Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2392983_0001.png
Maj 2021
— 15/2020
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes
bemærkninger
Forvaltning af
tilskud til
landbrugere
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
15/2020
Beretning om
forvaltning af tilskud
til landbrugere
Statsrevisorerne fremsender denne beretning med
deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende
minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,
i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2021
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-
mende minister.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-
ningen, hvilket forventes at ske i november 2021.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles
i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-
ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2020, som afgives i februar 2022.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0003.png
Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:
Karakterskala
Positiv kritik
finder det meget/særdeles positivt
finder det positivt
finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel
Middel kritik
finder det ikke helt tilfredsstillende
finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
påpeger/understreger/henstiller/forventer
beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik
kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper
påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik
påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Tlf.: 3337 5987
[email protected]
www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls Lager og Logistik
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
Tlf.: 4322 7300
[email protected]
www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN trykt 978-87-7434-713-2
ISBN online 978-87-7434-714-9
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0004.png
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorernes
bemærkning
Statsrevisorerne
Beretning om forvaltning af tilskud til landbrugere
Landbrugsstyrelsen – under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-
skeri – udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i tilskud til landbrugere som led i
udmøntningen af EU’s landbrugspolitik dels som direkte støtte, dels gen-
nem Landdistriktsprogrammet.
Størstedelen af tilskuddene til landbrugerne er finansieret af EU-midler
og skal administreres i overensstemmelse med reglerne i EU-forordnin-
gerne. Som udbetalingsorgan for EU-tilskud skal Landbrugsstyrelsen så-
ledes kontrollere tilskudsmodtageres bagvedliggende ejerforhold for her-
ved at kunne opdage og identificere mulige uregelmæssigheder og omgå-
elser af en række støttelofter, kontroller og sanktioner, som er fastsat i
EU-regler og nationale regler. Ejerforholdene skal kontrolleres, da land-
brugerne kan opnå uretmæssige fordele og tilskud ved at opsplitte deres
bedrifter og ansøge om tilskud fra flere selskaber.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri i perioden 2014-2019 ikke har sikret en korrekt og til-
strækkelig kontrol af tilskud til landbrugere. Den utilstrækkelige kon-
trol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået til-
skud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af under-
kendelser fra Europa-Kommissionen.
Statsrevisorerne finder, at det i den forbindelse er en skærpende om-
stændighed, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har
styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selv om Land-
brugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at det medførte, at nogle landbru-
gere har kunnet opnå uretmæssige fordele. Det er ligeledes en skær-
pende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et ad-
ministrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstem-
melse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin
praksis med at administrere efter CVR-numre.
12. maj 2021
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Britt Bager
Jesper Petersen
Mette Abildgaard
Pelle Dragsted
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0005.png
Statsrevisorernes bemærkning
Kritikken er bl.a. baseret på disse undersøgelsesresultater:
Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkred-
sen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte.
Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om til-
skud fra miljøteknologiordningerne for 68 mio. kr. i perioden 2014-
2019. I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ik-
ke er udbetalt uretmæssige tilskud.
Rigsrevisionen har i 26 ud af 50 gennemgåede sager identificeret én
eller flere mangler, som betyder, at der ikke bliver givet tilsagn om til-
skud og udbetalt tilskud i overensstemmelse med de fastsatte krav.
Rigsrevisionen har i 6 ud af 50 sager konstateret, at Landbrugsstyrel-
sen ikke har dokumentation for, at ansøgeren ejer eller forpagter det
areal, hvorpå investeringen gennemføres.
Rigsrevisionens gennemgang af sagsbehandlingen af 4 ansøgninger
om tilskud under ordningen ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016”
viser, at Landbrugsstyrelsen foretog flere modstridende juridiske vur-
deringer af, om ansøger forsøgte at omgå støtteloftet, men endte med
at behandle ansøgningerne. Landbrugsstyrelsen orienterede Miljø- og
Fødevareministeriets departement om, at det var sket under pres fra
erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Sagskomplekset er fo-
reløbig underkendt af Europa-Kommissionen.
Statsrevisorerne finder det hensigtsmæssigt, at Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri på baggrund af beretning nr. 22/2016 om kvotekon-
centrationen i dansk fiskeri, beretning nr. 1/2018 om tilskud på fiskeriom-
rådet, beretning nr. 10/2019 om kontrol med dyretransporter og nu beret-
ning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere vurderer kvali-
teten af ministeriets tilskudsforvaltning og kontrolvirksomhed samt de-
partementets tilsyn hermed.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1
1�½1. Formål og konklusion ........................................................................................................................... 1
1�½2. Baggrund .................................................................................................................................................... 3
1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ............................................................................. 9
2. Kontrol af bagvedliggende ejerforhold .............................................................................. 14
2�½1. Procedurer for kontrol af bagvedliggende ejerforhold ................................................... 15
2�½2. Kontrolrisiko og afledte konsekvenser for kontroller, sanktioner og
støttelofter.............................................................................................................................................. 22
3. Øvrige væsentlige kontroller ................................................................................................. 30
3�½1. Ansøgning og tidspunkt for projektets påbegyndelse..................................................... 33
3�½2. Grundlaget for at udbetale tilskud ............................................................................................. 38
Bilag 1. Metodisk tilgang ..................................................................................................................................... 42
Bilag 2. Ordliste ....................................................................................................................................................... 47
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-
giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,
i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,
jf. § 3 i rigsrevisorloven.
Beretningen vedrører finanslovens § 24. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Dan Jørgensen: december 2013 - juni 2015
Eva Kjer Hansen: juni 2015 - februar 2016
Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018
Jakob Ellemann-Jensen: maj 2018 - juni 2019
Mogens Jensen: juni 2019 - november 2020
Rasmus Prehn: november 2020 -
Beretningen har i udkast været forelagt Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Introduktion og konklusion |
1
1. Introduktion og
konklusion
1.1.
Formål og konklusion
Landbrugsstyrelsen
1. Denne beretning handler om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris forvalt-
ning af tilskud til landbrugere. Det er Landbrugsstyrelsen, der er betalingsorgan for
EU-tilskud og derfor skal administrere og udbetale tilskud til landbrugere i Danmark.
Landbrugsstyrelsen udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i tilskud dels som direkte støtte, dels
gennem Landdistriktsprogrammet.
Den direkte støtte omfatter bl.a. tilskud til de arealer, som landbrugeren dyrker for-
skellige typer af afgrøder på, og har bl.a. til formål at understøtte Europas forsynings-
sikkerhed af fødevareprodukter. Landdistriktsprogrammet (2014-2020) har til formål
at støtte udviklingen af landbruget, styrke miljø- og klimaindsatsen og støtte en bære-
dygtig brug af naturresurser i landdistrikterne. En række tilskud under Landdistrikts-
programmet gives i projektstøtteordninger inden for miljøteknologi, hvor der ydes til-
skud til fysiske investeringer, fx staldbyggerier.
2. Rigsrevisionen tog initiativ til undersøgelsen i april 2020, fordi den løbende revision
indikerede problemer i Landbrugsstyrelsens tilskudsforvaltning.
3. Tilskud til landbrugere er hovedsageligt finansieret af EU-midler og skal administre-
res i overensstemmelse med reglerne i EU-forordningerne.
4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere i perioden 2014-
2019. Det er en forudsætning for en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere, at
Landbrugsstyrelsen udfører kontrol af tilskudsmodtageres bagvedliggende ejerfor-
hold. Det skyldes, at kontrollen af bagvedliggende ejerforhold er en forudsætning for
at kunne udbetale korrekt tilskud og forhindre uregelmæssigheder og omgåelser af
en række støttelofter, kontroller og sanktioner, som er fastsat i EU-regler og nationa-
le regler. Ud over Landbrugsstyrelsens kontrol af bagvedliggende ejerforhold er der
en række øvrige krav, som ansøgeren skal overholde for at kunne modtage og behol-
de sit tilskud. Vi besvarer derfor følgende spørgsmål i beretningen:
Landbrugsstyrelsen er beta-
lingsorgan for EU. Styrelsen er
godkendt til at forvalte tilskud
fra EU’s landbrugsfonde til
landbrugere.
Har Landbrugsstyrelsen sikret en tilstrækkelig kontrol af landbrugeres bagvedlig-
gende ejerforhold?
Har Landbrugsstyrelsen sikret, at en række øvrige væsentlige krav for at kunne
modtage og beholde tilskud er overholdt?
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0009.png
2
| Introduktion og konklusion
Hovedkonklusion
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke sikret en korrekt
forvaltning af tilskud til landbrugere. Det finder Rigsrevisionen kritisabelt.
Konsekvensen er, at der er risiko for uregelmæssigheder, omgåelser og ef-
terfølgende underkendelser fra Europa-Kommissionen.
Landbrugsstyrelsen har ikke sikret en tilstrækkelig kontrol af landbrugeres bag-
vedliggende ejerforhold
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen ikke har efterspurgt relevante oplysninger
hos landbrugerne om ejerforhold og heller ikke har kontrolleret dette på anden måde.
Landbrugsstyrelsen har siden 2005 vidst, at styrelsens administrative praksis kombine-
ret med manglende kontrol har medført, at nogle landbrugere har kunnet opnå uret-
mæssige fordele ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge om tilskud fra flere selska-
ber. På trods af dette har Landbrugsstyrelsen hverken ændret praksis eller gennemført
grundlæggende kontroller af, om landbrugere med flere selskaber lever op til betingel-
serne for at modtage tilskud. Rigsrevisionens opgørelse viser, at selskaber med sammen-
fald i ejerkredsen har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte i 2019 og
fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologiordningerne for 68 mio. kr. i perioden 2014-
2019, og Landbrugsstyrelsen ved derfor ikke, i hvilket omfang der er udbetalt uretmæs-
sige tilskud til disse landbrugere.
Undersøgelsen indikerer, at 138 landbrugere, der har fået direkte støtte, og 19 landbru-
gere, der har fået tilskud fra miljøteknologiordningerne, kan have omgået de fastsatte
støttelofter ved at opsplitte deres bedrifter i flere selskaber og dermed kan have opnået
en uretmæssig fordel på minimum 3,6 mio. kr. for den direkte støtte og minimum 28
mio. kr. for miljøteknologiordningerne. Der er samlet set udbetalt 448 mio. kr. til disse
landbrugere. Hvor stor en del af de 448 mio. kr. der er udbetalt uretmæssigt, afhænger
af en yderligere vurdering af hver enkelt tilskudssag. Landbrugere, der har opsplittet
deres bedrift i flere selskaber, kan samtidig have opnået en række andre afledte forde-
le i form af færre kontroller og sanktioner – fordele, som ikke kan opgøres økonomisk.
Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at der er behov for at styrke kon-
trollen af det bagvedliggende ejerforhold, og at styrelsen vil tage initiativ til, at omfan-
get af den fremadrettede kontrol afklares med Europa-Kommissionen.
Landbrugsstyrelsen har ikke i tilstrækkeligt omfang sikret, at en række øvrige væ-
sentlige krav for at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt
Undersøgelsen viser, at 26 ud af 50 gennemgåede sager ikke lever op til alle betingel-
serne for at modtage og beholde tilskud. Der er dels fejl i sagsbehandlingen, dels fejl i
administrationsgrundlaget, hvilket kan have medført fejl i lignende sager. Fejlene i de
26 sager vedrører bl.a. manglende opfyldelse af krav til ejerskab af investeringen, mang-
lende offentlige tilladelser, utilstrækkelig faktura- og betalingsdokumentation og mang-
ler ved indhentning af tilbud og konkurrenceudsættelse. Der er givet tilsagn for i alt
105 mio. kr. og udbetalt 60 mio. kr. i de 26 sager.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Introduktion og konklusion |
3
1.2. Baggrund
5. Landbrugsstyrelsen udbetaler årligt ca. 7 mia. kr. i tilskud til landbrugere som led i
udmøntningen af EU’s landbrugspolitik. I perioden 2014-2020 er det overordnede for-
mål med EU’s fælles landbrugspolitik at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugser-
hverv, som producerer kvalitetsfødevarer inden for rammerne af en miljømæssigt bæ-
redygtig produktion, og at opretholde gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrik-
terne. Tilskuddene kan overordnet inddeles i direkte støtte og tilskud under Landdi-
striktsprogrammet.
Den største del af tilskuddene til landbrugere i Danmark er den direkte støtte, hvor der
årligt gives tilskud for ca. 6 mia. kr. Den direkte støtte har bl.a. til formål at understøtte
Europas forsyningssikkerhed af fødevareprodukter og gives til landbrugere, som op-
fylder en række betingelser, der er fastsat i EU-forordninger.
Landdistriktsprogrammet løber over en 7-årig periode (2014-2020). Det danske land-
distriktsprogram er en udmøntning af midlerne fra Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne og har til formål at støtte udviklingen af landbruget,
styrke miljø- og klimaindsatsen og støtte bæredygtig brug af naturresurser i landdi-
strikterne. Under Landdistriktsprogrammet gives der også tilskud til projektstøtteord-
ninger, der omhandler investeringer i fysiske aktiver, fx staldbyggerier. Det beløb, der
årligt udbetales under Landdistriktsprogrammet, varierer afhængigt af omfanget af
tilskudsordninger og anmodninger om udbetaling af tilskud.
Figur 1 viser den samlede sum af tilskud til landbrugere i perioden 2014-2020, som
Landbrugsstyrelsen har forvaltet.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0011.png
4
| Introduktion og konklusion
Figur 1
Fordeling af tilskudsmidler til danske landbrugere i perioden 2014-2020
49,5
mia. kr.
2,5
mia. kr.
EU
LANDBRUGS-
STYRELSEN
STATEN
52
mia. kr.
LANDBRUGSSTØTTE I DANMARK
42,7
mia. kr.
9,3
mia. kr.
DIREKTE STØTTE
LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
• Grundbetalingsordningen
• Grøn støtte
• Ø-støtte
• Unge landbrugere
• Slagtepræmier
• 16 miljøteknologiordninger
• 148 andre projektstøtteordninger
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
Det fremgår af figur 1, at Landbrugsstyrelsen i perioden 2014-2020 har forvaltet 52
mia. kr. i tilskud, hvoraf 42,7 mia. kr. vedrører direkte støtte, og 9,3 mia. kr. vedrører
Landdistriktsprogrammet. Landbrugsstyrelsen har iværksat 164 tilskudsordninger
under Landdistriktsprogrammet. Af de 164 tilskudsordninger vedrører 16 ordninger
miljøteknologi med en samlet ramme på ca. 1,7 mia. kr. i perioden 2014-2019.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0012.png
Introduktion og konklusion |
5
Aktørkredsen
6. Det er EU, der sætter de overordnede rammer og regler for administrationen af til-
skud til landbrugere. Det gør EU i en række forordninger, der både vedrører den direk-
te støtte og Landdistriktsprogrammet.
7. Landbrugsstyrelsen fastsætter regler i en række bekendtgørelser og vejleder ansø-
gere om disse regler i vejledninger om de specifikke ordninger. Landbrugsstyrelsen
skal på det grundlag sagsbehandle ansøgninger og udbetalinger af tilskud samt kon-
trollere disse.
8. Landbrugere ansøger om og får tilskud udbetalt. Figur 2 viser tilskudsprocessen.
Figur 2
Tilskudsprocessen ved ansøgning om tilskud
LANDBRUGSSTYRELSEN
1
2
3
4
Ansøgning
Landbrugeren
indsender sin
ansøgning til
Landbrugsstyrelsen
Svar
Landbrugsstyrelsen
behandler ansøgningen
og giver tilsagn eller
afslag
Anmodning
Landbrugeren
indsender en
anmodning om
udbetaling
Udbetaling
Landbrugsstyrelsen
behandler anmodningen
og afviser eller udbetaler
tilskuddet
ANSØGER
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
6
| Introduktion og konklusion
Figur 2 viser de forskellige trin i tilskudsprocessen, fra ansøgningen indsendes, til
Landbrugsstyrelsen udbetaler tilskudsmidlerne. Hvis tilskudsmidler udbetales uret-
mæssigt, kan det medføre, at Landbrugsstyrelsen skal rejse tilbagebetalingskrav
over for ansøgere, og det kan samtidig medføre underkendelser og dermed tilbage-
betalingskrav fra Europa-Kommissionen.
9. Kammeradvokaten konkluderede i en rapport om Landbrugsstyrelsens sagsbe-
handling af tilskudssager i 2019 og 2020, at der er grundlag for at strømline og effek-
tivisere forvaltningen og administrationen, herunder at håndhæve retsgrundlaget me-
re konsekvent i forhold til at identificere svig. Kammeradvokaten konkluderede des-
uden, at Landbrugsstyrelsen med fordel kan opbygge en kultur, hvor overvejelse om
anvendelse af politianmeldelse indgår i sagsbehandlingen.
Landbrugsstyrelsen og Kammeradvokaten identificerede i forbindelse med en gen-
nemgang af tilskudssager en række områder, hvor der er risiko for svig, herunder pro-
jekter, der er påbegyndt forud for ansøgningen, uklar faktura- og betalingsdokumen-
tation og tilbud, der ikke lever op til tilbudsloven.
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold og øvrige væsentlige krav til
ansøgninger om tilskud
10. Der er en lang række forordningsbestemmelser og lovgivningsmæssige krav, der
skal overholdes, for at Landbrugsstyrelsen kan udøve en korrekt tilskudsforvaltning.
Figur 3 viser en række væsentlige betingelser, der skal overholdes i forvaltningen af
tilskud til landbrugere.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0014.png
Introduktion og konklusion |
7
Figur 3
Væsentlige betingelser, der skal overholdes i forvaltningen af tilskud til landbrugere
KONTROL AF
BAGVEDLIGGENDE
EJERFORHOLD
EJERFORHOLD
ANSØGNING
ØVRIGE
VÆSENTLIGE KRAV
UDBETALING
Viser kontrollen af
ansøgerens ejerforhold,
at ansøgeren ikke har
opnået en uretmæssig
fordel ved at opsplitte
sin bedrift og ansøge fra
flere selskaber?
JA
Opfylder ansøgeren
øvrige krav til
støtteberettigelse?
Opfylder det ansøgte
projekt betingelserne
for støtte?
Er udgifterne
støtteberettigede?
Tilskud
opnået
JA
JA
NEJ
NEJ
NEJ
Tilskuddet skal almindeligvis
justeres til rette niveau eller
bortfalde i sin helhed
Ansøgningen
bør afvises
Udbetalingen
bør sanktioneres
eller bortfalde
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
Kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold
11. Undersøgelsen af kontrollen af landbrugerens bagvedliggende ejerforhold dækker
hele Landbrugsstyrelsens tilskudsadministration, dvs. både den direkte støtte og til-
skud under Landdistriktsprogrammet. Kontrollen af det bagvedliggende ejerforhold
er en forudsætning for at kunne opdage og identificere mulige uregelmæssigheder og
omgåelser af en række støttelofter, kontroller og sanktioner, som er fastsat i EU-regler
og nationale regler. Kontrollen af det bagvedliggende ejerforhold skal sikre, at en op-
splitning af landbrugerens bedrift i flere selskaber ikke medfører, at landbrugeren kan
opnå en uretmæssig fordel i form af større tilskud, mindre kontroltryk og færre sank-
tioner, end hvis landbrugeren havde ansøgt om tilskud fra ét selskab.
12. I EU-forordning nr. 1305/2013, nr. 1306/2013 og nr. 1307/2013 er modtagere af di-
rekte støtte og tilskud under Landdistriktsprogrammet defineret som landbrugere,
der driver en bedrift (bedriftsbegrebet).
Landbruger
En landbruger er en fysisk el-
ler juridisk person (dvs. et sel-
skab) eller en sammenslutning
af fysiske eller juridiske perso-
ner – uanset hvilken retlig sta-
tus sammenslutningen og dens
medlemmer har i henhold til
national ret – hvis bedrift be-
finder sig på EU’s område, og
som udøver en landbrugsakti-
vitet.
En bedrift er alle de produk-
tionsenheder, som landbruge-
ren driver, og som befinder sig
på en og samme medlems-
lands område.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0015.png
8
| Introduktion og konklusion
13. Det følger af EU-forordningsgrundlaget, at Landbrugsstyrelsen generelt er forplig-
tet til at sikre, at landbrugere ikke opnår uretmæssige udbetalinger af tilskud eller an-
dre uretmæssige fordele i forbindelse med tildeling af tilskud, jf. artikel 4 i forordning
(EF, Euratom) nr. 2988/95, da dette vil udgøre en uregelmæssighed. Det fremgår end-
videre af artikel 60 i forordning nr. 1306/2013, at der ikke må gives nogen fordele til
landbrugere, der har opnået disse fordele på en kunstig måde og i strid med formåle-
ne med den pågældende lovgivning. Der kan være tale om en kunstigt skabt fordel,
hvis en landbruger opnår en økonomisk gevinst ved at opsplitte sin bedrift og ansøge
om tilskud fra flere selskaber, som landbrugeren ikke ville have opnået, hvis landbru-
geren havde ansøgt om tilskud til sin bedrift fra ét selskab. Hvis dette konstateres, kan
der være tale om en omgåelse af reglerne.
Figur 4 viser et eksempel på, hvordan en landbruger kan opnå fordele ved at opsplit-
te sin bedrift i 3 selskaber, hvis kontrollen af det bagvedliggende ejerforhold ikke ud-
føres.
Figur 4
Opsplitning af en bedrift i flere selskaber
SCENARIE 1
Landbrugeren ejer én bedrift
KUNSTIG
OPSPLITNING
SCENARIE 2
Landbrugeren
har opsplittet
samme bedrift i 3 selskaber
5 mio. kr.
30 ha
5 mio. kr.
Landbrugsstyrelsen
har et støtteloft på
5 mio. kr.
5 mio. kr.
30 ha
90 ha
90 ha
5 mio. kr.
5 mio. kr.
30 ha
15 mio. kr.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Introduktion og konklusion |
9
Figur 4 viser 2 scenarier, hvor landbrugsbedriften er opsplittet i et forskelligt antal sel-
skaber. Scenarie 1 viser en situation, hvor bedriften drives i ét selskab, og hvor land-
brugeren indsender én ansøgning om tilskud på 5 mio. kr. til Landbrugsstyrelsen. Støt-
teloftet på 5 mio. kr. er dermed ikke overskredet. I scenarie 2 er bedriften opsplittet i
3 selskaber, og på den baggrund kan landbrugeren indsende 3 separate ansøgninger,
hvor der ansøges om 5 mio. kr. Hvis landbrugeren sender én ansøgning som én sam-
let bedrift, vil landbrugeren få tildelt 5 mio. kr. Hvis landbrugeren i stedet indsender
3 ansøgninger fra 3 selskaber fra samme bedrift, kan landbrugeren få tildelt 15 mio. kr.
I dette tilfælde vil Landbrugsstyrelsens støtteloft være overskredet med 10 mio. kr.
I scenarie 2 vil landbrugeren altså have opnået en fordel ved at opsplitte sin bedrift i
3 selskaber.
Hvis landbrugeren i scenarie 2 har opnået en fordel med den hensigt at opnå mere i
tilskud, end landbrugeren er berettiget til, er der tale om en omgåelse af støtteloftet,
hvor hele tilskuddet til landbrugeren og dennes selskaber skal bortfalde sammen med
eventuelle yderligere sanktioner og strafansvar.
Landbrugsstyrelsens kontrol af det bagvedliggende ejerforhold skal derfor sikre, at
den opsplitning af bedriften i flere selskaber, som landbrugeren i scenarie 2 har eta-
bleret, ikke medfører, at landbrugeren kan opnå en uretmæssig fordel i form af større
tilskud, mindre kontroltryk og færre sanktioner, end hvis landbrugeren havde ansøgt
om tilskud fra ét selskab.
14. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at der kan være legitime grunde til at opsplitte sin
bedrift i flere selskaber, fx ved generationsskifte, konkurser e.l.
15. Rigsrevisionen er enig i, at der kan være legitime årsager til at opsplitte sin bedrift.
Landbrugsstyrelsen skal dog stadig sikre, at landbrugeren ved at opsplitte bedriften
ikke opnår en fordel i forhold til fx gældende kontrolbestemmelser og støttelofter.
Øvrige væsentlige krav
16. De øvrige væsentlige krav for at modtage og beholde tilskud skal sikre en korrekt
behandling af ansøgninger om tilskud, og at udgifterne er støtteberettigede. De øvrige
væsentlige krav for sagsbehandling af ansøgninger og udbetalinger har i denne under-
søgelse kun relevans for miljøteknologiordningerne under Landdistriktsprogrammet.
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
17. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Fødevarer, Land-
brug og Fiskeri har sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere i perioden
2014-2019.
18. Undersøgelsens revisionskriterier tager afsæt i EU-forordningernes krav, dansk
lovgivning og bekendtgørelser. Herudover udarbejder Landbrugsstyrelsen instrukser
til sagsbehandlere og vejledninger til ansøgere om de relevante tilskudsordninger.
Forordningerne har direkte retsvirkning i Danmark. Dette betyder, at Landbrugssty-
relsen er forpligtet til at administrere tilskud i overensstemmelse med de krav, der
fastsættes i forordningerne. Regelhierarkiet for undersøgelsen fremgår af boks 1.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0017.png
10
| Introduktion og konklusion
Boks 1
Regelhierarki og vejledninger
EU-retsakter
Forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesska-
bers finansielle interesser
Sektorforordninger for tilskud til landbrug – forordning nr. 1303/2013, nr. 1305/2013,
nr. 1306/2013 og nr. 1307/2013
Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014, nr. 808/2014, nr. 809/2014,
nr. 640/2014 og nr. 907/2014.
Love m.m.
Landbrugsstøtteloven
Lov om Landdistriktsprogrammet (2014-2020)
Det danske landdistriktsprogram (godkendes og vedtages af Europa-Kommissionen).
Bekendtgørelser
Bekendtgørelser om de enkelte miljøteknologiordninger.
Instrukser og vejledninger
Sagsbehandlerinstrukser, vejledninger og sagsbehandlertjeklister
Vejledninger til ansøgere om ordningerne.
Kilde:
Rigsrevisionen.
For at undersøge formål, delmål og revisionskriterier har vi sammenholdt regler i be-
kendtgørelser, instrukser og vejledninger for den direkte støtte og miljøteknologiord-
ningerne med de relevante EU-forordninger. Det har vi gjort for at vurdere, om Land-
brugsstyrelsens administration af tilskud er korrekt.
19. For at kunne besvare formålet har vi opstillet 2 delmål, der besvares i 2 kapitler.
20. I kapitel 2 har vi undersøgt, om Landbrugsstyrelsen har sikret en tilstrækkelig kon-
trol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold. Vi har undersøgt dette, fordi kontrol-
len af bagvedliggende ejerforhold er en forudsætning for at kunne opdage og identifi-
cere mulige uregelmæssigheder og omgåelser af en række støttelofter, kontroller og
sanktioner, som er fastsat i EU-regler og nationale regler. Kontrollen er dermed nød-
vendig for at sikre, at ansøgerne lever op til betingelserne for at modtage tilskud.
21. Undersøgelsen af Landbrugsstyrelsens kontrol af landbrugernes bagvedliggende
ejerforhold dækker hele Landbrugsstyrelsens tilskudsadministration, herunder den
direkte støtte og miljøteknologiordningerne under Landdistriktsprogrammet.
22. Vi har for det første undersøgt, om Landbrugsstyrelsen har en tilstrækkelig kon-
trol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold, når landbrugere ansøger om direkte
støtte og tilskud under Landdistriktsprogrammet. Vi har undersøgt, om Landbrugs-
styrelsen efterspørger viden om det bagvedliggende ejerforhold fra landbrugeren,
og/eller om styrelsen kontrollerer dette på anden måde. Vi har endvidere undersøgt,
om Landbrugsstyrelsen har reageret på viden om de risici, som styrelsens kontrol af
bagvedliggende ejerforhold potentielt kunne medføre. Dette gør vi for at undersøge,
om Landbrugsstyrelsen har ændret administrationsgrundlaget i overensstemmelse
med de identificerede risici.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Introduktion og konklusion |
11
For det andet har vi undersøgt de potentielle konsekvenser af mangler i Landbrugs-
styrelsens kontrol af bagvedliggende ejerforhold. Vi har først set på den samlede risi-
ko for Landbrugsstyrelsens udbetalinger af tilskud. Dernæst har vi undersøgt de af-
ledte konsekvenser for en række konkrete støttelofter, kontroller og sanktioner, hvor
Landbrugsstyrelsens kontrol af bagvedliggende ejerforhold har betydning for en kor-
rekt udbetaling af tilskud.
23. I kapitel 3 har vi undersøgt, om Landbrugsstyrelsen har sikret, at en række øvrige
væsentlige krav for at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt. Vi har vurderet
dette med afsæt i forordningskravene, bekendtgørelser og vejledninger for de speci-
fikke tilskudsordninger.
Metode
24. Undersøgelsen er baseret på data-, dokument- og sagsgennemgang. For at under-
støtte revisionen har vi holdt arbejdsmøder med Landbrugsstyrelsen.
25. I kapitel 2, der omhandler kontrollen af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold,
har vi ved dokumentgennemgang undersøgt Landbrugsstyrelsens administration og
praksis.
Vi har anvendt Landbrugsstyrelsens data for ansøgere med CVR-numre, der har mod-
taget direkte støtte i 2019. Undersøgelsen dækker ikke de landbrugere, som ansøger
med et CPR-nummer og samtidig ejer et CVR-nummer. Landbrugsstyrelsen har ikke
kunnet udarbejde en sådan oversigt på grund af tekniske udfordringer. På den bag-
grund har vi gennemført en analyse af omfanget af landbrugere, der har ansøgt om
tilskud fra flere selskaber med sammenfaldende ejerskab eller adressesammenfald.
Dette har vi gjort for at belyse, hvor stor en kontrolrisiko den manglende kontrol af det
bagvedliggende ejerforhold har medført.
Vi har herudover gennemgået en række konkrete cases i form af udbetalinger af di-
rekte støtte til en række landbrugere. Casene er valgt ud fra en række risikoparame-
tre, der fremgår af bilag 1.
For at belyse Landbrugsstyrelsens kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerfor-
hold på miljøteknologiordningerne har vi i kapitel 2 anvendt data fra Landbrugsstyrel-
sen om alle de landbrugere, der har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologiordninger-
ne i perioden 2014-2019. Desuden har vi gennemført en analyse af omfanget af land-
brugere, der har søgt om tilskud fra flere selskaber med sammenfaldende ejerskab el-
ler adressesammenfald.
26. I kapitel 3, der handler om, hvorvidt en række øvrige væsentlige krav for at kunne
modtage og beholde tilskud, er overholdt, har vi belyst Landbrugsstyrelsens admini-
stration af tilskudssager ved dokumentgennemgang og ved undersøgelse af en ræk-
ke konkrete cases.
Kontrolrisiko
Kontrolrisiko er den risiko, der
opstår ved, at Landbrugssty-
relsen ikke kontrollerer for, om
landbrugerne er støtteberetti-
gede. I dette tilfælde opstår ri-
sikoen konkret ved en mang-
lende kontrol af ansøgers ejer-
forhold. Når kontrollerne ikke
udføres, ved Landbrugsstyrel-
sen derfor ikke, om landbru-
gerne er støtteberettigede til
de tilskud, som de har ansøgt
om at få tildelt. Kontrolrisikoen
omfatter derfor de beløb, som
er ansøgt af landbrugere, der
ejer flere selskaber, da disse
potentielt kan have opnået en
fordel.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0019.png
12
| Introduktion og konklusion
Der har i den undersøgte periode eksisteret 16 miljøteknologiordninger. Vi har udvalgt
5 ordninger ud fra økonomisk væsentlighed. De 5 ordninger er ”Miljøteknologi 2014”,
”Modernisering af slagtesvinestalde 2016”, ”Modernisering af kvægstalde 2015”, ”Mo-
dernisering af kvægstalde 2016” og ”Modernisering af kvægstalde 2018”. De 5 ordnin-
ger dækker ca. 1,1 mia. kr., svarende til 63
%
af det samlede tilsagnsbeløb på miljøtek-
nologiordningerne fra 2014 til 2019.
Til brug for sagsgennemgangen har vi udvalgt 50 tilskudssager (10 fra hver af de 5 ord-
ninger), der samlet vedrører ca. 200 mio. kr. For at undersøge Landbrugsstyrelsens
sagsbehandling har vi gennemgået alle dokumenter og sagsbehandlingsprocesser i de
50 sager. Sagerne er udvalgt på baggrund af de risikoparametre, der fremgår af bilag
1. Vi har udvalgt sager, hvor der er givet tilsagn om tilskud, og der er derfor sager, hvor
der ikke er sket udbetaling endnu. Det er derfor heller ikke alle krav, der er relevante
for alle 50 sager. Ud af de 50 sager er der 25 sager, hvor der er sket udbetaling af til-
skud.
Figur 5 viser et overblik over udvælgelse af sager til gennemgang i kapitel 2 og 3.
Figur 5
Overblik over udvælgelse af cases til analyse
DIREKTE STØTTE
(2019)
LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
(2014-2019)
2.061 CVR-numre med sammenfald i
ejerskab eller adresse
16 miljøteknologiordninger
23 bedrifter med 83 CVR-numre
udvælges til caseanalyse for
ansøgningsåret 2019
5 miljøteknologiordninger udvælges
ud fra økonomisk væsentlighed
10 bedrifter med 36 CVR-numre
udvælges til caseanalyse for
perioden 2015-2019
50 cases udvælges ud fra økonomisk
væsentlighed
Kilde:
Rigsrevisionen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Introduktion og konklusion |
13
27. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,
jf. bilag 1.
Afgrænsning
28. Undersøgelsen er afgrænset til perioden 2014-2019.
29. Europa-Kommissionen har i 2021 foretaget en endelig underkendelse af Land-
brugsstyrelsens beregninger af betalingsrettighedernes værdi på i alt 573,5 mio. kr.
Fejlen har betydet, at 80
%
af de danske landbrugere har fået udbetalt for lidt i land-
brugsstøtte, og at 20
%
har fået udbetalt for meget. Fejlen var konstateret af Europa-
Kommissionen ved igangsættelsen af Rigsrevisionens undersøgelse. Undersøgelsen
er derfor afgrænset fra at omfatte denne sag.
