Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2358548_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Danmarks delegation til Nordisk Råd
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 28671 / 6494565
Nordisk Sekretariat
8. marts 2021
Sammenlægning af den dansk-finske kulturfond
Jeg informerer hermed om sammenlægningen af den dansk-finske
kulturfond.
Den dansk-finske kulturfond blev oprettet ved bilateral overenskomst i
1981, og har indtil nu fungeret som to adskilte fonde, en dansk og en finsk,
med hver deres bestyrelse og egenkapital. De to bestyrelser har indstillet,
at de to fonde formelt lægges sammen til én fond. Formålet med
sammenlægningen er at nedbringe administrationsomkostningerne for
dermed at kunne udmønte flere midler. Udenrigsministeriet har i
samarbejde med finske samarbejdspartnere udarbejdet en aftale om en ny
overenskomst mellem Danmark og Finland, som skal danne grundlag for
sammenlægningen.
Under den nye overenskomst vil fondens bestyrelse have syv medlemmer.
Fire af medlemmerne (herunder formanden) udpeges af den finske
regering, mens tre medlemmer (herunder næstformanden) udpeges af den
danske regering. Fondens kapital vil blive placeret i Finland, og bestyrelsen
vil have sæde i Helsingfors. Fonden vil dertil have sekretariat i Finland, og
skal ifølge overenskomsten løbende involvere Danmarks ambassade i
Helsingfors i bestyrelsens arbejde. Fondens formål er uændret, idet den
fortsat vil have til formål at fremme venskabs- og kulturforbindelserne
mellem de to landes kultur- og samfundsliv.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen