Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 27
Offentligt
2437905_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 26. august 2021
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 9/2021
Emner:
Ændrede indrejseregler i forhold til COVID-19
Lagmanden har udpeget nyt landsstyremedlem for miljø- og erhvervsanliggender
Lagmandens Olaitale
Føroya Tele har valgt svenske Ericsson til leverandør af 5G
Lagmanden ønsker ikke flygtninge fra Afghanistan til Færøerne
Færøerne ønsker selvstændigt medlemskab i IOC
Færøerne bevarer sin nuværende kreditvurdering Aa2 i Moody´s nyeste rapport
John Rajani er udnævnt til ny lagmandsdirektør
Forsvarsministerens besøg på Færøerne udsat som følge af situationen i Afghanistan
H.M. Dronningen har besøgt Færøerne
Mindesmærke opsat på 25 års dagen for flyulykke
Ændrede indrejseregler i forhold til COVID-19
Som følge af den gode COVID-19 situation på Færøerne, hvor der dags dato kun er registreret 6 aktiv
smittede, vil kravet om test ved indrejse til Færøerne ikke blive forlænget efter den 31. august 2021,
oplyser lagmanden i en pressemeddelelse. Man anbefaler i stedet, at rejsende til Færøerne lader sig
teste senest to dage inden afrejse og to dage efter indrejse til Færøerne.
68,6 pct. af befolkningen har modtaget første vaccinationsstik, mens 63,8 pct. er færdigvaccineret.
Lagmanden har udpeget nyt landsstyremedlem for miljø- og erhvervsanliggender
På et pressemøde den 19. august 2021 oplyste lagmand Bárður á Steig Nilesen, Sambandsflokkurin,
at Helgi Abrahamsen forlader landsstyret og afløses af Magnus Rasmussen (begge Sambandsflokku-
rin). Magnus Rasmussen er uddannet lærer. Han har været medlem af Lagtinget siden 2015 og bl.a.
været formand for Finansudvalget. Magnus Rasmussen var borgmester i Runavík kommune i perio-
den 2009-2015.
Adspurgt oplyste lagmanden og Helgi Abrahamsen, at der var enighed mellem dem om, at Helgi
Abrahamsen skulle fratræde, da dette på sigt vil tjene partiet bedst. Det blev endvidere oplyst, at Helgi
Abrahamsen fremover skal varetage partiets interesser i Lagtinget, ligesom han skal være med til at
styrke partiets lokalarbejde rundt på øerne, herunder bistå ungdomspartierne.
Lagmandens Olai tale
Det nye lagtingsår startede den 29. juli med lagmandens åbningstale, den såkaldte Olaitale, som bl.a.
var bygget op omkring den færøske OL roer Sverri Sandberg Nielsen. Lagmand Bárður á Steig Niel-
sen, Sambandsflokkurin, fremhævede i sin tale, at det er målet at få vendt landskassens underskud til
et overskud fra 2023, og at overskuddet herefter skal være støt voksende, således at gælden kan re-
duceres. Færøerne anses som værende et af de lande, som er kommet bedst ud af corona-krisen, hvad
økonomi angår.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Indberetning nr. 9/2021, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
Lagmanden nævnte endvidere, at Færøernes landstyre ønsker frihandelsaftaler med Kina, Rusland,
Japan og Sydkorea, da dette anses som et led i at styrke Færøernes eksport. Dernæst ønsker Færøerne
at styrke samarbejdet med EU, og lagmanden har i denne forbindelse sendt et forslag om, hvordan
dette kan gøres til Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen. Færøerne har ligeledes et
ønske om at styrke samarbejdet med USA.
Lagmanden oplyste ligeledes, at der har været stigende interesse fra udlændige i at købe fast ejendom
på Færøerne. Landsstyret har udarbejdet et lovforslag, som skal være med til at regulere området, og
som bl.a. medfører, at udlændinge uden fast bopæl på Færøerne, skal søge om tilladelse til køb af fast
ejendom.
Lagmanden oplyste endvidere, at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan fængsels-
forholdene på Færøerne kan forbedres. Selv mener lagmanden, at den bedste løsning er at få bygge
et helt nyt fængsel.
Lagmandens tale var efterfølgende til debat i Lagtinget, hvor oppositionen bl.a. påpegede, at talen
var for upræcis. Høgni Hoydal, Tjóðveldi, mente endvidere, at talen ikke havde noget nationalistisk
indhold. En oversættelse af talen er vedlagt denne Indberetning.
Føroya Tele har valgt svenske Ericsson til leverandør af 5G
Det færøske teleselskab Føroya Tele har på et pressemøde oplyst, at man har indgået en aftale med
Ericsson i forbindelse med udbygning af det færøske 5G-net. Bestyrelsesformand Bjarni Arnason
forklarede på pressemødet, at Føroya Tele har undersøgt mulighederne hos både Ericsson, Huawei
og Nokia. Valget faldt på Ericsson som det bedste kommercielle resultat for Føroya Tele, som indtil
nu har samarbejdet med Huawei om mobil- og telenettet. Den administrerende direktør Jan Ziskasen
oplyste, at man ikke har følt et politisk pres til at fravælge nogle af de andre leverandører, men at
valget på Ericsson bunder i en helhedsvurdering, herunder Ericssons kompetencer inden for 5G.
Føroya Tele har ikke ønsket at oplyse den samlede pris, herunder om tilbuddet fra Ericsson var lavere
end de øvrige tilbud.
Lagmanden ønsker ikke flygtninge fra Afghanistan til Færøerne
Står det til lagmanden, kommer der ingen flygtninge fra Afghanistan til Færøerne. Lagmanden mener
ikke, at man på Færøerne har den fornødne kapacitet til at modtage sårbare flygtninge. Det kræver
stor viden inden for bl.a. behandlingsområdet at kunne modtage flygtninge, så man kan tilbyde dem
den rette hjælp. Lagmanden mener, at Færøerne hellere skal hjælpe den enkelte på det sted, hvor de
opholder sig. Den tidligere lagmand, Aksel V. Johannesen, Javnaðarflokkurin, er ikke enig med lag-
manden og mener godt, at Færøerne kan modtage enkelte flygtninge. Ikke de hårdest traumatiserede,
som kræver megen behandling, men man bør kunne modtage flygtninge, som er bedre fungerende.
Færøerne ønsker selvstændigt medlemskab i IOC
Det er af stor betydning, at der fortsat arbejdes for, at Færøerne bliver et selvstændigt medlem i IOC
(International Olympic Commitee), således at færøske atleter fremover kan deltage under det færøske
flag. Dette meddelte lagmanden, efter at to færinger har deltaget i OL 2020 under det danske flag.
Lagmanden udtalte endvidere, at de gode resultater fra de færøske deltagere, ikke alene i Tokyo, men
også i Beijing, London og Rio, bør lægge vægt på argumentet om, at de skal kunne repræsentere deres
hjemland ved OL.
Færøerne bevarer sin nuværende kreditvurdering Aa2 i Moody´s nyeste rapport
I den nyeste rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s bevarer Færøerne sin kreditvurde-
ring Aa2, som er den tredjehøjeste rating ud af i alt 21. Vurderingen siger blandt andet noget om
Færøernes evne til at tilbagebetale gæld, og det er derfor vigtigt at få en god vurdering, idet der så er
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 27: Indberetning nr. 9/2021, fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2437905_0003.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 3
flere långivere, som er villige til at yde Færøerne et lån, ligesom vurderingen også påvirker, hvor lav
en rente landskassen skal betale, udtaler Landsbanken. Den fulde rapport er vedhæftet som et bilag
til denne Indberetning.
John Rajani er udnævnt til ny lagmandsdirektør
Med virkning fra den 1. august er John Rajani, 52 år, udnævnt til ny lag-
mandsdirektør. Han overtager jobbet fra Marjun Hanusardóttir, som efter
25 år i stillingen har valgt at gå på pension. John Rajani kommer fra et
job som færøsk repræsentationschef i Tel Aviv.
John Rajani har tidligere arbejdet for landstyret, herunder på lagmands-
kontoret, ligesom han har været repræsentationschef i London. John Ra-
jani har endvidere en bred erfaring inden for det private erhvervsliv, hvor
han bl.a. har været administrerende direktør i BankNordik, ligesom han
har siddet i flere bestyrelser.
Forsvarsministerens besøg på Færøerne udsat som følge af situationen i Afghanistan
Forsvarsminister Trine Bramsens besøg på Færøerne er endnu engang blevet udsat. Da forsvarsmini-
steren den 16. juni 2021 skulle besøge landsstyremedlem for udenrigsanliggender Jenis av Rana,
måtte besøget aflyses, da flyveren på grund af vejret ikke kunne lande. Det nye besøg, som var plan-
lagt til at starte søndag den 29. august 2021, er nu blevet udsat som følge af situationen i Afghanistan.
H.M. Dronningen har besøgt Færøerne
Fra den 15.-19. juni 2021 besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe
Færøerne. Under besøget, som var udfordret af, at Kongeskibet Danne-
brog pga. maskinskade ikke kunne ledsage Dronningen rundt på Færø-
erne, besøgte Dronningen flere kommuner, ligesom den lille ø Svínoy,
fik besøg. Dronningen så bl.a. den ny undersøiske tunnel, hvor det be-
rømte kunstværk i rundkørslen blev fremvist, ligesom erhvervsvirksom-
heder, skoler og plejehjem blev besøgt.
Mindesmærke opsat på 25 års dagen for flyulykke
Den 3. august 2021 var det 25 år siden, at et Gulf-
streamfly fra Forsvaret under vanskelige vejrforhold
styrtede ned under indflyvningen til Vágar lufthavn.
Alle 9 ombordværende, herunder den daværende for-
svarschef admiral Hans Jørgen Garde og hans hustru
Anna Garde, omkom. I forbindelse med 25-årsdagen
havde Forsvaret fået udfærdiget et mindesmærke,
som blev afsløret på dagen. Mindesmærket er place-
ret i Sørvågs-fjorden over for ulykkesstedet. Flere af de pårørende deltog i højtideligheden. På årsda-
gen blev der endvidere udgivet en bog om ulykken og den efterfølgende påvirkning af Forsvarets
øverste ledelse. Bogen ”Admiral Garde” er skrevet af historikerne Søren Nørby og Rasmus Dahlberg
fra Forsvarsakademiet.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen