Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 112
Offentligt
2367771_0001.png
7. april 2021
Samlenotat vedrørende uformel videokonference for EU's øko-
nomi- og finansministre den 16. april 2021
1) Status for kapitalmarkedsunionen: Opdatering om et fælles europæisk adgangspunkt
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
2a) Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske situation
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2b) Økonomisk genopretning i EU: Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM (2020) 408
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2c) Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af genopretningsinstrumentet
KOM (2020) 441
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3) EU's udviklingsfinansielle arkitektur
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsmini-
steriet
4) Opfølgning på IMF- og G20-møderne 7.-11. april 2021
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Implementering af EU-instrument til understøttelse af nationale lønkompensationsord-
ninger (SURE)
KOM (2021) 104
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
16
2
7
12
20
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0002.png
Side 2 af 25
Dagsordenspunkt 2a:
Økonomisk genopretning i EU: Den økonomiske
situation
1. Resume
ECOFIN ventes at drøfte den økonomiske situation som led i en drøftelse om
genopretningen i EU.
De seneste prognoser fra forskellige internationale institutioner peger fortsat på en
gradvis genopretning i 2021 og 2022 efter det betydelige økonomiske tilbageslag i
2020. Krisen har også sat sine tydelige spor i EU-landenes offentlige finanser, hvor
der ventes store underskud i 2020, som kun gradvist mindskes de kommende år,
ligesom gælden efter krisen ventes at være betydeligt forhøjet i mange lande. Usik-
kerheden om prognoserne er stor og er bl.a. relateret til den videre udvikling i pan-
demien, herunder nye mutationer, samt udrulning og effektivitet af vacciner.
2. Baggrund
ECOFIN skal drøfte den økonomiske genopretning i EU, hvor et underpunkt vil
omhandle den aktuelle økonomiske situation. Dagsordenspunktet om genopretning
i EU omfatter også implementeringen
af EU’s genopretningsfacilitet
og finansie-
ringen af Next Generation EU, som behandles særskilt i samlenotatet.
Senest har Den Internationale Valutafond (IMF) offentliggjort en ny prognose 6.
april 2021. ECB udsendte sin nyeste prognose 11. marts 2021. Kommissionens se-
neste prognose er vinterprognosen af 11. februar 2021 (der henvises til samlenotat
vedr. ECOFIN 16. marts 2021 for information om denne prognose). Kommissio-
nens næste prognose for udviklingen i EU-landenes økonomier (forårsprognosen)
forventes offentliggjort i maj 2021.
3. Formål og indhold
IMF’s prognose af 6. april 2021
IMF opjusterer i World Economic Outlook af 6. april skønnene for genopretningen
i verdensøkonomien i 2021 ift. IMF-prognosen fra oktober 2020. Således skønner
IMF nu, at der var en negativ
vækst
på 3,3 pct. i 2020 mod tidligere 4,4, pct., mens
skønnet for væksten i den globale økonomi forhøjes med 0,7 pct.-point til 5,9 pct.
i 2021 og med 0,2 pct.-point til 4,4 pct. i 2022,
jf. tabel 1.
Opjusteringen skal ses i lyset af øget finanspolitisk stimulus og fremskridt i udrul-
ningen af vacciner. Det forventes yderligere, at de negative langsigtseffekter af pan-
demien vil være mindre end dem, der fulgte finanskrisen. IMF forventer dog bety-
delige forskelle i hastigheden af genopretningen på tværs af lande.
I EU skønnes væksten at været faldet fra 1,7 pct. i 2019 til -6,2 pct. i 2020, hvilket
er en opjustering på 1,4 pct.-point af vækstskønnet for 2020. Væksten skønnes at
ville komme op på 4,4 pct. i 2021 (nedjusteret 0,6 pct.-point) og 3,9 pct. i 2022
(opjusteret 0,6 pct.-point).
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0003.png
Side 3 af 25
For Danmark venter IMF en stigning i BNP på 2,8 pct. hhv. 2,9 pct. i 2021 og 2022.
Det er en nedjustering fra IMF’s seneste skøn for dansk økonomi fra oktober, hvil-
ket skal ses i lyset af, at faldet i BNP i 2020 blev mindre end forventet (IMF for-
ventede i oktober et fald i BNP på 4,5 pct. i 2020, mens de nu skønner, at faldet
bliver på 3,3 pct.). Dertil kommer, at smitteudbruddet i slutningen af 2020 og star-
ten af 2021 påvirker den økonomiske aktivitet i 2021 negativt.
IMF fremhæver den fortsat høje usikkerhed, der er forbundet med prognosen. Det
gælder især det videre forløb af pandemien og effekten af inddæmningstiltag, gen-
opretningspakker og gradvise genåbninger på verdensøkonomien.
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2021, udvalgte lande
Pct.
Prognose, april 2021
2019
Verden
EU
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Nederlandene
Danmark
Sverige
UK
2,8
1,7
1,3
0,6
1,5
0,3
2,0
1,7
2,9
1,3
1,4
2020
-3,3
-6,2
-6,6
-4,9
-8,2
-8,9
-11,0
-3,8
-3,3
-2,8
-9,9
2021
6,0
4,4
4,4
3,6
5,8
4,2
6,4
3,5
2,8
3,1
5,3
2022
4,4
3,9
3,8
3,4
4,2
3,6
4,7
3,0
2,9
3,0
5,1
Ændring ift. oktober 2020
2020
1,1
1,4
1,7
1,1
1,6
1,7
1,8
1.6
1,2
1,9
-0,1
2021
0,8
-0,6
-0,8
-0,6
-0,2
-1,0
-0,8
0,5
-0,7
-0,4
-0,6
2022
0,2
0,6
0,7
0,3
1,3
1,0
0,2
0,4
0,4
0,1
1,9
Kilde:
IMF’s
World Economic Outlook, april 2021,
og IMF’s World Economic Outlook, oktober 2020
Stigningen i EU-landenes
ledighed
har generelt været begrænset set i relation til
det økonomiske tilbageslag. Ledigheden i euroområdet skønnes af IMF at stige fra
7,6 pct. i 2019 til 7,9 pct. i 2020 og yderligere til 8,7 pct. i 2021. I 2022 skønnes
ledigheden at falde til 8,5 pct. Det skal ses i lyset af, at økonomiske hjælpepakker
har haft en afdæmpende effekt på antallet af konkurser og har tilskyndet virksom-
heder til fastholde deres ansatte. Der kan dog komme en forsinket stigning i afske-
digelser og konkurser sidenhen, særligt i takt med at de økonomiske hjælpepakker
gradvist udfases.
