FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 130
Offentligt

Rapport fra den økonomiske

ekspertgruppe vedrørende

udfasning af hjælpepakker II

3. maj 2021

Professor Torben M. Andersen (formand)

Professor Michael Svarer

Professor Philipp Schröder

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Forord

Som en del af genåbningsplanen, der blev aftalt den 22. marts 2021, var aftalepartierne enige om at ned-

sætte en ekspertgruppe til at komme med anbefalinger om udfasning af hjælpepakker til erhvervslivet.

Ekspertgruppen er blevet bedt om:



I relevant omfang at opdatere og supplere tidligere analyser om hjælpepakker.

Komme med anbefalinger om sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne fra d. 1. juli 2021

og frem – og herunder beskrive scenarier for forventningerne til dansk økonomi.



Komme med anbefalinger om, hvordan man kan holde hånden under virksomheder i særligt udsatte

brancher og særligt med sigte på underleverandørerne.



Inddrage relevante sektorer i arbejdet.

Ekspertgruppens arbejde har taget udgangspunkt i både et samfunds- og erhvervsøkonomisk perspektiv.

Den foreliggende rapport skal ses i sammenhæng med ekspertgruppens rapport fra den 27. maj 2020.

Rapportens kapitel 2 indeholder en principiel diskussion af samfundsøkonomiske begrundelser samt for-

dele og ulemper ved hjælpepakker. Kapitel 3 belyser udviklingen i dansk økonomi efter Covid-19 pandemi-

ens udbrud. Kapitel 4 viser blandt andet, hvordan krisen har ramt arbejdsmarkedet forskelligt på tværs af

brancher, og erfaringerne med udfasningen af lønkompensationsordningen under første genåbning. På

baggrund af genåbningsplanen opstilles i kapitel 5 forskellige mulige scenarier for den fremtidige

sundhedsmæssige udvikling, og hvilke restriktioner der fortsat kan være gældende, som har betydning for

økonomien. Kapitel 6 indeholder en gennemgang af kompensationsordningerne og redegør for erfarin-

gerne fra første udfasning samt de målrettede ordninger, der var gældende inden anden smittebølge i vin-

teren. Kapitel 7 ser nærmere på sammenhængende produktionsaktiviteter i økonomien, herunder i forhold

til leverandører og underleverandører. I kapitel 8 gives en status for likviditetsordninger samt låne- og ga-

rantiordninger. Overvejelser og anbefalinger om modeller for afvikling af hjælpepakkerne fremlægges i ka-

pitel 9.

Formålet med hjælpepakkerne har været at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger, at bi-

drage til en mere rimelig fordeling af de økonomiske konsekvenser af sundhedskrisen og at holde berørte

virksomheder klar til ny fremgang i takt med genåbning af samfundet. Hjælpepakkerne har været et vigtigt

element i grundlaget for, at der med genåbningen er udsigt til en hurtig genopretning af aktiviteten i alle

dele af dansk økonomi. Det er dog afgørende, at hjælpepakkerne ikke fastholdes for længe, idet deres sam-

fundsøkonomisk negative konsekvenser tiltager over tid. I denne rapport følges der blandt andet op på er-

faringen efter den første genåbning og udfasning af hjælpepakker, som udgangspunkt for anbefalinger om

udfasning af hjælpepakkerne i den aktuelle situation.

Med denne rapport afslutter ekspertgruppen sit arbejde.

Vi vil gerne takke alle, der har bidraget med data, viden og sparring til arbejdet.

Torben M. Andersen/Den økonomiske ekspertgruppe, 3. maj 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning ...................................................................................................................3

2. Samfundsøkonomiske begrundelser for hjælpepakker ........................................................6

3. Dansk økonomi siden coronaudbruddet ............................................................................16

4. Arbejdsmarkedet og hjælpepakker ....................................................................................26

5. Scenarier for dansk økonomi .............................................................................................44

6. Brug af kompensationsordninger og erfaringer fra første udfasning ..................................54

7. Sammenhængende erhvervsaktiviteter .............................................................................74

8. Status på likviditetsordninger .............................................................................................83

9. Modeller for udfasning af hjælpepakker .............................................................................99

10. Kommissorium for økonomisk ekspertvurdering af udfasning af hjælpepakkerne II .......118

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

1. Sammenfatning

Som følge af Covid-19 pandemien blev store dele af det danske samfund pludseligt og uventet lukket ned i

foråret 2020, og i vinteren 2021 kom en ny smittebølge, der førte til omfattende nedlukninger. For at holde

hånden under danske virksomheder og job i en midlertidig periode blev der stillet en række hjælpepakker

til rådighed for virksomheder, selvstændige og lønmodtagere. Hjælpepakkerne er en ny type politisk tiltag i

form af kompensationsordninger (fx lønkompensation, faste omkostninger, kompensation for tab af om-

sætning for selvstændige m.m.) samt likviditets- og garantiordninger (fx udskydelse af betalinger af skat og

moms, lånegarantier, m.m.).

Formålet med hjælpepakkerne har været at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger, at bi-

drage til en mere rimelig fordeling af de økonomiske konsekvenser af sundhedskrisen og at holde de be-

rørte virksomheder klar til ny fremgang i takt med genåbning af samfundet. Det er vigtigt at understrege,

at sundhedskrisen uanset håndteringen ville have store omkostninger for samfundsøkonomien.

Hjælpepakkerne har været et vigtigt element i grundlaget for, at der med genåbningen kommer en hurtig

genopretning af aktiviteten i dansk økonomi. De har således været en god investering i at få Danmark godt

igennem pandemien. Samtidig er det dog afgørende, at omfattende hjælpepakker ikke fastholdes for længe.

De indebærer betydelige offentlige udgifter, er administrativt tunge for både det offentlige og virksomhe-

derne, de øger risikoen for svindel og kan på nogle stræk give støtte for at producere mindre end det ellers

var muligt. For det offentlige har de direkte udgifter til kompensationsordningerne frem til nu været på 35

mia. kr., hvortil kommer tabsrammer på garantier og låneordninger mv. Endvidere har hjælpepakkerne en

tendens til at bevare økonomiens status quo og dermed svække den dynamik, som er en central drivkraft

bag stigende velstand og en velfungerende økonomi,

jf. også Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe

vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.

Erfaringerne med første genåbning og udfasning af de generelle hjælpepakker i sommer og efteråret 2020

var mere positive end forventet af de fleste. De generelle kompensationsordninger blev afviklet på linje

med forslagene i ekspertgruppens rapport fra foråret om udfasning af hjælpepakker. Økonomien rettede

sig hastigt, forbruget i blandt andet restauranter og butikker vendte tilbage til normalen, og antallet af le-

dige faldt sideløbende med udløbet af lønkompensationsordningen. Antallet af konkurser forblev lavt.

Afviklingen af kompensationsordningerne i forbindelse med første genåbning førte således hverken til sti-

gende ledighed eller uoverkommelige udfordringer for hovedparten af virksomhederne. Tvangslukkede

virksomheder, og virksomheder, der var ramt af restriktioner – og derfor med indskrænket eller ingen mu-

lighed for aktivitet – havde fortsat adgang til visse målrettede ordninger. Erfaringen med de målrettede

ordninger er dog, at de var administrativt meget besværlige for både virksomheder og myndigheder, og at

de ikke fangede alle virksomheder, der var ramt indirekte af restriktionerne. I forbindelse med vinterens

smittebølge og nedlukning af dele af dansk økonomi, blev der igen åbnet for adgangen til de generelle kom-

pensationsordninger.

Genåbningen af samfundet efter vinterens nedlukning er nu godt i gang – og derfor gælder mange af de

samme overvejelser som i ekspertgruppens rapport fra foråret 2020. Smittespredningen er aftaget, og sam-

tidig er udrulningen af vacciner godt på vej. Hovedparten af alle restriktioner forventes at være udfaset i

løbet af sommeren. Endvidere er pandemien og konsekvenserne nu en mere kendt risiko, og virksomhe-

derne har haft tid til at begynde at omstille sig og tage højde for den nye situation.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Overordnede forslag til afvikling af hjælpepakker

I lyset af den igangsatte genåbningsproces er der behov for at udfase hjælpepakkerne. Den fremtidige ud-

vikling i pandemien er dog fortsat usikker, og dermed er der også usikkerhed om den økonomiske udvik-

ling fremadrettet. Derfor er det i forbindelse med udfasningen af hjælpepakkerne vigtigt at tage højde for,

at en genåbning kan foregå i flere hastigheder. Endvidere kan en mere vedvarende pandemisituation ikke

udelukkes, hvilket kræver særlige overvejelser.

Et vigtigt hensyn i en velfungerende økonomi er ikke at fastlåse økonomien unødigt eller forsinke en tilpas-

ning, hvor der er sket et skift i produktionsbetingelserne eller efterspørgslen. I en normal situation skal

virksomhederne kunne stå på egne ben, og der vil være en naturlig dynamik, hvor nogle virksomheder luk-

ker og nye kommer til, og hvor der også sker brancheforskydninger i forhold til ændringer i efterspørgslen.

Der bliver hele tiden nedlagt job og afskediget medarbejdere og oprettet nye job og ansat medarbejdere.

Bremses disse mekanismer, vil det på længere sigt have store konsekvenser for produktivitet, beskæftigelse

og velstand.

En del af dynamikken består i, at forskellige former for reguleringer indpasses i virksomhedernes forret-

ningsmodel. Det vil fx indebære, at krav til hygiejne, som eventuelt kan få en mere blivende karakter, vil

være en del af virksomhedernes omkostninger, som kan afspejles i priserne. Det gælder også i forhold til

risikoen for fremtidige udsving i omsætningen, som kan være afledt af smitteudviklingen. Det vil fx gælde i

forhold til risikoen for en mere tilbagevendende pandemi.

Det er derfor ekspertgruppens vurdering, at den økonomiske politik i takt med genåbningen skal indrettes,

så nødvendige tilpasninger ikke hæmmes, hverken på arbejdsmarkedet eller på tværs af virksomheder og

brancher.

På den baggrund foreslås det, at hjælpepakkerne ophører i deres nuværende form fra d. 1. juli 2021, dvs. de

eksisterende kompensationsordninger ophører, og de brede likviditetsordninger på skatteområdet forlæn-

ges ikke, men ophører, når betalingerne forfalder. Det gælder uanset om genåbningen forløber lidt hurti-

gere eller lidt langsommere end planlagt. Pandemien har nu varet i over et år, og dens konsekvenser ken-

des bedre. Hermed har virksomheder også bedre mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger. For en

nærmere beskrivelse af de detaljerede forslag vedrørende de mange forskellige hjælpepakker henvises der

til

kapitel 9, Modeller for udfasning af hjælpepakker.

Samtidigt kan nogle erhverv fortsat være påvirket af restriktioner i perioden efter den 1. juni 2021, herun-

der i forbindelse med lokale nedlukninger, og der kan også på nogle områder tage tid inden aktiviteten nor-

maliseres.

Det foreslås, at der i en periode efter d. 1. juli 2021 etableres nye ordninger, der kan tage hånd om særligt

udsatte virksomheder, mens de eksisterende ordninger for tvangslukkede virksomheder fortsætter. Det er

vigtigt, at der sker en målretning mod særligt udsatte virksomheder. Adgangen til kompensation kan base-

res på en tilgang med en relativ enkel ordning med afsæt i egenskaber ved de generelle ordninger, som sik-

rer, at alle virksomheder med en betydelig omsætningsnedgang er omfattet, men med skærpede adgangs-

krav. Adgangen til yderligere likviditet skal i videst muligt omfang være baseret på en egentlig kreditvurde-

ring, enten af bankerne eller evt. via låne- og garantiordninger i Vækstfonden og EKF.

Det er ekspertgruppens vurdering, at der ikke kan laves hensigtsmæssige ordninger baseret på branchetil-

hørsforhold. Det kan bl.a. i en vis udstrækning være tilfældigt, hvilken branchekode den enkelte virksom-

hed tilhører (fx for virksomheder med spredte aktiviteter). Erfaringerne fra efteråret 2020 var desuden, at

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

de direkte målrettede ordninger i praksis var administrativt tunge, og der kan være en tendens til at under-

leverandører falder igennem.

Med de foreslåede tiltag vil langt de fleste virksomheder ikke længere modtage støtte under kompensati-

onsordninger. I en økonomi, der er genåbnet, vil der således også være større perspektiv i tiltag, der under-

støtter efterspørgslen i brancher, der stadig måtte være i nød – snarere end en forlængelse af de nuvæ-

rende støtteordninger, som blandt andet ville risikere at holde nødvendige omstillinger tilbage.

Der bør for virksomheder, der i afgrænsede perioder er tvangslukket, stadig være kompensationsordnin-

ger, der understøtter produktive jobmatch og overlevelse af rentable aktiviteter, herunder adgang til løn-

kompensationsordningen. For at understøtte arbejdsmarkedet vurderer ekspertgruppen i tråd med anbefa-

lingerne i rapporten fra maj 2020, at der kan være perspektiv i at have den midlertidige arbejdsfordelings-

model, som gælder i resten af 2021, i beredskab også efterfølgende, så den kan aktiveres om nødvendigt.

Den midlertidige arbejdsfordelingsordning understøtter i højere grad omstillingsevnen i dansk økonomi

end en fortsat generel lønkompensationsordning ville gøre.

Usikkerheden om pandemiens fortsatte udvikling understreger vigtigheden af at bevare og udbygge et in-

stitutionelt set-up og beredskab. I den sammenhæng er det vigtigt systematisk at evaluere hjælpepakkernes

indretning og effekt set i forhold til administrative konsekvenser, omkostninger m.m.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

2. Samfundsøkonomiske

begrundelser for hjælpepakker

Samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Baggrunden for de ekstraordinære hjælpepakker under både den første og anden bølge af Covid-19 pande-

mien i foråret 2020 og vinteren 2021 var en økonomi ramt af omfattende smittefare, inddæmningstiltag,

og en uventet og voldsom ændring i den økonomiske situation.

Hjælpepakkernes formål har været at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger, at bidrage til

en mere rimelig fordeling af de økonomiske konsekvenser af sundhedskrisen, værne om særlig hårdt ramte

brancher og at holde de berørte virksomheder klar til ny fremgang i takt med genåbning af økonomien.

De ekstraordinære hjælpepakker omfattede bl.a. en række kompensationsordninger, herunder hel eller

delvis dækning af faste omkostninger for virksomhederne, kompensation for tab af indkomst for selvstæn-

dige og lønkompensation for hjemsendte lønmodtagere. I perioden mellem de to større smittebølger havde

virksomheder, der var ramt af konkrete restriktioner, løbende adgang til målrettede kompensationsordnin-

ger. Derudover inkluderede hjælpepakkerne også omfattende likviditetstiltag og garantiordninger, som

skulle bidrage til, at ellers rentable og levedygtige virksomheder ikke skulle gå konkurs på grund af et kor-

terevarende omsætningsbortfald eller -nedgang. Figur 2.1 giver et overblik over de forskellige typer af hjæl-

pepakker.

De omfattende hjælpepakker har bidraget til at holde hånden under dansk økonomi under pandemien hid-

til. De har dermed medvirket til at reducere antallet af virksomhedslukninger og afskedigelser, som er af-

gørende for, at økonomien hurtigt kan genoprettes i takt med afvikling af inddæmningstiltagene. Samtidig

er det afgørende, at omfattende hjælpepakker ikke fastholdes for længe. De indebærer betydelige offentlige

udgifter, er administrativt tunge og kan på nogle stræk give støtte for at producere mindre, end det ellers

var muligt. Endelig har de en tendens til at bevare en økonomisk status quo og dermed svække den dyna-

mik, som er en central drivkraft bag stigende velstand og en velfungerende økonomi. Den underliggende

dynamik i dansk økonomi og dens betydning for den økonomiske udvikling er nærmere beskrevet i

Rap-

port fra den økonomiske ekspertgruppe vedførende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.

Baggrunden for indførelsen af hjælpepakkerne var både, at store dele af økonomien blev pålagt restriktio-

ner, som i en periode helt eller delvist fjernede virksomheders forretningsgrundlag, men også – især i den

første bølge – at en pludselig og uforudset ændring i den økonomiske situation skabte stor usikkerhed og

truede med at føre til et dybt tilbageslag med potentielt langvarige konsekvenser for værdiskabelse og be-

skæftigelse. Det afspejlede både ændret adfærd som følge af smittefaren, bl.a. for forbrugere, samt restrik-

tioner i ind- og udland for at mindske smitten. Det er således ikke nationale restriktioner alene, der har be-

grundet hjælpepakker i forskellige lande, men også uforudsigeligheden og omfanget af det stød, der ramte

– og som kunne lede til alvorlige konsekvenser på makroniveau. Også et land som Sverige, hvor konkrete

nedlukninger og restriktioner spillede en mindre rolle, har således indført hjælpepakker for ramte virk-

somheder.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 2.1

Overblik over typer af hjælpepakker

Anm.: Kompensationsordninger dækker både over de generelle ordninger åbne for alle virksomheder under første og anden smittebølge (og under

nedlukningen i Nordjylland), der opfyldte enkelte brede kriterier, og de målrettede ordninger knyttet til specifikke restriktioner i perioden der-

imellem. Kompensationsordning for

selvstændige mv.

omfatter kompensationsordning for selvstændige, freelancere med B-indkomst, free-

lancere med blandet indkomst (kombinatører). Der er desuden også indført kompensationsordninger for særligt sæsonafhængige selvstæn-

dige og freelancere mv. Øvrige kompensationsordninger omfatter arrangementsordningen og en række hjælpepakker til erhvervslivet på

kulturområdet. Under Vækstfonden og EKF er der følgende ordninger: Garantiordning for SMV’er i Vækstfonden, Garantiordning for større

virksomheder i Vækstfonden, Garantiordning for SMV’er i EKF (likviditetskaution), Garantiordning for større virksomheder i EKF, Covid-19-

matchfinansieringsordning til iværksættere i de tidlige faser, Covid-19-matchfinansieringsordning til venturevirksomheder og Statslig garanti-

dækning for virksomhedernes handel og eksport i EKF. Andre ordninger dækker over: Genstartsfonden, Danmarks Genopretningsfond og

Garantiordning for rejsegarantifonden.

Det er vigtigt at understrege, at sundhedskrisen uanset håndteringen ville have store omkostninger for

samfundsøkonomien. Hjælpepakkerne har markant reduceret de samfundsøkonomiske omkostninger ved

sundhedskrisen. Krisens karakter gør imidlertid, at udvalgte sektorer i økonomien rammes særligt hårdt.

Mens samfundet har haft en fælles interesse i at mindske smitterisikoen, rammer omkostningerne for ned-

lukninger og restriktioner dele af økonomien hårdere end andre, navnlig de dele, hvor der er tæt kontakt

mellem mennesker. Både den offentlige og den private sektor er påvirket på en række områder. For den

offentlige sektor har der været hjemsendte medarbejdere og reduceret aktivitetsniveau for fx undervisning

og uddannelse. Offentligt ansatte har fået løn under hjemsendelse mv. og derved er der i princippet foreta-

get en indirekte støtte til de berørte offentlige områder. For den private sektor har der været brug for di-

rekte støtte af forskellige typer, som sammenfattet i figur 2.1. Hjælpepakkerne betyder, at omkostningerne

og ulemperne ikke kun bliver båret af nogle få, men i høj grad dækkes i fællesskab via de offentlige finan-

ser. Hjælpepakkerne bidrager på den måde til en mere jævn fordeling af gevinster og ulemper ved restrikti-

onerne.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Overordnet er den offentlige intervention med bl.a. hjælpepakker begrundet i, at markedsmekanismen

ikke umiddelbart kan håndtere den særlige situation, der opstod pga. Covid-19 pandemien. Selvom hus-

holdninger og virksomheder har finansielle stødpuder til håndtering af økonomiske udsving, og der er et

socialt sikkerhedsnet, så er det ikke tilstrækkeligt i forhold til den ekstraordinære situation, der opstod

med pandemien. Hjælpepakkerne er en ny type politisk tiltag bestående af kompensationsordninger samt

likviditets- og garantiordninger og enkelte andre ordninger og tiltag. Kompensationsordningerne finansie-

res via de offentlige finanser, og dermed spredes finansiering over tid. Låne- og garantiordninger udnytter,

at det offentlige har nemmere adgang til lånefinansiering og ud fra systemiske hensyn påtager sig mere ri-

siko, end private långivere er villige til.

Diskussionen af de økonomiske begrundelser for de ekstraordinære hjælpepakker, og betydningen af en

udfasning af ordningerne, tager i det følgende udgangspunkt i de tre overordnede opgaver, som den økono-

miske politik traditionelt skal opfylde,

jf. også tabel 2.1



hensyn til økonomisk efficiens og allokering,

fordelings- og forsikringshensyn, samt

hensyn til konjunkturstabilisering og en stabil makroøkonomi.

Disse tre dimensioner peger også på en lang række afvejninger i forhold til hjælpepakkernes indførelse,

indretning og udfasning. Opdelt på disse dimensioner er konsekvenserne af at benytte hjælpepakker mid-

lertidigt og i en længere periode sammenfattet i tabel 2.1.

Tabel 2.1

Gevinster og omkostninger ved ekstraordinære hjælpepakker ud fra formål og tidshorisont

Hensyn

Kort periode med hjælpepakker

Bevarer gode jobmatch

Undgår konkurser for rentable virksomheder

Mindsker dog samtidig incitamenterne til at

tilpasse forretningsmodellen

Omfordeler byrder fra de få til hele samfun-

det, som har gavn af lavere smitte

Kompenserer for statslig indgriben i forret-

ningsmuligheder

Forsikrer mod uforudset chok

Modgår fald i indkomst

Større tryghed om de økonomiske udsigter

Bedre afsæt for genopretning

Undgå langvarige ar på økonomien

Lang periode med hjælpepakker

Hæmmer omstilling og dynamik

Mindsker velstand og vækst

Mindsker incitamenterne til at tilpasse

forretningsmodellen

Kortsigtsargumenter bortfalder, når

smitte er under kontrol, og restriktioner

ophæves

Efficiens og allokering

Fordeling og forsikring

Konjunkturstabilisering/makro

Uegnet som instrument til at modgå ge-

nerelle konjunkturudsving

Efficiens og allokering

Hjælpepakkerne har først og fremmest været en samfundsøkonomisk investering i, at et kraftigt, men for-

venteligt korterevarende fald i efterspørgsel og produktionsmuligheder forårsaget af en ekstraordinær

sundhedssituation, ikke skulle føre til, at et stort antal gode jobmatch skulle gå tabt på kort tid, eller føre

til, at en lang række ellers rentable danske virksomheder skulle gå konkurs på en gang. Det ville medføre et

betydeligt tab af virksomhedsspecifik viden og produktivitet samt kapitaltab.

I kapitlet gennemgås navnlig argumenter og hensyn i forbindelse med de tre store kompensationsordninger – lønkompensation, kom-

pensation for faste udgifter og kompensation for selvstændige – samt likviditetstiltag. Hensynene og afvejningerne dækker dog i vidt om-

fang også øvrige ordninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Hjælpepakkerne har derfor bidraget afgørende til at holde produktionskapacitet intakt og holde virksom-

hederne og økonomien klar til, at der igen kan åbnes for deres økonomiske aktivitet. Det samfundsøkono-

miske perspektiv er knyttet til mulighederne for at bevare økonomiens samlede kapacitet, og ikke et speci-

fikt job eller virksomhed. Det er således ikke forventningen eller succeskriteriet, at alle virksomheder og

jobs kan forsætte efter krisen, men at der er bevaret en kapacitet og jobmatches, der gør en hurtig genop-

retning mulig.

Bevarelsen af gode jobmatch bidrager også til at undgå transaktionsomkostninger og øget usikkerhed, der

ellers ville være forbundet med først at afskedige og senere genansætte medarbejdere. Det spiller samtidig

en rolle – ligesom fx for virkningen af de automatiske stabilisatorer i almindelige økonomiske tilbageslag –

at staten har lettere og billigere adgang til kapitalmarkederne end private, hvilket også bidrager til at mind-

ske de samfundsøkonomiske omkostninger ved den midlertidige krise.

Hjælpepakkerne har imidlertid en indbygget status quo bias og lægger en bremse på den dynamik, der er i

den private sektor. Ulemperne ved denne status quo bias stiger, jo længere tid, hjælpepakkerne er i kraft.

Under normale omstændigheder er der i økonomien hele tiden virksomheder, der lukker, nye der åbner og

andre, der ekspanderer. Tilsvarende bliver der løbende nedlagt job og afskediget medarbejdere, men også

oprettet nye job og ansat medarbejdere. Noget af denne dynamik bremses så længe hjælpepakkerne bidra-

ger til at fastholde arbejdskraft og kapital i brancher, hvor der ikke kan opretholdes normal aktivitet. Bibe-

holdes hjælpepakkerne for længe og bremses omstillingsprocesserne, har det store konsekvenser for pro-

duktivitet, beskæftigelse og velstand. Hjælpepakkernes status quo-bias kan på den måde forsinke genop-

retningen af dansk økonomi.

Under de generelle hjælpepakker ydes der kompensation til virksomheder med fx et tilstrækkeligt stort

omsætningstab, og der er også generel adgang til likviditet via udskydelse af betalinger af skat og moms.

Denne indretning gør det relativt smidigt og nemt at få adgang til støtten, hvilket i sig selv er vigtigt i en

krisesituation. Omvendt har det den ulempe, at der ikke sker en vurdering af den enkelte virksomheds øko-

nomiske situation, og dermed om der gives støtte til virksomheder, som vil være rentable i fremtiden. Også

i normale år vil der være virksomheder, som oplever betydelig omsætningsnedgang af en lang række

grunde. For eksempel har 23 pct. af virksomheder inden for branchen

kultur og fritid

oplevet omsætnings-

fald på mere end 35 pct. i årene 2012-2016,

jf. appendiks 3.3 i Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe

vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.

Selvom hjælpepakkerne ikke yder fuld kompensation

for virksomhedernes tab, giver adgangen til likviditet (og virksomhedens egne finansielle stødpuder) mu-

ligheder for at videreføre virksomheden. Dette implicerer på den ene side en selvrisiko, da likviditeten skal

betales tilbage, men også en risiko for at der oparbejdes ”gældspukler”, og at nogle virksomheder holdes

kunstigt i live.

Dertil kommer at hårdt ramte virksomheder, som kommer i midlertidige likviditetsudfordringer, kan være

nødt til at udvide deres ejerkreds med nye investorer, evt. udenlandske. For særlig samfundsbærende bran-

cher og virksomheder, for eksempel i forbindelse med infrastrukturaktiviteter eller særlig forsknings- og

videnstunge virksomheder, kan der være et argument for, at sådanne eventuelle overtagelser udløst af den

midlertidige krise ikke er hensigtsmæssige. Tilsvarende vil konkurs af sådanne virksomheder være meget

bekostelig. Her kan særligt hjælpepakker med sigte på midlertidig rekapitalisering være hensigtsmæssige.

Økonomisk fordeling og forsikring

Som nævnt har borgerne en fælles interesse i, at smitterisikoen mindskes, mens omkostningerne ved re-

striktioner og nedlukning rammer nogle sektorer og grupper af lønmodtagere meget hårdere end andre.

Hjælpepakkerne bidrager derfor til en mere rimelig fordeling af byrderne ved håndteringen af sundheds-

krisen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Hertil kommer, at restriktioner og nedlukning indebærer, at virksomheder fratages dele af deres forret-

ningsgrundlag. Hjælpepakkerne kan i den forbindelse ses som en forsikring, der med tilbagevirkende kraft

dækker hændelser, som lønmodtagerne, virksomhederne og de selvstændige ikke havde indflydelse på, og

som de navnlig i begyndelsen ikke har haft mulighed for at tilpasse sig. Virksomhederne bærer dog stadig

en del af risikoen og omkostningerne, da ordningerne ikke giver fuld kompensation for alle økonomiske

konsekvenser, jf. ovenfor. Det svarer til den selvrisiko, der også typisk er indbygget i forsikringskontrakter.

I forhold til fordelings- og forsikringsaspektet skal det også noteres, at krisen ikke er symmetrisk i den for-

stand, at alle dele af økonomien påvirkes negativt. Nogle erhverv er hårdt ramt, mens andre oplever en

fremgang som følge af ændret efterspørgselssammensætning.

Hjælpepakkerne har også en implikation for fordelingen mellem nutid og fremtid. De forskellige tiltag fi-

nansieres via de offentlige finanser og dermed øget offentlig gæld. Det offentlige har netop nemmere og

bedre muligheder for at låne og dermed sprede konsekvenserne over tid, end private virksomheder og hus-

holdninger har. Den øgede offentlige gæld skal honoreres i fremtiden, og dermed spredes de økonomiske

konsekvenser af krisen på tværs af generationer.

Når først smitten er under kontrol, restriktioner hæves, og den økonomiske aktivitet vender tilbage, er der

ikke længere de samme begrundelser for at omfordele byrder – hverken mellem individer eller på tværs af

generationer. Virksomheder kan fortsat stå over for større usikkerhed og øgede omkostninger som følge af

sundhedsmæssige krav, men det vil i så fald være en del af de fremtidige markedsvilkår, man skal indrette

sig efter. Hjælpepakkernes funktion som forsikring med tilbagevirkende kraft kan både medvirke til at

styrke opfattelsen af Danmark som et land med stabile rammevilkår, hvilket kan understøtte risikovillig-

hed og fortsat investeringslyst, men også skabe en risiko for, at virksomhederne ikke forbereder sig til-

strækkeligt på fremtidige risici, hvis der skabes forventning om løbende statslige ”bail-outs” i tilfælde af

fornyede sundhedskriser (såkaldt moral hazard).

Konjunkturstabilisering/makro

I den ekstraordinære situation skabt af Covid-19 pandemien har den direkte hjælp til virksomhederne og

understøttelse af husholdningernes indkomster via hjælpepakkerne skabt et grundlag for, at økonomien

hurtigt kan rette sig i takt med genåbningen. Det mindsker risikoen for et meget dybt tilbageslag, som

kunne have medført mere strukturelle skader på økonomien, fx i form af højere langtidsledighed og færre

investeringer, herunder også mindre forskning, udvikling og innovation.

Hjælpepakkerne (herunder det forsikringsmæssige aspekt) har samtidig haft en tillidsunderstøttende rolle,

som har bidraget til at undgå et større og selvforstærkende fald i efterspørgslen fra både husholdninger og

virksomheder. En tidlig markering af villigheden og muligheden for at stille omfattende hjælpepakker til

rådighed havde en stor betydning som et klart signal om et beredskab til håndteringen af situationen. Disse

tillidsskabende effekter går videre end, hvad der kan aflæses ud af den faktiske brug af ordningerne, idet

det har selvstændig værdi at vide, at muligheden for hjælp er til stede, hvis man er ramt. Indførelsen af

kompensations- og likviditetsordninger som middel til at undgå en konkursbølge har desuden bidraget til

at undgå, at pandemien kunne have ført til en øget risiko for en finansiel krise, som typisk ville have både

dybe og langvarige makroøkonomiske konsekvenser.

Konjunkturudsving er tilbagevendende begivenheder, og lavkonjunkturer håndteres normalt ved, at de au-

tomatiske stabilisatorer og finanspolitiske tiltag understøtter efterspørgslen – oftest sideløbende med at

renten falder, og pengepolitikken lempes i euroområdet og derigennem også i Danmark. Under nedluknin-

ger er det uhensigtsmæssigt at øge aktiviteten i de mest kontaktintensive erhverv, hvor smitten kan brede

sig. Øget offentlig og privat efterspørgsel understøtter heller ikke indtjeningen i virksomheder, der er

tvangslukkede eller underlagt væsentligt restriktioner. De normale konjunkturudjævnende instrumenter er

markedskonforme i den forstand, at virksomhederne konkurrerer om efterspørgslen, og hvor øget efter-

spørgsel giver

mere

produktion og beskæftigelse. Med hjælpepakkerne kompenserer staten derimod virk-

somheder og beskæftigede, fordi de producerer og arbejder

mindre.

Hjælpepakkerne er derfor helt særlige

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

instrumenter i en nedlukningssituation, men de er hverken egnet til at stabilisere konjunkturerne generelt

eller til at løse eventuelle strukturproblemer.

I takt med at smitten kommer under kontrol, og restriktionerne kan hæves, bortfalder begrundelsen for

brede hjælpepakker. Ud over deres direkte omkostninger og øvrige ulemper (administrationsbyrder, snyd)

er sådanne pakker ikke markedskonforme og har en status quo bias. Et eventuelt behov for at stimulere

den generelle aktivitet i økonomien via traditionelle finanspolitiske instrumenter afhænger af, i hvilket om-

fang efterspørgslen retter sig i takt med genåbningen (se kapitel 3). Endvidere skal der tages højde for, om

øvrige sektorer i økonomien – fx byggesektoren og boligmarkedet – klarer sig bedre end normalt, bl.a. an-

sporet af lave renter og et ændret forbrugsmønster. Når andre dele af økonomien klarer sig godt og efter-

spørger mere arbejdskraft, reducerer det alt andet lige behovet for støtte af udsatte brancher. Covid-19

pandemien forstærker allerede igangværende trends (fx internethandel) og skaber nye strukturelle foran-

dringer (fx flere virtuelle møder og konferencer).

Den økonomiske situation efter krisen vil adskille sig fra

situationen før pandemien, og virksomheder, husholdninger og den økonomiske politik må indrette sig i

forhold til dette.

Indretning af hjælpepakker

Design af hjælpepakker har tre afgørende dimensioner: i) hvornår er man berettiget til støtte, ii) hvilken

støtte kan man modtage, og iii) støtteperiodens længde. Spørgsmålet om rettigheden til støtte er helt afgø-

rende. Kriterierne rejser et målretningsspørgsmål, hvor der er to fejlmuligheder:

• Type 1 fejl: risiko for at give utilstrækkelig støtte til at hjælpe ellers levedygtige og profitable virksom-

heder gennem restriktionsperioden.

• Type 2 fejl: risiko for at støtte virksomheder, som ikke er levedygtige fremadrettet, eller hvis indtje-

ningsevne er utilstrækkelig af andre årsager end restriktioner.

Der ligger her en grundlæggende politisk afvejning. Indrettes systemet ud fra den præmis, at man ikke vil

acceptere, at nogle ellers levedygtige virksomheder bukker under (type 1 fejl), øges risikoen for type 2 fejl,

herunder at virksomheder, der selv i fravær af Covid-19 ville gå konkurs, får forlænget deres levetid og læg-

ger beslag på ressourcer – medarbejdere, kapital og offentlige midler – som ellers kunne være bragt i bedre

og mere produktiv anvendelse. Omvendt gælder, at stramme regler kan føre til, at ellers levedygtige virk-

somheder bukker under, inden aktiviteten i branchen vender tilbage, hvilket kan indebære tab for virksom-

heder og medarbejdere.

Betydningen af fejl eller manglende præcision ved målretning skal også ses i forhold til omkostningerne

ved ordningerne, og de samfundsøkonomiske konsekvenser. Fra et samfundsøkonomisk perspektiv er om-

kostningerne ved konkurser – navnlig i brancher, hvor det er let at starte ny virksomhed op – relativt be-

skedne, så længe det samlede omfang er begrænset og ikke har systemiske konsekvenser. Medarbejdere,

produktionsudstyr eller ejendom fra konkursramte virksomheder vil oftest kunne finde ny beskæftigelse,

tit inden for samme branche. For den enkelte virksomhedsejer kan tabet imidlertid være alvorligt. Og

selvom konkurser generelt er en naturlig og vigtig del af en dynamisk økonomi (se kapitel 8 og

Rapport fra

den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020),

så kan konkurser for

ellers levedygtige og produktive virksomheder som følge af sundhedskrisen både fremstå urimelige, når de

er en følge af statslige nedlukninger, og indebære et (forbigående) samfundsøkonomisk tab. De forskellige,

modsatrettede hensyn gør, at afvejningen mellem type 1 og 2 fejl grundlæggende er af politisk karakter.

Valget af kriterier og hvilke udgifter, man kan få støtte til, skal også ses i forhold til de administrative om-

kostninger (både for virksomhederne og det offentlige), risiko for fejl og omgåelser/snyd.

De Økonomiske Råd, Produktivitet 2021, kapitel 3 indeholder en diskussion og oversigt over mulige strukturelle forandringer som følge

af Covid-19 pandemien.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

I de nuværende generelle kompensationsordninger er adgangen til støtte betinget af et tilstrækkeligt stort

fald i omsætningen eller omfanget af potentielle afskedigelser. Disse kriterier er relativt brede og er blandt

andet valgt, fordi der akut var behov for introduktion af hjælpepakker med relativt enkle kriterier. De

nævnte kriterier (fx omsætningsfald i forbindelse med ordningen for faste omkostninger) er relativt

nemme at administrere, selvom der også her er opgørelsesproblemer. Kriterierne er relativt brede og

mindsker derfor sandsynligheden for type 1 fejl i forhold til, hvem der får støtte. Omvendt er disse kriterier

ikke nødvendigvis særligt præcise i forhold til konsekvenserne af nedlukningerne, da der kan være mange

årsager til udsving i omsætningen. Problemet med type 2 fejl, hvor der gives støtte til virksomheder, hvor

omsætningsfaldet skyldes andet end Covid-19, modvirkes dog af, at der ikke gives fuld kompensation (und-

tagen fuld kompensation for faste omkostninger for tvangslukkede virksomheder uden omsætning).

I forhold til støtteperiodens længde er det vigtigt, at varigheden på hjælpeordningerne på forhånd er fast-

lagt enten via en eksplicit udløbsdato eller ved angivelse af betingelser for ophør. Det giver virksomhederne

et mere sikkert planlægningsgrundlag og er et signal om, at ordningerne er knyttet til helt særlige forhold.

Ud over de rent samfundsøkonomiske afvejninger af gevinster og omkostninger ved hjælpepakkerne, kan

der også være andre overvejelser i forhold til brugen af hjælpepakker, herunder juridiske aspekter til ud-

formningen af reglerne. Hjælpepakkernes indretning skal blandt andet være i overensstemmelse med EU's

statsstøtteregler, som har til formål at undgå unfair konkurrencefordele opnået via statsstøtte,

jf. boks 2.1.

Målretningsproblemerne bliver større, når generelle hjælpepakker udfases og erstattes af mere specifikke

ordninger tiltænkt dele af økonomien, der fortsat i et eller andet omfang er påvirkede af restriktioner. For

aktiviteter, der er er fuldt nedlukkede, er det nemt at identificere de direkte berørte, men en række under-

leverandører kan også være påvirket. Det er svært at sikre en præcis målretning i denne situation, da der

ikke er en klar sammenhæng mellem restriktioner og præcist hvilke områder eller aktiviteter, der er påvir-

ket. Meget specifikke og detaljerede kriterier for, hvem der er støtteberettiget, er typisk svære at gennem-

skue og administrativt tunge for både virksomheder og myndigheder og kan især være udfordret i forhold

til type 1 fejl. Mere enkle regler med bredere adgangskriterier mindsker dette problem, men kan til gen-

gæld betyde flere type 2 fejl.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Boks 2.1

Statsstøtteretlige rammer for hjælpepakker

Grundlæggende indeholder EUF-Traktaten et forbud mod, at medlemsstaterne yder støtte til virksomheder, der kan fordreje

konkurrencen og samhandlen i EU. Under Covid-19 har EU-Kommissionen (herefter Kommissionen) dog fastsat både et sæt

generelle rammer for statsstøtte på tværs af medlemsstaterne og et specifikt regelsæt, der udvider mulighederne midlertidigt.

Da Covid-19 brød ud i foråret 2020, aktiverede Kommissionen en række særlige, midlertidige statsstøtteregler for at hjælpe de

europæiske virksomheder gennem krisen. De danske kompensationsordninger bygger i vidt omfang på disse statsstøtteregler:

Krisestøttebestemmelsen er en særlig undtagelsesbestemmelse i Traktaten, der giver mulighed for at yde støtte ved "na-

turkatastrofer og usædvanlige begivenheder". Kommissionen har kvalificeret Covid-19 som en usædvanlig begivenhed.

Kommissionen fortolker bestemmelsen restriktivt. Der kan kun ydes kompensation for et nettotab lidt som følge af, at en

virksomhed er forhindret i at udøve sine aktiviteter pga. et offentligt Covid-19 relateret forbud.

Temporary Framework (TF) er et sæt midlertidige regler for, hvornår Kommissionen godkender Covid-19 støtte efter

regler i Traktaten, der giver mulighed for at yde støtte til at ”afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats øko-

nomi”. TF gælder foreløbigt frem til og med den 31. december 2021. Kravene til at yde støtte er mere lempelige, og der

gælder et loft for den støtte, der maksimalt må ydes pr. virksomhed.

Eksempelvis er både arrangørordningen i de tilfælde, hvor der er et gældende forsamlingsforbud og kompensationsordningen

for faste omkostninger i de situationer hvor der er tale om tvangslukkede virksomheder og leverandører til store events god-

kendt efter krisebestemmelsen. Efter TF er der godkendelse af eksempelvis kompensationsordningen for selvstændige, dele af

faste omkostninger, hvor virksomheder er underlagt andre restriktioner, den målrettede lønkompensationsordning samt SMV-

garantiordninger.

Statsstøttereglerne gælder fuldt ud under Covid-19 krisen. Derfor er det en forudsætning for at yde støtte via kompensations-

ordninger, at støtten er i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Kommissionen har enekompetence til at afgøre, om stats-

støtte er forenelig med Traktaten, og dermed om de ordninger, som medlemsstaterne anmelder, kan godkendes.

Der vil kun være tale om statsstøtte, såfremt alle betingelser for at yde statsstøtte er opfyldt, herunder at der ydes støtte ved

hjælp af offentlige midler til

virksomheder.

Det statsstøtteretlige virksomhedsbegreb er meget bredt, og EU-Domstolen define-

rer virksomheder som alle enheder, der udøver en økonomisk aktivitet, uanset deres retlige form og finansieringsmåde. Flere

retligt adskilte enheder betragtes efter omstændighederne som én økonomisk enhed i forbindelse med anvendelsen af statsstøt-

tereglerne. Det kan efter EU-Domstolens praksis være tilfældet, hvis der foreligger kontrollerende kapitalandele eller andre

funktionelle, økonomiske og organisatoriske forbindelser mellem enhederne.

Det er også en betingelser for, at der er tale om statsstøtte, at støtten ydes på en selektive måde, dvs. gælder for nogle virksom-

heder men ikke alle.

Generelle ordninger,

hvor støtte ydes på samme vilkår for

alle

virksomheder vil ikke indebære statsstøtte,

fordi de ikke er selektive ift. nogle virksomheder. Ved siden af de midlertidige Covid-19 statsstøtteregler findes de almindelige,

der i et vist omfang også har været anvendt i Danmark i forbindelse med Covid-19:

De minimis-støtte,

hvor der kan ydes støtte på op til ca. 1,5 mio. kr. pr. virksomhed over tre regnskabsår. Loftet er absolut,

og dermed skal al tidligere de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget inden for perioden medtages ved beregning

af støtteloftet. Hvis betingelserne i forordningen overholdes, skal der ikke ske forudgående anmeldelse og godkendelse af

Kommissionen.

Gruppefritagelsesforordningen

indeholder forskellige muligheder for at yde drifts- og investeringsstøtte. Gruppefritagel-

sesforordningen giver fx mulighed for at yde støtte til fremme af kultur, forskning og udvikling, energi- og miljø, SMV’er

mv. Hvis alle krav i forordningen opfyldes, kan der ydes støtte, uden at Kommissionen godkender støtten først. I relation

til Covid-19 støtte er udfordringen, at disse regler er fastsat med henblik på at fremme projekter mv. og således ikke med

det formål at kompensere for aktiviteter, der ikke kan afholdes, er forbudte eller underlagt restriktioner. Derfor er disse

regler vanskeligt anvendelige ifm. med egentlig Covid-19 kompensation.

Anmeldelse til Kommissionen

af støtteordninger vil skulle ske, hvis ikke en ordning kan indrettes på baggrund af ovenstå-

ende. Kommissionen har fastsat en række rammebestemmelser, herunder inden for støtte til forskning, udvikling og inno-

vation, miljø og energi mv., hvorefter den vil kunne godkende støtteordninger.

Den generelle lønkompensationsordning, der blev introduceret i foråret er et eksempel på en ordning, der omfattede alle virk-

somheder i Danmark på samme vilkår, og som derfor ikke indebar statsstøtte. Freelance- og kombinatørordningerne er eksem-

pelvis indrettet efter de minimis-reglerne og er derfor iværksat uden forudgående anmeldelse til Kommissionen. Kulturministe-

riets Covid-19 relaterede aktivitetspulje til kulturaktiviteter er eksempelvis indrettet efter Gruppefritagelsesforordningen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Hjælpepakker og genåbning af økonomien

Behovet for og indretninger af hjælpepakker skal tilpasses sundhedssituationen. Vi er nu i en proces, hvor

smittesituationen muliggør en gradvis genåbning af de lukkede dele af økonomien, se kapitel 3 og 5. Det

gør det relevant at afvikle de generelle hjælpepakker, men under hensyntagen til at forbedringen af smitte-

situationen er gradvis, og dele af økonomien fortsat er påvirket.

En genåbningsproces er igangsat, og på baggrund af erfaringerne fra genåbning i 2020 er det forventnin-

gen, at der vil ske en hurtig genopretning af aktiviteten i takt med genåbningen, se kapitel 3-5.

Covid-19 pandemien har nu i mere end et år påvirket samfundsøkonomien. Mens udbruddet af pandemien

var en uventet hændelse, er det nu en mere kendt risiko, og virksomhederne har haft tid til at begynde at

omstille sig, se også kapitel 3 og 4. Det gælder fx i forhold til generelle afstands- og hygiejnekrav, brug af

mundbind og håndsprit. Mange har omstillet sig til nye salgskanaler eller produkter, eller har tilpasset de-

res kapacitet.

Det er vigtigt at sondre mellem restriktioner, der direkte begrænser erhvervsaktiviteter (fx nedlukning) og

mere generelle krav knyttet til afviklingen af disse aktiviteter. Førstnævnte type restriktioner er helt særlige

og begrunder kompensationsordninger. Virksomheder er imidlertid altid underlagt en række krav til udfø-

relsen af deres aktivitet som en naturlig del af at drive virksomhed. Sådanne krav er en del af forretnings-

grundlaget, og eventuelle omkostningsforøgelser må afspejles i priserne. Det gælder fx hygiejnekrav til re-

stauranter. Restauranterne har tilpasset sig kravene, og omkostningerne afspejles i prisen på deres produk-

ter. Dermed bidrager kunderne til at betale omkostningerne herved.

På samme måde må de nyere afstands- og hygiejnekrav håndteres. Priserne på de pågældende aktivite-

ter/produkter må derfor afspejle de sundhedsmæssige hensyn, også selvom det leder til lavere aktivitet i

branchen. Subsidiering i forhold til sundhedsbegrundede restriktioner kan derimod modvirke formålet

med restriktionerne, der netop er at begrænse risikoen for smittespredning.

I takt med genåbningsprocessen vil der gradvist være en mindre og mindre del af økonomien, der er påvir-

ket af restriktioner. Det ændrer afgørende på den samlede økonomiske situation. Hvis kun en mindre del af

økonomien er pålagt restriktioner, forsvinder risikoen for, at krisen breder sig og bliver systemisk. Argu-

mentet for brug af hjælpepakker til at undgå et dybt og langvarigt økonomisk tilbageslag er således ikke

gældende på samme måde som under de to smittebølger i foråret 2020 og vinteren 2021.

Udfasningen af hjælpepakkerne rejser to centrale spørgsmål i forhold til områder med et fortsat behov for

hjælpepakker i en mere fokuseret model for at tage hånd om særligt udsatte brancher og underleverandø-

rer, i en periode efter de sidste restriktioner er ophævet.

For det første er der forskel i tilpasningsmulighederne på tværs af de berørte brancher. Nogle kan genåbne

med kort varsel og hurtigt være tilbage på et normalt aktivitetsniveau eller endog indhente noget af det

tabte salg (fx frisører, butikker). For andre tager det tid af en række årsager. Der er dels sæsoneffekter

(genåbning nu ligger sent ift. sommersæsonen 2021 for en række rejse- og kulturaktiviteter) og dels tilpas-

ningstrægheder. Eksempelvis kan det tage tid, før forbrugere igen får mod på at rejse, og nye forbrugsmøn-

stre etableret under sundhedskrisen kan i et vist omfang hænge ved.

For det andet afhænger aktiviteten på nogle områder ikke alene af de indenlandske restriktioner, men også

af restriktioner i udlandet, særligt rejserestriktioner. Det ventes især at være brancher inden for erhvervs-

rejser, turisme og oplevelsesøkonomien, samt underleverandører hertil, at aktiviteten i en periode kan

være hæmmet af adfærdsmæssige trægheder eller tilbageværende inden- eller udenlandske restriktioner.

Det gælder således navnlig brancher knyttet til rejser og store arrangementer (herunder messer, konferen-

cer, hoteller og mange restauranter) samt nattelivet, som også i fremtidige perioder vil kunne være ramt af

fx lokale eller regionale nedlukninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

De samfundsøkonomiske hensyn til at understøtte hårdt ramte brancher og underleverandører er netop

hensyn til brancher og ikke enkeltvirksomheder. Virksomheder, der er dårligt ledede eller på anden måde

ikke er levedygtige, skal ikke reddes. I en økonomi, der er genåbnet, vil der efter behov være større per-

spektiv i tiltag, der understøtter efterspørgslen i hårdt ramte brancher, snarere end fortsatte støtteordnin-

ger, som bl.a. risikerer at holde ikke-overlevelsesdygtige virksomheder i live for længe.

Opsummering og principper for udfasning af hjælpepakkerne

De ovenstående samfundsøkonomiske overvejelser og betragtninger peger på en række principper, som

kan være retningsgivende for udfasningen af hjælpepakker, og som samtidig tager hånd om særligt udsatte

brancher og underleverandører, jf. også anbefalingerne i kapitel 9:



Hjælpepakker bør være knyttet til, at der er særlige restriktioner, som i betydeligt omfang be-

grænser virksomhedernes forretningsmuligheder, herunder i kraft af forsinkede adfærdsvirknin-

ger i en afgrænset periode.



Hjælpepakker bør have en udløbsdato, så der sendes et tydeligt signal om, at overlevelse med

støtte ikke er en længerevarende løsning. Hvis restriktioner varer ved eller vender tilbage, vil ud-

løbsdatoen kunne forlænges, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.



Tvangslukkede virksomheder uden omsætning bør ud fra et rimelighedshensyn kunne få lønkom-

pensation for hjemsendte medarbejdere og få fuld kompensation for faste omkostninger i den

midlertidige periode, tvangslukningen varer.



En række krav som fx mundbind, øgede krav til rengøring og hygiejne eller krav om forevisning af

coronapas vil være at betragte på linje med en række allerede eksisterende krav til fx miljøbeskyt-

telse, hygiejne, arbejdsmiljø mv. og begrunder ikke i sig selv kompensation.



Det er vigtigt, at hjælpepakker er administrerbare og let gennemskuelige, både for virksomheder

og myndigheder, og ikke indbyder til misbrug. Forsøg på præcis målretning i forhold til konkrete

restriktioner har vist sig at være administrativt byrdefulde og svært gennemskuelige, jf. kapitel 6.

Der kan derfor være betydelige fordele i brug af mere simple kriterier, selv om det mindsker den

direkte kobling til restriktioner.



Hjælpepakker skal så vidt muligt designes, så ikke-rentable virksomheder ikke bliver holdt kun-

stigt i live og lægger beslag på ressourcer, som kunne være bragt i bedre anvendelse. I brancher

med høj omstillingsevne, dvs. hvor det er let at starte nye virksomheder, eller hvor markedsandele

og produktionsmidler nemt kan overtages af konkurrenter, vil lukninger ikke medføre et længere-

varende samfundsøkonomisk tab.



Der skal være mulighed for strukturel tilpasning, hvor nogle brancher bliver mindre og andre

større. Det kan være en del af en nødvendig omstilling til ændret efterspørgselssammensætning

og nye produktionsmetoder.

Der hersker fortsat usikkerhed omkring den fremtidige udvikling af pandemien, se kapitel 5. Ovennævnte

principper tager udgangspunkt i den aktuelle situation, men indeholder også elementer af relevans i en si-

tuation med en mere vedvarende pandemisituation med tilbagevendende smittecykler. En sådan situation

vil i givet fald være en mere permanent del af risikobilledet. I et sådant scenarie vil der være behov for

mere grundlæggende omstilling og beredskaber, både for erhvervsliv og myndigheder, herunder evt. med

udgangspunkt i forsikringslignende ordninger, jf. kapitel 5 og 9.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

3. Dansk økonomi siden

coronaudbruddet

Dansk økonomi er inde i en ny periode med genåbning. Det afspejles blandt andet i et stigende privatfor-

brug og en faldende ledighed.

Vinterens smittebølge og nedlukning førte til et midlertidigt fald i aktiviteten, men ikke i samme størrelses-

orden som sidste forår til trods for, at nedlukningen på nogle områder var mere omfattende og længereva-

rende. Den mindre påvirkning af aktiviteten afspejler blandt andet, at husholdninger og de berørte erhverv

har omstillet sig til nye handelsformer og øget brug af hjemmearbejde, erfaringer fra sidste forårs nedluk-

ning samt en forventning om, at økonomien hurtigt kan rette sig igen i takt med, at vacciner begrænser

smittespredning og muliggør, at restriktioner ophører.

Forventningen om en hurtig genopretning skal blandt ses på baggrund af udviklingen efter den første gen-

åbning sidste forår, hvor de neddroslede aktiviteter hurtigt steg igen, men også afslørede betydelige for-

skelle på tværs af brancher.

Genopretningen efter 1. bølge

Restriktioner, nedlukning og adfærdsændringer affødt af Covid-19-pandemien medførte samlet set en stor

tilbagegang i dansk økonomi sidste forår. Økonomien rettede sig imidlertid hurtigt i det sene forår og hen-

over sommeren i takt med faldende smitte og genåbning af de lukkede dele af økonomien. Således var der

stærk fremgang i økonomien i 3. kvartal, og i 4. kvartal lå BNP kun lidt (ca. 1�½ pct.) under niveauet, før

pandemien ramte,

jf. figur 3.1.

Figur 3.1

BNP og beskæftigelse

Indeks (2019K4=100)

110

Indeks (2019K4=100)

110

105

100

2016

BNP

2017

2018

Præsterede timer

2019

Beskæftigelse

2020

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tilsvarende rettede arbejdsmarkedet sig også hurtigt. Målt på antal præsterede arbejdstimer fulgte udvik-

lingen i høj grad BNP, mens beskæftigelsen reagerede mindre. Det mindre udsving i beskæftigelsen skyldes

i vid udstrækning lønkompensationsordningen, jf. diskussionen i kapitel 4.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Genopretningen i dansk økonomi gælder både i forhold til efterspørgsel og produktion. Men der er store

forskelle på, hvordan de enkelte dele af økonomien har været ramt. Eksporten har klaret sig bedre end

frygtet, men lå navnlig for tjenester fortsat under niveauet før krisen i 4. kvartal. Privatforbruget var tilbage

på niveau, og fx boliginvesteringer lå noget højere,

jf. figur 3.2.

Især brancherne kultur og fritid samt han-

del og transport blev ramt af pandemien, og selvom der også har været genopretning i disse brancher, lå

værditilvæksten i 4. kvartal fortsat tydeligt under niveauet før krisen,

jf. figur 3.3.

Bygge- og anlægssekto-

ren havde fremgang, mens finansiering og forsikring holdt aktivitetsniveauet. Covid-19-pandemien har så-

ledes ramt brancherne meget forskelligt, og der er i betydeligt omfang tale om en økonomi i to hastigheder.

Figur 3.2

Genopretning af efterspørgsel

Ændring siden 2019K4, pct.

-30

Maskininvesteringer

Bygge- og anlægsinvestering

Boliginvestering

Privatforbrug

Eksport af tjenester

Eksport af varer

BNP

-20

2020K4

-10

2020K2

2020K4

Figur 3.3

Genopretning af produktion

Ændring siden 2019K4, pct.

-40

Kultur, fritid og anden service

Offentlig administration mv.

Erhvervsservice

Finansiering og forsikring

Information og kommunikation

Handel og transport mv.

Bygge og anlæg

Industri

BVT

-40

-30

-20

-10

-30

-20

-10

-20

-10

2020K2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ses der nærmere på forbruget, faldt det forholdsmæssigt meget i forhold til indkomstudviklingen. Faktisk

steg husholdningernes disponible indkomster en smule i 2020 (idet blandt andet lønkompensationsord-

ningen var med til at opretholde indkomsterne), men faldet i privatforbruget – især på grund af begræns-

ninger på en række forbrugsmuligheder og til en vis grad på grund af øget forsigtighedsopsparing – førte til

et stort fald i forbrugskvoten,

jf. figur 3.4.

Figur 3.4

Forbrugskvote

Pct.

100

Pct.

100

Andre varer og tjenester

Fritid og rejser

Anden transport mv.

Køb af køretøjer

Medicin, lægeudgifter o.l.

Boligudstyr mv.

Elektricitet og gas

Boligbenyttelse

Beklædning og fodtøj

Drikkevarer og tobak mv.

Fødevarer

I alt

-40

2020K4

-30

-20

-10

2020K2

-40

-30

Figur 3.5

Genopretning og forskydninger i forbrug

Ændring siden 2019K4, pct.

-20

-10

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Forbrugskvoten viser husholdningernes forbrug i forhold til deres disponible indkomst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Det samlede forbrug var i 4. kvartal tilbage på niveauet fra før krisen, men på nogle områder lå forbruget

fortsat lavere. Det gælder fx forbruget af fritid og rejser,

jf. figur 3.5.

Omvendt steg forbruget af boligudstyr

mv. og bilkøbet.

Modstykket til faldet i forbrugskvoten er en betydelig stigning i opsparingen. Danske husholdningers fi-

nansielle nettoformue faldt ved krisens start, men steg med 811 mia. kr. i 2020 svarende til en stigning på

omtrent 294.000 kr. for den gennemsnitlige husholdning. Den markante stigning afspejler især store ge-

vinster på både aktier og pensionsformuen i 2020, men også at husholdningerne har sparet op og afdraget

gæld. I løbet af 2020 øgede husholdningerne således deres indskud med 41.000 kr. i gennemsnit og ned-

bragte lån med 18.000 kr.,

jf. figur 3.6.

Opsparingen indebærer et betydeligt forbrugspotentiale fremadret-

tet, jf. senere.

Figur 3.6

Ændring i husholdningernes gennemsnitlige finansielle formue i 2020

1.000 kroner

400

210

120

294

148

1.000 kroner

200

-200

-183

-400

1. kvt.

Værdipapirer

2. kvt.

Pension

Lån

3. kvt.

Indskud

4. kvt.

Andre fin. aktiver

1. til 4. kvt.

I alt

Anm.: Figuren viser ændringen i den finansielle nettoformue. Udviklingen heri påvirkes således også af nedbringelse af lån.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer steg i 2020, men de hurtigere justerbare maskininvesteringer

faldt betydeligt. Samlet faldt erhvervsinvesteringerne med 1,7 pct. i 2020 og dermed ikke mere end, at in-

vesteringerne forblev på et uændret niveau i forhold til værditilvæksten i 2020,

jf. figur 3.7.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 3.7

Investeringskvote

Pct.

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Pct.

Figur 3.8

Eksport

Pct.

-5

-10

2009

2011

2013

2015

2017

2019

-10

Anm.: Investeringskvoten viser erhvervsinvesteringer i forhold til BVT i den private sektor. Eksport viser væksten i den samlede vare- og

tjenesteeksport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Eksporten faldt forholdsvis meget med omkring 8 pct. i 2020. Det er næsten lige så meget som under det

globale tilbageslag i 2009 i forbindelse med finanskrisen,

jf. figur 3.8.

Der er imidlertid stor forskel på,

hvilke dele af eksporten som blev ramt. Tilbagegangen sidste år skyldes, at eksport af tjenester (ekskl. sø-

transport) faldt med 15,4 pct. (med over 50 pct. for turisme), mens vareeksporten, der udgør knapt 2/3 af

den samlede eksport, kun havde et fald på 2,4 pct., herunder fordi industrieksporten klarede sig forholds-

vist godt. Under finanskrisen var det derimod i høj grad vareeksporten, der gik tilbage,

jf. figur 3.9.

Figur 3.9

Sammensætning af eksportfald i 2020 i sammenligning med fald i 2009

Pct.

-10

-20

-30

-40

-50

-60

Pct.

-10

-20

-30

-40

-50

-60

Samlet eksport

Vareeksport

2009

Eksport af søtransport

Eksport af tjeneste ekskl.

søtransport

2020

Eksport af turisme

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Også i udlandet sås sidste år en forholdsvis hurtig genopretning af den økonomiske aktivitet i forlængelse

af genåbningen efter første smittebølge,

jf. boks 3.1.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Boks 3.1

Hurtig fremgang i forbrug og produktion efter genåbningen i 2020

Andet kvartal sidste år bød over hele kloden på historisk store fald i både privatforbrug og produktion, da den første bølge af

Covid-19-pandemien ramte verdensøkonomien. Forskellene på hvor hårdt de enkelte lande blev ramt afhænger af smitten,

sammensætningen af deres økonomi såvel som deres tilgang til nedlukninger og mulighederne for økonomisk-politisk under-

støttelse medførte. Der er derfor stor variation i, hvor hårdt en række af sammenlignelige landes privatforbrug og produktion

blev ramt

jf. figur a og b.

Der gælder dog på tværs af økonomierne, at hovedparten af det tabte i andet kvartal allerede blev vun-

det tilbage i tredje kvartal, da forår og sommer muliggjorde brede genåbninger af økonomierne.

De seneste nedlukninger har ikke ramt verdensøkonomien lige så hårdt som under sidste forår. Det er bl.a. en følge af, at ned-

lukningerne i landene generelt er blevet mere målrettede, hvilket har tilladt, at en større del af produktionen har kunne fort-

sætte. Erfaringerne fra sidste år indikerer således, at genåbning – også ved forskellige grader af nedgangens størrelse - indebæ-

rer hurtig genopretning i både privatforbrug og produktion.

Figur a

Kvartalsvis vækst i privatforbruget

Indeks (2019K4=100)

105

100

Indeks (2019K4=100)

105

100

Figur b

Kvartalsvis vækst i BVT

Indeks (2019K4=100)

105

100

Indeks (2019K4=100)

105

100

2019K4

USA

2020K1

2020K2

Italien

Sverige

2020K3

2020K4

Tyskland

Danmark

Storbritannien

2019K4

2020K1

Storbritannien

USA

2020K2

Italien

Sverige

2020K3

2020K4

Tyskland

Danmark

Kilde: OECD, US Department of Commerce BEA og egne beregninger.

Udsigter for den økonomiske udvikling

Vinterens smittebølge og deraf følgende skærpede restriktioner og delvise nedlukninger har i starten af

2021 igen påvirket den økonomiske aktivitet. Forbruget målt ved korttransaktioner lå således på et lavt ni-

veau i januar og februar,

jf. figur 3.10.

Forbruget faldt dog ikke i samme omfang som under nedlukningen

sidste forår og blev blandt andet holdt oppe af et stort online salg.

Husholdningerne har på den måde sub-

stitueret forbrug fra fysiske forretninger til internettet. I marts vendte kortforbruget tilbage til normalen,

blandt andet understøttet af en stor stigning i købet af beklædning mv. efter genåbningen af store dele af

butikslivet.

Se fx Nationalbanken: Udsigter for dansk økonomi, marts 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 3.10

Omfang af korttransaktioner

Samme tidspunkt i 2019=100

150

Samme tidspunkt i 2019=100

150

125

100

125

100

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

2020

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr

2021

Dagligvarer

I alt

Beklædning

Anm.: Figuren viser omfanget af faktiske korttransaktioner inden for pågældende uge i forhold til samme tidspunkt i 2019 foretaget både

i danske og udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio. danske Danske Bank-kunder med aktive

konti. Opgørelsen er ekskl. kontanter samt kontooverførsler og er ikke prisjusteret.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor

Samtidig har der været et skift i forbrugsmønstret, idet forbruget af dagligvarer er steget, mens forbruget

på fx restauranter er faldet,

jf. figur 3.11.

Byggemarkederne var ikke lukket under nedlukning i foråret

2020, men har været det under vinterens nedlukning, dog med mulighed for click and collect.

Endelig har forbruget ligget lavt under hele Covid-19-pandemien for især rejsebureauer samt teatre og spil-

lesteder,

jf. figur 3.12.

Forbrugstallene understreger og nuancerer indtrykket af en økonomi i to hastighe-

der under Covid-19-pandemien, især i perioder med høj smitte og nedlukninger af større dele af økono-

mien. Således dækker den samlede forbrugsudvikling over, at der i nogle brancher har været en betydelig

indhentning af tabt omsætning, mens det ikke i samme omfang er sket i andre.

Figur 3.11

Omfang af korttransaktioner

Samme tidspunkt 2019=100

200

Samme tidspunkt i 2019=100

200

Figur 3.12

Omfang af korttransaktioner

Samme tidspunkt i 2019=100

200

Samme tidspunkt i 2019=100

200

150

100

Nov

Dec

Nov

Dec

Feb

Mar

Feb

Jan

Jun

Jan

Jun

Jan

Mar

Maj

Jul

Okt

Jul

Apr

Okt

Aug

Sep

Apr

Aug

2020

Overnatning

Byggemarkeder

2021

Restauranter

Transport

2020

Rejsebureauer

Sep

2021

Teatre og spillesteder

Anm.: Se anmærkning til figur 3.10.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor

Apr

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Den gradvise genåbning startende med de mindste skoleklasser i februar og dernæst dele af detailhandlen

fra marts afspejles som nævnt i et højere forbrug målt ved omfanget af korttransaktioner, som dermed

samlet set er tilbage på et omtrent normalt niveau. Ligeledes peger andre korttidsindikatorer på stigende

aktivitet. Det gælder fx stigende mobilitet i nærheden af detailhandel og arbejdspladser,

jf. figur 3.13.

Den

stigende aktivitet kommer også til udtryk i, at ledigheden de seneste måneder har været faldende (målt ved

antallet af tilmeldte ledige),

jf. figur 3.14.

Figur 3.13

Mobilitet

Pct. i forhold til baseline

100

-50

-100

Pct. i forhold til baseline

Tusinde

Figur 3.14

Tilmeldte ledige (ikke sæsonkorrigeret)

1.000 personer

200

1.000 personer

200

100

-50

-100

150

100

Jun

Jul

Nov

Dec

Mar

Jan

Maj

Okt

Mar

Apr

Aug

Sep

Feb

Apr

Mar

Nov

Dec

Aug

Sep

Mar

Jan

Jun

Feb

Jan

Feb

Jul

Maj

Apr

Okt

2020

Detail og fritid

Supermarkeder mv.

2021

Arbejdspladser

2020

Tilmeldte ledige

2021

Flere ledige end samme tidspunkt i 2019 (h. akse)

Anm.: Mobilitet i figur 3.13 er målt ud fra ophold af en vis varighed de pågældende steder. Baseline er gennemsnittet for perioden ja-

nuar-februar 2020. Figur 3.14 viser antal personer, der er tilmeldt som ledige på Jobnet. Antallet af flere ledige viser stigningen i

antal ledige i forhold til samme tidpunkt i 2019.

Kilde: Macrobond, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Tillidsindikatorerne er under vinterens nedlukning ikke faldet på samme måde som i foråret, og de seneste

målinger viser en bedring for både forbrugertillid og erhvervstillid,

jf. figur 3.15 og 3.16.

Figur 3.15

Forbrugertillid

Nettotal

Figur 3.16

Konjunkturbarometre for erhverv

Nettotal

Apr

-20

-10

-40

-20

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

-20

-60

2009

2011

Industri

2013

2015

2017

2019

2021

-60

Byggeri

Service

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Muligheden for en hurtig genopretning i takt med den igangværende genåbning og vacciner skal ses i sam-

menhæng med, at tilbagegangen i aktivitet ikke har været et gængs konjunkturtilbageslag. Aktivitetsfaldet

skyldes i stedet begrænsninger, der midlertidigt har holdt efterspørgsel og produktion tilbage. Derved kan

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

økonomien også hurtigt vende tilbage til udgangspunktet i det øjeblik, smitten aftager og begrænsninger

hæves igen. I et mere gængs konjunkturtilbageslag vil økonomien typisk ligge underdrejet i en længere pe-

riode, mens økonomiske ubalancer nedbringes.

Længerevarende perioder med et lavere aktivitetsniveau kan været forbundet med omkostninger, fx i form

af mange konkurser og risiko for finansiel ustabilitet, og højere langtidsledighed, som kan føre til tab af hu-

mankapital. Hjælpepakker og lønkompensationsordningen har i forbindelse med nedlukningerne i foråret

og vinteren bidraget til at bevare gode jobmatch og undgå konkurser for ellers rentable virksomheder. Øko-

nomien kan derfor hurtigt rette sig igen uden større længerevarende skader.

De begrænsede længerevarende skadesvirkninger af pandemien ses fx ved, at langtidsledigheden kun er

steget moderat,

jf. figur 3.17.

Langtidsledigheden er endvidere afbøjet på det seneste og må forventes at

aftage igen, når ledigheden i noget tid har været for nedadgående. Tilbagegangen i dansk økonomi ses hel-

ler ikke i antallet af konkurser. For aktive virksomheder har antallet af konkurser i 2020 og frem til nu væ-

ret lidt lavere end i de foregående år, og væsentligt lavere end efter finanskrisen,

jf. figur 3.18.

Det kan ikke

udelukkes, at der kommer et stigende antal konkurser, og det er svært på nuværende tidspunkt at vurdere,

hvor stor en del af de virksomheder, der har modtaget støtte, der er rentable fremadrettet. Udviklingen

dækker dog over branchemæssige forskelle, da der fx for hoteller og restauranter har været et stigende an-

tal erklærede konkurser i forhold til perioden, før pandemien ramte.

Coronakrisen ser heller ikke ud til at have svækket oprettelsen af nye virksomheder. I marts 2021 blev der

fx oprettet lidt over 2.400 enkeltmandsvirksomheder, hvilket er det højeste antal oprettet i en enkel måned

inden for de seneste to år.

Især brancherne bygge og anlæg samt handel og transport mv. har haft frem-

gang.

Figur 3.17

Langtidsledige

1.000 personer

Figur 3.18

Konkurser

Antal

2.000

Antal

2.000

1.500

1.000

500

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

I alt

Aktive virksomheder

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Overordnet ser pandemien ikke ud til at medføre større varige skader på økonomien eller have en entydig

påvirkning af vækstpotentialet i negativ retning. Krisen kan have fremskyndet eller skabt nye strukturelle

forandringer knyttet til digitalisering, hjemmearbejde, virtuelle møder, e-handel og meget mere, der kan få

effekter på længere sigt. Krisen kan også have medført et læringstab blandt elever og studerende, som kun

med vanskelighed kan indhentes over tid, ligesom innovations- og forskningsaktiviteter kan være påvir-

kede. Det er på nuværende tidspunkt svært at skønne over retning og omfang af de langsigtede strukturelle

effekter af Covid-19-pandemien.

Se Danmarks Statistik: Nyoprettede virksomheder – COVID 19, april 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Opsummering

Vurderingen er samlet set, at dansk økonomi grundlæggende har et godt udgangspunkt for en hurtig gen-

opretning af den økonomiske aktivitet på områder, der har været påvirket af nedlukningerne. Den samlede

aktivitet i økonomien forventes derfor at rette sig og indhente tabet skabt af krisen i takt med genåbningen

og udfasningen af hjælpepakkerne. De strukturelle forhold understøtter en dynamisk økonomi, og der var

ikke tegn på opbygning af ubalancer i højkonjunkturen, inden Covid-19-pandemien ramte. Således frem-

stod udviklingen på arbejdsmarkedet balanceret, og der var ikke tegn på uholdbar gældsætning.

Samtidig har hjælpepakkerne bidraget til at holde de nedlukkede dele af økonomien klar til vækst. Genop-

retningen understøttes endvidere af en ekspansiv finanspolitik. Endvidere er der et potentiale for en stor

fremgang i det private forbrug, som følge af stor opsparing og indhentning af udsat forbrug, når der åbnes

for flere forbrugsmuligheder, og i takt med fremgang i økonomien må der forventes at være mindre omfang

af forsigtighedsopsparing.

Også i udlandet ses, at genåbninger kan føre til en hurtig genopretning, jf. boks 3.2., og en positiv økono-

misk udvikling i verdensøkonomien og hos Danmarks samhandelspartnere vil yderligere understøtte en

hurtig normalisering af økonomien.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Boks 3.2

Første erfaringer med genåbninger i 2021

Israel og flere amerikanske stater har i løbet af de seneste måneder lempet på en række af deres corona-relaterede restriktioner,

hvilket blandt andet har været muliggjort af deres fremskredne vaccinationsprogrammer. Genåbningerne har ført til en mar-

kant fremgang i aktiviteten i nogle af de hårdest ramte erhverv – og dette i endnu højere grad, end efter genåbningerne i som-

meren 2020. Det samlede kortforbrug i både Israel og USA er de seneste uger steget til niveauer, der ligger et godt stykke over

normalen,

jf. figur a.

Dette indikerer, at der kan være et opsparet forbrugsbehov, som frigives når en større andel af befolknin-

gen er vaccineret og restriktioner fjernes. Forbruget på restauranter er i både Israel og USA steget på meget kort tid,

jf. figur b.

Vurderet ud fra antallet af restaurantreservationer, er fremgangen i USA særligt trukket af stater, der på det seneste har lempet

restriktionerne relativt meget, fx Texas og Florida,

jf. figur c.

Genopretningen er også tydelig i antallet af daglige rejsende gennem de amerikanske lufthavne,

jf. figur d,

hvor der på det sene-

ste har været ca. 1,5 mio. rejsende om dagen. Væksten er primært drevet af indenlandske rejser, da mulighederne for internatio-

nale rejser fortsat er stærkt begrænset. Ikke desto mindre peger udviklingen på, at efterspørgslen efter rejser hurtigt kan

komme tilbage, når restriktioner fjernes. Udviklingen i USA og Israel kan give en indikation for udviklingen i dansk økonomi,

efterhånden som vacciner, forår og smittetryk giver mulighed for en videre genåbning af samfundet.

Figur a

Samlet kortforbrug (3u. glid. gns.)

% ift. baseline

-10

-20

-30

% ift. baseline

-10

-20

-30

Figur b

Restaurantforbrug (inkl. barer og natklubber for USA)

% ift. baseline

-20

-40

-60

% ift. baseline

-20

-40

-60

-40

feb-20 apr-20 jun-20 aug-20 okt-20 dec-20 feb-21 apr-21

USA

Danmark

Israel

-80

feb-20 apr-20 jun-20 aug-20 okt-20 dec-20 feb-21 apr-21

Israel

Danmark

USA*

Figur c

Restaurantbookinger i USA og udvalgte stater (7d. glid.

gns.)

% ift. baseline

Figur d

Daglige rejsende i amerikanske lufthavne (7d. glid. gns.)

Daglige rejsende (1.000)

2.500

2.000

1.500

Daglige rejsende (1.000)

2.500

2.000

1.500

1.000

500

-50

1.000

-100

500

jan-20

-150

feb-20 apr-20 jun-20 aug-20 okt-20 dec-20 feb-21 apr-21

Florida

Texas

New York

USA

apr-20

jul-20

okt-20

jan-21

apr-21

Anm.: Tal for Israel tager ikke højde for sæson og skal derfor tolkes med varsomhed.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor, US Department of Commerce BEA, Bank of Israel, OpenTable og US Transportation and Secu-

rity Administration.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

4. Arbejdsmarkedet og

hjælpepakker

Når økonomien rammes af en krise, er et at de tydeligste tegn, at arbejdsmarkedet bliver påvirket. Beskæf-

tigelsen falder, og ledigheden stiger. Udviklingen på arbejdsmarkedet er blandt de vigtigste faktorer i for-

hold til husholdningernes indkomst og dermed forbrugsmuligheder, opsparing og villighed til at tage ri-

siko. Det påvirker virksomhedernes afsætningsmuligheder. Derudover har arbejdsmarkedets tilstand også

betydning for virksomhedernes mulighed for at kunne rekruttere arbejdskraft og for lønudviklingen.

Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved stor dynamik, hvor medarbejdere let kan skifte job, og virk-

somhederne relativt let kan ansætte og afskedige medarbejdere. Dynamikken understøttes af, at lønmodta-

gerne har et økonomisk sikkerhedsnet, hvis de mister jobbet.

Covid-19 pandemien var et udefrakommende og midlertidigt stød til økonomien, som ikke var afledt af ek-

sisterende ubalancer. De omfattende hjælpepakker har bidraget markant til at holde hånden under ar-

bejdsmarkedet under pandemien hidtil. På arbejdsmarkedet har især lønkompensationsordningen under-

støttet beskæftigelsen, så et stort antal gode jobmatch ikke gik tabt på kort tid. Bevarelsen af gode job-

match bidrager blandt andet til at undgå transaktionsomkostninger og øget usikkerhed, der ellers ville

være forbundet med først at afskedige og senere genansætte medarbejdere. Hjælpepakkerne har imidlertid

også en indbygget status quo bias og lægger en bremse på dynamikken på arbejdsmarkedet, hvor beskæfti-

gelsen flytter fra mindre produktive til mere produktive jobs.

Hurtig genopretning på arbejdsmarkedet

Bruttoledigheden steg betragteligt i forbindelse med den første nedlukning i foråret 2020, men den er hen-

over sommeren faldet relativt hurtigt igen. Ledigheden steg igen i forbindelse med den anden nedlukning i

slutningen af året og starten af 2021, men stigningen har været noget mindre end i foråret 2020,

jf. figur

4.1.

Samme overordnede udvikling ses i antallet af tilmeldte ledige, hvor niveauet har været aftagende si-

den den delvise genåbning i begyndelsen af marts 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.1

Bruttoledighed og tilmeldte ledige

1.000 personer

200

180

160

140

120

100

1.000 personer

200

180

160

140

120

100

2019

Tilmeldte ledige

2020

Bruttoledige

2021

Anm.: Egen sæsonkorrektion af tilmeldte ledige. Bruttoledige opgøres i fuldtidspersoner, mens tilmeldte ledige opgøres i personer. Defi-

nitionsforskelle mellem opgørelserne har betydning for udvikling og niveau.

Kilde: Danmarks Statistik, STAR og egne beregninger.

Trods de store udsving i ledigheden gennem det seneste år, er alderssammensætningen ikke markant an-

derledes i februar 2021, sammenlignet med februar 2020,

jf. figur 4.2.

Ud af den samlede bruttoledighed

udgør ledige mellem 16 og 29 år ca. 2 pct.-point mindre i 2021, mens ledige på 60 år og derover udgør godt

1 pct.-point mere. Det er samtidig i den ældste aldersgruppe, at ledigheden er steget relativt mest. Det skal

ses i lyset af, at folkepensionsalderen steg med et halvt år til 66,5 år d. 1. januar 2021, hvormed arbejdsstyr-

ken i aldersgruppen af sig selv blev udvidet. Ledigheden er steget relativt mest for mænd, og i februar 2021

har de en lille overvægt i den samlede ledighed, svarende til at 52 pct. af de ledige er mænd.

Idet nedlukning især har ramt brancher og virksomheder i servicesektoren, har stigningen i ledigheden i

højere grad ramt ufaglærte, hvorimod andelen af ledige med en lang videregående uddannelse var lavere i

februar 2021 sammenlignet med februar 2020,

jf. figur 4.3.

De to øvrige uddannelsesgrupper udgør stort

set samme andel i 2020 og 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.2

Aldersfordeling for bruttoledige i februar

Pct.

100

16-24

Pct.

100

60+

Figur 4.3

Uddannelsesfordeling for bruttoledige i februar

Pct.

100

Ufaglærte

Pct.

100

LVU

2020

25-29

30-39

40-49

2021

50-59

2020

Faglærte

2021

KVU og MVU

Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Uddannelsesoplysninger stammer fra 2019. Et mindre antal ledige, som ikke var i befolkningen på

opgørelsestidspunktet i 2019, er fraregnet i uddannelsesfordelingen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskæftigelsen har udviklet sig nogenlunde efter samme mønster som ledigheden. Da Covid-19 pandemien

ramte, blev beskæftigelsen på få måneder slået tilbage til niveauet fra slutningen af 2017. Hovedparten af

faldet fandt sted i april 2020, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen faldt med knap 52.000 personer, og samlet

set gik beskæftigelsen tilbage med næsten 76.000 personer i tremåneders perioden marts-maj. Udviklin-

gen vendte henover sommeren, og beskæftigelsen steg med 54.000 frem til december. I forbindelse med

anden smittebølge faldt beskæftigelsen igen, og i februar 2021 var den samlede lønmodtagerbeskæftigelse

fortsat 38.000 personer lavere end i februar 2020, svarende til knap 1,4 pct.

Covid-19 pandemien har ramt brancherne meget forskelligt, ikke mindst under den anden smittebølge.

Næsten alle brancher havde faldende beskæftigelse under første smittebølge i foråret 2020, men under an-

den smittebølge var der en række brancher, hvor beskæftigelsen ikke faldt,

jf. figur 4.4.

Der er således i høj

grad tale om en økonomi i to spor.

Under den første smittebølge fra februar til maj 2020 faldt beskæftigelsen relativt mest inden for

kultur og

fritid, hoteller og restauranter

samt

rejsebureauer, rengøring og anden service.

Disse brancher havde

også en forholdsvis stor fremgang efterfølgende.

Under den anden smittebølge dykkede beskæftigelsen

især inden for

hoteller og restauranter,

og i februar 2021 var beskæftigelsen i denne branche 33.000 per-

soner lavere end i februar 2020, svarende til et fald på 27 pct.,

jf. figur 4.5.

Under den første genåbning

blev ca. to tredjedele af jobtabet i perioden marts til maj genvundet i løbet af fire måneder.

Visse underbrancher viste ikke på samme måde fremgang efter første smittebølge. Det gælder blandt andet

rejsebureauer

og –arrangø-

rer

samt

andre ydelser i forbindelse hermed,

hvor fuldtidsbeskæftigelsen faldt i juni og var knap 900 personer lavere end i februar.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.4

Brancher uden beskæftigelsestab under anden smit-

tebølge, januar 2020 til februar 2021

Indeks (2020M1=100)

110

Indeks (2020M1=100)

110

Figur 4.5

Brancher med beskæftigelsestab under anden smit-

tebølge, januar 2020 til februar 2021

Indeks (2020M1=100)

110

Indeks (2020M1=100)

110

100

Jan

Mar

Maj

Jul

Sep

Nov

Jan

Bygge og anlæg

Sundhed og socialvæsen

Landbrug mv.

Offentlig administration mv.

Industri

Anden service

Jan

I alt

Mar

Maj

Jul

Sep

Nov

Handel

Jan

Transport

Kultur og fritid

Hoteller og restauranter

Anm.: Følgende mindre brancher er udeladt af figurerne: råstofindvinding, energiforsyning samt vandforsyning og renovation.

Anden

service

dækker branchen rejsebureauer, rengøring og anden operationel service.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Enkelte brancher havde fremgang gennem 2020. Det gælder fx

bygge- og anlægsbranchen,

hvor beskæfti-

gelsen er steget med godt 6.000 personer fra februar 2020 til februar 2021, samt

offentlig administration

mv.

sundhed og socialvæsen,

hvor især beskæftigelsen inden for sundhed og socialvæsen er steget (ca.

17.000).

Der er også andre tegn på, at arbejdsmarkedet er ramt mindre hårdt af anden nedlukning. Antallet af le-

dige stillinger er fx faldet mindre end i foråret 2020, hvor der sås et brat fald inden for alle erhverv i forbin-

delse med nedlukningen. I starten af 2021 er det fortrinsvis antallet af ledige stillinger inden for service-

branchen, der er aftaget, mens antallet af ledige stillinger inden for fx bygge og anlæg samt industrierhver-

vene stort set ikke er mærket af den seneste nedlukning,

jf. figur 4.6.

