe prisvæksten fremadrettet. Det gælder specielt i de store byer, da tiltagene vil begrænse antal-

let af boligkøbere, i det omfang at boligprisudviklingen løber fra husholdningernes indkomster og for-

muer.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.15

Fortsat meget lave renter

Pct.

-1

2018

Kort rente

2019

2020

Lang rente

2021

-1

Kilde: Finans Danmark og egne beregninger.

På trods af stigende boligpriser har væksten i husholdningernes låntagning til boligformål været af-

dæmpet det seneste år. Omfanget af udestående realkreditlån til husholdninger steg med 2,8 pct. i

2020 i forhold til 2019, mens væksten til sammenligning var 10,2 pct. fra 2006 til 2007 før finanskri-

sen,

jf. figur 3.16.

Figur 3.16

Afdæmpet vækst i boliglån

Pct. (å/å)

-5

2003

2005

2007

2009

Realkreditlån

2011

2013

2015

2017

Samlet lån

2019

2021

-5

Anm.: Der er ændret i opgørelsesmetoden fra oktober 2013.

Kilde: Nationalbanken og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Den udestående mængde af banklån til boligkøb er endda faldet gradvist siden 2016, hvorimod de

steg meget kraftigt i årene før finanskrisen. De stigende boligpriser i det seneste år er således ikke

sket på bagkant af en stor stigning i gælden, sådan som det sås i årene før finanskrisen.

På længere sigt vil de nye regler for boligbeskatning, der implementeres i 2024, bidrage til at stabili-

sere udsving i boligpriserne. Analyser fra Nationalbanken i 2017 og Skatteministeriet i 2018 peger på,

at det vil føre til lidt lavere priser på ejerlejligheder, mens det omvendt vil have en svagt positiv effekt

for prisudviklingen på enfamiliehuse set for hele landet.

Samlet set skønnes boligpriserne at fortsætte med at stige i resten af 2021 og 2022, men i et væsent-

ligt mere afdæmpet tempo. Den forventede høje vækst i huspriserne for 2021 på 11,2 pct. afspejler

således hovedsageligt den stærke fremgang i slutningen af 2020 og starten af året, mens der er ind-

regnet en meget moderat prisvækst fra andet halvår og i resten af prognoseperioden. Det giver en

markant lavere forventet prisvækst i 2022 på 3,1 pct.

Boliginvesteringer

Boliginvesteringerne er normalt meget konjunkturfølsomme, men på trods af stor usikkerhed som

følge af coronakrisen og tilbagegang i aktiviteten under nedlukningen steg boliginvesteringerne i

2020. For 2021 ventes fortsat høj vækst drevet af fremgangen på boligmarkedet, offentligt finansie-

rede renoveringer og energimæssige forbedringer af almennyttige boliger.

Stigningen i boliginvesteringerne skal især ses i sammenhæng med fremgangen på boligmarkedet

generelt. Den høje handelsaktivitet øger boliginvesteringerne, da handelsomkostninger forbundet

med køb og salg af boliger indgår som en del af boliginvesteringerne. Dertil kommer, at boligkøbere

typisk bruger penge på istandsættelse og forbedringer, som i nogen grad også medregnes i boliginve-

steringerne i nationalregnskabet.

Eksisterende boligejeres muligheder for at foretage forbedringer og energimæssige renoveringer har

også fået et løft som følge af prisfremgangen samt øget opsparing som følge af begrænsninger i for-

brugsmulighederne og udbetalinger af indefrosne feriepenge. Dertil kommer forhøjelsen af BoligJob-

ordningen i 2021 samt fremrykkelsen af Bygningspuljen, som også tilskynder boligejerne til at fore-

tage forbedringer. Samtidig bidrager de aftalte renoveringer og energimæssige forbedringer af de al-

mennyttige boliger som følge af

Grøn Boligaftale 2020

til et betydeligt løft i boliginvesteringerne i

2021. Omvendt trækker det i retning af lavere vækst i boliginvesteringerne i 2022, da investeringsaf-

løbet som følge af aftalen skønnes at toppe i 2021 og derefter aftage i de kommende år.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.17

Fortsat vækst i boliginvesteringer

Pct.

-10

-20

-30

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Pct.

-10

-20

-30

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fremgangen i boliginvesteringerne skal også ses i lyset af et højt niveau af nybyggeri af boliger,

jf.

figur 3.18.

Væksten skyldes i høj grad mange fuldførte etageboliger, trukket især af høj byggeaktivitet

i København og de større byer.

Figur 3.18

Høj byggeaktivitet for lejligheder

1.000 kvm.

2.500

1.000 kvm.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1998

2000

2002

2004

Huse

2006

2008

2010

2012

2014

Lejligheder

2016

2018

2020

Anm.: Serierne er tremåneders bagudrettet glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den høje byggeaktivitet skal ses i lyset af, at boligbehovet er stigende i og omkring de store byer som

følge af befolkningsvækst og fremgang i husholdningernes indkomster,

jf. Økonomisk Redegørelse,

august 2019.

Det gennemsnitlige antal boligkvadratmeter pr. person er således faldet siden 2010 i

København og omegn, mens det er steget moderat i de andre store byer,

jf. figur 3.19.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.19

Store regionale forskelle i ændringen i antal boligkvadratmeter pr. indbygger fra 2010 til 2021

-2 til 0 kvm. pr. person

0 til 2 kvm. pr. person

2 til 4 kvm. pr. person

4 til 7 kvm. pr. person

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det giver grobund for et fortsat højt niveau af nybyggeri af boliger i og omkring de store byer. Samti-

dig bidrager fremgangen i boligpriserne generelt til at løfte boligbyggeriet, da det bliver mere rentabelt

både at bygge nyt og renovere gamle boliger.

Den relativt stærke fremgang i boliginvesteringerne i de seneste år har medført, at boliginvesterin-

gerne som andel af BNP (boliginvesteringskvoten) er nået over det historiske gennemsnit. Der er dog

fortsat langt op til niveauet fra årene før finanskrisen,

jf. figur 3.20.

Forventningen om en stærk BNP-

vækst i 2022 sammenholdt med udsigten til mere moderat fremgang i boliginvesteringerne medfører,

at boliginvesteringskvoten falder lidt i 2022.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.20

Boliginvesteringer er lidt over det historiske gennemsnit som andel af BNP

Pct. af BNP

Gennemsnit 1980-2020

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

4. Virksomhederne

4.1 Produktion og produktivitet

Coronapandemien medførte sidste forår et dybt tilbageslag i dansk økonomi. Sommeren og efteråret

bød dog på en betydelig tilbagevenden i aktiviteten, og dermed blev faldet i dansk BNP begrænset til

2,7 pct. for året 2020. Nedgangen var mindre end tidligere ventet og moderat i en international sam-

menligning.

Hen over vinteren var den danske økonomi ramt af en anden bølge af coronasmitte, hvilket gav an-

ledning til nye restriktioner og delvise nedlukninger. Det medførte en svag start på året, der gav sig

udslag i et fald i BNP i 1. kvartal på 1�½ pct., hvilket er en væsentlig mindre størrelsesorden end i 2.

kvartal 2020. Store dele af økonomien er imidlertid nu genåbnet eller er på vej til at blive det efter vin-

terens nedlukning. Erfaringerne fra genåbningen sidste år peger på, at aktiviteten hurtigt vender til-

bage. Højfrekvente indikatorer viser, at det samme ser ud til at være tilfældet nu.

Prognosen bygger på en forventning om høj aktivitetsvækst i 2. kvartal – som skal ses i lyset af ned-

gangen i 1. kvartal – og derefter en gradvis normalisering af aktiviteten i resten af prognoseperioden.

På den baggrund ventes BNP at vokse med 2,4 pct. i år og 3,6 pct. i 2022,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Udsigt til normalisering af BNP efter tilbageslaget i 2020

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

570

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

570

550

530

510

490

2018

2019

2020

2021

2022

490

Anm.: Stiplede linjer angiver årsgennemsnit. 1. kvartal 2021 er BNP-indikatoren.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I takt med fremgangen i den økonomiske aktivitet vurderes outputgabet – som er et mål for presset

på økonomiens ressourcer i forhold til en konjunkturneutral situation med stabil pris- og lønudvikling –

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

gradvist at lukkes igen, efter at gabet blev negativt i 2020. Allerede i 2022 forventes outputgabet igen

at være neutralt,

jf. figur 4.2.

Figur 4.2

Udsigt til hurtig indsnævring af outputgabet

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

-3

-4

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Pct. af strukturelt BNP

-1

-2

-3

-4

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Sammenlignet med årene efter finanskrisen i 2009 er der udsigt til en betydeligt hurtigere fremgang i

produktionen. Det skal ses i lyset af flere forhold, blandt andet at der ved indgangen til Covid-19 pan-

demien ikke var betydelige ubalancer i dansk økonomi (i modsætning til årene op til finanskrisen).

Hertil kommer, at aktiviteten i vid udstrækning vender tilbage af sig selv, når smitten falder, og restrik-

tioner løftes. Derudover har rækken af tiltag, herunder udbetalingen af indefrosne feriemidler, under-

støttet husholdningernes indkomster og efterspørgsel.

Væksten i værdiskabelsen – fordelt på brancher – i de kommende år udgør i vidt omfang et spejlbil-

lede af tilbageslaget i 2020. Coronakrisens særlige karakter betød, at en del produktion og efter-

spørgsel blev undertrykt for at undgå smittespredning, både via restriktioner og ændringer i adfærd.

Det har især berørt kontaktintensive brancher inden for serviceerhvervene. Derfor er det især den for-

ventede normalisering af aktiviteten i serviceerhvervene, der vil bidrage til fremgangen i den samlede

bruttoværditilvækst (BVT) både i 2021 og 2022. I takt med fremgangen i den globale økonomi i prog-

noseperioden skønnes industrien dog også at bidrage pænt til væksten i BVT. Endelig betyder den

fortsatte fremgang på boligmarkedet, at byggeriet også er med til at trække væksten op i år,

jf. figur

4.3.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.3

Serviceerhvervene trækker BVT-væksten

Pct.-point

Pct.

-2

-4

2020

Bygge- og anlæg

Industri

2021

Private serviceerhverv (ekskl. søtransport)

Offentlige tjenester

2022

Øvrige

BVT-vækst (h. akse)

-4

Anm.: Figuren viser branchernes vækstbidrag.

Øvrige

dækker over landbrug, råstofindvinding, bolig og offentlige

tjenester.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forskellige hastigheder i aktiviteten på tværs af erhverv

Covid-19 pandemien har især påvirket de kontaktintensive serviceerhverv, som restauranter og kultu-

rerhverv, dels som følge af smitteinddæmmende restriktioner, dels mere forsigtig adfærd blandt bor-

gerne. Det gælder ikke kun det initiale tilbageslag i foråret 2020, men også den efterfølgende frem-

gang. Coronakrisen påvirker brancherne i økonomien meget forskelligt, og det medfører, at forskellige

dele af økonomien vokser i forskellige hastigheder.

Globalt har coronakrisen haft markant negativ indvirkning på aktiviteten i 2020, men med betydelige

forskelle på tværs af lande og regioner. I Europa var de nordlige økonomier generelt mindre hårdt

ramt end de sydeuropæiske, blandt andet som følge af forskelle i branchesammensætning, hvor tu-

risme udgør en større del af de sydeuropæiske økonomier.

Blandt de nordiske lande var nedgangen i den samlede værditilvækst i Danmark i 2020 på 3,0 pct.

ikke væsentlig forskellig fra Finland, Norge og Sverige, mens nedgangen i Tyskland på 5,2 pct. var

lidt større. Udviklingen inden for overordnede branchegrupper var dog – i store træk – også relativt

ensartet i Danmark, Tyskland og de andre nordiske lande. Den store nedgang i værditilvæksten i

særligt de kontaktintensive serviceerhverv for hele året 2020 sås på tværs af lande og var således et

generelt fænomen. I Danmark, Tyskland og de andre nordiske lande var der især markant nedgang i

værdiskabelsen inden for både

handel og transport mv.

samt

kunst, kultur og fritid mv., jf. figur 4.4.

Der har dog også været forskelle landene imellem. Eksempelvis havde Danmark i 2020 som det ene-

ste af landene fremgang inden for

erhvervsservice.

Den danske industri var også relativt mindre ramt,

hvilket skal ses i lyset af, at dansk industri er tung på brancher, der typisk er mindre konjunkturføl-

somme, såsom fødevareindustrien og medicinalindustrien,

jf. kapitel 4 i Økonomisk Redegørelse, de-

cember 2020.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.4

Nedgang i særligt kontaktintensive serviceerhverv i 2020 var ikke kun et dansk fænomen

Pct.

-10

-20

-30

BVT i alt

Industri

Bygge og

anlæg

Finland

Handel og

Information og Finansiering og Erhvervsservice Kunst, kultur og

transport mv. kommunikation

forsikring

fritid mv.

Norge

Sverige

Tyskland

-30

Danmark

Anm.: Ifølge Danmarks Statistik er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion for

erhverv, som er særligt påvirkede af coronakrisen. I de foreløbige opgørelser af nationalregnskabet antages der

ellers normalt et fast forhold mellem produktion og værditilvækst. Det nye skøn skal tage højde for lav

omsætning (som følge af nedlukning og restriktioner), uden at omkostningerne i samme omfang har kunnet

reduceres. Lignende forbehold kan være gældende for andre lande også. For Norge vises BNP for

fastlandsøkonomien under

BVT i alt.

Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Coronakrisens natur som en sundhedskrise, der midlertidigt reducerer aktivitet gennem både udbuds-

(fx restriktioner og nedlukning) og efterspørgselssiden (fx mere forsigtig adfærd), betyder, at der er

potentiale for en hurtig normalisering af den økonomiske aktivitet, når smitteudviklingen tillader det.

Flere forhold gør sig gældende for vækstudsigterne i de enkelte brancher i prognoseperioden. Stør-

relsen af tilbageslaget for året 2020 spiller naturligvis en betydelig rolle i forhold til vurderingen af po-

tentialet for normalisering af økonomisk aktivitet. Større nedgang i et år giver alt andet lige potentiale

for en efterfølgende større fremgang, såfremt den underliggende efterspørgsel og produktionskapaci-

tet fortsat er til stede. Rent mekanisk har det også betydning for årsvæksten i 2021, hvordan tilbage-

slaget i 2020 fordelte sig på kvartaler, hvilket illustreres med det såkaldte

overhæng.

I foråret 2020 fandt den største nedgang i værditilvæksten sted i brancherne

kultur, fritid og anden

service mv.

(som også inkluderer fx frisører) samt

handel og transport mv.

(som blandt andet indehol-

der luftfart, hoteller og restauranter). På trods af betydelig bedring i andet halvår lå niveauet for værdi-

tilvæksten ved udgangen af 2020 stadig ca. 10-20 pct. under udgangspunktet fra før coronakrisen i

begge brancher. Overhænget ind i 2021 – som illustrerer årsvæksten i tilfælde af nulvækst i alle kvar-

taler gennem 2021 – er for de to brancher på henholdsvis 1,0 og 2,2 pct. Derfor skal der ikke meget

vækst til igennem årets kvartaler for at opnå høje årsvækstrater,

jf. figur 4.5.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.5

Udviklingen i erhvervenes bruttoværditilvækst i 2020 har betydning for overhænget ind i 2021

Pct. i forhold til 4. kvartal 2019

-10

-20

-30

-40

Industri

Bygge og anlæg

Handel og

transport mv.

2020K2

Information og

kommunikation

Finansiering og

forsikring

Erhvervsservice

Kultur, fritid og

anden service

-0,8 pct.

+2,5 pct.

Overhæng

+2,2 pct.

+1,9 pct.

+0,8 pct.

+2,8 pct.

+1,0 pct.

Pct. i forhold til 4. kvartal 2019

-10

-20

-30

-40

2020K4

Anm.: Realt BVT, sæsonkorrigeret. Danmarks Statistik oplyser, at opgørelsen af BVT er behæftet med større

usikkerhed end normalt som følge af, at branchernes forhold mellem produktion og vareforbrug i 2020 ventes at

adskille sig fra de historiske tendenser og derfor i højere grad har været baseret på nye skøn. Overhænget viser

årsvæksten i 2021, såfremt branchen har nulvækst i alle kvartaler igennem 2021. Et positivt overhæng betyder

dermed, at der ikke skal meget vækst til i løbet af året for at få en høj årsvækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Aktiviteten var derimod allerede i slutningen af 2020 over førkriseniveauet i en række andre service-

brancher, som

erhvervsservice

(dog ikke fx rejsebureauer) samt

information og kommunikation.

Her

er overhænget også stort (2-3 pct.).

Industrien blev ramt mindre hårdt end mange serviceerhverv i foråret, men var ved udgangen af 2020

stadig under 2019-niveau og med et negativt overhæng ind i 2021.

Bygge og anlæg

skiller sig ud ved,

at branchen havde fremgang i værditilvæksten under hele coronakrisen – som trækker ind i 2021

med pænt overhæng. Det skal ses i lyset af høj vækst i 2020 i både boliginvesteringerne (6,9 pct.) og

de erhvervsmæssige bygge- og anlægsinvesteringer (6,5 pct.).

Tegn på mindre samlet nedgang i 1. kvartal under vinterens nedlukning

Ved indgangen til 2021 befandt økonomiens forskellige brancher sig altså på vidt forskellige steder i

forhold til deres normale aktivitetsniveau og dermed den normalisering, som økonomien som helhed

ventes at opnå. Udbruddet af vinterens smittebølge betød imidlertid nye restriktioner og nedlukninger,

hvilket ligesom i foråret 2020 især berørte de kontaktintensive serviceerhverv og detailhandelen.

Momsstatistikkens opgørelse af firmaernes salg indikerer, at de særligt udsatte erhverv som

hoteller

mv., kultur og fritid, restauranter

samt

andre serviceydelser mv.

(som blandt andet omfatter frisører)

har oplevet samme eller større nedgang i salget i 1. kvartal under anden nedlukningsperiode som un-

der første nedlukningsperiode i 2. kvartal 2020. Det afspejler, at omfanget af restriktioner og nedluk-

ning var relativt ens i begge nedlukningsperioder, mens varigheden var længere under vinterens ned-

lukning, samt at mulighederne for internethandel er begrænsede for disse aktiviteter,

jf. figur 4.6.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.6

Tegn på mindre påvirkning af firmaernes salg i en række brancher under vinterens nedlukning

1. kvartal 2021 ift. 2019-gns., pct.

Transport

-20

-40

-60

-80

-100

Restauranter

Kultur og fritid

Hoteller mv.

Andre serviceydelser mv.

(herunder frisører,

personlig pleje mv.)

Videnservice

Brancher over 45-graders linjen er

mindre påvirkede i 1. kvartal 2021

sammenlignet med 2. kvartal 2020

Rejsebureauer, rengøring

og anden operationel

service

Handel

1. kvartal 2021 ift. 2019-gns., pct.

Information og

kommunikation

Ejendomshandel og

udlejning

Finansiering og forsikring

-20

-40

-60

-80

-100

-80

Serviceerhverv

-60

-40

-20

2. kvartal 2020 ift. 2019-gns., pct.

Industri

Bygge og anlæg

Anm.: Firmaernes salg (løbende priser, sæsonkorrigeret) opgjort ud fra momsstatistikken. Statistikken måler firmaernes

salg ud fra deres momsangivelser til Skattestyrelsen. Det meste salg er momsbelagt, dog med undtagelser (fx

aviser, personbefordring og genbrug), som derfor er underrepræsenteret i statistikken. Den stiplede linje er en

45-graders linje. Der er ikke taget højde for priseffekter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mere overordnet er der på tværs af erhverv, herunder visse serviceerhverv, dog tegn på, at nedgan-

gen har været mindre under anden nedlukning. En række andre erhverv, der blev betydeligt negativt

påvirket i foråret 2020, har haft væsentligt mindre nedgang i salget (eller ligefrem vækst) i 1. kvartal.

Det gælder for alle de brancher, der befinder sig over 45-graderslinjen i figuren (salget er målt i lø-

bende priser). Det omfatter blandt andet

handel, transport

industri.

Endelig er der enkelte brancher, som under det meste af pandemien har haft højere salg end før. Det

drejer sig om

ejendomshandel og udlejning

samt

bygge og anlæg.

Her skal udviklingen blandt andet

ses i lyset af øget efterspørgsel efter boligudstyr og boliger, som er fortsat ind i 2021,

jf. kapitel 3.

Den bedre udvikling under vinterens restriktioner inden for

handel

skal ses i lyset af stigende online-

salg inden for detailhandel. Virksomheder inden for undergruppen af detailhandel

internethandel,

postordre, mv.

havde i 2019 salg på ca. 2�½ mia. kr. om måneden. Efter smittebølgen i foråret 2020

var salget blandt virksomhederne i denne branchegruppe steget til 3-3�½ mia. kr. om måneden, og i

de første måneder af 2021 var salget på 4-4�½ mia. kr. om måneden. Som andel af det samlede salg i

detailhandlen (ekskl. motorkøretøjer og motorcykler) er salget fra virksomhederne inden for under-

gruppen

internethandel, postordre, mv.

steget fra omtrent 2�½ pct. før coronakrisens udbrud til omtrent

13�½ pct. under vinterens nedlukning. Som følge af genåbningen af mange fysiske detailhandelsbutik-

ker i marts voksede det samlede detailsalg hurtigere end salget blandt virksomhederne inden for in-

ternethandel mv., hvorfor disse virksomheders andel af detailsalget faldt en smule igen. Andelen er

dog fortsat på et højere niveau sammenlignet med før Covid-19,

jf. figur 4.7.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.7

Stigende detailsalg fra branchegruppen internethandel, postordre, mv. under coronakrisen

Mia. kr.

Pct.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar

2019

Salg

2020

Andel af detailhandel (h. akse)

2021

Anm.: Firmaernes salg er opgjort ud fra momsstatistikken (løbende priser). Egen sæsonkorrektion for

’internethandel,

postordre, mv.’.,

som dækker brancher med detailhandel via internet, men også postordre samt salg fra stadepladser

og markeder. Detailhandel er ekskl. motorkøretøjer og motorcykler. Virksomheders branchetilknytning er

typisk, hvor mindst halvdelen af deres omsætning ligger. Andelen af detailsalg fra internethandel, postordre, mv.

svarer derfor ikke nødvendigvis til den faktisk andel af det samlede detailsalg, der udgøres af internethandel mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Inden for den eksportintensive industrisektor er der også tegn på, at vinterens forløb ikke giver sig ud-

slag i tilbagegang som i foråret 2020. Tværtimod er industriens produktion foreløbigt vokset med om-

trent 6,0 pct. i 1. kvartal, og produktionen i marts var på et højt niveau,

jf. figur 4.8.

Figur 4.8

Industriproduktionen tilbage på højt niveau i marts

Indeks (2019=100)

110

Indeks (2019=100)

110

105

100

2019

2020

2021

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Vinterens restriktioner har ikke sat sig bredt i virksomhedernes forventninger. Kun inden for

detailhan-

del

faldt stemningen i januar og februar, mens genåbningen i marts igen trak op,

jf. figur 4.9.

Det indi-

kerer, at virksomhederne generelt ser positivt på den aktuelle og fremtidige situation, især sammen-

lignet med situationen i foråret 2020. Det skal især ses i lyset af, at udrulningen af vacciner – som ud-

gør en essentiel faktor i genåbningen af økonomien – er godt i gang. Vaccineudrulningen reducerer

usikkerheden om de fremtidige vilkår for at drive forretning, og selve vaccinationsprogrammet giver

virksomhederne en tidshorisont for, hvornår store dele af befolkningen forventes at være vaccineret,

og således også hvornår der vil være mere normale efterspørgselsforhold.

Figur 4.9

Konjunkturbarometrene var stort set uændrede hen over vinteren

Ændring i nettotal siden januar 2020

-20

-40

-60

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

2020

Industri

Byggeri

Service

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

2021

Detailhandel

-60

Anm.: Et stigende nettotal indikerer, at flere virksomheder (vægtet efter beskæftigelse) i forhold til tidligere har angivet

positiv udvikling end negativ udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den generelle bedring i virksomhedernes syn på deres situation – på trods af vinterens smittebølge

og restriktioner på dele af den økonomiske aktivitet – ses også i virksomhedernes besvarelse af, hvil-

ken type produktionsbegrænsninger de oplever. Siden den store nedgang i 2. kvartal 2020 har både

industri, byggeri og serviceerhvervene meldt om mindre omfang af mangel på efterspørgsel og i ste-

det stigende mangel på arbejdskraft,

jf. figur 4.10.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.10

Udfordringer med mangel på efterspørgsel falder igen, mens der i stedet i stigende grad meldes om

mangel på arbejdskraft

Pct. af virksomhederne

Mangel på

arbejdskraft

Industri

1. kvartal 2020

2. kvartal 2020

Mangel på

efterspørgsel

Mangel på

arbejdskraft

Byggeri

3. kvartal 2020

4. kvartal 2020

Mangel på

efterspørgsel

Mangel på

arbejdskraft

Mangel på

efterspørgsel

Pct. af virksomhederne

Private serviceerhverv

1. kvartal 2021

2. kvartal 2021

Anm.: Andel af virksomheder, der svarer, at henholdsvis mangel på efterspørgsel og mangel på arbejdskraft udgør en

produktionsbegrænsning. For

industri

er svar indsamlet første måned det pågældende kvartal. For

byggeri

private serviceerhverv

er kvartalerne gennemsnit af månederne, dog er 2. kvartal 2021 kun april. Egen

sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I serviceerhvervene er manglen på efterspørgsel dog fortsat på et højt niveau i forhold til situationen

før coronapandemien. Modsat er den rapporterede mangel på arbejdskraft i 1. kvartal 2021 for både

industri og byggeri større end i 1. kvartal 2020, hvilket understreger, at økonomien bevæger sig i for-

skellige hastigheder.

Det er dog ikke givet, at økonomisk aktivitet vender tilbage til før-corona-udgangspunktet i alle bran-

cher. Økonomien gennemgår løbende strukturelle ændringer, blandt andet som følge af den teknolo-

giske udvikling og skift i efterspørgslen. Coronakrisen kan både skabe nye forandringer og fremrykke

eksisterende udviklingstendenser. Eksempelvis kan brug af online-møder reducere behovet for er-

hvervsrejser, og større brug af internethandel kan reducere handelen i fysiske butikker.

Fortsat få konkurser peger på, at kapaciteten er intakt

Ud over vaccinerne er en anden vigtig forudsætning for normalisering af virksomhedernes produktion,

at produktionskapaciteten fortsat er til stede. Under økonomiske kriser er virksomhedernes omsæt-

ning og indtjening under pres som følge af lavere efterspørgsel efter virksomhedernes varer og ser-

vices. Såfremt en virksomhed på kort sigt er ude af stand til at sikre likviditet til at betale dens kredito-

rer, eksempelvis ved at optage lån eller reducere dens omkostninger, kan virksomheden risikere at gå

konkurs. Et uhensigtsmæssigt stort omfang af konkurser kan på kort sigt reducere produktionskapaci-

teten. Det er dog en naturlig del af et dynamisk erhvervsliv, at der løbende opstår nye virksomheder,

mens andre virksomheder lukker. Hermed kan virksomhedssammensætningen ændre sig over tid i

takt med efterspørgslen og den teknologiske udvikling. Eksempelvis er medicinalindustrien over de

sidste 50 år vokset betydeligt som andel af dansk økonomi, mens landbruget fylder markant mindre,

jf. kapitel 2 i Økonomisk Redegørelse, december 2020.

Virksomheder, der lukker (herunder at nogle

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

går konkurs), er en vigtig del af denne dynamik. Danmark er kendetegnet ved en dynamisk økonomi

med gode rammevilkår, herunder en effektiv konkurslovgivning. Det bidrager til, at arbejdskraft og ka-

pital ikke fastlåses i lavproduktive virksomheder (også kaldet zombievirksomheder).

På trods af pandemien og den medfølgende store usikkerhed og markante omsætningstab for særligt

udsatte dele af økonomien har der ikke været en konkursbølge. Faktisk har omfanget af konkurser i

de aktive virksomheder, dvs. virksomheder med mindst én beskæftiget og/eller omsætning på mindst

1 mio. kr., ligget lidt under niveauet fra før udbruddet af Covid-19. Det relativt lave antal konkurser

skal blandt andet ses i lyset af de offentlige støttetiltag. Eksempelvis har de statslige likviditetsstøtte-

ordninger givet virksomhederne adgang til en meget stor mænge likviditet. Også omfanget af tabte

job tilknyttet konkurserne har været moderat i historisk perspektiv og særligt i sammenligning med ef-

tervirkningerne af finanskrisen i 2009,

jf. figur 4.11.

Figur 4.11

Ingen stigning i konkurser i aktive virksomheder eller tabte job under coronakrisen

Antal

1.200

1.000

800

600

400

200

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Aktive virksomheder

Beskæftigelse (h. akse)

Antal

2.400

2.000

1.600

1.200

800

400

Anm.: Tabt beskæftigelse er tremåneders glidende gennemsnit. Aktive virksomheder er virksomheder med mindst én

beskæftiget og/eller en omsætning på mindst 1 mio. kr. Seneste observation er april 2021.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De relativt få konkurser som følge af Covid-19 pandemien ses også ved, at virksomhederne i de fle-

ste brancher vurderer, at konkursrisikoen inden for de kommende tre måneder som følge af Covid-19

er lav, jf. Danmarks Statistik. I de udsatte serviceerhverv, herunder turisme- og oplevelseserhver-

vene, har virksomhederne dog i en periode med store omsætningstab også meldt om betydeligt

større konkursrisiko, men foreløbigt uden at resultere i et tilsvarende større omfang af konkurser,

jf.

boks 4.1.

Se fx S. Andersen m.fl., Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark, Analyse nr. 29 2019, Danmarks Nationalbank.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Boks 4.1

Tabt omsætning og højere rapporteret konkursrisiko under corona krisen har kun i nogen grad vist

sig i flere konkurser blandt udsatte serviceerhverv

Siden marts 2020 har mange servicevirksomheder været presset af lav indtjening og dermed forhøjet risiko for at gå

konkurs. Det gælder i høj grad inden for turisme- og oplevelseserhvervene, hvis aktivitet i vid udstrækning kræver

tæt fysisk kontakt og ofte mellem mange forskellige mennesker. Indtjeningsfaldet blandt disse virksomheder skyldes

til dels den sædvanlige nedgang i aktiviteten under økonomiske tilbageslag, men også nedlukninger, restriktioner og

en ændret adfærd hos forbrugerne har spillet en rolle.

Der findes ikke en entydig definition af turisme- og oplevelseserhverv, som rækker på tværs af en række brancher

og aktiviteter. I det følgende defineres turisme- og oplevelseserhverv ud fra følgende brancher: luftfart; hoteller mv.;

restauranter; rejsebureauer; teater, musik og kunst; museer mv.; sport samt forlystelsesparker og andre fritidsaktivi-

teter. I nedlukningsperioderne har disse branchers omsætning under ét ligget på under halvdelen af niveauet, før

coronakrisen ramte,

jf. figur a.

I forlængelse af genåbningen efter sidste forårs nedlukning oplevede disse brancher

en vis fremgang, men niveauet lå i efteråret fortsat omkring en tredjedel under niveauet før krisen (dog med store

forskelle, idet fx restauranters omsætning vendte tilbage til normal, mens fx rejsebureauer stadig var hårdt ramt).

Under vinterens nedlukning faldt omsætningen igen til samme lave niveau som under forårets nedlukning. For ser-

viceerhvervene i alt har omsætningen normaliseret sig igen efter tilbageslaget i foråret 2020.

Den lavere aktivitet blandt de udsatte serviceerhverv har afspejlet sig i virksomhedernes egen vurdering af risikoen

for konkurs. Som et gennemsnit af målinger siden april 2020 har 2,8 pct. af virksomhederne i servicebranchen vur-

deret nogen eller meget stor risiko for konkurs i de efterfølgende tre måneder. Fordelt på underbrancher er det især

blandt

rejsebureauer, restauranter

hoteller mv.,

hvor mange virksomheder vurderer, at de har en stor risiko for

konkurs. I de tre brancher var det siden april 2020 i gennemsnit henholdsvis 37 pct., 22 pct. og 21 pct., som vurde-

rede, at de havde nogen eller meget stor risiko for konkurs,

jf. figur b.