30. Undersøgelsen omfatter ikke de tilskudsordninger, der ikke vedrører den direkte
støtte og Landdistriktsprogrammet. Landbrugsstyrelsen administrerer også en ræk-
ke øvrige tilskudsordninger i EU-regi og en række øvrige nationale tilskudsordninger.
31. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet nærmere. Bilag 2 indehol-
der en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0021.png
14
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
2. Kontrol af bagved-
liggende ejerforhold
Delkonklusion
Landbrugsstyrelsen har ikke sikret en tilstrækkelig kontrol af landbrugeres
bagvedliggende ejerforhold.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen ikke har efterspurgt relevante oplysninger
hos landbrugerne om ejerforhold og heller ikke har kontrolleret dette på anden måde.
Landbrugsstyrelsen har efterspurgt oplysninger om ejerforhold på en mindre tilskuds-
ordning til unge landbrugere. Landbrugsstyrelsen har siden 2005 vidst, at styrelsens ad-
ministrative praksis kombineret med manglende kontrol har medført, at nogle landbru-
gere har kunnet opnå uretmæssige fordele ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge
om tilskud fra flere selskaber. På trods af dette har Landbrugsstyrelsen hverken ændret
praksis eller gennemført grundlæggende kontroller af, om landbrugere med flere sel-
skaber lever op til betingelserne for at modtage tilskud. Landbrugsstyrelsens manglen-
de kontrol har medført en risiko for, at der er udbetalt uretmæssige tilskud, fordi styrel-
sen ikke ved, om de 2.061 selskaber med sammenfald i ejerkredsen, som har fået udbe-
talt 888 mio. kr. i direkte støtte i 2019, svarende til 15 % af den direkte støtte, lever op
til betingelserne for at modtage tilskud. For miljøteknologiordningerne under Landdi-
striktsprogrammet medfører den manglende kontrol tilsvarende en risiko for, at der er
givet uretmæssige tilsagn til de 19 landbrugere, der har fået tilsagn om 68 mio. kr. i til-
skud, svarende til 4 % af de afgivne tilsagn i perioden 2014-2019.
Undersøgelsen indikerer, at 138 landbrugere, der har fået direkte støtte, og 19 landbru-
gere, der har fået tilskud fra miljøteknologiordningerne, kan have omgået de fastsatte
støttelofter og dermed kan have opnået en uretmæssig fordel på minimum 3,6 mio. kr.
for den direkte støtte og minimum 28 mio. kr. for miljøteknologiordningerne ved at op-
splitte deres bedrifter i flere selskaber. Der er samlet set udbetalt 448 mio. kr. til disse
landbrugere. Hvor stor en del af de 448 mio. kr. der er udbetalt uretmæssigt, afhænger
af en yderligere vurdering af hver enkelt tilskudssag. Landbrugere, der har opsplittet
deres bedrift i flere selskaber, kan samtidig have opnået en række andre afledte forde-
le i form af færre kontroller og sanktioner – fordele, som ikke kan opgøres økonomisk.
Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at der er behov for at styrke kon-
trollen af det bagvedliggende ejerforhold, og at styrelsen vil tage initiativ til, at omfan-
get af den fremadrettede kontrol afklares med Europa-Kommissionen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
15
32. Dette kapitel handler om, hvorvidt Landbrugsstyrelsen har sikret en tilstrækkelig
kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold. Vi har undersøgt dette, fordi kon-
trollen af bagvedliggende ejerforhold er en forudsætning for at kunne opdage og iden-
tificere mulige uregelmæssigheder og omgåelser af en række støttelofter, kontroller
og sanktioner, som er fastsat i EU-regler og nationale regler.
2.1. Procedurer for kontrol af bagvedliggende ejer-
forhold
33. Det følger af EU-forordningsgrundlaget, at Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at
sikre, at landbrugere ikke opnår uretmæssige udbetalinger af tilskud eller andre for-
dele i forbindelse med tildeling af tilskud. Dette sikres ved en kontrol af, om landbruge-
ren opfylder de støttebetingelser, der er fastsat i forordninger og national lovgivning.
En måde, hvorpå en landbruger kan få mere udbetalt i tilskud, end landbrugeren er
berettiget til, er ved at opsplitte sin bedrift og ansøge fra flere selskaber og dermed
omgå de fastsatte tilskudsregler i strid med formålet med lovgivningen, jf. Den Euro-
pæiske Revisionsrets og EU’s antisvindelenhed OLAF’s undersøgelser. For at undgå,
at dette finder sted, har Europa-Kommissionen i artikel 60 i forordning nr. 1306/2013
fastsat, at der ikke må gives nogen fordele til landbrugere, hvis det kan fastslås, at be-
tingelserne for at opnå sådanne fordele er kunstigt skabt og i strid med formålene
med den pågældende lovgivning.
Vi har derfor undersøgt, om Landbrugsstyrelsen har en tilstrækkelig kontrol af land-
brugeres bagvedliggende ejerforhold, når landbrugere ansøger om direkte støtte og
tilskud til investeringer i miljøteknologi under Landdistriktsprogrammet. Vi har under-
søgt dette, fordi kontrollen af bagvedliggende ejerforhold er en forudsætning for at
kunne opdage og identificere mulige uregelmæssigheder og omgåelser af en række
støttelofter, kontroller og sanktioner, som er fastsat i EU-regler og nationale regler.
En sådan kontrol omfatter at afdække det reelle ejerskab i det selskab, der ansøger
om tilskud. En fysisk person er reel ejer, når denne ejer eller kontrollerer en del af et
selskab, dvs. at én eller flere fysiske personer har mulighed for gennem enten ejeran-
dele, stemmerettigheder eller på anden vis at kontrollere selskabet.
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold og adressesammenfald
34. Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen ikke kontrollerer landbrugeres bag-
vedliggende ejerforhold for de ansøgende selskaber. Det fremgår af Landbrugssty-
relsens administrationsgrundlag, at der ikke skal tjekkes for, om landbrugeren ansø-
ger via flere selskaber. Landbrugsstyrelsens sagsbehandlersystemer understøtter
heller ikke en kontrol af det bagvedliggende ejerforhold. Det skyldes, at sagsbehand-
lersystemerne ikke registrerer eventuelle forbindelser mellem selskaber og personer.
Registreringer af ansøgere foregår enten på CPR-nummer eller på CVR-nummer.
Den Europæiske Revi-
sionsret
Den Europæiske Revisionsret
er en ekstern instans, der un-
dersøger, om EU's midler op-
kræves korrekt og bruges lov-
ligt og til de tiltænkte formål.
Revisionsretten undersøger
desuden, om de finansielle
transaktioner er blevet regi-
streret korrekt, om de er fore-
taget lovligt og formelt rigtigt,
og om de er blevet forvaltet
under iagttagelse af princip-
perne for sparsommelighed,
produktivitet og effektivitet.
Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig
(OLAF)
OLAF er EU’s organ med man-
dat til at afsløre, efterforske
og standse svindel med EU's
midler.
35. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at Landbrugsstyrelsen sætter lighedstegn mellem
ét CVR- eller CPR-nummer og én bedrift. Opretter en landbruger flere CVR-numre,
anser Landbrugsstyrelsen alle CVR-numre for at være selvstændige bedrifter. Det
skyldes ifølge Landbrugsstyrelsen, at bedriftsbegrebet i EU-lovgivningen er så upræ-
cist, at styrelsen på den baggrund har mulighed for at implementere bedriftsbegrebet
til ét CVR-nummer.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
16
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
36. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at hvis Landbrugsstyrelsen anvender CVR-num-
re til at identificere en landbrugers bedrift, skal der samtidig foretages en kontrol af
det bagvedliggende ejerforhold, så uregelmæssigheder og omgåelser af tilskudsreg-
lerne opdages og sanktioneres. Landbrugsstyrelsen har ikke etableret en grundlæg-
gende kontrol af de typer af uregelmæssigheder og omgåelser af reglerne, som Den
Europæiske Revisionsret og OLAF har fremhævet i deres undersøgelser.
37. Vi har undersøgt, om Landbrugsstyrelsen efterspørger viden om det bagvedliggen-
de ejerforhold fra landbrugeren, og/eller om styrelsen kontrollerer dette på anden må-
de.
Rigsrevisionen konstaterer, at Landbrugsstyrelsen ikke har efterspurgt de oplysninger
hos landbrugerne, der ville gøre det muligt for styrelsen at identificere eventuelle ure-
gelmæssigheder i forbindelse med opsplitningen af en bedrift i flere selskaber bortset
fra på en mindre tilskudsordning til unge landbrugere. Derfor har Landbrugsstyrelsen
ikke mulighed for at identificere mulige omgåelser og håndhæve artikel 60 i forordning
nr. 1306/2013. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen ikke har krævet, at landbrugere ved
ansøgning om tilskud skal oplyse om ejerskab eller kontrol over øvrige selskaber.
38. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har en effektiv bekæmpelse af svig og
uregelmæssigheder på flere risikoområder, herunder i forbindelse med kontrol af, at
armslængdeprincippet overholdes, og at der er uafhængighed ved afgivelse af tilbud
og i forbindelse med kontrol af betalingsdokumentation.
39. Rigsrevisionen bemærker hertil, at kontrollen af bagvedliggende ejerforhold er en
forudsætning for at kunne identificere uregelmæssigheder og omgåelser af en række
støttelofter, kontroller og sanktioner, som er fastsat i EU-regler og nationale regler.
Derfor bør Landbrugsstyrelsens kontrol for uregelmæssigheder og omgåelser også
omfatte en kontrol af landbrugeres ejerforhold, da det er en forudsætning for at kunne
identificere disse. Europa-Kommissionen har foreløbig henstillet til Landbrugsstyrel-
sen, at styrelsen ikke har en tilstrækkelig kontrol af det bagvedliggende ejerforhold i
forbindelse med kontrollen for omgåelse af reglerne.
40. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at der er behov for at styrke
kontrollen af det bagvedliggende ejerforhold. Europa-Kommissionen kræver efter
Landbrugsstyrelsens opfattelse ikke, at der foretages fuldstændig kontrol i forhold til
omgåelse. Der stilles derimod krav om ”hensigtsmæssige procedurer”, som efter Land-
brugsstyrelsens opfattelse skal være afstemt i forhold til risiko og væsentlighed. Land-
brugsstyrelsen vil derfor tage initiativ til, at omfanget af kontrollen afklares med Euro-
pa-Kommissionen.
41. Rigsrevisionen er enig med Landbrugsstyrelsen i, at kontrollen bør styrkes, og fin-
der det påkrævet, at styrelsen får afklaret og følger det kontrolomfang, som Europa-
Kommissionen måtte meddele Landbrugsstyrelsen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0024.png
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
17
Landbrugsstyrelsens viden om risikoen for omgåelse ved manglende
kontrol af bagvedliggende ejerforhold
42. Vi har undersøgt, om Landbrugsstyrelsen har reageret på viden om de risici, som
styrelsens manglende kontrol af bagvedliggende ejerforhold potentielt kunne medfø-
re. Dette gør vi for at undersøge, om Landbrugsstyrelsen har ændret administrations-
grundlaget i overensstemmelse med de identificerede risici.
43. Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen siden 2005 har været opmærksom
på, at der var en risiko for, at landbrugere, der ansøger om tilskud via flere selskaber,
kan opnå uretmæssige tilskud. Dette fremgår af boks 2.
Boks 2
Landbrugsstyrelsens viden om risici ved omgåelse af støtte-
lofterne for tilskud til landbrugere
2005:
I et internt notat anser Landbrugsstyrelsen sammenfald af personkreds i virk-
somhedskonstruktioner som en indikator for omgåelse, og at dette udgør en risiko for
ukorrekt støtteadministration.
2008:
I et internt notat vurderer Landbrugsstyrelsen, at en landbruger enten ved for-
sæt eller uden forsæt kan opnå en fordel ved at opsplitte sin bedrift i mindre enheder.
Det fremgår af notatet, at tilskuddet skal justeres, så fordelen bortfalder. Hvis der er
tale om forsæt, skal hele tilskuddet til den pågældende landbruger bortfalde. Land-
brugsstyrelsen vurderer, at opsplitningen af bedrifter udgør en risiko for ukorrekt støt-
teadministration.
2014:
I et internt notat vurderer Landbrugsstyrelsen, at en række landbrugere kunne
have en interesse i at opsplitte deres bedrifter for at undgå den nedsættelse af den di-
rekte støtte over 150.000 euro, der trådte i kraft i 2015. Det fremgår endvidere af no-
tatet, at Landbrugsstyrelsen i 2014 arbejdede på at finde en effektiv måde at kontrol-
lere for omgåelse af reglerne ved opsplitning af selskaber.
2018:
Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen indstillede til ministerens
godkendelse, at det samlet set var mest fordelagtigt at fortsætte en administration af
tilskudssager baseret på CVR-numre, selv om det indebar, at det var muligt lovligt at
omgå de fastsatte støttelofter.
2020:
I et internt notat vurderede Landbrugsstyrelsen, at der kan være fordele ved at
opsplitte sin bedrift på en lang række områder i tilskudsadministrationen, herunder i
forhold til støttelofter for den direkte støtte, overholdelse af de grønne krav, tilskud til
unge landbrugere, krydsoverensstemmelseskontrollen og generelt alle ordninger med
arealbegrænsninger.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Landbrugsstyrelsen.
Rigsrevisionen konstaterer, at Landbrugsstyrelsen i 15 år har været opmærksom på,
at den manglende kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold betyder, at
der kan foregå uregelmæssigheder og omgåelser af reglerne ved tildeling af tilskud til
landbrugere, uden at dette har ført til ændringer i administrationsgrundlaget for kon-
trollen af bagvedliggende ejerforhold.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
18
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
Desuden viser gennemgangen, at miljø- og fødevareministeren i marts 2018 blev gjort
opmærksom på, at det var muligt lovligt at omgå de fastsatte støttelofter, når Land-
brugsstyrelsens administration af støttelofter var baseret på CVR-numre. I den forbin-
delse skulle ministeren godkende, om Landbrugsstyrelsen som indstillet fortsat skulle
administrere tilskud med afsæt i styrelsens eksisterende praksis med at administrere
efter CVR-numre, eller om muligheden for på lovlig vis at omgå støttelofter gav anled-
ning til at revurdere det gældende administrationsgrundlag.
Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrugsstyrelsen vurderede i den sammenhæng,
at det samlet set var mest fordelagtigt at fortsætte en administration af tilskudssager
baseret på CVR-numre, selv om det indebar, at det var muligt at omgå de fastsatte
støttelofter.
44. Europa-Kommissionen har meddelt Landbrugsstyrelsen, at artikel 60 i forordning
nr. 1306/2013 også finder anvendelse på nationalt fastsatte støttelofter i bekendtgø-
relser.
45. Det er på den baggrund Rigsrevisionens opfattelse, at det administrationsgrund-
lag, der i 2018 blev godkendt af miljø- og fødevareministeren til fortsat anvendelse,
ikke sikrer, at administrationen sker i overensstemmelse med artikel 60 i forordning
nr. 1306/2013.
46. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at det samlet set blev indstillet i sagen at fasthol-
de CVR-modellen, bl.a. fordi der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet var praktiske ud-
fordringer med at fastlægge ejerskabet af selskaber i CVR-registeret, og fordi der iføl-
ge ministeriet kunne opnås en større effekt ved at støtte de bedste projekter.
47. Rigsrevisionen gjorde i 2017 i forbindelse med udarbejdelsen af beretningen om
kvotekoncentrationen i dansk fiskeri Miljø- og Fødevareministeriet opmærksom på,
at det var muligt at tilgå oplysninger om det reelle ejerskab af selskaber i CVR-regi-
steret, og at der således ikke var udfordringer med at fastlægge ejerskabet. Før 2017
kunne specifikke ejeroplysninger indhentes i selskabernes ejerbøger.
48. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at det fortsat er styrelsens vurdering, at det god-
kendte administrationsgrundlag og styrelsens forvaltning af miljøteknologiordninger-
ne var og er i overensstemmelse med EU-reglerne. Landbrugsstyrelsen vil i lyset af
Rigsrevisionens undersøgelse og Europa-Kommissionens foreløbige udtalelser nær-
mere undersøge, hvordan kontrollen kan styrkes.
49. Nedenfor gennemgår vi det konkrete sagskompleks om 4 ansøgninger med sam-
me bagvedliggende ejerforhold, der førte til, at miljø- og fødevareministeren i 2018
godkendte, at Landbrugsstyrelsen kunne fortsætte sin praksis med at administrere
støttelofter efter CVR-numre. Sagskomplekset er af principiel betydning, fordi Land-
brugsstyrelsens afgørelser i sagskomplekset foreløbig er blevet underkendt af Euro-
pa-Kommissionen på grund af omgåelse. De 4 sager indgår desuden i resultaterne af
vores sagsgennemgang af miljøteknologiordninger i kapitel 3.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
19
50. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at forhandlingerne om de 4 selskabers tilskud sta-
dig er i proces. Landbrugsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ikke er
enig i, at der er tale om omgåelse i de 4 sager.
