NOTAT
16. april 2021
Lønkompensationsordningen
Spørgsmål
Der er spurgt til, om Jensens Bøfhus som den eneste virksomhed ikke har
adgang til lønkompensationsordningen på grund af faglig konflikt. Der
henvises til udtalelser fremkommet i P1 i februar måned. Der er også spurgt
til, hvorfor Erhvervsstyrelsen ikke anvender data fra Beskæftigelsesmini-
steriet om konfliktramte virksomheder i administrationen af ordningen.
Svar
Det bemærkes indledningsvis, at ingen virksomheder som helhed afskæres
fra at blive omfattet af lønkompensationsordningen, hvis de er omfattet af
en faglig konflikt. Det er alene medarbejdere i stillingskategorier omfattet
af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, hvori virksomheden er part,
som ikke kan lønkompenseres i ordningen. Der er tale om generelle regler,
som finder anvendelse for alle virksomheder, som ansøger ordningen.
Den bemærkes desuden, at den omtalte virksomhed har modtaget lønkom-
pensation ligesom en række øvrige virksomheder, som har været omfattet
af faglig konflikt.
Der lægges i øvrigt til grund, at der refereres til en udsendelse i P1 Orien-
tering af den 10. februar 2021. I udsendelsen fremkommer der udtalelser
om, at de faglige organisationer kan indmelde en faglig konflikt til Er-
hvervsstyrelsen og dermed afskære en virksomhed fra lønkompensation.
Dette er ikke en korrekt fremstilling af Erhvervsstyrelsens forvaltning. Ef-
ter de gældende regler påhviler det virksomheden selv at oplyse, om der er
søgt
–
eller modtaget
–
lønkompensation for medarbejdere i stillingskate-
gorier omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, hvori virk-
somheden er part. Virksomheden oplyser dette i forbindelse med ansøg-
ning og igen i forbindelse med slutafregningen. Dokumentationen, som
virksomhederne indsender i forbindelse med slutafregningen, attesteres af
den faglige repræsentant. Hvis der ikke er en faglig repræsentant, kan de
faglige organisationer gøre indsigelse. Reglerne er generelle og gælder for
alle virksomheder, der ansøger om lønkompensation.
Erhvervsstyrelsen anvender ikke data fra andre myndigheder om konflikt-
ramte virksomheder, da denne oplysning i sig selv ikke er udslagsgivende