Færøudvalget 2020-21
FÆU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2389010_0001.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 7. maj 2021
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 5/2021
Emner:
Flere lovforslag blev færdigbehandlet, inden Lagtinget gik på sommerferie
Udenrigspolitisk redegørelse til debat i Lagtinget
Færøernes økonomiske Råd har afgivet sin sidste beretning
Økonomiske følger af corona-pandemien
Amnesty International Færøerne ønsker voldtægtsbestemmelsen i straffeloven ændret
Flere lovforslag blev færdigbehandlet, inden Lagtinget gik på sommerferie
Torsdag den 29. april afholdt Lagtinget sin sidste samling inden sommerferien. Siden Olai 2020 har
der været afholdt 92 lagtingsmøder. 142 sager er fremlagt. To sager er ikke kommet tilbage fra udvalg,
mens de øvrige sager alle er afsluttet. Lagtinget samles igen til Olaidag den 29. juli.
Lovforslaget om overtagelse af lufttrafikkontrollen over Færøerne, som Høgni Hoydal (TF) frem-
satte, bortfaldt i forbindelse med 2. behandlingen. Forinden havde Lagtingets Udlandsudvalg delt sig
i tre mindretal. Det ene mindretal påpegede bl.a., at da der er tale om brugerbetaling, er der intet, der
tyder på, at overtagelse af lufttrafikkontrollen medfører større indtægt end de omkostninger, der er
forbundet med at varetage området.
Ligeledes bortfaldt beslutningsforslag vedr. forsvars- og sikkerhedspolitikken fremsat af Tjóðveldi.
Debatten kom primært til at handle om radar-sagen. Især medlemmer fra Tjóðveldi og Framsókn var
særdeles kritiske over Danmarks ageren i radarsagen. Koalitionspartierne lagde derimod vægt på, at
forsvarsministeren har understreget, at afgørelsen om en radar ligger på Færøerne.
Udenrigspolitisk redegørelse til debat i Lagtinget
Landsstyremand for udenrigsanliggender Jenis av Rana’ årlige udenrigspolitiske redegørelse var til
debat i Lagtinget den 26. april 2021. Debatten bød primært på velkendte synspunkter om:
DFG-ordningen
1
, hvor alle partier tilkendegav, at der er behov for en ændring af ordningen,
herunder omtalte flere partier ordningen som en spændetrøje, der forhindrer Færøerne i at
agere selvstændigt.
Selvstændigt færøsk medlemskab i Nordisk Råd, hvor bl.a. den tidligere lagmand Aksel V.
Johannesen påpegede, at den danske regering havde ændret holdning til spørgsmålet.
Endvidere blev emner som Arktis, en evt. kommende radar, kritisk infrastruktur og Færøernes forhold
til EU debatteret. Jenis av Rana fremhævede det gode samarbejde med regeringen, og understregede
at regeringen er mere villig til at samarbejde, inddrage og finde løsninger.
Færøernes økonomiske Råd har afgivet sin sidste beretning
Færøernes økonomiske Råd fremlagde den 29. april 2021 temaberetning om personalebehovet de
næste 10 år på velfærdsområdet. Hvis velfærdsniveauet skal fastholdes, så er der behov for yderligere
mere end 700 fuldtidsansatte og knap 340 botilbud inden for ældreområdet. På sygehusområdet og
1
DFG-ordningen indebærer, at Færøernes og Grønlands landsstyrer på rigets vegne kan forhandle og indgå internatio-
nale aftaler, der alene omfatter Færøerne og Grønland og fuldt ud angår overtagne sagsområder.
Amtmansbrekkan 6
FO-100 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
E-post: [email protected]
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8
FÆU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 20: Indberetning nr. 5/2021 fra Rigsombudsmanden på Færøerne
2389010_0002.png
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 2
socialområdet er der behov for yderligere knap 120 sygeplejersker og mere end 500 socialmedarbej-
dere. Herudover forventes det, at 200-300 fuldtidsansatte går på pension. Selv om der ikke er forvent-
ning om, at børnetallet vokser, er der også et efterslæb på dette område. Bare i Tórshavns kommune
mangler der aktuelt 89 fuldtidsansatte for at opfylde normeringen.
På den baggrund kommer Rådet med følgende anbefalinger:
- at man med det samme uddanner flere for at sikre større arbejdskraft,
- at det økonomiske grundlag vurderes, og at der skabes flere indtægter,
- at der sættes konkrete mål for, hvilke fremtidige velfærdstjenester/ydelser der skal gives,
- at man arbejder frem imod at få flere til at arbejde fuld tid på velfærdsområdet,
- at skabe rammer for at få kompetent udenlandsk arbejdskraft til landet.
Landsstyremanden for finansanliggender Jørgen Niclasen har efterfølgende udtalt, at kommunerne
bør bruge teknologi i løsningen på ældreområdet, og at behovet for ressourcer ikke behøver at være
på det niveau, som Rådet nævner. Han erkender dog, at der skal uddannes flere, men at det skal ske
ved, at uddannelsestilbuddene styres mere politisk.
Dette er den sidste beretning, som kommer fra det nuværende økonomiske råd. Ifølge en ny lagtings-
lov om Færøernes økonomiske Råd, som trådte i kraft 30. april 2021, udgør bestyrelsen for Lands-
banken i fremtiden Det økonomiske Råd, og Landsbanken kommer til at fungere som sekretariat.
Økonomiske følger af corona-pandemien
Som nævnt i tidligere indberetninger, er Færøerne ikke blevet ramt så hårdt økonomisk af pandemien,
som det var frygtet. Landsbanken lånte 1,6 mia. kr. i 2020, men da underskuddet for 2020 og 2021
ser ud til at blive mindre end forventet, vil landsstyret nu betale en del af lånet tilbage. Der er dog
brancher og områder, hvor pandemien har ramt hårdt. Lagtinget vedtog den 29. april 2021 tre nye
hjælpepakker, som skal give støtte til turismeerhvervet for mistede indtægter i en periode frem til 31.
maj 2021, samt støtte kunstnere og almennyttige foreninger/interesseorganisationer.
Atlantic Airways er et af de selskaber, som er hårdt ramt af pandemien. Årsregnskabet for 2020 viser
et underskud på 128 mio. kr. før skat. I december 2020 fik selskabet tilført 100 mio. kr. fra landsstyret.
Selskabet forventer et underskud på 50-60 mio. kr. i 2021. Atlantic Airways er ved at tilpasse selska-
bet og har bl.a. langtidslejet en Airbus A319. Fremover har selskabet tre Airbus A320 og to helikop-
tere i deres flåde. De to nye fly, som skulle tilføres i 2023/24, er udsat til 2027/28. Atlantic Airways
forventer, at der vil gå 2-3 år, før selskabet igen er oppe på samme niveau som i 2019.
Amnesty International Færøerne ønsker voldtægtsbestemmelsen i straffeloven ændret
Ifølge den færøske straffelov
2
er der tale om voldtægt, hvis der har været tale om vold, trusler om
vold, eller hvis ofret har været ude af stand til at sige fra. Amnesty International Færøerne (AIF)
ønsker, at voldtægtsbestemmelsen i straffeloven bliver samtykkebaseret, ligesom den er blevet det i
nogle af nabolandene, herunder Danmark. Lagmanden afviser ikke, at loven skal ændres, men påpe-
ger dog betydningen af først at undersøge, hvordan bestemmelsen virker i nabolandene, inden man
foretager samme ændring på Færøerne.
Med venlig hilsen
Lene Moyell Johansen
2
Straffeloven er et overtaget sagsområde.