I marts 2021 var der omtrent 50 pct.

flere ledige stillinger inden for bygge og anlæg samt industrierhvervene sammenlignet med februar 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.6

Ledige stillinger

Indeks (2020M2=100)

175

150

125

100

Indeks (2020M2=100)

175

150

125

100

2012

2013

2014

Servicebrancher

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Bygge og anlæg samt industribrancher

Anm.: I marts var der 36.000 ledige stillinger inden for

servicebrancher

og 8.000 ledige stillinger inden for

bygge og anlæg samt industri-

brancher.

Servicebrancher dækker over erhvervsgrupperne: Sundheds, omsorg og personlig pleje, Undervisning og vejledning,

Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde, Kontor, administration regnskab og finans, Salg, indkøb og markedsføring, Medie, kul-

tur, turisme, idræt og underholdning, IT og teleteknik, Transport, post, lager- og maskinførerarbejde, Hotel, restauration, køkken,

kantine, Rengøring, ejendomsservice og renovation, Design, formgivning og grafisk arbejde, Vagt sikkerhed og overvågning,

Akademisk arbejde og Ledelse. Bygge og anlæg samt industribrancher dækker over erhvervsgrupperne: Bygge og anlæg, Indu-

striel produktion, Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje, Tekstil og beklædning, Nærings- og nydelsesmiddelindustri

samt Træ, møbel, glas og keramik.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Lønkompensationsordningen har holdt hånden under arbejdsmarkedet

Udviklingen på arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng med lønkompensationsordningen og de andre

støtteordninger, som har holdt hånden under dansk økonomi.

Lønkompensationsordningen under første nedlukning løb fra midten af marts og frem til slutningen af au-

gust for størstedelen af virksomhederne. Antallet af hjemsendte medarbejdere var højest i april, hvor godt

260.000 personer var hjemsendt på et tidspunkt i løbet af måneden. Antallet af hjemsendte medarbejdere

faldt hen mod ordningens generelle udløb i uge 35 (slutningen af august), og i oktober var der ca. 2.000

personer tilbage på ordningen.

Brugen af lønkompensationsordningen aftog betydeligt allerede, inden ordningen ophørte. I forbindelse

med forlængelserne af ordningen, hvor virksomhederne skulle genansøge om at forlænge hjemsendelser

med lønkompensation, blev der langt fra genansøgt for alle hjemsendte medarbejdere. Det gælder især i

perioden, hvor den første forlængelse trådte i kraft omkring juni, og igen omkring anden forlængelse i

juli/august. De markante fald i brugen af ordningen omkring genansøgningstidspunkter kan indikere, at

den faktiske dato for tilbagevenden til arbejdet har ligget før den i ansøgningen angivne afslutning på

hjemsendelsen. I givet fald tyder det på, at virksomhederne har kaldt ansatte tilbage i beskæftigelse i takt

med genåbningen af økonomien, og ikke har ventet til lønkompensationsordningens udløb,

jf. figur 4.7.

Da ordningen blev genindført for alle brancher i december i forlængelse af den nye nedlukning af dele af

økonomien, steg antallet af hjemsendte medarbejdere på ordningen mere gradvist, og brugen var betydelig

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

lavere end i foråret 2020. Lønkompensationsordningen er fortsat åben for ansøgninger med tilbagevir-

kende kraft, hvorfor tallene vil ændre sig løbende, i takt med at nye ansøgninger indsendes og behandles,

samt at der foretages efterregistreringer af den faktiske brug.

Figur 4.7

Antal personer hjemsendt med godkendt ansøgning om lønkompensation

1.000 personer

400

350

300

250

200

150

100

11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53

Gradvis genåbning

1. periode

slutter

1. forlængelse

slutter

Ophør af generel

ordning

Genindførsel af den

1.000 personer

generelle ordning

Gradvis

400

genåbning

350

300

250

200

150

100

10 12 14 Uge

Anm.: Opgørelse pr. 19. april 2021. Fra uge 36 til uge 44 var der i gennemsnit 2.000 hjemsendte med lønkompensation. Tallene for uge

45 og frem kan i højere grad undervurdere virksomhedernes ønske til anvendelse af ordningen, da der fortsat sagsbehandles

ansøgninger, og dele af lønkompensationsordningen er åben for ansøgninger.

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og egne beregninger.

Beskæftigelsestilknytningen for personer, der tidligere har været på lønkompensation, blev i vid udstræk-

ning bevaret, da ordningen blev udfaset i efteråret 2020. Således var godt 90 pct. af de lønmodtagere, der

var hjemsendt i april, fortsat i beskæftigelse i oktober, to måneder efter ordningen udløb. I samme måned

var godt 4.800 personer bruttoledige, mens 17.300 personer havde forladt arbejdsstyrken. Samlet set var

godt 8 pct. således uden beskæftigelse i oktober, hvoraf knap 7 pct.-point havde forladt arbejdsstyrken,

jf.

figur 4.8.

I en normal konjunktursituation er der også løbende nogle, der forlader arbejdsmarkedet. Til sammenlig-

ning har der de senere år også været omtrent 8 pct. af de personer, der var beskæftiget i april, som ikke

længere var beskæftiget i oktober samme år.

I forbindelse med anden nedlukning i december 2020 blev lønkompensationsordningen genindført for alle

brancher. Ordningen blev i nogen grad anvendt til hjemsendelse af de samme medarbejdere, som også var

hjemsendt i foråret 2020. Således var ca. 60 pct. af dem, hvis hjemsendelse startede i december, også

hjemsendt i løbet af foråret, mens ca. ¼ af de hjemsendte i december var beskæftigede (og ikke hjemsendt)

gennem foråret.

Hvis den samme udvikling med hensyn til ledighed og udtræden af arbejdsstyrken antages at gøre sig gæl-

dende for de ca. 100.000 personer, der var hjemsendt i begyndelsen af 2021, svarer det til, at ca. 2.800 af

dem vil være overgået til ledighed fire måneder efter ordningens udløb. Den konkrete udvikling vil blandt

andet afhænge af, om de samlede jobmuligheder som ventet bliver bedre end i sensommeren 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.8

Status for personer, der var hjemsendt med lønkompensation i april 2020

Pct.

100

Pct.

100

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj.

Beskæftigelse

Jun.

Jul.

Aug.

Sep.

Okt.

Nov.

Dec.

Lønkompensation

Bruttoledig

Uden for arbejdsstyrken

Anm.: Figuren viser status for de personer, der var hjemsendt med lønkompensation i april, både før og efter hjemsendelsen fandt sted.

Kategorien uden for arbejdsstyrken kan både dække over hjemsendte, der er blevet selvstændige, studerende, udlændinge og

andre, der har mistet jobbet, men ikke indgår i bruttoledigheden samt afgang fra arbejdsstyrken af andre årsager. For beskrivelse

af fremgangsmåde, se bilag 4.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Da lønkompensationsordningen udløb, forblev hovedparten af de tidligere hjemsendte beskæftigede inden

for samme overordnede branche, som de var beskæftiget i, da de blev hjemsendt,

jf. figur 4.9.

Sammen-

holdt med, at 90 pct. af de hjemsendte fortsat var beskæftigede i oktober, peger det på, at lønkompensati-

onsordningen i vid udstrækning virkede efter hensigten og understøttede en hurtig genopretning af pro-

duktionen i de hårdt ramte brancher, som ved genåbning hurtigt fik brug for arbejdskraft igen. Det har

især været gavnligt for virksomheder, som i fraværet af lønkompensationsordningen stod overfor at måtte

afskedige medarbejdere med branchespecifik viden, og hvor rekruttering kan være vanskelig og forbundet

med omkostninger.

I december var der fortsat kun en lille andel af de hjemsendte fra april, der var overgået til ledighed, hvilket

understøtter billedet af, at de hjemsendte fortsatte i beskæftigelse og ikke blot havde opsigelsesfrister, som

holdt dem ude af ledigheden.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.9

Branchetilknytning for personer, der fortsatte i beskæftigelse efter hjemsendelse i april 2020

1.000 personer

300

250

200

150

100

Jan.

1.000 personer

300

250

200

150

100

Dec.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj.

Jun.

Jul.

Aug.

Sep.

Okt.

Nov.

Hjemsendt

Ikke hjemsendt

Beskæftiget i ny branche

Beskæftiget i samme branche

Anm.: I figur 4.9 sammenholdes personers hovedbranche efter afslutningen på hjemsendelsen med den branche, de var beskæftigede i

under deres første hjemsendelsesforløb i april. Figuren omfatter kun personer, som er beskæftigede, herunder hjemsendt, hver

måned. Det stigende antal personer op til april måned skyldes tilgang til beskæftigelsen i april, mens det faldende antal personer

efter april skyldes, at nogle overgår til ledighed eller forlader arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udviklingen på arbejdsmarkedet uden lønkompensationsordningen kendes ikke. Der er givetvis nogle sær-

ligt værdifulde jobmatch, som ville være blevet bevaret, selv hvis virksomhederne skulle bære hele omkost-

ningen til løn i en periode. Det vurderes dog, at lønkompensationsordningen har bidraget til at bevare vær-

difulde jobmatch og fastholde medarbejdere i beskæftigelse, som ellers var i risiko for at blive ledige.

Det

har bidraget til at mindske tab af købekraft i husholdningerne under pandemien, tab af virksomhedsspeci-

fik viden og øget forsigtighedsopsparing. Omvendt kan fastholdelsen af job i brancher og virksomheder,

som på længere sigt vil være påvirket negativt af følgerne af pandemien betyde, at en nødvendig tilpasning

af produktion og arbejdskraft blot er blevet udskudt.

Ud over lønkompensationsordningen har det også været muligt for virksomheder at anvende arbejdsforde-

ling med henblik på at fastholde medarbejdere under det midlertidige tilbageslag. Arbejdsfordelingsord-

ningen er billigere for virksomhederne end lønkompensationsordningen, fordi virksomhederne kun betaler

løn for de perioder, lønmodtagerne er på arbejde. Lønmodtageren modtager supplerende dagpenge i de

perioder, de ikke arbejder. Samtidig har lønmodtagere større incitament til at søge et andet job, selvom der

ikke er krav om aktiv jobsøgning for medarbejdere på arbejdsfordelingsordningen.

I august 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, som midlertidigt udvidede

den eksisterende ordning om arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked, og aftalen blev i november

gjort mere fleksibel og forlænget, så den også kan anvendes af virksomhederne på det private arbejdsmar-

ked i hele 2021. Den eksisterende ordning og den nye midlertidige ordning er nærmere beskrevet i bilag

4.2.

Selvom arbejdsfordelingsordningen midlertidigt er blevet gjort mere fleksibel, bliver den fortsat kun an-

vendt i begrænset omfang sammenlignet med lønkompensationsordningen. Det kan dog også i et vist om-

fang netop være på grund af lønkompensationsordningen. Der var i gennemsnit 7.800 personer på den nye

Bennedsen, Morten Bennedsen, Christian Pærregaard Holm, Birthe Larsen, Ian Schmutte og Daniela Scur (2020). ”Hjælpepakkerne har

reddet 81.000 jobs!”, Samfundsøkonomen 2020, vol. 4.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

midlertidige arbejdsfordelingsordning i første halvdel af april, mens der var ca. 8.750 personer gennem-

snitligt i marts 2021,

jf. figur 4.10.

Figur 4.10

Personer omfattet af arbejdsfordelinger i 2020 og 2021

1.000 personer

Tusinde

Januar

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Jan

Feb

Mar

Apr*

Eksisterende ordning

Ny midlertidig ordning

Anm.: Figuren viser bestanden af arbejdsfordelinger fordelt på den eksisterende ordning (op til samt udover 13 uger) og den nye midler-

tidige ordning. Antallet af personer på den midlertidige ordning er gennemsnittet af antallet af personer tilmeldt ordningen i ugerne

38-40, 41-44, 45-48, 49-53, 1-4, 5-8, 9-12 samt 13-15(første halvdel af april). Der er ikke tal for den eksisterende ordning i april.

Kilde: Jobindsats.dk, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Ud over lønkompensationsordningen og arbejdsfordelingsordningen er der også gennemført andre tiltag

på arbejdsmarkedet under Covid-19 pandemien, herunder suspendering af anciennitetstællingen i dagpen-

gesystemet,

jf. boks 4.1.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Boks 4.1

Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse i foråret 2020

Dagpengeretten består af en ordinær dagpengeperiode på to år med mulighed for fleksibel forlængelse i op til et år på baggrund

af beskæftigelse under den ordinære dagpengeperiode. Dagpengeperioden kan derfor vare op til tre år, svarende til 156 uger.

Som en del af hjælpepakkerne i foråret 2020 blev der indført en død periode i dagpengesystemet, der indebar en suspendering

af anciennitetstællingen i dagpengesystemet fra 1. marts 2020 til 31. august 2020. Suspenderingen indebar eksempelvis, at

personer, der stod til at opbruge dagpenge efter to år (104 uger), fik forlænget dagpengeperioden med de seks måneder med

død periode.

I forbindelse med nedlukningen i marts 2020 faldt afgangsraten til beskæftigelse markant for alle niveauer af dagpengeancien-

niteter sammenlignet med marts 2019, jf.

figur a.

I perioden april til august 2020 var der indført en række lempelser af CO-

VID-19 restriktioner, hvilket bidrog til, at arbejdsmarkedet hurtigt vente tilbage til tæt på normale tilstande. Dette ses blandt

ved, at afgangsraten fra dagpenge til beskæftigelse stort set var den samme i perioden april til august i 2020 som i tilsvarende

periode i 2019 for dagpengemodtagere, der havde været ledige i mindre end 52 uger,

jf. figur b.

For dagpengemodtagere, der havde været ledige i over 52 uger, er afgangsraterne markant lavere i perioden april til august

2020 end i samme periode i 2019. Samtidig ses der ikke de samme stigninger i afgangsraterne omkring dagpengeancienniteter

på 104 og 156 uger, hvor de ledige i april til august 2020 ville have opbrugt deres dagpengeret, såfremt der ikke var indført død

periode i tilsvarende periode. En tolkning er, at suspenderingen af dagpengeforbrug i april til august 2020 kan have mindsket

jobsøgningen for nogle dagpengemodtagere. At virkningen potentielt kan henføres til den døde periode i dagpengesystemet og

ikke forskelle i konjunkturforhold mellem 2019 og 2020 understøttes af, at afgangsrater stort set er identiske i de første 52 uger

af dagpengeperioden. Den lavere afgangsrate kan også skyldes, at krisen har haft en negativ effekt på langtidslediges mulighe-

der for at finde beskæftigelse.

Figur a

Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse, marts 2019

og marts 2020

Pct.

Figur b

Afgangsrater fra dagpenge til beskæftigelse, april-au-

gust 2019 og april-august 2020

Pct.

2019

104

130

2020

156

2019

104

130

2020

156

Anm.: Dagpengeancienniteten er opgjort som forbruget af dagpengeretten og ikke som det samlede antal uger med ledighed. Afgangs-

raterne er udglattet ved et fire ugers glidende gennemsnit. Den stiplede linje angiver tidspunktet for udløb af den ordinære dag-

pengeperiode på to år svarende til 104 uger. Personer med beskæftigelse under den ordinære dagpengeperiode har mulighed for

at forlænge dagpengeperioden i op til et år, hvorved dagpengeperioden kan udgøre op til tre år svarende til 156 uger.

Antallet af dagpengeledige er kraftig faldende over ledighedsanciennitet, hvilket også betyder, at antallet af afgange er væsentlig

højere i starten af dagpengeperioden. Eksempelvis var cirka 14.300 afgange i marts 2020 for personer med under et års ancien-

nitet, mens antallet af afgange mellem et til to års anciennitet udgjorde cirka 1.700. Endeligt udgjorde antallet af afgange i den

forlængede dagpengeperiode 230.

Afgangsraterne er beregnet som et gennemsnit over perioden, hvorved antallet er afgange er betydelig højere end i marts 2020.

Kilde: Beregninger på baggrund af registerdata.

Dynamisk arbejdsmarked både før og efter nedlukning

Den relativt hurtige genopretning i beskæftigelsen og ledigheden skal også ses i sammenhæng med en stor

grad af mobilitet på det danske arbejdsmarked, som bidrager til, at der hele tiden er et stort omfang af jo-

båbninger,

jf. Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedførende udfasninger af hjælpepakker 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

I 2019 startede knap 70.000 personer hver måned i et nyt job. Nedlukningerne i starten af 2020 medførte

et kortvarigt fald i jobomsætningen, men i løbet af sommeren og efteråret var der igen mange, der skiftede

job,

jf. figur 4.11.

Mod slutningen af året og starten af 2021 var der over 70.000 personer, der startede i nyt

job hver måned.

Figur 4.11

Jobomsætning (antal der starter i nyt job pr. måned)

1.000 personer

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Egen sæsonkorrektion. 3-måneders bagudrettet glidende gennemsnit.

Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

Dykket i jobomsætningen i første halvdel af 2020 skete på tværs af brancher, men med forskellig kraft. Der

var betydeligt færre, der startede nyt job inden for

hoteller og restauranter, transport, handel

er-

hvervsservice

i første halvår 2020, sammenlignet med første halvår af 2019. Det er de samme brancher,

hvor beskæftigelsen faldt mest i perioden.

Inden for de brancher, hvor beskæftigelsen blev mindre påvirket eller endda steg, var jobomsætningen til

gengæld tæt på niveauet fra 2019. Det gælder fx

bygge og anlæg, offentlig administration, undervisning

og sundhed

samt

landbrug, skovbrug og fiskeri.

Udviklingen i jobomsætningen på tværs af brancher peger

på, at beskæftigelsesfaldet gennem første halvår 2020 ikke kun var et resultat af flere afskedigelser, men

også af færre ansættelser i en periode.

En høj jobomsætning kan skyldes flere forhold, der både knytter sig til typen af job i branchen og arbejds-

kraftens karakteristika. Eksempelvis skifter unge oftere job, og det kan også være lettere at besætte en ledig

stilling, hvis kravene til specialiseret viden er mindre. Flere af de brancher, hvor beskæftigelsen er faldet

meget, er også blandt dem, hvor jobomsætningen normalt er højest og med relativt mange ufaglærte. Det

gælder fx

hoteller og restauranter

samt

erhvervsservice.

Det indikerer, at når smitteudvikling og restrikti-

oner tillader det, kan jobomsætningen relativt let vende tilbage til et normalt niveau, og beskæftigelsen

stige hurtigt igen,

jf. figur 4.12.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.12

Jobomsætning i brancherne i 2020 og 2019 (sorteret efter forskel)

Pct. af lønmodtagere

I alt

Hoteller og restauranter

Transport

Ejendomshandel og udlejning

Handel

Erhvervsservice

Information og kommunikation

Industri mv.

Kultur, fritid og anden service

Finansiering og forsikring

Offentlig adm., undervisning og sundhed

Bygge og anlæg

Landbrug, skovbrug og fiskeri

2019 januar-juni

2020 januar-juni

Pct. af lønmodtagere

Anm.: Figuren viser jobomsætningen i brancherne de første fem måneder af hvert år i forhold til lønmodtagerbeskæftigelsen i december

året før. Jobomsætningen angiver antal personer med nyt ansættelsesforhold. Nye ansættelser opgøres på månedsbasis og er

defineret sådan, at der er tale om en ny ansættelse, når: personen ikke fik løn fra virksomheden den forudgående måned, men

modtager løn fra virksomheden i den givne måned og den efterfølgende måned, personen har mindst 40 arbejdstimer i virksom-

heden i den givne måned og den efterfølgende måned. Figuren omfatter både beskæftigede, der skifter job, og ledige eller andre,

der bliver beskæftigede i måneden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er også generelt en relativ stor mobilitet mellem brancher. Det gælder også under pandemien og også

inden for erhverv, der har haft tilbagegang. Inden for fx erhvervsservice var godt 14 pct. af de beskæftigede

i januar 2021 ansat i en anden branche umiddelbart før pandemien, og inden for kultur- og fritidsbranchen

var det ca. 11 pct.,

jf. figur 4.13.

For bygge- og anlægsbranchen, som havde fremgang i 2020, var knap 10

pct. af de beskæftigede i januar 2021 ansat i en anden branche i januar 2020.

Det gælder imidlertid på tværs af brancher, med undtagelse af

bygge og anlæg

offentlig administration

mv.,

at mobiliteten opgjort på denne måde var en smule lavere igennem 2020 sammenlignet med 2019.

Det skal ses i lyset af, at beskæftigelsen er faldet i 2020, hvilket alt andet lige reducerer antallet af jobs, der

er at rotere mellem. Samtidig har muligheden for hjemsendelse med lønkompensation betydet, at arbejds-

giverne kun har afholdt en mindre del af omkostningerne ved at holde på medarbejdere gennem krisen.

Det har, som tidligere nævnt, understøttet beskæftigelsen, men har samtidig også fastholdt beskæftigede i

brancher, hvor der ikke har været behov for arbejdskraften. Det betyder, at hjemsendte var mindre tilbøje-

lige til at finde beskæftigelse i en anden branche, end de ville have været, hvis lønkompensationsordningen

ikke var i kraft, hvilket dæmper mobiliteten.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.13

Andel af beskæftigede i året i januar, der var beskæftiget i en anden hovedbranche i januar året før

Pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den generelt store dynamik på det danske arbejdsmarked har også været til stede under Covid-19 pande-

mien. Det fremgår, hvis man ser på de personer, der startede i nyt job på et tidspunkt i løbet af de første

fem måneder af 2020. Der var fx en forholdsvis stor andel af personer med tidligere tilknytning til

hoteller

og restauranter,

som skiftede til andre brancher i forbindelse med et nyt job, herunder til

offentlig admi-

nistration mv., erhvervsservice

eller

handel, jf. figur 4.14.

Det samme gjorde sig gældende for beskæfti-

gede i

hoteller og restauration

i 2019, men i 1. halvår 2020 var der forholdsvis flere, der skiftede til job i

andre brancher.

Erhvervsservice

Ejendomshandel

og udlejning

Bygge

anlæg

Landbrug,

skovbrug

og fiskeri

Finansiering

forsikring

Information

kommunikation

2021

Kultur,

fritid og

anden

service

Offentlig

administration,

undervisning

og sundhed

Industri,

råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Handel

transport

mv.

2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.14

Brancheskift for personer, der startede nyt job i de første fem måneder af 2020

Tidligere branchetilknytning

Ny branchetilknytning

Erhvervsservice

Offentlig administration

87 pct.

Handel

8 pct.

Bygge og anlæg

69 pct.

7 pct.

14 pct.

12 pct.

Industri

50 pct.

Bygge og anlæg

Offentlig administration mv.

6-8 pct.

Transport

Industri mv.

57 pct.

12 pct.

Hoteller og restauranter

19 pct.

40 pct.

Transport

Hoteller og restauranter

Anm.: Nye ansættelser opgøres på månedsbasis og er defineret sådan, at der er tale om en ny ansættelse, når: personen ikke fik løn

fra virksomheden den forudgående måned, men modtager løn fra virksomheden i den givne måned og den efterfølgende måned,

personen har mindst 40 arbejdstimer virksomheden i den givne måned og den efterfølgende måned. Figuren omfatter både be-

skæftigede, der skifter job, og ledige eller andre, der bliver beskæftigede i måneden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Inden for

offentlig administration mv.

steg beskæftigelsen med 13.800 lønmodtagere fra januar 2020 til

januar 2021, og den steg med 6.900 lønmodtagere inden for

bygge og anlæg.

Den nye arbejdskraft kom

både fra andre brancher, fra ledighed og fra nytilkomne på arbejdsmarkedet, herunder dimittender og

udenlandsk arbejdskraft,

jf. figur 4.15.

Beskæftigelsesfremgangen i de to brancher var dermed med til at absorbere noget af den arbejdskraft, der

er blevet afskediget i brancher med tilbagegang i beskæftigelsen. Godt 9.000 af de nyansatte inden for

bygge- og anlæg

og 34.000 af de nyansatte inden for

offentlig administration mv.

kom fra

handel og

transport mv.

eller

erhvervsservice.

Set i forhold til den samlede beskæftigelse i brancherne er det relativt

flere, end i perioden 2020 til 2016. Det indikerer, at fremgangen i

bygge og anlæg

offentlig administra-

tion mv.

har muliggjort et brancheskifte for personer, der tidligere var beskæftiget i de hårdt ramte bran-

cher.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 4.15

Nye lønmodtagere i brancherne i januar 2021 i forhold til januar 2020

Pct.

Øvrige brancher

Industri mv.

Erhvervsservice

Handel og transport

Bygge og anlæg

Tilgang fra ledighed

Øvrig tilgang

3.300

2.700

3.600

5.600

Øvrige brancher

Erhvervsservice

Handel og transport

14.300

12.300

23.000

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Tilgang fra andre brancher

Anm.: Opgjort i pct. af lønmodtagerne i januar 2021. Øvrig tilgang dækker blandt andet over udenlandsk arbejdskraft og dimittender mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Branchemobiliteten hænger blandt andet sammen med graden af specialisering og arbejdskraftens sam-

mensætning i de enkelte brancher. Inden for fx hoteller og restauranter er der en forholdsvis stor andel af

unge og ufaglærte. Generelt starter unge oftere i nyt job end ældre. I 2019 udgjorde unge under 25 år 40

pct. af medarbejderne inden for hoteller og restauranter, mod ca. 10 pct. generelt på tværs af alle brancher,

og knap 60 pct. af medarbejderne var ufaglærte, mod ca. 25 pct. generelt. Modsat er medarbejderne inden

for eksempelvis offentlig administration og i industrien typisk mere erfarne og med en højere uddannelses-

mæssig baggrund.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Bilag 4.1 - om opgørelse af arbejdsmarkedsstatus for personer på løn-

kompensation

Opgørelsen af arbejdsmarkedsstatus for personer, der har været på lønkompensation, er baseret på mikro-

data fra flere registre. Med udgangspunkt i data for personer på lønkompensationsordningen kobles oplys-

ninger om lønmodtagerbeskæftigelse og bruttoledighed. Personer, som ikke optræder i nogle af disse regi-

stre efter udløbet af en hjemsendelse med lønkompensation, karakteriseres som

uden for arbejdsstyrken.

Personer på lønkompensation tildeles en af følgende tilstande hver måned:

På lønkompensation

Beskæftiget som lønmodtager

Bruttoledig

Uden for arbejdsstyrken

Tilstandene rangeres i den nævnte rækkefølge. Det vil sige, at en person, der er beskæftiget i halvdelen af

måneden, men ledig i den anden halvdel, kategoriseres som beskæftiget i måneden. Tilsvarende vil en per-

son, der vender tilbage til beskæftigelse midt i en måned, men i samme måned forlader arbejdsstyrken ka-

tegoriseres som beskæftiget i måneden og først i den efterfølgende måned tælle som uden for arbejdsstyr-

ken, i fald vedkommende ikke findes i de andre kategorier.

Kategorien

uden for arbejdsstyrken

kan både dække over hjemsendte, der er blevet selvstændige, stude-

rende, udlændinge og andre, der har mistet jobbet, men ikke indgår i bruttoledigheden, samt afgang fra

arbejdsstyrken af andre årsager.

I det seneste tilgængelige mikrodata for lønkompensationsordningen (til og med uge 15 2021) var der

327.800 unikke personer i 2020, som kan kobles til de øvrige registre. Derudover godt 1.100 personer, som

ikke kan kobles til andre registre, og som der ses bort fra. Til sammenligning oplyser ERST at der er god-

kendt knap 329.000 unikke personer til lønkompensation frem til uge 16 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Bilag 4.2 – Arbejdsfordelingsordningen

Ved midlertidige tilbageslag i efterspørgslen kan det være en fordel for den enkelte virksomhed at kunne

holde på medarbejdere, da der er omkostninger forbundet med at tilpasse medarbejderstaben kortvarigt.

For lønmodtageren har det en værdi at fastholde tryghed om jobbet, selvom der i en kortere periode ikke er

brug for alle ansatte. Samfundsøkonomisk kan det også være hensigtsmæssigt at mindske usikkerhed og

destruktion af jobmatch mellem virksomheder og lønmodtagere. Dette skal balanceres over for et hensyn

til, at arbejdskraften ikke fastlåses uproduktivt i virksomhederne, og at lønmodtagerne har et incitament til

at søge andet arbejde, hvor der er mere efterspørgsel, og deres arbejdskraft kan anvendes til værdiskabelse.

Under pandemien bidrager såvel lønkompensationsordningen som arbejdsfordelingsordningen til at fast-

holde arbejdskraften i virksomhederne. Arbejdsfordelingsordningen er billigere for virksomhederne (om-

kostningsfri bortset fra G-dage) end lønkompensationsordningen, fordi arbejdstagerne bærer en større del

af omkostningerne. Samtidig har lønmodtagere bedre incitament til at finde et andet job, ligesom de ikke

er komplet hjemsendte og dermed fortsat bidrager produktivt i en del af tiden.

Ekspertudvalgets rapport om udfasning af hjælpepakker I af 27. maj 2020 indeholdt en anbefaling om at

afvikle lønkompensationsordningen og samtidig indlede trepartsdrøftelser om en justering af arbejdsforde-

lingsordningen. Dette med henblik på at justere ordningen, så den fremadrettet bedre understøtter omstil-

lingsevnen i dansk økonomi og samtidig tilgodeser hensyn til virksomheder og lønmodtagere.

I august 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, som udvidede den eksiste-

rende ordning om arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked, og aftalen blev senere gjort mere fleksi-

bel og forlænget, så den også kan anvendes af virksomhederne på det private arbejdsmarked i hele 2021.

Eksisterende arbejdsfordelingsordning

Der kan etableres arbejdsfordeling i visse virksomheder med hjemmel i en overenskomst eller ved at indgå

aftale herom. Ordningen gør det muligt at nedsætte den overenskomstmæssige arbejdstid i en periode,

uden at de berørte medarbejdere afskediges, fx i perioder med manglende ordretilgang. Ved arbejdsforde-

ling kan medarbejderne modtage supplerende dagpenge i den periode, de er hjemsendt. Det er derfor pri-

mært en mulighed for forsikrede arbejdstagere.

Virksomheden kan beslutte arbejdsfordeling, hvis der er adgang hertil i en overenskomst, hvilket primært

er tilfældet på industriens og byggeriets område. Arbejdsfordelinger etableret gennem kollektiv aftale skal

tiltrædes kollektivt af alle omfattede medarbejdere i virksomheden, en afdeling eller en bestemt enhed.

Arbejdstiden skal enten være nedsat med a) hele dage og mindst 2 dage pr. uge, b) 1 uges arbejde på fuld

tid fulgt af 1 uges ledighed, c) 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, d) 2 ugers arbejde på fuld

tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Der er efter reglerne om supplerende dagpenge ingen begrænsninger for, hvor længe man kan være på ar-

bejdsfordeling og modtage supplerende dagpenge. Medarbejderne bruger dog af den almindelige dagpen-

geret.

Arbejdsgiveren betaler dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage). Der er ingen løbende med-

finansiering fra virksomheden, idet der kun betales for arbejdskraften i arbejdsperioden. Den begrænsede

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

løbende omkostning for virksomhederne giver incitament til at holde på en stor del af arbejdskraften, hvil-

ket kan føre til fastlåsning af arbejdskraft og hæmme mobiliteten på arbejdsmarkedet. Medarbejderne har

dog fortsat incitament til at søge nyt job.

Ny midlertidig ordning

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i slutningen af august 2020 en aftale, som udvider den eksi-

sterende ordning om arbejdsfordeling på det private arbejdsmarked fra d. 14. september til d. 31. december

2020. Aftalen er i november 2020 blevet gjort mere fleksibel og forlænget, så den også kan anvendes af

virksomhederne på det private arbejdsmarked i hele 2021.

Den nye aftale om arbejdsfordeling er en midlertidig udvidelse af den eksisterende ordning og indebærer

større grad af fleksibilitet. Virksomhederne har fx bedre mulighed for at tilmelde sig ordningen uanset

overenskomstmæssige forhold.

Ordningen giver samtidig virksomhederne en større fleksibilitet i forhold til at justere den enkelte medar-

bejders arbejdstid. Med den seneste forlængelse af ordningen er det muligt for virksomheden at nedsætte

arbejdstiden med op til 80 pct. (i forhold til de tidligere 50 pct.). En virksomhed kan være tilmeldt ordnin-

gen i op til 13 uger med mulighed for forlængelse.

Hvis en medarbejder sættes ned i tid, kan medarbejderen søge om supplerende dagpenge i de dage eller

uger, hvor vedkommende ikke arbejder. Arbejdstagere uden a-kassemedlemskab får med den midlertidige

ordning ekstraordinært mulighed for at melde sig ind i en a-kasse mod højere kontingentbetaling. Loftet

for dagpengesatsen udvides samtidig til 23.000 kr. pr. måned, hvilket er ca. 20 pct. højere end den nor-

male maksimale dagpengesats.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

5. Scenarier for dansk økonomi

Selvom udrulningen af vacciner er i gang, og der er opnået større kendskab til Covid-19-pandemien og til

de smitteforebyggende tiltag og adfærd, som kan bidrage til at holde smitten nede, er der fortsat betydelig

usikkerhed om udviklingen de kommende år. Det gælder både udviklingen i smittebilledet, herunder som

følge af nye varianter, og de økonomiske konsekvenser heraf. I dette kapitel opstilles en række scenarier for

smitteudviklingen med tilhørende antagelser om, hvilke overordnede sundhedsmæssige anbefalinger og

restriktioner, der kunne tænkes at gælde i disse situationer og deraf afledte økonomiske konsekvenser. De

smittemæssige og økonomiske scenarier spænder fra en relativt hurtig normalisering af de økonomiske

forhold med kun begrænsede smitteforebyggende forholdsregler over en situation med fortsat smitterisiko

som følge af muteret virus til en situation med tilbagevendende pandemisituationer.

Mens en udstrakt normalisering antages at være mest sandsynlig, bør overvejelser om hjælpeordninger

forholde sig til de forskellige mulige scenarier for pandemiens udvikling og et beredskab af økonomiske

hjælpepakker, som kan aktiveres, hvis det måtte blive nødvendigt.

Forventet genåbningsplan

Der blev den 22. marts 2021 indgået en rammeaftale for en samlet genåbning af Danmark. Aftalen er en

faseplan for en gradvis og fleksibel genåbning og indebærer, at samfundet kan genåbnes, når de ældste og

sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik. Sidste fase i planen

træder ifølge aftalen i kraft den 21. maj, hvorefter de nedlukkede dele af økonomien i det store og hele vil

være genåbnet. Der vil ifølge aftalen forventeligt stadig i nogen tid gælde restriktioner i forhold til arrange-

menter med risiko for superspredning, herunder større arrangementer og natteliv samt rejserestriktioner.

Der vil i alle faser i genåbningsplanen fortsat gælde forskellige smitteforebyggende tiltag.

Ifølge rammeaftalen skal udfasningen af restriktioner ske på baggrund af udviklingen i Covid-19-pande-

mien, som følges løbende, og med intervaller mellem genåbningsfaserne. Som følge af en smitteudvikling,

der var mindre end i fremskrivningerne, blev der den 15. april 2021 aftalt, at der kan lukkes mere op end i

den oprindelige plan. Det gælder i forhold til forsamlingsloftet, børn, unge og uddannelse, restauranter og

caféer samt sport og kultur. Forsamlingsloftet hæves i trin og er efter planen helt ophævet fra 1. august.

Med fjernelsen af AstraZeneca fra vaccinationskalenderen er datoen for første stik af alle danskere over 50

år udskudt med ca. to uger til slutningen af maj, mens færdigvaccination af denne gruppe ventes at blive i

slutningen af juni. Alle over 16 år, der ønsker det, forventes aktuelt at være vaccineret i første uge i august.

Sundhedsstyrelsen forventes snarligt at melde ud om brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark.

I forhold til rejser er der den 13. april indgået en politisk aftale om en gradvis genåbning for rejseaktiviteter

ind og ud af Danmark. Lempelser gennemføres under hensyntagen til smittesituationen i fire faser. Verden

blev fra fase 1 (den 21. april 2021) opdelt i gule, orange og røde lande og regioner på baggrund af smittesi-

tuationen og bekymrende virusvarianter. Rejsevejledningerne og rejserestriktionerne afhænger af lan-

dets/regionens kategorisering, hvorefter rejserestriktionerne lempes eller skærpes, i takt med at smitteni-

veauet i det enkelte land eller region forbedres eller forværres. For gul gælder der ikke krav om isolation

efter indrejse. Fra fase 2 (den 1. maj 2021) kan færdigvaccinerede (fra EU- og Schengenlande) indrejse

uden at være omfattet af indrejserestriktionerne og uden krav om test og isolation efter indrejse. Smitte-

grænserne for landekategoriseringen hæves i fase 3 (den 14. maj 2021). Fra fase 4 (når det europæiske co-

ronapas træder i kraft, forventet 26. juni), er der lagt op til en coronapas-tilgang til rejser. Regimet i for-

hold til tredjelande følger EU-tilgang, der genforhandles i maj.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Scenarier for smitterisici og restriktioner

Den aktuelle smittesituation og genåbningsplanen giver mulighed for en forholdsvis hurtig normalisering

af den økonomiske aktivitet. Der kan imidlertid opstilles forskellige scenarier for den fremtidige sundheds-

mæssige udvikling, og hvilke restriktioner der fortsat vil kunne være gældende. Adfærd, restriktioner og

eventuelt forsinkede virkninger heraf samt udviklingen i Danmarks samhandelspartnere kan i princippet

påvirke mulighederne for aktivitet og derigennem eventuelle behov for opfølgende hjælpepakker eller an-

dre former for tiltag. I rapporten lægges til grund, at eventuelle hjælpepakker skal være begrundet i restrik-

tioner (inklusive forsinkede virkninger), som igen har baggrund i udviklingen i blandt andet smitten og

vaccineeffektivitet, jf. principperne fastlagt i kapitel 2.

I alle scenarierne nedenfor forudsættes der at være et basisniveau af smitteforebyggende tiltag, som hurtigt

kan opskaleres, herunder løbende smitteovervågning, testkapacitet og smitteopsporing, revaccination, mu-

lighed for anvendelse af coronapas, behandlingsmuligheder og fleksibel sygehuskapacitet, lagerkapacitet af

værnemidler samt fortsat rådgivning om hygiejne, afspritning mv. Krav til fx afstand og hygiejne kan i en

længere periode forblive forebyggende smitteforanstaltninger og vil således være en del af forretningsbe-

tingelserne.

Det er ikke muligt præcist at forudsige den sundhedsmæssige udvikling, og det ligger uden for den økono-

miske ekspertgruppes kommissorium og ekspertise at gå dybere ind i denne diskussion. Det følgende skit-

serer nogle mulige scenarier som udgangspunkt for at diskutere mulige forløb og implikationerne for beho-

vet for hjælpepakker og den økonomiske udvikling. Disse scenarier adskiller sig fra situationen i starten af

2020 ved, at Covid-19-pandemien ikke længere er en uventet hændelse, ved effekten af vacciner og ved de

erfaringer og den læring, der er sket i forhold til restriktioner, test og opsporing, behandling m.m., hvorfor

generelle nedlukninger kun vil være relevante under meget specielle omstændigheder. Scenarierne er ske-

matisk præsenteret i tabel 1 og uddybet nedenfor. Tabellen skitserer endvidere mulige restriktioner, der

kan blive iværksat ved de forskellige smittesituationer. Det er muligt, at der i de givne situationer vil fore-

komme andre restriktioner, end angivet i tabel 5.1.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Tabel 5.1

Scenarier

Smitteudvikling

Flokimmunitet i Danmark pga.

vacciner.

A – Normalisering

Restriktioner

Adfærd og særligt udsatte

erhverv

Flokimmunitet i store dele af ve-

sten/de udviklede lande.

Danske rejsevejledninger og

Oplevelsesøkonomi: tilnær-

udenlandske rejsevejlednin-

melsesvist normalt omfang i

Løbende risiko for nye mutatio- ger til Danmark åbnet for

2022.

ner.

mange lande i løbet af som-

meren.

Store forsamlinger, arrange-

menter og natteliv åbnes i lø-

Erhvervsrejser og turisme:

bet af sommeren (med smit-

tilnærmelsesvist normalt om-

teforbyggende tiltag).

fang i 2022.

Mere træg normalisering

Store forsamlinger, arrange- som følge af adfærd og tilba-

menter og natteliv: som sce- geværende rejserestriktio-

narie A.

ner.

B – Træg normalisering

Som scenarie A

Danske rejsevejledninger og

udenlandske rejsevejlednin-

ger til Danmark åbnes for de

fleste lande i løbet af 2021.

Erhvervsrejser og turisme:

gradvis normalisering 2022-

2023.

Oplevelsesøkonomi: gradvis

normalisering 2022-2023.

C – Fortsat smitterisiko

(ny mutation)

Afdæmpning af både ind- og

Periodevise lokale eller regi-

udadgående turisme og er-

onale nedlukninger fx af nat-

Mutation giver reduceret vac-

hvervsrejseaktivitet indtil ju-

teliv og store forsamlinger.

cine-effektivitet og der er grad af

sterede vacciner er udrullet –

samfundssmitte, lokalt eller regi-

fx 6 måneder efter ny muta-

Optrapning af kontaktreduce-

onalt. Fx i periode på 6 måne-

tion er opstået.

rende tiltag, test og smitteop-

der, indtil justerede vacciner er

sporing mv.

udrullet.

Oplevelsesøkonomi dæmpes

i perioder af lokale/regionale

Selektive rejserestriktioner.

forsamlingsforbud.

Tilbagevendende mutationer

sætter vacciner væsentligt ud af Periodevise nationale ned-

kraft – indtil justerede vacciner lukninger lokalt/regionalt ni-

kan udrulles.

veau, men også nationalt.

Adfærd og periodevise natio-

nale forsamlingsforbud be-

grænser oplevelsesøkonomi

i mærkbart omfang.

