Statusrapportering om Næste generation
Digital Post for 3. kvartal 2020
Projektets status
Projektet følger den tidsmæssige og økonomiske baseline, der blev bevilliget af
Finansudvalget ved godkendelsen af aktstykke Æ den 26. september 2019.
Udviklingen af den nye Digital Post-løsning forløber planmæssigt, og er gået
ind i sidste fase frem mod overtagelsesprøven, der skal afvikles senest den 5.
maj 2021. Løsningen idriftsættes den 5. august 2021.
Udviklingsorganisationen og leverandørsamarbejdet er tæt forankret og forlø-
ber tilfredsstillende. Det er i samarbejde med Netcompany lykkedes at etablere
virtuelle arbejdsprocesser til sikring af fremdrift i projektet på trods af udfor-
dringer med hjemmearbejde mm. som følge af COVID-19.
Projektets fremdrift
I 3. kvartal 2020 godkendte Digitaliseringsstyrelsen som planlagt Delleverance
2 med leverandøren Netcompany A/S den 8. juli 2020. Delleverancen blev af-
sluttet med en prøve, hvor alle kravsatte tests blev gennemført og bestået.
Plan for ophør med den nuværende Digital Post-leverandør e-Boks A/S er
iværksat og følges fortsat planmæssigt. Første testleverance er modtaget. Før-
ste dataleverance er planlagt til den 7. januar 2021.
Sideløbende med udviklingen af selve Digital Post-løsningen arbejdes på at
udvikle brugergrænseflader på borger.dk og Virk samt udvikle app til digital
post. Arbejdet forløber som planlagt.
Projektet er fortsat i gang med implementeringsarbejdet hos myndighederne,
som har en opgave i at integrere til den nye løsning.
Der er i indeværende kvartal fremsat forslag til ny lov om Digital Post, som
bl.a. sikrer utvetydig hjemmel til at migrere brugernes eksisterende data til den
nye løsning.
Den sidste delleverance, Delleverance 3, er planlagt og eksekveres nu i samar-
bejde mellem Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany med god fremdrift i
projektet.
Særlige opmærksomhedspunkter i det kommende kvartal
Fortsætte det stærke og velfungerende samarbejde med Netcompany i den re-
sterende udviklingsfase frem mod overtagelsesprøven.
Tæt samarbejde med afgivende leverandør e-Boks om datamigrering og fortsat
dialog om muligheden for, at e-Boks og andre interesserede it-leverandører
kan vise Digital Post fra offentlige myndigheder som kommerciel visningskli-
ent i den nye Digital Post-løsning.