FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Danmarks

Konvergensprogram

2021

Finansministeriet

april 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Danmarks

Konvergensprogram

2021

april 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Indhold

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik ..............................................

1.1 Økonomien frem mod 2025 .....................................................................................

1.2 Målsætninger for den økonomiske politik ................................................................

1.3 Opdateret fremskrivning af finanspolitisk råderum ..................................................

Bilag 1.1 Nye centrale oplysninger og forudsætninger i forløbet.....................................

De økonomiske udsigter ..................................................................................................

2.1 Konjunktursituationen og de økonomiske udsigter for 2021 og 2022 .....................

2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold ...........................

2.3 Mellemfristede udsigter for vækst og beskæftigelse ...............................................

2.4 Boligpriser ................................................................................................................

2.5 Betalingsbalancen ...................................................................................................

Bilag 2.1 Nøgletal for dansk økonomi 2019-2025 ...........................................................

Offentlig saldo og gæld frem til 2025 ...............................................................................

3.1 Den faktiske offentlige saldo ...................................................................................

3.2 Strukturel saldo ........................................................................................................

3.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning .........................................................................

3.4 Finanspolitisk råderum ............................................................................................

3.5 Offentligt forbrug, offentlige investeringer og ramme til håndtering af COVID-19 ..

3.6 Udgifter og indtægter som andele af BNP...............................................................

3.7 Den offentlige gæld..................................................................................................

Bilag 3.1 Beregning af strukturel saldo i 2020-2022 .......................................................

Bilag 3.2 Engangsforhold i 2020-2022 ............................................................................

Bilag 3.3 Reservation i det finanspolitiske råderum ........................................................

Følsomhedsanalyser og sammenligning med DK2025, august 2020 .............................

4.1 Følsomhedsanalyser ...............................................................................................

4.2 Sammenligning med DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning

af dansk økonomi, august 2020 ..............................................................................

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed ................................................................

5.1 Udviklingen efter 2025 .............................................................................................

5.2 Betydning af levetidsindeksering af pensionsaldre .................................................

5.3 Udgangspunktet for de langsigtede fremskrivninger – centrale forudsætninger

og fremskrivningsprincipper.....................................................................................

Bilag 5.1 Udvikling i strukturel saldo og gæld sammenlignet med den seneste

fremskrivning fra august 2020 ..........................................................................

Offentlige finanser og institutionelle rammer ...................................................................

6.1 Institutionelle rammer ..............................................................................................

6.2 Fleksibilitet i institutionelle rammer i lyset af COVID-19..........................................

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct” ................................................................

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

1. Udfordringer og målsætninger

for den økonomiske politik

1.1 Økonomien frem mod 2025

I kølvandet på coronapandemien er der gennemført en markant økonomisk-politisk indsats for at un-

derstøtte økonomien bedst muligt. De finanspolitiske tiltag omfatter både hjælpepakker og stimuli-til-

tag, og samlet set skønnes den økonomiske politik at holde hånden under ca. 85.000 jobs i 2021 og

40.000 jobs i 2022. Den finanspolitiske indsats bidrager således markant til at dæmpe tilbageslaget.

Samtidig er genåbningen af dansk økonomi nu undervejs efter vinterens smittebølge og nedlukninger.

Det har ført til stigende aktivitet, der ifølge højfrekvente indikatorer blandt andet afspejles i et stigende

privatforbrug og en faldende ledighed. Den fornyede fremgang i økonomien betyder, at BNP ventes at

vokse med godt 2 pct. i år og op mod 4 pct. i 2022,

jf. figur 1.1.

En vækst på op mod 4 pct. i 2022 vil

være den højeste BNP-vækst i Danmark i 15 år.

Der er således udsigt til en markant fremgang i aktiviteten i dansk økonomi efter faldet på 2¾ pct. i

2020, hvor coronakrisen ramte. Med de aktuelle udsigter ventes BNP i 2022 at overstige niveauet i

2019 – dvs. niveauet før pandemien ramte,

jf. figur 1.2,

og konjunkturerne i dansk økonomi skønnes

grundlæggende omtrent normale i 2022.

Figur 1.1

Vækst i BNP, 2000-2025

Pct.

-2

-4

-6

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Pct.

Figur 1.2

Niveau for faktisk og strukturel BNP, 2000-2025

Indeks (2019=100)

110

105

100

-2

Indeks (2019=100)

110

105

100

-4

-6

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Faktisk BNP

Strukturelt BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Vinterens nedlukninger for at håndtere smitteudviklingen og danskernes ændrede adfærd mv. har ført

til et midlertidigt fald i aktiviteten, men ikke i samme størrelsesorden som i forbindelse med nedluknin-

gen sidste forår, trods en længerevarende og på nogle stræk mere omfattende nedlukning. Det skal

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

blandt andet ses i sammenhæng med, at husholdninger og erhverv har omstillet sig til online handel,

erfaringerne med hjælpepakker samt en forventning om, at økonomien hurtigt kan rette sig igen.

Muligheden for hurtig fremgang i økonomien skal ses i lyset af, at finanspolitikken har holdt hånden

under virksomheder og jobs med hjælpepakker, likviditetstiltag og stimuli gennem sundhedskrisen.

Samtidig har tilbagegangen i aktiviteten efter coronakrisen ikke været et gængs konjunkturtilbageslag,

hvor forventninger forbliver afdæmpede i en længere periode. Aktivitetsnedgangen skyldes snarere

mere forsigtige forbrugere under pandemien samt de restriktioner, der har været nødvendige for at

holde smitteudviklingen under kontrol.

Det gode underliggende ståsted for dansk økonomi giver mulighed for, at økonomien hurtigt kan rette

sig igen i takt med, at restriktionerne kan udfases. Hertil kommer tegn på stigende optimisme i den

globale økonomi, herunder også i takt med at vaccinerne har givet fornyet håb. De internationale or-

ganisationer forventer nu, at den globale økonomi i år kan få den største vækst siden 1973.

Selvom coronakrisen stadig har sit tag i dansk økonomi, så viser erfaringerne fra 2020, at der er po-

tentiale for en hurtig fremgang i aktiviteten. I forlængelse af pandemiens udbrud i foråret og heraf føl-

gende nedlukninger var faldet i BNP i 2. kvartal 2020 på 7,9 pct. i forhold til 4. kvartal 2019, men det

blev hurtigt reduceret til blot 1,5 pct. i 4. kvartal.

Forløbet efter et historisk dyk i BNP i foråret 2020 tegner samlet set til at blive langt bedre end efter

finanskrisen, hvor udviklingen forblev svag i en årrække som følge af et behov for konsolidering og

genopretning af ubalancer efter overophedningen i årene, før finanskrisen ramte.

Tilbageslaget i dansk økonomi i 2020 var endvidere i den milde ende i sammenligning med en lang

række andre europæiske lande. Således faldt BNP i eksempelvis Spanien med mere end 10 pct. i

2020, og også mange andre sydeuropæiske lande oplevede voldsomme tilbageslag. Også i Storbri-

tannien faldt BNP med næsten 10 pct. Omvendt klarede de øvrige nordiske lande sig – ligesom Dan-

mark – relativt godt i en international sammenligning, herunder EU som helhed og USA,

jf. figur 1.3.

Figur 1.3

Vækst i BNP i Danmark, europæiske lande, EU og USA, 2020

Pct.

-2

-4

-6

-8

-10

-12

BGR

GRC

ROU

POL

ISL

FIN

NOR

MKD

DEU

KOS

NLD

SWE

USA

CYP

PRT

AUT

MLT

EST

LUX

LTU

ITA

BEL

SVN

HUN

FRA

ESP

CZE

HRV

SVK

LVA

CHE

IRL

Pct.

-2

-4

-6

-8

-10

-12

Anm.: For Norge er vist væksten i fastlandsøkonomien, mens BNP for Norge som helhed faldt med 0,8 pct. i 2020.

Kilde: Macrobond og Eurostat.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Smitteudviklingen har haft stor betydning for aftrykket på økonomierne. Således ses en generel ten-

dens til, at lande med større overdødelighed under pandemien også har haft større nedgang i BNP,

jf.

figur 1.4.

Det peger blandt andet på, at tiltag, der i tide begrænser de sundhedsmæssige konsekven-

ser af pandemien, også kan bidrage til at mindske de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Figur 1.4

Overdødelighed og BNP-vækst i 2020

Figur 1.5

Udvikling i beskæftigede i Danmark og i

nærliggende lande, 2020

Pct.

0,0

Pct.

0,0

BNP-vækst i 2020

-2

NOR

-4

DEU

FIN

SWE

NLD

BNP-vækst i 2020

-2

USA

-4

-0,4

-6

BEL

AUT

-6

-0,8

-0,7

-1,1

-1,3

-0,8

-8

FRA

ITA

GBR

ESP

-8

-1,2

-10

-1,6

-1,5

-1,6

-12

-50

100

150

Overdødelighed pr. 100.000 indbyggere i 2020

200

-12

-2,0

Danmark

Finland

Norge

Sverige

Tyskland

-2,0

Anm.: I figur 1.4 angiver overdødeligheden, hvor meget antallet af døde per 100.000 i 2020 afveg fra gennemsnittet fra

årene 2015-2019. Der er ikke taget højde for forskelle i trendmæssig vækst. For Norge er vist væksten i

fastlandsøkonomien. I figur 1.5 er Norge den samlede økonomi.

Kilde: Macrobond, Eurostat, Ourworldindata.org og egne beregninger.

Selvom nedgangen i dansk BNP var på linje med de andre nordiske lande, så har nedgangen på ar-

bejdsmarkedet målt ved det opgjorte antal beskæftigede været relativt mindre herhjemme. I Danmark

faldt beskæftigelsen 0,7 pct. i 2020, mens nedgangen i beskæftigelsen blandt nabolande har været

lidt større,

jf. figur 1.5.

Forskellige arbejdsmarkedsordninger på tværs af landene betyder, at en di-

rekte sammenligning skal tages med forbehold (navnlig i forhold til Norge, hvor permitterede ledige

ikke tæller som beskæftigede i modsætning til fx lønkompensationsordningen i Danmark).

Markant finanspolitisk indsats

Siden coronakrisen ramte er der tilrettelagt en ekspansiv finanspolitik med både omfattende midlerti-

dige hjælpepakker i de perioder, hvor Danmark har været lukket ned, og en lang række stimulerende

tiltag, der understøtter den økonomiske aktivitet. Med de midlertidige hjælpepakker og stimuli-tilta-

gene er der samlet set tale om en historisk stor finanspolitisk indsats, der samtidig understøtter

grundlaget for en hurtig genstart af dansk økonomi,

jf. boks 1.1.

Senest har regeringen – i lyset af, at COVID-19, vinterens restriktioner og en række afledte tiltag

medfører et stort træk i 2021 på den midlertidige udgiftsramme til håndtering af COVID-19 mv. (også

kaldet 'krigskassen') – besluttet at udvide den midlertidige ramme ved at lempe finanspolitikken med

0,1 pct. af BNP i 2021. Det øger isoleret set rammen med 2,4 mia. kr. i 2021. Lempelsen skal ses i

lyset af, at den strukturelle saldo i 2021 blev skønnet forbedret med 0,1 pct. af BNP i

Økonomisk Re-

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

degørelse,

december 2020. Lempelsen er derfor i tråd med den planlagte finanspolitik på finanslov-

forslaget for 2021, hvor udgifts- og finanspolitikken blev planlagt helt til budgetlovens underskuds-

grænse på 0,5 pct. af BNP.

Boks 1.1

Historisk stor finanspolitisk indsats i lyset af COVID-19 understøtter en hurtig genstart

Danmark har siden coronapandemiens begyndelse i marts 2020 gennemført en historisk stor finanspolitisk indsats.

De mange tiltag er afgørende for, at virksomhederne og arbejdsmarkedet er klar til fornyet økonomisk fremgang og

dermed en hurtig genstart af aktiviteten i dansk økonomi. Desuden rækker en lang række af de gennemførte aftaler

også frem i tid, således at der investeres i fremtiden samtidig med, at den økonomiske aktivitet genoprettes. Samlet

set indebærer de indgåede genopretningsaftaler og stimuli-tiltag, at der aktiveres ca. 135 mia. kr. i 2020-2022 til at

understøtte den økonomiske aktivitet. De mange aftaler og tiltag omfatter blandt andet:

Aftaler og tiltag besluttet i foråret og sommeren 2020:



Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020 (maj 2020)



Suspendering af kommuner og regioners anlægslofter for 2020 (marts 2020)



Økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2021 med markant løft af anlægslofter for 2021 (maj 2020)



Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (maj 2020)



Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 (juni 2020)



Aftale om styrket opkvalificering og Aftale om ekstraordinært løft af ledige (juni 2020)



Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer (juni 2020)

Aftaler om en grøn genstart af Danmark indgået i december 2020:



Aftale om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af

hjælpepakker



Aftale om grøn omstilling af vejtransporten



Aftale om finansloven for 2021



Aftale om stimuli og grøn genopretning



Aftale om grøn skattereform

Hertil kommer virkningen af de ekstraordinære kompensationsordninger, som bidrager til at holde hånden under

virksomheder og arbejdspladser. I alt er der udbetalt over 35 mia. kr. i kompensation fra de store kompensationsord-

ninger, og samlet set har over 300.000 lønmodtagere været hjemsendt med lønkompensation i perioder. Endeligt er

der indført en række garanti- og låneordninger, udskydelser af betalingsfrister og øvrige foranstaltninger, der bredt

sigter på at øge likviditeten i erhvervslivet mv.

Samlet set understøtter finanspolitikken den økonomiske aktivitet markant i 2020-2022, og finanspoli-

tikken skønnes at holde hånden under ca. 55.000 jobs i 2020, ca. 85.000 jobs i 2021 og ca. 40.000

jobs i 2022,

jf. figur 1.6.

Heri indgår, at hjemsendte med lønkompensation i løbet af 2020 og 2021 tæl-

les som beskæftigede.

Den igangværende genåbning af økonomien og det gode grundlag for en hurtig fremgang i aktiviteten

i samspil med den allerede gennemførte finanspolitiske indsats indebærer således også, at finanspo-

litikken overordnet er afstemt med konjunktursituationen, og der er udsigt til at konjunkturerne kan

være omtrent neutrale i 2022. I forhold til finanspolitikken er der dog specifikke dele af dansk øko-

nomi, der må forventes at være påvirket af krisen i længere tid end den brede økonomi.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Figur 1.6

Ekspansiv finanspolitik understøtter beskæftigelsen markant i 2020-2022

1.000 personer

2020

2021

2022

1.000 personer

Anm.: Aktivitetsvirkningerne er beregnet som finanspolitikkens flerårige efterspørgselsvirkning på beskæftigelsen ekskl.

virkningen af strukturreformer på kapacitetspresset.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den brede og markante finanspolitiske indsats, der allerede er besluttet, omfatter blandt andet en

række initiativer finansieret af Danmarks forventede hjemtag af midler fra EU’s genopretningsfacilitet

(”genopretningsfonden”) på ca. 11�½ mia. kr. over perioden 2021-2025. Danmarks genopretningsplan

– der udgør grundlaget for Danmarks adgang til midler fra EU's genopretningsfacilitet – er blandt an-

det med til at finansiere aftalerne om en grøn genstart af Danmark indgået i forbindelse med

Aftale

om finanslov for 2021.

Initiativerne i Danmarks genopretningsplan skal på den korte bane stimulere økonomien og holde

hånden under danske arbejdspladser og virksomheder. På den lidt længere bane er et centralt ele-

ment i genopretningsplanen at understøtte både den grønne og digitale omstilling, herunder målsæt-

ningen om at nedbringe drivhusgasudledningen i Danmark med 70 pct. i 2030. Den danske genopret-

ningsplan skal vurderes og godkendes af EU.

Den danske krisepolitik har således ikke kun haft fokus på det korte sigte – dvs. at få Danmark godt

igennem krisen. Krisepolitikken er også brugt aktivt til at investere i fremtiden og den langsigtede ud-

vikling af Danmark. Med de politiske aftaler, der er indgået siden coronakrisens begyndelse, er der

investeret målrettet i tiltag, som skal få Danmark stærkere ud af krisen, herunder investeringer i grøn

omstilling, et forhøjet fradrag til virksomhederne for forskning og udvikling, digitalisering, renovering af

infrastruktur og en massiv opkvalificeringsindsats af lønmodtagerne.

Hertil kommer, at det i forbindelse med den opdaterede 2025-ramme præsenteret i august 2020 blev

besluttet at prioritere ca. 15 mia. kr. mere til offentlige investeringer i 2021-2025,

jf. DK2025 – en

grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.

Løftet af de offentlige investeringer ud-

gør blandt andet en del af grundlaget for regeringens udspil til en ny infrastrukturplan

Danmark

Fremad – Infrastrukturplan 2035,

april 2021.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Regeringens fokus på investeringer i fremtiden skal også ses i sammenhæng med, at regeringen, si-

den den tiltrådte i sommeren 2019, har indgået en række grønne aftaler, klimaaftaler mv. Aftalerne

bidrager samlet set til at bringe Danmark tættere på målsætningen om at reducere drivhusgasudled-

ningerne med 70 pct. i 2030,

jf. boks 1.2.

Boks 1.2

Klimamål og udledning af drivhusgasser

Med klimaloven er der fastsat et bindende mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i

forhold til niveauet i 1990. Ifølge Energistyrelsens nyeste

Klimastatus- og -fremskrivning 2021,

april 2021 er

Danmarks udledning af drivhusgasser fra 1990 og frem til 2020 reduceret med over 40 pct.,

jf. figur a.

I samme

periode er BNP vokset med ca. 40 pct. Energistyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, at Danmark i 2030 vil

have reduceret sine udledninger med ca. 55 pct. i forhold til niveauet i 1990.

Med afsæt i den nye klimafremskrivning skønnes mankoen mod indfrielsen af målet om en reduktion på 70 pct. i

2030 reduceret til ca. 12 mio. tons CO

e. Til sammenligning blev mankoen i Energistyrelsens

Basisfremskrivning

2020

fra juni 2020 skønnet til ca. 20 mio. tons CO

e. Den nye klimafremskrivning indregner blandt andet effekten på

drivhusgasudledningerne af

Klimaaftale for energi og industri mv.

(juni 2020),

Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

(juni 2020),

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

(december 2020),

Aftale om stimuli og

grøn genopretning

(december 2020),

Aftale om grøn skattereform

(december 2020). Hertil kommer også en række

tekniske datakorrektioner mv.

Samlet set skønnes det, at der, siden regeringen trådte til, er truffet beslutninger, som samlet set reducerer udled-

ningerne i 2030 med ca. 7 mio. tons CO

e (inkl. beslutning om kuludfasning på Fynsværket).

Figur a

Udledning af drivhusgasser og strukturel BNP

Indeks (1990=100)

140

120

100

90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

Basisfremskrivning 2020

Klimafremskrivning 2021

70 pct. målsætning

Strukturelt BNP (h. akse)

70 pct. målsætning

Indeks (2020=100)

140

120

100

Anm.: Den opdaterede mellemfristede fremskrivning i

Danmarks Konvergensprogram 2021

tager afsæt i Energistyrelsens

Basisfremskrivning 2020,

juni 2020. Udledningen af drivhusgasser er opgjort efter IPCCs metode inkl. LULUCF.

Udledningen af drivhusgasser i 2019-2030 i

Basisfremskrivning 2020

er fremskrevet ved at interpolere mellem den

skønnede drivhusgasudledning i 2018, 2025 og 2030.

Kilde: Energistyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Stigende beskæftigelse og sunde offentlige finanser

Den ventede fremgang i dansk økonomi afspejles også i en forventning om stigende beskæftigelse,

som i 2022 ventes at overstige niveauet umiddelbart før krisen,

jf. figur 1.7.

Gennemførte tiltag, her-

under lønkompensationsordningen, har under coronakrisen været med til at fastholde personer i be-

skæftigelse og holde hånden under arbejdsmarkedet. Sammen med gode underliggende strukturer

og et velfungerende arbejdsmarked har det bidraget til at mindske omkostningerne ved krisen i Dan-

mark i form af færre jobtab mv.

Frem mod 2025 er der udsigt til en stor beskæftigelsesfremgang – også inklusiv virkningen

Aftale om

ny ret til tidlig pension

fra oktober 2020. Samlet set ventes den strukturelle beskæftigelse således at

kunne stige med i gennemsnit ca. 12-13.000 personer om året i 2021-2025.

Den faktiske ledighed er steget i kølvandet på coronapandemien og også den strukturelle ledighed

estimeres til at stige i 2020-2021, hvilket vurderes at være afledt af en mindre smidig jobmatching på

arbejdsmarkedet på grund af de omstillingsbehov, som pandemien har ført med sig. Det forudsættes,

at stigningen i den strukturelle ledighed er midlertidig, således at den strukturelle ledighed igen er fal-

dende frem mod 2025,

jf. figur 1.8.

Samtidig er stigningen i den faktiske ledighed markant mindre end

i kølvandet på finanskrisen.

Figur 1.7

Udsigt til stigning i både faktisk og strukturel

beskæftigelse frem mod 2025

1.000 personer

3.000

1.000 personer

3.000

Figur 1.8

Faktisk og strukturel bruttoledighed er påvirket

af coronapandemien

1.000 personer

250

1.000 personer

250

2.900

200

2.800

150

2.700

100

2.600

2.500

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Faktisk beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Faktisk ledighed

Strukturel ledighed

Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ekskl. orlovspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udsigterne for de offentlige finanser er fortsat gode og sunde i Danmark. Der er ikke – som det var

tilfældet efter finanskrisen – behov for at konsolidere og genoprette de offentlige finanser via nye initi-

ativer. Det skal ses i lyset af, at de gennemførte lempelser er midlertidige. Hjælpepakkerne og øvrige

corona-relaterede engangsudgifter er midlertidige, ligesom lempelsen af finanspolitikken i de kom-

mende år, der blev besluttet i forbindelse med den opdaterede 2025-ramme i

DK2025,

august 2020,

er midlertidig, herunder i kraft af rammen til håndtering af COVID-19 og stimuli (’krigskassen’), der

rækker frem til 2024. Målet om strukturel balance i 2025 gælder således fortsat,

jf. figur 1.9.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Det giver plads til at føre en ekspansiv finanspolitik i de kommende år, der understøtter den økonomi-

ske aktivitet, samtidig med, at alle varige tiltag er finansieret inden for ansvarlige finanspolitiske ram-

mer. På den baggrund er det ikke nødvendigt at stramme finanspolitikken i forhold til det planlagte for

at opnå målet om strukturel balance i 2025.

I den opdaterede mellemfristede fremskrivning i konvergensprogrammet for 2021 svarer profilen for

den strukturelle saldo frem mod 2025 til profilen i seneste vurdering i

DK2025,

august 2020. Indeholdt

i de opdaterede skøn for den strukturelle saldo i 2023-2025 er der en underliggende forbedring af de

offentlige finanser svarende til ca. 0,1 pct. af BNP årligt i forhold til fremskrivningen fra august, hvilket

særligt skal ses i sammenhæng med højere skønnede strukturelle nettorenteindtægter. Den underlig-

gende forbedring prioriteres til en udvidelse af den midlertidige ramme til håndtering af COVID-19 mv.

('krigskassen') i 2023-2024, et løft af rammen til offentlige investeringer i 2024-2025 og en forøgelse

af det finanspolitiske råderum inden for målet om strukturel balance i 2025.

Figur 1.9

Strukturel saldo – lempelse i 2021-2024 og

fastholdt mål om balance i 2025

Pct. af BNP

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

2021

2022

2023

2024

2025

Før lempelse i opdateret 2025-ramme (august 2020)

Danmarks Konvergensprogram 2021

Finanspolitisk

lempelse i

2021-2024

Fastholdt mål

om strukturel

balance i 2025

Figur 1.10

Offentlig saldo i Danmark, europæiske lande,

EU og USA, 2020 og 2021

Pct. af BNP

0,6

0,4

0,2

-4

-8

0,0

-12

-0,2

-0,4

-0,6

-16

-20

Anm.: I figur 1.9 er profilen for den strukturelle saldo før den finanspolitiske lempelse i forbindelse med den opdate-

rede 2025-ramme i

DK2025,

august 2020 baseret på

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020 og

Opdateret 2025-forløb,

ok-

tober 2019. I figur 1.10 er skøn for Danmark baseret på indeværende vurdering, mens skøn for udlandet er base-

ret på seneste prognose fra IMF. Den faktiske saldo i 2020 for Danmark er påvirket af en række betydelige en-

gangsudgifter relateret til håndteringen af COVID-19 samt engangsindtægter for personskatter i forbindelse med

udbetalingen af indefrosne feriemidler.

Kilde: Danmarks Statistik, IMF World Economic Outlook, april 2021, og

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020 og

Opdateret

2025-forløb,

oktober 2019 samt egne beregninger.

Ifølge foreløbige nationalregnskabstal er underskuddet på den faktiske offentlige saldo i 2020 opgjort

til godt 1 pct. af BNP. Det er betydeligt lavere end skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

december

2020, hvor der blev skønnet et underskud på ca. 3�½ pct. af BNP i 2020. Det lavere opgjorte under-

skud drives især af større indtægter fra pensionsafkastskat og mindre realiserede udgifter end tidli-

gere lagt til grund til offentlige subsidier, herunder hjælpepakker, og offentlige forbrugsudgifter i regn-

skabstallene end skønnet i konjunkturvurderingen i december. Det foreløbigt opgjorte underskud i

Danmark i 2020 på den faktiske offentlige saldo i 2020 er samtidig lavt sammenlignet med andre

lande,

jf. figur 1.10.

I henhold til IMFs seneste prognose forventes en række andre lande således at

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

CHE

SWE

DEU

FIN

IRL

NLD

PRT

NOR

ITA

AUT

GRC

FRA

BEL

ESP

USA

2020

2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

have markant større underskud på den faktiske offentlige saldo i 2020, herunder peger prognosen på

et underskud i 2020 i USA på knap 16 pct. af BNP og for EU som helhed på godt 8 pct. af BNP.

Den offentlige ØMU-gæld er øget som følge af coronakrisen, herunder afledt af omfattende statslige

likviditetsordninger for erhvervslivet under krisen. Den danske ØMU-gæld er imidlertid fortsat væsent-

ligt under grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 60 pct. af BNP, og ØMU-gælden er fortsat lav i

både internationalt og historisk perspektiv,

jf. figur 1.11 og 1.12.

Danmark har samtidig fortsat den hø-

jeste internationale kreditvurdering (AAA-rating).

Inden coronakrisen havde Danmark i 2019 en offentlig nettoformue – svarende til, at nettogælden var

negativ. Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens lang-

sigtede holdbarhed. Et sundt udgangspunkt er generelt en vigtig forudsætning for, at lande kan rea-

gere tilstrækkeligt og håndtere økonomiske kriser uden en betydelig regning eller risiko for stigende

renter. Trods coronakrisen og de gennemførte tiltag i kølvandet på coronakrisen skønnes Danmark

også at have en offentlig nettoformue ved udgangen af 2025,

jf. figur 1.11.

Udviklingen skal blandt

andet ses i sammenhæng med, at nettoformuen steg i 2020 – trods en øget bruttogæld. Stigningen i

nettoformuen i 2020 afspejler primært kursændringer på de offentlige aktiver og passiver, særligt

kursstigninger på statens aktiebeholdning i Ørsted A/S.

Figur 1.11

Moderat udvikling i den offentlige gæld og

bred afstand til EUs grænse for ØMU-gælden

Pct. af BNP

100

-20

Grænse for ØMU-gæld i

Stabilitets- og Vækstpagten

Figur 1.12

Offentlig bruttogæld i Danmark, europæiske

lande, EU og USA, 2020 og 2021

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

250

Pct. af BNP

100

200

150

100

-20

100

SWE

NOR

CHE

NLD

IRL

FIN

DEU

AUT

FRA

BEL

ESP

USA

PRT

ITA

GRC

ØMU-gæld

Nettogæld

2020

2021

Anm.: I figur 1.12 er skøn for Danmark baseret på indeværende vurdering, mens skøn for udlandet er baseret på sene-

ste prognose fra IMF.

Kilde: Danmarks Statistik, IMF World Economic Outlook, april 2021, og

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020 og

Opdateret

2025-forløb,

oktober 2019 samt egne beregninger.

Finanspolitikken er holdbar og den finanspolitiske holdbarhedsindikator skønnes til godt 1 pct. af

BNP. Der er imidlertid fortsat udsigt til en periode efter 2025 med øget pres på de offentlige finanser –

den såkaldte hængekøjeudfordring. Der er således udsigt til en forværring af den offentlige saldo i en

længere årrække, hvor store årgange erstattes af mindre årgange, og hvor andelen i beskæftigelse er

nedadgående. Den positive holdbarhedsindikator hviler på, at de offentlige finanser i det beregnings-

tekniske forløb forbedres på langt sigt, herunder blandt andet som følge af levetidsindekseringen af

pensionsaldrene.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

1.2 Målsætninger for den økonomiske politik

I kølvandet på coronakrisen fremlagde regeringen i august 2020

DK2025 – En grøn, retfærdig og an-

svarlig genopretning af dansk økonomi,

som indeholder regeringen nye overordnede rammer for fi-

nanspolitikken frem mod 2025,

jf. boks 1.3.

Med den nye 2025-ramme og de mange aftaler, der er indgået siden coronakrisen, har regeringen

lagt sporene til vejen ud af krisen med en ekspansiv finanspolitik i de nærmest kommende år og inve-

steringer i fremtiden samtidig med et fastholdt mål om strukturel balance i 2025, så varige tiltag finan-

sieres. Den vej danner grundlag for fremgang i den økonomiske aktivitet og en grøn og retfærdig styr-

kelse af dansk økonomi inden for ansvarlige finanspolitiske rammer.

Boks 1.3

Mål, pejlemærker og prioriteringer frem mod 2025

Ansvarlige økonomisk rammer og

genopretning af økonomien:

Ekspansiv finanspolitik for at stimulere

aktiviteten de nærmeste år

Retfærdige og grønne

prioriteringer:

Velfærden skal følge med, når vi bliver

flere børn og ældre – samtidig skal

kvaliteten og nærheden styrkes

Ny ret til tidlig pension for personer med et

langt arbejdsliv

Sikre en grøn omstilling af det danske

samfund

Mål om strukturel balance i 2025

Overholdelse af budgetloven og

internationale forpligtelser

Holdbare offentlige finanser på langt sigt

2. generationsreformer – ny reformkurs

Den offentlige gæld skal holde en bred

sikkerhedsmargin til EU’s grænse for

ØMU-gælden på 60 pct. af BNP

Vækst i både offentlig og privat

beskæftigelse – i gensidig balance

Gode rammer for erhvervslivet og

balance mellem land og by

Løft af de offentlige investeringer skaber

plads til ny infrastruktur og grønne

investeringer

Kilde:

DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,

august 2020.

Ny reformkurs skal ruste Danmark til fremtiden

Regeringen har gjort klart, at den vil føre en ny reformkurs, der skal gøre Danmark stærkere. Arbejdet

med en ny reformkurs skal ses i lyset af, at der på længere sigt tegner sig en række langsigtede ud-

fordringer – men også muligheder.

For det første vil den grønne omstilling og 70 pct.-målsætningen kræve massive investeringer, der

har til hensigt at skabe et mere bæredygtigt samfund. For det andet stiller en løbende skarp internati-

onal konkurrence nye krav til kompetencerne og uddannelsesniveauet på det danske arbejdsmarked.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

For det tredje står Danmark og verden midt i en digital revolution, og der skal derfor tages nye skridt i

digitaliseringen af det danske samfund.

En ny reformkurs har fokus på erhverv og beskæftigelse og sigter mod at styrke den danske sam-

fundsmodel og dansk økonomi. Et element heri bliver, at beskæftigelse skal øges varigt, og at det

skal ske på en socialt retfærdig måde. Danmark skal have en både større og en dygtigere arbejds-

styrke. Flere af dem, der står uden for arbejdsmarkedet, blandt andre indvandrerkvinder, skal ind på

arbejdsmarkedet. En ny reformkurs skal ses i sammenhæng med arbejdet omkring 2. generationsre-

former, der skal understøtte den danske velfærdsmodel og medvirke til at mindske den sociale ulig-

hed og sætte ind overfor komplekse udfordringer, som tidligere reformer ikke i tilstrækkeligt omfang

har været i stand til at tage hånd om.

1.3 Opdateret fremskrivning af finanspolitisk råderum

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for hvor meget plads, der er til nye politiske initi-

ativer på skatte- og udgiftsområdet, herunder realvækst i det offentlige forbrug eller andre politiske

initiativer, inden for målet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.

Det finanspolitiske råderum for de enkelte år udmøntes hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af

finanspolitikken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslov-

forslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Råderummet for 2021 er således udmøntet i for-

bindelse med Aftale om finansloven for 2021 mv.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 blev senest opdateret i forbindelse med

DK2025-rammen

fra august 2020, hvor det blev beregnet til ca. 19�½ mia. kr. i 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i

2021, dvs. i forhold til det budgetterede niveau for finanslovsåret.

Håndteringen af coronakrisen indebærer en række midlertidige merudgifter, som i konvergenspro-

grammet påvirker udgiftsniveauet i 2021. Korrigeret for disse midlertidige forhold er den opdaterede

udvikling i det finanspolitiske råderum omtrent uændret på 19�½ mia. kr. frem mod 2025.

Det svarer til en gennemsnitlig højest mulig vækst i det offentlige forbrug på ca. 0,9 pct. årligt. Det er

større end den gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk i samme periode på ca. 0,5 pct.

årligt svarende til ca. 11 mia. kr. i 2025 målt i forhold til 2021.

Med regeringens prioriteringer på finansloven for 2020 og 2021 mv. indebærer det samlet set, at der

er plads til en mulig vækst i det offentlige forbrug på ca. 34¾ mia. kr. frem mod 2025 målt i forhold til

2019, hvor regeringen trådte til, eller ca. 1,1 pct. om året i gennemsnit.

Virkningen af nye forhold for opgørelsen af den højest mulige offentlige forbrugsvækst ift.

DK2025,

august 2020 fremgår af boks 1.4. Opgørelsen er målt i forhold til udgiftsniveauet i 2021.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Boks 1.4

Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med fremskrivningen fra august 2020

Råderummet i konvergensprogrammet for 2021 er opgjort til ca. 19�½ mia. kr. i 2025 (målt i forhold til niveauet i

2021), når der korrigeres for virkningen af midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19, herunder betydelige

merudgifter i 2021 i forbindelse med myndighedsopgaver i stat, kommuner og regioner,

jf. tabel a.

Hvis der ikke korrigeres for disse midlertidige forhold, svarer stigningen i det offentlige forbrug – fra det højere

midlertidige udgiftspunkt i 2021 – til 14�½ mia. kr. frem mod 2025. Det skyldes, at de midlertidige forhold giver

anledning til et midlertidigt højt udgiftsniveau i 2021, der isoleret set reducerer den mulige udgiftsvækst i de

efterfølgende år målt i forhold til 2021. De ekstraordinære og midlertidige COVID-19-udgifter, der påvirker

udgiftsniveauet i 2021, reducerer imidlertid ikke prioriteringsrummet til nye udgiftstiltag efter 2021.

Korrigeret for midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19 er den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem

mod 2025 omtrent uændret siden august 2020. Det afspejler flere modsatrettede forhold:



Aftale om ny ret til tidlig pension (oktober 2020)

indgår et finansieringsbidrag fra nytænkning af beskæftigelses-

indsatsen på ca. 1 mia. kr. fra 2024. I fremskrivningen er det beregningsteknisk lagt til grund, at besparelsen

udmøntes som lavere driftsudgifter i kommunerne, hvilket isoleret reducerer den højest mulige offentlige for-

brugsvækst, men ikke råderummet til øvrige formål.

Aftale om finansloven for 2021

Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020)

er der samlet priori-

teret flere midler til initiativer, der påvirker det offentlige forbrug i 2021 end i 2025, hvilket isoleret set reducerer

væksten.

Yderligere er der med den underliggende forbedring af den strukturelle saldo i konvergensprogrammet prioriteret

1 mia. kr. til en forøgelse af råderummet inden for målet om strukturel balance i 2025.



Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2020

2025

Mia. kr. (2021-priser)

DK2025,

august 2020

+ Midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19

Aftale om ny ret til tidlig pension

(oktober 2020)

Aftale om finansloven for 2021

Aftale om stimuli og grøn genopretning

(december 2020)

+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

+ Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Konvergensprogram 2021

med virkning af midlertidige forhold i 2021

Konvergensprogram 2021

korrigeret for midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19

19�½

-5

-1

-¾

14�½

19�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden

for målet om strukturel balance i 2025 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker bl.a. over virkningen af de tekniske ændringsforslag, skøn for

øvrige loftsbelagte udgifter, herunder bl.a. udviklingsbistand, samt merudgifter relateret til COVID-19, som ind-

går i opgørelsen af den strukturelle saldo.

Kilde: Danmarks Statistik,

DK2025,

august 2020 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 1

Udfordringer og målsætninger for den økonomiske politik

Bilag 1.1 Nye centrale oplysninger og forudsætninger i

forløbet

Nye centrale oplysninger siden den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2020 er opsum-

meret bilagsboks 1.1 Detaljerede skøn og udviklinger fremgår af konvergensprogrammet kapitel 2-6.

Bilagsboks 1.1

Opdateringer af 2025-forløbet siden august 2020



Nyt konjunkturgrundlag:

Konvergensprogrammet tager udgangspunkt i en opdateret konjunkturprognose, som

indeholder skøn for makroøkonomiske nøgletal og offentlige finanser i 2021-2022. I konvergensprogrammet er

der desuden indarbejdet foreløbige nationalregnskabstal og offentlige regnskaber for 2020 mv.

Strukturelt forløb fra 2023:

I fremskrivningen vurderes konjunkturerne målt ved output- og beskæftigelsesgabet

omtrent neutrale i 2022. I det mellemfristede forløb forudsættes beskæftigelse, BNP mv. beregningsteknisk at

svare til deres strukturelle niveauer fra 2023 og frem.

Nye politiske aftaler:

Den mellemfristede fremskrivning indarbejder virkningen af nye aftaler siden fremskrivnin-

gen i august, herunder finansloven for 2021 og øvrige aftaler om en grøn genstart,

Aftale om en ny ret til tidlig

pension, Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, Aftale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi 2021-2023, Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19,

forslag til den

danske genopretningsplan i forbindelse med EU's genopretningsfacilitet.

Prioritering inden for mål om balance på den strukturelle saldo i 2025:

I konvergensprogrammet er den

strukturelle saldo underliggende forbedret med 0,1 pct.af BNP i 2023-2025. Finanspolitikken er prioriteret inden

for samme ramme som I

DK2025,

august 2020, og der er i konvergensprogrammet indregnet yderligere manøv-

rerum til den såkaldte 'krigskasse', offentlige investeringer samt finanspolitisk råderum. Herudover er den beslut-

tede udvidelse af 'krigskassen' ved at lempe finanspolitikken med 0,1 pct. af BNP i 2021, der isoleret set øger

den midlertidige ramme med 2,4 mia. kr. i 2021, indregnet i konvergensprogrammet. Lempelsen skal ses i lyset

af, at den strukturelle saldo i 2021 blev skønnet forbedret med 0,1 pct. af BNP i

Økonomisk Redegørelse,

de-

cember 2020 sammenlignet med vurderingen i forbindelse med finanslovforslaget for 2021, der blev fremlagt i

august 2020.

Renteforudsætninger:

Der er antaget en gradvist normalisering af renterne. Den 10-årige rente på statsobliga-

tionerne forudsættes at stige til 0,8 pct. i 2025, og derefter gradvist yderligere til 4 pct. i 2050 for derefter at være

uændret.

Oliepriser og indtægter fra aktiviteter i Nordsøen:

Statens indtægter fra beskatningen af aktiviteter i Nord-

søen tager udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtede prognose for produktion af olie og gas (svarende til

augustgrundlaget) samt virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen.

Hertil kommer

virkningen af opdaterede markedsforventninger til olieprisen (futures) og Det Internationale Energiagenturs (IEA)

nyeste fremskrivning (Stated Policies Scenarie i

World Energi Outlook

fra oktober 2020).



Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

2. De økonomiske udsigter

2.1 Konjunktursituationen og de økonomiske udsigter for

2021 og 2022

Coronapandemien har ført til et dybt tilbageslag i dansk og international økonomi. Set på tværs af

lande var der en historisk stor tilbagegang i økonomisk aktivitet under den første smittebølge i foråret

sidste år. Sommeren og efteråret bød på en betydelig fremgang i aktiviteten i de fleste lande, og de

seneste opgørelser peger på, at denne fremgang var stærkere end tidligere forventet. På trods heraf

blev resultatet for 2020 som helhed et stort fald i BNP i de fleste lande. I Danmark faldt BNP med 2,7

pct. i 2020, hvilket var relativt moderat i en international sammenligning. Det hænger også sammen

med at smittespredningen i Danmark og de sundhedsmæssige konsekvenser heraf var relativt mode-

rate set i forhold til en række andre lande,

jf. kapitel 1.

Den danske økonomi har været ramt af den anden smittebølge henover vinteren med nye restriktio-

ner og delvise nedlukninger for at holde smitteudviklingen under kontrol. Det har medført en svag

start på året, og der forventes på den baggrund et fald i aktiviteten i 1. kvartal 2021. Store dele af

dansk økonomi er imidlertid nu genåbnet eller er på vej til at blive det efter vinterens nedlukning. Det

har ført til stigende aktivitet, der blandt andet afspejles i et stigende privatforbrug og en faldende le-

dighed ifølge højfrekvente indikatorer. Den fornyede fremgang i økonomien betyder, at BNP ventes at

vokse med godt 2 pct. i år og op mod 4 pct. i 2022 i prognosen i konvergensprogrammet. En vækst

på op mod 4 pct. i 2022 vil være den højeste BNP-vækst i 15 år, og den hurtige forventede fremgang

indebærer, at aktiviteten ventes at nå tilbage på niveauet før coronakrisen i løbet af 2. halvår.

Figur 2.1

BNP-udviklingen

Mia. kr. (2021-priser, kædede værdier)

570

560

550

540

530

520

510

500

490

2018

2019

2020

2021

2022

Mia. kr. (2021-priser, kædede værdier)

570

560

550

540

530

520

510

500

490

Anm.: De stiplede linjer angiver årsgennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Forventningen om en relativt hurtig fremgang i aktiviteten bygger blandt andet på erfaringerne fra sid-

ste år, hvor aktiviteten hurtigt vendte tilbage, da smitten faldt, og restriktioner blev løftet. Generelt var

forbruget i 4. kvartal 2020 tilbage på niveau med før krisen, men på nogle områder lå forbruget fortsat

lavere. Udsigterne for en tilsvarende udvikling i år understøttes yderligere af den ekstra opsparing,

som husholdningerne har akkumuleret i 2020 – herunder fordi en række forbrugsmuligheder har væ-

ret begrænsede. Således var husholdningernes opsparing i forhold til indkomsterne på det højeste

niveau i mange år for året set som helhed.

Ud over husholdningernes opsparede midler ventes der også at blive et betydeligt bidrag fra udbeta-

lingen af de resterende indefrosne feriepenge frem til udgangen af maj. Således ventes det private

forbrug at give de største bidrag til BNP-væksten i både 2021 og 2022,

jf. figur 2.2.

Figur 2.2

Bidrag til BNP-vækst

Pct.-point

-2

-4

-6

2009

2010

Eksport

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Privatforbrug

Private investeringer

Offentlig efterspørgsel

BNP-vækst

Pct.-point

-2

-4

-6

Anm.: Bidrag til væksten i BNP er korrigeret for importindhold.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De seneste prognoser fra de internationale organisationer peger også på en relativt hurtig fremgang i

den internationale økonomi. Således ventes den globale BNP-vækst, vægtet efter andelene i dansk

eksport, at udgøre 3,5 pct. i 2021 og 3,2 pct. i 2022 efter et fald på 3,8 pct. i 2020, jf. afsnit 2.2.

Det giver grobund for en pæn fremgang i eksporten, som også ventes at give et betydeligt bidrag til

BNP-væksten i både 2021 og 2022. Vareeksporten har indtil videre klaret sig bedre gennem krisen og

ventes at indhente førkriseniveauet allerede i 2021. De konjunkturfølsomme dele af vareeksporten vil

nyde godt af de forbedrede vækstudsigter. Tjenesteeksporten ventes derimod først at være tilbage på

førkriseniveauet i 2022, hvilket afspejler, at efterspørgslen efter rejserelaterede tjenester fortsat for-

ventes at være påvirket af pandemien i 2021. Søtransporten nyder derimod godt af den internationale

fremgang i varehandlen, og industriproduktionen ser ud til at nå førkriseniveauet i 2021.

Virksomhedernes investeringer ventes at udvikle sig positivt i 2021 efter et betydeligt dyk i 2020. De

bedre vækstudsigter som følge af udrulningen af vaccinerne og den deraf følgende reducerede usik-

kerhed samt stigende kapacitetsudnyttelse giver mulighed for en pæn fremgang i investeringerne

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

igennem 2021. Virksomhedernes investeringer ventes desuden at få et løft i 2021 og 2022 som følge

af investeringsvinduet aftalt i forbindelse med Grøn Skattereform 2020.

Grundlaget for en hurtig genstart af aktiviteten i dansk økonomi skal således også i sammenhæng

med, at der er gennemført en markant finanspolitisk indsats under coronakrisen både med hjælpe-

pakker og stimuli-tiltag, der holder hånden under virksomheder og jobs og øger aktiviteten. Finanspo-

litikken er tilrettelagt ekspansivt i lyset af coronakrisen og de gennemførte tiltag, herunder udbetaling

af indefrosne feriemidler, øvrige stimuli-tiltag og hjælpepakker mv., som understøtter såvel BNP som

beskæftigelse,

jf. nærmere i kapitel 3.

Med den fornyede fremgang i økonomien ventes også en bedring på arbejdsmarkedet. Beskæftigel-

sen faldt som følge af coronapandemien med knap 22.000 personer i 2020, og ventes at stige med

sammenlagt 43.000 personer i 2021 og 2022. Dermed er der udsigt til, at beskæftigelsen i 2022 vil

overstige niveauet fra 2019,

jf. figur 2.3.

Figur 2.3

Beskæftigelsen

1.000 personer

3.200

1.000 personer

3.200

3.100

3.000

2.900

2.800

2.700

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2.700

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede personer, inkl. orlov.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Målt ved årsgennemsnit ventes beskæftigelsen at stige med 6.000 personer i 2021 og 37.000 perso-

ner i 2022. Den moderate stigning i 2021 afspejler, at beskæftigelsen i 1. kvartal 2021 blev påvirket

negativt af smittespredning og behovet for nedlukning af dele af økonomien. Udsigten til en betydelig

fremgang i aktiviteten i de beskæftigelsesintensive serviceerhverv som følge af en mere varig genåb-

ning henover foråret og sommeren giver derimod grobund til en relativt hurtig stigning i beskæftigel-

sen. Således var to tredjedele af beskæftigelsesfaldet sidste forår allerede indhentet ved indgangen til

vinteren.

Samtidig ventes ledigheden at aftage til under 120.000 personer eller ca. 3,8 pct. af arbejdsstyrken i

2022. Ledigheden vil dermed være tæt på det niveau, der kan forventes i en normal konjunktursitua-

tion.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Boks 2.1

Grundlag for vurderingen af udviklingen i dansk økonomi

Konjunkturvurderingen i dette konvergensprogram tager udgangspunkt i de reviderede nationalregnskabstal, der

foreligger frem til og med 4. kvartal 2020, samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente rækker ind i

marts 2021. Nationalregnskabstallene og andre økonomiske indikatorer er behæftet med større usikkerhed end

normalt på grund af coronakrisen.

De foreløbige nationalregnskabstal for 2020 viser, et fald i BNP i 2020 på 2,7 pct. hvilket er væsentligt mindre end

det skønnede fald på 3,8 pct. i Økonomisk Redegørelse, december 2020.

På grund af den anden bølge af smitte-spredning er der gennemført en mere omfattende nedlukning af brancher

eller aktiviteter henover vinteren end lagt til grund i decemberredegørelsen. Det indebærer en svagere start på

2021, hvilket påvirker årsgennemsnittet for BNP-væksten i 2021 negativt. Omvendt er vækstudsigterne for den

internationale økonomi blevet opjusteret på baggrund af den seneste prognose fra den Internationale Valutafond, jf.

boks 2.2. Samlet set indebærer prognosen en lidt lavere vækst i 2021. Omvendt er væksten for 2022 justeret op.

I prognosen er det lagt til grund, at vaccinationsprogrammer og øvrige tiltag vil medføre, at smitten forbliver under

kontrol, og at det derfor ikke vil blive nødvendigt med nye større nedlukningstiltag i Danmark eller internationalt.

2.2 Forudsætninger om international økonomi og finansielle

forhold

Coronapandemien har skabt stor usikkerhed både i forhold til omfanget af det økonomiske tilbageslag

og forløbet for den efterfølgende genstart. Det seneste halve år har på trods af alvorlig ny smitte-

spredning ført til mere positive udsigter for den internationale økonomi i 2021 og 2022. Det skal især

ses i lyset af tiltro til, at en mere permanent genåbning af økonomierne vil blive mulig som følge af

vaccination af store dele af befolkningerne og dermed mindre risiko for fornyede alvorlige tilbageslag

som følge af pandemien. Forudsætningerne om international økonomi og finansielle forhold fremgår

af boks 2.2.

Der er dog fortsat betydelig negative usikkerhedsfaktorer knyttet til coronapandemiens forløb, herun-

der risikoen for, at nye varianter vil kunne sætte den økonomiske fremgang midlertidigt tilbage. Samti-

dig er der, på trods af et fortsat relativt lavt omfang af konkurser, stadig en risiko for, at et større antal

virksomheder end normalt må lukke i de kommende år på grund af tab og mulige forskydninger i ef-

terspørgslen, der er opstået som følge af coronapandemien.

Det er endvidere uklart, hvilke mere blivende forandringer coronakrisen har ført med sig. Ændrede

forbrugsvaner, andre rejsemønstre og øget digitalisering mv. vil eksempelvis kunne påvirke vækst og

beskæftigelse og også sammensætningen på forskellige erhverv fremadrettet. Det vil kunne medføre

tilpasningsomkostninger på kortere sigt i form af virksomhedslukninger og flere jobskifter, eventuelt

efter forudgående ledighedsperioder, men vil også kunne bidrage til at understøtte produktivitetspo-

tentialet på længere sigt.

Der er også andre risici end coronapandemien i forhold til konjunkturudsigterne. Indgåelsen af en af-

tale mellem EU og Storbritannien om de fremtidige handelsvilkår indebærer bortfald af risikoen for

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

overgang til et samhandelsforhold under WTO’s regelsæt. Det er en positiv udvikling i forhold til, hvad

der blev indregnet Økonomisk Redegørelse, december 2020, selvom der er tale om en forringelse af

handelsvilkårene mellem EU og Storbritannien.

De mere positive vækstudsigter som følge af vacciner mod Covid-19 og forøget finanspolitisk stimu-

lus i navnlig USA har ført til, at både renter og aktiekurser er steget. Mere pludselige stigninger i ren-

ter som følge af højere inflationsforventninger kan bidrage til øget usikkerhed på de finansielle marke-

der med potentielle kursfald til følge. Det vil også kunne have afsmittende virkning på boligmarke-

derne, der i mange lande har udviklet sig stærkt under krisen. Stigninger i markedsrenterne vil dog

også kunne forebygge en opbygning af større ubalancer senere hen. I forhold til konjunkturudsigterne

er der således risici i både opadgående og nedadgående retninger. Aktuelt vurderes risici samlet set

at være omtrent balancerede.

Boks 2.2

Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold

Forudsætningerne for udviklingen i den internationale økonomi er opdaterede med den seneste prognose fra IMF,

World Economic Outlook, april 2021. Forudsætningerne om de finansielle forhold er opdateret med den seneste

markedsudvikling. IMF’s prognose indebærer en relativt hurtig fremgang i den internationale økonomi som følge af,

at vaccinations-programmer muliggør en mere varig genåbning af økonomierne. Dertil kommer effekten af fornyet

finanspolitisk stimulus, navnlig i USA. Den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet ventes dermed at være 3,5 pct.

og 3,2 pct. i henholdsvis 2021 og 2022 og derefter følge en gradvist aftagende profil, i takt med at

normaliseringsfasen efter coronapandemien ebber ud,

jf. tabel a.

Renteskønnene er opdateret på baggrund af den seneste markedsudvikling. De bedre vækstudsigter og stigende

inflation har medført en stigning i de lange renter siden slutningen af 2020. Renten på 10-årige statsobligationer

ventes dog fortsat at være på et lavt niveau i de kommende år, som følge af udsigten til fortsat lempelig pengepolitik

i de kommende år, efterfulgt af en begyndende normalisering. Den korte rente ventes således at være lav i de næ-

ste år med en meget gradvis stigning frem mod 2025.

Tabel a

Forudsætninger om oliepris, dollarkurs og renter

2020

Real BNP-vækst for samhandelspartnere

Oliepris (Brent), dollar pr. tønde

Dollarkurs, kr. pr. 100 dollar

Rente 10-årig dansk statsobligation, pct.

2021

3,5

62,3

618,6

-0,1

2022

3,1

62,7

628,8

0,1

2023

2,0

63,6

627,5

0,3

2024

2,0

64,8

626,3

0,6

2025

2,1

66,2

625,0

0,8

-3,8

41,8

654,2

-0,4

Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond, Nordea Markets, IEA, IMF World Economic Outlook april 2021 og egne

beregninger.

Skønnet for olieprisudviklingen er fastlagt ud fra en metode, som inddrager både futures-priser og Det

Internationale Energiagenturs (IEA) mellemfristede fremskrivning i

Stated Policies-scenariet.

I over-

ensstemmelse med skønnet har olieprisen været stigende siden starten af december fra knap 50 dol-

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

lar pr. tønde til omkring 63 dollar pr. tønde i begyndelsen af april. Frem mod 2025 forudsættes oliepri-

sen at stige lidt hastigere end den almindelige inflation til 66,2 dollars pr. tønde i 2025. Metoden bag

skønnet er nærmere beskrevet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020.

Stated Policies-scenariet

kan betegnes som IEA’s centrale scenarie og afspejler et princip om at ind-

drage effekten af allerede vedtagne aftaler samt effekten af de aftaler og tiltag, regeringerne har

meldt ud – altså eksisterende politik og konkrete planlagte initiativer. Dette grundlæg lægges til grund

for fremskrivningerne af dansk økonomi.

IEA offentliggør også andre scenarier. Det gælder fx

Sustainable Development-scenariet,

der antager

en høj grad af grøn omstilling og tager udgangspunkt i en række mål fastsat på baggrund af FN’s ver-

densmål, herunder Parisaftalens mål. Herfra udledes den udvikling, der vil føre til, at målene opfyldes.

Dette scenarie indebærer en lavere olieefterspørgsel og dermed lavere oliepris end i

Stated Policies-

scenariet, jf. figur 2.4,

og tilsvarende lavere indtægter fra statens fra aktiviteter i Nordsøen,

jf. figur 2.5

Figur 2.4

Olieprisfremskrivning med IEA's Stated Policies

og Sustainable Development scenarier

USD pr. tønde (2021-priser)

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

Stated Policies

Sustainable Development

USD pr. tønde (2021-priser)

Figur 2.5

Nordsøprovenu med IEA’s Stated Policies og

Sustainable Development scenarier

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

00 04 08 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60

KP21

Sustainable Development

-0,5

Anm.: I figur 2.5 er vist den strukturelle udvikling i indtægterne fra aktiviteter i forløbet i Danmarks

Konvergensprogram 2021 samt den strukturelle udvikling beregnet via et syv-års glidende gennemsnit for

Sustainable Development-scenariet fra 2021 og frem.

Kilde: IEA og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

2.3 Mellemfristede udsigter for vækst og beskæftigelse

I fremskrivningen er der udsigt til omtrent neutrale konjunkturer i 2022 med output- og beskæftigel-

sesgab tæt på nul. Det skal ses sammenhæng med den hurtige forventede genstart af aktiviteten i

dansk økonomi.

I årene 2023-2025, hvor økonomien således forudsættes at udvikle sig på linje med den strukturelle

udvikling i det mellemfristede forløb, ventes BNP i gennemsnit at vokse med ca. 1,6 pct. i gennem-

snit,

jf. figur 2.6.

Figur 2.6

BNP-vækst og outputgab

Pct.

-2

-4

-6

2000

2005

2010

BNP-vækst

2015

2020

Outputgab (h. akse)

2025

Pct. af BNP

Figur 2.7

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

3.000

1.000 personer

3.000

2.900

2.800

2.700

-2

-4

-6

2.700

2.600

2.500

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Faktisk beskæftigelse

2.500

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Outputgabet angiver hvor langt produktion (BVT) skønnes at befinde sig fra det strukturelle niveau.

Beskæftigelsen er opgjort ekskl. orlovspersoner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fra 2020 og frem til 2025 ventes beskæftigelsen at vokse med ca. 70.000 personer,

jf. figur 2.7.

Det

er sammensat af en stigning i den strukturelle beskæftigelse på ca. 62.000 personer, og et konjunk-

turbidrag på ca. 8.000 personer.

Den gunstige udvikling i beskæftigelsen skal således ses i sammenhæng med gode underliggende

strukturer, herunder i lyset af gennemførte reformer, navnlig reguleringen af efterløns- og folkepensi-

onsalderen.

Den voksende beskæftigelse og stigende realløn understøtter, at det private forbrug kan vokse frem

mod 2025. Der er samtidig forudsat en delvis normalisering af den private forbrugskvote i fremskriv-

ningen,

jf. figur 2.8.

Samlet set forudsættes det private forbrug at vokse med ca. 2¾ procent om året

fra 2020 til 2025.

I takt med den generelle økonomiske fremgang stiger virksomhedernes behov for at øge kapitalappa-

ratet. I løbet af fremskrivningsperioden ventes investeringskvoten at vokse frem mod 2025,

jf. figur

2.9.

De stigende investeringer bidrager også til den voksende timeproduktivitet i fremskrivningen.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Figur 2.8

Privat forbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

110

105

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Pct. af disponibel indkomst

110

105

100

Figur 2.9

Investeringskvote

Pct. af privat BVT ekskl. råstof

2000

2005

2010

2015

2020

2025

Anm.: Investeringskvoten er opgjort som faste bruttoinvesteringer inkl. boliginvesteringer i den private sektor i forhold

til værditilvæksten i den private sektor ekskl. råstofindvinding.

Kilde: Danmarks Statstik og egne beregninger.

Produktionspotentialet ventes at stige med gennemsnitligt 1,7 pct. om året fra 2020 og frem mod

2025. Det er et udtryk for en udvidelse af den strukturelle arbejdsstyrke og en tiltagende vækst i time-

produktiviteten,

jf. tabel 2.1.

Tabel 2.1

Bidrag til vækst i produktionspotentialet for hele økonomien

1996-2007

Gns. vækst pr. år, pct.

1. Produktionspotentiale (BVT)

Heraf bidrag fra:

- Timeproduktivitet

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Strukturel arbejdstid

2. Konjunktur

3. Faktisk BVT (1+2)

4. Nettoafgifter

5. Faktisk BNP (3+4)

1,1

0,5

0,3

0,0

0,2

2,1

0,1

2,2

1,5

0,2

-0,4

-0,6

-2,9

-2,2

-0,5

-2,7

1,4

0,0

0,5

-0,3

0,4

1,9

0,0

1,9

0,5

0,1

0,5

-0,1

0,8

0,2

1,0

1,3

0,0

0,3

0,0

-0,1

1,5

0,1

1,6

1,8

0,7

1,6

0,9

1,6

2008-2009

2010-2019

2020-2022

2023-2025

Anm.: Der er usikkerhed forbundet med skønnet for potentiel vækst i delperioder, herunder bidragene fra de enkelte

komponenter. På grund af afrunding svarer summen af enkeltkomponenterne ikke nødvendigvis til totalen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

2.4 Boligpriser

Efter et kortvarigt tilbageslag i starten af foråret 2020 som følge af usikkerheden relateret til coronakri-

sen har der i den resterende del af 2020 været en stærk fremgang i boligsalget, som har nået det hø-

jeste niveau i mange år. Det har ført til et kraftigt dyk i antallet af boliger til salg, og væksten i boligpri-

serne har været tiltagende. De seneste opgørelser viser, at denne udvikling er fortsat i starten af

2021. Prisfremgangen har været stærkest i og omkring København.

Tendensen til kraftig fremgang på boligmarkedet på trods af coronapandemien er ikke et særligt

dansk fænomen, og boligpriserne er også steget kraftigt i en række andre lande, heriblandt Sverige

og Norge. Seneste tal fra Eurostat for 4. kvartal 2020 viser dog, at Danmark ligger i den høje ende,

hvad angår år-til-år vækst i boligpriser.

Fremgangen på boligmarkedet skal blandt andet ses i lyset af, at coronakrisen med hjemmearbejde

og restriktioner har bidraget til øget boligefterspørgsel ved at understrege værdien af at bo godt og

have mere plads. Dertil kommer, at husholdningernes likviditet, som kan anvendes til boligkøb, har

fået et løft som følge af begrænsninger i forbrugsmulighederne samt udbetaling af feriepenge.

Selv om det aktuelt går stærkt på boligmarkedet, så er situationen anderledes end i årene før finans-

krisen, hvor prisstigningerne var kraftigere over en længere periode og var understøttet af stigende

gæld og boligkøb med baggrund i forventninger om fremtidige prisstigninger.

Priserne har grundlæggende udviklet sig i tråd med indkomsterne i de seneste år,

jf. figur 2.10.

Bolig-

byrden, dvs. finansieringsomkostningerne ved at købe en bolig som andel af husholdningernes gen-

nemsnitlige disponible indkomst, ligger fortsat på et relativt moderat niveau. Priserne har nået et højt

niveau i forhold til de gennemsnitlige indkomster i visse områder, særligt i og omkring København.

Figur 2.10

Priser på enfamiliehuse i forhold til husholdningernes disponible indkomster

Indeks (gns. 1967-2020 = 100)

200

Indeks (gns. 1967-2020 = 100)

200

150

100

1967 1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Selvom der fortsat ventes fremgang på boligmarkedet, er det som udgangspunkt forventningen, at

prisstigningerne vil aftage til et tempo, hvor boligpriserne vokser omtrent i takt med indkomsterne.

Væksten i 2021 forventes at blive relativt høj på 10,4 pct., aftagende til 3,2 pct. i 2022. Udsigten til

fortsat fremgang på boligmarkedet understøttes af fremgang i indkomsterne, og dertil kommer den

seneste runde af feriepenge, der giver likviditet til nye boligkøbere kombineret med opsparede midler

under nedlukningen.

Forventningen om en mere moderat udvikling i anden halvdel af 2021 og i de følgende år skal ses på

baggrund af flere forhold. Den relativt høje vækst i 2021 hænger sammen med den stærke fremgang i

priserne i slutningen af 2020 og starten af 2021. Realkreditrenterne er dog steget siden årsskiftet,

hvilket isoleret set dæmper prisstigningerne. Derudover vil husholdningernes forbrugsmønster for-

mentlig i høj grad vende tilbage til mønstret fra før pandemien, i takt med at økonomien igen fungerer

uden større restriktioner. Et mere permanent skifte i boligefterspørgslen kan dog ikke udelukkes, hvil-

ket vil kunne understøtte efterspørgslen i de kommende år.

De senere års skærpelse af reguleringen (særligt udbetalingskravet på 5 pct., Vækstvejledning for

København og omegn og Århus og bekendtgørelse om god skik for boligkredit) forventes at bidrage til

en mere moderat prisvækst fremadrettet. Det gælder specielt i de store byer, da disse tiltag gradvist

vil være bindende for flere husholdninger i takt med, at priserne stiger, hvis husholdningernes formue

og indkomst ikke følger med boligprisudviklingen.

På længere sigt vil de nye regler for boligbeskatning, der implementeres i 2024, bidrage til at stabili-

sere udsving i boligpriserne. En analyse fra Nationalbanken i 2017 og Skatteministeriet i 2018 peger

på, at det vil føre til lidt lavere priser på ejerlejligheder, mens det omvendt vil have en svagt positiv

effekt for prisudviklingen på enfamiliehuse set for hele landet.

Regeringen har noteret sig, at Det Systemiske Risikoråd på sit næste møde forventer at henstille om

at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet. Regeringen har ikke

planer om indgreb på boligmarkedet. Regeringen følger selvfølgelig udviklingen tæt og vil tage stilling

til Rådets henstilling, når den foreligger.

2.5 Betalingsbalancen

Danmark har siden 2010 haft overskud på betalingsbalancen på mere end 6 pct. af BNP, som hoved-

sageligt er tilvejebragt ved overskud på handlen med varer og tjenester samt overskud på løn- og for-

mueindkomst i forhold til udlandet. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster udgjorde

181,2 mia. kr. i 2020, svarende til 7,8 pct. af BNP. Overskuddet på tjenestebalancen var betydeligt

lavere i forhold til det foregående år, som følge af coronakrisens påvirkning af handelen med tjeneste-

ydelser. I forhold til varehandelen kan overskuddet i høj grad tilskrives produkter, der ikke krydser den

danske grænse (merchanting and processing), samt overskud på handelen med medicinalprodukter.

Overskuddet på betalingsbalancen ventes at udgøre godt 7 pct. af BNP i 2021 og 2022 for derefter at

aftage til 5,5 pct. af BNP frem mod 2025,

jf. figur 2.11.

De store overskud på betalingsbalancen i de

senere år afspejler blandt andet en stor opsparingstilbøjelighed hos husholdningerne. Der forventes

en tilbagevenden til en mere normal forbrugstilbøjelighed i de kommende år, hvilket bidrager til at

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

overskuddet reduceres. Samtidig ventes virksomhedernes finansielle opsparing at aftage i takt med at

investeringsbehovet stiger.

Figur 2.11

Betalingsbalancens løbende poster

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Vare- og tjenestebalance

Løn- og formueindkomst

Løbende overførsler

Betalingsbalance

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster bidrager til at øge Danmarks nettoformue over for

udlandet, som forventes at vokse til mere end 110 pct. af BNP i 2025,

jf. tabel 2.2.

Det trækker i sig

selv i retning af højere formueindkomster. Omvendt ventes de gradvist stigende renter i prognoseperi-

oden at reducere afkastet på den danske formue relativt til udlandets på grund af sammensætningen

af formuens aktiver og passiver.

Tabel 2.2

Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettoaktiver over for udlandet

Pct. af BNP

Investeringskvote, privat sektor

Opsparingskvote, privat sektor

Privat finansiel opsparing

Offentlig saldo

Betalingsbalancen, løbende poster

Nettoaktiver, ultimo

Gennemsnit

1995-2019

18,3

22,0

4,0

0,4

4,4

10,0

2020

19,5

27,4

9,0

-1,1

7,8

63,7

2021

19,5

28,4

10,3

-3,3

7,0

85,6

2022

19,4

26,5

8,2

-0,9

7,3

102,9

2023

19,6

26,6

7,5

-0,7

6,8

106,0

2024

20,0

26,6

7,0

-0,6

6,3

109,3

2025

20,2

25,5

5,5

0,0

5,5

111,7

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 2

De økonomiske udsigter

Bilag 2.1 – Nøgletal for dansk økonomi 2019-2025

Bilagstabel 2.1

Nøgletal for dansk økonomi 2019-2025

2019

Outputgab og reale vækstrater, pct.

BVT

BNP

Outputgab (pct. af BNP)

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Eksport

Import

Prisudvikling, pct.

Forbrugerpriser

Betalingsbalance mv., pct. af BNP

Betalingsbalance

Privat finansiel opsparing

Arbejdsmarked og produktivitet

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Beskæftigelsesvækst (pct.)

Registreret bruttoledighed (1.000 pers.)

Strukturel bruttoledighed (1.000 pers.)

Timeproduktivitet, hele økonomien

Timeproduktivitet, private byerhverv

Vækst i BVT pr. beskæftiget

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Beskæftigelsesvækst (pct.)

1,1

1,2

104

114

1,7

2,1

1,7

1,1

1,2

0,3

-0,7

133

122

0,3

0,8

-2,3

0,3

-0,7

-0,1

0,2

124

122

1,0

2,0

1,6

-0,1

0,2

1,0

1,2

118

117

0,8

1,2

2,5

1,0

1,2

0,3

0,5

113

1,4

1,3

0,3

0,5

0,1

111

1,1

1,2

0,1

0,3

112

1,1

1,2

1,1

0,3

8,9

5,2

7,8

9,0

7,0

10,3

7,3

8,2

6,8

7,5

6,3

7,0

5,5

0,7

0,4

1,1

1,5

2,0

2,2

1,4

1,2

2,8

5,0

2,4

-1,9

-0,1

2,1

-7,7

-4,8

2,4

3,2

1,3

4,2

4,8

4,4

0,1

4,0

6,7

5,8

2,4

1,2

4,2

2,6

3,2

2,3

0,9

2,4

2,2

3,4

2,2

1,1

2,1

1,7

2,8

2,9

2,8

0,5

-3,0

-2,7

-1,8

1,9

2,1

-0,8

3,7

3,8

0,2

1,8

2,3

0,0

1,3

0,0

1,4

1,3

0,0

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Anm.: Forløbet i 2023-2025 er beregningsteknisk.

Den offentlige forbrugsvækst i 2019 og 2020 er opgjort ved outputmetoden. Den skønnede offentlige

forbrugsvækst i 2021-2022 er beregningsteknisk forudsat ens ved hhv. input- og outputmetoden. Opgjort ved

inputmetoden inkl. afskrivninger udgør den offentlige forbrugsvækst 0,2 pct. i 2019 og 0,6 pct. i 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

3. Offentlig saldo og gæld frem

til 2025

3.1 Den faktiske offentlige saldo

Den faktiske offentlige saldo er ifølge Danmarks Statistik foreløbige nationalregnskabstal for 2020 op-

gjort til -1,1 pct. af BNP. Det er en væsentlig forbedring på ca. 2,4 pct. af BNP sammenlignet med

skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. Det lavere underskud afspejler blandt andet

markant højere indtægter fra pensionsafkastskatten og lavere udgifter end ventet i forbindelse med

kompensationsordninger relateret til COVID-19,

jf. boks 3.1 nedenfor.

Der skønnes, med baggrund i blandt andet væsentlige engangsudgifter, et underskud på den faktiske

offentlige saldo på 3,3 pct. af BNP i 2021. Underskuddet skønnes reduceret til 0,9 pct. af BNP i 2022,

hvorefter den faktiske offentlige saldo skønnes at bevæge sig mod balance i 2025,

jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1

Oversigt over den faktiske offentlige saldo

2020

Pct. af BNP

Offentlig saldo

-1,1

-3,3

-0,9

-0,7

-0,6

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Underskuddet i 2021 skønnes at overstige den almindelige nedre grænse for det faktiske budgetun-

derskud, der følger af Stabilitets- og Vækstpagten. Det forventes dog ikke at give anledning til henstil-

linger fra EU, idet EU-Kommissionen har tilkendegivet, at aktiveringen af den generelle undtagelses-

klausul både omfatter 2020 og 2021.

Underskuddet i 2021 skønnes gradvist reduceret frem mod 2025. Det skal især ses i lyset af, at de

ekstraordinært høje engangsudgifter afledt af COVID-19 i 2021 ikke forventes at bære med over i ef-

terfølgende år. Derudover bidrager den generelle forventede fremgang i den økonomiske aktivitet til

stigende skatteindtægter og faldende udgifter til ledighedsrelaterede indkomstoverførsler sammenlig-

net med 2021. Hertil kommer en gradvis forbedring af den underliggende strukturelle saldo.

Skønnene for den faktiske saldo i de aktuelle år er behæftet med betydelig usikkerhed, som generelt

er større i perioder med væsentlige omslag i økonomien.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Boks 3.1

Opgørelse af den offentlige saldo i 2020 baseret på foreløbige nationalregnskabstal

Danmarks Statistik har i marts 2021 offentliggjort en opgørelse af den offentlige saldo i 2020 baseret på foreløbige

regnskabstal. Der er aktuelt opgjort et faktisk offentligt underskud på ca. 27 mia. kr. – svarende til ca. 1,1 pct. af

BNP. Det er det første underskud siden 2016, men er alligevel yderst begrænset set i lyset af den økonomiske situ-

ation og sammenlignet med situationen i en lang række andre lande.

Det relativt begrænsede underskud set i lyset af coronapandemien og den delvise nedlukning af samfundet i løbet

af 2020 afspejler bl.a., at den økonomiske udvikling i Danmark generelt har været relativt gunstig set i sammenlig-

ning med mange andre lande. Desuden har udviklingen på finansmarkederne givet anledning til væsentligt højere

indtægter fra pensionsafkastskat end forventet i løbet af 2020. Samtidig bidrager de ekstraordinære personskatte-

indtægter knyttet til udbetalingen af de indefrosne feriemidler isoleret set til en forbedring af den faktiske offentlige

saldo i 2020.

Det offentlige underskud i 2020 er markant lavere end skønnet i Finansministeriets prognoser i løbet af 2020. Det

foreløbigt opgjorte underskud i 2020 er således ca. 54 mia. kr. lavere end skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

de-

cember 2020,

jf. tabel a.

Det kan især henføres til højere indtægter fra pensionsafkastskat, selskabsskat og moms

samt lavere udgifter til subsidier og offentligt forbrug end skønnet i december. I modsat retning trækker bl.a. højere

udgifter til offentlige kapitaloverførsler og offentlige investeringer end skønnet i december.

Den væsentlige afvigelse og de store justeringer af skønnet for den faktiske offentlige saldo i løbet af 2020 skal ses i

sammenhæng med den ekstraordinære økonomiske situation som følge af COVID-19, hvor der er væsentlig større

usikkerhed end i en normalsituation.

Tabel a

Den faktiske offentlige saldo i 2020

2020

Mia. kr.

Foreløbige regnskabstal

Skøn i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020

Forskel

Heraf pensionsafkastskat

Heraf selskabsskatter (ekskl. Nordsø-indtægter)

Heraf moms

Heraf subsidier

Heraf offentligt forbrug

Heraf kapitaloverførsler til virksomheder

Heraf offentlige investeringer

Heraf øvrige udgifts- og indtægtsposter

-26,7

-80,6

54,0

28,5

6,8

5,0

17,6

10,5

-7,7

-3,5

-3,3

Kilde: Danmarks Statistik,

Økonomisk Redegørelse,

december 2020 samt egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Saldoen for de offentlige delsektorer

De offentlige delsektorer består af staten, kommuner og regioner samt sociale kasser og fonde. I

Danmark er det som udgangspunkt kun statens saldo, der kan afvige markant fra balance, navnlig set

over en årrække. Underskuddet på statens saldo skønnes til 3,3 pct. af BNP i 2021,

jf. tabel 3.2.

Sta-

tens underskud skønnes at aftage frem mod 2025, hvor der skønnes balance mellem indtægter og

udgifter.

Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele fremskrivnin-

gen, dvs. fra og med 2021. Den kommunale sektors saldo skal som udgangspunkt være i balance op-

gjort på kassebasis, men opgjort på nationalregnskabsform kan der i enkelte år være overskud eller

underskud. Saldoen for de sociale kasser og fonde er ligeledes forudsat at være i balance i hele frem-

skrivningsperioden.

Tabel 3.2

Oversigt over den faktiske offentlige saldo

2020

Pct. af BNP

Staten

Kommuner og regioner

Sociale kasser og fonde

-1,3

0,1

0,0

-3,3

0,0

-0,9

0,0

-0,7

0,0

-0,6

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ændring af skøn for den faktiske saldo i forhold til decembervurderingen

Skønnene for den faktiske offentlige saldo i 2021 og 2022 er opdateret sammenlignet med vurderin-

gen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. I 2021 er det skønnede offentlige underskud øget

med knap 2 pct. af BNP – svarende til ca. 47 mia. kr. – sammenlignet med decembervurderingen. I

2022 skønnes budgetunderskuddet derimod reduceret med ca. 0,7 pct. af BNP – svarende til ca. 16

mia. kr.,

jf. tabel 3.3.

Den skønnede forværring af den faktiske offentlige saldo i 2021 sammenlignet med decembervurde-

ringen drives overvejende af en opjustering af udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomhe-

der samt en nedjustering af de skønnede indtægter fra pensionsafkastskatten. I modsat retning træk-

ker blandt andet en opjustering af de skønnede momsindtægter og indtægter fra selskabsskat.

Stigningen i udgifterne til subsidier i 2021 skyldes altovervejende forventede udgifter til kompensati-

onsordninger til erhvervslivet, herunder særligt til lønkompensationsordningen, kompensationsordnin-

gen for virksomheders faste omkostninger og kompensationsordningen for selvstændige. Kompensa-

tionsordningerne har været gældende i hele 2021 frem til nu og er forlænget til udgangen af juni som

led i

Rammeaftale om plan for genåbning af Danmark

(marts 2021).

Den store stigning i udgifterne til kapitaloverførsler til virksomheder i 2021 skyldes overvejende

Aftale

om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19

(januar 2021). De skønnede

udgifter til erstatning er beregningsteknisk placeret i 2021 i fremskrivningen.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Nedjusteringen af de skønnede indtægter fra pensionsafkastskat kan henføres til en forudsætning om

gradvist stigende renter gennem året – målt i forhold til det meget lave niveau ved årsskiftet, og der-

med et lavere forventet afkast fra obligationer og rentederivater end skønnet i december.

Opjusteringen af de skønnede momsindtægter kan henføres til, at de regnskabsførte momsindtægter

i 2020 blev højere end forventet i decembervurderingen. Det afspejler en gunstigere makroøkonomisk

udvikling i løbet af 2020, og det højere 2020-niveau for momsindtægterne skønnes samlet set at

bære med videre i 2021 og 2022.

Tabel 3.3

Ændrede skøn for den faktiske saldo i 2021-2022

2021

Mia. kr.

Økonomisk Redegørelse,

december 2020

+ ændret skøn for indtægter fra moms

+ ændret skøn for selskabsskatter (ekskl. Nordsø-indtægter)

+ ændret skøn for indtægter fra pensionsafkastskat

+ ændret skøn for offentlige forbrugsudgifter

+ ændret skøn for udgifter til indkomstoverførsler

+ ændret skøn for udgifter til subsidier

+ ændret skøn for kapitaloverførsler til virksomheder

+ ændret skøn for nettorenter

+ ændret skøn for øvrige udgifts- og indtægtsposter

Danmarks Konvergensprogram 2021

-31,1

5,1

3,8

-11,5

-1,1

-1,2

-21,6

-18,5

-0,4

-1,2

-77,7

-38,1

5,7

2,2

9,1

-0,2

-0,8

0,0

-1,4

1,3

0,1

-22,0

2022

Pct. af BNP

Økonomisk Redegørelse,

december 2020

Danmarks Konvergensprogram 2021

-1,3

-3,3

-1,5

-0,9

Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter

eller lavere offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af

lavere indtægter eller højere udgifter.

Kilde: Egne beregninger.

Forbedringen af den faktiske offentlige saldo i 2022 sammenlignet med decembervurderingen drives

hovedsageligt af højere skønnede indtægter fra pensionsafkastskat og moms.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.2 Strukturel saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser ved

den givne finanspolitik og er et centralt styringsinstrument i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Den

strukturelle saldo renses – i modsætning til den faktiske saldo – for virkningen af konjunkturudsving

og en række andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål for den reelle stilling på de of-

fentlige finanser.

Den mellemfristede fremskrivning i Danmarks Konvergensprogram 2021 er baseret på en opdateret

konjunkturvurdering samt nye politiske aftaler og nye oplysninger mv. Den strukturelle saldo skønnes

aktuelt til 0,3 pct. af BNP i 2020, -0,5 pct. af BNP i 2021 og -0,3 pct. af BNP i 2022,

jf. tabel 3.4.

Det

svarer til en opjustering af den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP i 2020 og en nedjustering på 0,1

pct. af BNP i 2021, mens skønnet for 2022 er på linje med den seneste vurdering i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse,

december 2020.

I 2020 kan opjusteringen af den strukturelle saldo særligt tilskrives, at der indgår et betydeligt mindre

offentligt forbrug i Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse for 2020 sammenlignet med skønnet i

december. I 2021 skal nedjusteringen ses i sammenhæng med, at finanspolitikken er lempet med

yderligere 2,4 mia. kr. (svarende til 0,1 pct. af BNP) siden vurderingen i december. Dermed tilrette-

lægges finanspolitikken i 2021 helt til budgetlovens underskudsgrænse, ligesom det blev planlagt i

forbindelse med fremlæggelsen af regeringens finanslovforslag for 2021 i august 2020,

jf. DK2025 -

en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.

Tabel 3.4

Skøn for den strukturelle saldo

2020

Pct. af BNP

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig

genopretning af dansk økonomi,

august 2020

Økonomisk Redegørelse,

december 2020

Konvergensprogram 2021,

april 2021

-0,4

-0,2

0,3

-0,5

-0,4

-0,5

-0,3

-0,1

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

Kilde:

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,

august 2020 og

Økonomisk Redegørelse,

december

2020 og egne beregninger.

I den opdaterede fremskrivning til konvergensprogrammet er der udsigt til en underliggende forbed-

ring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP i perioden 2023-2025 (svarende til ca. 2,4 mia. kr. år-

ligt) sammenlignet med den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2020, hvilket særligt kan

henføres til højere skønnede strukturelle nettorenteindtægter. Inden for målet om strukturel balance i

2025 er der således rum til yderligere finanspolitiske disponeringer. Det gælder tilsvarende i 2023-

2024 for så vidt angår udgifter, der ligger uden for udgiftslofterne.

Den underliggende forbedring af de offentlige finanser i perioden 2023-2025 udmøntes til en udvi-

delse af krigskassen i 2023 og 2024, et løft af de offentlige investeringer i 2024 og 2025 samt en for-

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

øgelse af det finanspolitiske råderum i 2025,

jf. nærmere i afsnit 3.4 og 3.5.

På den baggrund skøn-

nes den strukturelle saldo således til -0,1 pct. af BNP i 2023-2024 og strukturel balance i 2025 på linje

med forløbet i

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,

august

2020.

Fra faktisk til strukturel saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo korrigeres for de

udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold. Det drejer

sig blandt andet om de ofte store fluktuationer i indtægterne fra pensionsafkastskatten og olie- og

gasindvindingen i Nordsøen. Herudover korrigeres den faktiske offentlige saldo for en række en-

gangsforhold, der kan have betydelig størrelsesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givet

år er dermed et skøn for, hvor stort det offentlige over- eller underskud ville have været i en normal

situation, dvs. en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de

offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.

Eksempelvis beregnes den strukturelle saldo til -0,5 pct. af BNP i 2021 med udgangspunkt i skønnet

for den faktiske offentlige saldo på -3,3 pct. af BNP,

jf. tabel 3.5

(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2021

(målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab) skønnes værre end i en normalsituation,

skal den faktiske saldo korrigeres for den ugunstige virkning på den faktiske saldo, som de negative

konjunkturgab indebærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca.

-0,4 pct. af BNP i 2021 (pkt. 2).

Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en række særlige ind-

tægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2021 skønnes blandt andet lavere faktiske indtægter fra pensions-

afkastskatten end i en normalsituation, ligesom udgifterne til de såkaldte specielle budgetposter er

højere end det beregnede strukturelle niveau (grundet ekstraordinære COVID-19-udgifter af engangs-

karakter). Sådanne forhold korrigeres der for i beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set

svarer korrektionen for pkt. 3-9 til -1,7 pct. af BNP i 2021.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan være nogle

særlige engangsforhold (udover for de specielle budgetposter) af ikke-tilbagevendende karakter, som

påvirker den faktiske saldo uden at have særlig betydning for den underliggende stilling på de offent-

lige finanser. I 2021 vedrører disse særlige forhold navnlig engangsudgifterne (netto) direkte relateret

til inddæmning og afbødning af COVID-19 på ca. 27¾ mia. kr. (ud over dem, der konteres på de spe-

cielle budgetposter mv.), og i modsat retning, ekstraordinære personskatteindtægter fra udbetalingen

af de resterende to ugers indefrosne feriepenge på ca. 13¼ mia. kr. Forholdene vurderes at have ka-

rakter af engangsforhold og påvirker derfor ikke den strukturelle saldo,

jf. også bilag 3.2.

Engangsudgifter og engangsindtægter er således neutrale for den strukturelle saldo, herunder også

de COVID-19-udgifter, der afholdes til blandt andet kompensationsordninger mv. Hvis der

illustrativt

ikke korrigeres for COVID-19-engangsforhold skønnes den strukturelle saldo med usikkerhed til -1,8

pct. af BNP i 2021.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.5

Fra faktisk til strukturel saldo

2020

Pct. af BNP

1. Faktisk Saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunkturgab

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

Heraf COVID-19-relaterede tiltag

Heraf skatteindtægter fra udbetaling af feriepenge

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)

Illustrativ strukturel saldo inkl. COVID-19 engangsforhold

-0,7

0,1

0,0

0,9

0,0

0,1

-1,2

-0,6

-1,6

0,9

0,3

-1,4

-0,4

0,1

0,0

-0,8

-0,1

0,0

-1,0

-0,7

-1,2

0,6

-0,5

-1,8

0,1

0,2

0,0

-0,3

-0,1

0,1

-0,6

0,0

-0,3

-0,4

0,0

-0,5

-0,1

0,0

-0,1

-0,3

0,0

-0,5

0,0

-0,1

0,0

-0,1

-0,2

0,0

-1,1

-3,3

-0,9

-0,7

-0,6

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af

udgiftslofterne (hhv. 2020-fremskrivning, august 2016 for 2020, 2025-fremskrivning, august 2017 for 2021,

Opdateret 2025-forløb,

august 2018 for 2022,

Opdateret 2025-forløb,

oktober 2019 for 2023 og

DK2025,

august 2020

for 2024) justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i forhold til skønnet

ved loftfastsættelsen. Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn svarer til ca. -0,08 pct. af BNP i 2020,

ca. -0,05 pct. af BNP i 2021-2023 og og -0,01 pct. af BNP i 2024.

Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 svarende til i

alt ca. 16,5 mia. kr. i 2020 og 17,4 mia. kr. i 2021. Der er korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som

følge af

Forlig om tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017). Det er beregningsteknisk forudsat, at tilbagebetalingen til

boligejerne udgør ca. 1,3 mia. kr. i 2021 og 12,6 mia. kr. i 2022. I 2022 er der også korrigeret for udbetaling af

efterlønsbidrag i forbindelse med

Aftale om ny ret til tidlig pension

svarende til ca. 2,1 mia. kr.

Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19

svarende til i alt ca. 37,1 mia. kr. i 2020 og 27,7 mia. kr. i 2021. Hertil kommer engangsskatteindtægterne fra

udbetalingen af indefrosne feriepenge på ca. 20,4 mia. kr. i 2020 og 13,2 mia. kr. i 2021. I 2020 er der korrigeret

for nye oplysninger om de offentlige indtægter (inkl. oplysninger ift. udbetaling af indefrosne feriepenge), som

endnu ikke vurderes afspejlet i Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske offentlige saldo. I 2020-2024 er der

endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som planlægges i perioden 2021-2026, men påvirker den

strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i

tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Opgjort inkl. COVID-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.

Økonomien forudsættes strukturel og den faktiske og strukturelle saldo er således sammenfaldende.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.3 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Siden udbruddet af coronakrisen er der gennemført en ekspansiv finanspolitik med både hjælpepak-

ker og stimuli-tiltag, som bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen og aktiviteten. Finans- og

strukturpolitikken skønnes således samlet set at øge BNP med ca. 2 pct. i 2020, 3¼ pct. i 2021 og 2

pct. i 2022. Tilsvarende skønnes en markant understøttelse af beskæftigelsen. Uden bidraget fra den

ekspansive finanspolitik havde der således alt andet lige været udsigt til betydelige negative output-

og beskæftigelsesgab i 2020-2022,

jf. figur 3.1 og 3.2.

Figur 3.1

Outputgab

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

2020

2021

2022

Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Outputgab med besluttet politik

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Figur 3.2

Beskæftigelsesgab

1.000 personer

-20

-40

-60

-80

-100

2020

2021

2022

Beskæftigelsesgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Beskæftigelsesgab med besluttet politik

1.000 personer

-20

-40

-60

-80

-100

Anm.: Virkningen på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigelses-

gabet i et enkelt år (inkl. afledte private investeringer og midlertidige kompensationsordninger mv).

Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og struktur-politikken i forhold til 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Finans- og strukturpolitikkens samlede virkning på kapacitetsudnyttelsen i 2020-2022 er helt overve-

jende drevet af efterspørgselsvirkningen af den førte finanspolitik, som isoleret set skønnes at under-

støtte beskæftigelsen med ca. 55.000 personer i 2020, 85.000 personer i 2021 og 40.000 personer i

2022,

jf. tabel 3.6.

Heri indgår også, at hjemsendte med lønkompensation tælles som beskæftigede. I

2020 kan størstedelen af bidraget til aktivitetsvirkningerne tilskrives kompensationsordningerne ved-

rørende COVID-19 mv., mens bidraget fra den mere traditionelle finanspolitik skønnes at udgøre en

tiltagende andel af virkningerne i 2021 og 2022. Virkningen dækker blandt andet over udbetalingen af

feriepenge og øvrige stimuli-tiltag mv.

Finans- og strukturpolitikkens gennemsnitlige virkning på kapacitetsudnyttelsen over perioden 2020-

2022 som helhed skønnes i omtrent samme størrelsesorden som i seneste konjunkturvurdering fra

Økonomisk Redegørelse,

december 2020. De skønnede aktivitetsvirkninger i de enkelte år er imidler-

tid ændret, idet virkningen er nedjusteret i 2020 og opjusteret i 2021. Nedjusteringen af virkningen i

2020 skal ses i sammenhæng med, at udgifterne til kompensationsordningerne vedrørende COVID-

19 mv. blev lavere end forudsat i december, og at der er opgjort et lavere offentligt forbrug i 2020

ifølge Danmarks Statistiks foreløbige nationalregnskabstal. I 2021 er opjusteringen af virkningerne

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

drevet af øgede udgifter til kompensationsordningerne til COVID-19 mv., som er blevet forlænget som

følge af vinterens smittebølge og nedlukninger mv.

Tabel 3.6

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (flerårige effekter)

2020

Pct. af BNP

1. Virkning på outputgab ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag

2. Virkning af midlertidige kompensationsordninger mv. vedr. COVID-19

3. Virkning på outputgab inkl. midlertidige COVID-19 tiltag (1+2)

- Heraf efterspørgselsvirkning

0,6

1,3

1,9

2,0

1,9

1,4

3,3

3,5

1,6

0,4

2,0

2,3

2021

2022

1.000 personer

1. Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. COVID-19

2. Virkning af midlertidige kompensationsordninger mv. vedr. COVID-19.

3. Virkning på beskæftigelsesgab inkl. COVID-19 tiltag (1+2)

- Heraf efterspørgselsvirkning

Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens bidrag til

output- og beskæftigelsesgabet i det enkelte år.

Opgjort ekskl. virkningen af COVID-19-tiltag, som behandles som engangsforhold i opgørelsen af den struktu-

relle saldo, herunder kompensationsordninger mv. Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetaling af indefrosne

feriepenge i 2020 og 2021, investeringer i regi af Landsbyggefonden i forlængelse af boligaftalen fra 2020 samt

afledte private investeringer som følge af klimaaftale 2020,

Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn

omstilling af vejtransporten

Aftale om grøn skattereform,

herunder virkningen af investeringsvinduet i 2021 og 2022.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I de efterfølgende år frem mod 2025 er finanspolitikken også tilrettelagt ekspansivt, men lempelserne

er gradvist aftagende i takt med den forudsatte konjunkturfremgang og udfasningen af de midlertidige

kompensationsordninger. Finanspolitikken strammes således gradvist fra 2022 og frem målt år-til-år i

forhold til det lempelige udgangspunkt,

jf. tabel 3.7.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.7

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetspresset (ét-årige effekter)

2020

Pct. af BNP

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitets-

udnyttelsen ekskl. midlertidige COVID-19 tiltag

Virkning af midlertidige kompensationsordninger mv.

Finanseffekt inkl. COVID-19 tiltag

0,6

1,3

1,9

1,2

0,0

1,3

-0,4

-0,9

-1,3

-0,6

-0,3

-0,8

-0,4

-0,1

-0,6

0,2

-0,1

0,1

2021

2022

2023

2024

2025

Anm.: Den ét-årige finanseffekt er en opgørelse af finans- og strukturpolitikkens bidrag til ændringer af outputgabet i et

enkelt år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.4 Finanspolitisk råderum

Danmarks Konvergensprogram 2021

indeholder et opdateret skøn for det finanspolitiske råderum

frem mod 2025. Det finanspolitiske råderum er et mål for den højest mulige offentlige forbrugsvækst –

givet øvrig besluttet politik i øvrigt – inden for målet om strukturel balance på de offentlige finanser i

2025.

Det finanspolitiske råderum for de enkelte år udmøntes hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af

finanspolitikken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt finanslov-

forslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Råderummet for 2021 er således udmøntet i for-

bindelse med finanslovsaftalen for 2021 mv.

Tabel 3.8

Opdateret finanspolitisk råderum

2022

Målt ift. niveauet i 2021 (mia. kr., 2021-priser)

DK2025,

august 2020

Konvergensprogram 2021

Konvergensprogram 2021 korrigeret for midlerti-

dige forhold i 2021 relateret til COVID-19

�½

5�½

4¾

9¾

14¼

8¾

13�½

19�½

14�½

19�½

2023

2024

2025

Anm.: Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende ud i tid.

Kilde:

DK2025,

august 2020 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

I den seneste mellemfristede fremskrivning i

DK2025 - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning

af dansk økonomi,

august 2020 blev det finanspolitiske råderum beregnet til ca. 19�½ mia. kr. i 2025

målt i forhold til udgiftsniveauet i 2021, dvs. i forhold til det budgetterede niveau for finanslovsåret. I

indeværende konvergensprogram er der taget højde for de aftaler, der er indgået siden august 2020

samt øvrige nye oplysninger mv. På den baggrund er det finanspolitiske råderum opgjort til ca. 19�½

mia. kr. i 2025 (målt i forhold til udgiftsniveauet i 2021), når der korrigeres for virkningen af midlerti-

dige forhold i 2021 relateret til COVID-19. Det er uændret i forhold til seneste opgørelse i

DK2025,

august 2020.

Hvis der ikke korrigeres for disse midlertidige forhold, udgør det finanspolitiske råderum 14�½ mia. kr.

frem mod 2025,

jf. tabel 3.8.

Det afspejler, at håndteringen af coronakrisen indebærer en række mid-

lertidige merudgifter, som i Konvergensprogrammet påvirker udgiftsniveauet i 2021. Det opdaterede

finanspolitiske råderum skal blandt andet ses i sammenhæng med en række modsatrettede forhold,

som er beskrevet i

boks 3.2.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Boks 3.2

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2020

Siden det mellemfristede forløb i august 2020 er der indregnet nye oplysninger, der påvirker råderummet,

jf. tabel a.



Midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19:

Midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19 giver anled-

ning til et midlertidigt højt udgiftsniveau i 2021, der isoleret set reducerer den mulige udgiftsvækst i de efterføl-

gende år målt i forhold til 2021. De ekstraordinære og midlertidige COVID-19-udgifter, der påvirker udgiftsni-

veauet i 2021, reducerer imidlertid ikke prioriteringsrummet til nye udgiftstiltag efter 2021.

Aftale om ny ret til tidlig pension (oktober 2020):

I aftalen indgår et finansieringsbidrag fra nytænkning af beskæf-

tigelsesindsatsen på ca. 1 mia. kr. fra 2024. I fremskrivningen er det beregningsteknisk lagt til grund, at bespa-

relsen udmøntes som lavere driftsudgifter i kommunerne, hvilket isoleret reducerer den højest mulige offentlige

forbrugsvækst, men ikke råderummet til øvrige formål.

Aftale om finansloven for 2021 og Aftale om stimuli og grøn genopretning (december 2020):

I aftalerne er der

samlet set prioriteret flere midler til initiativer, der påvirker det offentlige forbrug i 2021 end i 2025, hvilket isoleret

set reducerer den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2025. Hertil kommer afvigelser i de præcise

forudsætninger om år-til-år virkningen af det forudsatte hjemtag af midler fra EU's genopretningsfacilitet.

Underliggende forbedring af den strukturelle saldo:

Nye oplysninger, herunder højere skønnede strukturelle net-

torenteindtægter, indebærer en underliggende forbedring af den strukturelle saldo med 0,1 pct. af BNP i 2025.

Inden for målet om strukturel balance i 2025 øger det isoleret manøvrerummet med ca. 2�½ mia. kr. Heraf priori-

teres ca. 1�½ mia. kr. til et løft af rammen til offentlige investeringer og 1 mia. kr. til en forøgelse af råderummet.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.:

Øvrige forhold mv. dækker blandt andet over virkningen af de tekniske

ændringsforslag, skøn for øvrige loftsbelagte udgifter, herunder blandt andet udviklingsbistand, samt merudgifter

relateret til COVID-19, som indgår i opgørelsen af den strukturelle saldo.



Tabel a

Ændringer i det finanspolitiske råderum siden august 2020

2025

Mia. kr. (2021-priser)

DK2025,

august 2020

+ Midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19

Aftale om ny ret til tidlig pension

(oktober 2020)

Aftale om finansloven for 2021

Aftale om stimuli og grøn genopretning

(december 2020)

+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo

+ Øvrige forhold, tekniske justeringer mv.

Konvergensprogram 2021

med virkning af midlertidige forhold i 2021

Konvergensprogram 2021

korrigeret for midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19

19�½

-5

-1

-¾

14�½

19�½

Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den højest mulige offentlige forbrugsvækst ekskl. afskrivninger inden

for målet om strukturel balance i 2025 og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.

Øvrige forhold, tekniske justeringer mv. dækker bl.a. over virkningen af de tekniske ændringsforslag, skøn for

øvrige loftsbelagte udgifter, herunder bl.a. udviklingsbistand, samt merudgifter relateret til COVID-19, som ind-

går i opgørelsen af den strukturelle saldo.

Kilde: Danmarks Statistik,

DK2025,

august 2020 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

På baggrund af den opdaterede beregning af det finanspolitiske råderum er der i perioden 2022-2025

plads til en offentlig forbrugsvækst på ca. 0,9 pct. årligt, når der korrigeres for midlertidige forhold re-

lateret til COVID-19,

jf. også afsnit 3.5.

Det er større end den gennemsnitlige årlige vækst i det demo-

grafiske træk, der i samme periode udgør ca. 0,5 pct. Den samlede vækst i det demografiske træk i

2025 målt i forhold til 2021 er beregnet til ca. 11 mia. kr.

Det offentlige forbrug er vokset med ca. 3¾ mia. kr. i 2020, mens regeringens prioriteringer på finans-

loven for 2021 mv. indebærer, at det offentlige forbrug kan vokse med ca. 16¾ mia. kr. i 2021 og ca.

11¾ mia. kr. korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19 i 2021. Det indebærer samlet

set, at der er plads til en mulig vækst i det offentlige forbrug på ca. 34¾ mia. kr. frem mod 2025 målt i

forhold til 2019, hvor regeringen trådte til, eller ca. 1,1 pct. i offentlig forbrugsvækst om året i gennem-

snit,

jf. figur 3.3.

Figur 3.3

Offentlig forbrugsvækst og finanspolitisk råderum, 2020-2025

2020

2021

2022

2023

Offentlig forbrugsvækst i 2021

2024

Finanspolitisk råderum

2025

Offentlig forbrugsvækst i 2020

Offentlig forbrugsvækst

på 3¾ mia. kr. i 2020.

Offentlig forbrugsvækst på

ca. 11¾ mia. kr. i 2021

(korrigeret for COVID-19)

Finanspolitisk råderum på 19�½

mia. kr. fra 2021 til 2025.

(korrigeret for COVID-19)

Samlet mulig stigning i

offentligt forbrug på 34¾

mia. kr. fra 2019 til 2025.

Anm.: Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger). Det skraverede område angiver

virkningen af midlertidige forhold relateret til COVID-19 i 2021 målt i forhold til det samlede offentlige

forbrugsniveau i 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det samlede råderum i finanspolitikken frem mod 2025 er dog begrænset og vil skulle prioriteres med

omhu – herunder i forhold til den demografiske udvikling og det ambitiøse mål om at reducere udled-

ningen af drivhusgasser med 70 pct. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at en del af det

finanspolitiske råderum er reserveret til det besluttede løft af forsvaret i forbindelse med

Forsvarsforli-

get

(januar 2018) samt reserve til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv i forlængelse

Nordsøaftalen

(marts 2017). Eksklusiv disse reserverede midler er det finanspolitiske råderum til

øvrige prioriteringer ca. 2 mia. kr. lavere i 2025 målt i forhold til 2021,

jf. bilag 3.3.

Råderummet skal i

fravær af ny finansiering blandt andet dække de løbende årlige aftaler om finanslove samt kommuner

og regioners økonomi og uomgængelige merudgifter mv.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.5 Offentligt forbrug, offentlige investeringer og ramme til

håndtering af COVID-19

Offentligt forbrug og demografisk træk

Givet målet om strukturel balance i 2025 er der – når der ikke korrigeres for midlertidige COVID-19

udgifter under det offentlige forbrug i 2021 – plads til en gennemsnitlig offentlig forbrugsvækst på 0,7

pct. om året i perioden 2022-2025,

jf. figur 3.4.

Når der korrigeres for midlertidige forhold relateret til

COVID-19 er der i perioden 2022-2025 plads til en årlig offentlig forbrugsvækst på ca. 0,9 pct., hvilket

skal ses i sammenhæng med en gennemsnitlig vækst i det demografiske træk på 0,5 pct. årligt i

samme periode.

Figur 3.4

Offentlig forbrugsvækst og demografisk træk i

2022-2025

Pct.

1,0

Pct.

1,0

Tabel 3.9

Skøn for det offentlige forbrug

Realvækst, pct.

Decembervurdering, 2020

Konvergensprogram 2021

Ændring, pct.-point

2021

1,4

3,2

1,8

3,6

2022

-0,3

0,1

0,4

0,9

0,8

0,6

Korrigeret for midlertidige for-

hold relateret til COVID-19

Mia. kr., årets priser

Decembervurdering, 2020

Konvergensprogram 2021

- Ændring, mia. kr.

0,4

0,2

597,8

598,9

1,1

605,8

605,9

0,1

0,0

Gns. årlig vækst i offentlig

forbrug

Gns. årlig vækst i

demografisk træk

0,0

Korrigeret for midlertidige forhold relateret til covid-19

Anm.: Figur 3.4 viser den gennemsnitlige årlige vækst i hhv. det offentlige forbrug og det demografiske træk i 2022-

2025. Prikken angiver den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug i perioden 2022-2025, når der

korrigeres for midlertdige forhold realteret til COVID-19.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det offentlige forbrug skønnes at vokse realt med 3,2 pct. i 2021, hvilket er en opjustering på 1,8 pct.-

point i forhold til skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2020,

jf. tabel 3.9 og figur 3.5.

Opju-

steringen af den offentlige forbrugsvækst kan primært henføres til, at Danmarks Statistiks foreløbige

opgørelse indebærer et lavere niveau for det offentlige forbrug i 2020 end forudsat i decembervurde-

ringen. Desuden er det nominelle offentlige forbrug i 2021 opjusteret med 1,1 mia. kr. i forhold til de-

cembervurderingen, hvilket primært kan henføres til besluttede merudgifter relateret til COVID-19. I

modsat retning trækker en korrektion af det reale offentlige forbrug i forbindelse med hjemsendte

medarbejdere.

Hvis der justeres for midlertidige forhold relateret til COVID-19 i 2020 og 2021, skøn-

nes den offentlige forbrugsvækst til ca. 3,6 pct. i 2021.

Korrektionen følger Eurostats retningslinjer for den nationalregnskabsmæssige behandling af hjemsendte medarbejdere i

forbindelse med COVID-19. Det er beregningsteknisk antaget, at det reale offentlige forbrug i 2021 nedjusteres med ca.

0,4 pct. ift. skønnet i december som følge af afholdte lønudgifter i den offentlige sektor til arbejdstimer, der ikke er blevet

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

I 2022 er de skønnede nominelle offentlige forbrugsudgifter omtrent uændret i forhold decembervur-

deringen, mens den reale offentlige forbrugsvækst skønnes til 0,1 pct. Når der korrigeres for midlerti-

dige forhold relateret til COVID-19 i 2021, udgør skønnet for den offentlig forbrugsvækst ca. 0,9 pct. i

2022.

For 2023 og frem svarer den beregningstekniske offentlige forbrugsvækst til den højest mulige offent-

lige forbrugsvækst givet det mellemfristede mål om strukturel balance i 2025 (det finanspolitiske råde-

rum). I fremskrivningen kan de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger) vokse med i gennem-

snit ca. 0,9 pct. om året i perioden 2023-2025.

Figur 3.5

Offentlig forbrugsvækst, 2000-2025

Pct.

Figur 3.6

Offentigt forbrugsniveau, 2000-2025

Pct. af BNP

Gns. 1990-2007

00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Gns. 2023-2025

Gns. 00- Gns. 10- 2021

Regnskabstal

Beregningsteknisk

2022

2023

2024

2025

Skøn

Korrigeret for COVID-19

Anm.: Den offentlige forbrugsvækst er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger).

Kilde: Danmarks Statistik og egne breegninger.

På baggrund af den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug skønnes de offentlige forbrugsudgif-

ter at udgøre en let faldende andel af BNP frem mod 2025,

jf. figur 3.6.

Det skal primært ses i lyset af

det særligt høje udgiftsniveau i 2021 grundet midlertidige merudgifter til COVID-19. I perioden 2021-

2025 er de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP fortsat over et historisk gennemsnit fra før fi-

nanskrisen (1990-2007).

Offentlige investeringer

De offentlige investeringer, som andel af BNP, har de seneste år ligget på et historisk højt niveau og

forventes også at gøre det de kommende år,

jf. figur 3.7.

Skønnet for de offentlige investeringer i 2021 og 2022 er uændrede i forhold til

Økonomisk Redegø-

relse,

december 2020. Niveauet for 2023 er opjusteret i forhold til fremskrivningen i

DK2025 – en

grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,

august 2020, hvilket er en følge af

Aftale

realiseret. De samlede indregnede korrektioner i 2020-21 bidrager isoleret set til en realvækst i det offentlige forbrug på ca.

�½ pct. i 2021. Der henvises desuden til boks 8.5 i

Økonomisk Redegørelse,

august 2020, hvor der indgår en uddybende forkla-

ring om baggrunden for korrektionen.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

om stimuli og grøn genopretning

(december 2020). Hertil kommer, at der i fremskrivningen er priorite-

ret yderligere ca. 1¼ mia. kr. i 2024 og ca. 1�½ mia. kr. i 2025 til offentlige investeringer som led i ud-

møntningen af en underliggende forbedring af den strukturelle saldo i

Danmarks Konvergensprogram

2021.

Samlet set skønnes de samlede offentlige investeringer i perioden 2021-2025 at udgøre mellem 3,5

og 3,8 pct. af BNP. Niveauet for de offentlige investeringer har efter finanskrisen ligget over gennem-

snittet i perioden 1990-2007. Forløbet frem mod 2025 indebærer, at de samlede offentlige investerin-

ger stiger fra ca. 87 mia. kr. i 2021 til 97 mia. kr. i 2023, hvorefter de aftager til godt 90 mia. kr. i 2025

(2021-priser).

Figur 3.7

Offentlige investeringer, pct. af BNP

Pct. af BNP

4,0

3,8

3,5

3,3

3,0

2,8

2,5

2,3

Offentlige investeringer

Pct. af BNP

4,0

3,8

3,5

3,3

Figur 3.8

Offentlige investeringer, mia. kr. (2021-priser)

Mia. kr. (2021-priser)

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Bygninger og anlæg

Forskning og udvikling

3,0

2,8

2,5

2,3

Gennemsnit i perioden 1990-2007

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg, mens en

mindre del udgøres af forskning og udvikling,

jf. figur 3.8.

Det er væksten i investeringerne i bygninger

og anlæg, der bidrager til den markante samlede stigning i de offentlige investeringer frem mod 2023.

Ramme til håndtering af COVID-19

DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi,

august 2020 blev der af-

sat en midlertidig ramme til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. Rammen blev afsat til

håndtering af de løbende udgiftsbehov, der opstår som følge af coronapandemien. Samtidig har ram-

men givet mulighed for at igangsætte nye initiativer, der kan bidrage yderligere til den økonomiske

aktivitet, herunder med nye investeringer i fremtiden.

En væsentlig del af rammen er således udmøntet i regi af en række politiske aftaler indgået primo de-

cember 2020, herunder særligt

Aftale om stimuli og grøn genopretning, Aftale om grøn omstilling af

vejtransporten

Aftale om en grøn skattereform.

Sammen med den midlertidige nationale ramme

indgik forventet hjemtag af midler fra EU’s genopretningsfacilitet som finansiering af en række af initi-

ativerne i aftalerne.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Siden de indgåede aftaler er der disponeret yderligere midler fra den midlertidige ramme til nye CO-

VID-19-relaterede udgiftstiltag – særligt i 2021, men også i efterfølgende år, herunder blandt andet

som led i

Aftale om tillæg til aftale om genåbning af de generelle kompensationsordninger, Aftale om

yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende

mv.

Med afsæt i de indgåede aftaler er den midlertidige ramme på den baggrund samlet set nedjusteret i

den opdaterede fremskrivning i forbindelse med Konvergensprogrammet sammenlignet med august-

fremskrivningen. I modsat retning trækker dog, at den midlertidige ramme i 2021 isoleret er opskrevet

med 2,4 mia. kr. ved at lempe den strukturelle offentlige saldo med 0,1 pct. af BNP. Samtidig opjuste-

res rammen med 2,4 mia. kr. i 2023 og 1,2 mia. kr. i 2024 som led i udmøntningen af en underlig-

gende forbedring af den strukturelle offentlige saldo i forbindelse med Konvergensprogrammet.

I Konvergensprogrammet udgør rammen således 3,7 mia. kr. i 2021 faldende til 1,6 mia. kr. i 2024,

jf.

tabel 3.10.

Tabel 3.10

Justeringer af den midlertidige ramme til håndtering af COVID-19 siden

DK2025

2021

Mia. kr., 2021-priser

Ramme til håndtering af COVID-19 mv. i

DK2025,

august 2020

+ Nettoudmøntninger af rammen siden august

+ Lempelse af den strukturelle saldo i 2021

+ Udmøntning af underliggende forbedring af den

strukturelle offentlige saldo i 2023 og 2024

Ramme til håndtering af COVID-19 mv. i KP21

7,7

-6,4

2,4

3,7

6,2

-2,9

3,3

2,4

-1,4

2,4

3,4

1,0

-0,6

1,2

1,6

0,0

2022

2023

2024

2025

Kilde:

DK2025,

august 2020 og egne beregninger.

3.6 Udgifter og indtægter som andele af BNP

De offentlige udgifters andel af BNP nåede historisk høje niveauer i slutningen af 2000’erne, hvor der

i en årrække var relativt høj vækst i de offentlige udgifter, og hvor BNP faldt i kølvandet på den glo-

bale finanskrise. Når der tages højde for midlertidige bidrag, som fx udsving i konjunkturerne, har ud-

gifterne som andel af BNP været aftagende fra 2012 til 2019,

jf. figur 3.9.

I 2020 steg de primære ud-

gifter som andel af BNP og ventes at stige yderligere i 2021, hvilket blandt andet kan tilskrives de fi-

nanspolitiske stimuli-tiltag (ekskl. engangsudgifter) mv., som er iværksat for at modgå virkningen af

COVID-19. Frem mod 2025 vender de primære udgifter som andel af BNP tilbage til niveauet i årene

umiddelbart inden coronakrisen i takt med, at finanspolitikken normaliseres.

Skattetrykket renset for konjunktur og midlertidige forhold skønnes at udgøre en omtrent konstant an-

del af BNP i perioden 2019-2025,

jf. figur 3.10.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Figur 3.9

Primære udgifter som andel af BNP frem mod

2025

Pct. af BNP

Figur 3.10

Skattetryk frem mod 2025

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Primære udgifter

Primære udgifter renset for konjunktur og midlertidige forhold

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20 22 24

Skattetryk

Skattetryk renset for konjunktur og midlertidige forhold

Anm.: Skattetrykket er opgjort ekskl. nordsøindtægter. De primære udgifter omfatter de offentlige udgifter ekskl.

renteudgifter. De røde kurver afspejler tilnærmede opgørelser af skattetryk og de primære udgifter som andel af

BNP, hvor der blandt andet korrigeres for påvirkningen af konjunktursituationen, engangsindtægter fra

omlægning af kapitalpensioner og udbetaling af indefrosne feriepenge samt engangsudgifter fra udbetalingen af

efterlønsbidrag og kompensationsordninger for COVID-19 mv., samt midlertidige udsving i blandt andet

indtægter fra pensionsafkastskatten svarende til den metode, der anvendes i beregningen af den strukturelle

saldo. Opgørelsen af de primære udgifter og skattetrykket renset for konjunktur og midlertidige forhold er

beregnet med afsæt i et strukturelt BNP, som er behæftet med usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De faktiske offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter er opgjort til ca. 53 pct. af BNP i 2020. Udgiftstrykket skønnes fastholdt

på dette høje niveau i 2021, hvilket overvejende skal ses i lyset af de ekstraordinære midlertidige ud-

gifter forbundet med kompensationsordninger til erhvervslivet mv. i lyset af COVID-19. De samlede

udgifter skønnes således ca. konstante som andel af BNP fra 2020 til 2021. Herefter skønnes ande-

len at aftage til 49 pct. af BNP frem mod 2025,

jf. tabel 3.11.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.11

De offentlige udgifters sammensætning

2020

Pct. af BNP

Samlede offentlige udgifter (udgiftstryk)

Primære udgifter

- offentligt forbrug

- offentlige investeringer

- indkomstoverførsler

- subsidier

- øvrige primære udgifter

Renteudgifter

52,9

52,4

24,8

3,6

16,6

3,0

4,4

0,5

53,0

52,3

25,1

3,7

16,4

2,9

4,3

0,7

49,9

49,4

24,3

3,7

15,9

1,6

4,0

0,5

49,4

48,7

24,2

3,8

15,7

1,5

3,4

0,7

49,1

48,4

24,2

3,6

15,8

1,4

3,3

0,6

49,0

48,3

24,4

3,5

15,8

1,4

3,2

0,6

2021

2022

2023

2024

2025

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifts-

trykket er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer af det offentlige

forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjene-

steydelser – henføres til udgiftssiden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

offentlige forbrugsudgifter

udgjorde knap 25 pct. af BNP i 2020 og skønnes at udgøre godt 25 pct.

af BNP i 2021. Herefter skønnes forbrugsudgifterne reduceret til ca. 24¼ pct. af BNP i 2022 og fast-

holdt på dette niveau frem mod 2025. Det højere niveau i 2020 og 2021 skal blandt andet ses i lyset

af midlertidige udgifter til myndighedsopgaver relateret til COVID-19 i form af indkøb af værnemidler,

vacciner mv.

offentlige investeringer

skønnes at udgøre mellem 3�½ og 3¾ pct. af BNP i perioden frem mod

2025. Udgiftsforløbet skal primært ses i lyset af den underliggende profil i den politisk besluttede

ramme til offentlige investeringer i bygninger og anlæg frem mod 2025.

Udgifterne til

indkomstoverførsler

skønnes reduceret fra ca. 16�½ pct. af BNP i 2020 til ca. 15¾ pct. af

BNP i 2025. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af, at udgifterne til ledighedsrelaterede overførs-

ler skønnes reduceret fra 2020 til 2022. Fra 2022 til 2025 er udgiftsandelen for indkomstoverførslerne

nogenlunde konstant.

Udgifterne til

subsidier

er opgjort til ca. 3 pct. af BNP i 2020, hvilket er markant over normalniveauet.

Det afspejler de ekstraordinære udgifter til kompensationsordninger til erhvervslivet mv. i lyset af CO-

VID-19. Det høje niveau for udgifter til subsidier skønnes af samme årsag fastholdt i 2021, hvorefter

det forventes reduceret til ca. 1�½ pct. af BNP frem mod 2025.

De offentlige

renteudgifter

er opgjort til ca. �½ pct. af BNP i 2020. Frem mod 2025 skønnes renteudgif-

terne at udgøre et lidt højere niveau som andel af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

De faktiske offentlige indtægter

De samlede offentlige indtægter skønnes at blive reduceret fra godt 51�½ pct. af BNP i 2020 til ca. 49

pct. af BNP i 2025,

jf. tabel 3.12.

Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der for

2020 er tale om faktiske indtægter, hvor enkelte indtægtskilder lå særligt højt, mens fremskrivningen i

2025 er baseret på strukturelle forudsætninger.

Udviklingen er blandt andet påvirket af, at indtægterne fra

pensionsafkastskatten

– som afhænger af

udviklingen på de finansielle markeder og dermed kan svinge meget fra år til år – var forholdsvis høje

i 2020, svarende til 2,1 pct. af BNP, mens de i 2025 forudsættes at udgøre 1,2 pct., svarende til det

skønnede strukturelle niveau. Ud over aktier mv., har pensionsselskaberne en relativt stor andel af

deres aktiver placeret i obligationer, hvis værdi alt andet lige falder, hvis renterne stiger. Udsving i

renterne kan siges at ”flytte” skatteprovenu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for det

målte skattetryk og den faktiske offentlige saldo i enkeltår. Finanspolitikken tilrettelægges imidlertid

efter det strukturelle indtægtsniveau, og udsving i de årlige faktiske indtægter fra pensionsafkastskat-

ten har ikke nogen nævneværdig, realøkonomisk betydning.

Udviklingen dækker også over, at

personskatteindtægterne

udgjorde ca. 21,7 pct. af BNP i 2020 og

ventes at aftage til ca. 20,4 pct. af BNP i 2025. Det skal blandt andet ses i lyset af ekstraordinært høje

indtægter fra personskatter i 2020 og 2021 som følge af udbetaling af indefrosne feriemidler.

Øvrige indirekte skatter

omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og miljøafgifter,

afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter. Hertil kommer blandt andet indtægterne fra registreringsafgif-

ten, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, lønsumsafgiften og

tinglysningsafgiften. Indtægterne fra de øvrige indirekte skatter skønnes at aftage fra ca. 6,3 pct. af

BNP i 2020 til 5,7 pct. af BNP i 2025.

Selskabsskatter

er i 2020 foreløbigt opgjort til ca. 2,6 pct. af BNP og ventes at ligge på samme niveau

i hele perioden frem til 2025.

Momsindtægterne

udgjorde ifølge Danmarks Statistik ca. 9,6 pct. af

BNP i 2020 og ventes at ligge på et omtrent uændret niveau frem mod 2025. Endeligt skønnes også

de offentlige renteindtægter

at være stabile frem mod 2025 og udgøre knap 1 pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Tabel 3.12

De offentlige indtægters sammensætning

2020

Pct. af BNP

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

- selskabsskat af kulbrintevirksomhed

- øvrig selskabsskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægter i alt

21,7

4,5

2,1

2,6

0,0

2,6

9,6

6,3

0,1

47,0

0,9

4,0

-0,1

51,7

21,2

4,5

0,4

2,6

0,0

2,6

9,7

6,2

0,1

44,8

1,0

4,2

-0,1

49,8

20,6

4,4

0,9

2,6

0,1

2,6

9,6

6,0

0,0

44,1

0,9

4,1

-0,1

49,0

20,4

4,3

0,7

2,6

0,1

2,6

9,6

6,0

0,0

43,7

1,0

4,1

-0,1

48,7

20,4

4,3

0,7

2,6

0,1

2,6

9,7

5,8

0,0

43,5

0,9

4,2

-0,1

48,5

20,4

4,4

1,2

2,6

0,1

2,6

9,7

5,7

0,0

44,1

0,8

4,3

-0,1

49,0

2021

2022

2023

2024

2025

Memopost: nordsøindtægter

0,0

0,1

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveafgift

samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i of-

fentlige selskaber mv.

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførsler

fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorestind-

komst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra statsdeltagelse i forbindelse

med olie- og gasindvinding i Nordsøen og kulbrinteskatten.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetrykket,

men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet henfø-

rer det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en del af de

samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er mod-

svaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.

De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra

Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.

Efter 2022 er de fremskrevne niveauer baseret på beregningstekniske principper.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

3.7 Den offentlige gæld

Den offentlige bruttogæld (opgjort ved ØMU-gælden) er øget moderat under coronakrisen som følge

af blandt andet det økonomiske tilbageslag, hjælpepakkerne under nedlukningen og øvrige initiativer,

der understøtter genopretningen af dansk økonomi. Danmark har imidlertid i udgangspunkt en lav of-

fentlig gæld. Den danske ØMU-gæld ligger derfor fortsat væsentligt under grænsen i Stabilitets- og

Vækstpagten på 60 pct. af BNP, ligesom gælden fortsat er lav i international og historisk sammen-

hæng,

jf. kapitel 1.

Danmark har samtidig fortsat den højeste internationale kreditvurdering (AAA-ra-

ting)

Den danske ØMU-gæld udgjorde i 2020 ca. 42 pct. af BNP mod ca. 33 pct. af BNP ved udgangen af

2019, dvs. før coronakrisen. Det finanspolitiske mål om strukturel balance i 2025 er med til at stabili-

sere udviklingen i ØMU-gælden, der således forventes at aftage en smule frem mod 2025, hvor

ØMU-gælden skønnes at udgøre knap 40 pct. af BNP,

jf. tabel 3.13.

Tabel 3.13

Oversigt over den offentlige gæld, ultimo året

2020

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Offentlig nettogæld

42,2

-11,0

40,7

-7,4

41,3

-6,2

41,6

-5,1

41,3

-4,2

39,7

-4,1

2021

2022

2023

2024

2025

Memopost: Faktisk offentlig saldo

-1,1

-3,3

-0,9

-0,7

-0,6

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige nettogæld – dvs. passiver minus aktiver – er negativ. Danmark har således en offentlig

nettoformue, der ved udgangen af 2020 var vokset til ca. 11 pct. af BNP. Den offentlige nettogæld er

det centrale gældsbegreb i vurderingen af finanspolitikkens langsigtede holdbarhed.

Inden coronakrisen havde Danmark en offentlig nettoformue på 6 pct. af BNP i 2019, og denne er så-

ledes vokset betydeligt i løbet af 2020. Stigningen i nettoformuen i 2020 afspejler primært kursæn-

dringer på de offentlige aktiver og passiver – særligt kursstigninger på statens aktiebeholdning i ener-

giselskabet Ørsted A/S. Den offentlige nettoformue forventes at blive reduceret frem mod 2025, men

Danmark skønnes fortsat at have en offentlig nettoformue ved udgangen af 2025 på ca. 4 pct. af

BNP.

Den skønnede år-til-år udvikling i nettogælden er behæftet med særlig usikkerhed, idet udviklingen i

nettogælden ud over stillingen på den offentlige saldo også afhænger af kursreguleringer på det of-

fentliges aktiver og passiver. Kursreguleringer på de offentlige passiver vil have en tendens til at blive

udjævnet henover årene. For de offentlige aktiver ventes der generelt at være positive omvurderinger

i gennemsnit hen over årene.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilag 3.1 Beregning af strukturel saldo i 2020-2022

Bilagstabel 3.1.1

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2020

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

-1,1

-3,3

-0,9

2021

2022

Konjunkturrensning

i) Outputgab

ii) Beskæftigelsesgab

a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6

b) Budgetfaktor

c) 1-(outputgab/100)

2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)

-1,8

-0,3

-0,9

0,75

1,02

-0,7

-0,8

-0,4

-0,6

0,74

1,01

-0,4

0,2

0,1

0,74

1,00

0,1

Selskabsskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

3. Korrektion for selskabsskat

2,6

2,5

0,1

2,6

2,4

0,1

2,6

2,4

0,2

Registreringsafgift

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

4. Korrektion for registreringsafgift

0,8

0,0

0,8

0,0

0,7

0,8

0,0

Aktieskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

5. Korrektion for aktieskat

1,0

1,1

0,0

1,1

0,0

1,1

0,0

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilagstabel 3.1.1 (fortsat)

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2020

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

6. Korrektion for pensionsafkastskat

2,1

1,2

0,9

0,4

1,2

-0,8

0,9

1,2

-0,3

2021

2022

Nordsøprovenu

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

7. Korrektion for nordsøprovenu

0,0

0,1

0,0

0,1

-0,1

0,1

0,2

-0,1

Nettorenter og udbytter

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

8. Korrektion for nettorenter og udbytter

0,4

0,3

0,1

0,4

0,3

0,0

0,4

0,3

0,1

Specielle budgetposter

Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv.

Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af struktu-

relt provenu, jf. bilagstabel 3.2.1

Strukturelt provenu

9. Korrektion for specielle budgetposter

-1,8

-1,1

-0,6

-1,2

-1,6

-0,8

-0,6

-1,0

-1,2

-0,6

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 3.2.1)

- Heraf COVID-19-engangsforhold

- Heraf engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge

-0,6

-1,6

0,9

-0,7

-1,2

0,6

0,0

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

0,3

-0,5

-0,3

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilag 3.2 Engangsforhold i 2020-2022

Bilagstabel 3.2.1

Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo

2020

Pct. af BNP

Engangsforhold vedrørende COVID-19

Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat

Udbetaling af efterlønsbidrag

Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt

-0,7

0,0

-0,7

-0,1

0,0

-0,8

0,0

-0,5

-0,1

-0,6

2021

2022

Øvrige korrektioner

Engangsforhold vedrørende COVID-19

- Heraf som overførsler til husholdninger

- Heraf som subsidier

- Heraf som offentligt forbrug

- Heraf som tilbageløb via skatter

- Heraf som bidrag til EU

Engangsskatteindtægter fra udbetaling af indefrosne feriepenge

Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk

saldo

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden

Korrektion for investeringer i kampfly

Omregning til strukturel BNP

Øvrige korrektioner i alt

-1,6

-0,1

-1,2

-0,5

0,3

-0,1

0,9

0,0

0,1

0,0

-0,6

-1,2

0,0

-1,1

-0,3

0,3

0,0

0,6

0,0

-0,7

0,0

Opgjort ekskl. engangsforhold vedrørende tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende

investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2025

Bilag 3.3 Reservation i det finanspolitiske råderum

Det finanspolitiske råderum i 2022-2025 (korrigeret for midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-

19), herunder midler reserveret til det besluttede løft af Forsvaret i forbindelse med

Forsvarsforliget

(januar 2018) samt reserve til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv i forlængelse af

Nordsøaftalen

(marts 2017),

fremgår af bilagsfigur 3.3.1.

Eksklusiv disse reserverede midler udgør

det finanspolitiske råderum til øvrige prioriteringer ca. 17�½ mia. kr. i 2025 målt i forhold til 2021.

Bilagsfigur 3.3.1

Finanspolitisk råderum frem mod 2025

Mia. kr. (2021-priser)

2022

2023

Reserve til sikring af gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv

Finanspolitisk råderum til øvrige forhold

2024

Løft af Forsvaret i Forsvarsforliget

Finanspolitisk råderum i alt

2025

Mia. kr. (2021-priser)

Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold i 2021 relateret til COVID-19. Forsvarsforliget

dækker perioden 2018-2023. Den del af merbevillingerne til Forsvaret, der beregningsteknisk er kategoriseret

som offentligt forbrug, er finansieret inden for det finanspolitiske råderum og løftet af Forsvaret som følge af

Forsvarsforliget

er teknisk fastholdt på 2023-niveauet i 2024-2025.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med DK2025, august 2020

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

4. Følsomhedsanalyser og

sammenligning med DK2025,

august 2020

4.1 Følsomhedsanalyser

Inden coronakrisen i 2020 befandt dansk økonomi sig i en moderat højkonjunktur, som forløb uden

opbygning af væsentlige ubalancer. Arbejdsmarkedet var i god fremgang, og der var ikke tegn på

uholdbar gældsopbygning. De negative konsekvenser for dansk økonomi af coronakrisen er blevet

modgået af omfattende hjælpepakker, fx lønkompensationsordningen, kompensation for faste om-

kostninger samt udskudte frister for momsindbetalinger, som også har holdt virksomhederne klar til at

genoptage aktiviteten. Det bidrog til, at tilbageslaget i Danmark, fx målt på BNP og beskæftigelse,

blev moderat i et internationalt perspektiv. Den igangværende genåbning af dansk økonomi ventes at

føre til en hurtig genstart af aktiviteten, ligesom det også var tilfældet efter genåbningen sidste forår.

I det følgende præsenteres forskellige scenarier, som illustrerer dansk økonomis følsomhed over for

ændrede forudsætninger i lyset af de krav, der stilles i Code of Conduct for EU-landenes Stabilitets-

og Konvergensprogrammer. Følsomheden illustreres ved, at konvergensprogrammets fremskrivning

sammenlignes med et scenarie, hvor EU-Kommissionens forudsætninger om den internationale øko-

nomi og finansielle forhold for 2021 og 2022 lægges til grund. Desuden sammenlignes med yderligere

to alternative scenarier for væksten på kort sigt, hvoraf ét er mere negativt og ét er mere positivt.

Afslutningsvis sammenlignes fremskrivningen af udvalgte nøgletal frem til 2025 i

Konvergensprogram

2021

med den mellemfristede fremskrivning i

DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning

af dansk økonomi,

august 2020. Normalt ville sammenligningen være med forrige udgave af Konver-

gensprogrammet, men

Danmarks Konvergensprogram 2020

indeholdt ikke en mellemfristet frem-

skrivning som følge af de særlige omstændigheder i foråret 2020.

Scenarie med EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

Forudsætningerne i

Danmarks Konvergensprogram 2021

om den internationale økonomi og finan-

sielle forhold ligger i store træk på linje med EU-Kommissionens forudsætninger i deres forårsprog-

nose,

jf. tabel 4.1.

I konvergensprogrammet forudsættes noget lavere eksportmarkedsvækst og lidt

lavere oliepris i 2021 end i EU-Kommissionens forudsætninger, mens der i

Konvergensprogram 2021

forudsættes lidt højere oliepris og lidt lavere eksportmarkedsvækst i 2022. Forudsætningerne i

Kon-

vergensprogram 2021

er baseret på oplysninger frem til 6. april.

Et alternativt scenarie baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger indebærer samlet set

mere positive skøn for vækst, beskæftigelse, ledighed, offentlig saldo og offentlig gæld. BNP-væksten

skønnes i både 2021 og 2022 at være omtrent 0,5 pct.-point højere, mens beskæftigelsen er knap

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med DK2025, august 2020

19.000 personer højere i 2022 ved anvendelse af EU-Kommissionens eksterne forudsætninger. Til-

svarende forbedres den offentlige saldo som andel af BNP med henholdsvis 0,2 og 0,4 pct.-point i

2021 og 2022, mens ØMU-gælden som andel af BNP reduceres med 0,4 og 1,0 pct. i de to år.

Tabel 4.1

Eksterne forudsætninger i Konvergensprogram 2021 og EU-Kommissionens forårsprognose

2020

KP21

Eksportmarkedsvækst, pct.

Råoliepris, USD pr. tønde

Kort rente, pct.

Lang rente, pct.

-6,5

41,8

-0,6

-0,5

KP21

5,0

62,3

-0,5

-0,3

2021

5,6

64,7

-0,5

-0,3

KP21

4,3

62,7

-0,5

-0,2

2022

4,6

61,3

-0,5

-0,1

Anm.: De eksterne forudsætninger er baseret på EU-Kommissionens forårsprognose 2021 med undtagelse af

eksportmarkedsvæksten, som er baseret på en sammenvejning af EU-Kommissionens nyeste officielle skøn for

EU-landene samt BNP- og eksportmarkedsvækstskøn for resten af verden baseret på kommissionens foreløbige

eksterne forudsætninger til forårsprognosen. Sammenvejningen sker på baggrund af danske eksportvægte.

Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct.

Tabellens tal refererer til europæiske renter. Niveauet for de tilsvarende danske renter er korrigeret, så spændet

til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte i Danmarks Konvergensprogram 2021.

Kilde: EU-Kommissionen og egne beregninger.

Alternative scenarier

Dansk økonomi er grundlæggende sund med velfungerende strukturer. Selv under coronakrisen har

økonomien udvist tegn på god dynamik, fx på arbejdsmarkedet. Der forventes solid vækst i de kom-

mende år, i takt med at coronapandemien aftager i lyset af vaccineudrulningen, inddæmningstiltag

bortfalder, og tilnærmelsesvis normal økonomisk aktivitet derfor kan genoptages.

Der er mulighed for en endnu større stigning i den indenlandske efterspørgsel end skønnet i progno-

sen. Husholdningerne har været tilbageholdende med forbrug under coronakrisen – blandt andet som

følge af begrænsede forbrugsmuligheder. Husholdningerne har på den baggrund et stort opsparings-

overskud, og forbrugskvoten er i grundforløbet fortsat lav i historisk perspektiv. Risikoen for et mere

negativt forløb vurderes i høj grad at komme fra smitteudviklingen, som i scenariet antages at kunne

påvirke forbruget af tjenesteydelser og turismen negativt på samme måde som i 2020.



Positivt scenarie:

Husholdningerne øger forbruget 0,5 pct.-point mere i 2021 og 2022.

I dette forløb øges væksten i BNP med omtrent 0,3 pct.-point i både 2021 og 2022, og beskæfti-

gelsen øges med godt 10.000 personer i 2022. Den faktiske offentlige saldo forbedres med ca.

0,2 pct. af BNP i 2021 og 0,3 pct. af BNP i 2022.

Negativt scenarie:

Som konsekvens af øget smitteudvikling og usikkerhed antages husholdnin-

gernes forbrug af tjenesteydelser samt turismeimport og -eksport i 2021 at forblive på det lave

2020-niveau. De negative effekter i dette alternative scenarie betyder, at BNP-væksten reduce-



Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med DK2025, august 2020

res med 0,3 pct.-point i 2021, mens væksten i 2022 kun reduceres meget begrænset. Beskæfti-

gelsen reduceres sammenlagt med 5.000 personer i 2022 i forhold til grundforløbet, mens den

offentlige saldo forværres med henholdsvis 0,1 og 0,2 pct. af BNP i 2021 og 2022.

Dansk økonomi er i en god udgangsposition, og et mere negativt vækstforløb vil ikke presse de of-

fentlige finanser væsentligt. I både grundforløbet og alternativscenarierne ligger underskuddet på den

faktiske offentlige saldo i 2021 lidt over grænsen på 3 pct. af BNP som følge af en række særlige en-

gangsudgifter,

jf. kapitel 3.

I 2022 vil Danmark i begge alternative scenarier fortsat overholde de nor-

male krav til offentlige underskud og ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten med betydelig margen,

jf. tabel 4.2.

Andre scenarier end de, der fremgår her, kan selvsagt ikke udelukkes.

Tabel 4.2

Alternative forløb

2021

Konvergensprogram 2021, april 2021

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

2,1

2.988

4,1

-3,3

40,7

3,8

3.025

3,9

-0,9

41,3

2022

Mere positivt scenarie

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

2,4

2.992

4,0

-3,1

40,4

4,0

3.035

3,6

-0,5

40,5

Mere negativt scenarie

BNP-vækst, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

1,9

2.984

4,2

-3,4

40,9

3,7

3.020

4,0

-1,0

41,7

Anm.: Tabellen viser den registrerede bruttoledighed. Beskæftigelsen er inkl. orlovspersoner.

Kilde: Egne beregninger på ADAM.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med DK2025, august 2020

4.2 Sammenligning med DK2025 – en grøn, retfærdig og

ansvarlig genopretning af dansk økonomi, august 2020

Forventningerne til den gennemsnitlige BNP-vækst i 2020-2025 er overordnet den samme i

Danmark

Konvergensprogram 2021

som i

DK2025,

august 2020,

jf. tabel 4.3.

Som følge af et mindre BNP-fald i 2020 og forventningen om en hurtig fremgang efter vinterens smit-

tebølge vurderes økonomien at være tilbage i en omtrent normal konjunktursituation i 2022 (mod for-

udsat 2024 i

DK2025, august 2020).

Der forudsættes et output- og beskæftigelsesgab på ca. 0 fra

2022 og frem.

Tabel 4.3

Ændringer i forhold til DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

2020

Real BNP-vækst, årlig ændring i pct.

Konvergensprogram 2021, april 2021

DK2025, august 2020

Ændring

-2,7

-4,5

1,7

2,1

4,2

-2,1

3,8

2,9

0,8

2,3

-0,0

1,3

2,1

-0,8

1,3

-0,1

2021

2022

2023

2024

2025

Outputgab, pct. af BNP

Konvergensprogram 2021, april 2021

DK2025, august 2020

Ændring

-1,8

-3,1

1,2

-0,8

-1,1

0,3

0,2

-0,6

0,8

0,0

-0,3

0,3

0,0

Offentlig saldo, pct. af BNP

Konvergensprogram 2021, april 2021

DK2025, august 2020

Ændring

-1,1

-3,9

2,8

-3,3

-2,4

-0,9

-2,1

1,3

-0,7

-1,4

0,7

-0,6

-0,9

0,2

-0,0

Offentlig ØMU-gæld, pct. af BNP

Konvergensprogram 2021, april 2021

DK2025, august 2020

Ændring

42,2

46,3

-4,1

40,7

41,9

-1,2

41,3

44,5

-3,3

41,6

45,4

-3,9

41,3

45,7

-4,4

39,7

44,6

-5,0

Kilde:

DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med DK2025, august 2020

Forventningerne til den faktiske offentlige saldo er generelt opjusteret i

Danmark Konvergensprogram

2021

sammenlignet med

DK2025,

august 2020, dog med et større skønnet offentligt underskud i

2021. Forbedringen af den faktiske offentlige saldo i 2020 sammenlignet med skønnet fra

DK2025,

august 2020 kan især henføres til, at de regnskabsførte udgifter til kompensationsordninger til er-

hvervslivet mv. i 2020 er væsentligt lavere end forventet i august. Hertil kommer blandt andet, at de

regnskabsførte indtægter fra pensionsafkastskat og selskabsskat er højere end skønnet i august.

ØMU-gælden skønnes i

Danmark Konvergensprogram 2021

i alle år frem mod 2025 at være stabilt

under 45 pct., dvs. med god margin til 60 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Dette er for-

bedret i forhold til det forudsatte i

DK2025,

august 2020, hvor ØMU-gælden i 2022-2025 blev anslået

til i omegnen af 45 pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

5. Perioden efter 2025 og

langsigtet holdbarhed

5.1 Udviklingen efter 2025

Finanspolitikken frem mod 2025 tilrettelægges inden for et overordnet finanspolitisk mål om strukturel

balance i 2025, og at finanspolitikken skal være holdbar. I årene efter 2025 bygger fremskrivningen

på beregningstekniske principper og forudsætninger,

jf. afsnit 5.3.

Sigtet er at vurdere de langsigtede

udsigter for de offentlige finanser givet den forudsatte finanspolitik i den mellemfristede planlægnings-

horisont.

På baggrund af den opdaterede 2025-fremskrivning og allerede vedtagne reformer, herunder de gæl-

dende regler for levetidsindeksering af efterløns- og folkepensionsalderen mv., er der fortsat udsigt til

en positiv holdbarhedsindikator – svarende til, at den finanspolitik, der er planlagt frem mod 2025, kan

videreføres efterfølgende uden uholdbare gældsstigninger givet øvrig besluttet politik og fremskriv-

ningsprincipper i øvrigt.

Den positive holdbarhedsindikator skal dog samtidig ses i sammenhæng med, at der efter 2025 er

udsigt til en forværring af den offentlige saldo i en længere årrække, hvorefter saldoen i det bereg-

ningstekniske forløb forbedres efter midten af århundredet. Det er den såkaldte hængekøjeudfordring,

jf. figur 5.1,

som er udtryk for en længere periode med demografisk pres, som på sigt genoprettes og

modgås i takt med den aftalte levetidsindeksering af tilbagetrækningsaldrene,

jf. nedenfor.

Figur 5.1

Strukturel saldo

Pct. af BNP

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

Pct. af BNP

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

Figur 5.2

ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

-10

-20

ØMU-gæld

Nettogæld

Grænse for ØMU-gæld i

Stabilitets- og Vækstpagten

Pct. af BNP

-10

-20

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

I det beregningstekniske forløb efter 2025 er der udsigt til en moderat offentlig nettogæld, som holder

sig under 15-20 pct. af BNP i hele forløbet. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem

de samlede offentlige passiver og aktiver og er dermed et udtryk for det offentliges samlede nettostil-

ling. Nettogælden er det centrale gældsbegreb i forhold til finanspolitisk holdbarhed. Stigningen i den

offentlige nettogæld i den langsigtede fremskrivning afspejler de underskud, der er udsigt til i hænge-

køjeårene.

I forbindelse med EU's budgetregler er den såkaldte ØMU-gæld det centrale gældsbegreb. I perioden

efter 2025 og frem til 2050 vokser ØMU-gælden beregningsteknisk til lige knap 60 pct. af BNP for der-

efter at aftage igen,

jf. figur 5.2.

ØMU-gælden er modsat nettogælden en bruttostørrelse – dvs. den

påvirkes udover saldoen på de offentlige finanser også af fx parallelle ændringer i statens aktiver og

passiver.

Stigningen i ØMU-gælden frem mod 2050-2060 afspejler således også, at aftalen om boligskat (2017)

og aftalen om ny model for finansiering af almene boliger (2017) medfører en forøgelse af både sta-

tens aktiver og passiver – dvs. en såkaldt balanceoppustning i en årrække frem. Dermed øges ØMU-

gælden, uden at det er udtryk for en forværring af den offentlige nettoformue. Hertil kommer håndte-

ringen af udbetalingen de indefrosne feriepenge, hvor LD-fonden, der administrerer de indefrosne fe-

riemidler, kan optage lån direkte fra staten til at foretage den førtidige udbetaling af feriemidlerne,

som derefter afdrages i takt med arbejdsgivernes indbetalinger.

Figur 5.3

Fuldtidsbeskæftigelse som andel af den

samlede befolkning

Pct. af befolkningen

Demografisk

modvind

Figur 5.4

Udvikling i middellevetid og pensionsalder

Pct. af befolkningen

Alder

2000:

13�½ år

2020:

18 år

2040:

16�½ år

2070:

15�½ år

Alder

2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Folkepensionsalder

Middellevetid for 60-årige

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

ØMU-gælden afhænger således blandt andet af, hvor mange aktiver staten og kommunerne vælger at holde (ud over akti-

ver, som modregnes i ØMU-gælden). De forudsatte aktiver i 2050 består bl.a. af offentlige ejerandele i helt eller delvist of-

fentligt ejede selskaber samt genudlån mv. Disse er i forløbet i Konvergensprogrammet beregningsteknisk sat til et basisni-

veau på ca. 40 pct. af BNP sammenholdt med 35 pct. af BNP i forløbet i august. Basisforløbet er sat ud fra et historisk ni-

veau, herunder med inddragelse af den nyeste udvikling (2020).

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Hængekøjeudfordringen afspejler i høj grad, at der er udsigt til, at de beskæftigede vil udgøre en fal-

dende andel af den samlede befolkning fra omkring 2025 til 2040,

jf. figur 5.3,

sideløbende med et

øget demografisk pres på udgifter til ældrepleje og sundhed. Udsigten til en periode med en faldende

andel af beskæftigede skyldes dels, at de generationer, som træder ind i arbejdsstyrken mellem 2025

og 2040, vil være mindre end de årgange, der går på pension. Og dels, at de generationer, der går på

pension i de kommende år, i gennemsnit har en længere pensionsperiode end både tidligere og se-

nere generationer,

jf. figur 5.4.

Det skal ses i sammenhæng med, at levetiden er steget relativt hurtigt siden 1995 – og hurtigere end

ventet, da velfærdsaftalen blev forhandlet i 2006 – samt at levetidsindekseringen af folkepensionsal-

deren indeholder en stigningsbegrænsning, således at folkepensionsalderen højst kan stige ét år

hvert femte år. Med den forudsatte regulering af tilbagetrækningsaldrene stiger andelen af beskæfti-

gede igen efter 2040, ligesom væksten i det demografiske pres på udgifter til sundhed og ældrepleje

mv. aftager igen. På langt sigt er levetidsindekseringen afgørende for, at beskæftigelsesandelen gen-

oprettes, og finansieringsgrundlaget for de offentlige udgifter dermed styrkes,

jf. afsnit 5.2.

Figur 5.5

Nordsøprovenu falder gradvist bort på langt

sigt

Figur 5.6

Provenu fra registreringsafgiften reduceres alt

andet lige i takt med udbredelsen af

lavemmissionsbiler

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

Strukturelt

niveau i 2020

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1,5

1,0

0,6

0,5

0,4

0,0

0,2

0,0

-0,5

00 04 08 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60

KP21

DK2025, august 2020

-0,5

Anm.: Figur 5.5 angiver den strukturelle udvikling i statens indtægter fra Nordsøen.

Kilde: Danmarks Statistik,

DK2025,

august 2020, og egne beregninger.

Den langsigtede fremskrivning påvirkes også blandt andet af udviklingen i indtægterne fra statens ak-

tiviteter i Nordsøen,

jf. figur 5.5.

Indtægterne herfra ventes med de aktuelle forudsætninger om pro-

duktion mv. at være nogenlunde stabile fra 2025 og frem mod 2035-40, hvorefter de falder bort og

ventes at være tæt på nul fra omkring 2045. Sammenlignes der med seneste fremskrivning fra august

2020, er indtægterne fra statens aktiviteter i Nordsøen reduceret – særligt i perioden 2035-2045. Det

skal ses i sammenhæng med

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen

(2020), som

er indregnet i forbindelse med indeværende fremskrivning. Aftalen indebærer en aflysning af 8. ud-

budsrunde samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Aftalens påvirkning af den

finanspolitiske holdbarhed er fuldt finansieret.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Tilsvarende kan klimaomstilling, ændret adfærd og teknologisk udvikling have betydning for blandt

andet den fremtidige udvikling i det offentlige indtægtsgrundlag baseret på uændret politik. For så vidt

angår provenuet fra registreringsafgift er fremskrivningen af den strukturelle udvikling i indtægterne

opdateret for årene frem mod 2030, herunder på baggrund af omlægningen af registreringsafgiften i

forbindelse med

Aftale om grøn omstilling af vejtransport

(2020). I indeværende fremskrivning skøn-

nes provenuet gradvist at aftage fra knap 0,8 pct. af BNP i 2021 til godt 0,6 pct. af BNP i 2030.

For perioden efter 2030 er det beregningsteknisk lagt til grund, at det forudsatte provenu i 2030 fast-

holdes i pct. af BNP. Et generelt skifte fra konventionelle til nulemissionsbiler, udover hvad der er lagt

til grund i fremskrivningsgrundlaget, vil ved uændrede regler medføre et afgiftstab for staten i forhold

til det forudsatte.

5.2 Betydning af levetidsindeksering af pensionsaldre

At finanspolitikken er holdbar skal først og fremmest ses i sammenhæng med, at der med tilbage-

trækningsreformerne – velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 – er skabt en

mekanisme, som sikrer, at stigende levetid også fører til flere aktive år og en mere stabil balance mel-

lem den del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet, og den del, der ikke er. Uden en sådan me-

kanisme ville der – i takt med at levetiden stiger – være en større og større del af befolkningen, som

ville stå uden for arbejdsmarkedet og modtage offentlige pensioner mv.

Virkningen af den aftalte gradvise stigning i tilbagetrækningsalderen, som følge af princippet for leve-

tidsindeksering i velfærdsaftalen (2006) og tilbagetrækningsreformen (2011), har således afgørende

betydning for fremskrivningen. Principperne bag levetidsindekseringen er fastsat ved lov – og betrag-

tes derfor i Finansministeriets fremskrivninger som vedtaget politik. De konkrete forhøjelser skal imid-

lertid vedtages hvert femte år i Folketinget, således at varselsperioden for justeringer i folkepensions-

alderen er 15 år.

Folketinget bekræftede i 2020 en forhøjelse af efterlønsalderen til 66 år i 2032 og folkepensionsalde-

ren til 69 år i 2035 i overensstemmelse med den levetidsindeksering, der er fastlagt i lovgivningen.

Den næstkommende indeksering vil med de aktuelle forudsætninger om levetidsindekseringen svare

til en forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år i 2040.

Hvis pensionsalderen ikke indekseres som forudsat på baggrund af lovgivningen, vil det indebære, at

de generationer som går på pension i de kommende år vil have udsigt til en markant stigning i antallet

af år på pension sammenholdt med tidligere generationer,

jf. figur 5.8.

Hvis pensionsalderen fasthol-

des på 69 år, vil den forventede pensionsperiode i 2080 således være 21�½ år. Til sammenligning er

den forventede pensionsperiode i 2035 ca. 17 år.

I figur 5.9 og 5.10 er til illustration vist en beregning af, hvordan den offentlige saldo og gæld ville ud-

vikle sig på langt sigt, hvis folkepensionsalderen (og tilsvarende for efterlønsalderen mv.) holdes kon-

stant efter den allerede lovgivne forhøjelse til 69 år i 2035.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Figur 5.7

Den forventede middellevetid for en 60-årig

samt pensionalder med og uden indeksering af

pensionsalder, 2020-2080

Alder

Levetidsindeksering

Middellevetid for 60-årige

Fastholdt på 69 år

Alder

Figur 5.8

Forventet antal år på pension med og uden

indeksering af pensionsalder, 2020-2080

Antal år

Levetidsindeksering

Fastholdt på 69 år

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er i et sådant scenarie tale om en markant svækkelse af de offentlige finanser, hvor udviklingen

ikke er holdbar, og gælden således stiger uholdbart og vedvarende. Hvis pensionsalderen fastholdes

på 69 år, vil finanspolitikken skulle strammes med en årlig saldovirkning på ca. 26 mia. kr. – svarende

til 1,1 pct. af BNP – for at være holdbar.

Figur 5.9

Den offentlige saldo med og uden indeksering

af pensionsalder, 2020-2080

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Levetidsindeksering

Fastholdt på 69 år

Pct. af BNP

Figur 5.10

ØMU-gælden med og uden indeksering af

pensionsalder, 2020-2080

Pct. af BNP

120

100

-1

Pct. af BNP

120

100

-2

-3

-4

-5

20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

Levetidsindeksering

Fastholdt på 69 år

Anm.: De stiplede linjer i figur 5.9 og 5.10 angiver hhv. underskudsgrænsen på �½ pct. af BNP i budgetloven og

grænsen for ØMU-gæld i Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Forløbet uden indeksering af pensionsaldrene i figur 5.9 og 5.10 illustrerer således også, at den

grundlæggende mekanisme, hvor øget levetid også indebærer flere aktive år på arbejdsmarkedet er

central for de offentlige finansers langsigtede sammenhængskraft. Regeringen og forligspartierne bag

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

har i august 2020 nedsat en kommission om tilbagetræk-

ning og nedslidning. Det fremgår blandt andet af kommissoriet, at:

"Et centralt element i det danske pensionssystem er princippet om at regulere folkepensionsalderen i

takt med levetiden (levetidsindeksering). Det er vigtigt for holdbarheden af de offentlige finanser, da

det bidrager til øget arbejdsudbud og skatteindtægter samtidig med, at det reducerer de offentlige ud-

gifter til pension. For at sikre fortsat bred opbakning til en stigende folkepensionsalder, og i lyset af

undersøgelserne af sammenhængen mellem levetid og raske leveår, kan det være relevant at se på

de langsigtede virkninger af princippet om levetidsindeksering".

Fremskrivningen i Konvergensprogrammet indeholder virkningen af Aftale

om ny ret til tidlig pension

(oktober 2020). Med aftalen indføres en ny ret til tidlig pension, som særligt er målrettet personer med

mange år på arbejdsmarkedet. Retten til tidlig pension afhænger bl.a. af antal års anciennitet således

at personer som har været på arbejdsmarkedet i 42-44 år (målt seks år inden folkepensionsalderen)

har ret til tidlig pension hhv. 1-3 år inden folkepensionsalderen. Opgørelsesalder og anciennitetskrav

fastholdes til og med 2025, hvorefter opgørelsesalder og anciennitetskrav øges med ét år gældende

til og med 2030. Fra 2030 og frem vil opgørelsesalder og anciennitetskrav blive indekseret i forhold til

den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det bemærkes i den forbindelse, at aftalepartierne

har forpligtet sig til "senest

i 2030 at genbesøge modellen med henblik på at vurdere, om udviklingen

på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om ordningen omfatter de perso-

ner, den er tiltænkt".

5.3 Udgangspunktet for de langsigtede fremskrivninger

– centrale forudsætninger og fremskrivningsprincipper

Den langsigtede fremskrivning tager udgangspunkt i et forløb, hvor der planlægges efter strukturel

balance i 2025. I årene efter 2025 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og forud-

sætninger, herunder Danmarks Statistik og DREAM’s befolkningsprognose og Energistyrelsens prog-

nose for produktionen og den gradvise udtømning af de danske olie- og gasreserver i Nordsøen.

Sigtet er at vurdere de langsigtede udsigter for de offentlige finanser, herunder om den økonomiske

politik kan fastholdes efter planlægningshorisonten uden en uholdbar og vedvarende stigning i den

offentlige gæld. I forløbet er der strukturel balance i 2025, og holdbarhedsindikatoren er – med de for-

udsætninger der lægges til grund om blandt andet udviklingen i levetiden og pensionsalderen – posi-

tiv svarende til i størrelsesordenen godt 1 pct. af BNP.

Holdbarheden vurderes ved en uændret skatte- og afgiftsbelastning efter 2025 samt beregningstekni-

ske antagelser om de offentlige udgifter, hvor fx forbrugsudgifterne pr. person i en given alder følger

den generelle lønudvikling.

De forskellige beregningstekniske antagelser mv., der anvendes i Finansministeriets langsigtede

fremskrivninger og således i vurderingen af den finanspolitiske holdbarhedsindikator, er beskrevet

nærmere i boks 5.1.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Boks 5.1

Principper for fremskrivningen efter 2025

De principper, der lægges til grund for fremskrivningen efter 2025, afspejler overordnet en fremskrivning af

strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2025. Hertil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der rækker

længere frem i tid.



De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. bruger følger lønud-

viklingen, og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på den offentlige service mv., inkl. en

korrektion for delvis sund aldring. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og de offentlige

lønudgifter udgør en fast andel af det offentlige forbrug.

Satserne for offentlige overførselsindkomster følger gældende regler, herunder virkningen af

Aftalen om ny regu-

lering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere

(november 2018) frem

til 2030, som er den periode, hvor der gradvist opbygges obligatorisk opsparing med den indgåede aftale. Efter

2030 er satserne beregningsteknisk forudsat at følge lønstigningen i den private sektor, så kompensationsgra-

derne ved ledighed og sygdom mv. overordnet set er konstante.

Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og herkomst er

som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af øget uddannelsesniveau,

opholdstid for indvandrere samt vedtagne reformer, herunder virkninger af vedtagne reformer, som øger ar-

bejdsudbuddet over tid med en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for levetidsin-

deksering i velfærdsaftalen (2006) og tilbagetrækningsreformen (2011).

De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så væksten i den nominelle offentlige kapitalbeholdning (netto,

ikke-effektivitetskorrigeret) er lig med fremgangen i en sammenvejet udvikling i bruttoværditilvæksten i den of-

fentlige og private sektor. I sammenvejningen vægter offentlig BVT 70 pct. og privat BVT 30 pct. Den private

andel afspejler de offentlige investeringer, der er rettet mod infrastruktur mv., og som dermed understøtter pro-

duktionen i den private sektor.

Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.

Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter 2025. Skatte- og

afgiftssatser i procent fastholdes, og punktafgifter mv. fastsat i kronebeløb antages beregningsteknisk at følge

med prisudviklingen.

Ejendomsbeskatningen fremskrives med udgangspunkt i de besluttede regler fra

Tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017). I fremskrivningen er der taget højde for udskydelsen af udsendelsen af nye ejendomsvurderinger,

aftalen om

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

(maj 2020) og øvrige nye op-

lysninger.

Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens langsigtede prog-

nose for produktionen af olie og gas og virkningen af

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen

(2020). Olieprisforudsætningerne er beskrevet i kapitel 2 og baseres på markedsforventninger og Det Internatio-

nale Energiagenturs (IEA) nyeste fremskrivning (Stated Policies Scenarie i World Energi Outlook, oktober 2020).

Frem mod 2030 er indregnet en udvikling i energiforbrug mv., der flugter med Energistyrelsens Basisfremskriv-

ning 2020, herunder klimaaftalen (2020). Efter 2030 er der beregningsteknisk forudsat et gradvist fald i energi-

intensiteterne i forbrug og produktion, som afspejler løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget.

Der er antaget en gradvis normalisering af renterne. Den 10-årige rente på statsobligationer forudsættes således

at stige til 0,8 pct. i 2025 og derefter gradvist yderligere til 4 pct. i 2050 for derefter at være uændret.



Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

Bilag 5.1 Udvikling i strukturel saldo og gæld sammenlignet

med den seneste fremskrivning fra august 2020

Finanspolitikken tilrettelægges inden for et mål om strukturel balance på de offentlige finanser og in-

den for målsætningen om, at finanspolitikken skal være holdbar.

DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

(august 2020) blev den

strukturelle saldo i overensstemmelse hermed skønnet til at være i balance i 2025, mens holdbar-

hedsindikatoren (HBI) udgjorde knap 1 pct. af BNP. I fremskrivningen til Konvergensprogram 2021

indgår en underliggende forbedring af den strukturelle saldo i 2025, hvilket særligt afspejler lavere

skønnede nettorenteudgifter sammenlignet med augustfremskrivningen. Den underliggende forbed-

ring er udmøntet i den opdaterede fremskrivning inden for målet om strukturel balance,

jf. kapitel 3.

Holdbarhedsindikatoren for forløbet i konvergensprogrammet er positiv svarende til godt 1 pct. af

BNP. Den positive finanspolitiske holdbarhed skal – som i forløbet fra august – ses i sammenhæng

med den forudsatte langsigtede genopretning af de offentlige finanser efter midten af århundredet.

Sammenlignes der med den seneste fremskrivning fra august 2020, er der udsigt til en lidt dybere

hængekøjeudfordring,

jf. bilagsfigur 5.1.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den opdaterede ud-

vikling i de strukturelle indtægter fra statens aktiviteter i Nordsøen, herunder som følge af

Aftale om

fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen

(2020).

Bilagsfigur 5.1

Strukturel saldo

Pct. af BNP

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60

KP21

DK2025, august 2020

Pct. af BNP

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

-1,0

-2,0

-3,0

-4,0

Bilagsfigur 5.2

ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

-10

-20

ØMU-gæld

Nettogæld

Grænse for ØMU-gæld i

Stabilitets- og Vækstpagten

Pct. af BNP

-10

-20

Anm.: De stiplede linjer i bilagsfigur 5.2 afspejler ØMU- og nettogælden i

DK2025,

august 2020.

Kilde: Danmarks Statistik,

DK2025,

august 2020, og egne beregninger.

Den offentlige nettogæld udgjorde ved udgangen af 2020 ca. -11 pct. af BNP, dvs. det offentlige

havde en finansiel nettoformue på ca. 11 pct. af BNP. Den offentlige nettoformue er dermed godt 8

pct. af BNP højere end ventet i august-vurderingen. Ændringen, som skyldes en bedre end ventet of-

fentlig saldo i 2020 samt kursændringer på de offentlige aktiver og passiver, afspejles også i et lavere

gældsniveau de efterfølgende år,

jf. bilagsfigur 5.2.

I 2025 skønnes nettoformuen at udgøre ca. 4 pct.

af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 5

Perioden efter 2025 og langsigtet holdbarhed

I fremskrivningen til Konvergensprogram 2021 udgør ØMU-gælden knap 40 pct. af BNP i 2025, hvil-

ket er ca. 5 pct. af BNP lavere end i august-fremskrivningen. ØMU-gælden påvirkes også af balance-

ændringer – dvs. parallelle ændringer i statens aktiver og passiver – herunder i forbindelse med

håndteringen af udbetalingen af de sidste to ugers feriepenge i foråret 2021. Det indebærer isoleret

set en forøgelse af ØMU-gælden i 2021, som gradvist aftager igen over tid.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

6. Offentlige finanser og

institutionelle rammer

6.1 Institutionelle rammer

Den økonomiske politik planlægges inden for de overordnede rammer, der følger af budgetloven og

regeringens 2025-ramme samt Stabilitets- og Vækstpagten. Rammerne sætter konkrete mål for den

offentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og balance på den strukturelle saldo i 2025.

Målene understøttes af flerårige udgiftslofter, idet der løbende fastsættes udgiftslofter for en fireårig

fremadrettet periode for stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne fastsættes på baggrund af en

mellemfristet fremskrivning, som i tråd med budgetlovens forsigtighedsprincip kun indregner virknin-

ger af reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne er underlagt løbende vur-

deringer og kontrol med henblik på at sikre overholdelse. Overholdelsen af udgiftslofterne understøt-

tes af sanktionsmekanismer, og budgetoverholdelsen er styrket siden indførelsen af budgetloven.

Med budgetloven fra 2012 er der indført en årlig underskudsgrænse for den strukturelle offentlige

saldo, og den strukturelle saldos rolle som centralt finanspolitisk styringsmål er dermed lovfæstet.

Budgetloven gennemfører finanspagtens balancekrav. Det årlige strukturelle underskud ved fremsæt-

telse af finanslovforslaget må højst udgøre �½ pct. af BNP, svarende til Danmarks nationalt fastsatte

mellemfristede finanspolitiske målsætning (MTO). Samtidig er der med budgetloven indført bindende

og flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner med virkning fra 2014. Budgetlovens hoved-

elementer fremgår af boks 6.1.

Det samlede rammeværk tillader, at det i særlige situationer er muligt at fravige de almindelige ram-

mer om finans- og udgiftspolitikken. Der har således været en væsentlig grad af fleksibilitet inden for

de styringsmæssige rammer til håndtering af COVID-19-pandemien,

jf. afsnit 6.2.

Boks 6.1

Hovedelementer i budgetloven



Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik er der opstillet et balancekrav til de samlede offentlige finanser.

Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud på �½ pct. af BNP ved fremlæggelsen af finanslovforsla-

get for et givet år, medmindre der foreligger ekstraordinære omstændigheder. Der gælder en automatisk korrekti-

onsmekanisme i tilfælde af væsentlige skønnede afvigelser fra balancekravet.



Udgiftslofter understøtter, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter bindende rammer for

udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folketinget og dækker en løbende 4-årig peri-

ode. Tiltag til forbedringer af økonomistyringen og økonomiske sanktioner understøtter overholdelse af lofterne.



De Økonomiske Råd vurderer løbende (årligt) holdbarheden i de langsigtede offentlige finanser og den mellemfri-

stede udvikling i den offentlige saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede mål.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

De centrale pejlemærker for den samlede økonomiske politik – fastkurspolitikken og en stabilitetsori-

enteret finanspolitik – er følgende:

Danmark har siden 1982 ført

fastkurspolitik

over for først D-mark og siden 1999 over for euroen. Med

fastkurspolitikken er pengepolitikken alene indrettet efter at holde en stabil kronekurs over for euro.

Den økonomiske politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdighed

om fastkurspolitikken, hvilket understøtter et fortsat lavt renteniveau.

Finanspolitikken

planlægges med henblik på, at de årlige strukturelle underskud ikke overstiger �½ pct.

af BNP, og at målet om strukturel balance på den offentlige saldo i 2025 indfries,

jf. DK2025 – En

grøn, retfærdig og ansvarlig finanspolitik, august 2020.

I de aktuelle år tilrettelægges finanspolitikken

ekspansivt inden for rammerne af budgetloven for at understøtte den økonomiske aktivitet efter coro-

nakrisen.

Finanspolitikken fastlægges under hensyntagen til, at de offentlige finanser skal være holdbare på

lang sigt (holdbarhedsindikator på mindst nul). Finanspolitikken er med budgetloven underlagt et for-

sigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i de offentlige udgifter udelukkende kan

tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftspolitikken

understøtter overholdelsen af de finanspolitiske målsætninger. Det sker især gen-

nem fastsættelsen af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der normalvis dækker ca. ¾ af de

samlede offentlige udgifter. Udgiftslofterne understøtter, at de offentlige udgifter udvikler sig i over-

ensstemmelse med de fastsatte målsætninger og prioriteringer i de mellemfristede planer.

Regeringens udgangspunkt for

skattepolitikken

er, at skatten ikke skal stige for almindelige danskere.

Herudover er skattepolitikken baseret på indgåede aftaler. Siden fremskrivningen i

DK2025

er der

bl.a. indgået

Aftale om en grøn skattereform,

hvor afgifterne på virksomhedernes forbrug af fossile

brændstoffer hæves frem mod 2025. Samtidig gives en række midlertidige skattelempelser i særligt

de nærmest kommende år, som giver virksomheder bedre mulighed for at omstille sig til grønnere

produktion samt større incitament til at investere i forskning og udvikling. Hertil kommer

Aftale om en

ny ret til tidlig pension,

hvori det bl.a. er besluttet at indføre en særlig skat på den finansielle sektors

overskud og en løbende beskatning af selskabers ejendomsavance mv. Endvidere er der som led i

Aftale om stimuli og grøn genopretning

besluttet en midlertidig lempelse af BoligJob-ordningen samt

muligheden for at give skattefri arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi.

6.2 Fleksibilitet i institutionelle rammer i lyset af COVID-19

Den ekstraordinære situation med udbruddet af COVID-19 og nedlukningen af landet i foråret 2020 i

lyset af sundhedssituationen medførte helt usædvanlige og akutte behov for at gennemføre nye tiltag

i udgifts- og finanspolitikken for at håndtere dels sundhedskrisen og dels det betydelige økonomiske

tilbageslag, som coronakrisen medførte ikke bare i Danmark, men i store dele af verden.

I Danmark blev der som følge heraf blandt andet gennemført betydelige sundhedsmæssige indsatser,

økonomiske kompensationsordninger for erhvervslivet samt midlertidige lempelser af den økonomi-

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

ske politik for at understøtte aktiviteten i dansk økonomi i kølvandet på coronakrisen. Situationen kræ-

vede således et manøvrerum i udgiftspolitikken, der rakte væsentligt ud over de udgiftsrammer, der i

normale konjunkturudsving var fastlagt i henhold til budgetloven og den mellemfristede planlægning.

Det samlede rammeværk i budgetloven tager dog hensyn til, at der kan opstå situationer, hvor der vil

være behov for at kunne fravige de almindelige rammer for udgifts- og finanspolitikken.

I forbindelse med coronakrisen har følgende elementer i budgetloven været centrale for så vidt angår

muligheden for øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken:



Mulighed for at fravige budgetlovens underskudsgrænse under exceptionelle omstændigheder

(budgetlovens § 2 stk. 5-6)

Mulighed for at fastsætte nærmere regler om sammensætningen af udgiftslofterne (budgetlovens

§ 12)



Exceptionelle omstændigheder kan generelt tolkes som tilfælde af enkeltstående og forholdsvis sjæl-

den karakter. De kan blandt andet omfatte en dyb lavkonjunktur i EU-landene eller exceptionelle for-

hold som fx coronapandemien. Fleksibiliteten i lyset af exceptionelle omstændigheder er blandt andet

vigtig i forhold til at sikre, at finanspolitikken kan mindske de negative – og i værste tilfælde langvarige

– konsekvenser, som dybe lavkonjunkturer eller exceptionelle hændelser kan have for såvel borgere

og virksomheder.

I forbindelse med coronakrisen har fleksibiliteten i forhold til den danske budgetlov således givet sig

udslag i, at der har været en mulighed at gennemføre diskretionære lempelser ud over budgetlovens

grænse i lyset af et betydeligt tilbageslag med negativ BNP-vækst i 2020. Hertil kommer yderligere

fleksibilitet som følge af, at en række af udgifterne direkte relateret til inddæmning og afbødning af

COVID-19 under budgetlovens metode vurderes at have karakter af engangsforhold, og dermed er

neutrale i opgørelsen af den strukturelle saldo. I det følgende redegøres der nærmere for fleksibilite-

ten inden for de styringsmæssige rammer af budgetloven under coronakrisen.

Aktivering af EU’s generelle undtagelsesklausul og mulighed for at fravige

budgetlovens underskudsgrænse

I 2020 medførte udbruddet af COVID-19 en ekstraordinær situation, der ud over den sundhedsmæs-

sige krise affødte et alvorligt økonomisk tilbageslag både i Danmark og EU.

I forbindelse med udbruddet af COVID-19 aktiverede EU-Kommissionen i marts 2020 den såkaldte

”generelle undtagelsesklausul” med henvisning til, at EU var ramt af et alvorligt økonomisk tilbage-

slag. Med den generelle undtagelsesklausul refereres der til den fleksibilitet i EU’s fælles finanspoliti-

ske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, der overordnet indebærer, at der kan tages højde for alvor-

lige økonomiske tilbageslag i EU eller euroområdet i forbindelse med vurderinger af EU-landenes fi-

nanspolitik. EU’s finansministre delte Kommissionens vurdering og bakkede op om anvendelsen af

fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten.

På linje hermed var det også den danske regerings vurdering, at COVID-19 krisen i 2020 udgjorde en

ekstraordinær omstændighed i henhold til budgetloven, der gav mulighed for at fravige budgetlovens

underskudsgrænse.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

I lyset af tilbageslaget og behovet for håndtering af COVID-19 blev der planlagt en midlertidig lem-

pelse af den diskretionære finanspolitik i forbindelse med

DK2025 – en grøn, retfærdig og ansvarlig

genopretning af dansk økonomi (august 2020),

som ligger ud over stabiliseringspotentialet fra de au-

tomatiske stabilisatorer, som er betydelige i Danmark.

Udgifts- og finanspolitikken blev således lempet helt til budgetlovens underskudsgrænse for den

strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2021, hvilket – sammen med nye tiltag finansieret fra EU’s

genopretningsfond – bidrager til en markant finanspolitisk indsats, som vurderes at være afstemt med

konjunktursituationen. For årene efter 2021 er der også planlagt en mere lempelig finanspolitik end

lagt til grund før coronakrisen, men med gradvist aftagende strukturelle underskud og med et fast-

holdt mål om strukturel balance i 2025.

EU-Kommissionen udmeldte i september 2020, at den generelle undtagelsesklausul ligeledes vil

være aktiveret i 2021. Det indebærer i praksis, at EU's finanspolitiske regler

de facto

er sat ud af kraft

også i 2021. I forhold til den danske budgetlov er det regeringens udgangspunkt, at rammerne om fi-

nanspolitikken i 2021 i Danmark skal vurderes ud fra de konkrete udsigter for dansk økonomi. Med de

aktuelle skøn er der hverken udsigt til et forventet årligt fald i BNP i 2021 eller et output- og beskæfti-

gelsesgab, der i historisk lys er ekstraordinært stort. I det lys er finanspolitikken for Danmark i 2021

planlagt med udgangspunkt i budgetlovens rammer. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med,

at dansk økonomi på nuværende tidspunkt står bedre end euroområdet som helhed, og at der er til-

rettelagt en ekspansiv finanspolitik med et strukturelt underskud på -0,5 pct. af BNP i 2021.

I forbindelse med COVID-19 krisen har der således været mulighed for at tilrettelægge en markant og

ekspansiv finanspolitik – der omfatter både hjælpepakker til erhvervslivet og stimuli-tiltag – for at un-

derstøtte økonomien bedst muligt. Hertil kommer, at COVID-19 tiltag, der har karakter af engangsfor-

hold, ikke påvirker den strukturelle saldo efter den danske opgørelse under budgetloven.

Undtagelse af ekstraordinære COVID-19 udgifter fra udgiftslofterne

I forbindelse med COVID-19-krisen er der gennemført en lang række udgiftstiltag som reaktion på

den direkte sundhedsmæssige krise og de afledte konsekvenser på økonomien mv.

En stor del af merudgifterne vedrører ekstraordinære myndighedsindsatser (fx indkøb af værnemidler,

smitteopsporing og test, vaccineindkøb mv.) samt kompensationsordninger mv. til erhvervslivet, som i

udgangspunktet er omfattet af udgiftslofterne og således under normale omstændigheder vil skulle

afholdes inden for de fastsatte udgiftsrammer for stat, kommuner og regioner.

For at understøtte fleksibiliteten til at håndtere COVID-19 krisen er der således både for så vidt angår

2020 og 2021 ekstraordinært udstedt en bekendtgørelse, der undtager COVID-19 relaterede merud-

gifter fra udgiftslofterne i stat, kommuner og regioner. Bekendtgørelserne er udstedt i henhold til bud-

getlovens § 12, der giver Finansministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sam-

mensætningen af de statslige, kommunale og regionale udgiftslofter.

I både 2020 og 2021 behandles en række COVID-19 relaterede merudgifter således særskilt uden for

udgiftslofterne. COVID-19 udgifter, der er undtaget fra udgiftslofterne, indgår dermed ikke som en del

af den løbende statslige udgiftskontrol i henhold til budgetlovens § 13-17. De statslige udgiftskontrol-

ler gennemføres fortsat for udgifter, der indgår som en del af den (almindelige) tilrettelæggelse af ud-

giftspolitikken inden for rammerne af udgiftslofterne.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs

”Code of Conduct”

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

2020

Mia. kr.

Realt BNP

Nominelt BNP

2.095

2.324

-2,7

-0,5

2,1

2,7

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Årlig realvækst i pct.

3,8

4,6

2,3

3,7

1,3

3,0

1,3

3,0

Vækstkomponenter

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

1.176

1.060

963

527

471

-1,9

-0,1

2,1

-0,2

-7,7

-4,8

2,4

3,2

1,3

-0,0

4,2

4,8

4,4

0,1

4,0

-0,0

6,7

5,8

2,4

1,2

4,2

0,0

2,6

3,2

2,3

0,9

2,4

-0,0

2,2

3,4

2,2

1,1

2,1

-0,0

1,7

2,8

Bidrag til BNP-vækst

Indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

-0,5

-0,2

-2,1

2,2

-0,0

Pct.-point

2,9

-0,0

0,8

2,4

0,0

-0,1

1,8

-0,0

-0,5

1,8

-0,0

-0,5

Det offentlige forbrug er i tabel 1a opgjort inkl. afskrivninger. Den offentlige forbrugsvækst i 2020 er opgjort ved

outputmetoden. Opgjort ved inputmetoden inkl. afskrivninger udgør den offentlige forbrugsvækst 0,6 pct. i 2020.

Den skønnede offentlige forbrugsvækst fra 2021 og frem er beregningsteknisk forudsat ens ved hhv. input- og

outputmetoden.

Ændringer angiver bidrag til BNP-vækst i pct.-point.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 1b

Priser

2020

Indeks

BNP-deflator

Privat forbrugs-deflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Offentlig forbrugs-deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

110,9

110,0

110,8

109,5

110,8

109,3

111,9

107,4

105,0

2,3

0,3

0,4

0,3

3,5

0,8

0,5

-1,9

0,6

1,1

1,6

0,8

1,3

1,4

2,5

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Årlig ændring i pct.

0,8

1,5

2,0

1,1

0,3

1,0

1,6

1,3

1,7

2,0

1,7

2,1

1,1

0,8

1,3

1,7

1,8

2,0

1,9

2,1

2,3

1,3

1,2

1,4

1,7

2,0

2,2

2,1

2,2

2,5

1,5

1,3

1,8

Anm.: For alle prisindeks gælder at 2010=100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 1c

Arbejdsmarked

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Årlig ændring i pct.

Beskæftigelse (1.000 personer)

Udførte arbejdstimer

(mio. timer)

Ledighed (pct.), harmoniseret

EU-definition

Mandeproduktivitet (1.000 kr.)

Timeproduktivitet (kr.)

Aflønning af ansatte (mia. kr.)

Aflønning pr. beskæftiget

2.981

4.014

-0,7

-3,2

0,2

0,9

1,2

2,9

Pct.

5,8

5,4

5,1

4,9

4,8

0,5

0,4

0,1

0,2

0,3

Årlig ændring i pct.

605

449

1.199

443

-2,3

0,3

0,8

1,6

1,0

2,7

2,4

2,5

0,8

3,7

2,5

1,3

1,4

3,2

2,6

1,2

1,1

3,0

2,9

1,1

3,3

2,9

Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks Statistiks

arbejdskraftsundersøgelse (AKU).

Produktivitet er opgjort som BVT.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.

Opgjort som aflønning af ansatte pr. beskæftiget lønmodtager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 1d

Sektorbalancer

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

Betalingsbalancen

Heraf:

- Vare og tjenestebalance

- Løbende overførsler og formueindkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel opsparing

Offentlig finansiel opsparing

Statistisk diskrepans

6,5

1,3

-0,0

9,0

-1,1

0,0

5,8

1,2

-0,0

10,3

-3,3

0,0

6,1

1,2

-0,0

8,2

-0,9

0,0

5,6

1,2

-0,0

7,5

-0,7

0,0

4,9

1,5

-0,0

7,0

-0,6

0,0

4,1

1,4

-0,0

5,5

-0,0

0,0

7,8

7,0

7,3

6,8

6,3

5,5

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 2a

Offentlige finanser

2020

Mia. kr.

Nettofordringserhvervelse

i delsektorer

Samlet offentlig sektor

Statslig sektor

Kommunal sektor

Sociale kasser og fonde

-26,7

-29,3

2,4

0,2

-1,1

-1,3

0,1

0,0

-3,3

0,0

-0,9

0,0

-0,7

0,0

-0,6

0,0

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

Offentlige finanser

Samlede indtægter

Samlede udgifter

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo, EU-definition

Ekstraordinære poster/one-off

1.202

1.229

-26,7

11,9

-14,8

-18,8

51,7

52,9

-1,1

0,5

-0,6

-0,8

49,8

53,0

-3,3

0,7

-2,6

-2,4

49,0

49,9

-0,9

0,5

-0,4

-0,7

48,7

49,4

-0,7

0,7

0,0

-0,6

48,5

49,1

-0,6

0,6

0,0

-0,6

49,0

0,0

0,6

0,0

Offentlige indtægter

Samlede skatter og afgifter

Produktions- og importskatter

Løbende indkomst- og

formueskatter

Kapitalskatter

Obligatoriske sociale bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

Samlede indtægter

p.m.: Skattetryk

1.090

367

714

6,7

1,4

21,3

91,3

1.203

1.093

46,9

15,8

30,7

0,3

0,1

0,9

3,9

51,7

47,0

44,6

15,8

28,5

0,2

0,0

1,0

4,1

49,8

44,8

44,0

15,5

28,3

0,2

0,0

1,0

4,1

49,0

44,1

43,6

15,5

27,8

0,2

0,0

1,0

4,1

48,7

43,7

43,4

15,3

27,8

0,2

0,0

0,9

4,1

48,5

43,5

43,9

15,3

28,4

0,2

0,0

0,8

4,2

49,0

44,1

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 2a (fortsat)

Offentlige finanser

2020

Mia. kr.

Offentlige udgifter

Lønsum og forbrug i

produktionen

- Lønsum

- Forbrug i produktionen

Samlede sociale overførsler

- Sociale overførsler i

naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Faste bruttoinvesteringer

Kapitaloverførsler

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

p.m.: Offentligt forbrug

566

357

209

418

32,3

392

11,9

68,7

80,1

29,4

49,2

1.229

576

24,4

15,4

9,0

18,0

1,4

16,9

0,5

3,0

3,4

1,3

2,1

52,9

24,8

24,6

15,2

9,4

17,8

1,4

16,6

0,7

2,9

3,6

1,2

2,0

53,0

25,1

23,8

14,9

8,9

17,2

1,4

16,1

0,5

1,6

3,6

1,1

1,9

49,9

24,3

23,6

14,8

8,9

17,0

1,3

16,0

0,7

1,5

3,7

0,5

2,0

49,4

24,2

23,7

14,8

8,9

17,1

1,3

16,0

0,6

1,4

3,5

0,5

2,0

49,1

24,2

23,8

14,9

8,9

17,2

1,3

16,0

0,6

1,4

3,4

0,4

2,0

49,0

24,4

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer blandt andet

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter, andre

særlige poster og deciderede engangsforhold.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt

kapitalskatter. Posten indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i

skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne (P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9 (ekskl.

D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl. D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der

udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for disse enkeltkomponenter.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst- og

formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 2b

Indtægter og udgifter ved uændret politik

2020

Mia. kr.

Samlede indtægter ved uændret politik

Samlede udgifter ved uændret politik

1.203

1.229

51,7

52,9

49,6

52,8

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

48,9

51,2

48,5

51,1

48,5

51,3

49,0

51,6

Anm.: Opgørelsen af de samlede udgifter ved uændret politik skal særligt ses i sammenhæng med de midlertidige

kompensationsordninger mv. vedr. COVID-19.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 2c

Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU’s udgiftsregel

2020

Mia. kr.

Udgifter til EU-programmet fuldt mod-

svaret af indtægter fra EU-midler

- Heraf: Investeringer fuldt modsvaret

af indtægter fra EU-midler

Konjunkturbetingede udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse

Diskretionære indtægtsforanstaltninger

Lovbestemte indtægtsforøgelser

0,0

25,0

-5,3

0,0

1,1

-0,2

0,0

0,9

0,2

0,0

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

0,0

0,9

0,0

0,8

0,0

0,7

-0,3

0,0

0,7

0,0

Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med kontanthjælp

(begge dele opgjort ekskl. udgifter til aktiverede).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

2019

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

6,0

1,1

1,0

3,1

0,4

0,2

8,2

1,6

6,3

21,4

48,2

49,1

2024

Anm: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter.

Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørelsen i tabel 2a

grundet definitoriske forskelle i opgørelsemetode (i tabel 2a indregnes imputerede udgifter i form af

afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenester på udgiftssiden, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks

Statistik opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Pct. af BNP

Offentlig gæld

Ændring i offentlig gældskvote

Ændring i offentlig gæld

42,2

8,9

8,7

40,7

-1,5

-0,4

41,3

0,5

2,3

41,6

0,3

1,8

41,3

-0,3

1,0

39,7

-1,7

-0,5

Bidrag til ændring i offentlig gæld

Primær balance

Renteudgifter

-0,6

0,5

8,9

1,5

-2,6

0,7

1,5

1,6

-0,4

0,5

2,1

1,4

0,0

0,7

1,1

1,7

0,0

0,6

0,3

1,6

0,6

-1,8

1,6

Øvrige forhold (residual)

p.m. Implicit rente af gæld

Andre relevante gældsbegreber

Statens konto i Nationalbanken

Offentlig nettogæld

5,8

-11,0

-10,9

2,4

-7,4

0,2

-6,2

1,0

-5,1

2,0

-4,2

4,0

-4,1

-4,0

Nettogæld i stat og kommuner

Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige gæld målt i

kroner.

Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld målt i kroner.

Som defineret i tabel 2a.

Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling i undergrupper.

Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over statens

indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

2020

2021

2022

Pct.

Real BNP-vækst

-2,7

2,1

3,8

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Renteudgifter

2023

2024

2025

2,3

1,3

-1,1

0,5

-0,8

2,1

-2,9

-3,3

0,7

-2,4

0,1

-2,5

-0,9

0,5

-0,7

-0,3

-0,5

Pct.

-0,7

0,7

-0,6

0,0

-0,6

0,6

-0,6

-0,5

0,0

0,6

0,0

Ekstraordinære poster/one-off

- Heraf indtægter

- Heraf udgifter

Potentiel BNP-vækst

0,6

1,4

2,2

Pct.-point

1,8

1,3

1,4

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Kapitalapparat

- Totalfaktorproduktivitet

0,2

0,7

-0,3

0,2

0,7

0,6

0,5

0,7

1,0

Pct. af BNP

Outputgab

Konjunkturbidrag

Strukturel saldo

Primær strukturel saldo

0,4

0,8

0,7

0,1

0,8

0,4

0,2

0,8

0,4

-1,8

-0,7

0,3

0,0

-0,8

-0,4

-0,5

-0,8

0,2

0,1

-0,3

-0,5

0,0

-0,1

-0,4

0,0

-0,1

-0,3

0,0

-0,1

Som defineret i tabel 2a.

Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter.

Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab, der er sammenvejet af outputgab og

beskæftigelsesgab.

Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser opgjort på EDP-

form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge

nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere udgangspunkt i en faktisk primær saldo

defineret ud fra netterenteudgifterne og ikke bruttorenteudgifterne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 6

Ændringer i forhold til DK2025, august 2020

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

DK2025, august 2020

KP21

Ændring

-4,5

-2,7

1,7

4,2

2,1

-2,1

2,9

3,8

0,8

Pct. af BNP

Outputgab (pct. af BVT)

DK2025, august 2020

KP21

Ændring

-3,1

-1,8

1,2

-1,1

-0,8

0,3

-0,6

0,2

0,8

-0,3

0,0

0,3

0,0

2,3

0,0

2,1

1,3

-0,8

1,3

-0,1

Offentlig saldo

DK2025, august 2020

KP21

Ændring

-3,9

-1,1

2,8

-2,4

-3,3

-0,9

-2,1

-0,9

1,3

-1,4

-0,7

0,7

-0,9

-0,6

0,2

0,0

Offentlig ØMU-gæld

DK2025, august 2020

KP21

Ændring

46,3

42,2

-4,1

41,9

40,7

-1,2

44,5

41,3

-3,3

45,4

41,6

-3,9

45,7

41,3

-4,4

44,6

39,7

-5,0

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2007

2010

2020

2030

Pct. af BNP

Samlede udgifter

Heraf:

Alders-relaterede udgifter

Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og tjenestemandspension

- Førtidspension

- Tidlig pension

Offentligt betalte arbejdsmarkeds-

pensioner

Udgifter til sundhedsvæsen

Udgifter til pleje

Udgifter til uddannelse

Øvrige alders-relaterede udgifter

Renteudgifter

26,5

9,1

7,1

2,0

0,0

5,6

2,7

4,8

4,4

1,6

30,0

10,0

7,8

2,2

0,0

6,3

3,0

5,5

5,2

1,9

28,5

9,7

7,8

1,9

0,0

6,1

2,7

5,3

4,7

0,5

28,0

9,5

7,4

2,0

0,1

6,1

3,2

4,8

4,6

0,8

28,7

9,2

7,0

2,1

0,1

6,4

3,7

5,0

4,5

1,6

27,8

8,3

6,1

2,1

0,1

6,3

4,0

5,0

4,3

2,5

26,4

7,3

5,0

2,2

0,1

6,1

4,2

4,8

4,1

2,4

48,9

55,5

52,9

49,7

51,7

51,5

49,6

2040

2050

2060

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra nettopensionsudbetalinger

Pensionsformue i alt

Heraf:

Sociale kasser og fondes formue

53,9

52,8

51,7

49,2

50,3

50,6

49,9

2,4

-1,3

124,2

2,4

-0,9

139,3

0,9

-0,5

193,2

0,9

-0,2

185,6

1,2

0,2

195,4

1,6

0,3

195,5

1,6

0,2

196,2

0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

-0,3

-0,4

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 7 (fortsat)

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2007

2010

2020

2030

Pct.

Antagelser

Vækst i arbejdsproduktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens, mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt (20-64 år)

Ledighed (national definition)

2040

2050

2060

-1,7

0,9

82,9

73,9

78,4

3,5

4,8

843

4,3

1,9

80,1

72,6

76,4

5,8

4,6

917

-2,3

-2,7

81,7

74,5

78,1

4,4

4,1

1.165

1,2

1,5

81,5

74,9

78,2

3,6

1.383

0,8

1,4

82,1

75,5

78,8

3,6

1.548

1,0

1,7

82,3

76,1

79,2

3,6

1.549

1,0

1,4

82,6

76,2

79,4

3,6

1.596

Strukturel ledighed (national definition)

Befolkningen over 65 år (1.000 personer)

Udgifterne til plejehjem indgår i pleje frem for i sundhed.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i takt med

levetiden.

Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrken.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 7a

Eventualforpligtelser

2020

Pct. af BNP

Offentlige garantier

Heraf nye national garantitiltag ift. COVID-19 i alt

- heraf lån til små, mellemstore og store virksomheder

- heraf Rejsegarantifonden

- heraf garanti til SAS

- heraf matchfinansiering i regi af Vækstfonden

- heraf garantier for virksomheders handel og eksport

25,9

3,6

2,0

0,1

0,0

0,2

1,3

2021

Anm.: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garanter vedrørende lån samt

andre garantier.

Kilde: Statsregnskabet for 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2020

Kort rente (årsgennemsnit)

Lang rente (årsgennemsnit)

Valutakurs EUR/USD (årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs (1980=100)

BNP-vækst, verden ekskl. EU

BNP-vækst, EU

Eksportmarkedsvækst

1) 2)

Importvækst, verden ekskl. EU

Oliepris (Brent, USD/tønde)

2021

-0,2

-0,1

120,2

104,5

6,2

3,5

5,0

9,2

62,3

2022

-0,2

0,1

118,3

104,2

4,5

3,2

4,3

6,7

62,7

2023

-0,2

0,3

118,4

104,2

3,6

2,3

3,7

4,1

63,6

2024

-0,1

0,6

118,5

104,2

3,5

1,9

3,3

3,8

64,8

2025

0,1

0,8

119,0

104,2

3,4

1,6

3,1

3,6

66,2

-0,2

-0,4

113,9

102,9

-3,1

-6,1

-6,5

-8,9

41,8

Opgjort på baggrund af IMFs World Economic Outlook april 2021.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor

vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2020.

Kilde: Danmarks Statistik, EU-Kommissionens efterårsprognose november 2020, IMFs World Economic Outlook

april 2021, OECDs Economic Outlook oktober 2020, Macrobond, Nordea Markets og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Bilagstabeller i henhold til EUs ”Code of Conduct”

Tabel 9a

Virkning af forventet hjemtag af midler fra EUs Genopretningsfacilitet (RRF)

2021

2022

2023

Pct. af BNP

Indtægter fra RRF-midler

1. Inkluderet i fremskrivning af indtægter

2. Udbetalinger af RRF-midler fra EU

Udgifter finansieret af midler fra RRF

3. Aktuelle udgifter i alt

4. Kapitaludgifter i alt

- Faste bruttoinvesteringer

- Kapitaloverførsler

Andre omkostninger finansieret af midler fra RRF

5. Reduktion i skatteindtægter

6. Andre omkostninger med virkning på indtægtssiden

7. Finansielle transaktioner

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

0,1

0,0

2024

2025

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2021

ꞏ

April 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

April 2021

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. : +45 33 92 33 33

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93823-52-5 (digital version)

2020/21:8

Layout: Finansministeriet

Publikationen kan hentes på

www.fm.dk og www.regeringen.dk

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 128: Danmarks Konvergensprogram 2021, fra finansministeren

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. : +45 33 92 33 33

E-mail: [email protected]