D – Tilbagevendende pande-

Udbredt samfundssmitte, også Yderligere optrapning af kon-

misituation

nationalt, fx i perioder à 6 måne- taktreducerende tiltag, test

Længerevarende og større

der.

og smitteopsporing mv.

afdæmpning af ind- og udad-

gående erhvervsrejser og tu-

Vacciner dæmper dog indlæg- Periodevise rejserestriktioner

risme.

gelser mv., og sundhedsvæsen (selektivt på lande/områder).

er ikke overbelastet.

Anm.: Oplevelsesøkonomi dækker primært over hoteller (herunder konference- og kongrescentre), restauranter og cafeer, barer og

diskoteker, teater, musik og kunst, museer og biblioteker, sport og forlystelsesparker mv. Rejser (både erhvervsmæssig og

privat) samt turisme vedrører primært luftfart og anden transport samt rejsebureauer mv., men har afledte virkninger på

store dele af oplevelsesøkonomien. Hertil må der også forventes afledte effekter på andre dele af økonomien, fx messearran-

gementer som indgår i branchen

anden operationel service.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Scenarie A (normalisering):

I scenarie A forudsættes, at også de resterende restriktioner på store ar-

rangementer, forsamlinger og natteliv bliver afviklet, når vaccineplanen er gennemført.

Det antages, at

alle danskere i betydelig grad får mulighed for at rejse ud igen nogenlunde samtidig med færdiggørelsen af

den danske vaccineplan. Det antages, at udlændinges erhvervsrejser og turisme i Danmark i høj grad ven-

der tilbage mod før corona-niveauet i 2022 med yderligere fremgang derefter. I USA, som er længere

fremme i vaccinationsprogrammet, ses allerede en betydelig større rejseaktivitet og genopretning i fx re-

staurantbranchen, jf. kapitel 3.

I dette positive scenarie er alle resterende indenlandske forbud/nedlukninger ophævet i sensommeren, og

både ind- og udadgående turisme og erhvervsrelateret rejseaktivitet samt øvrige dele af oplevelsesøkono-

mien vender tilbage mod normale forhold med en begrænset forsinkelse. Anbefalinger og krav om hygiejne

eller krav om forevisning af coronapas til store arrangementer mv. anskues som en del af en virkelighed,

som virksomheder i en periode må indrette sig på.

Scenarie B (træg normalisering):

I dette scenarie forudsættes en mere træg tilpasning i forbrugerad-

færd, herunder for turisme og rejser. Ind- og udadgående turisme antages at vende mere gradvist tilbage

mod niveauet før corona i løbet af 2022-2023 end i scenarie A. Selvom befolkningerne i store dele af ver-

den vaccineres, antages adfærden i forhold til rejseaktivitet kun at vende gradvist tilbage, og der kan også

være rejserestriktioner tilbage til flere lande i længere tid. Forretningsrejser, kongresser og messeaktivitet

kan generelt være længere om at vende tilbage til før-corona-niveau end turismen på grund af øget brug af

digitale møder og mere forsigtig rejseadfærd.

Scenarie C (fortsat smitterisiko):

I scenarie C kan der ske periodevise lokale eller regionale nedluk-

ninger af fx store arrangementer (forsamlingsforbud) og natteliv.

Enkelte andre periodevise nedlukninger

på lokalt eller regionalt niveau kan ikke udelukkes. Indtil vacciner er godkendt og rullet ud også for yngre

aldersgrupper, kunne det eksempelvis være for erhverv, der i særlig grad er rettet mod børn, som endnu

ikke vil være vaccineret, og som vanskeligere kan overholde retningslinjer for hygiejne og afstand. Der kan

ske lokale nedlukninger af skoler, klubtilbud, sportsforeninger mv., herunder private institutioner. Derud-

over vil selektive rejserestriktioner være et vigtigt instrument i epidemihåndteringen.

På grund af den muterede virus og nedsat vaccineeffektivitet antages for rejseaktivitet og turisme, at både

ind- og udadgående rejser (både privat og erhvervsmæssig) er væsentligt reduceret i forhold til normalni-

veau – indtil justerede vacciner er udrullet. Dele af oplevelsesindustrien kan derudover også være ramt i

perioder af lokale/regionale forsamlingsforbud og lukning af fx natteliv.

Scenarie D (tilbagevendende pandemisituation):

I et pessimistisk scenarie vil der være en mere

vedvarende pandemisituation. Mutationer kan sætte vacciner væsentligt ud af kraft og nye smittebølger

kan finde sted. I et sådant scenarie vil nedlukninger kunne forekomme, mest sandsynligt i form af punkt-

vise nedlukninger af fx natteliv og forsamlingsforbud, ikke blot på lokalt/regionalt niveau, men også natio-

nalt. Der kan også være yderligere selektive rejserestriktioner. I tilfælde af, at smitteudviklingen kommer

ud af kontrol, kan større nationale nedlukninger ikke udelukkes.

Scenariet må antages – både på grund af restriktioner og ændret adfærd – at kunne føre til længerevarende

og periodevis tydelig afdæmpning i de kontaktintensive erhverv, herunder af ind- og udadgående rejser og

turisme og i oplevelsesøkonomien mere bredt. Vacciner antages fortsat at tage toppen af indlæggelser, så

Ifølge den seneste vaccinationskalender fra den 14. april 2021 forventes vaccineplanen gennemført den første uge i august under forud-

sætning af forventede leverancer.

Der kan være ulemper ved regionale nedlukninger af store arrangementer, fordi folk kan tage andre steder hen, men omvendt kan der

stadig opnås smittenedbringelse i den region, hvor smitten er høj.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

sundhedsvæsenet ikke generelt er overbelastet. Hvis vacciner eller bedre behandlingsmuligheder ikke

dæmper presset på sundhedsvæsenet tilstrækkeligt, vil yderligere tiltag som nævnt kunne komme på tale i

et sådant scenarie.

Scenarierne er ikke udtryk for en præcis fremskrivning, og der kan også blive tale om en udvikling, der

skifter mellem de forskellige scenarier. Et muligt forløb kan fx blive scenarie A eller B frem til efteråret,

scenarie C henover vinteren (fx fra november til marts), og fx scenarie B igen fra april til næste sommer. En

sådan udvikling vil dække over, at vinteren 2021/2022 kan blive en periode, hvor det vil blive mere tyde-

ligt, i hvor høj grad vaccineimmuniteten i befolkningen holder. Over tid må der antages at være muligheder

for at opretholde befolkningsimmunitet med revaccination og andengenerationsvacciner, hvilket også vil

være med til at mindske risikoen for scenarie D. Rejserestriktioner til lande med en lav cirkulation af virus,

herunder flertallet af vestlige lande, må fremover forventes at blive mindre og mindre restriktive, men det

gælder ikke nødvendigvis alle dele af verden.

Forventninger til BNP-udviklingen i hovedscenariet (scenarie A).

Grundlæggende har dansk økonomi et godt udgangspunkt for en hurtig genopretning og for at vende til-

bage til et normalt vækstforløb efter genåbningen af de lukkede dele af økonomien, som forudsættes at ske

frem mod og hen over sommeren. Store dele af den økonomiske aktivitet er fortsat – eventuelt i tilpasset

form – under hele Covid-19-pandemien. De underliggende strukturer i økonomien er velfungerende, og

der var ikke tegn på opbygning af ubalancer i økonomien under højkonjunkturen, inden pandemien ramte,

se også kapitel 3.

Nedlukningerne sidste forår og denne vinter indebærer et W-forløb for udviklingen i BNP givet en forvent-

ning om, at økonomien hurtigt vil rette sig i takt med den videre genåbning. Dette var også tilfældet efter

forårets nedlukning. Samtidig understøttes genopretningen af store opsparinger (udskudt forbrug) og ek-

spansiv økonomisk politik.

Under antagelse af, at størstedelen af restriktionerne fjernes i 2. kvartal samt vaccination af store dele af

befolkningen, forventer Finansministeriet i prognosen i

Danmarks Konvergensprogram 2021,

at aktivite-

ten vil være genoprettet til før corona-niveau i andet halvår 2021,

jf. figur 5.1.

Lignende antagelser gør sig

gældende i Nationalbankens seneste prognose fra marts.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 5.1

Illustrativt forløb for udviklingen i BNP i scenarie A.

Mia. kr.

600

580

560

540

520

500

480

Mia. kr.

600

580

560

540

520

500

480

2019K1 2019K2 2019K3 2019K4 2020K1 2020K2 2020K3 2020K4 2021K1 2021K2 2021K3 2021K4 2022K1 2022K2 2022K3 2022K4

Anm.: Den viste udvikling i BNP er en illustration, der matcher den skønnede årsvækst i Danmarks Konvergensprogram 2021.

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2021.

Scenarie A indebærer, at økonomien normaliseres inden for en forholdsvis kort tidshorisont og vil være

tilbage i en situation, hvor de sædvanlige konkurrenceforhold og tilpasningsmekanismer i økonomien gæl-

der. Selvom der sker en genopretning af den samlede aktivitet, kan nogle brancher og virksomheder som

en naturlig del af deres forretningssituation opleve udsving i efterspørgslen. Der vil være en naturlig ud-

skiftning af virksomheder som konsekvens af, at nogle virksomheder lukker og andre kommer til, og tilsva-

rende kan mere vedvarende skift i efterspørgslen føre til brancheforskydninger.

I forbindelse med fremtidige konjunkturtilbageslag kan der opstå situationer, hvor der er argumenter for

at stimulere efterspørgslen gennem den økonomiske politik, men den løbende virksomhedsdynamik og til-

pasning i erhvervssammensætning begrunder ikke i sig selv offentlig støtte.

Illustration af scenarierne B og C

Pandemiens videre forløb og eventuelle restriktioner kan påvirke tempoet i genopretningen af økonomien.

I det følgende illustreres, hvordan scenarierne B og C kan påvirke udsatte erhverv inden for rejser, turisme

og oplevelsesindustrien samt mulige afledte konsekvenser for økonomien som helhed.

Omsætningen i brancher inden for turisme- og oplevelsesindustrien har i nedlukningsperioderne ligget på

under halvdelen af niveauet, før coronakrisen ramte. Disse brancher oplevede imidlertid også pæn frem-

gang i forbindelse med genåbningen efter sidste forårs nedlukning, om end niveauet ikke blev fuldt genop-

rettet. Omsætningen inden for de pågældende erhverv gik fra at udgøre 2,9 pct. af det samlede salg i øko-

nomien i 2019 til 1,8 pct. i 2020, dvs. nedgangen i deres omsætning bidrog til at reducere den samlede om-

sætning i økonomen med ca. 1 pct.-point. Udsvingene var således store for branchen, men af moderat be-

tydning for den samlede økonomi.

I scenarie A (hovedscenariet) antages det som nævnt, at omsætningen i disse erhverv normaliseres relativt

hurtigt. I løbet af 2021 er der betydelig genopretning og sidst i 2022 er branchernes salg næsten tilbage på

2019-niveau,

jf. figur 5.2.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

I scenarie B sker genopretningen af turisme- og oplevelseserhvervene langsommere. Ved udgangen af 2022

er niveauet stadig noget under 2019-niveauet.

I scenarie C med periodevise skærpede rejserestriktioner og/eller lokale nedlukninger af natteliv og store

arrangementer antages genopretningen at blive afbrudt af periodevise tilbageslag og den er generelt lang-

sommere. Lokale restriktioner på fx natteliv og større forsamlinger vil især kunne påvirke brancherne

re-

stauranter, teater, musik og kunst, hoteller mv.

samt

forlystelsesparker og andre fritidsaktiviteter.

Rejse-

restriktioner må derudover forventes også at ramme brancher som

luftfart

rejsebureauer

mv.

Figur 5.2

Omsætning inden for turisme- og oplevelsesindustrien – stiliserede scenarier

Mia. kr.

2019M01 2019M05 2019M09 2020M01 2020M05 2020M09 2021M01 2021M05 2021M09 2022M01 2022M05 2022M09

Scenarie A

Scenarie B

Scenarie C

Mia. kr.

Anm.: Løbende priser. Opgørelsen for den historiske periode er lavet på baggrund af momsstatistikken (firmaernes salg) og omfatter

brancherne luftfart, hoteller mv., restauranter, rejsebureauer, teater, musik og kunst, biblioteker, museer mv., sport, forlystelses-

parker og andre fritidsaktiviteter samt produktion af film, tv og musik mv. Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mens turisme- og oplevelseserhvervene i varierende grad fortsætter med at være relativt hårdt ramt i sce-

narierne B og C, er konsekvenserne for økonomien som helhed mere moderate. Når adfærd og lejligheds-

vise restriktioner begrænser erhvervsrelaterede rejser og forbruget af oplevelser og turisme, kan en del af

efterspørgslen ventes at blive drejet over mod andre typer af forbrug og dermed andre sektorer. Eksempel-

vis kan erhvervsrejser og konferenceaktivitet blive erstattet af onlinemøder. En del af forbrugsbegrænsnin-

gen kan dog ventes at medføre øget opsparing. Det kan dels være i form af opsparing til senere rejser og

oplevelser, når smittesituationen tillader det, dels øget forsigtighedsopsparing som følge af den generelt

forhøjede økonomiske usikkerhed i scenarierne, navnligt i scenarie C.

Hvis det til illustration lægges til grund, at omtrent halvdelen af den reducerede omsætning i turisme- og

oplevelseserhvervene afspejles i øget efterspørgsel i øvrige erhverv, dæmpes BVT med henholdsvis ca. ¼

pct. i scenarie B i både 2021 og 2022 og med ca. �½ pct. i scenarie C, også i begge år,

jf. figur 5.3.

Her er

indregnet virkninger på underleverandører i andre sektorer af økonomien, men der er blandt andet ikke

indregnet effekter fra et muligt bortfald af efterspørgsel fra udlandet i tilfælde af, at smitteudviklingen

mere generelt blusser op på tværs af lande og rammer økonomierne mere bredt. Der er heller ikke taget

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

højde for, at penge- og finanspolitikken i både ind- og udland i en sådan situation vil kunne være mere

lempelig. Scenarierne er udtryk for overordnede illustrationer. De akkumulerede BVT-tab i løbet af 2021

og 2022 svarer til henholdsvis 9 og 17 mia. kr. i scenarie B og C sammenlignet med scenarie A.

Figur 5.3

Kvartalsvis værditilvækst (BVT) i grundforløb (scenarie A) og i alternative forløb

Mia. kr.

560

Mia. kr.

560

540

520

500

480

2019K1 2019K2 2019K3 2019K4 2020K1 2020K2 2020K3 2020K4 2021K1 2021K2 2021K3 2021K4 2022K1 2022K2 2022K3 2022K4

Grundforløb

Scenarie B

Scenarie C

480

Anm.: Løbende priser. Grundforløbet (scenarie A) er her vist ud fra Finansministeriets prognose i Danmarks Konvergensprogram 2021.

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2021, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Usikkerheden om det videre forløb inden for navnlig oplevelses-, rejse- og turismeerhvervene er således

betydelig. I scenarie A er der udsigt til en relativt hurtig genopretning af efterspørgslen, hvor størstedelen

af virksomhederne relativt hurtigt kan stå på egne ben, og mange kan begynde at indhente tabt indtjening.

I scenarie B vil der i større grad skulle ske en tilpasning i erhvervene, og der vil i en længere periode være

hårdt ramte dele af erhvervene, herunder som følge af tilbageværende rejserestriktioner eller forsinkede

virkninger af restriktionerne. I scenarie C øges usikkerheden om volumen af forretningsmulighederne

yderligere, og en strukturel tilpasning af branchen må forventes.

Så længe der kun er tale om lokale smitteudbrud og målrettede, lokale nedlukninger, vil konsekvenserne

for økonomien som helhed dog være begrænsede. Samtidig kan det med baggrund i den aktuelle situation

forventes, at der også i scenarie B og C vil være et betydeligt antal jobåbninger i øvrige brancher og relativt

gode beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet som helhed.

Overvejelser i relation til scenarie D

Ud over de illustrative scenarier ovenfor kan det ikke udelukkes, at der opstår en vedvarende pandemisitu-

ation med gentagne ”smittecykler”. Muligheden for et sådant scenarie og den præcise form heraf er gen-

stand for megen debat. Et sådant scenarie vil være væsentligt anderledes end den situation, der opstod i

starten af 2020, hvor der var tale om en helt markant ny situation, der opstod pludseligt og med meget be-

grænsede muligheder for tilpasninger. I et scenarie med vedvarende pandemisituation vil smittecycklerne

være en del af det risikobillede, samfundet og dermed også erhvervslivet skal tilpasse sig til.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Kravene til virksomhederne og til den økonomiske politik kan derfor i scenarie D være væsensforskellig fra

de behov, som de ekstraordinære og midlertidige hjælpepakker har bidraget til at håndtere under de første

to smittebølger af corona. Kravene kan også være væsensforskellige fra de behov, der vil kunne være i de

førnævnte scenarier A, B og C.

På samfundsplan kræver en vedvarende pandemisituation med gentagne smittecykler omfattende bered-

skabsplaner i forhold til testning, opsporing, vaccinationer og kapacitet i hospitalsvæsenet. Samtidig kan

det være nødvendigt med bredere nedlukninger for at dæmme op for smitteudviklingen i de perioder, hvor

Covid-19-pandemien blusser op.

For erhvervslivet vil der være en række tilpasningsmuligheder for at mindske risikoeksponeringen over for

sundhedssituationen. Robustheden af produktionssiden kan øges ved gentænkning af supply-chains (antal

leverandører, geografisk placering osv.) og mulighederne for hjemmearbejde og online-møder. Tilstedevæ-

relsen af IT-kapacitet, viden og erfaring har i mange virksomheder været afgørende for, at man i stort om-

fang har kunnet opretholde aktiviteten via hjemmearbejde. Det må forventes, at de fleste virksomheder,

belært af erfaringerne, vil indarbejde hjemmearbejde mere eksplicit i beredskabsplaner.

I forhold til produktsammensætning og afsætningskanaler er der muligheder for at mindske sårbarheden

via e-handel, click-and-collect m.m. For fx cafeer og restauranter kan der være udvikling af take-away-mu-

ligheder eller indretning af serveringssteder, så der er mindre smitterisiko, herunder fx i form af mindre

fysisk tæthed og kontakt.

Erfaringerne fra denne, men også andre epidemier og pandemier viser, at der er forbrugsreaktioner også i

fravær af egentlige påbud eller restriktioner. Derfor må virksomhederne indrette sig på, at der på områder,

hvor fysisk kontakt er uundgåelig, vil være forbrugerfokus på smitterisiko og på foranstaltninger til reduk-

tion heraf. Sådanne foranstaltninger vil være en væsentlig konkurrenceparameter i nogle brancher, ligesom

et lands pandemihåndtering kan være en vigtig konkurrenceparameter fx for turisterhvervene.

Der kan også være pålagt restriktioner på visse aktiviteter for at mindske smitterisici, fx krav om test, hygi-

ejne, mundbind, afstand eller lignende. Sådanne restriktioner vil i dette scenarie være en del af den nye

normalsituation på lige fod med, at der allerede findes en række sundhedsbegrundede restriktioner, fx op-

bevaring af fødevarer, arbejdsmiljøregler mv. Sådanne tiltag kan øge omkostningerne, men giver dels for-

brugerne en sikkerhed, og er dels målrettet områder med en særlig høj smitterisiko. Priserne på de pågæl-

dende aktiviteter/produkter må derfor afspejle disse forhold (svarende til en internalisering eller prissæt-

ning af eksternaliteten). Subsidiering i forhold til sundhedsbegrundede restriktioner vil modvirke formålet

med restriktionerne, der netop er at begrænse risikoen for smittespredning.

En vedvarende pandemisituation vil give virksomhederne større udsving i omsætningen, og der vil eventu-

elt være perioder, hvor de må lukke ned. For nogle virksomheder vil udsvingene være over tid, hvor for-

bruget af virksomhedens produkter udsættes til senere. For sådanne virksomheder vil deres finansielle buf-

fere være vigtige for at kunne udjævne udsving i indtjeningen. Det er også vigtigt med en fleksibilitet for

kunne imødekomme den øgede aktivitet, når en ”opsparet” efterspørgselspukkel skal dækkes ind.

Andre virksomheder vil opleve mere varigt bortfald af afsætningsmuligheder, som ikke indhentes efterføl-

gende, og her er virksomhedernes finansielle buffere af særlig betydning. For andre virksomheder igen kan

afsætningen øges i de perioder, hvor forbruget af fx kontaktintensive serviceydelser er reduceret. Det kan

skyldes forbrugsforskydninger som også set under den hidtidige sundhedskrise, både mellem produktty-

per, men især i forhold til øget online-handel.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Opsummering

Med baggrund i den gunstige smittesituation er der lanceret en genåbningsplan, og hjælpepakkerne kan

udfases. Der er imidlertid stadig usikkerhed om den fortsatte udvikling af Covid-19-pandemien, ikke

mindst da den afhænger kritisk af udrulningen af vacciner globalt og forekomsten af mutationer. Kapitlet

har med baggrund i forskellige scenarier for den sundhedsmæssige udvikling diskuteret mulige restriktio-

ner og deres økonomiske konsekvenser. Det er ikke muligt præcist at knytte sandsynligheder til de forskel-

lige scenarier, og den faktiske udvikling vil først over tid afsløre, hvilket forløb der realiseres. De mulige

scenarier for den fremtidige udvikling understreger imidlertid vigtigheden af at indtænke et beredskab i

forhold til de mulige udviklingsspor både sundhedsmæssigt og i den økonomiske politik. I forslagene frem-

lagt i kapitel 9 indgår overvejelser om et sådant beredskab som et centralt element.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

6. Brug af kompensationsordninger

og erfaringer fra første udfasning

En central del af de hjælpepakker, som er blevet indført for at understøtte de dele af dansk erhvervsliv som

er ramt under Covid-19 krisen, består af kompensationsordninger for virksomheders tabte omsætning, fa-

ste omkostninger og lønomkostninger samt en række andre kompensationsordninger. Hertil kommer

støtte i form af likviditetstiltag, lån- og garantiordninger og andre foranstaltninger, som omtales i kapitel 2

og 8.

Dette kapitel kortlægger anvendelsen af kompensationsordningerne, herunder med fokus på udviklingen

siden sidste forår og erfaringer fra perioden med målrettede kompensationsordninger. Kompensationsord-

ningerne er nærmere beskrevet i

bilag 6.1.

På nuværende tidspunkt er der generel adgang til kompensationsordningerne. Det vil sige, at alle virksom-

heder, der har en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. kan få adgang til kompensationsordningen for

faste omkostninger og selvstændigordningen. Desuden kan virksomheder, der står overfor at afskedige mi-

nimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte, få adgang til lønkompensationsordningen.

De generelle kompensationsordninger løber frem til og med den 30. juni 2021, hvorefter de udfases, i takt

med at samfundet genåbnes yderligere.

Der er indtil videre udbetalt 35,2 mia. kr. samlet for alle kompensationsordningerne fra marts 2020 og

frem til den 26. april 2021,

jf. tabel 6.1.

Dette beløb vil vokse yderligere, eftersom der stadig er ubehand-

lede ansøgninger, og det stadig er muligt at ansøge om kompensation. Omvendt vil nogle virksomheder

betale kompensation tilbage i forbindelse med efterkontrollen af kompensationsordningerne. Der anven-

des kun data for godkendte ansøgninger. De nyeste data om kompensationer for selvstændige og faste om-

kostninger vedrører ultimo februar, mens data om lønkompensation vedrører medio april. Der er ikke gen-

nemført efterkontrol, og dermed foreligger der ikke en endelig slutafregning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Tabel 6.1

Kompensationsordningerne pr. 26. april 2021

Antal godkendte

ansøgninger

Antal ansøgnin-

ger under be-

handling

Antal kompen-

serede virksom-

heder

Antal kompen-

serede personer

Udbetalt beløb

(mia. kr.)

Lønkompensationsord-

ningen

Kompensationsordning

for selvstændige mv.

Kompensationsordning

for faste omkostninger

Arrangementsordningen

Total

87.000

155.100

41.100

500

283.700

5.500

19.900

8.700

300

34.300

36.400

77.300

30.500

500

97.200

328.900

16,3

8,5

10,1

0,4

35,2

Anm.: Dataudtræk er fra den 26. april 2021. En virksomhed kan få godkendt kompensation på flere ordninger, hvorfor antallet af virk-

somheder ikke kan lægges sammen på tværs af ordningerne. Kompensationsordning for selvstændige mv. omfatter kompensati-

onsordning for selvstændige, freelancere med B-indkomst, freelancere med blandet indkomst (kombinatører). Der er desuden

også indført Kompensationsordning for særligt sæsonafhængige selvstændige og freelancere mv., garantiordning relateret til

COVID-19 for små- og mellemstore virksomheder, COVID-19-matchfinansieringsordning til iværksættere i de tidlige faser og til

venturevirksomheder og grøn matchfinansieringsordning samt en række hjælpepakker til erhvervslivet på kulturområdet.

Kilde: Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Næsten 100.000 virksomheder har gjort brug af kompensationsordningerne siden marts 2020. Målt på

antal kompenserede virksomheder er selvstændigordningen den mest benyttede. Det indikerer, at den

største del af det samlede antal kompenserede virksomheder, er små selvstændige erhvervsdrivende med

få ansatte og relativt lave faste omkostninger. Omkring 4.000 virksomheder har anvendt alle tre kompen-

sationsordninger, mens ca. 15.000 virksomheder kun har anvendt lønkompensationsordningen,

jf. figur

6.1.

Der er udbetalt mest kompensation fra lønkompensationsordningen, knap 5,9 mia. kr. er gået til virk-

somheder, som kun har anvendt denne ordning, og 12,0 mia. kr. er gået til virksomheder, som kun har an-

vendt denne ordning og kompensationsordningen for faste omkostninger. Omvendt er 4,1 og 0,9 mia. kr.

gået til virksomheder, som hhv. kun har anvendt selvstændigordningen og kompensationsordningen for

faste omkostninger,

jf. figur 6.2.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.1

Fordeling af virksomheder på kompensationsordnin-

ger

1.000 virksomheder

Kun Selvstændigordningen

Alle

kompensationsordninger

Kun Lønkompensation

Lønkompensation og faste

omkostninger

Kun Faste omkostninger

Resterende

Figur 6.2

Fordeling af udbetalt kompensation på kompensati-

onsordninger

Mia. kr.

Kun Selvstændigordningen

Alle

kompensationsordninger

Lønkompensation og faste

omkostninger

Kun Lønkompensation

Kun Faste omkostninger

Resterende

1.000 virksomheder

Mia. kr.

Anm.: Virksomhederne fremgår kun i én af kategorierne. Dvs. hvis virksomheden har modtaget kompensation for både faste omkostnin-

ger og lønkompensation, vil den kun tælles med i denne kategori, men ikke i optællingen af fx faste omkostninger alene. Data-

grundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Det forhold, at restriktioner har ramt nogle brancher særligt hårdt, afspejles i fordelingen af kompensation

på brancher. Navnlig skiller restauranter og hoteller mv. sig ud med en meget høj andel af det samlede

kompensationsbeløb set i forhold til branchens økonomiske størrelse,

jf. figur 6.3.

Figur 6.3

Fordeling af brancher efter andel af samlet BVT og andel af samlet kompensation

Pct.

Restauranter

Pct.

Detailhandel

Engroshandel

Læger, tandlæger mv.

Hjælpevirksomhed til transport

Hoteller mv.

Frisører, vaskerier og andre ydelser

Sport

Luftfart

Regional-, fjern- og lokaltog, bus og taxi mv.

Andel af samlet BVT

Rejsebureauer

Forlystelsespark

er og andre

fritidsaktiviteter

Andel af samlet kompensation

Anm.: 103 ud af 117 brancher er medtaget. BVT-tallene er fra 2017 og er opgjort i løbende priser. Samlet BVT er ekskl. offentlig forvalt-

ning og service. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Virksomhedernes brug af kompensationsordninger i forskellige perioder

Forskellige restriktioner og kompensationsordninger har gjort sig gældende på forskellige tidspunkter, si-

den de første ordninger blev indført i marts 2020. I sommeren 2020 blev de generelle ordninger udfaset og

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

erstattet med målrettede ordninger. Med de målrettede ordninger var det et krav, at virksomhederne skulle

være direkte omfattet af de gældende restriktioner. Da anden bølge af epidemien tog fart i vinteren 2020,

blev de generelle ordninger genindført.

Med henblik på at undersøge forskelle i brugen af kompensationsordningerne over tid er der opstillet en

række perioder, som er udtryk for overgange mellem generelle og målrettede ordninger,

jf. tabel 6.2 og

boks 6.1.

Tabel 6.2

Periodeinddeling

Perioden dækker den første bølge med høje smittetal med covid-

19. De tre kompensationsordninger var generelle, således at alle

virksomheder, der har haft en omsætningsnedgang på minimum

30 pct. kunne få adgang til kompensationsordningen for faste om-

kostninger og selvstændigordningen. Desuden kunne virksomhe-

der, der stod overfor at afskedige minimum 30 pct. af medarbejder-

staben eller mere end 50 ansatte, få adgang til lønkompensations-

ordningen.

Der er tale om en genåbningsperiode med relativt lave smittetal.

Lønkompensationsordningen og selvstændigordningen var stadig

generelle, mens ordningen for faste omkostninger var gjort målret-

tet. I perioden skulle lønmodtagerne under lønkompensationsord-

ningen holde tre ugers ferie. Inden for denne periode var det i selv-

stændigordningen kun muligt at modtage kompensation for en peri-

ode svarende til én måned.

I denne periode er ordningerne alle målrettede. Virksomheder i de

nedlukkede kommuner i Nordjylland, hvor der var generel adgang

til ordningerne, indgår i denne periode.

1. Periode: Generelle ordninger forår 2020,

9. marts-8. juli 2020

2. Periode: Blandet generelle og målrettede ord-

ninger sommer 2020, 9. juli-31. august

3. Periode: : Målrettede ordninger,

29. august-8. december

4. Periode: Generelle ordninger vinter,

9. december 2020-nu

Denne periode dækker 2. bølge med høje smittetal med covid-19 i

Danmark. Ordningerne er igen generelle.

Boks 6.1

Datagrundlag for kompensationsordningerne og for periodisering

Virksomhederne har søgt hjælpepakker på forskelligt grundlag og med forskellige forventninger til tidshorisont. De kan fx have

søgt for den periode, de forventede at have et behov, eller de kan havde søgt for den samlede mulige periode. Ligeledes kan ord-

ningerne søges med tilbagevirkende kraft. Periodisering af data er derfor foretaget forholdsmæssigt ud fra antal uger, virksom-

heden har søgt for inden for hver periode.

Der anvendes kun data for godkendte ansøgninger. De nyeste data om kompensationer for selvstændige og faste omkostninger

vedrører ultimo februar, mens data om lønkompensation vedrører medio april. Der er ikke gennemført efterkontrol, og dermed

foreligger der ikke en endelig slutafregning.

Sagsbehandlingen er stadig er i gang, dvs. specielt tallene for efteråret 2020 og frem vil blive opjusteret i takt med modtagelse

og godkendelse af ansøgninger. Omvendt vil der i forbindelse med efterkontrollen ske en tilbagebetaling af for meget udbetalt

kompensation. Det vurderes navnlig at gælde perioden marts, april og maj 2020, hvor virksomhederne havde meget ringe for-

udsætning for at vurdere konsekvenserne af nedlukningen for deres omsætning. Det ses blandt andet af frivillige tilbagebetalin-

ger af kompensation, samt at der er færre ansøgninger i forbindelse med den anden nedlukning i december 2021. Først når

slutafregningen er færdiggjort, vil det være muligt at lave en korrekt opgørelse af kompensation.

En virksomhed kan søge kompensation på flere kompensationsordninger og for forskellige kompensationsperioder. Derfor kan

antal virksomheder ikke lægges sammen på tværs af kompensationsperioder og -ordninger.

Kilde: Erhvervsministeriet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Opdelingen i perioder viser, at langt den største udbetaling af kompensation er sket under den første smit-

tebølge,

jf. tabel 4.3.

Virksomhederne har – indtil videre – i langt mindre grad søgt kompensation under

anden bølge. Det indikerer, at virksomhederne til en vis grad har omstillet sig og dermed har mindre behov

for hjælpepakker. Det bemærkes dog, at det fortsat er muligt at søge om kompensation for den sidste peri-

ode, hvorfor tallene vil ændre sig.

Tabel 6.3

Udbetalt kompensation over tid

Selvstændig

Mia. kr.

1. Periode:

Generelle ordninger forår 2020

2. Periode:

Blandet generel og målrettet

ordning sommer 2020

3. Periode:

Målrettede ordninger

4. Periode:

Generelle ordninger vinter*

5,6

0,3

1,6

7,4

0,6

1,0

11,9

0,7

0,3

2,7

24,9

1,6

1,2

5,3

1,4

0,2

0,1

0,5

Faste

omkostninger

Lønkom-

pensation

Total

Kompensation

pr. uge

Anm.: Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1. Der er 38,6 mio. kr., som er udbetalt fra kompensationsordningen for faste

omkostninger, der ikke har nogen tidsangivelse, og dermed ikke er taget med i denne opgørelse. *Kompensation pr. uge for 4.

periode er udregnet for perioden 9. december 2020 frem til og med ultimo februar 2021.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Opdelingen i perioder viser også, at størstedelen af de virksomheder, der har modtaget kompensation, kun

har modtaget kompensation i 1. periode under den første nedlukning. Dette kan indikere, at det var en meget

uforudsigelig situation, som måske fik mange til at søge om kompensation. Omvendt er det omkring 28.000

virksomheder, som har modtaget kompensation i periode 1 og 4 og dermed har været særligt hårdt ramt

under de to nedlukninger. Det er kun lige under 4.000 virksomheder, som har modtaget kompensation i alle

4 perioder. En anden væsentlig pointe er, at det kun er et meget begrænset antal nye virksomheder, der indtil

videre har modtaget kompensation under den anden nedlukning, men ikke i tidligere perioder,

jf. figur 6.4.

Desuden er omkring 10,6 mia. kr. gået til virksomheder, som kun har modtaget kompensation i 1. periode,

jf. figur 6.5.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.4

Virksomheder der har modtaget kompensation for-

delt på perioder

1.000 virksomheder

Figur 6.5

Udbetalt kompensation fordelt på perioder

Mia. kr.

Tusinde

Milliarder

1. og 4.

periode

Kun 1. periode

Kun 4. periode

1. og 4. periode

Kun 1. periode

Kun 4. periode

Anm.: Virksomhederne fremgår kun i én af kategorierne (1. periode, 4. periode, 1. og 4. periode, alle perioder, eller andre kombinationer).

Dvs. hvis virksomheden både har modtaget kompensation for i alle perioderne, vil den kun tælles med i denne kategori, men ikke i

optællingen af fx 1. periode alene. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1. Der er 38,6 mio. kr., som er udbetalt fra kom-

pensationsordningen for faste omkostninger, der ikke har nogen tidsangivelse, og dermed ikke er taget med i denne opgørelse.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Der har fra starten af Covid-19-krisen været en stor forskel på, hvilke dele af økonomien og derved hvilke

brancher, der har været ramt økonomisk.

Fordelingen på et overordnet brancheniveau viser, at det særligt er virksomheder i brancherne

handel og

transport mv., erhvervsservice

samt

kultur, fritid og anden service,

som har været hårdt ramt under coro-

nakrisen, og dermed har fået udbetalt kompensation. Fordelingen på brancher har dog ændret sig på tværs

af de forskellige perioder.

Erhvervsservice

udgør fx en mindre andel af de kompenserede virksomheder i 3.

og 4. periode.

I perioden med de målrettede ordninger ændrer branchesammensætningen sig også, således at der er en

større andel af kompenserede virksomheder inden for branchen

handel og transport mv.,

som blandt an-

det omfatter hoteller og restauranter,

jf. figur 6.6.

Betragter man alene de virksomheder, som har modtaget kompensation i hele perioden siden marts sidste

år, fremgår det tydeligt, at dele af servicebrancherne har været hårdest ramt. Omkring 95 pct. af de kom-

penserede virksomheder, der har modtaget kompensation i hele perioden, tilhører servicebranchen.

Alle perioder

Resterende

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.6

Virksomheder der har modtaget kompensation

Pct.

100

Pct.

100

1. periode

2. periode

3. periode

4. periode

1. og 4. periode

Alle perioder

Handel og transport mv. (inkl. hoteller og restauranter)

Kultur, fritid og anden service

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Øvrige brancher

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Information og kommunikation

Anm.: Øvrige brancher dækker over

bygge og anlæg, landbrug, skovbrug og fiskeri, ejendomshandel og udlejning og finansiering og

forsikring.

Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

De samme brancher går igen, når man ser nærmere på fordelingen af den udbetalte kompensation. Over

halvdelen af den udbetalte kompensation i 1. og 2. periode går til virksomheder i branchen

handel og

transport mv.

Dette vokser til over 2/3 af den udbetalte kompensation i 3. periode med de målrettede ord-

ninger. Omvendt får virksomheder i branchen

kultur, fritid og anden service

kun udbetalt omkring 5 pct.

af den udbetalte kompensation i 3. periode med de målrettede ordninger, men får til sammenligning om-

kring 20 pct. af den samlede kompensation i 4. periode under den anden nedlukning,

jf. figur 6.7.

Figur 6.7

Udbetalt kompensation

Pct.

100

Pct.

100

1. periode

2. periode

3. periode

Handel og transport mv. (inkl. hoteller og restauranter)

Kultur, fritid og anden service

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Øvrige brancher

4. periode

1. og 4. periode

Alle perioder

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Information og kommunikation

Anm.: Øvrige brancher dækker over

bygge og anlæg, landbrug, skovbrug og fiskeri, ejendomshandel og udlejning og finansiering og

forsikring.

Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Ud over ændringer i branchesammensætningen ses der også en klar forskel i brugen af lønkompensations-

ordningen. Virksomhederne har generelt sendt færre medarbejdere hjem på lønkompensation under den

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

anden nedlukning sammenlignet med den første nedlukning. Navnlig inden for brancherne industri og

transport er det gennemsnitligt antal hjemsendte væsentligt lavere under den anden nedlukning,

jf. figur

6.8.

Figur 6.8

Gennemsnitlig antal hjemsendt på lønkompensation i 1. og 4. periode

Gns. job pr. virksomhed

-20 pct.

-58 pct.

-18 pct.

-14 pct.

-72 pct.

-39 pct.

-34 pct.

-36 pct.

-45 pct.

-12 pct.

-3 pct.

Handel

Hoteller og

restauranter

Industri

Kultur og fritid

Transport

Rejsebureauer,

rengøring og

anden

operationel

service

Sundhed og

socialvæsen

Videnservice

Andre

serviceydelser

mv.

Information og

kommunikation

Øvrige

1. periode (9. marts til 8. juli, generel ordning forår)

4. periode (Uge 50-nu, generel ordning vinter)

Anm.: Opgørelsen er lavet for antal lønkompenserede job. Dermed kan den samme person være hjemsendt på lønkompensation for flere

job. Øvrige brancher omfatter blandt andet

bygge og anlæg, ejendomshandel og udlejning, undervisning, finansiering og forsikring,

Landbrug, skovbrug og fiskeri, vandforsyning og renovation

samt

energiforsyning.

Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks

6.1.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Der er altså tegn på, at virksomhederne generelt har tilpasset sig, og dermed haft et mindre behov for at

gøre brug af lønkompensationsordningen under anden bølge.

Ser man alene på de virksomheder, der både har modtaget kompensation under første og anden nedluk-

ning, er billedet lidt anderledes. Der er stadig et fald i det gennemsnitlige antal hjemsendte pr. virksomhed,

men i noget mindre udstrækning,

jf. figur 6.9.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.9

Virksomheder som både har modtaget kompensation i 1. og 4. periode: Gennemsnitligt antal hjemsendt på

lønkompensation

Gns. job pr. virksomhed

Handel og transport

mv.

Erhvervsservice

Kultur, fritid og anden

service

Offentlig

administration,

undervisning og

sundhed

Industri,

råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Information og

kommunikation

Øvrige brancher

1. periode (9. marts til 8. juli, generel ordning forår)

4. periode (Uge 50-nu, generel ordning vinter)

Anm.: Opgørelsen er lavet for antal lønkompenserede job. Dermed kan den samme person være hjemsendt på lønkompensation for

flere job. Øvrige brancher omfatter blandt andet

bygge og anlæg, ejendomshandel og udlejning, finansiering og forsikring

samt

Landbrug, skovbrug og fiskeri.

Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Fokus på oplevelsesøkonomien

Navnlig oplevelsesøkonomien (som også inkluderer mere erhvervsrettede kurser, messe og konference ak-

tiviteter) har været betydeligt påvirket af Covid-19krisen. Nedenfor sættes der derfor fokus på virksomhe-

der i oplevelsesbranchen og deres brug af kompensationsordningerne.

Inden for oplevelsesøkonomien er det særligt restauranterne, caféer, værtshuse og diskoteker samt bus-,

taxikørsel, luftfart mv., som har været hårdt ramt under coronakrisen, og dermed er der relativt mange

virksomheder inden for disse brancher, der har modtaget kompensation på tværs af perioderne. Det er 38

pct. af de kompenserede virksomheder i 1. periode, som er restauranter. Dette falder til kun omkring 26

pct. i 3. periode med de målrettede ordninger.

Omvendt er det kun 17 pct. af de kompenserede virksomheder i 1. periode, som ligger i underbranchen

bus-, taxikørsel, luftfart mv. Til sammenligning vokser denne andel til 33 pct. i 3. periode med de målret-

tede ordninger,

jf. figur 6.10.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.10

Virksomheder i oplevelsesøkonomien der har modtaget kompensation

Pct.

100

Pct.

100

4. periode

1. og 4. periode

Alle perioder

Hoteller, campingpladser mv.

Biografer, teater- og koncertvirksomhed, biblioteker, museer mv.

Bus-, taxikørsel, luftfart mv.

1. periode

2. periode

Øvrig oplevelsesøkonomi

Sportsklubber

Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.

Restauranter mv.

3. periode

Anm.: Øvrig oplevelsesøkonomi dækker over

Rejsebureauer, rejsearrangører mv., Forlystelsesparker, zoologiske haver o.l. og Konfe-

rencecentre, kursusejendomme mv.