IMF skønner en fortsat afdæmpet
inflation
i euroområdet på 0,3 pct. i 2020, 1,4
pct. i 2021 og 1,2 pct. i 2022.
Ift. de
offentlige finanser
viser IMF’s prognose, ligesom Kommissionens seneste
skøn fra efterårsprognosen 2020, at finanspolitikken er blevet lempet markant i de
europæiske lande i 2020 for at afbøde konsekvenserne af COVID-19-pandemien.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0004.png
Side 4 af 25
Det har været med til at begrænse det økonomiske tilbageslag og de negative kon-
sekvenser heraf. Tilbageslaget og de finanspolitiske lempelser indebærer, at de of-
fentlige finanser generelt svækkes kraftigt. IMF skønner et underskud i euroområ-
det på 7,6 pct. af BNP i 2020, som gradvist reduceres til 6,7 pct. af BNP i 2021 og
3,3 pct. af BNP i 2022 i takt med udfasningen af hjælpepakker og bedringen i øko-
nomien,
jf. tabel 2.
Eurolandenes gennemsnitlige bruttogæld ventes at stige fra 84,0 pct. af BNP i 2019
til 98,2 pct. af BNP i 2021, hvorefter den langsomt ventes at falde. Gældsniveauet
varierer dog betydeligt fra land til land, og der har været en tendens til, at de lande,
der allerede inden krisen havde høj gæld og strukturelle underskud (særligt i Sydeu-
ropa), også er de lande, der har oplevet den største gældsstigning under COVID-
19-krisen. De meget høje gældsniveauer i nogle lande øger sårbarheden over for
eventuelle rentestigninger og udsving i markedernes tillid.
Tabel 2
Skøn for offentlige finanser fra IMF's World Economic Outlook-rapport, april 2021, udvalgte lande
Pct. af BNP
2019
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Nederlandene
Danmark
Sverige
UK
-0,6
1,5
-3,0
-1,6
-2,9
2,5
3,8
0,5
-2,3
Offentlig saldo
2020
-7,6
-4,2
-9,9
-9,5
-11,5
-5,6
-3,5
-4,0
-13,4
2021
-6,7
-5,5
-7,2
-8,8
-9,0
-4,3
-1,8
-3,9
-11,8
2022
-3,3
-0,4
-4,4
-5,5
-5,8
-2,5
-1,8
-1,8
-6,2
2019
-0,5
1,3
-2,0
-1,1
-3,2
1,8
0,5
-0,4
-2,3
Strukturel saldo
2020
-4,0
-2,6
-3,6
-5,1
-5,8
-4,5
-0,3
-3,5
0,5
2021
-4,6
-4,0
-5,2
-5,2
-6,0
-3,4
-0,4
-3,6
-5,0
2022
-2,6
-0,3
-4,0
Offentlig bruttogæld
2019
84,0
59,6
2020
96,9
68,9
2021
98,2
70,3
2022
96,5
67,3
98,1 113,5 115,2 114,3
-4,1 134,6 155,6 157,1 155,5
-4,7
-2,0
-0,3
-1,5
-4,8
95,5 117,1 118,4 117,3
47,6
33,0
35,1
54,0
43,4
38,5
56,1
41,6
40,4
56,1
42,9
40,2
85,2 103,7 107,1 109,1
Anm.:
IMF’s metode til opgørelse af den strukturelle saldo afviger fra Finansministeriets metode, som er gældende
ift. budgetloven, og fra Kommissionens metode, som er gældende ift. Stabilitets- og Vækstpagten.
Kilde:
IMF’s World Economic Outlook, april 2021.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0005.png
Side 5 af 25
ECB’s
prognose af 11. marts 2021
ECB’s prognose indeholder kun skøn for euroområdet. ECB’s skøn for euroområ-
det er omtrent på linje med IMF’s skøn, om end ECB forventer en lidt langsom-
mere genopretning i 2021, mens ECB omvendt skønner en lidt højere vækst i 2022.
Figur 1
ECB’s skøn for
real BNP-vækst i euroområdet
Pct.
Pct.
Figur 2
ECB’s skøn for
inflation i euroområdet
Pct.
Pct.
6
4
2
0
6
4,0
4,1
4
2,1
1,6
1,4
1,2
1,0
1,2
1,5
1,4
1,2
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
1,3
2
0
0,8
-2
-4
-6
-8
2019
-6,9
2020
2021
2022
Prognose marts 2021
Prognose december 2020
2023
-2
0,6
-4
-6
-8
0,4
0,2
0,0
2019
0,3
0,4
0,2
0,0
2020
2021
2022
Prognose marts 2021
Prognose december 2020
2023
Figur 3
ECB’s skøn for
underskud i euroområdet
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Figur 4
ECB’s skøn for
bruttogæld i euroområdet
Pct. af BNP
Pct. af BNP
0
-1
-2
-3
-4
-5
-6
-7
0
-0,6
-1
105
100
105
100
-2
-2,4
-3,1
-3
-4
90
-5
-6
-6,1
-7,2
-7
96,9
95
98,2
96,1
95,1
95
90
84,0
85
80
75
2019
2020
2021
2022
Prognose marts 2021
Prognose december 2020
2023
85
80
-8
-9
2019
-8
-9
75
2023
2020
2021
2022
Prognose marts 2021
Prognose december 2020
Figur 5
ECB’s skøn for
ledighed i euroområdet
Pct.
10
9
8
7
6
5
4
Pct.
10
8,6
7,5
7,8
8,1
7,6
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2019
2020
2021
2022
Prognose marts 2021
Prognose december 2020
2023
3
2
1
0
Anm.: ECB offentliggør kun skøn for euroområdet som helhed.
