FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 29. oktober 2020

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 5/2020

Emner:

•

Endnu engang er det lykkedes for Færøerne at inddæmme COVID-19.

Oppositionspartier har fremsat lovforslag om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle

forældre inden for barselsordningen.

Førstebehandling i Lagtinget af finanslovsforslaget for 2021.

MF Edmund Joensen har sammen med MF Michael Aastrup Jensen fra Venstre kaldt den

danske udenrigsminister og forsvarsminister i samråd.

Erhvervsminister Simon Kollerup besøgte for første gang Færøerne.

Lagmanden oplyser, at Færøerne er i forhandlinger med EU om en forbedret handelsaftale.

Færinger er registreret i kinesisk database.

Kyststatsforhandlinger om fiskekvoter er indledt.

De færøske sygeplejesker er gået i strejke.

Kommunevalg på Færøerne afholdes den 10. november 2020.

Fald i eksportindtægterne for de første 8 måneder i 2020.

Borgere i hovedstaden har fortsat den højeste medianindkomst.

Atlantic Airways og Vágar Lufthavn får kapitalindsprøjtning.

Første halvår af 2020 har været udfordrende for Færøernes to største banker.

Me-too på Færøerne.

Landsstyret har udnævnt John Rajani til den første færøske repræsentationschef i Israel.

Lagtinget har valgt Hanna Vang som ny ombudsmand.

Bjarni Arnason er udnævnt til ny formand i Føroya Tele.

Jan Ziskasen fortsætter som direktør for Føroya Tele.

Amtmansbrekkan 6

FO-100 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Endnu engang er det lykkedes for Færøerne at inddæmme COVID-19

Som det fremgik af Indberetning nr. 4/2020, blev

Færøerne efter den store årlige Olaifest den 28. og

29. juli ramt af en ny bølge af COVID-19 tilfælde.

Og endnu engang er det ved hjælp af landets store

testkapacitet

og stramme inddæmningsstrategi lyk-

kedes at få inddæmmet smitten og bringe det dag-

lige smittetal helt i bund. Den 28. oktober 2020 er i

alt 16 personer smittede, og langt de fleste af dem er

indrejsende til Færøerne, som er blevet testet positive ved den obligatoriske test ved ankomst til Fæ-

røerne. I alt 47 personer er i karantæne. Der er ingen indlagte. Samlet har 494 personer været smittet.

Ud over den obligatoriske test ved indrejse, som et enstemmigt Lagtinget nu har vedtaget skal betales

af de rejsende selv, anbefaler man fortsat test på 6. dagen efter indrejse til Færøerne. Reglerne om

isolation og karantæne er med virkning fra den 22. oktober 2020, efter anbefaling fra Epidemikom-

missionen, blevet lempet, således at en person, som er smittede med COVID-19, nu anbefales mini-

mum 10 dages isolation mod før 14 dage. Personer som har været i nær kontakt med en smittet anbe-

fales hjemmekarantæne i 10 dage, samt test på 4. og 6. dagen. Landslægen har i forbindelse med

ændring af reglerne udtalt, at man nu følger de retningslinjer, som WHO anbefaler.

Oppositionspartier har fremsat lovforslag om ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelle

forældre inden for barselsordningen

Den 20. oktober 2020 fremlagde medlemmer fra tre partier i oppositionen (Tjóðveldi, Javnaðarflok-

kurin og Framsókn) et lovforslag om ændring af den nuværende barselsordning, således at homosek-

suelle forældre fremover ligestilles med heteroseksuelle forældre. Det fremgår af bemærkningerne til

forslaget, at formålet blandt andet er at sikre, at homoseksuelle forældre får samme rettigheder inden

for barselordningen, dvs. udbetaling af barselsdagpenge samt ret til at holde barsel.

Johan Dahl (Sambandsflokkurin) har, forinden forslaget blev fremlagt, udtalt, at han vil bakke op om

et forslag, der sikrer ligestilling. Landstyremanden for sundhedsanliggender Kaj Leo Holm Johanne-

sen (Sambandsflokkurin) har påpeget, at man på Færøerne allerede har foretaget ændringer inden for

enkelte områder, der skal sikre LGBTI-personer samme rettigheder som andre, men at der forsat er

langt til mål.

Landstyremanden for udenrigs- og kulturanliggender Jenis av Rana (Miðflokkurin) oplyser, at hans

parti ikke vil støtte et forslag, som ligestiller homoseksuelle og heteroseksuelle forældre, og han op-

lyser i den forbindelse, at såfremt medlemmer af koalitionspartierne, herunder medlemmer af Sam-

bandsflokkurin, bakker op om forslaget, så opløses koalitionen. Han har dog efterfølgende udtalt, at

hans parti er villig til at støtte et forslag, der økonomisk ligestiller børn hos homoseksuelle forældre

med andre børn. Dette kan eventuelt sikres ved ændring af udbetalingsreglerne inden for barselsord-

ningen, således at pengene følger barnet og ikke forældrene.

Pr. 28. oktober er der foretaget 152.102 test svarende til næsten tre gange befolkningstallet.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) har oplyst, at koalitionen agter at fremlægge

et forslag lignende oppositionens, uden at han dog har oplyst, hvad dette forslag skal indebære.

Datoen for førstebehandling af oppositionsforslaget er ikke fastsat endnu.

Første behandling i Lagtinget af finanslovsforslaget for 2021

Som omtalt i Indberetning nr. 4/2020 blev finanslovsforslag for 2021 fremsat den 30. september 2020,

og lovforslaget har efterfølgende været til førstebehandling i Lagtinget. Oppositionens største kritik-

punkter var, at landsstyret får færre indtægter fra fiskeriet.

I forbindelse med finanslovsforslaget har Vinnuhúsið (Industriens hus) analyseret den færøske øko-

nomi og er kommet frem til, at væksten i driftsudgifterne på finansloven for 2020 er mere end for-

doblet i forhold til gennemsnitsvæksten fra 2015 til 2018. Finansloven for 2020 var vedtaget inden,

man kendte til de økonomiske konsekvenser af corona, og man kan derfor ikke give corona skylden

for den store udgiftsvækst. Vinnuhúsið frygter, at konsekvensen kan være, at landskassegælden vok-

ser hurtigt, og at det dermed bliver en stor politisk udfordring at styre landets økonomi i fremtiden.

Finanslovsforslaget for 2021 viser netop, hvor følsom udviklingen er; Landskassen er gået fra et

overskud på 428 mio. kr. i 2019 til et forventet underskud på ca. 500 mio.kr. i 2020.

Forslag om at borgerne skal betale mere for medicin

Udgifterne, som Heilsutrygd (sygesikringen) har til medicin, er steget, og derfor har landsstyret lagt

op til, at borgerne skal købe medicin for et større beløb, inden de får tilskud, ligesom landsstyret

ønsker at forhøje beløbet, som borgere betaler til Heilsutrygd fra 0,60 pct. til 0,70 pct. Ændringen vil

medføre en ekstra indtægt i landskassen på 11,5 mio. kr. næste år. Endvidere ønsker man at ændre

tilskudsskalaen, hvilket forventes at formindske udgifterne med 8 mio. kr. om året. Efter at flere lag-

tingsmedlemmer fra koalitionspartierne har gjort opmærksom på, at de ikke kan tilslutte sig forslaget,

har landsstyremand for sundhedsanliggender Kaj Leo Holm Johannesen (Sambandsflokkurin) lovet,

at egenbetalingen for borgere, som har brug for medicin, ikke skal forhøjes.

Mindre løntilskud til personer i ”tilpassede jobs”

Landsstyrets forslag om ændring af lagtingslov om arbejdsfremmende foranstaltninger har mødt stor

modstand blandt medlemmer af oppositionspartierne og interesseorganisationer. Ifølge forslaget for-

mindskes det højest mulige løntilskud for de tilpassede jobs, som er iværksat inden den 1. januar

2021, fra 22.000 kr. til 19.900 kr. pr. måned. For tilpassede jobs, som iværksættes fra og med 1. januar

2021, bortfalder retten til overenskomstmæssig løn. I stedet gives der et løntilskud, som gradvist for-

mindskes, når indtægten stiger.

Pristalsreguleringen af pensioner og andre sociale ydelser udskydes til 2022, mens folkepensionen

forhøjes fra 1. januar 2021

Landsstyret har endvidere et ønske om at udskyde den planlagte pristalsregulering af pensioner og

andre sociale ydelser til 2022. Det vil betyde, at landskassen kan spare omkring 9,5 mio. kr., hvoraf

langt den største del bliver sparet på folkepension. Samtidig ønsker landsstyret at forhøje folkepensi-

onen fra 1. januar 2021. Dette skal ske gennem et fradrag i skatten på 500 kr. for pensionister samt

en forhøjelse af grundbeløbet på 580 kr. En ugift folkepensionist, som ikke har andre indtægter, vil

herefter have omkring 12.600 kr. om måneden, efter at skat og afgifter er betalt, mens et ægtepar vil

have knap 22.000 kr. om måneden.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Anlægsudgifter

Landsstyret har i finanslovsforslaget budgetteret med anlægsudgifter på 451,8 mio. kr. i 2021. De

største udgifter går til udbygning af Landssygehuset (170 mio. kr.), tunneller mellem Klaksvík og

Hvannasund (100 mio. kr.), ligesom der er afsat 62,8 mio. kr. til landsveje og 30 mio. kr. til boliger

og institutioner inden for socialområdet. Især prioriteringen i forhold til beskyttede boliger har skabt

debat. Landsstyrekvinden for sociale anliggender Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttir (Fólkaflokku-

rin) har foreslået en lovændring, som vil medføre, at man frem for at opføre to institutioner med

beskyttede boliger til 36 borgere alene bygger en enkelt institution med beskyttede boliger til 18

borgere. I øjeblikket står 182 borgere på venteliste i Almannaverkið (Socialforvaltningen) til en be-

skyttet bolig, og ventelisten er vokset med 60 pct. inden for de seneste fem år. Direktøren for Alman-

naverkið, Edvard Heen, foreslår, at landsstyret får flere samarbejdspartnere til at hjælpe med at løfte

opgaven.

MF Edmund Joensen har sammen med MF Michael Aastrup Jensen fra Venstre kaldt den

danske udenrigsminister og forsvarsminister i samråd

Der er over de sidste år sket en optrapning af overflyvninger af russiske fly i Østersøen og Nordat-

lanten, og Færøerne er således blevet mere klemt sikkerhedspolitisk af blandt andet Rusland. Dette

er ifølge det færøske folketingsmedlem Edmund Joensen (Sambandsflokkurin) og Michael Aastrup

Jensen (MF, Venstre) baggrunden for, at de har indkaldt udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvars-

minister Trine Bramsen i samråd for at diskutere handels- og sikkerhedspolitik.

De to folketingsmedlemmer mener, at man på grund af optrapningen af russiske flyvninger bør sikre

sig, at man har de rette muligheder for at overvåge luftrummet, og man bør derfor arbejde for at få

opstillet en radar på Færøerne. Ligeledes har de påpeget, at Færøernes manglende adgang til EU-

markedet medfører stor afhængighed af det russiske marked, og man derfor må arbejde for en frihan-

delsaftale med EU, som kan være med til at sikre, at russerne ikke kan ramme Færøerne gennem en

evt. handelsboykot.

Folketingsmedlemmernes udmelding har vagt opsigt på Færøerne, og især landstyremanden for fi-

skerianliggender Jacob Vestergaard (Fólkaflokkurin) har reageret. Fra Lagtingets talerstol sagde

landstyremanden, at han mente, det var meget groft, at to medlemmer af Folketinget blander sig i,

hvem Færøerne skal eksportere fisk til. Landstyremanden tilkendegav, at han var ligeglad med, hvor

meget og hvor ofte der er russiske fly i luftrummet over Færøerne, og at Færøerne altid har haft et

godt samarbejde med Rusland, hvilket han håbede ville forsætte. Landstyremanden påpegede, at det

alene er Færøerne, der skal varetage færøske interesser, og at dette ikke er noget, som skal afgøres i

Folketinget. Landstyremanden påpegede dernæst, at Færøerne er meget afhængig af fiskeeksport, og

at det derfor er vigtigt, at man har et godt samarbejde med alle parter. Det ville være uheldigt, hvis

man begyndte at deler parterne op i venner og fjender.

Landstyremanden finder det også særdeles uheldigt, at man begynder at anvende sikkerhedspolitik

som begrundelse for, at man fra dansk side blander sig i færøske interesser. Som eksempel herpå

nævnte han, at Danmark ikke ønskede at samarbejde med Kina, hvorefter spørgsmålet om anvendelse

af 5G fra Huawei på Færøerne blev gjort til et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Nu vil Danmark ikke

samarbejde med Rusland, hvorefter Færøernes eksport til Rusland også er blevet til et sikkerhedspo-

litisk spørgsmål.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Erhvervsminister Simon Kollerups besøgte for første gang Færøerne

Erhvervsminister Simon Kollerup og

landsstyremand for erhvervsanliggen-

der Helgi Abrahamsen (Sambands-

flokkurin) holdt den 19. oktober 2020

deres årlige møde. Samarbejdet, som

har været mellem færøske og danske

myndigheder under corona-krisen,

blev debatteret, og der var enighed om,

at samarbejdet har fungeret godt. Helgi

Abrahamsen påpegede, at det har væ-

ret en fordel, at den danske regering gjorde det muligt for færøske virksomheder at få gavn af de

foranstaltninger, som har været stillet til rådighed af Vækstfonden og Eksportkreditfonden.

På mødet kom det frem, at de færøske banker er bekymrede for konkurrencen, nu hvor kapitalkravene

til de færøske SIFI-banker bliver større. Ministeren og landsstyremanden var enige om, at det er nød-

vendigt med velpolstrede banker. Landsstyremanden lægger dog vægt på, at kapitalkravene ikke må

forhindre, at bankerne kan yde færøsk erhvervsliv den nødvendige finansiering i fremtiden. Ministe-

ren og landsstyremanden blev enige om at tage sagen op. Efter mødet var ministeren og landsstyre-

manden på virksomhedsbesøg hos Bakkafrost.

Lagmanden oplyser, at Færøerne er i forhandlinger med EU om en forbedret handelsaftale

Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin), som i sin Olaitale oplyste, at han havde sendt

et brev til EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen, hvori han gjorde det klart, at Færøerne

ønsker at skabe nyt samarbejde med EU, har over for Kringvarp Føroya oplyst, at det nu, med støtte

fra statsministeren, er lykkedes at få arbejdet i gang. Færøerne er i en positiv dialog med EU om en

mulig forbedring af den nuværende handelsaftale mellem Færøerne og EU.

Lagmanden oplyser, at man i mange år fra færøsk side har haft et ønske om at forhandle en bedre

handelsaftale på plads, og han ser gerne, at Færøerne kan få en fuldstændig frihandelsaftale på plads

med EU og ikke som nu, hvor man kun har en positivliste over varer, der kan eksporteres uden told.

MF Edmund Joensen (Sambandsflokkurin) har sammen med udenrigsordfører for Venstre, MF Mi-

chael Aastrup Jensen skrevet en kronik, hvoraf det blandt andet fremgår, at Danmark bør hjælpe

Færøerne med at få en bedre handelsaftale med EU. Udenrigsministeren og forsvarsministeren er

kaldt i samråd i Folketingets Udenrigsudvalg om spørgsmålet.

Statsminister Mette Frederiksen bekræftede i åbningsdebatten, at hun samtidig med lagmandens brev

til Ursula von der Leyen selv sendte et brev. ”Vi bakker fuldt op fra dansk side i forhold til det færøske

ønske om en modernisering af forholdet mellem Færøerne og EU på bl.a. handelsområdet”, oplyste

statsministeren.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Færinger er registreret i kinesisk database

Ifølge en artikel i Jyllandsposten fra den 16. september 2020 er 160 færinger med tilknytning til

kritisk infrastruktur registret i den kinesiske database Overseas Key Information Database, som ind-

samler oplysninger for den kinesiske virksomhed Zanhua. Der er tale om oplysninger om personer

med forbindelse til politiske magtpositioner, den færøske lufthavn og it-branchen på Færøerne. Blandt

de registrerede er Fróði Magnussen, direktøren for en af de største it-virksomheder på Færøerne, samt

Kaj Leo Holm Johannesen, landstyrmand for sundhedsanliggender.

André Ken Jacobsen fra Center for War Studies i Danmark har over for Jyllandsposten påpeget, at

Kina har stor interesse i Arktisk, og derfor er der også interesse for indflydelsesrige personer i det

arktiske område, herunder Færøerne. Lektor på Forsvarsakademiet i Danmark, Peter Viggo Jakobsen

oplyser, at kortlægningen handler om at finde ud af, hvad disse personer har af interesser, og hvem

man skal snakke med, for at få en evt. ønsket påvirkning. Flemming Splidsboel Hansen, forsker i

udenrigspolitiske forhold, mener, at oplysningerne bl.a. kan anvendes til hacking og afpresning.

Ud over oplysninger om 160 færinger, er der indsamlet oplysninger om magtfulde og indflydelsesrige

personer både i Danmark og i Grønland.

Kyststatsforhandlinger om fiskekvoter

Makrelaftalen fra 2014 mellem EU, Norge og Færøerne ophører ved årsskiftet. Forhandlingerne om

en ny aftale er startet, og landstyremanden for fiskeanliggender Jacob Vestergaard (Fólkaflokkurin)

har i den forbindelse oplyst, at Færøerne som minimum går efter at få 12,6 pct. af den samlede ma-

krelkvote.

Forhandlingen med kyststaterne om blåhvilling er afsluttet og resulterede i, at Færøernes kvote blev

330.000 tons i 2021 i forhold til 412.700 tons i 2020, hvilket er en reduktion på 20 pct.

De færøske sygeplejersker er gået i strejke

Overenskomstforhandlinger, som har været mellem Fíggjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finans-

anliggender) og Foreningen af færøske sygeplejersker siden 4. december 2019, er endt i konflikt.

Sygeplejerskerne vragede den 7. oktober 2020 et forslag til forlig, som forligsinstitutionen var kom-

met med. Med virkning fra mandag den 19. oktober blev der varslet strejke på operationsgangene og

to sengeafdelinger på Landssygehuset og Klaksvík sygehus. Efterfølgende er strejken blevet udvidet

til at omfatte flere sengeafdelinger, ligesom sygehuset på Suðuroy også er ramt. Landsstyremanden

for sundhedsanliggender Kaj Leo Holm Johannesen (Sambandsflokkurin) har til Kringvarp Føroya

udtalt, at man politisk må gribe ind i konflikten, hvis strejken får så store konsekvenser for sygehus-

væsnet, at det ikke er forsvarligt.

Kommunevalg på Færøerne afholdes den 10. november 2020

Tirsdag den 10. november 2020 er der valg til by- og bygderåd i de 29 kommuner på Færøerne. 12 af

29 borgmestrer genopstiller ikke til kommunevalget. Det svarer til 41 pct. Der er forskellige årsager

til, at de ikke genopstiller. Heðin Mortensen fra Javnaðarflokkurin, som er valgt ind i Lagtinget og

som har været borgmester i Tórshavn kommune i perioden 2005-2016, genopstiller.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

I en undersøgelse om det kommende kommunevalg, som blev foretaget den 8. oktober 2020 af

spyr.fo, blev de adspurgte bedt om at pege på fem vigtige områder til kommunalvalget. 48 pct. pegede

på boligområdet som et vigtigt område og 47 pct. pegede på forbedring af veje og infrastruktur. Bedre

forhold til idræt og kultur bliver vurderet som et emne af mindst betydning. Generelt synes kvinder,

at boligområdet er vigtigst, mens mænd er mere optaget af veje og infrastruktur. I undersøgelsen er

de adspurgte også bedt om at svare på, hvor stor betydning partitilhørsforhold har. Partitilhørsforhold

har større betydning for vælgerne i hovedstaden, mens personligt kendskab har større betydning for

vælgere uden for Tórshavn. Det personlige kendskab har større betydning for de ældre vælgerne end

de yngre.

Fald i eksportindtægterne for de første 8 måneder i 2020

Færøerne eksporterede for 9.159 mio. kr. i perioden september 2019 til og med august 2020. Det er

415 mio. kr. mere, svarende til en stigning på 5 pct., sammenlignet med den tilsvarende periode året

før. Tages varegruppen skibe/fly ud, er stigningen 272 mio. kr., svarende til 3 pct. Det er særligt

varegruppen pelagisk fisk (makrel, sild og blåhvilling), der står for stigningen.

Hvis man derimod ser på perioden januar 2020 til og med august 2020, og sammenligner eksporttal-

lene med sammen periode året før, ser eksporttallene ikke så positive ud. Der blev eksporteret for

5.341 mio. kr. i årets første 8 måneder, hvilket er 381 mio. kr. mindre, svarende til -7 pct. sammen-

lignet med samme periode i 2019. Der ses en nedgang i eksporten af bundfisk (torsk, sej og kuller),

ligesom lakseeksporten er ramt. Til gengæld er eksporten af pelagisk fisk steget en lille smule.

Eksport i mio. kr.

Torsk, sej, kuller

Makrel, sild, blåhvilling

Laks

Fiskeprodukter

Anden fisk

Andre varer

Skibe og fly

Eksport i alt ekskl. Skibe og fly

Eksport i alt

(Kilde: hagstova.fo)

Januar-august

Forskel

2019

2020 i mio. kr. i pct.

1.093

916 - 177 -16

859

876

2.454

2.245 - 209

-9

121

126

829

781 -

-6

342

300 -

42 -12

73 292

5.698

5.244 - 454

-8

5.723

5.342 - 381

-7

Færøerne importerede for 8.482 mio. kr. i perioden september 2019 til og med august 2020. Det er

841 mio. kr. mere, svarende til en stigning på 11 pct., sammenlignet med tilsvarende periode året før.

Tages varegruppen skibe/fly ud, er stigningen 412 mio. kr. svarende til 6 pct. Der er tale om stigning

for stort set alle varegrupper, dog er der tale om et fald på 17 pct. på brændsel.

I perioden januar til og med august 2020 ses en importstigningen på 7 pct. Der blev importeret for

5.249 mio. kr. i årets første måneder, svarende til 335 mio. kr. mere end i samme periode i 2019.

Tages import af skibe og fly ud, er der tale om en stigning på 104 mio. kr. svarende til en stigning på

2 pct. Der er en stor stigning i råvarer til fiskeforarbejdning og til direkte forbrug. Der er også i de

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

første 8 måneder tale om et markant fald i import af brændsel på 25 pct. Ifølge Hagstovan er der dog

ikke tale om mindre forbrug, men et fald i olieprisen.

Import i mio. kr.

Til hav- og landbrug

Råvarer til fiskeforarbejdning

Materiale til byggeindustrien

Materiale til anden industri

Maskiner og værktøj

Brændsel

Køretøjer

Til direkte forbrug

Skibe og fly

Import i alt ekskl. Skibe og fly

Import i alt

(Kilde: hagstova.fo)

Januar-august

Forskel

2019

2020 i mio. kr. i pct.

324

339

141

279

138

553

573

1.106

1.171

483

493

849

636 - 213

-25

378

352 -

-7

1.064

1.159

247

231 1444

4.898

5.002

104

4.914

5.249

335

Borgere i hovedstaden har fortsat den højeste medianindkomst

Hagstova (Færøernes Statistik) har den 9. oktober 2020 offentliggjort tal for medianindkomsterne

de enkelte kommuner på Færøerne. Tallene viser, at Tórshavns kommune forsat har den højeste me-

dianindkomst på 199.024 kr. i 2018, i forhold til en indkomst på landsplan på 184.296 kr. for borgere

over 15 år. Kunoy – en lille kommune - ligger tæt på Tórshavn med en medianindkomst på 192.609

kr. I 2018 har Húsavík kommune den laveste medianindkomst på 134.546 kr. pr. borger. På landsplan

er det kommuner i det centrale og nordlige område af Færøerne, der har den højeste medianindkomst,

mens de laveste medianindkomster ligger på Sandoy og Suðuroy.

Atlantic Airways og Vágar Lufthavn får kapitalindsprøjtning

Det færøske flyselskab Atlantic Airways er hårdt ramt af de økonomiske konsekvenser af corona.

Selskabet har sat flere foranstaltninger i værk for at formindske konsekvenserne:

- Lønkompensationsordningen for de fleste medarbejdere fra marts måned.

- Ca. 100 medarbejdere er sagt op.

- Antallet af destinationer er reduceret fra 12 til 2.

- Antallet af afgange er reduceret fra 1559 i 2019 til omkring 870 i 2020.

- Aftale om afdragshenstand i 2020.

- Der arbejdes med at formindske flåden fra 4 til 3 fly.

- Levering af de nye A320neo fly, som skulle komme i 2023 og 2024, er udsat til 2027 og 2028.

På trods af ovenstående foranstaltninger forventer Atlantic Airways at ende med et underskud på 140

mio. kr. i 2020 og 42 mio. kr. i 2021. I alt 182 mio. kr. I starten af 2019 var egenkapitalen 258,6 mio.

kr. Ved slutningen af 2020 forventes den at være på 120 mio. kr. og i slutningen af 2021 86 mio. kr.

Likviditeten forventes at formindskes med omkring 159 mio. kr. i 2020 og 2021.

Færøernes Statistik bruger medianindkomsten, fordi store indkomster til enkeltpersoner kan have en stor påvirkning på

gennemsnitindkomsten i små kommuner. Medianindkomsten, som er et udtryk for indkomsten for en person, der ligger

midt i indkomstspektret, er derfor bedre til at beskrive indkomsten for en befolkningsgruppe.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

I forudsætningerne for fremskrivningen for 2021 har Atlantic Airways lagt ind, at Covid-19 vaccine

hurtigt er på markedet, at der vil være 27 pct. færre rejsende i forhold til 2019, og at flåden er på 3

fly og 2 helikoptere.

For at sikre en tilfredsstillende likviditet og egenkapital har Atlantic Airways brug for ny kapital og

derfor har landsstyremand for finansanliggender Jørgen Niclasen (Fólkaflokkurin), fremsat et forslag

for Lagtinget om en kapitalindsprøjtning på 100 mio. kr. til selskabet. Landsstyremanden har ligele-

des fremlagt et forslag om at styrke Vágar Lufthavn med 15 mio. kr.

Herunder ses forskellen på antal rejsende i 2020 i forhold til i 2019:

(Kilde: fae.fo)

Første halvår af 2020 har været udfordrende for Færøernes to største banker

De to største banker på Færøerne, BankNordik og Betri Bank, er kommet igennem et udfordrende

første halvår. Begge banker har tilbudt både erhvervsliv og privatkunder forskellige foranstaltninger

for at formindske konsekvenserne af corona-krisen. Det ser dog ud til, at behovet for hjælp er fal-

dende. Der er stadig stor efterspørgsel på boligfinansiering og huspriserne er på samme niveau som

inden corona.

I marts 2020 afgjorde BankNordik foreløbig ikke at udbetale aktieudbytte til aktionærerne for 2019

på grund af usikkerheden med Covid-19. Meningen er, at banken, senest i forbindelse med fremlæg-

gelse af årsregnskabet for 2020, vil tage stilling til aktieudbyttet for 2019.

BankNordik er kommet ud med et bedre resultat for 1. halvår 2020 end forventet. Resultatet før skat

udgjorde 74 mio. kr., sammenlignet med 151 mio. kr. i første halvår af 2019. Efter skat er overskuddet

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

58 mio. kr. for første halvår 2020. Bankens udlån har ligget på 9,9 mia. kr. og indlån på 13,1 mia. kr.

Det er stadig meget uvist, hvilke økonomiske konsekvenser coronaepidemien kommer til at have, og

derfor har banken afsat 35 mio. kr. til tab. Solvensen ligger på 24 pct.

Halvårsregnskabet for Betri Bank viser et resultat på 8,9 mio. kr. før skat og 7,3 mio. kr. efter skat,

sammenlignet med 57 mio. kr. efter skat i første halvår 2019. Resultatet er dårligere end forventet,

hvilket blandt andet begrundes med, at banken har sat 30 mio. kr. af til tab. Bankens udlån har ligget

på 6,3 mia. kr. og indlån på 7,8 mia. kr. Solvensen ligger på 27,8 pct.