Kategorierne 1. og 4 periode og alle perioder omfatter hhv. 2.573 og 4.000 virksomheder.

Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fordelingen af de udbetalte kompensation til oplevelsesøkonomien viser, at nogle af de samme brancher

går igen. Der er dog en stor andel af den udbetalte kompensation, som går til Hoteller, campingpladser

mv., navnlig i 3. periode med de målrettede ordninger.

Opgørelsen indikerer også, at der er nogle virksomheder inden for branchen

Biografer, teater- og koncert-

virksomhed, biblioteker, museer mv.

som har været særligt udsatte på tværs af alle perioder, eftersom

branchen har fået udbetalt en relativ stor andel af kompensationen, som er gået til den gruppe af virksom-

heder, der har fået kompensation i alle perioderne,

jf. figur 6.11.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.11

Udbetalt kompensation til oplevelsesøkonomien

Pct.

100

Pct.

100

1. periode

2. periode

3. periode

4. periode

1. og 4. periode

Alle perioder

Øvrig oplevelsesøkonomi

Sportsklubber

Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.

Restauranter mv.

Hoteller, campingpladser mv.

Biografer, teater- og koncertvirksomhed, biblioteker, museer mv.

Bus-, taxikørsel, luftfart mv.

Anm.: Øvrig oplevelsesøkonomi dækker over Rejsebureauer, rejsearrangører mv., Forlystelsesparker, zoologiske haver o.l. og Konfe-

rencecentre, kursusejendomme mv. Kategorierne 1. og 4 periode og alle perioder omfatter hhv. 2.573 og 4.000 virksomheder.

Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Virksomhedernes forventede omsætningsnedgang

For at få adgang til kompensationsordningerne for faste omkostninger og selvstændige er det et krav, at

virksomhederne skal have en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. målt ift. en såkaldt referenceperi-

ode. Referenceperioder er nærmere beskrevet i

bilag 6.2.

Det betyder også, at virksomhederne skal oplyse deres forventede omsætningsnedgang i ansøgningen om

kompensation. Uanset periode er der en stor andel af virksomhederne, som har oplyst en forventet omsæt-

ningsnedgang på op imod 100 pct. Herudover fordeler det forventede omsætningstab sig nogenlunde

jævnt. Der kan endvidere ikke konstateres nogen stor forskel i den forventede omsætningsnedgang mellem

de fire perioder,

jf. figur 6.12.

Der er altså ikke tegn på, at de virksomhederne, som søger kompensations-

ordningerne, har ændret vurdering af mulighederne for fx at opretholde en vis grad af indtjening.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.12

Virksomhedernes forventede omsætningsnedgang

Pct.

[-100%;-95%[

[-95%;-90%[

[-90%;-85%[

[-85%;-80%[

[-80%;-75%[

[-75%;-70%[

[-70%;-65%[

[-65%;-60%[

[-60%;-55%[

[-55%;-50%[

[-50%;-45%[

[-45%;-40%[

[-40%;-35%[

[-35%;-30%[

Pct.

1. periode (9. marts til 8. juli, kun generel ordning forår)

3. periode (Uge 36-49: Målrettede ordninger i efteråret)

2. periode (9. juli til 31. august, generel ordning sommer)

4. periode(Uge 50-nu: Generel ordning vinter)

Anm.: Y-aksen angiver procent andel af virksomheder for hver periode og x-aksen angiver forventet omsætningsnedgang i procent for-

delt på 5-percentiler. Baseret på ansøgninger til kompensationsordningerne selvstændige. Hvis en virksomhed har flere ansøg-

ninger inden for en periode udvælges den nyeste ansøgning. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i boks 6.1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er imidlertid den faktiske, og ikke den forventede, omsætningsnedgang, der i sidste ende er afgørende

for virksomhedernes adgang til kompensationsordningerne. Dette vil først blive endeligt opgjort i forbin-

delse med efterkontrollen, hvor virksomheder vil skulle tilbagebetale kompensation, såfremt de ikke lever

op til omsætningskravet.

Ser man på den faktiske omsætningsnedgang for alle virksomheder i økonomien med og uden corona, så var

det under 25 pct., som oplevede en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. i 2.kvartal 2020 sammenlignet

med samme periode i 2019. Dette tal var under 20 pct. i 2. kvartal 2019 sammenlignet med 2018 (dvs. året

før pandemien). Desuden havde omkring 20 pct. af virksomhederne en omsætningsnedgang på mindst 50

pct. i 2020 og i 2019 sammenlignet med samme periode året før,

jf. figur 6.13.

En stor omsætningsnedgang

er således ikke unormal for virksomheder, også under mere normale konjunkturforhold. Det er primært i

brancherne kultur, fritid og anden service samt handel og transport mv., at Covid-19 pandemien har betydet,

at væsentligt flere virksomheder havde en omsætningsnedgang på mindst 30 pct.,

jf. figur 6.14.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 6.13

Andel af virksomheder, der har oplevet mindst 30 pct. og 50 pct. omsætningsnedgang i 2020 og 2019 i forhold

til samme periode året før

Pct. af alle virksomheder

1. kvartal

30 pct. 2020

2. kvartal

50 pct. 2020

3. kvartal

30 pct. 2019

4. kvartal

50 pct. 2019

Anm.: Virksomhedernes omsætning er beregnet på baggrund af firmaernes momsindberetning til Skattestyrelsen. I forbindelse med

Covid-19 har virksomhederne fået udsættelse på momsangivelsen. Danmarks Statistik oplyser, at mange har alligevel valgt at

angive moms til den ordinære frist. For marts 2020 er manglende momsangivelser suppleret med allerede offentliggjorte tal for

bl.a. detailhandlens omsætning, industriens produktion og omsætning samt nye eksperimentelle datakilder som fx virksomheder-

nes forbrug af elektricitet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 6.14

Gennemsnitlig andel af virksomheder per kvartal, der har oplevet mindst 30 pct. og 50 pct. omsætningsned-

gang i 2020 og 2019 i forhold til samme periode året før

Pct. af virksomheder i branchen

Handel og transport mv.

Bygge og anlæg

Ejendomshandel og udlejning

Industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Erhvervsservice

Finansiering og forsikring

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

30 pct. 2020

50 pct. 2020

Information og kommunikation

Landbrug, skovbrug og fiskeri

30 pct. 2019

50 pct. 2019

Anm.: Virksomhedernes omsætning er beregnet på baggrund af firmaernes momsindberetning til Skattestyrelsen. I forbindelse med

Covid-19 har virksomhederne fået udsættelse på momsangivelsen. Danmarks Statistik oplyser, at mange har alligevel valgt at

angive moms til den ordinære frist. For marts 2020 er manglende momsangivelser suppleret med allerede offentliggjorte tal for

bl.a. detailhandlens omsætning, industriens produktion og omsætning samt nye eksperimentelle datakilder som fx virksomheder-

nes forbrug af elektricitet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Erfaringer fra efteråret 2020

I efteråret 2020 blev kompensationsmulighederne for danske virksomheder skærpet, da de målrettede

ordninger erstattede de generelle ordninger. De målrettede ordninger var tiltænkt de virksomheder, der

fortsat var ramt af restriktioner trods lavt smitteniveau. Dette blev afspejlet i et lavt antal virksomheder,

der modtog kompensation under de målrettede ordninger.

Kultur, fritid og anden service

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Indsnævringen af målgruppen af kompensationsberettigede virksomheder med de målrettede ordninger,

gjorde det sværere for virksomhederne at gennemskue, hvorvidt de kunne modtage kompensation. Det

skyldes først og fremmest, at de målrettede ordninger tager afsæt i, at virksomhederne skal være ramt af

Covid-19-relaterede restriktioner for at være kompensationsberettiget.

Virksomheders ansøgningsbeslutning blev muligvis også påvirket af, at antallet af kompensationsberetti-

gende restriktioner steg, i takt med at restriktionsniveauet blev skærpet ad flere omgange i efteråret 2020,

ligesom der også blev foretaget flere ændringer i, hvilke restriktioner der gav adgang til kompensation. Op-

rindeligt var der fire hovedrestriktioner under de målrettede ordninger, som efterhånden blev udvidet til 15

forskellige kompensationsberettigende restriktioner,

jf. boks 6.2.

Boks 6.2

Kompensationsberettigende restriktioner i målrettede ordninger

10)

11)

12)

13)

14)

15)

Forbud mod at holde åbent (oprindelig restriktion)

Forsamlingsforbud 500 (oprindelig restriktion)

Grænselukning (oprindelig restriktion)

Udenrigsministeriets rejsevejledning (oprindelig restriktion)

Forsamlingsforbud 50

Forsamlingsforbud 10

Begrænsning på åbningstider

Forbud mod salg af alkohol efter kl. 22.

Regionale restriktioner (Nordjylland) med flere underrestriktioner afhængig af virksomhedens beliggenhed

Leverandører til minkavlere

Forbud mod messeaktivitet

Leverandører til forbud mod at holde åbent

Leverandører til begrænsning på åbningstider

Leverandører til forsamlingsforbud

Leverandører til forbud mod messeaktivitet

Kilde: Erhvervsministeriet.

Virksomhederne havde endvidere intet erfaringsgrundlag for at vurdere, hvorvidt de var ramt af restriktio-

ner, og hvordan det skulle dokumenteres.

Dokumentationskravet betød ofte, at virksomhederne i forbindelse med ansøgningen skulle afrapportere

på nogle udvalgte nøgletal, de normalvis ikke anvender eller har adgang til. For en restaurationsvirksom-

hed gjaldt det eksempelvis, hvor stor en del af omsætningsnedgangen, der skyldtes begrænsning af åb-

ningstiden, og hvor stor en del af omsætningsnedgangen, der skyldtes forsamlingsforbuddet.

Kompleksiteten i de målrettede ordninger betød, at mange virksomheder ikke på forhånd kunne gennem-

skue, hvorvidt de var kompensationsberettigede. Det resulterede i en højere afslagsprocent,

jf. tabel 6.4.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Tabel 6.4

Afslagsprocenter i kompensationsordningerne

Generel ordning (foråret 2020)

Målrettet ordning

Kompensationsordning for faste omkostninger

Kompensationsordning for selvstændige

Lønkompensationsordning

Total

2 pct.

3 pct.

5 pct.

4 pct.

13 pct.

21 pct.

12 pct.

21 pct.

Anm.: Opgørelsen tæller antal af virksomheder, der har fået afvist samtlige ansøgninger i den pågældende periode, hhv. perioden med

generelle og målrettede ordninger. Virksomheder med igangværende sager tælles ikke med i denne opgørelse, medmindre virk-

somheden har andre afviste sag(er) i den pågældende periode. Freelancere og kombinatører er ikke medtaget i denne opgø-

relse.

Kilde: Erhvervsministeriet og egne beregninger.

Den stigende afslagsprocent skyldes hovedsageligt, at ansøgende virksomheder falder uden for de målret-

tede ordninger, da de ikke er omfattet af de kompensationsberettigende restriktioner,

jf. boks 6.3.

Boks 6.3

Virksomheder der faldt uden for de målrettede ordninger

Leverandører ramt af forsamlingsforbuddet på 10: Virksomheder, der leverer ydelser til arbejdspladser, hvor mere end 10 per-

soner er samlet ifm. dagligdags arbejdssammenhænge, er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på 10. Det ses især for kanti-

ner, rengøring mv., der leverer ydelser til arbejdspladser. Virksomheder, der leverer til enkeltpersoner og ikke til arrangementet

omfattet af forsamlingsforbuddet er ligeledes ikke kompensationsberettiget. Det ses især for skræddere mv.

Leverandører ramt af forsamlingsforbuddet på 50: Virksomheder, som ikke modtager direkte betaling for leverancer til forsam-

linger over 50 personer, kan ikke modtage kompensation. Det ses især for foredragsholdere, musikere og andre kunstnere, som

modtager betaling gennem et booking- eller managementbureau.

Virksomheder uden fastsatte åbningstider: Virksomheder, der ikke har normale fastsatte åbningstider efter kl. 22 er ikke om-

fattet af restriktion om begrænsning af åbningstider efter kl. 22. Det ses især for forsamlingshuse og hoteller.

Underleverandører, der er indirekte ramt af restriktionerne om Udenrigsministeriets rejsevejledning og grænselukning: Virk-

somheder som er indirekte ramt af en af restriktionerne, kan uanset et højt omsætningstab, ikke kompenseres. Dette ses ek-

sempelvis for fotografer, kunstnere mv. der er afhængige af ind- og udrejse af lande og for souvenirproducenter og lign. under-

leverandører, som leverer til virksomheder, der er ramt af restriktionerne og kompensationsberettigede.

Forbud mod at holde åbent: Virksomheder med komplekse forretningsmodeller, som udfører forskellige aktiviteter under for-

skellige branchekoder, hvor kun en del af aktiviteten er tvangslukket. Det betyder, at virksomheden som har tre tvangslukkede

tatovørforretninger og en ikke-tvangslukket smykkeforretning ikke kan kompenseres som værende tvangslukket, da hele virk-

somheden skal være omfattet forbud mod at holde åbent. Dertil har der været en række de facto tvangslukkede virksomheder,

der ingen aktivitet har haft, men ikke direkte været omfattet af forbuddet mod at holde åbent. Det ses især for underleverandø-

rer til spillesteder, natklubber, messecentre mv.

Kilde: Erhvervsministeriet

Opsummering

Der er indtil videre udbetalt 35,2 mia. kr. i kompensation, og næsten 100.000 virksomheder har gjort brug

af kompensationsordningerne siden marts 2020. Målt på antal kompenserede virksomheder er selvstæn-

digordningen den mest søgte. Omvendt er der udbetalt mest kompensation fra lønkompensationsordnin-

gen.

Virksomhederne har – indtil videre – i langt mindre grad søgt kompensation under anden smittebølge. Det

indikerer, at virksomhederne til en vis grad har omstillet sig, og dermed har mindre behov for hjælpepak-

ker. Det bemærkes dog, at det fortsat er muligt at søge om kompensation for den seneste periode, hvorfor

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

tallene vil ændre sig. Der har fra starten af coronakrisen været en stor forskel på hvilke brancher, der har

været hårdt ramt økonomisk. Fordelingen på brancher har dog ændret sig på tværs af de forskellige perio-

der. I perioden med de målrettede ordninger ændrer branchesammensætningen sig også, således at der er

en større andel af kompenserede virksomheder inden for branchen

handel og transport mv.,

som blandt

andet omfatter hoteller og restauranter. Virksomhederne har generelt sendt færre medarbejdere hjem på

lønkompensation og kunne opretholde mere af deres aktivitet under den anden nedlukning sammenlignet

med den første nedlukning.

Navnlig oplevelsesøkonomien (som også inkluder konference og kongresaktiviteter o.l.) har været betyde-

ligt påvirket af coronakrisen, og det er særligt restauranterne, caféer, værtshuse og diskoteker samt bus-,

taxikørsel, luftfart mv., som har været hårdt ramt. Dermed er der relativt mange virksomheder inden for

disse brancher, der har modtaget kompensation på tværs af perioderne.

Uanset periode er der en stor andel af virksomhederne, som har oplyst en forventet omsætningsnedgang

på op imod 100 pct. Der kan endvidere ikke konstateres nogen stor forskel i den forventede omsætnings-

nedgang mellem de fire perioder. Der er altså ikke tegn på, at de virksomheder, som søger kompensations-

ordningerne, har ændret vurderingen af mulighederne for fx at opretholde en vis grad af indtjening.

Kompleksiteten i de målrettede ordninger betyder, at mange virksomheder ikke på forhånd kan vurdere,

hvorvidt de er kompensationsberettigede. Det resulterer i en højere afslagsprocent. Den stigende afslags-

procent skyldes hovedsageligt, at ansøgende virksomheder falder uden for de målrettede ordninger, da de

ikke er omfattet af de kompensationsberettigende restriktioner.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Bilag 6.1 - Baggrund om kompensationsordningerne

Etableringstidspunkt

Virksomheder skal være etableret i CVR senest den 1. november 2020 for at få adgang til kompensations-

ordningen for selvstændige mv. og kompensationsordningen for faste omkostninger. Desuden skal virk-

somheder være etableret i CVR senest den 7. december 2020 for at få adgang til lønkompensationsordnin-

gen. Tidligere skulle virksomhederne være etableret i CVR før den 9. marts 2020 for at få adgang til kom-

pensationsordningerne.

Lønkompensationsordningen

I den generelle lønkompensationsordning kan virksomheder hjemsende medarbejdere med lønkompensa-

tion, hvis de står overfor at afskedige minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.

Der kan søges kompensation for hele virksomheden (CVR-nummer) eller for selvstændige enheder. Der

kan i ordningen opnås lønkompensation for 75 pct. af lønnen for funktionærer og 90 pct. af lønnen for

ikke-funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned.

Tvangslukkede virksomheder kan søge den generelle lønkompensations-ordning eller, hvis de har nul-om-

sætning, ordningen for tvangslukkede virksomheder. Kompensationen i de to ordninger er den samme.

Kompensationsordningen for faste omkostninger og faste omkostninger light

Alle virksomheder har adgang til den generelle kompensationsordning for faste omkostninger, hvis de har

en omsætningsnedgang på minimum 30 pct. i perioden i forhold til en referenceperiode, der i udgangs-

punktet udgør den tilsvarende periode i 2019. Virksomheder, der er tvangslukket og ingen omsætning har i

restriktionsperioden, kan få dækket 100 pct. af deres faste omkostninger.

Ordningen kompenserer dele af virksomhedens omkostninger, der er uafhængige af virksomhedens salg,

produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en

periode.

Søger virksomheden om kompensation for faste omkostninger-light, dækkes virksomhedens stedbundne

faste omkostninger op til 150.000 kr. pr. måned pr. enhed. På light-ordningen gælder samme adgangs- og

dokumentationskrav som på den ’almindelige’ ordning for faste omkostninger, men virksomhederne er

ikke pålagt revisorbistand ifm. ansøgningen grundet det lavere kompensationsloft.

Såfremt en virksomhed har en række p-enheder, kan de modtage 50 pct. kompensation for stedbundne fa-

ste omkostninger, såfremt virksomheden oplever en omsætningsnedgang på min. 30 pct. Tvangslukkede p-

enheder, der har nulomsætning i lukkeperioden, kompenseres for 100 pct. af de stedbundne faste omkost-

ninger, dog maks. 150.000 kr. pr. måned pr. enhed.

Stedbundne faste omkostninger betegnes som faste omkostninger relateret til virksomhedens fysiske CVR-

registrerede adresse (hjemstedsadresse), herunder husleje, renter og bidrag på lån i ejendommen, for-

brugsudgifter til el, vand og varme samt ejendomsforsikring og -skatter.

Under kompensationsordningen for faste omkostninger kompenseres virksomheder ift. deres omsætnings-

nedgang, dvs. at virksomheder med større omsætningsnedgang vil få dækket en større andel af deres faste

omkostninger, end virksomheder med mindre omsætningsnedgang.

Konkret beregnes virksomhedernes kompensationssats efter en kompensationstrappe, hvor virksomheder

kan modtage op til 90 pct. kompensation. Særligt for tvangslukkede virksomheder gælder det, at de kan

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

modtage 100 pct. kompensation i den periode, de er underlagt forbud mod at holde åbent, såfremt de i pe-

rioden har nulomsætning,

jf. tabel 6.5.

Oprindeligt modtog virksomheder kompensation efter en tidligere version af kompensationstrappen. På

baggrund af et ønske om at hæve kompensationsgraden for virksomhederne blev der indført en ny trappe-

model gældende fra d. 1. november 2020. Sidenhen er den nye trappes kompensationsgrader blevet ensret-

tet på tværs af virksomhedsstørrelser, for at gøre det lettere for virksomhederne at gennemskue, hvor me-

get kompensation de kan forvente at modtage.

Tabel 6.5

Kompensationstrapperne

Gammel trappe

Omsætningsnedgang (pct.)

Anm.: Trappetrinnenes niveau i den nye trappemodel afspejler den kompensationsgrad, der er mulig at give inden for gældende stats-

støtteregler uden at risikere, at virksomhederne blev overkompenseret, dvs. bedre stillet med kompensation end inden Covid-19-

udbruddet i Danmark.

Kilde: Erhvervsministeriet.

Ny trappe

Kompensationsordningen for selvstændige

Der kan opnås kompensation via selvstændigordningen, hvis man har et forventet omsætningstab på mini-

mum 30 pct. Der kan kompenseres 90 pct. af omsætningstabet, mens tvangslukkede selvstændige med

nul-omsætning kan få 100 pct. i kompensation, dog op til et kompensationsloft. Fra ordningens start og

frem til 9. december 2020 var kompensationsloftet 23.000 kr. pr. måned. Fra og med den 9. december

2020 kan selvstændige med ansatte få op til 33.000 kr. pr. måned i kompensation, mens selvstændige

uden ansatte kan få op til 30.000 kr. pr. måned i kompensation. For at modtage mere end 23.000 kr. i

kompensation pr. måned er det et forudsætning, at man ikke trækker mere end 23.000 kr. pr. måned ud af

virksomheden. Dette krav gælder fra og med den 1. februar.

Kompensationsordningen for selvstændige er målrettet selvstændige med maksimalt 25 ansatte. Den selv-

stændige skal være væsentligt beskæftiget i virksomheden i hele kompensationsperioden, og må maksimalt

have en årlig personlig indkomst på 800.000 kr.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Kompensationsordningen for freelancere med B-indkomst

Der kan opnås kompensation via ordningen for freelancere med B-indkomst, hvis man har et forventet B-

indkomsttab på minimum 30 pct. Der kan kompenseres 90 pct. af B-indkomsttabet, dog maks. 23.000 kr.

pr. måned.

Kompensationsordningen for freelancere med blandet indkomst (kombinatører)

Der kan opnås kompensation via ordningen for freelancere med blandet indkomst, hvis man har et forven-

tet indkomsttab på minimum 30 pct. Frem til den 9. december 2020 var det muligt at få kompensation for

tabt A- og B-indkomst. Fra og med den 9. december 2020 er det også muligt at få kompensation for tabt

overskud i selvstændig erhvervsvirksomhed. Der kan kompenseres 90 pct. af det samlede indkomsttab, dog

maks. 20.000 kr. pr. måned.

Arrangørordningen

Som arrangør kan man søge om kompensation, hvis man har været hovedansvarlig for planlægningen af ét

eller flere arrangementer med offentlig adgang og mindst 350 forventede deltagere, der skulle have været

afholdt i Danmark i perioden fra den 6. marts 2020 til og med den 30. september 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Bilag 6.2 – Referenceperioder

Når virksomheder søger om kompensation for hhv. faste omkostninger og omsætningstab for selvstændige

mv., skal de oplyse deres omsætningsnedgang målt ift. en periode inden Covid-19-udbruddet kom til Dan-

mark – en såkaldt referenceperiode. Referenceperioden udgør dermed den sammenligningsperiode, virk-

somhedens omsætningsnedgang opgøres forholdsmæssigt i forhold til, og har således til formål at give et

retvisende billede af virksomhedens økonomi inden Covid-19. På kompensationsordningerne for løn og

store arrangementer anvendes ikke referenceperioder.

Referenceperioderne blev oprindeligt fastsat i foråret 2020, da det var forventningen, at kompensations-

ordningerne kun skulle gælde i tre måneder. For at tage højde for evt. sæsonudsving i virksomhedernes

omsætning, blev referenceperioden fastsat til andet kvartal 2019. Samtidig var der herved overensstem-

melse med indberetningen af moms mv., hvilket gjorde ansøgningsprocessen lettere. Denne referenceperi-

ode blev fastholdt, da kompensationsordningerne blev forlænget, hvorved revisorerklæringer kunne gen-

bruges.

Da referenceperioden og kompensationsperioden kan have forskellig længde, sker der en omregning til en

gennemsnitlig omsætning pr. dag, som sammenlignes for at beregne omsætningsnedgangen. På den måde

udlignes eventuelle forskelle i længderne af kompensations- og referenceperioderne.

Princippet om periodebaserede opgørelser af reference- og kompensationsperioder er siden fastholdt for

hverken at under- eller overkompensere virksomheder, fx inden for rejse- og oplevelsesindustrien, som har

en større del af deres omsætning i visse måneder.

Referenceperioderne afspejler i udgangspunktet en periode tilsvarende kompensationsperioden i det for-

udgående år. Hvis en kompensationsperiode starter midt i en måned, vil referenceperioden fortsat starte d.

1. i måneden året før, for at gøre det nemmere for virksomheden at periodisere referenceomsætningen.

Med de seneste forlængelser strækker kompensationsperioderne sig nu længere end ét år fra startdatoen

for ordningerne d. 9. marts 2020, hvorfor det ikke længere er hensigtsmæssigt at anvende en referencepe-

riode i det forudgående år. Referenceperioderne for ansøgninger om kompensation fra marts 2021 og

fremefter vil således, i udgangspunktet, være en tilsvarende periode i 2019.

Virksomheder kan anvende en alternativ referenceperiode, hvis standardreferenceperioderne på grund af

helt særlige omstændigheder ikke er retvisende. Det beror på en konkret vurdering ifm. sagsbehandlingen,

hvorvidt der foreligger helt særlige omstændigheder, der kan udløse brug af en alternativ referenceperiode.

Det kan fx være en betydelig nedgang i, eller ingen, omsætning grundet fx alvorlig sygdom, barsel, ferieluk-

ning, vandskade, brand, omfattende renoveringsprojekter, anskaffelser af aktiver eller ændringer i aktivite-

ten, som øger omsætningen betydeligt, eller hvis virksomheden er en vækstvirksomhed.

Nystartede virksomheder, der ikke var stiftet i 2019, har også mulighed for at anvende en alternativ refe-

renceperiode. Denne skal i udgangspunktet udgøre tre sammenhængende måneder, indtil kompensations-

periodens start. For virksomheder, der er stiftet senere end tre måneder inden kompensationsperiodens

start, skal omsætningen fra stiftelsestidspunktet og frem til kompensationsperiodens start udgøre referen-

ceperioden.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

7. Sammenhængende

erhvervsaktiviteter

Under Covid-19-pandemien har der været indført en række restriktioner, som har begrænset eller nedluk-

ket forskellige aktiviteter. Det har haft direkte betydning for en række betingelser for at drive forretning.

Selvom restriktionerne kun omfatter afgrænsede aktiviteter, kan de også have afledte effekter på andre dele

af økonomien. I kapitel 6 blev det belyst, hvordan nogle virksomheder havde vanskeligt ved at gøre brug af

de målrettede kompensationsordninger i efteråret 2020 på grund af kravet om, at virksomheden skulle do-

kumentere, at være ramt af en kompensationsberettigende restriktion.

Vanskelighederne skal ses i lyset af, at der er sammenhænge mellem forskellige dele af økonomien både på

produktions- og forbrugssiden. På produktionssiden hænger virksomheder sammen gennem et netværk af

indbyrdes vare- og tjenesteleverancer med leverandører og underleverandører til virksomhederne, der har

den endelige vare- eller tjenesteproduktion. Eksempelvis påvirker en aflyst koncert ikke blot arrangøren

men også indholdsproducenterne mv. til koncerten. På forbrugssiden er mange varer og tjenester mv. for-

bundne og komplementerer hinanden. Eksempelvis bestiller turister ikke blot et overnatningssted, men

bruger også penge på lokale restauranter og museer mv.

Dette kapitel belyser de afledte effekter af restriktioner gennem produktions- og forbrugssammenhænge i

den økonomiske aktivitet i Danmark på tværs af brancher. Formålet er at undersøge, om kompensations-

ordningerne kan målrettes særligt udsatte brancher i lyset af, at erhvervsaktiviteter er forbundne.

Produktionssammenhænge – leverandører og underleverandører

Virksomheder er gensidigt afhængige gennem et netværk af indbyrdes vare- og tjenesteleverancer med le-

verandører og underleverandører til virksomhederne, der har den endelige vare- eller tjenesteproduktion. I

nærværende rapport skelnes der ikke mellem leverandører og underleverandører, og fremadrettet vil de

betegnes samlet som underleverandører.

En række input er med til at skabe et endeligt produkt eller tjenesteydelse. Det drejer sig blandt andet om

virksomhedernes kapitalapparat, mellemfabrikater og serviceaktiviteter, som fx kan omfatte design, pro-

duktion, marketing og distribution, der hver især tilfører det endelige produkt værdi. Aktiviteterne kan en-

ten foretages af samme virksomhed, eller med input fra forskellige underleverandører.

Virksomheder vil som oftest købe produktionsudstyr og kapitalapparat udefra, og vil typisk købe halvfabri-

kater af underleverandører, som bruges til at producere nye produkter. Forskellen mellem værdien af de

produkter eller tjenesteydelser, som virksomheden producerer, og udgiften til input af varer og tjenester,

som er medgået i produktionen, udgør værditilvæksten i virksomheden.

Virksomheder kan vælge at outsource dele af deres produktion til underleverandører. Dermed indgår virk-

somheder og underleverandører i et produktionsnetværk, som gør det muligt for virksomhederne at speci-

alisere sig i at producere en bestemt komponent i en værdikæde. Denne specialisering kan, sammen med

stordriftsfordele, være med til at øge virksomhedernes produktivitet. Hertil kommer, at virksomhederne

En leverandør i den sammenhæng er en virksomhed, der har leverancer til virksomheden med slutproduktet, hvorimod en underleve-

randør er karakteriseret ved, at dens vigtigste kunder ikke er slutproduktsproducenten, men i stedet viderebearbejder eller integrerer

deres leverandørers leverancer i egne produkter og ydelser (En kortlægning af Underleverandører i Danmark (Artikel fra AAU))

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

kan opnå øget fleksibilitet og flytte risici forbundet med produktionen til virksomhedens underleverandø-

rer. Eksempelvis kan slutproducenter danne robuste værdikæder ved hjælp af såkaldt ”dual sourcing”-stra-

tegier, hvor de køber samme inputfaktor fra forskellige underleverandører for at modgå leveranceflaske-

halse eller underleverandørens markedsmagt.

Underleverandører kan også opleve større efterspørgsel, når andre virksomheder udvider. Det kan gøre det

nemmere for dem at udnytte deres kapacitet og høste stordriftsfordele. Specialiserede underleverandører

påtager sig dog også en større risiko i forhold til at kunne afsætte deres varer eller tjenester sammenlignet

med virksomheder, der har en bredere produktportefølje og diversificerede kundegrundlag og salgskana-

ler. Ved at levere til flere forskellige slutproducenter, kan underleverandører dog opnå en vis risikospred-

ning.

En kortlægning af underleverandører i Danmark fra 2015 udarbejdet af forskere på Aalborg Universitet til

Industriens Fond viste, at knap ¼ af alle virksomheder i dansk industri og industrirelaterede erhverv er

integrerede leverandører, som leverer kundespecifikke produkter målrettet deres vigtigste kunder (dvs.

slutproducenterne).

Denne type af virksomhed vil være mere sårbar over for udsving i slutproducenter-

nes efterspørgsel.

Et eksempel på opdelte produktionskæder kunne være et bryggeri, som i udgangspunktet både producerer

øl og dåser, men som overgår til at specialisere sig i at producere øl, og i stedet købe dåser. Specialiseringen

medfører, at produktionskæden bliver opdelt på to virksomheder. En underleverandør som producerer då-

ser, og en virksomhed, der producerer øl, hvilket medfører handel mellem virksomheden og underleveran-

døren.

En metode til at se på relationerne mellem virksomheder og underleverandører er at anvende Danmarks

Statistiks input-outputtabeller, der viser leverancer mellem forskellige brancher.

Konkret ses der på,

hvordan en ændring af produktionen i en branche påvirker andre indenlandske underleverandører. En æn-

dring af produktionen kan eksempelvis opstå som følge af restriktioner i forbindelse med Covid-19, som

fører til mindre efterspørgsel efter en given vare eller tjenesteydelse. I denne sammenhæng ses der nær-

mere på en ændring i produktionen i branchen

hoteller mv.

Analysen viser, at den samlede effekt af en ændring i produktionen, eksempelvis udløst af Covid-19-restrik-

tioner, af en enhed endelig anvendelse blandt

hoteller mv.,

ud over i branchen selv, er størst i brancherne

udlejning af erhvervsejendomme, engroshandel

it-konsulenter mv., jf. figur 7.1.

En kortlægning af Underleverandører i Danmark (Artikel fra AAU).

Branchedefinitionen følger her nationalregnskabets 117-branchegruppering.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 7.1

Samlet effekt på enkelte brancher ved ændring i produktion for hoteller mv.

Simpel produktionsmultiplikator, 2017

0,00

Udlejning af erhvervsejendomme

Engroshandel

It-konsulenter mv.

Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere

Bagerier, brødfabrikker mv.

Virksomhedskonsulenter

Professionel reparation og vedligeholdelse af bygninger

Arkitekter og rådgivende ingeniører

Frisører, vaskerier og andre serviceydelser

0,00

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

0,07

0,08

0,09

0,10

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

0,07

0,08

0,09

0,10

Anm.: Effekten er angivet ved den simple produktionsmultiplikator, som viser, hvor meget den samlede produktion i dansk økonomi

stiger med, når en branche skal levere én enhed til endelig anvendelse. Den siger dermed noget om, hvor meget aktivitet bran-

chen skaber. En effekt på 0,1 svarer til en ændring i branchen på 10 pct. af ændringen i produktion hos branchen med endelig

anvendelse. Den simple produktionsmultiplikator for

Hoteller mv.

i alt er 1,75. Den simple produktionsmultiplikator tager ikke

højde for afledte effekter gennem for eksempel beskæftigelse og lønindkomst eller anden form for økonomisk dynamik. I model-

len er det antaget, at den økonomiske struktur er uændret siden 2017, hvor data er fra, samt at de marginale effekter ved stødet

er lig de gennemsnitlige effekter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er værd at bemærke, at

engroshandel

ikke er blandt de tre største direkte underleverandører til

hotel-

ler mv.

Branchen optræder dog flere gange, blandt andre underleverandørers netværk,

jf. figur 7.2.

Dette

er medvirkende til, at branchen samlet set er blandt dem, der rammes hårdest af en ændring i produktio-

nen hos

hoteller mv.

Omvendt er eksempelvis

bagerier og brødfabrikker mv.

blandt de brancher, der leve-

rer mest input til

hoteller mv.,

men den er ikke blandt de hårdest ramte brancher samlet set af en ændring i

produktionen hos hotellerne.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 7.2

Illustration af indenlandske underleverandører ved ændring i produktion for hoteller mv.

Professionel reparation

og vedligeholdelse af

bygninger

Gør-det-selv reparation

og vedligeholdelse af

boliger

Kreditforeninger mv.

Engroshandel

Arkitekter og rådgivende ingeniører

Metalvareindustri

Engroshandel

Detailhandel

Betonindustri og teglværker

Pengeinstitutter

Finansiel service

Kreditforeninger mv.

Anden fødevareindustri

Landbrug og gartneri

Engroshandel

Hjælpevirksomhed til transport

Fragtvognmænd og rørtransport

Udlejning af erhvervsejendomme

Landbrug og gartneri

Engroshandel

Bagerier, brødfabrikker mv.

Pengeinstitutter

It-konsulenter mv.

Udlejning af erhvervsejendomme

Hjælpevirksomhed til transport

Fragtvognmænd og rørtransport

Udlejning af erhvervsejendomme

Engroshandel

Udlejning af erhvervsejendomme

It-konsulenter mv.

Får varer og tjenester fra

Udlejning af

erhvervsejendomme

Landbrug og gartneri

Bagerier,

brødfabrikker mv.

Hoteller mv.

Engroshandel

Bagerier, brødfabrikker

mv.

Virksomhedskonsulenter

Ejendomsservice,

rengøring og

anlægsgartnere

Engroshandel

Frisører, vaskerier og

andre serviceydelser

Anm.: Figurerne viser de tre største indenlandske direkte underleverandører til den pågældende branche (117-branchegruppering).

Produktionsstødet fortsætter i princippet uendeligt mange gange via underleverandører, men bliver konstant mindre og mindre,

hvorfor den samlede effekt (den simple produktionsmultiplikator) konvergerer til et enkelt tal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Eksemplet viser, at der er en lang række af forskelligartede brancher, som indirekte påvirkes af en ændring

i produktionen i en branche. Hver underleverandør har yderligere underleverandører, som igen har under-

leverandører osv.

Eksemplet viser også, at den enkeltstående effekt af stødene er relativt begrænset hos de enkelte leveran-

dør- og underleverandørbrancher. I den sammenhæng er det dog væsentligt at være opmærksom på, at der

er tale om en effekt af en isoleret ændring i produktionen i en branche. For mange brancher er det forven-

teligt, at de vil være påvirket simultant af påvirkninger på andre brancher. Eksempelvis er hoteller påvirket

af et produktionsstød til rejsebureauerne. Det understreger, at rejserestriktioner påvirker hoteller både di-

rekte og indirekte.

Ved at bruge input-outputtabellerne kan man også se, at stort set alle brancher i et eller andet omfang er

påvirket af en ændring i produktionen hos

hoteller mv.

Men antallet falder, hvis man kun ser på de bran-

cher, som leverer vare- eller tjenesteinput svarende til mindst 1 pct. af hotellernes produktion,

jf. tabel 7.1.

Det betyder, at en række underleverandørbrancher samlet set kan have en beskeden eksponering, hvis de-

res primære salg er fleksibelt og kan indgå i andre sektorer, der ikke oplever en negativ ændring i produkti-

onen.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Tabel 7.1

Antal brancher påvirket i første led af en ændring i produktionen for hoteller mv.

Hoteller mv.

Underleverandører (backward linkage)

Alle brancher (ud af 117)

Brancher med mindst 1 pct. vareleverance

103

Leverer selv til (forward linkage)

Alle brancher (ud af 117)

Brancher med mindst 1 pct. vareleverance

Anm.: Opgørelsen er lavet på DB07117-gruppering.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

116

Effekterne i eksemplet er kortsigtede. Input-outputberegningerne er statiske i deres natur, det vil sige, at

erhvervsstrukturen ikke forandres. Erhvervsstrukturen kan dog ændre sig over tid og dermed påvirke virk-

somhedernes indbyrdes vare- og tjenesteleverancer. Dermed vil de langsigtede effekter afvige fra de kort-

sigtede, som er beskrevet ovenfor. På kort sigt vil hoteller fx kun i begrænset omfang ændre, hvilke bygnin-

ger de har, hvilket er med til at begrænse effekten på branchen

udlejning af erhvervsejendomme.

Dermed

kan overstående analyse overvurdere effekten på kort sigt. På længere sigt kan hotelbranchen dog blive

nødsaget til at opsige lejemål, og bygningernes anvendelse ændres.

Det beskrevne eksempel fokuserer på underleverandører til

hoteller mv.

Det er dog også muligt at se på,

hvilke brancher

hoteller mv.

leverer den største del af deres produktion til, såkaldte

forward linkages.

tabel 7.1 ovenfor kan det ses, at branchen selv har direkte leverancer til en lang række brancher. Det kan fx

være virksomheder, der køber hotelovernatninger i forbindelse med forretningsrejser. De største leveran-

cer fra

hoteller mv.

sker til brancherne

arkitekter og rådgivende ingeniører

samt

engroshandel.

En anden væsentlig pointe i forhold til input-outputanalysen er, at den er foretaget på et forholdsvist ag-

gregeret brancheniveau. Eksempelvis omfatter

restauranter

både restaurationsvirksomhed med servering

for siddende gæster og pizzeriaer, grillbarer mv., som må forventes at servicere forskellig efterspørgsel. Det

betyder, at det bliver svært at drage entydige konklusioner i forhold til brancher, da der kan være store for-

skelle i påvirkning på underbrancheniveau og endda inden for de enkelte underbrancher.

Problemstillingen med at analysere på brancheniveau bliver blandt andet relevant i forhold til særligt spe-

cialiserede virksomheder. Eksempelvis har fødevareproduktionen generelt set klaret sig udmærket igen-

nem 2020, men virksomheder, der er specialiseret i at levere produkter til brug på restauranter og lig-

nende, kan i høj grad være påvirket og samtidig have svære betingelser for at omstille sig.

Forbrugssammenhænge

Det ovenstående afsnit har belyst sammenhænge mellem erhvervsaktiviteter på produktionssiden via leve-

rancer af varer og tjenester mellem virksomheder. I dette afsnit ses der i stedet nærmere på sammenhænge

på forbrugssiden.

Sammenhænge på forbrugssiden kommer til udtryk gennem komplementære forbrugsgoder, hvor forbru-

geres køb af en vare eller tjeneste fører til, at de også køber en anden relateret eller komplimenterende vare

eller tjeneste.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Det kan eksempelvis være en hotelovernatning i forbindelse med en koncertoplevelse, en taxa hjem efter et

besøg på en restaurant, eller at kæledyr passes på en kennel, mens ejeren er på ferie. På den måde kan re-

striktioner også indirekte påvirke den økonomiske aktivitet i en række forbundne aktiviteter. Det er imid-

lertid vanskeligt at identificere særskilt, men ligesom med underleverandører til produktionen i restrikti-

onsramte brancher, vil der også være en reel negativ påvirkning for nogle virksomheder.

Visit Denmark har eksempelvis fået udarbejdet en undersøgelse, som peger på, at kun 8 pct. af den sam-

lede værditilvækst fra turisme i 2018 kom fra overnatningssteder, mens der var en større værditilvækst fra

restauranter og værtshuse (13 pct.), transportvirksomheder (9 pct.) og detailhandlen (17 pct.).

I samme

undersøgelse fremgik det også, at næsten halvdelen af den samlede værditilvækst stammede fra andre

brancher end turismeerhverv og detailhandlen. Ifølge undersøgelsen er der altså kun en meget begrænset

del af turismeøkonomien, som er relateret til selve overnatningsstederne. I stedet er aktiviteten i høj grad

relateret til forbundne forbrugsaktiviteter. Det bemærkes, at undersøgelsen tjener til illustration af for-

brugssammenhænge, men den kan ikke oversættes direkte til et mål for påvirkningen af restriktioner på

økonomien, som blandt andet også afhænger af ændrede forbrugsmønstre under Covid-19-pandemien og

mulighederne for substitution.

Et anden illustration af denne form for komplementaritet og co-produktion bestående af forskellige varer

og tjenester – og dermed forskellige involverede virksomheder – er ved at se på udgiftssammensætningen,

når der fx afholdes bryllup,

jf. figur 7.3.

Eksemplet illustrerer, at en restriktion som forsamlingsforbuddet,

der har ført til aflysning af mange bryllupper, berører en lang række af brancher og virksomheder.

Figur 7.3

Bryllupsbranchens opgørelse over fordelingen af bryllupsudgifter

Bordkort,

invitationer o.l.

Styling

Andet

Gommens tøj

Musik

Fotograf

Vielsesringe

Brudekjole

Bryllupsrejse

12%

Anm.: Fordelingen af udgifter er baseret på brudepars registreringer af udgifter i bryllupsplanlægningsapp’en WEDBOX.

Kilde: Bryllupsbranchen.

Brudebuket Leje af service,

borde mm.

Bryllupskørsel

Feststed & mad

48%

https://www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismens-oekonomiske-betydning

Tabel 2.2.1

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Forbrugssammenhænge og underleverandører i kompensationsordningerne

I kapitel 6 blev det beskrevet, at en række virksomheder havde vanskeligt ved at gøre brug af de målrettede

kompensationsordninger. Det skyldes navnlig et krav om, at leverandører skal være

direkte

leverandører til

en restriktionsramt virksomhed for at være kompensationsberettiget. Ligeledes er der også virksomheder,

som har forbundne erhvervsaktiviteter med virksomheder, der er ramt af restriktioner, men som ikke selv

kan dokumentere at være ramt af restriktioner.

Det er imidlertid ikke ligetil ud fra data at identificere brancher, der eventuelt burde have haft adgang til

kompensation. En mulighed er atbetragte, hvilke brancher, der ikke længere modtog kompensation, da

man overgik fra de generelle til de målrettede kompensationsordninger i efteråret 2020. Et sådan exit fra

kompensationsordningerne vil typisk skyldes, at virksomhederne har genstartet aktiviteten eller tilpasset

sig de ændrede forretningsvilkår og derfor ikke længere havde behov for støtte gennem kompensationsord-

ningerne. I enkelte tilfælde kan det dog også være udtryk for, at virksomheder havde svært ved at leve op til

kravene i de målrettede kompensationsordninger.

Data for brugen af kompensationsordningerne viser, at der var 259 færre brancher i kompensationsordnin-

gerne, når man sammenligner de generelle kompensationsordninger i foråret 2020 med de målrettede

ordninger i efteråret 2020,

jf. figur 4.

Dette er ud af en samlet total på 654 brancher. Samlet set tegner det

et billede af, at mange brancher ikke benyttede de målrettede kompensationsordninger. Dette skal dog

også ses i relation til et generelt lavere niveau af restriktioner. Siden man genindførte de generelle ordnin-

ger i december 2020, er antallet af brancher steget med 108 i forhold til perioden med de målrettede ord-

ninger. Samlet set er antallet af brancher, som trækker på de generelle kompensationsordninger, dog væ-

sentligt lavere i den nuværende periode, end det var sidste forår.

Figur 7.4

Antal brancher (detaljeret brancheniveau) der har modtaget kompensation fordelt på perioder

Antal brancher

600

500

400

300

200

100

528

259 færre underbrancher

363

269

377

Antal brancher

600

500

400

300

200

100

9. marts til 8. juli: Generel

ordning forår første del

9. juli til 31. august: Generel

ordning forår anden del

Uge 36-49: Målrettede ordninger

i efteråret

Uge 50-nu: Generel ordning

vinter

Anm.: Brancher med 3 eller færre virksomheder, som modtager kompensation, er ikke medtaget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

En anden måde at anskueliggøre, hvilke virksomheder der er indirekte ramt af restriktioner, er ved at se på

de virksomheder, der benyttede lønkompensationsordningen i perioden 9.-16. december 2020. Dette var

den første uge, hvor der igen var adgang til den generelle lønkompensationsordning, men der var på det

tidspunkt fortsat relativt få brancher, som var direkte ramt af restriktioner (i figur 7.5 og 7.6 opgjort som

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

brancherne hoteller og restauranter, kultur og fritid samt undervisning). Samtidig er lønkompensations-

ordningen en forholdsvis objektiv målestok, idet adgang til lønkompensationsordningen kræver, at man

hjemsender medarbejdere.

En betydelig del af virksomhederne, der benyttede lønkompensationsordningen i den pågældende periode,

var ikke direkte pålagt restriktioner,

jf. figur 7.5.

Det drejer sig fx om virksomheder inden for brancherne

handel og transport. Det peger på, at en stor del af de virksomheder, der er økonomisk ramt i forbindelse

med Covid-19, er indirekte ramt af restriktioner, fx som leverandører eller via forbundne erhvervsaktivite-

ter.

Figur 7.5

Antal kompenserede virksomheder i lønkompensati-

onsordningen i perioden 9.-16. december 2020

1.000 virksomheder

Tusinde

Figur 7.6

Antal hjemsendte personer på lønkompensation i

perioden 9.-16. december 2020

1.000 personer

Tusinde

1.000 virksomheder

1.000 personer

Restriktionsramte brancher

Ikke-restriktionsramte

brancher

Restriktionsramte brancher

Ikke-restriktionsramte

brancher

Anm.: De restriktionsramte brancher omfatter hoteller og restauranter, kultur og fritid samt undervisning. Tallene i figurerne er ikke sat i

forhold til den samlede beskæftigelse (dvs. potentiale for hjemsendelse) i de enkelte brancher.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figuren viser dog også, at der var langt flere medarbejdere hjemsendt på lønkompensation i virksomheder,

der var i restriktionsramte brancher,

jf. figur 7.6.

Det indikerer således, at de ikke-restriktionsramte virk-

somheder gennemsnitligt havde færre medarbejdere på lønkompensationsordningen.

Opsummering

Dette kapitel har illustreret, at økonomisk aktivitet er kendetegnet ved at være knyttet sammen på tværs af

virksomheder og brancher. Det gælder både på produktionssiden og i forhold til forbrugsmønstre. På pro-

duktionssiden er virksomheder knyttet sammen i netværk med omfattende forgreninger af underleveran-

dører inden for forskellige brancher. På forbrugssiden er der en række varer og tjenester, som komplimen-

terer hinanden, og som går på tværs af brancher. Tilsammen betyder det, at restriktioner ikke kun har be-

tydning for de brancher og virksomheder, som rammes direkte, men også for en række andre brancher og

virksomheder, som rammes indirekte. Tilsvarende har mange brancher og virksomheder også diversifice-

rede salgs- og efterspørgselskanaler, hvilket i sig selv kan virke som en sikring mod stød og nedgang i en-

kelte forretningsområder eller kundesegmenter. Dertil har kapitlet også belyst, at restriktioner kan ramme

forskelligt på tværs af og inden for enkelte brancher.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

I forhold til indretningen af kompensationsordninger medfører denne sammenhæng af erhvervsaktiviteter

ikke problemer, når de generelle kompensationsordninger er åbne, da de omfatter alle brancher. I forbin-

delse med en gradvis genåbning kan det imidlertid vise sig vanskeligt, at målrette kompensationsordnin-

gerne til særligt udsatte erhverv på baggrund af brancheinddelinger, fordi forgreninger af leverandør- og

forbrugsrelationer mv. ofte ikke kan afgrænses igennem branchetilknytninger.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

8. Status på likviditetsordninger

Virksomheder har generelt behov for ekstern finansiering, herunder tilstrækkelig likviditet for at kunne

opretholde driften. Behovet for likviditet kan for eksempel skyldes, at der er omkostninger ved at produ-

cere, mens indtjening fra salget først kommer senere. En anden væsentlig grund til, at virksomheder har

behov for likviditet, er, at det kan sikre, at virksomheden kan modstå udsving i omsætningen, som typisk

svinger mere end deres omkostninger. Et tilstrækkeligt likviditetsberedskab sikrer, at virksomheden ved et

kortvarigt fald i omsætningen ikke bliver nødt til at reducere antallet af medarbejdere eller gennemføre an-

dre tiltag for at tilpasse omkostningerne og kapaciteten. Endvidere medfører et forhastet salg af aktiver for

at skaffe likviditet typisk en lav salgspris. Grundlæggende kan et midlertidigt likviditetsproblem blive til et

solvensproblem. En længere periode med manglende indtjening, og derfor likviditetsproblemer, vil med

tiden udhule solvensen.

I en frit fungerende markedsøkonomi skaffer virksomhederne likviditet fra enten interne midler, fx opbyg-

get via indtjening eller kapitalindskud fra ejerne, nye investorer, eller via ekstern finansiering, herunder

især fra banker. Bankerne kreditvurderer deres kunder for at styre risikoen på deres udlån. Vurderer ban-

ken, at en virksomhed ikke er rentabel, gives der ikke kredit. Hermed bidrager bankerne til et samfunds-

gavnligt hensyn til, at ikke-konkurrencedygtige virksomheder lukker eller aldrig starter. Et velfungerende

finansielt system bidrager således sammen med gode rammevilkår for opstart og afvikling af virksomheder

til, at arbejdskraft og kapital allokeres effektivt, hvilket understøtter produktivitet og dermed bidrager til

vores velstand,

jf. Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker,

maj 2020.

Covid-19-pandemien ramte en stor del af økonomien pludseligt og med stor styrke, og ingen vidste, hvor

lang tid pandemien ville vare. Meget aktivitet og dermed indtjening forsvandt pludseligt, samtidig med at

usikkerheden steg, hvilket øgede virksomhedernes behov for likviditet kraftigt. Leverandører blev ramt via

en forventning hos deres kunder om længere betalingsfrister. Det var ikke muligt og heller ikke samfunds-

økonomisk hensigtsmæssigt for virksomhederne umiddelbart at tilpasse deres omkostninger. Den høje

grad af usikkerhed betød også, at det ikke var sikkert, at de finansielle institutioner kunne eller ville dække

virksomhedernes fulde likviditetsbehov. Der var således en forøget risiko for, at mange virksomheder ville

gå konkurs alene fordi, at de midlertidigt ikke kunne skaffe likviditet, og at denne situation kunne føre til

en form for en dominoeffekt, hvor manglende likviditet eller konkurs af en virksomhed trækker leverandø-

rer med ned grundet udstående betalinger.

For at undgå dette stillede staten ekstra likviditet til rådighed for virksomheder ved at udskyde betalings-

frister og senere ved at indføre rentefri låneordninger for indkomstskatter og moms,

jf. boks 1.

Ud over de

skattemæssige likviditetstiltag fik virksomhederne også adgang til en række andre hjælpeordninger, f.eks.

igennem Vækstfonden og EKF. Gennem disse ordninger har virksomheder, der er hårdt ramt af pande-

mien, blandt andet fået mulighed for at få lån i pengeinstitutterne med statsgaranti. I løbet af vinteren

2020/2021 er der kommet yderligere tiltag, i form af Vækstfondens genstartsfond og Danmarks genopret-

ningsfond, som bidrager til et finansielt sikkerhedsnet under danske virksomheder, der er påvirket af Co-

vid-19 pandemien .

De offentlige likviditetsordninger udnytter, at det offentlige har nemmere adgang til lånefinansiering, især

givet den høje usikkerhed, der var i begyndelsen af Covid-19 pandemien, og ud fra systemiske hensyn

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

havde grund til at påtage sig mere risiko end private långivere var villige til. Likviditetsordningerne har bi-

draget til at reducere antallet af konkurser af levedygtige virksomheder, hvilket understøtter en hurtig gen-

opretning af økonomien, når restriktionerne kan lempes.

Behovet for fortsat skattemæssig likviditetsstøtte er dog aftaget. Pandemien har nu varet i over et år, og der

er på en række områder sket en tilpasning til den nye situation. Endvidere er befolkningen ved at blive vac-

cineret, og selvom økonomien og flere brancher aktuelt stadig er påvirket af restriktioner, er der mindre

usikkerhed om længden af pandemien og de mulige restriktioner. Den overordnede økonomiske situation

og udsigterne er således forbedret betydeligt i forhold til situationen sidste forår.

Rentefri skattemæssig likviditetsstøtte har en række uheldige konsekvenser, hvis den fortsætter, herunder

at ordningerne ikke er målrettet virksomheder påvirket af Covid-19 pandemien, at de bremser den natur-

lige dynamik i erhvervslivet ved at holde hånden under virksomheder, der ikke er levedygtige (såkaldte

zombievirksomheder), at der ikke er foretaget en kreditvurdering i forbindelse med långivningen, hvilket

øger risikoen for statslige tab, og endelig, at de indeholder et betydeligt forvridende subsidieelement, dvs.

staten forventer samlet set tab på ordningerne, i forhold til finansiering på almindelige, markedsmæssige

vilkår.

Boks 1

Likviditetstiltag på skatteområdet

Udskydelse af betalingsfrister for moms og indkomstskatter

En række betalingsfrister for indkomstskatter (dvs. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og B-skat), moms og lønsumsafgift er blevet

udskudt som følge af coronakrisen. Formålet med udskydelserne har været at styrke virksomhedernes likviditet relativt hurtigt.

Rentefri låneordninger for moms og indkomstskatter

Med anden bølge af Covid-19 pandemien, som ramte Danmark i efteråret 2020, og som er fortsat ind i 2021, blev det besluttet

at skærpe restriktioner for at inddæmme smittespredningen. For at målrette likviditeten til de virksomheder, der særligt har

brug for hjælp, blev det besluttet at indføre en række låneordninger for indbetalt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, moms og løn-

sumsafgift. Låneordningerne har den fordel, at de er mere målrettede end generelle udskydelser af betalingsfrister, da det kun

er de virksomheder, der rent faktisk har behov for øget likviditet, der søger om lånene.

Ophævet loft på Skattekontoen

Opkrævning af virksomheders skatter og afgifter foregår ved, at virksomheden indbetaler til den såkaldte skattekonto. En virk-

somhed, der foretager indbetaling til skattekontoen tidligere end 5 hverdage før sidste rettidige betalingsdag for et skatte- eller

afgiftskrav, vil få udbetalt det beløb, som overstiger den gældende beløbsgrænse på Skattekontoen (loftet). Hvis der fx er et ne-

gativt momstilsvar på skattekontoen, vil det også automatisk blive udbetalt. Loftet på Skattekontoen var frem til den 25. marts

2020 på 200.000 kr. For at sikre, at de virksomheder, der ikke mangler likviditet, og som givet det negative rentemiljø ønsker

at indbetale efter de hidtidige betalingsfrister (der ville være gældende uden betalingsfristudskydelser), fortsat kan indbetale til

de hidtidige betalingsfrister, har Folketingets partier vedtaget at ophæve loftet på Skattekontoen midlertidigt til og med den 1.

maj 2023.

Likviditetsordningerne på skatteområdet

Virksomhederne indbetaler løbende A-skatter og AM-bidrag for deres ansatte og afregner moms af deres

salg. Det pludselige og voldsomme økonomiske chok, der indtraf i starten af Covid-19 pandemien, indebar,

at mange virksomheders salg blev begrænset, og der var derfor behov for, at staten ydede skattemæssig li-

kviditetsstøtte.

I starten af pandemien var der primært tale om udskydelse af betalingsfrister. Sidenhen er

Virksomheders momsbetaling udgøres grundlæggende af momsen på virksomheden salg fratrukket momsen på virksomhedens indkøb.

Virksomheder, der har købt varer mv. som input i produktionen, men som pludselig oplever et fald i omsætningen, kan få et såkaldt nega-

tivt momstilsvar. Det vil sige, at momsen på virksomhedernes indkøb er større end momsen på virksomhedernes salg inden for en given

momsperiode, og dermed skal virksomhederne have penge tilbage fra Skatteforvaltningen. Efter gældende regler udbetales et sådant ne-

gativt momstilsvar løbende. Nogle virksomheder, der har oplevet en stor omsætningsnedgang, vil således ikke få likviditetsstøtte ud af

udskudt momsbetaling, da virksomheden vil have en negativ momsangivelse.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

der i højere grad blevet anvendt låneordninger, hvor virksomhederne rentefrit kan låne et beløb svarende

til deres betaling af moms og indkomstskatter,

jf. figur 8.1 og 8.2.

Figur 8.1

Likviditet stillet til rådighed for virksomhederne ved

udskydelse af betalingsfrister

Mia. kr.

200

Mia. kr.

200

Figur 8.2

Likviditet stillet til rådighed for virksomhederne ved

rentefri låneordninger

Mia. kr.

300

250

200

Mia. kr.

300

250

200

150

100

150

100

150

100

jun-20

jun-21

jun-22

sep-22

sep-21

sep-20

dec-20

dec-21

dec-22

mar-20

mar-21

mar-22

mar-23

jun-20

jun-21

dec-20

dec-21

jun-22

mar-20

mar-21

mar-22

dec-22

sep-20

sep-21

sep-22

Rentefri låneordninger (likviditet stillet til rådighed)

Rentefri låneordninger (forudsat forventet udnyttelse)

Anm.: Figur 8.1 viser omfanget af skattebetalinger, som virksomhederne har udskudt som følge af længere betalingsfrister. Figur 8.2 viser

omfanget af potentielle skattelån samt det faktiske træk. For afsluttede låneordninger angiver kurven virksomhedernes faktiske

aggregerede godkendte lån. For uafsluttede låneordninger er der forudsat en anvendelsesgrad på 10 pct. for A-skattelåneordninger

og 20 pct. for momslåneordninger på baggrund af erfaringer fra anvendelse af afsluttede låneordninger.

Kilde: Skatteministeriet.

Forskellen på at udskyde virksomhedernes betalingsfrister og at indføre rentefri låneordninger for indbe-

talte skatter og afgifter, er navnlig, at udskydelse af betalingsfrister som udgangspunkt er tilgængelig for

alle virksomheder, hvorimod rentefri låneordninger er mere målrettede, da de kræver en ansøgning fra

virksomheden.

De rentefri låneordninger blev indført i lyset af nye restriktioner hen over vinteren samtidig med, at der var

et betydeligt fald i omfanget af likviditet via udskydelse af betalingsfrister,

jf. figur 8.3.

Hovedparten af virksomheder, der søger, får godkendt lånet. Afslag gives, hvis virksomheden inden for de seneste tre år har fået fastsat

fx moms, A-skat eller afgifter foreløbigt, fordi de ikke har indsendt en angivelse, som de skulle, og ikke har rettet op på forholdet efterføl-

gende. Afslag kan dog også skyldes, at ejeren eller en person i virksomhedens ledelse inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller

afgiftssvig. Virksomheder, der er under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning vil ligeledes få afslag på lån. Virksomheder, som har

gæld til staten, kan være omfattet af lånemuligheden. For disse virksomheder vil lånet imidlertid ikke nødvendigvis blive udbetalt til virk-

somheden i sin helhed, men vil i stedet blive brugt til at dække virksomhedens gæld.

mar-23

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 8.3

Forfaldsprofil for ekstra likviditet til virksomhederne

Mia. kr.

26.950 lån

33.400 lån

8.870 lån

Mia. kr.

feb-21

feb-22

mar-20

mar-21

mar-22

feb-23

jul-20

jul-21

jul-22

mar-23

aug-20

aug-21

aug-22

maj-20

maj-21

maj-22

Udskydelse af betalingsfrister, forfald

Rentefri låneordninger, forfald

Anm.: I tillæg til disse betalinger kommer virksomhedernes ordinære betalinger. Sammenhængen mellem afdragsprofilen og kurven,

som viser den likviditet, der er stillet til rådighed for virksomhederne i figur 8.1, kan ikke nødvendigvis aflæses. Det skyldes, at

betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i april, maj og juni 2020 først blev udskudt. De udskudte betalingsfrister for

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag medførte, at betalingerne for april, maj og juni 2020 ville falde på samme tidspunkt som de ordi-

nære betalingsfrister for august, september og oktober 2020. For at undgå, at månederne august, september og oktober 2020

resultererede i dobbeltbetaling for virksomhederne, blev det besluttet at udskyde de ordinære betalingsfrister for august, septem-

ber og oktober i 2020 med henholdsvis ca. 4�½, 5�½ og 6�½ måneder. Det betyder, at den samlede mængde likviditet hos virksom-

hederne ikke falder i figur 8.1, samtidig med at de udskudte betalingsfrister for april, maj og juni 2020 forfalder.

Kilde: Skatteministeriet.

De rentefri låneordninger har en forfaldsprofil, der løber frem til maj 2023. Ved at sprede tilbagebetalings-

datoerne ud over flere år får virksomhederne bedre tid til at oparbejde en tilstrækkelig indtjening eller til at

finde alternative finansiering, inden de udskudte moms og A-skatter mv. skal betales.

De rentefri låneordninger er benyttet af alle brancher, men særligt af hoteller og

restauranter

I forhold til udskudte betalingsfrister foreligger der ikke oplysninger, der muliggør en branchemæssig op-

deling af udeståendet, da denne støtte gives automatisk til alle.

De rentefri låneordninger kan derimod brancheopdeles. Ordningen er benyttet af virksomheder i alle bran-

cher. Værdimæssigt er det største udestående på knap 7,2 mia. kr. inden for branchen

handel, jf. tabel 8.1.

Der er også betydelige udeståender inden for branchen

byggeri og anlæg,

selvom branchen ikke generelt

er negativt ramt af Covid-19 pandemien (se

kapitel 3),

samt

industri

videnservice.

For branchen

hotel-

ler og restauranter

udgør de rentefri lån 2,1 mia. kr. Den udestående gæld på ordningerne er primært lån

på momsbetalinger. Kun virksomheder, der har haft en meromsætning (større udgående moms end indgå-

ende) har momslån.

Virksomhederne har også adgang til Skattestyrelsens ordinære ordninger for at afdrage skattegæld. Virksomheder kan således under

visse omstændigheder anvende de afdragsordninger, som de efter gældende regler har mulighed for selv at oprette på Skattekontoen, og

som kan gælde i op til et år. Mens en sådan afdragsordning løber, bliver der beregnet renter efter de gældende regler (pt. 0,7 pct. pr. md.).

maj-23

sep-20

nov-20

dec-20

sep-21

nov-21

dec-21

sep-22

nov-22

dec-22

apr-20

apr-21

apr-22

apr-23

okt-20

okt-21

okt-22

jun-20

jan-21

jun-21

jan-22

jun-22

jan-23

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Tabel 8.1

Udestående gæld på skattemæssige låneordninger, mio. kr.

Handel

Bygge og anlæg

Industri

Videnservice

Hoteller og restauranter

Rejsebureauer mv.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Information og kommunikation

Ejendomshandel og udlejning

Transport

Andre serviceydelser mv.

Kultur og fritid

Finansiering og forsikring

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Energiforsyning

Vandforsyning og renovation

Råstofindvinding

7.189

3.193

3.190

2.758

2.144

1.701

1.617

1.489

1.261

923

595

396

294

236

204

121

Anm.: Branchen offentlig administration m.v. er udeladt. Den angivne gæld dækker over A-skattelån for januar 2021, A-skattelån for

februar og marts 2021, momslåneordning for marts 2020 og momslåneordning for marts 2021. Den angivne gæld er pr. 15. april

2021, hvor der fortsat er mulighed for at ansøge om lån fra de låneordninger, som er åbne.

Kilde: Skatteministeriet.

Relativt til potentialet er udnyttelsen af låneordningerne klart størst i branchen

hoteller og restauranter,

hvor knap 40 pct. af den værdimæssige lånemulighed er udnyttet,

jf. figur 8.4.

I mange brancher ligger den

værdimæssige udnyttelse på 10-20 pct. Ordningerne er således brugt relativt bredt.

Figur 8.4

Udnyttelse af rentefri låneordninger relativt til værdimæssigt potentiale

Pct. af værdimæssigt potentiale

Hoteller og restauranter

Kultur og fritid

Industri

Handel

Rejsebureauer mv.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Transport

Information og kommunikation

Videnservice

Bygge og anlæg

Andre serviceydelser mv.

Undervisning

Energiforsyning

Ejendomshandel og udlejning

Sundhed og socialvæsen

Finansiering og forsikring

Vandforsyning og renovation

Råstofindvinding

Pct. af værdimæssigt potentiale

Anm.: Figuren viser, hvor mange pct. brancherne har udnyttet af den likviditet, der er stillet til rådighed for dem. Figuren er således ud-

tryk for, hvor høj grad brancherne har benyttet muligheden for at få et rentefrit lån relativt til potentialet. Udnyttelsen af låneordnin-

gerne er angivet pr. 15. april 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Kilde: Skatteministeriet.

De skattemæssige lån er dog generelt forholdsvis små i forhold til produktionen i de enkelte brancher. Så-

ledes udgør lånene ikke mere end 2-3 pct. af produktionen målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) i de en-

kelte brancher, på nær

hoteller og restauranter,

hvor de udgør godt 6 pct. af BVT i 2019 (knap 9 pct. i for-

hold til BVT i 2020),

jf. tabel 8.2.

Der kan dog være betydelige forskelle mellem virksomhederne inden for

de enkelte brancher, og for nogle virksomheder kan de skattemæssige lån være store relativt til indtjening

og balance.

Tabel 8.2

Udestående rentefri lån på skatteordninger sammenholdt med relevante nøgletal for udvalgte brancher

Rentefri låneordninger

Branche

Landbrug mv.

Fremstilling

Bygge- og anlæg

Handel

Transport

Hoteller og restauranter

Information og kommunikation

Fast ejendom

Videnservice

Rejsebureauer mv.

Undervisning

Kultur, forlystelser og sport

Andre serviceydelser

I pct. af I pct. af I pct. af

Mia. kr.

BVT* banklån indlån

1,5

3,2

7,2

0,9

2,1

1,6

2,8

1,7

1,4

0,2

0,4

4,8

1,0

2,6

2,7

0,9

6,3

1,7

1,3

1,2

2,1

0,2

0,1

1,2

2,7

6,3

15,4

11,9

4,8

34,7

21,4

2,7

4,0

6,1

8,8

3,2

13,1

5,7

10,1

13,2

4,8

38,0

6,0

4,1

1,9

7,2

2,8

1,0

3,9

BVT*

31,0

308,7

121,8

268,0

98,3

34,2

95,9

212,3

136,5

67,4

122,2

33,2

31,0

Mia. kr.

Æn-

Indlån dring i Banklån

indlån**

26,0

56,1

31,5

54,3

19,2

5,6

27,1

68,1

90,3

19,9

7,3

10,1

35,7

2,1

-2,2

4,7

13,8

3,9

0,0

4,5

-9,4

20,0

3,5

0,2

1,1

-5,8

54,1

50,7

20,7

60,3

19,2

6,2

7,6

102,5

42,3

23,5

2,3

3,0

5,9

Æn-

dring i

bank-

lån**

-2,3

-6,8

-2,8

-7,2

2,0

-0,2

0,1

-2,7

6,1

-2,3

-0,6

0,2

0,1

Real-

kredit-

lån

235,7

28,4

41,4

47,4

11,1

16,3

17,1

779,7

40,4

14,8

36,1

8,4

13,6

Anm.: *BVT i 2019. **Ændring siden februar 2020

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank, Skatteministeriet og egne beregninger.

For de fleste brancher har de rentefri lån en begrænset størrelsesorden. En undtagelse er branchen

hoteller

og restauranter,

der har en høj udnyttelsesgrad under låneordningerne, og hvor de udestående lån under

ordningerne udgør en betydelig andel i forhold til branchens lån og indlån i pengeinstitutterne (omkring

35 pct.). Derved kan det ikke udelukkes, at det for enkelte virksomheder i disse brancher kan være vanske-

ligt at konvertere hele deres skattemæssige lån til banklån på markedsvilkår.

Garanti- og låneordninger i Vækstfonden og EKF

Ud over de skattemæssige likviditetsstøtteordninger er der oprettet en række garanti- og låneordninger i

bl.a. Vækstfonden og EKF for at hjælpe virksomheder med adgang til finansiering. Ordningerne er baseret

på kendte produkter og erfaringerne fra bl.a. perioden under og efter finanskrisen, men med betydelige

lempelser i forhold til målgruppe, dækning og vilkår. Flere af ordningerne har fået tilført en betydelig tabs-

ramme, dvs. der er blevet indført et betydeligt subsidieelement.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Garantiordninger i Vækstfonden og EKF til SMV’er og større virksomheder

Garantiordningerne blev oprettet i marts 2020 og skal gøre det lettere for virksomheder, der har omsæt-

ningstab grundet Covid-19 pandemien at få nye lån, kreditter og garantier i deres pengeinstitut. Garanti-

ordningerne målrettet SMV’er indeholder et betydeligt subsidieelement, og ordningerne forventes samlet

set at have en tabsprocent på 50 pct.

Der er ikke afsat en tabsramme for ordningerne for de større virk-

somheder, da disse ordninger skal fungere på markedsvilkår.

Siden garantiordningerne blev etableret, er de blevet justeret ad flere omgange. Med de seneste justeringer

garanterer SMV-ordningerne for 90 pct. af bankernes nye udlån til ellers rentable små og mellemstore

virksomheder, der har betydelig omsætningsnedgang som følge af coronakrisen. Ordningerne til store virk-

somheder har en garantiprocent på 80. Garantierne har en løbetid på op til 6 år.

Det er en forudsætning for at blive omfattet af ordningerne, at man har eller forventer at have en omsæt-

ningsnedgang på over 30 pct. i en periode på minimum 14 dage inden for perioden 1. marts 2020 til 30.

juni 2021. Der kan ikke ydes garanti for lånebeløb, der overstiger den opgjorte omsætningsnedgang.

Ord-

ningerne kan søges til og med den 30. juni 2021.

Trækket på låne- og garantiordninger har indtil videre været langt under rammen,

jf. tabel 8.3.

Det skal

blandt andet skal ses i sammenhæng med diverse kompensationsordningerne og adgangen til rentefri skat-

telån, som er mere attraktive end garantier med en tilknyttet præmiebetaling.

Tabel 8.3

Udnyttelse af garanti- og låneordninger i Vækstfonden og EKF, opgjort 12. april 2021

Ramme (mio. kr.)

Garantiordning for SMV’er i Vækstfonden

Garantiordning for større virksomheder i Vækstfon-

den

Garantiordning for SMV’er i EKF (likviditetskaution)

Garantiordning for større virksomheder i EKF

COVID-19-matchfinansieringsordning til

iværksættere i de tidlige faser

COVID-19-matchfinansieringsordning til

venturevirksomheder

Statslig garantidækning for virksomhedernes handel

og eksport i EKF

Sum

16.850

25.000

1.000

5.000

2.915

1.605

30.000

82.370

Godkendte garantier

og lån (mio. kr.)

1.632

4.903

757

1.419

2.280

935

30.000

41.926

Antal virksomheder

651

140

953

121

2.800**

4.729

Anm.: *Godkendte garantier omfatter aktive garantier samt garantier, der afventer virksomhedens godkendelse. Godkendte lån omfatter

udbetalte samt bevilgede lån. **Der er med den statslige garantidækning for virksomheders handel og eksport stillet garanti for kre-

ditforsikringsselskabernes samlede portefølje svarende til ca. 2.800 virksomheder.

Kilde: Erhvervsministeriet.

Sammenlignet med de skattemæssige låneordninger har garantiordningerne den egenskab, at der indgår

en vurdering af virksomhedens overlevelsesmuligheder fra en markedsaktør, typisk en bank. Det betyder,

Der er således afsat en tabsramme svarende til 50 pct. af garantirammen.

Omsætningsnedgangen opgøres som forskellen mellem virksomhedens omsætning i den realiserede del af perioden, der søges om ga-

ranti på baggrund af, og omsætningen i den tilsvarende periode i 2019, fraregnet eventuel kompensation for tab modtaget fra andre stats-

lige ordninger, forsikringer eller lignende. Hvis der er stillet garanti på baggrund af et forventet omsætningstab, og det efterfølgende viser

sig, at omsætningstabet var lavere end 30 pct., vil garantien dog ikke bortfalde. Ordningerne administreres af Vækstfonden og EKF Dan-

marks Eksportkredit.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

at støtten i højere grad er målrettet rentable virksomheder. Ordningerne har endvidere et betydeligt forsik-

ringselement, som er vigtigt i en usikker konjunktursituation. En lav udnyttelse af rammen er således ikke

nødvendigvis udtryk for, at ordningerne er overflødige.

Den fortsat store ledige kapacitet i ordningerne muliggør, at ordningerne vil kunne forlænges inden for de

eksisterende økonomiske rammer. Ordningerne er statsstøttegodkendt indtil udgangen af 2021.

Covid-19-matchfinansieringsordninger i Vækstfonden

Covid-19-matchfinansieringsordningerne i Vækstfonden blev etableret i april 2020 med det formål at sikre

likviditet til iværksættere og venturevirksomheder, der ikke har mulighed for at opnå banklån, selv under

normale omstændigheder, og derfor ikke kan anvende garantiordningerne for SMV’er. Ordningen skal bi-

drage til at fylde de huller i markedet, der opstår, fordi de private investorer strammer vilkårene eller træk-

ker sig helt ud af markedet for risikovillig kapital. Ordningerne er blevet forlænget og udvidet ad flere om-

gange, senest indtil 30. juni 2021.

Vækstfonden kan dække mellem 75 pct. og 100 pct. af en virksomheds finansieringsbehov med lån, mens

private investorer står for den resterende del af finansieringen. Det vil sige, at Vækstfonden som minimum

vil tilbyde 1:3-matching og for nogle enkelte virksomhedstyper tilbyde fuld statslig finansiering. Ordnin-

gerne indeholder et betydeligt subsidieelement og estimeres samlet set at have en tabsprocent på 43-48

pct. Samtidig er matchinggraden højere end den generelle matchfinansieringsordning i Vækstfonden, hvor

Vækstfonden matcher 1:1.

Der har været en stor efterspørgsel efter Vækstfondens Covid-19-matchfinansieringsordninger, som derfor

også vurderes at løbe tør for kapacitet ved den nuværende udløbsdato 30. juni 2021. Det vil kræve udvidet

kapacitet, hvis ordningerne forlænges. Ordningerne er statsstøttegodkendt indtil udgangen af 2021.

Statslig garantidækning for virksomhedernes handel og eksport i EKF

Den statslige garantidækning for virksomheders handel og eksport er en garantiordning på 30 mia. kr.,

heraf en tabsramme på 5 mia. kr. Ordningen giver virksomhederne adgang til forsikring af handelskredit-

ter.

I marts 2020 meddelte private kreditforsikringsselskaber, at de på grund af øgede usikkerheder i markedet

forventede at trække ca. 30 pct. af kapaciteten i kreditforsikringsmarkedet, der på det tidspunkt udgjorde

229,6 mia. kr., dvs. et tab af forsikringskapacitet på knap 70 mia. kr. På den baggrund blev garantidæknin-

gen etableret, og forsikringskapaciteten har siden været stabil. En opgørelse fra januar 2021 viser således

en kapacitet i markedet på 229,9 mia. kr.

Ordningen er statsstøttegodkendt indtil 30. juni 2021 med option om forlængelse indtil udgangen af 2021.

Genstartsfonden og Danmarks Genopretningsfond

Ud over låne- og garantiordningerne har man desuden skabt muligheden for, at Covid-19-ramte virksom-

heder kan få tilført ny kapital igennem henholdsvis Genstartsfonden (via Vækstfonden) og Danmarks Gen-

opretningsfond.

Genstartsfonden i regi af Vækstfonden kan bidrage med ansvarlig kapital og egenkapital til Covid-19-ramte

SMV’er og små mid-caps for op til 3 mia. kr. Fonden kan bidrage til virksomheder inden for brancher, som

er særlig hårdt ramt af krisen, og finansierer på markedsvilkår og som udgangspunkt sammen med private

investorer. Fonden skal sikre, at ellers rentable og perspektivrige virksomheder kan få opbygget en robust

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

kapitalstruktur efter krisen, så de har et godt udgangspunkt for fortsat vækst og udvikling. Genstartsfon-

dens investeringsperiode løber til udgangen af 2021, men kan forlænges til udgangen af 2022.

Danmarks Genopretningsfond har til formål at foretage investeringer i større samfundsbærende virksom-

heder, som før den ekstraordinære situation relateret til Covid-19 var finansielt sunde, men som følge af

Covid-19-krisen har behov for at styrke sit kapitalgrundlag.

Danmarks Genopretningsfond kan alene yde kapitalindskud til en virksomhed, hvis virksomheden ikke

kan opnå den nødvendige bæredygtige finansiering på eksisterende og velfungerende markeder. Danmarks

Genopretningsfond kan give tilsagn om kapitalindskud frem til og med den 30. september 2021 og har en

samlet ramme på 10 mia. kr.

Genopretningsfonden virker således som en

investor of last resort

og følger et armslængde princip,

jf. også

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.

Genopret-

ningsfonden fungerer dermed som et sikkerhedsnet, og en høj udnyttelsesgrad er således ikke et succeskri-

terium.

Garantiordning for rejsegarantifonden

Ved siden af låne- og garantiordningerne i Vækstfonden og EKF er der desuden etableret et forstærket sik-

kerhedsnet for pakkerejseudbydere i regi af Rejsegarantifonden. Konkret blev Rejsegarantifondens dæk-

ningsområde i marts 2020 udvidet til også at omfatte ekstraordinære situationer som fx Covid-19. Herefter

har rejseudbydere kunnet optage lån gennem et træk på en statsgaranti. Statsgarantien på 1,5 mia. kr. dæk-

ker rejseudbydernes faktiske omkostninger ifm. aflyste eller annullerede pakkerejser. Tilbagebetalingen af

lånet blev ved lov fastsat til at skulle foregå kollektivt.

I maj 2020 blev der givet et tilskud til rejsebranchen på 600 mio. kr. til at dække de lån, der var optaget i

perioden fra den 26. januar 2020 til og med 13. april 2020 med kollektiv hæftelse. Tilskuddet erstattede

midlertidigt lånet, hvor selskaberne kunne få dækket de faktiske omkostninger. Samtidig blev tilbagebeta-

lingsmodellen for lån optaget fra den 14. april 2020 ændret til en individuel tilbagebetaling. Det har siden

den 14. april 2020 været muligt for medlemmerne af Rejsegarantifonden at trække på statsgarantien.

Der er hertil afsat en tabsramme på 300 mio. kr., som dækker træk på garantien for de rejsebureauer, der

måtte gå konkurs. Pakkerejsefondskassen er ligeledes blevet konsolideret med et tilskud på 125 mio. kr.

Fondskassen fik dermed et større råderum til at løfte sin grundlæggende funktion i lyset af den ekstraordi-

nære Covid-19 situation. Fondskassen skal sikre, at forbrugerne får deres penge tilbage for en pakkerejse i

tilfælde af konkurs. Træk på garantiordning og tabsramme fremgår af tabel 8.4.

Tabel 8.4

Udnyttelse af garanti- og tilskudsordninger i Rejsegarantifonden, opgjort den 12. april 2021

Ramme (mio. kr.)

Kompensationsordning i Rejsegarantifonden – dækning af faktiske omkostninger

Kompensationsordning i Rejsegarantifonden – polstring af fondskasse

Tabsramme i Rejsegarantifonden

Sum

Kilde: Erhvervsministeriet og Rejsegarantifonden.

Udbetalt i alt, mio. kr.

449,8

105

644,8

600

125

300

1.025

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdsgruppen om forbrugernes konkurssikring i forbindelse med

pakkerejser mv. i juni 2020 afgav anbefalinger til, hvordan pakkerejsebranchen, herunder Rejsegaranti-

fonden, bedst muligt kan leve op til sine forpligtelser over for forbrugerne samtidig med, at der ikke opbyg-

ges en uholdbart stor gæld, som skal tilbagebetales kollektivt af den fremtidige danske pakkerejsebranche.

Anbefalingerne går på en sikring af Rejsegarantifonden til fremtidige krisesituationer og skal på sigt bl.a.

udmøntes i et lovforslag.

Bankerne har kapacitet til at øge udlånet til levedygtige virksomheder

De rentefrie lån og udskudte betalingsfrister giver adgang til kredit uden renter og uden kreditvurdering.

De er således både nemmere at opnå og væsentligt billigere end almindelige banklån, der for lån uden sik-

kerhedsstillelse typisk har en rente omkring 4 pct., men med en højere rente for mindre kreditværdige

virksomheder.

De skattemæssige likviditetsordninger har derfor været en væsentlig årsag til, at bankerne har oplevet lav

låneefterspørgsel fra virksomhederne,

jf. figur 8.5.

Låneefterspørgslen i bankerne påvirkes dog også af an-

dre forhold, herunder et fald i virksomhedernes investeringsaktivitet.

Figur 8.5

Lånefterspørgsel fra eksisterende erhvervskunder

Nettotal

-20

-40

Faldende lånefterspørgsel

-60

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2021

-60

Stigende låneefterspørgsel

Nettotal

-20

-40

Figur 8.6

Virksomhedernes indlån og lån i pengeinstitutterne

Mia. kr.

600

500

400

300

200

100

Mia. kr.

600

500

400

300

200

100

Indlån steget 32,5 mia. kr.

Udlån faldet 13,3 mia. kr.

2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021

Indlån

Udlån

Anm.: Figur 8.5 er for pengeinstitutterne. Ændring i ind og udlån i figur 8.6 er for perioden februar 2020 til februar 2021.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

Virksomhedernes indlån i pengeinstitutterne er steget under krisen, og det kan ligeledes hænge sammen

med lav investeringsaktivitet og adgang til billige skattelån,

jf. figur 8.6.

Ud over stigningen i indlån i ban-

kerne har virksomhederne også øget deres indeståender på skattekontoen som følge af det ophævede loft

herpå. Således havde virksomhederne i april positiv saldo på skattekonti for samlet 30 mia. kr. Det kan

muligvis indikere, at en række virksomheder har ønsket at indbetale efter de normale betalingsfrister, og

derfor ikke har benyttet sig af den likviditet, der er stillet til rådighed via udskydelse af betalingsfristerne

for indkomstskatter og moms. Det bemærkes dog, at Skattekontoen forrentes med en rentesats på nul, og

at virksomheder løbende har mulighed for at justere loftet på skattekontoen og dermed få mulighed for at

øge deres indestående på skattekontoen. Da rentesatsen på erhvervsindlån i banker generelt er negativ,

kan de ekstraordinære indbetalinger på virksomhedernes Skattekonti skyldes, at nogle virksomheder har

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

valgt at indbetale på Skattekontoen for at undgå negative renter, og ikke nødvendigvis fordi de ønsker at

undgå udskudte betalingsfrister.

