Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 23
Offentligt
2410915_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 1. juni 2021
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 6/2021
Emner:
Færøerne ramt af ny COVID-19 bølge
Landsstyrekoalitionen bevarer sit flertal i ny meningsmåling
Landsstyremanden for fiskerianliggender ønsker ikke en radar opsat
Debat om lovgivning om investeringsscreening
Landsstyremanden for udenrigsanliggender er positiv over for mødet med Blinken
Amerikanske delegationer besøger Færøerne
Færøerne får associeret WHO-medlemskab
Landsstyret vil indgå aftale med Novo Nordisk om etablering af et diabetes center på Færøerne
Færøerne ramt at ny COVID-19 bølge
Næsten samtidig med at landsstyret igen sænkede niveauet for corona-restriktionerne, således at der
ikke længere er krav om 4 dages hjemmeophold ved ankomst til Færøerne, og samtidig med at At-
lantic Airways annoncerede, at selskabet til sommer vil genoptage flyvningen til syv destinationer i
Europa, brød en ny bølge af COVID-19 tilfælde ud. På nuværende tidspunkt er i alt 46 personer
smittede, og flere end 500 personer er i karantæne. Landslægen oplyser, at det endnu er for tidligt at
sige, om der er styr på smitten. Alt tyder på, at de 46 smittede stammer fra samme smittekæde.
Landsstyrekoalitionen bevarer sit flertal i ny meningsmåling
I en ny meningsmåling, foretaget af Gallup, står den nuværende landsstyrekoalition (Sambandsflok-
kurin, Fólkaflokkurin og Miðflokkurin) til at bevare sit flertal, såfremt der var valg i dag og opnår 17
ud af i alt 33 mandater. Fólkaflokkurin, som er det eneste koalitionsparti, der står til en fremgang, vil
gå fra 8 mandater ved valget i 2019 til 9 mandater. Sambandsflokkurin står til en tilbagegang fra 7 til
6 mandater og står dermed til at opnå det dårligste resultat i de 115 år, partiet har eksisteret. Miðflok-
kurin bevarer sine to mandater. Javnaðarflokkurin står, som det eneste oppositionsparti, til en markant
fremgang fra godt 22 pct. til nu 27 pct. svarende til 9 mandater, mens Framsókn mister 1 af sine 2
mandater. Tjóðveldi opnår uændret 6 mandater, mens Sjálvst�½ri ikke bliver genvalgt.
Landsstyremanden for fiskerianliggender ønsker ikke en radar opsat
Landstyremand for fiskerianliggender, Jacob Vestergaard, Fólkaflokkurin, fremfører i et læserbrev
sine holdninger om en evt. kommende radar, ligesom han tilkendegiver, at Rusland er Færøernes ven
i modsætning til EU, UK og Danmark, som valgte at boykotte Færøerne i forbindelse med silde- og
makrelstriden i 2013. Jacob Vestergaard mener ikke, at der er behov for at opstille en radar. Men
såfremt en radar skal opstilles, så skal Færøerne selv gøre det og så sælge oplysningerne til Danmark
og NATO. Efterfølgende har lagmanden bedt partierne i koalitionen om at melde klart ud, hvor de
står ift. radaren. Formanden for Fólkaflokkurin, Jørgen Niclasen, har i et interview til færøsk radio
gjort det klart, at Fólkaflokkurin mener, at Færøerne er en del af Vesten, og at Færøerne bør tage sin
del af ansvaret ift. NATO, herunder at opsætte en radar på Færøerne.
Debat om lovgivning om investeringsscreening
I forbindelse med at investeringsscreeningsloven blev vedtaget i Folketinget, bragte færøsk radio et
debatprogram, som primært omhandlede, hvordan man får en tilsvarende lovgivning på Færøerne.
Lagmand Bárður á Steig Nielsen, Sambandsflokkurin, oplyste, at man fortsat arbejder med at finde
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 23: Indberetning nr. 6/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2410915_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
en løsning sammen med den danske regering, idet loven både vedrører allerede overtagne sagsområ-
der samt området forsvars- og sikkerhedspolitik, som fortsat er et fællesanliggende. Lagmanden op-
lyste, at dette giver nogle udfordringer, men at man på embedsniveau forsøger at nå frem til en løs-
ning. Videre oplyste lagmanden, at man fra færøsk side har sagt, at lovgivning for overtagne områder
skal vedtages i Lagtinget, og at det er her striden opstår. Høgni Hoydal, formand for Tjóðveldi, mener,
at lovforslaget, som nu er vedtaget i Folketinget, vil betyde, at det er den danske regering, som skal
træffe beslutning om, hvad der skal gælde på Færøerne, herunder hvem der kan lave investeringer på
Færøerne, og hvad Færøerne gør med teleområdet. Loven medfører, at hvis danske myndigheder fin-
der grundlag for det, kan de stoppe virksomheder. Lagmanden bør derfor give den danske regering
klar besked om, at det ikke kommer på tale, at regeringen skal blande sig i, hvad der foregår inden
for overtagne sagsområder.
Landsstyremanden for udenrigsanliggender er positiv over for mødet med Blinken
Landsstyremand for udenrigsanliggender Jenis av Rana, Miðflokkurin, har til de færøske medierne
udtalt sig positivt om hans møde med den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken. Det var et
godt, fredeligt og værdigt møde, udtaler Jenis av Rana, og han uddyber, at parterne aftalte at fortsætte
det gode samarbejde, ligesom muligheden for at amerikanske krigsskibe kan anløbe færøske havne
blev drøftet. Endvidere tilkendegav Jenis av Rane over for Blinken, at man fra færøsk side ikke har
noget imod, hvis USA skulle ønske at åbne et konsulat på Færøerne, ligesom landsstyret undersøger
muligheden for at åbne en færøsk repræsentation i Washington.
Amerikanske delegationer besøger Færøerne
En amerikansk delegation har været på Færøerne for bl.a. at besøge virksomheder. Besøget skal ses
som en opfølgning på den erklæring om styrket samarbejde inden for handel, forskning, kultur og
uddannelse, som landstyremand for udenrigsanliggender, Jenis av Rana, Miðflokkurin og den ameri-
kanske viceudenrigsminister Michael J. Murphy underskrev i november 2020. En anden amerikansk
delegation har endvidere besøgt Færøerne for at undersøge forhold og faciliteter i fire havne. Det har
længe været kendt, at USA har et ønske om at bruge færøske havne som supply-havne for deres
krigsskibe. Landsstyremand Jenis av Rana oplyser, at Færøerne ikke skal bruges som en militær base,
men at der alene er tale om, at amerikanske krigsskibe kan komme og bunkre vand, olie og proviant.
Formanden for Tjóðveldi, Høgni Hoydal, udtaler, at Færøerne ikke skal være en del af noget våben-
kapløb, og ingen amerikanske skibe skal komme, uden at færingerne selv giver tilladelse. Færøske
myndigheder bør tale direkte med USA og NATO uden om Danmark.
Færøerne får associeret WHO-medlemskab
Landsstyremand for sundhedsanliggender Kaj Leo Holm Johannesen, Sambandsflokkurin, oplyser,
at Færøerne får associeret medlemskab af WHO. Færøerne får ikke stemmeret, men vil ellers have
samme rettigheder og forpligtigelser som lande, der er fuldgyldige medlemmer, herunder taleret, li-
gesom Færøerne kan få egne sager bragt op på møder. Kaj Leo Holm Johannesen bemærker, at med-
lemskabet vil få stor betydning for udviklingen af sundhedssektoren på Færøerne, idet Færøerne nu
får adgang til værdifuld viden og forskning, ligesom Færøerne også kan bidrage med viden til WHO.
Landsstyret vil indgå aftale med Novo Nordisk om etablering af et diabetes center på Færøerne
Landsstyremand for sundhedsanliggender Kaj Leo Holm Johannesen, Sambandsflokkurin, oplyser,
at han vil underskrive en aftale med Novo Nordisk Fonden om at etablere et diabetes center på Fæ-
røerne, som skal omfatte både diabetesbehandling og forskning. Kaj Leo Holm Johannesen oplyser,
at hovedformålet med aftalen er at gøre behandlingen inden for diabetes endnu bedre, end den er i
dag. Der er tale om det største beløb, der nogensinde er tilført færøsk forskning og diabetes.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen