Notat
7. oktober 2020
J.nr. 2020 - 8326
Omkostningerne ved inddrivelse af gæld
Notatet beskriver overordnet omkostningerne forbundet med gældsinddrivelse.
Omkostninger ved inddrivelse af gæld til det offentlige
Omkostningerne ved inddrivelse af gæld til det offentlige afhænger særligt af graden af
automatisering og dermed de inddrivelsesskridt, som er tilgængelige. Herudover har det i
den aktuelle situation på inddrivelsesområdet betydning, hvorvidt gælden er ramt af tvivl
om retskraft og datafejl, som vil skulle afklares, førend inddrivelsen kan iværksættes. Det
er derfor svært entydigt at angive omkostningerne ved inddrivelse fordelt på forskellige
fordringstyper, herunder også fordi det
–
i tillæg til ovenstående forhold
–
bl.a. afhænger
af skyldnerens økonomiske forhold, gældssammensætningen og gældens størrelse.
Der er nogle basisomkostninger forbundet med gældsinddrivelsen, fx systemudviklings-
og -vedligeholdelsesomkostninger og besvarelse af henvendelser fra skyldnere. Derudover
varierer omkostningerne forbundet med de enkelte inddrivelsesredskaber. Fx er omkost-
ningerne ved fuldt systemunderstøttede inddrivelsesværktøjer
–
såsom automatisk at ud-
sende rykkerbreve, modregning i overskydende skatter mv. og sætte personer i løninde-
holdelse
–
markant lavere end omkostningerne ved mere manuelle tiltag som fx at fore-
tage udlæg i skyldneres aktiver. Udlægsomkostninger kan omfatte udgifter til transport,
opbevaring og bortsalg af aktiver på auktion, og ved forgæves udlægsforretninger hos
virksomheder kan der også være udgifter i forbindelse med indgivelse af konkursbegæ-
ring. Udlæg anvendes derfor også særligt ved inddrivelse af større gæld hos virksomheder.
Omkostningerne vil endvidere afhænge af, om gælden inddrives i det midlertidige inddri-
velsessystem, DMI, eller i det nye inddrivelsessystem, PSRM, hvor der bl.a. kan foretages
automatiseret indeholdelse i skyldnernes løn, hvilket er det mest effektive og billigste ind-
drivelsesredskab. Denne mulighed findes ikke i DMI, hvor der alene er mulighed for at
indgå frivillige afdragsaftaler og foretage udlæg ift. personskyldnere.
Gældsstyrelsen har efter gældende regler mulighed for at afskrive gæld som led i den lø-
bende drift ud fra en vurdering af, hvorvidt det er åbenbart formålsløst eller er forbundet
med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelse af gælden. Denne mulighed
har i en periode ikke været anvendt, men Gældsstyrelsen er begyndt at anvende mulighe-
den i forbindelse med oprydningen i den fejlramte gæld, hvor fx småbeløb som eksempel-
vis renter kan afskrives, hvis omkostningen forbundet fx med at rette datafejl langt over-
stiger værdien af fordringen.