Kilde:
ECB’s økonomiske prognose 11. marts
2021
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 6 af 25
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens nye meddelelse om fi-
nanspolitikkerne.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller
statsfinansielle konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-lande ventes at tage de internationale institutioners seneste prognoser til efter-
retning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om den økonomiske situation
forud for ECOFIN 16. marts 2021.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 7 af 25
Dagsordenspunkt 2b:
Økonomisk
genopretning
Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)
i
EU:
KOM (2020)408
1. Resume
EU’s genopretningsfacilitet
trådte i kraft i februar 2021, og EU-landene vil inden 30. april 2021
formelt skulle aflevere deres genopretningsplaner til Kommissionen. Genopretningsplanerne skal
herefter godkendes af ECOFIN efter indstilling fra Kommissionen.
Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande har ratificeret
en
aftale om en ny ordning for EU’s egne indtægter,
således at Kommissionen kan rejse finansiering
til genopretningsfaciliteten ved at foretage obligationsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt
de enkelte landes genopretningsplaner. Udbetalinger vil blive besluttet i takt med, at landene opnår
milepæle og målsætninger i deres genopretningsplaner.
ECOFIN ventes 16. april 2021 igen at gøre status for arbejdet med implementering af genopret-
ningsfaciliteten og landenes respektive genopretningsplaner. ECOFIN drøftede også sagen 19. ja-
nuar 2021, 16. februar og 16. marts 2021.
Der henvises til tidligere samlenotater og forelæggelser om forordningen om genopretningsfaciliteten
i Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 16. marts 2021.
2. Baggrund
EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument
(”Next Generation EU”),
der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån på
i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en
genopretningsfacilitet
(”Recovery and Resilience Facility”)
på 672,5 mia. euro, heraf
direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som følger en fastlagt fordelings-
nøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-priser). Rammerne for genopret-
ningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021.
3. Formål og indhold
Genopretningsplaner
–
prioriteter
Arbejdet med at operationalisere genopretningsfaciliteten er i gang. For at modtage
midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene hver især udarbejde nationale
genopretningsplaner
(”Recovery and Resilience Plans”),
hvor landene beskriver de
tiltag (reformer og investeringer), som den finansielle assistance fra genopretnings-
faciliteten (direkte støtte og lån) skal finansiere.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0008.png
Side 8 af 25
Genopretningsplanerne skal bidrage til at adressere landespecifikke anbefalinger
som led i det økonomiske samarbejde i EU (europæiske semester), grøn og digital
omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed og til
økonomisk, social og territorial samhørighed.
1
Genopretningsplaner
–
proces
EU-landene kan i udgangspunktet frem til 30. april 2021 formelt aflevere deres gen-
opretningsplaner til Kommissionen. Når genopretningsplanerne er afleveret, skal
de vurderes af Kommissionen og efter forslag fra Kommissionen godkendes af
ECOFIN med kvalificeret flertal.
Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver mulige, når samtlige EU-lande
har ratificeret en
aftale om en ny ordning for EU’s egne indtægter,
således at Kom-
missionen kan rejse finansiering til genopretningsfaciliteten ved at foretage obliga-
tionsudstedelser, og når ECOFIN har godkendt genopretningsplanerne.
Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten vil generelt ske i takt med, at landene op-
når milepæle og målsætninger for reformer og investeringer, som er fastlagt i deres
respektive genopretningsplaner og afspejlet i Rådets afgørelser om planerne. Kom-
missionen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s øko-
nomiske og finansielle komité (EFC).
Tabel 1
Genopretningsfaciliteten
–
tidslinje for operationalisering
Trin
Mulighed for at EU-landene afleverer udkast til genopretningsplaner til
Kommissionen
Dialog mellem Kommissionen og land
Tidsperspektiv
Efter 15. oktober 2020
Løbende og/eller efter aflevering af
udkast til genopretningsplan
Fra forordning om
genopretningsfaciliteten træder i kraft
og som hovedregel inden 30. april
2021
2
Inden for to måneder fra aflevering
Inden for fire uger fra forslag
Kommissionen vurderer anmodning
inden for to måneder fra anmodning
Lande afleverer formelt deres genopretningsplaner
Kommissionen vurderer genopretningsplan iht. de i forordningen fastlagte
kriterier
Rådet tager stilling til godkendelse af genopretningsplan efter forslag fra
Kommissionen iht. de fastlagte kriterier
Lande anmoder løbende om udbetalinger af finansiel assistance i takt med
opnåelse af milepæle og målsætninger som fastlagt i genopretningsplaner
Kilde: Kommissionen, forordningen og genopretningsfaciliteten og egen tilvirkning.
Link til Kommissionens hjemmeside om genopretningsfaciliteten, herunder retningslinjer for genopretnings-
planer:
https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/recovery-coronavirus/recovery-and-resilience-fa-
cility_en.
2
EU-landene kan vælge at aflevere deres genopretningsplaner i perioden 2021-23 (fra 15. oktober og som
hovedregel inden 30. april i et givent år) mhp. at opnå adgang til den til landet allokerede direkte støtte og evt.
lån fra genopretningsfaciliteten. 70 pct. af den direkte støtte tilkendes i 2021-22, mens de 30 pct. tilkendes i
2023. Et land kan vælge at aflevere en genopretningsplan, som vedrører den samlede direkte støtte i perioden
2021-23. Et land kan i perioden også vælge at aflevere en ny genopretningsplan, som ændrer eller træder i stedet
for den oprindelige plan. EU-landene ventes generelt at aflevere deres genopretningsplaner inden 30. april 2021.
1
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 9 af 25
Der er løbende mulighed for en uformel bilateral dialog mellem det enkelte land og
Kommissionen om landets genopretningsplan, herunder på basis af udkast til gen-
opretningsplan. Formålet med dialogen er, at landene kan styrke deres genopret-
ningsplaner, forud for at planerne afleveres, herunder mhp. at sikre, at planerne
lever op til de krav, som er fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten.
Den danske genopretningsplan
Der udarbejdes en dansk genopretningsplan under genopretningsfaciliteten mhp. at
opnå adgang til de midler, som Danmark er tilkendt i form af direkte støtte.
Det skønnes foreløbigt, at Danmark vil kunne modtage samlet set ca. 11�½ mia. kr.
i direkte støtte fra genopretningsfaciliteten. Hertil bemærkes, at 30 pct. af den di-
rekte støtte tildeles på baggrund af EU-landenes økonomiske udvikling i 2019-21,
hvorfor der er usikkerhed forbundet med dette skøn.
Det blev i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og tilhørende delaftaler
om stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet
at tilvejebringe finansiering
fra EU’s genopretningsfacilitet
til aftalerne. Den danske
genopretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.
ECOFIN 16. april 2021
ECOFIN ventes i forlængelse af drøftelserne 19. januar, 16. februar og 16. marts
2021 at gøre status for implementering af genopretningsfaciliteten og arbejdet med
landenes nationale genopretningsplaner.
Kommissionen ventes at give en overordnet status for udviklingen i arbejdet, her-
under muligvis også for balancen mellem reformer og investeringer, tiltag til grøn
og digital omstilling, fastlæggelsen af konkrete milepæle og målsætninger, kontrol-
systemer til at imødegå svindel, korruption og interessekonflikter med genopret-
ningsmidler, sammenhængen med landespecifikke anbefalinger mv. Der er således
lagt op til tværgående drøftelser om arbejdet med genopretningsplanerne.
Formandskabet ventes at fremhæve, at genopretningsfacilitetens implementering i
praksis afventer EU-landenes
ratificering af aftalen om en ny ordning for EU’s egne
indtægter, som ligger til grund for genopretningsinstrumentet, der tilvejebringer fi-
nansiering til en række genopretningstiltag, særligt genopretningsfaciliteten.
ECOFIN skal senere i 1. halvår 2021 og evt. i starten af 2. halvår tage stilling til
forslag fra Kommissionen om godkendelse af landenes genopretningsplaner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-
mentering af genopretningsfaciliteten. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt på,
at lande som modtager finansiering
fra genopretningsfaciliteten, efterlever EU’s
fundamentale rettigheder og retsstatsprincipper, og at genopretningsplaner bidrager
til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 10 af 25
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv lov-
givningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.
Det bemærkes, at der med finansloven for 2021 er indarbejdet virkningen af en
forventet hjemtagelse af midler fra EU's genopretningsfacilitet.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinansielle
konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte fra gen-
opretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som
Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.
Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser, i
det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økonomisk
genopretning, grøn og digital omstilling, samt vækst og arbejdspladser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke i sig
selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Genopretningsplaner kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang de opnår formålet med faciliteten. Midler til Danmark som led i genopret-
ningsinstrumentet kan understøtte den økonomiske genopretning, vækst, arbejds-
pladser og grøn omstilling i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om forberedelse af EU-landenes genopretningsplaner har ikke er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
Genopretningsplaner kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det
omfang de opnår formålet med faciliteten.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 11 af 25
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landenes ventes generelt at tage en drøftelse om implementering af genopret-
ningsfaciliteten til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage en drøftelse om implementering af genopretningsfaciliteten til
efterretning.
Regeringen støtter generelt, at finansiel assistance fra genopretningsfaciliteten base-
res på landenes genopretningsplaner, hvor landene fastlægger deres tiltag for at
opnå formålene med faciliteten, herunder styrkelse af vækst og beskæftigelse og
investeringer i grøn og digital omstilling mv.
For danske generelle prioriteter vedr. genopretningsfaciliteten henvises til samleno-
tat og forelæggelser, herunder forhandlingsoplægget i Folketingets Europaudvalg
16. juni 2020 og forelæggelsen forud for ECOFIN 6. oktober 2020.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsfacilitet tilgik Folketingets
Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til forhand-
lingsoplæg 16. juni 2020, forud for ECOFIN 6. oktober 2020, forud for ECOFIN
19. januar, 16. februar og 16. marts 2021.
Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten er oversendt til Europaud-
valget 25. juni 2020.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0012.png
Side 12 af 25
Dagsordenspunkt 2c:
Økonomisk genopretning i EU: Finansiering af
genopretningsinstrumentet
KOM (2020) 441
1. Resume
ECOFIN 16. april 2021 ventes at gøre status for operationaliseringen af EU’s genopretnings-
instrument, som tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lånoptagelse (obligationer mv.) på
750 mia. euro (2018-priser) til en række EU-budgetprogrammer vedr. økonomisk genopretning
i lyset af COVID-19-krisen, herunder genopretningsfaciliteten. 30 pct. af obligationsudstedelserne
under genopretningsinstrumentet vil være i form af grønne obligationer.
Rådet ventes at beslutte konklusioner, som udtrykker støtte til et rammeværk for grønne obligati-
oner under genopretningsinstrumentet, herunder krav til landene om at rapportere om grønne tiltag
i deres genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten.
Kommissionen ventes i april 2021 at offentliggøre en meddelelse og en række beslutninger vedrø-
rende den tekniske udmøntning af strategien for obligationsudstedelser under genopretningsinstru-
mentet.
2. og 3. Baggrund, formål og indhold
EU’s genopretningsaftale
i lyset af COVID-19 indebærer et genopretningsinstru-
ment (”Next Generation EU” –
NGEU), der tilvejebringer finansiering i form af
fælles EU-lånoptagelse på kapitalmarkederne (obligationer mv.) på i alt 750 mia.
euro. Midlerne udmøntes gennem en række EU-programmer, særligt en genopret-
ningsfacilitet (”Recovery and Resilience Facility”–
RRF) på op til 672,5 mia. euro,
heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro og udlån for op til 360 mia.
euro (alle 2018-priser). Genopretningsaftalen omfatter alle EU-lande.
Rammerne for genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
er fastlagt i forordninger.
Forordningen om genopretningsinstrumentet er endeligt vedtaget i december 2020,
mens forordningen om genopretningsfaciliteten er endeligt vedtaget i februar 2021.
Obligationsudstedelser under genopretningsinstrumentet forudsætter, at alle EU-
lande nationalt ratificerer en ny ordning for EU’s egne indtægter, hvilket aktuelt
pågår. Ordningen indebærer, at Kommissionen gives bemyndigelse til på vegne af
EU-landene at optage fælles EU-lån mhp. at tilvejebringe finansiering under gen-
opretningsinstrumentet til de tilhørende genopretningsprogrammer.
3
Lofterne med den nye ordning for egne indtægter er 1,40 pct. af EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI)
for betalinger og 1,46 pct. for forpligtelser. Disse forhøjes midlertidigt begge med 0,6 pct.-point for at opfylde
forpligtelser ifm. låntagningen af de 750 mia. euro under genopretningsinstrumentet. Når de optagne lån er
tilbagebetalt (senest 2058), ophører den midlertidige forhøjelse af lofterne. Det bemærkes, at denne midlertidige
forhøjelse af lofterne ikke må anvendes til at dække andre af EU’s forpligtelser.
3
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 13 af 25
Udbetalinger under genopretningsfaciliteten bliver muligt, når ECOFIN
–
efter for-
slag fra Kommissionen
–
godkender de enkelte landes genopretningsplaner. Udbe-
talinger vil blive besluttet i takt med, at landene opnår milepæle og målsætninger i
deres genopretningsplaner. Genopretningsplanerne skal som udgangspunktet afle-
veres til Kommissionen inden udgangen af april 2021.
30 pct. af obligationsudstedelserne (dvs. 30 pct. af 750 mia. euro) under genopret-
ningsinstrumentet vil være i form af grønne obligationer. Hertil etableres et grønt
rammeværk, herunder krav til landene om at rapportere om grønne tiltag i deres
genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten, så investorer i de grønne obli-
gationer under genopretningsinstrumentet har vished for, at tiltagene, som de
grønne obligationer finansierer helt eller delvist, har et grønt formål. Krav til lan-
dene om at rapportere grønne tiltag vil indgå i de aftaler om finansiel assistance fra
genopretningsfaciliteten, som Kommissionen vil skulle indgå med hvert land på
basis af dets genopretningsplan.
Det er Kommissionen, der har ansvaret for EU’s obligationsudstedelser,
herunder
også kommende udstedelser under genopretningsinstrumentet.
Rådet ventes at beslutte konklusioner, som udtrykker støtte til et rammeværk for
grønne obligationer under genopretningsinstrumentet, herunder krav til landene
om rapportering om deres grønne tiltag.
ECOFIN ventes derudover at gøre status for operationaliseringen af genopret-
ningsinstrumentet, herunder landenes ratificering af ordningen om egne indtægter.
Kommissionen ventes at orientere om sin plan for udstedelser af obligationer under
genopretningsinstrumentet, herunder grønne obligationer.
Kommissionen ventes i april 2021 at offentliggøre en meddelelse og en række be-
slutninger vedrørende den tekniske udmøntning af strategien for obligationsudste-
delser under genopretningsinstrumentet, herunder intern organisering, beslutnings-
tagning og risikostyring, løbetider på udstedelser, timingen af udstedelser, involve-
ring af private finansielle aktører i den praktiske gennemførelse af udstedelserne
samt rammerne for lån til EU-lande under genopretningsfaciliteten.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om drøftelsen om finansiering af gen-
opretningsinstrumentet.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv be-
tydning for gældende dansk ret.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0014.png
Side 14 af 25
Genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
er forordninger, som er direkte gæl-
dende i EU-landene.
For at ordningen for EU’s egne indtægter får virkning i Dan-
mark skal Folketinget meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets
afgørelse om ordningen for EU’s egne indtægter, som er en forudsætning for gen-
opretningsinstrumentets og
–facilitetens virke. Ordningen om EU’s egne indtægter
er ratificeret i kraft af en folketingsbeslutning.
4
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv lov-
givningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv stats-
finansielle konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
vil have direkte nega-
tive statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage di-
rekte støtte fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den
direkte støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv sam-
fundsøkonomiske konsekvenser.
Genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
kan generelt på den ene side have posi-
tive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, i det omfang assistancen bi-
drager til genopretning af økonomierne i modtagerlandene, som Danmark har sam-
handel med. På den anden side kan det generelt have negative samfundsøkonomi-
ske konsekvenser for Danmark, at den finansielle assistance gør brug af ressourcer,
som ellers kunne have understøttet økonomisk aktivitet i Danmark.
Midler til Danmark som led i genopretningsinstrumentet kan understøtte den øko-
nomiske genopretning, vækst, arbejdspladser og grøn omstilling i Danmark. Det er
i forbindelse med Aftale om Finansloven for 2021 og de tilhørende delaftaler om
stimuli og grøn genopretning, grøn skattereform og grøn vejtransport besluttet at
tilvejebringe finansiering fra genopretningsfaciliteten til aftalerne. Den danske gen-
opretningsplan udarbejdes med afsæt i bl.a. de tiltrådte initiativer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om finansiering af genopretningsinstrumentet har ikke i sig selv er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
B 135 Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for
EU’s
egne indtægter:
B 135 - 2020-21 (oversigt):
Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter. / Folketinget (ft.dk).
4
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 15 af 25
Genopretningsinstrumentet og
–faciliteten
kan have positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser, i det omfang assistancen styrker erhvervslivets rammevilkår.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes at tage en drøftelse om finansiering af genopretningsinstrumen-
tet til efterretning og støtte konklusionerne om et rammeværk for grønne obligati-
oner under genopretningsinstrumentet.
Nogle lande vil muligvis understrege vigtigheden af landenes fremskridt med ratifi-
cering af ordningen om egne indtægter, så genopretningsinstrumentet hurtigt kan
udmøntes og understøtte den økonomiske genopretning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil tage en drøftelse om finansiering af genopretningsinstrumentet til
efterretning og støtter konklusionerne om et rammeværk for grønne obligationer
under EU’s genopretningsinstrument.
Regeringen støtter operationaliseringen af genopretningsinstrumentet, herunder
landenes ratificering af ordningen for EU’s egne indtægter og Kommissionens ar-
bejde med obligationsudstedelser, mhp. at understøtte den økonomiske genopret-
ning, vækst, arbejdspladser samt den grønne og digitale omstilling.
Regeringen lægger generelt vægt på, at obligationsudstedelserne under genopret-
ningsinstrumentet sker på de for EU-landene bedst mulige vilkår og under hensyn
til lige konkurrence. Regeringen støtter et rammeværk for grønne obligationer un-
der genopretningsinstrumentet, herunder konsistens med grønne nationale stats-
gældsudstedelser. Dette vil understøtte den økonomiske genopretning og den
grønne omstilling.
For danske generelle prioriteter vedr. genopretning af EU-landenes økonomier i
lyset af COVID-19 frem mod DER-aftalen henvises til samlenotat vedr. forelæg-
gelsen til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg 16. juni 2020.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat om Kommissionens forslag til genopretningsinstrument- og facilitet til-
gik Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020 og forud for fore-
læggelse til forhandlingsoplæg 16. juni 2020. Samlenotat om finansiering af genop-
retningsinstrumentet tilgik Europaudvalget forud for ECOFIN 16. februar 2021.
Grund- og nærhedsnotat om genopretningsinstrumentet er oversendt til Europaud-
valget 25. juni 2020.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 16 af 25
Dagsordenspunkt 4:
Opfølgning på IMF- og G20-møderne 7.-11. april
2021
1. Resume
Kommissionen og det portugisiske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-
møderne for finansministre og centralbankchefer, som afholdes i forbindelse med IMF’s og
Ver-
densbankens forårsmøder 7.-11. april 2021. Der ventes udsendt skriftlige kommunikéer fra
IMF-møderne samt fra G20-mødet.
EU’s prioriteter ift. møderne er det
fortsatte behov for en
lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og midlertidig og bl.a. tilpasses de enkelte landes
situationer. Når genopretningen er godt på sporet, bør fokus øges på tiltag, der fremmer den mel-
lemfristede holdbarhed af de offentlige finanser. G20 bør fortsat samarbejde om at understøtte den
globale økonomi og de sundhedsmæssige tiltag samt fremme stærk, bæredygtig og retfærdig genop-
retning, der bl.a. udnytter de grønne og digitale muligheder. EU støtter de multilaterale initiativer
ift. gæld i udviklingslande. EU er åbne for at støtte en forlængelse af gældshenstandsinitiativet
DSSI under særlige betingelser, herunder en detaljeret vurdering af IMF og Verdensbanken. EU
støtter, at
bæredygtig finansiering og klimarisici skal være en del af G20’s dagsorden.
Der skal
også sikres fremskridt i det internationale skattesamarbejde, hvor det bør have den højeste prioritet
at finde globale løsninger vedr. beskatningen af den digitale økonomi.
2. Baggrund
I
forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmøder
7.-11. april 2021 afholdes
IMF- og G20-møder for finansministre og centralbankchefer. Møderne blev forbe-
redt på ECOFIN 16. marts
2021. EU’s overordnede positioner til møderne
er
blandt andet følgende:
Genopretningen efter COVID-19 pandemien ventes at tage til i anden halvdel
af 2021 som følge af lempelige økonomisk-politiske tiltag og udrulningen af
vacciner. Genopretningen ventes dog at være ulige på tværs af lande og sektorer,
og den vil være afhængig af tilgængeligheden af effektive vacciner.
EU ser fortsat behov for en lempelig finanspolitik, der er rettidig, målrettet og
midlertidig, og som løbende justeres i lyset af pandemiens udvikling og tilpasses
de enkelte landes situationer. Det er vigtigt, at støttetiltagene ikke trækkes tilbage
for tidligt. Når genopretningen er godt på sporet, bør fokus øges på tiltag, der
styrker holdbarheden af de offentlige finanser, samtidig med at investeringsni-
veauet understøttes og sammensætningen af de offentlige finanser forbedres.
EU ser frem til en status og kommende opdateringer af G20's COVID-19-
handlingsplan vedr. samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og
sundhedsmæssige tiltag under COVID-19-pandemien. Opdateringen bør spe-
cielt fokusere på passende økonomisk-politiske tiltag, der fremmer en stærk,
bæredygtig og retfærdig genopretning, der bl.a. udnytter de grønne og digitale
muligheder.
Håndteringen af klimaforandringerne bør være centralt placeret på G20-dags-
orden. Klimaforandringerne er forbundet med store økonomiske konsekvenser
og kræver derfor en globalt koordineret indsats.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0017.png
Side 17 af 25
EU støtter, at bæredygtig finansiering igen bliver en del af G20's diskussioner
og støtter det videre arbejde med at analysere klimarisici i relation til det finan-
sielle system. EU ser også frem til evalueringer vedr. de foreløbige erfaringer
med den økonomiske håndtering af COVID-19, grænseoverskridende betalin-
ger og muligheden for digitale valutaer udstedt af centralbanker. EU-landene
finder, at ingen såkaldte
globale "stablecoins"
(dvs. kryptoaktiver, hvis værdi knyttes
til værdien af f.eks. en eller flere valutaer udstedt af centralbanker og med po-
tentiale for global udbredelse) bør benyttes før alle lovgivningsmæssige og til-
synsmæssige krav for disse er tilstrækkeligt behandlet.
Handel skal bidrage til genopretningen efter COVID-19 samt en grøn og digital
omstilling. EU støtter det regelbaserede globale handelssystem, øget handelssta-
bilitet og det fortsatte arbejde med moderniseringen af Verdenshandelsorgani-
sationen (WTO).
EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger vedr.
beskatningen af den digitale økonomi. EU-landene opfordrer til, at der opnås
en global konsensusløsning senest medio 2021. EU støtter det italienske G20-
formandskabs prioriteter om at fremme implementering af BEPS-anbefalin-
gerne (Base
Erosion and Profit Shifting),
som bekæmper udhuling af selskabsskat-
tebasen og kunstig flytning af overskud til lavskattelande. EU støtter også G20-
formandskabets prioriteter vedr. at sikre robuste skattesystemer og skattegen-
nemsigtighed samt fortsat at støtte udviklingslande i arbejdet med at styrke deres
nationale skattesystemer.
EU støtter en gennemsigtig implementering af det fælles G20-Parisklub
5
initia-
tiv, der skal lette gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-
pandemien (Debt
Service Suspension Initiative, DSSI).
EU er åbne for at forlænge
DSSI frem til slutningen af 2021 under særlige betingelser, herunder betinget af
en detaljeret vurdering af IMF og Verdensbanken.
EU-landene opfordrer til, at G20/Parisklub-aftalen om en fælles ramme for be-
handling af uholdbare gældsudfordringer
6
implementeres hurtigt. EU er åben
for at se nærmere på, om den fælles ramme skal udvides for mellemindkomst-
lande med gældsudfordringer, alt imens det anerkendes, at ressourcer til gælds-
lettelser bør prioriteres til lavindkomstlande. EU er også åben for at drøfte øv-
rige muligheder for at håndtere lavindkomstlandes finansieringsudfordringer,
hvis der er behov.
EU-landene støtter fortsat et stærkt, kvotebaseret IMF med tilstrækkelige res-
sourcer. Internationale finansielle institutioner som IMF skal fortsat undersøge
nye værktøjer, der kan bistå lande, i takt med at krisen udvikler sig. EU er her
villige til at støtte en ny generel tildeling af
IMF’s reserveaktiv
SDR
7
på basis af
5
Parisklubben er et internationalt forum af offentlige kreditorlande, herunder Danmark, der bl.a. forhandler
gældsomlægning for mellem- og lavindkomstlande.
6
For uddybning af aftalen henvises til punkt 5 i samlenotatet vedr. uformel videokonference for EU's økonomi-
og finansministre 1. december 2020 oversendt til Folketingets Europaudvalg 18. december 2021.
7
SDR er IMF's regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for IMF-landene, og er et aktiv, der kan
bruges som betalingsmiddel imellem centralbanker inden for IMF.
SDR er værdisat ud fra en samling (”kurv”)
af de store valutaer, dvs. amerikanske dollars, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske renminbi.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 18 af 25
IMF's vedtægter og et detaljeret IMF-forslag, der dokumenterer behov og ef-
fekter (en ny generel SDR-tildeling vil indebære, at IMF skaber nye SDR til alle
centralbanker i IMF-landene, hvorefter lavindkomstlande kan veksle de nye
SDR til brugbar valuta hos andre centralbanker i udviklede økonomier). EU
støtter også IMF's særlige fond, der giver subsidierede lån til de fattigste lande
(Poverty
Reduction and Growth Trust, PRGT).
EU støtter derudover IMF’s øgede
fokus på makro-kritiske klimaudfordringer (dvs. bredere økonomiske risici for-
bundet med klimaændringer).
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det por-
tugisiske EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finans-
ministre og centralbankchefer i forbindelse med
IMF’s og Verdensbankens årsmø-
der 7.-11. april 2021. G20 og IMFC ventes at offentliggøre kommunikéer efter deres
respektive møder.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-
økonomiske konsekvenser i det omfang det understøtter global økonomisk vækst
og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-
tering til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra
IMF- og G20-møderne til efterretning.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 19 af 25
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-
og G20-møderne for finansministre
og centralbankchefer 7.-11. april 2021 blev forelagt Europaudvalget til orientering
11. marts 2021 forud for rådsmødet (ECOFIN) 16. marts 2021. Der henvises til
samlenotatet, som blev oversendt til Europaudvalget 3. marts 2021.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0020.png
Side 20 af 25
Dagsordenspunkt 5:
Implementering af EU-instrument til
understøttelse af nationale
lønkompensationsordninger (SURE)
KOM (2021) 104
1. Resume
Kommissionen har 30. marts 2021 fremsat forslag til implementerende retsakter om supplerende
lån til seks modtagerlande under EU-instrument til finansiel assistance til nationale lønkompen-
sationsordninger mv. (SURE). De supplerende lån til de seks modtager lande udgør 3,7 mia.
euro, og vil medføre, at det samlede udlån under instrumentet i alt udgør ca. 94,3 mia. euro af en
samlet pulje på 100 mia. euro.
Forslagene vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. EU-landene ventes at støtte forslagene. Fra
dansk side vil man ligeledes kunne tilslutte sig den enighed, der kan opnås om forslagene. Der
ventes rådsgodkendelse i løbet af april 2021.
Der henvises i øvrigt til samlenotater om SURE forelagt Folketingets Europaudvalg, herunder
samlenotat vedr. forhandlingsoplæg i Europaudvalget 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april
2020 og samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020. Desuden henvises til samlenotater om im-
plementerende retsakter om lån til konkrete EU-lande under SURE oversendt 17. september
2020, 22. oktober 2020, 23. november 2020 og 3. marts 2021.
Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 16. april 2021, men ventes snart vedtaget på teknisk
niveau.
2. Baggrund
EU-landene vedtog 19. maj 2020 i lyset af COVID-19-krisen et nyt EU-finansie-
ringsinstrument til at yde finansiel assistance til EU-lande, som er økonomisk ud-
fordret i lyset af COVID-19-krisen, mhp. at understøtte nationale ordninger mod
ledighed såsom
lønkompensationsordninger o.l. tiltag (”Support to mitigate Unem-
ployment Risks in an Emergency” –
SURE).
8
Nationale lønkompensationsordninger kan antage flere former og er generelt of-
fentlige programmer med tildeling af statslige midler, som tillader virksomheder,
der oplever økonomiske problemer, midlertidigt at reducere deres ansattes arbejds-
timer og stadig betale de ansatte for de timer, der ikke arbejdes.
Et EU-land kan anmode om finansiel assistance under SURE, hvis landets faktiske
og mulige offentlige udgifter er steget pludseligt og betydeligt efter 1. februar 2020
som en
direkte
følge af vedtagelsen af nationale lønkompensationsordninger o.l. til
at adressere økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19. Hidtil er vedtaget
Link til forordning om SURE vedtaget 19. maj 2020:
https://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/en/TXT/?qid=1589957881511&uri=CELEX:32020R0672.
8
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0021.png
Side 21 af 25
støtte gennem instrumentet til 19 EU-lande,
jf. bilag 1.
Der henvises i øvrigt til sam-
lenotater om implementerende retsakter under SURE oversendt hhv. 17. september
2020, 22. oktober 2020, 23. november 2020 og 3. marts 2021.
Den finansielle assistance under SURE kan udgøre op til 100 mia. euro for EU-
landene samlet set. Assistancen tager form af lån til EU-lande på favorable vilkår
og bliver tilvejebragt af Kommissionen ved optagelse af lån på kapitalmarkeder mv.
(udstedelse af obligationer mv.) med sikkerhed i garantier fra EU-budgettet og i
nationale garantier fra hvert EU-land til EU-budgettet. De nationale garantier udgør
tilsammen 25 mia. euro. Danmarks nationale garanti til EU-budgettet udgør ca. 2,3
pct. af 25 mia. euro, dvs. ca. 0,575 mia. euro (ca. 4,3 mia. kr.).
I SURE-forordningen er der fastlagt regler for fordelingen af den finansielle assi-
stance på EU-landene. Det indebærer, at de tre modtagerlande med den største
andel af den samlede finansielle assistance ikke tilsammen kan have en andel, som
overstiger 60 pct. af den samlede finansielle assistance på op til 100 mia. euro. Det
skal sikre, at den finansielle assistance ikke i for høj grad koncentreres på nogle få
og store lande.