I begyndelsen af coronakrisen rapporterede

over 50 pct. af virksomhederne i brancherne

rejsebureauer

hoteller mv.,

at de var lukningstruede.

Figur a

Stor nedgang i omsætningen i turisme- og

oplevelseserhverv under ét sammenlignet med

serviceerhverv som helhed

Indeks (2019=100)

120

100

2019

2020

2021

Service i alt

Indeks (2019=100)

120

100

Figur b

Andel, der svarer nogen eller meget stor

konkursrisiko i efterfølgende tre måneder

Pct.

Restauranter

Transport

Turisme- og oplevelseserhverv

Gennemsnit af målinger siden april 2020

Seneste observation

Højdepunkt

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

Serviceerhverv i alt

Kultur, fritid o.a.

service

Rejsebureauer

Hoteller mv.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Boks 4.1 (fortsat)

Den høje rapporterede risiko for konkurs har imidlertid ikke afspejlet sig fuldt ud i det faktiske antal konkurser i aktive

virksomheder. Antallet af konkurser pr. måned i servicebranchen som helhed har fra januar 2020 til april 2021 såle-

des været på samme niveau som det gennemsnitlige antal konkurser pr. måned de seneste fem år,

jf. figur c.

Det

svarer til, at knap 0,9 pct. af servicevirksomhederne i 2019 er gået konkurs hver måned i hele perioden fra januar

2020 til april 2021. Der er imidlertid enkelte servicebrancher, hvor antallet af konkurser har været markant højere

end tidligere år. Eksempelvis er antallet af konkurser pr. måned i brancherne

luftfart

rejsebureauer

næsten fire-

doblet (fra 0,1 konkurs pr. måned i gennemsnit til 0,3 pr. måned for

luftfart

og fra 0,4 til 1,6 for

rejsebureauer),

mens

omfanget af konkurser pr. måned inden for

hoteller mv.

restauranter

er henholdsvis 35 pct. (fra 1,0 til 1,4) og 30

pct. (fra 18,0 til 23,5) højere end tidligere år. Det er de samme brancher, som siden coronakrisens udbrud selv har

vurderet, at de havde en høj konkursrisiko. Omfanget af konkurser i forhold til antallet af virksomheder i de udsatte

serviceerhverv står dog ikke mål med den rapporterede konkursrisiko, hvilket kan skyldes flere forhold.

Virksomhederne stod i marts 2020 over for en ny type af økonomisk krise med bortfald af efterspørgsel og forret-

ningsmuligheder og uden vished om, hvornår indtjeningen ville normaliseres. Virksomhederne kan også have un-

dervurderet effekten af støttetiltagene. Turisme- og oplevelseserhvervene har generelt modtaget en betydeligt større

andel af den samlede kompensation, end deres størrelse tilsiger. Eksempelvis har

restauranter

modtaget knap 15

pct. af den samlede kompensation, selvom branchens størrelse (opgjort ved BVT) som andel af økonomien er om-

trent 2 pct. Forholdet mellem modtaget kompensation og størrelse var størst for

hoteller mv.

(faktor 15) efterfulgt af

restauranter

(faktor 9),

jf. figur d.

Omfanget af kompensation har i det lys spillet en betydelig rolle i, at omfanget af

konkurser er forblevet moderat.

Figur c

Højere antal konkurser end normalt i luftfart,

rejsebureauer, hoteller mv. og restauranter

Indeks (2015-2019=100)

250

200

150

100

Biblioteker, museer

mv.

Luftfart

Rejsebureauer

Hoteller mv.

Serviceerhverv i alt

Forlystelsesparker og

andre fritidsaktiviteter

Teater, musik og

kunst

Restauranter

Sport

Figur d

Store brancheforskelle i andel af samlet BVT

(2017) og andel af samlet kompensation

Pct.

Forhold

Indeks 375

Teater, musik og

kunst

Hoteller mv.

Biblioteker, museer

mv.

Restauranter

Luftfart

Rejsebureauer

Konkurser i 2020 og 2021 ift. historisk gennemsnit

Andel aktive virksomheder konkurs i branchen (h. akse)

Andel af samlet BVT

Andel af samlet kompensation

Forhold - kompensation ift. BVT (h. akse)

Anm.: Figur a er i løbende priser, egen sæsonkorrektion. Opgørelsen er lavet på baggrund af momsstatistikken

(firmaernes salg). Turisme- og oplevelseserhverv omfatter brancherne: luftfart; hoteller mv.; restauranter;

rejsebureauer; teater, musik og kunst; biblioteker, museer mv.; sport samt forlystelsesparker og andre

fritidsaktiviteter. Serviceerhverv i alt er ekskl. offentlige brancher. Data er til og med marts 2021. Data i figur b

er til og med april 2021. I figur c er serviceerhverv i alt ekskl. offentlige brancher, mens data dækker til og med

april 2021. Aktive virksomheder har mindst én ansat og/eller omsætning for mindst 1 mio. kr. Andel virksomhe-

der konkurs i branchen er beregnet som antallet af konkurser i aktive virksomheder i 2020 og 2021 i forhold til

antallet af virksomheder i branchen i 2019. I figur d er BVT fra 2017 i løbende priser. Samlet BVT er ekskl. of-

fentlig brancher. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1 i

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrø-

rende udfasning af hjælpepakker II.

Kilde: Danmarks Statistik, Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker II, maj

2021 og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

Forlystelsesparker og

andre fritidsaktiviteter

Sport

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Positiv, men moderat vækst i timeproduktiviteten på kort sigt

Efter en periode med betydelig nedgang i produktionen, hvor blandt andet lønkompensationsordnin-

gen har medvirket til, at virksomhederne fastholdt mange beskæftigede, har virksomhederne på kort

sigt mulighed for at øge produktionen uden at skulle øge beskæftigelsen tilsvarende. Det trækker i

retning af en øget produktivitet.

Produktiviteten opgøres mere præcist pr. time og ikke pr. beskæftiget. Lønkompensationsordningen

har været med til at holde hånden under beskæftigelsen, men antallet af præsterede timer faldt som

følge af mange hjemsendte medarbejdere. Opgørelsen af de præsterede arbejdstimer er i disse år

behæftet med større usikkerhed end normalt, hvorfor udviklingen i timeproduktiviteten skal fortolkes

med forbehold. Det forventes, at antallet af præsterede timer stiger, i takt med at efterspørgslen ven-

der tilbage, og virksomhedernes produktion øges. I prognosen er det lagt til grund, at produktionen vil

stige hurtigere end de samlede præsterede timer, især i 2021. Det afspejler blandt andet, at timepro-

duktiviteten pr. arbejdstime typisk er højest i starten af et økonomisk opsving. Forventningen er, at

der i prognoseårene vil være moderat vækst i timeproduktiviteten sammenlignet med den historiske

udvikling siden år 2000,

jf. figur 4.12.

Figur 4.12

Udsigt til moderat vækst i timeproduktiviteten i den private sektor

Pct.-point

-2

-4

-6

-8

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Bidrag fra BVT

Bidrag fra antal arbejdstimer

Timeproduktivitet (h. akse)

Pct.

-2

-4

-6

-8

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som realt BVT pr. præsteret arbejdstime. Den stiplede linje angiver den

gennemsnitlige vækst i timeproduktiviteten i perioden 2000-2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

En væsentlig usikkerhed knytter sig til, hvordan brugen af hjemmearbejde påvirker produktiviteten. På

den ene side kan mere udbredt hjemmearbejde mindske den gruppedynamik og kreativitet, der kan

være ved at være sammen på arbejdspladsen, ligesom medarbejdernes tilknytning til virksomheden

kan blive svækket. Endvidere må smitteinddæmmende tiltag på arbejdspladserne i form af afstands-

og hygiejnekrav forventes at påvirke produktiviteten negativt. Omvendt kan hjemmearbejde øge flek-

sibiliteten og reducere transporttid samt behovet for kontorbygninger, hvilket trækker i retning af hø-

jere produktivitet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Endelig er det ikke klart, hvordan eventuelle skift i erhvervsstrukturen vil påvirke produktiviteten. De

Økonomiske Råd påpeger blandt andet i sin seneste produktivitetsrapport, at øget brug af e-handel

kan være forbundet med højere konkurrence og prisgennemsigtighed, hvilket kan have en gavnlig ef-

fekt på produktiviteten. På den anden side kan skift i erhvervsstrukturen medføre betydelige tilpas-

ningsomkostninger, især på kort sigt, ligesom ledighedsperioder i mere vedvarende form kan føre til

tab af humankapital og dermed produktivitetstab.

4.2 Erhvervsinvesteringer

Erhvervsinvesteringerne faldt med 1,7 pct. i 2020. Det er et relativt beskedent fald set i lyset af den

store nedgang i verdensøkonomien og den meget høje usikkerhed, som pandemien medførte. Histo-

risk har investeringerne reageret kraftigt under økonomiske tilbageslag, hvor både lavere efterspørg-

sel og forøget usikkerhed hæmmer investeringerne. Det var fx tilfældet under tilbageslaget efter fi-

nanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise, hvor investeringerne faldt markant tre år i træk.

Det moderate fald i investeringerne i 2020 skal ses i sammenhæng med, at coronakrisen ikke har væ-

ret et typisk konjunkturelt tilbageslag, og at de brancher, der har været hårdest ramt i 2020, står for en

begrænset del af de samlede investeringer,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

Faldet i erhvervsinvesteringerne skyldes især en stor nedgang i 2. kvartal, hvor coronakrisen ramte

dansk økonomi, men investeringerne faldt også i slutningen af året,

jf. figur 4.13.

Den afdæmpede ud-

gang på 2020 påvirker forventningerne til årsvæksten i 2021, hvor der skønnes et fald på omtrent ¼

pct., mens investeringerne til gengæld ventes at vokse med ca. 5¾ pct. i 2022.

De Økonomiske Råd, Produktivitet 2021, april 2021.

En undtagelse er dog transportbranchen, som oplevede et fald i bruttoværditilvæksten på 22 pct. i 2020. Branchen stod

for ca. 16 pct. af de private bruttoinvesteringer ekskl. bolig i 2017, som er senest tilgængelige år, og investeringerne ud-

gjorde ca. 45 pct. af bruttoværditilvæksten (BVT) i branchen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.13

Udsigt til fremgang i erhvervsinvesteringerne

Mia kr. (2010-priser, kædede værdier)

360

Mia kr. (2010-priser, kædede værdier)

360

320

280

240

200

160

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

160

Anm.: Annualiserede kvartalstal og gennemsnitlige årsniveauer. Erhvervsinvesteringer er den private sektors faste

bruttoinvesteringer ekskl. boliginvesteringer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Investeringsaktiviteten ventes gradvist at stige i takt med, at efterspørgslen i økonomien vender til-

bage, både herhjemme og på danske eksportmarkeder, og usikkerheden aftager yderligere.

Der er udsigt til en betydelig fremgang i verdensøkonomien, herunder på danske eksportmarkeder, i

år og næste år,

jf. kapitel 6 og 7.

Når virksomhedernes afsætningsmuligheder i udlandet forbedres,

øges det forventede afkast ved at foretage investeringer. Historisk har der også været en klar positiv

sammenhæng mellem eksportmarkedsvæksten og fremgangen i investeringerne,

jf. figur 4.14.

Det

skal ses i sammenhæng med, at flere eksporttunge brancher som industri samt handel og transport

også er investeringstunge. Endvidere afspejler det Danmarks position som en lille åben økonomi, der

er stærkt afhængig af udlandet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.14

Erhvervsinvesteringer følger eksportmarkedsvæksten

Vækst i erhvervsinvesteringer, pct.

2020

-5

-10

2009

-15

-10

-5

Eksportmarkedsvækst, pct.

-15

1993

2016

2013

2012 2008

2018

2015

2022

1996

2017

2005

2007

2021

2011

2010

2006

1997

1998

1995

2000

1994

Vækst i erhvervsinvesteringer, pct.

-5

-10

2019

1991

2001

2014 2003

2002

1992

2004

1999

Anm.: Eksportmarkedsvæksten er et sammenvejet udtryk for det danske eksportmarked for industrivarer.

Kilde: Danmarks Statistik, IMF World Economic Outlook, april 2021, og egne beregninger.

Ud over fremgang på eksportmarkederne er der også udsigt til en tiltagende indenlandsk efterspørg-

sel, hvilket tilsammen giver en tiltagende kapacitetsudnyttelse i dansk økonomi efter tilbageslaget i

2020. Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem outputgabet, som er et mål for kapacitets-

presset i dansk økonomi, og investeringerne. Stigende outputgab er typisk med 1-2 års forsinkelse

blevet fulgt af en højere investeringskvote.

Investeringskvoten måler investeringerne i forhold til værditilvæksten (BVT), og fordi tilbagegangen i

investeringerne var mindre end tilbagegangen i værditilvæksten i 2020, steg kvoten en smule. I år er

der omvendt udsigt til et fald i investeringskvoten, fordi investeringerne ventes at reagere lidt lang-

sommere på fremgangen end resten af økonomien. I 2022 skønnes investeringskvoten fortsat at ligge

lidt lavere end før coronakrisen, men over det historiske gennemsnit,

jf. figur 4.15.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.15

Indsnævring af det negative outputgab ventes at trække investeringskvoten op med lidt forsinkelse

Pct. af privat BVT

Pct. af strukturelt BNP

Gennemsnit

1980-2020

-2

1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Outputgab (h. akse)

Erhvervsinvesteringer

-4

Anm.: Investeringskvoten er nominelle erhvervsinvesteringer i forhold til nominel BVT i privat sektor ekskl. bolig.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er alene udviklingen i bygge- og anlægsinvesteringerne, der trak investeringskvoten op i 2020.

Disse investeringer er steget ganske kraftigt siden 2015 og voksede realt med 6,5 pct. i 2020. Det bi-

drog til at trække investeringskvoten op på samme niveau som i 2008 før finanskrisen,

jf. figur 4.16.

De materielle og immaterielle investeringer faldt derimod realt med 4,8 pct. i 2020, så investerings-

kvoten lå omtrent på niveau med det historiske gennemsnit.

Figur 4.16

Høj investeringskvote for bygge og anlæg, mens materielinvesteringer er på historisk gennemsnit

Pct. af privat BVT

Gennemsnit 1980-2020

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022

Materielle og immaterielle investeringer

Bygge- og anlægsinvesteringer

Anm.: Nominelle erhvervsinvesteringer i henholdsvis materielle og immaterielle aktiver samt bygninger og anlæg i

forhold til nominel BVT i den private sektor ekskl. bolig.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Bygge- og anlægsinvesteringerne ventes at vokse mere moderat i 2021 og 2022 end i de foregående

år, hvilket medfører en lille normalisering af kvoten for bygge- og anlægsinvesteringer. De materielle

og immaterielle investeringer ventes at vokse noget kraftigere, blandt andet understøttet af investe-

ringsvinduet, der forbedrer afskrivningsmulighederne for investeringer i driftsmidler i 2021 og 2022.

Konjunkturafhængigheden varierer på tværs af investeringstyper

Virksomhedernes investeringer dækker over mange forskellige typer, herunder mindre investerings-

projekter som fx investeringer i køretøjer, ICT-udstyr og mindre maskiner, større investeringsprojekter

i eksempelvis anlæg, skibe og fly samt investeringer i software og forskning og udvikling, herunder

patenter. Nogle investeringer er mere stabile over tid, mens andre er mere følsomme over for udsving

i konjunkturerne.

Under coronakrisen i 2020 var det især investeringerne i transportmidler, der faldt med et dyk på 18,4

pct. Der blev investeret mindre i både køretøjer, skibe og boreplatforme samt fly. Modsat var investe-

ringerne i bygninger og anlæg samt intellektuelle rettigheder med til at holde investeringsniveauet

oppe,

jf. figur 4.17.

Investeringerne i ICT, andre maskiner og inventar var stort set uændret.

Figur 4.17

Stort fald i bruttoinvesteringer i transportmidler under coronakrisen

Indeks (1. kvt. 2019=100)

120

110

100

1. kvt. 2019

Andre bygninger

2. kvt. 2019

Anlæg

3. kvt. 2019

4. kvt. 2019

1. kvt. 2020

2. kvt. 2020

3. kvt. 2020

4. kvt. 2020

Indeks (1. kvt. 2019=100)

120

110

100

Transportmidler

ICT udstyr, andre maskiner og inventar

Intellektuelle rettigheder

Anm.: Både private og offentlige bruttoinvesteringer er indeholdt (sektoropdelingen på investeringstyper findes kun

frem til 2017). Faldet i intellektuelle rettigheder i 4. kvartal 2020 på 8,5 pct. skal ses i lyset af et patentsalg.

Kilde: Danmarks Statisik og egne beregninger.

Investeringer i transportmidler har også historisk været forholdsvis konjunkturfølsomme, men det er

især investeringer i andre bygninger og investeringer i ICT-udstyr, andre maskiner og inventar, der

Som en del af aftalen om en grøn skattereform fra december 2020 er der indført et investeringsvindue, hvor afskrivnings-

grundlaget midlertidigt øges med 16 pct. af investeringsudgiften for investeringer i driftsmidler foretaget fra 23. november

2020 til udgangen af 2022.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

har været mest konjunkturfølsomme,

jf. figur 4.18.

Ser man på den faktiske udvikling i de samlede in-

vesteringer i andre bygninger og i ICT-udstyr mv. i forhold til en estimeret trend i perioden siden 1980,

er det således disse investeringer, der har den stærkeste sammenhæng med udviklingen i outputga-

bet.

Det vil sige, at disse investeringer svinger mest i forhold til konjunkturudviklingen.

Figur 4.18

Bruttoinvesteringer i andre bygninger og ICT-udstyr mv. er typisk de mest konjunkturfølsomme

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

120

100

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Andre bygninger

Anlæg

Transportmidler

ICT udstyr, andre maskiner og inventar

Intellektuelle rettigheder

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

120

100

Anm.: Samlede bruttoinvesteringer, dvs. både offentlige og private investeringer. Billedet er omtrent det samme, hvis

der alene ses på private investeringer. Offentlige investeringer udgør en relativ begrænset andel af bruttoinveste-

ringerne, dog ca. 1/3 for andre bygninger og anlæg. De stiplede linjer er en trend estimeret ved et HP-filter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ser man på de private bruttoinvesteringer, er billedet omtrent det samme. Generelt er de private inve-

steringer dog mere positivt korrelerede med konjunkturudviklingen end de samlede investeringer, hvil-

ket skal ses i sammenhæng med, at offentlige investeringer ofte anvendes modcyklisk i finanspolitik-

ken. Private investeringer (ekskl. bolig) fylder ca. 80 pct. af de samlede bruttoinvesteringer (ekskl. bo-

lig), og for de fleste af investeringstyperne er der en klar overvægt af private investeringer. For inve-

steringerne i andre bygninger og i anlæg udgør offentlige investeringer dog ca. 1/3, mens andelen for

transportmidler, ICT-udstyr mv. og intellektuelle rettigheder er henholdsvis 4 pct., 15 pct. og 20 pct.

Det er de private investeringer i andre bygninger, der har den stærkeste sammenhæng med udviklin-

gen i outputgabet – når konjunkturerne forbedres, øges investeringerne, og omvendt når konjunktu-

rerne forringes,

jf. figur 4.19.

Sammenhængen er stærkest for udviklingen i investeringskvoten i det

efterfølgende år, hvilket indikerer, at investeringerne typisk reagerer med en lille forsinkelse i forhold

til konjunkturerne.

Også for investeringer i transportmidler er der en tydelig positiv sammenhæng mellem udviklingen i

outputgabet og transportinvesteringerne i det efterfølgende år,

jf. figur 4.20.

Transportinvesteringer

Der er beregnet korrelationskoefficienter mellem outputgab og de enkelte investeringstypers afvigelse fra den estimerede

trend (ved et HP-filter) i perioden 1980-2020, og korrelationskoefficienterne er størst for andre bygninger samt ICT-udstyr,

andre maskiner og inventar.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

dækker både over større investeringsprojekter som investeringer i skibe, boreplatforme og fly, og min-

dre investeringer i erhvervskøretøjer. Sidstnævnte fylder størstedelen af transportinvesteringerne og

er med til at forklare den relativt høje konjunkturfølsomhed, mens store skibsinvesteringer mv. kan

reagere mere trægt som følge af en længere planlægningshorisont.

Under coronakrisen har transportinvesteringerne reageret hurtigt. Det skal blandt andet ses i sam-

menhæng med, at transportbranchen står for næsten halvdelen af investeringerne i transportmidler,

og coronakrisen har ramt transporterhvervet relativt hårdt.

Figur 4.19

Investeringskvoten for private investeringer i

andre bygninger følger outputgabet

Investeringskvote (t+1), pct.

-4

-2

Outputgab, pct.

Investeringskvote (t+1), pct.

Figur 4.20

Investeringskvoten for private investeringer i

transportmidler følger outputgabet

Investeringskvote (t+1), pct.

-4

-2

Outputgab, pct.

Investeringskvote (t+1), pct.

Anm.: Private nominelle investeringer i henholdsvis andre bygninger og transportmidler i forhold til BVT i privat

sektor ekskl. bolig i perioden 1993-2017 (sektoropdelingen på investeringstyper findes kun frem til 2017).

Investeringskvoten er i begge figurer lagget med et år i forhold til outputgab (det giver den stærkeste sammen-

hæng). Tendensen er omtrent den samme for de samlede bruttoinvesteringer og outputgab i perioden 1980-

2020, men sammenhængen er lidt svagere.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Investeringerne i ICT-udstyr, andre maskiner og inventar er ligeledes positivt korrelerede med output-

gabet, men her er sammenhængen stærkest inden for samme år. Det hænger sammen med, at en

del af disse investeringer er mindre investeringer med en kort planlægningshorisont, og at investerin-

gerne finder bred anvendelse på tværs af brancher.

Investeringerne i ICT-udstyr, andre maskiner og inventar mv. er imidlertid stort set uændret i 2020 til

trods for krisen. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med krisens karakter, hvor hjemmearbejde

og online-salg er gået meget frem, hvilket har øget behovet for denne type af investeringer, herunder

ICT-udstyr til hjemmearbejdspladser og online mødeafholdelse. Informations- og kommunikations-

branchen har eksempelvis også klaret sig pænt gennem 2020,

jf. afsnit 4.1.

En analyse fra DI peger

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

også på, at mange virksomheder har øget investeringerne i it mv. under krisen, fordi de ser øget brug

af digitale løsninger og ny teknologi som en mulighed for at komme styrket ud af krisen.

Modsat ovennævnte investeringer er der ingen klar tidsmæssig sammenhæng mellem outputgabet og

anlægsinvesteringerne, mens der er en negativ sammenhæng med investeringerne i intellektuelle ret-

tigheder,

jf. figur 4.21 og figur 4.22.

Den manglende tidsmæssige sammenhæng mellem udviklingen i anlægsinvesteringer og outputgab

skal blandt andet ses i lyset af, at anlægsinvesteringer oftest er store projekter, som vanskeligt kan

sættes i bero med kort varsel, ligesom der i høj grad er tale om projekter, der gennemføres uanset

konjunkturudsving, fx investeringer i forsyningsanlæg eller infrastruktur. Det er således også i høj

grad den mindre konjunkturfølsomme forsyningsbranche (energi- og vandforsyning mv.), der trækker

en stor del af anlægsinvesteringerne.

Investeringerne i intellektuelle rettigheder har fulgt en opadgående trend gennem de seneste årtier,

uafhængig af konjunkturerne, og fylder i dag næsten en tredjedel af de samlede private investeringer

(ekskl. bolig). Afkoblingen fra konjunkturudsving skal blandt andet ses i sammenhæng med, at medi-

cinalindustrien står for en væsentlig andel af investeringerne i intellektuelle rettigheder (ca. 25 pct.),

og medicinalindustrien har historisk set været stort set upåvirket af konjunkturudsving.

Figur 4.21

Investeringskvoten for private investeringer i

anlæg har ingen tidsmæssig sammenhæng

med outputgabet

Investeringskvote, pct.

-4

-2

Outputgab, pct.

Investeringskvote, pct.

Figur 4.22

Investeringskvoten for private investeringer i

intellektuelle rettigheder følger ikke

konjunkturudsving

Investeringskvote, pct.

-4

-2

Outputgab, pct.

Investeringskvote, pct.

Anm.: Private nominelle investeringer i henholdsvis anlæg og intellektuelle rettigheder i forhold til BVT i privat sektor

ekskl. bolig i perioden 1993-2017. Der er ikke sektoropdelte investeringstyper længere frem end 2017. Det giver

omtrent samme billede, hvis investeringskvoten lagges et eller to år. Tendensen er omtrent den samme for de

samlede bruttoinvesteringer og outputgab i perioden 1980-2020, men sammenhængen er lidt svagere.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Se DI: Stort vækstpotentiale i øgede it-investeringer, april 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Investeringerne yder et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten

Virksomhedernes investeringer i produktionsudstyr som fx maskiner og bygninger og i forskning og

udvikling mv. bestemmer mængden af kapital i økonomien og er dermed central for produktiviteten og

vækstpotentialet fremadrettet. Hvis investeringerne udvikler sig svagt i en periode, vil det begrænse

opbygningen af fysisk og immateriel kapital og dermed hæmme produktionskapaciteten og føre til la-

vere produktivitetsfremgang.

Virksomhederne skal desuden fastholde et vist investeringsniveau for bare at opretholde kapitalappa-

ratet, da slid og teknologisk udvikling løbende forringer værdien af kapitalen, hvilket afspejles i lø-

bende afskrivninger. Nettoinvesteringerne opgøres som bruttoinvesteringer fratrukket afskrivninger.

Det er derfor udviklingen i nettoinvesteringerne, der er bestemmende for udviklingen i kapitalappara-

tet.

Nettoinvesteringerne udgjorde godt 4 pct. af den private bruttoværditilvækst i 2018 og 2019, men faldt

til knap 3�½ pct. i 2020. Den samlede mængde af kapital i den private sektor voksede dermed fortsat

trods coronakrisen,

jf. figur 4.23.

Udviklingen i 2020 er i modsætning til årene omkring finans- og statsgældskrisen, hvor nettoinveste-

ringerne var negative, hvilket betød, at kapitalapparatet blev mindre.

Figur 4.23

Nettoinvesteringerne bestemmer udviklingen i kapitalapparatet

Pct. af privat BVT

-2

-4

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Investeringskvote, nettoinvesteringer

Vækst i kapitalapparatet (h. akse)

Pct.

-2

-4

Anm.: Nettoinvesteringer (løbende priser) er erhvervsinvesteringer fratrukket afskrivninger. Investeringskvoten er

nettoinvesteringerne i forhold til BVT i privat sektor ekskl. bolig. Kapitalapparatet er mængden af bygninger og

anlæg, maskiner, transportmidler, inventar og immaterielle aktiver i de private erhverv ekskl. bolig (2010-priser,

kædede værdier).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Når virksomheder investerer i nyt produktionsudstyr og ny teknologi, bliver kapitalapparatet større el-

ler bedre, og det bidrager til at øge produktiviteten.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Kapitalintensiteten – dvs. mængden af kapital pr. arbejdstime – har ydet et betydeligt bidrag til indu-

striens produktivitetsvækst siden 2000. Kapitalapparatet har ifølge en opgørelse fra Danmarks Stati-

stik årligt bidraget med ca. 1,4 pct.-point ud af den gennemsnitlige årlige vækst i industriens arbejds-

produktivitet på ca. 3,5 pct. i perioden 2001-2019,

jf. figur 4.24.

Det svarer til, at ca. 40 pct. af væk-

sten i industriens produktivitet kan forklares ved, at produktionsapparatet er blevet større eller bedre.

En lignende udvikling ses for den samlede markedsmæssige økonomi, hvor det næsten er halvdelen

af væksten i arbejdsproduktiviteten i perioden 2001-2019, der kan forklares ved kapitalapparatet. Ka-

pitalintensiteten har således bidraget med godt 0,6 pct.-point ud af den gennemsnitlige årlige vækst i

produktiviteten på ca. 1,3 pct. i perioden.

Figur 4.24

Kapitalintensiteten har ydet et betydeligt bidrag til væksten i industriens arbejdsproduktivitet

Pct.

2001-2003

2004-2007

Bidrag fra kapitalintensitet

2008-2011

2012-2019

Øvrigt bidrag

2001-2019

Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i industriens arbejdsproduktivitet, hvor arbejdsproduktiviteten er opgjort som

industriens reale BVT pr. arbejdstime. Kapitalintensitet er mængden af kapital (realt) pr. arbejdstime.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det relativt moderate fald i investeringerne under coronakrisen betyder, at kapitalapparatet er blevet

vedligeholdt og endda udvidet lidt. Samtidig er der udsigt til betydelig økonomisk vækst i de kom-

mende år både i Danmark og udlandet. Det er således foreløbigt ikke tegn på, at corona medfører

mere langvarige tab i form af et lavere investeringsniveau og dermed et mindre eller forældet kapital-

apparat, som kunne hæmme produktivitetsvæksten.

Produktivitetsrådet har dog fx peget på, at der kan være en risiko for, at udbruddet af coronavirus

mere vedvarende kan føre til lavere investeringer, fordi virksomhederne inkorporerer risikoen for en

ny pandemi eller et lignende negativt stød til økonomien i deres investeringsbeslutninger. Det øgede

globale offentlige gældsniveau kan ligeledes fortrænge private investeringer i det omfang, den sam-

lede opsparing reduceres og via højere finansieringsomkostninger mindsker investeringsomfanget.

Se Produktivitetsrådet: Produktivitet 2021, april 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

5. Arbejdsmarkedet

5.1 Beskæftigelsen

Som følge af Covid-19 pandemien faldt den samlede beskæftigelse markant i 2020, efter at have nået

et rekordhøjt niveau på 3 mio. beskæftigede i 2019. Samlet set faldt beskæftigelsen med 22.000 per-

soner i 2020, men det dækker over betydelige udsving i løbet af året. I 2. kvartal 2020 var beskæfti-

gelsen 68.000 personer lavere end i 1. kvartal 2020, hvilket er det største fald på et kvartal siden sta-

tistikkens start i 1990. Omvendt steg beskæftigelsen igen i 3. kvartal med 38.000 personer, hvilket var

den største kvartalsvise fremgang siden starten af 1990’erne.

I 2021 ventes beskæftigelsen at vokse med godt 17.000 personer, i takt med at efterspørgslen stiger,

og væksten igen tager fart. Det bringer næsten beskæftigelsen tilbage på niveau med 2019. I 2022

skønnes beskæftigelsen at stige med yderligere 29.000 personer og igen være over 3 mio.,

jf. figur

5.1.

Figur 5.1

Beskæftigelsen ventes at nå tilbage på 2019-niveau i løbet af 2021

1.000 personer

3.100

1.000 personer

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

2.600

Anm.: Inkl. orlovspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Selvom coronakrisen ramte økonomien og beskæftigelsen historisk hårdt i første halvår af 2020, har

konsekvenserne for arbejdsmarkedet vist sig relativt kortvarige, sammenlignet med tidligere økonomi-

ske kriser. Det kan både tilskrives krisens karakter, der udsprang af en pludseligt opstået sundheds-

krise (som nu er hurtigt aftagende blandt andet som følge af vacciner), men også at arbejdsmarkedet

grundlæggende var i en god tilstand før krisen, uden væsentlige ubalancer eller udbredt mangel på

arbejdskraft. Endvidere har de omfattende hjælpepakker og kompensationsordninger holdt hånden

under beskæftigelsen i perioder, hvor lavere efterspørgsel i ind- og udland ellers ville have medført

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

større nedgang, samt understøttet muligheden for fremgang ved at bevare gode jobmatch og produk-

tionskapacitet i virksomhederne. Beskæftigelsen blev direkte understøttet af lønkompensationsordnin-

gen, men de øvrige ordninger har også været vigtige i forhold til at holde virksomheder i live og der-

med bevare jobs.

Forventningen om et relativt kortvarigt tilbageslag på arbejdsmarkedet som følge af coronakrisen un-

derstøttes af, at virksomhederne igen har opslået mange ledige stillinger gennem foråret. I april var der

55.000 ledige stillinger, hvilket er det højeste antal i den målte periode,

jf. figur 5.2.

Figur 5.2

Antallet af ledige stillinger er højt

1.000 stillinger

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

1.000 stillinger

Anm.: Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregnigner.

Stor forskel på beskæftigelsesudviklingen i brancherne gennem 2020

Udviklingen i beskæftigelsen gennem 2020 dækker over betydelige forskelle mellem brancherne. Det

skyldes blandt andet, at brancherne i forskellig grad har været påvirket af restriktioner og smitteudvik-

ling.

I forbindelse med første smittebølge i foråret 2020 dykkede beskæftigelsen hurtigt i de fleste service-

brancher. Især inden for

kultur og fritid

samt

hoteller og restauranter

var beskæftigelsestabet markant.

Omvendt steg beskæftigelsen også hurtigt i disse brancher i andet halvår 2020. I takt med stigende

smittespredning hen over vinteren var det igen især i de nævnte brancher, at der var tilbagegang i be-

skæftigelsen. I februar 2021 var der godt 25 pct. færre beskæftigede inden for

hoteller og restauranter

end året før,

jf. figur 5.3.

Der er imidlertid også en række brancher, hvor beskæftigelsen er steget gennem 2020. Det gælder i

særlig grad

bygge og anlæg, offentlig administration mv.

samt

sundhed og socialvæsen, jf. figur 5.4.

For

bygge og anlæg

gælder det, at boliginvesteringerne, ligesom boligpriserne, har været stigende,

og at politiske tiltag har understøttet beskæftigelsen i branchen. Inden for

offentlig administration mv.

samt

sundhed og socialvæsen

har blandt andet behovet for mere sundhedspersonale i forbindelse

med test medvirket til fremgang.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.3

Især i en række servicebrancher er

beskæftigelsen igen faldet under anden bølge

Indeks (Jan 2020=100)

110

Indeks (Jan 2020=100)

110

Figur 5.4

… men flere brancher har ikke vist faldende

beskæftigelse under anden smittebølge

Indeks (Jan 2020=100)

110

Indeks (Jan 2020=100)

110

100

Jan

I alt

Mar

Maj

Jul

Sep

Nov

Jan

Hoteller og restauranter

Kultur og fritid

Jan

Mar

Maj

Jul

Bygge og anlæg

Sundhed og socialvæsen

Transport

Sep

Nov

Jan

Offentlig administration mv.

Handel og industri

Anden service

Anm.: Figurerne viser lønmodtagerbeskæftigelsen fra januar 2020 til februar 2021 i udvalgte brancher i 19-

branchegrupperingen.

Handel og industri

har omtrent samme udvikling og vises i samme serie. Serien

anden service

dækker over branchen rejsebureauer, rengøring og anden operationel service.

Offentlig administration mv.

dækker

over branchen offentlig administration, forsvar og politi.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forskellen på de økonomiske konsekvenser på tværs af brancherne viser sig også i brugen af løn-

kompensationsordningen. Da antallet af hjemsendte med lønkompensation var på sit højeste i april

2020, var det især beskæftigede fra

handel og transport mv.,

som var hjemsendt på ordningen, men

også ansatte inden for blandt andet

industri mv., erhvervsservice

samt

kultur og fritid

udgjorde en be-

tydelig andel af de hjemsendte. Da lønkompensationsordningen blev genåbnet for alle brancher i lø-

bet af december 2020, var brugen især koncentreret på de brancher, som også reducerede antallet af

beskæftigede hen over vinteren. I februar 2021 var det således især

handel og transport mv.

(som

inkluderer hoteller og restauranter) samt

kultur og fritid,

der gjorde brug af ordningen,

jf. figur 5.5.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.5

Brugen af lønkompensation er koncentreret på få brancher i 2021

Pct.

Landbrug

mv.

Industri

mv.

Bygge

anlæg

Handel

transport

mv.

Information Finansiering Ejd.handel

udlejning

forsikring

kommuni-

kation

Erhvervs-

service

Offentlig

adm.

mv.

Kultur, fritid

o.a. service

April 2020

Februar 2021

Anm.: Figuren viser branchefordelingen af godkendte ansøgninger om hjemsendelse med lønkompensation pr. uge 17.

Industri mv.

indeholder også råstofindvinding og forsyningsvirksomhed.

Kilde: Danmarks Statitik og egne beregninger.

Hen over sommeren 2020 faldt antallet af hjemsendte hurtigt, og ved udgangen af august blev ordnin-

gen udfaset for virksomheder, der ikke var tvangslukket. Efter udfasningen af ordningen vendte de

hjemsendte medarbejdere i vid udstrækning tilbage til arbejdet, og kun et fåtal blev ledige eller forlod

arbejdsstyrken. Ud af de godt 260.000 personer, der var hjemsendt i april 2020, var godt 90 pct. fort-

sat i beskæftigelse i oktober. Derudover var knap 2 pct. overgået til bruttoledighed og knap 7 pct.

havde forladt arbejdsstyrken,

jf. figur 5.6.

Samlet set var godt 8 pct. således uden beskæftigelse i oktober. Det er imidlertid også tilfældet i en

normal konjunktursituation, at der løbende er nogle, der bliver ledige eller forlader arbejdsstyrken i

løbet af et år. De senere år har der ligeledes været omtrent 8 pct. af de personer, der var beskæfti-

gede i april, som ikke længere var beskæftiget i oktober samme år.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.6

Hovedparten af hjemsendte på lønkompensation i april 2020 vendte tilbage til beskæftigelse

Pct.

100

Pct.

100

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Beskæftigelse

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Lønkompensation

Bruttoledig

Uden for arbejdsstyrken

Dec

Anm.: Figuren viser arbejdsmarkedsstatus for de godt 260.000 personer, der var hjemsendt på lønkompensations-

ordningen i april 2020, før og efter hjemsendelsen. Kategorien

uden for arbejdsstyrken

dækker over personer, som

hverken er lønmodtagere, hjemsendte eller bruttoledige i måneden. En person kategoriseres efter følgende

rangorden: hjemsendt med lønkompensation, beskæftiget som lønmodtager, bruttoledig, uden for

arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fremgangen i bygge og anlægsbranchen ventes at fortsætte i 2021

Normalt er byggebranchen blandt de mest konjunkturfølsomme brancher, og under det seneste op-

sving i beskæftigelsen fra 2013 til 2019 steg beskæftigelsen relativt hurtigere inden for byggeriet end

den samlede beskæftigelse. Det stigende behov for arbejdskraft betød, at byggevirksomhederne i

større omfang rapporterede om mangel på arbejdskraft, dog uden at nå helt det samme høje niveau,

der sås under finanskrisen.

Bygge- og anlægsbranchen har vist fremgang i næsten hele 2020, blandt andet understøttet af et ro-

bust boligmarked med høje prisstigninger. Sammenlignet med tidligere kriser er det en atypisk udvik-

ling, men det er en tendens, der ses på tværs af OECD-landene,

jf. kapitel 3.

Derudover har politiske

tiltag i form af blandt andet

Grøn boligaftale

medvirket til, at beskæftigelsen i byggeriet er steget. Der

blev godt 5.500 flere beskæftigede inden for

bygge og anlæg

i løbet af 2020. Fremgangen i byggeriet

har betydet, at nogle af de personer, der tidligere var beskæftiget i de brancher, der har været hårdt

ramt af coronakrisen, har haft bedre mulighed for at skifte branche og fortsætte i beskæftigelse,

jf. ka-

pitel 2.

I 2021 er der udsigt til, at byggebeskæftigelsen fortsætter med at stige. Alene i 1. kvartal viser den

spørgeskemabaserede byggebeskæftigelse en fremgang på godt 5.000 personer. Branchens egne

beskæftigelsesforventninger peger ligeledes på, at beskæftigelsen vil fortsætte med at stige de kom-

mende måneder,

jf. figur 5.7.

Covid-19 pandemien medførte et midlertidigt dyk i den rapporterede mangel på arbejdskraft, men i

april 2021 rapporterede godt en fjerdedel af virksomhederne om, at mangel på arbejdskraft udgør en

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

produktionsbegrænsning. Andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft, er steget

siden maj 2020 og er aktuelt en smule højere end før coronakrisen,

jf. figur 5.8.

Figur 5.7

Positive beskæftigelsesforventninger i bygge-

og anlægsbranchen

Nettotal

-10

-20

-30

-40

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Nettotal

-10

-20

-30

-40

Figur 5.8

Stigende rapporteret mangel på arbejdskraft

Pct. af virksomhederne

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Anm.: Tremåneders glidende gennemsnit bortset fra de seneste tre måneder (februar-april). Nettotallet i figur 5.7

beregnes som andelen af virksomheder, der angiver, at de forventer stigende beskæftigelse, fratrukket andelen af

virksomheder, der forventer et fald. Et positivt nettotal er således udtryk for, at en overvægt af virksomhederne

forventer stigende beskæftigelse de kommende tre måneder. Figur 5.8 viser andelen af virksomheder, vægtet

efter beskæftigelse, der angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Gennem de seneste år, hvor beskæftigelsen i byggeriet er steget, har der været et forholdsvis kon-

stant forhold mellem, hvor de nye beskæftigede kommer fra. Ser man på tilgangen af nye beskæfti-

gede (som i gennemsnit udgjorde ca. 30.000 om året i 2015-2019) var knap halvdelen af de nye be-

skæftigede ikke i arbejdsstyrken i januar året forinden. Det kan fx være udenlandsk arbejdskraft, eller

de kan være kommet fra uddannelsessystemet. Tilsvarende arbejdede lidt under halvdelen af de nye

beskæftigede i en anden branche januar året forinden, mens kun en mindre andel var bruttoledige i

januar året før,

jf. figur 5.9.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.9

Bygge og anlæg rekrutterer både fra andre brancher og personer uden for arbejdsstyrken

Fordeling af nye beskæftigede, pct.

100

Fordeling af nye beskæftigede, pct.

100

2010

2011

2012

Øvrig tilgang

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Ledige

2020

2021

Andre brancher

Anm.: Figuren viser, hvilken status de nye beskæftigede i januar hvert år havde i januar året forinden.

Øvrig tilgang

omfatter blandt andet udlændinge og personer fra uddannelsessystemet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Bygge- og anlægsbranchen beskæftiger forholdsvis mange udlændinge sammenlignet med gennem-

snittet for de øvrige brancher, og andelen er steget siden 2010. I 2019 og 2020 var ca. 12 pct. af de

beskæftigede i branchen udenlandske statsborgere. For den øvrige beskæftigelse var andelen knap

10 pct.,

jf. figur 5.10.

Figur 5.10

Udenlandsk arbejdskraft udgør en forholdsvis

høj andel af beskæftigelsen i bygge og anlæg

Pct.

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Pct.

Figur 5.11

Større udsving i den udenlandske arbejdskraft

end i den samlede byggebeskæftigelse i 2020

Pct. (m/m)

-2

-4

-6

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Samlet beskæftiglese

Udlændinge

-6

Øvrige brancher

Bygge og anlæg

Anm.: Egen sæsonkorrektion af udenlandsk arbejdskraft. Beskæftigelsen i figur 5.10 er opgjort som den kvartalsvise

beskæftigelse i nationalregnskabet i forhold til antallet af udenlandske lønmodtagere opgjort af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Den samlede beskæftigelse i figur 5.11 er opgjort som

lønmodtagerbeskæftigelsen, og antallet af beskæftigede udlændinge er opgjort af STAR.

Kilde: Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Historisk har den udenlandske arbejdskraft både medvirket til at dæmpe manglen på arbejdskraft i

byggeriet under opsving, men også til at reducere tilgangen til ledighed, når der har været lavkonjunk-

tur. Det skyldes, at en del af de udenlandske statsborgere, der har været beskæftiget inden for

bygge

og anlæg,

kommer til Danmark, når der er fremgang og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i

branchen. Samtidig er der en tendens til, at de forlader landet igen, når beskæftigelsen i branchen

falder,

jf. Økonomisk Redegørelse december 2020.

Det samme har gjort sig gældende i foråret 2020,

hvor den samlede beskæftigelse i byggeriet faldt i marts og april, men var stigende de øvrige måne-

der. Hvor den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i branchen faldt knap 1 pct. i april, faldt antallet af

udenlandske statsborgere i

bygge og anlæg

godt 5 pct. Da beskæftigelsen igen steg i de efterføl-

gende måneder, var stigningen i udenlandsk arbejdskraft i branchen også større,

jf. figur 5.11.

I 3.

kvartal 2020 var antallet af udenlandske statsborgere i byggeriet knap 24.000 personer.

5.2 Ledigheden

Ledigheden har ligesom beskæftigelsen udvist store udsving gennem 2020. I forbindelse med første

smittebølge steg ledigheden fra februar til maj 2020 med godt 53.000 fuldtidspersoner, men faldt ef-

terfølgende med godt 31.000 fuldtidspersoner fra maj til december 2020. Da anden smittebølge ramte

økonomien i slutningen af 2020, begyndte ledigheden at stige på ny, hvilket skal ses i lyset af dels

afskedigelser, men også af at de lediges mulighed for at finde beskæftigelse blev forværret. I februar

2021 var ledigheden således 28.000 fuldtidspersoner højere end før coronakrisen,

jf. figur 5.12.

Figur 5.12

Bruttoledigheden ventes at falde de kommende år

1.000 fuldtidspersoner

200

1.000 fuldtidspersoner

200

150

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Anm.: Stiplede linjer angiver skønnede årsniveauer for bruttoledigheden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er udsigt til, at ledigheden fortsætter med at falde, efterhånden som der igen kommer fremgang i

økonomien. Virksomhederne har i løbet af foråret oprettet mange stillingsopslag, i takt med at opti-

mismen og efterspørgslen er steget. Det gør det muligt for mange af de personer, der er blevet ledige

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

gennem det seneste år, at finde tilbage i beskæftigelse. I 2021 skønnes ledigheden at falde med

11.000 fuldtidspersoner målt på årsgennemsnit, og i 2022 ventes et fald på 7.000 fuldtidspersoner.

Ved udgangen af 2022 ventes bruttoledigheden fortsat at være ca. 10.000 fuldtidspersoner højere

end i 2019, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med, at befolkningen i den erhvervsaktive

alder øges. Når arbejdsstyrken vokser, vil der også være et højere antal, som i en normal konjunktur-

situation er i et midlertidigt ledighedsforløb. Den strukturelle ledighed som andel af arbejdsstyrken er

som udgangspunkt uændret. Ledighedsgabet, som angiver forskellen mellem den faktiske ledighed

og den strukturelle ledighed, ventes i 2022 at være omtrent lukket, svarende til en normal konjunktur-

situation,

jf. figur 5.13.

Figur 5.13

Ledighedsgabet er omtrent lukket i 2022

1.000 personer

-20

-40

-60

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

1.000 personer

-20

-40

-60

Anm.: Ledighedsgabet angiver forskellen mellem den faktiske og den strukturelle ledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ledigheden i 2021 og 2022 påvirkes af den midlertidige suspendering af forbrug af dagpengeperio-

den for ledige. Ordningen blev indført sammen med en række hjælpepakker i forbindelse med coro-

nakrisen. Der er tegn på, at den midlertidige suspendering af dagpengeforbruget isoleret set bevirker,

at ledigheden stiger som følge af forlængede ledighedsperioder for nogle,

jf. boks 5.1.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Boks 5.1

Tegn på at suspendering af dagpengeforbruget medfører længere ledighedsforløb

Ledige, der er medlem af en a-kasse, kan modtage dagpenge i en periode på to år, med mulighed for forlængelse i

op til ét år på baggrund af beskæftigelse under den ordinære dagpengeperiode. Forbruget af dagpengeperioden

blev suspenderet fra den 1. marts 2020 til den 31. august 2020, blandt andet knyttet til lukningen af jobcentre. Su-

spenderingen svarer til en forlængelse af dagpengeperioden på op til seks måneder for de dagpengeledige.

Smitteudviklingen og de deraf afledte restriktioner medførte i marts 2020 et generelt fald i den økonomisk aktivitet,

hvilket også afspejles i, at afgangsraterne fra dagpenge til beskæftigelse var lavere end i samme periode i 2019 for

alle dagpengeancienniteter,

jf. figur a.

Fra april til august 2020 steg den økonomiske aktivitet igen, hvilket også

afspejlede sig i, at afgangsraterne i de måneder var omtrent på niveau med de samme måneder i 2019 for dagpen-

gemodtagere, som havde forbrugt mindre end 52 uger af dagpengeretten,

jf. figur b.

De fleste dagpengemodtagere ville opbruge dagpengeretten efter to år (104 uger) eller tre år (156 uger), hvis der

ikke havde været indført en suspendering af dagpengeforbruget. Under suspenderingen var der imidlertid ikke de

samme høje stigninger i afgangsraterne omkring udløb af dagpengeretten, som i samme periode af 2019.

Det peger på, at suspenderingen af dagpengeforbruget har medvirket til at forlænge dagpengemodtageres ledig-

hedsforløb. Derudover kan den generelle forværring af arbejdsmarkedet også have forlænget ledighedsforløbene. I

april til august 2020 var afgangsraterne for dagpengeledige, der havde brugt mindre end 52 uger af dagpengeretten,

dog omtrent på samme niveau som i 2019. Det indikerer, at suspenderingen har været en væsentlig årsag til de

lavere afgangsrater og dermed et længere ledighedsforløb for nogle.

Figur a

Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse

steg mere i marts 2019 end i marts 2020

Figur b

Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse

steg mere i april-august 2019 end april-august

2020

Pct.

2019

104

130

2020

Pct.

2019

104

130

2020

Pct.

156

Anm.: Fireugers glidende gennemsnit. Dagpengeancienniteten angiver forbruget af dagpengeretten og antal uger med

ledighed.

Der er færre dagpengemodtagere med lange ledighedsforløb end korte, hvorfor antallet af afgange er væsentlig

højere i starten af dagpengeperioden, selv hvis afgangsraten i pct. er den samme.

Afgangsraterne er beregnet som gennemsnit over perioden, hvorfor antallet er afgange er betydeligt højere end i

marts 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Ledigheden opgjort i procent af arbejdsstyrken tager højde for, at arbejdsstyrken vokser, og kan der-

for give et mere sammenligneligt billede af ledighedsudviklingen over tid. I 2022 ventes ledighedspro-

centen at være på niveau med 2016,

jf. figur 5.14.

Figur 5.14

Ledighedsprocenten normaliseres gradvist

Pct. af arbejdsstyrken

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Anm.: Arbejdsstyrken er opgjort som summen af beskæftigede inkl. personer på orlov fra beskæftigelse og bruttoledige,

hvor der er korrigeret for overlap blandt ledige ansat i løntilskud.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Langtidsledigheden er steget

Hovedparten af ledighedsforløbene er normalt forholdsvis korte, og i 2019 var ca. 60 pct. af alle ledig-

hedsforløb kortere end 6 måneder. Langtidsledigheden begyndte imidlertid også at stige, da pande-

mien ramte.

Langtidsledige er her defineret som personer, der har været bruttoledige i alle de seneste 12 måne-

der og mindst 80 pct. af tiden. Det dækker således over personer, som har været uden for sammen-

hængende beskæftigelse i en længere periode. Længerevarende ledighed kan i sig selv gøre det

sværere at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen og kan udgøre en risiko for tab af kompetencer.

Ved indgangen til 2020 var langtidsledigheden på et lavt niveau på godt 22.000 personer, og langtids-

ledigheden havde været omtrent konstant siden 2017. Den bratte stigning i bruttoledigheden i foråret

2020 gav sig imidlertid også forholdsvis hurtigt udslag i stigende langtidsledighed, og i februar var der

godt 35.000 langtidsledige,

jf. figur 5.15.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.15

Langtidsledigheden er steget gennem det meste af 2020

1.000 personer

200

1.000 fuldtidspersoner

200

150

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Langtidsledige

Bruttoledige (h. akse)

Anm.: Langtidsledige udgør en delmængde af den samlede bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Selvom langtidsledigheden er steget, er der fortsat en vis udskiftning i gruppen, idet der hver måned

er nogle, der afgår fra langtidsledighed, enten fordi de bliver beskæftigede, eller fordi de træder ud af

arbejdsstyrken. Sidstnævnte kan fx ske ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet eller fx ved en omvi-

sitering af den ledige til at være aktivitetsparat, hvorved den ledige ikke længere indgår i bruttoledig-

heden. I perioden marts 2020 til februar 2021 har den månedlige afgang i gennemsnit været på ca.

2.800 personer, hvilket er på niveau med perioden fra marts 2019 til februar 2020. I de samme perio-

der er den månedlige tilgang til langtidsledighed derimod steget, og tilgangen var i marts 2020 til fe-

bruar 2021 i gennemsnit ca. 1.200 personer højere end i perioden marts 2019 til februar 2021,

jf. figur

5.16.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.16

Stigningen i langtidsledigheden skyldes især øget tilgang

1.000 personer

-2

-4

-6

-8

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

1.000 personer

-2

-4

-6

-8

Tilgang af nye langtidsledige

Personer, der forlader langtidsledigheden

Ændring i langtidsledigheden

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den stigende tilgang til langtidsledigheden har medført, at andelen af lange ledighedsforløb er vokset

gennem 2020. I starten af 2020, hvor den samlede ledighed steg brat, blev der i første omgang en

højere andel relativt korte ledighedsforløb. I juli 2020 begyndte den samlede ledighed imidlertid at

falde igen, men det var især personer med relativt korte ledighedsforløb, der forlod ledigheden. Der-

med steg andelen af ledighedsforløb på mere end 6 måneder fra juni til december 2020. Hovedparten

af stigningen skyldes flere forløb på over 12 måneder, som fra maj til december 2020 voksede 9 pct.-

point (fra ca. 15 til ca. 24 pct. af de igangværende ledighedsforløb),

jf. figur 5.17.

Figur 5.17

Andelen af ledighedsforløb på over 12 måneder er steget mest i andet halvår 2020

Pct.

100

Pct.

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Under 6 måneder

6-8 måneder

9-11 måneder

Mindst 12 måneder

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Der kan være flere forklaringer på, at der er kommet relativt flere langtidsledige. Da coronakrisen

ramte i marts 2020, og ledigheden steg, samtidig med at beskæftigelsen faldt, blev der færre tilgæn-

gelige job per ledig. Det øger konkurrencen om de tilgængelige job, og de nyligt ledige kan have haft

lettere ved at finde tilbage i beskæftigelse hurtigt, end dem med længere ledighedsforløb. Et andet

forklaringsbidrag kan være, at den midlertidige suspendering af dagpengeforbruget for ledige har

mindsket incitamentet til at søge beskæftigelse i perioden, hvor ordningen er i kraft,

jf. boks 5.1 oven-

for.

Udviklingen i langtidsledigheden i 2020 er i overvejende grad drevet af flere dagpengemodtagere,

idet antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været omtrent konstant.

Gruppen af langtidsledige er generelt ældre end den samlede gruppe af ledige i gennemsnit, og sær-

ligt personer på under 30 år er underrepræsenteret i langtidsledigheden. Fra februar 2020 til februar

2021 er der blevet forholdsvis flere langtidsledige over 55 år,

jf. figur 5.18.

Samtidig er ufaglærte overrepræsenteret blandt langtidsledige sammenlignet med den samlede ledig-

hed. Godt 33 pct. af de langtidsledige er ufaglærte, men andelen er faldet en smule fra februar 2020

til februar 2021. Modstykket er forholdsmæssigt lidt flere langtidsledige med en erhvervsuddannelse,

jf. figur 5.19.

Figur 5.18

Der er især blevet flere langtidsledige over 55

år i løbet af coronakrisen

Andel, pct.

Under 30 år

30-55 år

Over 55 år

Langtidsledige februar 2020

Langtidsledige februar 2021

Alle bruttoledige i februar 2020

Andel, pct.

Figur 5.19

Andelen af langtidsledige med en erhvervs-

uddannelse er steget

Andel, pct.

Erhvervs-

KVU

MVU

LVU

uddannelse

Langtidsledige februar 2020

Langtidsledige februar 2021

Alle bruttoledige i februar 2020

Ufaglært

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Langtidsledigheden topper (og bunder) typisk med en forsinkelse på 6-9 måneder efter den faktiske

ledighed. Under coronapandemien har der været to toppe i ledigheden – en i april 2020 og en i fe-

bruar 2021. Med afsæt i en fortsat faldende ledighed i resten af 2021 og 2022 ventes langtidsledighe-

den også at begynde at aftage i løbet af prognoseperioden.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

5.3 Løn

De private lønninger steg med 2,3 pct. i 2020 (ekskl. genetillæg) ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings

Konjunkturstatistik. Det er lavere end i 2019, men på linje med 2016-2018. Det var især udviklingen i

2. kvartal 2020, der trak årsstigningstakten ned, med en lønstigningstakt på 2,0 pct., jf.

figur 5.20.

Den

lave lønstigningstakt afspejler, at coronakrisen medførte lavere aktivitet i dansk økonomi, stigende

ledighed og svækkede indtjeningsudsigter for virksomhederne. Det indebar blandt andet aftaler om

midlertidig lønnedgang og udskudte lokale lønreguleringer.

I år og næste år ventes lønningerne at vokse med henholdsvis 2,4 pct. og 2,6 pct. Dermed tiltager

lønstigningstakten i takt med den generelle fremgang i økonomien og på arbejdsmarkedet.

Figur 5.20

Coronakrisen trak lønstigningstakten på DA-området ned i 2020

Pct. (å/å)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

KonjunkturStatistik

StrukturStatistik og skøn i Økonomisk Redegørelse

Pct. (å/å)

Anm.: Årlig lønstigningstakt på DA-området ekskl. genetillæg. Lønstigningstakten i 2020 er gennemsnit af

årsstigningstakterne ifølge DA's KonjunkturStatistik (ekskl. genetillæg).

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Udviklingen i de nominelle lønninger skal ses i sammenhæng med forbrugerprisinflationen. Den var

lav sidste år, så reallønnen voksede med 1,9 pct., hvilket er betydeligt over det historiske gennemsnit.

I 2021 og 2022 skønnes inflationen at stige,

jf. kapitel 3.

Dermed ventes reallønsfremgangen at af-

tage til henholdsvis 1,3 pct. og 1,1 pct., hvilket dog fortsat omtrent svarer til gennemsnittet siden

2000,

jf. figur 5.21.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.21

Udsigt til tiltagende nominel lønstigningstakt, mens reallønnen aftager

Pct.

Gennemsnitlig stigning i realløn, 2000-2020

Gennemsnitlig stigning i nominel løn, 2000-2020

Pct.

-1

-2

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Nominel løn

Realløn

-1

-2

Anm.: Lønstigningstakten er opgjort ekskl. genetillæg. Lønstigningstakten i 2020 er opgjort efter DA's Kon-

junkturStatistik, mens lønstigningstakten i de foregående år er fra DA's StrukturStatistik.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Coronakrisen har ramt brancherne meget forskelligt, hvilket også viser sig i lønstigningstakterne, som

varierer betydeligt på tværs af brancher. Inden for fx hoteller og restauranter, som var hårdt ramt af

pandemien i 2020, voksede lønningerne i gennemsnit med 1,5 pct., mens lønstigningstakten inden for

medicinalindustrien lå på 3,4 pct. i 2020. Inden for bygge og anlæg voksede lønningerne gennemsnit-

ligt med 2,6 pct. i 2020 og dermed over gennemsnittet på DA-området på 2,3 pct. Den årlige lønstig-

ningstakt i bygge- og anlægsbranchen steg til 3,0 pct. i 4. kvartal 2020 fra 2,5 pct. i 3. kvartal.

Historisk har der været en klar positiv sammenhæng mellem omfanget af ledige ressourcer på ar-

bejdsmarkedet og lønstigningstakten – lønstigningstakten tiltager, når der bliver færre ledige ressour-

cer. Beskæftigelsesgabet angiver forskellen mellem den faktiske beskæftigelse og den strukturelle

beskæftigelse og er dermed et mål for omfanget af ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Der er ud-

sigt til, at beskæftigelsesgabet lukkes i 2021, svarende til en normal konjunktursituation. I takt med at

gabet lukker og bliver svagt positivt i 2022, ventes lønstigningstakten at tiltage, men dog fortsat holde

sig moderat og under 3 pct.,

jf. figur 5.22.

Alle lønstigningstakter i afsnittet er opgjort ekskl. genetillæg.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.22

Lønudviklingen følger beskæftigelsesgabet

Pct. (å/å)

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

1.000 personer

-30

-60

-90

Beskæftigelsesgab (h. akse)

Nominel løn

Anm.: Beskæftigelsesgabet er forskellen på den faktiske beskæftigelse og den strukturelle beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

God dansk lønkonkurrenceevne

Lønkonkurrenceevnen kan opgøres på flere forskellige måder, men overordnet set peger opgørel-

serne på, at danske virksomheder er konkurrencedygtige.

Det er også den konklusion, Produktivitetsrådet når frem til i deres seneste rapport, hvor de viser, at

industriens lønkonkurrenceevne er forbedret siden finanskrisen.

Opgørelser af lønkonkurrenceevnen i 2020 er behæftet med større usikkerhed end normalt, idet der

som følge af coronakrisen er blevet indført en række forskellige kompensationsordninger på tværs af

lande med henblik på at fastholde lønmodtagere i beskæftigelse. Disse ordninger påvirker opgørel-

serne af beskæftigelse og løn og dermed opgørelsen af lønkonkurrenceevnen.

Et simpelt mål for lønkonkurrenceevnen fås ved at sammenholde lønudviklingen i Danmark og udlan-

det. De danske lønninger i fremstillingssektoren er vokset mere end hos Danmarks centrale handels-

partnere gennem 2020, især i anden halvdel af året,

jf. figur 5.23.

Udviklingen indikerer, at danske in-

dustrivirksomheders lønkonkurrenceevne er blevet forværret i 2020.

Lønudviklingen i udlandet var især svag i Storbritannien, Tyskland, Sverige, Japan og Italien, som alle

havde en gennemsnitlig lønstigningstakt på under 1 pct. i 2020 og endda negativ i Japan og Storbri-

tannien.

Se Produktivitetsrådet:

Produktivitet 2021,

april 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.23

Lønnen er vokset mere i den danske fremstillingssektor end i udlandet i 2020

Pct.

Pct.-point

-2

-4

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Udlandet

2020

Forskel mellem udenlandske og danske lønninger (h. akse)

Danmark

-4

Anm.: Lønudviklingen er opgjort på baggrund af lønmodtagernes fortjeneste pr. præsteret time. Udlandet omfatter

Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Japan, Norge, Polen, Spanien og

Finland, der tilsammen udgør ca. 72 pct. af vægtene i Nationalbankens effektive kronekursindeks. Der er endnu

ikke tal for alle lande for 4. kvartal 2020.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforenings Internationale Lønstatistik og egne beregninger.

Det er dog ikke alene lønudviklingen, der er afgørende for lønkonkurrenceevnen, men også udviklin-

gen i valutakurserne og produktiviteten. Højere produktivitet betyder, at lønningerne kan stige, uden

at det fører til tab af lønkonkurrenceevne.

Enhedslønomkostningerne, som er en opgørelse af medarbejderomkostningerne ved at producere én

enhed (vare eller tjeneste), tager højde for dette. Hvis de udenlandske virksomheders medarbejder-

omkostninger pr. enhed falder relativt til Danmark, vil den danske lønkonkurrenceevne blive forvær-

ret.

Det var tilfældet i 2020 i den eksportorienterede sektor, og det blev dermed dyrere at producere i

Danmark relativt til udlandet. Det skyldes både, at enhedslønomkostningerne steg lidt mere i Dan-

mark end i udlandet, og at den effektive kronekurs blev styrket,

jf. figur 5.24.

Set i et længere perspektiv er de relative enhedslønomkostninger imidlertid faldet, og lønkonkurren-

ceevnen opgjort ved dette mål er forbedret med ca. 14 pct. siden 2008.

Den eksportorienterede sektor inddrager ud over den direkte konkurrenceudsatte industri blandt an-

det også en række servicevirksomheder, der eksporterer direkte til udlandet eller indirekte ved at le-

vere tjenesteydelser til andre eksporterende virksomheder.

Ses alene på fremstillingsvirksomheder, faldt de relative enhedslønomkostninger i 2020, hvilket inde-

bar en forbedring af industriens lønkonkurrenceevne baseret på dette mål.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.24

Lønkonkurrenceevnen målt ved de relative enhedslønomkostninger i den eksportorienterede sektor

blev forværret i 2020

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Løn og produktivitet

Kronekurs

Lønkonkurrenceevne

Pct.

-5

-10

-15

-20

-25

Anm.: Relative enhedslønomkostninger i forhold til 2000-niveauet. Enhedslønomkostningerne er forholdet mellem

nominel lønsum og real bruttoværditilvækst. Enhedslønomkostningerne er korrigeret for, at selvstændige

bidrager til værditilvæksten, men ikke aflønnes af lønsummen. Den eksportorienterede sektor opgøres ved at

vægte brancher efter deres andel af den samlede værdiskabelse, der går direkte eller indirekte til eksport. Ved

beregning af vægtene er en række kapitalintensive brancher trukket ud. Det gælder råstofindvinding, energi- og

vandforsyning, ejendomshandel og boliger samt transport. Udlandet er sammenvejet med vægtene i

Nationalbankens effektive kronekursindeks. Datagrundlaget i 2020 er endnu ikke fyldestgørende, da

nationalregnskabet opgøres senere i nogle lande end andre, herunder USA og Japan.

Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, OECD og egne beregninger.

Lønkonkurrenceevnen kan også opgøres ved den relative lønkvote. Hermed inkluderes bytteforholds-

ændringer, dvs. i Danmarks tilfælde typisk forbedringer, der skyldes, at priserne på de varetyper, som

Danmark eksporterer meget af, stiger relativt til prisen på de typer af varer og tjenester, som Danmark

ofte køber i udlandet. Den relative lønkvote opgøres som lønomkostningerne ved at producere varer

og tjenester for én enhed værdi i udlandet relativt til i Danmark. Hvis værdien af den danske produk-

tion stiger i forhold til lønomkostningerne forbundet med produktionen, set relativt til udlandet, svarer

det til en forbedring af danske virksomheders lønkonkurrenceevne.

Lønkonkurrenceevnen målt ved den relative lønkvote i den eksportorienterede sektor er – modsat

målet baseret på enhedslønomkostningerne – forbedret i 2020,

jf. figur 5.25.

Det dækker over, at løn-

kvoten i Danmark er stort set uændret, mens lønkvoten i udlandet er steget. Udviklingen skal ses i

sammenhæng med, at priserne på dansk eksport har udviklet sig mere gunstigt end priserne på

udenlandske producenters eksport, og Danmark har dermed haft en bytteforholdsgevinst.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.25

Lønkonkurrenceevnen målt ved den relative lønkvote i den eksportorienterede sektor blev forbedret

i 2020

Pct.

-5

-10

-15

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Pct.

-5

-10

-15

Anm.: Relativ lønkvote i forhold til 2000-niveauet. Lønkvoten er forholdet mellem nominel lønsum og bruttoværdi-

tilvækst. Lønkvoten er korrigeret for, at selvstændige bidrager til værditilvæksten, men ikke aflønnes af lønsum-

men. Se også anmærkning til figur 5.24.

Kilde: Danmarks Statistik, Nationalbanken, OECD og egne beregninger

Offentlige lønninger

De offentlige og private lønninger udvikler sig generelt i samme tempo,

jf. figur 5.26.

Figur 5.26

Lønudvikling i den offentlige og private sektor

Indeks (2005=100)

150

140

130

120

110

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Stat

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Privat

Kommuner og regioner

Indeks (2005=100)

150

140

130

120

110

100

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for sæsonudvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

100

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årseffekten på de of-

fentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv. samt skøn for udmøntning af

reguleringsordningen. Budgetvirkningen er dermed afhængig af udmøntningstidspunktet for en given

lønstigning. Det betyder, at en lønstigning, der fx udmøntes 1. oktober i et givent år, indgår med en

vægt på ¼ i det pågældende år og en vægt på ¾ i det efterfølgende år.

De gældende offentlige overenskomster (OK21) dækker perioden fra 1. april 2021 til 31. marts 2024.

Budgetvirkningen på det samlede offentlige område beregnes med afsæt i de aftalte lønstigninger i

OK21-forliget.

Budgetvirkningen er således opgjort til 2,5 pct. i 2020, mens den skønnes at udgøre 1,3 pct. i 2021 og

1,8 pct. i 2022,

jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1

Offentlige og private lønstigninger

Stigning i pct.

Timefortjeneste ekskl. genetillæg

(privat sektor)

Timefortjeneste ekskl. genetillæg

(offentlig sektor)

Budgetvirkning (offentlig sektor)

Satsreguleringsprocent

2020

2,3

2,5

2,0

2021

2,4

1,3

2,0

2022

2,6

1,8

2,0

Anm.: For den offentlige sektor er stigningstakten i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmark Stati-

stiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefor-

tjenesten i den offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger

inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt,

men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

101

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

6. Udenrigshandel

6.1 Eksport

Ligesom i Danmark var 2020 et turbulent år på de danske eksportmarkeder, som var præget af mar-

kante nedgange, delvise genopretninger og store forskelle på tværs af lande og brancher. Med vacci-

nerne er udsigterne for verdensøkonomien dog begyndt at lysne, og det forventes, at de danske ek-

sportmarkeder samlet set vil vokse med henholdsvis 8,3 pct. og 6,3 pct. i 2021 og 2022 efter en ned-

gang på 8,8 pct. i 2020.

Det giver et godt udgangspunkt for dansk eksport, og der forventes en mar-

kant fremgang både i år og næste år, men med betydelige forskelle på tværs af brancher. Alt i alt for-

ventes det, at eksporten vokser med henholdsvis 5,1 og 6,0 pct. i år og næste år oven på faldet sidste

år, der lød på 7,7 pct.

Vareeksporten forventes at være tilbage på 2019-niveau i år, mens tjenesteeksporten først når 2019-

niveauet et stykke inde i 2022. De nyeste tal for udenrigshandlen viser, at den nominelle eksport som

helhed allerede i marts var tilbage på niveauet fra før corona. En stærk global vækst, drevet af genåb-

ninger og understøttet af lempelig penge- og finanspolitik i det meste af verden, er den primære driv-

kraft bag den hurtige fremgang i eksporten, der således i 2022 forventes at ligge ca. 3 pct. over 2019-

niveauet,

jf. figur 6.1.

Usikkerheden om den globale udvikling er fortsat større end normalt, hvilket udgør den største risiko

for eksportvæksten de kommende år. Udviklingen i eksporten vil derfor kunne blive betydeligt ander-

ledes i et scenarie, hvor eksempelvis nye virusmutationer, der delvist kan omgå de nuværende vacci-

ner, holder det globale opsving tilbage. I et sådant scenarie vil særligt fremgangen i tjenesteeksporten

blive udskudt.

Eksportmarkedsvæksten er defineret som den skønnede handelsvægtede udvikling i importen af varer og tjenester på

tværs af de 36 største danske eksportmarkeder.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

103

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.1

Eksporten er på vej tilbage

Indeks (2019=100)

110

105

100

2019

Eksport

2020

Vareeksport

2021

2022

Tjenesteeksport

Indeks (2019=100)

110

105

100

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det næststørste eksporttilbageslag i nationalregnskabets historie

Den samlede eksport faldt i 2020 med 7,7 pct., hvilket er det næststørste tilbageslag i nationalregn-

skabets historie – dvs. siden 1966. Kun under finanskrisen i 2009 var der større nedgang. Endvidere

har sammensætningen af faldet under coronapandemien været meget anderledes,

jf. figur 6.2.

I 2020

var faldet især drevet af en historisk stor nedgang i eksporten af tjenesteydelser på 15,4 pct., mens

nedgangen i vareeksporten derimod kun lød på 2,4 pct. Under finanskrisen var det til sammenligning

især vareeksporten, som var hårdt ramt, da den i 2009 faldt med hele 10,4 pct.

Figur 6.2

Stort fald i eksporten i 2020, hvor især turisme og anden tjenesteeksport faldt

Eksportvækstbidrag, pct.-point

-5

-10

-15

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Industrivarer

Søtransport

Turismeindtægter

Øvrige varer

Øvrige tjenester

Eksport i alt (h. akse)

Vækst, pct.

-5

-10

-15

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

104

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Faldet i tjenesteeksporten skyldes blandt andet, at en række kontaktintensive tjenesteerhverv blev

hårdt ramt af ændret forbrugeradfærd og restriktioner. Det gælder i høj grad turismen, hvor eksport-

omsætningen blev mere end halveret. På trods af, at turismen kun udgjorde knap 5 pct. af den sam-

lede eksport i 2019, bidrog den med næsten en tredjedel af nedgangen i 2020 af den samlede ek-

sporttilbagegang. Derudover blev en række øvrige tjenesteydelser også hårdt ramt, herunder især

lufttransport og eksporten af bygge- og anlægstjenester, mens også eksporten af søtransport, som

udgør lidt under halvdelen af den samlede tjenesteeksport, oplevede en markant nedgang – særligt

under forårets nedlukninger.

Det relativt lille fald i vareeksporten afspejler, at vareproduktionen kun i mindre grad blev hæmmet af

de restriktioner, som blev indført for at stoppe smittespredningen. Derudover er en stor andel af de

danske eksportvarer ikke særlig konjunkturfølsomme, herunder medicinalprodukter og fødevarer.

Disse varer efterspørges i vid udstrækning uafhængigt af konjunktursituationen, og de klarede sig

derfor godt igennem året. Omvendt blev en række andre, mere konjunkturfølsomme eksportvarer hår-

dere ramt, herunder særligt maskiner og transportmidler. Eksporten af brændsler blev samtidig holdt

tilbage af faldende olie- og gasproduktion i Nordsøen. Gennem 2020 stod disse varegrupper således

for hovedparten af den samlede nedgang i den nominelle vareeksport,

jf. figur 6.3.

Figur 6.3

De konjunkturfølsomme varer stod bag faldet i vareeksporten i 2020

Pct.-point

-5

-10

-15

2018K1 2018K2 2018K3

Medicinal- og fødevareeksport

Øvrig eksport

2018K4

2019K1 2019K2 2019K3 2019K4

Maskiner, transportmidler mv.

I alt (h.akse)

Pct. (å/å)

-5

-10

-15

2020K1 2020K2 2020K3 2020K4

Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l.

Anm.: Vækstbidrag er baseret på udviklingen i den nominelle handel med varer, der krydser den danske grænse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fremgang i den konjunkturfølsomme vareeksport i år og næste år

Vareeksporten skønnes at vokse med 3,7 pct. i år og 4,4 pct. næste år. Væksten drives især af de

konjunkturfølsomme industrivarer, der blev hårdt ramt af nedgangen sidste år. Dette var blandt andet

tilfældet for eksporten af maskiner (inkl. vindmøller) og transportmidler (ekskl. skibe, fly mv.), som i

2020 faldt med henholdsvis 12,1 pct. og 6,7 pct. De mindre konjunkturfølsomme varer, herunder fø-

devarer og medicin, klarede sig som nævnt relativt godt i 2020, og dermed er der alt andet lige relativt

mindre potentiale for stor fremgang for disse varegrupper.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

105

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Der er allerede tydelige tegn på, at det globale industriopsving, som nu for alvor også har taget fart i

Europa, har smittet positivt af på vareeksporten. Eksempelvis har den nominelle maskineksport siden

starten af året ligget et godt stykke over førkrise-niveauet. Omvendt har væksten i medicinaleksporten

været svagere i begyndelsen af året og har generelt ligget på mere moderate niveauer de seneste

måneder set i forhold til de seneste år, hvilket blandt andet kan skyldes en forudgående opbygning af

lagre, som nu gradvist nedbringes. I lyset af et stærkt 2020 forventes en mere moderat medicinalek-

sportvækst at trække lidt ned i den samlede eksportvækst i år.

Styrken på det globale opsving er ikke jævnt fordelt på tværs af de danske eksportmarkeder, da ek-

sempelvis USA og Kina forventes at få væsentligt højere vækst end de europæiske lande. Det vil

smitte af på landenes import af varer, hvor der forventes en særligt høj fremgang i importen i USA og

Kina

jf. figur 6.4.

Fremgangen i USA og Kina forventes dog ikke at styrke den danske vareeksport i samme omfang

som for andre lande, da Danmark især eksporterer mindre konjunkturfølsomme varer til disse marke-

der,

jf. figur 6.5.

Eksporten til USA udgøres for en stor del af medicinalprodukter, mens den til Kina i

høj grad består af fødevarer og medicin. Yderligere er ratificeringen af samhandels- og investerings-

aftalen mellem EU og Kina (”Comprehensive Agreement on Investment”) blevet indstillet efter en af-

tale ellers var blevet fremlagt i januar. De eksportmuligheder, som aftalen potentielt kunne have givet

de danske eksportører, er dermed sat på pause. Fremgangen i dansk vareeksport forventes af disse

grunde i høj grad at knytte sig til opsvinget i EU-landene og Norge – både fordi de er aftagere af om-

trent halvdelen af de danske eksportvarer, og fordi sammensætningen af vareeksporten til EU altså er

relativt mere konjunkturfølsom.

Figur 6.4

IMF’s prognoser for vareimport viser store

forskelle på tværs af lande

Indeks (2019=100)

130

Indeks (2019=100)

130

Figur 6.5

De vægtede elasticiteter for vareeksporten er

højest inden for EU

Elasticitet

0,9

0,8

0,6

0,5

Elasticitet

0,9

0,8

0,6

0,5

0,3

0,2

0,0

USA

Kina

Verden

uden for

I alt

EU (27)

120

110

100

0,3

0,2

2019

Tyskland

Sverige

2020

2021

Spanien

USA

2022

Norge

Kina

0,0

Anm.: De vægtede vareeksportelasticiteter er baseret på de beregnede elasticiteter i

Økonomisk Redegørelse, december 2020,

og vægtet ud fra de respektive landes nominelle vareeksportandele i 2020.

Kilde: IMF WEO april 2021, Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse, december 2020

og egne beregninger.

106

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Trægt opsving i tjenesteeksporten

Tjenesteeksporten forventes samlet set at vokse med henholdsvis 7,4 pct. og 8,6 pct. i 2021 og 2022,

men vil underliggende være præget af meget forskellige vækstforløb. Eksporten af turismetjenester

skønnes fortsat at ligge underdrejet i 2021 under ét, og selvom der ventes en stærk fremgang i 2022

vil den endnu ikke være fuldt normaliseret. De begrænsede rejsemuligheder samt adfærdsændringer

vil også lægge en betydelig dæmper på eksporten af øvrige rejserelaterede tjenester i 2021. Omvendt

vil begrænsede rejsemuligheder formentligt også betyde, at danskerne holder ferie i Danmark, hvilket

delvist kan kompensere for færre udenlandske turister.

Også eksporten af bygge- og anlægstjenester var hårdt ramt i 2020 med et nominelt fald på 42,5 pct.

i forhold til 2019. Udviklingen svinger meget, da eksporten af bygge- og anlægstjenester i høj grad

påvirkes af enkelte, store byggeprojekter, blandt andet ydelser tilknyttet anlæg af vindmølleparker.

Allerede i år forventes der dog en pæn vækst og i endnu højere grad næste år, hvor udskudte projek-

ter forventes at blive genoptaget, og hvor store grønne infrastrukturprojekter både i Europa og USA vil

udgøre en markant positiv mulighed for eksporten af grønne, danske bygge- og anlægstjenester.

Søtransporten udgør omkring halvdelen af bruttoindtjeningen for dansk tjenesteeksport. I 2020 faldt

eksporten af søtransportydelser realt med 6,9 pct., men det forventes at blive indhentet allerede i

2021. Søtransporten følger i højere grad end resten af tjenesteeksporten udviklingen i den globale

industri og verdenshandlen, og søtransporten forventes derfor hurtigt normaliseret og derved blive en

stærk drivkraft for tjenesteeksporten i år,

jf. boks 6.1.

Boks 6.1

Søtransporten rider med på en global bølge af vareefterspørgsel

Søtransporten forventes at være en primær drivkraft bag væksten i tjenesteeksporten i år. Det sker i kraft af, at sø-

transporten – i modsætning til en stor del af den resterende tjenesteeksport – i høj grad er knyttet til den globale han-

del med industrivarer, som kun faldt kortvarigt under den første smittebølge. Både container- og verdenshandel lå

således allerede ved udgangen af 2020 et stykke over førkrise-niveauerne

jf. figur a.

Siden december har værdien af den danske søtransport – korrigeret for sæson – ligget over det gennemsnitlige

2019-niveau. Det hænger dog også sammen med, at priser på containerfragt er steget voldsomt de seneste måne-

der,

jf. figur b.

De store prisstigninger kommer blandt andet som følge af flaskehalsproblemer – særligt i forhold til

udskibning af containere fra USA. Både prisstigningerne og udfordringer med flaskehalse er formentlig blevet yderli-

gere forstærket af det grundstødte containerskib, der spærrede Suez-kanalen i dele af marts og april.

Væksten i vareefterspørgslen i både Europa og USA forventes dog at fortsætte. Efterspørgslen understøttes af en

stærk fremgang i den europæiske industri og eksempelvis af et stærkt detailsalg i USA, der de seneste måneder har

ligget på de højeste niveauer nogensinde målt. Endvidere viser erfaringer fra fx New Zealand, at en normalisering i

serviceforbruget ikke nødvendigvis modsvares af, at vareforbruget dykker under normale niveauer. Det indikerer, at

genåbninger i resten af verden – og dermed større efterspørgsel efter tjenesteydelser – ikke vil sætte den globale

vareefterspørgsel markant tilbage. Endelig understøttes søtransporten af, at lufttransporten forventes at ligge under-

drejet resten af året.

På baggrund af ovenstående faktorer forventes en fuld normalisering af den danske eksport af søtransport i år. Der

forventes yderligere vækst i 2022 blandt andet understøttet af den massive økonomisk-politiske indsats verden over,

som skønnes at styrke den samlede vareefterspørgsel og dermed behovet for søtransport. Samlet set forventes real-

væksten i søtransporten at blive 7,5 pct. i 2021 og 2,0 pct. i 2022.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

107

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur a

Volumen af global handel og containerfragt

Indeks (2019=100)

120

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

260

Figur b

Prisindeks for containerfragt

Indeks (2019=100)

180

Indeks (2019=100)

180

110

240

160

100

220

140

200

120

180

100

Søfragt (h. akse)

Verdenshandel

160

Global containerhandel

2017

2018

2019

2020

2021

Anm.:

Egen sæsonkorrektion på tal for global containerfragt.

Kilde:

CBP Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis, Container Trade Statistics, Macrobond og egne beregninger.

6.2 Import

Den samlede danske efterspørgsel faldt markant i 2020, og det smittede også af på importen af varer

og tjenester, som aftog med 4,8 pct. Det er noget mindre end for eksporten, som faldt med 7,7 pct. i

2020. Det afspejler, at den indenlandske efterspørgsel i Danmark klarede sig relativt godt igennem

2020 i forhold til de fleste andre lande. Ligesom for eksporten var der særligt nedgang i handlen med

tjenester, idet tjeneste-importen faldt med 10,4 pct. Importen af tjenester inkluderer blandt andet dan-

skernes turismeforbrug i udlandet, der blev hårdt ramt som følge af pandemien og de afledte rejsere-

striktioner. Danskernes mindre turismeforbrug stod alene for omkring 2 pct.-point af det samlede fald i

importen,

jf. figur 6.6.

Importen af varer bidrog derimod blot med 0,5 pct.-point af faldet.

108

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.6

Faldet i importen i 2020 skyldes især turisme- og tjenesteimport

Pct.-point

-5

-10

-15

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Vækstbidrag fra vareimport

Vækstbidrag fra tjenesteimport

Vækstbidrag fra turistimport

Samlet import (h. akse)

Samlet efterspørgsel (h. akse)

Pct.

-5

-10

-15

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I år og næste år forventes importen at følge fremgangen i den samlede danske efterspørgsel. Import-

væksten skønnes at blive 6,2 pct. i 2021 og 4,9 pct. i 2022. I 2021 forventes væksten særligt at blive

trukket af vareimporten. Fremgangen heri drives blandt andet af den stærke fremgang i eksporten af

industrivarer, da der skal importeres en række halvfabrikata i forbindelse med produktionen. Yderli-

gere understøttes vareimporten af den ekstraordinære import af vacciner, tests og værnemidler.

Større eksport af søtransportydelser bidrager også til øget tjenesteimport, da søtransport har et højt

importindhold, som blandt andet består af udgifter til bunkering samt charter af udenlandske skibe.

Importen af tjenester skønnes at vokse stærkt i 2022, hvor de fleste rejserestriktioner forventes at

være fjernet, men først at nå niveauet fra før corona i løbet af 2022. Det skyldes blandt andet, at turis-

men såvel som en række øvrige tjenester i 2021 fortsat skønnes at være hæmmet af pandemien.

6.3 Betalingsbalance

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster var 181,2 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 7,8 pct.

af BNP. Det var mindre end i 2019, hvilket især skyldes et mindre overskud fra handlen med tjeneste-

ydelser. Betalingsbalanceoverskuddet var dog fortsat på et højt niveau i et historisk perspektiv,

jf. fi-

gur 6.7.

I år og næste år forventes overskuddet at falde til henholdsvis 6,7 pct. og 7,3 pct. af BNP. Det afspej-

ler blandt andet, at de høje overskud på varebalancen i både 2019 og 2020, som var drevet af ekstra-

ordinært store overskud på handlen med medicinalvarer, forventes at blive normaliseret i løbet af i år

og næste år.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

109

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.7

Betalingsbalancens løbende poster forventes fortsat at vise store overskud i år og næste år

Pct. af BNP

-2

-4

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Pct. af BNP

-2

-4

Varebalancen

Tjenestebalancen

Løn- og formueindkomst

Løbende overførsler

Løbende poster i alt

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Efter et stort fald i 2020 forventes overskuddet på tjenestebalancen at vokse i år. Søtransporten står

normalt for hovedparten af overskuddet på tjenestebalancen, og den forventede stærke fremgang i

søtransporten vil øge overskuddet i 2021. På lidt længere sigt forventes der også en pæn vækst i

bygge- og anlægstjenesterne, som også de seneste år har bidraget til en stor del af overskuddet.

Normalt bruger danskere flere penge i udlandet, end hvad udlændinge bruger i Danmark. Dermed er

turismebalancen normalt negativ. Underskuddet i 2020 var langt mindre end normalt, men efterhån-

den som rejsemønstrene gradvist normaliseres, forventes turismebalancen at trække overskuddet på

betalingsbalancen lidt nedad.

6.4 Tema om Brexit

Pandemien er ikke det eneste, der har skabt udfordringer for den danske udenrigshandel. Storbritan-

nien, Danmarks fjerdestørste eksportmarked

, har forladt EU og fra det forgangne årsskifte også det

tilhørende indre marked og toldunionen. Selvom der er indgået en handelsaftale mellem Storbritan-

nien og EU, så er vilkårene for den dansk-britiske samhandel blevet forværret. De fleste varer vil fort-

sat være fritaget for told, men de skal fremover blandt andet toldbehandles, følge britiske momsregler

samt potentielt leve op til nye produktstandarder, der afviger fra EU’s,

jf. boks 6.2.

Baseret på nominelle 2019-tal.

110

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Boks 6.2

Overblik over de mest centrale konsekvenser af Brexit-aftalen vedrørende udenrigshandlen



Told- og kvotefri handel:

Fortsat told- og kvotefri handel mellem EU og Storbritannien under visse betingelser.

Toldangivelser:

Der skal udarbejdes toldangivelser i forbindelse med eksport og import af varer.

Produktkrav:

Storbritannien kan for varer indføre nye produktkrav og standarder, som kan afvige fra gældende

EU-regler. Tilsvarende kan der fremover fastsættes separate regler for tjenesteydelser.

Momsregler:

Storbritannien er nu at betragte som et tredjeland i forhold til EU, når det kommer til moms, hvilket

indebærer en række nye krav og retningslinjer for virksomheder.

Oprindelsesregler:

Varer skal leve op til nye regler for oprindelsesland. For de fleste varer vil toldfrihed blandt

andet kræve, at minimum halvdelen af varens værdi skal stamme fra EU eller Storbritannien.

Anerkendelse af kvalifikationer:

Den automatiske gensidige anerkendelse af kvalifikationer mellem EU og

Storbritannien ophæves, hvilket indebærer, at kvalifikationer fremover skal godkendes separat.



Kilde: Foråret 2021 – Status for dansk eksport i lyset af covid-19, Erhvervsministeriet marts 2021 og EU-UK

relations:

A new relationship, with big changes,

EU-kommissionen, december 2020.

Konsekvenserne har været tydelige i de første måneder under den nye aftale, hvor både den danske

vareimport fra Storbritannien og den danske vareeksport til Storbritannien er faldet tilbage,

jf. figur 6.8

og 6.9.

Omvendt er tjenesteimport og -eksport ikke påvirket direkte omkring årsskiftet af de nye han-

delsforhold.

Fra et kortvarigt forhøjet niveau i december 2020 til januar 2021 faldt den danske vareeksport til Stor-

britannien med 30,2 pct., mens vareimporten faldt med 45,9 pct. Til sammenligning steg den danske

vareeksport til EU i samme måned med 13,3 pct. mens vareimporten fra EU steg med 1,1 pct. Det

indikerer, at Brexit havde en stor indvirkning på varehandlen med Storbritannien omkring årsskiftet.

Der er dog en række forhold, som mudrer det samlede billede, herunder forskelle i sammensætnin-

gen af handlen med henholdsvis Storbritannien og EU, forskelle i nedlukninger og andre pandemi-

effekter såvel som midlertidige Brexit-effekter,

jf. boks 6.3.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

111

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.8

Varehandlen med Storbritannien tog et stort

dyk ved årsskiftet

Mia. kr.

2019

Vareeksport

2020

2021

Vareimport

Mia. kr.

Figur 6.9

Tjenestehandlen med Storbritannien er ikke

ramt ved årsskiftet af Brexit

Mia. kr.

2019

Tjenesteeksport

2020

2021

Tjenesteimport

Mia. kr.

Anm.: Tal er sæsonkorrigerede og fra betalingsbalancestatistikken og inkluderer dermed også handel uden for

Danmarks grænser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Boks 6.3

Midlertidige effekter mudrer fortolkningen af Brexit-effekter omkring årsskiftet



Lageropbygning:

For at undgå toldbehandling og andre umiddelbare udfordringer i forbindelse med Brexit, har

eksportører/importører formentligt opbygget lagre inden årsskiftet. Det har givetvis været tilfældet for den danske

vareeksport til Storbritannien, som steg markant i de sidste måneder af 2020. Denne lageropbygning indebærer

både, at faldet i starten bliver større, men også at en del af eksporten kan vende tilbage, når lagrene er opbrugt.

Opstartsproblemer:

Der vil i forbindelse med den nye toldbehandling være en række nye processer, som skal

implementeres. Det kan føre til kødannelser og dermed mindre handelsaktivitet på kort sigt.

Pandemieffekter:

Covid-19 pandemien håndteres meget forskelligt på tværs af lande. Den relativt hårde

nedlukning i Storbritannien henover vinteren, kan have sat et ekstra negativt præg på udviklingen i samhandlen i

de første måneder af 2021.



Brexit har påvirket handlen med varer i en længere periode

Brexit har været undervejs siden 2016, hvor befolkningen i Storbritannien stemte for at forlade EU.

Det betyder, at eksportører og importører har haft god tid til at forberede sig på risikoen for markant

ændrede handelsforhold. Hermed har de haft tid til potentielt at omlægge eller etablere nye forsy-

ningskæder uden om Storbritannien.

Særligt for vareimporten fra Storbritannien synes dette at have været tilfældet

jf. figur 6.10.

Udviklin-

gen i den danske import fra EU og Storbritannien fulgte hinanden tæt mellem 2013 og 2017. Importen

112

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

fra EU fortsatte i 2018-2020 omtrent samme trend, mens der omvendt var en markant opbremsning i

importen fra Storbritannien – dvs. lang tid inden den endelige udtrædelse af EU’s indre marked og

toldunion. Vareimporten fra Storbritannien lå således allerede i december 2020 ca. 17 pct. under

2015-niveauet, mens importen fra EU og resten af verden lå henholdsvis 25 pct. og 7 pct. over 2015-

niveauet.

Figur 6.10

Dansk vareimport fra Storbritannien og EU har udviklet sig meget forskelligt siden Brexit-

afstemningen

Indeks (2015=100)

140

120

100

2013

2014

Storbritannien

2015

1. 2. 3.

4. 5.

6. 7. 8.

Indeks (2015=100)

140

120

100

2021

2016

2017

2018

2019

2020

Resten af verden

EU ekskl. Storbritannien

Storbritannien stemmer for at forlade EU

Artikel 50 udløses

Brexit-forhandlinger begynder

Udkast til udtrædelsesaftale indgås

Brexit-dag I (udskudt)

Brexit dag II (udskudt)

Storbritannien træder ud af EU

Storbritannien træder ud af EU’s indre marked og

toldunion

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hvis man kigger mod den danske vareeksport er billedet ikke lige så entydigt, medmindre man ser

bort fra maskineksporten

jf. figur 6.11 og 6.12.

Eksport af vindmøller og andre kraftmaskiner svinger

meget fra år til år, hvilket bidrager væsentligt til de store udsving i den samlede vareeksport til Storbri-

tannien – ikke mindst i 2017. For den øvrige eksport er udviklingen mere som udviklingen i vareimpor-

ten, om end forskellen relativt til EU ikke er lige så stor og primært er opstået siden 2019.

Konklusionen ændrer sig ikke, hvis man antager, at sammensætningen af vareimporten fra EU var den samme som fra

Storbritannien ved udgangen af 2015.

Maskineksporten udgør omtrent en tredjedel af vareeksporten til Storbritannien.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

113

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.11

Store udsving i vareeksporten til

Storbritannien

Indeks (2015=100)

200

180

160

140

120

100

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Figur 6.12

Vareeksporten ekskl. maskiner viser samme

tendenser som vareimporten

Indeks (2015=100)

200

180

125

160

140

120

100

1. 2. 3. 4. 5.

6. 7. 8.

Indeks (2015=100)

150

Indeks (2015=100)

150

125

100

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

EU ekskl. Storbritannien

Storbritannien

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

EU ekskl. Storbritannien

Storbritannien

Anm.: Se figur 6.10 for beskrivelser af punkt 1.-8.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er således klare indikationer på, at varehandlen med Storbritannien ikke blot er blevet påvirket af

Brexit og den tilhørende usikkerhed i år, men at den danske varehandel med Storbritannien allerede

aftog noget tid før Storbritanniens udtræden af det indre marked. Det tyder dog på, at gennemslaget

har været kraftigere på importen end på eksporten. Det kan blandt andet skyldes, at danske importø-

rer som udgangspunkt har haft flere muligheder for at substituere fra britiske varer til varer fra andre

EU-lande, mens britiske importører ikke har haft tilsvarende gode alternativer til danske varer.

Maskineksporten har i særdeleshed været robust over for Brexit-usikkerheden indtil videre. Det kan

blandt andet skyldes, at det er svært at finde britiske alternativer til fx danske vindmøller, hvilket af-

spejler Danmarks styrkeposition på området,

jf. Økonomisk Redegørelse, december 2020, kapitel 2.

Storbritannien vil yderligere satse stort på flere investeringer i grøn energi og vindmølleparker de

kommende år gennem deres ”Build back greener”-strategi, som blandt andet har som målsætning, at

vindenergi skal kunne dække al strømforbrug i britiske hjem inden 2030. Det vil kunne understøtte

Danmarks eksport til Storbritannien yderligere i en årrække.

Nogle eksportvarer vil blive ramt af de nye oprindelsesregler, som tilsiger, at varer bliver pålagt told,

hvis ikke minimum halvdelen af en vares værdi stammer fra EU. Overordnet forventes det dog ikke at

ramme dansk eksport til Storbritannien væsentligt. Af den samlede værdi af dansk eksport til Storbri-

tannien er det i gennemsnit kun omtrent 12 pct., der stammer fra andre lande end EU.

Der er dog

enkelte virksomheder, der kan opleve udfordringer, formodentligt især inden for forarbejdningsindu-

strien, hvor en stor del af varernes samlede værdi skabes i udlandet.

Baseret på egne beregninger ud fra OECD Trade in Value Added-database 2018.

Se fx

Forsinkede rejer og ekstra told – brexit koster milliardeksport og arbejdspladser,

Børsen, 25. februar 2021.

114

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Dansk tjenesteeksport til Storbritannien drives i høj grad af vindmøller

For den danske tjenestehandel med Storbritannien har udviklingen været helt anderledes end for va-

rehandlen,

jf. figur 6.13 og 6.14.

Tjenestehandlen med Storbritannien steg – modsat varer – meget

mere end for resten af EU frem til omkring 2018. Niveauet er dog faldet en del siden – også relativt til

resten af EU – men for så vidt angår 2020 skal det blandt andet ses i lyset af en stor corona-relateret

nedgang i handlen med bygge- og anlægstjenester, som de senere år ellers har ligget på et højt ni-

veau.

Figur 6.13

Tjenesteimporten fra Storbritannien har ligget

højt frem til 2020

Indeks (2015=100)

250

Indeks (2015=100)

250

Figur 6.14

Tjenesteeksporten til Storbritannien har på

linje med importen været stærk op til 2020

Indeks (2015=100)

250

Indeks (2015=100)

250

200

150

100

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

Storbritannien

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Storbritannien

EU ekskl. Storbritannien

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

EU ekskl. Storbritannien

Anm.: Se figur 6.10 for beskrivelser af punkt 1.-8.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Samlet set er handlen med tjenester mindre påvirket af Brexit end handlen med varer. Søtransport,

som i 2019 udgjorde omtrent 22 pct. af tjenesteeksporten til Storbritannien og 18 pct. af tjenesteim-

porten, er i høj grad underlagt international lovgivning og ikke EU-lovgivning og forventes derfor ikke

direkte at blive påvirket af ændrede regler som følge af Brexit. Indirekte effekter af mindre varehandel

med Storbritannien som følge af Brexit vil dog stadig kunne påvirke eksporten af søtransportydelser

negativt.

Handlen med en række øvrige tjenester vil kunne blive negativt påvirket af, at kvalifikationer ikke læn-

gere automatisk bliver anerkendte gensidigt. Det kan blandt andet påvirke bygge- og anlægstjenester,

som dog – ligesom maskineksporten – potentielt vil kunne nyde godt af de store britiske offshore-

vindmølleprojekter, der er planlagt de kommende år, og som har været en primær drivkraft bag den

høje eksport til Storbritannien i de senere år,

jf. figur 6.15.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

115

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.15

Vindmølleprojekter har præget eksporten til Storbritannien de seneste år

Mia. kr.

140

120

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Øvrig tjenesteeksport

Øvrig vareeksport

Bygge- og anlægstjenester

Kraftmaskiner

Mia. kr.

140

120

100

Anm.: Kraftmaskiner dækker blandt andet over vindmøller.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Brexit forventes at sætte et permanent præg på dansk økonomi

Der findes adskillige studier, der har analyseret betydningen af Brexit på længere sigt.

OECD og IMF

har tidligere vurderet, at et hårdt Brexit ville medføre, at dansk BNP på mellemlang/lang sigt ville blive

reduceret med mellem 1,0 pct. (IMF) og 1,3 pct. (OECD) relativt til et scenarie, hvor Storbritannien var

forblevet i EU. Givet at et hårdt Brexit blev undgået, må disse estimater være et overkantsskøn.

I en analyse fra 2020 vurderer Copenhagen Economics at med en aftale mellem Storbritannien og

EU, vil den samlede danske eksport til Storbritannien frem mod 2030 blive reduceret med mellem 13

pct. og 17 pct., mens importen vurderes at blive reduceret med mellem 11 pct. og 18 pct.

Tager man

højde for afledte effekter af blandt andet ændrede handelsmønstre med øvrige lande, vurderer de, at

dansk BNP vil være mellem 0,3 pct. og 0,6 pct. mindre i 2030, relativt til hvis Storbritannien var forble-

vet i EU. I en lignende analyse vurderer Felbernayr et. al. (2017a), at dansk BNP på lang sigt vil blive

reduceret med mellem 0,12 pct. og 0,16 pct. som følge af Brexit.

Se fx Felbermayr G., J. Gröschl, I. Heiland, M. Braml and M. Steininger (2017a), Brexit’s Economic Effects on the Ger-

man and European Economy & Copenhagen Economics (2020), Tjenestehandel og det fremtidige forhold mellem EU og

Storbritannien & IMF (2018), The long-term impact of Brexit on the European Union & OECD (2019), The potential eco-

nomic impact of Brexit on Denmark.

Baseret på de to opstillede aftalescenarier der minder mest om den indgåede handels- og samarbejdsaftale, ”Politisk erklæ-

ring, mest integreret” og ”Politisk erklæring, mindst integreret”.

116

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

7. International økonomi og

finansielle markeder

7.1 International økonomi

Coronapandemien har skabt stor usikkerhed både i forhold til omfanget af det økonomiske tilbageslag

og forløbet for den efterfølgende genopretning. Den igangværende udrulning af vacciner har styrket

troen på en mere permanent genåbning af økonomierne på tværs af lande. Det har det seneste halve

år ført til mere positive udsigter for den internationale økonomi i 2021 og 2022, på trods af alvorlig ny

smittespredning såvel som flere nye mutationer. I prognosen er det lagt til grund, at vaccinationspro-

grammer og øvrige tiltag vil medføre, at smitten forbliver under kontrol, og at det derfor ikke vil blive

nødvendigt med nye større nedlukningstiltag i Danmark eller hos vores vigtigste samhandelspartnere.

Især i USA er forventningerne til den økonomiske fremgang blevet større, og flere af de internationale

organisationer har justeret deres vækstskøn for USA op i løbet af vinteren og foråret. Ud over et frem-

skredent vaccinationsprogram understøttes den økonomiske aktivitet af store finanspolitiske tiltag. I

Europa er der også udsigt til økonomisk fremgang, men i et mere behersket tempo. Væksten under-

støttes blandt andet af lempelig finanspolitik, herunder EU’s genopretningsfacilitet. I vækst- og udvik-

lingsøkonomierne forventes der også en betydelig vækst både i år og næste år, især trukket af Kina.

Den globale vækst ventes især at blive drevet af fremgang i privatforbruget. Det skal ses i lyset af den

store nedgang i 2020, hvor restriktioner og smitterisiko begrænsede forbrugsmulighederne. Udrulnin-

gen af vacciner betyder, at smitterisikoen falder, og restriktioner kan fjernes. Hermed får husholdnin-

gerne mulighed for at få en mere normal forbrugssammensætning og øge deres samlede forbrug.

Den økonomiske udvikling på Danmarks centrale eksportmarkeder er særlig vigtig for dansk øko-

nomi. Opgjort ved udviklingen i handelsvægtet BNP var det især tilbagegangen i Storbritannien, de

nordiske lande samt resten af EU, der satte et tungt aftryk på væksten på de danske eksportmarke-

der i 2020, men med udrulningen af vacciner og genåbningen af økonomierne er der udsigt til høj

vækst i den udenlandske aktivitet (beregnet ud fra danske handelsvægte) på 4,1 pct. i 2021 og 3,8

pct. i 2022,

jf. figur 7.1.

Der er dog fortsat betydelige nedadrettede risici knyttet til coronapandemien, herunder risikoen for, at

nye mutationer sætter den internationale økonomi midlertidigt tilbage. Endvidere er der en risiko for,

at et større antal virksomheder end normalt må lukke i de kommende år på grund af tab og mulige

forskydninger i efterspørgslen, der er opstået som følge af coronapandemien.

Prognosen afspejler den indgåede aftale mellem EU og Storbritannien om de fremtidige handelsvil-

kår. Selvom der er tale om en forringelse af handelsvilkårene mellem EU og Storbritannien relativt til

situationen før Brexit, er det en forbedring i forhold til prognosen i

Økonomisk Redegørelse, decem-

ber 2020,

som var baseret på overgang til samhandelsforhold under WTO’s regelsæt. På trods af af-

talen er der dog fortsat en betydelig usikkerhed om effekterne af Brexit, som allerede har haft en bety-

delig indvirkning på eksempelvis den dansk-britiske samhandel,

jf. kapitel 6.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

119

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.1

Fremgang i den udenlandske handelsvægtede aktivitet trækkes især af nærmarkederne

Pct.-point

-2

-4

-6

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

USA

2018

2019

Kina

2020

2021

2022

Nordiske lande

EU ekskl. nordiske lande

Storbritannien

Andre lande

Pct.-point

-2

-4

-6

Anm.: Den handelsvægtede aktivitet er opgjort ved at sammenveje BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste

samhandelspartnere med deres andel af dansk eksport. Den stiplede linje angiver gennemsnittet for 2005-2020.

Kilde: Danmarks Statistik, IMF, World Economic Outlook, april 2021 samt egne beregninger.

Stor fremgang i verdenshandlen

Genåbningen af store dele af den globale økonomi efter tilbageslaget i første halvår 2020 ses tydeligt

på udviklingen i verdenshandlen. Det gælder desuden, at handelsfremgangen ikke er forbeholdt ud-

valgte områder, da handelsaktiviteten er steget både i euroområdet, USA, Kina og resten af Asien,

jf.

figur 7.2 og 7.3.

Figur 7.2

Bredt funderet fremgang i verdenshandlen

målt på import

Indeks (2019=100)

140

Indeks (2019=100)

140

Figur 7.3

Især Kina trækker eksportsiden af

verdenshandlen frem

Indeks (2019=100)

140

Indeks (2019=100)

140

120

100

2019

Verden

Kina

2020

Euroområdet

Asien ekskl. Kina

2021

USA

2019

Verden

Kina

2020

Euroområdet

Asien ekskl. Kina

2021

USA

Anm.: Seneste observation i begge figurer er februar 2021.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

120

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Den amerikanske efterspørgsel, målt på import, har siden efteråret været tilbage på niveauet før kri-

sen, men på eksportsiden er både USA og euroområdet dog fortsat lidt under 2019-niveauerne. Om-

vendt har Asien og særligt Kina nydt godt af den store fremgang i indenlandsk efterspørgsel fra ek-

sempelvis USA, og de står således for en stor del af den samlede eksportvækst.

Fremgangen i verdenshandlen skal blandt andet ses i lyset af fremgangen inden for industrien og for-

skydning af forbrug fra tjenester til varer i forlængelse af, at store dele af servicesektoren blev hårdt

ramt af restriktioner, der blev indført for at mindske smittespredning. Siden efteråret er optimismen

imidlertid også steget i servicesektoren. Det ses eksempelvis i de globale tillidsindikatorer, som for

både industrien og servicesektoren har rettet sig og siden oktober har peget på fremgang,

jf. figur 7.4.

I euroområdet betød udbredte nedlukninger hen over vinteren lavere tillid blandt serviceerhvervene,

men også her peger den seneste udvikling på bedring. Desuden har tillidsindikatorerne i industrien i

euroområdet under vinterens nedlukninger peget på fortsat fremgang, i modsætning til udviklingen

under nedlukningen i foråret 2020,

jf. figur 7.5

Figur 7.4

De globale PMI’er har peget på fremgang siden

efteråret i både fremstilling og service

Indeks

2018

2019

Fremstiling

2020

2021

Service

Indeks

Figur 7.5

Euroområdets PMI’er viser fremgang i

fremstilling samt lille bedring i service

Indeks

2018

2019

Fremstilling

2020

2021

Service

Indeks

Anm.: Et niveau over 50 indikerer fremgang. I begge figurer er seneste observation april 2021.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Tallene indikerer, at vinterens nedlukninger har været mere målrettet de kontaktintensive serviceer-

hverv, mens industriproduktionen har kunne fortsætte. Det kan også være udtryk for, at usikkerheden

vurderes at være mindre, og at virksomhederne har lært af forårets nedlukninger og derved bedre har

kunne indrette deres forretningsmodeller efter forholdene. Samlet set indikerer dette, at vinterens

nedlukninger har ramt økonomierne mindre hårdt sammenlignet med foråret 2020.

Privatforbruget trækker væksten – turisme halter fortsat

Den globale nedgang i 2020 har i høj grad været i de kontaktintensive serviceerhverv, især forbruget

af turisme og relaterede tjenester. Væksten i lande med en stor turismesektor vil derfor i høj grad af-

hænge af, hvor hurtigt efterspørgslen efter fx flyrejser, restaurantbesøg og hotelovernatninger vender

tilbage. Det kræver først og fremmest, at smitteudviklingen og vaccinationsprogrammerne tillader lan-

dene at udfase de smitteinddæmmende restriktioner.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

121

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Der er generelt et stort potentiale for fremgang i privatforbruget den kommende tid, da husholdnin-

gerne på tværs af lande i 2020 havde en betydeligt højere opsparingskvote i forhold til foregående år,

jf. figur 7.6.

Opsparingerne har særligt været drevet af de indskrænkede forbrugsmuligheder.

Men

også frygten for smitte og de tilhørende adfærdsændringer spiller ind. Det er derfor forventningen, at

en betydelig del af disse opsparede midler kommer i brug, når landene nærmer sig flokimmunitet,

smittetrykket aftager, og restriktioner udfases.

Figur 7.6

Stort forbrugspotentiale som følge af betydelig opsparing blandt husholdningerne i 2020

Pct.

-10

NOR

DEU

CAN

POL

KOR

NLD

JPN

USA

AUS

LTU

FIN

ESP

LVA

SWE

CHE

CZE

SVK

LUX

ITA

AUT

EST

BEL

IRL

SVN

Gennemsnit 2015-2019

2020

Anm.: Figuren viser OECD’s skøn for nettoopsparing som andel af indkomst i 2020. Tallene dækker både

husholdninger og non-profit organisationer, der betjener husholdninger.

Kilde: OECD, Economic Outlook no. 108, december 2020 og egne beregninger.

USA og Israel er blandt de lande, der er længst fremme i genåbningsprocessen og vaccinationspro-

grammet. I begge lande er der indikationer på, at de nuværende genåbninger i kombination med vac-

cineudrulningen i høj grad kan frigive et opsparet forbrugsbehov. Det synes endda i endnu højere

grad at være tilfældet end ved genåbningerne sidste år, hvilket kan komme flere af de mest udsatte

brancher til gode.

Fremgangen ses blandt andet på det samlede kortforbrug, som i begge lande i løbet af de seneste

uger er steget markant og nu ligger klart over niveauet fra før corona,

jf. figur 7.7.

Tilsvarende er om-

fanget af flyrejser steget markant i USA den seneste tid på trods af de fortsat stramme internationale

rejserestriktioner,

jf. figur 7.8.

Fremgangen, der primært er drevet af indenlandsk rejseaktivitet, indike-

rer, at efterspørgslen efter rejser hurtigt kan komme tilbage, når man nærmer sig flokimmunitet, og

restriktioner fjernes.

Dette var blandt andet tilfældet i Danmark jf. Nationalbanken (2020),

Høj opsparing under corona var drevet af restriktioner sna-

rere end forsigtige forbrugere.

122

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

HUN

NZL

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.7

Kraftig vækst i kortforbruget i USA og Israel

Figur 7.8

Tegn på normalisering i rejsende pr. døgn i

amerikanske lufthavne

1.000 rejsende pr. døgn

2.500

1.000 rejsende pr. døgn

2.500

Pct. ift. baseline

-10

-20

-30

-40

2020

USA

2021

Pct. ift. baseline

-10

-20

2.000

1.500

1.000

500

-30

-40

Israel

500

2020

2021

Anm.: I figur 7.7 er forbrugsdata i USA estimeret og sat i forhold til et almindeligt forbrugsniveau fra tidligere år

(januar 2017 til februar 2020) på samme tidspunkt. Forbrugstal fra Israel er sat i forhold til forbrugsniveauet fra

januar 2020 og tager derfor ikke højde for sæson, hvorfor udviklingen skal læses med særligt forbehold. Begge

serier er treugers glidende gennemsnit. Seneste observationer for USA og Israel er for henholdsvis 6. og 18. maj

2021. I figur 7.8 er der anvendt et syvdages glidende gennemsnit. Seneste observation er 17. maj 2021.

Kilde: US Department of Commerce BEA, Bank of Israel, U.S. Department of Homeland Security Transportation

Security Administration og egne beregninger.

Større efterslæb på arbejdsmarkederne

Selvom der er udsigt til, at efterspørgslen hurtigt kan vende tilbage, betyder tilbageslaget på arbejds-

markederne, at der vil være et vist efterslæb i både beskæftigelse og erhvervsfrekvens, som kan tage

tid at indhente,

jf. figur 7.9 og 7.10.

I EU har tilbageslaget på arbejdsmarkederne været mindre end i

andre avancerede økonomier, herunder USA, hvilket især skyldes den udbredte brug af forskellige

hjælpeordninger som fx den danske lønkompensationsordning eller det tyske

kurzarbeit.

Såfremt ord-

ningerne har fastholdt gode jobmatch, kan det være med til at holde økonomierne parat til ny frem-

gang, men det er også muligt, at udfasningen af ordningerne vil lægge en dæmper på arbejdsmarke-

dernes normalisering.

For de fleste lande er der ifølge IMF udsigt til, at BNP i 2022 når tilbage på niveauer fra før krisen, og

det forventes også i vid udstrækning at være tilfældet for beskæftigelsen. For flere lande – herunder

eksempelvis Frankrig, Italien og Spanien – forventes beskæftigelsen dog først at nå niveauet fra før

pandemien efter 2022.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

123

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.9

Hjælpeordninger begrænsede beskæftigelses-

faldet i EU

Indeks (2019K4=100)

105

Indeks (2019K4=100)

105

Figur 7.10

Særligt i vækstøkonomierne har erhvervs-

frekvensen taget et dyk

Indeks (2019K4=100)

105

Indeks (2019K4=100)

105

100

2019K4

2020K1

2020K2

2020K3

2020K4

Andre avancerede økonomier

Vækstøkonomier

2019K4

2020K1

2020K2

2020K3

2020K4

Andre avancerede økonomier

Vækstøkonomier

Anm.: I figur 7.10 er erhvervsfrekvensen for 15-64 årige.

Kilde: IMF, World Economic Outlook, april 2021.

Stor finanspolitisk stimulans de kommende år

I USA har husholdningernes indkomster og dermed forbrugsmuligheder været understøttet af betyde-

lig finanspolitisk stimulus særligt i form af højere ledighedsunderstøttelse og enkeltstående kontantud-

betalinger. Hjælpe- og stimuluspakken fra december 2020 havde en størrelse på 900 mia. US dollar –

omtrent 4 pct. af amerikansk BNP – og efterfølgende er en ny og større stimuluspakke på 1.900 mia.

US dollar – omtrent 9 pct. af BNP – blevet stemt igennem. Den seneste hjælpepakke

”American

Rescue Plan”,

som er en af de største offentlige stimulustiltag i USA i nyere tid, indeholder blandt an-

det engangsudbetalinger på 1.400 US dollar pr. person og en forlængelse af den forhøjede arbejds-

løshedsunderstøttelse.

Den ekspansive finanspolitik understøtter især aktiviteten i 2021, men den har også bidraget til højere

renter og inflationsforventninger, som kan mindske noget af den stimulerende effekt. OECD har esti-

meret, at de seneste hjælpepakker øger amerikansk BNP med 3-4 pct.-point i implementeringsåret

(2. kvartal 2021 - 2. kvartal 2022) i forhold til udgangspunktet, mens effekten på BNP i euroområdet

er estimeret til ¼-�½ pct.-point.

Effekten på dansk BNP på baggrund heraf skønnes med usikkerhed

at være i omtrent samme størrelsesorden som for euroområdet.

I EU er den såkaldte generelle undtagelsesklausul i Stabilitets- og Vækstpagten fortsat aktiv. Denne

giver EU-Kommissionen mulighed for særlig fleksibilitet i gennemførelsen af EU’s finanspolitiske reg-

ler i en krisesituation og muliggør en ekstraordinær lempelig finanspolitik. Kommissionen oplyser, at

den videre anvendelse af klausulen vil blive baseret på en helhedsvurdering. Hovedkriteriet for deakti-

vering af klausulen ventes at være, at BNP i EU og euroområdet skønnes at nå et niveau omtrent

OECD, Economic Outlook, Interim Report, March 2021. Aktivitetsskønnet kan være et overkantsskøn, da stimulansen

kan give anledning til ikke-medregnede rentestigninger, som vil have en afdæmpende effekt.

Vurderet ud fra beregninger på ADAM på baggrund af OECD’s skøn for BNP-effekter på andre økonomier. Disse er

skønsmæssigt omregnet til effekt på handelsvægtet BNP og fordelt med vægtene ¾ i 2021 og ¼ i 2022. Tilsvarende er den

danske eksportmarkedsvækst udregnet med en antaget importelasticitet med hensyn til BNP på 1,5.

124

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

som i 2019 inden Covid-19 pandemien. Kommissionen har i lyset af den store usikkerhed om de of-

fentlige finanser og den økonomiske udvikling foreløbigt valgt ikke at tage initiativ til henstillinger om

korrektion af underskud på over 3 pct. af BNP eller om efterlevelse af reglerne om mål for strukturel

saldo og strukturelle budgetforbedringer.

Samtidig vil udmøntningen af EU’s genopretningsaftale på 750 mia. euro (2018-priser), herunder en

genopretningsfacilitet på 672,5 mia. euro, understøtte den økonomiske aktivitet i de kommende år.

Genopretningsfaciliteten skal udmøntes, i takt med at EU-landene får godkendt deres respektive gen-

opretningsplaner. Planerne skal vurderes af EU-Kommissionen og vedtages af Ministerrådet med

kvalificeret flertal, og først derefter bliver midlerne gradvist udbetalt. Genopretningsplanerne skal

blandt andet bidrage til den grønne og den digitale omstilling, men også til at understøtte vækst og

arbejdspladser. En betydelig del af den mulige direkte støtte under genopretningsfaciliteten målrettes

de EU-lande, der er økonomisk hårdest ramt af coronakrisen.

EU-Kommissionen har vurderet, at genopretningsfaciliteten kan øge BNP-niveauet i EU (i 2019-pri-

ser) med 0,4 pct. i 2021 og yderligere med 0,8 pct. i 2022,så BNP-niveauet samlet er omtrent 1,2 pct.

højere i 2022, hvilket er baseret på en simplificeret antagelse om et fuldt gennemslag i BNP fra facili-

tetens udmøntninger.

På baggrund af de store stimulipakker i euroområdet og USA skønner IMF en yderligere lempelse af

finanspolitikken i de avancerede økonomier i 2021 sammenlignet med 2020 (målt ved ændringen i

den strukturelle primære saldo). For vækstøkonomierne under ét strammes finanspolitikken derimod

en smule i 2021,

jf. figur 7.11.

Som følge af den lempelige finanspolitik blandt avancerede økonomier forventes det, at den offentlige

bruttogæld stiger betydeligt på tværs af lande. Det gælder især i USA og flere sydeuropæiske økono-

mier, der allerede har stor offentlig gæld,

jf. figur 7.12.

Statsgældsrenterne er foreløbigt generelt for-

blevet lave under krisen, men de høje gældsniveauer kan blandt andet øge sårbarheden over for

eventuelle rentestigninger og udsving i markedernes tillid, som fremadrettet vil kunne reducere lande-

nes finanspolitiske manøvrerum. På lidt længere sigt vil der være behov for finanspolitiske opstram-

ninger for at stabilisere gælden. Perioder med lave renter frembyder generelt gunstige betingelser for

at reducere gældskvoterne i de højt forgældede lande til mere holdbare niveauer.

EU-Kommissionen, European Economic Forecast Spring 2021, april 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

125

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.11

Lempelse af finanspolitikken i avancerede

økonomier, mens vækstøkonomier har udsigt

til stramning

Pct. af potentielt BNP

Figur 7.12

Stigende offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

250

200

Pct. af BNP

250

200

150

100

150

-2

100

-4

-6

2019

2020

2021

Vækstøkonomier

Avancerede økonomier

-6

Anm.: I figur 7.11 vises skøn fra IMF for ændringer i den strukturelle saldo i 2020 og 2021, der kan ses som en grov

tilnærmelse for gennemførte og planlagte diskretionære lempelser af finanspolitikken under coronakrisen. For de

avancerede økonomier kan det strukturelle underskud i 2021 være større, da offentlige udgifter finansieret af

EU’s genopretningsfacilitet ikke nødvendigvis er fuldt afspejlet i IMF’s opgørelse. I figur 7.12 er skøn for

Danmarks bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden, som er nærmere beskrevet i kapitel 8) baseret på indeværende

vurdering, mens skøn for offentlig bruttogæld i udlandet er baseret på seneste prognose fra IMF.

Kilde: Danmarks Statistik, IMF World Economic Outlook, april 2021 og egne beregninger.

7.2 Finansielle markeder og pengepolitik

De stærkere vækstudsigter som følge af udrulningen af vacciner samt kraftig finanspolitisk stimulus i

navnlig USA har præget de finansielle markeder hen over vinteren og starten af foråret. Stigende opti-

misme om udsigterne til højere indtjening og aftagende usikkerhed har bidraget til at trække aktiemar-

kederne op. Omvendt har stigende renter været med til at trække udviklingen i modsat retning. Den

samlede effekt har dog været, at aktiemarkederne har fortsat de positive takter,

jf. figur 7.13.

Fremgangen har på det seneste været mere bredt funderet, og der har også været stigende aktiepri-

ser i en række sektorer, der blev ramt i starten af coronakrisen. Det gælder blandt andet den finan-

sielle sektor, bilproducenter samt råvareproducerende selskaber. Udviklingen skal blandt andet ses i

lyset af bedre vækstudsigter, herunder mindre risiko fortab på udlån for bankerne, samt stigende rå-

varepriser som følge af øget industriproduktion og efterspørgsel efter råvarer.

Olieprisen er steget med 46 dollar pr. tønde siden bunden sidste forår, og alene siden slutningen af

2020 er prisen steget med omtrent 15 dollar pr. tønde. Prisstigningen siden årsskiftet afspejler blandt

andet større efterspørgsel som følge af positive vækstudsigter for verdensøkonomien. Samtidig har

flere olieproducerende lande begrænset deres produktion af olie, hvilket også har presset priserne

opad. Olieprisen forventes i gennemsnit at udgøre ca. 64,8 dollar pr. tønde i 2021 og stige svagt til

65,4 dollar pr. tønde i 2022,

jf. figur 7.14.

126

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

SWE

NOR

CHE

NLD

IRL

FIN

DEU

AUT

FRA

BEL

ESP

USA

PRT

ITA

GRC

2020

2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.13

Aktiekurserne har fortsat fremgangen i 2021

Indeks (1. januar 2018=100)

160

Indeks (1. januar 2018=100)

160

140

120

100

2018

Danmark

2019

Europa

2020

USA

2021

Anm.: De viste aktieindeks er OMXC25 (Danmark), STOXX50 (Europa) samt S&P500 (USA) opgjort i lokal valuta

(DKK, euro og US dollar) ekskl. udbytter. Seneste observation er 18. maj 2021.

Kilde: Macrobond.

Figur 7.14

Olieprisen har været meget volatil i 2020 som

følge af coronakrisen

Dollar pr. tønde

120

100

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Dollar pr. tønde

120

100

Figur 7.15

Råvarepriserne er steget markant de seneste

måneder

Indeks (2016=100)

200

180

160

140

120

100

2016

2017

2018

2019

2020

Metaller

2021

Tømmer

Indeks (2016=100)

200

180

160

140

120

100

Anm.: Figur 7.14 viser nominel oliepris. Historiske tal til og med april 2021. Den stiplede linje angiver skønnede

årsniveauer. Skønnet for olieprisen er baseret på den aktuelle oliepris, futures og IEA's fremskrivning af

olieprisen i

Stated Policies-scenariet.

For mere om metoden se

Økonomisk Redegørelse, december 2020.

I figur 7.15 er

seneste observation april 2021.

Kilde: Macrobond, Det Internationale Energiagentur (IEA) og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

127

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Den stigende globale aktivitet har også løftet efterspørgslen efter en lang række andre råvarer. Det

gælder ikke mindst en række metaller, som bruges i industrien, samt tømmer, som anvendes i bygge-

riet, der i mange lande har fået et løft under coronapandemien,

jf. figur 7.15.

De stigende råvarepriser, herunder især stigende energipriser, har givet et betydeligt bidrag til inflatio-

nen, som er steget mærkbart i både USA og euroområdet siden efteråret, men dog fortsat er på et

moderat niveau,

jf. figur 7.16 og 7.17.

Figur 7.16

Tiltagende inflation i USA…

Pct.

Figur 7.17

… og i euroområdet, men stadig moderat

Pct.

-1

2010

2012

2014

2016

2018

2020

-1

2010

2012

2014

2016

2018

2020

-1

Anm.: I figur 7.16 er inflationen i USA opgjort som deflatoren for det private forbrug, hvilket er den amerikanske

centralbanks foretrukne inflationsmål. Seneste observation er marts 2021. I figur 7.17 er seneste observation

april 2021.

Kilde: Macrobond.

Ud over det midlertidige bidrag fra stigende råvarepriser skal den tiltagende inflation også ses på bag-

grund af, at prisudviklingen aktuelt sammenlignes med situationen i foråret 2020, hvor råvarepriserne

dykkede som følge af den historisk store nedgang i den økonomiske aktivitet samt usikkerhed som

følge af coronapandemiens udbrud. Dermed er inflationen aktuelt påvirket af en såkaldt baseeffekt,

dvs. der sammenlignes med et midlertidigt lavt prisniveau sidste år, hvilket falder bort i løbet af 2021.

Dertil kommer, at ændrede forbrugsmønstre som følge af coronakrisen har påvirket inflationen, da

forbruget ikke har afspejlet det normale forbrugsmønster. Derfor kan priserne eksempelvis været ste-

get mere på de varer, som har oplevet stor efterspørgsel under coronakrisen. Normaliseringen af for-

brugsmønstre vil kunne skabe meget forskellige prisudviklingsmønstre på tværs af vare- og tjeneste-

grupper den kommende tid, men store stimulipakker i blandt andet Europa og USA vil understøtte

den generelle efterspørgsel, hvilket lægger et opadrettet pres på inflationen fremadrettet.

Dette pres er også tydeligt på de implicitte markedsforventninger til inflationen på 5-10 års sigt, som i

USA er steget betydeligt siden starten af november,

jf. figur 7.18.

128

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.18

Markedsbaserede inflationsforventninger i

USA er på det højeste niveau i næsten 7 år

Pct.

Figur 7.19

Spørgeskemabaserede inflationsforventninger

har udviklet sig mere moderat

Pct.

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

2000

2003

2006

USA

2009

2012

2015

2018

2021

Euroområdet

Anm.: I figur 7.18 vises five-year-five-forward break-even inflation, der er inflation på 5-10 års sigt, som giver samme

afkast på ikke-inflationsindekserede forwardkontrakter som på inflationsindekserede forward-kontrakter.

Seneste observation er 14. maj 2021. I figur 7.19 vises inflationsforventningerne på langt sigt, som er

henholdsvis 10 år (USA) og 4-5 år (euroområdet). Seneste observation er april 2021.

Kilde: Macrobond.

De spørgeskemabaserede inflationsforventninger har udviklet sig mere moderat end de markedsba-

serede. I USA er forventningerne til inflationen om 10 år stort set uændret i forhold til perioden før co-

ronakrisen. I euroområdet er forventningerne til inflationen om 5 år kun steget meget lidt det sidste år,

og inflationsforventningerne er fortsat lave i historisk perspektiv,

jf. figur 7.19.

Den tiltagende inflation og højere forventninger til inflationen kombineret med udsigterne til en relativ

høj global vækst har ført til betydelige stigninger i de lange renter,

jf. figur 7.20.

Således er renten på

10-årige statsobligationer i USA steget omtrent 0,75 pct.-point siden starten af november 2020. Det

har også givet sig udslag i højere renter i Europa, hvor renten på tyske og danske 10-årige statsobli-

gationer er steget henholdsvis 0,40 pct.-point og 0,55 pct.-point i samme periode.

Centralbankerne i både USA og euroområdet har ikke givet nye signaler om pengepolitikken de se-

nere måneder. Således har den amerikanske centralbank fastholdt sit opkøbsprogram og udmeldt, at

det vil fortsætte, indtil der er gjort betydelige yderligere fremskridt i retning af målsætningerne om fuld

beskæftigelse og en inflation på 2 pct. i gennemsnit over tid. Samtidig har centralbanken annonceret,

at den pengepolitiske rente vil forblive på det nuværende niveau omkring 0-¼ pct., indtil beskæftigel-

sesmålet er nået, og at der udsigt til, at inflationen vil ligge moderat over 2 pct. i en længere periode.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

129

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.20

Betydelige stigninger i de lange renter

Pct.

-1

2018

Danmark

2019

Tyskland

2020

USA

2021

-1

Anm.: Ikke-løbetidskorrigerede renter. Seneste observation er 18. maj 2021.

Kilde: Macrobond.

I euroområdet har ECB overordnet set holdt de pengepolitiske renter og opkøbsprogrammerne uæn-

drede. Dog annoncerede ECB på mødet i marts, at opkøbene under pandemiopkøbsprogrammet vil

blive foretaget i et væsentligt højere tempo end i begyndelsen af året for at undgå en stramning i de

finansielle forhold afledt af de højere lange markedsrenter,

jf. figur 7.21.

Figur 7.21

ECB’s pengepolitiske opkøb er fortsat ind i 2021 og vil tage til i tempo fremover

Mia. euro

200

Mia. euro

200

150

100

-50

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Opkøbsprogram (APP)

Pandemiopkøbsprogram (PEPP)

-50

Anm.: ECB's opkøbsprogram for aktiver (APP) blev iværksat i midten af 2014 for at støtte den pengepolitiske

transmissionsmekanisme og sikre prisstabilitet. Pandemiopkøbsprogrammet (PEPP) blev iværksat i marts 2020

for at imødegå de alvorlige risici for den pengepolitiske transmissionsmekanisme og udsigterne for euroområdet,

som coronapandemien har medført. Seneste observation er april 2021.

Kilde: Macrobond.

130

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

På trods af stigningerne i de lange renter er de finansielle forhold fortsat lempelige og dermed med til

at understøtte aktiviteten, fx i USA,

jf. figur 7.22.

Figur 7.22

De finansielle forhold i USA er fortsat lempelige

Indeks (gennemsnit 1971-2021=0)

-1

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

-1

Anm.: Figuren viser Chicago Fed's National Financial Conditions Index (NFCI), som angiver de amerikanske

finansielle forhold på fx pengemarkederne, gælds- og aktiemarkederne og blandt bankerne. Positive værdier

indikerer finansielle forhold, der er strammere end gennemsnittet, mens negative værdier indikerer finansielle

forhold, der er lempeligere end gennemsnittet. Seneste observation er 7. maj 2021.

Kilde: St. Louis Federal Reserve Bank, FRED database.

De lempelige finansielle vilkår afspejler stigende aktiekurser, højere boligpriser og generelt lempelige

kreditvilkår, mens højere renter isoleret set trækker i retning af strammere finansielle vilkår. Fremad-

rettet forventes de finansielle vilkår på tværs af økonomierne at forblive lempelige.

7.3 Risici

Risici tilknyttet vækstudsigterne går både i positiv og negativ retning. Pandemiens udvikling vil på kort

sigt være den afgørende faktor for verdensøkonomien, og pandemien medfører større usikkerhed

end normalt. I IMF’s seneste prognose er der opstillet tre forskellige scenarier for verdensøkonomien,

jf. figur 7.23.

Scenarierne illustrerer, at der er et bredt spænd af mulige vækstforløb.

Blandt de centrale faktorer, som kan give sig udslag i et mere positivt vækstforløb, er muligheden for,

at vaccineudrulningen på tværs af lande går hurtigere end forudsat. Det vil give mulighed for en hurti-

gere udfasning af restriktioner og forsigtig adfærd, som undertrykker dele af den økonomiske aktivitet

– især det private forbrug. En anden potentiel drivkraft bag et mere positivt vækstforløb er muligheden

for, at husholdningernes opsparede midler i endnu større grad end forventet omsættes til øget for-

brug.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

131

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Endvidere kan det vise sig, at omfanget af konkurser, ledighed og strukturelle skift i økonomien bliver

mindre end ventet, eller at den finanspolitiske stimulus viser sig mere effektiv end forventet. Endelig

kan omfanget af investeringer i den grønne omstilling stige hurtigere og mere end forventet.

Figur 7.23

IMF-prognoser for verdens BNP spænder bredt i tre forskellige scenarier

Indeks (2019=100)

110

108

106

104

102

100

2019

Grundforløb

2020

Negativt scenarie

2021

2022

Positivt scenarie

Indeks (2019=100)

110

108

106

104

102

100

Anm.: I det positive scenarie antages det, at den globale vaccineudrulning sker 10 pct. hurtigere, hvilket fører til en

hurtigere normalisering kombineret med en udløsning af opsparet forbrug og investeringer. I det negative

scenarie antages det, at langsommere vaccineudrulning udskyder flokimmuniteten med seks måneder i de

avancerede økonomier og ni måneder i vækstøkonomierne. Yderligere mutationer forekommer, og

normaliseringen i efterspørgslen inden for særligt kontaktintensive erhverv er mere træg sammenlignet med

grundforløbet. For mere detaljerede beskrivelser se

IMF, World Economic Outlook, april 2021.

Kilde: IMF World Economic Outlook, april 2021 og egne beregninger.

Omvendt kan smitteudviklingen også give anledning til et mere negativt forløb, fx som følge af nye,

mere resistente mutationer, langsommere end ventet vaccineudrulning og stop&go smitteforløb på

tværs af landegrænser. Desuden kan det vise sig, at der bliver større end ventet tilbageholdenhed

blandt husholdninger og virksomheder, selv efter økonomierne genåbnes. Derudover er der risiko for

strammere finansielle vilkår, som kan føre til volatilitet på de finansielle markeder, lavere aktivkurser,

øgede risikopræmier og behov for pludselig opstramning af finanspolitikken i lande med høj gæld.

Endvidere er der risiko for markant flere konkurser, også blandt ellers rentable og levedygtige virk-

somheder, hvis hjælpepakker på tværs af lande udfases, før økonomierne er kommet tilstrækkeligt på

fode. Er omfanget af konkurser stort i nogle lande, kan også bankerne blive berørt, hvilket kan give

risiko for en finansiel krise. En egentlig konkursbølge og finansiel krise i udsatte lande kan medføre

større økonomisk arvæv og vedvarende lavere vækst. Siden finanskrisen er der dog blevet indført en

betydelig mængde ny finansiel regulering, som blandt andet betyder, at der er opbygget store finan-

sielle stødpuder, hvilket reducerer risikoen for et sådant scenariebetydeligt.

132

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

8. Offentlige finanser og

finanspolitik

Siden coronakrisen ramte er der tilrettelagt en ekspansiv finanspolitik med både omfattende midlerti-

dige hjælpepakker og en lang række stimulerende tiltag, der understøtter den økonomiske aktivitet.

Finanspolitikken skønnes samlet set at holde hånden under ca. 55.000 job i 2020, ca. 85.000 job i

2021 og ca. 45.000 job i 2022. Der er således tale om en historisk stor finanspolitisk indsats, som

samtidigt understøtter grundlaget for en hurtig genstart af dansk økonomi.

Den igangværende trinvise genåbning af samfundet og det gode grundlag for en hurtig fremgang i

aktiviteten i samspil med den allerede gennemførte finanspolitiske indsats indebærer således også, at

finanspolitikken overordnet er afstemt med konjunktursituationen, og der er udsigt til, at konjunktu-

rerne kan være omtrent neutrale i 2022. I forhold til finanspolitikken er der dog specifikke dele af

dansk økonomi, der forventes at være påvirket af krisen i længere tid end den brede økonomi. Rege-

ringen har blandt andet på den baggrund indgået en bred aftale om en sommer- og erhvervspakke

som led i en målrettet indsats for at understøtte udsatte sektorer og brancher.

Den strukturelle saldo skønnes til henholdsvis -0,5 pct. af BNP i 2021 og -0,3 pct. af BNP i 2022 på

linje med skønnene i den seneste vurdering af dansk økonomi i

Danmarks Konvergensprogram 2021.

Finanspolitikken tilrettelægges dermed fortsat til budgetlovens underskudsgrænse i 2021 ligesom det

blev planlagt i forbindelse med fremsættelsen af regeringens finanslovforslag, august 2020.

Den faktiske offentlige saldo skønnes at udvise et underskud på henholdsvis 3,1 pct. af BNP i 2021

og 0,6 pct. af BNP i 2022. Underskuddet i 2021 ventes således at overstige den nedre grænse for det

faktiske budgetunderskud på 3 pct. af BNP, der følger af Stabilitets- og Vækstpagten, men kun be-

grænset og midlertidigt. EU-Kommissionen har desuden tilkendegivet, at aktiveringen af den gene-

relle undtagelsesklausul fra EU's normale budgetregler er videreført i 2021 ligesom i 2020 i lyset af

coronakrisen. I 2021 skal underskuddet særligt ses i sammenhæng med engangsudgifter til kompen-

sationsordninger vedrørende COVID-19 mv. og relativt lave indtægter fra pensionsafkastskatten. I fra-

vær af engangsforhold og midlertidige udsving i indtægterne fra pensionsafkastskatten ville under-

skuddet således være væsentligt lavere og holde god afstand til 3 pct. grænsen.

Den offentlige bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden) er øget i løbet af coronakrisen og udgjorde ca.

42 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod ca. 33 pct. af BNP ved udgangen af 2019, dvs. før coro-

nakrisen. ØMU-gælden skønnes til et niveau på omkring 41-41�½ pct. af BNP i 2021 og 2022, og der

er således god afstand til EU’s grænse i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP, ligesom gæl-

den fortsat er lav i international og historisk sammenhæng. Samtidigt ventes Danmark at have en of-

fentlig nettoformue gennem hele prognoseperioden, som ved udgangen af 2022 skønnes til ca. 6�½

pct. af BNP. Det svarer til omtrent samme niveau som i 2019, dvs. inden coronakrisen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

135

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

8.1 Den faktiske offentlige saldo

Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af konjunktursituationen og forudsætningerne om den

økonomiske politik skønnes et offentligt underskud på ca. 74 mia. kr. eller 3,1 pct. af BNP i 2021 og et

underskud på ca. 16 mia. kr. eller 0,6 pct. af BNP i 2022,

jf. tabel 8.1.

Tabel 8.1

Oversigt over den faktiske offentlige saldo

2018

Offentlig saldo, mia. kr.

Offentlig saldo, pct. af BNP

15,6

0,7

2019

88,3

3,8

2020

-26,7

-1,1

2021

-74,1

-3,1

2022

-15,9

-0,6

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det skønnede underskud på 3,1 pct. af BNP i 2021 skal især ses i lyset af de forventede udgifter til

kompensationsordninger til erhvervslivet mv. i lyset af COVID-19. Samlet set er der således indregnet

forventede udgifter alene til lønkompensationsordningen, kompensationsordningen for faste omkost-

ninger og kompensationsordningen for selvstændige mv. for over 1 pct. af BNP i 2021. Hertil kommer

udgifter til erstatning til minkavlere samt øvrige omkostninger relateret til

Aftale om erstatning mv. til

minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19,

som teknisk er indregnet i 2021. Der er således i

høj grad tale om midlertidige merudgifter i 2021. Ikke mindst i det lys skønnes det offentlige under-

skud reduceret væsentligt til 0,6 pct. af BNP i 2022. De overordnede forudsætninger bag skønnene

for de offentlige finanser i indeværende vurdering er beskrevet i boks 8.1.

Boks 8.1

Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2021

Den aktuelle vurdering af den faktiske offentlige saldo i 2021-2022 er baseret på det opdaterede konjunkturgrund-

lag, som er beskrevet i kapitel 1-7.

For 2021 er skønnene for de offentlige finanser derudover baseret på finansloven for 2021 samt nye oplysninger om

de statslige udgifter i 2021. Hertil kommer virkningen af politiske aftaler mv., der er indgået siden aftalen om finans-

loven for 2020, herunder særligt

Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19.

I 2022 er skønnene for de offentlige udgifter blandt andet baseret på de dele af finansloven for 2021, der bærer med

over i 2022 samt beregningstekniske forudsætninger for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer mv. i

2022. Finanspolitikken for 2022 vil blive fastlagt i løbet af 2021 i forbindelse med finansloven for 2022 samt økono-

miaftalerne med kommunerne og regionerne for 2022.

Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2021-2022

I forhold til vurderingen i

Danmarks Konvergensprogram,

april 2021 er der kun sket relativt små æn-

dringer til skønnene for den faktiske offentlige saldo i 2021-2022. Skønnene for den faktiske saldo er

således opjusteret med knap 4 mia. kr. i 2021 og godt 6 mia. kr. i 2022,

jf. tabel 8.2.

136

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.2

Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo sammenlignet med

Danmarks Konvergensprogram

2021

Mia. kr.

Ændring i faktisk offentlig saldo

Heraf ændringer i

- Momsindtægter

- Punktafgifter

- Pensionsafkastskat

- Offentligt forbrug

- Nettorenter

- Øvrige udgifts- og indtægtsposter

1,3

-1,2

2,1

-3,5

2,0

2,9

0,9

-0,9

2,9

2,5

0,4

0,2

2021

3,6

2022

6,1

Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter

eller lavere offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af

lavere indtægter eller højere udgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opjusteret med ca. 2 mia. kr. i 2021 og 3 mia. kr. i 2022

sammenlignet med vurderingen i konvergensprogrammet. Det skyldes blandt andet opjusterede for-

ventede afkast på aktier i 2021, mens skønnet for afkastet på obligationer er opjusteret i 2022.

Indtægterne fra punktafgifter er nedjusteret med omtrent 1 mia. kr. både i 2021 og 2022 sammenlig-

net med vurderingen i konvergensprogrammet, hvilket blandt andet skyldes en nedjustering af det for-

ventede provenu fra energiafgifter. Til gengæld er provenuet fra moms opjusteret med ca. 1¼ mia. kr.

i 2021 og 1 mia. kr. i 2022 siden konvergensprogrammet, hvilket først og fremmest afspejler en for-

ventning om højere private investeringer.

I 2021 er udgifterne til det offentlige forbrug opjusteret med omtrent 3�½ mia. kr. sammenlignet med

vurderingen i konvergensprogrammet. Det kan primært tilskrives merudgifter til myndighedsopgaver

relateret til håndteringen af COVID-19, herunder køb af værnemidler mv. De offentlige forbrugsudgif-

ter er nedjusteret med ca. 2�½ mia. kr. i 2022, hvilket navnlig kan tilskrives lavere pris- og lønforudsæt-

ninger end tidligere forudsat.

Desuden er de samlede nettorenteindtægter opjusteret med ca. 2 mia. kr. i 2021 og �½ mia. kr. i 2022

sammenlignet med vurderingen i konvergensprogrammet.

Endelig bidrager de øvrige udgifts- og indtægtsposter samlet set til en forbedring af den faktiske saldo

med knap 3 mia. kr. i 2021, mens de er omtrent saldoneutrale i 2022. Forbedringen i 2021 drives af

en række mindre og til dels konjunkturrelaterede bevægelser, herunder blandt andet lavere forven-

tede udgifter til indkomstoverførsler og subsidier, højere indtægter fra arbejdsmarkedsbidrag samt et

nedjusteret skøn for afskrivninger af skatte- og afgiftsrestancer.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

137

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

8.2 Den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved

den givne finanspolitik og er et centralt styringsinstrument i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Den

strukturelle saldo er i modsætning til den faktiske saldo renset for konjunkturerne og andre midlerti-

dige forhold og er derfor et mere robust mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser.

Finanspolitikken er overordnet tilrettelagt ud fra et mellemfristet sigte om strukturel balance i 2025. I

de aktuelle år er finanspolitikken tilrettelagt ekspansivt med strukturelle underskud, som gradvist afta-

ger i 2022 og frem. Den strukturelle saldo skønnes til -0,5 pct. af BNP i 2021 og -0,3 pct. af BNP i

2022 på linje med skønnene i den seneste vurdering af dansk økonomi i

Danmarks Konvergenspro-

gram,

april 2021. Finanspolitikken i 2021 tilrettelægges således fortsat til budgetlovens underskuds-

grænse, ligesom det blev planlagt i forbindelse med regeringens finanslovforslag for 2021, august

2020,

jf. DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.

Strukturel versus faktisk offentlig saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres for de

udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold. Det drejer

sig blandt andet om de ofte store fluktuationer i indtægterne fra pensionsafkastskatten og olie- og

gasindvindingen i Nordsøen. Herudover korrigeres den faktiske offentlige saldo for en række en-

gangsforhold, der kan have betydelig størrelsesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet

år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over- eller underskud ville have været i en normal

situation, dvs. en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de

offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.

Eksempelvis beregnes den strukturelle saldo til -0,5 pct. af BNP i 2021 med udgangspunkt i skønnet

for den faktiske offentlige saldo på -3,1 pct. af BNP,

jf. tabel 8.3

(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2021

(målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes værre end i en normalsituation,

skal den faktiske saldo korrigeres for den ugunstige virkning på den faktiske saldo, som det negative

konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca.

-0,2 pct. af BNP i 2021 (pkt. 2).

Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række særlige ind-

tægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2021 skønnes blandt andet lavere faktiske indtægter fra pensions-

afkastskatten end i en normalsituation, ligesom udgifterne til de såkaldte specielle budgetposter er

højere end det beregnede strukturelle niveau (grundet ekstraordinære COVID-19-udgifter af engangs-

karakter). Sådanne forhold korrigeres der for i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set

svarer korrektionen i pkt. 3-9 til -1,5 pct. af BNP i 2021.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan være nogle

særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-tilbagevendende karakter, som

påvirker den faktiske saldo uden at have nævneværdig betydning for den underliggende stilling på de

offentlige finanser. I 2021 vedrører disse særlige forhold navnlig engangsudgifterne (netto) direkte re-

lateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 på ca. 32 mia. kr. (ud over dem, der konteres på de

specielle budgetposter mv.), og med modsat fortegn de ekstraordinære personskatteindtægter på ca.

13¼ mia. kr. knyttet til udbetalingen af de resterende to ugers indefrosne feriepenge. Forholdene vur-

deres at have karakter af engangsforhold og påvirker derfor ikke den strukturelle saldo,

jf. bilag 8.3.

138

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Engangsudgifter og engangsindtægter er således neutrale for den strukturelle saldo, herunder også

de COVID-19-udgifter, der afholdes til blandt andet kompensationsordninger mv. Hvis der

illustrativt

ikke korrigeres for COVID-19-engangsforhold skønnes den strukturelle saldo med usikkerhed til -2,0

pct. af BNP i 2021.

Tabel 8.3

Fra faktisk til strukturel saldo

2020

Pct. af BNP

1. Faktisk Saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

Heraf COVID-19-relaterede tiltag

Heraf skatteindtægter fra udbetaling af feriepenge

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)

Illustrativ strukturel saldo inkl. COVID-19 engangsforhold

-0,7

0,1

0,0

0,8

0,0

-1,2

-0,6

-1,6

0,9

0,4

-1,4

-0,2

0,1

0,0

-0,8

-0,1

0,1

-0,9

-0,8

-1,3

0,6

-0,5

-2,0

0,2

0,0

-0,2

-0,1

0,1

-0,6

0,0

-0,3

-0,4

-1,1

-3,1

-0,6

2021

2022

Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af

udgiftslofterne (hhv. 2020-fremskrivning, august 2016 for 2020, 2025-fremskrivning, august 2017 for 2021 og

Opdateret 2025-forløb,

august 2018 for 2022) justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige

nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn

svarer til ca. -0,08 pct. af BNP i 2020, ca. -0,06 pct. af BNP i 2021 og -0,05 pct. af BNP i 2022.

Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 svarende til i

alt ca. 16,5 mia. kr. i 2020 og ca. 17,5 mia. kr. i 2021. Der er korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter

som følge af

Forlig om tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017). Det er beregningsteknisk forudsat, at

tilbagebetalingen til boligejerne udgør ca. 1,3 mia. kr. i 2021 og 12,6 mia. kr. i 2022. I 2022 er der også korrigeret

for udbetaling af efterlønsbidrag i forbindelse med

Aftale om ny ret til tidlig pension

svarende til ca. 2,1 mia. kr.

Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19

svarende til i alt ca. 37,1 mia. kr. i 2020 og 31,9 mia. kr. i 2021. Hertil kommer engangsskatteindtægterne på ca.

20,4 mia. kr. i 2020 og 13,2 mia. kr. i 2021 knyttet til udbetalingen af indefrosne feriepenge. I 2020 er der

korrigeret for nye oplysninger om de offentlige indtægter (inkl. oplysninger i forhold til udbetaling af indefrosne

feriepenge), som endnu ikke vurderes afspejlet i Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske offentlige saldo.

Der er endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men påvirker den

strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i

tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Opgjort inkl. COVID-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

139

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.1

Faktisk og strukturel saldo

Pct. af BNP

-2

-4

-6

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Figur 8.2

Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

2000

2003

2006

Faktisk

2009

2012

2015

2018

2021

Strukturelt

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Figur 8.3

Registreringsafgift

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

2,0

Figur 8.4

Aktieskat

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000

2003

2006

Faktisk

2009

2012

2015

2018

2021

Strukturelt

0,0

2000

2003

2006

Faktisk

2009

2012

2015

2018

2021

Strukturelt

0,0

Figur 8.5

Pensionsafkastskat

Figur 8.6

Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra

Nordsøfonden)

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021

Faktisk

Strukturelt

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2000

2003

2006

Faktisk

2009

2012

2015

2018

2021

Strukturelt

140

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.7

Nettorenter og udbytter

Pct. af BNP

Figur 8.8

Specielle budgetposter

Pct. af BNP

-1

-2

-3

2000

2003

2006

Faktisk

2009

2012

2015

2018

2021

Strukturelt

-3

2000

2003

2006

Faktisk

2009

2012

2015

2018

2021

Strukturelt

-3

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

År-til-år-ændring i den strukturelle saldo

Der er usikkerhed forbundet med skønnet for både niveauet for den strukturelle saldo i et givet år

samt ændringen i den strukturelle saldo fra år til år. For yderligere at understøtte beregningerne af

den strukturelle saldo udarbejdes der en skønsmæssig dekomponering af år-til-år-ændringerne base-

ret på separate ”bottom-up”-bidrag til udviklingen i den strukturelle saldo. De beregnede bottom-up-

bidrag omfatter navnlig bidrag fra ændringer i finanspolitikken (baseret på de direkte provenuer, der

indgår i beregningen af finanseffekten) og ændringer i de strukturelle provenuer fra de særlige poster.

Fra 2020 til 2021 skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med 0,9 pct. af BNP. Det kan sær-

ligt tilskrives, at finans- og strukturpolitikken ekskl. engangsforhold isoleret set forværrer den struktu-

relle saldo med 0,6 pct. af BNP. Det skal ses i sammenhæng med, at finanspolitikken er tilrettelagt

lempeligt i lyset af coronakrisen. Hertil kommer et lille fald i de skønnede strukturelle indtægter fra sel-

skabsskatten, hvilket blandt andet afspejler investeringsvinduet i

Aftale om grøn skattereform.

I mod-

sat retning trækker øgede overførsler fra udlandet, hvilket afspejler den forudsatte hjemtagelse af EU-

midler, samt en lille genopretning af de strukturelle indtægter fra Nordsøen.

Fra 2021 til 2022 skønnes den strukturelle saldo at blive forbedret med 0,2 pct. af BNP, som særligt

skal ses i sammenhæng med det positive bidrag fra finans- og strukturpolitikken. Det afspejler, at fi-

nanspolitikken overordnet set fortsat er tilrettelagt lempeligt med strukturelle underskud – men at lem-

pelserne er aftagende, i takt med genopretningen af den økonomiske aktivitet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

141

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.4

År-til-år-ændring i den strukturelle offentlige saldo

2020

Pct. af BNP

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

0,4

-0,5

-0,9

-0,3

0,2

2021

2022

Bidrag til ændring:

Provenuer fra finanspolitikken og virkning fra

strukturreformer ekskl. engangsforhold

Selskabsskat

Pensionsafkastskat

Nordsøindtægter

Nettorentebetalinger

Registreringsafgift

Aktieskat

Specielle budgetposter

Overførsler til udlandet

Overførsler fra udlandet (EU-indtægter)

Andre forhold (residual)

-0,6

-0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

-0,4

0,2

0,0

0,1

0,0

Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle

beskæftigelse. De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige

indkomstoverførsler er opgjort efter skat. Herudover indgår der ikke engangsforhold.

Kan blandt andet afspejle ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind- og

udbetalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8.3 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer

Skønnene for offentligt forbrug og offentlige investeringer i 2021 er baseret på de offentlige budgetter

for 2021 – herunder finansloven for 2021 samt de kommunale og regionale budgetter mv. – og nye

oplysninger om de statslige udgifter i 2021, herunder merudgifter, der afholdes som led i håndterin-

gen af coronapandemien.

I 2022 tager skønnene afsæt i beregningstekniske forudsætninger om udgifts- og finanspolitikken.

Udgifts- og finanspolitikken for 2022 vil blive tilrettelagt i løbet af 2021 primært i forbindelse med de

årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finansloven for 2022.

142

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Offentligt forbrug

Det nominelle offentlige forbrug er af Danmarks Statistik opgjort til 575,7 mia. kr. i 2020 med afsæt i

de foreløbige regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Samtidig er den reale offentlige forbrugs-

vækst opgjort til 0,6 pct. i 2020.

Det reale offentlige forbrug skønnes at vokse med 3,8 pct. i 2021, mens realvæksten aktuelt skønnes

at udgøre -0,9 pct. i 2022 på baggrund af beregningstekniske forudsætninger om udgifts- og finans-

politikken for det næstkommende år,

jf. figur 8.9.

Den skønnede realvækst i det offentlige forbrug i

2021 er høj i en historisk sammenhæng og skal blandt andet ses i lyset af merudgifter til håndteringen

af COVID-19. I 2020 og 2021 er udgiftsniveauet i pct. af BNP påvirket af midlertidige forhold relateret

til COVID-19, som bortfalder i 2022,

jf. figur 8.10.

Figur 8.9

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

-1

Gns.

2000-2010

Gns.

2010-2020

2021

2022

Pct.

-1

Figur 8.10

Offentligt forbrugsniveau

Pct. af BNP

Gennemsnit 1990-2007

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

Pct. af BNP

Korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19

Anm.: I figur 8.9 er realvæksten opgjort ved inputmetoden. Det offentlige forbrug er opgjort inkl. afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De nominelle offentlige forbrugsudgifter skønnes at udgøre 602,4 mia. kr. i 2021, hvilket er en opju-

stering på 3�½ mia. kr. i forhold til

Danmarks Konvergensprogram 2021, jf. tabel 8.5.

Skønnet for det offentlige forbrug i 2021 afspejler blandt andet virkningen af statslige merudgifter rela-

teret til håndteringen af COVID-19 på ca. 4¼ mia. kr. Merudgifterne afspejler driftsudgifter til blandt

andet myndighedsopgaver på sundhedsområdet i forbindelse med håndteringen af coronapande-

mien, herunder udgifter til indkøb af værnemidler. I modsat retning forventes lavere udgifter til aktive-

rede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes som nævnt til 3,8 pct. i 2021, hvilket er en opjustering

på 0,6 pct.-point sammenlignet med skønnet i konvergensprogrammet. Den højere skønnede for-

brugsvækst i 2021 skal navnlig ses i lyset af forventede merudgifter i indeværende år relateret til CO-

VID-19. Korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19 skønnes det offentlige forbrug at

vokse realt med 3,5 pct. i 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

143

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Samlet set er der beregningsteknisk forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på -0,9 pct. i 2022,

hvilket er en nedjustering på 1 pct.-point sammenlignet med konvergensprogrammet. Nedjusteringen

skal primært ses i lyset af ekstraordinære merudgifter til COVID-19 i 2021 samt virkningerne af lavere

pris- og lønforudsætninger end tidligere forudsat.

Korrigeret for midlertidige forhold relateret til CO-

VID-19 skønnes det offentlige forbrug at vokse med 0,6 pct. i 2022.

De årlige vækstrater i det reale offentlige forbrug i 2020, 2021 og 2022 er på forskellige måder påvir-

ket af COVID-19 – både i kraft af engangsudgifter og hjemsendelser af offentlige medarbejdere mv.

For perioden 2020-2022 under ét (dvs. fra niveauet i 2019 til niveauet i 2022, som for nuværende for-

udsættes ikke at være påvirket af særlige forhold vedrørende COVID-19) skønnes den gennemsnit-

lige realvækst i det offentlige forbrug til 1,2 pct. om året.

Udgifts- og finanspolitikken for 2022 vil blive fastlagt i løbet af 2021 i forbindelse med finansloven for

2022 samt økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2022.

Tabel 8.5

Skøn for det offentlige forbrug

2020

Realvækst, pct.

Danmarks Konvergensprogram 2021

Majvurdering

- Ændring ift. konvergensprogrammet, pct.-point

Korrigeret for midlertidige forhold

0,6

0,0

3,2

3,8

0,6

3,5

0,1

-0,9

-1,0

0,6

2021

2022

Mia. kr., årets priser

Danmarks Konvergensprogram 2021

Majvurdering

- Ændring ift. konvergensprogrammet, mia. kr.

575,7

0,0

598,9

602,4

3,5

605,9

603,4

-2,5

Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden og inkl. afskrivninger. Det forudsætes ved

skøn for realvæksten i det offentlige forbrug fra 2021 og frem, at der ikke er forskel på opgørelsen ifølge

outputmetoden og inputmetoden.

Tallene for 2020 er baseret på det foreløbige nationalregnskab.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Dette omfatter virkningen af, at pris- og lønforudsætningerne for 2021 er lavere end forudsat ved pris- og lønopregningen

af de offentlige budgetter til 2021-PL i maj 2020. Det giver anledning til en forventet reduktion af de kommunale og regio-

nale udgiftsrammer som følge af lavere pris- og lønforudsætninger i 2021, samt en forventet reduktion af det statslige bud-

get i 2022 (såkaldt niveaukorrektion). Dertil kommer virkningen af, at pris- og lønforudsætningerne for 2022 er lavere end

tidligere forudsat, hvilket ikke afspejles fuldstændigt i konvergensprogrammet, men er indarbejdet fuldt i majvurderingen.

144

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Offentlig beskæftigelse

Den offentlige beskæftigelse er opgjort til ca. 833.000 personer i 2020 svarende til en stigning på ca.

4.000 personer i forhold til 2019. Den offentlige beskæftigelse faldt lidt fra 3. kvartal 2019 frem til 2.

kvartal 2020, hvorefter den er steget noget frem til 4. kvartal 2020,

jf. figur 8.11.

Figur 8.11

Offentlig beskæftigelse i nationalregnskabet

1.000 personer

880

860

840

820

800

780

760

740

2002

2005

2008

2011

2014

2017

2020

Skøn

Inkl. orlov

Ekskl. orlov

1.000 personer

880

860

840

820

800

780

760

740

Tabel 8.6

Skøn for offentlig beskæftigelse (inkl. orlov)

1.000 personer

Ændring i forhold til året før

Konvergensprogrammet

Majvurdering

- Ændring

2020

2021

2022

3,8

0,0

4,0

0,0

2,0

4,0

2,0

Niveau i majvurdering

833

837

841

Anm.: I figur 8.11 indebærer strejken i 2. kvartal 2008 og lockouten i 2. kvartal 2013 et teknisk betinget fald i den of-

fentlige beskæftigelse ekskl. orlov.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med en forudsat realvækst i det offentlige forbrug på 3,8 pct. i 2021 skønnes den offentlige beskæfti-

gelse at stige med 4.000 personer i 2021,

jf. tabel 8.6.

Skønnet for den offentlige beskæftigelse er

fastholdt på et relativt moderat niveau på trods af den skønnede forbrugsvækst. Det afspejler blandt

andet, at udgifter til håndteringen af COVID-19 primært bruges på indkøb af varer, herunder vacciner,

værnemidler mv.

