FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 120
Offentligt

2020

April 2021

Årsrapport 2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Indholdsfortegnelse

Rigsrevisor har ordet ............................................................................................................................................... 1

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi ......................................................................................................... 4

Organisation .............................................................................................................................................................. 13

Medarbejdere ........................................................................................................................................................... 19

Klimaregnskab ......................................................................................................................................................... 21

Regnskab .................................................................................................................................................................... 22

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Rigsrevisionen afgiver årsrapporten om Rigsrevisionens aktiviteter

i 2020 til Statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 17, stk. 4.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Rigsrevisor har ordet |

Rigsrevisor har ordet

2020 har været præget af bekymringer, restriktioner og nedlukninger som følge af

COVID-19. Men 2020 har også været en øjenåbner for Rigsrevisionen i forhold til den

store fleksibilitet, idérigdom og beslutsomhed, som både de reviderede og vores eg-

ne medarbejdere har udvist i bestræbelserne på at få løst opgaverne på bedst mulige

måde under vanskelige forhold. På trods af at vi alle var hjemsendt det meste af 2020,

lykkedes det alligevel stort set at holde produktionen på sporet: Vi afgav beretninger-

ne om revisionen af statsregnskabet og statens forvaltning som planlagt i august, og

vi færdiggjorde og leverede 20 beretninger om større undersøgelser til Statsrevisorer-

ne. Vi har med andre ord under de nye vilkår fortsat kunnet se ministerier og styrelser

efter i sømmene. Det har til gengæld været udfordrende at tage godt imod nye medar-

bejdere i kontorer, der arbejder hjemmefra, ligesom vi har måttet udskyde et planlagt

ledelsesudviklingsprojekt og en del andre udviklingsopgaver. Vi fik dog gennemført en

del projekter, som vi forventer vil bidrage til at udvikle organisationen yderligere i for-

hold til bl.a. at bruge data på nye og bedre måder og sætte vores kvalitetsarbejde me-

re i system.

Etablering af kontor for dataanalyse

Rigsrevisionens kontor for dataanalyse blev etableret i april 2020 for at understøtte

vores ambitioner om at blive mere datadrevne i de større undersøgelser, der særligt

fokuserer på effektivitet, produktivitet og sparsommelighed. Kontoret beskæftiger

7 internt rekrutterede medarbejdere og en eksternt rekrutteret kontorchef, som bl.a.

tester og videreudvikler nye værktøjer til dataanalyse. Kontoret er et

center of excel-

lence,

som de øvrige kontorer i Rigsrevisionen kan trække på i forbindelse med deres

revisionsopgaver.

Centralt revisionsbevis

Arbejdet med at effektivisere den finansielle revision i Rigsrevisionen tog for alvor fart

i 2020 med projektet

Centralt revisionsbevis.

Formålet med projektet er dels at ind-

føre mere datadreven revision af statsregnskabet, dels at målrette revisionen mod de

væsentligste områder af administrationen og samtidig opnå en mere ensartet revision

på tværs af ministerierne.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Rigsrevisor har ordet

En central enhed bestående af medarbejdere i Rigsrevisionen med særlig ekspertise

trækker data fra en række fællesstatslige it-systemer og udarbejder på baggrund her-

af forskellige analyser af fx forbrugs- og betalingsmønstre, som bidrager til at under-

støtte revisionen af de enkelte ministerier, styrelser og andre offentlige virksomheder.

Projektet udvides løbende og vil snart også omfatte en udvidelse af revisionen af Sta-

tens Administration, som håndterer løn- og regnskabsadministrationen for en lang

række statslige institutioner, som alle revideres af Rigsrevisionen.

Kvalitetssikring

Styring og sikring af kvaliteten af vores arbejde er en løbende opgave for Rigsrevisio-

nen. I tilbageblik har 2020 vist sig at være et år, hvor vi har arbejdet særligt intenst med

kvalitet – og på flere fronter.

Rigsrevisionens system for kvalitetsstyring

Rigsrevisionens standard for offentlig revision – SOR 2 – fastlægger de krav, der til-

sammen udgør vores overordnede system for kvalitetsstyring.

I 2020 har vi arbejdet med at skabe større klarhed og sammenhæng med SOR 2 på

en række områder, fx etiske krav, resursestyring, vilkår for specifikke opgaver og do-

kumentationskrav.

Ekstern evaluering

Ekstern evaluering er et vigtigt element i Rigsrevisionens kvalitetsstyringssystem, og

gennem en lang årrække er kvaliteten af alle Rigsrevisionens større undersøgelser ble-

vet evalueret af et eksternt forskerpanel. I 2020 blev vores revision af udvalgte mini-

sterområder for første gang eksternt evalueret af en uafhængig statsautoriseret revi-

sor. Det var en lærerig øvelse, som bestyrkede os i vores antagelse om, at den strategi,

som vi har lagt for revisionen, er den rigtige, men samtidig blev vi også gjort opmærk-

som på nogle områder, hvor vi med fordel kan gøre dokumentationen mere ensartet

og dermed effektivisere revisionen yderligere.

Peerreview

I oktober 2020 tog vi de indledende skridt til et peerreview af vores større undersø-

gelser og den finansielle revision af statsregnskabet. Formålet med peerreviewet er

at få afdækket, om Rigsrevisionens revisionspraksis sikrer interessenterne en effek-

tiv, uafhængig og troværdig revision af høj kvalitet. Rigsrevisionens revisionspraksis

blev senest evalueret i 2006.

Peerreview

Et peerreview er en ekstern

evaluering foretaget af ligesin-

dede, hvilket i dette tilfælde vil

sige medarbejdere fra andre

rigsrevisioner.

Peerreview-holdet består af medarbejdere fra rigsrevisionerne i Norge, Sverige og

Finland med bredt kendskab til de vilkår og arbejdsbetingelser, der gælder for offent-

lig revision. Holdet er på en række virtuelle møder blevet orienteret om vores arbejds-

opgaver og -processer, og peerreviewet forventes at være afsluttet i december 2021.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Rigsrevisor har ordet |

Det sker i 2021

I takt med at vaccinationsprogrammet for COVID-19 rulles ud i Danmark i 2021, kan

vi alle glæde os til at se vores kolleger igen i fuld størrelse og ikke reduceret til små

firkanter på pc-skærmen. Vi glæder os også til at mødes fysisk med de reviderede i

forbindelse med revisionen og udarbejdelsen af større undersøgelser. Vi kan klare

meget på de virtuelle møder, men noget går tabt, når vi ikke mødes fysisk. Og også

derfor glæder vi os særligt til igen at holde gå hjem-møder, hvor vi får mulighed for at

udveksle erfaringer med de reviderede om emner, som optager både os og de revi-

derede. Kort sagt, så ser vi frem til at genoptage arbejdet under normale vilkår, men

ikke nødvendigvis helt på samme måde som før COVID-19. Indledningsvist står vi

over for en opgave med at få samlet organisationen igen og få reetableret dynamik-

ken – ikke kun mellem ledelse og medarbejdere, men også på tværs af afdelinger og

kontorer.

Vores erfaringer med hjemmearbejde i 2020 har været så gode, at vi forsøgsvis vil

indføre en fast hjemmearbejdsdag for alle medarbejdere én gang om ugen. Om man

vil benytte sig af tilbuddet, er op til den enkelte, men for mange indebærer hjemme-

arbejde en større grad af fleksibilitet, som er særligt værdsat af børnefamilierne og

de medarbejdere, som har meget lang transporttid til arbejdspladsen.

COVID-19 har også lært os noget om kommunikation, motivation, fleksibilitet og om,

hvor meget det sociale samvær på arbejdspladsen betyder. Vores medarbejdere har

gjort deres for at opretholde kontakten til deres kolleger og har ud over de rent fagli-

ge møder også arrangeret virtuelle fællesfrokoster, kaffemøder og julefrokoster. Al

den viden, vi har opsamlet under COVID-19, tager vi med os ind i 2021 og omsætter i

handling til gavn for både de reviderede og Rigsrevisionen.

Lone Strøm

Rigsrevisor

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Rigsrevisionens aktiviteter

og økonomi

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parla-

mentariske kontrol i Danmark.

Vores primære opgave er at undersøge, om statsregnskabet er rigtigt (finansiel

revi-

sion).

Herudover undersøger vi i forbindelse med revisionen og gennemførelsen af

større undersøgelser, om statslige myndigheder og andre statsligt finansierede sty-

relser og virksomheder overholder gældende love og regler (juridisk-kritisk

revision)

og forvalter sparsommeligt, produktivt og effektivt (forvaltningsrevision).

Statsrevisorerne

•

Henrik Thorup –

Dansk Fol-

•

keparti (formand)

Klaus Frandsen –

Radikale

Venstre (næstformand)

Frank Aaen

– Enhedslisten

Britt Bager –

Det Konserva-

tive Folkeparti

Jesper Petersen –

Social-

demokratiet

Mette Abildgaard –

Det

Konservative Folkeparti

(afløste Mai Mercado den

1. april 2021).

Revision af statsregnskabet

At revidere statsregnskabet er Rigsrevisionens kerneopgave. Revisionen udføres i

overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR), hvilket betyder, at

revisionen ikke kun har fokus på finansiel revision, men også indeholder elementer af

juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Vores konklusion om revisionen af regnskaberne indgår i de årlige erklæringer, som

udformes for hvert enkelt ministerområde. Den årlige beretning om revisionen af stats-

regnskabet, som vi afgiver til Statsrevisorerne i august, indeholder vores konklusion

om det samlede statsregnskab og omtale af de områder, hvor vi er stødt på væsentli-

ge fejl eller usikkerheder.

Statsregnskabet for 2019 er i alle væsentlige henseender rigtigt bortset fra virkningen

af et forbehold på § 38. Skatter og afgifter og enkeltstående – ikke i sig selv væsentli-

ge – fejl.

Forbeholdet på § 38. Skatter og afgifter udløste en særdeles kritisk bemærkning fra

Statsrevisorerne, som bl.a. konstaterede, at selv om Skatteministeriet i løbet af 2019

havde reduceret antallet af fejl og usikkerheder i regnskabet betydeligt, var der bl.a.

stadig konkrete fejl på i alt 1,3 mia. kr.

Den øvrige revision viste, at ministerierne havde overholdt deres bevillinger, og sam-

let set vurderede Rigsrevisionen, at statsregnskabet for 2019 var korrekt.

De 6 statsrevisorer vælges for

4 år af Folketingets medlem-

mer og kan som de eneste an-

mode Rigsrevisionen om at

undersøge særlige områder af

forvaltningen. Læs mere om

Statsrevisorernes arbejde på

Statsrevisorernes hjemmeside.

Forbehold

Hvis den reviderede virksom-

hed fx ikke kan dokumentere,

at bestemte oplysninger i

statsregnskabet er korrekte,

tager revisor forbehold for op-

lysningerne i sin konklusion

om regnskabets rigtighed.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Revisionen af statens forvaltning

De væsentligste resultater af vores juridisk-kritiske revision og forvaltningsrevision af

statens regnskaber bliver afrapporteret i beretningen om revisionen af statens forvalt-

ning.

Revisionen af ministeriernes regeloverholdelse og forvaltning i 2019 viste, at ministe-

rierne ikke altid forvalter i overensstemmelse med de regler og forudsætninger, som

Folketinget har fastlagt. Det indebærer bl.a., at opgaver ikke altid løses på den mest

effektive måde, eller at staten i nogle tilfælde går glip af indtægter. Vores revision ud-

løste 5 kritiske udtalelser om Skatteministeriets forvaltning, men i alle ministerierne

stødte vi på én eller flere sager, hvor regler ikke fuldt ud var blevet overholdt, eller hvor

understøttelsen af en sparsommelig, produktiv og effektiv forvaltning var utilstrække-

lig.

Kritisk udtalelse

En kritisk udtalelse er udtryk

for væsentlige regelbrud eller

mangler i forvaltningen. Hvis

resultatet af den juridisk-kriti-

ske revision har givet anled-

ning til væsentlige kritiske be-

mærkninger, skal disse med-

tages i en udtalelse i erklærin-

gen om regnskabet.

Større undersøgelser

Rigsrevisionen afgav 20 beretninger til Statsrevisorerne om større undersøgelser i

2020, som behandlede en række forskellige emner. 3 af de 20 beretninger så på æn-

dringer i sygehusbyggerier, styring af økonomien i sygehusbyggerier og adgangen til

specialiseret palliation (lindring af lidelser og andre problemer i forbindelse med en

livstruende sygdom). I 3 andre beretninger undersøgte vi forhold om digital sikkerhed,

beslutningsfasen i statslige it-projekter og realiseringen af planlagte gevinster i sta-

tens it-projekter.

6 af undersøgelserne blev igangsat på Statsrevisorernes foranledning og omhandle-

de statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme, kontrol med dyretrans-

porter, forvaltningen af AUB-ordningen (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), mini-

steriernes arbejde med FN’s verdensmål, beslutningsfasen i statslige it-projekter og

indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser.

De resterende 14 undersøgelser blev gennemført på Rigsrevisionens eget initiativ og

havde bl.a. fokus på en række områder og emner, hvor ansvaret for forvaltningen var

placeret dels i regionerne, dels på tværs af 2 eller flere ministerier.

2 af vores beretninger omfattede alle ministerierne. Den ene så på statens arbejde

med FN’s verdensmål i Danmark. Her fandt Statsrevisorerne det uhensigtsmæssigt,

at ministerierne generelt ikke har analyseret opfyldelsen af de enkelte delmål og ikke

har stillet krav om at indarbejde verdensmålene i de underliggende styrelsers og insti-

tutioners målsætninger. Statsrevisorerne fandt det endvidere uhensigtsmæssigt, at

ministerierne ikke er kommet længere med at vurdere lovforslags konsekvenser i for-

hold til verdensmålene.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Den anden undersøgelse handlede om ministeriernes indsats for at undgå statsansat-

tes besvigelser. Vi fandt ikke eksempler på svig i undersøgelsen, men kunne konstate-

re, at de interne kontroller i ministerierne i en række tilfælde var af en karakter, som

gjorde det muligt for statsansatte at begå svig på indkøbs-, løn- og tilskudsområdet

uden risiko for, at det ville blive opdaget. Beretningen udløste skarp kritik fra Statsre-

visorerne, som bl.a. indskærpede, at ministerierne bør styrke deres fokus på tilrette-

læggelsen af den interne kontrol og risikostyring.

Rigsrevisionen har i de senere år haft fokus på at udarbejde beretninger, som ser på

statens forvaltning i forhold til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I 2020

afgav vi således 3 beretninger af denne type, som så på Arbejdstilsynets tilsynseffek-

tivitet, politiets indsats over for indbrud og Danmark Statistiks kvalitet og produktivi-

tet. Læs mere om disse og vores andre undersøgelser på

www.rigsrevisionen.dk.

Bilag 1 viser en komplet liste over de beretninger, vi afgav i 2020.

Andre revisionsopgaver

Rigsrevisionen har i henhold til rigsrevisorloven ansvaret for revisionen af årsregnska-

berne for 35 selvstændige offentlige virksomheder som fx DSB, DR og sundhed.dk.

Endelig reviderer vi også Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond.

Disse 3 nordiske institutioner er ikke omfattet af rigsrevisorloven, men i henhold til det

nordiske revisionsreglement er Rigsrevisionen ansvarlig for den samlede revision af

de nordiske institutioner, fordi de har hovedkontor i Danmark.

Rigsrevisionen udarbejder også erklæringer til brug for statslige modtagere af EU-til-

skud, som bl.a. omfatter en vurdering af, om regnskabet giver et retvisende billede af

bevillingsmodtagers udgifter og eventuelle indtægter i forbindelse med udførelsen af

et givent projekt.

Se en komplet oversigt over alle Rigsrevisionens opgaver i bilag 2.

Resursefordeling

Rigsrevisionen fordeler sine resurser ud fra følgende hensyn:

•

en vurdering af væsentlighed og risiko samt løbende overvågning

løbende analyser af områderne

vores strategiske løfter

kompleksiteten på hvert ministerområde og antallet af virksomheder, vi reviderer

inden for hvert område.