51. Sagskomplekset omhandler 4 ansøgninger om tilskud under ordningen ”Moderni-
sering af slagtesvinestalde 2016”. De 4 ansøgninger blev indsendt til Landbrugsstyrel-
sen af 4 selskaber med samme adresse, samme direktør og samme bestyrelsesmed-
lemmer. Ansøger gjorde Landbrugsstyrelsen opmærksom på, at de 4 ansøgninger
stammede fra samme bedrift. De 4 selskaber var oprettet samtidig forud for åbningen
af støtteordningen og havde alle den samme egenkapital, ligesom der i alle ansøgnin-
ger var ansøgt om det maksimale tilskud på 7 mio. kr. fra ordningen. Forløbet fremgår
af boks 3.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0027.png
20
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
Boks 3
Processen for sagsbehandlingen af 4 ansøgninger om tilskud fra ordningen ”Modernise-
ring af slagtesvinestalde 2016”
August 2016:
4 ansøgninger med samme bagvedliggende ejerforhold blev sendt til Landbrugsstyrelsen med henblik på
at opnå 4 tilsagn om tilskud (4 x 7 mio. kr.) fra ordningen ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016”.
Oktober 2016:
Landbrugsstyrelsen konkluderede i et udkast til en afgørelse, at der ikke skulle gives tilsagn om tilskud til
de 4 selskaber med henvisning til forsøg på omgåelse af støtteloftet på 7 mio. kr. Der var mistanke om, at der kunne væ-
re tale om, at ansøgeren bag de 4 selskaber forsøgte at omgå støtteloftet, jf. artikel 60 i forordning nr. 1306/2013.
1. februar 2017:
Landbrugsstyrelsen foretog en fornyet juridisk vurdering i forhold til, om der alligevel kunne gives tilsagn
til de 4 ansøgninger. Ansøgningerne havde ifølge en enhed i Landbrugsstyrelsen stor bevågenhed hos erhverv og hos mil-
jø- og fødevareministeren. Samtidig fremgår det af korrespondancen, at de 4 ansøgninger skulle drøftes med Landbrug
& Fødevarer på et møde kort tid efter. Landbrugsstyrelsen har ikke over for Rigsrevisionen kunnet redegøre for sagen,
og der findes ikke et referat fra mødet.
2. februar 2017:
Landbrugsstyrelsen vurderede efter en fornyet juridisk gennemgang, at der efter en vurdering af be-
kendtgørelsen for ordningen var så meget usikkerhed om, hvorvidt der skulle lægges afgørende vægt på CVR-numre
eller ejerkreds, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at tale om en egentlig omgåelse. Herefter blev det indstillet,
at ansøgeren godt kunne ansøge om tilskud fra ordningen med 4 ansøgninger.
27. februar 2017:
Miljø- og fødevareministeren bestilte en oversigt over manglende tilsagn om miljøstøtte til slagtesvine-
stalde. Af bestillingen fremgår følgende:
”Ministeren ønsker til brug for et møde med svineproducenter på kvægkongres-
sen i Herning en oversigt over manglende tilsagn om miljøstøtte til nye slagtesvinestalde. Der er nogle landmænd, som
har en miljøgodkendelse, der udløber den 1. marts. Det er blevet lovet, at relevante tilsagn vil blive givet”.
2. marts 2017:
Som forberedelse til mødet med miljø- og fødevareministeren den 3. marts 2017 skrev en medarbejder i
Landbrugsstyrelsen:
”Til brug for dit møde med ministeren i morgen får du nedenfor den opdatering, som er sendt til DEP
[RR: departementet]. I tillæg hertil skal du vide fsva. [RR: ansøger], som L&F har særligt fokus på, at der på nuværende
tidspunkt er givet tilsagn i 1 af de 4 ansøgninger. De 3 resterende sager forventes afgjort i løbet af de næste par arbejds-
dage. Den miljøgodkendelse, som udløber først blandt [RR: ansøgers] ansøgninger, udløber den 27. april, så ansøger vil
få besked i god tid inden da”.
27. februar - 9. marts 2017:
Sagsbehandlerne udfyldte tjeklisterne til de 4 ansøgninger. Af tjeklisterne fremgår det, at
Landbrugsstyrelsen har truffet beslutning om, at de 4 selskaber kunne ansøge om tilskud fra ordningen. Tilsagnsbreve
blev udarbejdet og efterfølgende sendt til ansøger.
Juli 2017:
Det fremgår af et internt notat fra Landbrugsstyrelsen, at der ikke var enighed om den juridiske vurdering, som
lå til grund for at give tilsagn til ansøgningerne i marts 2017. Dele af Landbrugsstyrelsen var af den opfattelse, at afgørel-
sen om at give tilsagn til de 4 selskaber ikke inddragede flere relevante forhold vedrørende omgåelse, som kunne have
ført til afslag af tilskudsansøgningerne. Det fremgår bl.a., at der internt i Landbrugsstyrelsen i tidligere sager om omgå-
else blev inddraget andre kriterier, fx om selskaberne var stiftet til lejligheden. Herudover fremgår det, at der manglede
en dokumenteret gennemgang af de konkrete ansøgninger i forhold til formålet med støttebegrænsningen og andre bånd
mellem de ansøgende selskaber og den bagvedliggende ejer. Samtidig vurderede dele af Landbrugsstyrelsen, at der var
risiko for, at en revision ville underkende projekternes støtteberettigelse.
August 2017:
Landbrugsstyrelsen gennemgik EU-domme i forhold til omgåelse og bevisbyrden herfor. Ifølge Landbrugs-
styrelsen er det vanskeligt at bevise omgåelse.
November 2017:
I en intern risikovurdering udarbejdet af Landbrugsstyrelsen fremgår det, at Miljø- og Fødevareministe-
riets departement blev telefonisk orienteret om, at ansøgningerne blev imødekommet i marts 2017 efter pres fra Land-
brug & Fødevarer.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Landbrugsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriets departement.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
21
Det fremgår af boks 3, at de 4 ansøgninger oprindeligt blev indstillet til at blive afvist
af sagsbehandlerne, fordi sagsbehandlerne vurderede, at der var tegn på omgåelse
af støttelofterne. Denne afgørelse er Europa-Kommissionen foreløbig enig i, jf. Land-
brugsstyrelsens oplysninger. Derfor er Europa-Kommissionen foreløbig heller ikke
enig i de afgørelser, der efterfølgende blev truffet af Landbrugsstyrelsen, som gav de
4 selskaber tilsagn om tilskud. Herudover fremgår det af boksen, at der var intern
uenighed i Landbrugsstyrelsen om, hvorvidt de 4 ansøgninger skulle imødekommes.
52. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at det er almindelig sagsbehandlingspraksis, at der
ikke meddeles tilsagn, før alle ansøgninger er færdigbehandlet og prioriteret. Ledelsen
i Landbrugsstyrelsen holdes orienteret om væsentlige sagskomplekser, der har er-
hvervets opmærksomhed. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at ministeren forsikrer er-
hvervet om, at administrationen gør sit bedste for at levere korrekt forvaltning inden
for gældende regler og rammer.
Resultater
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen ikke har en tilstrækkelig kontrol af land-
brugeres bagvedliggende ejerforhold, når landbrugere ansøger om direkte støtte og
tilskud under Landdistriktsprogrammet. Kontrollen af bagvedliggende ejerforhold er
en forudsætning for at kunne opdage og identificere mulige uregelmæssigheder og
omgåelser af en række støttelofter, kontroller og sanktioner, som er fastsat i EU-reg-
ler og nationale regler. Dermed udfører Landbrugsstyrelsen ikke den kontrol, der bl.a.
skal sikre, at landbrugeren er støtteberettiget til de ansøgte tilskud.
Landbrugsstyrelsen bruger CVR-numre eller CPR-numre til at identificere landbruge-
re, der ansøger om tilskud, og sætter lighedstegn mellem ét CVR- eller CPR-nummer
og én bedrift. Opretter en landbruger flere CVR-numre, bliver alle CVR-numre anset
for at være selvstændige bedrifter. Dette medfører en risiko for, at landbrugere ved
at opsplitte deres bedrift i flere selskaber og ved at indsende flere ansøgninger i visse
tilfælde kan opnå en uretmæssig fordel, som de ikke ville være berettigede til, hvis de
indgav én ansøgning fra ét selskab.
Landbrugsstyrelsen har ikke efterspurgt de oplysninger hos landbrugerne, der ville
gøre det muligt for styrelsen at kontrollere det bagvedliggende ejerforhold bortset fra
på en mindre tilskudsordning til unge landbrugere. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen
ikke har krævet, at landbrugere ved ansøgning om tilskud skal oplyse om ejerskab el-
ler kontrol over øvrige selskaber.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen siden 2005 har været vidende om, at
Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold
kan have givet landbrugere mulighed for at opnå uretmæssige fordele. Landbrugssty-
relsen har ikke fulgt op på denne viden eller ændret administrationsgrundlaget i over-
ensstemmelse hermed.
Undersøgelsen viser, at det administrationsgrundlag, der i 2018 blev godkendt af mil-
jø- og fødevareministeren til fortsat anvendelse, ikke sikrer, at administrationen sker
i overensstemmelse med artikel 60 i forordning nr. 1306/2013.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
22
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
Undersøgelsen viser, at Europa-Kommissionen i de 4 sager, der var grundlaget for mi-
nistergodkendelsen af administrationsgrundlaget for støttelofter, foreløbig har vurde-
ret, at der ar tale om en omgåelse af støtteloftet, og at der ikke skulle have været givet
tilsagn.
Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at der er behov for at styrke kon-
trollen af det bagvedliggende ejerforhold, og at styrelsen vil tage initiativ til, at omfan-
get af den fremadrettede kontrol afklares med Europa-Kommissionen.
2.2. Kontrolrisiko og afledte konsekvenser for kontrol-
ler, sanktioner og støttelofter
53. I følgende afsnit har vi undersøgt konsekvenserne af Landbrugsstyrelsens mang-
lende kontrol af bagvedliggende ejerforhold ved at se på den samlede kontrolrisiko for
styrelsens udbetalinger af tilskud. Derefter har vi undersøgt de afledte konsekvenser
for overholdelse af en række konkrete kontroller, sanktioner og støttelofter, hvor Land-
brugsstyrelsens kontrol af bagvedliggende ejerforhold har betydning for en korrekt
udbetaling af tilskud.
Kontrolrisiko
54. Vi har opgjort den samlede kontrolrisiko for Landbrugsstyrelsens udbetalinger af
tilskud, forstået som det beløb, styrelsen har udbetalt i tilskud til landbrugere, der har
ansøgt om og fået tilskud via flere selskaber.
Kontrolrisiko
Kontrolrisikoen er den risiko,
der opstår ved, at Landbrugs-
styrelsen ikke kontrollerer, om
landbrugerne er støtteberetti-
gede. I dette tilfælde opstår ri-
sikoen konkret ved en mang-
lende kontrol af ansøgers ejer-
forhold. Når kontrollerne ikke
udføres, ved Landbrugsstyrel-
sen derfor ikke, om landbru-
gerne er støtteberettigede til
de tilskud, som de har ansøgt
om at få tildelt. Kontrolrisikoen
omfatter derfor de beløb, som
er ansøgt af landbrugere, der
ejer flere selskaber, da disse
potentielt kan have opnået en
fordel.
Landbrugere, der har modtaget direkte støtte og ansøgt fra flere selskaber
55. Landbrugsstyrelsens opgørelser viser, at der var 32.486 CVR-numre, som modtog
direkte støtte i 2019. Heraf var der 917 landbrugere, som modtog direkte støtte ved at
ansøge om tilskud fra mere end ét CVR-nummer. Tilsammen ansøgte disse landbru-
gere om tilskud fra 2.061 CVR-numre. Der er udbetalt ca. 888 mio. kr. til de 2.061 sel-
skaber, svarende til 15
%
af den samlede udbetaling af direkte støtte for ansøgnings-
året 2019.
Den manglende kontrol betyder, at Landbrugsstyrelsen ikke ved, om de 2.061 selska-
ber lever op til betingelserne for at modtage tilskud. Dette medfører en risiko for, at der
er udbetalt uretmæssige tilskud til disse landbrugere.
56. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i forbindelse med Rigsrevisionens un-
dersøgelse har analyseret bagvedliggende ejerforhold baseret på samme oversigt,
som Rigsrevisionen har anvendt. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at analysen har vist
et beskedent omfang af uretmæssigt udbetalte beløb ved at dele bedriften op i flere
selskaber.
57. Vores gennemgang viser, at Landbrugsstyrelsens analyse tager udgangspunkt i,
at den landbruger, der har opnået fordelen, ikke har haft til hensigt at opnå denne for-
del. Dermed kan Landbrugsstyrelsens beregninger være underestimerede. Tilskud til
landbrugeren bortfalder i sin helhed – og ikke kun fordelen, som Landbrugsstyrelsen
tager udgangspunkt i – hvis omgåelsen af reglerne er sket ud fra hensigten om at op-
nå fordelen. Herudover er der en række andre fordele, der ikke lader sig opgøre i en
eksakt værdi.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
23
58. Landbrugsstyrelsen har af tekniske årsager ikke kunnet udarbejde et udtræk, der
omfatter de ansøgere af direkte støtte, som ansøger med et CPR-nummer, og som
samtidig ejer og ansøger om tilskud med et CVR-nummer. Dermed kan der være fle-
re personsammenfald eller adressesammenfald end dem, der fremgår af Rigsrevisio-
nens opgørelse. Konsekvensen er, at de opnåede fordele kan have et større omfang.
59. Det er Rigsrevisionen opfattelse, at de 4.859 landbrugere, der ansøger om tilskud
med CPR-numre, fremadrettet bør indgå i kontrollen af det bagvedliggende ejerfor-
hold.
Landbrugere, der har modtaget tilskud fra miljøteknologiordningerne under Land-
distriktsprogrammet og ansøgt fra flere selskaber
60. Landbrugsstyrelsens opgørelser viser, at der er 2.453 CVR-numre, der ansøgte
om tilskud fra miljøteknologiordningerne. Heraf er der 19 landbrugere med 40 CVR-
numre, der har ansøgt om tilskud fra miljøteknologiordningerne fra flere selskaber.
Disse landbrugere har fået tilsagn om ca. 68 mio. kr. i tilskud, svarende til 4
%
af alle
tilsagn på miljøteknologiordningerne i perioden 2014-2019.
Den manglende kontrol betyder, at Landbrugsstyrelsen ikke ved, om de 40 selskaber
lever op til alle betingelserne for at modtage tilskud. Dette medfører en risiko for, at
der er udbetalt uretmæssige tilskud til de 19 landbrugere, der ejer selskaberne.
Afledte konsekvenser i form af færre kontroller og sanktioner og mang-
lende mulighed for at håndhæve støttelofter
61. Vi har undersøgt de afledte konsekvenser for en række støttelofter, kontroller og
sanktioner, hvor Landbrugsstyrelsens kontrol af bagvedliggende ejerforhold har be-
tydning for en korrekt udbetaling af tilskud til en række landbrugere. Rigsrevisionen
har afdækket en række områder, hvor den manglende kontrol har haft konsekvenser.
Vi giver eksempler på dette nedenfor. Rigsrevisionen udelukker ikke, at Landbrugs-
styrelsens manglende kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold kan have
flere konsekvenser end de beskrevne nedenfor.
Færre kontroller og sanktioner
Indberetning i fællesskema
62. Det fremgår af artikel 73 i forordning nr. 1306/2013, at Landbrugsstyrelsen er for-
pligtet til at kunne identificere alle de ansøgninger om direkte støtte, der indsendes til
Landbrugsstyrelsen af den samme ansøger. Det fremgår endvidere af artikel 12, stk. 2,
i forordning nr. 809/2014, at en landbruger, der får direkte støtte, er forpligtet til kun at
indsende ét fællesskema om året, hvor landbrugeren skal angive alle de arealer, land-
brugeren driver, herunder det samlede areal, som landbrugeren råder over.
Det fremgår af artikel 16 i forordning nr. 640/2014, at Landbrugsstyrelsen skal tildele
administrative sanktioner, hvis landbrugeren ikke anmelder alle sine arealer i det fæl-
lesskema, der indsendes til styrelsen én gang om året. Landbrugsstyrelsen sanktione-
rer i udgangspunktet denne overtrædelse med 3 % af det samlede tilskud.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
24
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
63. Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af det bagvedlig-
gende ejerforhold gør det muligt for landbrugere at indsende flere ansøgninger, uden
at styrelsen har mulighed for at opdage, at der er tale om de samme landbrugere, som
har opsplittet deres bedrift i flere selskaber. Der er derfor en risiko for, at Landbrugs-
styrelsen ikke sanktionerer landbrugere, som ikke har anført alle deres arealer på be-
driften i ansøgningen i overensstemmelse med EU-forordningen.