I 2022 skønnes den offentlige beskæftigelse også at stige med 4.000 personer. Dermed er stigningen

i den offentlige beskæftigelse opjusteret med 2.000 personer sammenlignet med konvergenspro-

grammet.

Offentlige investeringer

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse baseret på foreløbige regnskabstal udgjorde de offentlige udgif-

ter til offentlige investeringer ca. 84 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 3,6 pct. af BNP.

I en årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et højt niveau i forhold til ni-

veauet i 1990’erne. Det ventes de også at gøre i de kommende år. I 2021 skønnes de offentlige inve-

steringsudgifter således at udgøre 3,7 pct. af BNP, mens de skønnes at udgøre 3,6 pct. af BNP i

2022. Det er tæt på niveauet i 2014, hvor de offentlige investeringer lå på det højeste niveau i 30 år,

jf. figur 8.12.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

145

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg mv., mens

investeringer i forskning og udvikling udgør en mindre – om end langtfra ubetydelig – del,

jf. figur

8.13.

Figur 8.12

Offentlige investeringer som andel af BNP

Pct. af BNP

4,5

Pct. af BNP

4,5

Figur 8.13

Offentlige investeringer fordelt på område

Mia. kr. (2021-priser)

100

Mia. kr. (2021-priser)

100

4,0

3,5

3,0

Gennemsnit 1990-2007

2,5

3,0

2,5

2,0

1990 1994 1998 2002 2006 2010 2014 2018 2022

2,0

2010

2012 2014

2016

2018

2020

Investeringer i forskning og udvikling

Investeringer i bygninger og anlæg

2022

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Med afsæt i finansloven for 2021 samt kommunernes og regionernes budgetter for 2021 mv. skønnes

de samlede udgifter til offentlige investeringer til 87,6 mia. kr. i 2021, svarende til en realvækst på 2,4

pct.,

jf. tabel 8.7.

Tabel 8.7

Offentlige investeringer fordelt på område – niveau, realvækst og andel af BNP

2020

Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)

- Heraf bygninger og anlæg m.m.

- Heraf forskning og udvikling

Realvækst i de offentlige investeringer, pct.

- Heraf bygninger og anlæg m.m.

- Heraf forskning og udvikling

Offentlige investeringer, pct. af BNP

- Heraf bygninger og anlæg

- Heraf forskning og udvikling

84,1

61,8

22,4

8,3

11,8

-0,4

3,6

2,7

1,0

2021

87,6

65,4

22,2

2,4

3,8

-1,5

3,7

2,7

0,9

2022

91,3

69,4

21,9

3,3

5,2

-2,5

3,6

2,8

0,9

Baseret på nationalregnskabsopgørelsen af de offentlige udgifter til forskning og udvikling mv. Opgørelsen er

dermed ikke direkte sammenlignelig med det offentlige forskningsbudget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

146

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Skønnet for de offentlige investeringer i 2021 er opjusteret med ca. �½ mia. kr. sammenlignet med

konvergensprogrammet, hvilket primært kan henføres til nye oplysninger om igangværende anlægs-

projekter i staten. I modsat retning trækker en mindre nedjustering af skønnet for investeringer i forsk-

ning og udvikling.

I 2022 er der beregningsteknisk forudsat et nominelt offentligt investeringsniveau på 91,3 mia. kr.,

svarende til en realvækst på 3,3 pct.

Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med betydelig usikkerhed. Det afspejler blandt

andet forskydninger i byggeaktiviteten mv. mellem de enkelte år, fx i forbindelse med de kvalitets-

fondsstøttede sygehusbyggerier og større anlægsprojekter på transportområdet.

8.4 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finans- og strukturpolitikken skønnes samlet set at styrke den økonomiske aktivitet med 1,9 pct. af

BNP i 2020, målt ved de såkaldte ét-årige finanseffekter,

jf. tabel 8.8.

Den positive aktivitetsvirkning

kan primært tilskrives de midlertidige kompensationsordninger, som er vedtaget for at modgå de ne-

gative økonomiske konsekvenser af coronakrisen, og som isoleret set understøtter aktiviteten med

skønsmæssigt 1,3 pct. af BNP i 2020.

De midlertidige kompensationsordninger ventes også at understøtte økonomien i 2021, svarende til et

yderligere vækstbidrag på 0,2 pct. af BNP i 2021. Det bemærkes, at den forudsatte virkning blandt

andet afhænger af antallet af ansøgninger til de enkelte kompensationsordninger, hvormed den sam-

lede virkning er forbundet med væsentlig usikkerhed. Den understøttende virkning fra kompensati-

onsordningerne aftager fra 2021 til 2022 i takt med, at udgifterne mindskes og de midlertidige ordnin-

ger udløber. De faldende udgifter til kompensationsordninger indebærer, at finanspolitikkens vækstbi-

drag bliver negativt i 2022.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en række tiltag som styrker efter-

spørgslen, herunder fx udbetalingen af feriepenge og

Aftale om grøn skattereform

Aftale om sti-

muli og grøn genopretning.

Hertil kommer virkningen af en generel ekspansiv finanspolitik. Samlet set

skønnes den planlagte finanspolitik og øvrige tiltag (ekskl. kompensationsordninger) at styrke væk-

sten med 0,6 pct. i 2020 og 1,1 pct. i 2021. I 2022 skønnes et negativt vækstbidrag på -0,3 pct. af

BNP, hvilket kan tilskrives, at udbetalingen af feriepenge primært har aktivitetsvirkning i 2020 og

2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

147

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.8

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (ét-årige effekter)

2020

Pct. af BNP

1. Finanspolitikkens virkning på BNP-vækst

2. Strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen

3. Finanseffekt ekskl. midlertidige tiltag

(1+2)

4. Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.

5. Finanseffekt ekskl. midlertidige kompensationsordninger (1+2+4)

6. Virkning af midlertidige kompensationsordninger

7. Finanseffekt inkl. midlertidige kompensationsordninger (1+2+4+6)

0,2

-0,1

0,2

0,4

0,6

1,3

1,9

0,3

-0,1

0,2

0,8

1,1

0,2

1,3

0,2

-0,1

0,1

-0,4

-0,3

-1,1

-1,4

2021

2022

Anm.: Finanseffekten beskriver finans- og strukturpolitikkens samlede bidrag til ændringer af outputgabet i et enkelt år

ekskl. virkningen af engangsforhold. Finanspolitikkens virkning på BNP-væksten beskriver alene

efterspørgselsvirkningen af finanspolitikken.

Opgjort ekskl. virkningen af COVID-tiltag, der behandles som engangsforhold i den strukturelle saldo.

Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af indefrosne feriemidler, investeringer i regi af

Landsbyggefonden i forlængelse af boligaftalen fra 2020 samt afledte private investeringer som følge af

Klimaaftale 2020,

Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Aftale om grøn

skattereform,

herunder virkningen af investeringsvinduet i 2021 og 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Strukturpolitikken har isoleret set et dæmpende bidrag til den ét-årige finanseffekt på ca. 0,1 pct. af

BNP om året i perioden 2020-2022. Det skal ses i lyset af, at strukturpolitikken gradvist øger arbejds-

udbuddet og kapaciteten i økonomien. Det stigende arbejdsudbud kan i høj grad tilskrives tidligere

vedtagne reformer, herunder

Tilbagetrækningsaftalen

(2011) og

Skattereform 2012.

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres ved den ét-årige og den

flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler virkningen på output- og beskæftigelsesgabet i

både det pågældende år og de forudgående år. Den flerårige finanseffekt måles med 2019 som ud-

gangspunkt – et år, hvor konjunkturerne var lidt bedre end i et neutralt år, og hvor økonomien endnu

ikke var påvirket af coronapandemien. Dermed medtages virkningerne af finans- og strukturpolitiske

ændringer i 2020 og frem i beregningen af den flerårige effekt. I tillæg til den flerårige virkning på out-

put- og beskæftigelsesgabet opgøres også en isoleret efterspørgselsvirkning, som beskriver, hvor

meget den førte politik understøtter niveauet for BNP og beskæftigelse via øget efterspørgsel i øko-

nomien.

De flerårige aktivitetsvirkninger er beregnet med udgangspunkt i ADAM-modellen, og størrelsesordenen af virkningen af

behæftet med tiltagende usikkerhed, jo længere en periode, der ses på. Forudsætningerne bag beregningen af de finanspoli-

tiske multiplikatorer er nærmere beskrevet i

Opdaterede finanseffekter: dokumentationsnotat,

som kan findes på Finansministeriets

hjemmeside.

148

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.9

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (flerårige effekter)

2020

Pct. af BNP

Virkning på outputgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag

Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.

Virkning på outputgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag

Virkning af midlertidige kompensationsordninger

Virkning på outputgab inkl. midlertidige COVID-19 tiltag

- Heraf efterspørgselsvirkning

0,2

0,4

0,6

1,3

1,9

2,0

0,6

1,3

1,8

1,5

3,4

3,5

0,7

0,8

1,5

0,5

2,0

2,3

2021

2022

1.000 fuldtidspersoner

Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag

Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.

Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag

Virkning af midlertidige kompensationsordninger

Virkning på beskæftigelsesgab inkl. midlertidige COVID-19 tiltag

- Heraf efterspørgselsvirkning

-2

-1

Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens bidrag til

output- og beskæftigelsesgabet i det enkelte år inkl. virkningen af udbetaling af feriepenge mv. og virkningen af

de midlertidige kompensationsordninger. Finanspolitikkens efterspørgselsvirkning er opgjort ekskl. virkningen af

strukturreformer på kapacitetsudnyttelsen.

Opgjort ekskl. virkningen af COVID-tiltag, der behandles som engangsforhold i den strukturelle saldo.

Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af indefrosne feriemidler, investeringer i regi af

Landsbyggefonden i forlængelse af boligaftalen fra 2020 samt afledte private investeringer som følge af

Klimaaftale 2020,

Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Aftale om grøn

skattereform,

herunder virkningen af investeringsvinduet i 2021 og 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Efterspørgselsvirkningerne af den førte finanspolitik skønnes samlet set at understøtte beskæftigel-

sen med i størrelsesorden 55.000 personer i 2020, 85.000 personer i 2021 og 45.000 personer i

2022,

jf. tabel 8.9.

Tilsvarende skønnes BNP-niveauet øget med henholdsvis 2,0 pct. i 2020, 3,5 pct. i

2021 og 2,3 pct. i 2022.

Finans- og strukturpolitikken bidrager dermed samlet set til en væsentlig reduktion af konjunkturga-

bene i forhold til en situation med neutral finans- og strukturpolitik,

jf. figur 8.14 og 8.15.

Aktivitetsvirk-

ningen i 2020 kan primært tilskrives virkningen af de midlertidige kompensationsordninger, mens de

vedtagne finanspolitiske lempelser og besluttede stimuli-initiativer gradvist spiller en større rolle fra

2021 og frem.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

149

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.14

Outputgab

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2020

2021

2022

Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Outputgab med besluttet politik

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Figur 8.15

Beskæftigelsesgab

1.000 personer

-20

-40

-60

-80

-100

2020

2021

2022

Beskæftigelsesgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Beskæftigelsesgab med besluttet politik

1.000 personer

-20

-40

-60

-80

-100

Anm.: Virkningen på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og

beskæftigelsesgabet i et enkelt år (inkl. udbetaling af indefrosne feriepenge mv., afledte private investeringer og

midlertidige kompensationsordninger). Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og

strukturpolitikken i forhold til 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8.5 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov

Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – steg fra ca. 33 pct. af BNP ultimo 2019 til ca.

42 pct. af BNP ved udgangen af 2020 som følge af coronapandemien og de tilhørende hjælpepakker,

herunder udskudte skatte- og momsindbetalinger for at understøtte likviditeten i virksomhederne.

ØMU-gælden skønnes til ca. 41-41�½ pct. af BNP i 2021 og 2022,

jf. tabel 8.10.

En del af stigningen i bruttogælden i 2020 skyldes som nævnt skatteindtægter, der er blevet udskudt

fra 2020 til 2021. Sådanne udskudte skatteindtægter påvirker ikke nettogælden på samme måde som

bruttogælden, idet de udskudte skatter er et aktiv for staten. Samtidig har 2020 været præget af mar-

kante kursstigninger i statsejede aktier, hvormed nettogælden endte på -11 pct. af BNP i 2020, og

den forventes med usikkerhed at blive henholdsvis ca. -7�½ pct. i 2021 og -6�½ pct. i 2022. Der rede-

gøres nærmere for de forskellige gældsbegreber nedenfor.

I perioden 2020-2022 skønnes den offentlige gæld i Danmark fortsat at være lav i et historisk og et

internationalt perspektiv. Gennem hele prognoseperioden ventes ØMU-gælden således at fastholde

en bred margin til kravet i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 60 pct. af BNP. Det er blandt andet en

konsekvens af den ansvarlige linje i den økonomiske politik i en længere årrække, som også har bi-

draget til, at Danmark er blandt de få lande, der har den højeste kreditvurdering AAA hos samtlige to-

neangivende kreditvurderingsbureauer. Den høje kreditvurdering er direkte medvirkende til lavere

renteudgifter for den danske stat, men også for boligejere og andre låntagere. Sammenhængen mel-

lem lav offentlig gæld og lave statsobligationsrenter er illustreret i figur 8.16.

150

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.16

Sammenhæng mellem ØMU-gældskvote og 10-

årig statsobligationsrente for eurolande mv.

10-årig statsrente, pct.

1,5

10-årig statsrente, pct.

1,5

Tabel 8.10

Oversigt over offentlig gæld, ultimo året

2020

Pct. af BNP

ØMU-gæld

42,2

23,1

-11,0

2021

2022

1,0

CYP

ITA

MLT

1,0

GRC

40,9

25,2

-7,6

41,5

26,2

-6,6

0,5

ESP PRT

BEL

BGR LTU IRL SVN

FRA

AUT

0,0

FIN

NLD

-0,5

DEU

0,5

Statsgæld

0,0

Offentlig nettogæld

-0,5

-1,0

100

150

200

ØMU-gældskvote, pct. af BNP

250

-1,0

Memopost: Faktisk offentlig

saldo

-1,1

-3,1

-0,6

Kilde: Macrobond Financial, Eurostat og egne beregninger.

Et underskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – en stigning i ØMU-gælden. Ændrin-

ger i indeståendet på statens konto i Nationalbanken samt ændringer i de statslige fondes beholdning

af statsobligationer kan imidlertid medføre, at ØMU-gælden falder på trods af et offentligt underskud.

Det skyldes, at statens konto i Nationalbanken ikke modregnes i opgørelsen af ØMU-gælden, mens

fondenes beholdning af statsobligationer bliver modregnet,

jf. boks 8.2.

Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens langsigtede

holdbarhed. Før coronakrisens indtog havde Danmark en negativ offentlig nettogæld svarende til en

offentlig nettoformue på ca. 6 pct. af BNP i 2019. På trods af et underskud på den faktiske offentlige

saldo voksede nettoformuen i løbet af 2020 til ca. 11 pct. af BNP, hvilket primært afspejlede kursæn-

dringer på de offentlige aktiver og passiver, herunder særligt kursstigninger på statens aktiebehold-

ning i energiselskabet Ørsted A/S. Frem mod udgangen af 2022 ventes en gradvis reduktion af netto-

formuen i forhold til 2020, hvilket skal ses i lyset af de ventede underskud på den faktiske offentlige

saldo i 2021 og 2022. Dermed vender nettoformuen omtrent tilbage til det samme niveau som før co-

ronakrisen. Skønnene for nettogælden er usikre, da udviklingen i nettogælden ud over stillingen på

den offentlige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver.

Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse – til den så-

kaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget. Nettokassesaldoen afspejler for-

skellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgifter mv., som staten modtager, og de konkrete

udbetalinger, som staten foretager i løbet af et givet år, herunder også genudlån til statslige selska-

ber. Statsgælden steg fra ca. 18 pct. af BNP i 2019 til ca. 23 pct. af BNP i 2020,

jf. tabel 8.10.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

151

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Boks 8.2

Centrale opgørelser af den offentlige gæld

Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, statsgælden og den offentlige net-

togæld. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og afgrænsningen af

den offentlige sektor:



ØMU-gælden

er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede finansielle

passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser og fonde. ØMU-

gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offentlige bliver modregnet.

ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-gældens andel af BNP ikke

må overstige 60 pct.

Den offentlige nettogæld

er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.

Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og aktiver og er dermed

et udtryk for det offentliges samlede finansielle nettostilling. I modsætning til de andre gældsdefinitioner opgøres

den offentlige nettogæld til markedsværdi.

Statsgælden

omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.

Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning af om-

sættelige aktiver forvaltet af Danmarks Nationalbank. Det inkluderer indeståendet på statens konto, almene bo-

ligobligationer og værdipapirbeholdninger i de statslige fonde (Den Sociale Pensionsfond, Innovationsfonden og

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).

Genudlån

er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder Nati-

onalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår. Genudlån tillader sel-

skaberne at benytte statens finansieringsvilkår, således at offentlige opgaver finansieres billigst muligt. Da sel-

skaberne betaler afdrag og renter, er det saldoneutralt for staten. Genudlån øger statsgælden og ØMU-gælden,

men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet medregnes i aktivsiden.



Finansieringsbehovet

Som følge af coronapandemien blev statens nettofinansieringsbehov ca. 111 mia. kr. i 2020, mens

det forventes at udgøre ca. 54 mia. kr. i 2021. Skønnet for statens nettofinansieringsbehov i 2021 er

forøget med ca. 8�½ mia. kr. i forhold til den seneste vurdering i

Danmarks Konvergensprogram 2021.

Det skyldes blandt andet statslige merudgifter til håndtering af COVID-19 samt højere skønnede ud-

gifter i forbindelse med genudlån i 2021. Statens bruttofinansieringsbehov blev ca. 252 mia. kr. i 2020

og ventes at udgøre ca. 307 mia. kr. i 2021,

jf. tabel 8.11.

Skønnet for statens bruttofinansieringsbe-

hov i 2021 er dermed opjusteret med ca. 28 mia. kr. siden konvergensprogrammet. Opjusteringen

skyldes det højere skøn for statens nettofinansieringsbehov samt et højere skøn for statens afdrag af

langfristet gæld.

Statens nettokassesaldo svarer til statens nettofinansieringsbehov med omvendt fortegn, da det angi-

ver behovet for ekstern finansiering til det planlagte statsbudget. Ud over nettofinansieringsbehovet

afholder staten også betalinger til afdrag af statsobligationer og statslige fonde forvaltet af National-

banken. Summen af nettofinansieringsbehovet og disse delposter angiver det samlede finansierings-

behov for staten i det givne år. Finansieringsbehovet dækkes ved at udstede statsobligationer eller

ved at trække på statens indestående hos Nationalbanken.

152

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.11

DAU-saldo og statens finansieringsbehov i 2021

Mia. kr.

1. DAU-saldo

2. Genudlån mv. (§ 40)

3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)

4. Nettokassesaldo (1-2+3)

5. Nettofinansieringsbehov (-4)

6. Afdrag langfristet gæld

7. Afdrag kortfristet gæld

8. Transaktioner i de statslige fonde

9. Opkøb af almene boligobligationer

Finansieringsbehov (5+6+7+8+9)

Konvergensprogrammet

-80,5

24,4

59,7

-45,2

45,2

75,6

152,7

-13,4

18,7

278,7

Majvurdering 2021

-86,3

31,7

64,2

-53,8

53,8

93,7

152,7

-12,2

18,6

306,7

Kilde:

Danmarks Konvergensprogram 2021,

april 2021 og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

153

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.1 De offentlige udgifter

og indtægter

De offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter udgjorde ca. 53 pct. af BNP i 2020 ifølge Danmarks Statistiks opgø-

relse fra marts 2021, der er baseret på foreløbige regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Dette

niveau skønnes omtrent fastholdt i 2021. De samlede offentlige udgifter skønnes herefter reduceret til

knap 50 pct. af BNP i 2022,

jf. bilagstabel 8.1.

Bilagstabel 8.1

De offentlige udgifters sammensætning

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

Renteudgifter

2018

49,5

48,7

24,3

3,4

15,8

1,7

3,6

0,8

2019

48,2

47,5

23,8

3,3

15,6

1,6

3,0

0,7

2020

52,9

52,4

24,8

3,6

16,6

3,0

4,4

0,5

2021

53,0

52,3

25,2

3,7

16,3

2,9

4,3

0,7

2022

49,7

49,2

24,1

3,6

15,8

1,6

4,0

0,5

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse.

Udgifterne som andel af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle

delelementer af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i

form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv. Med Danmarks Statistiks hovedrevision

af nationalregnskabet i efteråret 2014 omfatter de offentlige investeringer også udgifter til forskning og

udvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De offentlige forbrugsudgifter

udgjorde knap 25 pct. af BNP i 2020. Det offentlige forbrug skønnes at

udgøre godt 25 pct. af BNP i 2021 og forudsættes at udgøre ca. 24 pct. af BNP i 2022. Både i 2020

og 2021 påvirkes niveauet for forbrugsudgifterne af de betydelige og midlertidige merudgifter (en-

gangsforhold) relateret til håndteringen af COVID-19. Reduktionen i det offentlige forbrugs BNP-andel

fra 2021 til 2022 skal således også særligt ses i lyset af bortfald af de midlertidige udgifter til myndig-

hedsopgaver mv.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

155

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

De offentlige investeringers

andel af BNP udgjorde godt 3�½ pct. i 2020 og forventes omtrent fastholdt

på dette niveau frem mod 2022. Der skønnes en realvækst i de offentlige investeringer på 2,4 pct. i

2021 og 3,3 pct. i 2022.

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler

udgjorde 16�½ pct. af BNP i 2020, mens andelen skønnes

reduceret til ca. 16¼ pct. af BNP i 2021 og 15¾ pct. af BNP i 2022. Stigningen i BNP-andelen fra

2019 til 2020 på ca. 1 pct.-point skal særligt ses i lyset af det markante omslag i økonomien, der har

medført højere ledighed og heraf højere udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. Udviklin-

gen i de skønnede udgifter til indkomstoverførsler afspejler desuden virkningerne af en række politi-

ske aftaler, herunder den mindreregulering, som indgår i

Aftale om skattereform

(juni 2012) og sti-

gende udgifter til folkepension mv. i medfør af

Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse

af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere

(november 2018) samt virkningerne af

Aftale om

ny ret til tidlig pension

(oktober 2020).

Subsidierne

udgjorde ca. 3 pct. af BNP i 2020 og skønnes fastholdt på omtrent dette niveau i 2021 for

derefter at blive reduceret til knap 1¾ pct. af BNP i 2022. Det midlertidige høje niveau for de offentlige

subsidier i 2020 og 2021 kan henføres til kompensationsordningerne til erhvervslivet mv. som følge af

COVID-19.

De offentlige renteudgifter

udgjorde ca. �½ pct. af BNP i 2020. Renteudgifterne skønnes at udgøre ca.

¾ pct. af BNP i 2021 og �½ pct. af BNP i 2022.

De offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter er foreløbigt opgjort til ca. 51¾ pct. af BNP i 2020 og skønnes at

falde gradvist til ca. 49 pct. af BNP i 2022,

jf. bilagstabel 8.2.

Denne udvikling afspejler primært, at der

i 2020 og de næstkommende år ventes lavere indtægter især fra pensionsafkastskatten. Indtægterne

fra pensionsafkastskatten var ekstraordinært høje i både 2019 og 2020. Det faktiske skattetryk skøn-

nes tilsvarende at falde gradvist fra ca. 47 pct. af BNP i 2020 til ca. 44 pct. af BNP i 2022.

Personskatteindtægterne

er opgjort til ca. 504,6 mia. kr. svarende til ca. 21,7 pct. af BNP i 2020. Per-

sonskatterne forventes at udgøre 21,2 pct. af BNP i 2021. Det forholdsvis høje niveau for personskat-

terne i 2020 og 2021 skal blandt andet ses i lyset af de ekstraordinære indtægter fra personlige ind-

komstskatter og arbejdsmarkedsbidrag, der følger af udbetalingen af 3 ugers indefrosne feriepenge i

2020 og de resterende 2 uger i 2021. Personskatteindtægterne forventes at udgøre 20,5 pct. af BNP i

2022, hvor de nævnte ekstraordinære indtægter bortfalder.

Provenuet fra

arbejdsmarkedsbidrag

er opgjort til ca. 105,2 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af BNP i

2020. Provenuet skønnes at udgøre ca. 4,5 pct. BNP i 2021 og 4,4 pct. af BNP i 2022.

Provenuet fra

pensionsafkastskatten

er opgjort til ca. 48,0 mia. kr. i 2020 svarende til 2,1 pct. af BNP.

De ekstraordinært høje indtægter i 2020 skal primært ses i lyset af høje afkast på tværs af aktiemar-

kederne og faldende renter, der har resulteret i relativt høje afkast på pensionsselskabernes obligati-

onsbeholdning. Indtægterne fra pensionsafkastskatten ventes at falde til 0,5 pct. af BNP i 2021 som

følge af en forventning om gradvist stigende renter, der indebærer et lavere forventet afkast fra obli-

gationer og rentederivater. I 2022 skønnes indtægterne fra pensionsafkastskatten at udgøre ca. 1,0

pct. af BNP, hvilket er lavere end niveauet i 2020. Det skyldes hovedsageligt en fortsat gradvis nor-

malisering af renteniveauerne.

156

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

Bilagstabel 8.2

De offentlige indtægters sammensætning

Pct. af BNP

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

- Selskabsskat af kulbrintevirksomhed

- Øvrig selskabsskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Offentlige indtægter

2018

20,6

4,4

0,6

2,7

0,1

2,6

9,6

6,5

0,2

44,7

1,2

4,4

-0,1

50,2

2019

20,7

4,3

2,7

3,0

0,1

2,9

9,5

6,2

0,2

46,6

1,0

4,4

-0,1

52,0

2020

21,7

4,5

2,1

2,6

0,0

2,6

9,6

6,3

0,1

47,0

0,9

4,0

-0,1

51,7

2021

21,2

4,5

0,5

2,6

0,0

2,6

9,7

6,2

0,1

44,8

1,1

4,2

-0,1

49,9

2022

20,5

4,4

1,0

2,7

0,1

2,6

9,6

6,0

0,0

44,1

0,9

4,1

-0,1

49,0

Memopost: Nordsøindtægter

0,3

0,2

0,0

0,1

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift

samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i

offentlige selskaber mv. Medielicensen udfases gradvist frem mod 2022 som følge af

Mediepolitisk aftale for 2019-

2023

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler

fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både

bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra

overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket,

men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i det offentlige indtægtstryk.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet

henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af

de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er

modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der henvises

i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel 8.1.

De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra

Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.

Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.20.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

157

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

Der kan herefter forventes at være en periode med relativt lave indtægter fra pensionsafkastskatten

som følge af normaliseringen af renteniveauerne. Udsving i renterne kan siges at ”flytte” provenu mel-

lem årene. Det kan have relativt stor betydning for det målte faktiske skattetryk og den faktiske offent-

lige saldo i enkeltår. Det påvirker ikke den strukturelle saldo, ligesom de realøkonomiske konsekven-

ser af, at provenu flyttes mellem årene, er yderst begrænsede,

jf. bilagsboks 8.1.

Indtægterne fra

øvrige selskabsskatter

(dvs. ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomheder og kulbrin-

teskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til knap 61,0 mia. kr. i 2020 svarende til 2,6 pct. af

BNP. Det skønnes, at indtægterne udgør samme andel af BNP både i 2021 og 2022.

Momsindtægterne

er opgjort til ca. 224 mia. kr. i 2020 svarende til 9,6 pct. af BNP – og skønnes at

udgøre en nogenlunde tilsvarende andel af BNP frem mod 2022. Den relativt konstante andel af BNP

afspejler, at udviklingen i momsindtægterne i høj grad følger udviklingen i BNP.

Øvrige indirekte skatter

omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter,

afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter og PSO-afgiften, som i øvrigt er under udfasning og afskaffes

fra 2022. De øvrige indirekte skatter omfatter også indtægterne fra registreringsafgiften, de kommu-

nale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften og tinglysningsaf-

giften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter er samlet set opgjort til ca. 146,6 mia. kr. i 2020

svarende til 6,3 pct. af BNP. I 2021 og 2022 skønnes indtægterne at falde til henholdsvis 6,2 og 6,0

pct. af BNP.

Nordsøindtægterne

er opgjort til godt �½ mia. kr. i 2020 svarende til 0,0 pct. af BNP. Der skønnes lige-

ledes lave nordsøindtægter både i 2021 og 2022, hvor posten ventes at udgøre henholdsvis 0,0 og

0,1 pct. af BNP. Udviklingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket af

ændringer i produktionen og i olieprisen (opgjort i kroner).

De relativt lave forventede indtægter i

prognoseårene kan henføres til en lav forventet oliepris (opgjort i kroner) og et lavere produktionsom-

fang i Nordsøen i de kommende år.

offentlige renteindtægter

er opgjort til ca. 19,9 mia. kr. i 2020 svarende til 0,9 pct. af BNP. Det

skønnes, at de offentlige renteindtægter som andel af BNP vil stige til 1,1 pct. i 2021 for så at falde til

0,9 pct. i 2022.

Som en tommelfingerregel vil en stigning i olieprisen på 10 dollar pr. tønde (svarende til ca. 65 kr. med den gennemsnit-

lige dollarkurs i 2020) isoleret set indebære en stigning i statens forventede årlige indtægter fra Nordsøen på mellem 1-3

mia. kr. på sigt. På kort sigt er følsomheden dog betydeligt lavere, herunder som følge af en midlertidig nedgang i produkti-

onen i forbindelse med en genopbygning af infrastrukturen. samt de aktuelt lave oliepriser, der resulterer i, at staten ikke

forventes at have betydelige indtægter fra Nordsøen.

Med

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF

af 22. marts 2017 (Aftale om ud-

vikling af Nordsøen) er det endvidere besluttet, at indføre et investeringsvindue for kulbrinteindvinding i Nordsøen. Inve-

steringsvinduet trækker isoleret set i retning af lidt lavere statslige indtægter fra Nordsøen, så længe vinduet varer.

158

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

Bilagsboks 8.1

Udsving i provenuet fra pensionsafkastskatten

Finansministeriet skønner over de faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten på baggrund af Forsikrings- og

Pensionssektorens (F&P-sektoren) formueopgørelser ultimo året før, dagsaktuelle aktiekurser og markedsforvent-

ninger til en række obligationsrenters års- og ultimoniveauer. Pensionsafkastet, og dermed indtægterne fra pensi-

onsafkastskatten, er voksende i formuestørrelse og aktieafkast, men faldende i renteniveauet, da kursværdien af

obligationsporteføljen afhænger negativt heraf.

Den samlede pensionsformue udgjorde ca. 4.450 mia. kr. ved udgangen af 2020,

jf. figur a,

hvilket svarer til ca.

190 pct. af BNP. Det betyder, at selv små dag-til-dag udsving i kursgevinster eller –tab på obligationer, aktier og

andre aktiver (som fx ejendomme og unoterede kapitalandele) har store konsekvenser for de realiserede indtæg-

ter fra pensionsafkastskatten. Derfor har indtægterne fra pensionsafkastskatten svinget markant mellem 0,6 til 2,7

pct. af BNP over de seneste 10 år,

jf. figur b.

Det bidrager til at gøre store afvigelser mellem de skønnede og de

faktiske indtægter fra pensionsafkastskatten forventelige.

Grundet pensionsformuens størrelse kan selv små ændringer i aktiekurser og renteforudsætninger give store ud-

sving i indtægterne fra pensionsafkastskatten:



Den samlede

obligationsformue

i F&P-sektoren udgjorde ca. 2.400 mia. kr. (inkl. beholdninger gennem inve-

steringsforeningsbeviser) ved udgangen af 2020,

jf. figur a.

Det betyder, at en relativt lille, porteføljevægtet

renteændring på 0,1 pct.-point for modificerede obligationsvarigheder omkring 8 giver obligationskursændrin-

ger i omegnen af 19,2 mia. kr., hvilket indebærer en ændring i indtægterne fra pensionsafkastskatten på ca.

2,9 mia. kr. En porteføljevægtet renteændring på blot 0,5 pct. gennem året kan således ændre indtægterne fra

pensionsafkastskatten i et givet år med op mod 15 mia. kr.