Det øgede indlån peger på, at de skattemæssige låneordninger har øget likviditetsberedskabet hos virksom-

heder. Indlånet i bankerne er steget mest i de brancher, der har trukket mest på de skattemæssige låneord-

ninger,

jf. figur 8.7.

Figur 8.7

Sammenhæng mellem rentefri lån og ændring i indlån på tværs af brancher

Ændring i indlån, mia. kr.

-5

-10

Sundhedsvæsen mv.

Energiforsyning

Kultur mv. Information og

kommunikation

Bygge- og anlæg

Transport Rejsebureauer mv.

Landbrug mv.

Hoteller og restauranter

Undervisning

Vandforsyning

Industri

Råstofindvinding

Andre services

Fast ejendom

Rentefri lån i skat, mia. kr.

Videnservice

Handel

Ændring i indlån, mia. kr.

-5

-10

Anm.: Ændring i indlån for perioden februar 2020 til februar 2021.

Kilde: Danmarks Nationalbank, Skatteministeriet og egne beregninger.

Når de statslige likviditetsstøtteordninger udløber, vil virksomhederne skulle betale likviditetsstøtten til-

bage. Det store indlån i bankerne og betydelige muligheder for at trække på uudnyttede kreditter betyder,

at mange virksomheder vil kunne dække disse betalinger via deres likvide midler, eksisterende lånemulig-

heder eller eventuelt det løbende overskud. Nogle virksomheder vil dog have behov for en længere tilbage-

betalingsperiode og dermed have behov for nye lån i bankerne.

Bankerne har tilstrækkelig kapitaloverdækning til at kunne dække en betydelig stigning i låneefterspørgs-

len ifølge en analyse fra Nationalbanken.

Det skal blandt ses i lyset af, at den kontracykliske kapitalbuffer

blev frigivet i starten af Covid-19 pandemien, samt at pengeinstitutterne ikke har udbetalt udbytter i 2020.

Det er dog ikke alle virksomheder, der vil kunne opnå lån i banken. Kreditkvaliteten på de virksomheder,

som især har benyttet de skattemæssige låneordninger, er generelt dårligere end for øvrige virksomheder,

jf. Nationalbanken.

Det kan dels skyldes, at virksomhederne med skattemæssige lån er relativt hårdere

ramt af Covid-19 pandemien, men det kan også skyldes, at virksomhederne allerede inden krisen var øko-

nomisk trængte. Kreditkvaliteten for virksomhederne, der benytter de skattemæssige låneordninger, var

således også inden pandemien dårligere end for øvrige virksomheder,

jf. figur 8.8.

Bankerne er klar til udløb af statslig likviditetsstøtte,

Analyse nr. 10, april 2021, Danmarks Nationalbank.

Bankerne er klar til udløb af statslig likviditetsstøtte,

Analyse nr. 10, april 2021, Danmarks Nationalbank.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 8.8

Dårligere kreditkvalitet på kunder med skattemæssige lån

Pct. af udlån

4. kvt.

2019

1. kvt.

2020

2. kvt.

2020

Øvrige virksomheder

3. kvt.

2020

4. kvt.

2020

4. kvt.

2019

1. kvt.

2020

2. kvt.

2020

3. kvt.

2020

4. kvt.

2020

Virksomheder, der har modtaget skattelån

Kreditforringet (Stadie 3)

Betydelig stigning i kreditrisiko (Stadie 2)

Anm.: Udlån fordelt på nedskrivningsstadier. Det resterende udlån er placeret i nedskrivningsstadie 1 med fravær af betydelig stigning i

kreditrisiko.

Kilde: Bankerne er klar til udløb af statslig likviditetsstøtte,

Analyse nr. 10, April 2021, Danmarks Nationalbank.

Konkurser er en vigtig mekanisme i en markedsøkonomi

Danmarks Statistik har i forbindelse med indsamlingerne af oplysninger til konjunkturbarometrene under

Covid-19 pandemien stillet en række supplerende spørgsmål vedrørende virksomhedernes subjektive vur-

dering af risikoen for, at virksomheden må lukke inden for de kommende tre måneder. I de fleste brancher

er det en lav andel af virksomheder, der har vurderet, at der er nogen eller meget høj risiko for konkurs,

jf.

figur 8.9.

Generelt har der hen over perioden været et fald i vurderingen af risikoen for afvikling. Det gæl-

der også inden for serviceerhvervene og detailhandelen. Inden for serviceerhvervene er der dog en vurde-

ring af en høj afviklingsrisiko i turismeerhvervene. Således er andelen af virksomheder, der angiver nogen

eller meget stor risiko for afvikling på mere end 30 pct. inden for

hoteller og restauranter

samt

rejsebu-

reauer.

Dog er andelen nu lavere end under første nedlukning i 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 8.9

Risiko i erhvervene for at måtte afvikle inden for de næste tre måneder på grund af COVID-19

Pct. af virksomheder

April 2020 - marts 2021

Industri

Bygge og anlæg

April 2020 - marts 2021

Serviceerhverv

Detailhandel

April 2020 - marts 2021

Pct. af virksomheder

Anm.: Figuren viser hvor stor en andel af virksomhederne i de respektive brancher, der har svaret ”nogen risiko” eller ”meget stor ri-

siko” til spørgsmålet: ”Med den nuværende viden, hvad er risikoen for, at jeres virksomhed må afvikles i løbet af de næste tre

måneder som følge af Coronavirussen?” Øvrige to svarmuligheder er ”lille risiko” og ”ingen risiko”.

Kilde: Danmarks Statistik.

Det bør dog bemærkes, at der i mange brancher normalt er en betydelig andel af virksomheder, som har en

relativt lav likviditetspolstring og lav egenkapital og derfor kan være mere udsatte ved konjunkturud-

sving.

Det gælder især en branche som

hoteller og restauranter.

Samtidig er der i nogle af de mest berørte brancher generelt en højere grad af udskiftning af virksomhe-

derne, herunder mange nystartede virksomheder med betydelige vækst i markedsandele, og en større an-

del af virksomheder, der løbende går konkurs,

jf. figur 8.10 og 8.11.

Kim Abildgren m.fl. (2014), Virksomhedernes kapitalstruktur, produktivitet og adgang til finansiering,

Working Paper no. 91,

Dan-

marks Nationalbank, december 2014 samt

Økonomisk Redegørelse, december 2020,

kapitel 4.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Figur 8.10

Markedsandel for nyetablerede virksomheder efter finanskrisen i udvalgte brancher

Pct. af omsætning i 2010

Pct. af virksomheder i 2010

Fitnesscentre

film og videofilm

Restauranter

Biografer

Cafeér, diskoteker mv.

Forlystelsesparker mv.

Biblioteker og museer

mv.

Taxi- og turistkørsel

Alle serviceerhverv

Hoteller mv.

Supermarkeder mv.

Ferieboliger mv.

Luftfart inkl. lufthavne

Indkøbscentre

Rejsebureau

Markedsandel for nye virksomheder

Andel nye virksomheder (h.akse)

Anm.: Nye virksomheder dækker over virksomheder, som er oprettet i perioden 2008-2010. Serviceerhverv dækker over brancherne:

handel, transport (ekskl. luftfart og transport ad vandveje), hoteller og restauranter, information og kommunikation, videnservice

og rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasortere fonde og foreninger, selvstændige offentlige virksomheder og virksomheder

med mindre end en fuldtidsbeskæftiget.

Kilde:

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende genåbning af Danmark, maj 2020.

Figur 8.11

Konkurser som andel af virksomheder året før for udvalgte brancher, gennemsnit 2014-2018

Pct.

Kultur, fritid og anden

service

Transport

Bygge og anlæg

Engroshandel

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

I alt

Radio- og

fjernsynsforetagender

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der foregår en konstant udskiftning af virksomheder inden for og på tværs af brancher. Det er en naturlig

del af et dynamisk erhvervsliv, at nye virksomheder opstår og ikke-rentable virksomheder lukker. Samtidig

ændrer erhvervsstrukturen sig i takt med efterspørgslen og den teknologiske udvikling, Konkurser er en

vigtig del af denne dynamik. Danmark er kendetegnet ved en dynamisk økonomi med gode rammevilkår,

herunder en effektiv konkurslovgivning. Det bidrager til, at arbejdskraft og kapital ikke fastlåses i lavpro-

duktive virksomheder (zombier),

jf. figur 8.12.

Et stort omfang af lavproduktive virksomheder kan være et

samfundsmæssigt problem. De beslaglægger arbejdskraft og kapital, som kunne være brugt mere effektivt

andre steder i økonomien, og de kan derfor reducere produktiviteten og væksten i samfundet. Ud fra en

Offentlig administration,

undervisning og

sundhed

Information og

kommunikation

Industri,

råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Ejendomshandel og

udlejning

Erhvervsservice

Restauranter

Detailhandel

Hoteller mv.

Spillehaller

Teatre

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

samfundsmæssig synsvinkel bør lavproduktive virksomheder derfor lukke eller undergå en omstrukture-

ring, hvor kun de produktive dele af virksomheden fortsætter,

jf. Rapport fra den økonomiske ekspert-

gruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.

Figur 8.12

Kapital i zombievirksomheder og OECD’s indikator for konkurslovgivning

Andel af kapital i zombievirksomheder

GBR

DEU

ESP

PRT

KOR

FRA

FIN

SWE

AUT

GRC

Andel af kapital i zombievirksomheder

BEL

ITA

JPN

DNK

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

Lavere værdi indikerer effektive konkursprocesser

OECD's indikator for konkurslovgivning

Anm.: Zombievirksomheder er etablerede virksomheder, som i længere tid ikke er i stand til at dække deres renteudgifter ved overskud-

det på driften. OECD’s indikator for konkurslovgivning er en indikator for, hvor lang tid en konkursproces tager. En lavere værdi

for OECD’s indikator indikerer, at man er tættere på bedste praksis.

Kilde: S. Andersen m.fl., Zombievirksomheder fylder kun lidt i Danmark,

Analyse nr. 29 2019,

Danmarks Nationalbank.

Opsummering

De statslige likviditetsstøtteordninger har bidraget til at muliggøre en hurtig genopretning af økonomien.

Da Covid-19 pandemien ramte, indebar det et stort fald i mange virksomheders indtjening, og usikkerhe-

den var meget høj. Det medførte en betydelig risiko for at mange virksomheder ville gå konkurs alene på

grund af manglende likviditet med risiko for en selvforstærkende effekt på økonomien.

De statslige likviditetsstøtteordninger indebar en meget stor tilførsel af likviditet og har dermed været med

til at begrænse de økonomiske konsekvenser af krisen. Likviditetsstøtten var især vigtig i starten af krisen

og er siden blevet nedbragt, i takt med at udskudte betalingsfrister er forfaldet. Tilbagebetalingsfristerne

på de resterende dele af likviditetsstøtten er tilrettelagt således, at de fleste virksomheder har gode mulig-

heder for at dække betalinger via deres eksisterende likviditetsberedskab, nye lån eller indtjening i den

kommende tid.

I dag er Covid-19 pandemien ikke længere et uforudset pludselig stød til virksomheders drift, og også i

mindre gunstige scenarier, som B eller C,

jf. kapitel 5,

er usikkerheden markant lavere, end da pandemien

ramte første gang i foråret 2020. De bedre samfundsøkonomiske udsigter og især en mindre usikkerhed og

en bedre forståelse af konsekvenserne af Covid-19 indebærer, at der er et mindre behov for skattemæssig

likviditetsstøtte.

Den rentefri skattemæssige likviditetsstøtte gives uden en kreditvurdering og indeholder et betydeligt sub-

sidieelement, dvs. støtten forventes samlet set at være tabsgivende for staten. Samtidig er denne støtte ikke

målrettet virksomheder, der er negativt påvirket af Covid-19 pandemien. Støtten er derfor forvridende og

indebærer en risiko for at holde hånden under virksomheder, der ikke er produktive.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Ud over skattemæssige likviditetsordninger er der som del af hjælpepakkerne sket en udvidelse af en række

låne- og garantiordninger, som er baseret på en støre grad af realitetsbehandling af den enkelte ansøgende

virksomhed. Selvom disse ordninger ikke er fuld udnyttet, udspænder de et samfundsøkonomisk vigtigt

sikkerhedsnet under dansk erhvervslivet. Også disse ordninger har en begrænset løbetid, og på sigt skal

virksomheder sikrer sig likviditet gennem de normale markedsøkonomiske kanaler.

Bankerne har god mulighed for at øge udlånet til virksomheder og kan dermed bidrage til at opfylde ren-

table virksomheders lånebehov. I lyset af den bedre økonomiske situation har størstedelen af virksomhe-

derne gode indtjeningsudsigter, og rentable virksomheder vil kunne opnå finansiering på markedsvilkår.

Det vil dog ikke være alle virksomheder, der vil kunne opnå lån i banken. Nogle virksomheder havde alle-

rede inden pandemien en dårlig indtjeningsevne eller en lav egenkapital og kan derfor ikke få lån i banken.

Nogle af disse virksomheder vil gå konkurs. Det er en normal og nødvendig del af en dynamisk markeds-

økonomi. Det bidrager til, at både arbejdskraft og kapital anvendes bedst muligt.

Der kan dog være en mindre andel af de danske virksomheder, der grundlæggende er rentable, men hvor

den økonomiske situation på grund af Covid-19 er blevet forværret i en sådan grad, at de hverken kan be-

tale afdrag på skattelånene til tiden eller få et lån i banken på markedsvilkår. Disse virksomheder har bl.a.

mulighed for at benytte de statslige låne- og garantiordninger. Hermed sikres ellers rentable virksomheder,

der er midlertidig hårdt ramt af pandemien, bedre mulighed for at overleve.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

9. Modeller for udfasning af

hjælpepakker

I lyset af den igangsatte genåbningsproces er der behov for at udfase hjælpepakkerne,

jf. kapitel 2.

Med

hjælpepakkerne er der taget helt ekstraordinære skridt for at investere i, at danske virksomheder, selv-

stændige og lønmodtagere kan komme bedst muligt gennem krisen. Erfaringerne fra første smittebølge

var, at hjælpepakkerne virkede, og var med til at sikre at dansk økonomi hurtigt kom op i tempo, da smit-

ten tillod det. Det kan pege på, at hjælpepakkerne virkede efter hensigten, og at udfasningen af hjælpepak-

ker var veltimet.

Siden sommeren sidste år og især i forbindelse med anden smittebølge har der været anvendt først målret-

tede og dernæst igen generelle hjælpepakker. Dette kapitel beskriver ekspertudvalgets anbefalinger til mo-

deller for udfasning af de aktuelle hjælpepakker. Kapitlet beskriver først den overordnede tilgang til afvik-

lingen af hjælpepakker, mens der dernæst præsenteres uddybende forslag for de konkrete ordninger.

Diskussionen af udfasningen af hjælpepakkerne sker med udgangspunkt i den aktuelle smittesituation og

mulighederne for genåbning af økonomien, samt erfaringerne med genåbningen og udfasningen af hjælpe-

pakkerne i 2020. Mere end et år inde i Covid-19 pandemien er der sket en række tilpasninger, og de sund-

hedsbetingede restriktioner er ikke længere en ukendt og uventet risiko. Den fremtidige udvikling i pande-

mien er dog fortsat usikker og forskellige udviklingsspor er mulige, jf. kapitel 5. Derfor er det i forbindelse

med udfasningen af hjælpepakkerne vigtigt også at tage højde for, at en genåbning kan foregå i flere ha-

stigheder. Endvidere kan en mere vedvarende pandemisituation ikke udelukkes, hvilket kræver særlige

overvejelser, der diskuteres til sidst i kapitlet.

I kapitel 2 er der beskrevet syv generelle principper for udfasning af hjælpepakkerne, og de udmøntes i

dette kapitel i konkrete forslag og modeller for udfasning:



Hjælpepakker bør være knyttet til, at der er særlige restriktioner, som i betydeligt omfang be-

grænser virksomhedernes forretningsmuligheder, herunder i kraft af forsinkede adfærdsvirknin-

ger i en afgrænset periode.



Hjælpepakker bør have en udløbsdato, så der sendes et tydeligt signal om, at overlevelse med

støtte ikke er en længerevarende løsning. Hvis restriktioner varer ved eller vender tilbage, vil ud-

løbsdatoen kunne forlænges, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.



Tvangslukkede virksomheder uden omsætning bør ud fra et rimelighedshensyn kunne få lønkom-

pensation for hjemsendte medarbejdere og få fuld kompensation for faste omkostninger i den

midlertidige periode, tvangslukningen varer.



En række krav som fx mundbind, øgede krav til rengøring og hygiejne eller krav om forevisning af

coronapas vil være at betragte på linje med en række allerede eksisterende krav til fx miljøbeskyt-

telse, hygiejne, arbejdsmiljø mv. og begrunder ikke i sig selv kompensation.



Det er vigtigt, at hjælpepakker er administrerbare og let gennemskuelige, både for virksomheder

og myndigheder, og ikke indbyder til misbrug. Forsøg på præcis målretning i forhold til konkrete

restriktioner har vist sig at være administrativt byrdefulde og svært gennemskuelige, jf. kapitel 6.

Der kan derfor være betydelige fordele i brug af mere simple kriterier, selv om det mindsker den

direkte kobling til restriktioner.



Hjælpepakker skal så vidt muligt designes, så ikke-rentable virksomheder ikke bliver holdt kun-

stigt i live og lægger beslag på ressourcer, som kunne være bragt i bedre anvendelse. I brancher

med høj omstillingsevne, dvs. hvor det er let at starte nye virksomheder, eller hvor markedsandele

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

og produktionsmidler nemt kan overtages af konkurrenter, vil lukninger ikke medføre et længere-

varende samfundsøkonomisk tab.



Der skal være mulighed for strukturel tilpasning, hvor nogle brancher bliver mindre og andre

større. Det kan være en del af en nødvendig omstilling til ændret efterspørgselssammensætning

og nye produktionsmetoder.

Anbefalingerne sigter tilsammen på at afveje samfunds- og erhvervsøkonomiske hensyn. Det betyder også,

at de er tænkt som en samlet anbefaling til udfasning af hjælpepakkerne, og at der er en risiko for at balan-

cerne forskubbes, hvis væsentlige dele af anbefalingerne ikke gennemføres. Hjælpepakkerne er sammensat

af en lang række ordninger, og ekspertgruppen kombinerer derfor en overordnet tilgang til hjælpepakkerne

med specifikke anbefalinger til de enkelte ordninger. Der er således ordninger, som med fordel kan afvikles

først, mens andre ordninger – sammen med enkelte nye ordninger – kan fastholdes i en kortere periode og

indgå i et fremadrettet beredskab

Den økonomiske ekspertgruppe har inddraget en række sektorer i arbejdet, jf. også kommissoriet. Konkret

er en række organisationer blevet inviteret til at levere skriftlige input til, hvordan sammensætning og ud-

fasningen af hjælpepakker bør designes fra den 1. juli 2021 og frem, samt hvordan man kan holde hånden

under virksomheder i særligt udsatte brancher samt deres leverandører og underleverandører.

Boks 9.1 beskriver en række hovedtræk i de modtagne input, herunder hvordan de er indgået i ekspert-

gruppens arbejde med anbefalinger. Bilag 9.1 uddyber.

100

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Boks 9.1

Sektor- og interessentinput til ekspertgruppens arbejde (ekspertgruppens uddrag)

Der er overordnet set enighed blandt de adspurgte organisationer om, at de generelle hjælpepakker bør udfases, i takt med at

samfundet genåbnes, men at der fortsat forventes at være et behov for hjælp til særlig hårdt ramte dele af økonomien i en tids-

afgrænset periode. Derudover er der enighed om, at der fortsat skal være støtte til tvangslukkede virksomheder samt virksom-

heder, der er underlagt væsentlige restriktioner.

I relation til de eksisterende kompensationsordninger er der modtaget en række forskellige forslag til, hvordan ordningerne

eventuelt kan forbedres samt i forhold til tempoet for deres udfasning, hvor der dog ikke synes at være en entydig linje. Mens

nogle fremhæver, at de eksisterende kompensationsordninger ikke bør udfases for hurtigt, understreger andre vigtigheden af et

mere målrettet fokus på erhverv, som fortsat måtte være direkte ramt af restriktioner eller er afhængige af udviklingen på ek-

sportmarkederne, samt deres underleverandører.

En række organisationer peger på udfordringer ved de målrettede kompensationsordninger fra efteråret 2020, bl.a. fordi de

medførte, at mange virksomheder ikke var berettiget til kompensation som underleverandør til virksomheder, der var direkte

ramt af restriktioner, samt at der var tale om en administrativ tung løsning for både virksomheder og myndigheder.

I de modtagne bidrag er der forskellige forslag til, hvordan nye kompensationsordninger kan designes, efter en genåbning af

samfundet er sket. Eksempelvis er der både forslag om, at kompensationsordninger baseres på omsætningsnedgang ligesom i

de eksisterende generelle ordninger, at der etableres en mere branchefokuseret kompensationsordning, eller at der indføres et

øget dokumentationskrav for at virksomhedernes omsætningsnedgang skal skyldes COVID-19.

I forhold til en branchefokuseret kompensationsordning foreslås det konkret, at målrette ordningerne til særligt udvalgte bran-

chekoder, som vurderes at være åbenlyst ramt af COVID-19. Her påpeges det dog samtidig, at der kan være en risiko for at ikke

alle underleverandører opfanges af de udvalgte branchekoder.

Flere af bidragene indeholder overvejelser om afvikling af lønkompensationsordningen og forslag om den midlertidige arbejds-

fordelingsordning, som gælder i hele 2021. Nogle argumenterer for, at den midlertidige arbejdsfordelingsordning skal forlæn-

ges, så den også løber ind i 2022, mens andre understreger, at der ikke er behov for at forlænge ordningen på nuværende tids-

punkt.

Endelig påpeger flere af organisationerne, at der kan være et fortsat behov for likviditetstiltag samt fortsættelse af garantiord-

ninger efter genåbningen, da der forventes være en forsinkelse fra ophævelsen af de sidste restriktioner, til efterspørgslen i fx

turismeindustrien har normaliseret sig.

På tværs af de modtagne skriftlige input er der ud over anbefalinger til kompensationsordninger fremsendt en række yderligere

anbefalinger som bl.a. vedrører målrettede stimuli-tiltag til bl.a. oplevelsesindustrien, nye fradrag og afgiftslempelser, der har

til formål at understøtte virksomheder i særligt udsatte dele af økonomien. I forlængelse heraf er der foreslået et bredt spek-

trum af omstillingstiltag ift. uddannelse og opkvalificering samt arbejdsmarkedspolitiske lempelser bl.a. i forhold til dagpenge.

En vurdering af disse forslag ligger imidlertid uden for ekspertgruppens kommissorium.

Overordnet tilgang til anbefaling om afvikling af hjælpepakker

Hjælpepakkerne har effektivt understøttet arbejdspladser og virksomheder gennem første og anden smit-

tebølge. Baggrunden for indførelsen af hjælpepakkerne var både, at dele af økonomien blev pålagt restrikti-

oner, som i en periode helt eller delvist fjernede visse virksomheders forretningsgrundlag, og at coronap-

andemien indebar et pludseligt og uforudset stød til økonomien.

Til trods for omfattende hjælpepakker i form af både kompensations- og likviditetsordninger er det fortsat

vurderingen, at virksomhederne altovervejende har et incitament til at komme ud af støtteordningerne,

hvis de ser tilstrækkelige muligheder for igen at opnå indtjening og kan komme til at stå på egne ben inden

for en overskuelig tidshorisont.

Hjælpepakkerne har en række egenskaber, der taler for, at de bør udfases, så snart restriktionerne er væk.

De indebærer betydelige offentlige udgifter, er administrativt tunge og en risiko for misbrug (snyd). Ende-

lig har de en tendens til at bevare økonomisk status quo og dermed svække den dynamik, som er en central

drivkraft for stigende velstand. Disse ulemper vil stige og bliver mere omkostningsfulde, jo længere tid

hjælpepakkerne er i kraft.

101

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Det anbefales, at de eksisterende kompensationsordninger (lønkompensation, kompensation for faste

omkostninger og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende, freelancere og kombinatører) i de-

res nuværende udformning ophører fra d. 1. juli 2021 (forslag 1).

Dansk økonomi er på nuværende tidspunkt i en situation, hvor der har været adgang til generelle hjælpe-

pakker i knap 11 ud af 14 måneder siden marts 2020. Længerevarende nedlukninger øger på den ene side

behovet for hjælpepakker, men på den anden side har der også været længere tid til at foretage tilpasninger

til situationen, hvilket kan tale for mindre støtte.

Der er i sagens natur en vis usikkerhed forbundet med, hvordan genåbningen konkret forløber. På nuvæ-

rende tidspunkt er visse elementer i genåbningen blevet fremrykket, og der gøres løbende status for genåb-

ningen. Det er lagt til grund for anbefalingerne, at der i tråd med scenarierne diskuteret i kapitel 5 også i

perioden op imod og efter d. 1. juli er visse restriktioner og krav til dele af det dansk erhvervsliv. Ekspert-

gruppen har således lagt til grund for sin anbefaling, at genåbningen både kan forløbe lidt hurtigere eller

lidt langsommere end planlagt Derfor fremsættes der er en række forslag til håndtering af, at nogle erhverv

fortsat kan være påvirkede af restriktioner, herunder lokale restriktioner, og tidsforskydeler inden aktivite-

ten normaliseres.

Forslaget om, at de generelle kompensationsordninger ophører fra d. 1. juli 2021, gælder således også selv

om, der er en vis smitterisiko og dertilhørende målrettede restriktioner, fx på rejseområdet eller store for-

samlinger.

Det anbefales, at der i en periode efter d. 1. juli 2021 etableres nye tilpassede ordninger, der kan tage

hånd om særligt udsatte virksomheder (forslag 1.1).

Det er vurderingen, at en afvikling af de generelle hjælpepakker i sin nuværende form bør suppleres med

konkrete tiltag, der tager hånd om særligt udsatte virksomheder. Det kan fx være virksomheder, der er

mærkbart berørt af rejserestriktioner eller eventuelle lokale nedlukninger, eller hvor der er brug for et vist

tilløb, før aktiviteterne kommer i gang igen.

Det er vigtigt, at der med de tilpassede ordninger sker en målretning mod særligt udsatte virksomheder.

Målretningen kan principielt ske via i) branchespecifikke ordninger, ii) ordninger knyttet direkte op på re-

striktioner eller iii) ordninger med en indirekte målretning mod særligt hårdt ramte virksomheder.

Ekspertgruppen vurderer, at det ikke er muligt at lave hensigtsmæssige ordninger baseret på branchetil-

hørsforhold, blandt andet fordi det i en vis udstrækning kan være tilfældigt, hvilken branchekode den en-

kelte virksomhed tilhører (fx for virksomheder med spredte aktiviteter),

jf. boks 9.2 og kapitel 7.

Erfarin-

gerne fra efteråret 2020 var desuden, at de direkte målrettede ordninger, knyttet op på specifikke restrikti-

oner, i praksis var administrativt tunge og desuden kan disse ordninger være vanskelige at designe i prak-

sis, fx kan der være en tendens til at underleverandører falder igennem. Ekspertgruppens konkrete forslag i

de kommende afsnit baserer sig derfor på en tilgang med en relativ enkel ordning med afsæt i egenskaber

ved de generelle ordninger, som sigter mod, at virksomheder med en betydelig omsætningsnedgang er om-

fattet, jf. kapitel 2. Vurderingen er, at det samlet set er den bedste løsning, herunder med henblik på at de

anbefalede modeller let kan administreres og med hurtig respons tid for virksomhederne.

102

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Boks 9.2

Udfordringer ved brug af branchekoder i kompensationsordninger

Virksomheder beskæftiger sig med mange forskelligartede aktiviteter og tilbyder en lang række varer og tjenesteydelser. Til

statistiske formål og til brug for analyser er det nyttigt at gruppere virksomheder i brancher.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at brancher er et flydende begreb, der forsøger at gruppere virksomheder, som har en

nogenlunde homogen produktion. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret afvejning og kan aldrig blive et præcist udtryk for de

enkelte virksomheders produktion.

En årsag hertil er, at produktion og efterspørgsel hele tiden ændrer sig, hvorved helt nye typer af virksomheder opstår, mens

andre forsvinder. Derudover kan branchebeskrivelser dække over nyt indhold eller forældet indhold, og endelig kan virksomhe-

der over tid skifte branche statistisk set, selvom de fortsat har de samme aktiviteter som tidligere. Virksomheder inden for en

given branche kan være meget forskellige bl.a., fordi de specialisere sig i forhold til bestemte anvendelser.

Virksomheder angiver selv deres branchekode i forbindelse med oprettelse i CVR. De har ligeledes selv ansvaret for at rette

branchekoden, hvis der sker ændringer i virksomhedens aktiviteter. Der føres ikke kontrol med, at branchekoderne er korrekte.

Derfor skal der ved anvendelse af branchekoder tages højde for, at der kan være fejlregistreringer, og at virksomheder dermed

eventuelt ikke fremgår af en relevant branchekode.

Derudover vil der være virksomheder, hvis aktiviteter dækker flere branchekoder (fx hvis virksomheden tilbyder både rengø-

ring og kantinedrift). Selvom det er muligt at angive bi-branche, er det ikke et krav, hvorfor branchekoderne ofte er upræcise.

Ligeledes dækker branchekoder i mange tilfælde over flere aktiviteter, fx branchen ”Caféer, værtshuse, diskoteker”, hvorfor det

ikke er muligt at lave en præcis afgræsning af fx diskoteker på baggrund branchekoder.

Det indebærer, at selvom brancheinddeling er et nyttigt værktøj i forhold til at analysere og forståelse af overordnede sammen-

hænge og påvirkninger, så vil branchekoder som udgangspunkt være et upræcist redskab at tage i brug i forhold til udformnin-

gen og administrationen af kompensationsordninger.

Kilde: Finansministeriet,

Økonomisk Redegørelse,

december 2020 og Danmarks Statistik.

Disse forslag er beskrevet i det følgende og er udtryk for, at der er visse elementer i de nuværende hjælpe-

pakker, der er argumenter for at beholde eller give større vægt i en overgangsperiode. Det er i tråd med ek-

spertgruppens rapport om udfasning af hjælpepakker fra maj 2020 fortsat vurderingen, at hjælpepakker

ikke bør være en langvarig løsning, selv hvis der er mere vedvarende smitteudbrud og tilbagevendende re-

striktioner, herunder tilbagevendende omfattende smitte og deraf følgende nødvendige nedlukninger (sce-

narie D i kapitel 5). I dette tilfælde bør især forsikringsbaserede ordninger og andre former for sikkerheds-

net under det danske erhvervsliv tillægges større vægt.

Herudover har ekspertgruppen noteret sig, at en række større virksomheder bliver ramt af det støtteloft,

der gælder i EU’s statsstøtteregler, og at regeringen har arbejdet for at få dette loft løftet. Det er centralt, at

loftet er sat så tilpas højt, at det bliver muligt at hjælpe også store og kapitaltunge virksomheder. Dette kan

fx ske gennem en udvidet mulighed for anvendelse af den såkaldte krisebestemmelse, ligesom at Erhvervs-

styrelsen arbejder med at sikre tilstrækkelig kompensation til store virksomheder ved fx at anvende de se-

parate støttelofter under fx de enkelte dele af Temporary Framework, hvor det er muligt.

Endelig noterer ekspertgruppen sig, at der ikke hidtidig er givet kompensation for forhold, som kan betrag-

tes som ny normaltilstand, hvor fx varige adfærdsændringer er slået igennem, og forhold hvor virksomhe-

der og forbrugere har mulighed for at tilpasse sig (fx krav om mundbind og afstandskrav). Denne tilgang

bør fastholdes, da det grundlæggende er hensigtsmæssigt, hvis nye krav og normer bliver afspejlet i de pri-

ser, som forbrugerne står over for, og dermed også får effekt på forbrugsmønsteret.

Likviditetsordninger (skatte- og momslåneordninger, betalingsfrister for person-

skatter og moms samt låne- og garantiordninger)

Likviditetsordningerne har udgjort et vigtigt redskab i danske hjælpepakker. Det er vanskeligt at vurdere

den præcise betydning af ordningerne, men de har uden tvivl gjort en afgørende forskel for nogle virksom-

heder, og for brede grupper af virksomheder har de givet sikkerhed for den umiddelbare overlevelse. De

103

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

har for eksempel gjort det muligt at betale regninger i den periode, mens der udarbejdes en ansøgning om

hjælpepakker og ansøgningen behandles.

Likviditetsordninger er sammensat af ordninger på skatteområdet (udskydelse af betalingsfrister og låne-

ordninger) samt låne- og garantiordninger (gennem EKF og Vækstfonden), jf. kapitel 8.

I forhold til låne- og garantiordninger administreret af Vækstfonden og EKF er garantien eller lånet betin-

get af, at en privat part (bank eller investor) er villig til at tage en del af risikoen på udlånet. Det sikrer en

egentlig kreditvurdering af virksomheden samt en markedstest af virksomhedens fremadrettede rentabili-

tet. Ordningerne på skatteområdet er ikke i stand til at selektere de rentable virksomheder, men har til

gengæld den fordel, at de kan aktiveres hurtigt og helt generelt, hvilket ikke vil kunne lade sig gøre ved

markedsbaserede ordninger, hvor der vil skulle ske en kreditvurdering. Derfor var disse ordninger især

vigtige i den tidlige fase af pandemien.

På sigt kan fordele blive en ulempe. Det skyldes blandt andet, at den rentefri støtte igennem udskudte beta-

lingsfrister og moms og skattelåneordninger indebærer et betydeligt subsidieelement, som kan udkonkur-

rere lån på markedsvilkår. For det andet påtager staten sig kreditrisici, idet det ikke er muligt at lave en

egentlig kreditvurdering i forbindelse med långivningen. Eventuelle tab skal dækkes af samfundet. Mang-

lende kreditvurdering kan endvidere betyde, at produktionsfaktorerne ikke allokeres efficient.

Det er imidlertid centralt, at udfasning af likviditetsordningerne sker i det rigtige tempo. I ekspertgruppens

anbefalinger fra foråret 2020 blev der lagt vægt på, at likviditetsordningerne kan spille en rolle i den peri-

ode, hvor kompensationsordningerne udfases. Det er fortsat ekspertgruppens vurdering. Der er spar-

somme erfaringer med at udfase så store likviditetstiltag, og der er en række forhold man skal være op-

mærksom på i forbindelse med udfasning af tiltagene.

Det anbefales, at likviditetsordningerne i hovedreglen ikke forlænges yderligere. Konkret bør likvidi-

tetsordningerne på skatteområdet ophøre, når betalingerne forfalder (forslag 2).

Aktuelt er tilbagebetalingsprofilen på den skattemæssige likviditetsstøtte indrettet, så den næste udskudte

betalingsfrist falder i september (små og mellemstore virksomheder) og oktober (store virksomheder),

mens det første afdrag på de statslige låneordninger ligger i november 2021 for små og mellemstore virk-

somheder og i april 2022 for store virksomheder. De efterfølgende tilbagebetalingsfrister er spredt udover

henover 2022 og 2023. Det indebærer, at tilbagebetalingen som udgangspunkt er afsluttet i maj 2023.

Virksomhederne har således god tid til at forberede sig på tilbagebetaling af skyldig moms, A-skat og AM-

bidrag eventuelt i samarbejde med deres bank.

Langt størstedelen af de danske virksomheder har fortsat god økonomi og skønnes ikke at have udfordrin-

ger med at betale deres skat. For en mindre andel af de danske virksomheder kan den økonomiske situa-

tion dog være blevet forværret så meget, at det kan blive vanskeligt at betale afdrag på likviditetsordnin-

gerne til tiden. Afviklingen af gælden kan understøttes af, at virksomhederne får mulighed for nemt at ud-

veksle oplysninger om gælden i likviditetsordningerne med deres pengeinstitut. Det vil give et fælles over-

blik og understøtte muligheden for at lave en samlet afbetalingsplan.

Det anbefales at forlænge matchlåne- og garantiordninger i Vækstfonden og EKF efter d. 1. juli – og

eventuelt udvide den samlede ramme – så disse mere markedsbaserede ordninger, der indebærer en

konkret kreditvurdering i en kommerciel bank eller fra en anden privat investor, kan udgøre et ekstra

sikkerhedsnet for virksomheder med en fortsat rentabel forretningsmodel, mens de generelle kompen-

sationsordninger afvikles (forslag 2.1).

104

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Nogle virksomheder kan have behov for en længere afdragsprofil og har dermed behov for banklån for at

kunne betale afdrag på deres skattelån. Virksomhedens økonomiske situation kan skyldes corona-relate-

rede tab, som virksomheden ikke har fået dækket via kompensationsordninger, og som de ikke har kunnet

indhente. Men det kan også skyldes, at virksomheden ikke er konkurrencedygtig. Det er derfor vigtigt, at

der foretages en egentlig kreditvurdering fra bankernes side.

Der kan dog være udfordringer med at få banklån på markedsvilkår selv for sunde virksomheder, hvis tids-

horisonten for opbygning af en fornuftig solvens er lang. Derudover kan det være vanskeligt for bankerne

at kreditvurdere virksomheder, der er tvangslukket eller underlagt væsentlige restriktioner. Uden likvidi-

tetsstøtte var der således en risiko for, at rentable virksomheder kunne gå konkurs, hvilket kunne have

samfundsøkonomiske konsekvenser. Der er således både rimelighedsargumenter og samfundsøkonomiske

argumenter for, at staten påtager sig en del af kreditrisikoen i en periode for nogle af disse virksomhe-

derne.

Det kan blandt andet overvejes at videreføre mulighederne for statsgaranterede lån hos EKF og vækstfon-

den i en periode efter 1. juli 2021. Hermed har banken fortsat en del af risikoen på de ydede lån og har der-

med incitament til at foretage en grundig kreditvurdering af virksomhederne. Da udlån er begrænset til

konkrete tab under covid-19-pandemien vil bankerne ikke have betydelig mulighed for at overføre risiko

fra deres egne udlån til staten. Hermed har bankerne ikke incitament til at sende ikke-konkurrencedygtige

virksomheder over i de statsgaranterede låneordninger.

Såfremt matchfinansieringsordninger i Vækstfonden videreføres, bør det overvejes at øge kravet om privat

medfinansiering for på den måde at sikre en gradvis tilbagevenden til mere normale markedsvilkår.

For nogle virksomheder vil pandemien have tæret så meget på solvensen, at de kun er levedygtige ved en

restrukturering, dvs. nedskrivning af noget af gælden og/eller tilførsel af ny ansvarlig kapital. Det er vigtigt,

at en eventuel restrukturering af virksomheder sker på baggrund af privat initiativ og efter en konkret mar-

kedsmæssig vurdering af, om virksomheden efter en restrukturering er rentabel og konkurrencedygtig.

Gældseftergivelse af skattegæld forbedrer solvensen, men kan sidestilles med en form for ex-post kompen-

sation. Omvendt kan tabet for staten ved en konkurs være større. Gældseftergivelse skaber en risiko for, at

kompensere de mindst rentable virksomheder mere end øvrige virksomheder og for, at også virksomheder,

der ikke er konkurrencedygtige, får støtte. En ex post kompensation af virksomhederne indebærer også be-

tydelige udfordringer med asymmetrisk information og moral hazard, herunder særligt så længe der fortsat

er åbent for ansøgninger i de statslige låneordninger for moms og A-skat.

Samtidigt gælder det, at en rekonstruering er vanskelig, såfremt staten ikke accepterer et vist tab. Private

kreditorer og ejere vil have mindre incitament til at forsøge at redde virksomheden, fx ved at indskyde ny

kapital, såfremt de først skal betale virksomhedens skattegæld. Staten skal således være klar til at bære en

del af tabet ved en rekonstruering. Gælden kan eventuelt konverteres til ny kapital.

Det kan blandt andet overvejes at arbejde med muligheder for statslige kapitalindskud i virksomheder med

lav eller negativ egenkapital, fx via Genstartsfonden. Det kan også overvejes, om fx en

midlertidig

lempelse

af mulighederne for at fremføre skattemæssigt underskud kan understøtte en tilbagebetaling af lånene. Ek-

spertgruppen har ikke haft mulighed for at afdække, hvor mange virksomheder der vil blive berørt af un-

derskudsbegrænsningsreglerne som følge af pandemien. Idet underskud op til ca. 8,7 mio. kr. kan modreg-

nes fuldt ud, må der dog være tale om relativt store virksomheder, som i vidt omfang vil have gode mulig-

heder for at skaffe likviditet via markedet for kapital.

En af de særligt udsatte aktiviteter under Covid-19 pandemien er rejse og turisme. Især pakkerejsebran-

chen har været stærkt påvirket af rejserestriktioner. Det er samtidig en branche, der er kendetegnet ved en

høj grad af forbrugerbeskyttelse, da pakkerejseudbydere er forpligtet til at tilbagebetale deres kunder ved

aflysning eller annullering af en pakkerejse. Derfor har pakkerejsebranchen og medlemmerne af Rejsega-

rantifonden i løbet af krisen fortsat haft adgang til en garantiordning i Rejsegarantifonden på 1,5 mia. kr.

105

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

til dækning af de faktiske omkostninger i forbindelse med pakkerejser, der aflyses som følge af Udenrigs-

ministeriets rejsevejledning. Hertil er der afsat en tabsramme på 300 mio. kr., hvoraf der er brugt 90 mio.

kr., for at sikre, at andre rejseudbydere ikke skal hæfte for enkelte pakkerejseudbyderes gæld i tilfælde af

en konkurs. Garantiordningen til Rejsegarantifonden udløber d. 30. juni 2021.

Det anbefales at videreføre garantien til Rejsegarantifonden inden for den eksisterende garanti- og

tabsramme for at sikre, at den høje forbrugerbeskyttelse kan fortsætte under de usikkerheder, som

skift i rejsevejledninger kan medføre (forslag 2.2).

Garantiordningen er med til at sikre, at rejsebureauerne kan tilbagebetale deres kunder, som de er forplig-

tet til ved lov.

I lyset af de forskelligartede likviditetstiltag, der har været iværksat under Covid-19-pandemien, vil det

være oplagt at lave en tværgående evaluering af de forskellige ordninger med henblik på at kunne anvende

erfaringerne herfra i forbindelse med eventuelle fremtidige kriser og epidemier. Dette kan eventuelt være

et tema for den arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet, der i løbet af 2021 skal formulere bud på prin-

cipper for kompensation ved fremtidige epidemier.

Lønkompensations- og arbejdsfordelingsordningen

Lønkompensationsordningen er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen. Ordningen har væ-

ret meget søgt under især den første nedlukning.

Det anbefales, at lønkompensationsordningen ophører fra d. 1. juli 2021, på nær for eventuelt tvangs-

lukkede virksomheder (forslag 3).

Ordningen vil dermed fortsat kunne bruges af virksomheder, der eventuelt måtte blive tvangslukket fx i

forbindelse med lokale tilfælde med udbredt smitte og deraf følgende nedlukninger, eller som er lukket ved

forbud via bekendtgørelse.

Forslaget skal ses i lyset af de gode erfaringer med at udfase lønkompensationsordningen i sommeren

2020, hvor ordningen blev udfaset, uden der kom stigninger i den samlede ledighed. Ekspertgruppen har

også noteret sig, at arbejdsmarkedet har været mindre berørt af anden bølge end af første smittebølge i

2020, samt at den midlertidige arbejdsfordelingsordning – der er tilgængelig i hele 2021 – vil være rele-

vant for nogle af de virksomheder, der i dag bruger lønkompensationsordningen.

I trepartsaftalen om den midlertidige arbejdsfordelingsordning er det aftalt, at parterne kvartalsvist gør

status for ordningen. I 3. kvartal 2021 skal der laves en opfølgning på i hvilken grad overenskomstområder

med fortsat behov for arbejdsfordeling efter 2021, har indledt forhandlinger herom ved organisationsafta-

ler eller lignende. Det er umiddelbart ekspertgruppens vurdering, at der er tale om en velfungerende, mid-

lertidig ordning, som kan vise sig at være et nyttigt beredskab, der kan aktiveres i en mere vedvarende pan-

demisituation eller ved kommende store økonomiske kriser. Det kan også vise sig hensigtsmæssigt at for-

længe ordningen, så den fortsætter et stykke tid ind i 2022.

Det anbefales, at behovet for at forlænge den midlertidige arbejdsfordelingsordning drøftes på de

kvartalsvise statusmøder, herunder i forbindelse med opfølgning på en aftalebaseret udbredelse af

arbejdsfordelingen (forslag 3.1).

106

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Ekspertgruppen vurderer i tråd med anbefalingerne i rapporten fra maj 2020, at der både kan være per-

spektiver i at bibeholde den midlertidige arbejdsfordelingsmodel i resten af 2021 og i beredskab derefter,

så den kan aktiveres om nødvendigt. Den midlertidige arbejdsfordelingsordningen understøtter i højere

grad omstillingsevnen i dansk økonomi end lønkompensationsordningen, samtidig med at hensyn til virk-

somheder og lønmodtagere tilgodeses.

Ekspertgruppen har overvejet, om den midlertidige arbejdsfordelingsordning er tilstrækkelig til at træde i

stedet for lønkompensationsordningen eller om der er brug for en ny og mere målrettet udgave af lønkom-

pensationsordningen (kriterierne for en sådan model diskuteres nedenfor under ordningen for faste om-

kostninger).

Der vil formentlig stadig være virksomheder, som er berørt direkte eller indirekte af restriktioner henover

sommeren 2021. I lyset af de gode erfaringer med at udfase lønkompensationsordningen i sommeren

2020, de fastlåsningseffekter, som lønkompensationsordningen indebærer og tilstedeværelsen af den mid-

lertidige arbejdsfordelingsordning, er det ekspertgruppens vurdering, at lønkompensationsordningen bør

udfases for alle virksomheder, der ikke er tvangslukkede.

Forslaget understøtter således omstillingsevnen i dansk økonomi og skal også ses i lyset af, at mindst

19.000 lønmodtagere skønnes at have været på lønkompensation i mere end et halvt år i løbet af ordnin-

gens levetid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ledigheden er faldende og antallet af jobåbninger er

rekordhøjt, og at der er risiko for tab af humankapital, når medarbejdere er længe på lønkompensation,

idet det har karakter af skjult ledighed.

Kompensationsordningen for faste omkostninger

Hovedparten af de danske virksomheder, der har haft forbud mod at holde åbent, er atter genåbnet eller

har udsigt til snarlig genåbning. Det bemærkes, at virksomhederne i lyset af krisens varighed efterhånden

har haft nogen tid til at omstille sig til en ny virkelighed, om end denne fortsat er præget af en høj grad af

usikkerhed.

Det anbefales, at kompensationsordningen for faste omkostninger– herunder faste omkostninger light

– i sin nuværende udformning ophører fra d. 1. juli 2021, på nær for eventuelt tvangslukkede virksom-

heder (forslag 4).

Ordningen vil dermed fortsat kunne anvendes af virksomheder, der enten er tvangslukkede eller eventuelt

måtte blive tvangslukkede i forbindelse med lokale tilfælde med udbredt smitte og deraf følgende nedluk-

ninger, eller som er lukket ved forbud via bekendtgørelse.

Ekspertgruppen vurderer, at der er gode argumenter for at overveje en vis kompensation for faste omkost-

ninger for særligt udsatte virksomheder og deres leverandører og underleverandører i perioden efter d. 1.

juli 2021.

Det er vanskeligt præcist at forudse, hvor der kan være argumenter for fortsat kompensation for faste om-

kostninger (hvilke typer af virksomheder og i hvilke brancher). En hypotese kan være, at nogle virksomhe-

der i fx oplevelsesøkonomien kan forvente, at ophævelsen af restriktioner er længere tid om at slå igennem

på aktiviteten henover sommeren. Virksomhederne vil formentlig have visse muligheder for at omstille sig

yderligere, hvorfor kompensationen bør målrettes og tilpasses i det lys.

Ekspertgruppen har overvejet en ordning, der ligner den målrettede ordning fra efteråret 2020 samt en ny

ordning, der tager afsæt i branchetilhørsforhold. Det vurderes imidlertid, at sådanne tilgange ikke er egnet,

107

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

idet de er administrativt tunge, og selv med betydelige administrative byrder vil det være vanskeligt at sikre

hurtig respons og præcis målretning. Ekspertgruppen har overvejet alternative metoder til målretning. Det

vurderes, at målretningen mest hensigtsmæssigt sikres via en skærpelse af omsætningskravet suppleret

med dokumentationskrav (med henblik på at sikre, at der alene gives støtte til rentable virksomheder).

Dermed sikres det, at virksomheder, der er direkte ramt, og virksomheder, der er indirekte ramt (fx under-

leverandører) lige stilles og at hjælpen kan frigives hurtig.

Det anbefales, at der etableres en ny, tilpasset kompensationsordning for faste omkostninger samt fa-

ste omkostninger light fra d. 1. juli 2021, der gælder i 3 måneder. Tilpasningen skal sikre, at der fort-

sat kan tages hånd om særligt udsatte virksomheder. Ordningen tager udgangspunkt i et nyt og hø-

jere krav til omsætningsfald på 50 pct. Kravet vil udgøre laveste trin i trappemodellen for kompensa-

tion, der i øvrigt baseres på den gældende ordning som beskrevet i kapitel 6 (forslag 4.1).

For at sikre, at der alene gives kompensation til rentable virksomheder, suppleres adgangskravet til ord-

ningen med krav om, at 1) virksomheden ikke må have haft underskud i 2019 (dog ligesom i den gældende

ordning med visse undtagelser for virksomheder, der fx har foretaget store investeringer), og 2) virksomhe-

den ikke må være kriseramt pr. 31. december 2019 som defineret i EU-Kommissionens Temporary

Framework

Det er ekspertgruppens vurdering, at de foreslåede kriterier sikrer, at alle virksomheder med en betydelig

omsætningsnedgang er omfattet af en hurtig virkende og administrativ enkel ordning.

Kravet om overskud i 2019 er en enkel måde til målretning mod rentable virksomheder, da virksomheder,

der har overskud i ét år, typisk også har det i det næste. Konkret havde 82 pct. af de virksomheder, der gav

overskud i 2018, også overskud i 2017 og 71 pct. i 2016. Omvendt er 37 pct. af de virksomheder, der ikke

leverede overskud i 2018, gengangere i 2016 og 2017.

Der vil desuden være nystartede virksomheder, der i god tro har åbnet deres forretning hen over fx somme-

ren og første del af efteråret 2020, hvor smitten var forholdsvist lav. Nystartede virksomheder kan imidlertid

ikke leve op til ovenstående krav. Der bør derfor etableres særlige undtagelser for nystartede virksomheder,

ligesom der allerede er det i de nuværende kompensationsordninger.

Det er imidlertid centralt, at også den foreslåede ordning er tidsbegrænset, da det ikke er hensigtsmæssigt,

at private virksomheders forretningsmodel over en længere periode er baseret på kompensationsordnin-

ger. Det foreslås, at ordningen løber i 3 måneder (det vil sige juli, august og september 2021). Inden udløb

af ordningen kan der gøres status for trækket på ordningen og aktiviteten i de mest udsatte brancher med

henblik på at vurdere en eventuel forlængelse i yderligere 3 måneder (det vil sige til udgangen af 2021, hvor

Temporary Framework udløber).

Det vurderes med væsentlig usikkerhed, at omtrent 3-4.000 virksomheder vil kunne gøre brug af den nye

ordning, hvilket skal ses i forhold til, at der i perioden juli til august 2020 var ca. 5.500 virksomheder, som

søgte om kompensation i ordningen for faste omkostninger.

Kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende, freelancere og kombinatører

Kompensationsordningerne til selvstændigt erhvervsdrivende mv. har været meget søgt. Under anden

bølge er der indtil videre udbetalt kompensation til 36.000 selvstændigt erhvervsdrivende mv. Ordningen

har således været et centralt element i kompensationen af dansk erhvervsliv. Ordningen har primært givet

modtagerne et forsørgelsesgrundlag, mens deres forretningsmuligheder er faldet midlertidigt bort, men

Se artikel 2, nr. 18, i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014.

108

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

har også i et ikke uvæsentligt omfang bidraget til at kompensere for mere eller mindre faste omkostninger,

lønudgifter til ansatte og lignende.

Det anbefales, at kompensationsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende, freelancere og kombi-

natører i sin nuværende form ophører fra d. 1. juli 2021. Ordningen kan dog holdes åbent for eventuelt

tvangslukkede virksomheder, herunder også virksomheder, der tvangslukkes i forbindelse med lokale

nedlukninger, hvis det bliver relevant (forslag 5).

Det er umiddelbart vurderingen, at der også for mange selvstændigt erhvervsdrivende, freelancere og kom-

binatører er et godt alternativt sikkerhedsnet i dagpengesystemet. Det skal ses i lyset af, at restriktionerne i

vid udstrækning er udfaset. Der kan på den baggrund indføres en amnestiordning, hvor selvstændigt er-

hvervsdrivende uden a-kassemedlemskab kan få adgang til at tilmelde sig arbejdsløshedsforsikring med

tilbagevirkende kraft og midlertidigt få mulighed for at lægge virksomheden i dvale (hvilket ikke er en mu-

lighed med de normalt gældende regler).

For de selvstændige, der har meget kapital bundet op i virksomheden eller har ansatte og dermed produk-

tive jobmatch, kan der imidlertid være et argument for fortsat kompensation med afsæt i de samme årsa-

ger, der gælder for ordningen for faste omkostninger. Argumentet gælder i særligt omfang i de tilfælde,

hvor der er omkostninger, som ikke er fanget af ordningen for faste omkostninger, fx lønudgifter til medar-

bejdere.

Det anbefales, at der etableres en ny målrettet og justeret ordning for selvstændigt erhvervsdrivende

fra d. 1. juli 2021 med nye adgangskrav. Ordningen tager udgangspunkt i kravene til den nye ordning

for faste omkostninger (forslag 4.1), derudover målrettes ordningen, så der kun er adgang for selv-

stændigt erhvervsdrivende med ansatte eller et kapitalapparat af en vis størrelse. Endelig nedjusteres

støtteloftet (forslag 5.1).

Der sker således blandt andet en målretning for selvstændige med betydelige omsætningstab, det vil sige

særligt udsatte virksomheder og deres underleverandører, i en overgangsperiode efter d. 1. juli. Konkret vil

ordningen læne sig op ad kriterierne som beskrevet for den nye ordning for faste omkostninger, der medfø-

rer et øget krav til omsætningsfald på 50 pct. samt en målretning til rentable virksomheder, der ikke har

haft underskud i 2019 eller er kriseramte jf. EU-Kommissionens Temporary Framework.

For at målrette ordningen til selvstændige erhvervsdrivende, hvor der kan være en væsentlig samfundsøko-

nomisk omkostning forbundet med at lukke virksomheden, foreslås det, at der indføres et krav om, at den

selvstændige har ansatte svarende til mindst 1 årsværk eller et kapitalapparat af en vis størrelse. Kravet an-

gående størrelsen af kapitalapparatet opgøres konkret ved, at den selvstændige også har søgt og modtaget

kompensation i ordningen for faste omkostninger/faste omkostninger light.

Idet ordningen målrettes ellers sunde virksomheder, der antages at have en levedygtig forretningsmodel i

fravær af Covid-19 pandemien, er der et særligt hensyn til at understøtte bevarelsen af produktive job-

match. Tilsvarende kan der være opbygget virksomhedsspecifik kapital, hvor det vil være forbundet med

uhensigtsmæssige omkostninger i tilfælde af nedlukning af kapitalapparat samt efterfølgende genetable-

ring.

Det foreslås også, at støtteloftet justeres, så der maksimalt kan gives kompensation på 20.000 kr. om må-

neden (det vil sige i juli, august og september). Det lavere kompensationsbeløb/kompensationsgrad skal

ses i lyset af, at omstillingsmulighederne øges i lyset af udsigten til stor genåbning af samfundet.

109

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Ekspertgruppen har også noteret sig, at ordningen blev udfaset sidste sommer. Inden udløb af den foreslå-

ede ordning kan der i tråd med ordningen for faste omkostninger gøres status for trækket på ordningen og

aktiviteten i de mest udsatte brancher med henblik på at vurdere en eventuel forlængelse i yderligere 3 må-

neder (det vil sige til udgangen af 2021).

Det vurderes, at omtrent 3-4.000 selvstændige erhvervsdrivende vil kunne gøre brug af den nye ordning

for selvstændige, hvilket skal ses i forhold til, at der i perioden juli til august 2020 var ca. 12.000 selvstæn-

dige erhvervsdrivende, som søgte om kompensation i selvstændigordningen. Det bemærkes, at kravene i

ordningen medfører, at den ikke vil være relevante for freelancere og kombinatører.

Særordninger på ydelsesområdet og aktiv arbejdsmarkedspolitik

Som følge af COVID-19 var den aktive beskæftigelsesindsats delvist suspenderet i foråret 202o og igen i en

periode fra d. 20. december 2020 frem til d. 15. april 2021. Ledige har således ikke været forpligtet til at stå

til rådighed for arbejdsmarkedet, ligesom den aktive indsats i form af fx oprettelse af virksomhedsrettede

forløb blev stærkt begrænset. Det har under store dele af perioderne været muligt for jobcentrene at af-

holde digitale/telefoniske samtaler med borgerne og også i en vis udstrækning at give digitale tilbud, fx on-

line undervisningsforløb.

Suspenderingen giver mening i den midlertidige situation med påbudt nedlukning af dele af den offentlige

og private sektor. I forbindelse med tilbagerulning af de forskellige restriktioner bortfalder behovet for at

suspendere den aktive beskæftigelsesindsats. Det taler for, at jobcentrene i hele Danmark åbnes fuldt ud

hurtigst muligt. For nogle nyledige kan et større fokus på opkvalificering være relevant parallelt med udfas-

ning af hjælpepakkerne.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik har blandt andet fokus på at rådgive nyledige om mulighederne for jo-

båbninger på arbejdsmarkedet og via kontaktforløb understøtte den lediges jobsøgning. Mange af de nyle-

dige i forbindelse med Covid-19 krisen vil have omfattende arbejdsmarkedserfaring og skal muligvis finde

beskæftigelse i en anden branche, end den de tidligere har erfaring fra. Her kan jobcentrene og a-kassernes

overblik over det lokale arbejdsmarked være en stor hjælp i jobsøgningsprocessen. Vejledningsindsatsen

kan fx kombineres med korte virksomhedspraktikforløb.

Der kan være ledige, hvor der er behov for nye kompetencer, og her er muligheden for opkvalificering et

relevant alternativ. En ulempe ved at iværksætte opkvalificeringsforløb er, at den ledige naturligt fasthol-

des i ledighed, mens forløbet fuldføres. For grupper med høj ledighed kan opkvalificeringsforløb være et

gunstigt alternativ til at søge job. Det stiller høje krav til, at det valgte opkvalificeringsforløb løfter den ledi-

ges kompetencer og efterfølgende jobmuligheder.

Som led hjælpepakkerne er der gennemført midlertidige lempelser på dagpenge-, sygedagpenge- og kon-

tanthjælps- og SU-området.

Det anbefales, at særordningerne på ydelsesområdet ikke forlænges efter d. 1. juli (forslag 6).

Den midlertidig suspendering af anciennitetstælling i dagpengesystemet betyder, at ledighed i lange perio-

der ikke tæller med i brug af dagpengeretten. Den maksimale dagpengeperioden er derved blevet forlænget

med 12 måneder for dem, der mistede jobbet i marts, og de, der i forvejen var dagpengeledige ved suspen-

deringen. Dertil er dagpengeperioden blev forlænget med to måneder for personer, der stod til at opbruge

dagpengeretten fra november 2020 til november 2021. Perioden er dog blev forlænget som følge af genind-

førelse af suspension af dagpengeforbruget. Dermed er der med den førte politik taget højde for den ekstra-

ordinære situation som følge af sundhedskrisen, der må formodes at medføre længere ledighedsforløb.

110

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Døde perioder i dagpengesystemet har dog den egenskab, at de i sig selv kan bidrage til at forlænge nogle

ledighedsforløb, hvilket analysen i kapitel 4 indikerer, kan være tilfældet for nogle af de ledighedsforløb,

som er blevet forlænget under Covid-19 krisen.

Sæsonbetonet virksomhed

Der har tidligere været etableret særlige ordninger for sæsonafhængige selvstændige samt sæsonbetonede

investeringer og varer. Kompensationsordningen for sæsonafhængige selvstændige mv. gav mulighed for

en øget kompensation til selvstændige med en særlig sæsonbetonet indtjening. Ordningerne har kun fun-

det meget begrænset anvendelse. Eksempelvis har blot 182 selvstændige tilsammen modtaget kompensa-

tion i de to ordninger for sæsonafhængige selvstændige mv., som blev etableret i hhv. sommeren og decem-

ber 2020.

Det bemærkes desuden, at der er etableret en decemberpulje til kompensation af henholdsvis sæsonbeto-

nede investeringer samt til kompensation af sæsonbetonede, letfordærvelige varer omkring julen 2020, der

har en udløbsdato før næste sæson starter. Der er fortsat åbent for ansøgninger til disse puljer, hvorfor det

endnu er for tidligt at gøre status på disse.

Ekspertgruppen vurderer, at der ikke er behov for at indføre yderligere ordninger for sæsonafhængige selv-

stændige eller til sæsonbetonede investeringer og varer. Dette ikke mindst i lyset af krisens varighed og

dermed virksomhedernes mulighed for at planlægge og omstille sig til det nye risikobillede.

Hvis dele af erhvervslivet oplever et stort fald i indtægterne henover sommeren 2021, kan det dog overve-

jes at etablere en pulje eller lignende til dækning af sæsonbaserede omsætningstab mv.

Det anbefales, at det kan overvejes at etablere en pulje, hvis klart afgrænsede dele af erhvervs- og kul-

turlivet oplever et stort Covid-19-relateret fald i indtægterne henover sommeren 2021 (forslag 7).

Fordelen ved puljerne er, at de hurtigt og nålestiksagtigt kan kompensere eller øge aktiviteten inden for

afgrænsede områder. En ulempe er, at det kan være komplekst for ansøgere at overskue et broget landskab

af forskellige puljer og ordninger, og det kan være vanskeligt at sikre ligebehandling af direkte ramte aktø-

rer og deres underleverandør.

Særordninger, herunder på medie- og kulturområdet

Langt hovedparten af hjælpepakkerne er generelle. Der er imidlertid også indført en række specifikke ord-

ninger på især medie- og kulturområdet. Medievirksomheder omfatter blandt andet ugeblade og dagspres-

sen. På kulturområdet er der blandt andet kommercielle virksomheder, institutioner med blandet økonomi

og institutioner, der (helt overvejende) er finansieret af offentlige tilskud og donationer.

Virksomheder og beskæftigede inden for medie- og kulturområdet har således fået en særlig ordning idet

der er fx etableret en pulje til nødlidende institutioner på kulturområdet. Ordningerne kan være begrundet

i, at der er nogle helt særlige virksomhedstyper på blandt andet kulturområdet, som i mindre grad har mu-

lighed for at opbygge egenkapital, fx fordi en stor del af deres indtægtsgrundlag normalt er offentlig til-

skud.

Særordninger kan give anledning til forvridninger i de berørte brancher og økonomien. Jo længere så-

danne særordninger videreføres, jo større risiko er der for, at de negative konsekvenser forstærkes.

111

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Det anbefales, at alle særordningerne på medie og kulturområdet ophører parallelt med de generelle

ordninger (forslag 8).

Arrangørordningen går på tværs af erhvervs- og kulturområdet og gælder frem til og med den 30. septem-

ber 2021. Ordningen har til hensigt at skabe større klarhed om de økonomiske kompensationsmuligheder

for arrangører af større arrangementer hen over sommeren 2021, såfremt det som følge af Covid-19 er nød-

vendigt at bevare et forsamlingsforbud, der indebærer, at store arrangementer må aflyses, udskydes eller

ændres væsentligt.

Ordningen gælder for arrangementer med mindst 350 deltagere og omfatter arrangører af tilbagevendende

arrangementer, fx professionel idræt, musikfestivaler, messer, konferencer, dyrskuer og markeder, samt

arrangementer, som var planlagt inden den 6. marts 2020, fx koncerter.

Konkret dækker arrangørordningen de faste omkostninger og lønomkostninger mv., der ikke dækkes af

indtægter eller kan tabsbegrænses, og som er forbundet med aflysning, udskydelse eller væsentlig ændring

af store arrangementer (altså arrangørernes nettoomkostninger). Pr. 1. maj 2021 er der desuden indført en

kompensationstrappe, der sætter lofter for, hvor stor en del af kontrakter mellem hovedarrangører og leve-

randører, der kan kompenseres via ordningen. Herved skabes øget klarhed om rammerne for kompensa-

tion for både arrangører og leverandører. Kompensationstrappen gælder for arrangementer planlagt til af-

holdelse fra d. 1. maj 2021.

Da arrangørordningen giver mulighed for fuld underskudsdækning for hovedarrangører og allerede er for-

længet til udgangen af september 2021, lægges der ikke op til yderligere tiltag på nuværende tidspunkt. In-

den udløb af ordningen kan der gøres status for trækket på ordningen og aktiviteten med henblik på at vur-

dere en eventuel forlængelse i yderligere 3 måneder.

Kompensation ved lokale nedlukninger

Kompensation i forbindelse med lokale nedlukninger er vanskelig at designe. Det skyldes, at en lokal ned-

lukning ikke kun påvirker den økonomiske aktivitet lokalt, men også tilknyttede erhverv og arbejdspladser,

fx via pendlere, kundekreds, underleverandører eller beskæftigede, hvis arbejde består i at rejse uden for

lokalområdet. Dette var blandt andet erfaringerne med den regionale nedlukning af syv nordjyske kommu-

ner i november 2020.

Det er således samlet set ekspertgruppens vurdering, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved lokale

nedlukninger bør overvejes nøje i forhold til de sundhedsmæssige gevinster.

Hvis der gennemføres lokale nedlukninger, bemærkes det, at der under de generelle kompensationsord-

ninger ikke er de samme udfordringer tilknyttet som under de målrettede ordninger fra efteråret 2020, da

alle virksomheder har de samme kompensationsmuligheder – uanset beliggenhed. Det vurderes derfor, at

forslag vedrørende tilpassede ordninger for faste omkostninger og selvstændige samt arbejdsfordelingsord-

ningen også vil kunne hjælpe virksomheder ramt af lokale eller regionale nedlukninger. Dette gælder sær-

ligt, såfremt der opretholdes en adgang til kompensationsordningen for faste omkostninger light, hvor en-

kelte, tvangslukkede enheder kan opnå kompensation, selvom den samlede virksomhed (på CVR-nummer)

ikke oplever en tilstrækkeligt stor omsætningsnedgang.

Det anbefales, at der i videst mulige omfang ikke etableres særskilte ordninger til kompensation ved

eventuelle geografisk afgrænsede nedlukninger, men at de ovennævnte ordninger som forslag 5 og

forslag 5.1 også anvendes i sådanne tilfælde (forslag 9).

112

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Der må dog forventes vanskeligheder ved lokale nedlukninger, herunder nedlukninger der sker med kort

varsel, hvorfor varer må kasseres. Dette kan dog i et vist omfang anses for værende en del af den nye nor-

mal.

Hjælpepakker i tilfælde af tilbagevendende pandemisituation (scenarie D)

Kapitel 5 beskriver et scenarie D med tilbagevendende pandemisituation, hvor der kan forekomme nedluk-

ninger, mest sandsynligt i form af punktvise nedlukninger af fx natteliv og forsamlingsforbud, ikke blot på

lokalt/regionalt niveau, men også nationalt. Der kan også være yderligere selektive rejserestriktioner i

Danmark eller udlandet. I tilfælde af, at smitteudviklingen kommer ud af kontrol, kan større nationale ned-

lukninger ikke udelukkes.

Nogle af de ordninger, der er beskrevet i forslag 2-9, kan indgå som beredskab i den forbindelse. Det kan

ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor det kan vise sig nødvendigt at genindføre generelle kom-

pensationsordninger i tilfælde af meget omfattende nedlukninger. Det vurderes også, at det i dette scenarie

er relevant med yderligere forberedelser på hjælpepakkeområdet.

I scenarie D kan der stilles større krav til omstilling. Det skyldes, at borgere og virksomheder har gode mu-

ligheder for at forudse og indrette sig på, at der kommer perioder med opblussende af smitte.

En vedvarende pandemisituation vil give dele af erhvervslivet større udsving i omsætningen. For nogle

virksomheder vil udsvingene være over tid, hvor forbruget kan udsættes. For sådanne virksomheder vil fi-

nansielle buffers være vigtige for at kunne udjævne udsving i indtjeningen. Det er også vigtigt med en flek-

sibilitet for kunne imødekomme den øgede aktivitet, når en ”opsparet” efterspørgselspukkel skal dækkes

ind. Andre virksomheder vil opleve bortfald af afsætningsmuligheder, og her er finansielle buffers af særlig

betydning.

Tværgående kan der også tænkes forsikringsmuligheder. Allerede i dag findes der forsikringsløsninger for

fx IT-nedbrud og ”katastrofeforsikring” i forhold til stormflod. I andre områder af verden er forsikringer

mod konsekvenser af jordskælv kendte. Der pågår en diskussion om mulighederne for at udvikle forsik-

ringsprodukter i forhold til pandemier. Forsikring i forhold til udsving i aktivitet og efterspørgsel som følge

af sundhedshændelser er vanskeligere end fx forsikring i forhold til jordskælv. I sidstnævnte tilfælde er for-

sikringsdækning knyttet til ødelæggelse af fysiske ejendele (maskinel, bygninger m.m.), mens en sundheds-

hændelse ikke på samme måde ødelægger fysiske ejendele men produktions- og afsætningsmuligheder.

Det gør, at der kan være nødvendigt med statslig intervention for at sikre tilvejebringelse af forsikringsmu-

ligheder i forhold til pandemier. Det ligger uden for ekspertgruppens kommissorium nærmere at belyse

disse muligheder og problemstillinger.

Aftalepartierne bag ”Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark” har allerede aftalt, at der skal ned-

sættes en ekspertgruppe, der får til opgave at afdække, hvilke rammer der kan forventes at gøre sig gæl-

dende i årene fremover, og hvordan der kan lægges en strategi, der sikrer et modstandsdygtigt samfund

med både høj tryghed, solid forebyggelse og trivsel og stabil økonomi.

Ekspertgruppen vurderer, at det også i det skitserede arbejde vil være centralt at indtænke designet af et

hjælpepakkeberedskab, som kan aktiveres i tilfælde af en vedvarende pandemi.

Et solidt arbejde med at designe mulige fremtidige hjælpepakker, forsikringssystemer og øvrige sikker-

hedsnet under dansk erhvervslivet, forudsætter erfaringsindsamlinger på tværs af forskellige videnskabe-

lige discipliner ligesom der vil være brug for samtænkning af blandt andet økonomisk og sundhedsfaglig

viden.

De forgangne 14 måneders politikrespons med hjælpepakker har opbygget en stor viden på erhvervsøkono-

miske, samfundsøkonomiske og juridiske muligheder og begrænsninger for håndtering af de økonomiske

113

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

konsekvenser af sundhedskriser og andre udefra kommende stød. Ekspertgruppen vurderer, at denne vi-

den med fordel kan systematiseres, og visse politikhåndtag kan muligvis mere varigt forankres for at styrke

Danmarks muligheder for at håndtere og afbøde fremtidige kriser.

Opsummering

En oversigt over ekspertgruppens hovedanbefalinger under de forskellige scenarier for smitterisici og re-

striktioner (fra kapitel 5) er opsummeret i kort form i tabel 9.1.

Tabel 9.1

Oversigt over hovedanbefalinger afhængig af scenarier – kort form

Kompensationsordninger

Skatter

Likviditet

Sikkerhedsnet

Lån/garantier mv.

Inkluderer lønkompensation, kompensation for Inkluderer udskudte skatter

faste omkostninger og selvstændigordningen mv.

og rentefri momslån

Inkluderer EKF, Vækstfonden og Genstarts-

fonden mv.

Ophører d. 30. juni 2021, dvs. forlænges ikke i

nuværende form.

Dog fortsat kompensation for evt. tvangslukkede

virksomheder, inkl. lønkompensationsordningen.

Scenarie A,

Normalisering

Nye og tilpassede ordninger for kompensation for

Alle skattemæssige likvidi-

faste omkostninger og selvstændige, der kan

tetstiltag udfases i henhold

tage hånd om særligt udsatte virksomheder. I tre

til den fastlagte plan

måneder (juli, august, september).

Øvrige særordninger forlænges som hovedregel

ikke.

Den midlertidige arbejdsfordelingsordning er i

kraft hele resten af 2021.

Scenarie B,

Træg normalise-

ring

Scenarie C,

Som scenarie A.

Dog kan nye tilpassede ordninger for faste om-

kostninger og selvstændige forlænges med yder-

ligere tre måneder, dvs. til udgangen af 2021.

Som scenarie B.

Som scenarie A

Som scenarie B

Som scenarie A

Forlænge og evt. ud-

vide rammen for eksi-

Evt. behov for yderli-

sterende matchlåne- og gere kapital og/eller

garantiordninger i

forlængelse.

Vækstfonden og EKF.

Eventuelt forlænge ek-

sisterende matchlåne-

og garantiordninger i

Vækstfonden og EKF.

Ikke behov for yderli-

gere kapital og for-

længelse.

Fortsat smitterisiko

Det vurderes om aftalen om midlertidig arbejds-

fordelingsordning skal forlænges.

Som scenarie C.

Scenarie D,

Tilbagevendende

pandemisituation

Dvs. kompensationsordninger afvikles fortsat

som udgangspunkt.

Tilrettede kompensationsordninger kan dog

iværksættes efter behov.

Aftale om arbejdsfordelingsordning kan evt. for-

længes og fungere som varigt krise beredskab.

Som scenarie A

Som scenarie B.

Ordninger skal søges

forankret mere varigt

Som scenarie B.

Evt. behov for nye

forsikringssystemer

mv.

Ordninger skal søges

forankret mere varigt

114

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Bilag 9.1 – Opsamling på skriftlige input fra relevante sektorer

Baggrund

Den økonomiske ekspertgruppe har jf. kommissoriet inddraget en række sektorer i arbejdet. På den bag-

grund er der udsendt henvendelser til organisationerne i boks 1:

Boks 1

Organisationer ekspertgruppen har været i dialog med

Akademikerne

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv

Dansk Metal

Dansk Teater m.fl.

Danske Soloselvstændige

DI – Dansk Industri

DRC - Danmarks Restauranter & Cafeer

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finans Danmark

HORESTA

SMV Danmark

Organisationerne blevet inviteret til at levere skriftlige input til, hvordan sammensætning og udfasningen

af hjælpepakker bør designes fra den 1. juli 2021 og frem, samt hvordan man kan holde hånden under virk-

somheder i særligt udsatte brancher samt deres underleverandører.

Sammenfatning af skriftlige input

Der er overordnet set enighed blandt de adspurgte organisationer om, at de generelle hjælpepakker bør

udfases i takt med at samfundet genåbnes, men at der fortsat forventes at være et behov for hjælp til nogle

brancher inden for bl.a. oplevelsesindustrien og turismen i en tidsafgrænset periode. Derudover er der

enighed om, at der fortsat skal være støtte til tvangslukkede virksomheder samt virksomheder, der er un-

derlagt væsentlige restriktioner. I forlængelse heraf er der også organisationer, der peger på, at virksomhe-

der, som ikke er underlagt restriktioner, enten skal tilbage til normal drift eller må lukke, hvis de ikke læn-

gere er levedygtige eller i stand til at omstille sig.

Derimod peger en række organisationer på udfordringer ved de målrettede kompensationsordninger fra

efteråret 2020, bl.a. fordi de medførte, at mange virksomheder ikke var berettiget til kompensation som

underleverandør til en branche ramt af restriktioner, samt at der var tale om en administrativ tung løsning

for både virksomheder og myndigheder.

Nye kompensationsordninger

I relation til de eksisterende kompensationsordninger er der modtaget en række forskellige forslag til hvor-

dan ordningerne eventuelt kan forbedres samt i forhold til tempoet for deres udfasning, hvor der dog ikke

synes at være en entydig linje. Mens nogle fremhæver, at de eksisterende kompensationsordninger ikke bør

udfases for hurtigt, understreger andre vigtigheden af et mere målrettet fokus på erhverv, som fortsat

måtte være direkte ramt af restriktioner eller er afhængige af udviklingen på eksportmarkederne, samt de-

res underleverandører eller kunder.

115

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

I de modtagne bidrag er der forskellige forslag til, hvordan nye kompensationsordninger, efter en genåb-

ning af samfundet er sket, kan designes. Eksempelvis er der både forslag om at kompensationsordninger

baseres på omsætningsnedgang ligesom i de eksisterende generelle ordninger, at der etableres en mere

branchefokuseret kompensationsordning, eller at der indføres et øget dokumentationskrav for at virksom-

hedernes omsætningsnedgang skal skyldes COVID-19.

I forhold til en branchefokuseret kompensationsordninger foreslås det konkret, at målrette ordningerne til

særligt udvalgte branchekoder, som vurderes at være åbenlyst ramt af COVID-19. Her påpeges det dog

samtidig, at der kan være en risiko for at ikke alle underleverandører opfanges af de udvalgte brancheko-

der.

I forhold til et øget dokumentationskrav for sammenhæng mellem omsætningsnedgang og COVID-19

fremhæves det, at det vil muliggøre en målretning af ordningen på tværs af branchekoder, om end det sam-

tidig vurderes, at det kan være vanskeligt at designe dette dokumentationskrav, så det er lempeligt nok til

at lukke COVID-19-ramte virksomheder ind, samtidigt med at virksomheder med en almindelig omsæt-

ningsnedgang holdes ude.

For at sikre at virksomhederne også i tiden efter genåbningen kan beholde sine medarbejdere er der flere

af organisationerne, som påpeger, at aftalen om den midlertidige arbejdsfordeling bør fastholdes året ud

eller eventuelt forlænges ind i 2022. Enkelte ønsker i stedet, at lønkompensationsordningen forlænges eller

målrettes virksomheder underlagt påbud og strenge restriktion.

Endeligt påpeger flere af organisationerne, at der kan være et fortsat behov for likviditetstiltag. Det gælder

fx en fortsættelse af garanti- og låneordninger efter genåbningen, da der forventes være en forsinkelse fra

ophævelsen af de sidste restriktioner, til efterspørgslen i fx turismeindustrien har normaliseret sig. Samti-

digt er der også flere der påpeger at tilbagebetalingsfristerne for disse lån skal overvejes for at undgå unø-

dige konkurser.

Stimuli samt øvrige lempelser

På tværs af de modtagne skriftlige input er der ud over anbefalinger til kompensationsordninger, frem-

sendt en række yderligere anbefalinger som bl.a. vedrører målrettede stimuli-tiltag til bl.a. oplevelsesindu-

strien, nye fradrag og afgiftslempelser, der har til formål at understøtte virksomheder i særligt udsatte

brancher. I forlængelse heraf er der endvidere foreslået et bredt spektrum af tiltag ift. uddannelse og op-

kvalificering, som sigter mod omstilling af arbejdskraft til nye brancher, samt arbejdsmarkedsreformer

blandt andet på dagpengeområdet.

De foreslåede stimuli tiltag og øvrige lempelser kan både falde som støtte til opretholdelsen af erhvervs-

strukturen fra før COVID-19, men kan omvendt også bidrage til, at virksomheder og arbejdskraft i bran-

cher med reduceret aktivitet så vidt muligt omstiller produktionen for at tilpasse sig en ny markedssitua-

tion, hvilket økonomisk set kan være en hensigtsmæssig udvikling. En vurdering af disse forslag ligger

imidlertid uden for ekspertgruppens kommissorium.

116

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

117

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

10. Kommissorium for økonomisk

ekspertvurdering af udfasning af

hjælpepakkerne II

COVID-19 epidemien har store konsekvenser for det danske samfund.

Regeringen har i 2020 og 2021 sammen med alle Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter spændt

et sikkerhedsnet ud under danske virksomheder og arbejdspladser i form af en række økonomiske hjælpe-

pakker.

De midlertidige, generelle hjælpepakker har været en god investering i at holde hånden under danske ar-

bejdspladser. De generelle hjælpeordninger indebærer, at alle virksomheder, som fx står overfor at skulle

afskedige 30 pct. eller minimum 50 medarbejdere kan søge lønkompensation, og virksomheder der oplever

en omsætningsnedgang på mindst 30 pct. relateret til Covid-19 kan søge om støtte til faste omkostninger

og tabt omsætning (selvstændige). Tvangslukkede virksomheder kan modtage 100 pct. kompensation for

faste omkostninger og tabt omsætning, og kan søge om lønkompensation.

I takt med at samfundet åbnes, er der dog behov for at udfase de midlertidige hjælpepakker af hensyn til

bl.a. at sikre, at de offentlige finanser forbliver sunde, og at dansk økonomi fortsat er omstillingsparat. Det

vil både være meget dyrt for det danske samfund at fortsætte hjælpepakkerne, og det risikerer at begrænse

dynamikken i dansk erhvervsliv og på det danske arbejdsmarked.

Det fremgår af Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark af 22. marts 2021, at:

”Aftalepartierne

er endvidere enige om, at hjælpepakkerne skal udfases i takt med, at samfundet genåb-

nes og med forståelse for de forskellige branchers vilkår. Den økonomiske ekspertgruppe bedes om at

komme med anbefalinger til, hvordan sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne skal desig-

nes fra d. 1. juli 2021 og frem – herunder beskrive scenarier for forventningerne til dansk økonomi. Ek-

spertgruppen skal blandt andet komme med sit bud på, hvordan man kan holde hånden under virksom-

heder i særligt udsatte brancher og særligt med sigte på underleverandørerne. Ekspertgruppen skal ind-

drage de relevante sektorer i arbejdet. Regeringen igangsætter arbejdet i ekspertgruppen umiddelbart

og vil indkalde aftalepartierne til forhandlinger på baggrund af ekspertgruppens anbefalinger.”

Ekspertgruppen skal således:



I relevant omfang opdatere og supplere tidligere analyser om hjælpepakker.

Komme med anbefalinger om sammensætningen og udfasningen af hjælpepakkerne fra d. 1. juli

2021 og frem - og herunder beskrive scenarier for forventningerne til dansk økonomi.



Komme med anbefalinger om, hvordan man kan holde hånden under virksomheder i særligt ud-

satte brancher og særligt med sigte på underleverandørerne.



Inddrage relevante sektorer i arbejdet.

Ekspertgruppens arbejde skal tage udgangspunkt i både et samfunds- og erhvervsøkonomisk perspektiv.

118

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Ekspertgruppens arbejde sekretariatsbetjenes af Finansministeriet (formand), Erhvervsministeriet og

Skatteministeriet. Øvrige ministerier kan inddrages efter behov.

Ekspertgruppen skal offentliggøre sit bidrag ultimo april 2021.

119

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

Ekspertgruppens sekretariat

Anders Køhlert Larsen

Frank Rasmussen

Jannie Kallesøe Pedersen

Jesper Christiansen

Mads Kieler

Mads Wulff Harslund

Martin Ulrik Jensen

Paul Lassenius Kramp

Søren Vester Sørensen

Christoffer Kjældgaard Giwercman

Dorte Høeg Koch

Julie Sonne

Kristian Yde Halse

Lone Ank

Mads Mosholt Hjort

Peter Nykjær Andersen

Sofie Jæger

Søren Bøllingtoft Knudsen

Torben Skovgaard Andersen

Christine Pilgaard Dahm

Merete Godvin Jensen

Michael Skaarup

120

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 130: Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedr. udfasning af hjælpepakker, fra finansministeren

121