Af forordningen fremgår derudover, at det lægges til grund, at EU-lande, som mod-
tager finansiel assistance under SURE, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder.
Det omfatter også enhver form for diskrimination. Kommissionen skal gennemgå
de tiltag, som lånene finansierer mhp. at sikre, at disse ikke er i strid med EU's
grundlæggende rettigheder.
Det bemærkes, at SURE-forordningen ikke muliggør suspendering af midler, hvis
modtagerlandet ikke efterlever retsstatsprincipper.
3. Formål og indhold
Kommissionen har 30. marts 2021 under SURE-instrumentet fremsat forslag til
implementerende retsakter om supplerende lån på i alt 3,7 mia. euro til seks mod-
tagerlande,
jf. tabel 1.
Det drejer sig om Belgien, Cypern, Grækenland, Letland, Li-
tauen og Malta.
9
9
Link til Kommissionens pressemeddelelse af 30. marts 2021 om supplerende SURE-lån til seks modtager-
lande: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_21_1467
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0022.png
Side 22 af 25
Tabel 1
Supplerende SURE-lån til seks EU-lande
Tidligere tildelte SURE-lån
Land
Belgien
Cypern
Grækenland
Letland
Litauen
Malta
Samlet
7,80 mia. euro
0,48 mia. euro
2,73 mia. euro
0,19 mia. euro
0,60 mia. euro
0,24 mia. euro
12,05 mia. euro
0,39 mia. euro
0,12 mia. euro
2,54 mia. euro
0,11 mia. euro
0,35 mia. euro
0,18 mia. euro
3,70 mia. euro
8,20 mia. euro
0,60 mia. euro
5,27 mia. euro
0,31 mia. euro
0,96 mia. euro
0,42 mia. euro
15,75 mia. euro
Supplerende SURE-lån
Samlede SURE-lån
Anm.: Alle tal er afrundet til nærmeste 10 mio. euro.
Kilde: Kommissionen
Modtagerlandene ventes generelt at kunne opnå finansiering via SURE-lånene på
mere attraktive vilkår, end de vil kunne på egen hånd.
Forslagene indebærer, at de seks modtagerlande kan anvende SURE-lån finansie-
ring af nationale midlertidige lønkompensationsordninger mv. etableret i lyset af
COVID-19.
De implementerende retsakter fastlægger rammerne for finansiel assistance. SURE-
lånene til de seks modtagerlande har en gennemsnitlig løbetid på højst 15 år og
udbetales i rater. Lånene er til rådighed for udbetaling i en periode på 18 måneder
fra vedtagelsen af de implementerende retsakter, og renten for lånene svarer til ren-
ten, som Kommissionen skal betale for at fremskaffe lånene. Derudover betaler de
seks modtagerlande gebyrer og andre omkostninger forbundet med finansieringen.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er ikke medlovgiver på SURE-forordningen eller forslag til im-
plementerende retsakter.
Rådet skal orientere Europa-Parlamentet om konkrete beslutninger om finansiel
assistance til EU-lande.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 23 af 25
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-
ser. SURE-forordningen beror på garantistillelse, hvor der ikke på forhånd er en
forventning om aktivering af garantien og tab heraf, og har ikke i sig selv direkte
statsfinansielle konsekvenser. Hvis modtagerlande ikke tilbagebetaler deres lån un-
der SURE, og garantien aktiveres og statslige midler ikke tilbagebetales, vil garanti-
stillelsen have negative statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslag om implementerende retsakter har ikke i sig selv samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. SURE-forordningen kan have positive sam-
fundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i andre EU-lande og
styrke det indre marked i sin helhed, hvilket kan have positive afsmittende effekter
i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der ventes at være opbakning fra EU-landene til forslagene.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tilslutte sig den enighed om supplerende SURE-lån til de seks mod-
tagerlande, der kan opnås på grundlag af Kommissionens forslag.
Grundlæggende er det positivt for Danmark, at økonomierne i de øvrige EU-lande
kommer bedst muligt ud af krisen. Lånene ventes overordnet at bidrage til stabilitet
og til at mindske de økonomiske konsekvenser af den aktuelle krise i de seks mod-
tagerlande.
Regeringen har i forhandlingerne om SURE-forordningen arbejdet for danske in-
teresser iht. Europaudvalgets mandat af 6. april 2020. I den forbindelse har regerin-
gen sikret, at det lægges til grund, at EU-lande, som modtager den finansielle assi-
stance, respekterer EU’s grundlæggende rettigheder, som også omfatter enhver
form for diskrimination.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til SURE-forordning er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg 6. april forud for udvidet eurogruppe 7. april 2020 og til orientering 19.
maj forud for ECOFIN 19. maj 2020.
Derudover er tidligere forslag til implementerende retsakter under SURE forelagt
Folketingets Europaudvalg i form af skriftlige orienteringer 17. september 2020, 22.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
Side 24 af 25
oktober 2020 og 23. november 2020 samt af samlenotat oversendt 3. marts 2021
forud for ECOFIN 16. marts 2021.
 FIU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 112: Samlenotat vedr. ECOFIN 16. april 2021, fra finansministeren
2367771_0025.png
Side 25 af 25
Bilag 1
–
EU-lande tildelt lån under SURE
Tabel 2
EU-lande tildelt lån under SURE, april 2021
Land
Belgien
Bulgarien
Cypern
Grækenland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Malta
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tjekkiet
Ungarn
Irland
Estland
Lån (mia. euro)
7,80
0,51
0,48
2,73
27,44
1,02
0,19
0,60
0,24
11,24
5,93
4,10
0,63
1,11
21,32
2,00
0,50
2,47
0,23
Kommissionens forslag
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
24. august 2020
7. oktober 2020
16. november 2020
26. februar 2021
Rådets godkendelse
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
25. september 2020
23. oktober 2020
4. december 2020
22. marts 2021
Land
Belgien
Cypern
Grækenland
Letland
Litauen
Malta
Nyt lån (mia. euro)
0,39
0,12
2,54
0,11
0,35
0,18
Kommissionens forslag
30. marts 2021
30. marts 2021
30. marts 2021
30. marts 2021
30. marts 2021
30. marts 2021
Rådets godkendelse
-
-
-
-
-
-
I alt
94,27
-
Kilde: Kommissionen og Rådet.