Den samlede

kapitalformue,

herunder noterede- og unoterede aktier samt ejendomme mv., i F&P-sektoren

udgjorde ca. 1.900 mia. kr. (inkl. beholdninger gennem investeringsforeningsbeviser) ved udgangen af 2020.

Det betyder, at en relativt lille, samlet ændring i kapitalafkastet på 1 pct.-point medfører kursændringer i omeg-

nen af 19 mia. kr., hvilket indebærer en ændring i indtægterne fra pensionsafkastskatten på ca. 2,9 mia. kr. En

vægtet kurs- og prisændring på 5 pct. i forhold til det forudsatte kan således ændre indtægterne fra pensions-

afkastskatten i et givet år med næsten 15 mia. kr.



Obligations- og aktiekurser samt ejendomspriser ændrer sig med op til flere pct.-point på månedsbasis,

jf. Stati-

stikbankens tabel EJ14 og DNVPDKS.

Derfor kan der ske store ændringer i indtægterne fra pensionsafkastskat-

ten på meget kort tid. Dertil kommer, at det er særligt udfordrende at skønne over den fremtidige værdiudvikling af

unoterede aktier, da de ikke er optaget til handel på et reguleret marked, hvorfor prissætningen af disse er mere

uigennemsigtig.

Fordi pensionsafkastet varierer betydeligt fra år til år, tilrettelægges finanspolitikken ikke på baggrund af de skøn-

nede provenuindtægter for kommende finansår. Disse skøn indgår alene i årenes

faktiske

saldo. Finanspolitikken

tilrettelægges i stedet efter de

strukturelle

indtægter fra pensionsafkastskatten, som udregnes med afsæt i et for-

udsat strukturelt (sammenvejet) afkast på 4�½ pct. af den skattepligtige del af pensionsformuen, hvor den an-

vendte pensionsformue er beregnet som et glidende gennemsnit. Midlertidige udsving i indtægterne fra pensions-

afkastskatten korrigeres ud af den strukturelle saldo, og den strukturelle saldo vil således kun ændre sig i takt

med at det strukturelle indtægter fra pensionsafkastskatten ændrer sig. Hertil kommer, at provenuændringer som

følge af ændringer i renter og obligationskurser generelt har karakter af tidsforskydninger mellem årene, som ikke

har realøkonomisk betydning, ligesom der også vil være tendens til, at gode og dårlige år for aktiekurser mv. vil

udjævnes over tid.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

159

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

Bilagsboks 8.1 (fortsat)

Figur a

F&P-sektorens formue, ultimo 2020

Figur b

Indtægter fra pensionsafkastskatten

Pct. af BNP

150

mia. kr.

1250

mia. kr.

(ca. 650 mia. kr. i

obligationer og 600

mia. kr. i aktier)

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

1300

mia. kr.

0,5

0,0

Obligationer

Aktier

Investeringsforeningsbeviser

Derivater

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1750

mia. kr.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

160

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.2 Beregning af strukturel

saldo 2020-2022

Bilagstabel 8.3

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2020

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

-1,1

-3,1

-0,6

2021

2022

Konjunkturrensning

i) Outputgab

ii) Beskæftigelsesgab

a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6

b) Budgetfaktor

c) 1-(outputgab/100)

2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)

-1,7

-0,3

-0,9

0,75

1,02

-0,7

0,0

-0,3

0,74

1,01

-0,2

0,2

0,74

1,00

0,2

Selskabsskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

3. Korrektion for selskabsskat

2,6

2,5

0,1

2,6

2,4

0,1

2,6

2,4

0,2

Registreringsafgift

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

4. Korrektion for registreringsafgift

0,8

0,0

0,8

0,0

0,8

0,0

Aktieskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

5. Korrektion for aktieskat

1,0

1,1

0,0

1,1

0,0

1,1

0,0

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

163

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.2

Beregning af strukturel saldo 2020-2022

Bilagstabel 8.3 (fortsat)

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2020

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

6. Korrektion for pensionsafkastskat

2,1

1,2

0,8

0,5

1,2

-0,8

1,0

1,2

-0,2

2021

2022

Nordsøprovenu

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

7. Korrektion for nordsøprovenu

0,0

0,1

0,0

0,1

-0,1

0,1

0,2

-0,1

Nettorenter og udbytter

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

8. Korrektion for nettorenter og udbytter

0,4

0,3

0,0

0,4

0,1

0,4

0,3

0,1

Specielle budgetposter

Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.

Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af struktu-

relt provenu, jf. bilagstabel 8.4

Strukturelt provenu

9. Korrektion for specielle budgetposter

-1,8

-1,1

-0,6

-1,2

-1,5

-0,7

-0,6

-0,9

-1,2

-0,6

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 8.4)

- Heraf COVID-19-engangsforhold

- Heraf engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge

-0,6

-1,6

0,9

-0,8

-1,3

0,6

0,0

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

0,4

-0,5

-0,3

164

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilag 8.3 Engangsforhold i

2020-2022

Bilagstabel 8.4

Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo

2020

Pct. af BNP

Engangsforhold vedrørende COVID-19

Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat

Udbetaling af efterlønsbidrag

Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt

-0,7

0,0

-0,7

-0,1

0,0

-0,8

0,0

-0,5

-0,1

-0,6

2021

2022

Øvrige korrektioner

Engangsforhold vedrørende COVID-19

- Heraf som overførsler til husholdninger

- Heraf som subsidier

- Heraf som offentligt forbrug

- Heraf som tilbageløb via skatter

- Heraf som bidrag til EU

Engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge

Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk

saldo

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden

Korrektion for investeringer i kampfly

Omregning til strukturel BNP

Øvrige korrektioner i alt

-1,6

-0,1

-1,2

-0,5

0,3

-0,1

0,9

0,0

-0,6

-1,3

0,0

-1,1

-0,5

0,3

0,0

0,6

0,0

-0,8

0,0

Opgjort ekskl. engangsforhold vedrørende tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende

investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

167

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Oversigt over bilagstabeller

B.1

B.2

B.3

B.4

B.5

B.6

B.7

B.8

B.9

B.10

B.11

B.12

B.13

B.14

B.15

B.16

B.17

B.18

B.19

B.20

B.21

B.22

B.23

Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................

Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................

Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................

Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov .......................................................

Skøn for ledighed..................................................................................................

Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................

Bruttoinvesteringer................................................................................................

Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................

Eksport og import..................................................................................................

Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................

Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................

Timeproduktivitet i udvalgte erhverv .....................................................................

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................

Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................

Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................

Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................

Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................

Offentlige finanser.................................................................................................

Skatter og skattetryk .............................................................................................

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................

Indkomstoverførsler ..............................................................................................

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................

171

172

173

174

175

176

177

178

179

180

181

182

183

184

185

187

188

189

190

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.1

Efterspørgsel, import og produktion

2020

2021

Mia. kr.

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Erhvervsinvesteringer

Indenlandsk efterspørgsel

ekskl. lagerændringer

Lagerændringer

I alt indenlandsk efter-

spørgsel

Eksport af varer og tjenester

Samlet efterspørgsel

Import af varer og tjenester

Bruttonationalprodukt

Produktskatter, netto

Bruttoværditilvækst

- I private byerhverv

Bruttonationalindkomst

1.059

576

124

319

2.165

8,4

2.173

1.263

3.436

1.112

2.324

298

2.026

1.387

2.392

1.099

602

135

323

2.250

8,4

2.259

1.346

3.605

1.212

2.393

308

2.085

1.441

2.454

1.164

603

138

344

2.343

8,4

2.351

1.446

3.797

1.291

2.505

316

2.190

1.520

2.568

-3,0

-2,9

2,2

2,8

3,7

4,5

2,5

1,0

0,7

1,0

1,3

0,9

2022

2020

2021

2022

2020

2021

2022

Mængder, pct.

-1,9

0,6

8,3

6,9

-1,7

-0,5

-0,2

-0,7

-7,7

-3,4

-4,8

-2,7

2,7

3,8

2,4

7,1

-0,2

2,8

0,0

2,8

5,1

3,6

6,2

2,4

4,3

-0,9

3,3

1,3

5,8

2,9

0,0

2,8

6,0

4,0

4,9

3,6

Priser, pct.

0,3

3,5

1,3

0,9

0,7

1,3

1,1

0,8

1,7

1,2

1,4

1,1

1,5

1,1

0,9

1,1

0,6

1,2

0,5

0,9

-1,9

2,3

1,1

1,4

1,2

2,6

0,5

1,2

1,3

1,2

1,5

1,1

Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden, og inkl. afskrivninger. I 2020-2022 er den

offentlige forbrugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.

De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen

af de offentlige investeringer i tabel B.7.

Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

171

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.2

Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger

Renter, pct.

USA

Federal Funds Target Rate

Tremåneders pengemarkedsrente

Tiårig statsobligation

Euroområdet

ECB’s refinansieringsrente

Tremåneders pengemarkedsrente

Tiårig statsobligation (Tyskland)

Danmark

Indskudsbevisrente

Tremåneders pengemarkedsrente

Etårig rentetilpasning

Tiårig statsobligation

30-årig realkreditobligation

Gennemsnitsrente

Oliepris

Dollar pr. tønde

Kr. pr. tønde

Valutakurs

Kr. pr. 100 dollar

Kr. pr. 100 euro

Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)

631,5

745,3

103,6

666,9

746,6

102,9

654,2

745,4

102,9

618,2

743,7

104,5

616,2

743,6

104,6

71,1

448,7

64,4

429,2

41,8

273,2

64,8

400,3

65,4

403,2

2018

1,9

2,3

2,9

0,0

-0,4

0,4

-0,7

-0,3

-0,5

0,5

2,1

0,1

2019

2,3

2,1

0,0

-0,5

-0,3

-0,7

-0,4

-0,6

-0,2

1,6

-0,3

2020

0,5

0,7

0,9

0,0

-0,6

-0,5

-0,6

-0,2

-0,5

-0,4

1,5

-0,4

2021

0,3

0,2

1,6

0,0

-0,5

-0,3

-0,5

-0,2

0,0

1,3

0,5

2022

0,3

0,2

1,8

0,0

-0,5

-0,2

-0,5

-0,2

-0,1

0,2

1,7

0,7

Realvækst, pct.

Udlandsforudsætninger

Eksportmarkedsvækst

, pct.

Handelsvægtet BNP-vækst

, pct.

3,9

2,4

1,3

1,7

-8,8

-3,8

8,3

4,1

6,3

3,8

Anm.: Skønnene er baseret på data til og med d. 5. maj 2021. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de

pengepolitiske renter er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og

markedsforventningerne. For pengemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene

udgangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige

realkreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligationsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til

henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente. Skøn for valutakurser

opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gennemsnitlige

værdi for de seneste ti dage, før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes bl.a. på baggrund af Det

Internationale Energiagentur, World Energy Outlook, oktober 2020, og futurespriser.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor

vægte-ne afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2019.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra disse

landes andel af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2019.

Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur, Europa-Kommissionen (European Economic

Forecast Spring 2020) og egne beregninger.

172

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.3

Befolkning og arbejdsmarked

2018

1.000 personer

Samlet befolkning

- I arbejdsstyrken

- Samlet beskæftigelse

- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked

- Støttet beskæftigelse

- Bruttoledige (inkl. aktivering)

- Nettoledige

- Uden for arbejdsstyrken

- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken

- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken

- Efterlønsmodtagere

- Personer under 15 år

- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken

- Øvrige uden for arbejdsstyrken

5.794

3.071

2.966

2.882

108

2.722

103

178

959

989

444

5.814

3.105

3.003

2.914

104

2.710

183

955

989

440

5.834

3.113

2.981

2.832

133

120

2.721

192

951

971

467

5.856

3.118

2.999

2.902

122

103

2.738

205

946

959

478

5.877

3.139

3.027

2.925

102

115

2.737

215

942

948

501

2019

2020

2021

2022

Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.

Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæftigelse,

hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er

opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.

Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl.

arbejdsmarkedsparate personer i støttet beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

173

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.4

Beskæftigelse fordelt på brancher inkl. orlov

2018

1.000 personer

Beskæftigelse i alt inkl. orlov

- Tjenesteerhverv

- Bygge og anlæg

- Fremstillingserhverv

- Landbrug

- Offentlig sektor

2.966

1.551

189

305

824

3.003

1.571

193

312

829

2.981

1.551

195

303

833

2.999

1.555

202

305

837

3.027

1.574

204

309

841

2019

2020

2021

2022

Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.5

Skøn for ledighed

2018

1.000 personer

Bruttoledighed

- pct. af arbejdsstyrken

Nettoledighed

AKU-ledighed (pct.)

108

3,5

5,3

104

3,4

5,1

133

4,3

120

5,8

122

3,9

103

5,5

115

3,7

5,1

2019

2020

2021

2022

Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Finansministeriet og Danmarks Statistik betyder, at

bruttoledigheden i pct. af arbejdsstyrken opgøres til et lavere niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

174

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.6

Personer på indkomstoverførsler mv.

2018

1.000 helårspersoner

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)

Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp

Feriedagpenge

Førtidspension

Ressourceforløb

Efterløn

Tidlig pension

Fleksydelse

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Ledighedsydelse

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt

overgangsydelse

I alt

I alt inkl. SU

Folkepensionister

I alt inkl. SU og folkepensionister

Støttet beskæftigelse

I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet

beskæftigelse

199

627

328

954

1.147

2.102

2.186

203

621

322

943

1.145

2.088

2.176

102

214

673

318

991

1.124

2.115

2.205

228

670

324

994

1.109

2.103

2.200

239

678

316

994

1.096

2.090

102

2.192

2019

2020

2021

2022

Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af

kontanthjælpsmodtagere.

Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse ikke er

omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate

kontanthjælpsmodtagere i gruppen af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.

Ekskl. revalidering med løntilskud.

Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af

sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb, der

er længere end 30 dage, samt sygdomsforløb blandt ledige.

Antallet af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse er opgjort ekskl. modtagere i

løntilskud.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

175

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.7

Bruttoinvesteringer

2020

Mia. kr.

Faste bruttoinvesteringer

Opdelt på gruppe:

- Boliginvesteringer

- Offentlige investeringer

- Samlede erhvervsinvesteringer

- Bygge- og anlægsinvesteringer

- Materielle og immaterielle investeringer

124

319

101

219

2,9

1,8

6,2

4,2

6,9

6,2

-3,6

3,3

16,0

-1,3

6,9

10,6

-1,7

6,5

-4,8

7,1

3,2

-0,2

-1,5

0,4

1,3

2,2

5,8

2,7

7,2

527

4,8

2018

2019

2020

2021

2022

Realvækst, pct.

2,8

2,1

4,1

De offentlige investeringer er inkl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet afviger fra opgørelsen af

de offentlige investeringer i tabel B.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

176

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.8

Betalingsbalancens løbende poster

2018

Mia. kr.

Vareeksport

Vareimport

Varebalance i alt

754

693

805

701

104

773

674

813

739

860

775

2019

2020

2021

2022

Tjenesteeksport

Tjenesteimport

Tjenestebalance i alt

515

443

557

489

438

533

473

585

516

Vare- og tjenestebalance

- Pct. af BNP

132

5,9

172

7,4

151

6,5

134

5,6

154

6,2

Formueindkomst fra udlandet, netto

Lønindkomst fra udlandet, netto

EU-betalinger til Danmark, netto

Andre løbende overførsler fra udlandet, netto

Nettooverførsler fra udlandet i alt

-13

-14

-18

-13

-14

-17

-12

-16

-18

-13

-12

-19

-14

-12

-19

Løbende poster i alt

- Pct. af BNP

158

7,0

207

8,9

181

7,8

160

6,7

182

7,3

Danmarks nettoaktiver over for udlandet

- Pct. af BNP

1.480

65,7

1.795

76,9

1.428

61,5

2.036

85,1

2.606

104,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

177

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.9

Eksport og import

2020

Mia. kr.

Eksport

Varer i alt

- Landbrugsvarer mv.

- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

- Øvrige varer

Tjenester i alt

- Søtransport

- Øvrige tjenester

I alt

124

610

557

240

255

1.362

805

-1,9

4,2

-3,9

4,5

1,8

7,7

3,2

2,4

1,2

9,3

-1,8

2,3

4,5

0,1

5,0

6,9

1,3

-2,3

-9,1

-15,4

-6,9

-14,2

-7,7

-2,4

0,5

5,1

-5,7

7,4

7,5

5,0

5,1

3,7

0,7

4,9

6,9

8,6

2,0

9,3

6,0

4,4

2018

2019

2020

2021

2022

Realvækst, pct.

Import

Varer i alt

- Landbrugsvarer mv.

- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

- Øvrige varer

Tjenester i alt

I alt

453

161

489

1.190

701

4,3

1,9

8,3

6,6

4,8

3,6

2,1

4,1

-5,2

3,9

2,4

1,5

-6,9

0,9

-2,3

-10,4

-4,8

-0,8

6,3

6,6

7,3

5,4

6,2

6,7

1,6

3,4

3,6

7,5

4,9

3,2

Memo

Basisvareeksport

764

2,3

Nominel vækst, pct.

7,9

-1,7

4,7

5,4

Eksportpriser

Varer i alt

Tjenester i alt

I alt

Importpriser

Varer i alt

Tjenester i alt

I alt

2,7

4,1

3,2

-0,3

6,1

2,3

0,4

3,8

1,7

-0,1

5,8

2,2

Ændring, pct.

-1,5

3,9

0,5

1,4

1,5

1,4

1,1

1,3

-3,1

-0,1

-1,9

2,8

2,5

2,6

1,5

1,6

1,5

Kilde:

Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.

Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.

Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

178

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.10

Det private forbrug fordelt på undergrupper

2020

Mia. kr.

Forbrug i alt

Detailomsætning

- Fødevarer m.m.

- Øvrige varer

Bilkøb

Brændsel m.m.

Benzin og lignende

Boligbenyttelse

Øvrige tjenester

Turistudgifter

1.059

370

169

201

245

342

2,7

4,2

2,4

5,6

8,8

1,0

2,2

0,6

2,4

1,7

1,4

1,5

0,7

2,1

4,2

-1,9

1,1

2,1

1,5

0,2

2018

2019

2020

Realvækst, pct.

-1,9

4,9

5,0

4,9

-2,4

-7,2

-11,8

1,5

-11,4

-52,3

2,7

4,7

3,5

5,8

-4,1

3,8

6,7

1,8

2,1

25,0

4,3

-0,7

-0,4

-0,9

12,3

3,8

6,1

1,8

11,8

50,0

2021

2022

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.11

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer

2018

Mia. kr.

Privat sektor i alt

- Husholdninger

- Selskaber

- Ikke finansielle selskaber

- Finansielle selskaber

Offentlig forvaltning og service

I alt

143

158

120

118

209

182

128

-27

182

235

172

142

-74

161

198

143

132

-16

183

2019

2020

2021

2022

Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo. I alt svarer (bortset

fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster, jf.

tabel B.8.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

179

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel 12

Bruttoværditilvækst (BVT)

2020

Andel, pct.

BVT i alt

Offentlig sektor

Privat sektor

Privat sektor ekskl. rå-

stofindvinding

Private byerhverv

100

2,1

0,2

2,6

2,8

2,9

1,9

3,2

3,4

3,6

2018

2019

2020

Realvækst, pct.

-3,0

-2,5

-3,1

-2,8

-2,9

2,2

1,1

2,5

2,8

3,7

2,0

4,1

4,5

2021

2022

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.13

Timeproduktivitet i udvalgte erhverv

Gns. 1995-2020

Realvækst, pct.

Samlet

Offentlig sektor

Privat sektor

Privat sektor ekskl. råstofindvinding

Private byerhverv

1,2

0,7

1,3

1,4

1,3

2,2

-0,0

2,8

3,2

1,7

1,2

1,7

1,9

2,1

0,3

0,1

0,4

0,7

0,8

1,3

-0,3

1,7

2,0

0,8

-0,7

1,1

1,0

1,3

2018

2019

2020

2021

2022

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som bruttoværditilvækst i faste priser i forhold til det samlede antal præsterede

timer.

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statik og egne beregninger.

180

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.14

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster

2018

Realvækst, pct.

Disponibel indkomst

Bidrag, pct.-point

Lønsum

Indkomstoverførsler

Indkomstskatter

Nettorenteindkomst

Aktieudbytter

Pensionsbidrag

Udbetalinger fra pensionsordninger

Andet

2,7

0,0

-0,9

0,0

0,4

0,3

0,2

-0,2

2,0

0,5

-1,3

0,2

0,3

-1,3

0,3

1,3

0,6

1,7

-2,1

0,8

-1,1

-0,3

0,3

2,0

0,0

-0,2

0,0

-0,2

0,9

-0,3

-0,1

1,9

0,1

-0,2

0,0

0,6

-0,5

0,3

2,4

2,0

0,4

2,1

2,6

2019

2020

2021

2022

Kilde:

Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Disponibel indkomst er opgjort inkl. beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.

Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.

Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.

Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).

Herunder selvstændige.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

181

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.15

Husholdningernes nettofordringserhvervelse

2018

Mia. kr.

Disponibel bruttoindkomst

Privatforbrug

Bruttoinvesteringer

Nettokapitaloverførsler

Direkte nettofordringserhvervelse

Formuetilvækst i l&p

Nettofordringserhvervelse

1.102

1.053

107

-48

1.134

1.076

115

-56

1.142

1.059

121

-34

1.178

1.099

129

-40

103

1.227

1.164

133

-47

103

2019

2020

2021

2022

Pct. af disponibel bruttoindkomst

Direkte nettofordringserhvervelse

Nettofordringserhvervelse

-4,3

4,1

-4,9

0,2

-3,0

2,3

-3,4

5,4

-3,8

4,6

Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Disponibel indkomst er opgjort inkl. beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.

Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og materiel

mv. i enkeltmandsvirksomheder.

Nettokapitaloverførslerne i 2021-2022 inkluderer blandt andet tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere,

reserve til håndtering af særlige udfordringer i lyset af COVID-19 og yderligere stimuli samt tilbagebetaling af

efterlønsbidrag.

Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i

livsforsikringsselskaber og pensionskasser (l&p).

Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

182

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.16

Ejendomsmarked og boligbyggeri

2018

Pct.

Ændring i prisen

på omsatte enfamiliehuse

Boliginvesteringer, realvækst

3,8

2,9

3,0

6,2

4,7

6,9

11,2

7,1

3,1

1,3

2019

2020

2021

2022

Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.17

Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger

2018

Lønkvoter, pct.

Private erhverv

Hele økonomien

57,0

63,1

56,1

62,2

56,8

63,1

56,8

63,1

55,6

62,2

2019

2020

2021

2022

Lønstigninger, pct.

Privat sektor

- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)

Offentlig sektor

- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)

- Budgetvirkning

Satsreguleringsprocent

1,5

1,6

2,0

2,2

1,8

2,0

2,5

2,0

1,3

2,0

1,8

2,0

2,3

2,5

2,3

2,4

2,6

Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige.

For den private sektor er lønstigningstakterne i 2018 og 2019 timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk

Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik og i 2020 DA's KonjunkturStatistik. For den offentlige sektor er

stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sammenvejning af Danmarks Statistiks lønindeks for

henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for udviklingen i timefortjenesten i den

offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for

udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den private lønstigningstakt, men ekskl.

skøn for reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt og privat ansatte kan ikke sammenlignes.

Den opgjorte stigningstakt i timefortjenesten i 2018 i den offentlige sektor er påvirket af en teknisk betinget

relativt lav lønstigning i 2. kvartal 2018 set i forhold til de aftalte lønstigninger. Det skyldes, at lønstigningen

aftalt pr. 1. april 2018 er udmøntet med tilbagevirkende kraft i lønningerne for juni 2018, mens Danmarks

Statistik opgør 2. kvartal på baggrund af maj.

For satsreguleringsprocenten fremgår de bekendtgjorte satsreguleringsprocenter i 2018-2021, mens 2022 er et

foreløbigt skøn.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

183

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.18

Prisudvikling og forklarende faktorer

2018

Ændring, pct.

Nettoprisindeks

Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.

Forbrugerprisindeks

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

0,9

0,0

0,8

0,7

0,9

-0,1

0,8

0,7

0,4

0,0

0,4

0,3

1,5

-0,4

1,1

1,9

-0,4

1,5

2019

2020

2021

2022

Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen.

Udviklingen i prisen på afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om

afgiftsniveauet er uændret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

184

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.19

Offentlige finanser

2018

Mia. kr.

Offentligt forbrug

Overførsler

Investeringer

Renteudgifter

Subsidier

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægter i alt

Offentlig saldo

Renter, netto

Offentlig primær saldo

546,7

356,4

75,5

18,0

38,1

80,8

1.115,6

464,8

98,3

13,8

61,5

217,2

146,9

5,6

26,3

100,1

-3,2

1.131,1

15,6

-8,3

7,3

556,8

365,2

76,7

17,3

38,2

71,1

1.125,3

483,5

100,3

63,4

71,3

221,2

145,0

4,5

24,3

103,2

-3,1

1.213,6

88,3

-7,0

81,3

575,7

385,9

84,1

11,9

68,7

102,8

1.229,2

504,6

105,2

48,0

61,1

224,0

146,6

3,5

19,9

92,8

-3,1

1.202,5

-26,7

-8,0

-34,6

602,4

389,6

87,6

16,4

69,3

103,0

1.268,4

506,4

108,0

11,3

62,2

233,2

148,4

2,2

25,8

100,1

-3,3

1.194,3

-74,1

-9,4

-83,5

603,4

396,8

91,3

12,3

41,1

99,4

1244,3

514,2

109,4

24,8

65,6

241,2

149,3

1,0

22,8

103,5

-3,4

1228,4

-15,9

-10,5

-26,4

2019

2020

2021

2022

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

185

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx

indekstillæg, befordring mv.

Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samt

bidrag til EU’s budget.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket

er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige

forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer

og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og

gaveafgift samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og

kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både

bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra

overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvindingen i Nordsøen,

rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt

andet henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til

udgiftssiden som en del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort

inkl. bruttorestindkomst, som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i

opgørelsen af det offentlige forbrug.

Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

186

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.20

Skatter og skattetryk

Mia. kr.

Indirekte skatter

- Moms

- Registreringsafgift

- Punktafgifter

- Energi (inkl. PSO)

- Miljø

- Nydelsesmidler

- Øvrige

- Ejendomsskatter

- Vægtafgift på erhverv

- Øvrige indirekte skatter

Direkte skatter

- Kildeskatter

- Statsskat

- Bundskat

- Topskat

- Sundhedsbidrag

- Begrænset skattepligtige

- Kommuneskat i alt

- Ejendomsværdiskat

- Øvrige kildeskatter

- Pensionsafkastbeskatning

- Selskabsskat

- Andre personlige skatter

- Medielicens

- Vægtafgifter fra husholdninger

- Arbejdsmarkedsbidrag

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger

Kapitalskatter

Told og importafgifter (EU-ordninger)

Samtlige skatter

BNP

Samtlige skatter i pct. af BNP

2018

360,8

217,2

20,6

72,2

42,6

3,6

11,0

15,1

29,6

3,7

17,6

638,1

444,1

156,6

126,9

17,5

9,7

2,4

239,3

14,5

33,7

13,8

61,5

8,2

4,5

7,6

98,3

1,1

4,8

3,2

1.008,0

2.253,6

44,7

2019

363,1

221,2

20,3

69,1

38,4

3,3

11,6

15,9

30,6

3,7

18,2

715,8

461,6

162,5

143,1

17,1

0,0

2,3

247,1

14,6

37,4

63,4

71,3

8,2

3,5

7,5

100,3

1,0

6,2

3,1

1.089,2

2.335,0

46,6

2020

367,5

224,0

18,7

70,8

39,2

3,6

12,6

15,4

31,6

3,8

18,6

714,3

482,3

174,0

151,4

20,1

0,0

2,5

262,9

14,9

30,6

48,0

61,1

8,3

2,1

7,3

105,2

1,4

6,7

3,1

1.093,0

2.323,7

47,0

2021

378,3

233,2

18,5

69,8

37,3

3,5

12,8

16,2

32,6

3,9

20,3

683,8

485,4

175,0

153,4

19,0

0,0

2,5

264,6

13,5

32,3

11,3

62,2

8,2

1,2

7,5

108,0

1,0

5,3

3,3

1.071,6

2.392,7

44,8

2022

387,1

241,2

19,0

68,9

37,8

3,6

10,9

16,6

33,3

3,9

20,8

708,6

493,4

176,9

156,2

18,2

0,0

2,6

268,4

14,2

33,9

24,8

65,6

7,9

0,0

7,5

109,4

1,0

5,4

3,4

1.105,5

2.505,4

44,1

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

187

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2018-2020. For 2021-

2022 benyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.

Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.

Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.21

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

2018

2019

2020

Mia. kr.

December 2016

Maj 2017

August 2017

December 2017

Maj 2018

August 2018

December 2018

August 2019

December 2019

Maj 2020

August 2020

December 2020

Maj 2021

989,3

988,0

982,8

3,4

3,5

2,9

3,1

2,7

2,2

1,9

0,6

0,5

2,0

2,5

2,9

3,5

4,0

4,2

4,5

4,7

4,3

2021

2022

2018

2019

2020

Pct.

3,2

2,8

2,9

-1,1

4,3

5,6

5,3

3,6

4,5

-0,9

0,7

0,9

1,5

1,4

2021

2022

990,9 1.010,5

981,2 1.005,3

979,9 1.008,0

979,2 1.013,2 1.045,9

966,7 1.005,7 1.033,8

966,1 1.006,3 1.035,9 1.073,4

965,7 1.008,8

997,6 1.042,7

965,7 1.010,7 1.054,6 1.044,9

965,7 1.007,3 1.063,6 1.070,7 1.087,2

965,7 1.006,8 1.060,5 1.070,3 1.085,6

Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågældende

års skattegrundlag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

188

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.22

Indkomstoverførsler

2018

Mia. kr.

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp

(ekskl. aktiverede)

Feriedagpenge

Førtidspension

Ressourceforløb

Efterløn

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Boligydelse og boligsikring

Børnefamilieydelse

Øvrige overførsler

Folkepension

Øvrige pensioner

I alt

I alt ekskl. folkepension og øvrige

I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner

14,0

24,0

0,8

40,2

6,5

9,0

0,9

11,4

10,9

14,8

14,6

22,4

20,7

136,6

29,6

356,4

190,2

169,5

14,5

24,4

0,7

41,9

6,8

8,2

0,8

11,9

11,1

15,1

14,7

21,7

20,7

142,5

30,2

365,2

192,5

171,8

21,2

26,2

0,7

44,8

6,4

8,5

0,6

14,1

12,0

15,4

14,8

24,8

20,9

144,9

30,7

385,9

210,4

189,5

18,7

26,4

0,2

48,2

6,0

8,9

0,5

13,9

11,5

15,7

14,8

25,3

21,6

146,5

31,4

389,6

211,7

190,1

18,1

28,4

0,3

51,1

6,5

5,9

0,4

12,5

11,7

15,8

14,9

29,5

21,4

148,1

32,1

396,8

216,6

195,2

2019

2020

2021

2022

Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.

Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.

Ydelser til aktiverede, børnetilskud, tilskud til friplads i daginstitutioner, ledighedsydelse, særlig

uddannelsesydelse, grøn check og fleksydelse mv.

Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.

Tjenestemandspensioner og delpension mv.

Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg,

befordring mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

189

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.23

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser

Aug.

2019

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Dec.

2019

Maj

2020

Aug.

2020

Dec.

2020

Maj

2021

1,7

103

1,0

141

2,0

104

0,8

178

2,4

104

0,8

183

2,3

104

0,8

181

2,8

104

0,8

207

2,8

104

0,8

207

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2020

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

1,6

101

1,4

136

1,5

105

1,2

171

-6

-5,3

146

0,2

130

-160

-4,5

147

0,3

125

-88

-3,8

133

0,5

162

-81

-2,7

133

0,4

181

-27

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2021

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

1,4

108

1,6

168

-5

4,0

138

1,2

162

-43

4,2

138

1,2

133

-56

2,8

126

1,2

160

-31

2,4

122

1,1

160

-74

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2022

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

3,1

119

1,6

187

-39

3,6

115

1,5

182

-16

Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

190

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

Maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 140: Økonomisk Redegørelse, maj 2021, fra finansministeren

fm.dk