Me-too bevægelsen på Færøerne

En undersøgelse foretaget af Spyr.fo viser, at hver fjerde kvinde på Færøerne har oplevet seksuelle

krænkelser. Til sammenligning havde hver tiende mand oplevet at blive krænket. I de fleste tilfælde

var det tale om krænkelser, der var sket på arbejdspladsen, og der er tale om både verbale og fysiske

krænkelser. På trods heraf, synes Me-too bevægelsen ikke at have fået fodfæstet på Færøerne, og

sexisme og seksuelle krænkelser fylder ikke meget i debatten på Færøerne.

Landsstyret har udnævnt John Rajani til den første færøske repræsentationschef i Israel

Det blev John Rajani, som blev udnævnt til den første færøske re-

præsentationschef i Israel.

John Rajani, som er 51 år gammel og uddannet inden for økonomi

og ledelse i Danmark og England, tiltræder jobbet den 1. december

2020.

John Rajani har fra 2002-2005 været Færøernes repræsentations-

chef i London.

John Rajani har stor erfaring inden for den offentlige administra-

tion, samt det private erhvervsliv.

Der var i alt 24 ansøgere til jobbet, 20 mænd og 4 kvinder.

Det er planen, at den færøske repræsentation i Tel Aviv skal åbne snarest muligt. På finansloven for

2020 er der afsat 1,6 mio. kr. til repræsentationen i Israel og på finanslovsforslaget for 2021 er der

afsat fire mio. kr.

FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Indberetning nr. 5 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Lagtinget har valgt Hanna Vang som ny ombudsmand

Lagtinget har enstemmigt valgt Hanna Vang som afløser for den nu-

værende ombudsmand Sólja í Ólavsstovu, som stopper med udgan-

gen af 2020.

Hanna Vang (41 år), er uddannet jurist, og kommer fra et job som

retsassessor ved Retten på Færøerne, hvor hun er faglig leder af fo-

gedretten. Fra 2005-2010 arbejdede Hanna Vang som politifuld-

mægtig på Færøerne, inden hun i 2010 blev ansat som adjunkt ved

det færøske universitet. I 2012 blev hun ansat som dommerfuldmæg-

tig ved Retten på Færøerne. Hanna Vang fik endvidere advokatbe-

stalling i 2010. I perioden fra 2015 til 2019 har Hanna Vang været

tilknyttet voldsgiftretten, som både formand og dommer. Ombudsmanden vælges af Lagtinget for en

5-årig periode.

Bjarni Arnason er udnævnt til ny formand i Føroya Tele

Bjarni Arnason, som repræsenterer ejerne af Føroya Tele, Landssty-

ret, er valgt til ny formand for bestyrelsen i Føroya Tele. Landsstyret

udpeger fire bestyrelsesmedlemmer, og tre bestyrelsesmedlemmer

vælges blandt medarbejderne.

Bjarni Arnason, der er 50 år gammel og uddannet cand.merc.aud.

fra CBS, har siden 1989 arbejdet som revisor for både store og min-

dre virksomheder. Bjarni Arnason arbejder i dag som partner og di-

rektør i revisionsvirksomheden NUMO.

Jan Ziskasen fortsætter som direktør for Føroya Tele

I en pressemeddelelse oplyser bestyrelsen i Føroya Tele, at det er besluttet, at Jan Ziskasen fortsætter

som administrerende direktør for Føroya Tele

. Jan Ziskasen indtræder samtidig som bestyrelsesmed-

lem i NET. Det fremgår af pressemeddelelsen, at det er den ny bestyrelsesformand Bjarni Arnason,

som de seneste dage sammen med Jan Ziskasen, har drøftet vilkårene for Jan Ziskasens fortsatte

ansættelse.

Jan Ziskasen oplyser, at han er glad for, at der er opnået enighed mellem bestyrelsen og ham. ”Nu ser

vi frem og vil fortsætte arbejdet med at være mellem verdens bedste inden for telekommunikation til

fordel for alle færinger”, udtaler Jan Ziskasen.

Med venlig hilsen

Lene Moyell Johansen

Som det fremgik af Indberetning nr. 4/2020, meddelte Jan Ziskasen og den tidligere bestyrelsesformand for Føroya

Tele tidligere på året, at de begge ønskede at fratræde deres poster.