Figuren nedenfor viser, hvordan vi brugte vores resurser på de enkelte ministerområ-

der i 2020. For hvert ministerområde er vores resurseforbrug opdelt i

årsrevision

(re-

vision af statsregnskabet, revision af statens forvaltning og andre revisionsopgaver)

større undersøgelser.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Fordeling af resurser i 2020

Skatteministeriet

Transport- og Boligministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Erhvervsministeriet

Forsvarsministeriet

Finansministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Udenrigsministeriet

Kulturministeriet

Klima,- Energi- og Forsyningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Kirkeministeriet

Statsministeriet

10 %

12 %

14 %

Årsrevision

Større undersøgelser

Note: Figuren tager udgangspunkt i ministerierne fra før ressortomlægningen i november 2020 (opdeling af

Miljø- og Fødevareministeriet i 2 selvstændige ministerier).

Rigsrevisionen brugte i 2020 flest resurser på følgende ministerområder: Skattemini-

steriet (13,3 %), Transport- og Boligministeriet (9,5 %), Justitsministeriet (8,6 %), Be-

skæftigelsesministeriet (7,7 %) og Miljø- og Fødevareministeriet (7,5 %).

Skatteministeriet var i 2020 det ministerområde, vi brugte flest resurser på (9,7 % på

årsrevision og 3,6 % på større undersøgelser). Dette har været tilfældet alle år siden

2013, hvor vi første gang viste resurseforbruget på ministerområder i årsrapporten. I

2020 afsluttede vi 9 større undersøgelser på Skatteministeriets område. De 2 under-

søgelser

Momskontrollen

Skatteministeriets kontrol med A-skat

omhandlede ale-

ne Skatteministeriet, mens de øvrige 7 undersøgelser var tværgående.

På Transport- og Boligministeriets område brugte vi 6,1 % på årsrevision og 3,4 % på

større undersøgelser. Vi afsluttede 6 større undersøgelser i 2020 på dette område:

Byggeriet af Niels Bohr Bygningen

og 5 tværgående undersøgelser, heriblandt

Out-

sourcede persondata

Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse.

Vi brugte færrest resurser på områderne under Statsministeriet (1,0 %) og Kirkemini-

steriet (2,5 %).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Der er sket en række forskydninger i fordelingen af resurser i forhold til sidste år. Ju-

stitsministeriets andel er fx steget fra 5,5 % i 2019 til 8,6 % i 2020, mens Sundheds- og

Ældreministeriets andel til gengæld er faldet fra 8,5 % i 2019 til 6,4 % i 2020. Forskyd-

ningerne skyldes bl.a., at vi i 2020 gennemførte flere tværgående beretninger, der om-

fattede alle eller mange ministerområder, hvor bl.a. Justitsministeriet indgik. Faldet på

Sundheds- og Ældreministeriets område skyldes, at vi udskød eller aflyste en række

undersøgelser for ikke at belaste ministeriet unødigt under COVID-19.

Økonomi

Rigsrevisionens samlede forbrug i 2020 var 210,1 mio. kr. Heraf udgjorde personale-

omkostninger 176,2 mio. kr., og driftsomkostninger 33,9 mio. kr.

Årets samlede resultat blev et overskud på 4,4 mio. kr.

De samlede personaleomkostninger var 5,5 mio. kr. lavere end budgetteret, hvilket pri-

mært kan henføres til implementeringen af den nye ferielovgivning, hvor den samtidi-

ge optjening af ferie har betydet en lavere hensættelse i forhold til tidligere år. Vi har

desuden i 2020 haft fokus på at konsolidere opsparingen af lønmidler, så vi til stadig-

hed har en reserve, der gør os i stand til at håndtere uventede hændelser.

I forbindelse med tillægsbevillingen for 2020 tilbageførte Rigsrevisionen 13 mio. kr. af

årets bevilling. Tilbageførslen havde til formål dels at reducere årets driftsbevilling

med 3 mio. kr., dels at reducere driftsoverskuddet på den opsparede egenkapital med

10 mio. kr. Vi havde på baggrund heraf budgetteret med et underskud på 13 mio. kr. på

driften i 2020, men et mindreforbrug på ca. 6,7 mio. kr. som følge af hjemsendelsen i

forbindelse med COVID-19 og lavere generelle fællesomkostninger på 5,2 mio. kr. be-

tød, at vi samlet set registrerede et driftsunderskud på kun 1,1 mio. kr.

Hjemsendelsen på grund af COVID-19 medførte bl.a., at en række planlagte projekter

blev udsat, og at vi havde væsentligt færre rejse- og kursusudgifter. Herudover regi-

strerede vi også i løbet af 2020 lavere it-udgifter.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Sådan har vi brugt pengene i 2020

Årsrevision

4,1 mio. kr.

Større undersøgelser

56,4 mio. kr.

Udvikling i alt

5,9 mio. kr.

(3 %)

Større undersøgelser

1,8

mio. kr.

Samlede

omkostninger

210,1 mio. kr.

Produktion

Produktion i alt

i alt

164,4mio. kr.

170,5 mio. kr.

(78 %)

Årsrevision inkl. beretningerne

om revisionen af statsregnskabet

og statens forvaltning

103,3 mio. kr.

Stabsfunktion

22,4 mio. kr.

Administration

i alt

39,8 mio. kr.

(19 %)

Notater

4,7 mio. kr.

Øvrig drift

17,4 mio. kr.

Note: Der er sket en mindre ændring i opgørelsesmetoden til fordeling af lønomkostninger siden 2019 på

grund af en ændring i it-understøttelsen.

Rigsrevisionens samlede omkostninger i 2020 var 210,1 mio. kr., hvilket er 14,7 mio. kr.

lavere end i 2019.

Vi brugte 164,4 mio. kr. (78

af vores resurser) til produktion af vores kerneydelser i

form af årsrevision, større undersøgelser, notater og beretningerne om revisionen af

statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning, hvilket var 6,1 mio. kr. mindre end

i 2019. Faldet skyldes primært, at aktiviteter relateret til produktionen, fx revisionsbe-

søg, ikke er gennemført på grund af hjemsendelsen.

Udviklingsopgaver i forbindelse med de større undersøgelser og årsrevisionen, herun-

der udvikling af revisionen af selvstændige offentlige virksomheder som fx DSB og

sundhed.dk, lagde beslag på 5,9 mio. kr. (3 % af vores resurser). Vores udviklingsom-

kostninger var dermed ca. 2,7 mio. kr. mindre end i 2019, hvor vi gennemførte flere sto-

re projekter med fokus på bl.a. udvikling af it-analyseværktøjer til understøttelse af da-

tadreven revision.

Omkostningsudviklingen for de enkelte produkter fremgår af figurerne på s. 10-12.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Rigsrevisionens administrationsomkostninger udgør 39,8 mio. kr., svarende til 19

vores samlede resurser. Omkostningerne dækker fællesomkostninger som generel le-

delse, HR, it, økonomi, sekretariat og husleje. Administrationsomkostningerne var der-

med 5,9 mio. kr. lavere end i 2019, men heri indgår en tilbageført feriepengehensættel-

se på ca. 3,5 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af den nye ferielov. Den pro-

centvise fordeling mellem fællesomkostninger og omkostninger til kerneopgaver har

været relativt stabil over årene, men Rigsrevisionen har i lighed med de statslige insti-

tutioner fokus på, at så stor en andel som muligt af de samlede omkostninger anven-

des på kerneopgaverne.

Enhedsomkostninger

Rigsrevisionen opgør hvert år enhedsomkostningerne for vores produkter. Enheds-

omkostningerne faldt i 2020 for de fleste af vores produkter, hvilket primært skyld-

tes lavere driftsomkostninger i løbet af året, hvor Rigsrevisionens medarbejdere ar-

bejdede hjemme.

Omkostninger til beretningen om revisionen af statsregnskabet og

beretningen om statens forvaltning

(Kr.)

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2019

2020

På grund af en ændret praksis for tidsregistrering indført i 2019 vil en direkte sammen-

ligning med tidligere år ikke give mening, og figuren viser derfor kun enhedsomkost-

ningerne for 2019 og 2020. De samlede omkostninger til beretningen om revisionen

af statsregnskabet og beretningen om revisionen af statens forvaltning var i 2020 ca.

2,1 mio. kr. mod ca. 2,6 mio. kr. i 2019. Besparelsen på 0,5 mio. kr. kan primært henfø-

res til generelt lavere driftsomkostninger i 2020.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Enhedsomkostninger for årsrevision pr. ministerområde

(Kr.)

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2016

2017

2018

2019

2020

I 2020 var enhedsomkostningerne for årsrevision pr. ministerområde 6,9 mio. kr., hvil-

ket er 0,8 mio. kr. lavere end i 2019, hvor vi brugte 7,7 mio. kr. pr. ministerområde.

Enhedsomkostninger for beretninger

(Kr.)

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2016

2017

2018

2019

2020

I 2020 afgav Rigsrevisionen 20 beretninger til Statsrevisorerne, hvilket er 2 færre end

i 2019. Enhedsomkostningerne pr. beretning var mellem ca. 2,7 mio. kr. og ca. 3,5 mio.

kr. i perioden 2016-2020. I 2020 lå enhedsomkostningerne på nogenlunde samme ni-

veau, idet vi også i 2020 udarbejdede en del tværgående og komplekse beretninger,

som er mere løntunge.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Enhedsomkostninger for notater

(Kr.)

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2015

2016

2017

2018

2019

Enhedsomkostningerne for notater var i 2020 ca. 86.000 kr. pr. notat, hvilket er et fald

på mere end 25 % i forhold til 2019. De fleste notater er opfølgning på tidligere beret-

ningssager, og antallet af notater varierer derfor i forhold til, hvor mange udestående

punkter vi skal følge op på. Dette forhold afspejles også i enhedsomkostningerne.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Organisation |

Organisation

Strategi

Rigsrevisionens strategi dækker perioden 2018-2022. Kernen i strategien er de 3 løf-

ter til samfundet, som ikke kun understøtter vores mission, men også afspejler vores

ambition om at skabe mest mulig værdi for brugerne af vores revisioner. Indsatserne,

som skal hjælpe os med at opfylde de 3 løfter, evalueres og tilpasses årligt, så de af-

spejler Rigsrevisionens fokus det pågældende år.

VÆRDI

Troværdighed

MISSION

Rigsrevisionen undersøger, om statens midler bruges effektivt, og som

Folketinget har besluttet.

LØFTER

•

Vi reviderer på tværs af ministerområder og på tværs af regioner.

•

Vi tydeliggør konsekvenserne af statens og regionernes indsatser.

•

Vi fokuserer på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i staten og i regionerne.

INDSATSER 2021

•

Vi prioriterer tværgående revisioner og opdyrker metoder og tekniske kompetencer

til dataanalyse.

•

Vi målretter revisionen med SOR.

Vi er en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og stort engagement.

Vi kommunikerer klart om vores arbejde i dialogen med dem, vi reviderer.

Vi investerer i vores it-infrastruktur for at understøtte revisionen.

Vi understøtter kvaliteten af revisionen.

Læs strategien i sin helhed på

www.rigsrevisionen.dk.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Organisation

Målopfyldelse 2020

25 %

Mål:

Minimum 25 % af vores beretninger

skulle vedrøre mere end ét ministerområde.

40 %

8 ud af 20 beretninger afgivet i 2020 var

tværgående og vedrørte mere end ét mini-

sterområde.

100 %

Mål:

Konsekvenserne af resultatet af revisio-

nen skulle beskrives i alle beretninger og i alle

udtalelser i erklæringer om juridisk-kritisk

revision og forvaltningsrevision, hvor vi har

haft væsentlige kritiske bemærkninger.

100 %

Alle beretninger afgivet i 2020 beskrev

konsekvenserne af revisionsresultaterne.

Det samme gjorde sig gældende for alle ud-

talelser med kritiske bemærkninger om juri-

disk-kritisk revision og forvaltningsrevision,

der kan findes i beretningen om revisionen

af statens forvaltning i 2019.

Mål:

3 af vores beretninger skulle have

fokus på sparsommelighed, produktivitet

og effektivitet.

af vores beretninger handlede om spar-

sommelighed, produktivitet og effektivitet.

Mål:

Alle beretninger skulle vurderes til at

være tilfredsstillende af de eksterne faglige

evaluatorer.

Den faglige kvalitet af 2 af vores beretnin-

ger blev vurderet til at være meget tilfreds-

stillende, og de resterende 18 beretninger

blev vurderet til at være tilfredsstillende.

90 %

Mål:

90 % af de udestående punkter i beret-

ningerne skulle være afsluttet inden for

3 kalenderår.

80 %

af de udestående punkter i vores beret-

ninger blev afsluttet inden for 3 kalender-

år, dvs. at rigsrevisor fandt ministeriernes

tiltag tilfredsstillende.

95 %

Mål:

95 % af alle nyansatte medarbejdere

er fortsat ansat ved udgangen af 2020.

90 %

af de medarbejdere, der blev ansat i 2018

og 2019, var fortsat ansat ved udgangen af

2020 (73 nyansatte og 7 fratrådte).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Organisation |

Tværgående beretninger

Vi har gennem nogle år haft som mål, at minimum 25 % af vores beretninger skal være

tværgående og altså vedrøre mere end ét ministerområde. Den type revisioner giver

os mulighed for at skabe et samlet billede af, hvordan forskellige myndigheder hånd-

terer en given opgave, og dermed får andre relevante offentlige myndigheder mulig-

hed for at lære af eksemplerne på god praksis. I 2020 var 40 % af vores beretninger

tværgående.

Konsekvenserne af resultatet af revisionen

Rigsrevisionen havde som mål i 2020 at gøre det tydeligere for de reviderede, hvilke

konsekvenser deres forvaltning, aktiviteter og indsatser har for Folketinget, borgerne

og virksomhederne. Konsekvenser kan opgøres som økonomiske konsekvenser og

ikke-økonomiske konsekvenser, og målet indebærer, at Rigsrevisionen beskriver,

hvordan økonomien og/eller borgerne bliver påvirket af eventuelle svagheder i admi-

nistrationen. Målet blev opfyldt i 2020.

3 beretninger omhandlende forvaltningsrevision med særligt fokus på

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet

Forvaltningsrevisionen er den væsentligste forskel på revision i den private sektor og

i den offentlige sektor. Den skaber gennemsigtighed for borgerne og samfundet om,

hvordan staten og regionerne forvalter samfundets resurser. At øge antallet af netop

den type forvaltningsrevisioner, hvor vi konkluderer tydeligt om et forbedringspoten-

tiale ud fra sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, er en vigtig strategisk mål-

sætning for Rigsrevisionen. Målet blev opfyldt i 2020.

Evaluering af den faglige kvalitet af vores beretninger

Kvaliteten af alle vores beretninger bliver hvert år evalueret af et eksternt panel. Eva-

luatorerne anvender en skala, der går fra mindre tilfredsstillende over tilfredsstillende

til meget tilfredsstillende. 2 beretninger blev i 2020 vurderet til at være meget tilfreds-

stillende, mens de resterende 18 beretninger blev vurderet til at være tilfredsstillende.

Med virkning fra 2021 bliver kvaliteten af vores årlige beretninger om revisionen af

statsregnskabet og statens forvaltning også eksternt evalueret. Læs mere om vores

faglige evalueringer på

www.rigsrevisionen.dk.

Afslutning af udestående punkter

Vi – og Statsrevisorerne – har en forventning om, at de ansvarlige ministerier følger

op på vores anbefalinger og kritik i beretningerne. Det er sådan, vi måler effekten af

vores arbejde i meget snæver forstand.

Beretninger i 2020 med

fokus på sparsommelig-

hed, produktivitet og

effektivitet

•

Arbejdstilsynets tilsyns-

effektivitet

•

Politiets indsats i forhold

til at rejse sigtelser for ind-

brud

•

Danmark Statistiks kvalitet

og produktivitet.

Evalueringspanelet i 2020

•

Professor Torben M. Ander-

•

På grund af problemernes kompleksitet er det imidlertid ikke altid muligt at afslutte

de udestående punkter inden for vores mål på 3 år. Det konkrete ansvar for at rette

op på eventuelle kritiske forhold ligger hos de reviderede myndigheder, og i 2020

blev 80 % af punkterne håndteret i ministerierne inden for den 3-årige frist. Målet på

90 % blev dermed kun delvist opfyldt, men resultatet er en klar forbedring fra sidste

år, hvor kun 50 % af punkterne var blevet afsluttet efter 3 år. Forbedringen kan del-

vist forklares med, at vi i 2020 strammede op på vores opfølgningsproces for at få af-

sluttet flere sager.

•

sen –

Institut for Økonomi,

Aarhus Universitet

Professor Jan Pries-Heje

–

Institut for Mennesker og

Teknologi, Roskilde Univer-

sitet

Professor Lene Holm Pe-

dersen –

Institut for Stats-

kundskab, Københavns

Universitet

Lektor Caroline Howard

Grøn –

Institut for Stats-

kundskab, Aarhus Univer-

sitet

Professor Michael Gøtze

–

Det Juridiske Fakultet,

Københavns Universitet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Organisation

Fastholdelse af medarbejderne

Det er krævende og dyrt at rekruttere nye medarbejdere, og bl.a. derfor har Rigsrevi-

sionen sat sig et ambitiøst mål for fastholdelse. Målet var, at 95 % af de medarbejdere,

der blev ansat i 2018 og 2019, som fortsat var ansat 1. januar 2020, og de medarbejde-

re, der blev ansat i 2020, fortsat var ansat ved udgangen af 2020. Vi opfyldte delvist

dette mål, da kun 90 % af medarbejderne fortsat var ansat ved udgangen af 2020

(73 var blevet ansat, og 7 af de nyansatte var fratrådt).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Organisation |

Produktion og effekt i 2020

Herunder viser vi 8 nøgleindikatorer, der giver et samlet overblik over Rigsrevisionens

produktion og effekt i 2020.

beretninger afgivet til Statsrevisorerne

inkl. beretningen om revisionen af stats-

regnskabet og beretningen om revisionen

af statens forvaltning.

anmodninger om aktindsigt modtaget

og behandlet.

notater afgivet til Statsrevisorerne.

2.034

gange blev Rigsrevisionens produkter

omtalt i nyhedsmedierne.

22*

revisionserklæringer afgivet vedrørende

statsregnskabet.

78 %

af vores samlede omkostninger gik til

produktion af vores kerneydelser.

årsregnskaber for selskaber uden for

statsregnskabet og EU-projektregnskaber

blev revideret og påtegnet af Rigsrevisionen.

290.530

unikke besøgende på vores hjemmeside.

* Ud over disse afgav Rigsrevisionen også en samlet erklæring på statsregnskabet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Organisation

Krav og forventninger til 2021

Vi har sat os 6 mål for 2021, som alle understøtter os i opfyldelsen af strategiens 3 løf-

ter til de reviderede. 5 af de 6 mål er gengangere fra 2020, mens der er et nyt mål om

ekstern evaluering af den faglige kvalitet af beretningen om revisionen af statsregn-

skabet for 2020 og beretningen om statens forvaltning i 2020.

Minimum 25 % af de beretninger, vi afgiver til Statsrevisorerne, vedrører

mere end ét ministerområde.

Konsekvenserne af resultatet af revisionen beskrives i alle beretninger og

i alle udtalelser i erklæringer om juridisk-kritisk revision og forvaltnings-

revision, hvor vi har haft væsentlige kritiske bemærkninger.

Vi afgiver 3 beretninger om forvaltningsrevision til Statsrevisorerne, hvor

vi konkluderer tydeligt om et forbedringspotentiale baseret på en vurde-

ring af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Den faglige kvalitet i beretningerne (større undersøgelser) bliver vurderet

til at være tilfredsstillende af de eksterne faglige evaluatorer.

90 % af de udestående punkter i beretningerne skal være afsluttet inden

for 3 kalenderår.

Den faglige kvalitet i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2020

og beretningen om statens forvaltning i 2020 bliver vurderet til at være til-

fredsstillende af eksterne faglige evaluatorer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Medarbejdere |

Medarbejdere

Kompetenceudviklingsforløb for nye medarbejdere

Rigsrevisionen arbejder løbende med at udvikle medarbejdernes kompetencer og har

i 2020 opdateret indholdet i vores kompetenceudviklingsforløb for nye medarbejdere.

Kompetenceudviklingen omfatter et 2-årigt praksisforløb, som understøttes af obliga-

toriske introduktionskurser det første år og valgfrie basismoduler de 2 følgende år.

Employer branding-strategi

Vi har i 2020 udarbejdet en ny employer branding-strategi for at udbrede kendskabet

til Rigsrevisionens samfundsmæssige rolle og for at styrke vores brand som en attrak-

tiv arbejdsplads, der er kendetegnet ved en høj faglighed, et stort engagement og en

stærk samarbejdskultur. Employer branding-strategien skal medvirke til at tiltrække

kvalificerede kandidater til ledige stillinger og omfatter bl.a. aktiviteter som aktiv brug

af LinkedIn, formidling af medarbejderhistorier på Rigsrevisionens hjemmeside og del-

tagelse i karrieremesser. Læs mere om vores employer branding på

www.rigsrevisio-

nen.dk.

Medarbejderne i tal

2016

Personale

Årsværk

Personaleomsætning (inkl. studenter)

Sygefravær

I alt pr. årsværk

Ekskl. langtidssygefravær pr. årsværk

Kønsfordeling

Kvinder

Mænd

53�½0 %

47�½0 %

57�½0 %

43�½0 %

55�½9 %

44�½1 %

52�½5 %

47�½5 %

52�½0 %

48�½0 %

5�½2

4�½1

8�½2

3�½6

6�½8

4�½0

5�½7

4�½0

3�½5

2�½8

254

12�½3 %

264

12�½7 %

280

11�½8 %

287

13�½0 %

273

12�½3 %

2017

2018

2019

2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Medarbejdere

Antallet af årsværk er faldet fra 287 i 2019 til 273 i 2020. Faldet skyldes, at vi udskød

ansættelsen af nye medarbejdere til efter en mindre organisationsændring i juni 2020,

afsluttede en række resursekrævende interne udviklingsopgaver, og at vi effektivise-

rede den finansielle revision, hvilket førte til et mindre resursebehov. Udsvinget i antal

årsværk fra 2016 til 2020 skyldes, at Rigsrevisionen ultimo 2016 fik en yderligere be-

villing til 20 årsværk, som gjorde det muligt for Rigsrevisionen at hjemtage en række

revisionsopgaver, som tidligere blev udført af interne revisorer i diverse statslige insti-

tutioner.

Personaleomsætningen i Rigsrevisionen er faldet fra 13 % i 2019 til 12,3 % i 2020. Ekskl.

studenter er personaleomsætningen 11 % i 2020. Vi har i 2020 ansat 23 nye fuldtids-

medarbejdere og har ikke haft problemer med at tiltrække kvalificerede kandidater til

de ledige stillinger.

Sygefraværet er faldet markant fra 5,7 dage i 2019 til 3,5 dage i alt pr. årsværk i 2020.

Ekskl. langtidssygefravær er det faldet fra 4 dage i 2019 til 2,8 dage i 2020. Faldet skyl-

des primært hjemsendelsen som følge af COVID-19 samt et øget fokus på hygiejne og

smitterisiko.

Kønsfordelingen i Rigsrevisionen er i 2020 blevet lidt mere ligelig, dog er der stadig lidt

flere kvinder end mænd i organisationen. I 2020 var 45,8 % af lederne kvinder.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Klimaregnskab |

Klimaregnskab

2018

Forbrug

Elektricitet

(

200 g pr. kWh)

Tjenesterejse, egen bil

(133 g pr. km pr. passager)

2019

udledning

56 ton

2 ton

8 ton

13 ton

10 ton

25 ton

114 ton

Forbrug

240�½910 kWh

14�½365 km

196�½250 kr.

82�½380 km

145�½595 km

235�½194 km

udledning

48 ton

2 ton

7 ton

13 ton

12 ton

27 ton

109 ton

Forbrug

2020

udledning

36 ton

2 ton

4 ton

1 ton

2 ton

47 ton

281�½170 kWh

15�½736 km

210�½600 kr.

92�½388 km

110�½141 km

266�½582 km

182�½132 kWh

17�½348 km

65�½000 kr.

32�½807 km

12�½393 km

20�½864 km

Togrejser

(34�½5 g pr. transportkrone)

Fly, kort distance

(afhænger af billettype)

Fly, mellemdistance

(afhænger af billettype)

Fly, interkontinentalt

(

afhænger af billettype)

I alt

Note: Den anvendte omregningsmetode til at beregne CO

-udledningen er vist i parentes. Beregningen for fly er foretaget af rejsebureauet Carlson

Wagonlit.

Rigsrevisionens CO

-udledning er i 2020 faldet med ca. 59 % i forhold til 2018 og med

ca. 56 % i forhold til 2019. I 2020 er CO

-udledningen af forbruget af strøm således

12 ton mindre end i 2019, svarende til et kvartals forbrug. Årsagen til faldet er primært

hjemsendelsen af medarbejderne på grund af COVID-19. Når faldet ikke er større, skyl-

des det, at strømforbruget i serverrum mv. ikke har været påvirket af hjemsendelsen

af medarbejderne.

COVID-19 er også grunden til, at vores rejseaktivitet med fly er faldet markant, hvilket

har resulteret i en reduktion af CO

-udledningen fra 52 ton i 2019 til kun 7 ton i 2020.

I forhold til 2018 og 2019 har Rigsrevisionens medarbejdere kørt lidt flere kilometer i

egen bil i forbindelse med revisionsbesøg, da mange har fravalgt at bruge offentlig

transport under COVID-19.

På sigt forventer vi at inkludere flere elementer i beregningen af Rigsrevisionens CO

udledning og samtidig basere den på retningslinjerne i GHG-protokollen, som er en

internationalt anerkendt standard for beregning af CO

-udledning.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Regnskab

Regnskab

Rigsrevisionens årsregnskab for 2020

Resultatopgørelse for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

Ordinære driftsindtægter:

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser:

Eksternt salg af varer og tjenesteydelser

Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger:

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger:

Lønninger

Andre personaleomkostninger

Pension

Lønrefusion

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Andre ordinære driftsomkostninger

Lønninger uden for lønsumsloft

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter:

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster:

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat

156

÷1�½843

1�½008

145

÷4�½380

240

÷128

733

÷1�½999

958

÷4�½525

÷240

158�½748

257

26�½720

÷2�½742

182�½983

1�½476

1�½197

23�½566

1�½706

290

223�½947

÷2�½604

157�½775

240

26�½285

÷1�½700

182�½600

2�½700

4�½000

26�½568

228�½358

958

151�½761

240

26�½305

÷2�½175

176�½131

1�½344

934

18�½484

209�½908

÷4�½525

159�½742

214

25�½833

÷1�½688

184�½100

2�½600

1�½095

26�½965

228�½190

÷240

12�½729

12�½490

13�½015

13�½430

÷224�½300

÷2�½251

÷1�½420

÷831

÷226�½551

÷227�½400

÷214�½400

÷32

÷214�½432

÷228�½400

÷30

÷228�½430

Note

Regnskab

2019

Ikke-revideret

budget 2020

Regnskab

2020

Ikke-revideret

budget 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Regnskab |

Balance for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

AKTIVER:

Anlægsaktiver:

Materielle anlægsaktiver:

Indretning af lejede lokaler

Inventar og it-udstyr

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver:

Statsforskrivning

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Tilgodehavender

Likvide beholdninger:

Uforrentet konto

Finansieringskonto

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER:

Egenkapital:

Reguleret egenkapital (startkapital)

Bortfald

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser:

Langfristet gæld

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser:

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde mv.

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Anvendt regnskabspraksis

4�½1

7�½355

4�½755

31�½213

43�½322

70�½329

3�½018

3�½546

27�½692

34�½256

69�½666

2�½729

6�½055

4�½2

3�½378

127

18�½227

21�½732

2�½546

3�½378

22�½606

25�½984

3�½370

53�½669

7�½231

60�½900

64�½222

70�½329

53�½669

2�½713

56�½382

59�½592

69�½666

3�½323

3�½210

3�½378

6�½107

3�½378

10�½074

782

1�½947

2�½729

661

6�½035

6�½696

Note

31. december 2019

31. december 2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Regnskab

Resultatdisponering for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

Årets resultat til disponering

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

4�½380

Egenkapitalforklaring for § 03.03.31.11. Rigsrevisionen

(1�½000 kr.)

Egenkapital, primo

Primoværdi for reguleret egenkapital

Ændringer i reguleret egenkapital

Ultimoværdi for reguleret egenkapital

Primoværdi for overført overskud

Årets resultat

Årets bortfald

Ultimoværdi for overført overskud

Egenkapital, ultimo

Egenkapital, jf. balancen

Egenkapital i forhold til balancen minus egenkapital

Regnskab 2019

19�½889

3�½378

16�½511

1�½843

÷127

18�½227

21�½605

21�½732

÷127

Regnskab 2020

21�½605

3�½378

18�½227

4�½380

22�½606

25�½984

Bortfald af overskud i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed. Aktiviteten ophørte ved udgangen af

2019.

Resultatopgørelse for § 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner

(1�½000 kr.)

Ordinære driftsindtægter:

Bevilling (netto)

Tilskud til egen drift

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger:

Andre personaleomkostninger

Pension

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Resultat før ekstraordinære poster

Årets resultat

10�½321

10�½333

210

10�½449

10�½458

324

10�½100

÷8�½700

÷1�½422

÷10�½122

÷8�½800

÷1�½334

÷10�½134

÷8�½900

÷1�½200

÷10�½100

Regnskab 2019

Regnskab 2020

Ikke-revideret

budget 2021

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Regnskab |

Balance for § 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner

(1�½000 kr.)

AKTIVER:

Omsætningsaktiver:

Tilgodehavender

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Anden kortfristet gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Pensionsforpligtelser

1�½9

784

103

886

÷89

102

886

Note

31. december 2019

31. december 2020

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Regnskab

Noter til årsregnskabet

Note 1. Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigs-

revisionen. Regnskabet for Rigsrevisionens driftsbevilling (§ 03.03.31.11. Rigsrevisionen) er omkost-

ningsbaseret, mens Rigsrevisionens pensionsregnskab (§ 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner),

der er af typen anden bevilling, er udgiftsbaseret med en vis periodisering. Den anvendte regnskabs-

praksis følger principperne for tilsvarende statslige bevillinger. Resultatopgørelse og balance for de

2 konti er i modsætning til tidligere år opgjort individuelt.

Regnskabsperioden er finansåret. Udgangspunktet for resultatopgørelsen for Rigsrevisionen er, at

indtægter resultatføres på det tidspunkt, de optjenes, og omkostninger resultatføres på det tidspunkt,

de forbruges. Forbrugsprincippet er dog kombineret med retserhvervelsesprincippet, når der er tale

om varer, som ikke lagerføres, og driftsmateriel, som ikke aktiveres.

Rigsrevisionen har dog fra marts 2020 i en række tilfælde såvel forudbetalt som fremrykket betaling

af leverandører, jf. Akt 114 23/3 2020 og Akt 8 22/10 2020 om, at statens institutioner under henvis-

ning til COVID-19-situationen kan fravige budgetvejledningens pkt. 2.2.3.

Af balancen fremgår en opgørelse af Rigsrevisionens samlede aktiver og passiver. I 2020 er regn-

skabspraksis for værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen, jf. Akt 291 3/9 2020, ændret, så det

arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag og tjenestemandspensionsbidrag medtages i beregningen af

skyldig løn under ferie. Ændringen i værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen er registreret som

en primokorrektion på balancen. Der henvises til note 4.1.

Den anvendte regnskabspraksis i øvrigt er uændret i forhold til tidligere år.

Omkostningerne periodiseres som udgangspunkt som følger:

•

Lønsumsudgifter resultatføres løbende, i takt med at arbejdet udføres.

•

Hensættelser til ferie og optjent overarbejde resultatføres én gang årligt.

•

Varer og tjenesteydelser, hvor forbrug sker i samme finansår inden for 12 måneder fra levering

eller arbejdets udførelse, resultatføres ved levering eller ved arbejdets udførelse.

•

Aktiver indregnes på balancen, når aktivet har en selvstændig kostpris på 50.000 kr., eller når

frivillig bunkning af kontorudstyr og it-udstyr overstiger samme beløbsgrænse. Bestemmelse af

levetider følger det statslige regelsæt.

•

For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og tjenesteydelser, registreres en hensæt-

telse eller en kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forpligtelsen

er sandsynlig og kan opgøres.

Indtægter resultatføres, når en levering af tjenesteydelser har fundet sted, og der er erhvervet en

juridisk ret til at modtage betaling.

Hensatte forpligtelser vedrører – ud over feriepenge, merarbejde og udgifter til fratrædelsesaftaler

– istandsættelse af lejede lokaler, som efter kontrakten skal afleveres i vedligeholdt stand ved en

eventuel opsigelse.

Løbende aktuelle pensionsudbetalinger til tjenestemænd udgiftsføres på resultatopgørelsen for

Rigsrevisionens pensionsregnskab. Der foretages ikke hensættelser til fremtidige udbetalinger af

pensionsydelser på balancen. Pensionsforpligtelsen for 2020 er baseret på en aktuarmæssig op-

gørelse og fremgår af note 9.

Rigsrevisionen anvender data fra Navision Stat, LDV, Statens Koncernsystem (SKS) og Statens

Budgetsystem (SB) ved udarbejdelsen af det aflagte finansielle regnskab.

Der kan i regnskabsopstillingerne være enkelte afrundingsdifferencer.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Regnskab |

Note 2. Materielle anlægsaktiver

(1�½000 kr.)

Kostpris, primo

Årets tilgang

Årets afgang

Kostpris pr. 31. december 2020

Akkumulerede afskrivninger pr. 31. december 2020

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2020

Årets afskrivninger

Bygninger

4�½354

÷3�½693

661

÷121

It-udstyr

5�½541

5�½311

÷452

10�½399

÷4�½365

6�½035

÷1�½182

Inventar

1�½850

÷1�½850

÷41

I alt

11�½745

5�½311

÷452

16�½603

÷9�½908

6�½696

÷1�½344

De materielle anlægsaktiver vedrørende bygninger er installationer i lokalerne i Sct. Annæ Palæ,

hvor Rigsrevisionen bor til leje – se i øvrigt note 4.2. Anlægsaktiverne er altovervejende it-udstyr.

Årets tilgang vedrører pc- og serverindkøb, telefoni og energioptimerende tiltag.

Rigsrevisionen har ingen immaterielle aktiver, og statsforskrivningen på 3,4 mio. kr. udgør Rigsrevi-

sionens finansielle aktiver. Beløbet er uændret i forhold til 2019, jf. note 8.

Note 3. Indtægtsdækket virksomhed

Rigsrevisionen udførte til og med 2019 indtægtsdækket virksomhed. Da Rigsrevisionen ikke har

hjemmel til at optage overskud under den almindelige drift, bortfaldt årets resultat på ca. 127.000

kr. ved bevillingsafregningen for 2019. Likviditetsreguleringen er registreret i regnskabet for 2020.

Note 4.1. Skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde mv.

Feriepenge

Rigsrevisionens hensættelse til feriepenge udgør i alt 26,3 mio. kr. 17,7 mio. kr. er hensat til dækning

af indefrossen ferie, og 8,6 mio. kr. er hensat til årets feriepengeforpligtelse. Da indførelsen af sam-

tidighedsoptjeningen i året har medført en reduceret forpligtelse i forhold til tidligere år, er der der-

for til regnskabet tilbageført 3,5 mio. kr. af tidligere års hensættelse.

Merarbejde

Omfanget af merarbejde og dermed også forpligtelsen er lavere end tidligere år, hvorfor der er tilba-

geført 0,17 mio. kr. til regnskabet.

Årets samlede personalerelaterede hensættelser udgør i alt 27,7 mio. kr.

Note 4.2. Hensatte forpligtelser

Rigsrevisionen lejer sit kontorareal på 6.523 m² af Bygningsstyrelsen. Til reetablering af disse area-

ler er der i 2020 hensat knap 612.000 kr. Med start i 2018 hensættes der et beløb i en 10-årsperio-

de til reetablering af lejemålet. Den samlede hensættelse er initialt værdisat på baggrund af Byg-

ningsstyrelsens estimerede udgift på 850 kr. pr. m². Ultimo 2020 udgør den samlede hensættelse

1,9 mio. kr. inkl. pris- og lønregulering. Endvidere har Rigsrevisionen hensat 1,5 mio. kr. vedrørende

rigsrevisors fratrædelsesaftale, så den samlede hensættelse ultimo 2020 udgør 3,4 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Regnskab

Note 5. Opfølgning på udnyttelse af låneramme

Rigsrevisionen afskriver sine anlægsaktiver månedligt og foretager de deraf følgende likviditets-

mæssige omflytninger på de tilhørende SKB-bankkonti.

Udnyttelse af lånerammen

(1�½000 kr.)

Sum af anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad

Regnskab 2020

6�½696

7�½500

89�½3 %

Note 6. Opfølgning på lønsumsloft

(1�½000 kr.)

Akkumuleret

opsparing

primo 2020

2�½028

Regnskab

2020

181�½600

176�½131

5�½469

7�½497

Akkumuleret

opsparing

ultimo 2020

Lønsumsloft

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference

Overført fra tidligere år

Rigsrevisionen er i lighed med statsinstitutioner bundet af det på finansloven udmeldte lønsumsloft.

Rigsrevisionen kan dog overskride rammen med et beløb, der efter godkendelse fra Folketinget er

overført fra tidligere år, hvor lønsumsbevillingen ikke har været anvendt fuldt ud.

Rigsrevisionen har i 2020 realiseret et mindreforbrug på 5,5 mio. kr., der primært vedrører omlæg-

ningen af feriepengeforpligtelsen i forbindelse med den nye ferielovgivning, jf. note 4.1. Mindrefor-

bruget videreføres til efterfølgende finansår, hvorefter den samlede uforbrugte lønsumsramme ud-

gør 7,5 mio. kr.

Note 7. Bevillingsregnskabet

(Mio. kr.)

Regnskab Finanslov

2019 og tillægs-

bevilling

2020

224�½3

2�½4

224�½8

1�½8

214�½4

0�½0

214�½4

0�½0

Ikke-revideret

budget 2020

Regnskab

2020

Afvigelse

2020

Ikke-revideret Finanslov

budget 2021

2021

Nettoudgiftsbevilling

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

227�½4

0�½0

228�½4

÷1�½0

214�½4

0�½0

210�½1

4�½4

18�½2

4�½4

22�½6

13�½0

0�½0

18�½4

5�½4

228�½4

0�½0

228�½4

0�½0

228�½4

0�½0

228�½4

0�½0

Opgørelse af akkumuleret resultat:

Akkumuleret overskud primo 2020

Årets resultat

Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo dette år

Rigsrevisionen har i 2020 realiseret et overskud på 4,4 mio. kr., der resultatdisponeres til egenkapi-

talen. Overskuddet fordeler sig med et merforbrug på driftsrammen på 1,1 mio. kr. og et mindrefor-

brug på lønsumsrammen på 5,5 mio. kr., jf. note 6.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Regnskab |

Note 8. Statsforskrivning og reguleret egenkapital (startkapital)

Den regulerede egenkapital (startkapital) er den statslige underskudsdækning. Værdien af den re-

gulerede egenkapital og dermed også statsforskrivningen svarer til udsvingsgrænsen for Rigsrevi-

sionens akkumulerede underskud. Startkapitalen er et illikvidt aktiv, der som modpost på balancen

har posten statsforskrivning. Statsforskrivningen er oprindeligt beregnet som 2 % af bruttoudgiften

for 2006 og udgør 3,4 mio. kr.

Note 9. Pensionsforpligtelser

(Mio. kr.)

Pensionsforpligtelser

Pr. 31. december 2019

307�½2

Pr. 31. december 2020

341�½5

Rigsrevisionens samlede kapitalværdi af de optjente pensionsforpligtelser til nuværende tjeneste-

mænd (inkl. kapitalværdi af fremtidig pensionsaldersstigning) og til tjenestemandspensionister er

pr. 31. december 2020 beregnet til 341,5 mio. kr. Pr. 31. december 2019 udgjorde pensionsforpligtel-

serne 307,2 mio. kr.