Landbrugsstyrelsens krydsoverensstemmelseskontrol
64. Krydsoverensstemmelseskontrollen (KO-kontrollen) er en kontrol, der skal udfø-
res på flere EU-tilskudsordninger, herunder den direkte støtte og Landdistriktspro-
grammet. KO-kontrollen skal sikre, at tilskudsmodtager overholder en række bestem-
te regler og krav, der dels skal sikre god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, dels
skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem EU’s fælles landbrugspolitik og EU’s
politikker om miljø, folkesundhed, dyresundhed, plantesundhed og dyrevelfærd. Når
en landbruger udvælges til en KO-kontrol, bliver landbrugerens bedrift kontrolleret for
ca. 400 delkrav. Hvis kravene ikke er overholdt, sanktioneres landbrugerens bedrift,
og tilskuddet reduceres eller bortfalder.
65. Vores gennemgang af vejledning og instruks til KO-kontrollen viser, at Landbrugs-
styrelsen administrerer og sanktionerer manglende overholdelse af KO-kravene på
baggrund af CPR- og CVR-numre og ikke på baggrund af landbrugerens samlede be-
drift.
Vores undersøgelse viser, at Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af landbruge-
res bagvedliggende ejerforhold betyder, at landbrugere, der har opsplittet deres be-
drift i flere selskaber, kan opnå fordele i forhold til størrelsen på de tildelte sanktioner
i forbindelse med KO-kontrollen. En landbruger, der har opsplittet sin bedrift i 3 CVR-
numre, vil modtage en lavere KO-sanktion, end hvis landbrugeren havde ansøgt om til-
skud til det samme areal fra ét selskab. Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen kun sank-
tionerer det tilskud, der er tildelt det CVR-nummer, som er udtaget til kontrol. Resten
af arealet på bedriften, der efter en opsplitning er fordelt på de 2 andre CVR-numre,
får derved ingen sanktion.
Undersøgelsen viser samtidig, at landbrugere, der har modtaget en KO-sanktion, har
en større risiko for at blive udtaget til kontrol i det følgende år. Ved at oprette nye CVR-
numre eller overflytte bedriftens arealer mellem selskaber kan en gentaget kontrol
med risiko for hårdere sanktioner undgås. Figur 6 viser, hvordan en landbruger undgår
en gentaget kontrol og risiko for hårdere sanktioner ved at opsplitte sin bedrift i flere
selskaber.
Eksempel på delkrav i
KO-kontrollen
Stoffer, som kan forurene
grundvand må ikke uden tilla-
delse – direkte eller indirekte
– udledes til grundvandet.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0032.png
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
25
Figur 6
Landbruger undgår KO-kontrol ved opsplitning i flere selskaber
LANDBRUGERENS BEDRIFT
90 ha
ÅR 1
ÅR 2
30 ha
30 ha
30 ha
0 ha
45 ha
45 ha
Landbrugsstyrelsens
KO-kontrol
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
Det fremgår af figur 6, at landbrugeren i år 1 får en KO-sanktion, der kun rammer ét
selskab med 30 ha af bedriftens samlede areal på 90 ha, da bedriften er opsplittet i
3 selskaber. I år 2 vælger landbrugeren at flytte de 30 ha til de 2 andre selskaber,
hvorved risikoen for en gentaget kontrol frafalder, ligesom risikoen for en eventuel
hårdere sanktion for gentagne overtrædelser også frafalder, da selskabet ikke læn-
gere ejer eller forpagter jord.
66. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fra og med kontrolåret 2020 vil tage
højde for ejendomme med sanktioner, der er overdraget, når styrelsen tilrettelægger
den risikobaserede kontrol. Det vil sige ved overdragelse af en ejendom, hvor ansø-
ger A i ét år har opnået en KO-sanktion, tildeles en ny ansøger (ansøger B) i det efter-
følgende år samme risiko for udtagning, som hvis det var ansøger A, der havde ansøgt
begge år.
67. Vi har anmodet Landbrugsstyrelsen om at undersøge, om der blandt 23 bedrifter,
hvor der er sket en opsplitning på flere selskaber, var tilfælde, hvor der var tildelt en
KO-sanktion i perioden 2015-2019 til ét af selskaberne, som de 23 landbrugere ejede.
Landbrugsstyrelsens opgørelser til brug for denne undersøgelse viser, at der er tildelt
KO-sanktioner i 3 af de gennemgåede cases i perioden 2015-2019. Rigsrevisionens
gennemgang indikerer, at de 3 landbrugere ser ud til at have opnået en fordel ved at
opsplitte deres bedrifter i flere selskaber.
I 2 tilfælde ser det ud til, at landbrugeren tildeles en mindre sanktion, end vedkommen-
de burde have fået tildelt, og i ét tilfælde ser det ud til, at landbrugeren undgår at blive
udtaget til en gentaget kontrol som følge af opsplitningen. 2 af disse eksempler frem-
går af boks 4.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0033.png
26
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
Boks 4
Eksempler på fordele opnået ved opsplitning af bedrifter
i forhold til KO-kontrollen
Landbrugsstyrelsen giver et selskab en sanktion på 5 %, der samlet udgør ca. 18.000 kr.
Landbrugsstyrelsen sanktionerer kun det ene CVR-nummer, selv om 2 andre selskaber
med samme ejerkreds har indsendt ansøgninger om at modtage direkte støtte. Hvis alle
3 CVR-numre var blevet sanktioneret, ville sanktionen have udgjort 155.000 kr.
Landbrugsstyrelsen tildeler en KO-sanktion i 2017 på ca. 78.000 kr. Efter at have mod-
taget denne sanktion opsplitter landbrugeren bedriften i yderligere 2 selskaber i slutnin-
gen af 2017. Begge nyetablerede selskaber indsender hver et fællesskema til Landbrugs-
styrelsen med anmodning om direkte støtte, mens der ikke indsendes et fællesskema fra
det CVR-nummer, der modtog en sanktion i 2017. Derfor havde det selskab, der modtog
sanktionen i 2017, ingen risiko for at blive udtaget til KO-kontrol i 2018, da der ikke var no-
get areal tilbage i selskabet, som kunne kontrolleres, ligesom de 2 nystartede selskaber
ikke kunne modtage en forhøjet sanktion for gentagne overtrædelser i 2018.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
Forudsætninger for udbetaling af grøn støtte
68. Landbrugere skal leve op til grønne krav for at få udbetalt ca. 30
%
af den direkte
støtte, der udbetales som grøn støtte, dvs. ca. 1,8. mia. kr. årligt. Den grønne støtte gi-
ves til landbrugere på betingelse af, at landbrugeren overholder en række krav til gavn
for natur og vandmiljø, som skal sikre en bæredygtig anvendelse af landbrugsjorden.
Kravene for at modtage grøn støtte lægger fx begrænsninger på, hvor stort et areal en
landbruger må dyrke med de samme afgrøder. Hvis disse grønne krav ikke overhol-
des, skal landbrugerens grønne støtte reduceres eller sanktioneres, jf. artikel 22-29 i
forordning nr. 640/2014.
69. Undersøgelsen viser, at en landbruger, der opsplitter sin bedrift i flere selskaber,
får lempeligere vilkår i forhold til opfyldelsen af de grønne krav og dermed udbetalin-
gen af den direkte støtte, end hvis landbrugeren ikke opsplittede sin bedrift. Det skyl-
des, at en række grønne krav er afhængige af, hvor stor landbrugsbedriften er, og hvor
stor en del af en landbrugers bedrift der er bortforpagtet til en anden landbruger. Ved
at opsplitte bedriften i mindre enheder skal landbrugeren således opfylde færre krav
til antallet af afgrøder. Herudover giver opsplitningen af en bedrift i flere selskaber
landbrugeren mulighed for at omgå forpagtningskravene ved at forpagte arealer mel-
lem egne selskaber, hvilket giver lempeligere vilkår for opfyldelsen af den grønne krav.
Rigsrevisionen har på baggrund af Landbrugsstyrelsens opgørelse over 10 landbrugs-
bedrifters forpagtningsaftaler set 2 eksempler på, at landbrugere bortforpagter 50 %
eller mere af det ansøgte areal til egne selskaber. Når der bortforpagtes 50 % eller
mere, får landbrugeren udbetalt den grønne støtte på lempeligere vilkår.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at når Landbrugsstyrelsen ikke kontrollerer det bag-
vedliggende ejerforhold af selskaber, der indgår forpagtningsaftaler, ved styrelsen
ikke, om de ansøgende landbrugere lever op til forudsætningen for at modtage grøn
støtte.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0034.png
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
27
70. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at landbrugere ikke har nogen økonomiske incita-
menter til at spekulere i bedrifternes størrelse, da de enkelte selskaber herved skal
udarbejde flere støtteansøgninger, gødningsregnskaber, skatteregnskaber m.m., og
at dette vil påføre en økonomisk byrde, der ikke står mål med den opnåede fordel.
71. Rigsrevisionen har ikke et grundlag for at vurdere, om den økonomiske byrde ved
at oprette og drive flere selskaber overstiger det økonomiske incitament til fx at opnå
lempeligere vilkår for at få udbetalt den grønne støtte. Rigsrevisionen kan dog konsta-
tere, at ca. 18 % af alle bedrifter i 2019 bortforpagtede minimum 50 % af deres area-
ler.
Manglende mulighed for at håndhæve overholdelse af støttelofter
Nedsættelse af direkte støtte over 150.000 euro
72. Det fremgår af artikel 11 i forordning nr. 1307/2013, at Landbrugsstyrelsen er for-
pligtet til at reducere en del af den direkte støtte for landbrugere, der får udbetalt over
150.000 euro i tilskud. Den del af tilskuddet, der er over 150.000 euro, skal reduceres
med 5 %. Denne reduktion kaldes ”capping”.
73. Undersøgelsen viser, at landbrugere ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge om
tilskud fra flere forskellige selskaber kan holde støtten inden for grænsen på 150.000
euro for hvert selskab, hvorved Landbrugsstyrelsen ikke administrerer det EU-fastsat-
te loft for den direkte støtte korrekt. I boks 5 har vi opgjort antallet af landbrugere, som
kan have opnået en uretmæssig fordel i forhold til 5 %-reduktionen ved at opsplitte en
bedrift i flere selskaber.
Boks 5
Antal landbrugere, der har opnået en fordel i forhold til støtte-
loftet på 150.000 euro
Rigsrevisionens gennemgang indikerer, at 138 landbrugere, der har fået udbetalt 403 mio.
kr. i direkte støtte i 2019, har opnået en fordel på 3,6 mio. kr. ved at undgå en reduktion i
tilskuddet. Der er stor variation mellem de fordele, den enkelte landbruger har opnået.
Naturstyrelsen har i den forbindelse opnået en samlet fordel på 250.000 kr.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
Gennemgangen viser videre, at Landbrugsstyrelsen forud for implementeringen af
reglerne i 2015 var opmærksom på, at reglen om at reducere 5 % på dele af den direk-
te støtte kunne give et incitament til at opsplitte bedrifter for at undgå denne reduk-
tion. Landbrugsstyrelsen estimerede i 2014, at indførelsen af reglen ville betyde, at ca.
22 mio. kr. om året skulle inddrages fra de største landbrugere. Samtidig mente Land-
brugsstyrelsen i 2014, at det var relevant at følge, om de identificerede landbrugere
efterfølgende opdelte deres bedrifter i mindre enheder for at omgå reduktionen af
støtten. Landbrugsstyrelsen har dog oplyst, at der aldrig er fulgt op på, om de største
landbrugere i Danmark har opsplittet deres bedrifter for at omgå reglen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0035.png
28
| Kontrol af bagvedliggende ejerforhold
Støtteloftet på ordningen for unge landbrugere
74. Det fremgår af artikel 50 i forordning nr. 1307/2013, at der kan ydes særlig støtte til
unge landbrugere. Landbrugsstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 1650/2019 fastlagt, at
der maksimalt kan ydes særlig støtte til unge landbrugere med et areal på op til 90 ha.
Når et selskab ansøger om støtte til unge landbrugere, indsendes en erklæring, hvori
de bagvedliggende ejerforhold i selskabet skal oplyses til Landbrugsstyrelsen. Land-
brugsstyrelsen har oplyst, at de unge landbrugere, der fremgår som ejere i det ansø-
gende selskab, vil blive registreret i Landbrugsstyrelsens sagsbehandlersystem, så de
ikke i et andet selskab kan modtage støtte fra ordningen for unge landbrugere. Herud-
over fremgår det af sagsbehandlerinstruksen, at der kan foretages manuelle kontrol-
ler af de bagvedliggende ejerforhold ved søgning i CVR-registeret.
I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse har Landbrugsstyrelsen gennemgået
en række sager for at fastslå, om der er indikationer på, at der er opnået uretmæssige
fordele ved at opsplitte bedriften i flere selskaber i forhold til reglerne om støtte til un-
ge landbrugere. Dette fremgår af boks 6.
Boks 6
Indikation på uretmæssigt udbetalte beløb til unge landbrugere
En ung landbruger må maksimalt få ekstra støtte til 90 ha. I perioden 2015-2019 har sam-
me personkreds i 3 selskaber ansøgt om støtte til unge landbrugere med et samlet areal
på 270 ha. Der er indikationer på, at de 3 selskaber har fået udbetalt ca. 718.000 kr. for
meget i støtte fra ordningen for unge landbrugere.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
75. Rigsrevisionens gennemgang viser, at der er 8 lignende sager som i boks 6, hvor
samme personkreds indgår i ejerskabet af selskaberne.
Støttelofter under Landdistriktsprogrammet
76. For projektstøtteordningerne under Landdistriktsprogrammet fastsætter Land-
brugsstyrelsen støttelofter, der skal sikre, at der sker en ligelig fordeling af tilskuds-
midlerne til flere landbrugere. Det konkrete støtteloft varierer fra ordning til ordning.
Herudover er der ofte fastsat et krav om, at hver landbruger kun må indsende én an-
søgning om tilskud for hvert indsatsområde i ordningerne.
77. Vi har gennemgået de sager med landbrugere, der har ansøgt om tilskud med for-
skellige CVR-numre på den samme ordning under miljøteknologiordningerne i perio-
den 2014-2019 for at vurdere, om disse landbrugere derved har kunnet omgå de fast-
satte støttelofter eller ordningernes krav om, at der kun må indsendes én ansøgning
for hvert indsatsområde.
Undersøgelsen indikerer, at 19 landbrugere i perioden 2014-2019 har opnået en for-
del på minimum 28 mio. kr. i forhold til støttelofterne og i forhold til at kunne søge på
samme indsatsområde. Samlet har disse landbrugere modtaget tilsagn om tilskud på
i alt ca. 68 mio. kr. Heraf er der udbetalt ca. 45 mio. kr. Hvor stor en andel af dette be-
løb der skal tilbagebetales til EU, afhænger af en gennemgang af de konkrete sager.
Indsatsområde
En miljøteknologiordning inde-
holder typisk flere indsatsom-
råder. Et indsatsområde kan
være etablering af nye stalde
eller renovering af en eksiste-
rende stald. Landbrugsstyrel-
sen har ofte i en bekendtgørel-
se eller vejledning til ansøgere
fastlagt, at der kun må ansø-
ges én gang pr. indsatsområ-
de.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Kontrol af bagvedliggende ejerforhold |
29
Resultater
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af bagvedliggende
ejerforhold har medført, at landbrugere i forhold til en række kontroller, sanktioner og
støttelofter kan have opnået uretmæssige fordele ved at opsplitte deres bedrift og
søge fra flere selskaber.
Undersøgelsen viser, at der er en betydelig kontrolrisiko, fordi Landbrugsstyrelsen ik-
ke kontrollerer det bagvedliggende ejerforhold. Landbrugsstyrelsen ved ikke, om de
2.061 selskaber med sammenfald i ejerkredsen, som får direkte støtte, og som har
fået udbetalt 888 mio. kr. i 2019, lever op til alle betingelserne for at modtage tilskud.
Dette medfører en risiko for, at der kan være udbetalt uretmæssige tilskud til disse
landbrugere. For miljøteknologiordningerne under Landdistriktsprogrammet medfø-
rer dette tilsvarende en risiko for, at der kan være givet uretmæssige tilsagn til 19 land-
brugere, som har fået tilsagn om 68 mio. kr. i tilskud i perioden 2014-2019.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsens kontrol af bagvedliggende ejerforhold
har afledte konsekvenser for en korrekt udbetaling af tilskud i en række konkrete til-
fælde.
Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af det bagvedliggende ejerforhold gør det
muligt for landbrugere at indsende flere ansøgninger om udbetaling af den direkte
støtte, uden at dette kontrolleres og sanktioneres i overensstemmelse med EU-for-
ordningerne. Samtidig kan landbrugere, der har opsplittet deres bedrift i flere selska-
ber, opnå fordele herved både i forhold til størrelsen på de tildelte sanktioner og i for-
hold til risikoen for at blive udtaget til KO-kontrol.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsens manglende kontrol af bagvedliggende
ejerforhold indebærer en risiko for, at landbrugere, der forpagter arealer til sig selv,
ikke lever op til de grønne krav og dermed betingelserne for at modtage tilskud.
Undersøgelsen indikerer, at 138 landbrugere, der har fået udbetalt 403 mio. kr. i direk-
te støtte i 2019, kan have opnået en uretmæssig fordel i forhold til de fastsatte støtte-
lofter på minimum 3,6 mio. kr. ved at ansøge fra flere selskaber. For miljøteknologiord-
ningerne under Landdistriktsprogrammet indikerer undersøgelsen tilsvarende, at 19
landbrugere, der har fået udbetalt 45 mio. kr., kan have opnået uretmæssige fordele
på minimum 28 mio. kr. i forhold til de fastsatte støttelofter. Hvor stor en del af de i alt
448 mio. kr. der uretmæssigt er udbetalt i direkte støtte og fra miljøteknologiordninger
under Landdistriktsprogrammet som følge af omgåelse, afhænger af en yderligere
vurdering af hver enkelt tilskudssag.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0037.png
30
| Øvrige væsentlige kontroller
3. Øvrige væsentlige
kontroller
Delkonklusion
Landbrugsstyrelsen har ikke i tilstrækkeligt omfang sikret, at en række øv-
rige væsentlige krav for at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt.
Antal sager i undersøgel-
sen
Der er i alt 50 sager i Rigsrevi-
sionens gennemgang.
Kontrol af ejer- og forpagter-
forhold og arbejdskraftsbeho-
vet er relevant for alle 50 sa-
ger.
Alle 50 sager skal vurderes
for, om projektet er igangsat
før tid – ofte kan det dog kun
endeligt fastslås på udbeta-
lingstidspunktet. I 25 af de 50
sager er der foretaget udbeta-
ling af tilskuddet til ansøgeren.
Kravene til offentlige tilladel-
ser er relevante i 36 af de 50
sager på undersøgelsestids-
punktet.
I 18 af sagerne skulle modtage-
ren af tilskuddet fremlægge
faktura- og betalingsdoku-
mentation, og i 22 sager skulle
modtageren indsende tilbud i
overensstemmelse med til-
budsloven.
Den samme sag kan godt ha-
ve flere mangler, men sagen
tæller kun med én gang i den
samlede optælling og fejlpro-
cent.
Undersøgelsen viser, at der i 26 ud af 50 gennemgåede sager er identificeret én eller
flere mangler, som efter Rigsrevisionens opfattelse betyder, at der ikke bliver givet til-
sagn om tilskud og udbetalt tilskud i overensstemmelse med de fastsatte krav. Der er
givet tilsagn for i alt 105 mio. kr. og udbetalt 60 mio. kr. i de 26 sager. Der er dels fejl i
sagsbehandlingen, dels fejl i administrationsgrundlaget, hvilket kan have medført fejl i
lignende sager.
Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen mener, at der er tale om sagsbehandlerfejl
i 2 ud af 50 sager, og at der i de øvrige sager er administreret i overensstemmelse med
administrationsgrundlaget. Landbrugsstyrelsen er enig med Rigsrevisionen i, at admi-
nistrationsgrundlaget – særligt for de ordninger, der ligger først i undersøgelsesperio-
den – ikke i alle tilfælde har været hensigtsmæssigt.
Landbrugsstyrelsens kontrol af væsentlige krav til ansøgninger og tidspunktet for pro-
jektets påbegyndelse har ikke været tilstrækkelig. Undersøgelsen viser, at Landbrugs-
styrelsen i 6 ud af 50 sager ikke har dokumentation for, at ansøgeren ejer eller forpag-
ter det areal, hvorpå investeringen gennemføres. Undersøgelsen viser, at Landbrugs-
styrelsen i én ud af 50 sager ikke har sikret sig, at ansøgeren opfylder arbejdskraftsbe-
hovet på 830 timer, og styrelsen har i én ud af 25 udbetalingssager udbetalt tilskud,
selv om projektet var påbegyndt før tid. Undersøgelsen viser videre, at Landbrugssty-
relsen ikke har sikret, at der forelå de nødvendige offentlige tilladelser i 16 ud af 36 sa-
ger.
Landbrugsstyrelsens kontrol af væsentlige krav til grundlaget for udbetalinger har ikke
været tilstrækkelig. Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen i 7 ud af 18 relevante
sager ikke har sikret, at faktura- og betalingsdokumentationen er fyldestgørende. Un-
dersøgelsen viser videre, at Landbrugsstyrelsen i 8 ud af 22 relevante sager ikke har sik-
ret, at tilskudsmodtager ved indhentning af tilbud har konkurrenceudsat projektet kor-
rekt.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Øvrige væsentlige kontroller |
31
78. Dette kapitel handler om, hvorvidt Landbrugsstyrelsen har sikret, at en række øv-
rige væsentlige krav for at kunne modtage og beholde tilskud er overholdt. Dette gør
vi ved at undersøge, om administrationen af tilskudssager under miljøteknologiordnin-
gerne er i overensstemmelse med forordning nr. 1305/2013 og de relevante bekendt-
gørelser på henholdsvis ansøgningstidspunktet og udbetalingstidspunktet.
De udvalgte miljøteknologiordninger
79. Ud af de 16 miljøteknologiordninger har vi udvalgt 5 ordninger ud fra økonomisk
væsentlighed. De 5 ordninger dækker ca. 1,1 mia. kr., svarende til 63 % af det samlede
tilsagnsbeløb på miljøteknologiordningerne fra 2014 og frem til 2019.
Udvalgte miljøteknologi-
ordninger
De 5 udvalgte ordninger er:
Miljøteknologi 2014
Modernisering af slagte-
Til brug for sagsgennemgangen har vi udvalgt 50 sager bestående af tilskudssager på
de 5 udvalgte miljøteknologiordninger med en økonomisk væsentlighed på ca. 200
mio. kr. Vi har udvalgt de 10 største ansøgninger, der har modtaget tilsagn om tilskud
på hver af de 5 ordninger. Blandt de udvalgte sager er der 25 sager, hvor Landbrugs-
styrelsen har udbetalt tilskuddet til ansøgeren. I de øvrige sager er der kun givet til-
sagn om tilskud.
Væsentlige krav til ansøgning og udbetaling
80. For at sikre korrekt behandling af ansøgninger og udbetaling af tilskud fra miljøtek-
nologiordningerne skal Landbrugsstyrelsen udføre kontrol af en række øvrige væsent-
lige krav, jf. artikel 48 og 49 i EU-forordning nr. 809/2014. Figur 7 viser de væsentlige
krav, som Landbrugsstyrelsen skal kontrollere på henholdsvis ansøgningstidspunktet
og udbetalingstidspunktet. For nogle ordninger er der ikke de samme krav til, hvornår
de enkelte krav skal opfyldes. Det er ikke alle krav, der gælder for alle ordninger i un-
dersøgelsen.
svinestalde 2016
Modernisering af kvæg-
stalde 2015
Modernisering af kvæg-
stalde 2016
Modernisering af kvæg-
stalde 2018.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0039.png
32
| Øvrige væsentlige kontroller
Figur 7
Øvrige væsentlige krav til ansøgning og udbetaling
KONTROL AF
BAGVEDLIGGENDE
EJERFORHOLD
EJERFORHOLD
ANSØGNING
ØVRIGE
VÆSENTLIGE KRAV
UDBETALING
Viser kontrollen af
ansøgerens ejerforhold,
at ansøgeren ikke har
opnået en uretmæssig
fordel ved at opsplitte
sin bedrift og ansøge fra
flere selskaber?
Opfylder det ansøgte projekt
betingelserne for støtte?
Er udgifterne støtte-
berettigede?
Tilskud
opnået
JA
• Ansøgeren ejer eller
forpagter arealet
• Ansøgeren opfylder
arbejdskraftsbehovet
• Projektet er ikke påbegyndt
forud for ansøgningen
• Projektet har de nødvendige
offentlige tilladelser
JA
• Faktura- og betalings-
dokumentationen over-
holder krav og efterlader
et klart revisionsspor
• De indsendte tilbud sikrer
korrekt konkurrence-
udsættelse
JA
NEJ
NEJ
NEJ
Tilskuddet skal almindeligvis
justeres til rette niveau eller
bortfalde i sin helhed
Ansøgningen
bør afvises
Udbetalingen
bør sanktioneres
eller bortfalde
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
Arbejdskraftsbehov
Arbejdskraftsbehovet er et
krav om, at landbrugeren skal
udføre minimum 830 timers
relevant landbrugsmæssigt
arbejde på 1 år for at være til-
skudsberettiget.
Det fremgår af figur 7, at Landbrugsstyrelsen i en kontrol af, om ansøgeren er støtte-
berettiget, skal sikre dokumentation for, at vedkommende ejer eller forpagter den be-
drift, hvorpå investeringen gennemføres, og opfylder et arbejdskraftsbehov på ansøg-
ningstidspunktet. Derudover må Landbrugsstyrelsen ikke yde tilskud til udgifter, der
er afholdt forud for indsendelse af ansøgningen, hvilket for nogle ordninger betyder,
at projektet ikke må være påbegyndt forud for indsendelse af ansøgningen. Ansøge-
ren skal desuden have de nødvendige offentlige tilladelser, der viser, at projektet er
gennemført på lovlig vis. På nogle ordninger skal de offentlige tilladelser medsendes
ansøgningen i forbindelse med prioriteringen af ansøgningerne. På alle relevante ord-
ninger skal Landbrugsstyrelsen dog på udbetalingstidspunktet sikre, at projektet, som
ansøgeren har gennemført, er etableret på lovlig vis.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0040.png
Øvrige væsentlige kontroller |
33
Det fremgår desuden af figuren, at kontrollen af udbetalinger omfatter, om de afholdte
udgifter er støtteberettigede, herunder for flere ordninger om faktura- og betalingsdo-
kumentationen er fyldestgørende. Herudover skal Landbrugsstyrelsen kontrollere, om
der er dokumentation for, at priserne på investeringen er rimelige og konkurrenceud-
sat korrekt. Hvis kravene ikke er opfyldt, skal sagsbehandleren tage stilling til, om til-
sagnet skal sanktioneres eller bortfalde.
3.1. Ansøgning og tidspunkt for projektets påbegyndelse
81. Vi har undersøgt, om Landbrugsstyrelsens kontrol af ansøgninger er tilstrækkelig
for en række øvrige væsentlige krav, herunder at ansøgeren ejer eller forpagter den
bedrift, hvorpå investeringen gennemføres, at ansøgeren opfylder arbejdskraftsbeho-
vet, og at projekter på de relevante ordninger ikke er påbegyndt forud for indsendel-
sen af ansøgningen. Herudover har vi undersøgt, om Landbrugsstyrelsen kontrollerer,
at ansøgeren har de nødvendige offentlige tilladelser til at gennemføre investeringen.
Kontrol af ejerskab eller forpagtning af arealet, hvorpå investeringen
gennemføres
82. Det fremgår af de relevante bekendtgørelser om miljøteknologiordningerne, at an-
søgeren skal eje eller forpagte den bedrift, hvorpå investeringen gennemføres.
83. Undersøgelsen viser, at ansøgeren i 6 ud af 50 sager ikke ejer eller forpagter be-
driften, hvorpå investeringen gennemføres, jf. boks 7.
Boks 7
Kontrol af ejerskab eller forpagtning af arealet, hvorpå investe-
ringen gennemføres
I 6 sager opfylder ansøgeren ikke kravet om at eje eller forpagte bedriften, hvorpå inve-
steringen gennemføres. Der er tale om fejl i sagsbehandlingen.
Det fremgår fx i en sag, at ansøgeren hverken ejer eller forpagter den ansøgte matrikel
på ansøgningstidspunktet, og at ansøgeren planlægger at lave et jordbytte, så ansøge-
ren derved erhverver matriklen.
84. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen først på udbetalingstidspunktet tjek-
ker ejerskab eller forpagtning af bedriften, hvorpå investeringen gennemføres.
85. Rigsrevisionen henholder sig til, at det fremgår af de relevante bekendtgørelser,
at det er en betingelse for tilsagn om tilskud, at ansøgeren ejer eller forpagter den be-
drift, hvorpå investeringen foretages.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0041.png
34
| Øvrige væsentlige kontroller
Landbrugsmæssig
aktivitet
Den landbrugsmæssige aktivi-
tet beregnes ud fra landbruge-
rens afgrøder, hektar og dyre-
enheder. Aktiviteten opgøres
ud fra fællesskemaet, der er et
skema til angivelse af landbru-
gerens arealer mv. til brug for
Landbrugsstyrelsens admini-
stration af tilskud.
Arbejdskraftsbehov
86. Ifølge EU-forordning nr. 1305/2013 kan tilskuddet til investeringer under miljøtek-
nologiordningerne alene ydes til landbrugere, der udfører en tilstrækkelig landbrugs-
mæssig aktivitet. Landbrugsstyrelsen har fastsat, at denne aktivitet minimum skal
svare til 830 timers relevant landbrugsmæssigt arbejde på 1 år. Vi har derfor under-
søgt, om Landbrugsstyrelsens kontrol af ansøgninger sikrer, at ansøgerne lever op til
arbejdskraftsbehovet på 830 timer.
87. Undersøgelsen viser, at ansøgeren i én ud af 50 sager ikke opfylder arbejdskrafts-
behovet på 830 timer. Boks 8 beskriver sagen.
Boks 8
Sag med manglende opfyldelse af arbejdskraftsbehovet
I én sag er der tale om, at ansøgeren ifølge fællesskemaet ikke opfylder arbejdskrafts-
behovet på de 830 timer, da ansøgeren ikke har indsendt dokumentation for at have ud-
ført relevant landbrugsmæssig aktivitet. Alligevel har Landbrugsstyrelsen givet tilsagn til
landbrugeren.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af sagsgennemgangen.
Ansøgeren lever ikke op til kravet om at kunne dokumentere 830 timers relevant land-
brugsmæssig aktivitet, og det er dermed Rigsrevisionens opfattelse, at ansøgeren ikke
er støtteberettiget.
88. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at ansøgeren i sagen ikke op-
fyldte arbejdskraftsbehovet og dermed ikke skulle have haft tilsagn om tilskud.
Påbegyndelse af et projekt, før ansøgningen er indsendt
89. Det fremgår af artikel 60, stk. 2, i EU-forordning nr. 1305/2013, at udgifter kun er
støtteberettigede, hvis de er afholdt, efter en ansøgning er blevet indsendt til Land-
brugsstyrelsen. På en række ordninger har Landbrugsstyrelsen specificeret, at dette
betyder, at projekter ikke må være påbegyndt forud for indsendelsen af ansøgningen.
Vi har derfor undersøgt, om Landbrugsstyrelsens administration af tilskudssager sik-
rer dette, hvor kravet er gældende.
Det er først på det tidspunkt, hvor tilskuddet udbetales, at det endeligt kan fastslås,
om projektet er påbegyndt, inden ansøgningen er indsendt, fordi der på udbetalings-
tidspunktet foreligger endelig dokumentation i form af tilbud, faktura, afsyning på ste-
det mv., som kan bruges til at fastslå, hvornår arbejdet med investeringen er udført.
Af de 50 sager, som Rigsrevisionen har gennemgået, er der sket udbetaling i 25 af sa-
gerne.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0042.png
Øvrige væsentlige kontroller |
35
90. Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen i én ud af 25 udbetalingssager har ud-
betalt tilskud til et projekt, der var påbegyndt forud for indsendelsen af ansøgningen
til Landbrugsstyrelsen. Boks 9 beskriver sagen.
Boks 9
Sag, hvor projektet er påbegyndt, før ansøgningen er indsendt
I én sag har Landbrugsstyrelsen selv ved afsyningen konstateret, at projektet er påbe-
gyndt, inden ansøgningen er indsendt. Kontrollen viser, at 3 gylletanke, der indgår i et
samlet staldprojekt, er opført inden indsendelsen af ansøgningen om tilskud, selv om de
indgår i projektets udbudsmateriale som elementer, der skal etableres i forbindelse med
byggeriet. Landbrugeren gør ikke opmærksom på, at gylletankene er opført forud for ind-
sendelsen af ansøgningen.
Landbrugsstyrelsen sanktionerer ansøgerens godkendte udbetalingsbeløb med 7 %.
Styrelsen sanktionerer ikke i overensstemmelse med reglerne, at projektet er påbegyndt,
før ansøgningen er indsendt til styrelsen. Ifølge reglerne skal tilsagnet bortfalde.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
91. Det fremgår af ordningens bekendtgørelse (§ 10), at tilsagn om tilskud er betinget
af, at projektet ikke påbegyndes, før ansøgeren har indsendt sin ansøgning om tilsagn
om tilskud. Ifølge § 21 i samme bekendtgørelse bortfalder tilsagnet, hvis ét eller flere
kriterier i § 10 ikke er opfyldt. Undersøgelsen viser, at ansøgeren i sagen i boks 9 har
påbegyndt projektet før indsendelse af ansøgningen, hvilket ikke er i overensstem-
melse med kravene for at modtage tilskud, jf. administrationsgrundlaget. Da projek-
tet er påbegyndt før tid, bør tilsagnet bortfalde i sin helhed.
92. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig i, at gylletankene i forbindelse
med etableringen af en stald er opført forud for indsendelsen af ansøgningen, men at
styrelsen undervejs i projektperioden meddelte alle ansøgere, at gylletanke ikke læn-
gere var et obligatorisk element for at få tilskud. Gylletankene er derefter efter Land-
brugsstyrelsens opfattelse ikke en tilskudsberettiget del af projektet, og der er efter
styrelsens sanktion på 7 % ikke udbetalt tilskud til gylletankene.
93. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at projektet er påbegyndt før tid. Ifølge bestem-
melserne i bekendtgørelsen bortfalder tilsagnet, hvis dette konstateres. Det fremgår
af materialet på sagen, at det er hensigten, at der skal etableres gylletanke, selv om de
allerede er etableret. Det blev konstateret, men overtrædelsen blev ikke sanktioneret
af Landbrugsstyrelsen i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.
94. Den 2. juli 2020 har Odense Byret afsagt dom i en sag, hvor en landbruger er dømt
for at have tilkendegivet, at landbrugeren ville gennemføre en investering, uagtet at
landbrugeren allerede havde gennemført den. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at der
dermed er afgivet en urigtig oplysning til brug for sagens behandling med henblik på
uberettiget at opnå udbetaling af tilskud. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at dommen
vil danne præcedens for Landbrugsstyrelsens kontrol af svig. Landbrugsstyrelsen er
ikke bekendt med, at der er andre helt tilsvarende sager som den, Odense Byret har
afsagt dom i.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0043.png
36
| Øvrige væsentlige kontroller
95. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at ansøgeren i sagen, der er beskrevet i boks 9,
ikke har informeret Landbrugsstyrelsen om, at gylletankene, der indgår i projektet, er
etableret forud for indsendelsen af ansøgningen til Landbrugsstyrelsen. Der er derfor
indikationer på, at der ligeledes er afgivet urigtige oplysninger til Landbrugsstyrelsen i
denne sag.
Offentlige tilladelser og projektets lovlighed
96. Det fremgår af artikel 48 i forordning nr. 809/2014, at kontrollen af ansøgninger
om tilskud skal sikre, at projektet opfylder de gældende forpligtelser, som er fastsat i
EU-regler, i national lovgivning eller i Landdistriktsprogrammet. Projekter om etable-
ring af eller tilbygning til stalde kræver miljøgodkendelse og byggetilladelse fra kom-
munale myndigheder, før projektet kan opføres lovligt. Kontrollen af de nødvendige of-
fentlige tilladelser er dermed omfattet af Landbrugsstyrelsens kontrol på tilsagnstids-
punktet, hvor tilladelserne indgår i prioriteringen af de indsendte ansøgninger, og i al-
le relevante tilfælde på udbetalingstidspunktet, så det sikres, at investeringen er lov-
lig. Vi har derfor undersøgt, om Landbrugsstyrelsens administration sikrer, at projek-
ter har de nødvendige offentlige tilladelser. Kravene til offentlige tilladelser er relevan-
te i 36 af de 50 sager på undersøgelsestidspunktet.
97. Undersøgelsen viser, at der i 16 ud af 36 sager er givet tilsagn om tilskud, selv om
der ikke foreligger offentlige tilladelser, jf. boks 10.
Boks 10
Manglende kontrol af offentlige tilladelser
I 6 sager under ordningen ”Miljøteknologi 2014” er der ikke indhentet offentlige tilladelser
på udbetalingstidspunktet.
I 10 sager på tværs af ordningerne ”Modernisering af kvægstalde 2015”, ”Modernisering
af kvægstalde 2016” og ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016” er de indsendte tilla-
delser udløbet på tidspunktet for prioritering eller igangsættelse af projektet. Landbrugs-
styrelsen har derfor ikke set dokumentation, der viser, at investeringerne er lovlige, eller
at de er prioriteret korrekt.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af sagsgennemgangen.
98. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 569/2013 og i samme bekendtgørelse med se-
nere ændringer (bekendtgørelse nr. 897/2014 om tilskud til ”Miljøteknologi 2014”), at
de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder skal være opnået inden anmod-
ningen om første udbetaling. Ligeledes fremgår det af en vejledning til ansøgere, at an-
søgeren skal oplyse i ansøgningsskemaet, hvis projektet kræver offentlige tilladelser.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0044.png
Øvrige væsentlige kontroller |
37
99. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at der for alle 5 udvalgte miljøteknologiordninger
er et krav om, at nødvendige offentlige tilladelser er indhentet inden anmodningen om
udbetaling. For så vidt angår de 6 sager under ordningen ”Miljøteknologi 2014” er
Landbrugsstyrelsen af den opfattelse, at projekterne ikke kræver en offentlig tilladel-
se, hvorfor det ikke har været nødvendigt at kontrollere den offentlige tilladelse. Dette
uagtet, at hovedparten af ansøgerne selv har været af den opfattelse, at deres projekt
krævede en offentlig tilladelse.
100. Rigsrevisionen henholder sig til, at det fremgår af Landbrugsstyrelsens eget ad-
ministrationsgrundlag, at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder skal fo-
religge inden anmodningen om første udbetaling, og at ansøgeren i 5 af de 6 gennem-
gåede sager med udbetalinger fra ordningen har angivet, at projektet kræver miljøgod-
kendelse.
101. De 3 ordninger – ”Modernisering af kvægstalde 2015”, ”Modernisering af kvægstal-
de 2016” og ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016” – indeholdt en prioriteringsmo-
del, hvor nødvendige offentlige tilladelser indgik, hvorefter der i udgangspunktet blev
kontrolleret for miljøgodkendelser og byggetilladelser på ansøgningstidspunktet. Her-
udover skulle det på ovennævnte ordninger kontrolleres på udbetalingstidspunktet,
om der var dokumentation for, at projektet var lovligt gennemført. Det er Rigsrevisio-
nens opfattelse, at der er 7 sager på tværs af de 3 ordninger, hvor de offentlige tilladel-
ser er udløbet, inden projektet er igangsat, hvorfor Landbrugsstyrelsen ikke har sikret
sig dokumentation for, at projektet er lovligt gennemført. Herudover er der 3 sager,
hvor de offentlige tilladelser indgår i prioriteringen af ansøgningerne, men hvor tilladel-
serne ikke er gyldige.
Resultater
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsens kontrol af ansøgninger og tidspunktet
for projektets påbegyndelse ikke i alle tilfælde er tilstrækkelig. Der er indikationer på,
at Landbrugsstyrelsen i nogle tilfælde giver uretmæssige tilsagn til ansøgere, der ikke
opfylder betingelserne.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen i 6 ud af 50 sager ikke har sikret, at ansø-
geren på ansøgningstidspunktet ejer eller forpagter den bedrift, hvorpå investeringen
skal gennemføres.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen i én ud af 50 sager ikke har sikret sig, at
ansøgeren opfylder arbejdskraftsbehovet på 830 timer og dermed er støtteberettiget,
jf. forordning nr. 1305/2013.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen i én ud af 25 udbetalingssager har udbe-
talt tilskud til projekter, der er påbegyndt, før ansøgningen er indsendt, selv om det er
i strid med styrelsens administrationsgrundlag for den pågældende ordning.
Undersøgelsen viser, at der for 16 ud af 36 sager ikke forelå de nødvendige offentlige
tilladelser på de relevante tidspunkter.
ANSØGNING OG PROJEKTETS
PÅBEGYNDELSE
Antal sager med mangelfuld
kontrol
Ansøgeren ejer eller forpagter
arealet
Fejl i 6 ud af 50 sager
• Ansøgeren opfylder arbejds-
kraftsbehovet
Fejl i 1 ud af 50 sager
• Projektet er ikke påbegyndt
forud for ansøgningen
Fejl i 1 ud af 25 sager
• Projektet har de nødvendige
offentlige tilladelser
Fejl i 16 ud af 36 sager
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0045.png
38
| Øvrige væsentlige kontroller
3.2. Grundlaget for at udbetale tilskud
102. Vi har undersøgt, om Landbrugsstyrelsens kontrol af udbetalinger er tilstrække-
lig. Det fremgår af artikel 48 i EU-forordning nr. 809/2014, at kontrollen af udbetalin-
ger omfatter, om de afholdte udgifter er støtteberettigede, herunder at faktura- og be-
talingsdokumentationen lever op til kravene, at der gives tilskud på baggrund af udgif-
ternes rimelighed, og at projekterne er konkurrenceudsat korrekt. Hvis faktura- og be-
talingsdokumentationen eller tilbuddene ikke lever op til kravene, skal sagsbehandle-
ren tage stilling til, om tilskuddet skal bortfalde eller sanktioneres, ved at der trækkes
en procentdel af tilskuddet fra inden udbetaling.
Af de 50 sager, som Rigsrevisionen har gennemgået, er der pr. januar 2021 sket udbe-
taling i 25 af sagerne. 7 af de 25 sager vedrører ordningen ”Modernisering af slagtesvi-
nestalde 2016”, der bruger standardomkostninger. Ved brugen af standardomkostnin-
ger er der på et projekt en fast foruddefineret enhedspris, som Landbrugsstyrelsen
har defineret. Derfor skal tilskudsmodtager ikke fremlægge hverken tilbud eller faktu-
ra- og betalingsdokumentation ved udbetalingen af tilskuddet. Landbrugsstyrelsen
skal ifølge forordningen i stedet kontrollere ejerskabet, og om det, der gives tilskud til,
er fysisk til stede.
I de resterende 18 sager med udbetaling fra ordningerne ”Miljøteknologi 2014”, ”Mo-
dernisering af kvægstalde 2015” og ”Modernisering af kvægstalde 2016” skal tilskuds-
modtageren forelægge faktura- og betalingsdokumentation.
Bilagskontrol
103. Vi har undersøgt, om Landbrugsstyrelsen sikrer, at faktura- og betalingsdokumen-
tationen for de 18 relevante sager er fyldestgørende, og at det er tydeligt, at de udgif-
ter, der gives tilskud til, vedrører det ansøgte projekt og er støtteberettigede.
104. Undersøgelsen viser, at der er mangler i faktura- og betalingsdokumentationen
for udbetalingerne i 7 af de 18 relevante sager, jf. boks 11.
Boks 11
Eksempler på mangler i dokumentationen for udbetalinger
Der er én sag under ordningen ”Modernisering af kvægstalde 2015” og 5 sager under ord-
ningen ”Modernisering af kvægstalde 2016”, hvor der er foretaget udbetalinger på bag-
grund af acontofakturaer. Under ordningen ”Modernisering af kvægstalde 2016” er de en-
kelte projekter, som landbrugere ansøger om tilskud til, en del af en større entreprise, og
landbrugeren bliver derfor faktureret samlet på acontofakturaer for elementer, der ind-
går i forskellige projekter. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der i disse tilfælde ikke er
et klart revisionsspor. Et klart revisionsspor kræver, at tilsagnets omkostningsarter kan
genfindes i udbetalingsanmodningen.
I én sag har Landbrugsstyrelsen i sagsbehandlingen godkendt en faktura i udbetalingen,
selv om bilaget ikke er udstedt til den ansøgende landbruger, hvilket ikke er i overens-
stemmelse med administrationsgrundlaget.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Øvrige væsentlige kontroller |
39
105. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen har accepteret at udbetale tilskud på
grundlag af acontofakturaer, selv om det indebærer, at styrelsen ikke har dokumenta-
tion for, hvad de afholdte udgifter vedrører. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrel-
sen anser risikoen for begrænset.
106. Det fremgår af et notat fra Landbrugsstyrelsen, at et klart revisionsspor kræver,
at tilsagnets omkostningsarter kan genfindes 1:1 i udbetalingsanmodningen. Aconto-
fakturaer indeholder ikke en beskrivelse, der kan spores tilbage til de enkelte støtte-
berettigede omkostningsarter.
Det fremgår også af administrationsgrundlaget for ordningen ”Modernisering af kvæg-
stalde 2016”, at ansøgeren kun kan få udbetalt tilskud på baggrund af de faktisk af-
holdte støtteberettigede udgifter til at gennemføre projektet uanset tilsagnsbeløbet.
Hvis de reelle omkostninger til projektet er mindre end de omkostninger, der ligger til
grund for tilsagnet, reduceres udbetalingen. Det er derfor vigtigt, at sagsbehandleren
kan identificere de reelle støtteberettigede udgifter, der er blevet afholdt af ansøgeren.
Det er Rigsrevisionens opfattelse, at sagsbehandleren ikke har mulighed for at identifi-
cere de faktisk afholdte støtteberettigede udgifter på uspecificerede acontofakturaer.
Det medfører en risiko for, at der udbetales tilskud på et forkert grundlag.
Tilbud
107. Vi har undersøgt, om Landbrugsstyrelsen sikrer, at ansøgerens dokumentation
for tilbud opfylder forordningens krav om dokumentation for, at udgifterne til ansøge-
rens investeringsprojekter er rimelige og konkurrenceudsat korrekt. Det fremgår af
Landbrugsstyrelsens handlingsplan for at håndtere svig, at det er et EU-krav, at det
som led i sagsbehandlingen skal kontrolleres, om der er armslængde mellem ansøger
og tilbudsgiver og uafhængighed mellem tilbudsgivere.
Der er 22 sager, hvor tilskudsmodtager skal indsende 2 tilbud for at dokumentere ud-
gifternes rimelighed. De 22 sager vedrører ordningerne ”Miljøteknologi 2014”, ”Moder-
nisering af kvægstalde 2015” og ”Modernisering af kvægstalde 2016”. Antallet af sager,
hvor der skal indsendes tilbud, er ikke lig med antallet af udbetalingssager eller antal-
let af sager, hvor der skal fremvises faktura- og betalingsdokumentation. Det skyldes,
at landbrugeren på de forskellige ordninger skal indsende 2 tilbud enten på ansøg-
ningstidspunktet (”Miljøteknologi 2014” og visse indsatsområder under ”Modernise-
ring af kvægstalde 2015”) eller i forbindelse med udbetalingen (visse indsatsområder
under ”Modernisering af kvægstalde 2015” og ”Modernisering af kvægstalde 2016”).
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0047.png
40
| Øvrige væsentlige kontroller
Sammenlignelige tilbud
For at tilbud er sammenligne-
lige, skal der bl.a. være tale om
en grad af specifikation, så
der er sikkerhed for, at tilbud-
dene indeholder de samme
varer og tjenesteydelser.
108. Undersøgelsen viser, at der ikke er dokumentation for udgifternes rimelighed i 8
af de 22 sager. Eksempler på dette fremgår af boks 12.
Boks 12
Eksempler på mangler i dokumentationen af tilbud
I 4 sager er der manglende uafhængighed mellem tilbudsgivere.
I 3 sager er der ikke tale om sammenlignelige tilbud. Sagsbehandleren sanktionerer ikke
dette forhold korrekt.
I én sag har sagsbehandleren ikke sikret dokumentation for, at tilbuddene er indhentet
rettidigt, dvs. projektet kan være påbegyndt forud for indhentning af tilbuddene og er
dermed ikke konkurrenceudsat korrekt.
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Landbrugsstyrelsen.
109. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i sit administrationsgrundlag for de
4 sager ikke stiller krav om, at der skal kontrolleres for armslængde og uafhængighed
ved kontrollen af de indsendte tilbud. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at styrelsen si-
den har konstateret, at administrationsgrundlaget for ordningen ”Miljøteknologi 2014”
ikke var hensigtsmæssigt, og at det er præciseret på senere ordninger, at der skal væ-
re armslængde og uafhængighed mellem tilbudsgivere.
110. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der ikke kan være tale om korrekt konkurren-
ceudsættelse og dermed dokumentation for udgifternes rimelighed, når de 2 indhen-
tede tilbud kan være afstemt med hinanden. Der er risiko for, at manglende uafhæn-
gighed mellem tilbudsgivere eller manglende armslængde mellem tilbudsgiver og an-
søger kan lede til kunstigt forhøjede priser i de afgivne tilbud. Det er Rigsrevisionens
opfattelse, at Landbrugsstyrelsen ifølge forordningsgrundlaget er forpligtet til at sikre
dokumentation for udgifternes rimelighed og korrekt konkurrenceudsættelse.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0048.png
Øvrige væsentlige kontroller |
41
Resultater
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsens kontrol af udbetalinger ikke er tilstræk-
kelig. Det indebærer en risiko for, at der er udbetalt tilskud til landbrugere i tilfælde,
hvor disse tilskud burde være sanktioneret eller bortfaldet.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen i 7 ud af 18 sager har udbetalt tilskud, selv
om der er mangler i faktura- og betalingsdokumentationen. Landbrugsstyrelsen har
ikke kontrolleret, at faktura- og betalingsdokumentationen er fyldestgørende, og at
det er tydeligt, at de udgifter, der gives tilskud til, vedrører det ansøgte projekt og er
støtteberettigede.
Undersøgelsen viser, at Landbrugsstyrelsen i 8 ud af 22 sager har udbetalt tilskud,
selv om der mangler dokumentation for, at der er indhentet 2 uafhængige tilbud. Der-
med er der risiko for, at tilbuddene ikke sikrer konkurrenceudsættelse eller understøt-
ter udgifternes rimelighed.
GRUNDLAG FOR UDBETALING
Antal sager med mangelfuld
kontrol
Faktura- og betalingsdoku-
mentationen overholder
krav og efterlader et klart
revisionsspor
Fejl i 7 ud af 18 sager
• De indsendte tilbud sikrer
korrekt konkurrence-
udsættelse
Fejl i 8 ud af 22 sager
Rigsrevisionen, den 5. maj 2021
Lone Strøm
/Claus Vejlø Thomsen
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
42
| Metodisk tilgang
Bilag 1. Metodisk tilgang
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri har sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere i perioden 2014-
2019. Derfor har vi undersøgt følgende:
Har Landbrugsstyrelsen sikret en tilstrækkelig kontrol af landbrugeres bagvedlig-
gende ejerforhold?