Den ganske væsentlige stigning i forpligtelsen er en kombination af den lave rente (negative rente-

fod), en øget levetidsforventning for både mænd og kvinder samt en relativt lav inflation.

Pensionsforpligtelserne genberegnes som minimum hvert 5. år af en aktuar. I de øvrige år justeres

den opgjorte værdi udelukkende for de tjenestemænd, som ikke længere modtager pension. Belø-

bet blev sidst beregnet i 2017, men Rigsrevisionen har for 2020 valgt – henset til den økonomiske

udvikling – at få genberegnet forpligtelsen.

I beregningen er der anvendt:

•

Gældende retningslinjer for opgørelsen af pensionsforpligtelser, jf. 9.72.90. Hensatte forpligtel-

ser i Social- og Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner, hvorefter der

anvendes en pensionsalder svarende til 2 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder i henhold til

pensionsregulativet for kommuner.

•

En forventet levealder baseret på Finanstilsynets senest offentliggjorte benchmark for levetids-

forudsætninger inkl. benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer.

•

Et renteniveau baseret på European Insurance and Occupational Pensions Authoritys (EIOPA)

risikofrie diskonteringsrentekurve uden volatilitetsjustering, som Finanstilsynet kræver anvendt

i forbindelse med måling af forsikringsforpligtelser.

•

Et inflationsniveau og dermed ydelsesreguleringsniveau, der baserer sig på samfundsforudsæt-

ningerne, som årligt offentliggøres af Forsikring & Pension. Inflationen fastsættes ud fra et lang-

sigtet skøn. Aktuelt er inflationsforventningen 2 % p.a.

De øvrige elementer i beregningerne og kapitaliseringsprincipperne er taget fra G82-grundlaget

(forsikringsbranchens beregningsgrundlag).

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Regnskab

Ledelsespåtegning

Rigsrevisionens ledelse har dags dato aflagt årsrapport med årsregnskab for 2020 for

hovedkonto 03.31.11. Rigsrevisionen og underkonto 03.41.01.60. Rigsrevisionens pen-

sioner. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser,

der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets årsregn-

skab.

Det tilkendegives hermed:

at årsrapporten er rigtig, dvs. ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller

udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er

fyldestgørende

•

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis

•

at der er etableret forretningsgange, som sikrer en økonomisk hensigtsmæssig

forvaltning af de midler, der er aflagt regnskab for.

•

København, den 26. marts 2021

Lone Strøm

Rigsrevisor

Nanna Henning

Afdelingschef

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til Folketingets Præsidium

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Rigsrevisionen for regnskabsåret 1. januar - 31. de-

cember 2020, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis, som anført på s. 22-30. Årsregnskabet udarbejdes efter de regn-

skabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del

af Folketingets årsregnskab.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for

Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets årsregnskab.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Regnskab |

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om

revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for of-

fentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i den af Folke-

tingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor. Vores ansvar

ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af Folketinget i

overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s etiske reg-

ler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øv-

rige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det

opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at

Rigsrevisionen som sammenligningstal i resultatopgørelsen og i note 7 for regnskabs-

året 1. januar - 31. december 2020 har medtaget det godkendte resultatbudget for

2020 og 2021. Disse sammenligningstal har – som det også fremgår af årsregnskabet

– ikke været underlagt revision.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige hen-

seender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsbestemmel-

ser, der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets års-

regnskab. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen an-

ser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uan-

set om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Rigsrevisio-

nens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor

dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at indstille driften eller

ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive

en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af

sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse

med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i

Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bestemmelserne i den af Folke-

tingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor, altid vil afdæk-

ke væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge

af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan

forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger,

som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Regnskab

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder

om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for

offentlig revision, jf. bestemmelserne i den af Folketingets Præsidium fastsatte revi-

sionsinstruks for Folketingets revisor, foretager vi faglige vurderinger og opretholder

professionel skepsis under revisionen. Herudover:

•

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-

sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-

formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-

kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Rigsrevisionens interne

kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er pas-

sende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledel-

sen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regn-

skabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det op-

nåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Rigsrevisionens evne til at fortsætte drif-

ten. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisions-

påtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådan-

ne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu-

sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores re-

visionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Rigs-

revisionen ikke længere kan fortsætte driften.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tids-

mæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer,

herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under re-

visionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtryk-

ker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesbe-

retningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkon-

sistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden må-

de synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Regnskab |

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede

oplysninger i henhold til de for Rigsrevisionen gældende regnskabsbestemmelser.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i

overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med

kravene i de for Rigsrevisionen gældende regnskabsbestemmelser. Vi har ikke fun-

det væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regule-

ring

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggel-

sen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er

taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de til-

hørende institutioner, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindel-

se ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre ju-

ridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver

vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner,

der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante

bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om

de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økono-

miske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er om-

fattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsent-

lige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

København, den 26. marts 2021

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Jesper Møller Langvad

Statsautoriseret revisor

Jesper Randall Petersen

Statsautoriseret revisor

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

| Beretninger afgivet i 2020

Bilag 1. Beretninger afgivet i 2020

Januar 2020

Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme

Kontrol med dyretransporter

Februar 2020

Ændringer i sygehusbyggerierne

Marts

Statsrevisormødet aflyst på grund af COVID-19

April 2020

Momskontrollen

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen

Maj 2020

Regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Outsourcede persondata

Juni 2020

Statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Forsvarsministeriets styring af bemanding

August 2020

Adgangen til specialiseret palliation

Revisionen af statsregnskabet for 2019

Revisionen af statens forvaltning i 2019

September 2020

Gevinstrealisering i statslige it-projekter

Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse

Oktober 2020

Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

Byggeriet af Niels Bohr Bygningen

November 2020

Danmarks Statistiks kvalitet og produktivitet

Skatteministeriets kontrol med A-skat

December 2020

Beslutningsfasen i statslige it-projekter

Arbejdstilsynets tilsynseffektivitet

Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Politiets indsats i forhold til at rejse sigtelser for indbrud

FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rigsrevisionens årsrapport 2020

Oversigt over Rigsrevisionens opgaver i 2020 |

Bilag 2. Oversigt over Rigsrevisionens opgaver i 2020

Større undersøgelser

Resultaterne af større undersøgelser af specifikke

områder/emner i administrationen rapporteres i

beretninger til Statsrevisorerne. En komplet oversigt

over beretninger afgivet i 2020 findes i bilag 1.

Revision af statsregnskabet

Opgaven omfatter statsregnskabet og delopgaver

vedrørende de enkelte paragraffer i årets stats-

regnskab. Resultaterne af revisionen rapporteres til

Statsrevisorerne i beretningen om revisionen af stats-

regnskabet og i beretningen om statens forvaltning.

Revision af andre årsregnskaber

Erhvervsministeriet

DANAK

Danmarks Erhvervsfond

Danmarks Grønne Investeringsfond

DanPilot

EKF – Danmarks Eksportkredit

Finansiel Stabilitet

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Grand Départ Copenhagen Denmark 2021

Nordic Patent Institute

Nordsøenheden

Nordsøfonden

Rejsegarantifonden

Vækstfonden

Sundheds- og Ældreministeriet

MedCom

Sundhed.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Danmarks Grundforskningsfond

Kulturministeriet

De Danske Kongers Kronologiske Samling

TV 2/Bornholm

TV 2/Fyn

TV 2 Lorry

TV MIDTVEST

TV 2 Nord

TV ØST

TV 2 ØSTJYLLAND

Kirkeministeriet

Fællesfonden

Miljø- og Fødevareministeriet

Dansk Hunderegister

Transport- og Boligministeriet

DOT – Din Offentlige Transport

DSB

Fjordforbindelsen Frederikssund

Metroselskabet

Naviair

Udviklingsselskabet By & Havn

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Energinet

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

Andre revisionsopgaver

Erklæringer på EU-projektregnskaber

Nordisk Ministerråd

Nordisk Kulturfond

Nordisk Råd