Har Landbrugsstyrelsen sikret, at en række øvrige væsentlige krav for at kunne
modtage og beholde tilskud er overholdt?
For at undersøge de 2 spørgsmål har vi sammenholdt regler, instrukser og vejlednin-
ger for den direkte støtte og miljøteknologiordningerne med de relevante EU-forord-
ninger og øvrige relevante regler under national lovgivning.
Undersøgelsen er baseret på data-, dokument- og sagsgennemgang. For at under-
støtte revisionen har vi holdt arbejdsmøder med Landbrugsstyrelsen.
Med henblik på at besvare spørgsmål 1 har vi i kapitel 2 undersøgt udbetalinger af di-
rekte støtte i forhold til tilskudsmodtageres bagvedliggende ejerforhold og modtager-
nes opnåelse af uretmæssige fordele som konsekvens af at operere gennem flere
CVR-numre.
For at belyse konsekvenserne af Landbrugsstyrelsens kontrol af landbrugeres ejer-
forhold i forbindelse med den direkte støtte har vi anvendt Landbrugsstyrelsens data
om alle landbrugere, der har modtaget direkte støtte i 2019. Der er tale om 32.486
CVR-numre.
På den baggrund har vi med data fra Landbrugsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen gen-
nemført en analyse af omfanget af landbrugere, der har ansøgt om tilskud fra flere
selskaber med sammenfaldende ejerskab eller adressesammenfald. Dette forhold
gør sig gældende for 917 landbrugere med ejerskab af i alt 2.061 CVR-numre, som har
modtaget direkte støtte i 2019. Dette har vi analyseret for at belyse, hvor stor en del
af Landbrugsstyrelsens udbetaling af direkte støtte der er berørt af den manglende
kontrol af landbrugeres ejerforhold.
Kvalitetssikring
Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-
ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på
forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-
visionen med relevante kompetencer.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
Metodisk tilgang |
43
Metode for vurdering af ejersammenfald
Oplysninger om det bagvedliggende ejerforhold stammer fra selskabernes egne ind-
rapporteringer til CVR-registeret, hvortil selskaberne er forpligtede til at oplyse om de
reelle ejere. I analysen af det bagvedliggende ejerforhold har vi ikke forholdt os til den
enkelte persons ejerandel, da det vil føre til risiko for en upræcis vurdering af sammen-
hængen mellem ejerandel og kontrol i selskabet. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at
styrelsen kun anser ejere med en ejerandel på minimum 50
%
som bagvedliggende
ejere af et selskab.
Rigsrevisionen henholder sig til, at det fremgår af Erhvervsstyrelsens vejledning om
reelle ejere fra 2017, at reelle ejere defineres på følgende måde: ”Reelle ejere er den
eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed ved di-
rekte eller indirekte ejerskab over en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemme-
rettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler”. Det er dermed ik-
ke muligt at afskrive personer med en ejerandel på under 50
%
i et selskab fra at væ-
re den potentielle bagvedliggende ejer med kontrol over selskabet.
Caseudvælgelse og risikoparametre
Vi har anmodet Landbrugsstyrelsen om at opgøre både tilskud og sanktioner i 2019
for 23 landbrugere, og styrelsen har i den forbindelse beregnet de økonomiske konse-
kvenser af den manglende kontrol af ejerforhold i hver case. De 23 landbrugere er ud-
valgt på baggrund af følgende risikoparametre: omfanget af landbrugernes selskabs-
konstruktioner og fordelingen af tilskudsmidler på de enkelte selskaber.
På baggrund af analysen af de 23 landbrugere har vi desuden foretaget en dyberegå-
ende analyse af 10 landbrugeres selskabskonstruktioner og overførsel af arealer mel-
lem landbrugernes egne CVR-numre i perioden 2015-2019. Det har vi gjort for at un-
dersøge, om der er indikationer på, at omgåelse af kontroller og sanktioner finder sted
via interne forpagtningsaftaler mellem CVR-numre tilhørende den samme landbruger.
De 10 landbrugere er udvalgt fra gruppen af de allerede analyserede 23 landbrugere
ud fra risikoparametrene, de opnåede fordele og kontrolbilledet, som vi fandt ved ana-
lysen af de 23 landbrugere for 2019.
For at belyse Landbrugsstyrelsens kontrol af landbrugernes ejerforhold på miljøtek-
nologiordningerne har vi ligeledes gennemgået populationen af landbrugere, som er
blevet tildelt tilsagn om tilskud under miljøteknologiordningerne i perioden 2014-
2019, og som fordeler sig på 2.453 CVR-numre. Her har vi fundet 19 landbrugere, der
modtager tilskud fra den samme ordning på mere end ét CVR-nummer (i alt 40 CVR-
numre). Disse 19 landbrugere er analyseret med henblik på at vurdere, om de har op-
nået uretmæssige fordele.
For at besvare spørgsmål 2 i kapitel 3 har vi ved dokumentgennemgang og arbejds-
møder belyst Landbrugsstyrelsens administration af tilskudssager.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0051.png
44
| Metodisk tilgang
Ud af de 16 miljøteknologiordninger har vi udvalgt 5 ordninger ud fra parameteret øko-
nomisk væsentlighed. Formålet var at undersøge Landbrugsstyrelsens sagsbehand-
ling i forhold til at overholde en række væsentlige krav. De 5 udvalgte ordninger er ”Mil-
jøteknologi 2014”, ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016”, ”Modernisering af kvæg-
stalde 2015”, ”Modernisering af kvægstalde 2016” og ”Modernisering af kvægstalde
2018”. Ordningerne dækker ca. 1,1 mia. kr., svarende til 63 % af det samlede tilsagns-
beløb på miljøteknologiordningerne fra 2014 og frem til 2019. Tabellen nedenfor viser
miljøteknologiordningernes beløbsramme og antallet af ansøgere på hver ordning.
Igangsatte miljøteknologiordninger i perioden 2014-2019
Ordningens navn
Farestalde LDP 14/20
Miljøteknologi 2014
Farestalde LDP 14/20
Modernisering af kvægstalde 2015
Miljøteknologi 2015 – Gartnere og fjerkræ
Miljøteknologi 2015 – Randzoner
Etablering af løsdrift i farestalde 2016
Miljøteknologi (i svine- og kvægstalde)
Gartnerier 2016
Gylleforsuring 2016
Modernisering af kvægstalde 2016
Modernisering af slagtesvinestalde 2016
Etablering af løsdrift i farestalde 2018
Miljøteknologi 2018 – Æg og fjerkræ, gartnerier og planteavl
Modernisering af kvægstalde 2018
Miljøteknologi 2019 – Kvæg og gartneri
I alt
År
2014
2014
2015
2015
2015
2015
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2018
2018
2018
2019
Endelig
beløbsramme
50�½000�½000 kr.
343�½000�½000 kr.
50�½000�½000 kr.
243�½000�½000 kr.
50�½000�½000 kr.
61�½500�½000 kr.
17�½000�½000 kr.
90�½000�½000 kr.
20�½000�½000 kr.
9�½500�½000 kr.
131�½700�½000 kr.
342�½000�½000 kr.
62�½400�½000 kr.
112�½000�½000 kr.
119�½300�½000 kr.
50�½000�½000 kr.
1�½751�½400�½000 kr.
Antal ansøgninger
26
1�½368
18
586
149
1�½899
22
643
62
3
295
170
38
435
623
508
6�½845
Til brug for sagsgennemgangen har vi udvalgt 50 tilskudssager (10 fra hver af de 5 ord-
ninger), der samlet vedrører ca. 200 mio. kr. De 50 sager er at betragte som cases, der
er udvalgt på baggrund af deres økonomiske væsentlighed. For at undersøge Land-
brugsstyrelsens sagsbehandling har vi gennemgået alle dokumenter og sagsbehand-
lingsprocesser på de 50 sager. Sagerne er udvalgt ud fra, at der er givet tilsagn, og der-
for er det ikke alle sager, hvor der er sket udbetaling, da ansøgeren kan vælge ikke at
ansøge om udbetaling af tilskuddet. Det er derfor heller ikke alle krav, der er relevan-
te for alle 50 sager. I 25 af de 50 sager har der været udbetaling af tilskud.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0052.png
Metodisk tilgang |
45
Figuren nedenfor viser resultatet af den samlede sagsgennemgang på de 50 sager.
Samlet resultat af sagsgennemgangen
ØVRIGE
VÆSENTLIGE KRAV
EJERFORHOLD
ANSØGNING OG PROJEKTETS
PÅBEGYNDELSE
GRUNDLAG FOR UDBETALING
Antal sager med mangelfuld
kontrol
• Kontrollen af ansøgerens ejer-
forhold viser, at ansøgeren ikke
har opnået en uretmæssig fordel
ved at opsplitte sin bedrift og
ansøge fra flere selskaber
Fejl i 5 ud af 50 sager
Antal sager med mangelfuld
kontrol
• Ansøgeren ejer eller forpagter
arealet
Fejl i 6 ud af 50 sager
• Ansøgeren opfylder arbejds-
krafts- ehovet
b
Fejl i 1 ud af 50 sager
• Projektet er ikke påbegyndt
forud for ansøgningen
Fejl i 1 ud af 25 sager
• Projektet har de nødvendige
offentlige tilladelser
Fejl i 16 ud af 36 sager
Antal sager med mangelfuld
kontrol
• Faktura- og betalingsdokumen-
tationen overholder krav og
efterlader et klart revisionsspor
Fejl i 7 ud af 18 sager
• De indsendte tilbud sikrer
korrekt konkurrenceudsættelse
Fejl i 8 ud af 22 sager
Den samme sag kan have mangelfuld kontrol på både ejerforhold, ansøgning og udbetaling og på hver af kravene herunder.
Samlet er der konstateret mangelfuld kontrol i 26 ud af 50 sager. Det giver en fejlprocent på 52 %.
Kilde:
Rigsrevisionen.
Det fremgår af figuren, at Landbrugsstyrelsen har haft en mangelfuld kontrol for kun-
stig opsplitning af landbrugers bedrift i 5 ud af 50 sager.
Gennemgangen viser, at Landbrugsstyrelsen i 6 ud af 50 sager har haft en mangelfuld
kontrol af, om landbrugeren ejer eller forpagter det areal, hvorpå investeringen skal
gennemføres. I én ud af 50 sager har Landbrugsstyrelsen haft en mangelfuld kontrol af
landbrugerens arbejdskraftsbehov og har i én ud af 50 sager haft en mangelfuld kon-
trol af, om projektet er påbegyndt før indsendelse af ansøgningen. Gennemgangen vi-
ser endvidere, at Landbrugsstyrelsen i 16 ud af 36 sager har haft en mangelfuld kon-
trol af, om investeringen har opnået de nødvendige offentlige tilladelser.
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
46
| Metodisk tilgang
Det fremgår af desuden af figuren, at Landbrugsstyrelsen har haft en mangelfuld kon-
trol af faktura- og betalingsdokumentationen i 7 ud af de 18 sager, hvor det er relevant
at kontrollere for dette. Herudover skal Landbrugsstyrelsen kontrollere, om der er do-
kumentation for, at priserne på investeringen er rimelige og konkurrenceudsat kor-
rekt. Hvis kravene ikke er opfyldt, skal sagsbehandleren tage stilling til, om tilsagnet
skal bortfalde eller sanktioneres. Gennemgangen viser, at Landbrugsstyrelsen har
haft en mangelfuld kontrol i 8 ud af 22 relevante sager.
Samlet set viser gennemgangen af sagerne, at der er mangler i 26 af de 50 sager. Det
betyder, at 52 % af sagerne ikke lever op til de fastsatte krav.
Væsentlige dokumenter
I sagsgennemgangen har vi gennemgået alle de dokumenter på sagerne, som Land-
brugsstyrelsen har udleveret på baggrund af styrelsens journalisering af dokumenter
på hver sag. Hver sag indeholder en tilsagnssag og en eventuel udbetalingssag med
hver deres journalnummer. Dokumenterne på sagerne er af følgende typer:
ansøgning
offentlige tilladelser (byggetilladelse og miljøgodkendelse)
tilsagnsbrev
tilbud
ansøgning om projektændring
godkendelse af projektændring
anmodning om udbetaling
dokumentation for afholdte udgifter
udbetalingsbrev
afsyningsrapport.
Møder
Vi har holdt arbejdsmøder med Landbrugsstyrelsen, hvor styrelsen har forklaret deres
sagsbehandlingspraksis.
Registerdata
Landbrugsstyrelsen har leveret data om alle CVR-numre, som har modtaget direkte
støtte i ansøgningsåret 2019. Alle data, der ikke omhandler udbetalte beløb, er indhen-
tet fra CVR-registeret af enten Rigsrevisionen eller af Erhvervsstyrelsen i samarbejde
med Landbrugsstyrelsen.
Standarderne for offentlig revision
Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.
Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-
nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-
læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI
100-999).
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0054.png
Ordliste |
47
Bilag 2. Ordliste
Afsyning
Afsyning foretages på alle tilskudsprojekter under miljøteknologiordningerne. Formålet med afsy-
ningen er bl.a. at kontrollere, om projektet er gennemført i overensstemmelse med det ansøgte pro-
jekt. Afsyningen af tilskudsprojekter er en mindre omfattende form for stedlig kontrol end den fy-
siske kontrol. Fx foretages der ikke fuld bilagsgennemgang ved en afsyning, medmindre kontrollø-
ren får mistanke om, at der er uregelmæssigheder. Ved en fysisk kontrol foretages der altid fuld
bilagsgennemgang.
Der skal være armslængde mellem ansøger og tilbudsgiver og uafhængighed mellem tilbudsgivere.
Parter, som altid anses for interesseforbundne eller afhængige, er fx:
ægtefæller eller anden familie, hvor den ene er tilskudsmodtager, og den anden driver den virk-
Armslængde og
uafhængighed
somhed, der leverer varen eller tjenesteydelsen til projektet
virksomheder ejet af samme person
en virksomhed, der ejer en anden virksomhed (fx moder- og datterselskab)
øvrige koncernforbundne selskaber.
Betalingsorgan
Landbrugsstyrelsen er betalingsorgan for EU. Styrelsen er godkendt til at forvalte tilskud fra EU’s
landbrugsfonde til landbrugere.
Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår
det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af
betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af land-
distrikterne og krydsoverensstemmelse.
Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supple-
rende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støt-
te til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-
terne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser.
Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fast-
læggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/
2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling
af Landdistrikterne (ELFUL).
Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gen-
nemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for
så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af land-
distrikterne og krydsoverensstemmelse.
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Euro-
pæiske Fællesskabers finansielle interesser.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støt-
te til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-
terne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om fi-
nansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets
forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr.
1290/2005 og (EF) nr. 485/2008.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fast-
sættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne
af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rå-
dets forordning (EF) nr. 73/2009.
Delegeret forordning nr.
640/2014
Delegeret forordning nr.
807/2014
Delegeret forordning nr.
808/2014
Delegeret forordning nr.
809/2014
EF, Euratom nr. 2988/95
Forordning nr. 1305/2013
Forordning nr. 1306/2013
Forordning nr. 1307/2013
FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Beretning nr. 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere
2392983_0055.png
48
| Ordliste
Indsatsområde
En miljøteknologiordning indeholder typisk flere indsatsområder. Et indsatsområde kan være etablering
af nye stalde eller renovering af en eksisterende stald. Landbrugsstyrelsen har i en bekendtgørelse el-
ler vejledning til ansøgere fastlagt, at der kun må ansøges én gang pr. indsatsområde.
For at være konkurrenceudsat korrekt skal de relevante regler for tilbud og udbud være overholdt. Der
skal fx være tale om sammenlignelige tilbud, og der skal bl.a. være armslængde mellem ansøger og til-
budsgiver og uafhængighed mellem tilbudsgivere.
Den risiko, der opstår ved, at Landbrugsstyrelsen ikke kontrollerer for, om landbrugerne er støtteberetti-
gede. I dette tilfælde opstår risikoen konkret ved en manglende kontrol af ansøgers ejerforhold. Når kon-
trollerne ikke udføres, ved Landbrugsstyrelsen derfor ikke, om landbrugerne er støtteberettigede til de
tilskud, som de har ansøgt om at få tildelt. Kontrolrisikoen omfatter derfor det beløb, som Landbrugs-
styrelsen burde have fundet i en sådan kontrol, dvs. de beløb, som er ansøgt af landbrugere, der ejer fle-
re selskaber.
Et klart revisionsspor kræver, at tilsagnets omkostningsarter kan genfindes 1�½1 i udbetalingsanmodnin-
gen. Dette kræver en specifikation af udgifterne på de indsendte fakturaer, så de enkelte omkostninger
kan identificeres og adskilles fra andre omkostninger. Hvis der ikke er en tilstrækkelig specifikation, fx
ved en acontofaktura, er der ikke et klart revisionsspor.
Konkurrenceudsættelse
Kontrolrisiko
Revisionsspor